Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Transkript

1 Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Sammenfatning Udførelse af erfaringsopsamling Formål Registrering af data Forureningskilder Undersøgelser Afværgeforanstaltninger Analyseresultater Resultater fra erfaringsopsamlingen Forureningskilder Udførelse af indeklimamålinger Opsamlings- og analysemetoder Værdier for reference-ude Reference-ude, TeCE Reference-ude, TCE Reference-ude, 1,1,1-TCA Reference-ude, benzen Værdier for reference-inde Reduktionsfaktorer Reduktionsfaktorer, betongulve Reduktionsfaktorer, trægulve Afværgeforanstaltninger og monitering Diskussion og konklusion Udførelse af undersøgelser Værdier for reference-ude Reduktionsfaktorer Udførelse af afværgeforanstaltninger Udførelse af modelberegninger Gulvkonstruktioner Før Efter ca Revner i betongulve Betonkvaliteter Svindrevner Beregning af revnevidder/-længder Øvrige betonrevner mv Opmåling af betonrevner Indeklimabidrag, betongulve...39

3 6.4 Indeklimabidrag, trægulve Indeklimabidrag, etageadskillelser Konklusioner Udførelse af indeklimamålinger Forberedelse Bygningen Forureningens sammensætning Detektionsgrænser Forventelige koncentrationer Antal og placering af målesteder Måleperiode og tidspunkt Målemetoder Luftskiftemålinger Udførelse Udstyr Målingernes gennemførsel Måleomstændigheder Feltblind Spikede prøver Transport Korrektion for temperatur og tryk Analyser Kvalitetssikring Rapportering Referenceliste...59 Bilag 1 Udførelse af erfaringsopsamling 2 Resultater fra erfaringsopsamling 3 Modelberegninger 4 Journaler og checkskemaer 5 Detentionsgrænser, flowområde og up-tak-rate for udvalgte metoder 6 Luftskiftemåling (korttids) med sporgasteknik 7 Journaler og checkskemaer 8 Korrektionsfaktor for tryk og temperatur

4 1. Forord Ved jord- og grundvandsforureninger med flygtige stoffer, hvor forureningen har spredt sig ind under bygninger, og hvor der er mistanke om, at forureningen kan udgøre en indeklimarisiko, benyttes to forskellige metoder til at afgøre om mistanken er begrundet eller ej. Ved den ene metode beregnes et teoretisk indeklimabidrag fra den underliggende forurening via en model. Ved den anden metode måles indholdet af forurenende stoffer i indeluften i bygningen. Ofte kombineres de to metoder, således at der først beregnes et bidrag og dernæst, hvis det beregnede bidrag er større end grænseværdien, laves egentlige målinger. Der foreligger dog ikke ingen vurderinger af de udførte modelberegninger. Kan man stole på modellen, hvis den siger, at der ikke er en indeklimarisiko? Eller beregner modellen for høje indeklimabidrag, således at det måske ikke er nødvendigt at lave målinger? Og er de forudsætninger, hvorunder beregningerne laves, realistiske? Selve udførelsen af målinger giver også anledning til spørgsmål: Bliver de udført som de bør, eller kan de udføres mere hensigtsmæssigt? Spørgsmålene vil blive forsøgt besvaret i dette projekt, der på baggrund af en erfaringsopsamling af gennemførte indeklimamålinger har til formål at give: anvisninger på udførelse og vurdering af modelberegninger af indeklimabidrag og detaljerede anvisninger på udførelse af indeklimamålinger. Rapporten er udarbejdet af GEO og Miljø-Kemi i samarbejde med en følgegruppe. I følgegruppen deltog: Hans Christian Ries, Fyns Amt Mariam Wahid, Københavns Kommune, Miljøkontrollen Vibeke Meno, Frederiksborg Amt Bodil Hamborg Jensen, Roskilde Amt Lizzi Andersen, DHI - Institut for Vand & Miljø Preben Bruun, Miljøstyrelsen Astrid Zeuthen Jeppesen, Amternes Videncenter for Jordforurening Charlotte Weber, Amternes Videncenter for Jordforurening. 3

5 Miljøstyrelsen har finansieret den del af projektet, som omhandler undersøgelse af forholdet mellem forureningskoncentrationen under gulv og i indeluften. Tak til de amter og kommuner, som har leveret materiale til erfaringsopsamlingen. 4

6 2. Indledning Baggrund Jord- eller grundvandsforureninger under bygninger kan udgøre en indeklimarisiko som følge af fordampning og transport af sundhedsskadelige stoffer ind i bygningen. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1998 /1/ angiver en trinvis fremgangsmåde ved undersøgelse af indeklimapåvirkning fra jord- og grundvandsforureninger. På baggrund af vejledningen er der udarbejdet en model til beregning af indeklimabidraget fra en forurening i poreluften under gulvet, Jagg-modellen /5/. Poreluftkoncentrationen under gulv kan enten beregnes på baggrund af analyser af jord- og grundvand, eller den kan være fastlagt på baggrund af poreluftmålinger. Udførelse af poreluftmålinger er beskrevet i rapport fra Amternes Videncenter for Jordforurening fra 1998 /25/. Hvis det beregnede indeklimabidrag er større end afdampningskriteriet, bør der ifølge Miljøstyrelsens vejledning udføres indeklimamålinger. Indeklimamålingerne skal danne grundlag for beslutningen om gennemførelse af foranstaltninger til afværgelse af indeklimapåvirkningen fra forureningen. Udførelse af indeklimamålinger er beskrevet i vejledning fra Bygge- og Boligstyrelsen fra 1994 /2/. Ved vurdering af indeklimabidraget fra jord- og grundvandsforureningen inddrages oplysninger om øvrige forureningskilder (baggrundsniveauer) i indeog udeluft. Formål Med baggrund i en erfaringsopsamling af gennemførte indeklimamålinger har projektet til formål at give detaljerede anvisninger på udførelse og vurdering af modelbegninger af indeklimabidrag samt udførelse af indeklimamålinger på forurenede grunde. 5

7 Dette søges opnået ved at belyse følgende forhold: Anvendte metoder ved udførte indeklimamålinger Baggrundsniveauer i inde- og udeluft, reference-inde og reference-ude Reduktionsfaktoren, defineret som forholdet mellem den målte poreluftkoncentration under gulv og indholdet i indeluften Anvendte afværgemetoder Modelberegninger af indeklimabidrag ved forskellige typer gulvkonstruktioner. 6

8 3. Sammenfatning Projektet omfatter en erfaringsopsamling på gennemførte undersøgelser og afværgeforanstaltninger af indeklimapåvirkningen fra underliggende forureninger med flygtige stoffer i boliger på forurenede grunde. Desuden gives eksempler på udførelse af modelberegninger ved forskellige typer gulvkonstruktioner samt detaljerede anvisninger på udførelse af indeklimamålinger. Erfaringsopsamling Erfaringsopsamlingen er gennemført med henblik på belysning af: anvendte metoder ved udførte indeklimamålinger, målte baggrundsværdier i inde- og udeluft, (reference-inde og -ude), reduktionsfaktoren, defineret som forholdet mellem målte poreluftkoncentrationer under gulv og indholdet i indeluften samt anvendte afværgemetoder. Erfaringsopsamlingen er udført ved sammenstilling af udvalgte data fra sagsmateriale fra 200 lokaliteter, hvor der er udført undersøgelse og evt. afværge af indeklimapåvirkningen fra en jord- eller grundvandsforurening. Sagsmaterialet er leveret af samtlige amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udførelse af indeklimamålinger er beskrevet i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning fra 1994 om måling af stoffer i indeluften fra en forurening i jorden /2/. Erfaringsopsamlingen viser, at flere elementer fra denne vejledning indgår i indeklimamålingerne, men at den ikke følges slavisk. Således er der kun i meget få tilfælde udført målinger af baggrundsværdier for indeluft i bygningen, i denne rapport benævnt reference-inde. De målte baggrundsværdier uden for bygningen (reference-ude) er for de chlorerede opløsningsmidler trichlorethylen (TCE), tetrachlorethylen (TeCE) og 1,1,1-TCA, generelt mindre end 1 µg/m 3. Miljøstyrelsens afdampningskriterier for TCE og TeCE på henholdsvis 1 og 6 µg/m 3 er således overholdt. Der foreligger ikke noget afdampningskriterie for 1,1,1-trichlorethan (TCA), men B- værdien er på 500 µg/m 3 /3/, og den er overholdt for samtlige målinger. For benzen er værdierne meget spredte og 92 % ligger over afdampningskiriteriet på 0,125 µg/m 3. Erfaringsopsamlingen viser, at hovedparten af de registrerede poreluftmålinger er udført under gulve af uarmeret beton. Kategorien uarmeret beton kan dog godt indeholde gulve af armeret beton, idet et gulv kun er registreret som armeret, hvis det specifikt er angivet i sagsmaterialet. 7

9 Reduktionsfaktorerne er beregnet som forholdet mellem forureningskoncentrationen under gulvet og indholdet i indeluften. For de armerede betongulve er der er en meget stor spredning i de beregnede reduktionsfaktorer for TCE og TeCE, fra mindre end 5 til større end Hovedparten af reduktionsfaktorerne (ca. 65 %) er dog større end 100. Denne værdi anvendes i Miljøstyrelsens vejledning som konservativ reduktionsfaktor ved indledende vurderinger af indeklimapåvirkningen i bygninger med betongulve uden synlige revner. For armerede betongulve er antallet af data meget lavt (4 stk.), og de beregnede reduktionsfaktorer er alle større end 100. De anvendte afværgemetoder er ofte udført som en kombination af flere metoder. De hyppigst anvendte afværgemetoder er: ændring i gulvkonstruktionen, ventilation af bygningen, ventilation under gulv og afgravning af forurenet jord. Modelberegninger Der er udført modelberegninger af indeklimabidraget ved forskellige gulvkonstruktioner: Gulv af armeret beton Gulv af uarmeret beton (Beton 10 og klaplag) Trægulv. Som indledning til beregningerne er der givet en beskrivelse af de normalt anvendte gulvkonstruktioner og betonsammensætninger gennem tiden. Modelberegningerne er udført med Miljøstyrelsens Jagg-model /5/ med anvendelse af forskellige betonparametre. I modellen indgår en række andre parametre, som ligeledes kan have betydning for indeklimabidraget. De er beskrevet indgående i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7 fra 1998 /1/. Beregningerne viser, at størrelsen af revner i betongulvet har stor betydning for indeklimabidraget, mens betonens sammensætning er af mindre betydning. For gulve af armeret beton beregnes indeklimabidrag, der svarer til en reduktionsfaktor på 160. For uarmerede betongulve beregnes bidrag svarende til en reduktionsfaktor på ca. 50. Udførelse af indeklimamålinger Afsnittet omfatter detaljerede anvisninger på udførelse af indeklimamålinger, herunder kvalitetssikring og rapportering af målingerne. 8

10 Anvisningerne omfatter de letflygtige forureningskomponenter: Benzen, toluen, ethylbenzen og xylener (BTEX) Trichlorethylen (TCE) og tetrachlorethylen (TeCE) Nedbrydningsprodukter fra ovennævnte chlorerede opløsningsmidler (vinylchlorid og dichlorethylener (DCE)) Total kulbrinter. Forberedelsen af målingerne beskrives: Bygningsregistrering, identifikation af forureningskomponenter samt valg af målesteder og målemetode. Der gives eksempler på en checkliste. Desuden beskrives forskellige måleteknikker samt måleudstyr. Endelig beskrives, hvilke øvrige registreringer/målinger der bør udføres i forbindelse med målingerne, herunder anvisning på udførelse af luftskiftemålinger. 9

11 10

12 4. Udførelse af erfaringsopsamling Erfaringsopsamlingen er udført på baggrund af en gennemgang af sagsmateriale (rapporter, notater og lignende) fra forurenede lokaliteter, hvor der i perioden 1998 til juni 2000 er udført undersøgelse og evt. afværge af indeklimapåvirkningen. Sagsmaterialet er leveret af samtlige amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 4.1 Formål Erfaringsopsamlingen er gennemført med henblik på belysning af følgende forhold: Omfang og metoder ved indeklimamålinger Baggrundsværdier i indeluft, reference-inde Baggrundsværdier i udeluft, reference-ude Reduktionsfaktoren ved transport gennem gulv Anvendte afværgemetoder. Reduktionsfaktoren er defineret som forholdet mellem koncentrationen i poreluften under gulvet og i indeluften i det overliggende rum. 4.2 Registrering af data Det indsamlede sagsmateriale er gennemgået, og udvalgte data er indtastet i et Excel-regneark. De indtastede data er opdelt i følgende hovedgrupper: Oplysninger om forureningskilder Omfang og metode for de udførte undersøgelser Afværgeforanstaltninger, anvendte metoder Analyseresultater. I det følgende beskrives i hovedtræk omfanget af de registrerede data, herunder hvilke afgrænsninger der er foretaget undervejs. For en mere detaljeret beskrivelse af erfaringsopsamlingen henvises til bilag 1. Registreringen af data er begrænset til forureninger med de i tabel 4.1 nævnte kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler. 11

13 Stoffer Benzen Toluen Ethylbenzen Xylener Total kulbrinter Trichlorethylen (TCE) Tetrachlorethylen (TeCE/PCE) 1,1,1,-trichlorethan (1,1,1-TCA) Vinylchlorid Dichlorethylener (1,1-DCE samt DCE-trans og cis) Tabel 4.1 Oversigt over forurenende stoffer registreret ved erfaringsopsamlingen Forureningskilder Forureningskilderne er registreret på baggrund af, hvilke brancher der har været på lokaliteterne. Desuden er der registreret oplysninger om omfang af jord- og grundvandsforurening. Registreringen er udført for syv udvalgte brancher, jf. tabel 4.2. Branche Renseri Tjære/asfalt Maskinvirksomhed Benzin-/oliedepot Jernstøberi Benzinsalg Gasværk Andet Tabel 4.2 Brancher registreret ved erfaringsopsamlingen Undersøgelser Omfanget af de udførte undersøgelser til vurdering af indeklimapåvirkningen er registreret ved, om der er udført: målinger i indeluft, målinger under gulv og registrering af byggetekniske forhold. I målinger under gulv indgår både målinger i hulrum umiddelbart under gulv samt poreluftmålinger under gulv og tæt ved bygningen i dybder indtil 1,0 m under gulv. 12

14 For hver type af målinger er der for hver målerunde registreret oplysninger om: prøvetagnings- og analysemetode, registrering/måling af øvrige parametre i forbindelse med målingerne, herunder måling af baggrundsværdi for indeluft (reference-inde) og måling af baggrundsværdi for udeluft (reference-ude). En målerunde er defineret som en serie af målinger udført inden for en afgrænset tidsperiode med uændret opsamlings- og analysemetode. I de tilfælde, hvor der er udført målinger af referenceværdier i ude- og indeluft, er eventuel påvirkning fra andre forureningskilder registreret i det omfang, det fremgår af undersøgelsesmaterialet. På baggrund af Bygge- og Boligstyrelsens vejledning /2/ er der herefter registreret, hvilke øvrige parametre der er målt/registreret i forbindelse med indeluftmålingerne samt antallet af gentagne målerunder. Gentagne målerunder er defineret som målinger, hvor et eller flere af målepunkterne er gentagelser fra tidligere målerunder. Hvis det af sagsmaterialet specifikt fremgår, at indeluftmålingerne er udført i overensstemmelse med Bygge- og Boligstyrelsens vejledning /2/, er dette desuden noteret Afværgeforanstaltninger Registreringen af data for udførte afværgeforanstaltninger omfatter alene metoder, der har til hensigt at fjerne/reducere indeklimapåvirkningen. De anvendte afværgemetoder er for hver lokalitet registreret ved afkrydsning blandt følgende kategorier: Ændring i gulvkonstruktionen Ventilation i beboelse Ventilation under gulv Afgravning Andre metoder (med en kort beskrivelse). Endvidere er omfanget af de efterfølgende kontrolmålinger til kontrol/monitering af afværgeforanstaltningerne registreret. 13

15 4.2.4 Analyseresultater Analyseresultaterne fra de udførte målinger i indeluften, under gulv eller i udeluften er opdelt i følgende kategorier: Referencemålinger i udeluft Referencemålinger i indeluft Resultater fra indeluftmålinger Resultater fra målinger under gulv. Reference-målinger i udeluft er indsamlet i forbindelse med samtidige målerunder i indeluft og målinger under gulv fra såvel undersøgelser som monitering. Reference-målinger i indeluft kan enten udføres i bygninger, der ikke er påvirket af forurening eller i det rum, hvor der forventes den mindste påvirkning fra forureningen. Det kan være vanskeligt at afgøre en forurenings spredningsveje inde i en bygning. Dermed er det svært at sige, om et rum er påvirket af en underliggende forurening eller ej. I denne erfaringsopsamling er der derfor kun medtaget værdier for referencemålinger i indeluft fra bygninger, der ikke er påvirket af underliggende forurening. For indeluftmålinger og målinger under gulv er der kun medtaget resultater, hvor der foreligger resultater fra både indeluftmålinger og målinger under gulv eller den underliggende etage i bygningen. Målepunkternes placering er registeret ved afkrydsning: kælder, krybekælder, stue eller 1.sal - opdelt i ud- eller indvendig trappeadskillelse. Eventuel påvirkning fra interne kilder er registeret, hvis det fremgår af undersøgelsesmaterialet. For hver poreluftmåling er dybden registeret. Der er desuden registreret oplysninger om gulvkonstruktionen, herunder om der for bygninger med betongulve er rapporteret om revner i gulvet. 14

16 5. Resultater fra erfaringsopsamlingen I det følgende beskrives resultaterne fra erfaringsopsamlingen. Resultaterne omfatter en beskrivelse af forureningskilderne samt de anvendte metoder ved indeklimamålinger og afværgeforanstaltninger. Desuden præsenteres resultater fra målinger i indeluft i bygninger udenfor forurenet område, reference-ude og reference-inde samt forholdet mellem forureningskoncentrationen under gulv og i indeluften, reduktionsfaktoren. 5.1 Forureningskilder De registrerede forureningskilder er i figur 5.1 vist ved fordelingen på brancher. Det fremgår af figur 5.1, at der på hovedparten af lokaliteterne (136 stk.) har været renseri, hvor forureningsparametrene er de chlorerede opløsningsmidler trichlorethylen (TCE) og tetrachlorethylen (TeCE). På i alt 49 lokaliteter har der været depot eller salg af olieforbindelser, mens der på 8 lokaliteter har været maskinvirksomhed, hvor der kan forekomme forurening med både flygtige kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler. Antal Renseri Maskinvirksomhed Olie-/ benzindepot Olie-/ benzinsalg Gasværk: Andet Figur 5.1 Fordelingen af brancher for de 200 lokaliteter, der indgår i erfaringsopsamlingen. I kategorien andet indgår blandt andet farverier, garverier og autoværksteder, hvor de typiske forureningsparametre er flygtige kulbrinter. 15

17 Da der på flere af lokaliteterne forekommer flere forureningskilder er det samlede antal registreringer større end antallet af forurenede lokaliteter (200 stk.), der indgår i erfaringsopsamlingen. 5.2 Udførelse af indeklimamålinger Der er registreret data for udførte indeklimamålinger på i alt 144 af de 200 lokaliteter. Indeklimamålingerne omfatter i alt 214 målerunder. De registrerede data viser, at det for kun to af de 214 målerunder specifikt er nævnt i rapporten, at de er udført i overensstemmelse med Bygge- og Boligstyrelsens vejledning /2/. For yderligere tre af målerunderne er der henvist til vejledningen i rapportteksten. Omfanget af målte/registrerede parametre, som indgår i vejledningen, er vist i figur 5.2. Ved 66 % af målingerne er der udført måling af reference-ude, mens der ved 37 % af målingerne er målt/registreret meteorologiske data i forbindelse med målingerne. Kun i meget få tilfælde er der udført måling af reference-inde (6 %) samt gentagelse af målinger i udvalgte målepunkter (13 %). Det skal bemærkes, at oplysningerne om de byggetekniske forhold er registreret ved et relativt større antal indeklimamålinger, end det fremgår af figur 5.2. Dette skyldes, at de byggetekniske forhold kun er registreret én gang, mens der kan være udført flere målerunder. Sammenholdes registreringer af byggetekniske forhold med antallet af lokaliteter fås, at der er registreret byggetekniske forhold i 72 % af målingerne. Det detaljerede omfang af registreringen af de byggetekniske og meteorologiske data er vist i bilag 2. De byggetekniske registreringer, der er rapporteret ved i alt 103 af indeklimamålingerne, omfatter bygningens opførelsesår (76 stk.) og i mindre omfang bygningens indretning (41 stk.). Ved 23 målerunder er der udført målinger af luftskifte, mens trykforskellen mellem bygning og udeluft kun er målt ved tre målerunder (3 stk.). Blandt de meteorologiske data, der omfatter registreringer fra 79 undersøgelser, er de hyppigst registrerede parametre atmosfæretrykket (53 stk.) og temperaturen (46 stk.). 16

18 Antal Reference-ude Reference-inde Gentagne målepunkter 103 Byggetekniske forhold 79 Meteorologiske data Figur 5.2 Omfang af målinger af reference-ude og inde, registrering af byggetekniske forhold og meteorologiske data samt omfang af gentagne målinger i udvalgte målepunkter ved 214 indeklimamålinger udført på 144 lokaliteter Opsamlings- og analysemetoder Fordelingen blandt laboratorie- og feltanalyser ved de udførte indeklimamålinger fremgår af figur 5.3. Det ses, at hovedparten af analyserne er udført i laboratoriet. Prøvetagningen er for størstedelen af laboratorieanalyserne udført ved henholdsvis aktiv opsamling på kulrør eller passiv opsamling på ATD-rør, jf. figur 5.4 og bilag 2. I to tilfælde er der både udført aktiv opsamling på kulrør over en kort periode samt passiv opsamling på ATD-rør over en længere periode. Metoderne aktiv opsamling på kulrør og passiv opsamling på ATD-rør er beskrevet i afsnit 7. Antal Lab. Felt Ikke oplyst Figur 5.3 Fordeling mellem laboratorie- og feltanalyser ved de udførte 214 indeklimamålinger. 17

19 Antal Kulrør ATD-rør Kulrør & ATD-rør Andet Ikke oplyst Figur 5.4 Anvendte prøveopsamlingsmetoder ved de udførte indeklimamålinger (kun laboratorieanalyser). Antal Før År Kulrør ATD-rør Figur 5.5 Anvendelse af kulrør og ATD-rør til prøveopsamling fra før 1996 til Bemærk, at data for 2000 kun omfatter årets seks første måneder. Anvendelsen af henholdsvis kulrør og ATD-rør til prøveopsamling er i figur 5.5 vist for hvert år fra før 1996 til Bemærk, at dataindsamlingen er stoppet i juni Det fremgår af figur 5.5, at anvendelsen af ATD-rør har været stigende i perioden, og at den i 2000 var på niveau med anvendelsen af kulrør. 18

20 5.3 Værdier for reference-ude I det følgende præsenteres registrerede resultater af målinger af baggrundsværdien for udeluft (reference-ude) for TeCE, TCE og 1,1,1-TCA samt for benzen. For de øvrige forureningsparametre er datamaterialet for lille til, at der kan siges noget om det naturlige baggrundsniveau, jf. bilag Reference-ude, TeCE Der er registreret i alt 144 resultater af målinger af reference-ude for TeCE. Resultaterne af målingerne er vist i figur 5.6. Antallet af målinger med indhold af TeCE vises i intervallerne: < 0,25, 0,25 1, 1 6 og > 6 µg/m 3, hvor 6 µg/m 3 svarer til afdampningskriteriet, jf. Miljøstyrelsens datablad for TeCE dateret april Indhold rapporteret som mindre end detektionsgrænsen indgår som indhold svarende til detektionsgrænsen. Resultater, hvor detektionsgrænsen er større end 0,25 µg/m 3 (14 stk.), er udeladt. Dette giver et samlet antal værdier for reference-ude på 130 stk. Det fremgår af figur 5.6, at 10 af værdierne er større 6 µg/m 3. En nærmere gennemgang af rapportmaterialet for disse målinger viser, at på samtlige lokaliteter, hvor der er målt indhold af TeCE, som er større end 6 µg/m 3, var der renseri i drift på måletidspunktet. Indholdet af TeCE i udeluften vurderes for disse lokaliteter at være påvirket af renseridriften. For 109 af målingerne er indholdet af TeCE mindre end 1 µg/m Reference-ude, TCE Der er registreret i alt 141 resultater fra målinger af reference-ude for TCE. Antal resultater af målinger i intervallerne < 0,1, 0,1 1, 1 5 og 5 10 µg/m 3 er vist i figur 5.7. Indhold rapporteret som mindre end detektionsgrænsen, hvor detektionsgrænsen er større end 0,1 µg/m 3, er udeladt. Det giver et samlet antal målinger på 130. Miljøstyrelsens afdampningskriterie for TCE er på 1 µg/m 3 /1/. Ved 125 målinger er der fundet indhold af TCE i udeluften, som er mindre end afdampningskriteriet, og for 60 af disse er indholdet endda mindre end 0,1 µg/m 3. Enkelte målinger ligger over afdampningskriteriet i intervallet 1 10 µg/m 3, men årsagen til det forhøjede indhold af TCE er ikke søgt identificeret. 19

21 Antal < 0,25 0, > 6 TeCE, mikrogram/m 3 Figur 5.6 TeCE. Resultater af 130 målinger af reference-ude. Antal < 0,1 0, TCE, mikrogram/m 3 Figur 5.7 TCE. Resultater af 130 målinger af reference-ude Reference-ude, 1,1,1-TCA Der er registreret i alt 92 resultater fra målinger af reference-ude for 1,1,1-TCA. Resultaterne af målingerne fremgår af figur 5.8, der viser antal målinger med indhold af 1,1,1-TCA i intervallerne < 1, 1 10 og > 10 µg/m 3. Indhold rapporteret som mindre end detektionsgrænsen indgår som indhold svarende til detektionsgrænsen. Resultater, hvor detektionsgrænsen er større end 1 µg/m 3 (28 stk.), er udeladt. Det giver et samlet antal målinger på 64. Ved 49 målinger er der målt indhold af 1,1,1-TCA, som er mindre end 1 µg/m 3. Ved 4 målinger er der fundet indhold, som er større end 10 µg/m 3 (op til 30 µg/m 3 ), men årsagen til det store indhold er ikke søgt identificeret. Der er ikke fastsat noget afdampningskriterie for 1,1,1-TCA. I stedet sammenlignes de målte udeluftværdier for 1,1,1-TCA med B-værdien på 500 µg/m 3 /3/. De målte indhold af 1,1,1-TCA i udeluften er alle mindre end B- værdien. 20

22 Antal < > 10 1,1,1-TCA mikrogram/m 3 4 Figur 5.8 1,1,1-TCA. Resultater af 64 målinger af reference-ude Reference-ude, benzen Der er registreret i alt 99 målinger af reference-ude for benzen. Resultaterne for 63 målinger er vist i figur 5.9. Ved de resterende 36 målinger er der ikke påvist indhold af benzen men resultatet er forkastet da detektionsgrænsen ved målingerne var større end afdampningskriteriet på 0,125 µg/m 3, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1998 /1/. Kun fem af målingerne viste indhold af benzen mindre end afdampningskriteriet. Resten af målingerne ligger meget spredt, nogenlunde ligeligt fordelt i intervallerne 0,125 1 µg/m 3 (25 stk) og 1 5 µg/m 3 (28 stk). Ved 4 målinger er indholdet større end 10 µg/m 3 (op til 70 µg/m 3 ). Antal < 0,125 0, > Benzen, mikrogram/m 3 Figur 5.9 Benzen. Resultater af 63 målinger af reference-ude. 21

23 5.4 Værdier for reference-inde Der er kun registreret resultater fra 6 målinger af reference-inde, som er målt i selvstændige bygninger uden for forurenet område. Datagrundlaget er dermed for lille til at angive det naturlige niveau i indeklimaet. 5.5 Reduktionsfaktorer Reduktionsfaktoren er defineret som forholdet mellem koncentrationen i poreluften under gulv og i indeluften i bygningen. Der er registreret data fra i alt 245 samhørende målinger af poreluftkoncentrationen under gulv og indholdet i indeluften i det overliggende rum. Poreluftmålingerne er udført i dybden indtil 1,0 m under gulv. Fordelingen af målingerne i dybderne 0 0,25, 0,25 0,5 og 0,5 1,0 m under gulv er vist i tabel 5.1, der endvidere viser antallet af de registrerede gulvkonstruktioner. Det fremgår af tabel 5.1, at hovedparten af poreluftmålingerne ( 162 stk.) er udført gennem et uarmeret betongulv. Her skal det bemærkes, at der i kolonnen uarmeret beton kan være indeholdt et antal armerede gulve, fordi det ikke altid kan afgøres hvorvidt gulvet er armeret eller ej, med mindre man har tegninger eller andet, hvor det specifikt fremgår. Boliger har dog som regel uarmerede betongulve, jf. kap Antallet af målinger gennem armerede betongulve udgør 7 stk., mens antallet for trægulve udgør 5 stk. Gruppen andet på i alt 5 stk. omfatter bl.a. lergulv og brosten. Det fremgår endvidere af tabel 5.1, at 13 af poreluftmålingerne er udført uden registrering af dybden, mens 66 stk. er udført uden registrering (rapportering) af gulvkonstruktionen. Måledybde Betongulv m u. gulv Uarmeret Armeret Trægulv Andet Ikke oplyst Antal total 0 0, ,25 0, ,5 1, Ikke oplyst Antal total Tabel 5.1 Antal registrerede poreluftmålinger under gulv fordelt på dybder samt de registrerede gulvkonstruktioner. 22

24 5.5.1 Reduktionsfaktorer, betongulve Ved beregning af reduktionsfaktorerne for betongulve er der forinden foretaget en frasortering af data efter følgende kriterier: Poreluftmålinger i dybder større end 0,5 m under gulv Poreluftværdier, som er mindre end detektionsgrænsen Indeluftværdier under detektionsgrænsen, og hvor denne samtidig er højere end 1/100 af den samhørende poreluftværdi (f.eks. poreluftværdi på 20 µg/m 3 og indeluftværdi >0,5 µg/m 3 ) Data, hvor den beregnede reduktionsfaktor er mindre end 1. Her er indeluftværdien højere end poreluftværdien og må derfor også være påvirket af andre kilder Lave indeluftværdier, som er på niveau med de registrerede udeluftværdier. For TeCE er endvidere frasorteret data fra renserier i drift. De frasorterede data udgør omkring en femtedel af det samlede antal data. Datagrundlaget for TCE og TeCE er efter frasortering på hhv. 68 og 100 samhørende værdier. For de øvrige parametre er datagrundlaget væsentligt mindre (størrelsesordenen 10 stk. samhørende værdier). De beregnede reduktionfaktorer for 1,1,1-TCA, DCE og benzen for betongulve er vist i bilag 2. Der er ved beregningerne ikke skelnet mellem indeluftværdier registreret som målt i krybekælder, kælder eller stue uden kælder. Hvis der for det samme rum er registreret flere værdier i indeluften eller under gulvet, er reduktionsfaktoren enten beregnet på baggrund af de størst målte værdier i både poreluft og indeluft eller på baggrund af målinger udført på samme tidspunkt. De beregnede reduktionsfaktorer for TCE og TeCE fordelt på intervallerne 1 5, 5 10, osv. er vist i henholdsvis figur 5.10 og

25 40 Antal >1000 Uarmeret Armeret Figur 5.10 TCE. Fordeling af 68 reduktionsfaktorer beregnet som forholdet mellem koncentrationer i poreluft under uarmeret og armeret betongulv (målt < 0,5 m u. gulv) og i indeluft. Antal Uarmeret 7 Armeret >1000 Figur 5.11 TeCE. Fordeling af 100 reduktionsfaktorer beregnet som forholdet mellem koncentrationer i poreluft under uarmeret og armeret betongulv (< 0,5 m u. gulv) og i indeluft. Det fremgår af figur 5.10 og 5.11, at der for både TCE og TeCE er en meget stor spredning i de beregnede reduktionsfaktorer, fra 1 5 til større end Et tilsvarende mønster ses for 1,1,1-TCA. DCE og benzen, jf. bilag 2. Reduktionsfaktorerne for de armerede betongulve (4 stk.) er alle over den konservative værdi på 100 som er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7 /1/. For de uarmerede gulve gælder dette kun i 65 % af tilfældene. Dermed er der 35 %, altså lige godt en tredjedel, der ligger under 100. Dette kunne 24

26 umiddelbart give anledning til at tvivle på, hvorvidt værdien er rigtig. Imidlertid er det vigtigt at huske, at værdien kun gælder, hvis en række forudsætninger er opfyldt, bl.a. at der ikke må være synlige revner i gulvet. Det kan således være vanskeligt i alle tilfælde at afgøre, hvorvidt forudsætningerne for at benytte faktoren er tilstede. Det er undersøgt om årsagen til de lave reduktionsfaktorer for de uarmerede betongulve skyldes revner, men der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem registrerede revner og en lav reduktionsfaktor, jf. datagrundlaget i bilag 2. For TeCE er sagsmaterialet for de værdier, der ligger under 100 derfor gennemgået på ny for at se, om det her var muligt at finde en forklaring på de lave reduktionsfaktorer. Det er i alt 34 tilfælde. For fire af målingerne kan den lave reduktionsfaktor skyldes påvirkning fra forurenede bygningsmaterialer fra tidligere eller nærliggende renseridrift eller fra en nærliggende kraftig poreluftforurening, som måske strækker sig ind under en del af det rum, der måles i. I sidstnævnte tilfælde vil den reelle poreluftkoncentration således være større end den, der er benyttet ved beregning af reduktionsfaktoren. For de resterende 30 værdier er det ikke muligt ud fra sagsmaterialet at forklare, hvorfor de er lave. Omkring halvdelen af målingerne i både indeluft og under gulv er dog lavere end afdampningskriteriet. Dermed bliver usikkerheden på selve målingen større, ligesom risikoen for påvirkning af anden forurening øges. Der kan derudover være omstændigheder ved målingerne, som har betydning for reduktionsfaktorens størrelse, men som ikke er beskrevet i sagsmaterialet. F.eks. kan der have været et lavere luftskifte end normalt som følge af lukkede døre/vinduer, eller ventilationsanlæg kan have været slukket før/under målingen. Der kan også have været andre spredningsveje for forureningen end gennem betongulvet, f.eks. gennem afløb, eller der kan have været større revner/utætheder i betonen, der ikke er registreret Reduktionsfaktorer, trægulve For trægulve er der beregnet i alt 6 værdier for reduktionsfaktorer for TCE, TeCE og DCE, bilag 2. Beregningerne er udført efter de samme kriterier som for betongulve. Reduktionsfaktorerne er meget spredte med værdier på mindre end 5 til større end Datagrundlaget er for lille til en yderligere behandling. I kapitlet om modelberegninger er der beskrevet mere om indeklimabidrag fra forureninger under trægulve. 25

27 5.6 Afværgeforanstaltninger og monitering Der er registreret 52 udførte afværgeforanstaltninger gennemført i perioden før 1996 til juni Afværgeforanstaltningerne er gennemført på i alt 49 lokaliteter, hvilket er ca. 25 % i forhold til det samlede antal lokaliteter på 200, der indgår i erfaringsopsamlingen. Antallet af igangsatte afværgeforanstaltninger pr. år er vist i figur Fra 1998 stiger antallet af gennemførte afværgeforanstaltninger, og allerede i juni 2000 er det på niveau med På tre lokaliteter er der gennemført afværgeforanstaltninger i to omgange, f.eks. i to forskellige bygninger. De anvendte afværgemetoder er vist i figur Ofte er der anvendt en kombination af flere afværgemetoder, hvilket medfører, at det samlede antal er meget større end 52. Den hyppigst anvendte metode er ventilation under gulv. Herefter følger gruppen andet, som bl.a. omfatter airsparging og vakuumekstraktion. 20 Antal Før År Figur 5.12 Antal igangsatte afværgeforanstaltninger i perioden før 1996 til Bemærk, at data for 2000 kun omfatter årets første seks måneder. 26

28 Antal Gulvkonstruktion Vent. i beboelse Vent. under gulv Afgravning Andet Figur 5.13 Anvendte metoder ved gennemførelse af 52 afværgeforanstaltninger. Fordelingen på brancher for de 49 lokaliteter er vist i figur Renserier er fortsat den dominerende branche med 28 stk. Herefter følger olie-/benzinsalg med 14 stk., hvilket er en relativ større andel sammenlignet med det antal lokaliteter, der indgår i erfaringsopsamlingen. Bemærk, at det samlede antal er større end 49, idet der på flere lokaliteter er repræsenteret mere end en branche. 40 Antal Renseri Maskinvirksomhed Olie-/- benzindepot Olie-/- benzinsalg Gasværk Andet Figur 5.14 Fordelingen af brancher for de 49 lokaliteter, hvor der er udført afværgeforanstaltninger. 27

29 Omfanget af de udførte undersøgelser, der har dannet grundlag for gennemførelsen af afværgeforanstaltningerne, er vist i figur På hovedparten af de 49 lokaliteter (34 stk.) har undersøgelserne omfattet både indeluft- og poreluftmålinger. På 6 lokaliteter er afværgeforanstaltningerne gennemført på baggrund af poreluftmålinger og i et tilfælde på baggrund af en byggeteknisk gennemgang. Ved den efterfølgende monitering er der ofte udført en kombination af målinger i indeluft, i afkastluft eller dræn under gulv, figur For 11 af de gennemførte afværgeforanstaltninger foreligger der ingen oplysninger om monitering. 50 Antal Indeluftmålinger Inde- + poreluft Kun poreluft Kun byggeteknisk 6 Ingen oplysninger Figur 5.15 Omfang af undersøgelser på 49 lokaliteter, hvor der er udført afværgeforanstaltninger. 30 Antal Indeluft Afkastluft Under gulv Andet Ikke oplyst Figur Omfang af monitering ved 52 gennemførte afværgeforanstaltninger.

30 5.7 Diskussion og konklusion Erfaringsopsamlingen viser, at renserigrunde udgør hovedparten af de lokaliteter, hvor der er udført undersøgelser og afværge af indeklimapåvirkningen fra en jord- eller grundvandsforurening. Herefter følger oplag/salg af olie og benzin. De relevante forureningskomponenter i indeklimaet er dermed chlorerede opløsningsmidler TCE og TeCE samt benzen, der har det laveste afdampningskriterie blandt olie/benzinkomponenter Udførelse af undersøgelser Udførelse af indeklimamålinger er beskrevet i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning fra 1994 /2/. Erfaringsopsamlingen viser, at denne i en vis udstrækning bliver fulgt, idet flere af elementerne fra vejledningen indgår i de udførte indeklimamålinger, f.eks. måling af værdier for reference-ude, registrering af byggetekniske forhold og måling/registrering af meteorologiske data. Der er kun i enkelte tilfælde registeret målinger af reference-inde, men det kan skyldes, at der ved erfaringsopsamlingen kun er registreret målinger udført i selvstændige boliger uden for det forurenede område. Ifølge vejledningen kan reference-inde også udføres i det rum, hvor der forventes den mindste påvirkning fra forureningen. De byggetekniske data omfatter primært bygningens opførelsesår og i mindre omfang bygningens indretning. Ved poreluftmålinger under gulv savnes der i flere tilfælde oplysninger om bygningens gulvkonstruktion, som ikke er rapporteret. Prøveopsamlingsmetoderne til indeluftmålingerne er helt domineret af kulrør og ATD-rør. Før1997 blev alle indeluftmålinger udført med kulrør, men ATDrørene har siden vundet ind på kulrørene, og i 2000 blev der benyttet omtrent lige mange kulrør og ATD-rør. En mulig forklaring på dette kan være, at ATDrørene har en lavere detektionsgrænse end kulrørene, samt at de har været billigere ved store måleserier (prisen på de to slags rør er ikke længere markant forskellig). En anden forklaring kan være, at der ved ATD-rørene typisk anvendes passiv opsamling med en opsamlingstid på 2-3 uger. Derved opnås værdier, der repræsenterer middelværdien i modsætning til aktiv opsamling over 1-2 timer, hvor det målte indhold kan være enten minimum- eller maksimumværdier Værdier for reference-ude For de chlorerede opløsningsmidler TCE og TeCE er der registreret mere end 100 værdier for reference-ude. For TCE er 96 % af værdierne mindre end afdampningskriteriet på 1 µg/m 3. For TeCE er mere end 92 % under 29

31 afdampningskriteriet på 6 µg/m 3. Enkelte målinger ligger over afdampningskriteriet, men det vurderes i alle tilfælde at skyldes påvirkning fra eksisterende renseridrift. For 1,1,1-TCA (1,1,1-trichlorethan) er antallet af registrerede data på 64 stk., og samtlige værdier ligger under B-værdien på 500 µg/m 3. Denne værdi benyttes som sammenligningsgrundlag, idet der ikke er fastsat et afdampningskriterium for stoffet. Der er en stor spredning i værdierne for benzen, men samtlige værdier ligger over afdampningskriteriet på 0,125 µg/m 3. Det vurderes at skyldes påvirkning fra øvrige kilder, specielt trafik. Fyns Amt har i 1998 udført monitering af luftkvaliteten for indhold af benzen, toluen etylbenzen og xylener /4/. Ved moniteringen blev der fundet benzenindhold på 0,77 7,84 µg/m 3 i byområde og 0,21 2,27 µg/m 3 i landområde Reduktionsfaktorer Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 /1/ kan man forvente en reduktionsfaktor for transport af forurening gennem et betongulv uden synlige revner på mindst 100. Det betyder, at indholdet af forurenende stoffer i indeluften mindst er en faktor 100 mindre end i poreluften under gulv. Erfaringsopsamlingen viser, at størstedelen af de registrerede poreluftmålinger er udført under gulv af uarmeret beton. Kategorien uarmeret beton kan dog indeholde gulve af armeret beton, idet et gulv kun er registreret som armeret, hvis det specifikt er angivet i sagsmaterialet. Der er en meget stor spredning i de beregnede reduktionsfaktorer for transport af TCE og TeCE gennem uarmeret beton, fra mindre end 5 til større end Hovedparten af reduktionsfaktorerne (ca. 65 %) er større end 100, hvilket betyder, at 35 % ligger under. Der ses ingen sammenhæng mellem lave reduktionsfaktorer og registrerede revner i betongulvet. Det er søgt at finde en forklaring på de lave reduktionsfaktorer (< 100) ved en yderligere gennemgang af sagsmaterialet for TeCE. Enkelte kunne forklares med påvirkning fra nærliggende kraftig forurening eller forurenede bygningsmaterialer. Omkring halvdelen af indeluftværdierne er lave og mindre end Miljøstyrelsens afdampningskriterie. På grund af de lave indhold øges både usikkerheden på målingerne og risikoen for påvirkning fra andre kilder under målingen. Dette kan også være en del af forklaringen. De resterende lave reduktionsfaktorer kan enten skyldes, at forureningen har fundet andre spredningsveje end gennem gulvet, f.eks. gennem afløb eller gennem revner eller andre utætheder i betongulvet, som ikke er rapporteret ved undersøgelsen. Desuden kan målingerne være udført ved unormalt lavt luftskifte, f. eks. aflukkede lokaler eller afbrudt ventilationsanlæg. Disse forhold er ikke registreret ved erfaringsopsamlingen. 30

32 De beregnede reduktionsfaktorer for de armerede betongulve er alle større end 100. For trægulve er antallet af data meget begrænset (6 stk.), og de beregnede reduktionsfaktorer varierer fra mindre end 5 til større end 100. Den store variation kan her skyldes, at det for trægulve har stor betydning, hvordan målingen under gulv er udført. Den kan f.eks. enten være udført i et hulrum under gulvet med risiko for påvirkning fra indeluften som følge af utætheder i gulvet, eller den kan være udført i jordlag under gulvet, hvilket vil øge reduktionsfaktoren Udførelse af afværgeforanstaltninger På størstedelen af de lokaliteter, hvor der er udført afværgeforanstaltninger har de forudgående undersøgelser omfattet både indeluftmålinger og poreluftmålinger under gulv. Kun i enkelte tilfælde er afværgeforanstaltningerne alene baseret på poreluftmålinger uden for bygningen eller en byggeteknisk gennemgang. Afværgeforanstaltningerne er ofte udført som en kombination af flere metoder. 31

33 32

34 6. Udførelse af modelberegninger I Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 /1/ er der beskrevet en model, som kan anvendes til beregning af indeklimabidraget fra en forurening i jord, grundvand eller poreluft. Modellen, der også kaldes Jagg-modellen /5/, er baseret på: at der er ligevægt mellem de tre faser jord, vand og luft, at transporten gennem jordlagene alene er diffusiv og at transporten gennem gulvet er både diffusiv og konvektiv. Modellen forudsætter en gulvkonstruktion af beton. I det følgende udføres modelberegninger ved forskellige gulvkonstruktioner: Gulve af armeret beton Gulve af uarmeret beton (to forskellige betontyper) Trægulve. Endvidere gives forslag til anvendelse af modellen ved beregning af indeklimabidraget gennem etageadskillelse af beton med udvendig trappe. Ved beregningerne er trichlorethylen valgt som forureningsparameter. Der er i afsnittet kun behandlet betonparametre. I JAGG-modellen indgår en række andre parametre, som ligeledes kan have betydning for indeklimabidraget. De er beskrevet indgående i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7 fra 1998 /1/. Som grundlag for fastlæggelse af bygningsparametrene i de udførte modelberegninger er der indledningsvist givet en beskrivelse af tidligere anvendte gulvkonstruktioner og betonsammensætninger. 6.1 Gulvkonstruktioner Beskrivelsen af de anvendte gulvkonstruktioner tager udgangspunkt i tidligere byggeregulativer mv Før I perioden før er husene oftest bygget med kælder eller krybekælder. Herover blev der typisk udlagt trægulv. Hvis der er en stor udluftning i krybekælderen, vil en evt. påvirkning i indeklimaet i stueetagen blive reduceret betydeligt. 33

35 Ved huse uden kælder/krybekælder blev muldlaget inden for fundamenterne bortgravet. Herefter er der udlagt et betonlag (klaplag) eller alene udlagt trægulv. Hulrummet under gulvet er ofte udluftet, hvilket ses som små riste i kant af fundament. Udluftningen er sjældent tilstrækkelig til, at en eventuel indeklimapåvirkning kan udelukkes. Etagebygninger er næsten altid opført med kælder. Kælderen er støbt eller muret, mens etageadskillelserne er udført af træ. Før ca er kældervæggene udført som murværk. Herefter blev det mere almindeligt at udføre betonstøbte ydervægge, jf. BPS-publikation, 1991 /6/. Etageadskillelser er i langt overvejende grad udført i træ med indskud af ler (brandsikring) Efter ca Efter ca blev flere huse opført uden kælder og efter forskellige anvisninger på gulvkonstruktioner, f.eks. som beskrevet i SBI-anvisning fra 1969 /7/: Trægulv på strøer Letbeton over betonplade Trykfast isolering over betonplade Isolering under betonplade Plade udstøbt af letbeton. I alle konstruktioner indgår en fugtspærre og 8 10 cm betonplade eller plade af min. 12 cm letbeton. Ved trægulve foreskrives en fugtspærre af asfaltpap eller polyethylenfilm. Under vinylgulve og lignende foreskrives støbeasfalt eller andet fugtbestandigt materiale. Flere af de anvendte materialer for fugtspærrer har karakter af en diffusionshæmmende membran for vanddamp, men de er næppe udlagt, så de er tætte, og er dermed uden væsentlig betydning for eventuel indeklimapåvirkning. Eksempler på gulvkonstruktioner er skitseret i figur 6.1. For type A og B udgør betongulvet den væsentligste hindring for transport af forurening til indeklimaet. Bemærk, at der for type B er risiko for spredning via hulmuren. I type C består gulvkonstruktionen nederst af et klaplag. Over klaplaget er der jernbeton (armeret beton), hvorpå der er udlagt et trægulv. Det begrænsende lag for transporten er i dette tilfælde det armerede betonlag. For trægulvet i type D er det begrænsende lag det underliggende klaplag. Eventuel udluftning i krybekælderen i type C og D vil begrænse indeklimapåvirkningen. Gulvkonstruktioner af type B er sjældne. Etageadskillelser kan enten være udført af træ eller af armeret beton. 34

36 A B C D Figur 6.1 Eksempler på skitser af gulvkonstruktioner, jf. Kompendium i husbygningsteknik fra 1964 /8/ A: Betongulv direkte på jord B: Betongulv direkte på jord C: Betongulv over krybekælder D: Trægulv over krybekælder. 6.2 Revner i betongulve Modellen forudsiger, at den parameter, der har størst betydning for den konvektive stoftransport gennem et betongulv er revnevidden, w. Revnevidden indgår i beregningen i 3. potens, jf. tabel 6.1, mens revnelængden, l tot og trykforskellen P indgår lineært. 35

37 Q b 3 ltot w P = 12 µ h b Q b = konvektiv stoftransport l tot = total revnelænge w = revnevidden P = trykforskellen over betongulvet h b = tykkelsen af betongulvet µ = dynamisk viskositet Tabel 6.1 Formel til beregning af konvektiv stoftransport, jf. Jagg-modellen /5/. Revnerne opstår, når betonen hærder, hvilket er en proces der forløber over flere år. De kaldes også svindrevner. Revnernes omfang er bestemt af betonkvaliteten (cement- og vandindhold), eventuel armering samt betonfladens areal Betonkvaliteter Tidligere bygningsreglementer fra 1961 og 1972 /9,10/ foreskriver anvendelse af beton i følgende blandingsforhold mellem cement, sand og sten (vol.): Kvalitet I: 1:5:8 Kvalitet II: 1:3:5. I SBI-anvisninger fra 1977 og 1998 /11,12/ anvendes de nuværende betegnelser/blandingsforhold mellem cement, sand og sten (vol.): Beton 5: 1:4:7 Beton 10: 1:3:5 Beton 15: 1:2:3. Betontyperne kvalitet I og beton 5 har karakter af en beton, der også kaldes klaplag. Betongulve i boliger støbes normalt uden armering. Ved krav om større bæreevne, ved gulve med underliggende hulrum eller i etageadskillelser anvendes armeret beton. Der findes ifølge DS-411 /13/ 3 klasser af armeret beton, hvor passiv miljøklasse er den type der anvendes i boliger. Den anvendte betontype kan være beskrevet på bygningstegningerne. 36

38 6.2.2 Svindrevner I uarmeret beton vil der dannes få, men ofte meget grove revner. En armering vil ikke forhindre revnedannelsen. Tværtimod vil armeringen forårsage spændinger og derved fremme revnedannelsen i en beton, der ellers kan svinde frit, Beton-bogen, 1986 /14/. Armeringen medfører en væsentlig bedre fordeling af revnerne, hvorved revneantallet øges, mens revnevidden mindskes. Omfanget af svindrevnerne afhænger af følgende forhold: Omgivelsernes relative fugtighed (RF) Betonens cementindhold (CM) Forholdet mellem vand- og cementindhold (v/c) Betontykkelsen (h b ) Betonpladens alder (svindtiden t s ). I tabel 6.1 er vist beregnede værdier af svindet, ε s, for forskellige betontyper: Armeret beton, passiv miljøklasse Uarmeret beton, beton 10 Uarmeret beton, klaplag. Beregningerne er udført jf. Miljøstyrelsens vejledning /1/ og med baggrund i betondata fra Teknisk Ståbi, 1986 /15/. Der er regnet med en betonalder på 20 år. Detaljer for beregningerne fremgår af bilag 3. Det fremgår af tabel 6.1, at svindet er størst for klaplag, der også har det største vand-/cementforhold. Cementindhol d kg/m 3 Vand/cementforhold, v/c Svind, ε s Armeret beton 260 0,69 0,033 Beton ,82 0,038 Klaplag af beton 165 1,1 0,047 % Tabel 6.1 Beregning af svind for armeret, uarmeret beton samt klaplag i et almindeligt parcelhus, jf. Miljøstyrelsens vejledning. Beregningerne er udført for en 20 år gammel beton. Betondata er baseret på Teknisk Ståbi, 1986 /15/. 37

39 6.2.3 Beregning af revnevidder/-længder For armeret beton kan svindrevnernes vidde og længde beregnes ud fra data for betonsammensætningen og armeringen. For uarmeret beton, Beton 10 og klaplag, må revnestørrelsen skønnes eller måles. Erfaringer viser, at revner langs et fundament typisk har en afstand på ca. 10 m, hvilket derfor også må antages at være afstanden mellem revnerne i betongulvet. For et almindeligt parcelhus på ca. 10 x 10 m 2 betyder det, at svindrevnerne vil forekomme langs fundamentkanten, hvor de ofte vil være skjult af fejelister o. lign. Når revnerne forekommer langs fundamentkanten svarer den totale revnelængde til omkredsen af betonfladen, og revnevidden kan beregnes på baggrund af det totale svind, tabel 6.1. I tabel 6.2 er vist beregnede værdier af revnevidde- og længder for et gulv på 10 m x 10 m, jf. ovenstående. For armeret beton er anvendt de samme data for armeringen som oplyst i Miljøstyrelsens vejledning /1/. Yderligere data fra beregningerne fremgår af bilag 3. Revnevidde, w mm Revnelængde, l tot m Armeret beton 0, Beton 10 0,95 40 Klaplag af beton 1,2 40 Tabel 6.2 Beregnede værdier af revnevidde og længde for armeret og uarmeret beton, Beton 10 og klaplag for et 10 x 10 m 2 gulv Øvrige betonrevner mv. Der kan opstå større revner i beton af andre årsager end svind, f. eks. hvis støbningen ikke har været udført korrekt, hvis der ikke er anvendt en betonkvalitet med en tilstrækkelig styrke, eller hvis bygningen har sat sig. Kortlægning af større betonrevner sker på baggrund af en besigtigelse af bygningen. Ved besigtigelsen registreres endvidere eventuelle utætheder ved rørgennemføringer mv., som kan være en transportvej for forureningen. Hvis betonpladen er skjult af f.eks. parketgulv, linoleum, tæpper eller lignende må forekomsten af større betonrevner skønnes på baggrund af bygningens generelle tilstand. 38

40 6.2.5 Opmåling af betonrevner Der findes forskellige metoder til registrering/opmåling af revner, jf. vejledning fra Bygge- og Boligstyrelsen om lufttæthed i bygningskonstruktioner /16/. Heraf kan nævnes: søgerblad og søgetråd til opmåling af revnedybde, konisk dorn til opmåling af revnebredde, optisk revneviddemåler, lup eller mikroskop med indlagte måleskalaer, spejl, lygte, lup mv. (anvendes ved svært tilgængelige steder), røgampuller til sporing af utætheder med lufttransport og sporgas til registrering af lufttransport mellem rum, f.eks. etageadskillelser. 6.3 Indeklimabidrag, betongulve Med udgangspunkt i de beskrevne betonsammensætninger og beregnede revnedimensioner, tabel 6.1 og 6.2, er indeklimabidraget (C k ) og reduktionsfaktoren (C p /C k ) beregnet for en forurening med trichlorethylen på 300 µg/m 3 i poreluften 0,2 m under gulv. De anvendte bygningsparametre fremgår af tabel 6.3, mens resultaterne fremgår af tabel 6.4. Detaljer for beregningerne fremgår af bilag 3. Bygningsparametre Længde, L l Bredde, L b Loftshøjde, L h 10 m 10 m 2,3 m Luftskifte, L s 0,3 h -1 Trykforskel, P 5 Pa Tabel 6.3 Størrelsen af anvendte bygningsparametre ved beregning af indeklimabidrag for betongulve. Poreluft, C L mg/m 3 Indeklimabidrag, C k mg/m 3 Reduktionsfaktor, C p /C k Armeret beton 0,3 0, Beton 10 0,3 0, Klaplag af beton 0,3 0, Tabel 6.4 Beregnede indeklimabidrag og reduktionsfaktorer for armeret og uarmeret beton, Beton 10 og betonklaplag ved en poreluftkoncentration med TCE på 0,3 mg/m 3 i sand 0,2 m under gulv. Detaljer for beregningerne fremgår af bilag 3. 39

41 For armeret beton beregnes en reduktionsfaktor på 160, hvilket er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning /1/. For de uarmerede betontyper, Beton 10 og klaplag, beregnes en reduktionsfaktor på henholdsvis 51 og 50, betonsammensætningens indflydelse på indeklimabidraget er dermed minimal. Sammenlignet med Miljøstyrelsens konservative værdi på 100 /1/ synes de beregnede reduktionsfaktorer for uarmeret beton på ca. 50 at være urealistisk lave. At de bliver så lave kan skyldes, at de værdier for revnevidder, der er benyttet i beregningerne er højere end forudsat i Miljøstyrelsens vejledning /1/. Modellen forudsiger, at revnevidden har størst indflydelse på værdien, da den indgår i 3. potens. I de viste eksempler med uarmerede betontyper ligger de beregnede værdier for revnevidder omkring 1 mm. Dermed får de parametre, der indgår lineært lige så stor betydning. En halvering af trykfaldet over gulv fra 5 Pa, som er benyttet ved beregningerne, til 2,5 Pa vil således få reduktionsfaktoren til at stige med en faktor 2 og dermed blive på ca Der foreligger erfaringer for værdier af trykfald målt over betongulve på 1-5 Pa. Eksemplet viser, at det er meget vigtigt at forholde sig kritisk til de værdier, der benyttes i modellen. 6.4 Indeklimabidrag, trægulve For trægulve er der ingen væsentlig reduktion af poreluftkoncentrationen ved transport gennem gulvet. Derfor vil poreluftmålinger typisk være udført i det underliggende jordlag for at undgå påvirkning af falsk luft fra det overliggende rum. Beregningen af indeklimabidraget ved transport gennem et trægulv kan dermed udføres ved at beregne den diffusive transport op gennem jordlaget med efterfølgende opblanding i indeluften. Reduktionen forudsættes dermed udelukkende at ske i jordlaget. Ved en forurening med trichlorethylen på 0,3 mg/m 3 målt 0,2 m under gulv (i sand) i en 10 x 10 m 2 bygning med en loftshøjde på 2,3 m og et luftskifte på 0,3 h -1 beregnes en reduktionsfaktor på Indeklimabidrag, etageadskillelser Ved etageadskillelser med indvendig trappe vil luftskiftet mellem de to etager være afhængig af de konkrete forhold, og det anbefales derfor at udføre målinger heraf. Indledningsvis kan indeklimabidraget til stueetagen beregnes uden hensyn til den videre transport til 1.sal, da dette altid vil give overestimerede bidrag. 40

42 Hvis der ikke er direkte adgang mellem etagerne, f.eks. mellem kælderen og stueetagen, skal ventilationsforholdene undersøges nærmere for at kunne vurdere trykforholdene i bygningen og dermed det konvektive indeklimabidrag. Der vil altid være et diffusivt bidrag. Passiv ventilation i kælder og stueetage Når der både er passiv ventilation i kælder og stueetage, må det forventes, at der er et konvektivt bidrag til kælderen, men ikke til stueetagen, hvor der ikke er nogen trykforskel over betongulvet. Til stueetagen er der således alene et diffusivt bidrag. Aktiv ventilation i kælder og passiv ventilation i stueetage Ved aktiv ventilation i kælderen er både luftskiftet og trykfaldet over kælderens betongulv større. Herved bliver det konvektive bidrag til kælderen større, men da luftskiftet er endnu større bliver koncentrationen mindre i kælderen end ved passiv ventilation. Da der er aktiv ventilation i kælderen og passiv ventilation i stueetagen er trykgradienten nedadrettet. Der er intet konvektivt bidrag til stueetagen. Aktiv ventilation i stueetage og passiv ventilation i kælder Ved aktiv ventilation i stueetagen må det forventes, at der både er et trykfald over kældergulvet og betongulvet til stueetagen. Der er således både et konvektivt bidrag til kælderen og stueetagen. Aktiv ventilation i kælder og stueetage Når der er aktiv ventilation i både kælder og stueetagen, er trykfaldet over betongulvet styret af størrelsen af luftudskiftningen. Hvis der er udført målinger af luftskiftet, må det som udgangspunkt forventes, at hvis luftskiftet er større i kælderen end i stueetagen, er der ikke et trykfald over stueetagens betongulv og dermed heller ikke noget konvektivt bidrag til stueetagen. Omvendt må det forventes, at hvis luftskiftet er større i stuen end i kælderen, er der et konvektivt bidrag til stueetagen. Som hovedregel skal der udføres målinger af trykforskelle over betondækket, hvis der er aktiv ventilation i et eller flere rum for at få en mere præcis estimering af det konvektive bidrag. Etageadskillelse med indvendig trappe For etageadskillelser med indvendig trappe afhænger transporten til overetagen af de aktuelle bygningsforhold, herunder trappens placering i bygningen, og om etageadskillelsen er af træ eller beton. Indeklimabidraget til den nederste etage kan konservativt beregnes ved at eliminere trappen og den overliggende etage. Herved beregnes værdier, som er større end den reelle værdi, da der ikke tages hensyn til transport til overetagen. Bidraget til overetagen kan beregnes ved at forudsætte, at der ikke sker nogen reduktion ved transport gennem 41

43 etageadskillelsen. Hermed får trappen ingen betydning, og indeklimabidraget kan beregnes ved at betragte de to etager som én. Etageadskillelse med trappeopgang I byggeri med trappeopgange afhænger transporten mellem de to etager af, om der er etageadskillelse af træ eller beton. Hvis etageadskillelsen er af træ, vil transporten gennem gulvet formentlig være dominerende i forhold til transporten via opgangen. Ved etageadskillelse af beton kan det ikke udelukkes, at bidraget fra trappeopgangen kan blive dominerende. 6.6 Konklusioner For modelberegningerne for armeret betongulv bliver den beregnede reduktionsfaktor større end den konservative faktor på 100 i Miljøstyrelsens vejledning. For de to typer uarmeret betongulv beregnes reduktionsfaktorer på ca. 50. Ved uarmeret beton sker revnedannelsen som enkelte større revner, mens den for armeret beton sker som en masse små revner. De lavere reduktionsfaktorer for uarmeret beton skyldes, at revnebredden har en meget stor indflydelse på det beregnede indeklimabidrag (3. potens). Ved erfaringsopsamlingen blev der på baggrund af de registrerede målinger beregnet reduktionsfaktorer for uarmeret beton, som i ca. 65 % af tilfældene var større end 100. Ved modelberegningerne er der anvendt en trykforskel over gulv på 5 Pa. Det er den værdi der som standard anvendes i Miljøstyrelsens Jaggmodel. Trykforskellen over betongulvet afhænger dels af om der er revner i betonen, og størrelsen af disse revner, dels af de meteorologiske forhold. Erfaringsmæssigt ligger trykforskellen over betongulve mellem 1 og 5 Pa. Specielt for uarmerede betongulve er det rimeligt at antage, at trykforskellen vil være mindre fordi revnerne er større. En mindre trykforskel vil øge reduktionsfaktoren. For trægulve er der formentlig ingen væsentlig reduktion ved transporten gennem selve gulvet. Reduktionsfaktoren er derfor beregnet som forholdet mellem poreluftkoncentration 0,2 m nede i et underliggende sandlag og indeluftkoncentrationen. Ved denne metode beregnes en reduktionsfaktor på ca. 50. Datagrundlaget fra erfaringsopsamlingen er for lille til at sige noget om reduktionsfaktoren for trægulve. 42

44 7. Udførelse af indeklimamålinger Der findes på nuværende tidspunkt ingen standarder for udførelse af indeklimamålinger på forurenede lokaliteter, men en generel ISO/DIS standard er under udarbejdelse /17/. I Bygge- og Boligstyrelsens vejledning fra 1994 /2/ er der givet anvisninger på udførelse af indeklimamålinger på forurenede grunde. Miljøstyrelsen anbefaler, at vejledningen benyttes /1/. Den gennemførte erfaringsopsamling viser, at vejledningen kun delvist bliver fulgt, og at der er store variationer i omfanget af de udførte målinger. Variationerne vanskeliggør beslutningsprocessen i forbindelse med vurdering af den enkelte konkrete sag og nedsætter sammenligneligheden mellem sager. Ensartethed i udførelsen er væsentlig, fordi måleresultaterne kan have betydelige konsekvenser. I det følgende gives detaljerede anvisninger på gennemførelse af indeklimamålinger på forurenede lokaliteter, herunder kvalitetssikring af målingerne. Anvisningerne knytter sig til forberedelsen, udførelsen og rapporteringen af målingerne i kildeområdet. For indeklimamålinger i ydre områder af forureningsfanen kan måleprogrammet reduceres. Anvisningerne omfatter følgende letflygtige forureningskomponenter: Benzen, toluen, ethylbenzen og xylener, BTEX Trichlorethylen, TCE og tetrachlorethylen, TeCE Nedbrydningsprodukter fra ovennævnte chlorerede opløsningsmidler (vinylchlorid og dichlorethylener, DCE) Total kulbrinter (TVOC). 7.1 Forberedelse I forberedelsesfasen inden igangsætning af indeklimamålingerne tages en række beslutninger, som påvirker valg af metode, måleperioder, måleomfang m.m. 43

45 Følgende forhold bør således være afklaret før en måling igangsættes: Bygningsmæssige forhold Forekommende forureninger Relevante vurderingskriterier (metodens formål) Ønskede detektionsgrænser Forventelige koncentrationer Antal målepositioner Placering af målepositioner Valg af referencepositioner Måleperiode Metodevalg Ønskede klimatiske forhold under målingen Behov for supplerende målinger (luftskifte, trykdifferens). I bilag 4 er vedlagt et eksempel på en checkliste, som kan anvendes i forbindelse med planlægningen Bygningen Det forudsættes, at grundens historik er klarlagt tidligere i undersøgelsesforløbet. Ved forberedelsen af indeklimamålingen registreres en række forhold ved bygningen. Forholdene har betydning for planlægningen og gennemførelsen af målingerne. Følgende forhold bør således være afklaret: Bygningens indretning (bygningstegninger) Forureningens udbredelse under bygningen Bygningens tidligere og nuværende anvendelse Bygningens ventilationsforhold Øvrige forureningskilder, f. eks. interferens fra trafik og industri Andre spredningsveje for forureningen, f. eks hulrum i/under bygningen Forekomst af interne kilder i bygningen. Bygningstegninger og oplysninger om tidligere anvendelse kan eventuelt fremskaffes via kommunen. Information om tidligere anvendelse kan f.eks. indhentes ved interview af beboere eller tidligere ejere. Oplysninger om den tidligere anvendelse kan være vigtige ved vurdering af, om måleresultater skal tilskrives en afdampning fra jorden, eller om der kan være tale om kilder i bygningen. Oplysninger om forureningens udbredelse (f.eks. undersøgelsesrapporter) fremgår af den forudgående risikovurdering. 44

46 Ved forberedelsen af målingen skal man være opmærksom på, om krybe-kælder, kloaksystemer, ingeniørgange, installationsskakter, hulrum i vægge eller lignende udgør en mulighed for transport af forureningen ind i bygningen. Trafik og nærliggende industri kan påvirke baggrundskoncentrationen i området. Specielt placeringen af reference-ude er afhængige heraf. I indeluften kan f.eks. nyrenset tøj påvirke målingerne Forureningens sammensætning Det forudsættes i denne vejledning, at der forud for beslutningen om udførelse af indeklimamålinger foreligger resultater fra tidligere undersøgelser, der har fastlagt de forekommende forureningskomponenter. Ved forureninger med TCE og TeCE kan der forekomme nedbrydningsprodukter fra disse stoffer. Nedbrydningsprodukterne vil ikke nødvendigvis fremgå af de gennemførte jord- og vandanalyser. Ved biologisk nedbrydning under anaerobe forhold omdannes TeCE via TCE i første omgang DCE og siden vinylchlorid, jf. Miljøstyrelsens projekt om kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand /18/. Ved planlægning af måleprogrammer, der omfatter chlorerede opløsningsmidler, skal der derfor tages hensyn til en mulig forekomst af nedbrydningsprodukterne som nævnt overfor. Dette har betydning for såvel metodevalg som måleperiode Detektionsgrænser For at få en sikkerhedsmargen til afdampningskriteriet bør detektionsgrænserne maksimalt udgøre 1/10 af afdampningskriteriet, jf. Miljøstyrelsens vejledning /1/. Dette kan imidlertid være vanskeligt at opnå for enkelte komponenter (bl.a. vinylchlorid) Forventelige koncentrationer Da målinger i indeklimaet normalt planlægges med det formål at opnå meget lave detektionsgrænser, er der en risiko for, at metodernes kapacitetsområde overskrides, hvis der optræder høje koncentrationer. Det er derfor af betydning at forsøge at indhente oplysninger om forventelige koncentrationer inden målingerne startes. De informationer om potentielle koncentrationsniveauer, som er estimeret i de forudgående faser i risikovurderingen, kan indgå i overvejelserne om de forventelige koncentrationer. 45

47 7.1.5 Antal og placering af målesteder Antal og placering af målestederne fastlægges i henhold til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning /2/, som anfører følgende målesteder: Hvor den største koncentration i bygningen kan forventes På det sted i samme bygning, hvor der er mindst/ingen risiko for påvirkning fra jordforureningen (reference-inde) Reference-ude. Ifølge vejledningen bør der udtages tre eller flere prøver hvert sted, og der bør udføres flere målerunder, fordi variationer i bl.a. meteorologiske forhold kan påvirke resultatet. Økonomiske, tidsmæssige eller andre forhold kan gøre, at det anførte omfang ikke ønskes gennemført. Som minimum bør der foretages måling i det potentielt mest forurenede lokale samt i udeluften. Hvis der er usikkerhed om forureningens udbredelse under bygningen, og det potentielt mest forurenede lokale derfor ikke kan udpeges med rimelig sikkerhed, bør der tages prøver i flere rum. Der bør hvert sted udtages mindst to prøver for at opnå en vis sikkerhed for at kunne identificere tilfældigt afvigende resultater. Hvis der konstateres væsentlige afvigelser, som også har konsekvens for vurderingen af resultaterne, bør årsagen til variationen søges fundet. Hvis det ikke er muligt, kan det være nødvendigt at gentage målingen. Indeklimamålingen Placeringen af indeklimamålingen foretages ud fra viden om forureningens udbredelse under bygningen. Normalt vil de potentielt mest belastede rum være at finde i stueetagen eller i en eventuel kælder. Rummet bør samtidigt være repræsentativt for brugen af bygningen. I en bolig bør f.eks. soveværelse, stue eller køkken foretrækkes frem for toilet eller små gangarealer. Til fastlæggelse af forureningens spredningsveje kan det dog være hensigtsmæssigt at måle i mindre rum med kloakafløb eller rørgennemføringer samt i samlebrønde. Referencepositioner For såvel BTEX er som chlorerede opløsningsmidler er der risiko for, at baggrundsbelastningen ligger på samme niveau eller højere end afdampningskriteriet som følge af bidrag fra byggematerialer, aktivitet, udeluft etc. Ved overskridelse af afdampningskriteriet er det foruden kendskab til poreluftkoncentrationen også nødvendigt at have såvel reference-ude som reference-inde repræsenteret for at kunne vurdere, om de målte 46

48 indeklimakoncentrationer skyldes jordforureningen, eller om der er tale om bidrag fra andre kilder. Reference-inde placeres, hvor der vurderes ikke at være risiko for påvirkning fra jordforureningen. Det er oftest umuligt på forhånd at udpege et uforurenet rum i en bygning, fordi forureningen kan spredes via eller langs rørsystemer, under bygningen eller via utætte etageadskillelser, trappetårne etc. inde i bygningen. Målingen af reference-inde må derfor ofte udelades. Reference-ude skal placeres således, at den er mest repræsentativ i forhold til den påvirkning i bygningen, der skyldes påvirkning fra udeluften. Hvis der forekommer jordforurening med et omfang, der kan påvirke udeluften, eller hvis bygningen er placeret umiddelbart op ad stærkt trafikerede veje eller i umiddelbar nærhed af en forurenende industri, kan det være nødvendigt med flere målesteder for reference-ude omkring bygningen Måleperiode og tidspunkt Der bør tilstræbes at gøre måleperioden så lang som praktisk mulig for at undgå at tilfældige kortvarige variationer får væsentlig betydning. Måleperioden ved vurdering af gennemsnitsværdier bør være minimum 1 døgn, jf. Bygge- og Boligstyrelsens vejledning /2/. Ved valg af kortere måleperioder skal man være opmærksom på risikoen for tidsvariationen og dermed repræsentativiteten af målingen. Dag-til-dag-variationen vil primært være bestemt af brugen af lokalerne (udluftning) og af den passive ventilering af huset. Den passive ventilering afhænger af temperatur-, vind- og trykforhold. Passive måleteknikker muliggør meget lange måleperioder (uger), hvorved døgnvariationerne elimineres, og der måles en gennemsnitskoncentration for måleperioden. Disse teknikker kan derfor med fordel anvendes ved indeklimamålinger i forbindelse med jordforureninger Målemetoder Måling af BTEX er og chlorerede opløsningsmidler i de relevante indeklimakoncentrationer kan kun foregå ved opsamling (opkoncentrering) på adsorbenter og efterfølgende laboratorieanalyse (integrerende metoder). De nuværende direkte visende målemetoder, som f.eks. kunne bruges til feltmålinger, giver ikke tilstrækkelig følsomhed eller selektivitet til at kunne anvendes som dokumentation i relation til afdampningskriterier. Integrerende målemetoder kan opdeles i aktive og passive (diffusive) teknikker. Ved måling med aktiv opsamling suges en kendt luftmængde gennem adsorbenten, figur 7.1. Ved den efterfølgende laboratorieanalyse bestemmes 47

49 indholdet af forureningen i opsamlingsmaterialet. Udfra indholdet i opsamlingsmaterialet og den opsamlede luftmængde beregnes gennemsnitskoncentrationen i måleperioden. Passive teknikker beror på diffusiv transport af forureningen hen mod adsorbenten (monitoren). Diffusionens størrelse er en funktion af koncentrationsforskel, længde og tværsnitsareal af monitoren samt den stofspecifikke diffusionskonstant, figur 7.2. Analytisk skelnes mellem væskedesorption (ekstraktion af prøvematerialet med en væske, typisk et organisk opløsningsmiddel) og termisk desorption, hvor stofferne frigøres fra opsamlingsmateriale v.h.a varme. I nedenstående tabel er kulrør anvendt som eksempel på væskedesorption, mens ATD-teknikken betjener sig af termisk desorption. Fordele og ulemper er sammenfattet i tabel 7.1. A d so rp tionsrør Flow Pum pe Figur 7.1 Aktiv prøvetagning (med pumpe). 48

50 Figur 7.2 Diffusion. Fordele Aktiv teknik - kulrør Korte måleperioder (1-4 timer) Re-analyse mulig Akkrediteret prøvetagning og analyse for alle parametre Aktiv teknik- ATD Meget kort måleperioder (minutter) Passiv teknik - aktivt kul Passiv teknik - ATD Re-analyse mulig Kræver ikke pumper Meget stor følsomhed Kræver ikke pumper Ulemper Kræver pumper Vanskelig at bruge ved lange måleperioder (uger) Kræver pumper Re-analyse ikke mulig Stor risiko for kontaminering Nedbrydningsprodukter ikke akkrediteret Dårligere detektionsgrænser end tilsvarende passiv ATD- teknik Ikke akkrediteret Re-analyse ikke mulig Stor risiko for kontaminering Nedbrydningsprodukter er ikke akkrediteret Tabel 7.1 Fordele og ulemper ved aktive og passive målemetoder. Aktive teknikker BTEX er og totalkulbrinter opsamles på enten aktivt kul, tenax TA eller tenax GT mens chlorerede forbindelser opsamles på enten aktivt kul eller chromosorb 106. Kulmonitorer analyseres ved væskedesorption, medens tenax og chromosorb analyseres ved termisk desorption (ATD-teknik). Adsorption er en fysisk proces, og der er sideløbende med adsorptionen en frigivelse af forureningen fra opsamlingsmaterialet (desorption). Det bevirker, at 49

51 forureningen vandrer ned gennem adsorbenten, figur 7.3. Kulrør er derfor forsynet med en kontrolzone, som vil vise, hvis vandringen er nået gennem adsorbentens hovedzone (gennembrud). Kontrolzonen analyseres derfor altid separat og sideløbende med hovedzonen. Lufthastigheden, hvormed der suges den totale opsamlede luftmængde samt forureningsmængden (koncentrationen), er bestemmende for, om der vil opstå gennembrud. I bilag 5 er vedlagt en oversigt over metoder, flow og anbefalede opsamlingstider. Figur 7.3 Principskitse for adsorption og desorption på en fast adsorbent. En måde at sikre sig mod gennembrud er at eksponere et rør på normal vis med den luftmængde, som sikrer den ønskede detektionsgrænse. Sideløbende eksponeres et rør med en tiendedel af samme luftmængde. Med mindre der er tale om ekstremt høje koncentrationer, (hvor en nøjagtig bestemmelse ikke er nødvendig alligevel), giver det mulighed for at kvantificere koncentrationen, hvis der skulle være gennembrud på røret med den store luftmængde. Visse kommercielle kulrør indeholder små mængder af bl.a. benzen, som kan interferere ved meget lave detektionsgrænser. Ved ønske om lave detektionsgrænser kan man med fordel anvende rørtyper med den mindste adsorbentmængde i hovedzonen. Metodevalg og detektionsgrænser bør diskuteres med analyselaboratoriet forud for måling. Den samlede måleusikkerhed ved en aktiv opsamling er sammensat af usikkerhed ved prøvetagningen og usikkerhed ved analysen. Udover den del af usikkerheden, som skyldes placering, luftbevægelser etc., afhænger prøvetagningsusikkerheden af de anvendte flowmetres præcision og pumpernes stabilitet i måleperioden. Kvalitetsflowmetre og gasure har normalt en relativ usikkerhed på 5% eller mindre af den målte værdi. Pumpens stabilitet bør tilsvarende udgøre en maksimal usikkerhed på 5%, jf. At-anvisning om arbejdshygiejniske målinger og Dansk Standard for prøvetagningspumper /19,20/. 50

52 Den analytiske usikkerhed fremgår af analyserapporten. Såvel prøvetagning som analyse for BTEX er, TCE, TeCE og nedbrydningsprodukter kan gennemføres akkrediteret i Danmark. Passive teknikker BTEX er og totalkulbrinter opsamles på monitorer med enten aktivt kul, tenax TA eller tenax GT som adsorbent. Chlorerede forbindelser opsamles på enten aktivt kul eller chromosorb 106. Kulmonitorer analyseres ved væskedesorption, medens tenax og chromosorb analyseres ved termisk desorption (ATD-teknik). Passive teknikkers opsamlingshastighed (up-take-rate) er monitor, adsorbent og stofafhængig. Man skal derfor for hvert stof, monitor og adsorbent undersøge opsamlingshastigheden forud for måling. Da der er tale om fysisk adsorption til adsorbenten, vil der også for de passive teknikker være en vis desorption. Bilag 5 indeholder en oversigt over anbefalede maksimale måleperioder med passiv teknik. BTEX er, total kulbrinter, TCE og TeCE kan måles med passiv ATD-teknik, vinylchlorid og DCE er kan ikke på nuværende tidspunkt. Passive teknikker har den fordel, at der ikke skal bruges pumper ved måling. Til gengæld er re-analyse af prøver opsamlet ved ATD-teknik ikke mulig. Strømsvigt eller andre uheld under analysen vil således betyde, at prøven tabes. Der bør derfor altid opsamles to parallelle prøver ved brug af ATD. ATD-teknikken har en høj grad af automatisering i analysefasen, og det bevirker normalt lavere priser ved store måleserier det samme sted. ATD-analyse for BTEX er samt for TCE og TeCE kan gennemføres akkrediteret i Danmark. På grund af ATD-metodens meget store følsomhed er der større risiko for kontaminering af prøverne ved håndtering og transport. Prøvetagnings- og analyseusikkerheden ved passive teknikker er normalt bedre end 20%. Usikkerheden vil normalt fremgå af analyserapporten Luftskiftemålinger Formålet med luftskiftemålinger er at få information om tilførslen af fortyndingsluft til det aktuelle rum. Luftskiftemålinger anvendes til modelberegninger af indeklimabidrag ved andre luftskifter (forudsat samme bidrag fra forureningen). De kan desuden anvendes til at dokumentation af måleomstændigheder. Dette er specielt vigtigt ved aktiv prøveopsamling. I så fald skal luftskiftemålingerne gennemføres i forbindelse med indeklimamålingerne. 51

53 Korttidsmålinger af luftskiftet foretages ved sporgasteknik. En sporgas spredes i rummet, og efter opblanding måles koncentrationen med direkte visende måleteknikker. Udfra henfaldskurven beregnes luftskiftet. Metoden er beskrevet i detaljer i bilag 6. Måling af det gennemsnitlige luftskifte over en længere periode (dage/uger) kan gennemføres ved passiv teknik som beskrevet i SBI-rapport om passiv sporgasmetode til ventilationsundersøgelser /21/. Teknikken er baseret på emission af organiske mikroforureninger fra kilder, som er placeret i rummet. Ved efterfølgende at analysere et antal adsorbenter, som har været opsat i samme rum i samme periode, kan tilførslen af luft til rummet beregnes. Metoden kan også anvendes til at beregne tilførslen af luft fra de enkelte rum, som omgiver målepositioner. Metoden er p.t. ikke særligt udbredt i Danmark. I mekanisk ventilerede rum, hvor tilførte eller udsugede luftmængder er væsentlig større end det naturlige luftskifte, kan luftskiftet også bestemmes ved at bestemme luftmængderne i indblæsnings- eller udsugningskanaler. Luftmængdebestemmelser i kanaler foretages ved f.eks. pitotrørs-målinger af lufthastigheden. Hvis denne metode anvendes til bestemmelse af luftskiftet, skal man være opmærksom på, at opblandingen i rummet kan være ufuldstændig, og at der kan være kortslutning mellem indblæsning og udsugning, således at det reelle luftskifte er lavere end det nominelle beregnet på baggrund af luftmængderne. Luftskiftet kan variere meget fra bygning til bygning. I bygningsreglement fra 1975 /22/ er der opstillet en række krav i form af minimum-luftskifter eller krav til tilførte og udsugede luftmængder for en række forskellige bygningstyper. 7.2 Udførelse Udstyr Aktiv prøvetagning Ved aktiv prøvetagning suges luft gennem den valgte adsorbent. Der anvendes især tre pumpetyper hertil. Batteridrevne gaspumper anvendelige for flow op til ca. 200 ml./min. anvendes normalt, hvor lave opsamlingshastigheder (flow) ønskes. Denne type pumper kan enten fås som mekaniske pumper, hvor den opsamlede luftmængde registreres som et antal pumpeslag (counts) i måleperioden eller som elektronisk styrede programmerbare pumper. Ved kalibrering af disse pumper anvendes normalt et sæbefilmsflowmeter. Driftstiden på disse pumper er ca. 8 timer uden oplader. Længere måleperioder kan opnås ved hjælp af oplader. 52

54 Ved flow over 200 ml/min. anvendes enten batteridrevne high-flow-pumper (flow op til 5 l pr. minut) eller 230 V pumper, som kræver ekstern strømforsyning. De batteridrevne pumper har en driftstid på normalt ca. 8 timer uden oplader. Længere måleperioder kan opnås med oplader. Disse pumper indstilles med et kalibreret flowmeter. Opsamlingsmedierne placeres 1-2 m over gulv/terræn. Ved indemålingerne vælges så vidt muligt positioner centralt i rummene og ikke i nærheden af ventilationsåbninger, vinduer, døre, større revner i gulvet etc. Opsamlingsmedierne bør ikke placeres tættere end en meter langs vægge og facader, idet der her kan være særlige forhold som følge af termiske bevægelser, utætheder etc. Udeluftmålinger anbringes beskyttet mod regn. Eventuelt kan der anbringes et lille skjold over måleudstyret. Opsamlingsmedierne skal altid anbringes lodret for at sikre, at der ikke dannes by-pass-luftkanaler i materialet. Passiv prøvetagning Ved passiv teknik skal der ikke anvendes pumper og monitoren skal derfor blot placeres på den ønskede position og aktiveres. Aktivering sker som regel ved at en prop, et dæksel eller lignende fjernes. Placeringen vælges som for aktiv prøvetagning. Ingen eller for stor lufthastighed foran monitoren kan have indflydelse på up-take-rate. For ATD-rørs vedkommende anbefales en lufthastighed større end 10 cm/sek. Øvre grænse er 20 m/sek. Tilsvarende værdier kendes ikke for kulmonitorer Målingernes gennemførsel Den ønskede detektionsgrænse omsættes til en nødvendig måleperiode ved hjælp af oplysninger om analytisk detektionsgrænse og metodens flowområde (aktiv prøvetagning) eller up-take-rate (passiv prøvetagning). I bilag 5 er angivet et eksempel på en sådan beregning. Ved aktiv prøvetagning kalibreres og indstilles pumperne. Start- og sluttidspunkt, flow etc. registreres på måleskema (se eksempel i bilag 4). Ved passiv prøvetagning noteres start- og sluttidspunkt. Måleomstændigheder registreres (se 7.2.3). Pumpers funktion kan ændre sig under måling. Det er derfor vigtigt at foretage funktionskontrol med regelmæssige mellemrum. Der findes ikke standarder for pumpens funktion under indeklimamålinger, men i henhold til At-anvisning om arbejdshygiejniske målinger og Dansk Standard for prøvetagningspumper /19, 53

55 20/ må flow i forbindelse med arbejdshygiejniske målinger ikke afvige mere end 5% i måleperioden. Dette krav kan eventuelt anvendes. Under alle omstændigheder skal der foretages kalibrering såvel før som efter måling. Som regel vil de termiske bevægelser være tilstrækkelige til at sikre opblanding og dermed ensartede koncentrationsforhold i et lokale. Kun i særlige tilfælde, hvor der f.eks. er meget lange smalle rum, rum med mange kroge etc., kan det være nødvendigt at sikre opblandingen med en ventilator Måleomstændigheder Til vurdering af resultater fra målinger med aktiv prøvetagningsteknik er det vigtigt at foretage en række registreringer i forbindelse med målingerne. Meteorologiske forhold: Temperatur og luftfugtighed inde og ude Udeklimatiske forhold i øvrigt (vind, nedbør etc.) Atmosfæriske trykforhold. Temperatur og luftfugtighed kan måles med en række forskellige instrumenter fra svingpsykrometer til elektroniske apparater. Vind og nedbørsforhold kan dokumenteres ved iagttagelse på stedet eller ved kontakt til Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). DMI kan også levere disse data bagud i tiden. Barometerstanden aflæses på et medbragt kalibreret barometer eller indhentes fra den nærmeste lokale målestation, som kan oplyses af DMI. Der bør foreligge oplysninger om temperatur, vind og atmosfærisk tryk 2-3 dage forud for måledatoen. Oplysning om trykdifferens mellem bygning og udeluft er en vigtig information om måleomstændighederne. Et generelt undertryk i bygningen kan således bevirke en forceret afgivelse fra jorden til bygningen, mens et generelt overtryk kan bevirke en modsatrettet bevægelse. Under- og overtryk kan skabes af ventilationsanlæg og af de vejrmæssige forhold. Måling af trykforskel foretages i praksis ved, at et mikromanometer via slanger forbindes til det fri og til lokalet, hvor målingerne finder sted. Indendørs placeres slangen centralt i rummet. Udendørs er det vigtigt at beskytte slangens munding mod vind. Det kan enten gøres ved at placere slangen beskyttet tæt ved jorden eller ved at montere en vindskærm (skumgummi eller lignende) på slangen. 54

56 Bygningsmæssige forhold: Drift af ventilationsanlæg Revner og sprækker i gulve Utætheder omkring el-installationer samt rørgennemføringer for varme og vand Forekomst af spredningsveje under bygningen (ventilationskanaler, ingeniørgange, krybekælder etc.). Undersøgelse af bygningens tæthed gennemføres i henhold til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning /16/ Feltblind For at dokumentere håndtering og transport bør der i forbindelse med alle måleserier medsendes en feltblind, som analyseres sammen med prøverne. En feltblind eksponeres ikke, men håndteres i øvrigt på helt samme vis som prøverne, dvs. inklusiv eventuel kalibrering Spikede prøver Feltblind kan suppleres med rør tilsat kendte mængder af forureningskomponenterne. Ved analysen skal den påsatte mængde genfindes. Spikede prøver anvendes til kontrol af transport og opbevaring. Spikede prøver kan også anvendes til at kontrollere, om der tabes forureningskomponenter fra rørene under prøvetagning. Dette gøres ved at suge samme mængde (ren) luft, som anvendes under prøvetagningen, gennem det spikede rør. Spikede prøver bør især anvendes ved målinger, hvor der bruges nye metoder eller under måleomstændigheder, hvor erfaringsgrundlaget er begrænset Transport Så hurtigt som muligt transporteres prøverne til laboratoriet for analyse. Hvis det er nødvendigt at opbevare prøverne i længere tid efter eksponering skal det ske i fryser. Vigtigheden af feltblind bliver særlig stor i sådanne tilfælde. Eventuel opbevaring bør forud diskuteres med analyselaboratoriet Korrektion for temperatur og tryk Der er ikke tradition for at korrigere måleresultater fra indeklimamålinger i forhold til en normtilstand, som det f.eks. kendes fra måling af luftbårne emissioner fra virksomheder. 55

57 Normalt vil variationerne i tryk og temperatur under indeklimaforhold være så beskedne, at betydningen for resultatet er minimalt. I bilag 7 findes en tabel, hvor korrektionsfaktorer ved forskellige tryk og temperaturer kan aflæses. 7.3 Analyser Analyser i forbindelse med indeklimamålinger og jordforureningssager stiller krav til såvel følsomhed som selektivitet. I praksis foretages analyser for BTEX er og chlorerede opløsningsmidler ved gaskromatografi med henholdsvis masseselektiv detektor (GC/MS) eller electron capture detector (GC/ECD). 7.4 Kvalitetssikring Kvalitetssikringen af indeklimamålinger kan gennemføres efter de samme retningslinjer, som er beskrevet i "Håndbog for poreluftundersøgelser" /23/ og i Miljøstyrelsens vejledning om prøvetagning og analyse af jord /24/. Kvalitetssikringen bør som et minimum omfatte følgende elementer: Aftalegrundlaget Formål og valgt strategi Valg af metode Dokumentation af måleomstændigheder Aftaler med analyselaboratoriet Analyseresultater og efterfølgende beregninger Rapport, herunder korrekt overførsel af data. Kvalitetssikringen kan dokumenteres ved brug af standardiserede skemaer. Eksempler kan findes i Miljøstyrelsens vejledning /24/. I forbindelse med undersøgelsens rapportering bør der foretages en vurdering af måleresultaternes plausibilitet. Denne vurdering er en vurdering af den samlede undersøgelses design, udførelse og resultater. Der lægges især vægt på, om resultaterne er sandsynlige set i relation til den foreliggende viden og erfaring. Plausibilitetsvurderingen foretages af en person med stor erfaring og viden på området. Resultatet af plausibilitetsvurderingen bør fremgå af sagsmaterialet. 56

58 7.5 Rapportering Målerapporten bør indeholde følgende oplysninger: Entydig identifikation (nummer eller lignende) Sidenummer og sideantal Rekvirentens navn og adresse Datering Beskrivelse af formålet Målestedets adresse Beskrivelse af bygningen, herunder overordnet beskrivelse af gulve, tidligere og nuværende anvendelse, væsentligt inventar etc. Oplysninger om forureningens art, evt. med referencer til tidligere undersøgelsesrapporter Måledato og periode Måleomfang Beskrivelse af og begrundelse for valg af målepositioner Beskrivelse af og begrundelse for valg af måle- og analysemetoder Måleomstændigheder, herunder ventilationsforhold, klimatiske data og oplysninger om observerede revner og utætheder Resultater Vurdering af måleusikkerhed Forbehold som skal tages i betragtning ved resultatvurderingen Underskift. 57

59 58

60 8. Referenceliste /1/ Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 6 og 7, /2/ Måling af stoffer i indeluften fra en forurening i jorden. Bygge- og Boligstyrelsen /3/ Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 6, /4/ VOC-monitering Fyns Amt. Juni december Thure Nygaard Madsen, Kemisk Institut, Odense Universitet. /5/ Miljøstyrelsen. Risikovurdering af forurenede grunde. Regneark (JAGG), vers /6/ Renovering af etageejendomme fundamenter og kældre. BPSpublikation 100, august /7/ Terrændæk. SBI-anvisning 72. Statens Byggeforskningsinstitut, /8/ H. Bonnesen. Kompendium i husbygningsteknik. Akademisk Forlag, /9/ Bygningsreglement for købstæderne og landet. Boligministeriet, /10/ Bygningsreglement Boligministeriet, /11/ Konstruktioner i beboelsesejendomme med indtil 2 etager. SBIanvisning 110. Statens Byggeforskningsinstitut, /12/ Småhuse. SBI-anvisning 189. Statens Byggeforskningsinstitut, /13/ Betonkonstruktioner. DS-411. /14/ Beton-Bogen. Redigeret af Aage D. Herholt m.fl. Alborg Portland, Cementfabrikkernes tekniske oplysningskontor, /15/ Teknisk Ståbi. Teknisk Forlag, /16/ Vejledning. Undersøgelse af lufttæthed i bygningskonstruktioner. Bygge- og Boligstyrelsen, /17/ ISO/DIS : Indoor Air - General aspects of sampling strategy. /18/ Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen. Nr. 20, /19/ Arbejdshygiejniske målinger. At-anvisning, nr /20/ Arbejdspladsluft - Pumper til personprøvetagning af kemiske stoffer - Krav og prøvningsmetoder. DS/EN /21/ Passiv sporgasmetode til ventilationsundersøgelser. SBI rapport 227, /22/ Bygningsreglement, 1995, Boligministeriet. /23/ Håndbog for poreluftundersøgelser. Teknik & Administration. Nr. 7, Amternes Videncenter for Jordforurening. /24/ Prøvetagning og analyse af jord. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 13,

61 60

62 Bilag 1 Bilag 1 Udførelse af erfaringsopsamling

63 Bilag 1 Udførelse af erfaringsopsamling Erfaringsopsamlingen er udført som en gennemgang af sagsmateriale (rapporter, notater o. lign.) om undersøgelser og evt. afværge af indeklimapåvirkning fra forurenede grunde. Erfaringsopsamlingen har omfattet 200 forurenede grunde. Samtlige amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner har leveret materiale til erfaringsopsamlingen. Undersøgelserne er afgrænset til perioden til , mens der ikke er nogen tidsmæssig begrænsning på afværgeprojekterne. For afværgeprojekterne er der endvidere indsamlet forudgående undersøgelsesrapporter, herunder rapporter fra før Det indsamlede sagsmateriale er gennemgået, og udvalgte data er indtastet i et Excel-regneark. De indtastede data er opdelt i følgende hovedgrupper: Generelle oplysninger om hver af lokaliteterne Omfang og metode for de udførte målinger Afværgeforanstaltninger, anvendte metoder Analyseresultater fra indeklimamålinger Analyseresultater fra kontrol af afværgeforanstaltninger. I det følgende beskrives de registrerede data for hver af grupperne, herunder hvilke afgrænsninger der er foretaget undervejs. Generelle oplysninger De generelle oplysninger omfatter data til indledende beskrivelse af forureningskilder, forureningsparametre og forureningens omfang i jord- og grundvand. Forureningskilderne er registreret ved afkrydsning af, hvilke brancher der har været på lokaliteten. I tilfælde med mere end en branche, f.eks. renseri og olieoplag, er begge noteret. Forureningen på lokaliteten er beskrevet ved omfanget af jord- og grundvandsforureningen (dybdeinterval, koncentration og areal). Endvidere er tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse registreret. I de tilfælde, hvor undersøgelsen er gennemført over flere år, er der indtastet ét årstal, enten for den mest omfattende undersøgelse eller for den første undersøgelse.

64 Bilag 1 Dybdeintervallet er angivet som den mindste og største dybde, hvor der er påvist forurening. For jord- og grundvandsforureningens udbredelse (areal) er der kun noteret data, som fremgår af sagsmaterialet. I de tilfælde, hvor det af det foreliggende materiale fremgår, at der er udført undersøgelse, men rapporter med resultater ikke er vedlagt, er dette noteret, og indtastningen i afsnittet er standset her. Undersøgelser Omfanget af de udførte målinger til vurdering af indeklimapåvirkningen er registreret ved omfang af målinger og registrering af byggetekniske forhold. De udførte målinger er registreret i følgende kategorier: Målinger i indeluft Poreluftmålinger under gulv Øvrige målinger af reference-ude. Poreluftmålinger under gulv er defineret som målinger udført under gulv eller tæt ved bygningen og i dybder indtil 1,0 m u. t. Målingerne under gulv dækker både målinger i hulrum under gulv og egentlige poreluftmålinger. Målinger i krybekælder er registreret som indeluftmåling. Omfang af målinger. For hver kategori af målinger er der indledningsvis noteret antal målerunder samt dato for hver målerunde. En målerunde er defineret som en serie af målinger udført inden for en kortere tidsperiode med uændret opsamlings- og analysemetode. En målerunde kan således omfatte flere målepunkter placeret på forskellige adresser (naboejendomme). Hvis der i en målerunde er anvendt to forskellige opsamlings- eller analysemetoder er dette håndteret som to målerunder. For indeluftmålinger er endvidere registreret antal af gentagne målerunder. En gentagen målerunde er defineret som målinger, hvor et eller flere af målepunkterne er gentagelser fra tidligere målerunder. Hver målerunde er registreret ved en dato for målingens gennemførelse. Der er også medtaget målinger udført før For hver målerunde er registreret oplysninger om samt, hvilke øvrige parametre, herunder meteorologiske data der er registreret/målt i forbindelse med prøvetagningen. Omfanget af øvrige parametre er registreret ved afkrydsning. Parametrene er bl.a. udvalgt med baggrund i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning, jf. tabel 1. Endelig er der for indeluftmålinger registreret, om det af

65 Bilag 1 sagsmaterialet specifikt fremgår, at målingerne er udført jf. Bygge- og Boligstyrelsens vejledning. Meteorologiske data Tryk Temperatur Vindhastighed Vindretning Nedbør Andet Øvrige registreringer/målinger Luftskifte i bygning Trykforskel ml. bygning og udeluft Andet Tabel 1 Øvrige parametre registreret ved målinger i indeluft, poreluft eller udeluft. For hver måling af referende-ude og inde er eventuel påvirkning fra øvrige kilder registreret, men kun hvis det specifikt fremgår af sagsmaterialet. Opsamlings- og analysemetode. For hver målerunde er det registreret, om analyserne er udført som feltmålinger eller laboratorieanalyser. Analysemetoden for feltmålingerne er registreret ved GC/FID/ECD/PID eller andet. Der er ikke registreret oplysninger om opsamlingsmetoden ved feltmålingerne. For laboratorieanalyserne er opsamlingsmetoden registreret aktiv/passiv og kulrør/atd-rør eller andet. Byggetekniske forhold. Omfanget af registreringen af de byggetekniske forhold er registreret ved afkrydsning i kategorierne: opførelsesår, areal og indretning. Hvis de byggetekniske oplysninger ikke omfatter de samme rum eller bygninger, hvor der er målt, er dette registreret med (x). Afværgeforanstaltninger På de lokaliteter, hvor der er gennemført afværgeforanstaltninger er afværgemetoderne registreret ved afkrydsning blandt udvalgte kategorier, jf. tabel 2. Ved ventilation i beboelse eller i drænlag/hulrum under gulv er det registreret, om der er anvendt aktiv eller passiv ventilation. Ved udlægning af membran er membrantypen noteret. Hvis afværgeforanstaltninger er udført som en kombination af flere metoder er samtlige metoder registreret.

66 Bilag 1 Årstallet for afværgeforanstaltningernes gennemførelse er registreret. Afværgeforanstaltninger, der er projekterede, men endnu ikke udført, er registreret som udført i år Omfanget af de efterfølgende kontrolmålinger er registreret, jf. tabel 2. Udførelsen af kontrolmålinger/monitering er registreret som for undersøgelser. Afværgemetoder Ændringer i gulvkonstruktion (membran) Ventilation i beboelse Etablering af drænlag under gulv Ventilation af hulrum under gulv Andet Monitering Målinger i indeluft Måling i enkelt afkast (drænstreng) Måling i samlet afkast Målinger i luft under gulv Tabel 2 Registrering af afværgemetoder og moniteringsprogram. Analyseresultater, undersøgelser I analyseafsnittet er der for hver målerunde registreret resultater af følgende målinger: Referencemålinger i udeluft Referencemålinger i indeluft Resultater fra indeluftmålinger Resultater fra målinger under gulv. Der er desuden registreret byggetekniske data. Ved analyseresultater, hvor koncentrationen er mindre end detektionsgrænsen, er resultatet registreret som mindre end den aktuelle detektionsgrænse. I de tilfælde, hvor detektionsgrænsen ikke er oplyst, men der er oplyst detektionsgrænse pr. rør samt luftmængde, er detektionsgrænsen beregnet på baggrund heraf. Hvis der ikke er skelnet mellem de forskellige DCE'er er resultatet registreret som DCE-cis. Resultater af målinger under gulv og resultater af indeluftmålinger i oven-påliggende rum er identificeret med et løbenr. efterfulgt af målepunktsnr., jf. undersøgelsesmaterialet, f.eks. A1-PL101, A1-k1ælder og A1-4, hvor A1 angiver bygning A, rum nr. 1. Referencemålinger. Blandt referencemålingerne indgår både målinger fra undersøgelser og monitering. For referencemålinger i udeluft indgår desuden

67 Bilag 1 målinger udført som led i poreluftmålinger, hvor der ikke er udført målinger i indeluften. Indeluftmålinger. Da resultaterne fra indeluftmålingerne alene skal anvendes til beregning af forholdet mellem koncentrationen i poreluften under gulv og i indeluften, er der kun registeret resultater fra bygninger, hvor der også er udført målinger under gulvet eller i den underliggende etage. Målepunktets placering er registeret ved afkrydsning: kælder, krybekælder, stue eller 1.sal, og om der er ud- eller indvendig trappeadskillelse. Hvis oplysning om trappeadskillelse mangler for 1 sal, er der krydset for indvendig trappe. Der er kun registreret et analyseresultat for hvert rum. Hvis der foreligger flere resultater fra samme rum, er der registeret den beregnede gennemsnitsværdi for de analyseresultater, hvor der er påvist indhold. Målinger, der har haft til hensigt at afklare forureningens spredningsveje ind i boligen, f.eks. målinger ved gulvafløb, revner og lignende, er ikke medtaget. Poreluftmålinger under gulv. Der er kun indtastet værdier, hvor der også er udført indeluftmålinger i det overliggende rum. Der er registreret resultater af målinger udført både med og uden spyd i dybder indtil 1,0 m under gulv. Der er endvidere registreret målinger udført umiddelbart op til bygningen indtil 1,0 m u.t. I de tilfælde, hvor dybden er oplyst til "under gulv" eller lignende er tastet "0-0,25" m under gulv. Byggetekniske data. Der er registreret data om bygningens opførelsesår, inkl. evt. ombygninger, bygningens areal og omfang af kælderplan, herunder om der er krybekælder. Det er desuden noteret, om der ifølge undersøgelsesmaterialet er registreret andre forureningskilder i bygningen/undersøgelsesrummet, som kan påvirke indeklimaet. Gulvparametrene i undersøgelsesrummet er registreret ved afkrydsning mellem følgende: Betongulv Armeret betongulv Uarmeret betongulv Trægulv på jord Andet Ikke oplyst.

68 Bilag 1 Desuden er der registreret oplysninger om revner: Revner i betongulv Ikke oplyst. Analyseresultater, kontrol af afværge Der er registreret resultater fra kontrolmålinger udført i: Indeluft Under gulv Afkast fra udluftning af dræn eller hulrum under gulv eller lignende. Resultaterne er registreret som for analyseresultater fra undersøgelser.

69 Bilag 1

70 Bilag 2 Erfaringsopsamling, resultater

71 Bilag 2 Udførelse af indeklimamålinger Byggetekniske data (103 stk.) 100 Antal total = 103 Antal Byggeår Indretningsplan Luftskifte, målt Trykforskel, målt Meteorologiske data (79 stk.) 80 Antal total = 79 Antal Atmosfæretryk Temperatur Vindhastighed Vindretning Nedbør

72 Bilag 2 Værdier for reference-ude Reference-ude for DCE og vinylchlorid DCE-cis, µg/m 3 DCE-trans, µg/m 3 1,1-DCE, µg/m 3 Vinylchlorid, µg/m 3 <0,1 <0,089 <0,04 <0,1 <0,1 <0,02 <0,1 <0,1 <0,1 <0,02 <0,1 <0,1 <0,1 <0,089 <0,1 <0,1 <0,17 <0,1 <0,8 <0,5 <0,6 <0,1 <1 <0,8 <0,8 <0,1 <1 <0,9 <0,8 <0,1 <1 <0,9 0,8 <0,17 1 <1 <0,5 <1 <0,8 <1 <0,9 <1 <1 <1 <1 1 Analyseresultater med detektionsgrænser > 1 µg/m 3 er ikke medtaget.

73 Bilag 2 Reduktionsfaktorer Reduktionsfaktorer, TCE og TeCE Indeluft Poreluft under gulv Bygningsoplysninger Reduktionsfaktorer TCE µg/m 3 TeCE µg/m 3 Måledybde m u. gulv TCE µg/m 3 TeCE µg/m 3 Opførelsesår Armeret Beton: Revner: TCE TeCE Bemærkninger <0,2 10 0,4 <0, x 7 0, , x Renseri i drift <0,2 0,2 0, , ,5 0, <0,2 0,2 0, x ,48 2,2 0-0,25 12,1 21, ,73 19,2 0-0,25 111,2 219, ,2 20 0, x <0,2 2 0, ,2 0,7 0, E+05 0,2 0,2 0, x E , E (1986) x ,04 24,3 0-0,25 5, <1959 x 5 18 <0,19 2,47 0-0,25 0,27 5,3 <1959 x 2 <0,23 3,09 0-0,25 <0,19 11,1 <1959 x 4 1, , ,4 0,4 0-0,25 43, (1970) x ,5 8,1 0-0, ,4 12,6 0-0,25 1, x ,2 2,13 0-0,25 <0,1 62, x 30 0,1 3,78 0-0,25 13, x ,1 3,13 0-0,25 33, x <0,1 0,73 0-0,25 51, x 70 15, , E x 759 Renseri i drift 10, , x Renseri i drift ,15 4, x 2 0,1 2,01 0, <1945 x ,77 0,14 0-0, , ,6 0,31 0-0, ,1 1,8 0-0, ,46 3,4 0-0, , <0,11 0,11 0-0,25 0,18 39, , , < , , x , , , x ,25 4, x ,25 6, x , Kraftig forurening under tilstødende rum Muligvis indtrængning via kældervægge

74 Bilag 2 Indeluft Poreluft under gulv Bygningsoplysninger Reduktionsfaktorer TCE 3 µg/m TeCE Måærdybde TCE TeCE Armeret Opførelsesår Revner: TCE TeCE Bemærkninger µg/m m u. gulv µg/m µg/m Beton: , <2,0 0,53 0-0,25 38 < ,34 2,9 0-0,25 14 < , , , ,61 42,8 0-0, ,29 9,6 0-0, , , E ,1 3,5 0-0, (1970) ,64 0-0,25 0,6 32, , , ,9 0-0, , , ,2 7,2 0-0, x , , ,2 4,3 0-0, < , , < , , ,2 1,1 0-0, , , (1947) <0,2 4,5 0-0,25 0, (1946) 253 0, , , ca x ,25 3E , , E ,15 0, x , ,5 <0, ,14 5,8 0, E+05 4E+04 <0,1 0,55 0, <0,1 0,97 0,5 <0, Påvirkning fra tidl. renserilokale Muligvis indtrængning via kældervægge <0,1 1 0,5 <0, < , Renseri i drift på naboejendom , , , , ,07 0,5 0-0, ,34 6,2 0, ,5 430 < , E+06 < , (1970) , (1970) x 37 0, , ,

75 Bilag 2 Indeluft Poreluft under gulv Bygningsoplysninger Reduktionsfaktorer TCE µg/m 3 TeCE µg/m 3 Måledybde m u. gulv TCE µg/m 3 TeCE µg/m 3 Opførelsesår Armeret Beton: Revner: TCE TeCE Bemærkninger 0, , , , < , , <0,1 54 0,5 < < , < ,1 19 0,4 2E+06 3E+06 <1968 2E+07 1E+05 64,8 385,3 0-0, ,33 0,28 0-0,25 3, ,99 41,37 0-0, ,1 1,13 0-0, , E , , x ,25 71,4 0-0, x ,1 <0,09 0-0, Renseri i drift 0,5 0,69 0, x <0,5 0,5 0, x 940 <0,5 0,5 0, x 220 0,1 2,9 0,5 0,7 320 x 110 0,1 0,94 0,5 0,8 190 x , ,339 0,17 0-0,25 0,968 0, ,327 0, ,25 0,545 5, ,039 1, ,25 47,708 1, ,361 0, ,25 1,999 0,8 6 0,211 0, ,25 1,139 1, , , <1967 x 375 Renseri i drift 0,52 115,2 0-0, <0,1 9,49 0-0,25 <

76 Bilag 2 Reduktionsfaktorer, betongulve, 1,1,1-TCA, DCE-cis og benzen 1,1,1-TCA µg/m 3 Uarmeret beton: Indeluft Poreluft Reduktionsfaktorer DCE- cis µg/m 3 Benzen µg/m 3 Måledybde m u. gulv 1,1,1-TCA, µg/m 3 DCE-cis, µg/m 3 1 <20 <20 0,5 10 <20 < ,2 <20 <20 0,5 60 <20 < <20 <20 0,5 300 <20 < ,5 <20 <20 0,4 10 <20 < ,5 <20 <20 0, <20 4 1,3 0-0, ,8 12 Benzen, 3 1,1,1-TCA Benzen DCE-cis µg/m 7,2 0-0, , ,44 0-0, ,34 0,17 0-0,25 <2, ,2 <10 0-0,25 <0,02 427,8 < ,79 52,54 0-0,25 < ,47 4,14 0-0,25 <0, , ,5 <1 1,1 0, <0, , ,327 0, ,25 0, , ,039 15, ,25 3,408 1,704 3 Armeret beton: 0,5 <1 1,1 0, <0, ,3 0-0, Min. reduktionsfaktor Max. reduktionsfaktor

77 Bilag 2 Reduktionsfaktorer, trægulve TCE µg/m 3 TeCE µg/m 3 Indeluft Poreluft under gulv Reduktionsfaktor 1,1,1-TCA µg/m 3 DCE- cis µg/m 3 Benzen, µg/m 3 Måledybde M u. gulv TCE, µg/m 3 TeCE/ µg/m 3 1,1,1-TCA µg/m 3 DCE-cis, µg/m 3 Benzen, µg/m 3 TCE TeCE DCE <0, ,7 <2 <10 0-0,25 <0, ,3 <2 <10 4 0,6 50 0,3 2,3 <10 0-0, <0,01 15,5 < ,36 98,18 0,36 0-0,25 11,11 81,48 <0,93 1,9 109 <0, , <2, Min. reduktionsfaktor Max. reduktionsfaktor

78 Bilag 3 Modelberegninger

79 Bilag 3 Beregning af indeklimabidrag for armeret betongulv Forurening: TCE Poreluftkonc. 0,2 m u.gulv (sand) Cp 0,3 mg/m 3 Betondata: Cementindhold CM 260 kg/m 3 Vand/cementinddhold v/c 0,69 Svindtid t s 7300 Døgn Bygningsdata: Gulvlængde Ll 10 m Gulvbredde Lb 10 m Loftshøjde Lh 2,3 m Luftskifte Ls 8, s-1 Trykforskel over betondække P 5 Pa Beregnede bygningsdata: Revnebestemmende diameter dw 3 mm Revneparameteren aw 1666,66667 mm Basissvindet Eps_c 0, % Betonsammens. Koeff. kb 1, Ækvivalent radius r 200 mm Dimensions koeff. kd 0, Hjælpeparameter- beta 2 Hjælpeparameter alfa 1 Hjælpeparameter t0 90 Tidens indflydelse, koeff. kt 0, Svindtøjning Eps_s 0, % Tværsnitsarealet af armering As 28, mm 2 Tværsnitsarealet af beton Ab mm 2 Armeringsforhold phi 0, Elasticitetstallet n 10,5 Armeringens trykspænding sigma_s 69, Mpa Revnevidde w 0, mm Mindste revneafstand lm 530, mm Gennemsnitlig revneafstand lw 795, mm Total revnelængde ltot 231, m Volumenstrøm gennem betondæk Qb 0, m 3 /s Areal af gulvflade Ag 100 m 2 Volumenstrøm pr. m2 q 1,5099E-06 m 3 /s / m 2 Beregning-ind: Jordlagenes ækvivalente tykkelse xj 0,20 m Ækvivalent materialekonst. Nj 0, Betondæk, tykkelse xb 0,1 m Flux J 5,0544E-08 mg/(m 2 s) Diffusivt bidrag Cd 0, mg/m 3 Samlet forureningsbidrag Ck 0, mg/m 3 Reduktionsfaktor Cp/Ck 160

80 Bilag 3 Beregning af indeklimabidrag for uarmeret betongulv (Beton 10) Forurening: TCE Poreluftkonc. 0,2 m u.gulv (sand) Cp 0,3 mg/m 3 Betondata: Cementindhold CM 220 kg/m 3 Vand/cementindhold v/c 0,82 Svindtid t s 7300 døgn Bygningsdata: Længde Ll 10 m Bredde Lb 10 m Højde Lh 2,3 m Luftskifte Ls 8, s-1 Trykforskel over betondække P 5 Pa Beregnede bygningsdata: Basissvindet Eps_c 0, % Betonsammens. Koeff. kb 0, Ækvivalent radius r 200 mm Dimensions koeff. kd 0, Hjælpeparameter beta 2 Hjælpeparameter alfa 1 Hjælpeparameter t0 90 Tidens indflydelse, koeff. kt 0, Svindtøjning Eps_s 0,038 % Revnevidde w 0,95 mm Mindste revneafstand lm 100 mm Gennemsnitlig revneafstand lw 100 mm Total revnelængde ltot 40 m Volumenstrøm gennem betondæk Qb 0, m 3 /s Areal af gulvflade Ag 100 m 2 Volumenstrøm pr. m2 q 7,93866E-05 m 3 /s / m 2 Beregning-ind: Jordlagenes ækvivalente tykkelse xj 0,2 m Ækvivalent materialekonst. Nj 0, Betondæk, tykkelse xb 0,1 m Flux J 5,0544E-08 mg/(m 2 s) Diffusivt bidrag Cd 0, mg/m 3 Samlet forureningsbidrag Ck 0, mg/m 3 Reduktionsfaktor Cp/Ck 51

81 Bilag 3 Beregning af indeklimabidrag for klaplag Forurening: TCE Poreluftkonc. 0,2 m u.gulv (sand) Cp 0,3 mg/m 3 Betondata: Cementindhold CM 165 kg/m 3 Vand/cementindhold v/c 1,1 Svindtid t s 7300 døgn Bygningsdata: Gulvlængde Ll 10 m Gulvbredde Lb 10 m Loftshøjde Lh 2,3 m Luftskifte Ls 8, s-1 Trykforskel over betondække P 5 Pa Beregnede bygningsdata: Basissvindet Eps_c 0, % Betonsammens. Koeff. kb 1, Ækvivalent radius r 200 mm Dimensions koeff. kd 0, Hjælpeparameter beta 2 Hjælpeparameter alfa 1 Hjælpeparameter t0 90 Tidens indflydelse, koeff. kt 0, Svindtøjning Eps_s 0, % Revnevidde w 1, mm Mindste revneafstand lm 100 mm Gennemsnitlig revneafstand lw 100 mm Total revnelængde ltot 40 m Volumenstrøm gennem betondæk Qb 0,016 m 3 /s Areal af gulvflade Ag 100 m 2 Volumenstrøm pr. m2 q 0,00016 m 3 /s / m 2 Beregning-ind: Jordlagenes ækvivalente tykkelse xj 0,2 m Ækvivalent materialekonst. Nj 0, Betondæk, tykkelse xb 0,1 m Flux J 5,0544E-08 mg/(m 2 s) Diffusivt bidrag Cd 0, mg/m 3 Samlet forureningsbidrag Ck 0, mg/m 3 Reduktionsfaktor Cp/Ck 50

82 Bilag 3 Beregning af indeklimabidrag for trægulv Forurening: TCE Poreluftkonc. 0,2 m u.gulv (sand) CL 0,3 mg/m 3 Jorddata: Volumenandel, Luft VL 0,3 Volumenandel, vand VV 0,15 Volumenandel, jord VJ 0,55 Kornrumvægt d 2,65 kg/l Volumenvægt rho 1,7 kg/l Indhold af organisk kulstof foc 0,001 % Materialekonstant Ns 0,09 Bygningsdata: Gulvlængde Ll 10 m Gulvbredde Lb 10 m Loftshøjde Lh 2,3 m Luftskifte Ls 8, s-1 Beregning-ind: Jordlagenes ækvivalente tykkelse xj 0,2 m Ækvivalent materialekonst. Nj 0, Betondæk, tykkelse xb 0 m Flux J 1,18294E-06 mg/(m 2 s) Diffusivt bidrag Cd 0, mg/m 3 Reduktionsfaktor Cp/Ck 49

83 Bilag 3

84 Bilag 4 Journaler og checkskemaer

85 Bilag 4 Checkliste eksempel Bygningsmæssige forhold Er der indhentet: Ikke relevant Ja Nej Bygningstegninger e.lign. Information om forureningens udbredelse under bygningen Information om bygningens tidligere anvendelse Information om nuværende anvendelse Information om ventilationsforhold Information om risiko for interfererende kilder Vurdering af risiko for spredning under bygning Information om eventuelle kilder i boligen Den aktuelle forurening Foreligger der information om forventelige koncentrationer? Hvis ikke: Er der taget skridt til at undgå negative konsekvenser for prøvetagningen? Er der foretaget vurdering af risiko for forekomst af chlorerede nedbrydningsprodukter? Måleprogram og detektionsgrænser Er måleprogrammet (stoffer) bestemt? Er der identificeret anvendelige metoder? Kan 1/10 af afdampningskriteriet opnås? Hvis ikke: Er der foretaget en konsekvensvurdering heraf? Antal og placering af målesteder Følges By- og Boligstyrelsens vejledning? Hvis ikke: Er der taget stilling til den mulige konsekvens heraf?

86 Indeklimamålinger - oplysningsskema om bygningen (side 1 af 2) Sagsidentifikation Sag: Opgaveansvarlig: Indeklimamåling udført af: Evt. sagsnr.: Dato: Bygningsoplysninger Adresse: Del af større byggeri: Nej Ja Hvilket? Opførelsesår: Større konstruktionsmæssige ændringer siden opførelse: Beliggenhed Tæt på trafikeret ved: Nej Ja Forurenende industri i nærheden: Nej Ja Hvilken? Vurderes beliggenhed at give risiko for indflydelse på måleresultat? Nej Ja Hvordan? Anvendelse Bygningens nuværende anvendelse: Bygningens tidligere anvendelse: Vurderes nuværende eller tidligere anvendelse at give risiko for påvirkning af måleresultater? Nej Ja Hvordan?

87 Bilag 4 Indeklimamålinger - oplysningsskema om bygningen (side 2 af 2) Konstruktion Er der udleveret tegningsmateriale? Ja Nej Er der overensstemmelse mellem tegninger og konstruktion? Ja Nej Hvorved adskiller de sig? Er der risiko for spredning af forureningen under bygningen via krybekælder, ingeniørgange eller lignende? Ja Nej Findes der en kloakplan? Ja Nej Gulvtype: Armeret beton Uarmeret beton Trægulv Andet Beskrivelse: Er der konstateret revner/huller i gulvet? Nej Ja Beskrivelse: Er der konstateret utætheder ved rørgennemføringer, støbeskel etc.? Nej Ja Beskrivelse: Ventilation Findes der mekanisk ventilation? Nej Ja Type: Udsugning Indblæsning Balanceret Intermitterende drift Frekvens: Driftsforhold i måleperiode: Aktiviteter og inventar Inventar: Udgør inventaret en risiko for påvirkning af måleresultatet? Ja Nej Er der nyrenset tøj i bygningen? Ja Nej

88 Bilag 4 Eksempel på måleskema for mekaniske gaspumper Sagsidentifikation: Dato for måling: Prøvetager: Målested: Funktionskontrol kl.: Rekvirent: Kontrol: Flowmeter nr.: Opsamling for: Prøvemrk. Tæller Måleperiode Ops. luftmængde Pumpenr. Start Slut Start Slut Ml/count Liter Skitse af målested:

89 Bilag 4

90 Bilag 5 Detektionsgrænser, flowområde og up-take-rate for udvalgte metode

91 Bilag 5 Aktiv opsamling I tabellen nedenfor er angivet typiske detektionsgrænser og flow for en række metoder. Metode, detektionsgrænse og anbefalet flow kan variere afhængig af laboratorium. Indhent altid oplysninger forud for måling. Adsorbent Analytisk metode Analytisk detektionsgrænse Flowområde Anbefalet maksimal luftmængde BTEX Kulrør GC/MS 0,05 µg 0-1 l/min liter BTEX Tenax GC/ATD/MS 0,005 µg ml/min 10 liter Totalkulbrinter (TVOC) Totalkulbrinter (TVOC) Kulrør GC/FID 5 µg 0-1 l/min liter Tenax GC/ATD/FID 0,05 µg ml/min 10 liter Trichlorethylen Kulrør GC/ECD 0,01 µg 0-1 l/min liter Tetrahlorethylen Kulrør GC/ECD 0,01 µg 0-1 l/min liter Dichlorethylener Kulrør GC/ECD 0,01 µg 0-1 l/min. 200 liter Vinylchlorid Kulrør GC/ECD 0,01 µg ml/min 50 liter Trichlorethylen Chromosorb 106 GC/ATD/MS 0,005 µg ml/min 10 liter Tetrahlorethylen Chromosorb 106 GC/ATD/MS 0,005 µg ml/min 10 liter Dichlorethylener Chromosorb 106 GC/ATD/MS 0,005 µg ml/min 10 liter Vinylchlorid Spherocarb GC/ATD/MS 0,0003 µg ml/min 7 liter Beregningseksempel Der ønskes en detektionsgrænse for målingen svarende til 1/10-del af luftgrænseværdien for trichlorethylen. Som metode er valgt adsorption på kulrør og analyse ved GC/ECD. Hvor lang måletid er nødvendig? 1/10-del af luftgrænseværdien svarer til 0,0001 mg/m 3 (µg/liter). Den analytiske detektionsgrænse er 0,01 µg. Den nødvendige luftmængde er således 0,01 µg/0,0001 µg/l = 100 liter. Maksimalt flow er 1 l/min. Den ønskede detektionsgrænse kan således opnås ved måling i 100 minutter ved et flow på 1 l/min.

92 Bilag 5 Passiv opsamling I tabellen nedenfor er angivet typiske detektionsgrænser og up-take-rate. Uptake-rate for kulmonitor er angivet for 3M 3500 monitor. Ved brug af andre monitorer kan oplysninger om up-take-rate indhentes hos f.eks. analyselaboratoriet. Adsorbent Analytisk metode Analytisk detektion s-grænse Opsamlingshastighed (up-take-rate) Anbefalet måleperiode Benzen Aktiv kul GC/MS 0,05 µg 35,5 ml/min 1 døgn-4 uger Toluen Aktiv kul GC/MS 0,05 µg 31,4 ml/min 1 døgn-4 uger Ethylbenzen Aktiv kul GC/MS 0,05 µg 27,3 ml/min 1 døgn-4 uger Xylen Aktiv kul GC/MS 0,05 µg 27,3 ml/min 1 døgn-4 uger Totalkulbrinter Aktiv kul GC/FID 5 µg 31,4 ml/min (for toluen) Benzen tenax GC/ATD/MS 0,005 µg 0,32 ml/min (2 uger) 0,22 ml/min (4 uger) Toluen tenax GC/ATD/MS 0,005 µg 0,32 ml/min (2 uger) 0,27 ml/min (4 uger) Ethylbenzen Chromosorb 106 GC/ATD/MS 0,005 µg 0,53 ml/min (2 uger) 0,52 ml/min (4 uger) Xylen tenax GC/ATD/MS 0,005 µg 0,34 ml/min (2 uger) 0,33 ml/min (4 uger) Totalkulbrinter tenax GC/ATD/MS 0,05 µg 31,4 ml/min (for toluen) 1 døgn-4 uger 1 døgn-4 uger 1 døgn-4 uger 1 døgn-4 uger 1 døgn-4 uger 1 døgn-4 uger Trichlorethylen Aktiv kul GC/ECD 0,05 µg 31,1 ml/min 1 døgn-4 uger Tetrachorethylen Aktiv kul GC/ECD 0,05 µg 28,3 ml/min 1 døgn-4 uger Dichlorethylener Aktiv kul GC/ECD 0,05 µg 35,1 ml/min 1 døgn- (4 uger) Vinylchlorid Aktiv kul GC/ECD 0,05 µg 40,8 ml/min 1 døgn- (4 uger) Trichlorethylen Tetrachorethylen Chromosorb 106 Chromosorb 106 GC/ATD/MS 0,005 µg 0,47 ml/min 1 døgn-4 uger GC/ATD/MS 0,005 µg 0,46 ml/min 1 døgn-4 uger Dichlorethylener Spherocarb GC/ATD/MS 0,005 µg 0,63 ml/min 1 døgn-4 uger (): ikke dokumenteret

93 Bilag 5 Beregningseksempel Der ønskes en detektionsgrænse for målingen svarende til 1/10-del af luftgrænseværdien for toluen. Som metode er valgt adsorption på tenax og analyse ved GC/ATD/MS. Hvor lang måletid er nødvendig? 1/10-del af luftgrænseværdien svarer til 0,04 mg/m 3 (µg/liter). Den analytiske detektionsgrænse er 0,005 µg. Den nødvendige luftmængde er således 0,005 µg/0,04 µg/l = 0,125 liter. Up-take-rate er 0,32 ml/min. Den ønskede detektionsgrænse kan således opnås ved måling 125 ml/0,34 ml/min eller 390 minutter (6,5 timer).

94 Bilag 6 Luftskiftemåling (korttids) med sporgasteknik

95 Bilag 6 Metodebeskrivelse En sporgas spredes i rummet og opblandes med f.eks. en bærbar ventilator. Koncentrationsforløbet følges med direkte visende måleudstyr med tilsluttet skriver eller datalogger. Ud fra henfaldskurven beregnes luftskiftet efter følgende formel: n = t 1 t t o C ln( C o t ) C o C t t o t t Tid Som sporgas kan en række stoffer anvendes. De hyppigst anvendte er kuldioxid, svovlhexafluorid, lattergas og isobuten. Som måleinstrumenter anvendes f.eks. IR-målere, fotoakustiske måleapparater, photoionisationsdetektorer m.fl.

96 Bilag 7 Korrektionsfaktor for tryk og temperatur

97 Bilag 7 t( C) p (hpa) ,09 1,10 1,11 1,13 1,14 1,15 1,16 1,18 1,19 1,20 1,21 1,22 1,24 1, ,08 1,09 1,10 1,11 1,13 1,14 1,15 1,16 1,17 1,19 1,20 1,21 1,22 1, ,07 1,08 1,09 1,10 1,11 1,12 1,14 1,15 1,16 1,17 1,18 1,20 1,21 1, ,05 1,06 1,08 1,09 1,10 1,11 1,12 1,14 1,15 1,16 1,17 1,18 1,19 1, ,04 1,05 1,06 1,08 1,09 1,10 1,11 1,12 1,13 1,15 1,16 1,17 1,18 1, ,03 1,04 1,05 1,06 1,08 1,09 1,10 1,11 1,12 1,13 1,14 1,16 1,17 1, ,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,08 1,09 1,10 1,11 1,12 1,13 1,14 1,15 1, ,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,07 1,09 1,10 1,11 1,12 1,13 1,14 1, ,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,07 1,09 1,10 1,11 1,12 1,13 1, ,99 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,07 1,09 1,10 1,11 1,12 1, ,98 0,99 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,07 1,08 1,10 1,11 1, ,97 0,98 0,99 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,07 1,08 1,09 1, ,96 0,97 0,98 0,99 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,07 1,08 1, ,95 0,96 0,97 0,98 0,99 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,07 1, ,94 0,95 0,96 0,97 0,98 0,99 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1, ,93 0,94 0,95 0,96 0,97 0,98 0,99 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1, ,92 0,93 0,94 0,95 0,96 0,97 0,98 0,99 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1, ,91 0,92 0,93 0,94 0,95 0,96 0,97 0,98 0,99 1,00 1,01 1,02 1,03 1, ,90 0,91 0,92 0,93 0,94 0,95 0,96 0,97 0,98 0,99 1,00 1,01 1,02 1, ,89 0,90 0,91 0,92 0,93 0,94 0,95 0,96 0,97 0,98 0,99 1,00 1,01 1, ,88 0,89 0,90 0,91 0,92 0,93 0,94 0,95 0,96 0,97 0,98 0,99 1,00 1,01 Korrektionsfaktor = 273+ t( C) 1013hPa p(hpa) 293K