Målinger i afløbs- og kloaksystemet

Transkript

1 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklimaundersøgelser på forurenede grunde Miljøprojekt nr August 217

2 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Louise Skytte Clausen, NIRAS Karin Birn Nielsen, Region Midtjylland Børge Hvidberg, Region Midtjylland ISBN: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Miljøstyrelsen /

3 Indhold Indhold... 3 Forord... 5 Sammenfatning... 6 (UK summary in DK version) Indledning Baggrund Formål Projektbeskrivelse Erfaringsopsamling Delformål Indsamlet materiale Kommentarer fra regionerne Regionernes udførte kloakmålinger Antal målinger og resultater Tilbageholdelse over vandlåsene Delkonklusion Laboratorieforsøg Delformål Forforsøg på faldstammer Udførte laboratorieforsøg Aktive målinger bag vandlås i toilet Aktive målinger over vandlås på gulvafløb Resultater Aktive målinger bag vandlås i toilet Aktive målinger over vandlås på gulvafløb Konklusion Diffusion igennem vandlås Delformål Resultater Diskussion Konklusion Feltforsøg Delformål Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 3

4 6.2 Beskrivelse af lokaliteter Lokalitet Lokalitet Lokalitet Udførte forsøg Måling af differenstryk Målinger bag vandlås i toilet 5, 1 og 2 liter Målinger bag vandlås i toilet 1 liter Målinger over vandlåsen i gulvafløb 2 og 5 liter Resultater Målinger af differenstryk Målinger bag vandlås i toilet 5, 1 og 2 liter Målinger bag vandlås i toilet 1 liter Målinger over vandlåsen i gulvafløb 2 og 5 liter Diskussion Konklusion Samlet diskussion og konklusion Passive målinger i samlebrønde Aktive målinger bag vandlåse Aktive målinger over vandlåse Indeklimareference Generelt i forbindelse med målinger i kloaksystemet Anbefalinger Prøveudtagningssteder og -metoder Supplerende undersøgelser Referencer Bilag 1: Beskrivelse af prøveudtagningsmetoder i kloaksystemet Bilag 2: SBi-rapport. Laboratorieforsøg... 6 Bilag 3: Beregninger. Diffusion igennem vandlås Bilag 4: Situationsplaner, Lokalitet 1, 2 og Bilag 5: Differenstrykmålinger Bilag 6: Tabeller, analyseresultater Bilag 7: Forslag til feltskema i forbindelse med kloakmålinger Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

5 Forord Denne projektrapport omhandler målinger i afløbs- og kloaksystemer i forbindelse med indeklimaundersøgelser. Rapporten tager afsæt i en gennemgang af tidligere udførte undersøgelser i kloaksystemer og resultaterne af disse (fase1). Herefter er der udført en række laboratorieforsøg og feltforsøg (fase 2 og fase 3), som ender ud med en anbefaling (fase 4) til, hvordan man bør måle i kloaksystemet og i forbindelse med dette, hvornår man måler, og hvad man kan bruge resultaterne til. Den primære målgruppe for denne rapport er rådgivere samt medarbejdere hos regioner og kommuner, der arbejder med indeklimaundersøgelser på eller nær forurenede grunde. Rapporten er endvidere relevant for rådgivere, entreprenører samt medarbejdere hos regioner og kommuner, der arbejder med etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger på forurenede grunde, da afløbs- og kloaksystemer kan fungere som spredningsvej for forureningen til indeklimaet. Projektet er gennemført af Region Midtjylland og NIRAS. Statens Byggeforsknings institut har udført laboratorieforsøgene, og NIRAS har udført feltarbejdet. Projektet er udført under Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening i samarbejde med Region Midtjylland, der desuden har stillet feltlokaliteter til rådighed. Projektet er samfinansieret mellem Miljøstyrelsen og Region Midtjylland. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 5

6 Sammenfatning Indtrængning af flygtige stoffer til indeklimaet fra jord- og grundvandsforurening er ofte årsag til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i boliger. I forbindelse med undersøgelser for indtrængningsveje til boligerne er kloaksystemet ofte en primær eller sekundær indtrængningsvej. Dette bekræftes ved undersøgelser, som bl.a. omhandler kloakinspektioner og målinger i kloaksystemet og over vandlåsene i boligen. Der er i Danmark ingen beskrivelser af, hvordan målinger i kloaksystemet og/eller over vandlåse skal udføres, og derfor er der risiko for at regioner og rådgiverne ikke udfører målingerne ensartet og derfor er målingerne måske ikke sammenlignelige. Desuden er nøjagtigheden ved prøveudtagning med anvendelse af forskellige metoder behæftede med usikkerhed. Formålet med dette projekt er at udarbejde en metode/retningslinjer til, hvordan målinger i kloaksystemet og diverse tekniske installationer skal udføres. Projektet indeholder følgende 4 faser: 1. Indsamling af eksisterende data fra de danske regioner og rådgivere 2. Udførelse af laboratorieforsøg i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 3. Udførelse af feltforsøg på 3 forskellige lokaliteter 4. Udarbejdelse af metode/retningslinjer til måling af forurening i kloaksystemet og tekniske installationer. Fase 1: Eksisterende data fra de danske regioner. Indledningsvis er de 5 danske regioner blevet spurgt om deres erfaringer med kloakmålinger i forbindelse med vurdering af spredningsveje ind i bygninger på forurenede grunde. Data blev indsamlet for at vurdere, hvordan og hvor ensartet målingerne er udført. Der blev i alt indsamlet 45 undersøgelsesrapporter, hvor der var udført undersøgelser af kloaksystemerne. Samlet kunne konkluderes, at luftprøver var blevet opsamlet følgende steder på følgende måder: Passiv opsamling i samlebrønde (opsamlingstid ca. 14 dage) Aktiv opsamling bag vandlåse og i faldstammer (opsamlingsvolumen 1 1 liter) Aktiv opsamling over vandlåse (opsamlingsvolumen 5-1 liter) Aktiv opsamling i indeklimaet (reference i det tilknyttede rum), (opsamlingsvolumen 2 liter) I forbindelse med indhentning af de eksisterende oplysninger om kloakmålinger kunne det konstateres, at selvom der ikke findes en beskrivelse af metode for måling, udføres målingerne relativt ens. Koncentrationsniveauerne i de udførte målinger var meget forskellige, og der kunne ikke udarbejdes en overordnet konklusion på baggrund af data. Fase 2: Laboratorieforsøg. Formålet med laboratorieforsøgene var at finde de/den prøveopsamlingsmetode(r), der i forbindelse med måling bag og over vandlåse er mest præcis. 6 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

7 Laboratorieforsøgene viste, at udtagning af en prøve bag vandlåsen med en slange igennem toilettet er en anvendelig og præcis metode. Målingerne over vandlåsene varierede og gav forskellige resultater, afhængigt af, om vandlåsen var utæt eller ej. Laboratorieforsøgene med målinger over vandlåsen viste, at disse kan anvendes til vurdering af, om vandlåsen er tæt. Derudover viste laboratorieforsøgene, at selv mindre utætheder i vandlåsen kan medføre en indtrængning af forurening til indeklimaet. Fase 3: Feltforsøg på 3 forskellige lokaliteter. Efter udførelsen af laboratorieforsøgene blev der udført feltforsøg på 3 forskellige lokaliteter. Formålet med feltforsøgene var at teste prøvetagningsmetoderne fra laboratorieforsøgene i felten. Derudover var et af formålene at undersøge, hvad der sker med forureningskoncentrationerne i kloaksystemet under prøvetagning og på den baggrund finde det mest optimale prøvevolumen. Endvidere var det et formål at undersøge forskellen på prøvetagning i et udluftet og ikke-udluftet kloaksystem. Feltforsøgene blev udført på de 3 følgende lokaliteter: Lokalitet 1: 3-etagers bygning med udluftet kloaksystem. Lokalitet 2: To parcelhuse, kloaksystem ikke udluftet. Lokalitet 3: Studenter-lejlighed, kloaksystem ikke udluftet. På hver lokalitet blev følgende målinger foretaget: Differenstrykmålinger mellem indeklima og kloaksystem under prøveudtagning Aktiv opsamling bag vandlåse. Opsamlingsvolumen på 5, 1 og 2 liter. Aktiv opsamling bag vandlås i 1 minutter. Udtagning af 1 liters prøve samtidigt med, at der udtages 5 liter efter 15, 35, 55, 75 og 95 minutter. Aktiv opsamling over vandlås. Opsamlingsvolumen på 2 og 5 liter. På baggrund af de udførte feltforsøg kunne det konstateres, at koncentrationerne i kloaksystemet bliver påvirket i forbindelse med prøvetagning. Dette enten ved fortynding (udluftet kloaksystem), når ren udeluft bliver trukket ind i kloaksystemet eller ved opkoncentrering (ikke udluftet kloaksystem) ved indtrængning af forurenet poreluft til kloaksystemet. Derfor er det vigtigt i forbindelse med prøvetagning at vide, om kloaksystemet er udluftet eller ikke-udluftet. Desuden er det vigtigt at sikre, at opsamlingsvolumen er repræsentativt for kloaksystemet og hverken fortynder eller opkoncentrerer de eksisterende koncentrationer i systemet. I forbindelse med prøvetagning over vandlåsene er metoden anvendelig, hvis det ønskes at vurdere, om vandlåsen er tæt/utæt. Prøvetagning over vandlåse anbefales først udført, når der er påvist en forurening i selve kloaksystemet. Generelt anbefales det at anvende et fyldestgørende feltregistreringsskema, så man sikrer sig, at alle de nødvendige informationer er til stede, når resultaterne af prøverne skal vurderes. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 7

8 Fase 4: Anbefaling til retningslinje for prøvetagning i kloaksystem På baggrund af fase 1-3 gives de følgende anbefalinger i forbindelse med kloakmålinger. Anbefalet prøveudtagningssted Samlebrønde Bag vandlåse Over vandlåse Anbefalet prøvetagningsmetode 14 dages passiv opsamling på ORSA- eller ATD-rør Aktiv opsamling på kulrør, 1 liter luftvolumen Aktiv opsamling på kulrør 5 liter luftvolumen med anvendelse af sniffermåtte* Baseret på Erfaringsopsamling Erfaringsopsamling, laboratorieforsøg og feltforsøg Erfaringsopsamling, laboratorieforsøg og feltforsøg Begrundelse/anvendelse Anvendes til vurdering af, om forureningen spredes fra hovedkloakken, eller om evt. ejendomme uden for poreluft/grundvandsforureningen kan være påvirket. Anvendes til vurdering af om der er forurening i kloaksystemet, der kan medføre en påvirkning af indeklimaet. Udtages, når der er påvist forhøjet indhold i indeklimaet. Anvendes til at vurdere, om vandlåsen er utæt. Udtages, når der ved den aktive måling bag vandlåsen er påvist høje koncentrationer. Referencemåling i indeklimaet Ingen - udgår Erfaringsopsamling Måling anbefales ikke. *) Måtte, som indkapsler luften over vandlåsen Det anbefales i stedet at foretage passive indeklimamålinger i alle rum inkl. rum, hvor der er kloakinstallationer. 8 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

9 (UK summary in DK version) Intrusion of Volatile Organic Compounds (VOC) to the indoor air often causes unacceptable impact on the indoor air in domestic houses situated on contaminated sites. When searching for intrusion pathways for VOCs to the indoor air, it is often registered that the sewers are a primary or secondary intrusion pathway for contamination to the indoor air. In order to reach this conclusion, sewer inspections and air measurements are carried out in the sewer system as well as above the water traps. Presently there are no Danish recommendations on how to perform air measurements in sewer systems. Accordingly, consultants and Danish Regions might carry out measurements in different ways. The methods not being uniform causes that some of the results may not be comparable. Furthermore, the accuracy of the various methods is uncertain. This project objective is to develop a recommendation/guidelines on how to perform air measurements in sewer systems and at various technical installations (toilets, sinks, floor drains etc.). The project included the following 4 phases: 1. Collect existing data from the Danish Regions and consultants 2. Conduct lab tests at the Danish Building Research Institute, Aalborg University 3. Perform field tests at three different sites 4. Prepare recommendations on how to measure contaminant concentrations in sewer systems and above water traps. Phase 1: Existing data from the Danish Regions. Initially, the 5 Danish Regions were asked about their current experience with sewer measurements to detect intrusion pathways on contaminated sites. The aim of collecting these data was to find out how the sewer measurement was performed and the uniformity of these measurements. In total, 45 reports were gathered, describing investigations at contaminated sites involving sewer measurements. Overall, it could be concluded that the sewer measurements were carried out in the following ways: Passive measurements in manhole wells (appx. 14 days sampling time). Active sampling behind water traps and in the downpipes (1-1 liters sampling volume). Active sampling above water traps (5-1 liters sampling volume). Active sampling in indoor air as a reference measurement (2 liters sampling volume). In connection with gathering the existing data it could be concluded that despite the missing guidelines, the measurements were very similar in the way they were conducted by the different Danish Regions and consultants. The concentration levels regarding from the collected measurements were different, and no overall conclusion could be made on concentration levels. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 9

10 Based on the gathered data it was not possible to conclude if there were a connection between the contaminant concentrations in the sewer wells, the downpipes, above the water traps or in the indoor air. Phase 2: Laboratory tests. The aim of the laboratory tests was to examine how the active measurements behind and above the water traps could be carried out in the best possible way, so that the most accurate results were retrieved. The laboratory tests showed that sampling behind the siphon trap with a tube through the siphon trap was an appropriate and accurate method. The experiments with measurements above the water traps varied and gave different results, depending on the leaks (convective intrusion of air from sewer to indoor air). The tests also showed that if there was a leak, and therefore the possibility of convective intrusion of air from the sewer system to the indoor air, contamination (measured as CO2) would be drawn through the siphon trap. If the siphon trap was airtight, the water in the siphon trap could be forced out resulting in an open intrusion pathway for contamination of the indoor air. On the basis of the laboratory tests above the water traps it was assessed that the measurements could be used to estimate if there was a leak in the siphon trap. Furthermore, the laboratory testing showed that even small leaks in the water traps could lead to convective intrusion of air from the sewer system to the indoor air. Phase 3: Field tests at three different sites. After conducting the laboratory tests, field tests were performed at 3 different locations. The purpose of the field tests was to test the sampling procedures developed during the laboratory testing. A specific objective was to determine what happens to the concentration levels behind the siphon trap during sampling and on that basis choose the right sampling volume to ensure a minimal disturbance. Furthermore, another objective was to identify the difference in sampling from a vented and a non-vented sewer system. The field tests were completed on the 3 following sites: Location 1: Three-story building - vented sewer system. Location 2: Two single family homes. Non-vented sewer system. Location 3: Student apartment (One floor). Non-vented sewer system. At each location the following measurements were conducted: Differential pressure between indoor air and sewer system during sampling. Active sampling behind siphon trap. Sample volume 5, 1 and 2 liters of air. Active sampling behind siphon trap during a 1 minutes period. Withdrawal of 1 liters of samples and simultaneous withdrawal of 5 liters of air after 15, 35, 55, 75 and 95 minutes. Active sampling above siphon trap. Sample volume 2 and 5 liters of air. Based on the field tests it could be concluded that the contaminant concentrations (air concentrations) in the sewer system were affected during the sampling period. This could either be due to dilution (vented sewer system) when uncontaminated outdoor air was drawn into the sewer system during sampling or due to increasing contaminant concentrations (non-vented sewer system) when contaminated soil gas was drawn into the sewer system during sampling. Therefore, it is important to investigate the sewer system before sampling, so it can be determined if the system is vented or not. Furthermore, it is important that the sample volume is representative for the conditions in the sewer system and neither is affected by dilution nor increasing contaminant concentrations drawn to the sewer system. In connection with the sampling above the water traps the method is applicable, if the objective is to examine whether the siphon trap is airtight or not. This type of sampling is recommended when gaseous contamination behind the water traps is already detected. 1 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

11 In general it is recommended to use a field registration form to ensure the collection of all relevant information to evaluate the results. Phase 4: Recommendation of method for air measurement in sewer and above water traps. Based on phase 1 to 3, the following recommendations have been made regarding sewer measurements. Recommended Recommended Based on Justification / application Sampling place sampling technique Manhole Passive sampling, 14 days Existing data To evaluate the intrusion pathway and to evaluate, if the main sewer sampling period in sewer system is affected by contaminated soil, soil gas or groundwater. wells behind siphon trap 1 liter sample volume Existing data, laboratory To evaluate the potential for intrusion from the house sewer system to air. Active sampling 1 l/m. and field test the indoor air. Conducted when the indoor air is affected above siphon trap 5 liter sample volume. Existing data, laboratory To evaluate, if the siphon trap is airtight. Use when the active sampling Active sampling 1 l/m. and field test behind water traps shows evidence of contamination. reference sample in the Not recommended Existing data Not recommended. Use passive sampling of indoor air instead. indoor air Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 11

12 1. Indledning 1.1 Baggrund I forbindelse med undersøgelser af påvirkninger af boligers indeklima på grund af en jord- eller grundvandsforurening har det de seneste år vist sig, at der kan ske en spredning til boligen via kloaksystemet. Spredningen af forurening til kloaksystemet kan ske både via indtrængning af forurenet grundvand og poreluft. Det ses endvidere, at forureningen via kloaksystemet kan sprede sig fra den forurenede lokalitet til naboejendomme, som ikke er forurenede. For at afklare, hvordan indtrængning i kloaksystemet sker og efterfølgende afklare, hvordan forureningen kan trænge ind i boligen, og om forureningen er medvirkende til, at der sker en påvirkning af indeklimaet, er der foretaget forskellige målinger i kloaksystemet. Der er i de sidste ca. 5-1 år foretaget målinger i kloaksystemet, men der er ikke foretaget en samlet vurdering af, hvorledes sådanne målinger bør udføres, og hvordan det afklares, om forurening i kloaksystemet kan påvirke boligen. 1.2 Formål Formålet med projektet har overordnet været at udvikle anbefalinger til, hvordan luftmålinger i kloaksystemet og ved forskellige tekniske installationer (toiletter, håndvaske, gulvafløb m.v.) bedst kan gennemføres. I forbindelse med projektet er der udført en række aktiviteter som beskrevet i afsnit 2. Aktiviteterne er gennemført som bl.a. erfaringsopsamling, laboratorieforsøg af Statens Byggeforskningsinstitut og feltforsøg på Region Midtjyllands lokaliteter. På baggrund af ovenstående er der udarbejdet denne rapport, der beskriver de gennemførte aktiviteter. 12 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

13 2. Projektbeskrivelse Dette projekt er udført i 4 faser. Fase 1 er en erfaringsopsamling, fase 2 er laboratorieforsøg, og fase 3 er feltforsøg. Projektet er afsluttet med en fase 4, som er anbefalinger til, hvordan luftmålinger i kloaksystemet og forskellige installationer anbefales udført fremadrettet. I forbindelse med erfaringsopsamlingen i fase 1 er de fem regioner blevet kontaktet for at indhente oplysninger om deres erfaringer med kloakmålinger i forbindelse med forureningsundersøgelser. På baggrund af informationerne fra erfaringsopsamlingen er der i fase 2 udført en række laboratorieforsøg. Disse forsøg er udført af Statens Byggeforskningsinstitut. I fase 3 er konklusionerne fra laboratorieforsøgene brugt til feltforsøg på 3 lokaliteter i Region Midtjylland. På baggrund af de udførte undersøgelser er der i fase 4 udarbejdet anbefalinger til gennemførelsen af luftmålinger i kloaksystemet og ved tekniske installationer tilkoblet dette. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 13

14 3. Erfaringsopsamling 3.1 Delformål Indledningsvis er der foretaget en erfaringsopsamling (fase 1), hvor de 5 regioner er blevet spurgt om deres erfaringer med kloakmålinger i forbindelse med forureningsundersøgelser. Formålet med denne erfaringsopsamling har været at indhente den eksisterende viden om, i hvor stort et omfang regionerne undersøger og måler i kloaksystemet, samt ikke mindst hvordan kloakmålingerne udføres i forbindelse med fastlæggelse af spredningsveje for jord- og grundvandsforurening til indeklimaet. 3.2 Indsamlet materiale I forbindelse med indsamlingen af materialet fra regionerne er der i den enkelte region efterspurgt følgende: Rapporter, der beskriver undersøgelser, hvor der er udført målinger i kloaksystemet, i faldstammer og ved vandlåse. Hvilke retningslinjer regionen har i forhold til, hvornår der på en konkret sag udføres målinger i forbindelse med kloaksystemet. Har man evt. ændret disse retningslinjer og i så fald hvorfor? Har regionen retningslinjer for, hvordan kloakmålinger bør gennemføres. Hvordan forholder man sig i regionen til boliger, der ligger uden for en forureningsfane i grundvandet eller poreluften, men nedstrøms i kloaksystemet for en forurening. Er der i regionen særlige ønsker til områder omkring kloakmålinger, der kunne medtages i projektet. Der er modtaget 45 undersøgelsesrapporter, der beskriver udførte undersøgelser, hvor der er foretaget kloakmålinger. Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland er ligeledes kommet med kommentarer og input til projektet via mail. 3.3 Kommentarer fra regionerne Af de indkomne kommentarer og input til erfaringsopsamlingen gælder det for alle regioner, at de ikke har konkrete retningslinjer for, hvornår eller hvordan der udføres undersøgelser af og i kloaksystemet i forbindelse med forureningsundersøgelser. Ofte er det den enkelte sagsbehandler, der fra sag til sag vurderer, om der er behov for kloakmålinger, samt hvilke konkrete målinger der er behov for. Fire regioner oplyser endvidere, at de er opmærksomme på forureningsspredning, der via spildevandsnettet kan ske til andre ejendomme, der er tilkoblet kloakledningerne i det forurenede område. Det varierer dog meget fra region til region, hvornår de undersøger en evt. spredning via kloakken til indeklimaet i de omkringliggende ejendomme. I den ene ende af skalaen undersøges kun i ekstreme tilfælde (høje koncentrationer, højt grundvand, eller hvis der ikke er helt styr på kilden), mens der i den anden ende af skalaen altid undersøges, hvis der konstateres forurening i kloaksystemet. Generelt er man særligt opmærksom på tilfælde, hvor kloakledningen ligger under grundvandsspejlet. 14 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

15 3.4 Regionernes udførte kloakmålinger På baggrund af en gennemgang af de 45 modtagne rapporter kan det konkluderes, at undersøgelser af kloaksystemerne foretages på flere forskellige måder. Der er foretaget undersøgelser for kulbrinter på én lokalitet, på de resterende lokalitet er undersøgelserne foretaget for chlorerede opløsningsmidler. De forskellige prøvetagningsmetoder som er anvendt i forbindelse med undersøgelserne er opridset nedenfor og illustreret i figur 3.1. For en nærmere beskrivelse af prøveudtagningssteder og -metoder henvises til bilag 1. Figur 3.1: Skitse af forskellige prøveudtagningssteder og -metoder i kloaksystemet. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse. Overordnet kan de inddeles i disse grupper: Passive målinger i samlebrønde. Opsamling på ORSA- eller ATD-rør over en periode på ca. 14 dage. Aktive målinger bag vandlåse og i faldstammer. Opsamling på kulrør med/uden forpumpning. Opsamlingstiderne varierer fra 1-1 minutter med et flow på 1 l/min. Målinger bag vandlåse er primært målinger foretaget bag vandlåsen i wc/toilet. Aktive målinger over vandlåse. Opsamlingsvolumen 5 minutter med et flow på 1 l/min. Foretages med sniffermåtte (måtte, der indkapsler luften over vandlåsen). Aktive målinger i indeklimaet til referencemålinger. Opsamling på kulrør. Opsamlingsvolumen 2 minutter med et flow på 1 l/min. I forbindelse med gennemgang af de lokaliteter hvor der er foretaget kloakmålinger, er der også flere steder foretaget poreluftmåling og/eller udtaget vand- og jordprøver. Der har ikke været belæg for at sammenligne koncentrationer i indeklimaet med disse poreluftmålinger og/eller grundvandsog jordprøver. Målinger med forpumpning af faldstammen er udført af én rådgiver, men for flere regioner. Forpumpning er ikke foretaget efter 214. Desuden er aktive målinger over vandlåsen og aktive referencemålinger i indeklimaet ligeledes udført af kun én rådgiver, men for flere regioner. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 15

16 På baggrund af resultaterne af undersøgelserne i de modtagne rapporter er der foretaget en gennemgang af, hvilke resultater man har opnået ved de forskellige prøveudtagningssteder og - metoder. Resultatet af denne gennemgang fremgår af nedenstående afsnit. Da der ikke er tale om et stort datasæt, kan det være svært at drage entydige konklusioner på baggrund af dette Antal målinger og resultater I forbindelse med de tidligere udførte undersøgelser er det udelukkende i én undersøgelse, at der er udført målinger for TVOC og BTEX i kloaksystemet. Nedenstående gennemgang af målingerne og resultaterne af de pågældende undersøgelser omhandler udelukkende indhold af PCE og TCE. Passive målinger i samlebrønde Ved gennemgang af rapporterne er der foretaget en optælling af, hvor mange målinger der har PCE (figur 3.2) og TCE (figur 3.3) indhold i forskellige koncentrationsintervaller, når der er udført passive målinger i samlebrønde. Figur 3.2: Antallet af PCE målinger i forskellige koncentrationsintervaller ved passive målinger i samlebrønde. 16 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

17 Figur 3.3: Antallet af TCE målinger i forskellige koncentrationsintervaller ved passive målinger i samlebrønde. Det gælder for de udførte passive målinger i samlebrødene, at de fleste målinger ligger under Miljøstyrelsens afdampningskriterier for følsom arealanvendelse. For PCE er ca. 1 % af målingerne dog højere end 1 gange af afdampningskriteriet. Det tilsvarende tal for TCE er ca. 2 %. Det ses endvidere af det indsamlede materiale, at lokaliteter, hvor der er indtrængning af forurenet grundvand i kloakledningerne, generelt medfører højere koncentrationer i samlebrønde end de tilfælde, hvor kloakledningen er beliggende i en poreluftforurening. I de gennemgåede rapporter er der i forbindelse med de passive målinger fokus på, at høje koncentrationer i en samlebrønd ikke nødvendigvis medfører, at boligen er påvirket af forureningen i kloaksystemet og omvendt, at lave koncentrationer i samlebrønden ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der ikke sker en påvirkning af boligen. Dette kan skyldes, at der fra samlebrønden og ind til boligen enten kan ske en udluftning af kloakledningen og derved lavere koncentrationer, eller at der sker en øget påvirkning, evt. hvis ledningen er beliggende i et hotspot og ikke er udluftet. Det vurderes dog, at målingerne med fordel kan anvendes til at vurdere, om der kan ske en spredning af forurenet poreluft eller grundvand via/med kloaksystemet og til ejendomme, som ligger uden for det forurenede område. Man skal altid være opmærksom på, at indtrængning til boligen også kan ske via andre spredningsveje. Aktive målinger Ved gennemgang af rapporterne er der endvidere foretaget en registrering af, hvor mange af de aktive målinger henholdsvis bag vandlås (primært WC/toilet), over vandlås og i indeklimaet (referencemålinger) der har haft PCE (figur 3.4) og TCE (figur 3.5) indhold i forskellige koncentrationsintervaller. Endvidere fremgår den procentvise fordeling af PCE (tabel 3.6) og TCE (tabel 3.7) af nedenstående tabeller. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 17

18 Figur 3.4: Antallet af PCE målinger i forskellige koncentrationsintervaller ved aktive målinger hhv. bag vandlås, over vandlås og i indeklimaet (som referencemålinger) Figur 3.5: Antallet af TCE målinger i forskellige koncentrationsintervaller ved aktive målinger hhv. bag vandlås, over vandlås og i indeklimaet (som referencemålinger). Af figur 3.4 ses, at der for de aktive målinger oftest påvises PCE koncentrationer på mellem 6-6 µg/m 3 bag vandlåsen. Der ses dog også en væsentlig andel af målinger med PCE indhold, der overskrider 6 µg/m 3. Over vandlåsen ses oftest PCE indhold i intervallet -6 µg/m³. Der påvises dog også ofte indhold i intervallerne 6-6 og 6-6 µg/m³. I referencemålingerne i indeklimaet ses oftest koncentrationer af PCE på -6 µg/m 3. For TCE gælder, jf. figur 3.5, at der både bag og over vandlåsen og i referencemålinger er flest målinger med koncentrationer i intervallerne -1 µg/m 3. Årsagen til, at der ses flere målinger over vandlåsen og referencemålinger i indeklimaet end bag vandlås, skyldes, at der ofte i boligerne kun er udført én måling bag vandlåsen. Selve kloaksystemet under en bolig kan være meget begrænset, og det vurderes fra sag til sag om en måling bag vandlåsen er repræsentativ for hele kloaksystemet. Målingerne over vandlåsen kan foretages over 18 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

19 flere forskellige afløb, som er placeret nær den pågældende vandlås eller som er tilknyttet samme vandlås. Det samme gør sig gældende for referencemålinger; hvis der er afløb i flere forskellige rum er der også udtaget referencemålinger i disse. Af figur 3.4 of 3.5 samt nedenstående tabeller ses det, at der i intervallet op til afdampningskriteriet ses flest målinger. I nedenstående tabeller ses den procentvise fordeling af resultaterne for PCE og TCE fra de udførte aktive målinger bag vandåsen, over vandlåsen og referencemålingen i indeklimaet. Målepunkt Antal målepunkter < Afdamp. kriterium > 6 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 Bag vandlås 57 12% 12% 56% 19% Over vandlås 65 4% 25% 32% 3% Referencemåling 9 51% 31% 18% % Tabel 3.6. Fordeling af PCE ved aktive målinger bag vandlåsene, over vandlåsene og referencemålingen Målepunkt Antal målepunkter < Afdamp. kriterium > 1 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 Bag vandlås 59 34% 32% 22% 12% Over vandlås 64 72% 14% 14% % Reference måling 89 84% 9% 4% 2% Tabel 3.7. Fordeling af TCE ved aktive målinger bag vandlåsene, over vandlåsene og referencemålingen. Data viser, at der ofte ses koncentrationer i kloaksystemet, der er højere end dem, der måles i indeklimaet. Ved målinger bag vandlås er der i 75%/34% af målingerne for PCE/TCE fundet en koncentration over 1 gange afdampningskriteriet. Hvorimod der over vandlåsen i 35%/14% af målingerne for PCE/TCE er fundet koncentrationer over 1 gange afdampningskriteriet. I indeklimareferencemålingerne er der i 18%/6% af målingerne for PCE/TCE fundet en koncentration på over 1 gange afdampningskriteriet. Data viser altså generelt flere målinger bag vandlåsen med høje koncentrationer end over vandlåsen og i indeklimaet Tilbageholdelse over vandlåsene Til vurdering af tilbageholdelse over vandlåse, er der foretaget beregninger af forholdet mellem koncentrationerne henholdsvis bag vandlås og over vandlås, bag vandlås og i indeklima samt over vandlås og i indeklima. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 19

20 I figur ses forholdet mellem koncentrationerne pr. målepunkt for PCE, mens forholdene for TCE fremgår af tabel I tabellerne dækker bogstaverne over lokaliteter, det vil sige, at samme bogstav er forskellige målepunkter på samme lokalitet. Årsagen til, at der eksempelvis i forbindelse med lokalitet D er store forskelle i koncentrationsniveauerne, er, at målingerne er udført før og efter etablering af afværgeforanstaltninger overfor indtrængning af opløsningsmidler til kloaksystemet PCE aktive målinger A A A D D D D D D D D D E E E F F F H H H Forhold mellem bag vandlås og over vandlås Figur 3.8: Forholdet mellem det målte indhold af PCE hhv. bag vandlåsen og over vandlåsen. Bogstaver på x-aksen refererer til forskellige lokaliteter PCE aktive målinger A A A D D D D D D D D D E E E F F F H H H Forhold mellem bag vandlås og reference i indeklima Figur 3.9: Forholdet mellem det målte indhold af PCE hhv. bag vandlåsen og i referencemålingen i indeklimaet. Bogstaver på x-aksen refererer til forskellige lokaliteter (i alt 5 stk.). 2 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

21 PCE aktive målinger AAAB B B C C C C C C C C C CDDDDDDDDDDDDDDE E E E E F F F E E E EHHHH I I I I I I J J Forhold mellem over vandlås og reference i indeklima Figur 3.1: Forholdet mellem det målte indhold af PCE hhv. over vandlåsen og i referencemålingen i indeklimaet. Bogstaver på x-aksen refererer til forskellige lokaliteter. TCE aktive målinger A A D D D D D D E Forhold mellem bag vandlås og over vandlås Figur 3.11: Forholdet mellem det målte indhold af TCE hhv. bag vandlåsen og over vandlåsen. Bogstaver på x-aksen refererer til forskellige lokaliteter. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 21

22 TCE aktive målinger A A D D D D D D E Forhold mellem bag vandlås og reference i indeklima Figur 3.12: Forholdet mellem det målte indhold af TCE hhv. bag vandlåsen og i referencemålingen i indeklimaet. Bogstaver på x-aksen refererer til forskellige lokaliteter TCE aktive målinger A A B B B C C C C D D D D D D D D E I I K K K K K K Forhold mellem over vandlås og reference i indeklima Figur 3.13: Forholdet mellem det målte indhold af PCE hhv. over vandlåsen og i referencemålingen i indeklimaet. Bogstaver på x-aksen refererer til forskellige lokaliteter. På alle grafer ses, at forholdet mellem koncentrationerne ved de 3 forskellige prøvetagningssteder varierer meget. Der ses ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem de forskellige lokaliteter. Dette kan skyldes, at det analyserede datasæt er relativt lille. Mere sandsynligt er det, at der er en række faktorer, der spiller ind på resultaterne. F.eks. vil forholdet mellem koncentrationen bag vandlåsen og over denne være påvirket af tætheden af vandlåsen og tætheden omkring vandlåsen. Koncentrationen over vandlåsen vil være påvirket af koncentrationen i indeklimaet, og om der er utætheder omkring vandlåsen. Utætheder omkring vandlåsen vil kunne påvirke koncentrationen over vandlåsen, da sniffermåtten også dækker fuger omkring vandlåsen. Det betyder, at der i nogle tilfælde kan være risiko for at suge forurenet poreluft fra under terrændækket med ind i prøven. Endvidere vil den aktive måling i indeklimaet generelt være påvirket af bl.a. naturligt luftskifte. 3.5 Delkonklusion 22 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

23 I forbindelse med erfaringsopsamlingen kunne det konstateres, at der på trods af manglende retningslinjer udføres målinger i forbindelse med kloaksystemet relativt ens af de enkelte rådgivere og i de enkelte regioner. Jf. afsnit er målinger i samlebrønde udført som passive langtidsmålinger. Målinger i faldstammer, bag og over vandlås, og referencemålinger i indeklimaet udføres generelt som aktive kortidsmålinger. Det har varieret, om de aktive målinger bag vandlåsen og i faldstammer er udført med eller uden forpumpning, og hvor lang tid der er opsamlet. På baggrund af data fra de modtagne undersøgelsesrapporter kan følgende konklusioner drages, når man ser på allerede konstaterede forurenede ejendomme. Konklusionerne skal tages med forbehold, da de er basseret på et lille datasæt (45 rapporter). Generelt er målinger af de forskellige rådgivere og regioner udført relativt ensartet. Målinger i samlebrønde udføres som passive langtidsmålinger med opsamling på ORSAeller ATD-rør. Målinger bag vandlåse og i faldstammer udføres som korttidsmålinger med opsamling på kulrør. Målingerne udføres enten med eller uden forpumpning. Siden 214 altid uden forpumpning. Målinger over vandlåse udføres som korttidsmålinger med opsamling på kulrør. Som referencemålinger udføres aktive korttidsmålinger i indeklimaet. For passive målinger i samlebrønde ses flest målinger under Miljøstyrelsens afdampningskriterium. For aktive PCE målinger bag vandlåsene ses der oftest koncentrationer på mellem 6-6 µg/m 3. For aktive TCE målinger bag vandlåsene ses der oftest koncentrationer i intervallet -1 µg/. For aktive referencemålinger i indeklimaet ses oftest koncentrationer af PCE og TCE under Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem forholdet mellem målte koncentrationer bag vandlåse, over vandlåse og i de tilhørende referencemålinger. Generelt vurderes det, at det i forbindelse med udførelse af alle de beskrevne målinger er nødvendigt at se hele kloaksystemet i en sammenhæng. Således vurderes det, at det ved de passive målinger i samlebrønde er vigtigt ikke at udelukke en påvirkning fra kloaksystemet til en bolig, hvis koncentrationen i samlebrønden er lav. Og omvendt, hvis den er høj, er det ikke sikkert, at der sker en påvirkning. Dette skyldes, at samlebrønden typisk er beliggende et stykke fra bygningen, og der derved kan der ske ændringer i koncentrationerne, inden luften når bygningens installationer. Der ses ingen tydelig sammenhæng mellem målinger bag vandlåsen, over vandlåsen og i indeklimaet (referencemåling). Dette er forventeligt, idet forureningsfluxen mellem de 3 målepunkter vil være afhængig af flere forskellige forhold, og da der er tale om øjebliksmålinger med korte opsamlingstider, vil disse være meget følsomme for bl.a. ændringer i tryk, luftskifte mv. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 23

24 4. Laboratorieforsøg 4.1 Delformål Formålet med laboratorieforsøgene har været at undersøge, hvordan de aktive målinger hhv. bag og over vandlåsen bedst udføres for at få så retvisende resultater som muligt. I forbindelse med forsøgene med målinger over vandlåse er der foretaget forsøg med forskellige typer af vandlåse. Laboratorieforsøgene er udført af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Deres rapport fremgår af bilag 2 og er refereret i afsnit Forforsøg på faldstammer For at sikre, at laboratorieforsøgene bliver udført med et retvisende differenstryk i kloaksystemet, er der i NIRAS kontorbygning på Åboulevarden 8, Aarhus udført en række målinger af differenstrykket imellem faldstammen og indeklimaet i bygningen. Bygningen er opført i 7 etager. Den valgte faldstamme til forsøgene har 2 toiletter tilsluttet på hver etage. Nedenstående figur 4.1 viser den principielle opbygning af bygningens kloaksystem. Figur 4.1: Princip tegning af forsøgsbygning. Målepunkt angiver hvor trykket er målt i kloaksystemet. 24 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

25 Der er lavet 2 forskellige forsøg. Det ene hvor faldstammen er udluftet, og det andet hvor udluftningen af faldstammen er lukket. I forbindelse med udførelsen af målingerne er følgende gældende: - Bygningens ventilationsanlæg er i drift. - Differenstrykmåleren er tilsluttet en slange, der går gennem vandlåsen på toilettet og måler bag vandlåsen. - Der måles på én etage ad gangen. - Der er på alle etager målt ved skyl på alle etager på nær den etage, hvor der måles fra. - Efter at have målt bag vandlåsen på toilettet, hvor der er foretaget skyl på samtlige etager, flyttes måleren til en ny etage. - Der udføres 3 skyl pr. måling i samme toilet, og gennemsnitsværdien af de 3 skyl anvendes. - Når et skyl foretages, noteres det højeste og det laveste differenstryk i det pågældende målepunkt (etage). - Mellem hvert skyl nulstilles måleren. Resultaterne af de udførte forsøg fremgår af figur 4.2. og 4.3 for den udluftede faldstamme og 4.4 og 4.5 for den ikke udluftede faldstamme. Af figur 4.2 og 4.4 fremgår de højest målte positive differenstryk. Af figur 4.3 og 4.5 fremgår de højest målte negative differenstryk. Et positivt differenstryk er udtryk for overtryk i faldstammen i forhold til indeklimaet, mens et negativt differenstryk er udtryk for undertryk i faldstammen i forhold til indeklimaet. Positiv differenstryk Forhøjet risiko for indtrængning af forurening til indeklimaet. Negativt differenstryk Reduceret risiko for indtrængning af forurening til indeklimaet, dog med risiko for ved højt vakuum, at vandlåse kan blive suget tomme for vand, hvilket vil give en direkte konvektiv spredning til indeklimaet. Figur 4.2: Differenstrykmålinger i faldstamme højeste værdier med udluftning. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 25

26 Figur 4.3: Differenstrykmålinger i faldstamme laveste værdier med udluftning. Figur 4.4: Differenstrykmålinger i faldstamme højeste værdier uden udluftning. 26 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

27 Figur 4.5: Differenstrykmålinger i faldstamme laveste værdier uden udluftning. Differenstrykmålinger, der fremgår af figur , er udtryk for de ekstremer, der måles umiddelbart før og efter passagen af vandsøjlen i det pågældende målepunkt. Målingerne er foretaget 3 gange, hvor højeste og laveste tryk er registeret i hvert punkt. Det viste tryk er et gennemsnit af de 3 målinger. Der er ikke målt på den etage, hvor skyllet er foretaget. For en udluftet faldstamme ses differenstryk mellem -42 til 15 Pa (figur 4.2 og 4.3). For de positive differenstryk ses et relativt stabilt niveau mellem 3 og 6 Pa. Der genereres altså ikke et nævneværdigt overtryk i forbindelse med passage af en vandsøjle. De observerede undertryk viser større forskelle ved passage af vandsøjlen. Dog ses der ikke de store forskelle på, hvor skyllet bliver foretaget, forskellene ses i placeringen af den pågældende etage. Særligt ses det, at 6. sals negative differenstryk er næsten upåvirket, hvilket vurderes at skyldes, at udluftningen over taget trykudligner, da den i dette målepunkt er tættest på udluftningen. Generelt ses der store variationer i trykkene etagerne imellem. F.eks. er der målt negative tryk i intervallet ca. 25Pa ca. 29 Pa når der skylles på 2. sal. Dette vurderes at skyldes en trykudligning øverst og nederst i bygningen. For den ikke udluftede faldstamme er der målt differenstryk på mellem -26 Pa til 8 Pa. For både de positive og negative differenstryk ses mindre udsving end ved den udluftede faldstamme. Det vurderes at skyldes, at der ikke kan ske den samme trykudligning. Endvidere ses der en tendens til, at der ved skyl fra stuetagen og 6. sal ses en nogenlunde ensartet påvirkning på etagerne. Generelt for den ikke udluftede faldstamme er der en god sammenhæng mellem trykkene på den etage, der skylles på, og kurverne følges stabilt ad. Der ses endvidere en tendens til, at de højeste differenstryk forekommer på 1. og 2. sal ved en ikke udluftet faldstamme og ved 1., 2. og 4., 5. sal ved en udluftet faldstamme. Det vurderes derfor, at hvis man måler differenstrykket i en faldstamme for at vurdere risikoen for indtrængning af luft fra kloaksystemet til indeklimaet, bør der ved etagebyggeri måles trykdifferens i flere punkter. Det vurderes, at det er den positive trykgradient (overtryk i faldstammen), der vil indebære den største risiko for konvektiv indtrængning til indeklimaet. Generelt er den positive trykgradient målt i intervallet 1 15Pa. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 27

28 4.3 Udførte laboratorieforsøg Som det fremgår af bilag 2, har SBi anvendt en forsøgsopstilling, som skitseret på figur 4.6. Figur 4.6: Principskitse af forsøgsopstilling. Forsøgsopstillingen består af et system ved konstant temperatur, der tilføres en sporgas. Systemet kan fungere både som et lukket og et åbent system og skal illustrere et kloaksystem, der ikke er udluftet (lukket system) og et kloaksystem, der er udluftet (åbent system). Beholderen antages at være faldstammen. Til systemet er koblet et toilet samt et gulvafløb. I gulvafløbet er der udført forsøg med tre forskellige vandlåse. Endvidere er der brugt 2 forskellige prøvetagningsmetoder over vandlåsen. I laboratorieforsøgene er der anvendt CO2 som sporgas Aktive målinger bag vandlås i toilet Der er udført 2 måleserier bag vandlåsen, en med et lukket system og en med et åbent system. Målingerne er udført ved at føre en slange gennem vandlåsen i toilettet. Der er via denne slange udtaget luftvolumener på hhv. 5, 1 og 2 l fra beholderen (faldstammen). Dette er i det lukkede system gentaget ved 3 forskellige differenstryk mellem indeklimaet og det lukkede system. De 3 forskellige differenstryk er indstillet, så der er etableret et differenstryk under forsøgene med overtryk i systemet på ca. 6 Pa, 15 Pa og 23 Pa. I det åbne system er målinger udført med samme lufttryk uden for og i beholderen (faldstamme). Formålet med forsøgene er at vurdere, hvor stor en luftmængde der skal opsamles for at få et retvisende resultat, og om differenstrykket har en betydning for koncentrationen i beholderen Aktive målinger over vandlås på gulvafløb Der er udført 2 forskellige forsøgsopstillinger i forbindelse med prøvetagning over vandlåsen. Den indledende metode er udført ved at anbringe et opsamlingsvolumen på 5 l luft over gulvafløbet. Fra dette opsamlingsvolumen opsamles den luft, inkl. sporgas, der kommer op gennem vandlåsen, og 28 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

29 herfra udtages luftprøver. Luftprøvetagningen er foretaget over en tidsperiode på 2 minutter, eller indtil opsamlingsvolumenet er fyldt. Der er målt kontinuert på sporgaskoncentration over vandlåsen, mens differenstrykket mellem systemet og laboratoriet gradvis øges fra 7,5 Pa, til 17 Pa og endelig til 26 Pa. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om der kan ske en spredning igennem en tæt og/eller en utæt vandlås ved forskellige trykpåvirkninger. Herefter er der udført en alternativ måling, hvor gulvafløbet afdækkes uden et volumen på de 5 liter, hvorefter der udtages prøver på hhv. 1, 2 og 5 l luft fra under denne afdækning. Det vil sige, at der kan dannes et vakuum hen over vandlåsen. Forsøgene udføres med forskellige tryk i det lukkede system bag vandlåsen samt i et åbent system (svarende til et udluftet kloaksystem). Formålet med forsøgene er at simulere de målinger (aktiv opsamling over vandlås jf. afsnit 3.4), som er udført over vandlåsen i forbindelse med tidligere konkrete undersøgelser. Den alternative metode skal bl.a. anvendes til at vurdere, om der er forskel på anvendelse af forskellige opsamlingsvolumener. Forsøgene udføres på skift over tre forskellige vandlåse i gulvafløbet, PURUS Flex NEPTUN, PURUS Flex NOOD og No. 1 vandlås. PURUS Flex NEPTUN er en indbygningsvandlås til gulvafløb. Vandlåsen er konstrueret som en pungvandlås og har en fast afløbsskål. PURUS Flex NOOD er en pungvandlås til gulvafløb, der er fjederbelastet, så når højden af vandsøjlen i vandlåsen stiger, åbnes vandlåsen. Tilføjes der ikke mere vand, vil højden af vandsøjlen falde, og fjederbelastningen lukker igen for vandlåsen. Vandlåsen skulle være ideel til afløb med en lav benyttelse, idet låsen er lukket, selvom den udtørrer. No. 1 vandlås er ligeledes til montering i gulvafløbsskåle. Vandlåsen er en s-vandlås. Se bilag 2, side 17. Forsøgene udføres med både tæt og utæt vandlås. Vandlåsen PURUS Flex NOOD var utæt fra fabrikken, og der er derfor kun lavet forsøg med denne som en utæt vandlås. 4.4 Resultater Aktive målinger bag vandlås i toilet Nedenstående figur 4.7 og 4.8 viser resultaterne af de 2 forsøg med både et lukket system uden tilgang af luft og et åbent system med tilgang af luft Figur 4.7: CO2 koncentrationer indsamlet og i beholder, lukket system (differenstryk på 2-23 Pa) (fra bilag 2, SBi-rapport) Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 29

30 Figur 4.8: CO2 koncentrationer indsamlet og i beholder, åbent system (atmosfæretryk)(fra bilag 2, SBi-rapport) I det åbne system er der ved udtagning af 5 l luft påvist en koncentration af sporgas i den indsamlede prøve på op til 7,8 % mindre end koncentrationen i systemet. Denne forskel skyldes fortynding med luft fra prøvetagningsudstyret inkl. Slangen, som prøven udtages med. Jo større en prøve mængde, der opsamles, jo mindre betydning har denne fortynding. Grundet opbygningen af forsøgsopstillingen har det maksimalt været muligt at udtage 2 l ved prøvetagning. Der har derfor ikke været udført forsøg med udtagning af prøvevolumener større end 2 l. Ved en prøvetagningsmængde på 2 liter i det lukkede system ses det, at koncentrationen er,31 % mindre end koncentrationen i selve systemet, altså er indflydelsen fra fortyndingen fra slanger mv. minimal. Der ses ved forsøgene ingen påvirkning af koncentrationerne i beholderen ved forskellige trykforhold mellem indeklimaet og beholderen (figur 28 og figur 3 i bilag 2) ved det lukkede system. I det åbne system er der et neutralt tryk mellem beholder og indeklima. Dog ses der ved udtagning af de 2 liter, både for det lukkede og det åbne system, et fald både i koncentrationerne i systemet og i koncentrationerne i det indsamlede volumen. Det vurderes, at dette skyldes, at der, selvom systemet er lavet som et lukket system, kan trækkes luft ind i systemet og derved, at der sker en fortynding af de oprindelige koncentrationer i beholderen. 3 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

31 4.4.2 Aktive målinger over vandlås på gulvafløb Ved den indledende metode med måling over vandlåsen er sporgaskoncentrationen målt kontinuerligt ved forskellige differenstryk mellem det lukkede system og laboratoriet. Nedenstående figur (fra bilag 2, SBi-rapport) viser indtrængning igennem en tæt vandlås ved forskellige trykforhold. Figur 4.9: Resultater fra luftprøvetagning over en tæt vandlås (PURUS flex Neptun) ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system. (7,5 Pa, 17 Pa og 26 Pa) Målingen viser, at den målte sporgaskoncentration over vandlåsen ikke bliver påvirket af ændringer i differenstryk på mellem 7,5-26 Pa, når vandlåsen er tæt. Nedenstående figur viser den beregnede gradient for indtrængning i forbindelse med de udførte forsøg i forbindelse med en utæt vandlås. Figur 4.1: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk (5, Pa, 9,3 Pa, 14,1 Pa). Som det fremgår af figur 4.1, øges koncentrationen i løbet af den kontinuerlige måling, efterhånden som der trænger sporgas op igennem vandlåsen. Ved den utætte vandlås startes forsøget forfra, hver gang differenstrykket ændres. Der måles med differenstryk på 5 Pa, 9,3 Pa og 14,1 Pa. Jo større differenstryk, jo højere sporgaskoncentration måles der over vandlåsen. Ved den alternative metode til måling over vandlåsen er der udtaget prøvevolumener på hhv. 1, 2 og 5 l over vandlåsene, mens der er udført kontinuerlige målinger af sporgaskoncentrationen. Er vandlåsen tæt, kan prøvetagningen resultere i, at der suges vand op fra vandlåsen på grund af det vakuum, der etableres. Når der ikke suges vand op fra en tæt vandlås, ses det, at der sker en Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 31

32 stigning i sporgaskoncentrationen over vandlåsen i løbet af prøvetagningen. Således stiger koncentrationen over vandlåsen, når der skabes et undertryk over vandlåsen. Størrelsen af denne stigning er uafhængig af både differenstrykket inden udtagning af prøven og det opsamlede volumen. Der ses til gengæld en lidt mindre forskel, når systemet er åbent, end når det er lukket. Dette skyldes fortynding med luft fra laboratoriet, der tilgår det åbne system i forbindelse med prøvetagningen. Ved en utæt vandlås viser målingerne en betydelig stigning i sporgasindholdet under prøvetagningen. Denne stigning sker uanset differenstrykket og prøvevolumener. Ved et differenstryk på 15,2 Pa er koncentrationerne over vandlåsen ca. 1/3 af koncentrationerne i det lukkede system. 4.5 Konklusion Konklusionerne fra SBi- rapporten er medtaget i det omfang, det har relevans for nærværende projekt. Forsøgene med prøvetagning bag vandlåsen i toilet har vist, at prøvetagningsmetoden med opsamling via en slange gennem toilettet kan benyttes. I forbindelse med laboratorieforsøgene vurderer SBi, at et opsamlingsvolumen på 2 l vil være optimalt. Ved et opsamlingsvolumen på 2 liter kan fortyndingen fra den luft, der vil være i slanger og prøvetagningsudstyr, negligeres, og det vurderes, at et prøvevolumen på 2 liter i laboratoriet, hvor koncentrationerne i hele volumenet er konstant, giver den bedste overensstemmelse mellem det indsamlede CO2 i prøvevolumen og CO2 niveauet i det lukkede system. Dette gælder både for det lukkede og det åbne system, som kan betragtes som henholdsvis et udluftet og ikke udluftet kloaksystem. Det skal dog påpeges, at der ved både det åbne og det lukkede system ses et fald i koncentrationen både i beholderen og i det indsamlede volumen. Der sker altså en fortynding af koncentrationerne ved udtagning af et volumen på 2 liter, en fortynding, der ikke ses i samme grad ved udtagning af 5 l og 1 l volumen. Dette vurderes at være betydende, da det ønskes at påvirke systemet så lidt som muligt i forbindelse med prøvetagning. Der er udført 2 forskellige forsøgsopstillinger i forbindelse med prøvetagning over vandlåsen. En indledende metode og en alternativ metode. Ved den indledende metode ved måling over tæt vandlås ses der ingen påvirkning af koncentrationerne over vandlåsen, når der udtages en prøve. Der ses altså en konstant koncentration over en tæt vandlås. Det vurderes på baggrund af dette forsøg, at hvis en vandlås er tæt og monteret korrekt, vil der ikke ske en påvirkning via kloaksystemet til indeklimaet ved de differenstryk der er anvendt i forsøget. Ved målinger med den indledende metode og en utæt vandlås vil indtrængning af luft fra kloaksystemet være afhængig af differenstrykket. Således vil spredningen øges gennem den utætte vandlås ved et øget differenstryk. Ved den alternative metode ses der både ved tætte og utæt vandlås(e), at der sker en påvirkning af CO2 koncentrationen fra beholderen til over vandlåsen. Det vurderes, at der her skabes et meget stort differenstryk (bl.a. bliver vandet i forbindelse med nogle af forsøgene suget ud af vandlåsen). I praksis anvendes den alternative metode (uden luftvolumen under "måtten"). De udførte forsøg har ikke dokumenteret nogen væsentlig forskel mellem de to metoder. 32 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

33 5. Diffusion igennem vandlås 5.1 Delformål I forbindelse med de tidligere udførte målinger i felten samt ved laboratorieforsøgene er der ikke taget stilling til, om der ud over den direkte konvektive spredning kan ske en diffusion af forurening igennem vandet i vandlåsen med en påvirkning af indeklimaet til følge. Evt. i forbindelse med høje koncentrationer i kloaksystemet eller i de tilfælde, hvor vandlåsene sjældent anvendes, og vandmængden derfor sjældent bliver udskiftet og/eller mindskes. For bedre at kunne vurdere, om spredningen primært sker via konvektion fra kloaksystemet til indeklimaet og ikke ved diffusion, er der foretaget en teoretisk beregning af, om der kan ske diffusion gennem en vandmængde i en vandlås, og i givet fald hvilken betydning denne diffusion har for spredningsvej til indeklimaet. Dette er undersøgt ved at foretage en teoretisk vurdering af, om der kan ske en diffusion af forurenet luft igennem stillestående vand i vandlåsen, hvis denne står ubenyttet i en længere periode. 5.2 Resultater For at vurdere, om der teoretisk set kan ske en diffusion igennem vandlåsen ved forskellige vandmængder og koncentrationer, er der foretaget en beregning. Som modelstoffer for beregningen er PCE og TCE anvendt, da det er disse stoffer, som vi ved erfaringsopsamlingen ser, der primært bliver undersøgt for. Beregningerne er vedlagt i bilag 3. Beregningerne er foretaget på baggrund af nedenstående (figur 5.1.) konceptuelle model. Diffusionen af TCE og PCE beregnes fra bag vandlåsen, gennem vandlåsen og til luften over vandlåsen. Dette gøres ved først at bruge Henrys lov til at beregne steady state fasefordelingen mellem luft og vand, hvor steady state er den stationære tilstand, som er uforandret over tid. Herefter bruges Ficks lov til at beregne steady state fluxen i et medie (vand i vandlåsen). I virkeligheden vil der ikke være steady state, da koncentrationerne bag og over vandlåsen hele tiden vil ændre sig. Modelteknisk er det dog yderst kompliceret at medtage ændringerne, og dette er derfor ikke gjort. Figur 5.1: Konceptuelmodel for beregning af diffusion igennem en vandlås. Nedenfor er der gennemgået en beregning af steady state fasefordeling mellem luft og vand for TCE med en koncentration på 1 µg/m 3 bag vandlåsen, således at der opnås en forståelse for beregningerne. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 33

34 Figur 5.2: Henrys Lov, steady state fasefordeling mellem luft i kloaksystemet og vandet i vandlås, nær kloaksystemet Henrys tal /ref. 1/ (dimensionsløst) =,3811 = C1 (g/m 3 ) / Cw1 (g/m 3 ) Cw1 (g/m 3 ) = C1 (g/m 3 ) / Henrys tal (dimensionsløst) = 1 * 1-6 g/m 3 /,3811 = 2,63 * 1-5 g/m 3 = 2,63 * 1-5 mg/l =,262 µg/l i vandfasen nær kloaksystemet =,262 mg/m 3 i vandfasen nær kloaksystemet Figur 5.3: Ficks Lov, steady state fluxen i vandet i vandlås J = D(Cw1-Cw2)/δ, hvor D er diffusionskoefficienten i vand, Cw1 er koncentrationen i vandlåsen nær kloaksystemet, Cw2 er koncentrationen i vandlåsen nær huset, og δ er tykkelsen af vandlåsen (5 cm =,5 m). D = 7,17 * 1-1 m²/s /ref. 1/ J = 7,17 * 1-1 m²/s * (,262 mg/m 3 mg/m 3 ) /,5 m = 3,757 * 1-1 mg/m²/s Det vil sige, at fluxen i vandlåsen er på 3,757 * 1-1 mg/m²/s Figur 5.4: Diffusion fra vandet i vandlåsen til luften over vandlåsen Når vi kender luftudskiftningen i rummet, kan vi beregne koncentrationen i rumluften. Vi kender dog ikke tiden for, at steady state indstiller sig. 34 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

35 Hvis arealet af vandoverfladen er,78 m 2 (radius er cirka,5 m), er bidraget til luften,78 m 2 * 3,757 * 1-1 mg/m²/s = 2,93 * 1-12 mg/s. Ved et luftskifte på 3 timer /ref. 1/ (,33 t -1 =,33/(6 * 6) = 9,2 * 1-5 s -1 ) og et rumareal på 1 m 2 og en højde på 2,5 m (luftvolumen = 1 * 2,5 = 25 m 3 ) fås en koncentration i rummet (C2) på: C2 = 2,93 * 1-12 mg/s / (25 m 3 * 9,2 * 1-5 s -1 ) = 1,27 * 1-9 mg/m 3 = 1,27 * 1-6 µg/m 3 Miljøstyrelsens afdampningskriterium er 1 µg/m 3 for TCE, så det vil sige, at koncentrationen i luften bag vandlåsen (C1) skal være på 7,8 g/m 3 (7.8. µg/m 3 ), før der er et bidrag til indeklimaet via diffusion, der overstiger afdampningskriteriet, se bilag 3 for beregninger. Hvis de tilsvarende beregninger udføres for PCE, hvor Miljøstyrelsens afdampningskriterium er 6 µg/m 3, skal koncentrationen i luften bag vandlåsen (C1) være på 111,1 g/m 3 ( µg/m 3 ), før der er et bidrag til indeklimaet via diffusion, der overskrider afdampningskriteriet, se bilag 3 for beregninger. Nedenstående graf (figur 5.5) viser beregnede data for C2 koncentrationer af TCE (i huset) med C1 koncentrationer på 1, 5, 2 og 5 µg/m 3 (koncentration bag vandlås). Beregningerne er udført med forskellige vandhøjder i vandlåsen. Figur 5.5.: Påvirkning af indeklimaet ved diffusion igennem vandlås ved forskellige koncentrationer og forskellige vandhøjder. Nedenstående graf (figur 5.6) viser beregnede data for C2 koncentrationer af PCE (i huset) med C1 koncentrationer på 5, 2 og 5 og 1. µg/m 3 (koncentration bag vandlås). Beregningerne er udført med forskellige vandhøjder i vandlåsen. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 35

36 Figur 5.6.: Påvirkning af indeklimaet ved diffusion igennem vandlås ved forskellige koncentrationer og forskellige vandhøjder. 5.3 Diskussion Som det fremgår af de udførte udregninger, skal der bag vandlåsen være relativt høje koncentrationer (7,8 g TCE/m 3 og 111 g PCE/m 3 ), før diffusion igennem vandlåsen, kan påvirke indeklimaet i koncentrationer over Miljøstyrelsens afdampningskriterium for følsom arealanvendelse. Dette ses også ved en vandlås, der kun har 1 cm vand i låsen jf. bilag 3. Der er ikke kigget på det tidslige perspektiv (kun steady state), da det er vurderet irrelevant, når koncentrationerne skal være høje, før diffusionen har nogen betydning. Når en vandlås kun er delvist vandfyldt, vil der dog være en øget risiko for, at der sker en konvektiv spredning, da samlinger mv. eksempelvis ikke vil være vanddækket, og da risikoen for, at vandet vil blive suget helt ud i forbindelse med vakuum i kloaksystemet, er væsentligt større ved en lille vandmængde. 5.4 Konklusion På baggrund af de udførte beregninger vurderes det, at diffusion igennem en tæt vandlås ikke vil have en betydning for koncentrationerne i indeklimaet. Det vurderes derfor, at hvis der sker en påvirkning fra kloaksystemet, vil denne ske via konvektiv spredning, dvs. spredning via utætheder i/omkring vandlåsen. Det er ikke muligt på baggrund af de udførte beregninger at angive, hvor lang tid diffusionen vil tage, idet vi ikke kender tiden, inden der opstår steady state i systemet. 36 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

37 6. Feltforsøg 6.1 Delformål På baggrund af de udførte laboratorieforsøg (se kapitel 4) er der udført feltforsøg på 3 udvalgte lokaliteter. Formålet med feltforsøgene har været at teste prøvetagningsmetoderne fra laboratoriet i felten. Det har bl.a. været ønsket at opnå et indtryk af, hvad der sker med koncentrationsniveauet i kloaksystemet undervejs i en måling for derved at kunne tage stilling til det rette volumen for prøven. Det har endvidere været ønsket at opnå en viden i forhold til, om der er forskel på prøver udtaget fra henholdsvis udluftede og ikke udluftede kloakledninger. Feltforsøgene skal være med til, sammen med de udførte laboratorieforsøg, at fastlægge og dokumentere en velegnet procedure til fremtidige målinger i kloaksystemet. I afsnit 6.2 beskrives de lokaliteter, hvor feltforsøgene udføres. Selve forsøgene og resultaterne af disse beskrives i afsnit 6.3 og Beskrivelse af lokaliteter I perioden 9. november til den 15. december 215 er der udført en række feltforsøg på 3 lokaliteter i Region Midtjylland. Det drejer sig om følgende typer lokaliteter: Lokalitet 1: 3 etagers ejendom. Kælder -1. sal. Lokalitet 2: 2 parcelhuse i ét plan. Lokalitet 3: Studenterlejlighed i et plan (Ubenyttet). Situationsplaner af de 3 lokaliteter fremgår af bilag 4. De 3 lokaliteter vil blive beskrevet nærmere nedenfor. Beskrivelserne er udført med særligt fokus på kloaksystemet Lokalitet 1 Lokaliteten består af et byhus opført i 3 plan. Kælder, stuen og 1. sal. Bygningens grundareal er på 167 m 2. Boligarealet på 1. sal er 18 m 2. Kælderen anvendes til arkiv. Stueetagen er delt op i to erhvervslejemål, hvoraf det ene har stået tomt i en årrække. På 1. sal er der tre lejligheder. To af lejlighederne deler bad. Der er i 215 etableret nyt betongulv i kælderen. Der er etableret et gulvafløb i kælderen i det nye betongulv. I stueplan er der et gulvafløb i et enkelt badeværelse, mens der ellers er afløb fra de to tekøkkener samt 3 håndvaske og 3 toiletter. Ikke alle afløb er med vandlås. På 1. sal er der gulvafløb i de to badeværelser. Endvidere er der afløb fra håndvaske i badeværelser samt køkken. På lokaliteten er der 2 samlebrønde SB2 og SB4. Faldstammen fra 1. sal (FA1) går ned i kælderen, hvor den løber ud i SB4 (gennem kældervæg). SB2 ligger efter SB4. Faldstammen er udluftet over tagryggen. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 37

38 Fra køkkenet i lejlighed 3 er der en udvendig faldstamme (FA2), der fra stueplansniveau løber til samlebrønd, SB4. Det er udelukkende køkkenvasken i lejlighed 3, der er koblet på faldstamme FA2. I 215 er afløbsrørene i bygningen tætnet med en membran, og de udvendige rør er strømpeforet. Flere vandlåse er ligeledes udskiftet. Endvidere er samlebrønd SB4 udskiftet. Der er separat kloakog regnvandssystem. Den overordnede vurdering af kloaksystemet er, at kloakledninger og samlebrønde er i fin stand, da der i 215 er foretaget renovering af dette. På lokaliteten findes PCE forurening. Situationsplaner af lokaliteten fremgår af bilag Lokalitet 2 Lokaliteten består af to parcelhuse opført i et plan. På lokaliteten findes PCE og TCE forurening. Lokalitet 2.1 er 145 m 2 og opført i Der er afløb fra bryggers, køkken samt to badeværelser. Der er gulvafløb i badeværelser og bryggers. Gulvafløbene i de to badeværelser er renoveret i 215. Spildevand og tagnedløb føres separat fra ejendommen ud til hhv. hovedkloakken og afløb for overfladevand. Der er en samlebrønd ude foran huset. Samlebrønden er beliggende ca. 1 m u.t. Skelbrønden er beliggende ca.,5 m u.t. Da brøndene er beliggende under terræn, sker der ingen udluftning af kloaksystemet. Alle rør er udført i PVC. Den overordnede vurdering af kloaksystemet er, at kloakledninger er i fin stand bortset fra et rørbrud ved samlebrøden og en utæt samling. Lokalitet 2.2 er 147 m 2 og opført i Der er afløb fra bryggers, køkken samt to badeværelser. Der er gulvafløb i badeværelserne og bryggerset. De to badeværelser er for nyligt renoveret, og samtlige gulvafløb mv. er skiftet. Installationerne i bryggerset er ikke udskiftet. Spildevand og tagnedløb føres separat fra ejendommen ud til hovedkloakken og afløb fra overfladevand. Der er en samlebrønd ude foran huset. Samlebrønden er beliggende ca.,1 m u.t. Skelbrønden består af et omvendt grenrør. Da brønden er beliggende under terræn, sker der ingen udluftning af kloaksystemet. Alle rør er udført i PVC. Den overordnede vurdering af kloaksystemet er, at dette er i fin stand. Figur 6.1. Konceptuel model for lokalitet 2.1 og Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

39 Situationsplaner af lokaliteten fremgår af bilag Lokalitet 3 Lokaliteten er 6 m 2. Bygningen er opført i år 19. De 6 m 2 er i 1996 indrettet til lejlighed. Der er afløb fra badeværelset og køkkenet. Ejendommen er ubeboet. Der er foretaget en delvis udskiftning af stikledningen fra soklen til badeværelset i ejendommen. Resten af kloaksystemet er det oprindelige og vurderes at være meget utæt og er beliggende i et område med en kraftig jordforurening. Kloaksystemet er ikke udluftet. Der er etableret sug på kloakken som afværgeforanstaltning. Afværgeanlægget har været slukket under målingerne. På lokaliteten findes PCE og TCE forurening. Situationsplaner af lokaliteten fremgår af bilag Udførte forsøg Der er udført flere forskellige forsøg på de enkelte lokaliteter. Der er udført de samme typer af undersøgelser på lokaliteterne, men der er ikke udførte det samme antal forsøg på alle lokaliteter. Årsagen til dette har været dels hensynet til grundejere og dels af praktiske årsager. Inden udførelsen af forsøgene er anvendelsen af afløbene samt tilstanden af vandlåsen registreret. Der er imellem de forskellige typer forsøg en venteperiode på 1 time, inden den næste serie forsøg igangsættes. Der er valgt 1 time imellem forsøgene for at sikre, at tilstanden i kloaksystemet kan stabiliseres igen efter prøveudtagning. Det vides dog ikke, om 1 time er tilstrækkeligt. Det vurderes at være lokalitet-specifikt og afhængig af anvendelse af afløbene, samt hvor stort et luftskifte der er i kloaksystemet. Alle prøverne er udtaget med aktiv opsamling på kulrør med en pumpeydelse på 1 liter/minut og uden forpumpning. Analyserne er udført ved akkrediteret analyselaboratorium. I afsnit er de 3 gennemførte typer af prøveserier beskrevet Måling af differenstryk I forbindelse med alle de udførte forsøg er der foretaget en logning af differenstrykkene mellem indeklimaet og bag vandlåsen i toilettet samt mellem indeklimaet og over vandlåse i gulvafløb (under sniffermåtten). Målingerne er enten udført ved manuel registrering eller ved logning af differenstrykket hver 1. sekund under måleperioderne Målinger bag vandlås i toilet 5, 1 og 2 liter Der er udtaget 3 kulrørsprøver bag hver vandlås i toiletterne med opsamling af henholdsvis 5 liter, 1 liter og 2 liter luft. Opsamlingen er udført i forlængelse af hinanden. Således er der ved 1 liters målingen allerede opsamlet 5 liter luft inden opsamlingen af prøven, og ved 2 liter prøven er der allerede opsamlet 15 liter luft Målinger bag vandlås i toilet 1 liter Der er udtaget 6 kulrørsprøver bag hver vandlås i toiletterne. Opsamlingen er foretaget ved at indføre 2 prøvetagningsstudser bag vandlåsen. Der er fra den ene studs udtaget 1 liter luft. Fra den anden studs er der opsamlet 5 liter efter henholdsvis 15 minutter, 35 minutter, 55 minutter, 75 minutter og 95 minutter. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 39

40 6.3.4 Målinger over vandlåsen i gulvafløb 2 og 5 liter Der er udtaget 2 kulrørsprøver over hver vandlås i gulvafløbene. Opsamling over vandlåsene er foretaget med en sniffermåtte. Der er opsamlet 2 liter luft, herefter er sniffermåtten fjernet i 15 minutter for i et vist omfang at sikre ensartet prøvetagning. Det vides ikke, om 15 minutter er nok, og det vurderes at være lokalitets-specifikt. Herefter placeres sniffermåtten igen over afløbet, og der er opsamlet 5 liter luft. Forsøget er udført 2 gange for hvert afløb. 6.4 Resultater Målinger af differenstryk Der er foretaget logning af differenstrykket i 12 målepunkter. Logningerne fremgår af graferne i bilag 5. Som det fremgår af graferne, kan der ved feltforsøgene ikke ses en påvirkning af differenstrykket ved udtagning af prøverne. Differenstrykket er stabilt under udtagning af prøverne, og der ses ikke, som ved laboratorieforsøgene en tydelig påvirkning, når der udtages en prøve. Dette vurderes at skyldes, at systemerne er relativt åbne og med et større samlet volumen. Således vil den lille mængde luft ved det lave flow, der fjernes bag vandlåsen, ikke medføre trykændringer i kloaksystemerne. Over vandlåsen betyder det, at sniffermåtten ikke er lufttæt mod gulvet/målepunktet, at vandlåsen er utæt eller at der er utætheder omkring vandlåsen Målinger bag vandlås i toilet 5, 1 og 2 liter Der er på lokalitet 1 udført målinger bag vandlåsen i 4 toiletter. IL38 og IL39 er udført i stueetagen, mens IL312 og IL313 er udført på 1. sal. Målingerne er foretaget 2 gange (2 forskellige dage). De to målerunder er illustreret ved henholdsvis en cirkel og en trekant. Alle målepunkter er udtaget i den samme faldstamme, som er udluftet over tagryggen. Placeringen af målepunkterne fremgår af situationsplanerne i bilag 4. Tabeller med analyseresultater fremgår af bilag 6. PCE koncentrationerne i forbindelse med målingerne fremgår af figur 6.2. Der er ikke på lokalitet 1 påvist indhold af TCE over analyselaboratoriets detektionsgrænse. Figur 6.2. PCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 1. Udtagelse af 5 liter, 1 liter og 2 liter. Cirkel og trekant illustrerer de 2 måleperioder. 5, -1 og -2 står for udtagelse af henholdsvis 5, 1 og 2 liter luft. Prøverne er udtaget i umiddelbar forlængelse af hinanden. 4 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

41 Det vurderes, at der i alle målepunkter observeres et fald eller stabile koncentrationerne af PCE bag vandlåsen fra den første måling til den sidste måling. I forbindelse med IL312 skal der være opmærksomhed omkring det forhold, at detektionsgrænsen for 5 liter er 2 µg/m 3, og derfor vil koncentrationen ikke nødvendigvis være. Koncentrationerne målt på 1. sal er lavere end koncentrationerne målt i stueetagen. Koncentrationerne fra de 2 målerunder er sammenlignelige, dog med en tendens til lavere koncentrationerne i forbindelse med 2. målerunde. Det vurderes, på baggrund af resultaterne og viden om kloaksystemet, at der ved udtagning af prøver fra faldstammen på lokalitet 1 sker en relativt hurtig fortynding af luften i faldstammen. Dette vurderes at skyldes indsugning af ren luft ind i faldstammen, når der udtages en prøve, og luften i faldstammen herved bliver fortyndet. De lavere koncentrationer på 1. sal vurderes at skyldes, at disse målepunkter er placeret tættere på udluftningen, ca. 5-7 meter fra målepunktet. På lokalitet 2 er der ligeledes udført målinger bag vandlåsen i 4 toiletter. IL13 og IL14 er tilknyttet faldstammen på lokalitet 2.1, mens IL 19 og IL11 er tilknyttet faldstammen på lokalitet 2.2. Målingerne er foretaget én gang. Faldstammerne er ikke udluftet. Placeringen af målepunkterne fremgår af situationsplanerne i bilag 4. Tabeller med analyseresultater fremgår af bilag 6. På figur 6.3 og 6.4 fremgår hhv. PCE og TCE koncentrationerne målt på lokalitet 2.1, mens PCE og TCE koncentrationerne målt på lokalitet 2.2 fremgår af figur 6.5 og 6.6. Figur 6.3. PCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 2.1. Udtagelse af 5 liter, 1 liter og 2 liter. 5, -1 og -2 står for udtagelse af henholdsvis 5, 1 og 2 liter luft. Prøverne er udtaget i umiddelbar forlængelse af hinanden. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 41

42 Figur 6.4. TCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 2.1. Udtagelse af 5 liter, 1 liter og 2 liter. 5, -1 og -2 står for udtagelse af henholdsvis 5, 1 og 2 liter luft. Prøverne er udtaget i umiddelbar forlængelse af hinanden. På lokalitet 2.1 ses en svag stigning i koncentrationerne af PCE fra den første måling (5 L) til den sidste (2 L). Der ses ikke den samme stigende tendens i forbindelse med TCE, hvor koncentrationerne overordnet ligger på samme niveau for alle 3 målinger. Koncentrationsniveauerne i de 2 målepunkter er på samme niveau og har ens udvikling for begge stoffer. Figur 6.5. PCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 2.2. Udtagelse af 5 liter, 1 liter og 2 liter. 5, -1 og -2 står for udtagelse af henholdsvis 5, 1 og 2 liter luft. Prøverne er udtaget i umiddelbar forlængelse af hinanden. 42 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

43 Figur 6.6. TCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 2.2. Udtagelse af 5 liter, 1 liter og 2 liter. 5, -1 og -2 står for udtagelse af henholdsvis 5, 1 og 2 liter luft. Prøverne er udtaget i umiddelbar forlængelse af hinanden. På lokalitet 2.2. observeres der i de 2 målepunkter ikke væsentlige ændringer i PCE koncentrationerne for de 3 prøver, dog med en mindre tendens til stigning i koncentrationerne ved 1 liter og igen et fald i koncentrationerne ved 2 liter. For TCE ses der en svag stigning i koncentrationerne, således at der i begge målepunkter er målt den højeste koncentration ved 2 liters prøven. Koncentrationsniveauerne i de 2 målepunkter er på samme niveau og har ens udvikling for begge stoffer. I alle de udførte målinger på lokalitet 2.2 er der en tendens til en stigning i koncentrationerne i faldstammen over tid. Det kan ikke på baggrund af de udførte undersøgelser forklares hvad disse variationer skyldes. På lokalitet 3 er der udført en måling bag vandlåsen i toilettet (IL5). Målingen er foretaget én gang. Placeringen af målepunktet fremgår af situationsplanerne i bilag 4. Tabeller med analyseresultater fremgår af bilag 6. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 43

44 Figur 6.7. PCE koncentrationer i faldstammen. Udtagelse af 5 liter, 1 liter og 2 liter. 5, -1 og - 2 står for udtagelse af henholdsvis 5, 1 og 2 liter luft. Prøverne er udtaget i umiddelbar forlængelse af hinanden. Figur 6.8. TCE koncentrationer i faldstammen. Udtagelse af 5 liter, 1 liter og 2 liter. 5, -1 og -2 står for udtagelse af henholdsvis 5, 1 og 2 liter luft. Prøverne er udtaget i umiddelbar forlængelse af hinanden. På figur 6.7 og 6.8 ses de målte indhold af hhv. PCE og TCE bag vandlåsen i toilettet. For PCE ses der en kraftig stigning i koncentrationer i faldstammen fra første måling på 5 liter (6,9 µg PCE/m³) til sidste måling på 2 liter (1.9 µg PCE/m³). For TCE ses der ligeledes en markant stigning. Forløbet af stigningen for PCE og TCE er relativt sammenlignelige. Kloakledningerne på denne lokalitet er meget utæt og beliggende i område med en kraftig jordforurening. Målepunktet er placeret lige ved disse utætheder. Endvidere er kloaksystemet ikke udluftet. På baggrund af ovenstående vurderes stigningen i koncentrationerne i kloaksystemet at ske fra en tilførsel af forurenet luft fra jorden til kloaksystemet. Dette er dog ikke undersøgt nærmere i forbindelse med undersøgelserne, og der kan derfor ikke drages en entydig konklusion. 44 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

45 6.4.3 Målinger bag vandlås i toilet 1 liter På lokalitet 1 er der udført målinger bag vandlåsen i 4 toiletter henholdsvis IL38 og IL39 i stueetagen samt IL312 og IL313 på 1. sal. Alle målepunkter er på den samme faldstamme. Målinger er foretaget 2 gange. Placeringen af målepunkterne fremgår af situationsplanerne i bilag 4. Tabeller med analyseresultater fremgår af bilag 6. Figur 6.9. PCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 1. Udtagelse af 5 liter 15, 35, 55, 75 og 95 minutter efter start. Udtagelse af 1 liter samtidigt. Cirkel og trekant illustrerer de 2 måleperioder. 15, -35, -55, -75, -95 angiver tidspunkt fra start til udtagning af 5 liters prøve. - 1/1 angiver prøve udtaget over de 1 minutter, hvor 5 liters prøverne er udtaget. På lokalitet 1 er der udelukkende påvist indhold af PCE. Som det fremgår af figur 6.9, er der i stueetagen (IL38 og IL39) påvist et faldende indhold over tid i forbindelse med begge målerunder. Ved 2. målerunde er koncentrationerne generelt lavere. Således er der ved målingen efter de første 15 minutter påvist de højeste koncentrationer. Ved IL39, 1. målerunde ses dog den højeste koncentration på 1 liter målingen. Den højeste koncentration i 1 liter målingen vurderes at kunne skyldes, at koncentrationerne i faldstammen de første 15 minutter har været de højeste, og de efterfølgende lavere koncentrationer har ikke kunnet nedbringe koncentrationerne væsentligt. På 1. sal ses der i IL313 ved 1. målerunde den samme tendens, med de højeste koncentrationer efter 15 minutter og herefter faldende koncentrationer. Ved 2. målerunde ses der i IL313, i alle målinger koncentrationer omkring 2 µg/m³. I målingen efter 35 minutter er koncentrationen under detektionsgrænse på 2 µg/m³. I IL312 er koncentrationerne ved begge målerunder under analyselaboratoriet detektionsgrænse. Overordnet er der ikke de store udsving i de målte koncentrationer, hvilket også er gældende ved udtagelse af prøverne fra de samme målepunkter beskrevet i afsnit På lokalitet 2 er der ligeledes udført målinger bag vandlåsen i 4 toiletter. IL13 og IL14 er tilknyttet faldstammen på lokalitet 2.1, mens IL 19 og IL11 er udført i faldstammen på lokalitet 2.2. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 45

46 Placeringen af målepunkterne fremgår af situationsplanerne i bilag 4. Tabeller med analyseresultater fremgår af bilag 6. Figur 6.1. PCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 2.1. Udtagelse af 5 liter 15, 35, 55, 75 og 95 minutter efter start. Udtagelse af 1 liter samtidigt. 15, -35, -55, -75, -95 angiver tidspunkt fra start til udtagning af 5 liters prøve. -1/1 angiver prøve udtaget over de 1 minutter, hvor 5 liters prøverne er udtaget. Figur TCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 2.1. Udtagelse af 5 liter 15, 35, 55, 75 og 95 minutter efter start. Udtagelse af 1 liter samtidigt. 15, -35, -55, -75, -95 angiver tidspunkt fra start til udtagning af 5 liters prøve. -1/1 angiver prøve udtaget over de 1 minutter, hvor 5 liters prøverne er udtaget. Af figur 6.1 og 6.11 fremgår de målte koncentrationer af hhv. PCE og TCE på lokalitet 2.1. For lokalitet 2.1 ses den højeste koncentration for PCE i IL13 efter 15 minutter, herefter falder koncentrationerne. I IL14 ses også den højeste koncentration af PCE efter 15 minutter, herefter falder koncentrationerne generelt, dog med en mindre stigning ved målingen efter 95 minutter. For 46 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

47 TCE er koncentrationerne på samme niveau i alle målingerne. Koncentrationerne i 1 liters prøven er på niveau med koncentrationerne i de andre prøver. Figur PCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 2.2. Udtagelse af 5 liter 15, 35, 55, 75 og 95 minutter efter start. 15, -35, -55, -75, -95 angiver tidspunkt fra start til udtagning af 5 liters prøve. Udtagelse af 1 liter samtidigt er ikke udført. Figur TCE koncentrationer i faldstammen. Udtagelse af 5 liter 15, 35, 55, 75 og 95 minutter efter start. 15, -35, -55, -75, -95 angiver tidspunkt fra start til udtagning af 5 liters prøve. Udtagelse af 1 liter samtidigt er ikke udført. Af figur 6.12 og 6.13 fremgår de målte koncentrationer af hhv. PCE og TCE på lokalitet 2.2. På lokalitet 2.2. er der i IL19 påvist det samme koncentrationsniveau af PCE ved alle målingerne. I IL11 er der ligeledes påvist de samme koncentrationsniveauer af PCE i alle målingerne med undtagelse af målingen efter 35 minutter, hvor der ses en mindre stigning. Koncentrationerne af TCE i IL19 udvikler sig således, at det laveste indhold er påvist efter 15 minutter og de højeste efter 95 minutter. For IL11o ses der ligeledes den laveste koncentration efter 15 minutter, herefter er koncentrationerne af TCE for resten af målingerne på samme niveau. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 47

48 På lokalitet 2 ses generelt, at koncentrationerne for de udtagne prøver er på samme niveau. Det vurderes, at der ikke kan ses en tendens med enten faldende eller stigende koncentrationer. Det vurderes, at der ikke sker en fortynding med udeluft, da kloaksystemet på de to lokaliteter ikke er udluftet. Det vurderes ligeledes, at der under målingerne ikke bliver trukket yderligere forurenet luft ind i kloaksystemet fra jordmatricen. På lokalitet 3 er der udtaget prøver bag et toilet (IL5). Målingerne er foretaget 1 gang. De påviste indhold af PCE og TCE på lokalitet 3 fremgår af hhv. figur 6.14 og Placeringen af målepunkterne fremgår af situationsplanerne i bilag 4. Tabeller med analyseresultater fremgår af bilag 6. Figur PCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 3. Udtagelse af 5 liter 15, 35, 55, 75 og 95 minutter efter start. Udtagelse af 1 liter samtidigt. 15, -35, -55, -75, -95 angiver tidspunkt fra start til udtagning af 5 liters prøve. -1/1 angiver prøve udtaget over de 1 minutter, hvor 5 liters prøverne er udtaget 48 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

49 Figur TCE koncentrationer i faldstammen på lokalitet 3. Udtagelse af 5 liter 15, 35, 55, 75 og 95 minutter efter start. Udtagelse af 1 liter samtidigt. 15, -35, -55, -75, -95 angiver tidspunkt fra start til udtagning af 5 liters prøve. -1/1 angiver prøve udtaget over de 1 minutter, hvor 5 liters prøverne er udtaget. I de udtagne prøver ses der et kraftigt fald i koncentrationerne hen over perioden for PCE, men med en svag stigning igen efter 95 minutter. For TCE er der derimod påvist en stigning over tid. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette. Det vurderes dog, at de utætte kloakledninger og det ikke udluftede kloaksystem på lokaliteten kan medføre en uforklarlig indtrængning og derved spredning til og i kloaksystemet Målinger over vandlåsen i gulvafløb 2 og 5 liter Der er på lokalitet 1 udført målinger over vandlåsen i 2 målepunkter, henholdsvis IL312 og IL313, på 1. sal. På lokalitet 2 er der udført målinger over vandlåsen i 4 målepunkter. IL13 og IL14 er tilknyttet faldstammen på lokalitet 2.1 og IL 19, og IL11 er tilknyttet faldstammen på lokalitet 2.2. På lokalitet 3 er der udført én måling over vandlåsen IL5. Alle målingerne er udført 2 gange. Placeringen af målepunkterne fremgår af situationsplanerne i bilag 4. Tabeller med analyseresultater fremgår af bilag 6. Figur PCE koncentrationer over vandlåse. Udtagelse af 2 (GA-2) og 5 (GA-5) liter luft. Prøverne er gentaget med 15 minutters pause imellem. Prøver i 1. målerunde er udtaget lige efter hinanden, herefter er der 15 minutters pause, og 2. målerunde udføres. De påviste PCE koncentrationer over vandlåsen på lokalitet 1 fremgår af figur I forbindelse med målingerne er der i IL312 påvist de højeste koncentrationer ved målingen på 2 liter. Ved 5 liter målingen er koncentrationen mindre. Ved målepunkt IL313 ses den omvendte tendens. Det skal dog præciseres, at målingerne med 2 liter luft har en høj detektionsgrænse (5 µg/m 3 ). Det vurderes på baggrund af de udførte målinger, at der ved udtagning af 2 liters prøven sker en fjernelse af den luft, der står lige over vandlåsen. Der er efterfølgende en pause på 15 minutter inden der udtages 5 liter. Det kan ikke udelukkes, at koncentrationerne stadig vil være påvirket af den foregående prøvetagning på 2 liter. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 49

50 De påviste indhold af PCE og TCE over vandlåsene lokalitet 2.1. og 2.2 fremgår af figur Figur PCE koncentrationer over vandlåse på lokalitet 2. Udtagelse af 2 liter (venstre søjle) og 5 (højre søjle) liter luft, med 15 minutters pause imellem. Prøver i 1. målerunde er udtaget lige efter hinanden, herefter er der 15 minutters pause, og 2. målerunde udføres. Figur TCE koncentrationer over vandlåse på lokalitet 2. Udtagelse af 2 liter (venstre søjle) og 5 liter (højre søjle) luft, med 15 minutters pause imellem. Prøver i 1. målerunde er udtaget lige efter hinanden, herefter er der 15 minutters pause, og 2. målerunde udføres. På lokalitet 2.1. ses der i IL14 meget vekslende indhold af PCE. Således er der ved 2 liter påvist indhold af PCE på mellem 21 og 42 µg PCE/m³ og ved 5 liter på mellem 12 og >65 µg PCE/m 3. For Il14 er der fra 2 til 5 liters prøven påvist et fald i PCE koncentrationen i første målerunde og en stigning i anden målerunde. Indholdet i IL13 er stabilt. TCE overskrider kun i 2 målinger analyselaboratoriets detektionsgrænse. 5 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

51 Figur PCE koncentrationer over vandlåse på lokalitet 2.2. Udtagelse af 2 liter (venstre søjle) og 5 liter (højre søjle) luft, med 15 minutters pause imellem. Prøver i 1. målerunde er udtaget lige efter hinanden, herefter er der 15 minutters pause, og 2. målerunde udføres. Figur 6.2. TCE koncentrationer over vandlåse på lokalitet 2.2. Udtagelse af 2 liter (venstre søjle) og 5 liter (højre søjle) luft, med 15 minutters pause imellem. Prøver i 1. målerunde er udtaget lige efter hinanden, herefter er der 15 minutters pause, og 2. målerunde udføres. På lokalitet 2.2 er de påviste indhold over begge vandlåse og er både for 2 og 5 liter prøverne på samme niveau. De målte koncentrationer af PCE på lokalitet 3 fremgår af figur Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 51

52 Figur PCE koncentrationer over vandlåse på lokalitet 3. Udtagelse af 2 liter (venstre søjle) og 5 liter (højre søjle) luft, med 15 minutters pause imellem. Prøver i 1. målerunde er udtaget lige efter hinanden, herefter er der 15 minutters pause, og 2. målerunde udføres. Ved 1. målerunde er der påvist et fald i koncentrationen fra 2 liters målingen til 5 liters målingen. I 2. målerunde forventes der koncentrationer på samme niveau for 2 liters og 5 liters målingen, da detektionsgrænsen er 5 µg/m 3. Det vurderes, at påvirkningen over vandlåsen kan stamme fra indeklimaet. Ved målingen er luften fjernet, og denne vil ikke nødvendigvis blive opblandet igen efter de 15 minutter, der er mellem de 2 målerunder, og det vurderes, at det er derfor, de efterfølgende målinger ligger lavere. 6.5 Diskussion På baggrund af de udførte målinger med 5, 1 og 2 liter opsamling bag vandlåsen ses der på lokalitet 1, der har udluftet faldstamme, et generelt fald i koncentrationerne fra den første 5 liters opsamling til den sidste 2 liters opsamling. På lokalitet 2, hvor faldstammen ikke er udluftet, ses der generelt en stigning i koncentrationerne. På lokalitet 3, hvor faldstammen ikke er udluftet, ses der en kraftig stigning i koncentrationerne. I forbindelse med forsøgene med opsamling af 5 liter luft bag vandlåsen efter 15, 35, 55, 75 og 95 minutter ses der ved lokalitet 1 et lille fald i koncentrationerne over tid. På lokalitet 2 ses i to målepunkter (PCE) et generelt fald i koncentrationer, hvor der for de resterende målinger ses koncentrationer på samme niveau. På lokalitet 3 ses et fald i koncentrationerne for PCE og en stigning for TCE. Det vurderes, at når der udtages prøver fra bag vandlåse, er det af betydning for resultaterne, om faldstammen er udluftet eller ikke er udluftet. Således kan der med en udluftet faldstamme ske en fortynding ved prøvetagningen. Denne fortynding ses ikke, hvis faldstammen ikke er udluftet. Når kloakledningerne løber igennem et område med forurenet jord, grundvand eller poreluft, tyder det på, at der ved udtagning af prøverne kan ske en stigning i koncentrationerne (lokalitet 3), der er dog ikke nogen entydig konklusion på ovenstående og der må tages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ved målinger over vandlåsene ses der ikke en entydig tendens i resultaterne. 52 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

53 6.6 Konklusion På baggrund af de udførte feltforsøg vurderes det, at der ved udtagning af en prøve bag vandlåsen vil ske en påvirkning af koncentrationerne i faldstammen. Dette kan enten være ved fortynding eller ved opkoncentrering. Dernæst vurderes det, at der bør udtages en passende mængde luft, der sikrer, at prøven bliver repræsentativ, samtidig med, at der hverken sker en væsentlig fortynding eller opkoncentrering i forbindelse med prøvetagning. På baggrund af ovenstående vurderes det i forbindelse med feltforsøgene og laboratorieforsøgene, at udtagning af 1 liter giver den mindste påvirkning af luften i kloaksystemet samtidig med, at volumen er stort nok til, at der er en acceptabel detektionsgrænse. Målinger over vandlås vurderes kun at være relevante til vurdering af vandlåsens tæthed. Ved de udførte feltforsøg ses der ikke nogen entydig sammenhæng mellem 2 liter og 5 liter målingerne. For at sikre den laveste detektionsgrænse anbefales 5 liter som prøvevolumen. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 53

54 7. Samlet diskussion og konklusion Nærværende projekt har været opdelt i 4 faser. 1. fase en erfaringsopsamling, 2. fase laboratorieforsøg og 3. fase feltforsøg. På baggrund af disse 3 faser er fase 4 at komme med en anbefaling til, hvordan kloakmålinger bedst muligt udføres fremadrettet i forbindelse med vurdering af, om luften i kloaksystemet kan bidrage til en påvirkning af indeklimaet. Nærværende diskussion og konklusion er derfor delt op i de enkelte metoder til måling i kloaksystemet, som er blevet identificeret i forbindelse med den indledende erfaringsopsamling. Der vil i forbindelse med hvert afsnit være en anbefaling til, hvordan målingen udføres fremadrettet. 7.1 Passive målinger i samlebrønde. Denne type målinger er udelukkende berørt i erfaringsopsamlingen. Det vurderes dog, at de passive målinger i samlebrønde med opsamling på ORSA- eller ATD-rør over en periode på ca. 14 dage kan være anvendelige til at vurdere, hvor i kloaksystemet indtrængningen sker. Således kan målingerne sige noget om indholdet i kloaksystemet i jorden, men vil ikke fortælle noget om evt. indhold i kloaksystemet i selve boligen. Det er dermed vigtigt ikke at udelukke en påvirkning fra en kloakledning til en bolig, hvis koncentrationen i samlebrønden er lav. Omvendt, hvis den er høj, er det ikke sikkert, at der sker en påvirkning. 7.2 Aktive målinger bag vandlåse I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der oplysninger om målinger med opsamling bag vandlåsen i toiletter eller direkte i faldstammerne. Princippet for de udførte målinger i erfaringsopsamlingen er meget sammenlignelige. Forskellen er primært forskellige opsamlingstider. På baggrund heraf er der foretaget laboratorieforsøg til test af, hvilken opsamlingsmængde der vil være den mest optimale. Desuden er der foretaget feltforsøg til vurdering af laboratorieresultaterne. På baggrund af forsøgene er det vurderet, at opsamlingsmængden på 1 liter vil være den optimale mængde. Ved 1 liter vil indholdet af luft i slange mv. ikke have betydning, og fortynding/opkoncentrering af indholdet i faldstammen vil være minimalt. desuden vil vi have en acceptabel detektionsgrænse (for chlorerede opløsningsmidler). 7.3 Aktive målinger over vandlåse Opsamling over vandlåsen er i forbindelse med erfaringsopsamling sket ved at udtage et volumen over 5 minutter med et flow på 1 l/min. Målingerne er foretaget med en sniffermåtte, en måtte der indkapsler luften over vandlåsen, men som ikke kan forventes at være fuldstændig tæt. Der kan derfor suges luft fra indeklimaet ind under måtten, hvis vandlåsen er tæt. Beregninger af, om der kan ske en diffusion igennem vandet i vandlåsen, viser, at dette først er aktuelt ved høje koncentrationer. Derfor vil spredningen i praksis udelukkende ske konvektivt igennem/omkring vandlåsen. Ved de udførte laboratorieforsøg ses der ved måling over en tæt vandlås ingen påvirkning af koncentrationerne over vandlåsen, når der udtages en prøve. Der ses altså en konstant koncentration over en tæt vandlås. Det vurderes på baggrund af dette forsøg, at hvis en vandlås er tæt og monteret korrekt, vil der ikke ske en påvirkning via kloaksystemet til indeklimaet igennem og omkring vandlåsen. Ved målinger med en utæt vandlås vil indtrængning af 54 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

55 luft fra kloaksystemet være afhængig af differenstrykket. Således vil spredningen øges gennem den utætte vandlås ved et øget differenstryk. Ved de udførte feltforsøg ses der ikke nogen entydig sammenhæng mellem 2 liter og 5 liter målingerne. Ved udtagning af prøver over vandlåsen vurderes prøvetagningsmetoden at være anvendelig, hvis man ønsker at undersøge, om en vandlås er tæt. Det vurderes, at der bør udtages 5 liter og metoden kan anvendes, når aktive målinger bag vandlåse har vist høje koncentrationer i kloaksystemet. 7.4 Indeklimareference Der er udelukkende foretaget en vurdering af indeklimareferencerne i forbindelse med erfaringsopsamlingen. Det vurderes ikke umiddelbart, at de udtagne indeklimareferencer har en fremadrettet anvendelse, da mange udefrakommende forhold vil have en betydning for koncentrationen. Det vurderes i stedet mere relevant evt. at hænge almindelige passive indeklimamålinger op i rum med afløbsinstallationer for at se sammenhængen i koncentrationerne i rum med installationer og rum uden installationer. 7.5 Generelt i forbindelse med målinger i kloaksystemet I forbindelse med, at der udtages målinger i kloaksystemet, er det vigtigt at vurdere flere forskellige forhold, f.eks. placering af vandlåse, deres tilstand, faldstammens placering og tilstand, om den er udluftet mv. Det anbefales i forbindelse med udtagning af prøverne at anvende det i bilag 7 vedlagte registreringsskema, så det sikres, at der i forbindelse med ovenstående bliver taget stilling til kloakforholdene. Endvidere skal der tages stilling til, om man kan overholde den ønskede detektionsgrænse. Nærværende anbefalinger er givet på baggrund af undersøgelse for chlorerede opløsningsmidler i kloaksystemet. Hvis der i stedet er tale om en påvirkning med kulbrinter, bør der tages stilling til, om den høje detektionsgrænse kan accepteres. Det anbefales at måle differenstrykket mellem kloaksystemet og indeklimaet, før og imens målingerne i kloaksystemet foretages. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 55

56 8. Anbefalinger 8.1 Prøveudtagningssteder og -metoder På ejendomme, hvor der konstateres forurening i indeklimaet, viser det sig ofte, at kloaksystemet i større eller mindre grad fungerer som spredningsvej for denne forurening. Særligt hvis kloaksystemet er beliggende under grundvandsspejlet og dermed er udsat for indtrængende forurenet grundvand, kan der i luften i kloaksystemet være høje koncentrationer af forurening. Er der utætheder i kloaksystemet ved f.eks. faldstammer eller vandlåse, kan denne spredning brede sig til indeklimaet. På baggrund af diskussionen og konklusionen i afsnit 7 anbefales følgende: Anbefalet prøveudtagningssted Samlebrønde Bag vandlås Over vandlåsen Referencemåling i indeklimaet Prøvetagningsmetode Baseret på Begrundelse/anvendelse 14 dages passiv opsamling på ORSA eller ATD-rør Aktiv opsamling på kulrør, 1 liter luftvolumen. Aktiv opsamling på kulrør 5 liter luftvolumen med sniffermåtte* Erfaringsopsamling Erfaringsopsamling, laboratorieforsøg og feltforsøg Erfaringsopsamling, laboratorieforsøg og feltforsøg Anvendes til vurdering af, om forureningen spredes fra hovedkloakledningen, eller om evt. ejendomme uden for poreluft/grundvandsforureningen kan være påvirket. Anvendes til vurdering af om der er forurening i kloaksystemet, der kan medføre en påvirkning af indeklimaet. Udtages, når der er påvist forhøjet indhold i indeklimaet Anvendes til at vurdere, om vandlåsen er utæt. Udtages, når der ved den aktive måling bag vandlåsen er påvist høje koncentrationer. Målingen udgår Erfaringsopsamling Anbefales ikke. Det anbefales i stedet at foretage passive indeklimamålinger i alle Tabel 8.1: Anbefalinger til måling i kloaksystemet. (*) Måtte som indkapsler luften over vandlåsen) rum inkl. rum, hvor der er kloakinstallationer. 56 Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

57 8.2 Supplerende undersøgelser I forbindelse med nærværende projekt er der foretaget både laboratorieforsøg og feltforsøg. Forsøgene er udført for at komme med den bedste anbefaling til prøvetagning for koncentrationsniveauer i kloaksystemet. I forbindelse med vurdering af om kloaksystemet fungere som en spredningsvej kunne det også anbefales at arbejde videre med supplerende teser og spørgsmål, for at forklare hvordan spredning foregår. Her anbefales det blandt andet at undersøge følgende nærmere for at få en bedre viden omkring spredning fra kloaksystemet til indeklimaet: Hvad er sammenhængen mellem koncentrationerne i poreluften og kloaksystemet Fortynding og opkoncentrering i målepunkter i kloakken, og hvilke parametre der har indflydelse på dette Differenstryk mellem kloak og indeklima i forhold til indeklimakoncentrationer. Her tænkes evt. på en logning over tid, for at vurdere om der ses en sammenhæng. Utætheder i kloaksystemet og derved konvektiv transport til indeklimaet. Der kan foretages en vurdering af fluxen og derved bidraget til indeklimaet. Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 57

58 Referencer Ref. 1 Indsamling og vurdering af data til risikovurdering i JAGG model. Teknik og Administration. Nr Amternes Videncenter for Jordforurening. Ref. 2 JAGG Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde

59 Bilag 1: Beskrivelse af prøveudtagningssteder og -metoder i kloaksystemet Målinger i afløbs- og kloaksystemet ved indeklima-undersøgelser på forurenede grunde 59

60 Målemetoder Type måling Beskrivelse Foto Skitse Passive målinger i samlebrønde. Opsamling på ORSA- eller ATD-rør over en periode på ca. 14 dage. Målingerne er udført ved at fjerne dækslet samlebrønden og hænge et ORSA- eller ATD-rør op inden i brønden. Enten i dækslet eller i et søm i siden af brønden. Da der er meget fugt i brøndende kan kondensvand påvirke rørene. Aktive målinger bag vandlåse og i faldstammer uden renpumpning. Opsamling på kulrør. Opsamlingstiderne varierer fra 1-1 minutter med et flow på,75-1 l/min. Opsamlingen er i forbindelse med måling bag vandlåsen udført ved at fører en PE slange igennem vandlåsen og efter følgende udtage en prøve på kulrør. Der er ingen beskrivelser af hvordan målingen direkte i faldstammen er udført.

61 Aktive målinger bag vandlåse med renpumpning. Aktive målinger over vandlåse. Aktive målinger i indeklimaet til referencemålinger. Opsamling på kulrør. Opsamlingstiderne varierer fra 1-1 minutter med et flow på 1 l/min. Opsamlingen er i forbindelse med måling bag vandlåsen udført ved at fører en PE slange igennem vandlåsen. Herefter er der pumpet 2-1 liter luft ud af fladstammen og derefter er der udtaget en prøve kulrør. Opsamlingsvolumen 5 liter og 1 liter med et flow på 1 l/min. Målingerne er foretaget ved at lægge em sniffermåtte (måtte der indkapsler luften over vandlåsen), over vandlåsen hvor prøven ønskes udtaget. Herefter er der foretaget opsamling af luft fra under måtten. Prøven indeholder den luft der står lige over vandlåsen, men vil også kunne indeholde luft fra kloakken, luft fra indeklimaet og/eller poreluft. Opsamling på kulrør. Opsamlingsvolumen 2 minutter med et flow på 1 l/min. Målingerne foretages ved ca. 1 meter over gulv at udtage en øjebliksmåling i det pågældende rum.

62 Bilag 2: SBi-rapport. Laboratorieforsøg Kloakmålinger 59

63 BILAG NOTAT Laboratorieforsøg med luftprøveudtagning fra faldstamme og over gulvafløb Sag nr Laboratorieforsøg med luftprøveudtagning fra faldstamme og over gulvafløb SIDE 1 AF 38 For: NIRAS Åboulevarden 8, Postboks Århus C er på omstående vilkår foretaget laboratorieforsøg og vurderinger af Luftprøveudtagning fra faldstamme og over gulvafløb. Der er udført luftprøveudtagning fra faldstamme og fra over gulvafløb på forsøgsopstilling som svarer til et lukket kloaksystem, i laboratorie. Luftprøveudtagning er foretaget baseret på gennemgang og justering af eksisterende metoder til luftprøveudtagning fra faldstamme og fra over gulvafløb, og udføres med sporgassen CO 2 i kloaksystemet ved forskellige differenslufttryk. Resultaterne er følgende: Den eksisterende metode for luftprøveudtagning fra faldstamme, hvor der indsamles et prøvevolumen gennem en sonde ført gennem vandlåsen i toilet kan bruges. Afhængig af størrelsen af prøvevolumen skal der dog indregnes en korrektionsfaktor der tager hensyn til en fortynding af CO 2 relateret til luftprøveudtagningen, hidrørende fra initial luft i udstyret til prøveudtagning. Ved et tilstrækkelig stort prøvevolumen (2 l) viser resultaterne at fortynding kan negligeres. Desuden viser resultaterne at det indsamlede CO 2 niveau er uafhængig af lufttryk i det lukkede system luftvolumenet tages fra. I tilfælde hvor systemet har adgang til atmosfærisk luft, ses det ligeledes at fortyndingen i prøvevolumenet er mindre ved større prøvevolumener. For de gennemførte forsøg giver et prøvevolumenen på 2 l den bedste overensstemmelse mellem det indsamlede CO 2 niveau i prøvevolumenet og CO 2 niveauet i det lukkede system. Luftprøveudtagning over gulvafløb udføres ved at anbringe et opsamlingsvolumen der indeholder 5 l indeluft lufttæt over gulvafløbet. Opsamlingsvolumenet kan udvides med luft og sporgas fra det lukkede system. Sporgas i opsamlingsvolumenet over gulvafløb måles kontinuerligt over tid for forskellige differenslufttryk. Luftprøveudtagning foretages over en tidsperiode på 2 minutter, eller indtil opsamlingsvolumenet er fyldt. I tilfælde af en utæt vandlås i gulvafløb viser resultaterne, fra metoden til luftprøvetagning over gulvafløb, at CO 2 niveauet i opsamlingsvolumenet øges over prøveudtagningsperioden og med øget differenslufttryk. Derimod er CO2 niveauet i opsamlingsvolumenet over en tæt vandlås konstant og lig det i indeluften. Databehandling af resultaterne fra luftprøveudtagningen kan bruges til at vise hvor utæt vandlåsen er ved at udtrykke utætheden ved gradienten for ændringen af CO 2 per minut (ppm/min.) ved et givent differenslufttryk ( P). Ved en lufttæt vandlås er gradienten lige nul. Gradienten beregnes for den tidsperiode det tager opsamlingsvolumenet at blive fyldt, korrigeret for den momentane fortynding af beholderens luftmængde. Korrektionen foretages ved at udelade den første ¼ del af prøvetagningstiden.

64 Sag nr SIDE 2 AF 38 Hvis opsamlingsvolumenet ikke er fyldt efter 2 minutter, beregnes gradienten over de sidste 15 minutter af prøvetagningstiden. Den beregnede gradient er større, desto større differenslufttryk, des højere lufttryk der er i systemet. Gradienten er afhængig af CO 2 indholdet i det lukkede system. Des større CO 2 indholdet er i systemet des større gradient. Supplerende målinger over gulvafløb, hvor der måles CO 2 i et udtaget luftprøvevolumen på henholdsvis 1 l, 2 l og 5 l over 3 forskellige vandlås ved forskellige differenslufttyk, viser målte CO 2 niveauer der ikke er repræsentativt for CO 2 niveauet i det lukkede system. For luftprøvevolumener udtaget over utæt vandlås, måles øget CO 2 i luftprøvevolumener, dog ikke i niveau med indhold i det lukkede system. Målinger giver på det gennemførte grundlag ikke anledning til en entydig konklusion, og metoden vurderes ikke egnet. SBi-formular 62 Dato Sagsansvarlig/Konstitueret forskningschef Rapporten må umiddelbart gengives i sin helhed i uddrag kun såfremt uddraget er forhåndsgodkendt af SBi eller rapporten i øvrigt er offentlig tilgængelig. Rapportens resultater gælder kun det afprøvede.

65 Sag nr SIDE 3 AF 38 Nærværende vilkår er gældende for Statens Byggeforskningsinstitut i forbindelse med prøvning og for udfærdigelse af nærværende prøvningsrapport: 1. For udførte prøvninger og udfærdigede prøvningsrapporter er instituttet ansvarlig over for rekvirenten i overensstemmelse med dansk rets erstatningsregler med de begrænsninger, som følger af punkt Instituttets prøvning og udfærdigelse af nærværende prøvningsrapport er sket på grundlag af den viden og den teknik, som instituttet råder over på prøvningstidspunktet. Instituttet er ikke ansvarligt, hvis en senere udvikling måtte vise, at instituttets viden og teknik er mangelfuld eller urigtig. 3. Forvolder et af rekvirentens produkter skade, har instituttet intet ansvar for en sådan skadevoldelse, hvis den skadevoldende adfærd er begået af rekvirenten, førend instituttets prøvningsrapport vedrørende produktet er afgivet af instituttet, hvis det skadevoldende produkt ikke konkret har været afprøvet af instituttet, medmindre rekvirenten godtgør, at det skadevoldende er identisk med et af instituttet konkret afprøvet produkt, og hvis skaden skyldes en egenskab ved produktet, eller en anvendelse af produktet, som enten ikke er prøvet og beskrevet i prøvningsrapporten, eller som afviger fra instituttets beskrivelse i prøvningsrapporten af produktegenskaben eller en mulig produktanvendelse. 4. Instituttet har intet ansvar for skader, som indtræffer i forbindelse med en anvendelse af udtalelser fra instituttet, hvis det er angivet, at udtalelserne hviler på en skønsmæssig bedømmelse eller vurdering. 5. Uden for de i punkt 2-4 nævnte tilfælde kan instituttet gøres ansvarlig, såfremt det dokumenteres, at skade skyldes fejl eller forsømmelse fra instituttets side. Instituttets ansvar for skade på ting kan dog - medmindre andet udtrykkeligt er aftalt - aldrig overstige kr. 5. pr. skade. Instituttet hæfter aldrig for tab af produktion, driftstab, avancetab og andet indirekte tab. Instituttet kan ikke gøres ansvarlig for skader, som ikke skriftligt er gjort gældende inden 3 år efter nærværende prøvningsrapports dato. 6. Nedlægges der under en sag imod instituttet en påstand om erstatning, som rækker ud over de i punkt 2-5 fastsatte grænser for instituttets ansvar, er klienten pligtig at overtage førelsen af en sådan sag, hvis instituttet fremsætter begæring herom. I det omfang instituttet måtte blive pålagt ansvar - eller måtte afholde udgifter i øvrigt - som rækker ud over de i punkt 2-5 fastsatte grænser for instituttets ansvar, er rekvirenten pligtig at skadesløsholde instituttet herfor. Der gøres opmærksom på, at Statens Byggeforskningsinstitut ikke har status som godkendende myndighed. Nærværende prøvningsrapport kan derfor ikke annonceres/omtales som en SBigodkendelse.

66 Sag nr Rekvirent NIRAS Åboulevarden 8, Postboks Århus C SIDE 4 AF 38 Kontaktperson Louise Skytte Clausen Anledning At udtage luftprøve gennem vandlås i toilet og over gulvafløb, i laboratorie. Forsøgene er udført efter aftale af med supplerende målinger efter aftale på af Prøvningslaboratorie Prøvningsansvarlig Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Design Lies Vanhoutteghem, forsker, civilingeniør, Ph.d. Rapportidentifikation Sag nr.: Opgavebeskrivelse Laboratorieforsøg anvendes til at afprøve metoder til at udtage en luftprøve, i form af et volumen luft gennem vandlåsen i et toilet og over gulvafløb. På baggrund af laboratorieforsøgene udarbejdes en beskrivelse af den anvendte metode til at udtage et volumen luft fra: 1) en faldstamme/kloak gennem vandlåsen i et toilet 2) over et gulvafløb/vandlås I tilfælde 2) viser metoden effekten af at måle over en tæt og en utæt vandlås. Forsøgsopstilling Ved laboratorieforsøg udtages et prøvevolumen luft, fra simuleret faldstamme, gennem vandlåsen i et toilet og over gulvafløb fra et lukket system ved konstant temperatur tilført en sporgas. Indholdet af sporgas i prøvevolumenet bestemmes. Udtagningen af luft fra det lukkede system udføres ved tre forskellige lufttryk i det lukkede system. Det lukkede system simulerer faldstamme og kloak. Anvendte lufttryk er lufttryk målt ved målinger af lufttryk i eksisterende faldstammer. Lufttryk i eksisterende faldstammer opgives af rekvirenten. Forsøgsopstillingen består af et kontrolleret volumen luft, det lukkede system, tilsluttet henholdsvis eller samtidigt et toilet og et gulvafløb. Forsøgsopstillingen er opbygget af to rør som typisk anvendes til faldstammer. Rørene placeres parallelt og vandret. I hver ende af rørene placeres en beholder, se Figur 1. I den ene beholder monteres en ventil som kan åbnes for lufttrykudligning til atmosfæren, samt til at hæve (og sænke) lufttrykket i det lukkede systemet. I den anden beholder monteres en enhed, som tilfører sporgassen.

67 Sag nr SIDE 5 AF 38 (se alternativ metode) CO 2 måler CO 2 måler Trykregulering Differenstrykmåler CO 2 måler CO 2 Ventilator (cirkulation af luft) Til PC Beholder (2 l) Beholder (2 l) Alternativ metode CO 2 måler Figur 1: Principskitse af forsøgsopstilling samt luftprøveudtagning gennem vandlås i toilet og over gulvafløb. Forsøgsopstillingen består af et lukket system med to parallelle vandrette rør med en beholder på hver side. Der kan enkeltvis eller samtidigt monteres et toilet og et gulvafløb. Den alternative metode til luftprøveudtagning over gulvafløb er brugt til supplerende målinger over gulvafløb. Sporgassen CO 2 anvendes i laboratoriet. En lille ventilator i det ene rør sørger for at sporgassen fordeles homogent i det lukkede system forud for luftprøveudtagningen. Mængden af sporgas der benyttes i det lukkede system ligger mellem 5 og 5 ppm, og bliver kontinuerligt monitoreret under forsøgene/luftprøveudtagning ved brug af en CO2 måler, se Figur 16 i bilag. På det andet rør monteres to mellemstykker hvortil der kan tilsluttes hhv. et toilet og et gulvafløb. Gulvafløb monteres i en plade, som udgør gulv. Mellemstykkerne kan lukkes og anvendes individuelt eller i kombination. Flere billeder af forsøgsopstillingen, samt billeder af luftprøveudtagningen fra faldstammen og over gulvafløb, findes i bilag.

68 Sag nr SIDE 6 AF 38 Luftprøveudtagning fra faldstammen Gennem en sonde ført gennem vandlåsen i toilet udtages et luftvolumen på henholdsvis 5 l, 1 l og 2 l fra faldstammen. Faldstammen er i prøveopstillingen det lukkede system. Hver luftvolumen udtages ved tre forskellige differenslufttryk mellem det lukkede system og laboratoriet. Differenslufttryk er angivet i hver figur. Derudover udføres luftprøveudtagning for hver luftvolumen i det tilfælde hvor det lukkede systemet har adgang til atmosfærisk luft ved at åbne ventilen i den ene beholder: Det betyder at systemets lufttryk i dette tilfælde er lig med atmosfærens lufttryk. Resultaterne fra prøveudtagningen af 5 l luft ved forskellige lufttryk i det lukkede system er vist i Figur 2. Figur 2viser at lufttrykket i det lukkede system falder når der udtages et prøvevolumen, se også Figur 27 i bilag. Faldet i lufttrykket skyldes at det lukkede system er endeligt og har et begrænset volumen. Faldet i lufttryk er dog mindre når systemet har adgang til atmosfærisk luft, se også Figur 35 i bilag. Efter hver luftudtagning etableres en ny lufttrykforøgelse. CO 2 koncentration (ppm) % 3,4 % 3,5 % Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Differenslufttryk (Pa) Figur 2: Resultater fra luftprøveudtagning af 5 l luft fra det lukkede system ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (5.7 Pa, 15.4 Pa og 22.8 Pa). Figur 2 viser en lille forskel i CO 2 niveauet mellem det udtagede luftprøvevolumen og i det lukkede system. Forskellen i CO 2 niveau er mellem 6 og 3,4 % ved en luftprøveudtagning af 5 l og er uafhængig af differenslufttrykket, mellem laboratoriet og det lukkede system. Forskellen mellem CO 2 niveauet i prøvevolumenet og i det lukkede system skyldes en fortynding med luftmængden i prøveudtagningsudstyret, sonde og beholder. Korrektion skal medregnes for at bestemme det aktuelle CO 2 niveau i faldstammen ved brug af metoden. Jo større prøvevolumen, jo mindre fortynding, se Figur 3 og Figur 32 og Figur 33 i bilag.

69 Sag nr SIDE 7 AF 38 Det skal dog bemærkes at CO 2 niveauet i det lukkede system ved udtagelse af et prøvevolumen på 2 l luft kan blive mindre end CO 2 niveauet i luftprøvevolumenet. Det skyldes volumenet af det lukkede system som er endeligt. Udtagning af et større prøvevolumen, fx på 5 l, er derfor ikke udført. CO 2 koncentration (ppm) ,5 % 1,4 %,31 % 5 l 1 l 2 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 3: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft fra det lukkede system ved differenslufttryk på cirka 2-23 Pa mellem laboratoriet og det lukkede system. Tilsvarende forhold, dvs. jo større prøvevolumen, jo mindre fortynding, ses i det tilfælde hvor systemet har adgang til atmosfærisk luft, se Figur 4. Resultaterne viser dog for det tilfælde at systemet har adgang til atmosfærisk luft, sammenlignet med det tilfælde hvor systemet er lukket, se Figur 3, en større forskel på CO 2 niveauet i det indsamlede luftprøvevolumen og CO 2 niveauet i systemet. Dette skyldes fortyndingen af CO 2 niveauet i systemet. CO 2 koncentration (ppm) ,8 % 1,6 %,61 % 5 l 1 l 2 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 4: Resultater fra luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft fra systemet ved atmosfærisk lufttryk.

70 Sag nr SIDE 8 AF 38 Luftprøveudtagning over gulvafløb Luftprøveudtagning over gulvafløb udføres ved at anbringe et opsamlingsvolumen der indeholder 5 l luft med en CO 2 koncentration der er lig med CO 2 koncentrationen i indeluft over gulvafløbet. Opsamlingsvolumenet skal til en vist grad kunne udvides med luft og sporgas fra systemet. Luft og sporgas der slipper gennem gulvafløbet opsamles, se Figur 24 i bilag. Luftprøveudtagning foretages over en tidsperiode af 2 minutter, eller indtil opsamlingsvolumenet er fyldt. Luftprøveudtagning er foretaget over 3 forskellige vandlåse (PURUS Flex NEPTUN, PURUS Flexi NOOD og No. 1 vandlås, se bilag) for 3 forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede systemet. Resultaterne viser at 2 af disse vandlåse var tætte, mens en vandlås var utæt. Se resultater i bilag under, Luftprøveudtagning over gulvafløb, Figur 38 og frem. Tæt vandlås PURUS Flex NEPTUN og No. 1 vandlås I tilfælde af en tæt vandlås er det muligt at lave kontinuerlige målinger ved forskellige differenslufttryk. Resultaterne, se Figur 5 og Figur 38 i bilag, viser konstant CO 2 niveau i luftprøveudtagningsvolumenet over tid. Det betyder at indholdet af CO 2 i opsamlingsvolumenet er konstant over hele tidsperioden for prøvetagningen og er lig med startkoncentrationen af CO 2 i opsamlingsvolumenet uafhængig af differenslufttrykket CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 5: Resultater fra luftprøveudtagning over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (7.5 Pa, 17. Pa og 26. Pa).

71 Sag nr SIDE 9 AF 38 Utæt vandlås PURUS Flexi NOOD Luftprøveudtagning over en utæt vandlås genstartes for hver differenslufttrykforøgelse. Resultaterne viser en ændring af CO 2 niveauet i opsamlingsvolumenet over prøveudtagningsperioden, der varierer med trykforøgelsen i det lukkede system. Resultaterne fra måling af CO2 i prøvevolumenet kan bruges til at vurdere hvor utæt en vandlås er. Dette gøres ved at udtrykke utætheden som en gradient for tilførsel af CO 2 (ppm) per minut til prøvevolumenet ved et givent differenslufttryk ( P). Denne gradient bestemmes ved at analysere ændringen af sporgasmængden i prøveudtagningsperioden (den tid det tager at fylde opsamlingsvolumenet, eller at prøveudtagningsperioden på 2 minutter er gået), for hver prøvetagning. Den tid det tager at fylde opsamlingsvolumenet bestemmes ved analyse af variation i CO 2 niveauet i opsamlingsvolumenet. Når den relative stigning i CO 2 niveauet er mindre end 1 % vurderes, opsamlingsvolumen fyldt, og prøvetagningsperioden slut. Prøveudtagningsperioden, korrigeres for en evt. initial fortynding ved opstart at prøveudtagning, ved at udelade den første ¼ del af prøvningsperioden. Fx, hvis prøveudtagningsperioden er 2 minutter, beregnes gradienten over 15 minutter. Resultaterne plottes derefter i en graf og gradienten findes gennem lineær regression. Figur 6 viser beregnede gradienter ved forskellige differenslufttryk i tilfælde hvor prøveudtagningsperioden er mindre en 2 minutter, hvorimod Figur 42 i bilag viser beregnede gradienter ved en prøveudtagningsperiode på 2 minutter. CO 2 koncentration (ppm) Gradient y = 16,53x ,9 Gradient y = 14,122x + 115,8 y = 5,9723x + 951,73 Gradient Tid (minutter) 5 Pa 9,3 Pa 14,1 Pa Figur 6: Resultater fra luftprøveudtagning over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk (5. Pa, 9.3 Pa og 14.1 Pa) og med et CO 2 niveau på 38ppm i det lukkede system.

72 Sag nr SIDE 1 AF 38 Resultaterne viser at den beregnede gradient er større, des større differenslufttrykket er. Gradienten afhænger udover differensluftryk også af CO 2 indholdet i det lukkede system, se Figur 42 i bilag. Des større CO 2 indholdet er i det lukkede systemet des større er den beregnede gradient. Supplerende målinger over gulvafløb Supplerende målinger over gulvafløb er udført ved enkeltvis at afdække de tre forskellige tidligere anvendte vandlåse i gulvafløbet, og suge/udtage et luftprøvevolumen på henholdsvis 1 l, 2 l og 5 l luft fra det lukkede system, gennem hver vandlås. Hver prøvevolumen udtages ved forskellige lufttryk i det lukkede system, samt i det tilfælde hvor systemet har adgang til atmosfærisk luft. Resultaterne kan klassificeres i tre grupper. Tæt vandlås (uden opsugning af vand) PURUS Flex NEPTUN Resultaterne fra prøveudtagning af 5 l luft ved forskellige differenslufttryk, se Figur 7, viser en meget lille stigning i det indsamlede CO 2 niveau. Denne stigning er uafhængig af prøvevolumenets størrelse og lufttryk i det lukkede system, se også Figur 8 og Figur 43-Figur 44 og Figur 46 og Figur 47 i bilag. CO 2 koncentration (ppm) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Differenslufttryk (Pa) Figur 7: Resultater fra luftprøveudtagning af 5 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.7 Pa, 1.6 Pa og 15.7 Pa).

73 Sag nr SIDE 11 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 8: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 1 l, 2 l og 5 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved differenslufttryk på cirka 16 Pa mellem laboratoriet og det lukkede system. Tilsvarende resultat ses for luftprøveudtagning fra system med adgang til atmosfærisk luft, se Figur 9. Resultaterne viser dog en lidt større forskel mellem det indsamlede CO 2 niveau i prøvevolumen og CO 2 niveau i systemet med adgang til atmosfærisk luft, se Figur 9 i forhold til det lukkede system, se Figur 8. Dette skyldes fortyndingen af CO 2 niveau i systemet. CO 2 koncentration (ppm) l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 9: Resultater fra luftprøveudtagning af 1 l, 2 l og 5 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) fra systemet ved atmosfæretryk.

74 Sag nr SIDE 12 AF 38 Tæt vandlås (med opsugning af vand) No. 1 vandlås Udformningen af den tætte vandlås betyder at der suges vand med fra vandlåsen til prøvevolumenet ved luftprøveudtagning, se Figur 26 i bilag. Som følge suges der luft og sporgas fra det lukkede system. Dette resulterer også i et trykfald i det lukkede system hver gang der udtages et prøvevolumen. Efter hver luftprøveudtagning etableres et nyt differenslufttryk og der fyldes vand på i vandlåsen. Mængden af vand der suges fra vandlåsen varierer for hver prøveudtagning. Resultaterne er ikke entydige og der kan ikke drages enstydige konklusioner omkring betydning af prøvevolumenet og differenslufttryk. Et eksempel er illustreret i Figur 1. De øvrige resultater findes i i Figur 51- Figur 53 i bilag. CO 2 koncentration (ppm) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Differenslufttryk (Pa) Figur 1: Luftprøveudtagning af 1 l luft over en tæt vandlås (No. 1 vandlås) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.3 Pa, 11.2 Pa og 15.6 Pa). Utæt vandlås PURUS Flexi NOOD Resultaterne, se Figur 11 og Figur 12, viser en betydelig stigning i det indsamlede CO 2 niveau i de enkelte prøvevolumener udtaget ved forskellige lufttryk i det lukkede system. Forskellen mellem de målte CO 2 niveauer i prøvevolumenerne og i det lukkede system er af den samme størrelsesorden %, se også Figur 57-Figur 58 og Figur 6-Figur 61 i bilag. Derfor kan man konkluderer at CO 2 niveauet i luftprøvevolumenet er uafhængigt af størrelsen af luftprøvevolumenet og lufttryk i det lukkede system.

75 Sag nr SIDE 13 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) % 31 % 31 % Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk (Pa) Figur 11: Luftprøveudtagning af 5 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (4.8 Pa, 11.2 Pa og 16.2 Pa). CO 2 koncentration (ppm) % 34 % 31 % 1 l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 12: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 1 l, 2 l og 5 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved differenslufttryk på cirka 16 Pa, mellem laboratoriet og det lukkede system. Tilsvarende resultater ses for luftudtagning i det tilfælde hvor systemet har adgang til atmosfærisk luft, se Figur 13. Dog er forskellen mellem de målte CO 2 niveauer i luftprøvevolumenerne og i systemet lidt mindre, dog stadig af betydning.

76 Sag nr SIDE 14 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) % 27 % 24 % 1 l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 13: Luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) fra systemet ved atmosfæretryk.

77 BILAG Laboratorieforsøg med luftprøveudtagning fra faldstamme og over gulvafløb SIDE 15 AF 38 Billeder af forsøgsopstillingen og luftprøveudtagningen Forsøgsopstillingen Figur 14: Forsøgsopstilling bestående af et lukket system med to parallelle vandrette rør med en beholder på hver side. Der kan enkeltvis eller samtidigt monteres et toilet og et gulvafløb. Figur 15: Billede til venstre: ventilator i det ene rør sikre cirkulation af CO 2. Højre: Mulighed for trykudligning i atmosfæren ved åbning af en ventil i den ene beholder. Figur 16: CO 2 måler placeret i den ene beholder til kontinuerligt måling af CO 2 niveauet i det lukkede system.

78 Sag nr SIDE 16 AF 38 Figur 17: Lufttrykdifferensmåler til registrering af lufttryksforskellen mellem laboratoriet og det lukkede system. Luftprøveudtagning fra det lukkede system Figur 18: Sonde ført gennem vandlåsen i toilet for luftprøveudtagning fra faldstammen. Figur 19: Luftprøvevolumen fra faldstammen suges ind i en beholder.

79 Sag nr Luftprøveudtagning over gulvafløb SIDE 17 AF 38 Figur 2: PURUS Flex NEPTUN indbygningsvandlås til gulvafløb. Vandlåsen er konstrueret som en pungvandlås og har en fast afløbsskål. Figur 21: PURUS Flexi NOOD indbygningsvandlås til gulvafløb. Afløbsskålen er løst fastgjort ved hjælp af en rustfri fjeder og bevæger sig op og ned med vandindholdet. Når der ikke strømmer vand, bevæger afløbsskålen sig opad og vandlåsen er lukket. Vandlåsen skulle derfor være lugt- og gasstoppende når afløbsskålen er tørlagt. Afprøvning har dog vist at der forekommer utætheder ved brug af denne vandlås til gulvafløb. Figur 22: No. 1 indsatsvandlås til gulvafløb.

80 Sag nr SIDE 18 AF 38 Figur 23: Venstre: Indsats til vandlås til gulvafløb. Højre: Måling af CO 2 niveau over vandlåsen. Figur 24: Luftprøveudtagning over gulvafløb. Venstre: Der anbringes et opsamlingsvolumen der indeholder 5 l luft med et CO 2 niveau svarende til CO 2 niveauet i indeluften, over gulvafløb. Højre: Udvidelse af opsamlingsvolumenet med luft og sporgas fra det lukkede system. Luften kommer gennem utætheder i den anvendte vandlås. Supplerende målinger over gulvafløb Figur 25: Der suges/udtages et luftprøvevolumen fra det lukkede system over vandlåsen.

81 Sag nr SIDE 19 AF 38 Figur 26: Ved anvendelse af No. 1 vandlås, suges der vand fra vandlåsen med ind i luftprøvevolumenet.

82 Sag nr Luftprøveudtagning fra det lukkede system SIDE 2 AF 38 Behandlede data betyder i det følgende, at forskellen mellem CO 2 niveauet i opsamlingsvolumenet og CO 2 niveauet i beholderen er beregnet og vist sammen med de relevante differenslufttryk mellem beholderen og laboratoriet CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 27: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning af 5 l luft fra det lukkede system ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (5.7 Pa, 15.4 Pa og 22.8 Pa) CO 2 koncentration (ppm) % 3,4 % 3,5 % Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 28: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning af 5 l luft fra det lukkede system ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (5.7 Pa, 15.4 Pa og 22.8 Pa).

83 Sag nr SIDE 21 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 29: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning af 1 l luft fra det lukkede system ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (5.5 Pa og 23.4 Pa) CO 2 koncentration (ppm) ,5 % 1,4 % Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 3: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning af 1 l luft fra det lukkede system ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (5.5 Pa og 23.4 Pa).

84 Sag nr SIDE 22 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 31: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning af 2 l luft fra det lukkede system ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (4.9 Pa og 2.2 Pa) CO 2 koncentration (ppm) ,33 %,31 % Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 32: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning af 2 l luft fra det lukkede system ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (4.9 Pa og 2.2 Pa).

85 Sag nr CO 2 koncentration (ppm) % 2,5 %,33 % 5 l 1 l 2 l SIDE 23 AF Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 33: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft fra det lukkede system ved differenslufttryk på cirka 5 Pa, mellem laboratoriet og det lukkede system. 35 CO 2 koncentration (ppm) ,5 % 1,4 %,31 % 5 l 1 l 2 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 34: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft fra det lukkede system ved differenslufttryk på cirka 2-23 Pa, mellem laboratoriet og det lukkede system.

86 Sag nr SIDE 24 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) l 1 l 2 l Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 35: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft fra systemet ved atmosfæretryk. 3 CO 2 koncentration (ppm) ,8 % 1,6 %,61 % 5 l 1 l 2 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 36: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft fra systemet ved atmosfæretryk.

87 Sag nr Luftprøveudtagning over gulvafløb SIDE 25 AF 38 Tæt vandlås 35 3 CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 37: Resultater fra luftprøveudtagning over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (7.5 Pa, 17. Pa og 26. Pa) CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 38: Resultater fra luftprøveudtagning over en tæt vandlås (No. 1 vandlås) ved forskellige differenslufttryk mellem laboratoriet og det lukkede system (6.3 Pa, 16. Pa og 24. Pa).

88 Sag nr Utæt vandlås SIDE 26 AF 38 Behandlede data betyder at data er indført i en figur og vist i den relevante tidsperiode for prøveudtagningen i forhold til bestemmelse af gradienten. 25 CO 2 koncentration (ppm) Tid (minutter) 5 Pa 9,3 Pa 14,1 Pa Figur 39: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk (5. Pa, 9.3 Pa og 14.1 Pa) og med et CO 2 niveau på 38ppm i det lukkede system. CO 2 koncentration (ppm) Gradient y = 16,53x ,9 Gradient y = 14,122x + 115,8 y = 5,9723x + 951,73 Gradient Tid (minutter) 5 Pa 9,3 Pa 14,1 Pa Figur 4: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk (5. Pa, 9.3 Pa og 14.1 Pa) og med et CO 2 niveau på 38ppm i det lukkede system.

89 Sag nr SIDE 27 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) Tid (minutter) 3,7 Pa 9,2 Pa 15,2 Pa Figur 41: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk (3.7 Pa, 9.2 Pa og 15.2 Pa) og med et CO 2 niveau på 3ppm i det lukkede system. Gradient CO 2 koncentration (ppm) Gradient y = 2,9795x y = 2,5321x + 685,3 y =,732x + 78,89 Gradient Tid (minutter) 3,7 Pa 9,2 Pa 15,2 Pa Figur 42: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk (3.7 Pa, 9.2 Pa og 15.2 Pa) og med et CO 2 niveau på 3ppm i det lukkede system.

90 Sag nr Supplerende målinger over gulvafløb SIDE 28 AF 38 Tæt vandlås (uden opsugning af vand) PURUS Flex NEPTUN CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 43: Resultater fra luftprøveudtagning af 1 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.8 Pa, 1.4 Pa og 15.7 Pa) CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 44: Resultater fra luftprøveudtagning af 2 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (6.2 Pa, 11. Pa og 15.9 Pa).

91 Sag nr SIDE 29 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 45: Resultater fra luftprøveudtagning af 5 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.7 Pa, 1.6 Pa og 15.7 Pa). 45 CO 2 koncentration (ppm) l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 46: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 1 l, 2 l og 5 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved differenslufttryk på cirka 5-6 Pa, mellem laboratoriet og det lukkede system.

92 Sag nr SIDE 3 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 47: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 1 l, 2 l og 5 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved differenslufttryk på cirka 1-11 Pa, mellem laboratoriet og det lukkede system. 45 CO 2 koncentration (ppm) l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 48: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 1 l, 2 l og 5 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) ved differenslufttryk på cirka 16 Pa, mellem laboratoriet og det lukkede system.

93 Sag nr SIDE 31 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) l 2 l 5 l Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 49: Resultater fra luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft over en tæt vandlås (PURUS Flex NEPTUN) fra systemet ved atmosfæretryk. Tæt vandlås (med opsugning af vand) No.1 vandlås 4 3 CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 5: Resultater fra luftprøveudtagning af 1 l luft over en tæt vandlås (No. 1 vandlås) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.3 Pa, 11.2 Pa og 15.6 Pa).

94 Sag nr SIDE 32 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 51: Resultater fra luftprøveudtagning af 2 l luft over en tæt vandlås (No. 1 vandlås) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.5 Pa og 1.9 Pa). 4 7 CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 52: Resultater fra luftprøveudtagning af 5 l luft over en tæt vandlås (No. 1 vandlås) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.5 Pa, 11.5 Pa og 15.8 Pa).

95 Sag nr SIDE 33 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) l 2 l Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 53: Resultater fra luftprøveudtagning af 1 l og 2 l luft over en tæt vandlås (No. 1 vandlås) fra systemet ved atmosfæretryk. Utæt vandlås PURUS Flexi NOOD 45 5 CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 54: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning af 1 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.8 Pa, 9.2 Pa og 16. Pa).

96 Sag nr SIDE 34 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 55: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning af 2 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.2 Pa, 11.2 Pa og 16. Pa) CO 2 koncentration (ppm) Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 56: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning af 5 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (4.8 Pa, 11.2 Pa og 16.2 Pa).

97 Sag nr SIDE 35 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) % 29 % 31 % Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 57: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning af 1 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.8 Pa, 9.2 Pa og 16. Pa) CO 2 koncentration (ppm) % 33 % 34 % Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 58: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning af 2 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (5.2 Pa, 11.2 Pa og 16. Pa).

98 Sag nr SIDE 36 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) % 31 % 31 % Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 59: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning af 5 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved forskellige differenslufttryk, mellem laboratoriet og det lukkede system (4.8 Pa, 11.2 Pa og 16.2 Pa). 45 CO 2 koncentration (ppm) % 31 % 29 % 1 l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 6: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 1 l, 2 l og 5 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved differenslufttryk på cirka 5-6 Pa, mellem laboratoriet og det lukkede system.

99 Sag nr SIDE 37 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) % 33 % 31 % 1 l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 61: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 1 l, 2 l og 5 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved differenslufttryk på cirka 9-11 Pa, mellem laboratoriet og det lukkede system. 45 CO 2 koncentration (ppm) % 34 % 31 % 1 l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 62: Sammenligning af resultater fra luftprøveudtagning af 1 l, 2 l og 5 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) ved differenslufttryk på cirka 16 Pa, mellem laboratoriet og det lukkede system.

100 Sag nr SIDE 38 AF 38 CO 2 koncentration (ppm) l 2 l 5 l Differenslufttryk (Pa) Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Trykforøgelse Differenslufttryk Figur 63: Ubehandlede resultater fra luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) fra systemet ved atmosfæretryk. 45 CO 2 koncentration (ppm) % 27 % 24 % 1 l 2 l 5 l Tid (minutter) CO2 indsamlet CO2 beholder Figur 64: Behandlede resultater fra luftprøveudtagning af 5 l, 1 l og 2 l luft over en utæt vandlås (PURUS Flexi NOOD) fra systemet ved atmosfæretryk.

101 Bilag 3: Beregninger. Diffusion igennem vandlås 6 Kloakmålinger

102 Diffusion gennem vandlås fra kloaksystem til indeklima Input parameter for koncentration i kloaksystem bag vandlås Trichlorethylen (TCE) Perchlorethylen (PCE) 1 (µg/m³) 5 (µg/m³) 5 (µg/m³) 2 (µg/m³) 2 (µg/m³) 5 (µg/m³) 5 (µg/m³) 1 (µg/m³) Standardparametre ved 25 C TCE PCE enhed Afdampningskriteriet 1 6 (µg/m³) (MST 215) Henrys konstant,3811,814 (dimensionløs) (JAGG 2.) Diffusionskoefficient i vand 7,17E-1 6,38E-1 (m²/s) (JAGG 2.) Diffusionskoefficient i luft 7,17E-6 6,38E-6 (m²/s) (JAGG 2.) Forudsætning for beregning af bidrag til indeklima Gulvareal for rum med vandlås 1 m³ Loftshøjde for rum med vandlås 2,5 m Luftskift i rum med vandlås,33 gange/time Areal af vandlås,78 m² Tykkelse af vandlås, δ 1 cm 3 cm 5 cm Radius = 4,98 cm Ligninger Henrys lov Ficks lov Konc. i rummet Henrys konstant = C1 (g/m³) / Cw 1 (g/m³) Flux, J = -D*(Cw 2 -Cw 1 )/δ J*areal af vandlås/(areal af rummet*løftshøjde*luftskifte) 1 af 3

103 Diffusion gennem vandlås fra kloaksystem til indeklima Trichlorethylen (TCE) Vandlås 1 cm Luftkonc.i afløb µg/m³ Cw 1 =,26,131,525 1,312 mg/m³ J = 1,881E-9 9,47E-9 3,763E-8 9,47E-8 mg/m²/s C 2 = 6,44E-6 3,22E-5 1,281E-4 3,22E-4 µg/m³ Vandlås 3 cm Luftkonc.i afløb µg/m³ Cw 1 =,26,131,525 1,312 mg/m³ J = 6,271E-1 3,136E-9 1,254E-8 3,136E-8 mg/m²/s C 2 = 2,135E-6 1,67E-5 4,269E-5 1,67E-4 µg/m³ Vandlås 5 cm Luftkonc.i afløb µg/m³ Cw 1 =,26,131,525 1,312 mg/m³ J = 3,763E-1 1,881E-9 7,526E-9 1,881E-8 mg/m²/s C 2 = 1,281E-6 6,44E-6 2,561E-5 6,44E-5 µg/m³ Ved en vandlås på 1 cm, og afdampningskriteriet på1 µg/m³, vil kriteriet være overholdt, såfremt luftkonc. under vandlås er mindre end µg/m³, dvs. ca. 1,6 g/m³ 3,5E-4 Trichlorethylen (TCE) C 2 (Konc. over vandlås (µg/m³) 3,E-4 2,5E-4 2,E-4 1,5E-4 1,E-4 5,E-5 Vandlås 1 cm Vandlås 3 cm Vandlås 5 cm,e Konc. i kloaksystem bag vandlås (µg/m3) 2 af 3

104 Diffusion gennem vandlås fra kloaksystem til indeklima Perchlorethylen (PCE) Vandlås 1 cm Luftkonc.i afløb µg/m³ Cw 1 =,62,25,624 1,248 mg/m³ J = 3,981E-9 1,592E-8 3,981E-8 7,961E-8 mg/m²/s C 2 = 1,355E-5 5,419E-5 1,355E-4 2,71E-4 µg/m³ Vandlås 3 cm Luftkonc.i afløb µg/m³ Cw 1 =,62,25,624 1,248 mg/m³ J = 1,327E-9 5,37E-9 1,327E-8 2,654E-8 mg/m²/s C 2 = 4,516E-6 1,86E-5 4,516E-5 9,32E-5 µg/m³ Vandlås 5 cm Luftkonc.i afløb µg/m³ Cw 1 =,62,25,624 1,248 mg/m³ J = 7,961E-1 3,184E-9 7,961E-9 1,592E-8 mg/m²/s C 2 = 2,71E-6 1,84E-5 2,71E-5 5,419E-5 µg/m³ Ved en vandlås på 1 cm, og afdampningskriteriet på6 µg/m³, vil kriteriet være overholdt, såfremt luftkonc. under vandlås er mindre end µg/m³, dvs. ca. 22,1 g/m³ 3,5E-4 Perchlorethylen (PCE) C 2 (Konc. over vandlås) (µg/m³) 3,E-4 2,5E-4 2,E-4 1,5E-4 1,E-4 5,E-5 Vandlås 1 cm Vandlås 3 cm Vandlås 5 cm,e Konc. i kloaksystem bag vandlås (µg/m³) 3 af 3

105 Bilag 4: Situationsplaner, Lokalitet 1, 2 og 3 Kloakmålinger 61

106 1,5 3 m Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. Lokalitet 1 Stueplan Januar 216 1:75 Sag nr

107 1 2 m Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. Lokalitet 1 1. sal Januar 216 1:5 Sag nr

108 1,5 3 m Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. Lokalitet 2.1 Situationsplan Januar 216 1:75 Sag nr

109 1,5 3 m Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. Lokalitet 2.2 Situationsplan Januar 216 1:75 Sag nr

110 2 4 m Tegningen er baseret på affotograferet materiale og er ikke nødvendigvis målfast. Lokalitet 3 Situationsplan Januar 216 1:1 Sag nr

111 Bilag 5: Differenstrykmålinger 62 Kloakmålinger

112 Bilag 6 Differenstrykmålinger Lokalitet 1 Figur 1 Differenstryk mellem bag vandlås i toilet og indeklima i stueetagen. Prøver udtages i perioden fra kl. 12:5 til kl. 15:5. Figur 2: Differenstryk mellem bag vandlås i toilet og indeklima i stueetagen. Prøver udtages i perioden fra kl. 12:5 til kl. 14:4. Figur 3: Differenstryk mellem bag vandlås i toilet og indeklima på 1. sal. Prøver udtages i perioden fra kl. 12:5 til kl. 15:5 (november 215).

113 Figur 4: Differenstryk mellem bag vandlås i toilet og indeklima på 1. sal. Prøver udtages i perioden fra kl til kl. 13:5 (december 215). Figur 5: Differenstryk mellem bag vandlås i toilet og indeklima på 1. sal. Prøver udtages i perioden fra kl. 12:5 til kl. 15:5.

114 Lokalitet 2 Figur 6: Differenstryk mellem bag vandlås i toilet og indeklima. Prøver udtages i perioden fra kl. 14:25 til kl. 15:45. Figur 7: Differenstryk mellem bag vandlås i toilet og indeklima. Prøver udtages i perioden fra kl. 14:25 til kl. 15:45. Figur 8: Differenstryk mellem over vandlås på gulvafløb og indeklima. Prøver udtages i perioden fra kl. 17. til kl. 17:39.

115 Figur 9: Differenstryk mellem bag vandlås i toilet og indeklima. Prøver udtages i perioden fra kl. 11:4 til kl. 13:5. Figur 1: Differenstryk mellem bag vandlås i toilet og indeklima. Prøver udtages i perioden fra kl. 11:4 til kl. 13:45. Figur 11: Differenstryk mellem over vandlås i toilet og indeklima. Prøver udtages i perioden fra kl. 15: til kl. 16:1.