Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Transkript

1 Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Sammenfatning Udførelse af erfaringsopsamling Formål Registrering af data Forureningskilder Undersøgelser Afværgeforanstaltninger Analyseresultater Resultater fra erfaringsopsamlingen Forureningskilder Udførelse af indeklimamålinger Opsamlings- og analysemetoder Værdier for reference-ude Reference-ude, TeCE Reference-ude, TCE Reference-ude, 1,1,1-TCA Reference-ude, benzen Værdier for reference-inde Reduktionsfaktorer Reduktionsfaktorer, betongulve Reduktionsfaktorer, trægulve Afværgeforanstaltninger og monitering Diskussion og konklusion Udførelse af undersøgelser Værdier for reference-ude Reduktionsfaktorer Udførelse af afværgeforanstaltninger Udførelse af modelberegninger Gulvkonstruktioner Før Efter ca Revner i betongulve Betonkvaliteter Svindrevner Beregning af revnevidder/-længder Øvrige betonrevner mv Opmåling af betonrevner Indeklimabidrag, betongulve...39

3 6.4 Indeklimabidrag, trægulve Indeklimabidrag, etageadskillelser Konklusioner Udførelse af indeklimamålinger Forberedelse Bygningen Forureningens sammensætning Detektionsgrænser Forventelige koncentrationer Antal og placering af målesteder Måleperiode og tidspunkt Målemetoder Luftskiftemålinger Udførelse Udstyr Målingernes gennemførsel Måleomstændigheder Feltblind Spikede prøver Transport Korrektion for temperatur og tryk Analyser Kvalitetssikring Rapportering Referenceliste...59 Bilag 1 Udførelse af erfaringsopsamling 2 Resultater fra erfaringsopsamling 3 Modelberegninger 4 Journaler og checkskemaer 5 Detentionsgrænser, flowområde og up-tak-rate for udvalgte metoder 6 Luftskiftemåling (korttids) med sporgasteknik 7 Journaler og checkskemaer 8 Korrektionsfaktor for tryk og temperatur

4 1. Forord Ved jord- og grundvandsforureninger med flygtige stoffer, hvor forureningen har spredt sig ind under bygninger, og hvor der er mistanke om, at forureningen kan udgøre en indeklimarisiko, benyttes to forskellige metoder til at afgøre om mistanken er begrundet eller ej. Ved den ene metode beregnes et teoretisk indeklimabidrag fra den underliggende forurening via en model. Ved den anden metode måles indholdet af forurenende stoffer i indeluften i bygningen. Ofte kombineres de to metoder, således at der først beregnes et bidrag og dernæst, hvis det beregnede bidrag er større end grænseværdien, laves egentlige målinger. Der foreligger dog ikke ingen vurderinger af de udførte modelberegninger. Kan man stole på modellen, hvis den siger, at der ikke er en indeklimarisiko? Eller beregner modellen for høje indeklimabidrag, således at det måske ikke er nødvendigt at lave målinger? Og er de forudsætninger, hvorunder beregningerne laves, realistiske? Selve udførelsen af målinger giver også anledning til spørgsmål: Bliver de udført som de bør, eller kan de udføres mere hensigtsmæssigt? Spørgsmålene vil blive forsøgt besvaret i dette projekt, der på baggrund af en erfaringsopsamling af gennemførte indeklimamålinger har til formål at give: anvisninger på udførelse og vurdering af modelberegninger af indeklimabidrag og detaljerede anvisninger på udførelse af indeklimamålinger. Rapporten er udarbejdet af GEO og Miljø-Kemi i samarbejde med en følgegruppe. I følgegruppen deltog: Hans Christian Ries, Fyns Amt Mariam Wahid, Københavns Kommune, Miljøkontrollen Vibeke Meno, Frederiksborg Amt Bodil Hamborg Jensen, Roskilde Amt Lizzi Andersen, DHI - Institut for Vand & Miljø Preben Bruun, Miljøstyrelsen Astrid Zeuthen Jeppesen, Amternes Videncenter for Jordforurening Charlotte Weber, Amternes Videncenter for Jordforurening. 3

5 Miljøstyrelsen har finansieret den del af projektet, som omhandler undersøgelse af forholdet mellem forureningskoncentrationen under gulv og i indeluften. Tak til de amter og kommuner, som har leveret materiale til erfaringsopsamlingen. 4

6 2. Indledning Baggrund Jord- eller grundvandsforureninger under bygninger kan udgøre en indeklimarisiko som følge af fordampning og transport af sundhedsskadelige stoffer ind i bygningen. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1998 /1/ angiver en trinvis fremgangsmåde ved undersøgelse af indeklimapåvirkning fra jord- og grundvandsforureninger. På baggrund af vejledningen er der udarbejdet en model til beregning af indeklimabidraget fra en forurening i poreluften under gulvet, Jagg-modellen /5/. Poreluftkoncentrationen under gulv kan enten beregnes på baggrund af analyser af jord- og grundvand, eller den kan være fastlagt på baggrund af poreluftmålinger. Udførelse af poreluftmålinger er beskrevet i rapport fra Amternes Videncenter for Jordforurening fra 1998 /25/. Hvis det beregnede indeklimabidrag er større end afdampningskriteriet, bør der ifølge Miljøstyrelsens vejledning udføres indeklimamålinger. Indeklimamålingerne skal danne grundlag for beslutningen om gennemførelse af foranstaltninger til afværgelse af indeklimapåvirkningen fra forureningen. Udførelse af indeklimamålinger er beskrevet i vejledning fra Bygge- og Boligstyrelsen fra 1994 /2/. Ved vurdering af indeklimabidraget fra jord- og grundvandsforureningen inddrages oplysninger om øvrige forureningskilder (baggrundsniveauer) i indeog udeluft. Formål Med baggrund i en erfaringsopsamling af gennemførte indeklimamålinger har projektet til formål at give detaljerede anvisninger på udførelse og vurdering af modelbegninger af indeklimabidrag samt udførelse af indeklimamålinger på forurenede grunde. 5

7 Dette søges opnået ved at belyse følgende forhold: Anvendte metoder ved udførte indeklimamålinger Baggrundsniveauer i inde- og udeluft, reference-inde og reference-ude Reduktionsfaktoren, defineret som forholdet mellem den målte poreluftkoncentration under gulv og indholdet i indeluften Anvendte afværgemetoder Modelberegninger af indeklimabidrag ved forskellige typer gulvkonstruktioner. 6

8 3. Sammenfatning Projektet omfatter en erfaringsopsamling på gennemførte undersøgelser og afværgeforanstaltninger af indeklimapåvirkningen fra underliggende forureninger med flygtige stoffer i boliger på forurenede grunde. Desuden gives eksempler på udførelse af modelberegninger ved forskellige typer gulvkonstruktioner samt detaljerede anvisninger på udførelse af indeklimamålinger. Erfaringsopsamling Erfaringsopsamlingen er gennemført med henblik på belysning af: anvendte metoder ved udførte indeklimamålinger, målte baggrundsværdier i inde- og udeluft, (reference-inde og -ude), reduktionsfaktoren, defineret som forholdet mellem målte poreluftkoncentrationer under gulv og indholdet i indeluften samt anvendte afværgemetoder. Erfaringsopsamlingen er udført ved sammenstilling af udvalgte data fra sagsmateriale fra 200 lokaliteter, hvor der er udført undersøgelse og evt. afværge af indeklimapåvirkningen fra en jord- eller grundvandsforurening. Sagsmaterialet er leveret af samtlige amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udførelse af indeklimamålinger er beskrevet i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning fra 1994 om måling af stoffer i indeluften fra en forurening i jorden /2/. Erfaringsopsamlingen viser, at flere elementer fra denne vejledning indgår i indeklimamålingerne, men at den ikke følges slavisk. Således er der kun i meget få tilfælde udført målinger af baggrundsværdier for indeluft i bygningen, i denne rapport benævnt reference-inde. De målte baggrundsværdier uden for bygningen (reference-ude) er for de chlorerede opløsningsmidler trichlorethylen (TCE), tetrachlorethylen (TeCE) og 1,1,1-TCA, generelt mindre end 1 µg/m 3. Miljøstyrelsens afdampningskriterier for TCE og TeCE på henholdsvis 1 og 6 µg/m 3 er således overholdt. Der foreligger ikke noget afdampningskriterie for 1,1,1-trichlorethan (TCA), men B- værdien er på 500 µg/m 3 /3/, og den er overholdt for samtlige målinger. For benzen er værdierne meget spredte og 92 % ligger over afdampningskiriteriet på 0,125 µg/m 3. Erfaringsopsamlingen viser, at hovedparten af de registrerede poreluftmålinger er udført under gulve af uarmeret beton. Kategorien uarmeret beton kan dog godt indeholde gulve af armeret beton, idet et gulv kun er registreret som armeret, hvis det specifikt er angivet i sagsmaterialet. 7

9 Reduktionsfaktorerne er beregnet som forholdet mellem forureningskoncentrationen under gulvet og indholdet i indeluften. For de armerede betongulve er der er en meget stor spredning i de beregnede reduktionsfaktorer for TCE og TeCE, fra mindre end 5 til større end Hovedparten af reduktionsfaktorerne (ca. 65 %) er dog større end 100. Denne værdi anvendes i Miljøstyrelsens vejledning som konservativ reduktionsfaktor ved indledende vurderinger af indeklimapåvirkningen i bygninger med betongulve uden synlige revner. For armerede betongulve er antallet af data meget lavt (4 stk.), og de beregnede reduktionsfaktorer er alle større end 100. De anvendte afværgemetoder er ofte udført som en kombination af flere metoder. De hyppigst anvendte afværgemetoder er: ændring i gulvkonstruktionen, ventilation af bygningen, ventilation under gulv og afgravning af forurenet jord. Modelberegninger Der er udført modelberegninger af indeklimabidraget ved forskellige gulvkonstruktioner: Gulv af armeret beton Gulv af uarmeret beton (Beton 10 og klaplag) Trægulv. Som indledning til beregningerne er der givet en beskrivelse af de normalt anvendte gulvkonstruktioner og betonsammensætninger gennem tiden. Modelberegningerne er udført med Miljøstyrelsens Jagg-model /5/ med anvendelse af forskellige betonparametre. I modellen indgår en række andre parametre, som ligeledes kan have betydning for indeklimabidraget. De er beskrevet indgående i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7 fra 1998 /1/. Beregningerne viser, at størrelsen af revner i betongulvet har stor betydning for indeklimabidraget, mens betonens sammensætning er af mindre betydning. For gulve af armeret beton beregnes indeklimabidrag, der svarer til en reduktionsfaktor på 160. For uarmerede betongulve beregnes bidrag svarende til en reduktionsfaktor på ca. 50. Udførelse af indeklimamålinger Afsnittet omfatter detaljerede anvisninger på udførelse af indeklimamålinger, herunder kvalitetssikring og rapportering af målingerne. 8

10 Anvisningerne omfatter de letflygtige forureningskomponenter: Benzen, toluen, ethylbenzen og xylener (BTEX) Trichlorethylen (TCE) og tetrachlorethylen (TeCE) Nedbrydningsprodukter fra ovennævnte chlorerede opløsningsmidler (vinylchlorid og dichlorethylener (DCE)) Total kulbrinter. Forberedelsen af målingerne beskrives: Bygningsregistrering, identifikation af forureningskomponenter samt valg af målesteder og målemetode. Der gives eksempler på en checkliste. Desuden beskrives forskellige måleteknikker samt måleudstyr. Endelig beskrives, hvilke øvrige registreringer/målinger der bør udføres i forbindelse med målingerne, herunder anvisning på udførelse af luftskiftemålinger. 9

11 10

12 4. Udførelse af erfaringsopsamling Erfaringsopsamlingen er udført på baggrund af en gennemgang af sagsmateriale (rapporter, notater og lignende) fra forurenede lokaliteter, hvor der i perioden 1998 til juni 2000 er udført undersøgelse og evt. afværge af indeklimapåvirkningen. Sagsmaterialet er leveret af samtlige amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 4.1 Formål Erfaringsopsamlingen er gennemført med henblik på belysning af følgende forhold: Omfang og metoder ved indeklimamålinger Baggrundsværdier i indeluft, reference-inde Baggrundsværdier i udeluft, reference-ude Reduktionsfaktoren ved transport gennem gulv Anvendte afværgemetoder. Reduktionsfaktoren er defineret som forholdet mellem koncentrationen i poreluften under gulvet og i indeluften i det overliggende rum. 4.2 Registrering af data Det indsamlede sagsmateriale er gennemgået, og udvalgte data er indtastet i et Excel-regneark. De indtastede data er opdelt i følgende hovedgrupper: Oplysninger om forureningskilder Omfang og metode for de udførte undersøgelser Afværgeforanstaltninger, anvendte metoder Analyseresultater. I det følgende beskrives i hovedtræk omfanget af de registrerede data, herunder hvilke afgrænsninger der er foretaget undervejs. For en mere detaljeret beskrivelse af erfaringsopsamlingen henvises til bilag 1. Registreringen af data er begrænset til forureninger med de i tabel 4.1 nævnte kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler. 11

13 Stoffer Benzen Toluen Ethylbenzen Xylener Total kulbrinter Trichlorethylen (TCE) Tetrachlorethylen (TeCE/PCE) 1,1,1,-trichlorethan (1,1,1-TCA) Vinylchlorid Dichlorethylener (1,1-DCE samt DCE-trans og cis) Tabel 4.1 Oversigt over forurenende stoffer registreret ved erfaringsopsamlingen Forureningskilder Forureningskilderne er registreret på baggrund af, hvilke brancher der har været på lokaliteterne. Desuden er der registreret oplysninger om omfang af jord- og grundvandsforurening. Registreringen er udført for syv udvalgte brancher, jf. tabel 4.2. Branche Renseri Tjære/asfalt Maskinvirksomhed Benzin-/oliedepot Jernstøberi Benzinsalg Gasværk Andet Tabel 4.2 Brancher registreret ved erfaringsopsamlingen Undersøgelser Omfanget af de udførte undersøgelser til vurdering af indeklimapåvirkningen er registreret ved, om der er udført: målinger i indeluft, målinger under gulv og registrering af byggetekniske forhold. I målinger under gulv indgår både målinger i hulrum umiddelbart under gulv samt poreluftmålinger under gulv og tæt ved bygningen i dybder indtil 1,0 m under gulv. 12

14 For hver type af målinger er der for hver målerunde registreret oplysninger om: prøvetagnings- og analysemetode, registrering/måling af øvrige parametre i forbindelse med målingerne, herunder måling af baggrundsværdi for indeluft (reference-inde) og måling af baggrundsværdi for udeluft (reference-ude). En målerunde er defineret som en serie af målinger udført inden for en afgrænset tidsperiode med uændret opsamlings- og analysemetode. I de tilfælde, hvor der er udført målinger af referenceværdier i ude- og indeluft, er eventuel påvirkning fra andre forureningskilder registreret i det omfang, det fremgår af undersøgelsesmaterialet. På baggrund af Bygge- og Boligstyrelsens vejledning /2/ er der herefter registreret, hvilke øvrige parametre der er målt/registreret i forbindelse med indeluftmålingerne samt antallet af gentagne målerunder. Gentagne målerunder er defineret som målinger, hvor et eller flere af målepunkterne er gentagelser fra tidligere målerunder. Hvis det af sagsmaterialet specifikt fremgår, at indeluftmålingerne er udført i overensstemmelse med Bygge- og Boligstyrelsens vejledning /2/, er dette desuden noteret Afværgeforanstaltninger Registreringen af data for udførte afværgeforanstaltninger omfatter alene metoder, der har til hensigt at fjerne/reducere indeklimapåvirkningen. De anvendte afværgemetoder er for hver lokalitet registreret ved afkrydsning blandt følgende kategorier: Ændring i gulvkonstruktionen Ventilation i beboelse Ventilation under gulv Afgravning Andre metoder (med en kort beskrivelse). Endvidere er omfanget af de efterfølgende kontrolmålinger til kontrol/monitering af afværgeforanstaltningerne registreret. 13

15 4.2.4 Analyseresultater Analyseresultaterne fra de udførte målinger i indeluften, under gulv eller i udeluften er opdelt i følgende kategorier: Referencemålinger i udeluft Referencemålinger i indeluft Resultater fra indeluftmålinger Resultater fra målinger under gulv. Reference-målinger i udeluft er indsamlet i forbindelse med samtidige målerunder i indeluft og målinger under gulv fra såvel undersøgelser som monitering. Reference-målinger i indeluft kan enten udføres i bygninger, der ikke er påvirket af forurening eller i det rum, hvor der forventes den mindste påvirkning fra forureningen. Det kan være vanskeligt at afgøre en forurenings spredningsveje inde i en bygning. Dermed er det svært at sige, om et rum er påvirket af en underliggende forurening eller ej. I denne erfaringsopsamling er der derfor kun medtaget værdier for referencemålinger i indeluft fra bygninger, der ikke er påvirket af underliggende forurening. For indeluftmålinger og målinger under gulv er der kun medtaget resultater, hvor der foreligger resultater fra både indeluftmålinger og målinger under gulv eller den underliggende etage i bygningen. Målepunkternes placering er registeret ved afkrydsning: kælder, krybekælder, stue eller 1.sal - opdelt i ud- eller indvendig trappeadskillelse. Eventuel påvirkning fra interne kilder er registeret, hvis det fremgår af undersøgelsesmaterialet. For hver poreluftmåling er dybden registeret. Der er desuden registreret oplysninger om gulvkonstruktionen, herunder om der for bygninger med betongulve er rapporteret om revner i gulvet. 14

16 5. Resultater fra erfaringsopsamlingen I det følgende beskrives resultaterne fra erfaringsopsamlingen. Resultaterne omfatter en beskrivelse af forureningskilderne samt de anvendte metoder ved indeklimamålinger og afværgeforanstaltninger. Desuden præsenteres resultater fra målinger i indeluft i bygninger udenfor forurenet område, reference-ude og reference-inde samt forholdet mellem forureningskoncentrationen under gulv og i indeluften, reduktionsfaktoren. 5.1 Forureningskilder De registrerede forureningskilder er i figur 5.1 vist ved fordelingen på brancher. Det fremgår af figur 5.1, at der på hovedparten af lokaliteterne (136 stk.) har været renseri, hvor forureningsparametrene er de chlorerede opløsningsmidler trichlorethylen (TCE) og tetrachlorethylen (TeCE). På i alt 49 lokaliteter har der været depot eller salg af olieforbindelser, mens der på 8 lokaliteter har været maskinvirksomhed, hvor der kan forekomme forurening med både flygtige kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler. Antal Renseri Maskinvirksomhed Olie-/ benzindepot Olie-/ benzinsalg Gasværk: Andet Figur 5.1 Fordelingen af brancher for de 200 lokaliteter, der indgår i erfaringsopsamlingen. I kategorien andet indgår blandt andet farverier, garverier og autoværksteder, hvor de typiske forureningsparametre er flygtige kulbrinter. 15

17 Da der på flere af lokaliteterne forekommer flere forureningskilder er det samlede antal registreringer større end antallet af forurenede lokaliteter (200 stk.), der indgår i erfaringsopsamlingen. 5.2 Udførelse af indeklimamålinger Der er registreret data for udførte indeklimamålinger på i alt 144 af de 200 lokaliteter. Indeklimamålingerne omfatter i alt 214 målerunder. De registrerede data viser, at det for kun to af de 214 målerunder specifikt er nævnt i rapporten, at de er udført i overensstemmelse med Bygge- og Boligstyrelsens vejledning /2/. For yderligere tre af målerunderne er der henvist til vejledningen i rapportteksten. Omfanget af målte/registrerede parametre, som indgår i vejledningen, er vist i figur 5.2. Ved 66 % af målingerne er der udført måling af reference-ude, mens der ved 37 % af målingerne er målt/registreret meteorologiske data i forbindelse med målingerne. Kun i meget få tilfælde er der udført måling af reference-inde (6 %) samt gentagelse af målinger i udvalgte målepunkter (13 %). Det skal bemærkes, at oplysningerne om de byggetekniske forhold er registreret ved et relativt større antal indeklimamålinger, end det fremgår af figur 5.2. Dette skyldes, at de byggetekniske forhold kun er registreret én gang, mens der kan være udført flere målerunder. Sammenholdes registreringer af byggetekniske forhold med antallet af lokaliteter fås, at der er registreret byggetekniske forhold i 72 % af målingerne. Det detaljerede omfang af registreringen af de byggetekniske og meteorologiske data er vist i bilag 2. De byggetekniske registreringer, der er rapporteret ved i alt 103 af indeklimamålingerne, omfatter bygningens opførelsesår (76 stk.) og i mindre omfang bygningens indretning (41 stk.). Ved 23 målerunder er der udført målinger af luftskifte, mens trykforskellen mellem bygning og udeluft kun er målt ved tre målerunder (3 stk.). Blandt de meteorologiske data, der omfatter registreringer fra 79 undersøgelser, er de hyppigst registrerede parametre atmosfæretrykket (53 stk.) og temperaturen (46 stk.). 16

18 Antal Reference-ude Reference-inde Gentagne målepunkter 103 Byggetekniske forhold 79 Meteorologiske data Figur 5.2 Omfang af målinger af reference-ude og inde, registrering af byggetekniske forhold og meteorologiske data samt omfang af gentagne målinger i udvalgte målepunkter ved 214 indeklimamålinger udført på 144 lokaliteter Opsamlings- og analysemetoder Fordelingen blandt laboratorie- og feltanalyser ved de udførte indeklimamålinger fremgår af figur 5.3. Det ses, at hovedparten af analyserne er udført i laboratoriet. Prøvetagningen er for størstedelen af laboratorieanalyserne udført ved henholdsvis aktiv opsamling på kulrør eller passiv opsamling på ATD-rør, jf. figur 5.4 og bilag 2. I to tilfælde er der både udført aktiv opsamling på kulrør over en kort periode samt passiv opsamling på ATD-rør over en længere periode. Metoderne aktiv opsamling på kulrør og passiv opsamling på ATD-rør er beskrevet i afsnit 7. Antal Lab. Felt Ikke oplyst Figur 5.3 Fordeling mellem laboratorie- og feltanalyser ved de udførte 214 indeklimamålinger. 17

19 Antal Kulrør ATD-rør Kulrør & ATD-rør Andet Ikke oplyst Figur 5.4 Anvendte prøveopsamlingsmetoder ved de udførte indeklimamålinger (kun laboratorieanalyser). Antal Før År Kulrør ATD-rør Figur 5.5 Anvendelse af kulrør og ATD-rør til prøveopsamling fra før 1996 til Bemærk, at data for 2000 kun omfatter årets seks første måneder. Anvendelsen af henholdsvis kulrør og ATD-rør til prøveopsamling er i figur 5.5 vist for hvert år fra før 1996 til Bemærk, at dataindsamlingen er stoppet i juni Det fremgår af figur 5.5, at anvendelsen af ATD-rør har været stigende i perioden, og at den i 2000 var på niveau med anvendelsen af kulrør. 18

20 5.3 Værdier for reference-ude I det følgende præsenteres registrerede resultater af målinger af baggrundsværdien for udeluft (reference-ude) for TeCE, TCE og 1,1,1-TCA samt for benzen. For de øvrige forureningsparametre er datamaterialet for lille til, at der kan siges noget om det naturlige baggrundsniveau, jf. bilag Reference-ude, TeCE Der er registreret i alt 144 resultater af målinger af reference-ude for TeCE. Resultaterne af målingerne er vist i figur 5.6. Antallet af målinger med indhold af TeCE vises i intervallerne: < 0,25, 0,25 1, 1 6 og > 6 µg/m 3, hvor 6 µg/m 3 svarer til afdampningskriteriet, jf. Miljøstyrelsens datablad for TeCE dateret april Indhold rapporteret som mindre end detektionsgrænsen indgår som indhold svarende til detektionsgrænsen. Resultater, hvor detektionsgrænsen er større end 0,25 µg/m 3 (14 stk.), er udeladt. Dette giver et samlet antal værdier for reference-ude på 130 stk. Det fremgår af figur 5.6, at 10 af værdierne er større 6 µg/m 3. En nærmere gennemgang af rapportmaterialet for disse målinger viser, at på samtlige lokaliteter, hvor der er målt indhold af TeCE, som er større end 6 µg/m 3, var der renseri i drift på måletidspunktet. Indholdet af TeCE i udeluften vurderes for disse lokaliteter at være påvirket af renseridriften. For 109 af målingerne er indholdet af TeCE mindre end 1 µg/m Reference-ude, TCE Der er registreret i alt 141 resultater fra målinger af reference-ude for TCE. Antal resultater af målinger i intervallerne < 0,1, 0,1 1, 1 5 og 5 10 µg/m 3 er vist i figur 5.7. Indhold rapporteret som mindre end detektionsgrænsen, hvor detektionsgrænsen er større end 0,1 µg/m 3, er udeladt. Det giver et samlet antal målinger på 130. Miljøstyrelsens afdampningskriterie for TCE er på 1 µg/m 3 /1/. Ved 125 målinger er der fundet indhold af TCE i udeluften, som er mindre end afdampningskriteriet, og for 60 af disse er indholdet endda mindre end 0,1 µg/m 3. Enkelte målinger ligger over afdampningskriteriet i intervallet 1 10 µg/m 3, men årsagen til det forhøjede indhold af TCE er ikke søgt identificeret. 19

21 Antal < 0,25 0, > 6 TeCE, mikrogram/m 3 Figur 5.6 TeCE. Resultater af 130 målinger af reference-ude. Antal < 0,1 0, TCE, mikrogram/m 3 Figur 5.7 TCE. Resultater af 130 målinger af reference-ude Reference-ude, 1,1,1-TCA Der er registreret i alt 92 resultater fra målinger af reference-ude for 1,1,1-TCA. Resultaterne af målingerne fremgår af figur 5.8, der viser antal målinger med indhold af 1,1,1-TCA i intervallerne < 1, 1 10 og > 10 µg/m 3. Indhold rapporteret som mindre end detektionsgrænsen indgår som indhold svarende til detektionsgrænsen. Resultater, hvor detektionsgrænsen er større end 1 µg/m 3 (28 stk.), er udeladt. Det giver et samlet antal målinger på 64. Ved 49 målinger er der målt indhold af 1,1,1-TCA, som er mindre end 1 µg/m 3. Ved 4 målinger er der fundet indhold, som er større end 10 µg/m 3 (op til 30 µg/m 3 ), men årsagen til det store indhold er ikke søgt identificeret. Der er ikke fastsat noget afdampningskriterie for 1,1,1-TCA. I stedet sammenlignes de målte udeluftværdier for 1,1,1-TCA med B-værdien på 500 µg/m 3 /3/. De målte indhold af 1,1,1-TCA i udeluften er alle mindre end B- værdien. 20

22 Antal < > 10 1,1,1-TCA mikrogram/m 3 4 Figur 5.8 1,1,1-TCA. Resultater af 64 målinger af reference-ude Reference-ude, benzen Der er registreret i alt 99 målinger af reference-ude for benzen. Resultaterne for 63 målinger er vist i figur 5.9. Ved de resterende 36 målinger er der ikke påvist indhold af benzen men resultatet er forkastet da detektionsgrænsen ved målingerne var større end afdampningskriteriet på 0,125 µg/m 3, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1998 /1/. Kun fem af målingerne viste indhold af benzen mindre end afdampningskriteriet. Resten af målingerne ligger meget spredt, nogenlunde ligeligt fordelt i intervallerne 0,125 1 µg/m 3 (25 stk) og 1 5 µg/m 3 (28 stk). Ved 4 målinger er indholdet større end 10 µg/m 3 (op til 70 µg/m 3 ). Antal < 0,125 0, > Benzen, mikrogram/m 3 Figur 5.9 Benzen. Resultater af 63 målinger af reference-ude. 21

23 5.4 Værdier for reference-inde Der er kun registreret resultater fra 6 målinger af reference-inde, som er målt i selvstændige bygninger uden for forurenet område. Datagrundlaget er dermed for lille til at angive det naturlige niveau i indeklimaet. 5.5 Reduktionsfaktorer Reduktionsfaktoren er defineret som forholdet mellem koncentrationen i poreluften under gulv og i indeluften i bygningen. Der er registreret data fra i alt 245 samhørende målinger af poreluftkoncentrationen under gulv og indholdet i indeluften i det overliggende rum. Poreluftmålingerne er udført i dybden indtil 1,0 m under gulv. Fordelingen af målingerne i dybderne 0 0,25, 0,25 0,5 og 0,5 1,0 m under gulv er vist i tabel 5.1, der endvidere viser antallet af de registrerede gulvkonstruktioner. Det fremgår af tabel 5.1, at hovedparten af poreluftmålingerne ( 162 stk.) er udført gennem et uarmeret betongulv. Her skal det bemærkes, at der i kolonnen uarmeret beton kan være indeholdt et antal armerede gulve, fordi det ikke altid kan afgøres hvorvidt gulvet er armeret eller ej, med mindre man har tegninger eller andet, hvor det specifikt fremgår. Boliger har dog som regel uarmerede betongulve, jf. kap Antallet af målinger gennem armerede betongulve udgør 7 stk., mens antallet for trægulve udgør 5 stk. Gruppen andet på i alt 5 stk. omfatter bl.a. lergulv og brosten. Det fremgår endvidere af tabel 5.1, at 13 af poreluftmålingerne er udført uden registrering af dybden, mens 66 stk. er udført uden registrering (rapportering) af gulvkonstruktionen. Måledybde Betongulv m u. gulv Uarmeret Armeret Trægulv Andet Ikke oplyst Antal total 0 0, ,25 0, ,5 1, Ikke oplyst Antal total Tabel 5.1 Antal registrerede poreluftmålinger under gulv fordelt på dybder samt de registrerede gulvkonstruktioner. 22

24 5.5.1 Reduktionsfaktorer, betongulve Ved beregning af reduktionsfaktorerne for betongulve er der forinden foretaget en frasortering af data efter følgende kriterier: Poreluftmålinger i dybder større end 0,5 m under gulv Poreluftværdier, som er mindre end detektionsgrænsen Indeluftværdier under detektionsgrænsen, og hvor denne samtidig er højere end 1/100 af den samhørende poreluftværdi (f.eks. poreluftværdi på 20 µg/m 3 og indeluftværdi >0,5 µg/m 3 ) Data, hvor den beregnede reduktionsfaktor er mindre end 1. Her er indeluftværdien højere end poreluftværdien og må derfor også være påvirket af andre kilder Lave indeluftværdier, som er på niveau med de registrerede udeluftværdier. For TeCE er endvidere frasorteret data fra renserier i drift. De frasorterede data udgør omkring en femtedel af det samlede antal data. Datagrundlaget for TCE og TeCE er efter frasortering på hhv. 68 og 100 samhørende værdier. For de øvrige parametre er datagrundlaget væsentligt mindre (størrelsesordenen 10 stk. samhørende værdier). De beregnede reduktionfaktorer for 1,1,1-TCA, DCE og benzen for betongulve er vist i bilag 2. Der er ved beregningerne ikke skelnet mellem indeluftværdier registreret som målt i krybekælder, kælder eller stue uden kælder. Hvis der for det samme rum er registreret flere værdier i indeluften eller under gulvet, er reduktionsfaktoren enten beregnet på baggrund af de størst målte værdier i både poreluft og indeluft eller på baggrund af målinger udført på samme tidspunkt. De beregnede reduktionsfaktorer for TCE og TeCE fordelt på intervallerne 1 5, 5 10, osv. er vist i henholdsvis figur 5.10 og

25 40 Antal >1000 Uarmeret Armeret Figur 5.10 TCE. Fordeling af 68 reduktionsfaktorer beregnet som forholdet mellem koncentrationer i poreluft under uarmeret og armeret betongulv (målt < 0,5 m u. gulv) og i indeluft. Antal Uarmeret 7 Armeret >1000 Figur 5.11 TeCE. Fordeling af 100 reduktionsfaktorer beregnet som forholdet mellem koncentrationer i poreluft under uarmeret og armeret betongulv (< 0,5 m u. gulv) og i indeluft. Det fremgår af figur 5.10 og 5.11, at der for både TCE og TeCE er en meget stor spredning i de beregnede reduktionsfaktorer, fra 1 5 til større end Et tilsvarende mønster ses for 1,1,1-TCA. DCE og benzen, jf. bilag 2. Reduktionsfaktorerne for de armerede betongulve (4 stk.) er alle over den konservative værdi på 100 som er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7 /1/. For de uarmerede gulve gælder dette kun i 65 % af tilfældene. Dermed er der 35 %, altså lige godt en tredjedel, der ligger under 100. Dette kunne 24

26 umiddelbart give anledning til at tvivle på, hvorvidt værdien er rigtig. Imidlertid er det vigtigt at huske, at værdien kun gælder, hvis en række forudsætninger er opfyldt, bl.a. at der ikke må være synlige revner i gulvet. Det kan således være vanskeligt i alle tilfælde at afgøre, hvorvidt forudsætningerne for at benytte faktoren er tilstede. Det er undersøgt om årsagen til de lave reduktionsfaktorer for de uarmerede betongulve skyldes revner, men der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem registrerede revner og en lav reduktionsfaktor, jf. datagrundlaget i bilag 2. For TeCE er sagsmaterialet for de værdier, der ligger under 100 derfor gennemgået på ny for at se, om det her var muligt at finde en forklaring på de lave reduktionsfaktorer. Det er i alt 34 tilfælde. For fire af målingerne kan den lave reduktionsfaktor skyldes påvirkning fra forurenede bygningsmaterialer fra tidligere eller nærliggende renseridrift eller fra en nærliggende kraftig poreluftforurening, som måske strækker sig ind under en del af det rum, der måles i. I sidstnævnte tilfælde vil den reelle poreluftkoncentration således være større end den, der er benyttet ved beregning af reduktionsfaktoren. For de resterende 30 værdier er det ikke muligt ud fra sagsmaterialet at forklare, hvorfor de er lave. Omkring halvdelen af målingerne i både indeluft og under gulv er dog lavere end afdampningskriteriet. Dermed bliver usikkerheden på selve målingen større, ligesom risikoen for påvirkning af anden forurening øges. Der kan derudover være omstændigheder ved målingerne, som har betydning for reduktionsfaktorens størrelse, men som ikke er beskrevet i sagsmaterialet. F.eks. kan der have været et lavere luftskifte end normalt som følge af lukkede døre/vinduer, eller ventilationsanlæg kan have været slukket før/under målingen. Der kan også have været andre spredningsveje for forureningen end gennem betongulvet, f.eks. gennem afløb, eller der kan have været større revner/utætheder i betonen, der ikke er registreret Reduktionsfaktorer, trægulve For trægulve er der beregnet i alt 6 værdier for reduktionsfaktorer for TCE, TeCE og DCE, bilag 2. Beregningerne er udført efter de samme kriterier som for betongulve. Reduktionsfaktorerne er meget spredte med værdier på mindre end 5 til større end Datagrundlaget er for lille til en yderligere behandling. I kapitlet om modelberegninger er der beskrevet mere om indeklimabidrag fra forureninger under trægulve. 25

27 5.6 Afværgeforanstaltninger og monitering Der er registreret 52 udførte afværgeforanstaltninger gennemført i perioden før 1996 til juni Afværgeforanstaltningerne er gennemført på i alt 49 lokaliteter, hvilket er ca. 25 % i forhold til det samlede antal lokaliteter på 200, der indgår i erfaringsopsamlingen. Antallet af igangsatte afværgeforanstaltninger pr. år er vist i figur Fra 1998 stiger antallet af gennemførte afværgeforanstaltninger, og allerede i juni 2000 er det på niveau med På tre lokaliteter er der gennemført afværgeforanstaltninger i to omgange, f.eks. i to forskellige bygninger. De anvendte afværgemetoder er vist i figur Ofte er der anvendt en kombination af flere afværgemetoder, hvilket medfører, at det samlede antal er meget større end 52. Den hyppigst anvendte metode er ventilation under gulv. Herefter følger gruppen andet, som bl.a. omfatter airsparging og vakuumekstraktion. 20 Antal Før År Figur 5.12 Antal igangsatte afværgeforanstaltninger i perioden før 1996 til Bemærk, at data for 2000 kun omfatter årets første seks måneder. 26

28 Antal Gulvkonstruktion Vent. i beboelse Vent. under gulv Afgravning Andet Figur 5.13 Anvendte metoder ved gennemførelse af 52 afværgeforanstaltninger. Fordelingen på brancher for de 49 lokaliteter er vist i figur Renserier er fortsat den dominerende branche med 28 stk. Herefter følger olie-/benzinsalg med 14 stk., hvilket er en relativ større andel sammenlignet med det antal lokaliteter, der indgår i erfaringsopsamlingen. Bemærk, at det samlede antal er større end 49, idet der på flere lokaliteter er repræsenteret mere end en branche. 40 Antal Renseri Maskinvirksomhed Olie-/- benzindepot Olie-/- benzinsalg Gasværk Andet Figur 5.14 Fordelingen af brancher for de 49 lokaliteter, hvor der er udført afværgeforanstaltninger. 27

29 Omfanget af de udførte undersøgelser, der har dannet grundlag for gennemførelsen af afværgeforanstaltningerne, er vist i figur På hovedparten af de 49 lokaliteter (34 stk.) har undersøgelserne omfattet både indeluft- og poreluftmålinger. På 6 lokaliteter er afværgeforanstaltningerne gennemført på baggrund af poreluftmålinger og i et tilfælde på baggrund af en byggeteknisk gennemgang. Ved den efterfølgende monitering er der ofte udført en kombination af målinger i indeluft, i afkastluft eller dræn under gulv, figur For 11 af de gennemførte afværgeforanstaltninger foreligger der ingen oplysninger om monitering. 50 Antal Indeluftmålinger Inde- + poreluft Kun poreluft Kun byggeteknisk 6 Ingen oplysninger Figur 5.15 Omfang af undersøgelser på 49 lokaliteter, hvor der er udført afværgeforanstaltninger. 30 Antal Indeluft Afkastluft Under gulv Andet Ikke oplyst Figur Omfang af monitering ved 52 gennemførte afværgeforanstaltninger.

30 5.7 Diskussion og konklusion Erfaringsopsamlingen viser, at renserigrunde udgør hovedparten af de lokaliteter, hvor der er udført undersøgelser og afværge af indeklimapåvirkningen fra en jord- eller grundvandsforurening. Herefter følger oplag/salg af olie og benzin. De relevante forureningskomponenter i indeklimaet er dermed chlorerede opløsningsmidler TCE og TeCE samt benzen, der har det laveste afdampningskriterie blandt olie/benzinkomponenter Udførelse af undersøgelser Udførelse af indeklimamålinger er beskrevet i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning fra 1994 /2/. Erfaringsopsamlingen viser, at denne i en vis udstrækning bliver fulgt, idet flere af elementerne fra vejledningen indgår i de udførte indeklimamålinger, f.eks. måling af værdier for reference-ude, registrering af byggetekniske forhold og måling/registrering af meteorologiske data. Der er kun i enkelte tilfælde registeret målinger af reference-inde, men det kan skyldes, at der ved erfaringsopsamlingen kun er registreret målinger udført i selvstændige boliger uden for det forurenede område. Ifølge vejledningen kan reference-inde også udføres i det rum, hvor der forventes den mindste påvirkning fra forureningen. De byggetekniske data omfatter primært bygningens opførelsesår og i mindre omfang bygningens indretning. Ved poreluftmålinger under gulv savnes der i flere tilfælde oplysninger om bygningens gulvkonstruktion, som ikke er rapporteret. Prøveopsamlingsmetoderne til indeluftmålingerne er helt domineret af kulrør og ATD-rør. Før1997 blev alle indeluftmålinger udført med kulrør, men ATDrørene har siden vundet ind på kulrørene, og i 2000 blev der benyttet omtrent lige mange kulrør og ATD-rør. En mulig forklaring på dette kan være, at ATDrørene har en lavere detektionsgrænse end kulrørene, samt at de har været billigere ved store måleserier (prisen på de to slags rør er ikke længere markant forskellig). En anden forklaring kan være, at der ved ATD-rørene typisk anvendes passiv opsamling med en opsamlingstid på 2-3 uger. Derved opnås værdier, der repræsenterer middelværdien i modsætning til aktiv opsamling over 1-2 timer, hvor det målte indhold kan være enten minimum- eller maksimumværdier Værdier for reference-ude For de chlorerede opløsningsmidler TCE og TeCE er der registreret mere end 100 værdier for reference-ude. For TCE er 96 % af værdierne mindre end afdampningskriteriet på 1 µg/m 3. For TeCE er mere end 92 % under 29

31 afdampningskriteriet på 6 µg/m 3. Enkelte målinger ligger over afdampningskriteriet, men det vurderes i alle tilfælde at skyldes påvirkning fra eksisterende renseridrift. For 1,1,1-TCA (1,1,1-trichlorethan) er antallet af registrerede data på 64 stk., og samtlige værdier ligger under B-værdien på 500 µg/m 3. Denne værdi benyttes som sammenligningsgrundlag, idet der ikke er fastsat et afdampningskriterium for stoffet. Der er en stor spredning i værdierne for benzen, men samtlige værdier ligger over afdampningskriteriet på 0,125 µg/m 3. Det vurderes at skyldes påvirkning fra øvrige kilder, specielt trafik. Fyns Amt har i 1998 udført monitering af luftkvaliteten for indhold af benzen, toluen etylbenzen og xylener /4/. Ved moniteringen blev der fundet benzenindhold på 0,77 7,84 µg/m 3 i byområde og 0,21 2,27 µg/m 3 i landområde Reduktionsfaktorer Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 /1/ kan man forvente en reduktionsfaktor for transport af forurening gennem et betongulv uden synlige revner på mindst 100. Det betyder, at indholdet af forurenende stoffer i indeluften mindst er en faktor 100 mindre end i poreluften under gulv. Erfaringsopsamlingen viser, at størstedelen af de registrerede poreluftmålinger er udført under gulv af uarmeret beton. Kategorien uarmeret beton kan dog indeholde gulve af armeret beton, idet et gulv kun er registreret som armeret, hvis det specifikt er angivet i sagsmaterialet. Der er en meget stor spredning i de beregnede reduktionsfaktorer for transport af TCE og TeCE gennem uarmeret beton, fra mindre end 5 til større end Hovedparten af reduktionsfaktorerne (ca. 65 %) er større end 100, hvilket betyder, at 35 % ligger under. Der ses ingen sammenhæng mellem lave reduktionsfaktorer og registrerede revner i betongulvet. Det er søgt at finde en forklaring på de lave reduktionsfaktorer (< 100) ved en yderligere gennemgang af sagsmaterialet for TeCE. Enkelte kunne forklares med påvirkning fra nærliggende kraftig forurening eller forurenede bygningsmaterialer. Omkring halvdelen af indeluftværdierne er lave og mindre end Miljøstyrelsens afdampningskriterie. På grund af de lave indhold øges både usikkerheden på målingerne og risikoen for påvirkning fra andre kilder under målingen. Dette kan også være en del af forklaringen. De resterende lave reduktionsfaktorer kan enten skyldes, at forureningen har fundet andre spredningsveje end gennem gulvet, f.eks. gennem afløb eller gennem revner eller andre utætheder i betongulvet, som ikke er rapporteret ved undersøgelsen. Desuden kan målingerne være udført ved unormalt lavt luftskifte, f. eks. aflukkede lokaler eller afbrudt ventilationsanlæg. Disse forhold er ikke registreret ved erfaringsopsamlingen. 30

32 De beregnede reduktionsfaktorer for de armerede betongulve er alle større end 100. For trægulve er antallet af data meget begrænset (6 stk.), og de beregnede reduktionsfaktorer varierer fra mindre end 5 til større end 100. Den store variation kan her skyldes, at det for trægulve har stor betydning, hvordan målingen under gulv er udført. Den kan f.eks. enten være udført i et hulrum under gulvet med risiko for påvirkning fra indeluften som følge af utætheder i gulvet, eller den kan være udført i jordlag under gulvet, hvilket vil øge reduktionsfaktoren Udførelse af afværgeforanstaltninger På størstedelen af de lokaliteter, hvor der er udført afværgeforanstaltninger har de forudgående undersøgelser omfattet både indeluftmålinger og poreluftmålinger under gulv. Kun i enkelte tilfælde er afværgeforanstaltningerne alene baseret på poreluftmålinger uden for bygningen eller en byggeteknisk gennemgang. Afværgeforanstaltningerne er ofte udført som en kombination af flere metoder. 31

33 32

34 6. Udførelse af modelberegninger I Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 /1/ er der beskrevet en model, som kan anvendes til beregning af indeklimabidraget fra en forurening i jord, grundvand eller poreluft. Modellen, der også kaldes Jagg-modellen /5/, er baseret på: at der er ligevægt mellem de tre faser jord, vand og luft, at transporten gennem jordlagene alene er diffusiv og at transporten gennem gulvet er både diffusiv og konvektiv. Modellen forudsætter en gulvkonstruktion af beton. I det følgende udføres modelberegninger ved forskellige gulvkonstruktioner: Gulve af armeret beton Gulve af uarmeret beton (to forskellige betontyper) Trægulve. Endvidere gives forslag til anvendelse af modellen ved beregning af indeklimabidraget gennem etageadskillelse af beton med udvendig trappe. Ved beregningerne er trichlorethylen valgt som forureningsparameter. Der er i afsnittet kun behandlet betonparametre. I JAGG-modellen indgår en række andre parametre, som ligeledes kan have betydning for indeklimabidraget. De er beskrevet indgående i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7 fra 1998 /1/. Som grundlag for fastlæggelse af bygningsparametrene i de udførte modelberegninger er der indledningsvist givet en beskrivelse af tidligere anvendte gulvkonstruktioner og betonsammensætninger. 6.1 Gulvkonstruktioner Beskrivelsen af de anvendte gulvkonstruktioner tager udgangspunkt i tidligere byggeregulativer mv Før I perioden før er husene oftest bygget med kælder eller krybekælder. Herover blev der typisk udlagt trægulv. Hvis der er en stor udluftning i krybekælderen, vil en evt. påvirkning i indeklimaet i stueetagen blive reduceret betydeligt. 33

35 Ved huse uden kælder/krybekælder blev muldlaget inden for fundamenterne bortgravet. Herefter er der udlagt et betonlag (klaplag) eller alene udlagt trægulv. Hulrummet under gulvet er ofte udluftet, hvilket ses som små riste i kant af fundament. Udluftningen er sjældent tilstrækkelig til, at en eventuel indeklimapåvirkning kan udelukkes. Etagebygninger er næsten altid opført med kælder. Kælderen er støbt eller muret, mens etageadskillelserne er udført af træ. Før ca er kældervæggene udført som murværk. Herefter blev det mere almindeligt at udføre betonstøbte ydervægge, jf. BPS-publikation, 1991 /6/. Etageadskillelser er i langt overvejende grad udført i træ med indskud af ler (brandsikring) Efter ca Efter ca blev flere huse opført uden kælder og efter forskellige anvisninger på gulvkonstruktioner, f.eks. som beskrevet i SBI-anvisning fra 1969 /7/: Trægulv på strøer Letbeton over betonplade Trykfast isolering over betonplade Isolering under betonplade Plade udstøbt af letbeton. I alle konstruktioner indgår en fugtspærre og 8 10 cm betonplade eller plade af min. 12 cm letbeton. Ved trægulve foreskrives en fugtspærre af asfaltpap eller polyethylenfilm. Under vinylgulve og lignende foreskrives støbeasfalt eller andet fugtbestandigt materiale. Flere af de anvendte materialer for fugtspærrer har karakter af en diffusionshæmmende membran for vanddamp, men de er næppe udlagt, så de er tætte, og er dermed uden væsentlig betydning for eventuel indeklimapåvirkning. Eksempler på gulvkonstruktioner er skitseret i figur 6.1. For type A og B udgør betongulvet den væsentligste hindring for transport af forurening til indeklimaet. Bemærk, at der for type B er risiko for spredning via hulmuren. I type C består gulvkonstruktionen nederst af et klaplag. Over klaplaget er der jernbeton (armeret beton), hvorpå der er udlagt et trægulv. Det begrænsende lag for transporten er i dette tilfælde det armerede betonlag. For trægulvet i type D er det begrænsende lag det underliggende klaplag. Eventuel udluftning i krybekælderen i type C og D vil begrænse indeklimapåvirkningen. Gulvkonstruktioner af type B er sjældne. Etageadskillelser kan enten være udført af træ eller af armeret beton. 34

36 A B C D Figur 6.1 Eksempler på skitser af gulvkonstruktioner, jf. Kompendium i husbygningsteknik fra 1964 /8/ A: Betongulv direkte på jord B: Betongulv direkte på jord C: Betongulv over krybekælder D: Trægulv over krybekælder. 6.2 Revner i betongulve Modellen forudsiger, at den parameter, der har størst betydning for den konvektive stoftransport gennem et betongulv er revnevidden, w. Revnevidden indgår i beregningen i 3. potens, jf. tabel 6.1, mens revnelængden, l tot og trykforskellen P indgår lineært. 35

37 Q b 3 ltot w P = 12 µ h b Q b = konvektiv stoftransport l tot = total revnelænge w = revnevidden P = trykforskellen over betongulvet h b = tykkelsen af betongulvet µ = dynamisk viskositet Tabel 6.1 Formel til beregning af konvektiv stoftransport, jf. Jagg-modellen /5/. Revnerne opstår, når betonen hærder, hvilket er en proces der forløber over flere år. De kaldes også svindrevner. Revnernes omfang er bestemt af betonkvaliteten (cement- og vandindhold), eventuel armering samt betonfladens areal Betonkvaliteter Tidligere bygningsreglementer fra 1961 og 1972 /9,10/ foreskriver anvendelse af beton i følgende blandingsforhold mellem cement, sand og sten (vol.): Kvalitet I: 1:5:8 Kvalitet II: 1:3:5. I SBI-anvisninger fra 1977 og 1998 /11,12/ anvendes de nuværende betegnelser/blandingsforhold mellem cement, sand og sten (vol.): Beton 5: 1:4:7 Beton 10: 1:3:5 Beton 15: 1:2:3. Betontyperne kvalitet I og beton 5 har karakter af en beton, der også kaldes klaplag. Betongulve i boliger støbes normalt uden armering. Ved krav om større bæreevne, ved gulve med underliggende hulrum eller i etageadskillelser anvendes armeret beton. Der findes ifølge DS-411 /13/ 3 klasser af armeret beton, hvor passiv miljøklasse er den type der anvendes i boliger. Den anvendte betontype kan være beskrevet på bygningstegningerne. 36

38 6.2.2 Svindrevner I uarmeret beton vil der dannes få, men ofte meget grove revner. En armering vil ikke forhindre revnedannelsen. Tværtimod vil armeringen forårsage spændinger og derved fremme revnedannelsen i en beton, der ellers kan svinde frit, Beton-bogen, 1986 /14/. Armeringen medfører en væsentlig bedre fordeling af revnerne, hvorved revneantallet øges, mens revnevidden mindskes. Omfanget af svindrevnerne afhænger af følgende forhold: Omgivelsernes relative fugtighed (RF) Betonens cementindhold (CM) Forholdet mellem vand- og cementindhold (v/c) Betontykkelsen (h b ) Betonpladens alder (svindtiden t s ). I tabel 6.1 er vist beregnede værdier af svindet, ε s, for forskellige betontyper: Armeret beton, passiv miljøklasse Uarmeret beton, beton 10 Uarmeret beton, klaplag. Beregningerne er udført jf. Miljøstyrelsens vejledning /1/ og med baggrund i betondata fra Teknisk Ståbi, 1986 /15/. Der er regnet med en betonalder på 20 år. Detaljer for beregningerne fremgår af bilag 3. Det fremgår af tabel 6.1, at svindet er størst for klaplag, der også har det største vand-/cementforhold. Cementindhol d kg/m 3 Vand/cementforhold, v/c Svind, ε s Armeret beton 260 0,69 0,033 Beton ,82 0,038 Klaplag af beton 165 1,1 0,047 % Tabel 6.1 Beregning af svind for armeret, uarmeret beton samt klaplag i et almindeligt parcelhus, jf. Miljøstyrelsens vejledning. Beregningerne er udført for en 20 år gammel beton. Betondata er baseret på Teknisk Ståbi, 1986 /15/. 37