Plejeboliganalyse Velfærds- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Plejeboliganalyse 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget

2 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsnr.: P Sagsbehandler: KH/SG/KK/LL Dato: 19. marts 2018 Kontaktperson: Direktør, Velfærd og Sundhed: Karin Holland Foto: Horsens Kommune Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Indhold Forord Fremtidens ældre Plejeboligbehovets kompleksitet Restlevetid udvikling Ældres hjælperelationer Selvhjulpne udvikling fordelt på aldersgrupper Ældres ressourcer og behov Ulighed i sundhed Kronisk sygdom Demens Mere komplekse behov blandt ældre i eget hjem Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Fremtidens ældre ønsker til boform Faktaafsnit Demografisk udvikling fordelt på aldersgrupper Antal ældreboliger med/uden kommunal visitationsret, tryghedsboliger og seniorbofællesskaber Antal plejeboliger, aflastningspladser og midlertidige pladser Definition af plejebolig typer Plejeboligtyper oversigt.. 15 side 2

3 de si- 3. Plejeboliger Antal Definition plejebolig Fysisk indretning af plejebolig Fælles boligareal Ejerforhold Forsyningsansvar Visitationskriterier Demografi og dækningsgrad Udbygningsbehov ved en dækningsgrad på 15% Udbygningsbehov geografisk fordeling Befolkningsprognose, antal +80årige, Økonomisk konsekvens for udbygningsprogram ved dækningsgrad på 15% Nye plejeboliger - relativ fordeling på plejeboligtyper Sammenligning med andre kommuner 2012 og Leveår i plejebolig - gennemsnitlig opholdslængde Alder ved indflytning Belægningsgrad Ventetider Plejeboligernes aktuelle status Skøn over udvidelsesmuligheder på eksisterende plejecentre Tendenser Daghjemspladser Antal Forsyningsansvar Visitationskriterier Belægningsgrad Aktuel status og tendenser Midlertidige boliger Antal Forsyningsansvar Visitationskriterier Belægningsgrad Alder ved ophold Aktuel status og tendenser Sammenhæng mellem plejeboligbehov og kommunale tilbud i hjemmet Bæredygtighed pejlemærker Bæredygtige lokalsamfund Bæredygtig økonomi stordriftsfordele.. 48 Bilag Bilag 1: Antal plejeboliger m.v. marts Bilag 2: Oversigtskort. Plejecentre, Horsens Kommune. 52 Bilag 3: Økonomisk konsekvens ved opførelse af 40 nye plejeboliger i Bilag 4: Beregningsmodel for servicearealer Bilag 5: Husleje, indskud og pris pr. m2 plejeboliger almindelige og demens. 57 Bilag 6: Takster midlertidigt ophold, aflastning, daghjem mv.. 60 Bilag 7: Beboersammensætning, alders- og kønsfordeling, plejecentre Horsens Kommune

4 Forord Planlægningen og udviklingen af fremtidens plejeboliger skal modsvare de udfordringer, kommunen står overfor. Ved planlægning af fremtidens plejeboliger i Horsens Kommune skal behovet vurderes med udgangspunkt i en række faktorer, der allerede i dag har indflydelse på behovet, men hvis gennemslagskraft ikke eksakt kan forudsiges. Faktorer med indflydelse på fremtidigt plejeboligbehov: Sund aldring Højt funktionsniveau i høj alder. Fokus på egen sundhed og egenmestring. Bedre levevilkår. Ældres egne økonomiske ressourcer og uddannelsesniveau forbedres fortsat, og pensionsalderen er forhøjet. Den demografiske udvikling Stadig flere ældre over 80 år skaber umiddelbart behov for en markant øgning i antal af døgndækkede plejeboliger. Medicinsk og teknologisk udvikling Nye behandlingsmetoder, sundhedsfremmetiltag og rehabilitering samt generelt forbedret livsstil forventes at bidrage til flere sunde leveår uden væsentlige funktionstab og behov for vedvarende pleje og omsorg. Sammenhæng mellem hjemmeplejen og den døgndækkede pleje Øget kompleksitet i hjemmeplejen, hvor stadigt flere borgere udskrives fra sygehuset som medicinsk færdigbehandlede dog ikke raske presser indsatsen i plejen, sygeplejen samt akut- og aflastningspladser. Fokus på mestring og rehabilitering samt sund aldring forventes at ændre på efterspørgslen efter plejeboliger. Horsens Kommunes politik er, at der skal være et varieret udbud af boliger til ældre i form af sunde almene boliger, seniorbofælleskaber, tryghedsboliger, pleje- og demensboliger. Kravene til plejeboligerne og ældreplejen ændres over tid. Der vil opstå behov for ombygning, renovering og modernisering for at sikre tidssvarende boliger og funktionsoptimering. Det stigende pres på velfærdsudgifterne og ønsket om at forbedre velfærdsøkonomien med effektive løsninger betyder, at plejeboligplanlægningen ikke blot kan være en lineær fremskrivning i forhold til aktuel praksis. Ved planlægning af nye pleje- og demensboliger skal der desuden tages højde for, at borgerne har frit valg i forhold til, hvilket plejecenter eller kommune man ønsker, at plejeboligen skal være beliggende i. Det rette antal kommunale plejeboliger er således også afhængig af: Hvordan vil fremtidens nye borgere til plejeboliger vælge - i nærområdet eller eventuelt i en anden kommune tæt på pårørende? Vil private opføre friplejeboliger eller demenslandsbyer? Det er ikke muligt at analysere sig frem til, hvor stort det eksakte behov for pleje- og demensboliger vil være på lang sigt. Med plejeboligstrategien fra 2016 traf Velfærds- og Sundhedsudvalget beslutning om fortsat at sigte mod en dækningsprocent på 15 % af ældre over 80 år (perioden ). Denne rapport giver en beskrivelse af området og samler fakta om plejeboliger i Horsens Kommune. Rapporten giver et fælles afsæt for en politisk drøftelse af spor for fremtidens udbygning af plejeboliger I Horsens Kommune. 4

5 1. Fremtidens ældre Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand forbedres over tid. Det er bl.a. et resultat af udvikling af diagnostik og nye behandlingsformer på sundhedsområdet, øget fokus på faktorer, som øger sundhedstilstanden generelt, samt sociale faktorer og levevilkår, der også forbedres. Samtidigt med at funktionsniveau og sundhedstilstand generelt forbedres, viser studier af ældrebefolkningen, at der ikke kun er stærke og sårbare ældre. Der er en stigende variation og diversitet i aldringsprocesserne. Der er flere faktorer, som har betydning for, at nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare og i en anden periode ikke er det Plejebehovets kompleksitet Sund aldring Fokus på sundhed og egenmestring Sociale faktorer - bedre leve- vilkår Højt funktionsniveau i høj alder Demografi Store årgange Højere middellevetid Differentierede bomuligheder Friplejehjem Snitflade til regionale tilbud Det nære Sundhedsvæsen Accelererede patientforløb - hurtigere udskrivning Udvikling i behandlings-former og diagnostik Plejeboligbehov Snitflade til øvrige kommunale tilbud Rehabilitering Midlertidige ophold Træning og genoptræning Hjælpemidler Velfærdsteknologi Flyttemønstre og boligønsker Geografisk beliggenhed Nærhed til pårørende Egen bolig længst muligt 1 Sårbarhed og handlekraft i alderdommen. Lone Grøn og Cecilie Ravn Andersen, september 2014, undersøgelsen er finansieret af Velux Fonden, udgivet af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. 5

6 1.2 Restlevetid udvikling Fra midten af 90 erne har dødeligheden været faldende. Middellevetiden for en 0-årig dreng var i ,2 år og 83,1 år for en 0-årig pige. I 1975 var middellevetiden for en dreng/mand 71,1 år og 76,8 år for en pige/kvinde. 2 Dødeligheden forventes fortsat at falde. Det betyder, at middellevetiden i 2100 for en 0-årig forventes at være steget til 91,1 år for drenge/mænd og 92,7 år for piger/kvinder. Samtidig med, at middellevetiden stiger, sker der en stigning i den forventede restlevetid for 60-årige frem mod år I 2016 var restlevetiden for en 60-årig mand 22,1 år og 25 år for en 60-årig kvinde. I 2100 stiger restlevetiden for en 60-årig mand til 31,6 år for en mand og 33 år for en kvinde. Udviklingen fremgår af følgende figur. Danmarks Statistik offentliggjorde i februar 2018 nye tal for den gennemsnitlige levetid. I dag bliver borgere, der bor i Horsens Kommune i gennemsnit 81 år. I 2000 var den gennemsnitlige levetid 76,7 år. 1.3 Ældres hjælperelationer 3 Undersøgelsen af ældre, som modtog offentlig hjælp (hjemmehjælp eller boede i plejebolig i perioden ) viste, at ældre er blevet mere selvhjulpne og bevarer et godt helbred op i en høj alder. Konklusionen fra undersøgelsen var, at behovet for hjælp ikke forventes at stige i samme takt som middellevetiden - også kaldet alderskurven. Link til undersøgelsen: 2 Ældre i tal Befolkningsudvikling 2016., Ældresagen, november Ældres hjælperelationer og sociale relationer over 10 år, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning,

7 1.4 Selvhjulpne udvikling fordelt på aldersgrupper Selvhjulpne er personer, der ikke modtager hjemmepleje og ikke bor i pleje- eller demensboliger. De følgende 3 figurer viser udvikling i antal selvhjulpne i perioden fordelt på 3 aldersgrupperinger: 1. Andel selvhjulpne i forhold til alle + 65 årige 2. Andel selvhjulpne i forhold til alle + 80 årige 3. Andel selvhjulpne i forhold til alle + 90 årige. R 83,0% Andel selvhjulpne + 65 årige 82,0% 81,0% Andel selvhjulpne dvs. de er ikke modtagere af hjemmepleje, bor ikke i pleje- eller demensboliger 80,0% 79,0% 78,0% Andel selvhjulpne + 80 årige 51,0% 49,0% 47,0% 45,0% Andel selvhjulpne dvs. de er ikke modtagere af hjemmepleje, bor ikke i pleje- eller demensboliger 43,0% 41,0% Andel selvhjulpne + 90 årige 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde. Nøgletal Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune,

8 1.5 Ældres ressourcer og behov Folketinget nedsatte i 2012 Hjemmehjælpskommissionen. Kommissionens opgave var at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet og komme med forslag til, hvordan ressourcerne kan anvendes bedst muligt på området 4. Kommissionen tog afsæt i, at der bliver flere ældre i fremtiden, og at de ældre fremover vil udgøre en mere differentieret gruppe. Mange af fremtidens ældre forventes at være ressourcestærke på en lang række områder. De har et godt helbred, et godt socialt netværk, et aktivt fritidsliv og en god økonomi. De vil med andre ord have flere ressourcer til at tage ansvar for deres eget liv og klare sig selv også i de sene år af livet. Samtidig vil der være ældre med behov for hjælp i varierende omfang. Der vil være en stigende andel af ældre, hvis hjælpebehov må forventes at kunne løses i form af hjælp til selvhjælp og egenomsorg. De følgende to figurer viser udviklingen i perioden for mænds og kvinders restleveår med funktionsbegrænsning (lys farve) og uden funktionsbegrænsning (mørk farve). Men der vil være en gruppe ældre med omfattende og komplekse plejebehov, og som har få eller ingen ressourcer til at klare sig selv. Det skyldes især forventningen om en fortsat stigning i antallet af borgere med demens, kroniske lidelser og en tendens til stigende ulighed i sundhed 5. Forekomsten af kroniske sygdomme øges med højere levealder. Det er en tendens, der går i modsat retning af den positive tendens med sund aldring. Medicinsk og teknologisk udvikling kan dog påvirke udviklingen. Undersøgelsen resulterede i 29 anbefalinger, der er implementeret i Horsens Kommunes indsats på sundhed- og omsorgsområderne. Link til undersøgelsen: 4 Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Social- og Integrationsministeriet. 5 Ældres indkomst og pensionsformue, Nadja Christine Hedegaard Andersen, KL analysenotat, april

9 1.6 Ulighed i sundhed Hjemmehjælpskommissionen beskrev i sin afrapportering ulighed i sundhed, at sund aldring ikke omfatter alle ældre 6. Der er generelt en tendens til, at ældre med en kort uddannelse har en kortere restlevetid end ældre med en længere uddannelse. Forskellen i restlevetid har været stigende de sidste 25 år. Det er især rygning og alkohol, der kan forklare den stigende ulighed. Blandt personer over 65 år er andelen af rygere, overvægtige og fysisk inaktive større blandt lavt uddannede sammenlignet med højt uddannede. Der er derimod en større andel, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag blandt personer over 65 år med lang uddannelse end blandt personer med kort uddannelse. Link til undersøgelsen Kronisk sygdom Kronisk sygdom er en af de faktorer, der påvirker den positive tendens med sund aldring negativt 7. Figuren herunder viser, at forekomsten af kronisk sygdom, er højere blandt ældre borgere. Andelen af borgere med kronisk sygdom er ca. 15 % for de årige. Andelen af borgere, der lever med kronisk sygdom, er 50 % for de årige borgere. For borgere over 75 år gælder, at ca. 66 % lever med en kronisk sygdom. Når forekomsten af kroniske sygdomme er stigende med alderen, betyder det, at antallet af kronikere i befolkningen vil stige i takt med, at vi lever længere. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at den forebyggende indsats og mulighederne for at leve godt med en kronisk sygdom har betydning for, hvordan stigningen i antallet af kronikere vil påvirke fremtidens plejebehov. Link til undersøgelsen 6 Ældregruppen i dag og i fremtiden kap. 3 i Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Social- og Integrationsministeriet. 7 Ældregruppen i dag og i fremtiden kap. 3 i Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Social- og Integrationsministeriet. 9

10 1.8 Demens Demenssygdomme er hyppige blandt borgere over 65 år. Medmindre der opdages en effektiv behandling mod demens, forventes det også at være tilfældet i fremtiden. Tabellen viser, hvordan man forventer, at antallet af mænd og kvinder med demens vil udvikle sig fra 2009 frem mod Tabellen viser en fordeling i procent og hele tal fordelt på aldersgrupper. Tabellen angiver, at der frem mod 2040 forventes fordobling af antal borgere med demens alt andet lige. Nationalt Videnscenter for Demens 8 fremlagde i 2015 undersøgelsesresultater fra Holland, Sverige, England og Wales, der tyder på at tilvæksten af personer med demens er stagneret: Antallet af personer med demens (prævalens) stiger langsommere end tidligere påvist. Den mulige stagnation i forekomsten af demens hænger måske sammen med, at ældrebefolkningen nu om dage generelt har bedre helbred og højere uddannelsesniveau end tidligere. Hvis tendensen til en langsommere stigningstakt i antallet af personer med demens bekræftes i flere studier, vil der blive behov for yderligere justeringer i de foreliggende estimater og fremskrivninger. Men uanset den nævnte usikkerhed er der ikke tvivl om, at demens udgør en hyppig sygdomstilstand, og at vi i de kommende år som følge af den voksende ældrebefolkning må forvente et øget antal personer med demens. 1.9 Mere komplekse behov blandt ældre i eget hjem Der er i de sidste godt 10 år sket mange forandringer af det danske sundhedsvæsen. På sygehusene er såvel sengekapaciteten som indlæggelsestiden reduceret. Samtidig har der været en vækst i de ambulante aktiviteter. Der forventes yderligere reduktioner i sengekapaciteten på sygehusene over de næste år 9. 8 Nationale Videnscenter for demens varetager en række udviklingsopgaver indenfor demensområdet - herunder forskning, patient behandling, undervisning og videnformidling til patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale. 9 Ældregruppen i dag og i fremtiden kap. 3 i Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Social- og Integrationsministeriet. 10

11 Det fremgår af tabellen her under, at den gennemsnitlige indlæggelsestiden for ældre er faldet i perioden 2002 til For de årige er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet fra 7,6 til 4,6 dage. For de +85 årige er indlæggelsestiden faldet fra 8,3 til 4,9 dage. Fra 2002 til 2011 er der samtidig sket en betydelig stigning i antallet af ambulante behandlinger/besøg. For de årige og +85 årige er antallet af ambulante besøg øget med henholdsvis 61% og 82%. Forandringerne i sundhedsvæsenet betyder, at ældre borgere i eget hjem kan have mere komplekse pleje- og behandlingsbehov end tidligere. Det stiller nye krav til den pleje og behandling, som udføres på hjemmehjælpsområdet. Samtidig stiller udviklingen krav til en tæt koordination mellem hjemmehjælpen og hjemmesygeplejen. Link til undersøgelsen Sårbarhed og handlekraft i alderdommen et etnografisk feltarbejde blandt fagpersoner og ældre i Horsens og omegn 10 Med udgangspunkt i et etnografisk feltarbejde, udført i Horsens kommune fra foråret 2013 til foråret 2014, er der udarbejdet en analyse af, hvad de fagpersoner og ældre, som forfatterne fulgte, har fortalt om aldring, alderdom og sårbarhed i alderdommen. 10 Sårbarhed og handlekraft i alderdommen. Lone Grøn og Cecilie Ravn Andersen, september 2014, undersøgelsen er finansieret af Velux Fonden, udgivet af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. 11

12 Demografiske forandringer og ændringer i velfærdsstaten har givet anledning til, at vi i samtiden diskuterer, omdefinerer eller gentænker både, hvad alderdom er, og hvordan alderdommen leves i dag og fremtiden. Ofte er der fokus på de mange ældre, der både lever længere uden sygdom og uden behov for hjælp. Imidlertid er der en bekymring for, hvad disse overordnede demografiske og velfærdspolitiske udviklinger betyder for de ældre, der ikke er med på den positive bølge af sund og aktiv aldring. det er den gruppe, der refereres til som de sårbare ældre. Samtidigt med, at funktionsniveau og sundhedstilstand generelt forbedres, viser studiet, at ældrebefolkningen ikke kun kan opdeles i enten stærke eller sårbare ældre. Der er en stigende variation og diversitet i aldringsprocesserne. Der er flere faktorer, som har betydning for, at nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare, og i en anden periode ikke er det. Link til undersøgelsen: Fremtidens ældre ønsker til boform Ældresagen kortlagde i 2015 i en landsdækkende undersøgelse fremtidens ældres ønsker til boform 11. Undersøgelsen viste, at 7 ud af 10 mellem 50 og 89 år har boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år. Vi bliver altså helst boende, hvor vi er. Det kan blandt andet hænge sammen med, at langt de fleste bor tæt på familie og venner. Mere end to ud af tre (68 %) mellem 50 og 89 år bor i nærheden af deres familie, og to ud af tre (66 %) bor i nærheden af venner. Resultatet af fremtidsstudiet viste: Flest vil bo i eget hjem længst mulig - med værdighed og egenmestring årige vil gerne bo sammen med andre ældre og flere generationer. F.eks. seniorbofællesskaber der er en mellemform mellem eget hjem og plejehjem. Hver tredje borger i alderen år bor alene. Ensomhed er en risikofaktor. Derfor skal fysiske rammer, der kan rumme fællesskab indtænkes i fremtidens plejeboliger. Mangfoldighed 12. Fremtidens plejehjem skal kunne rumme differentierende behov for pleje og omsorg, individuelle interesser og forskellig baggrund. Kan selv/vil selv -generationen kræver noget af tilværelsen. De vil selv vælge, hvor og hvordan de skal bo. Plejebolig bliver et tilvalg af nød, ikke af lyst, og absolut først, når man ikke kan klare sig selv på egen hånd eller med støtte af ægtefælle, familie og netværk. Link: Link til artikel (kan selv/vil selv generationen): 11 Kilde: Ældresagens fremtidsstudie Ældre tænker kreativt, når de skal finde bolig, Artikel, Berlingske, 5. januar

13 2. Faktaafsnit 2.1 Demografisk udvikling udvalgte aldersgrupper Aldersgrupper år år år Hovedtotal Kilde: Horsens Kommunes befolkningsprognose Danmarks Statistik offentliggjorde i februar 2018 nye tal for den gennemsnitlige levetid. I dag bliver borgere, der bor i Horsens Kommune i gennemsnit 81 år. I 2000 var den gennemsnitlige levetid 76,7 år. 2.2 Antal ældreboliger med/uden kommunal visitationsret, tryghedsboliger og seniorbofællesskaber Ældreboliger m. kommunal visitation Boligtype Ældreboliger 392 Heraf: 174 ældreboliger med tilknytning til plejecenter 218 ældreboliger uden tilknytning til plejecenter Ældreboliger uden kommunal visitation 249 Almene familieboliger (tryghedsboliger) uden kommunal visitation Seniorbofællesskaber 50 Gedved 13 Hovedgård 15 Tvingstrup 12 Søvind 10 Tryghedsboliger 0 I alt april Under opførelse Ældreboliger m. kommunal visitation Ældreboliger uden kommunal visitation Seniorbofællesskab Stensballe 30 Almene familieboliger (tryghedsboliger) uden kommunal visitation Tryghedsboliger Egebjerg 32 I alt ultimo Kilde: Velfærd og Sundhed, Velfærds- og Sundhedsstaben, Horsens Kommune, ajourført februar

14 2.3 Antal plejeboliger, aflastningspladser og midlertidige pladser Antal plejeboliger, daghjemspladser og midlertidige boliger 2018 Antal plejeboliger i alt: 556 Antal daghjemspladser i alt: 89 Midlertidige boliger i alt: 52 Almindelige plejeboliger Demens plejeboliger Specialpladser Almindelige daghjem Demens daghjem Alm. aflastningsboliger Demens Aflastningsboliger Udredningspladser Akutpladser Rehabliliteringspladser * 17* Kilde: Velfærd og Sundhed, Velfærds- og Sundhedsstaben, Horsens Kommune, plejebolig status Note*: Der er i alt 116 demens plejeboliger. Heraf opføres der 12 nye demensboliger i 2018 på Klovenhøj, og der er i 2017 omlagt 11 plejeboliger til demensboliger. Note**: I alt 17 specialpladser fordelt på 9 specialpladser til borgere med udadreagerende adfærd og 8 boliger til borger med aktivt misbrug/ alkoholskader. 2.4 Definition af plejeboligtyper På plejecentrene er der flere boligtyper. Der skelnes overordnet mellem permanente boliger og midlertidige boliger. Permanente boliger er boliger, hvor borgerne har folkeregisteradresse. Midlertidige boliger er boliger, hvor borgerne kan få et kortere ophold efter behov. Borgerne har ikke folkeregisteradresse i en midlertidig bolig, da de skal flytte tilbage til egen bolig efter endt ophold - eller eventuelt flytte i en permanent plejebolig efter det midlertidige ophold. Horsens Kommune har kvalitetsstandarder for visitation til plejeboliger både til permanente boliger og til midlertidige boliger og pladser. Kvalitetsstandarden angiver serviceniveau og er politisk vedtaget. Kvalitetsstandarderne angiver også definition af boligtyper, formål og målgruppe. Se afsnit 2.5. på de følgende sider for uddybning af boligtyper, formål og målgrupper. 14

15 2.5 Plejeboligtyper - oversigt Boligtype Formål Målgruppe Plejeboliger: I alt 556 Almene plejeboliger 423 boliger Plejeboliger til borgere med demens- At sikre at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. Hjælpen ydes efter princippet hjælp til selvhjælp dvs. at borgeren inddrages i det omfang, det er muligt. Levering af hjælp tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og ressourcer. At sikre at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. Borgere, som har varigt svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, et omfattende varigt behov for pleje og omsorg hele døgnet samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Kan ikke klare eller tager ikke initiativ til personlig hygiejne, af - og påklædning og toiletbesøg. Kan ikke eller tager ikke initiativ til at spise og drikke. Er stole og sengebundet, og kan have problemer med selv at ændre stilling. Kan ikke klare, eller tager ikke initiativ til daglig husførelse. Er ude af stand til at tage initiativ, herunder tage initiativ til at spise og drikke. Er ude af stand til at overkomme, overskue eller tage initiativ til aktiviteter Er ensom, isoleret og har intet netværk. Er invaliderende angst for at være alene. Kan ikke strukturere døgnet, kan være urolig, rastløs og/eller konfus. Er ude af stand til at imødegå problemer ifm. sygdom og handicap. Er ude af stand til at forebygge risici, fx glemme at slukke for komfuret, hvilket kan være til fare for den pågældende og omgivelserne. Kan ikke selv tilkalde hjælp. Nuværende boligs beskaffenhed opfylder ikke arbejdsmiljølovens krav som arbejdsplads for plejepersonalet. Har kommunikationshandicap, der medfører væsentlige begrænsninger i den daglige livsførelse. Borgeren er ikke i stand til at modtage ydelser, der kan kompensere for handicappet. Det kan f.eks. være træning af færdigheder, udvikling af nye kompetencer eller oplæring i brug af nye teknologiske hjælpemidler. Borgere som har varigt svært nedsat psykisk funktionsevne og et omfattende varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet, samt behov for samvær og 15

16 Boligtype Formål Målgruppe sygdom 116 boliger Særlige plejeboliger til borgere med et aktivt misbrug 8 boliger Hjælpen ydes efter princippet hjælp til selvhjælp dvs. at borgeren inddrages i det omfang, det er muligt. Levering af hjælp tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og ressourcer. Formålet er, at borgere med omfattende behov for hjælp hele døgnet kan få tildelt en egnet bolig, der i væsentlig grad vil: Forbedre/lette borgerens fysiske, psykiske og/eller sociale situation. Leve et så selvstændigt og værdigt et liv som muligt. Forebygge yderlige skader i forhold til et aktivt misbrug. tæt kontakt til personalet i en skærmet enhed. Borgeren skal være diagnostisk udredt og erklæret middelsvær/svær dement eller have lignende adfærd samt være vurderet af demenskonsulent. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Er ikke orienteret i egne data, tid og sted og mangler orienteringsevne. Forlader hjemmet, og er ikke i stand til at finde hjem igen. Er urolig, rastløs og/eller har en problemskabende adfærd for sig selv og andre. Udviser aggressivitet. Er ude af stand til at vurdere risici ifm. trafik, frostvejr, brand o.l. og er til fare for sig selv og/eller sine omgivelser. Borgere, som på grund af et mangeårigt, vedvarende skadende misbrug af alkohol og/eller stoffer, har en svær nedsat fysisk, psykisk og/eller socialt funktionsog mestringsevne. Borgeren har et varigt behov for hjælp døgnet rundt, samt behov for samvær og tæt kontakt med personalet grundet svære begrænsninger. Nedenstående kendetegn vil indgå i en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau og mestringsevne. Borgerens misbrugskendetegn er, at: Misbruget har pågået i en årrække. Det er ikke realistisk at bringe misbruget til ophør. Misbruget er aktivt ingen planer om ophør. Fysiske kendetegn: Leverskader pga. mangeårigt forbrug/misbrug Gangbesværet/nervebetændelse grundet misbrug. Medtaget pga. dårlig ernæring. Gener efter blodpropper. Betændelsestilstande. Psykiske kendetegn: Borgeren er psykisk medtaget af et langt liv med misbrug og hjemløshed. Bor- 16

17 Boligtype Formål Målgruppe gerne udviser tegn på at være psykisk ustabile, dog uden nødvendigvis at have en diagnose herunder. Aggressiv. Kognitivt lavt niveau. Selvmordstruet. Truende adfærd. Generelle kendetegn: Tager ikke initiativ til og/eller kan ikke klare at udføre personlig hygiejne. Tager ikke initiativ til at spise og drikke ernæringsmæssigt rigtigt Kan ikke overkomme, overskue eller tage initiativ til sociale aktiviteter. Tager ikke initiativ til, men skal støttes og guides i daglig husførelse såsom tøjvask, rengøring, madlavning og indkøb. Er ensom, isoleret og har et spinkelt eller intet netværk. Er ude af stand til ved egen hjælp at forbygge og imødegå sygdom og handicap. Plejeboliger for borgere med frontotemporal demenssygdom 9 boliger At tilbyde borgere med svær frontotemporal demens at leve i en specialiseret boenhed. At borgeren kan leve et liv under pædagogiske og sundhedsfaglige rammer med udgangspunkt i ressourcer og funktionsniveau, der tager sigte på: At beskytte mod større sansepåvirkning end beboeren kan rumme At strukturere en hverdag for den enkelte med faste og trygge rammer At skærme beboeren, så denne ikke udsætter andre for overgreb eller omvendt At tilbyde en til en aktivitet samt til- Borgeren vil oftest kunne beskrives som funktionsniveau 3-4 i Fælles Sprog II Borgere som har varigt svært nedsat psykisk funktionsevne og et omfattende varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet i en skærmet enhed. Borgeren er diagnosticeret frontotemporal dement. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Borgeren er impulsstyret og har ukontrolleret adfærd. Søger øjeblikkelig behovstilfredsstillelse. Behov for at være fysisk adskilt fra andre. Har forvrænget virkelighedsopfattelse. Har mistet sociale kompetencer og kan derfor ikke indgå i sociale sammenhænge. Mangler evne til at erkende egne behov og evne til at modtage vejledning. Ikke orienteret i egne data og mangler orienteringsevne. Forvilder sig ind på andres enemærker og flakker rundt udenfor sin bolig. Er urolig og rastløs. 17

18 Boligtype Formål Målgruppe passe social aktiviteter Udviser aggressivitet. Er ude af stand til at vurdere risici ifm. trafik, frostvejr, brand o.l. og er til fare for sig selv og/eller sine omgivelser. Daghjemspladser i alt: 89 Almene daghjemspladsesats i dagtimerne, så borgeren kan forblive At give aktiverende og forebyggende ind- længst muligt i eget hjem. 70 pladser Daghjemspladser borgere med demenssygdom 19 pladser At bevare og træne fysiske og mentale daglige færdigheder samt vedligeholde sociale relationer. At forebygge ensomhed og øge borgerens livskvalitet. At udvikle og vedligeholde personlige færdigheder At aflaste pårørende. At give et aktiverende og forebyggende indsats i dagtimerne, så borgeren kan forblive længst muligt i eget hjem. At bevare og træne fysiske og mentale daglige færdigheder samt vedligeholde sociale relationer. At forebygge ensomhed og øge borgerens livskvalitet. At udvikle og vedligeholde personlige færdigheder. Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: Har behov for socialt samvær med andre, og kan ikke selv at opfylde dette behov. Har behov for struktur og støtte i hverdagen. Har behov for at komme ud af egen bolig, og kan ikke selv at tage initiativ hertil. Har et netværk (privat eller professionelt) som bevirker, at vedkommende kan opholde sig i sin bolig ud over de timer daghjemsopholdet varer. At opholdet på daghjemmet kan medvirke til, at borgeren kan forblive i egen bolig. Borgere der passes af ægtefælle eller nærtstående. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 2-3 i Fælles Sprog Borgeren er diagnostisk udredt med let til middelsvær demens eller lignende adfærd. Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: At borgeren kan forblive i egen bolig. At borgeren har behov for overskuelige fysiske og sociale rammer At borgeren har behov for omfattende guidning af personale. At borgeren har behov for hjælp til at få struktur på hverdagen for at kunne mestre dagligdagens rutiner. At borgerens ægtefælle/nærmeste pårørende har behov for aflastning i dagligdagen Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3-4 i Fælles Sprog. 18

19 Boligtype Formål Målgruppe At aflaste pårørende. Midlertidige pladser/aflastningspladser i alt: 52 Almene aflastningsboliger/midlertidigdre nære pårørende, som normalt vareta- At tilbyde aflastning til ægtefælle eller an- pladser ger pleje og omsorg for borgeren. 17 pladser At tilbyde midlertidigt ophold til borgere, hvor særlige sociale, fysiske og/eller psykiske forhold nødvendiggør tæt observation, omsorg og pleje. Aflastning: Borgere, som passes af ægtefælle eller andre nære pårørende og hvor disse har behov for aflastning, ferie, fri mv. Borgere, der på grund af ægtefælles eller familiemedlems hospitalsindlæggelse, sygdom eller pludselige død er ude af stand til at tage vare på sig selv. Midlertidigt ophold: Borgere, der grundet deres sociale, fysiske og/eller psykiske situation har behov for tæt observation, omsorg og pleje. Færdigbehandlede hospitalsindlagte der ikke umiddelbart kan udskrives til eget hjem. Aflastningsboliger/midlertidige pladser for borgere med demenssygdom 4 pladser Udredningspladser At tilbyde aflastning til ægtefælle eller andre nære pårørende, som normalt varetager pleje og omsorg for borgeren. At tilbyde midlertidigt ophold til borgere, hvor særlige sociale, fysiske og/eller psykiske forhold nødvendiggør tæt observation, omsorg og pleje. At sikre, at borgere, der er: diagnosticeret med eller er under ud- Indsatsen kan tilbydes borgere, der er diagnostisk udredt og erklæret middel til svær dement eller har lignende adfærd. Borgeren har behov for at opholde sig i et beskyttet miljø med få personer omkring sig i en struktureret dagligdag. Aflastning: Borgere, som passes af ægtefælle eller andre nære pårørende og hvor disse har behov for aflastning, ferie, fri mv. Borgere, der på grund af ægtefælles eller familiemedlems hospitalsindlæggelse, sygdom eller pludselige død er ude af stand til at tage vare på sig selv. Midlertidigt ophold: Borgere, der grundet deres sociale, fysiske og/eller psykiske situation har behov for tæt observation, omsorg og pleje. Færdigbehandlede hospitalsindlagte der ikke umiddelbart kan udskrives til eget hjem. Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: 19

20 Boligtype Formål Målgruppe 2 pladser redning for svær demenssygdom og/eller udfordrende adfærd og kompleksitet i forløbet, bliver udredt og evt. afklaret i forhold til demensdiagnosen. Borgere hvor situationen i eget hjem eller anden boform ikke er håndterbar eller er særlig udfordrende og kompleks. Borgere hvor den fysiske funktionsniveau eller de kognitive færdigheder er ændret i betydelig grad. Borgere der har behov for afklaring af fremtidig levevis og boform. Akutpladser 17 pladser Døgnrehabiliteringspladser 12 pladser At borgeren kommer over den akutte tilstand og kan klare sig i sit eget hjem igen. At forebygge, at borgeren indlægges på et hospital. At afkorte et hospitalsophold, hvis du er indlagt. At borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højest mulige funktionsevne på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. At forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevne. Borgeren kan henvises til en akutindsats ud fra følgende kriterier: Har akut opstået sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom. Har oplevet faldtilfælde eller akut nedsat funktionsevne, som ikke kræver indlæggelse. Er færdigbehandlet patient på sygehuset, men fortsat har behov for tæt observation, behandling og pleje. Borgeren skal have behov for en indsats, som kræver skærpet og højt fagligt sygeplejepersonale, og som ikke kan varetages af almen hjemmesygepleje. Indsatsen tildeles borgere, som har behov for rehabilitering på grund af markant nedsat funktionsevne, som følge af svækkelse eller sygdom. Rehabiliteringen forudsætter at borgeren er (klinisk)stabil og i stand til at deltage aktivt i rehabilitering. Det kræver at borgeren er motiveret og har rehabiliteringspotentiale. Borgeren skal støttes og guides i alle aktiviteter, både træningssituationer og hverdagsrehabilitering. Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsniveau 3 i Fælles Sprog II. 20

21 3. Plejeboliger 3.1 Antal plejeboliger, aflastningspladser og midlertidige pladser Antal plejeboliger i alt: 556 Almindelige plejeboliger Demens plejeboliger Specialpladser Plejeboliger i alt * 17** 556 Kilde: Velfærd og Sundhed, Velfærds- og Sundhedsstaben, Horsens Kommune, plejebolig status Note*: Der er i alt 116 demens plejeboliger. Heraf opføres der 12 nye demensboliger i 2018 på Klovenhøj, og der er i 2017 omlagt 11 plejeboliger til demensboliger. Note**: I alt 17 specialpladser fordelt på 9 specialpladser til borgere med udadreagerende adfærd og 8 boliger til borger med aktivt misbrug/ alkoholskader. 3.2 Definition - plejebolig Plejeboliger er permanente boliger er boliger, hvor borgerne har folkeregisteradresse. Plejeboliger er kommunalt anviste boliger til en borgere med nedsat funktions- og mestringsevne. Borgerne har et betydeligt plejebehov i form af hyppige tilsyn, pleje og støtte til strukturering af døgnet. Der er ansat døgnpersonale. Personalet, der indgår i den direkte hverdagsrehabilitering og pleje, har alle en sundhedsfaglig uddannelse. Løbende kompetenceudvikling af personalets faglige såvel som personlige kompetencer sikrer høj kvalitet i opgavevaretagelsen og tryghed for borgere og pårørende. 3.3 Indretning af plejebolig Den fysiske indretning er handicapvenlig. Det gælder både selve boligen og fællesarealerne. Borgerens private bolig skal indrettes således, at plejepersonalets arbejdsmiljø kan tilgodeses. Derfor vil mange lejligheder være udstyret med en plejeseng, badebænk og monterede skinner til loft lift. 13 Det vil altid bero på en individuel vurdering, hvordan indretning og behov for arbejdsmiljøhjælpemidler tilgodeses. I Horsens Kommune er der ved udgangen af februar 2015 installeret teknologiske hjælpemidler på alle plejecentre. Formålet med anvendelse af velfærdsteknologi er frihed, selvhjulpenhed og værdighed for borgeren, bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne og mere effektive arbejdsgange. Velfærdsteknologierne bruges ved de borgere, der har behov. Alle boliger er udstyret med nødkaldeanlæg. Desuden er der brandalarmeringssystem, der har direkte forbindelse med alarmcentralen på Service og Beredskab og de såkaldte dectelefoner. Der er et klart ønske om store plejeboliger 14. Kun få ønsker en 1-rums bolig på m2. De fleste borgere ønsker en 2-rums bolig med et areal på enten m2 eller 55-65m Fælles boligareal I forbindelse med plejeboligbebyggelsen er der indrettet fælles boligarealer indeholdende fælles dagligstue, spisestue, køkkenfaciliteter og vaskeri. Arealerne kan benyttes efter ønske, og hele området rengøres og vedligeholdes løbende af Horsens Kommune. Ønsker borgeren at indgå i nogle praktiske opgaver vedrørende det fælles boligareal, er det muligt. Udgifter til fælles boligarealer indgår som en del af huslejen. 13 Standardhjælpemidler på et plejecenter er seng, badestol, badetaburet, person lift. Fra 15. februar 2015 er der installeret teknologiske hjælpemidler på alle plejecentre. Det drejer sig om Caredo bækkenstole med hygiejnefunktion, bidet, toiletsædeløfter, bevægelsessensor og senge med stige-ud-funktion. 14 Trivsel & Plejeboligens udformning. Servicestyrelsen,

22 3.5 Ejerforhold Bilag 1 indeholder en oversigt af alle plejeboligtyper i Horsens Kommune. Horsens Kommune ejer nogle af plejeboligerne, mens andre ejes af boligselskaber. Ejerforholdene fremgår også af bilag 1. Horsens Kommune, Sundhed og Omsorg, varetager pleje og omsorg for alle plejehjemsbeboere uanset ejerforhold. I forbindelse med renovering eller nyopførelse af 11 plejecentre er der indgået aftale med kommunens almene boligselskaber om delt ejerskab. Det vil sige, at boligforeningerne ejer boligdelen og Horsens Kommune ejer servicearealerne. På de øvrige plejecentre er såvel boligdel som serviceareal ejet af Horsens Kommune. Huslejer, indskud og kvadratmeterpriser i almindelige og demens plejeboligerne fremgår af bilag Forsyningsansvar Hvis en borger, der er bor i Horsens Kommune, bliver visiteret til en plejebolig, kan borgeren vælge at flytte til en plejebolig, der er beliggende i en anden kommune. På tilsvarende vis kan borgere, der bor i en anden kommune og bliver visiteret til en plejebolig, vælge at flytte til en plejebolig i Horsens Kommune. Pr. februar 2018 er der 29 borgere fra Horsens Kommune, der bor i en plejeboliger i andre kommuner. I 2017 var der 32 borgere fra Horsens Kommune, der boede i plejeboliger i andre kommuner. Pr. februar 2018 er der 45 borgere fra andre kommuner, der har permanent adresse i en plejebolig i Horsens Kommune. I 2017 var det 42 borgere fra andre kommuner, der havde permanent adresse i De 45 plejeboliger udgør 7,6% af den samlede plejeboligmasse på i alt 556 permanente plejeboliger. 3.7 Visitationskriterier Horsens Kommune har kvalitetsstandarder for visitation til plejeboliger. Kvalitetsstandarderne angiver det serviceniveau, der er politisk vedtaget. Visitation til almindelige plejeboliger Borgere, som har varigt svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, et omfattende varigt behov for pleje og omsorg hele døgnet samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Kan ikke klare eller tager ikke initiativ til personlig hygiejne, af- og påklædning og toiletbesøg. Kan ikke eller tager ikke initiativ til at spise og drikke. Er stole- og sengebundet, og kan have problemer med selv at ændre stilling. Kan ikke klare, eller tager ikke initiativ til daglig husførelse. Er ude af stand til at tage initiativ, herunder tage initiativ til at spise og drikke. Er ude af stand til at overkomme, overskue eller tage initiativ til aktiviteter Er ensom, isoleret og har intet netværk. Er invaliderende angst for at være alene. Kan ikke strukturere døgnet, kan være urolig, rastløs og/eller konfus. Er ude af stand til at imødegå problemer ifm. sygdom og handicap. Er ude af stand til at forebygge risici, fx glemme at slukke for komfuret, hvilket kan være til fare for den pågældende og omgivelserne. Kan ikke selv tilkalde hjælp. 22

23 Nuværende boligs beskaffenhed opfylder ikke arbejdsmiljølovens krav som arbejdsplads for plejepersonalet. Har kommunikationshandicap, der medfører væsentlige begrænsninger i den daglige livsførelse. Borgeren er ikke i stand til at modtage ydelser, der kan kompensere for handicappet. Det kan f.eks. være træning af færdigheder, udvikling af nye kompetencer eller oplæring i brug af nye teknologiske hjælpemidler. Visitation til boliger målrettet borgere med demens diagnose Borgere som har varigt svært nedsat psykisk funktionsevne, et omfattende varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet, samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet i en skærmet enhed. Borgeren skal være diagnostisk udredt og erklæret middelsvær/svær dement eller have lignende adfærd samt være vurderet af demenskonsulent. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Er ikke orienteret i egne data, tid og sted og mangler orienteringsevne. Forlader hjemmet, og er ikke i stand til at finde hjem igen. Er urolig, rastløs og/eller har en problemskabende adfærd for sig selv og andre. Udviser aggressivitet. Er ude af stand til at vurdere risici ifm. trafik, frostvejr, brand o.l. og er til fare for sig selv og/eller sine omgivelser. 3.8 Demografi og dækningsgrad Dækningsgraden defineres som det samlede antal plejeboliger set i forhold til antallet af borger over 80 år. Dækningsgraden angives i procent. Pr. 1. januar 2018 var dækningsgraden i forhold til plejeboliger 15,4%, hvis de 12 nye demensboliger, der etableres i 2018, tælles med. Uden disse er dækningsgraden på 15,0%. Byrådet besluttede i 2013 at sigte efter en dækningsgrad på 15 % (= 15 boliger pr. 100 borgere på 80 år og derover). Horsens Kommune havde på dette tidspunkt en dækningsgrad i forhold til plejeboliger på 17,7 %. På landsplan var dækningsgraden 18,7 %. Baggrunden for at sigte efter en lavere dækningsgrad var ældres generelt bedre sundhedstilstand - sund aldring - højere middellevetid og en ændring i efterspørgselsmønsteret. Udvikling i efterspørgselsmønsteret er blevet understøttet af de kommunale tilbud om rehabilitering, aflastning, træning og moderne hjælpemidler, der gør det muligt at bo i eget hjem. Se figuren Plejeboligbehovets kompleksitet, side 5. Der er flere faktorer, der kan fremme dette scenarie. Horsens Kommune understøtter en mestringstilgang i hjemmeplejen, ved forebyggende hjemmebesøg m.m. I fokus er et værdigt og aktivt hverdagsliv i egen bolig med mulighed for bidrage til og deltage i fællesskaber. Horsens Kommune har i dag 17 akutpladser. Akutpladserne er målrettet til borgere, som er for syge til at være i eget hjem, men ikke er syge nok til at være indlagt på et hospital. Her er også fokus på den rehabiliterende indsats, så flere kan mestre at bo i eget hjem. Denne mulighed understøttes af ny velfærdsteknologi og boliger af høj standard. På baggrund af ældrebefolkningens forbedrede sundhedstilstand, fokus på sundhedsfremmetiltag og generelt bedre boligstandard forventes det, at flere ældre fortsat vil kunne klare hverdagen med eller uden støtte i egen bolig. 23

24 3.9 Udbygningsbehov ved dækningsgrad på 15% Byrådets beslutning er, at udbygningen af pleje- og demensboliger sker med afsæt i en dækningsgrad på 15 %. Udviklingen følges nøje, og der afrapporteres årligt til Velfærds- og Sundhedsudvalget. Horsens Kommune råder i 2018 over i alt 556 plejeboliger inklusiv 17 specialpladser til udadreagerende og alkoholskadede. Hvis dækningsprocent på 15 % skal fastholdes, så vil der være behov for nye plejeboliger fra Hvis prognosen og dækningsprocenten fastholdes, vil der i 2023 være behov for 113 nye pleje- og demensboliger. I 2031 vil der være behov for 425 nye pleje- og demensboliger. Behov for nye plejeboliger ved dækningsprocent på 15 %. År Antal +80 årige Samlet antal plejeboliger ved dækningsprocent på % Behov for nye plejeboliger ved en dækningsgrad på 15 % i.f.t. antal plejeboliger i dag* Kilde: Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning, COWI Note*: 556 boliger er inkl. 17 specialpladser, 423 almindelige plejeboliger og 116 demens plejeboliger Udbygningsbehov geografisk fordeling Horsens Kommune råder i marts 2018 over i alt 556 plejeboliger. Såfremt prognosen og dækningsgraden på 15% holder, vil der i 2031 være behov for i alt 425 nye pleje- og demensboliger. I 2023 forventes der at være behov for 113 nye plejeboliger. Antal plejeboliger i 2018 og fremtidig behov fordelt på byområder Byområde Almindelige plejeboliger og demensboliger 2018* Fremtidigt behov for nye boliger I 2023 Horsens Midt Horsens Syd Torsted / Hatting 0 13 Brædstrup Gedved 22 7 Horsens Øst 20 7 Egebjerg 10 5 Lund 22 3 Hovedgård 37 2 Østbirk 22 2 Endelave 0 1 I alt Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune og Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning, COWI, marts Note: Eksklusiv 17 specialpladser til borgere med udadreagerende adfærd, med et aktivt misbrug og alkoholskadede. 24

25 Udbygningsbehov er uens fordelt mellem de forskellige byområder i Horsens Kommune. Følgende tabel viser det fremtidige udbygningsbehov ved en dækningsgrad på 15% fordelt på byområder og skoledistrikter. Udbygningsbehov ved en dækningsgrad på 15% fordelt på geografiske områder, Udbygningsbehov fordelt på byområder Horsens Syd Horsens Midt Torsted / Hatting Brædstrup Gedved Horsens Øst Egebjerg Lund Hovedgård Østbirk Endelave I alt Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune og Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning, COWI, marts Udbygningsbehov ved en dækningsgrad på 15% fordelt på skoledistrikter, Udbygningsbehov fordelt på skoledistrikter Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Endelave Skole Gedved Horsens Byskole Hovedgård Højvangskolen Langmarkskolen Lundskolen Nim-Underup Skole Stensballeskolen Søvind Østbirk Østerhåbskolen I alt Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune og Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning, COWI, marts

26 I tabellerne på forrige side er der anvendt følgende sammenkobling mellem skoledistrikterne og byområder i Horsens Kommune. Byområde Horsens Midt Horsens Syd Torsted / Hatting Brædstrup Gedved Horsens Øst Egebjerg Lund Hovedgård Østbirk Endelave Skoledistrikt Horsens Byskole, Langmarkskolen Dagnæsskolen, Højvangskolen, Bankagerskolen Østerhåbskolen Brædstrup Skole, Nim-Underup Skole Gedved skole Stensballeskolen, Søvind Egebjergskolen Lundskolen Hovedgård Skole Østbirk Skole Endelave Skole I tabellerne på forrige side er der anvendt følgende sammenkobling mellem plejecentrene og byområder i Horsens Kommune Byområder Plejecentre Horsens Syd Præsthøjgården Horsens Midt Lindehøj, Ceres Centret, Malteriet, Orions Hus, Åpark Centret, Gefionshave Brædstrup Søndergården, Klovenhøj, Dr. Ingrids hjem, Egebo Torsted / Hatting - Gedved Gedvedhus Horsens Øst Nørrevang Egebjerg Egebakken Lund Tamdrup Hovedgård Skovly Østbirk Birkebo Endelave - 26

27 3.11 Befolkningsprognose antal +80 årige fordelt på skoledistrikter, Skoledistrikt Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Endelave Skole Gedved Horsens Byskole Hovedgård Højvangskolen Langmarkskolen Lundskolen Nim-Underup Skole Stensballeskolen Søvind Østbirk Østerhåbskolen Administrative adresser* Hovedtotal Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune og Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning, COWI, marts Note* Afrunding af befolkningsfremskrivningen noteres som personer, der ikke har adresse

28 3.12 Økonomisk konsekvens af udbygningsprogram ved dækningsgrad på 15% Tabellen nedenfor viser: 1. Fremtidigt behov for udbygning af antal plejeboliger ved en dækningsgrad på 15% i perioden De økonomisk konsekvenser af et udbygningsprogrammet ved en dækningsgrad på 15% i perioden Fremskrivningen er foretaget med udgangspunkt i Horsens Kommunes befolkningsprognose, Økonomisk konsekvens af udbygningsprogram på ved dækningsgrad på 15%, År Udbygningsbehov antal boliger ved en dækningsgrad på 15% jf. befolkningsprognosen Der er planlagt 40 nye boliger i År Fremadrettet yderligere behov antal boliger ved en dækningsgrad på 15% jf. befolkningsprognosen Anlægsramme til yderligere behov Pris pr. bolig Kilde: Velfærd og Sundhed, Velfærds- og Sundhedsstaben, Horsens Kommune, Note*: Prisen på 40 nye plejeboliger (20 mio. kr. / 40 = kr. pr. stk.) + prisfremskrivning. Se bilag 3 og 4. 28

29 3.13 Nye plejeboliger - relativ fordeling på plejeboligtyper Følgende tabellen viser, hvordan fordelingen mellem almindelige plejeboliger, demens- og specialboliger er i dag (2018), og hvordan fordelingen skal være, hvis den nyopførte plejeboligmasse skal sammensat ligesom den eksisterende plejeboligmasse. Hvis der f.eks. opføres 40 plejeboliger, så skal 32 være almindelige plejeboliger og 7 plejeboliger være målrettet svært demente. De sidste 2 boliger skal indrettes som specialpladser. Fremtidig udbygningsplan relativ fordeling på boligtyper. I dag Relativ fordeling Relativ fordeling af + antal nye boliger/pladser med udgangspunkt i fordelingen pr. marts 2018 Udbygning antal +boliger/pladser Almindelige plejeboliger % Plejeboliger til svært demente % Specialpladser (demens) 9 2% Specialpladser (misbrug) 8 1% Boliger/pladser - i alt % Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, marts Sammenligning med andre kommuner 2012 og 2017 Tabellen viser antal borgere over 80 år, antal plejeboliger og dækningsprocent i en række udvalgte kommuner i 2012 og Udvalgte kommuner Antal 80+ årige Antal plejeboliger Dækningsprocent antal 80+årige eksklusiv friplejehjem Horsens * 17,7% 15,5% Viborg ,1% 11,7% Silkeborg ,8% 15,8% Vejle ,8% 17,3% Herning ,2% 16,8% Holstebro ,7% 15,4% Hedensted ,0% 15,4% Skanderborg ,4% 21,7% Gennemsnit ,3% 15,8% Kilde: KL, Kilde: KL, Note*: Horsens Kommune: Plejeboliger demensboliger specialpladser. = 556 plejeboliger. 29

30 3.15 Leveår i plejebolig - gennemsnitlig opholdslængde Plejeboliger Demens Gennemsnitlig opholdslængde 2,3 år 1,9 år Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, BI rapport: Plejeboliger længde af ophold, Alder ved indflytning Plejeboliger Demens Gennemsnitlig alder ved indflytning 82,7 år 82,4 år Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, BI rapport: Plejeboliger længde af ophold, Bemærkning: Hvis en borger er flyttet ind mere end en gang, - så indgår alder ved indflytning mere end en gang Belægningsgrad Plejeboliger Demens Belægningsgrad 95,6% 96,2% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, BI rapport: Plejeboliger længde af ophold,

31 3.18 Ventetider I lovgivningen beskrives den en såkaldte ventelistegaranti. Ventelistegarantien betyder, at borgere, der er visiteret til en plejebolig, ikke må vente på en plejebolig mere end 60 dage. Med mindre borgeren ønsker en bestemt plejebolig, hvor der på visitationstidspunkt ikke er en ledig bolig. Der er ingen udfordringer i forhold til overholdelse af ventelistegarantien. Efterspørgsel efter plejeboliger pr. 7. marts 2018 er: Ingen borgere, der er omfattet af ventetidsgarantien, er på venteliste til plejebolig. 11 borgere, der ikke er omfattet af ventetidsgarantien, er på venteliste til plejebolig. Heraf er de 3 borgere fra andre kommuner. Der er 5 ledige plejeboliger pt./ indtil næste visitationsmøde. Ingen borgere, der er omfattet af ventetidsgarantien, er på venteliste til demensbolig. 1 borger, der ikke er omfattet af ventetidsgarantien, er på venteliste til demensbolig. Der er 5 ledige demensboliger pt./ indtil næste visitationsmøde. Tildelte plejeboliger jf. ventelistegarantien, Tildelte boliger i alt Antal borgere tildelt en bolig inden 60 dage som er omfattet af garantien Antal borgere tildelt bolig efter 60 dage som er omfattet af garantien Antal borgere tildelt bolig der ikke er omfattet af garantien på maksimalt 60 dages ventetid Kilde: Handicap- og Ældrerådgivningen, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Tildelte demensboliger jf. ventelistegarantien, Tildelte boliger i alt Antal borgere tildelt en bolig inden 60 dage som er omfattet af garantien Antal borgere tildelt bolig efter 60 dage og som er omfattet af garantien Antal borgere tildelt bolig der ikke er omfattet af garantien om maksimalt 60 dages ventetid Kilde: Handicap- og Ældrerådgivningen, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Plejeboligernes aktuelle status Administrationen og Ældre og Handicaprådgivningen har på baggrund af visitatorernes praksiserfaringer vurderet alle plejeboliger i forhold til de tre parametre Effektivitet driftsøkonomisk effektivitet. Grøn = Høj grad af driftsøkonomisk effektivitet Gul = Den driftsøkonomiske effektivitet er udfordret Rød = Ikke driftsøkonomisk effektiv 31

32 Funktionalitet bygningsmassens standard og indretning. Grøn = Bygningsmassen er ok Gul = Bygningsmassen er udfordret Rød = Bygningsmassen er ikke hensigtsmæssig Efterspørgsel i hvor stor udstrækning er plejeboligerne efterspurgte. Grøn = Plejeboligerne er efterspurgte Gul = Plejeboligerne er i nogen grad efterspurgte Rød = Plejeboligerne er ikke efterspurgte Vurdering af plejeboligers egnethed, funktionalitet og efterspørgsel Adresse Effektivitet Funktionalitet Efterspørgsel Boligejer Præsthøjgården, Ternevej 66, Horsens AAB af 1938 Præsthøjgården Daghjem Ternevej 66, Horsens Slotsgården, Demens Ternevej 66, Horsens AAB af 1939 Daghjem Rosenkrantz, Horsens Ternevej 66, Horsens Kommune Åpark Centret, Løvenørnsg , Horsens AAB af 1938 Ceres Centret, Plejeboliger Nørretorv 1-3, Horsens AAB af 1938 Ceres Centret, Demens Nørretorv 1-3, Horsens AAB af 1938 Malteriet, Houmannsgade 6, Horsens Beringsgaard Orions Hus, Fabrikvej 6C, Horsens Lejerbo Gefionshave, Sønderbrogade 74, Horsens AAB af 1938 Klovenhøj Centret, Demens Horsens Klovenhøjvej 1, Brædstrup Kommune Daghjem Tusindfryd, Horsens Klovenhøjvej 1, Brædstrup Egebo, Møllevangen 4, Brædstrup Nørrevang, Brådhusvej 50, Stensballe Lindehøj Centret, Nørrebakken 1, Horsens Lindehøj Centret, Drivhuset Demens, Nørrebakken 1, Horsens 32 Kommune Horsens Kommune Odinsgaard Beringsgaard Beringsgaard Tamdrup Centret, Silkeborgvej 245, Lund AAB af 1938 Egebakken, Egebjergvej 148, Egebjerg HAB af 1954

33 Adresse Effektivitet Funktionalitet Efterspørgsel Boligejer Birkebo, Vestbirkvej 3, Østbirk Gedvedhus, Kirkevej 5, Gedved Skovly, Demens, Horsensvej 38, Hovedgård Skovly, Plejeboliger, Horsensvej 38, Hovedgård Skovly, Daghjem Horsensvej 38, Hovedgård Dr. Ingrids Hjem, Dr. Ingrids Vej 1, Brædstrup Søndergården, Søndergade 41, Brædstrup Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune 3.20 Skøn over udvidelsesmuligheder på eksisterende plejecentre Oversigten viser, hvor der er mulighed for at udvide plejeboligkapaciteten. Plejecenter Nuværende almindelige plejeboliger Nuværende demens plejeboliger Eventuel udvidelse 33 Bemærkninger Lindehøj Centret I 2017 er der ombygget 11 almindelige plejeboliger til demens plejeboliger. Egebakken Vanskelige terrænforhold. Præsthøjgården Ingen bemærkninger. Åpark Centret Ingen muligheder for tilbygning. Ceres Centret Ingen muligheder for tilbygning. Malteriet Ingen muligheder for tilbygning. Orions Hus Evt. tilbygning - vurderes tt være en dyr løsning. Gefionshave Ingen muligheder for tilbygning. Nørrevang Tilbygning mod Oddervej Gedvedhus Tilbygning vestfløj. Skovly Ingen muligheder for tilbygning. Klovenhøj Tilbygning (12 boliger) mod vest i Egebo Ingen muligheder for tilbygning. Dr. Ingrids Hjem Ingen muligheder for tilbygning. Søndergården Ingen muligheder for tilbygning. Tamdrup Tilbygning mod vest. Birkebo Ingen muligheder for tilbygning. I alt Kilde: Velfærd og Sundhed, Velfærds- og Sundhedsstaben, Horsens Kommune, 2018.

34 3.21 Tendenser Tidligere udskrivning fra sygehus Nogle borgere får meget pleje- og omsorg i eget hjem. Mere omkostningseffektivt ved flytning til plejebolig, men borgerne ønsker det ikke. Ved øget indsats i hjemmet og f.eks. flere nødkald kunne borgere blive boende i længere tid i eget hjem. Ved flere aflastningspladser kunne borgere udredes bedre og have længere ophold. Det ville kunne reducere behovet for plejeboliger. Flere borgere kommer sig og får det bedre på længere sigt efter et godt aflastningsophold. 34

35 4. Daghjemspladser 4.1 Antal daghjemspladser Antal daghjemspladser i alt: 89 Almindelige daghjem Demens daghjem Daghjemspladser i alt Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærds- og Sundhedsstaben; Horsens Kommune, plejebolig status Note*: 9 specialpladser udad reagerende og 8 alkoholskadede = 17 Ved ophold på daghjem tilbydes sundhedsfremmende, forebyggende og aktiverende aktiviteter, herunder træning. Der ydes en indsats for den ældre, der er i risiko for tab af funktionsevne, i forhold til følgende 5 kerneproblemstillinger: Fysisk inaktivitet og udfordringer ved dagligdags aktiviteter Fald og relaterede skader og ulykker Fejlernæring Kognitiv funktionsnedsættelse Social isolation og ensomhed 4.2 Forsyningsansvar Generelt om forsyningsansvar jf. Serviceloven. Serviceloven 4 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Stk. 3 Tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk. 2. Stk. 4 I tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere en borger og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud anvendes i yderligere 3 uger. Hvad kan borgeren forvente? 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. 4.3 Visitationskriterier Almindelige daghjemspladser Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: Har behov for socialt samvær med andre og kan ikke selv opfylde dette behov. Har behov for struktur og støtte i hverdagen. 35

36 At opholdet på daghjemmet kan medvirke til, at borgeren kan forblive i egen bolig. Borgeren har et netværk som bevirker, at vedkommende kan opholde sig i sin bolig ud over de timer daghjemsopholdet varer. Borgere der passes i eget hjem af ægtefælle eller nærtstående. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 2-3 i Fælles Sprog Daghjemspladser målrettet borgere med demens diagnose Borgeren er diagnostisk udredt med let til middelsvær demens eller lignende adfærd. Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: At borgeren kan forblive i egen bolig. At borgeren har behov for overskuelige fysiske og sociale rammer At borgeren har behov for omfattende guidning af personale. At borgeren har behov for hjælp til at få struktur på hverdagen for at kunne mestre dagligdagens rutiner. At borgerens ægtefælle/nærmeste pårørende har behov for aflastning i dagligdagen Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3-4 i Fælles Sprog 4.4 Belægningsgrad 70 Almindelige daghjemspladser, pladser i alt Antal startdatoer/ophold 504 Gennemsnitligt ophold - antal dage 44,6 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed I alt antal registrerede dage med cpr. nr Belægningsprocent 85,9% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen viser, at der i 2017 var: En belægningsprocent på 85,9%. Der er registreret i alt 504 påbegyndte ophold. Der kan være gengangere altså ikke 504 unikke personer. Gennemsnitlig opholdslængde: 44,6 dage 19 Daghjemspladser demens, pladser i alt Antal startdatoer/ophold 72 Gennemsnitligt ophold - antal dage 42,8 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed 988 I alt antal registrerede dage med cpr. nr. 813 Belægningsprocent 82,3% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen viser, at der i 2017 var: En belægningsprocent på 82,3%. Der er registreret i alt 72 påbegyndte ophold. Der kan være gengangere altså ikke 72 unikke personer. 36

37 Gennemsnitlig opholdslængde: 42,8 dage 4.5 Aktuel status og tendenser Tidligere udskrivning fra sygehus Mange borgere med demens diagnose passes af ægtefælle i eget hjem pårørende har brug for aflastning i hverdagen. 37

38 5. Midlertidige boliger og pladser 5.1 Antal midlertidige boliger og pladser Midlertidige boliger i alt: 52 Almindelige Demens aflastningsboliger aflastningsboliger Udredningspladser Akutpladser Rehabliliteringspladser Midlertidige boliger i alt Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Midlertidige pladser er boliger, hvor borgerne kan få et kortere ophold efter behov. Borgerne har ikke folkeregisteradresse i en midlertidig bolig. Borgerne flytter tilbage til egen bolig efter endt ophold - eller eventuelt i en permanent plejebolig efter det midlertidige ophold. De midlertidige pladser anvendes til planlagte aflastningsophold, akutophold, vurderingsophold (udredning) rehabilitering og venteophold i ventetids til permanent plejebolig. Ved at tilbyde midlertidige ophold til borgere, der har behovet, kan man understøtte borgerne i at kunne blive i eget hjem længere. Nogle ældre kan i en periode være mere sårbare end andre perioder. Med en intensiv indsats kan nogle borger efter et midlertidigt ophold blive (næsten) selvhjulpne. 5.2 Forsyningsansvar Generelt om forsyningsansvar jf. Serviceloven gælder ikke for akutpladserne. Serviceloven 4 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Stk. 3 Tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk. 2. Stk. 4 I tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere en borger og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud anvendes i yderligere 3 uger. Hvad kan borgeren forvente? 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 38

39 5.3 Visitationskriterier Almindelige aflastningsboliger Aflastning. Indsatsen tilbydes som aflastning til ægtefælle eller andre nære pårørende, som normalt varetager pleje og omsorg for borgeren. Borgere, som passes af ægtefælle eller andre nære pårørende og hvor disse har behov for aflastning, ferie, fri mv. Borgere, der på grund af ægtefælles eller familiemedlems hospitalsindlæggelse, sygdom eller pludselige død er ude af stand til at tage vare på sig selv. Midlertidigt ophold. Indsatsen tilbydes som midlertidigt ophold til borgere, hvor særlige sociale, fysiske og/eller psykiske forhold nødvendiggør tæt observation, omsorg og pleje. Borgere, der grundet deres sociale, fysiske og/eller psykiske situation har behov for tæt observation, omsorg og pleje. Færdigbehandlede hospitalsindlagte, der ikke umiddelbart kan udskrives til eget hjem. Aflastningsboliger til borgere med demens diagnose Indsatsen kan tilbydes borgere, der er diagnostisk udredt og erklæret middel til svær dement eller har lignende adfærd. Borgeren har behov for at opholde sig i et beskyttet miljø med få personer omkring sig i en struktureret dagligdag. Aflastning Borgere, som passes af ægtefælle eller andre nære pårørende og hvor disse har behov for aflastning, ferie, fri mv. Borgere, der på grund af ægtefælles eller familiemedlems hospitalsindlæggelse, sygdom eller pludselige død er ude af stand til at tage vare på sig selv. Midlertidigt ophold Borgere, der grundet deres sociale, fysiske og/eller psykiske situation har behov for tæt observation, omsorg og pleje. Færdigbehandlede hospitalsindlagte, der ikke umiddelbart kan udskrives til eget hjem. Udredningspladser Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: Borgere hvor situationen i eget hjem eller anden boform ikke er håndterbar eller er særlig udfordrende og kompleks. Borgere hvor den fysiske funktionsniveau eller de kognitive færdigheder er ændret i betydelig grad. Borgere der har behov for afklaring af fremtidig levevis og boform. Akutpladser Borgeren kan henvises til en akutindsats ud fra følgende kriterier: Har akut opstået sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom. Har oplevet faldtilfælde eller akut nedsat funktionsevne, som ikke kræver indlæggelse. Er færdigbehandlet patient på sygehuset, men fortsat har behov for tæt observation, behandling og pleje. 39

40 Borgeren skal have behov for en indsats, som kræver skærpet og højt fagligt sygeplejepersonale, og som ikke kan varetages af almen hjemmesygepleje. Rehabliliteringspladser Indsatsen tildeles borgere, som har behov for rehabilitering på grund af markant nedsat funktionsevne, som følge af svækkelse eller sygdom. Rehabiliteringen forudsætter at borgeren er (klinisk)stabil og i stand til at deltage aktivt i rehabilitering. Det kræver at borgeren er motiveret og har rehabiliteringspotentiale. Borgeren skal støttes og guides i alle aktiviteter, både træningssituationer og hverdagsrehabilitering. Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsniveau 3 i Fælles Sprog II. 5.4 Belægningsgrad Almindelige aflastningsboliger jf. Serviceloven 84, antal pladser i alt: 17 Antal startdatoer/ophold 64 Gennemsnitligt ophold - antal dage 75,1 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed I alt antal registrerede dage med cpr. nr Belægningsprocent 77,50% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen viser, at der i 2017 var: En belægningsprocent på 77,5%. Der er registreret i alt 64 påbegyndte ophold. Der kan være gengangere altså ikke 64 unikke personer. Gennemsnitlig opholdslængde: 31,4 dage Demens aflastningsboliger jf. Serviceloven 84, antal pladser i alt: 4 Antal startdatoer/ophold 19 Gennemsnitligt ophold - antal dage 64,8 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed I alt antal registrerede dage med cpr. nr Belægningsprocent 84,3% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen viser, at der i 2017 var: En belægningsprocent på 84,3%. Der er registreret i alt 19 påbegyndte ophold. Der kan være gengangere altså ikke 33 unikke personer. Gennemsnitlig opholdslængde = 64,8 dage 40

41 Udredningspladser jf. Serviceloven 84, antal pladser i alt: 2 Antal startdatoer/ophold 2 Gennemsnitligt ophold - antal dage 253 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed 730 I alt antal registrerede dage med cpr. nr. 509 Belægningsprocent 69,7% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen viser, at der i december 2017 var: 2 personer der var på ophold. Den gennemsnitlig opholdslængde var 253 dage Belægningsprocent på 69,7 % Akutpladser antal pladser i alt: 17 Antal startdatoer/ophold 229 Gennemsnitligt ophold - antal dage 11,6 I alt opholdsdage i 2017 til rådighed (17 pladser i 365 dage) I alt antal registrerede dage med cpr. nr Belægningsprocent 43% Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen viser, at der i 2017 var: 229 ophold på akutpladserne Den gennemsnitlig opholdslængde var 11,6 dage Belægningsprocent på 43 % Den følgende tabel viser udviklingen i perioden for: Antal borgere der havde haft ophold på akutpladserne i perioden Den gennemsnitlige længde på ophold Belægningsprocenten År Antal borgere Belægningsprocent Gennemsnitlig opholdstid antal dage % % % % 12 Kilde: Vital Horsens, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune,

42 Døgnrehabiliteringspladser antal pladser i alt: 12 Antal startdatoer/ophold 85 Gennemsnitligt ophold - antal dage 52,7 I alt aflastningsdage i 2017 til rådighed (12 pladser i 365 dage) I alt antal registrerede dage med cpr. nr Belægningsprocent 102% Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Der er i alt 12 døgnrehabiliteringspladser. Tabellen viser, at der i 2017 var: I alt 85 ophold. Der kan være gengangere altså ikke 85 unikke personer. Den gennemsnitlig opholdslængde er 53 dage Belægsprocent var 102 %. 5.5 Alder ved ophold Aldersfordeling. Antal ophold i almindelig aflastningsbolig jf. Serviceloven 84, 2016 Aldersgruppe Antal ophold * Under 65 år år årige 127 I alt 210 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Samme borger kan have haft flere ophold = Samme borger kan være registreret flere gange. Tabellen oven for viser aldersfordeling for de 210 borgere, der i 2016 var på et aflastningsophold i en almindelige aflastningsbolig. 127 borgere (60,5 %) var over 80 år. 20 (9,5%) var under 65 år. Aldersfordeling. Antal ophold i demens aflastningsbolig jf. Serviceloven 84, 2016 Aldersgruppe Antal ophold* Under 65 år år årige 19 I alt 32 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Samme borger kan have haft flere ophold = Samme borger kan være registreret flere gange. Tabellen oven for viser aldersfordeling for de 32 registrerede borgere, der i 2016 var på et aflastningsophold i en demens aflastningsbolig. 19 borgere (59 %) var over 80 år. 42

43 Aldersfordeling. Antal ophold på udredningsplads jf. Serviceloven 84, 2016 Aldersgruppe Antal ophold Under 65 år år årige - I alt 2 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen oven for viser, at kun 4 personer i 2016 havde et ophold på en udredningsplads. Aldersfordeling. Antal ophold på akutplads 2017 Aldersgruppe Antal ophold* Under 65 år år årige 114 I alt 190 Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Samme borger kan have haft flere ophold. Derfor kan samme borger kan være registreret flere gange. Tabellen oven for viser aldersfordeling for de 190 borgere, der i 2017 var på et ophold på en akutplads. Her af var 114 borgere (60 %) over 80 år. Aldersfordeling. Antal ophold på døgnrehabilitering 2017 Aldersgruppe Antal ophold* Under 65 år år årige 17 I alt 53 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Samme borger kan have haft flere ophold. Derfor kan den samme borger kan være registreret flere gange. Tabellen oven for viser aldersfordeling for de 59 borgere, der i 2017 havde et ophold på en døgnrehabiliteringsplads. 15 borgere (25 %) var under 65 år. 28 (48 %) var mellem år. 16 borgere (27%) var over 80 år. 43

44 5.6 Aktuel status og tendenser Tidligere udskrivning fra sygehus. Sygehussektorens fokus på accelererende patientforløb med hurtigere udskrivning fra sygehuse betyder øget pres på midlertidige pladser og rehabiliteringsforløb. Flere syge borgere med meget sammensatte og komplekse behov. Nogle borgere får meget pleje- og omsorg i eget hjem ville kunne profitere af flytning til en plejebolig. Mangler almindelige aflastningspladser Mangler akut demensaflastningspladser Vedr. aflastningspladser: Mindre grad af aflastning større grad af udredning og træning for at blive klar til egen bolig. Fremadrettet et større grad af fokus på udredning og træning end ophold. - Formålet er ophold i en midlertidig periode 44

45 6. Sammenhæng mellem plejeboligbehov og kommunale tilbud i hjemmet Behovet og ønsket om en plejebolig påvirkes af de øvrige kommunale tilbud, der kan gives til borgerens eget hjem i form af: Hjemmepleje Sygepleje Hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger Hjemmehjælp, sygepleje og hjælpemidler understøtter, at den enkelte borger kan blive i eget hjem længere. Hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger bidrager til, at borgeren kan blive mere selvhjulpen og føle sig tryg i eget hjem. Man kan derfor antage, at der er en tæt sammenhæng mellem udviklingen på hjemmeplejeområdet og udviklingen på plejeboligområdet. Siden 2012 har der været fald i antallet af borgere som indenfor et givet år modtager pleje. Den følgende tabel viser udviklingen fra 2012 til Antal modtager af hjemmepleje fordelt på år Årstal Antal modtagere Indeks Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, I 2017 var der borgere (unikke cpr.) som på et eller andet tidspunkt modtog hjemmepleje i Horsens Kommune. Siden 2012 har der været et fald på 5% i antallet af borgere, der modtog hjemmepleje. Dækningsgraden på plejeboligområdet er i samme periode sænket fra 17,2 % til 15,0 %. Set ud fra en ren kommunaløkonomisk betragtning vil det være mere omkostningseffektivt, hvis borgere, som modtager over ca. 15 timers hjemmepleje om ugen, blev tildelt en plejebolig. Antal modtagere af hjemmepleje* i 2017 Antal unikke borgere i timer 2-5 Timer 5-10 timer timer timer Mere end 20 timer cpr. nr. i Gennemsnit pr. uge borgere % 60% 16% 12% 6% 4% 1% Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Personlig pleje, Praktisk hjælp (unikke borgere om ugen i gennemsnit er fordeling af unikke borgere i forhold til fordelingen pr. uge). Tabellen ovenfor viser: I hele tal det antal unikke borgere, der i alt har modtaget hjemmepleje i En fordeling af hjemmeplejen opgjort i timeintervaller fordelt på timer, pr. uge, pr. borger. Det angiver hjælpens intensitet, der også kaldes plejetyngden. Procentfordeling af intensitet/plejetyngde pr. borger. 45

46 I 2017 var der 117 borgere pr. uge, som i en gennemsnitsuge fik mere en 15 timers hjemmepleje om ugen. Hertil kommer eventuel sygepleje. Det skal bemærkes, at borgerne aktivt kan vælge at blive i eget hjem og modtage plejen i form af hjemmepleje. I denne forbindelse er det relevant at fokusere på, om det er de mest plejekrævende - borgere tildelt flest timer og den største pleje intensitet/-tyngde, - som visiteres til plejebolig. I 2017 var der 201 borgere, som blev visiteret til en plejebolig. 59% modtog umiddelbart inden indflytning under 5 timers pleje om ugen. 74% modtog under 10 timers pleje om ugen. Visiterede borgers forbrug af hjemmepleje umiddelbart inden indflytning i plejebolig, 2017 Antal timer Antal borger Relativ andel 0-5 timer % 5-10 timer 30 15% timer 30 15% timer 16 8% Mere end 20 timer 7 3% I alt borgere visiteret til plejebolig i % Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Det er altså ikke muligt med udgangspunkt i plejetyngden i hjemmeplejen, at vurdere behovet for plejeboliger. Der er andre faktorer, som spiller en mere betydende rolle når behovet for en plejebolig opstår. Af følgende tabel fremgår, at ca. 33% modtog hjemmesygepleje umiddelbart inden, de flytter i en plejebolig. Forbrug af andre ydelser end hjemmepleje hos borgere som blev tildelt en plejebolig i 2017 Ydelsestype Antal borgere* Andel Visiteret tid Gennemsnitlig tid pr. borger pr. uge 83a rehabilitering 13 3,26% 143,14 11,01 Genoptræning 24 6,02% 928,01 38,67 Klippekort 33 8,27% 379,43 11,50 Sygepleje ,83% 2.759,05 21,06 Sygepleje i Frit Valg (national) 35 8,77% 853,55 24,39 Sygepleje i Frit Valg pakken (lokal) 88 22,06% 363,65 4,13 Vedligeholdelsestræning 10 2,51% 248,43 24,84 Øvrige ydelser med tider 65 16,29% 269,15 4,14 I alt ,41 Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Da der er tale om hele 2017 kan den samme borger tælle med mere end en gang 46

47 Akutpladser Horsens Kommune har i dag 17 akutpladser. Akutpladserne er målrettet til borgere, som er for syge til at være i eget hjem, men ikke er syge nok til at være indlagt på et hospital. En optælling i 2017 viste, at 22 af de 201 borgere, der blev visiteret til en plejebolig i 2017, har været indskrevet på en af Horsens Kommunes akutpladser tæt på tidspunktet for indflytningen i plejeboligen. Det gennemsnitlige ophold på akutpladserne var i 2018 på 16 dage for de 22 forløb. Borgernes udskrives tidligere og tidligere fra sygehuset. Borgerne er ofte medicinsk færdigbehandlede dog ikke raske. Så borgerne har ofte brug for intensiveret støtte fra hjemmeplejen, når de udskrives. Handicap og Ældrerådgivningen har foretaget en gennemgang (fra uge 45 til uge 52 i 2016) af de borgere, som stiger med mere end 10 timers hjemmehjælp. Der var i perioden 36 borgere, som fik mere end 10 timers hjemmepleje om ugen ud over den hjemmehjælp, de var visiteret til før indlæggelsen. 30 borgere = 83% var netop blevet udskrevet efter indlæggelse på sygehuset. 7. Bæredygtighed pejlemærker De politiske pejlemærker er: 1. Sammenhængskraft i lokalområder. Beholde mindre plejecentre og geografisk spredte plejeboliger. 2. Driftsrationale ved større enheder Bæredygtige lokalsamfund Ældresagens landsdækkende undersøgelse fra 2015 kortlagde fremtidens ældres ønsker til boform 15. Undersøgelsen viste blandt andet, at vi helst vil blive boende i det lokalområde, hvor vi har boet en stor del af livet - tæt på familie, venner og netværk. To ud af tre (68 %) mellem 50 og 89 år bor i nærheden af familie. To ud af tre (66 %) bor i nærheden af venner. Den viden ligger til grund for den geografiske spredning, der kendetegner plejeboligstrukturen i Horsens Kommune. Fordele ved geografisk spredning: Hensyn til de mindre lokalsamfund ofte med et stærkt civilsamfund Sammenhængskraft i lokalsamfundet Nærhed til ægtefælle, pårørende og netværk Ulemper ved geografisk spredning: Ikke optimal drift Flere tilbygning er dyrere at realisere end byggeri på bar mark 15 Kilde: Ældresagens fremtidsstudie Også omtalt i afsnit 1.1. Fremtidens ældre ønsker til boform. 47

48 7.2 Bæredygtig økonomi - stordriftsfordele Hvis samtlige almindelige plejeboliger kunne driftsoptimeres, så de var lige så driftseffektive som plejeboligerne på Præsthøjgård, ville der være en årlig bruttogevinst på ca. 29 mio. kr. Bruttogevinsten ville kunne bruges til øget kvalitet (normering) på området. Kilde: Velfærd og Sundhed, marts

49 Bilag 1: Antal plejeboliger m.v. marts 2018 Boligejer ADRESSE Døgnpladser Daghjem Midlertidigt ophold Ældreboliger Plejeboliger Plejeboliger svært demente Specialpladser udadreagerende Specialpladser alkoholskadede Daghjem somatiske Daghjem demente Aflastningspladser almindelige Aflastning svært demente Udredningspladser Akutpladser Døgngenoptræning Ældreboliger på plejecenter Ældreboliger udenfor plejecenter AAB af 1938 Præsthøjgården, Ternevej 66, Horsens AAB af 1939 Slotsgården, Ternevej 66, Horsens 7 5 Horsens Kommune Daghjem Rosenkrantz, Ternevej 66, Horsens 7 AAB af 1938 Åpark Centret, Løvenørnsg , Horsens AAB af 1938 Ceres Centret, Nørretorv 1-3, Horsens Beringsgaard Malteriet, Houmannsgade 6, Horsens 17 Lejerbo Orions Hus, Fabrikvej 6C, Horsens 28 1 AAB af 1938 Gefionshave, Sønderbrogade 74, Horsens 40 Horsens Kommune Klovenhøj Centret, Klovenhøjvej 1, Brædstrup Horsens Kommune Daghjem Tusindfryd, Klovenhøjvej 1, Brædstrup 6 Horsens Kommune Egebo, Møllevangen 4, Brædstrup 36 Odinsgaard Nørrevang, Brådhusvej 50, Stensballe Beringsgaard Lindehøj Centret, Nørrebakken 1, Horsens AAB af 1938 Tamdrup Centret, Silkeborgvej 245, Lund 22 HAB af 1954 Egebakken, Egebjergvej 148, Egebjerg Horsens Kommune Birkebo, Vestbirkvej 3, Østbirk Horsens Kommune Gedvedhus, Kirkevej 5, Gedved

50 Boligejer ADRESSE Døgnpladser Daghjem Midlertidigt ophold Ældreboliger Plejeboliger Plejeboliger svært demente Specialpladser udadreagerende Specialpladser alkoholskadede Daghjem somatiske Daghjem demente Aflastningspladser almindelige Aflastning svært demente Udredningspladser Akutpladser Døgngenoptræning Ældreboliger på plejecenter Ældreboliger udenfor plejecenter Horsens Kommune Skovly, Horsensvej 38, Hovedgård Horsens Kommune Dr. Ingrids Hjem, Dr. Ingrids Vej 1, Brædstrup Horsens Kommune Søndergården, Søndergade 41, Brædstrup 27 Horsens Kommune Vesterled, Vesterled 1, Horsens 8 36 Horsens Kommune Vital Horsens, Langmarksvej Horsens Kommune Kildebakken, Kildegade Odinsgaard Kildegade 2-4, Horsens 9 Odinsgaard Brådhusvej 54, Horsens 24 Domea Vestergade 78A-84F, Horsens 38 Odinsgaard Møllegade 53, Horsens 6 Horsens Kommune Horsensvej 36, Hovedgård 2 Domea Thorsgårdsvej 10-16, Torsted, Horsens 14 Lejerbo Klovenhøjvej, Brædstrup 30 Lejerbo Søndergade, Brædstrup 8 Lejerbo Bredesvej, Brædstrup 9 Lejerbo Smedegade, Sdr. Vissing 6 Horsens Kommune Hatting Centret, Smedebakken 1, Hatting 12 Domea Smedebakken 1A-5B, Hatting 12 Domea Silkeborgvej 239, Lund 10 50

51 Boligejer ADRESSE Døgnpladser Daghjem Midlertidigt ophold Ældreboliger Plejeboliger Odinsgaard Vestbirkvej 1, Østbirk 12 Horsens Kommune i alt Kilder: Velfærd og Sundhed, Velfærds- og Sundhedsstaben, Horsens Kommune, Oversigten ajourføres løbende på grundlag af Landsbyggefondens, Stamdata. Boligregistrering pr. marts 2018, Plejeboliger svært demente Specialpladser udadreagerende Specialpladser alkoholskadede Daghjem somatiske Daghjem demente Aflastningspladser almindelige Aflastning svært demente Udredningspladser Akutpladser Døgngenoptræning Ældreboliger på plejecenter Ældreboliger udenfor plejecenter 51

52 Bilag 2: Oversigtskort. Plejecentre i Horsens Kommune. Note: Vesterled i Brædstrup skiftede pr. januar 2017 navn til Dronning Ingrids Hjem. Egebo og Søndergården i Brædstrup samt Ceres Centeret, Malteriet og Orions Hus i Horsens er kun markeret - ikke navngivet på kortet. Se detaljekort de næste sider. 52

53 Detaljekort: Plejecentre, Horsens Kommune - Vest Note: Vesterled i Brædstrup skiftede pr. januar 2017 navn til Dronning Ingrids Hjem. 53

54 Detaljekort: Plejecentre, Horsens Kommune Nord/Øst 54

55 Detaljekort: Plejecentre, Horsens Kommune Midt 55

56 Bilag 3: Økonomisk konsekvens ved opførelse af 40 nye plejeboliger i 2021 Såfremt det besluttes at opføre op til 40 plejeboliger i 2021, vil det medføre en samlet kommunal anlægsomkostning på ca. 20 mio. kr. jf. følgende estimat: Opførelse af en kommunal almen ældrebolig ~ 1.3 mio. kr. ekskl. moms, (regnet med 75 m2 brutto areal pr. bolig, inkl. fællesboligareal). 40 boliger á 1.3 mio. kr., i alt 52 mio. kr. ekskl. moms. Heraf udgør den kommunal grundkapital p.t. 10 % og beboer indskud 2 % (kommunal sikkerhed) sammenlagt 12 % af 1,3 mio. kr. i alt ca kr. pr. almene ældrebolig, i alt 6.4 mio. kr. Serviceareal: 800 m2 serviceareal, ca mio. kr. ekskl. moms. Samlet kommunal anlægsudgift ved opførelse af 40 plejeboliger bliver ca. 20 mio. kr. Alle udgifter er beregnet jf priser. Til ovenstående anlægsudgift skal tillægges årlige driftsudgifter svarende til den ovenstående udvidelse af plejeboligantallet på ca mio. kr. (Overslag kr. pr. år pr. plejehjemsplads 2016-priser). Demografimodel kompenserer for denne udvikling dog minus udgifter til drift af servicearealer. Bilag 4: Beregningsmodel for servicearealer Boligareal Plejeboligerne på et plejecenter består af to boligenheder: Nettoboligareal, hvor beboeren opholder sig, sover og går i bad m.v. Fælles boligareal, hvor afdelingens beboere spiser, opholder sig m.v. Beboeren betaler husleje for nettoboligarealet samt for en andel af det fælles boligareal. Anslået er der 45 m2 nettoboligareal og 20 m2 fælles boligareal. Fordelingen kan variere en del. Servicearealer Desuden er der servicearealer til personalefaciliteter, produktionskøkken, andel af gangarealer, genoptræning m.v. Servicearealerne er ejet af Horsens Kommune. Der er meget stor forskel på størrelsen af servicearealerne. Ved en tilbygning til et plejecenter er det udelukkende de yderligere personalefaciliteter og andel af gangarealer, da produktionskøkken og genoptræningsfaciliteter allerede er opført. Gennemsnitlig opførelsesudgifter af servicearealer Et gennemsnit for opførelsesudgifter af servicearealer for et nyopført plejecenter på 40 beboere er anslået til i alt 13,6 mio. kr. for 800 m2 serviceareal. Staten yder et servicearealtilskud på kr. pr. bolig. 56

57 Bilag 5: Huslejer og indskud almindelige plejeboliger og demens plejeboliger, maj Af oversigten fremgår plejeboligernes: beliggenhed, ejerforhold, størrelse (m2), antal rum, husleje, indskud og pris pr. m2. Forskelle i priser afspejler plejeboligens: beliggenhed, alder og stand. Den dyreste plejebolig koster 105,85 kr. pr. m2 pr. måned (en demens plejebolig i Maleriet) Den billigste plejebolig koster 53,33 kr. pr. m2 pr. måned (en plejebolig på Ceres centeret) 57

58 58

59 59