Vordingborg Havn. Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLAPNING

Transkript

1 Vordingborg Havn Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLAPNING

2 Vordingborg Havn Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLAPNING Rekvirent Rådgiver Vordingborg Havn Vesthavnen Vordingborg Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Lars Brammer Nejrup og Birgitte Nielsen Louise K. Poulsen, Danni J. Jensen, Erik M. Jacobsen og Sara Klausen Kvalitetssikring Birgitte Nielsen Revisionsnr. 01 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet 30. november 2016

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. IKKE TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Baggrund Placering og kapacitet af klappladserne Klapningsomfang Særlige forhold i nærområdet METODE Definitioner Eksisterende forhold Feltundersøgelser Geofysiske undersøgelser (Substrattyper) Sedimentundersøgelser Biologiske undersøgelser (Naturtyper) Modellering Estimering af N-belastning Vurderingsmetode LOVGRUNDLAG Klapbekendtgørelsen Habitatdirektivet Bilag IV-arter Vandrammedirektivet KLAPMATERIALET Sediment og bundforhold Stofkoncentrationer i klapmaterialet Næringsstoffer og organisk materiale Miljøfarlige stoffer EKSISTERENDE FORHOLD FOR KLAPPLADSERNE... 36

4 6.1. Dybde- og strømforhold Dybdeforhold (Bathymetri) Strømforhold Vandkvalitet Vandområdeplaner Næringsstoffer og N-belastning Planteplankton Iltindhold Miljøfarlige forurenende stoffer Sediment og bundforhold Stofkoncentrationer i sedimentet Bundflora og fauna Naturtyper Tidligere undersøgelser i området NV Masnedø Klapplads Kogrunden Klapplads Fisk Fugle Havpattedyr og bilag IV-arter Havpattedyr Marsvin Spættet sæl (Phoca vitulina) Gråsæl (Halichoerus grypus) Havbrug Høst og opdræt af muslinger Marinarkæologi MILJØKONSEKVENSVURDERING Vandkvalitet og vandområdeplaner Frigivelse af næringsstoffer og N-belastning Planteplankton Vurdering af Iltforbrug Vurdering af frigivelse af miljøfarlige stoffer... 69

5 7.1.5 Samlet vurdering Bundforhold og sedimentation Vurdering Aflejring af klapmaterialet på klappladserne og ændring af bundtypen Aflejring af sedimentspild i påvirkningszonen Samlet vurdering Bundflora og fauna Vurdering Aflejring af materiale (sedimentation) Suspenderet sediment Miljøfarlige stoffer Samlet vurdering Fisk Samlet vurdering Fugle Samlet vurdering Havpattedyr (Bilag IV-arter) Marsvin Sedimentspild og habitattab Støj og forstyrrelse Barriereeffekt Frigivelse af miljøfarlige stoffer Forstyrrelse af yngleområder Sæler Sedimentspild og habitattab Støj og forstyrrelse Barriereeffekt Frigivelse af miljøfarlige stoffer Forstyrrelse af hvile- og ynglepladser Samlet vurdering for havpattedyr Natura 2000-områder Habitatområder... 88

6 7.7.2 Naturtyper Fugle Sæler Bilag IV-arter Sammenfattende konklusion Kumulative effekter Kumulerede effekter i forhold til sedimentspild Kumulerede effekter i forhold til N-belastning NYTTIGGØRELSE KONKLUSION FOR KLAPSCENARIERNE REFERENCER

7 1. IKKE TEKNISK RESUMÉ Vordingborg Havn søger tilladelse til klapning (dumpning af havbundssediment på havbunden) af totalt ca. 1,5 mio. m 3 havbundssediment, som afgraves i forbindelse med en udvidelse af Vordingborg Havn og uddybning af sejlrenden til havnen i perioden For at imødegå eventuelle forsinkelser, ønskes dog en 5-årig tilladelse. Materialet forventes deponeret på NV Masnedø Klapplads og/eller Kogrunden Klapplads, som er udvalgt i samarbejde med myndighederne. Det er dog ikke afgjort, om begge klappladser skal benyttes eller hvor stor en mængde, der skal klappes på den enkelte klapplads. Der er derfor vurderet forskellige muligheder i VVM-redegørelsen. Begge klappladser skal udvides, hvis de skal benyttes i forbindelse med projektet. Forureningsniveauet i det materiale, der skal klappes, er generelt lavt svarende til baggrundsniveauet i de danske kystområder. Materialet kan derfor umiddelbart klappes og vil ikke påvirke dyr og planter negativt i området omkring klappladserne. Klapmaterialet påvirker primært inden for klappladserne, hvor der generelt var få bundplante- og dyrearter, som alle er almindelige i de danske kystområder. I forbindelse med dumpning af materiale på klappladsen vil der forekomme øget sedimentmængde i vandsøjlen. Niveauet vil dog ikke være større end det, der naturligt forekommer i området. Mængden af sediment er f.eks. langt højere i vandsøjlen i forbindelse med blæsevejr. Der er ingen væsentlige forskelle mellem de forskellige muligheder for klapning. Klapning af det opgravede havbundsmaterialet fra projektet på NV Masnedø vil dog have en væsentligt mindre påvirkning end de andre muligheder i forhold til sejlafstand, brændstofforbrug og udledning af CO2 og luftforurenende stoffer som NOx og partikler. Det vurderes samlet, at der ikke vil være væsentlige effekter af klapning fra projektet på vandkvalitet samt dyre- og planteliv i området. De nærliggende internationalt beskyttede Natura 2000-områder påvirkes ligeledes ikke af sedimentmængder i vandsøjlen og aflejringstykkelser over niveauer, der forekommer naturligt i området. Naturtyper, arter og fugle på udpegningsgrundlaget for de nærliggende Natura 2000-områder bliver derfor ikke påvirket af klapningen (Natura 2000-område nr. 173 og 169). Den strengt beskyttede art marsvin (bilag IV-art) er mest knyttet til områder vest for projektområdet, og der meget lidt føde på klappladserne. Marsvinebestanden og deres yngleområder vurderes derfor ikke at blive påvirket af klapning i forbindelse med projektet. 7 / 103

8 2. INDLEDNING 2.1. Baggrund Vordingborg Havn søger tilladelse til klapning af totalt ca. 1,5 mio. m 3 havbundssediment, som afgraves i forbindelse med en udvidelse af Vordingborg Havn og uddybning af sejlrenden til havnen i perioden Dog ønskes en 5-årig tilladelse for at imødegå eventuelle forsinkelser som måtte opstå. Havneudvidelsens placering og graveområderne er vist på Figur 2-1. Figur 2-1 Kort over Klappladser, graveområder (skraveret) og opfyldningsområde i havnen. Vordingborg Havn vil med den forestående havneudvidelse udvide den eksisterende havn med ca m 2 svarende til 51 ha. Havneudvidelsen omfatter etablering af kajarealer inkl. veje, et havnebassin og svajebassiner (Figur 2-2) samt udvidelse af sejlrende. Havneudvidelsen består af 5 etaper, hvoraf etape 1 er etableret og derfor ikke indgår som en del af undersøgelsesprogrammet. Afgravning i forbindelse med uddybning i projektområdet vil blive udført i 2017 til 2018, hvorefter de nye havneområder etableres med jernspuns og stenkastninger og opfyldes i etaper over en årrække. 8 / 103

9 Figur 2-2. Havneudvidelse med angivelse af kajarealer (opfyldsområder) samt havnebassin og svajebassiner (uddybningsområder). Den yderste del af sejlrenden (uddybningsområde) er ikke angivet på ovenstående kort. Den vestlige sejlrende er ikke vist på kortet. Vordingborg Havn ønsker som udgangspunkt opgravet havbundsmateriale klappet på den nærliggende godkendte klapplads NV for Masnedø (K_033_04) på grund af den korte afstand. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har desuden bedt Orbicon vurdere mulig brug af Kogrunden Klapplads (K_033_03) til klapning af dele eller hele klapmængden. Klapmængdens størrelse medfører, at der ikke kan klappes på de eksisterende klappladser, men at der skal foretages udvidelser af klappladserne til klapning specifikt fra dette projekt (Figur 2-3). På klappladsen NV for Masnedø kan der, efter aftale med Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), klappes både 9 / 103

10 på den udvidede og eksisterende klapplads, mens der på Kogrunden Klapplads udelukkende kan klappes på den udvidede del af klappladsen. Der vurderes på baggrund af tre klapscenarier: 1. Hovedparten på NV Masnedø Klapplads (>99%), vestlig del af sejlrenden klappes på Kogrunden Klapplads. 2. Alt klappes på Kogrunden Klapplads. 3. Ca. 50 % klappes på NV Masnedø og 50% på Kogrunden Klapplads. De eksisterende klappladser forventes benyttet ved andre oprensnings- og uddybningsprojekter sideløbende med nærværende projekt. Omfanget er dog ukendt. Der arbejdes med nyttiggørelsesstrategi for havbundsmaterialet og anden reduktion af klapmængden på projektet. Bl.a. overvejes det at by-passe materialet omkring havneindløbet, eller at nyttiggøre materialet til kystsikring fx sandfodring i nærområdet, hvis beskaffenheden er af materialet er egnet til det. Denne miljøkonsekvensvurdering af klapningen på projektet er udarbejdet i henhold til klapvejledningen (VEJ nr af 20/10/2008, samt efter SVANA ønske, rapporten: Miljøkonsekvensvurdering af klapning på Kogrunden Klapplads i forbindelse med Storstrømsbroprojektet. Udarbejdet af NIRAS for Vejdirektoratet, oktober 2014 (Vejdirektoratet, 2016). Der er udarbejdet en særskilt VVM-redegørelse for det samlede havneprojekt, hvori også den potentielle påvirkning af klapning af havbundsmateriale indgår (Orbicon, 2016a). Den følgende miljøkonsekvensvurdering foretages på baggrund af tre klapscenarier i forhold til fordeling af det afgravede materiale på de to nærliggende klappladser: Kogrunden og NV for Masnedø, og ved antagelse af, at alt afgravet materiale klappes Placering og kapacitet af klappladserne Der ligger to anvendelige klappladser i nærområdet, NV for Masnedø (K_033_04) og Kogrunden Klapplads (K_033_03), henholdsvis ca. 1,4 og 15,7 km fra havneudvidelsen på den vestlige del af Masnedø (Tabel 2-4). Klapning i forbindelse med udvidelsen af Vordingborg Havn vil for Kogrundens vedkommende udelukkende foregå på den foreslåede udvidelse af klappladserne, som er vist på Figur 2-3. Klapning på NV Masnedø Klapplads vil foregå både på den eksisterende og udvidede klapplads. 10 / 103

11 Figur 2-3. Klappladsernes beliggenhed med angivelse af eksisterende klapplads og foreslåede udvidelser af klappladserne. På kortet er også angivet Natura 2000-områder. Hjørnepositionerne for de to foreslåede udvidelser af klappladserne samt den eksisterende klapplads for NV Masnedø er vist i Tabel 2-1 til Tabel Tabel 2-1. Hjørnepositionerne for de foreslåede udvidelse af NV for Masnedø Klapplads. Udvidet klapplads NV for Masnedø Decimalgrader Grader, decimalminutter ID X Y X Y 1 11, , , , , , , , , , , , , , , , / 103

12 Tabel 2-2. Hjørnepositionerne for den eksisterende NV for Masnedø Klapplads. Eksisterende klapplads NV for Masnedø Decimalgrader Grader, decimalminutter ID X Y X Y Tabel 2-3. Hjørnepositionerne for den foreslåede udvidelse af Kogrunden Klapplads. Udvidet klapplads Kogrunden Klapplads Decimalgrader Grader, decimalminutter ID X Y X Y 1 11, , , , , , , , , , , , , , , ,00609 Areal, kapacitet og dybde for de udvidede områder på de to klappladser samt den eksisterende klapplads ved NV for Masnedø er præsenteret i Tabel 2-4. Kapaciteten er beregnet, så der ikke som følge af klapningen sker dybdeforringelser i klapområdet til under 10,1 meter ved middelvandstand (DVR90) på Kogrunden Klapplads. NV Masnedø Klapplads ligger i en naturlig fordybning i havbunden, og det er antaget, at klappladsen kan fyldes op til 8 meters dybde uden, det skaber betydelige dybdeforringelser i området. Tabel 2-4. Sammenligning af Kogrunden Klapplads og NV for Masnedø Klapplads. Afstand til klapplads er angivet fra havne-anlægget. NV for Masnedø Klapplads (udvidet) NV for Masnedø Klapplads (eksisterende) Kogrunden Klapplads (udvidet) Min. dybde 8,0 m 8,0 m 10,1 m Afstand til klapplads 1,4 km 0,9 km 15,7 km Areal 0,2 km 2 0,19 km 2 1,0 km 2 Dybdeinterval 11,2-14,2 m 9,5-14,5 m 11,0-13,0 m Kapacitet (m 3 ) 0,97 mio. m 3 0,96 mio. m 3 2,35 mio. m Klapningsomfang Klapning på projektet sker samtidigt med graveaktiviteterne på projektet. Graveaktiviteternes placering i projektområdet er vist på Figur 2-1 og grave- og klapmængder i Tabel 2-5. Det antages, at der graves med en graveintensitet på ca m 3 /dag 12 / 103

13 samlet for to uddybningsfartøjer, der arbejder samtidigt. Der arbejdes 12 timer pr. dag. Det værst tænkelige scenarie antager derfor, at der samlet skal klappes ca. 1,5 mio. m 3 sediment over en sammenhængende periode på ca. 5,5 måneder (156 dage). De to uddybningsfartøjer antages at blive betjent af to pramme pr. fartøj, så der altid er aflæsningsmulighed, og at der konstant sejles frem og tilbage til klappladsen. Klapningen vil resultere i en midlertidig øget skibstrafik mellem projektområdet og klappladsen i den ca. 6 måneder lange periode, hvor der graves på projektet. Antallet af skibspassager mellem projektområdet og klappladsen kan estimeres ved at forudsætte en kapacitet på ca. 400 m 3 sediment pr. klappram, samt at én pram skal både frem og tilbage med én last. Afhængigt af de varierende klapmængder og varigheder af graveperioderne, vil der maksimalt passere fire skibe på ruten mellem projektområdet og klappladsen pr. time, svarende til to klapninger af 400 m 3 pr. time. For yderligere detaljer omkring udvidelsen af Vordingborg Havn se VVM-redegørelsen for projektet (Orbicon, 2016a). Tabel 2-5. Oversigt over gravemængder, klapmængder og ønsket dybde for graveaktiviteterne. Klapmængden udgør ca. 95% af gravemængden pga. ca. 5% sedimentspild. Områdenummer henviser til graveområderne vist i Figur 2-1. Graveområde Ønsket dybde (m) Gravemængde (m 3 ) Klapmængde Område 1 Sejlrende vest 10, Område 2 Sejlrende øst 10, Område 3 Svajebassiner 10, Område 4 Vinkelhavn 10, Samlet sedimentmængde ca ca (m 3 ) 2.4. Særlige forhold i nærområdet Særlige hensyn i området omfatter flere Natura 2000-områder, bilag IV-arter og vandområdernes tilstand. Afstanden fra de to eksisterende klappladser til de tre nærmeste Natura 2000-områder er vist i Tabel 2-6. Kun de to Natura 2000-områder, der ligger indenfor 10 km afstand til klappladserne, er medtaget i væsentlighedsvurderingen i afsnit 7.7. For placering af Natura 2000-områderne se Figur 2-3. Tabel 2-6. Afstand til de tre nærmeste Natura 2000-områder. N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde (mod nord) (H148, F81) N173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Rødsand-Hyllekrog (mod syd) (H152, F82, F83, F85, F86) MV for Masnedø Kogrunden 6,5 5,4 1,4 2,6 Relevante bilag IV-arter i området omfatter forekomsten af en bestand af marsvin i Smålandsfarvandet og et formodet yngle- og opvækstområde for marsvin. Alle hvaler, 13 / 103

14 herunder marsvin er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, som strengt beskyttede arter, hvilket betyder, at der skal foretages en vurdering af projektets påvirkning på marsvinebestanden og af yngleområdets funktionalitet (BEK nr. 926 af 27/06/2016) (Naturstyrelsen, 2011). Denne vurdering er foretaget i afsnit 7.7. Vandområde nr. 37 Avnø Fjord og 48 Stege Bugt har pt. god tilstand for ålegræs (MiljøGIS, 2016), og det skal ifølge Vandrammedirektivet sikres, at den samlede økologiske tilstand i disse og øvrige relevante, omkringliggende vandområder ikke forringes. Denne vurdering er foretaget i afsnit METODE I det følgende gennemgås metoder for miljøkonsekvensvurdering af klapning på de to klappladser i forbindelse med udvidelsen af Vordingborg Havn Definitioner I nærværende rapport benyttes følgende områdebetegnelser (se også Figur 2-1): Projektområde: Det område, som omfatter havneudvidelsen af Vordingborg Havn beliggende i den vestlige del af Smålandsfarvandet ved Masnedø mellem Masnedsund og Storstrømmen. Projektområdets afgrænsning er baseret på havneudvidelsens placering på land og vand, sejlrendens linjeføring og klappladsernes placering. Undersøgelsesområde: Undersøgelsesområdet dækker projektområdet samt en varierende bufferzone udenom. Denne bufferzone benævnes påvirkningszonen og har en maksimal bredde på ca. 200 m i havneområdet. Graveområde: Graveområderne er den del af projektområdet, hvori der skal graves. Det vil sige graveområderne er beliggende inden for sejlrenden og havneområdet, hvor dybden er mindre end 10,4 meter, som er den garanterede minimumsdybde. Havneområde: Havneområdet omfatter opfyldningsområder (etape 2, 4 og 5), svajebassiner samt havnebassinet. Sejlrende: Sejlrenden er en ca. 13 km lang korridor beliggende fra havneområdet og vestover. I nærværende rapport opdeles sejlrenden i et østligt og vestligt område. 14 / 103

15 Eksisterende klapplads: NV for Masnedø (K_033_04) og NV for Kogrunden (K_033_03) er begge eksisterende klappladser. Ved nærværende undersøgelse er klappladsen NV for Masnedø, en del af projektområdet - den eksisterende klapplads NV for Kogrunden er ikke. I det følgende benævnes klappladserne NV Masnedø klapplads og Kogrunden Klapplads. Udvidet klapplads: De to udvidede klappladser er et afgrænset område, som er udpeget som muligt klapområde for dette projekt i samarbejde med Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), og som ligger i direkte forlængelse af den eksisterende klapplads. Nærfeltsområde (klappladser): Nærfeltsområdet er en ca. 50 m bred bufferzone rundt om klappladserne (NV Masnedø og Kogrunden), som forventes påvirket af den primære sedimentation. Hovedandelen af sedimentet (ca. 95 %) forventes at sedimentere inden for klapplads og nærfeltsområdet Eksisterende forhold Eksisterende forhold for de relevante parametre i miljøkonsekvensvurderingen er kortlagt på baggrund af eksisterende viden fra NOVANA-kortlægningen (Hansen JW (red), 2015), VVM for ny Storstrømsbro (Vejdirektoratet, 2014b), basisanalyser for de nærliggende Natura 2000-områder, oplysninger fra Naturstyrelsens miljøgis (MiljøGIS, 2016), Vandområdeplanen for Vanddistrikt Sjælland, vandplaner, specifikke feltundersøgelser i forbindelse med dette projekt (se afsnit 3.3) og anden relevant litteratur. Kortlægning af eksisterende forhold og nye feltundersøgelser er rapporteret i større detalje i Baggrundsrapport for miljøundersøgelser for udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende (Orbicon, 2016b) Feltundersøgelser Der er foretaget feltundersøgelser på de to klappladser (NV Masnedø og Kogrunden) og i graveområderne for projektet Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende (Orbicon, 2016a). De to klappladser er kortlagt med side scan sonar, Fotopedo (NVM1 til NVM5 og KG1 til KG6) og single beam ekkolod, som samlet danner grundlag for en vurdering af de eksisterende bundforhold i området. På begge klappladser er der desuden indsamlet tre sedimentprøver (MA1 til MA3 og KO1 til KO3). Det gennemførte undersøgelsesprogram for henholdsvis NV Masnedø og Kogrunden samt tilhørende nærfeltsområde kan ses på Figur 3-1. Klapområdet NV Masnedø er desuden opmålt med mutibeam ekkolod af SensorSurvey i 2015/ / 103

16 Figur 3-1. Oversigt over det gennemførte undersøgelsesprogram for klappladser og nærfeltsområder med angivelse af surveylinier, Fotopedo-transekter og positioner for sedimentprøver. Tilsvarende undersøgelser er foretaget i graveområderne: Havneområde (Figur 3-2), vestlig sejlrende (Figur 3-3) og østlig sejlrende (Figur 3-4). For yderligere detaljer se Baggrundsrapporten for miljøundersøgelserne (Orbicon, 2016b). Disse anvendes, hvor det er relevant, i beskrivelsen af eksisterende forhold for klapmaterialet og i miljøkonsekvensvurderingerne. 16 / 103

17 Figur 3-2. Feltundersøgelsesprogram for Havneområdet. VOR01-VOR04 angiver placeringen af sedimentprøverne i området. 17 / 103

18 Figur 3-3. Feltundersøgelsesprogram for den vestlige del af sejlrenden. VOR13-VOR13-15 angiver placeringen af sedimentprøverne. Det sydlige ben er tracé 1, mens det nordlige ben er tracé 2. Figur 3-4. Feltundersøgelsesprogram for den østlige del af sejlrenden. VOR05-VOR12 angiver placeringen af sedimentprøverne i området. 18 / 103

19 3.3.1 Geofysiske undersøgelser (Substrattyper) Havbunden i undersøgelsesområderne er blevet inddelt i forskellige substrattyper på baggrund af sidescan og Fotopedovideo til verificering af substrattyperne havbunden (se Baggrundsrapporten (Orbicon, 2016b)): Type 1 - Sand: Områder bestående af siltet sand til fast sandbund med varierende bundformer (ofte dynamisk). Underopdeles i 1a (siltede, bløde bunde), 1b (faste sandbunde) og 1c (lerede sandbunde). Ved nærværende undersøgelse er der fundet lerklumper i forbindelse med blottet moræne på havbunden men ikke egentlige 1c bunde. Type 2 - Sand, grus, småsten og enkelte større sten: områder domineret af sand men med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten. Denne substrattype består af en blanding af sand og grus med en kornstørrelse på ca mm og småsten med en størrelse på ca cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten fra ca. 10 cm og større, der dækker op til maksimalt 10 % af havbunden. Type 3 - Sand, grus og småsten samt stenbestrøning med større sten dækkende %: Områder bestående af blandede substratformer med sand, grus og småsten som dominerende element. Her findes også en variabel mængde spredte større sten (stenbestrøning) med en samlet dækningsgrad på op til 25 % af den samlede bund. Type 4 Stenede områder, hvor større sten dækker >25 %, herunder egentlige stenrev med eller uden relief og eventuelt med huledannende elementer. Øvrige substrater kan være sand, grus og småsten. Substrattype 4 kan også fremstå som en bestrøningsbund med stendækning over 25%. Desuden blev der sejlet med pinger (sub-bottom profiling): Innomar SES-2000 Standard) i et tæt grid henover projektområdet. Pinger-data giver en god opløsning af de overfladenære geologiske lag, hvorved der opnås kendskab til de overfladenære sedimenters lagtykkelser Sedimentundersøgelser Der blev analyseret i alt 23 blandingsprøver, hver bestående af 6 sedimentprøver, fra graveområderne og fra de to klappladser. Der blev analyseret på 4 blandingsprøver i havneområdet (VOR-01 til VOR-04) (Figur 3-2), 8 blandingsprøver langs den østlige sejlrende (VOR-05 til VOR-12) (Figur 3-4), 5 blandingsprøver i den vestlige del af sejlrenden (VOR-13 til VOR-15 + VS1 og VS2) (Figur 3-3) samt 3 blandingsprøver på NV Masnedø Klapplads (MA1 til MA3) (Figur 3-1) og 3 blandingsprøver på Kogrunden Klapplads (KO1 til KO3) (Figur 3-1). 19 / 103

20 Prøveindsamlingen blev gennemført i august og september Sedimentprøverne blev udtaget i Akryl kajakrør med bundhenter fra båd og med dykker. For hver station blev de seks delprøver blandet og homogeniseret, hvorefter der blev udtaget en delmængde, som blev fyldt i rilsanposer. Sediment-søjlerne var typisk cm. Sedimentprøverne blev sendt til det akkrediterede laboratorium ALS Denmark A/S til kemisk analyse i henhold til klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008). Følgende analyser af overfladesedimentet er foretaget på samtlige prøver: Tørstof og glødetab Kornstørrelsesfordeling Total vandopløseligt kvælstof (N) og fosfor (P) Analyser af miljøfarlige og forurenende stoffer (MFS) i overfladesedimentet er foretaget på prøve VOR01-VOR04 i havneområdet, samt sedimentprøverne på klappladserne (MA1-MA3 + KO1-KO3): Tungmetaller: arsen (As), bly (Pb), cadmium (Cd), chrom (Cr), kobber (Cu), kviksølv (Hg), nikkel (Ni), zink (Zn) Tributyltin (TBT, MBT, DBT) Biologiske undersøgelser (Naturtyper) De biologiske undersøgelser blev foretaget med slæbbart videokamera kaldet Fotopedo på 5 transekter på NV Masnedø Klapplads og 7 transekter Kogrunden Klapplads svarende til en samlet længde af transekterne på 2 og 6 km. Fotopedo-transekterne er vist på Figur 3-1. Videoerne blev efterfølgende oparbejdet og følgende parametre blev registreret: Vanddybde Substrattype Dækningsgrad af silt, sand, grus, småsten og store sten (>10 cm) Dækningsgrad og grupper/arter af bundvegetation Dækningsgrad og grupper/arter af bundfauna Dækningsgrad af blåmuslinger, hvor relevant Antal fisk og fiskearter Grupper og arter af bundflora, - fauna og fisk blev artsbestemt i så stor detalje som muligt på baggrund af billedkvaliteten, afstand osv. Observationer af bundflora, fauna og fisk vha. video fra havbunden er begrænset af lysforhold og kvaliteten af videoen. Bundvegetation artsbestemmes derfor fortrinsvis til slægtsniveau, og artsniveau, hvor det er muligt. Den registrerede bundfauna omfatter fortrinsvis større arter, som lever på bundens overflade (epifauna) og også nogle arter, der lever i sedimentet (infauna) i form af ex. muslinge- og snegleskaller. Artslister udført på baggrund af video er derfor ikke 100% fyldest gørende og omfatter de dominerende, fortrinsvis større arter, og arter, der lever på overfladen af havbunden. 20 / 103

21 Naturtypekort og beskrivelsen af naturtyperne er udarbejdet på baggrund af en sammenstilling af den geofysiske kortlægning af substrattyperne på havbunden og visuelle observationer af de dyre- og plantesamfund, der lever på substrattyperne på havbunden i undersøgelsesområdet. Følgende naturtyper er blevet kortlagt i dette projekt og anvendt til beskrivelse af de undersøgte områder (havn, sejlrende vest, sejlrende øst, NV Masnedø Klapplads og Kogrunden Klapplads): Naturtype 1a var blødbundssamfund knyttet til substrattype 1a blødbund. Naturtype 1b var sandbundssamfund knyttet til substrattype 1b sandbund. Naturtype 2 var knyttet til blandet bund med en dækningsgrad af store sten på 1-10% svarende til substrattype 2. Store sten er sten >10 cm. Naturtype 3 var knyttet til stenet bund (store sten % dækningsgrad) svarende til substrattype 3. Naturtype 4 var knyttet til stenrev (store sten >25 % dækningsgrad) svarende til substrattype 4. Naturtype 5 var ålegræsbede knyttet til sandbund (substrattype 1b). Naturtype 6 var knyttet til mosaikbund bestående af substrattype 2 med indslag af substrattype 3. Mosaikbund er en meget variabel bund med et mix af ålegræsbede, sten med makroalger og mere åbne områder med sand, blødbund eller ler. Substrattyperne i undersøgelsesområdet gennemgås i detaljer i afsnit og metoden for geofysisk substratkortlægning og visuel observation af flora- og faunasamfundene på Fotopedo-transekter i områderne er gennemgået i detaljer under Metodeafsnittet (afsnit 3) Modellering Modellering er foretaget af TT-Hydraulics og er rapporteret i større detalje i modelleringsrapporten (TT hydraulics, 2016). Grundlaget for transportberegningerne af sedimentspildet er, som for VVM- redegørelsen for den nye Storstrømsbro, den hydrodynamiske model MIKE21 FM, (beskrevet i del 1) med MT modulet (MudTransport) tilkoblet. Nærværende model tager kun hensyn til transporten af spildet til vandsøjlen (sedimentspild der opblandes i vandsøjlen) i forbindelse med gravearbejdet samt spildet i forbindelse med klapningen. Modelområdet er vist på Figur 3-5 og modelgridet/beregningsgridet inkluderer beregningspunkter. 21 / 103

22 Figur 3-5. Modelområde og beregningsgrid (modelnet) for den opstillede hydrauliske model. Fra: (TT hydraulics, 2016). Gravemængderne anvendt i modelleringen af sedimentspild og klapning er totalt 1,57 mio. m 3, lidt større end angivet under klapningsomfang, da der modelleres med det værst tænkelige sedimentspild ved udgravning. Der er to udførselsmuligheder for den vestlige del af sejlrenden, som begge ses på Figur 2-1. Udførselsmulighed 1 = tracé 1 er det sydlige ben, og tracé 2 det nordlige ben på figuren. Tracé 2 vil medføre det største afgravningsmængde og klapmængde, da denne er længst. Tabel 3-1. Opgravningsmængder og geologisk sammensætning af klapmaterialet. Fra: (TT hydraulics, 2016). Moræne (inkl. anlæg) Sand 1 (inkl. anlæg) Gytje (inkl. anlæg) Sejlrende Vest (Tracé 2) 0 m m 3 0 m 3 Sejlrende Øst m m 3 0 m 3 Svajebassin Nord m m 3 0 m 3 Svajebassin m 3 0 m 3 0 m 3 Vinkelhavn m 3 0 m 3 0 m 3 Etape 2 0 m 3 0 m m 3 De modellerede grave- og klapmængder er det værst tænkelige scenarie, da der graves i en lang sammenhængende periode, og da der i realiteten vil blive spunset omkring etape 2 før gytjen afgraves, hvilket ikke vil medføre et sedimentspild til vandsøjlen. Desuden er tracé 1, hvor der skal graves mindre, for den vestlige del af sejlrenden pt. det mest realistisk valg pga. mindst gravearbejde. Der modelleres for 8 partikelfraktioner på de forskellige gravelokaliteter (se Figur 3-6). 22 / 103

23 Procent Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende Sedimentfordeling 0 Fraktion 1 (Ler) Fraktion 2 (Fint silt) Fraktion 3 (Mellem silt) Fraktion 4 Fraktion 5 Fraktion 6 (Grov silt) (Fint sand) (Mellem sand) Fraktion 7 (Grov sand) Fraktion 8 (Grus) Trace 1 Sejlrende Øst Svajebassin Nord Svajebassin Syd Etape 2 Vinkelhavn Figur 3-6. De 8 sedimentfraktioners fordeling på gravelokaliteterne anvendt i modelleringen. Der er foretaget følgende tre modelleringsscenarier, alle med påbegyndelse af arbejdet den 1.august. 1. Alt opgravet materiale ( m 3 ) fra tracé 2 klappes på Kogrunden Klapplads den resterende del (1,508 mio. m 3 ) klappes på NV Masnedø Klapplads. 2. Alt opgravet materiale klappes på Kogrunden (1,57 mio. m 3 ) % (0,72 mio. m 3 ) klappes på Kogrunden (fra tracé 2, sejlrende øst og etape 2), mens de resterende 54 % (0,85 mio. m 3 ) fra svajebassiner og havnen klappes på NV Masnedø Klapplads. For alle scenarier er opgravningsproceduren ens, hvor der i modellen er antaget følgende opgravningsplan: Dredger 1 starter i vest med sejlrende vest og arbejder sig østover mod den østlige sejlrende og en del af svajebassin (nord). Dredger 2 starter ved gytjeområdet (etape 2) herefter en del af svajebassin nord, hele svajebassin syd samt til slut vinkelhavnen. Med start d. 1/8 for begge maskiner og med en gravehastighed på 400 m 3 /t og 12 timers arbejdsdag vil arbejdet for begge maskiner være færdigt d. 9/1 uden hensyntagen til weekender og jul. Placeringen af gravemaskinerne og hermed spildet flyttes i modellen med den forventede gravehastighed. Placeringen opdateres hvert tiende minut. Det samme gælder for klapningen. Her klappes der 2x400 m 3 hver time. For opgravning på alle strækninger på nær etape 2 er spildet sat til 5 % af den opgravede masse. For etape 2 (gytjeområdet) er spildet dog sat til det dobbelte (10 %) pga. den løsere lejring. Specifikt for klapningen er der generelt anvendt 3 % og 10 % for gytjen. 23 / 103

24 3.5. Estimering af N-belastning Der er estimeret N-belastning fra sedimentspild til vandområderne for de tre klapscenarier i dette projekt under anvendelse af samme metode som brugt til samme estimater i forbindelse med Storstrømsbro-projektet (NIRAS, 2015) og efterfølgende til projektet Udgravning af sejlrende til Vordingborg gennem Masnedø Østflak. Estimaterne for N-belastningen fra de tre projekter er derfor direkte sammenlignelige. N-belastningen er beregnet på baggrund af vægtede gennemsnit for koncentrationen af vandopløseligt total N i mg/kg TS og tilhørende konservativt sedimentspild (5 %) fra gravemængderne i graveområderne (se Figur 2-1), og derefter er materielt fordelt på klappladserne ifølge de tre klapscenarier: 1. Hovedparten klappes på Masnedø (>99%) og vestlig sejlrende klappes på Kogrunden. 2. Alt klappes på Kogrunden Klapplads. 3. Ca. 50 % klappes på NV Masnedø og 50% på Kogrunden Klapplads. Der er anvendt en omregningsfaktor fra m 3 sediment til kg sediment på kg/m 3. Primær belastningen forekommer der, hvor der graves eller klappes, og følgende er antaget i forhold til fordelingen af spildet mellem vandområde 45 Storstrømmen og Vandområde 206 Smålandsfarvandet åben del : N-belastning fra graveaktiviteterne i havneområdet (område 3+4) tilfalder vandområde Storstrømmen. N-belastning i graveområdet ved sejlrende øst tilfalder 50 % Storstrømmen og 50 % Smålandsfarvandet. N-belastning ved afgravning i sejlrende vest tilfalder Smålandsfarvandet. N-belastning fra klapning på Kogrunden tilfalder Smålandsfarvandet. N-belastning fra klapning på NV Masnedø Klapplads fordeles med 50 % til Storstrømmen og 50 % til Smålandsfarvandet, da klappladsen ligger på grænsen mellem de to vandområder. Den sekundære belastning til de omkringliggende vandområder er beregnet efter NIRAS metode svarende til følgende fordelinger: N-belastning fordelt til vandområde 45 Storstrømmen : o 1/3 føres med strømmen ind i Stege Bugt vandområde 48 o 2/3 føres til vandområde 44 Østersøen, åbne vandområder. N-belastning tilført vandområde 206 Smålandsfarvandet : o 10 % føres med strømmen ind i Vandområde 34 Smålandsfarvandet syd o 1 % føres med strømmen ind i Avnø Fjord, vandområde 37. Det antages, at vandtransporten mellem Storstrømmen (50%) og Smålandsfarvandet (50%) udligner hinanden, og der er derfor ikke sekundær transport mellem disse områder. 24 / 103

25 Vandtransporten mellem vandområderne er estimeret på baggrund af den hydrauliske modellering for Storstrømsbroprojektet (NIRAS, 2015) og nærværende projekt. N-belastningen pr. år er beregnet under antagelse af en jævn fordeling af grave- og klapmængder over årene i den 6 måneder lange anlægsperiode (estimeret på baggrund af arbejdsperioden august 2017-februar 2018), dvs. 2/3 klappes i 2017 og 1/3 i Den kumulative N-belastning for dette projekt er estimeret ved sammenligning af graveperioder/klapperioder og tilsvarende N-belastning for de tre større projekter i området (se afsnit 7.8): 1. Udgravning af sejlrende til Vordingborg gennem Masnedø Østflak, som er blevet udgravet og afsluttet. 2. Anlæg af ny Storstrømsbro. Projektet er pt. forsinket og forventes tidligst at starte grave- og klapaktiviteter i slutningen af 2018 eller foråret 2019 (per.com pr 13/ Ulrik Larsen Vejdirektoratet, projektchef for Storstrømsbro-projektet). Der kan derfor være et overlap mellem nærværende projekt, der løber over perioden og Storstrømsbro-projektet i 2018, og dette indgår i vurderingen af den kumulative effekt for N-belastningen til vandområderne (se afsnit 7.8.2) Vurderingsmetode Miljøkonsekvensvurderingen er foretaget på baggrund af kortlægning af eksisterende forhold (Orbicon, 2016b), modellering af sedimentspredningen fra projektet (TT hydraulics, 2016) og erfaringer fra lignende projektet herunder VVM for Ny Storstrømsbro, der blev udført i nærområdet, og hvor der blev lavet en miljøkonsekvensvurdering for klapning på Kogrunden Klapplads (Vejdirektoratet, 2014b) (Vejdirektoratet, 2016). Vurderingerne bygger desuden på Orbicons vurderingsmetode, der er præsenteret i nedenstående Tabel / 103

26 Tabel 3-2. Den anvendte terminologi vedrørende den overordnede betydning af påvirkninger og de dertil knyttede kriterier. Tabellen viser princippet i klassifikationen, men ikke samtlige kombinationsmuligheder af omfang, graden af påvirkning, varighed og reversibilitet. Overordnet betydning Positiv påvirkning Ingen / neutral påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ påvirkning Omfattende negativ påvirkning Kriterier Påvirkningen vurderes at udgøre en forbedring af miljøtilstanden i forhold til udgangspunktet Ingen påvirkning i forhold til udgangspunktet, eller positive og negative effekter ophæver hinanden Påvirkninger af lokal eller højst regionalt omfang, hvor graden af påvirkning vurderes som ubetydelig. Varigheden kan være kort (påvirkninger knyttet til anlægsfasen) eller lang (påvirkninger knyttet til driftsfasen), men altid med fuld reversibilitet Påvirkninger af regionalt omfang med lav grad af påvirkning og kort, mellemlang eller lang varighed eller med middel påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal i alle tilfælde være fuldt reversible Middel grad af påvirkning og mellemlang eller lang varighed, eller høj grad af påvirkning og kort varighed. Effekterne skal som udgangspunkt være reversible og begrænset til det regionale område, men kan ved middel grad af påvirkning have et større omfang i en kort periode Påvirkninger klassificeres som omfattende, hvis påvirkningsgraden er høj og varigheden mellemlang eller lang. Tilfælde af middel grad af påvirkning kan også klassificeres som omfattende, hvis effekterne er nationale eller grænseoverskridende, eller påvirkningerne er helt eller delvist irreversible Vurderingsmetoden er beskrevet i større detalje i VVM-redegørelsen for udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende (Orbicon, 2016a). 26 / 103

27 4. LOVGRUNDLAG Klapning af havbundsmateriale er reguleret af forskellig national lovgivning, som desuden implementerer den relevante internationale lovgivning på området. Den gældende lovgivning på området omfatter: 1. Klapbekendtgørelsen (Havmiljøloven) 2. Habitatdirektivet 3. Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) 4.1. Klapbekendtgørelsen Klapning af havbundsmateriale er reguleret ifølge Lovbekendtgørelse nr af 28/09/2016 Bekendtgørelse om lov om beskyttelse af havmiljøet og Bekendtgørelse nr. 950 af 27/06/2016 Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale (klapbekendtgørelsen) og Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen om Dumpning af optaget Havbundsmateriale - klapning (By- og Landskabsstyrelsen, 2008). Klapbekendtgørelsen og vejledningen til denne fastsætter rammer og forudsætninger for, at der kan meddeles tilladelse til en klapning. Klapning defineres i klapbekendtgørelsen 2, stk. 3, som: Dumpning af oprensningsog uddybningsmateriale, jf. 26, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet. Bilag 1 i Havmiljøloven (LBK nr af 28/09/2016, 26, stk. 2) giver en beskrivelse af de forhold, der skal vurderes ved behandling af en ansøgning om tilladelse til klapning og der gives kun tilladelse, hvis stofferne i lovens bilag 2 findes i uvæsentlige mængder ( 26, stk. 3) (By- og Landskabsstyrelsen, 2008). Desuden indeholder vejledningen aktionsværdier for en række miljøfarlige stoffer, som udgør et problem i havmiljøet Habitatdirektivet EU s naturbeskyttelsesdirektiver består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet og pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene, som beskrevet i habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 926 af 27/06/2016). Naturbeskyttelsesdirektiverne er grundlaget for Natura 2000, og habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne, som er udpeget for at beskytte en række truede sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper. Klapvejledningen angiver for Natura 2000-områder på vanddybder mindre end 6 meter, at (By- og Landskabsstyrelsen, 2008): 27 / 103

28 Tilladelse til klapning af optaget havbundsmateriale må ikke meddeles, hvis optagningen eller klapningen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at skade et Natura 2000-områdes integritet, medmindre miljøministeren i særlige tilfælde tillader fravigelse af beskyttelsen jf. havmiljølovens 26, stk. 3 og bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Der vil i ganske særlige tilfælde også kunne fastsættes krav til transporten, herunder forholdsregler til undgåelse af spild. Det skal i sagsbehandlingen vurderes, om der i forbindelse med klapning og de processer, der finder sted i den forbindelse eller ved andre planer og projekter, kan ske en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område jf. habitatbekendtgørelsens bestemmelser. Hvis det vurderes, at en ansøgt klapning med tilhørende aktiviteter eller i kumulation med eksisterende forhold eller andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, skal der udarbejdes en detaljeret konsekvensvurdering. Viser konsekvensvurderingen, at der vil ske skade på et Natura 2000-område eller der er tvivl herom, kan der ikke gives tilladelse. Der kan stilles krav om, at ansøger udarbejder konsekvensvurderingen jf. havmiljølovens 26, stk. 4. Integritet skal i ovenstående sammenhæng forstås som områdets bevaringsmålsætninger eller økologiske funktioner og dermed også de naturtyper og arter, der fremgår af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Målsætningen for områderne er gunstig bevaringsstatus. En mere detaljeret gennemgang af reglerne vedrørende klapning og Natura 2000-områder fremgår af klapvejledningens bilag Bilag IV-arter Habitatdirektivet har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Dette sker dels i de udpegede beskyttelsesområder og dels ved en generel og restriktiv beskyttelse af bestande af arter, der er optaget på bilag IV. Disse arter er omfattet af en særlig streng beskyttelse, og det skal derfor bl.a. sikres, at projekter ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter (Rådets direktiv 92/43/EØF). Beskyttelsen af disse arter er implementeret i dansk lovgivning i habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 926 af 27/06/2016) og i Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr 874 af 02/09/2008) Vandrammedirektivet EU s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU- 28 / 103

29 lande. Vandrammedirektivets bestemmelser er overført til dansk lovgivning med miljømålsloven (LBK nr af 29/09/2016). Miljømålsloven beskriver den arbejds- og planlægningsproces, som skal gennemføres for at nå målet om god tilstand i både overfladevand og grundvand (SVANA, 2016b). De danske vandområdeplaner indeholder beskrivelsen af, hvordan Danmark vil nå målsætningen i vandrammedirektivet. Målet med de gældende 2. generationsvandområdeplaner er, at alle vandløb, søer og kystvande skal opnå god økologisk og kemisk tilstand. For den marine del af vandplanerne er målet med vandplanerne at bedre tilstanden i fjorde og ved kyster ved at reducere udledning af kvælstof (SVANA, 2016a). Vandrammedirektivet nævner ikke klapning, men effekterne af klapning og optagning på plante- og dyreliv vil som udgangspunkt være omfattet. Vandrammedirektivet omfatter i det omfang, det påvirker vandmiljøet, blandt andet regulering af oprensnings og klapningsaktiviteter i kystvandene. Desuden skal medlemslandene sørge for, at tilstanden i et vandområde ikke forringes og at tilstanden opfylder krav om god økologisk tilstand. Heri indgår opfyldelse af miljøkvalitetskrav for specifikke forurenende stoffer og prioriterede stoffer (By- og Landskabsstyrelsen, 2008). I vandområdeplanen er også opstillet mål for kemisk tilstand (SVANA, 2016a). Kemisk tilstand er udelukkende vurderet ud fra koncentrationen i vandfasen af 45 EU prioriterede stoffer, der udgør en særlig, væsentlig risiko for vandmiljøet. Disse stoffer er fx atrazin, DDT, hexachlorbenzen og pentachlorphenol. Den kemiske tilstand overvåges af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og de målte koncentrationer af de prioriterede stoffer sammenlignes med miljøkvalitetskravene i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 439 af 19/05/2016). 29 / 103

30 5. KLAPMATERIALET Klapmaterialet stammer fra graveområderne i havneområdet og i den østlige og vestlige del af sejlrenden. Graveområderne er vist på Figur 2-1. For yderligere detaljer se Baggrundsrapporten for miljøundersøgelserne på projektet (Orbicon, 2016b) Sediment og bundforhold I det følgende gennemgås overfladesubstrater og sedimentprofilet (sedimentlagene i havbunden) for de tre graveområder: Havneområdet, østlig og vestlig del af sejlrenden. Bundtypen baseret på middelkornstørrelsen i overfladesedimentprøver kan karakteriseres som fint til medium sand i havneområdet, meget fint til fint sand i den østlige del af sejlrenden og meget fint sand i den vestlige del af sejlrenden. De tre graveområder (havn, østlig sejlrende og vestlig sejlrende) består generelt af moræne (ler, silt, sand, grus, småsten og store sten) overlejret af post-glaciale sedimenter af varierende tykkelse, primært sand men også silt og grus. Morænen er blottet som mere stenede områder på havbunden i dele af havneområdet og den østlige del af sejlrenden, hvorimod hovedandelen af det afgravede materiale i den vestlige del af sejlrenden vil bestå af sand. Kortlægningen af overfladesubstraterne i undersøgelsesområdet for havn (Figur 5-1), østlig del af sejlrenden (Figur 5-2) og vestlig del af sejlrenden (Figur 5-3) er vist på nedenstående figurer. 30 / 103

31 Figur 5-1. Substrattypekort for havneområdet, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper og karakteristiske bundforhold. 31 / 103

32 Figur 5-2. Substrattypekort for den østlige del af sejlrenden samt undersøgelsesområdet, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper + karakteristiske bundforhold i området. Figur 5-3. Substrattypekort for den vestlige del af sejlrenden samt undersøgelsesområdet, der viser fordelingen af de tolkede substrattyper. Det sydlige ben er tracé 1, mens det nordlige ben er tracé / 103

33 Det afgravede materiale, der skal klappes på klappladserne, vil således bestå af meget varierende sedimenter bestående af silt, ler, sand, grus, småsten og store sten fra havneområdet og den østlige sejlrende, og af sand fra den vestlige del af sejlrenden. Se baggrundsrapporten for yderligere information omkring de geofysiske forhold i graveområderne (Orbicon, 2016b) Stofkoncentrationer i klapmaterialet Næringsstoffer og organisk materiale Efter aftale med Naturstyrelsen er der analyseret på i alt 23 blandingsprøver som blev udtaget fra den overfladenære del af sedimentet (0-30 cm), 17 analyseprøver i graveområderne og 3 analyseprøver fra hver af de to klappladser (se afsnit 3.3.2). Der er analyseret for glødetab og vandopløseligt total kvælstof og fosfor i alle sedimentprøver foretaget på projektet, og resultaterne er præsenteret i Tabel 5-1. Indholdet af organisk stof målt som glødetab af tørstof (% af TS) er lavt i gravematerialet i alle tre graveområder med et samlet gennemsnit på 2,0 %. Indholdet af vandopløseligt total fosfor og kvælstof er ligeledes relativt lavt i gravematerialet på gennemsnitligt 7,7 mg/kg TS fosfor og 42,2 mg/kg TS kvælstof og generelt langt lavere end på klappladserne (se Tabel 5-1). Tabel 5-1. Gennemsnitskoncentrationer i graveområderne og på klappladserne for parametrene: tørstof (TS), glødetab af TS, glødetab af total prøve, total vandopløseligt fosfor og kvælstof. Antallet af prøver, som gennemsnittet er baseret på, er opgivet under områderne. Der er totalt indsamlet og analyseret 23 prøver i graveområderne og på klappladserne. Sejlrende vest (5 prøver) Gennemsnit for graveområderne og klappladserne Sejlrende øst (8 prøver) Havn (4 prøver) Samlet gennemsnit for graveområderne Kogrunden (3 prøver) NV Masnedø (3 prøver) TS % 68,6 63,0 80,1 70,6 39,2 24,3 Glødetab af tørstof Glødetab af total prøve % Total fosfor, vandopløselig Total kvælstof, vandopløselig % TS mg/kg TS mg/kg TS 2,3 2,6 1,4 1,6 1,7 1,1 2,0 1,5 9,1 19,0 3,5 3,4 7,5 8,9 6,8 7,7 15,0 44,0 52,6 43,9 30,0 42,2 111,7 436, Miljøfarlige stoffer Der er efter aftale med Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) udtaget overfladesedimentprøver (0-30 cm) til analyse for miljøfarlige forurenede stoffer i havneanlægsområdet. Der er ikke analyseret for miljøfarlige stoffer i graveområderne i vestlig og østlig del af sejlrenden, idet disse områder ligger langt fra menneskelig aktivitet og derfor antages at svare til baggrundsniveauet i Smålandsfarvandet. 33 / 103

34 De målte parametre af miljøfarlige stoffer, samt aktionsniveauer i Klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) og OSPARs tærskelværdier (OSPAR Commission, 2014) fremgår af Tabel 5-2. Det skal understreges, at de målte koncentrationer for miljøfarlige stoffer i havneområdet er de højest tænkelige, da de er målt i overfladesedimentet (0-30 cm), der er mest påvirket af menneskelig aktivitet. Det klappede sediment udgraves ned til 10,4 meters dybde i havbunden og vil derfor bestå langt overvejende af rent havbundsmateriale, som er upåvirket af menneskelig aktivitet. De gennemsnitlige koncentrationer i overfladesedimentet for de målte, miljøfarlige stoffer i havneområdet er alle under baggrundsniveauet i de danske farvande vurderet på baggrund af nedre aktionsniveau i Klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) og OSPARS tærskelværdier, T0 (Tabel 5-2), med undtagelse af cadmium, som ligger lige på grænsen af baggrundsniveauet. Hvis man ser på enkeltmålinger, overskrides klapvejledningens nedre aktionsniveau for cadmium ganske lidt på station VOR-01 (Cd=0,56 mg/kg TS) og for bly (Pb=106 mg/kg TS) på station VOR-03. Alle andre enkeltmålinger er under klapvejledningens nedre aktions niveau. For værdier mellem øvre og nedre aktionsniveau gælder, at materialet som udgangspunkt kan klappes på normal vis, men at der før klapningen skal foretages en nærmere vurdering af materialet. Når værdierne er under nedre aktionsniveau, anses materialet som egnet til klapning (By- og Landskabsstyrelsen, 2008). På baggrund af gennemsnitsværdierne klassificeres materialet fra havneområdet samlet set som klasse A, der umiddelbart kan klappes (se Tabel 5-2). 34 / 103

35 Tabel 5-2. Tabellen viser koncentrationerne af miljøfarlige stoffer i sedimentprøver taget i graveområdet i havnen. Desuden vises øvre og nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) og OSPARs tærskelværdier (OSPAR Commission, 2014). Gn. = gennemsnit. Vordingborg Havn Klapvejl. (2008) OSPAR VOR-01 VOR-02 VOR-03 VOR-04 Samlet TS % 82,9 78,2 78,9 80,2 80,1 Glødetab % TS 1,71 1,79 1,19 0,88 1,4 gn. Nedre aktions niveau Arsen (As) mg/kg TS 2,9 2,8 <0,5 1,9 2, Øvre aktions niveau T 0 T 1 Bly (Pb) mg/kg TS , Cadmium (Cd) mg/kg TS 0,56 0,17 <0,05 <0,05 0,4 0,4 2,5 0,310 1,2 Krom (Cr) mg/kg TS 8,2 6,7 1,7 5,4 5, Kobber (Cu) mg/kg TS 6,8 6,9 1,5 3,6 4, Kviksølv (Hg) mg/kg TS 0,07 0,02 <0,01 <0,01 0,0 0,25 1 0,070 0,15 Nikkel (Ni) mg/kg TS 6,3 6,9 1,3 4,5 4, Zink (Zn) mg/kg TS , TBT μg/kg TS <1 <1 1,11 <1 1, DBT μg/kg TS <1 <1 <1 <1 MBT μg/kg TS <1 <1 <1 <1 Signatur: Klasse 0 = Ingen grænseværdier Klasse A = Klasse B = Klasse C = Under eller tæt på baggrundsniveau: materiale kan klappes uden restriktioner Materiale kan klappes på eksisterende klapplads efter en konkret vurdering Mulige effekter. Som hovedregel skal materiale deponeres på land. Kan evt. klappes under særlige omstændigheder og betingelser. 35 / 103

36 6. EKSISTERENDE FORHOLD FOR KLAPPLADSERNE NV Masnedø Klapplads og Kogrunden Klapplads ligger begge i Smålandsfarvandet med en indbyrdes afstand på ca. 13 km. De to klappladser ligger i samme farvand og inden for stort set samme dybdeinterval (ca. 9-14,5 m og m), hvilket medfører, at mange af de eksisterende forhold er ens. De eksisterende forhold er derfor gennemgået samlet for begge klappladser i det følgende og kun opdelt, hvor det er relevant. For yderligere detaljer se Baggrundsrapporten for miljøundersøgelserne på projektet (Orbicon, 2016b) Dybde- og strømforhold Dybdeforhold (Bathymetri) Dybdeforholdene på de to klappladser er vist på Figur 6-1 og Figur / 103

37 Figur 6-1. Dybdeforhold på NV Masnedø Klapplads, med angivelse af eksisterende klapplads, udvidet klapplads og nærfeltsområdet (50 m bufferzone). Dybdeintervallet er angivet på grænsen mellem de farvede områder i intervaller af 25 cm. NV Masnedø Klapplads ligger i en aflang fordybning i havbunden med dybder fra 7-14 m i forhold til det omgivende havbundsniveau med stejle skrænter på 9-11 meters 37 / 103

38 dybde specielt i den sydlige del inden for den eksisterende klapplads (indenfor det kortlagt område) (se Figur 6-1). Det udvidede område af klappladsen mod nord er generelt dybere med mindre udtalt hulning i havbunden. Figur 6-2. Dybdeforhold på Kogrunden Klapplads, med angivelse af eksisterende klapplads, udvidet klapplads og nærfeltsområdet (50 m bufferzone). Dybdeintervallet er angivet på grænsen mellem de farvede områder i intervaller af 25 cm. Kogrunden Klapplads ligger i et mere fladt område med dybder fra 10,5-13 m (se Figur 6-2). I den nordligste del af området ligger der nogle lavere områder med 10,5 til 12 meters dybde, og syd for disse løber en dybere, ØV-gående rende igennem området på 12,4-13 meters dybde. Den største del af området syd for renden består af flad ensartet bund på dybder mellem 12 og 12,5 m. 38 / 103

39 6.1.2 Strømforhold Strømhastigheden på Kogrunden Klapplads er generelt lav og noget højere indover NV Masnedø Klapplads. NV Masnedø Klapplads ligger i et område med middelstrømhastigheder på ca. 0,11 m/s, maksimalhastighed på 0,35 m/s og med hovedstrømretninger henholdsvis mod NNV og SØ (Figur 6-3). Figur 6-3. Strømrose for NV Masnedø Klapplads udtrukket af den hydrauliske mode for perioden til Fra: (TT hydraulics, 2016). 39 / 103

40 Kogrunden Klapplads ligger i et område med generel lav strømhastighed med middelstrømhastigheder på ca. 0,05 m/s, maksimalhastighed på 0,17 m/s og med hovedstrømretninger henholdsvis mod VNV og ØSØ (Figur 6-4). Figur 6-4. Strømrose for Kogrunden Klapplads udtrukket af den hydrauliske model for perioden til Fra: (TT hydraulics, 2016) Vandkvalitet Vandkvalitet omfatter en række fysiske, kemiske og biologiske parametre. Miljømålsloven implementerer EU's Vandrammedirektiv og dele af Habitatdirektivet til dansk lov med henblik på at gennemføre en fælles vand- og naturplanlægning, der skal sikre vandkvaliteten og naturkvaliteten i Danmark Vandområdeplaner De danske vandområdeplaner indeholder en beskrivelse af, hvordan Danmark vil nå målsætningen i EU's vandrammedirektivet. Målet med vandområdeplanerne er, at alle vandløb, søer og kystvande skal opnå god økologisk og kemisk tilstand. For den marine del af vandplanerne er målet med vandplanerne at forbedre tilstanden i fjorde og ved kyster ved at reducere udledningen af kvælstof (SVANA, 2016a). Den samlede økologiske tilstand i kystvandområderne vurderes i vandområdeplanerne på baggrund af kvalitetselementerne ålegræs (dybdegrænsen), klorofyl og bundfauna (Dansk Kvalitetsindeks, DKI), samt miljøfarlige, forurenende stoffer. De enkelte kvalitetselementers tilstand vurderes separat i forhold til de overvågningsdata, der foreligger. Den samlede økologiske tilstand for et vandområde svarer til den laveste tilstand blandt kvalitetselementerne for det pågældende vandområde (SVANA, 2016a). Vandrammedirektivet skelner mellem vandområdernes kemiske tilstand og økologiske tilstand for miljøfarlige, forurenende stoffer. I vurderingen af den økologiske tilstand indgår øvrige miljøfarlige, forurenende stoffer, som omfatter nationalt udvalgte stoffer. 40 / 103

41 I vurderingen af den kemiske tilstand indgår de såkaldte prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. Prioriterede stoffer er i vandrammedirektivet defineret som stoffer/stofgrupper, der udgør en særligt væsentlig risiko for vandmiljøet på EU-niveau. I EU-regi er der i dag udpeget 45 prioriterede stoffer (SVANA, 2016a). Projektområdet for udvidelsen af Vordingborg Havn (inkl. sejlrende og klappladser) (Figur 2-1) ligger i to vandområder (SVANA, 2016a): Vandområde 45 Åbne vandomr. Gr. V Storebælt og Smålandsfarvandet i følgende kaldet Storstrømmen i det følgende og Vandområde 206 Smålandsfarvandet, åben del Den økologiske tilstand for de enkelte kvalitetselementer og den samlede økologiske tilstand for de to vandområder er vist i Tabel / 103

42 Figur 6-5. Vandområder omkring projektområdet (indsat med rød firkant). Fra: (SVANA, 2016a). Tabel 6-1. Oversigt over den økologiske tilstand for kvalitetselementerne i vandområde 45 og 206. Tilstanden er baseret på nyeste overvågningsdata og er hentet via SVANA`s MiljøGis. Fra: (MiljøGIS, 2016). Ålegræs Bundfauna Klorofyl Miljøforurenende stoffer Samlet økologisk tilstand Kemisk tilstand Vandområde 45 Storstrømmen Vandområde 206 Smålandsfarvandet Ukendt Ukendt Moderat Ukendt Moderat Ukendt Moderat Moderat God Ukendt Moderat Ikke god 42 / 103

43 Storstrømmen og Smålandsfarvandet er begge målsat til god økologisk tilstand. Fristen for opfyldelse af mål om god tilstand er forlænget til 2021 for vandområde 206 Smålandsfarvandet, åben del (MiljøGIS, 2016) Næringsstoffer og N-belastning Gennem årene har kystvandene i Smålandsfarvandet været væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land. Derudover har belastningen fra atmosfæren også væsentlig betydning (Naturstyrelsen, 2014). Belastningen med næringsstoffer har betydet store opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroalger i fjorde, og det har mange steder resulteret i en tilbagegang i udbredelsen af ålegræs. I de dybere dele af det åbne Smålandsfarvand har intensive iltsvind haft en negativ indflydelse på bundfaunaen i store dele af kystområderne (Naturstyrelsen, 2014). Generelt antages koncentrationen af næringsstoffer at være ens i den lave del og den åbne del af Smålandsfarvandet (Naturstyrelsen, 2014). Vandkvaliteten i Smålandsfarvandet har været overvåget i en årrække, og der er i forbindelse med denne undersøgelse ikke foretaget yderligere dataindsamling. Vandmiljøindsatsen har generelt reduceret udledningen af næringsstoffer fra land, hvilket har medført faldende koncentrationer af kvælstof, fosfor og dermed klorofyl i de danske kystvande. Denne tendens ses dog ikke tydeligt for vandområderne i Hovedvandopland Smålandsfarvandet i perioden (Figur 6-6). Ligeledes blev der ikke observeret en forbedring af ålegræssets dybdegrænse i området (Naturstyrelsen, 2014). 43 / 103

44 Figur 6-6. Koncentrationen af total N, total P og klorofyl opgjort som årstidsmiddelværdier for Smålandsfarvandet samt ålegræssets dybdegrænse i Smålandsfarvandet. Miljømålet for ålegræs er indtegnet med sort linje. Fra: (Naturstyrelsen, 2014). Vandområdeplanerne angiver baseline 2012, målbelastning og indsatsbehovet for kvælstof-belastningen til vandområderne i nærområdet omkring projektområdet. Baseline 2012 er opgjort som gennemsnittet af de klimanormaliserede belastninger for Målbelastningen er det belastningsniveau, det enkelte vandområde forventes at kunne tåle og samtidigt have mulighed for at opnå god økologisk tilstand. Indsatsbehovet for kystvandene er beregnet på baggrund af målinger samt modeller fra DCE og DHI (SVANA, 2016a). 44 / 103

45 Tabel 6-2. Baseline 2012, målbelastning og indsatsbehov for vandområderne omkring projektet. Fra: (SVANA, 2016a). Belastning 2012 (tons/år) Målbelastning (tons/år) Indsatsbehov (efter baseline) (tons/år) 45 Storstrømmen 389,5 351,6 46,5 206 Smålandsfarvandet, åben 255,0 113,8 146,9 48 Stege Bugt 245,9 248,8-4,1 44 Østersøen, åbne vandområder 410,7 446,0-29,8 34 Smålandsfarvandet, syd 426,3 411,3 24,9 37 Avnø Fjord 189,3 153,4 38, Planteplankton Klorofylkoncentrationen i Smålandsfarvandet er generelt forholdsvis moderat med årsmidler på 2-3 µg/l (årsmiddel) (Figur 6-6) og opblomstringer på op til 10 µg/l (Vejdirektoratet, 2014b). Dette indikerer, at planteplanktonet i perioder er næringsbegrænset i området (Vejdirektoratet, 2014b) Iltindhold DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) udsender hvert år i slutningen af august, september, oktober og november en rapport, der beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande (DCE, 2015a) (DCE, 2015b) (DCE, 2015c) (DCE, 2015d). I Danmark betegnes det som iltsvind, når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg/l eller lavere. Iltkoncentrationer under 2 mg/l betegnes som kraftigt iltsvind og mellem 2 og 4 mg/l betegnes moderat iltsvind. Der er ikke iltsvind, når koncentrationen er over 4 mg/l (DCE, 2015a). Iltsvind forekommer oftest fra juli til november. Smålandsfarvandet er ind imellem ramt af iltsvind specielt i de dybere dele af området. Iltsvindet opstår i den nedre del af vandsøjlen, hvilket består af saltvand med højere saltindhold tilført fra Storebælt (Naturstyrelsen, 2014). I den centrale del af Smålandsfarvandet forekom et kortvarigt moderat iltsvind i perioden juli/august 2015, men ingen iltsvind i den resterende periode fra august/november 2015 (Tabel 6-3). Tabel 6-3. Iltkoncentrationer i den centrale del af Smålandsfarvandet i perioden juli til november 2015, intet iltsving (> 4 mg/l), moderat iltsvind (2-4 mg/l), kraftigt iltsvind (<2 mg/l). Kilde: (DCE, 2015a) (DCE, 2015b) (DCE, 2015c) (DCE, 2015d). Iltkoncentration mg/l Juli/august 3,9 August/september 4,3 September/oktober 4,1 Oktober/november 4,5 45 / 103

46 Iltsvind kan variere fra år til år, men forøges i hyppighed, udbredelse, varighed og styrke som følge af eutrofiering (forøget tilførsel af næringssalte fra land og atmosfære) og klimaforandringer (DCE, 2015a). Overordnet set er det derfor eutrofieringen, som skaber grundlaget for iltsvind i et omfang ud over det naturlige, mens det er de klimatiske forhold, som udløser det og er afgørende for år til år variationen i iltsvindets geografiske fordeling (DCE, 2015a) Miljøfarlige forurenende stoffer Ifølge vandrammedirektivet omfatter tilstandsvurderingen af overfladevand ud over de biologiske kvalitetselementer også forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer. Vandrammedirektivet skelner mellem vandområdernes kemiske tilstand og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer. I vurderingen af den kemiske tilstand indgår de såkaldte prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. Prioriterede stoffer er i vandrammedirektivet defineret som stoffer/stofgrupper, der udgør en særligt væsentlig risiko for vandmiljøet på EU-niveau. I EU-regi er der i dag udpeget 45 prioriterede stoffer. I vurderingen af den økologiske tilstand indgår øvrige miljøfarlige, forurenende stoffer, som omfatter nationalt udvalgte stoffer (SVANA, 2016a). Vandrammedirektivet gør det muligt for det enkelte medlemsland at vælge, hvilken matrice (vand, sediment, musling, fisk) et stof skal måles i. I Danmark måles i den matrice, der er bedst egnet til formålet, dvs. beskrivelse af tilstand eller udvikling. Målingen foretages derfor som oftest i sediment og organismer, som fisk og muslinger, bl.a. fordi nogle stoffer ikke kan måles i vand, eller de forekommer med så lave værdier, at måleresultaterne er usikre (SVANA, 2016a). Den nuværende tilstandsvurdering for miljøfarlige forurenende stoffer i de enkelte vandområder i Vanddistrikt Sjælland, samt hvilke konkrete stoffer der overskrider miljøkvalitetskravet, er listet i MiljøGis (MiljøGIS, 2016) (SVANA, 2016a) og er samlet for vandområde 206 og 45 i Tabel / 103

47 Tabel 6-4. Tilstandsvurdering og årsag for økologisk tilstand for miljøfarlige, forurenende stoffer og kemisk tilstand. Fra: (MiljøGIS, 2016). Vandområde/ tilstandsvurdering 206 Smålandsfarvandet 45 Storstrømmen Kunstigt/stærkt modificeret vandområde Økologisk tilstand for miljøfarlige, forurenende stoffer og for sediment, muslinger og fisk Samlet kemisk tilstand Ikke udpeget som stærkt modificeret eller kunstigt Ukendt tilstand Ukendt tilstand Ikke god Ikke udpeget som stærkt modificeret eller kunstigt Ukendt tilstand Ukendt tilstand Ukendt tilstand Årsag BDE (bromerede diphenylethere), kviksølv, PFOS. Miljøkvalitetskravet for PFOS gælder fra 22. dec Kemisk tilstand for sediment Ukendt tilstand Ukendt tilstand Kemisk tilstand for muslinger God Ukendt tilstand Kemisk tilstand for fisk Ikke god kemisk tilstand Ukendt tilstand Årsag Samme som for kemisk tilstand Tabellen viser, at den økologiske tilstand for miljøfarlige, forurenende stoffer er ukendt i begge vandområder. Kemisk tilstand er ikke god for vandområde 206 Smålandsfarvandet og ukendt for vandområde 45 Storstrømmen. Kemisk tilstand i muslinger er god og ikke god for fisk i Smålandsfarvandet og ukendt for Storstrømmen Sediment og bundforhold Sedimentet på begge klappladser bestod generelt af silt. Substrattyperne (bundtyperne) på de to klappladser er vist på Figur / 103

48 Figur 6-7. Substrattypekort for NV Masnedø Klapplads (til venstre) og Kogrunden Klapplads (til højre). Det område, der vil kunne klappes på i dette projekt, omfatter for NV Masnedø den eksisterende klapplads + det udvidet område mod nord. For Kogrunden vurderes der udelukkende i forhold til klapning på det udvidede område vist her, som ligger direkte vest for den eksisterende Kogrunden Klapplads. NV Masnedø Klapplads NV Masnedø klapplads ligger i en hulning i havbunden på 9-14 m dybde sydvest for Masnedø. Fordelingen af substrattyper på klapplads og nærfeltsområdet er vist i Tabel 6-5. Den nordlige del svarende til det udvidede område og generelt den dybeste del af området fra m bestod af substrattype 1a blødbund domineret af silt. Substrattype 1a udgjorde langt den største del af området. Der blev observeret stenede substrattype 2 (1-10% store sten) og substrattype 3 (10-25 % store sten) på kanterne af klappladsen og specielt i nærfeltet. Havbunden på den eksisterende klapplads på ca. 11,5-14 meters dybde var præget af klapmateriale fra tidligere klapninger med tydeligt indhold af klumper af lerholdigt materiale. 48 / 103

49 Tabel 6-5. Arealfordeling af substrattyperne på NV Masnedø Klapplads (eksisterende + udvidet område), Nærfeltsområde og det samlede undersøgelsesområde (klapplads + nærfeltsområde). Områderne og substrattypernes udbredelse kan ses på Figur 6-7. Klappladsområde Nærfeltsområde Undersøgelsesområde Type km 2 % km 2 % km 2 % Type 1a 0, , ,36 60 Type 2 0,03 8 0, ,09 15 Type 3 0,00 0 0,01 5 0,01 2 Klappåvirket område 0, ,00 1 0,14 23 Total 0, , , Kogrunden klapplads Både det udvidede område vest for Kogrunden Klapplads og nærfeltsområdet var domineret af blødbund/silt (substrattype 1a), som udgjorde henholdsvis 84 og 73% af klapplads og nærfelt (Tabel 6-6). Herudover var der spredt forekomst af de mere stenede substrattype 2 (1-10% store sten) og sporadisk af substrattype 3 (10-25 % store sten) i den nordlige del af undersøgelsesområdet (se Tabel 6-6). Tabel 6-6. Arealfordeling af substrattyperne på Kogrunden Klapplads (eksisterende + udvidet område), Nærfeltsområde og det samlede undersøgelsesområde (klapplads + nærfeltsområde). Områderne og substrattypernes udbredelse kan ses på Figur 6-7. Klapplads Nærfeltsområde Undersøgelsesområde Type km 2 % km 2 % km 2 % Type 1a 0, , ,02 82 Type 2 0, , ,17 14 Type 3 0,03 3 0,01 5 0,04 3 Klappåvirket 0 0 0,01 4 0,01 1 Total 1, , , Stofkoncentrationer i sedimentet Der er analyseret på 3 blandingsprøver fra hver af de to klappladser NV Masnedø Klapplads og Kogrunden Klapplads. Prøverne er analyseret for glødetab (mål for indhold af organisk stof) og vandopløseligt totalt kvælstof og fosfor, og resultaterne er præsenteret i Tabel 6-7. Indholdet af organisk stof (målt som glødetab) i overfladesedimentet på Kogrunden er 9,1 % TS og noget højere på NV Masnedø 19,0 %TS (glødetab af tørstof (TS)). Det gennemsnitlige indhold af vandopløseligt, totalt kvælstof og fosfor er generelt lavt i sedimentet på klappladserne. Vandopløseligt total fosfor er lavere (15 mg/kg TS) ved Kogrunden, end for NV Masnedø (44 mg/kg TS). Ligeledes er det gennemsnitlige indhold af vandopløseligt totalt kvælstof langt større på NV Masnedø Klapplads end på Kogrunden (437 mg/kg TS og 112 mg/kg TS). Koncentrationen af kvælstof var generelt høj på klappladserne sammenlignet med i graveområderne i havn og sejlrende. 49 / 103

50 Tabel 6-7. Gennemsnitskoncentrationer i graveområderne og på klappladserne for parametrene: tørstof (TS), glødetab af TS, glødetab af total prøve, total vandopløseligt fosfor og kvælstof. Klappladserne er markeret med blå. Antallet af prøver som gennemsnittet er baseret på er opgivet under områderne. Der er totalt indsamlet og analyseret 23 prøver i graveområderne og på klappladserne. Sejlrende vest (5 prøver) Gennemsnit for graveområderne og klappladser Sejlrende øst (8 prøver) Havn (4 prøver) Samlet gennemsnit for graveområderne Kogrund (3 prøver) NV Masnedø (3 prøver) TS % 68,6 63,0 80,1 70,6 39,2 24,3 Glødetab af tørstof Glødetab af total prøve Total fosfor, vandopløselig Total kvælstof, vandopløselig % TS 2,3 2,6 1,4 2,0 9,1 19,0 % 1,6 1,7 1,1 1,5 3,5 3,4 mg/kg TS mg/kg TS 7,5 8,9 6,8 7,7 15,0 44,0 52,6 43,9 30,0 42,2 111,7 436,7 Miljøfarlige stoffer Indholdet af miljøfarlige stoffer i sedimentet på Kogrunden Klapplads blev undersøgt i 6 sedimentprøver i forbindelse med VVM for Ny Storstrømsbro (Vejdirektoratet, 2014b). Herudover er indholdet af miljøfarlige stoffer i sedimentet på NV Masnedø Klapplads og Kogrunden Klapplads også blevet undersøgt i forbindelse med nærværende projekt med 3 analyseprøver på hver klapplads. Det gennemsnitlige indholdet af tungmetaller og miljøfarlige stoffer i sedimentet på de to klappladser i prøver fra nærværende projekt, og de seks prøver taget på Kogrunden i forbindelse med Storstrømsbro-projektet er angivet i Tabel 6-8. Sammenlignes de to sæt prøver fra Kogrunden med øvre og nedre aktionsniveau i Klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) (Tabel 6-8), ligger alle gennemsnitskoncentrationer for de nye prøver på Kogrunden (3 prøver nærværende projekt fra 2016) under nedre aktionsniveau på nær cadmium, som gennemsnitligt ligger mellem det nedre og øvre aktionsniveau. Det samme er tilfældet for prøverne taget på Kogrunden i forbindelse med Storstrømsbroprojektet i 2013, dog ligger også kobber gennemsnitligt mellem øvre og nedre aktionsniveau i disse prøver. For NV Masnedø Klapplads ligger de gennemsnitlige koncentrationer for bly, cadmium, kobber, nikkel, zink og TBT alle mellem det nedre og øvre aktionsniveau. De gennemsnitlige værdier for disse miljøfarlige stoffer ligger dog tættere på den nedre grænse end den øvre grænse. 50 / 103

51 Tabel 6-8. Gennemsnitlige koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sedimentet på Kogrunden og NV Masnedø klappladser. Gennemsnittet i nærværende projekt er baseret på analyser af 3 sedimentprøver fra hver klapplads udtaget i Gennemsnitskoncentrationer fra Storstrømsbro-projektet er baseret på 6 prøver udtaget i 2013 (Vejdirektoratet, 2014b). Desuden vises øvre og nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) Gn. = gennemsnit. Klappladser Kogrunden (Storstrømsbroprojekt) (6 prøver) Kogrunden (3 prøver) NV Masnedø (3 prøver) TS % 47,6 39,2 24,3 Glødetab % TS 2,2 3,5 3,4 Nedre aktions niveau Klapvejl. (2008) Øvre aktions niveau Arsen (As) mg/kg TS <7 8,3 11, Bly (Pb) mg/kg TS 17,7 23,0 40, Cadmium (Cd) mg/kg TS 0,7 0,5 0,9 0,4 2,5 Krom (Cr) mg/kg TS 13,4 18,0 34, Kobber (Cu) mg/kg TS 81,5 17,7 38, Kviksølv (Hg) mg/kg TS 0,04 0,1 0,2 0,25 1 Nikkel (Ni) mg/kg TS 20,0 15,3 30, Zink (Zn) mg/kg TS 54,2 86,3 149, TBT μg/kg TS <3,61 2,3 64, PAH μg/kg TS <0, PCB μg/kg TS <0, Signatur: Klasse 0 = Ingen grænseværdier Klasse A = Klasse B = Klasse C = Under eller tæt på baggrundsniveau: materiale kan klappes uden restriktioner Materiale kan klappes på eksisterende klapplads efter en konkret vurdering Mulige effekter. Som hovedregel skal materiale deponeres på land. Kan evt. klappes under særlige omstændigheder og betingelser Bundflora og fauna Naturtyper De biologiske forhold i undersøgelsesområdet for NV Masnedø Klapplads og Kogrunden Klapplads er kortlagt som naturtypekort (se naturtypekortene på Figur 6-8), og karakteristika for de enkelte naturtyper er beskrevet i det følgende. Undersøgelsesområdet omfatter det udvidede område af klappladsen og nærfeltsområdet, som er en bufferzone på 50 meters bredde rundt om det udvidede område. Der er foretaget undersøgelser af bundflora og -fauna på begge klappladser i nærværende feltundersøgelse i 2016, samt i forbindelse med VVM for ny Storstrømsbro på Kogrunden Klapplads i 2013 og på 1 station i den nordlige ende af NV Masnedø Klapplads (Vejdirektoratet, 2014b). 51 / 103

52 Figur 6-8. Naturtypekort for undersøgelsesområdet på NV Masnedø (venstre) og Koggrunden Klapplads (højre). Undersøgelsesområdet omfatter klappladserne og nærfeltsområdet, som er en bufferzone på 50 meters bredde rundt om klappladserne. Kogrunden Klapplads omfatter kun det udvidede område, hvorimod NV Masnedø omfatter både den eksisterende klapplads og det udvidede område. Naturtypekortet er udarbejdet på baggrund af geofysisk kortlægning af substrattyper og visuelle observationer af dyre- og plantesamfundene på substrattyperne. Naturtyperne svarer til substrattyperne med samme nr. se Figur 6-7. Metode til opdeling i naturtyper er beskrevet i afsnit Naturtype 1a er blødbundssamfund knyttet til substrattype 1a. Naturtype 2 er siltet bund med enkelte store sten (>10 cm) og makroalgesamfund på stenene (=substrattype 2). Naturtype 3 var stenet bund med % store sten med makroalgesamfund (=substrattype 3). For yderligere detaljer om bundplante og dyresamfundet se baggrundsrapporten (Orbicon, 2016b) Tidligere undersøgelser i området Det har ikke været muligt at finde specifikke undersøgelser for NV Masnedø Klapplads. I forbindelse med VVM for Ny Storstrømsbro var den ene bundfaunastation (epi- og infauna) placeret i den nordlige del af NV Masnedø Klapplads i det udvidede område (nordvestligste station). Det angives, at artsantallet på denne station var 1-10 arter, dyndsnegle dominerede individmæssigt med ind./m 2 pr. station og biomassen var domineret af sandmusling med en biomasse på >0-50 g/m 2 (tørvægt). Der blev ikke foretaget vegetationsundersøgelser (Vejdirektoratet, 2014b). 52 / 103

53 Bundplante og dyresamfundet på den eksisterende Kogrunden Klapplads umiddelbart øst for den udvidede Kogrunden Klapplads i dette projekt blev undersøgt i forbindelse med VVM for ny Storstrømsbro. Både epi- (på bunden) og infaunasamfundet (i bunden) blev undersøgt (Vejdirektoratet, 2014b). Bundfloraen på Kogrunden bestod udelukkende af makroalger og var meget begrænset pga. mangel på egnet fasthæftningssubstrat (sten <10 cm). På de egnede sten blev der registreret op til 90% dækning af makroalger, hovedsageligt rødalger domineret af blodrød ribbeblad. Brunalger blev observeret i den sydlige del af området uden for nærfeltet med dækningsgrader op til 2-5%, domineret af sukkertang. Området blev generelt betegnet som arts- og individfattigt. Der blev fundet få arter af bundfauna pr. station (3-7 arter pr. station) og ingen sjældne eller følsomme arter. Der blev registreret 3 overfladelevende bundfaunaarter, som var blåmusling, søstjerner og enkelte ekskrementhobe fra sandorm. Blåmuslinger havde en lav dækningsgrad på op til 10 % på blødbund, og der blev ikke fundet deciderede blåmuslingebanker. På de sparsomt forekommende store sten havde blåmuslingen en dækningsgrad på op til 70-90% af overfladen. Der blev i alt fundet 16 arter fordelt på fem hovedgrupper: 6 havbørsteorm, 4 muslinger, 3 snegle, 1 nematod og 1 pølseorm (Vejdirektoratet, 2014b) NV Masnedø Klapplads Eksempler på naturtyperne i undersøgelsesområdet for Kogrunden Klapplads er vist på Figur 6-9. NV Masnedø Klapplads ligger i en fordybning/rende i havbunden på 7-14 m dybde i forhold til det omgivende havbundsniveau, sydvest for Masnedø. Den nordlige del svarende til det udvidede område og generelt den dybeste del af området fra m bestod af naturtype 1a med blødbundssamfund og spredte tegn på iltsvind i form af liglagen. Naturtype 1a udgjorde 55% af klappladsen og 67% af nærfeltsområdet (se Tabel 6-5). Der blev observeret stenede områder på kanterne af klappladsen og specielt i nærfeltet. Naturtype 2 med siltet bund og spredte store sten med dækningsgrad på 1-10% forekom mest udbredt og udgjorde henholdsvis 8 og 29% på klappladsen og i nærfeltet. Naturtype 3 var knyttet til substrat bestående af en del bestrøningsbund med mindre sten og store sten op til 25% dækningsgrad og fandtes udelukkende i nærfeltet svarende til 5% af nærfeltsområdet. Områder med lerholdigt materiale fra tidligere klapning fremstod stort set uden dyr og planter. Individtæthed og artsdiversiteten steg fra naturtype 1a til 3 med laveste individtæthed og artsdiversitet i naturtype 1a og højest i naturtype 3 i de stenede områder. Artssammensætningen for naturtype 2 og 3 var stort set den samme og afhængig af tilstedeværelsen af sten. Plantesamfund forekom fortrinsvis i naturtype 2 og 3 i form af varierende dække af makroalger på sten med tættest dækningsgrad på sten i naturtype 3 (30-70% dækningsgrad). De dominerende makroalgearter var rødalgebusk- og bladformer (klotang, ledtang og blodrød ribbeblad) og sukkertang. På den bløde bund var der stort set ingen makroalger (dækningsgrad på <1%). Ålegræs og andre blomsterplanter forekom ikke i området pga. dybden. 53 / 103

54 Bundfaunasamfundet på blødbunden (Naturtype 1a) var arts- og individfattigt og bestod fortrinsvis af enkelte eksemplarer af blåmusling, sandmusling, hjertemusling, søstjerner, krabber, konksnegl og eremitkrebs. Dyrisk aktivitet i form af gravehuller og ekskrementer fra havbørsteorme blev observeret spredt i naturtypen. Den samlede dækningsgrad for bundfauna var <1% og sandmusling og hjertemusling dominerede bundfaunaen på blødbunden. Bundfaunaen knyttet til de stenede områder (naturtype 2 og 3) var stort set ens og bestod fortrinsvis af blåmusling, sandmusling, hjertemusling, søstjerner, krabber, rurer og sandorme. På sten i området blev desuden observeret større samlinger af blåmusling og også søanemone, gevirsvamp og brødkrummesvamp. Blødbundsarter såsom konksnegl og eremitkrebs blev også observeret i naturtype 2. Den samlede dækningsgrad for bundfauna var 1-20% (naturtype 2) og 5-25% (naturtype 3). Blåmusling (1-10% dækningsgrad) og sandmusling dominerede bundfaunaen. Der blev observeret meget få fisk (formentligt kutlinger) i naturtype 1a og lidt flere i naturtyperne 2-3 mellem sten og makroalger. De vigtigst naturværdier i undersøgelsesområdet, vurderet på baggrund af artsdiversitet og dækningsgrad af vegetation og bundfauna, var i naturtype 3. Ingen af de observerede naturtyper og arter var sårbare, fredede eller omfattet af andre beskyttelsesforhold såsom Natura 2000 og Habitatdirektivet. Alle observerede arter er almindeligt forekommende i de indre danske farvande. Observerede arter og naturtyper stemte overens med tidligere undersøgelser i området. 54 / 103

55 A B C D Figur 6-9. Eksempler på naturtyperne i undersøgelsesområdet for NV Masnedø Klapplads. A) Naturtype 1a blødbundssamfund (knyttet til substrattype 1a), B) Naturtype 2 let stenet bund (knyttet til substrattype 2), C) Naturtype 3 stenet bund (knyttet til substrattype 3) og D) eksempel på liglagen af svovlbakterier i området (iltsvind) Kogrunden Klapplads Eksempler på naturtyperne i undersøgelsesområdet for Kogrunden Klapplads er vist på Figur Både det udvidede område og nærfeltsområdet var domineret af blødbundssamfund (naturtype 1a), som udgjorde henholdsvis 84 og 73% af området (se Tabel 6-6). Herudover var der spredt forekomst af naturtype 2 (knyttet til bund med 1-10% store sten) og sporadisk af naturtype 3 (knyttet til bund med % store sten) i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Naturtype 2 og 3 var knyttet til siltet bund med indslag af større og mindre sten med tiltagende dækningsgrad, 1-10% større sten i naturtype 2 og 10-25% større sten i naturtype 3. Naturtype 2 udgjorde henholdsvis 13 og 18% af klapplads og nærfeltsområde. Naturtype 3 forekom i mindre omfang svarende til henholdsvis 3 og 5 % af klapplads og nærfeltsområdet. Individtæthed og artsdiversiteten steg fra naturtype 1a til 3 med laveste individtæthed og artsdiversitet i naturtype 1a og højest i naturtype 3 i de stenede områder. Artssammensætningen for naturtype 2 og 3 var stort set den samme og afhængig af tilstedeværelsen af sten. 55 / 103

56 A B C D Figur Eksempler på naturtyperne i undersøgelsesområdet for Kogrunden Klapplads. A) Naturtype 1a blødbundssamfund (knyttet til substrattype 1a), B) Naturtype 2 let stenet bund (knyttet til substrattype 2), C) Naturtype 3 stenet bund (knyttet til substrattype 3) og D) eksempel på liglagen af svovlbakterier i området (iltsvind). Plantesamfund forekom fortrinsvis i de stenede naturtyper (naturtype 2 og 3) i form af varierende dække af makroalger på sten med tættest dækningsgrad på sten i naturtype 3 (10-70%). De dominerende makroalgearter var rødalgebuske og bladformer (klotang, ledtang og blodrød ribbeblad) og sukkertang. På den bløde bund var der stort set ingen makroalger (dækningsgrad <1%). Ålegræs og andre blomsterplanter forekom ikke i området pga. dybden. Dækningsgraden for bundfauna var generelt 1-25 % og var højest på sten med blåmuslinger, der dækkede op til 30 % af stenene. Bundfaunasamfundet var generelt arts- og individfattigt specielt i naturtype 1a blødbund, hvor dækningsgraden var <1%. De stenede naturtyper 2 og 3 havde samme bundfaunasamfund, der bestod fortrinsvis af typiske arter for lavtvandssamfund (Macoma-samfundet) såsom blåmusling, sandmusling, hjertemusling, søstjerner, krabber og sandorme. På sten i området blev desuden observeret større samlinger af blåmusling (3-10% dækningsgrad), rurer, søanemone, gevirsvamp og brødkrummesvamp. Der blev observeret meget få fisk (ubestemt) i naturtyperne og flest i naturtype 3 mellem makroalgerne. De vigtigst naturværdier i undersøgelsesområdet, vurderet på baggrund af artsdiversitet og dækningsgrad af vegetation og bundfauna, forekom i naturtype 3. Ingen af de observerede naturtyper og arter var sårbare, fredede eller omfattet af andre beskyttelsesforhold såsom Natura 2000 og Habitatdirektivet. Alle observerede arter er almindeligt forekommende i de indre danske farvande. Observerede arter og naturtyper stemte overens med tidligere undersøgelser i området. 56 / 103

57 6.5. Fisk Der findes ikke specifikke data for fiskebestanden omkring klappladsen. Der blev generelt observeret meget få fisk på klappladserne ved gennemgang af havbundsvideoerne og fortrinsvis i forbindelse med blandet bund og makrolagesamfund med sukkertang i naturtype 2 og 3, som udgjorde en lille del af begge klappladser og forekom fortrinsvis i nærfeltet (se afsnit 6.4.1). I forbindelse med VVM for udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende (Orbicon, 2016a) og VVM for ny Storstrømsbro (Vejdirektoratet, 2014b) blev der foretaget en kortlægning af eksisterende viden om forekomst af fiskearter i området omkring de to klappladser. Det må forventes, at mange af de arter, som er fundet i undersøgelsesområdet for udvidelse af Vordingborg Havn og Storstrømsbro-projektet også forekommer i området ved klappladsen Fugle Der findes ikke specifikke data for fugle omkring klappladsen. Forekomsten af fugle er undersøgt i undersøgelsesområdet for udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende (Orbicon, 2016a) og i VVM-undersøgelse for ny Storstrømsbro (Vejdirektoratet, 2014b). På denne baggrund må det må formodes, at der kan forekomme rastende og muligvis fødesøgende fugle i området omkring de to klappladser Havpattedyr og bilag IV-arter Havpattedyr Smålandsfarvandet og Storstrømmen er hjemsted for flere arter af havpattedyr herunder spættet sæl (Phoca vitulina), gråsæl (Halichoerus grypus) og marsvin (Phocoena phocoena). Marsvin lever hele deres liv i vandet, hvorimod sæler yngler og hviler på land Marsvin I de danske farvande er marsvin den mest almindelige og eneste ynglende hval. Marsvin har ikke en fasttømret flokstruktur, og bevæger sig mere som individualister relateret til føderessourcen. Marsvinet er meget alsidigt i sit fødevalg, men lever typisk af forskellige arter af fisk, både pelagiske og bundlevende arter (Baagøe & Jensen, 2007) (Søgaard B og Asferg T (red.), 2007). I de danske farvande foretrækker marsvin vanddybder mellem 15 og 40 meter, men de kan dog forekomme på vanddybder ned til en halv meter ved kysterne. Marsvinenes parring finder sted i sensommeren (juli til august), og de kælver fra maj til august. Marsvin får typisk én unge. Marsvin er følsomme over for forstyrrelser i forbindelse med parrings- og kælvningssæsonen i perioden maj til august. Marsvin er listet på Habitatdirektivets bilag IV og II samt Bonn-konventionens liste II og Washington-konventionens liste II/bilag A. Derudover er arten fredet. For bilag IVarter gælder, at yngle- og rasteområderne ikke må beskadiges eller ødelægges af projektet. 57 / 103

58 De danske farvande er inddelt i midlertidige forvaltningsområder på baggrund af deres vigtighed for marsvinebestanden. Smålandsfarvandet er forvaltningsmæssigt angivet som et samlet set mindre vigtigt område (DMU, 2008) (Teilmann et al, 2008). Det seneste bestandsestimat for marsvinebestanden i de indre danske farvande angiver en samlet bestand på ca dyr med en bestandstæthed på ca. 0,786 dyr/km 2 (Viquerat et al, 2014). Marsvinebestandens størrelse i Smålandsfarvandet og Storstrømmen er ikke opgjort specifikt. Satellitsporingsdata af marsvin i perioden viser, at der forekommer et højtæthedsområde for marsvin i den vestlige del af Smålandsfarvandet, der ligger henholdsvis ca. 14 og 29 km fra Kogrunden Klapplads og NV for Masnedø Klapplads (Figur 6-11). Højtæthedsområdet er vigtigst for marsvin i forårs- og sommermånederne (marts-august) (Teilmann et al, 2008). 58 / 103

59 Figur Årsgennemsnit for tætheden af marsvin i Skagerrak og de indre danske farvande baseret på data fra 37 satellitmærkede individer. Figuren skal læses, så rød farve og lav % svarer til højtæthedsområder/kerneområder med høj tæthed af marsvin. Fra: (Teilmann et al, 2008). Undersøgelser af observationer af marsvin med unger viser, at der forekommer en relativt større tæthed af unger i nogle områder i de indre danske farvande i disse undersøgelser defineret som kælvnings- eller opvækstområder for marsvin (Loos et al, 2010) (Koschinski, 2002). Disse undersøgelser angiver Smålandsfarvandet og dele af Storstrømmen som et formodet kælvningsområde for marsvin (Figur 6-12). Marsvinet forventes dog ikke at være fast tilknyttet til specifikke yngleområder, men derimod at 59 / 103

60 flytte sig mellem forskellige områder (Femern, Sund og Bælt, 2013a) (Femern, Sund og Bælt, 2013b). Figur Observationer af marsvin med unger og eventuelle kælvnings- og opvækstområder. De røde prikker repræsenterer observationer af marsvin med mindst én unge, de orange områder er mulige kælvningsområder, og de grønne områder er områder med mange observationer af unge marsvin. Fra: (Loos et al, 2010). 60 / 103

61 Spættet sæl (Phoca vitulina) Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark. Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle- /hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer. Føden udgøres primært af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr. Spættet sæl er følsom over for forstyrrelser i yngleperioden (juni-juli) samt under pelsfældning (august), som fortrinsvis foregår på land. Den danske bestand er opdelt i fire forvaltningsområder (Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og den vestlige Østersø) på baggrund af genetiske forskelle og satellitmærkede dyrs brug af farvandene (Hansen JW (red), 2015). Dyrene i Smålandsfarvandet tilhører forvaltningsområdet den vestlige Østersø. Bestanden i den vestlige Østersø blev estimeret til dyr i 2014 (Hansen JW (red), 2015). Spættet sæl er opført på EU habitatdirektivets Bilag II og V, og indgår i udpegningsgrundlaget for de tre nærmeste N2000-områder: N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, N173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Rødsand-Hyllekrog og N168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Figur Kort over kendte hvilepladser for spættet sæl og gråsæl i den vestlige Østersø. Grønne markeringer viser forekomst af spættet sæl (Harbour seal), blå markeringer viser gråsæl (Grey seal), mens forekomst af både spættet sæl og gråsæl er markeret med rødt (DCE og DHI, 2014). Kendte hvilepladser for spættet sæl i Smålandsfarvandet er Avnø Fjord, Dyrefod, NV Falster og NØ Lolland (se Figur 6-13), som ligger i N2000-område N173. Spættet sæl 61 / 103

62 yngler på Avnø Røn og har her en bestand på nogle få hundrede dyr med en støt stigende bestand (Naturstyrelsen, 2013b). Hvilepladserne ligger ca km fra Kogrunden Klapplads og ca km fra NV for Masnedø Klapplads. Den estimerede bestand i Storstrømsområdet var i august 2013 ca. 292 spættede sæler (data fra DCE). Spættet sæl opholder sig i området hele året, men antallet af sæler på land er lavere om vinteren end resten af året (Vejdirektoratet, 2014b). Spættet sæl har en stigende national bestandsudvikling. Den nationale bevaringsstatus for spættet sæl i Danmark er overordnet set vurderet gunstig med en bestand på ca individer (Søgaard et al, 2013)(Fredshavn et al 2014) Gråsæl (Halichoerus grypus) Gråsælen er ligesom spættet sæl knyttet til de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser på ubeboede øer samt sandbanker, rev og skær (Hansen JW (red), 2015). Gråsælen lever af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr. Gråsælen er mest sårbar i de perioder, hvor de opholder sig meget på land, dvs. i deres yngleperiode (januar-marts) og i fældningsperiode (majjuni). Gråsæler i Smålandsfarvandet tilhører formodentligt Østersøbestanden, som blev estimeret til 301 dyr i 2014, hvoraf bestanden på Christiansø udgør langt størstedelen af dyrene (33-99% i perioden ) (Hansen JW (red), 2015). Arten er opført på EU-habitatdirektivets Bilag II og V, og indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Rødsand-Hyllekrog. Nærmeste kendte hvileplads for gråsæl er ved Rødsand over 50 km fra klappladserne (vandvej). Indtil videre er Rødsand den eneste faste yngleplads for gråsæl, og området omkring Rødsand er udpeget som sælreservat (Naturstyrelsen, 2013a). I 2014 blev der i de indre farvande registreret fire gråsælsfødsler alle på Rødsand (Hansen JW (red), 2015). På baggrund af dette må gråsæl formodes, at kunne forekomme sporadisk i Smålandsfarvandet, men har hverken faste hvilepladser eller ynglepladser i området. Den nationale bevaringsstatus for gråsæl er vurderet stærkt ugunstig (Fredshavn et al, 2014) Havbrug Der ligger flere havbrug i Smålandsfarvandet og Grønsund (Figur 6-14). Nærmeste havbrug for NV for Masnedø Klapplads ligger i Grønsund i ca. 12 km afstand og 26 km mod sydvest i Smålandsfarvandet. Nærmeste havbrug i forhold til Kogrunden Klapplads er 12 km mod sydvest og 18 km mod nordvest. 62 / 103

63 Figur Havbrug og klappladser i området omkring klappladserne. NV for Masnedø og Kogrunden Klapplads er markeret med rød cirkel. Havbrug er angivet med blå kasse og klappladser med pink farve. Fra: (MiljøGIS, 2016). Fisk i havbrug bliver ikke forstyrret af forhøjede sedimentmængder i deres fødesøgning i samme grad som fisk i naturen (Vejdirektoratet, 2016). Afstanden til havbrugene vurderes så stor for begge klappladser, at der ikke vil forekomme påvirkning på disse som følge af sedimentspredning fra klappladserne Høst og opdræt af muslinger Klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) angiver, at der ifølge muslingbekendtgørelsen (BEK nr. 978 af 26/08/2015) ikke må høstes skaldyr i nærheden af dumpnings- og klapområder. Høringssvar fra NaturErhvervstyrelsen den 20. september 2016 (ved Stig Prüssing) angiver, at: 1. Der er ikke nogle af havbrugene i Smålandsfarvandet, som har tilknyttet muslingeopdræt-/produktion. 2. Der er ikke fisket/landet muslinger fra produktionsområde i de senere år. Herudover nævner NaturErhvervstyrelsen, at der pt. sagsbehandles en ansøgning om forsøgsfiskeri efter blåmuslinger i visse områder omkring Sjælland, hvor der pt. ikke foregår muslingefiskeri. Forsøget vil skulle afklare, om der forekommer en muslingebestand, som vil kunne bære et kommercielt fiskeri. Det vides endnu ikke om den ansøgte tilladelse vil blive givet, og i givet fald om de pågældende produktionsområderne i Smålandsfarvandet og Storstrømmen (muslingeproduktionsområde ) vil indgå. 63 / 103

64 Det vurderes på denne baggrund, at der ikke er konflikt mellem klapning i forbindelse med udvidelsen af Vordingborg Havn og sejlrende og evt. høst og opdræt af muslinger i de nærliggende muslingeproduktionsområder. Dette behandles derfor ikke yderligere i miljøkonsekvensvurderingen Marinarkæologi Ifølge Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder findes der seks registrerede vrag inden for ca. 2 km afstand af udvidelserne for henholdsvis NV for Masnedø Klapplads og Kogrunden Klapplads (Figur 6-15) (Kulturminsteriet, 2016). Der findes ingen registrerede fortidsminder inden for klappladserne eller i nærfeltsområdet. De to registrerede vrag sydvest for NV for Masnedø Klapplads er begge fra nyere tid ( ) og ligger i en afstand fra ca. 1-1,2 km fra det udvidede område. De fire registrerede fortidsminder omkring Kogrunden Klapplads er ligeledes fra nyere tid, to er fra og to fra (Kulturminsteriet, 2016) og ligger i en afstand af ca. 1,2 1,8 km. Ved de gennemførte Fotopedo-verifikationer og den gennemførte sidescan-tolkning blev der ikke fundet vrag eller andre menneskeskabte objekter, hverken på klappladserne eller i nærfeltsområdet. Ved fund af vrag i forbindelse med klapning på de to klappladser skal dette uanset alder indberettes, jf. råstoflovens 21, stk. 1, nr. 4 til Kulturstyrelsen (LBK nr af 10/12/2015). Det vurderes på denne baggrund, at klapning på de to klappladser ikke vil påvirke forekomsten og tilstanden af marine fortidsminder i området. Figur Marinarkæologiske fund indenfor 2 km af klappladsernes udvidede område (angivelse af eksisterende og udvidelsen). 64 / 103

65 7. MILJØKONSEKVENSVURDERING I det følgende kapitel vurderes miljøkonsekvenserne for de parametre, som vurderes relevante for klapning på baggrund af gennemgangen af de eksisterende forhold. Forhold, som ikke er i konflikt med klapning på de to klappladser, er ikke medtaget. Klapningen forgår udelukkende i anlægsfasen, der forventes at forløbe over maksimalt 2-3 år. Påvirkningen fra klapning på projektet er derfor midlertidig. Projektet arbejder med tre klapscenarier i forhold til fordelingen af klapmaterialet på to klappladser NV Masnedø og Kogrunden Klapplads: 1. Hovedparten på NV Masnedø Klapplads (>99%), vestlig del af sejlrenden klappes på Kogrunden Klapplads. 2. Alt klappes på Kogrunden Klapplads. 3. Ca. 50 % klappes på NV Masnedø og 50% på Kogrunden Klapplads. De tre klapscenarier indgår i vurderingerne hvor relevant, og der vurderes i forhold til det eller de klapscenarier, der medfører den værst tænkelige påvirkning (worst case) Vandkvalitet og vandområdeplaner De potentielle påvirkninger af vandkvaliteten som følge af klapning er listet i Tabel 7-1 og vurderes i det følgende. Tabel 7-1. Potentielle påvirkninger på vandkvaliteten. Påvirkninger Sedimentspild fra klapning Anlægsfase Frigivelse af næringsstoffer i forbindelse med sedimentspild fra klapning kan øge kvælstofbelastningen til de omkringliggende vandområder, medføre opvækst af planteplankton, forhøjede klorofylkoncentrationer og sedimentation af organisk materiale på havbunden. Iltforbrug ved nedbrydning af organisk stof fra sedimentspild og evt. relaterede planteplanktonopblomstringer kan medføre iltsvind på havbunden og i vandsøjlen afhængigt af bl.a. vejr, strøm og lagdeling. Frigivelse af miljøfarlige, forurenende stoffer fra sedimentspild kan påvirke dyr og planter negativt Frigivelse af næringsstoffer og N-belastning Frigivelse af næringsstoffer i forbindelse med sedimentspild fra klapning og graveaktiviteterne kan øge kvælstofbelastningen i de omkringliggende vandområder. Den totale udledning af vandopløseligt total N og P fra sedimentspild i forbindelse med gravning og klapning i perioden er estimeret til 9,3 tons N og 1,7 tons P, hvilket er henholdsvis 3 og 4 gange mindre, end der udledes i forbindelse med anlægsarbejdet på Storstrømsbroen (Vejdirektoratet, 2014b). Til sammenligning var den årlige landbaserede tilførsel fra Storstrømmens oplande henholdsvis ca tons N og 5-20 tons P i perioden fra (Vejdirektoratet, 2014b). N-belastningen til vandområderne i de tre klapscenarier i dette projekt er vist i Tabel 7-2 fordelt på de nærliggende vandområder. N-belastningen er estimeret vha. samme 65 / 103

66 metode som brugt i forbindelse med Storstrømsbro-projektet (NIRAS, 2015) (Tabel 7-2). Disse estimater er derfor direkte sammenlignelige. Følgende tre klapscenarier er anvendt: Scenarie 1: opgravet sediment fra vestlig del af sejlrende klappes på Kogrunden resten på NV Masnedø (>99%). Scenarie 2: Alt klappes på Kogrunden Scenarie 3: ca. 50 % klappes på Kogrunden og 50 % på NV Masnedø. N-belastningen til vandområderne varierer mellem scenarierne (Tabel 7-2), idet der klappes forskellige mængder på de to klappladser, som igen belaster forskellige vandområder. Kogrunden ligger i vandområde 206, hvorimod NV Masnedø ligger på skillelinjen mellem vandområde 206 og 45. Klapning på NV Masnedø antages derfor at belaste med 50 % i hvert vandområde. Tabel 7-2. N-belastning fra gravning og klapning i kg/år fordelt på de omkringliggende vandområder. N-belastningen er estimeret efter samme metode som anvendt i forbindelse med Storstrømsbro-projektet (NIRAS, 2015). Målbelastningen for vandområderne er hentet i vandområdeplanen (SVANA, 2016a). ID Klapscenarie 1 (kg/år) Klapscenarie 2 (kg/år) Klapscenarie 3 (kg/år) ID/Vandområder Målbe- last- ning (ton/år) 45 Storstrømmen ,6 206 Smålandsfarvandet, åben ,8 48 Stege Bugt ,8 44 Østersøen, åbne vandområder 34 Smålandsfarvandet, syd , ,3 37 Avnø Fjord ,4 Den største belastning vil ske i Smålandsfarvandet og i Storstrømmen (se Tabel 7-2 og Tabel 6-2), hvor både grave og klapaktiviteterne foregår. Den største N-belastning ses for klapscenarie 2 (Alt klappes på Kogrunden), hvor Smålandsfarvandet vandområde nr. 206 får tilført kvælstof svarende til 3,2 og 1,6 %/år af målbelastningen for vandområdet i 2017 og Målbelastningen er det belastningsniveau, det enkelte vandområde forventes at kunne tåle og samtidigt have mulighed for at opnå god økologisk tilstand. Scenarie 1 og 3 giver ca. samme belastninger svarende til maksimalt 2,0 %/år af målbelastningen i Smålandsfarvandet og 0,9 %/år i Storstrømmen i / 103

67 Tabel 7-3. N-belastning i % af målbelastningen (%/år) i de omkringliggende vandområder. Målbelastningen er det belastningsniveau, det enkelte vandområde forventes at kunne tåle og samtidigt have mulighed for at opnå god økologisk tilstand. N-belastningen er estimeret efter samme metode som anvendt i forbindelse med Storstrømsbro-projektet (NIRAS, 2015). Målbelastningen for vandområderne er hentet i vandområdeplanen (SVANA, 2016a). Sekundær belastning til vandområde 48, 44, 34 og 37 lægges til, hvilket betyder, at N-belastningen i disse områder tæller med to gange. ID/Vandområder Scenarie 1 (%/år) Scenarie 2 (%/år) Scenarie 3 (%/år) Målbelastning (tons/år) 45 Storstrømmen 0,9 0,5 0,5 0,3 0,9 0,5 351,6 206 Smålandsfarvandet, åben 2,0 1,0 3,2 1,6 2,0 1,0 113,8 48 Stege Bugt 0,4 0,2 0,3 0,1 0,4 0,2 248,8 44 Østersøen, åbne vandområder 34 Smålandsfarvandet, syd 0,5 0,2 0,3 0,1 0,5 0,2 446,0 0,06 0,03 0,09 0,04 0,06 0,03 411,3 37 Avnø Fjord 0,01 0,01 0,02 0,01 0,01 0,01 153,4 Belastningen til de øvrige vandområder (sekundær tilførsel fra enten Smålandsfarvandet eller Storstrømmen) udgør i begge år under 0,5 %/år af målbelastningen for de enkelte vandområder (se Tabel 7-3). Merbelastningen af kvælstof til vandområderne vil være midlertidig, og det vurderes, at belastningen er af et meget begrænset omfang, således at den ikke er til hinder for opfyldelse af miljømålene for de enkelte vandområder. I projektets nærområde er der særlig fokus på evt. påvirkninger på Stege Bugt (ID 48) og Avnø Fjord (ID 37), da vandområderne pt. har opnået god økologisk tilstand for ålegræs. Den totale N-belastning til Stege Bugt, som følge af dette projekt, vil maksimalt være 1,1 ton/år svarende til 0,4 %/år af målbelastningen for vandområdet i Klapscenarie 3, som er det klapscenarie, der medfører størst sekundær N-belastning fra projektet. Avnø Bugt (ID 37) vil modtage under 0,2 % af målbelastningen i vandområdet uanset klapscenarie. Merbelastningen af kvælstof fra projektet er således meget begrænset. Det vurderes derfor på baggrund af de estimerede N-belastninger, at den gode økologiske tilstand, der er opnået i vandområde 48 Stege Bugt og 37 Avnø Fjord ikke vil blive forringet eller ændret som følge af nærværende projekt og heller ikke kumulativt med de kommende store projekter i området (se Afsnit 7.8, vurdering for kumulative effekter). Det vurderes samlet set, at næringsfrigivelsen fra sedimentspild på projektet vil have en ubetydelig til mindre negativ påvirkning på vandkvaliteten i vandområderne omkring projektområdet uanset klapscenarie. 67 / 103

68 Klapscenarie 2 medfører den højeste N-belastning til Smålandsfarvandet, som er det farvand, der modtager den største N-belastning i forhold til målbelastningen for vandområderne. Klapscenarie 1 og 3 medfører samme og lidt lavere N-belastning i forhold til målbelastningen i Smålandsfarvandet Planteplankton Frigivelse af næringsstoffer i forbindelse med sedimentspild fra klapning og graveaktiviteterne kan øge kvælstofbelastningen i de omkringliggende vandområder, medføre opvækst af planteplankton, forhøjede klorofylkoncentrationer og sedimentation af organisk materiale på havbunden. Klorofylkoncentrationen i Smålandsfarvandet er generelt forholdsvis moderat med årsmidler på 2-3 µg/l (årsmiddel) og opblomstringer på op til 10 µg/l (Vejdirektoratet, 2014b). Dette indikerer at planteplanktonet i perioder er næringsbegrænset i området (Vejdirektoratet, 2014b). Frigivelse af næringsstoffer fra sedimentspild på projektet kan derfor medføre forhøjede klorofylkoncentrationer i nærområdet omkring klappladser og graveområder. Næringsstofindholdet i sedimentspildet er dog relativt lavt og medfører en begrænset N- og P-belastning til vandområderne (se ovenfor). Strømmen i Smålandsfarvandet og Masnedsund vil generelt medføre en hurtig fortynding af næringsstofferne og reducere eventuelle planteplanktonopblomstringer. Tilførslen af N og P er desuden ubetydelig i forhold til den årlige landbaserede tilførsel til vandområderne. Påvirkningsgraden vurderes derfor til at være middel, lokalt begrænset, kortvarig og reversibel. Påvirkningen af klorofylkoncentrationen og planteplanktonopblomstringer som følge af næringsfrigivelse fra projektet vurderes derfor som ubetydelig negativ. Det vurderes samlet set, at næringsfrigivelsen fra sedimentspild på projektet vil have en mindre negativ påvirkning på vandkvaliteten i vandområderne omkring projektområdet Vurdering af Iltforbrug Iltforbrug ved nedbrydning af organisk stof fra sedimentspild i forbindelse med klapning og evt. relaterede planteplanktonopblomstringer kan medføre iltsvind på havbunden og i vandsøjlen afhængigt af bl.a. vejr, strøm og lagdeling. Den maksimale graveintensiteten på projektet antages at være m 3 /d (2 uddybningsmaskiner samtidigt), hvilket svarer til et sedimentspild på ca. 460 m 3 /d og ca. 684 tons sediment pr. dag i forbindelse med klapningen af det afgravede materiale. I Storstrømsbro-projektet blev der målt et iltforbrug i gravematerialet på mellem 0,9-2,9 % af glødetab afhængigt af graveområdet. Iltforbruget opstår ved nedbrydningen af organisk stof i sedimentet målt som glødetab. Gravematerialets indhold af organisk stof i Storstrømsbro-projektet er sammenligneligt med indholdet i gravematerialet på 68 / 103

69 dette projekt (gn. 2% af glødetab). Da sedimentspildet pr. dag er ca. det halve på dette projekt, kan det på baggrund af ovenstående antages, at iltforbruget i sedimentspildet på dette projekt er ca. det halve eller konservativt set sammenligneligt med det estimerede på Storstrømsbro-projektet. Estimaterne på Storstrømsbro-projektet viste, at iltforbruget (ca. 330 kg O2/d) var langt lavere end den mængde ilt, der tilførtes Kogrunden Klapplads dagligt ved gennemsnits strømhastighed på 0,02 m/s og iltkoncentration på 8 mgo2/l (ca. 80 tons O2/d) (Vejdirektoratet, 2014b). Forholdene på NV Masnedø antages i denne vurdering, at være tilsvarende forholdene på Kogrunden. Dette er konservativt antaget da strømmen over NV Masnedø Klapplads er langt højere end på Kogrunden Klapplads. I perioder med meget svag strøm og høje temperaturer kan der forekomme iltsvind i Storstrømmen og i Smålandsfarvandet og i den dybe del af begge klappladser (>10 m), hvilket blev observeret i forbindelse med feltundersøgelserne på klappladserne. I perioder med svag vind og høje temperaturer kan klapningen i mindre grad og meget lokalt omkring klappladsen bidrage til det naturligt forekommende iltsvind. Generelt vil sedimentspild og den afledte næringsfrigivelse relativt hurtigt blive fordelt over et større område, hvorved spildet fortyndes yderligere (Vejdirektoratet, 2014b). Det vurderes derfor samlet set, at sedimentspild fra klapning på projektet vil have en mindre negativ påvirkning på iltforholdene i nærområdet omkring klappladsen. Påvirkningen længere væk fra klappladsen og i de nærliggende Natura 2000-områder vurderes at være ubetydelig Vurdering af frigivelse af miljøfarlige stoffer Frigivelse af miljøfarlige, forurenende stoffer fra sedimentspild kan påvirke dyr og planter negativt. Der er efter aftale med Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA) kun målt på koncentrationerne af miljøfarlige stoffer i overfladesedimentet (0-30 cm) i graveområdet i havnen, da koncentrationerne her anses for maksimalt påvirket af menneskelig aktivitet (område 3+4). De målte koncentrationer angiver et konservativt maksimum for havneområdet, da målingerne er foretaget i sedimentoverfalden (0-30 cm), hvor koncentrationerne af miljøfarlige stoffer er højest. Dybere nede er sedimentet uforurenet. Størstedelen af det afgravede sediment fra havneområdet afgraves dybere end de øverste 30 cm og er derfor uforurenet (der uddybes fra kote 0 til -10,4 m, se Tabel 2-5). Sedimentet i graveområdet ved sejlrende vest (område 1) og sejlrende øst (Område 2) regnes for uberørte svarende til baggrundsniveauet for miljøfarlige stoffer i sedimentet i området. De gennemsnitlige koncentrationer af miljøfarlige stoffer i havneområdet (område 3+4) er alle under nedre aktionsniveau for klapning, og det afgravede sediment klassificeres derfor som klasse A. Det gennemsnitlige indhold af cadmium svarer til nedre akti- 69 / 103

70 onsniveau. Det nedre aktionsniveau er defineret som det niveau, der svarer til et gennemsnitligt baggrundsniveau eller til ubetydelige koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter. Når indholdet af miljøfarlige stoffer i havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau, kan det altid klappes jf. klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008). Den modellerede spredning af klapmaterialet i nærfeltet på Kogrunden Klapplads i forbindelse med Storstrømsbro-projektet viste, at 95 % af materialet ville sedimentere indenfor 150 m klappladsen, og det samme antages at være tilfældet på NV Masnedø, idet denne ligger i en fordybning, som begrænser spredning fra pladsen. Ligeledes vilden meget begrænsede mængde miljøfarlige stoffer i klapmaterialet hurtigt blive fortyndet i vandfasen i Smålandsfarvandet og i Storstrømmen, og det vurderes, at både maksimumskoncentrationen og det generelle miljøkvalitetskrav udtrykt som et årligt gennemsnit, vil være overholdt i vandfasen (BEK nr. 439 af 19/05/2016). Påvirkningsgraden vurderes derfor til lav, i et lokalt område og af kort varighed. Samlet set vurderes frigivelsen af miljøfarlige stoffer fra sedimentspild på projektet at have en ubetydelig negativ påvirkning på vandkvalitet, dyr og planter i området. Den økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i vandområde 45 Storstrømmen og vandområde 206 Smålandsfarvandet, åben del er ukendt og indgår derfor ikke som et kvalitetselement i vurderingen af den samlede økologiske tilstand (se afsnit 6.2.1) (Tabel 6-1). Det vurderes, at der ikke vil være en påvirkning af den økologiske tilstand i vandområde 206, 45 og de tilstødende vandområder som følge af sedimentspild og frigivelse af miljøfarlige stoffer fra klapning på projekt uanset klapscenarie. Det vurderes endvidere, at de nærliggende Natura 2000-områder ikke vil blive belastet af nettotilførsel af miljøfarlige stoffer fra klapning på dette projekt Samlet vurdering Klapmaterialet indeholder relativt lave koncentrationer af næringsstoffer, organisk stof og miljøfarlige stoffer. De præsenterede koncentrationer er målt i overfladesedimentet (0-30 cm), som er mest påvirket af menneskelig aktivitet. Langt den største del af det opgravede materiale (0-10,4 m afgraves) består af postglaciale og glaciale aflejringer, der er uforurenede. Merbelastningen af næringsstofferne N og P er minimal i forhold til den landbaserede belastning i området. Merbelastningen af kvælstof til vandområderne vil være midlertidig, og det vurderes, at belastningen er af et meget begrænset omfang, således at den ikke hindrer opfyldelse af miljømålene for de enkelte vandområder. Det vurderes samlet set, at næringsfrigivelsen fra sedimentspild på projektet vil have en ubetydelig til mindre påvirkning på vandkvaliteten i vandområderne omkring projektområdet uanset klapscenarie. 70 / 103

71 I perioder med svag vind og høje temperaturer kan klapningen i mindre grad og meget lokalt omkring klappladsen bidrage til det naturligt forekommende iltsvind. Generelt vil sedimentspild og den afledte næringsfrigivelse relativt hurtigt blive fordelt over et større område, hvorved spildet fortyndes yderligere (Vejdirektoratet, 2014b). Det vurderes derfor samlet set, at sedimentspild fra klapning på projektet vil have en mindre negativ påvirkning på iltforholdene i nærområdet omkring klappladsen. Påvirkningen længere væk fra klappladsen og i de nærliggende Natura 2000-områder vurderes at være ubetydelig. De gennemsnitlige koncentrationer af miljøfarlige stoffer i havneområdet (område 3+4) er alle under nedre aktionsniveau for klapning, og det afgravede sediment klassificeres derfor som klasse A. Det nedre aktionsniveau er defineret som det niveau, der svarer til et gennemsnitligt baggrundsniveau eller til ubetydelige koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter. Når indholdet af miljøfarlige stoffer i havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau, kan det altid klappes jf. klapvejledningen (By- og Landskabsstyrelsen, 2008). Påvirkningen fra næringsstoffer, organisk stof og miljøfarlige stoffer er lav-middel, lokal, kortvarig og reversibel og vurderes derfor samlet set som ubetydelig til mindre negativ for vandkvalitet, dyr og planter på klappladserne og i påvirkningszonen omkring klappladserne. Tabel 7-4. Samlet vurdering for vandkvalitet på klappladsen, i nærfeltet og i påvirkningszonen for klappladserne. Samme vurdering for alle tre klapscenarier. Vandkvalitet Påvirkninger under projektets faser Anlægsfase Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Lokal Lav Kort Definitiv Høj Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Ubetydelig til mindre negativ påvirkning 7.2. Bundforhold og sedimentation De potentielle påvirkninger af bundforhold og sediment som følge af klapning er listet i Tabel 7-5 og vurderes i det følgende. Tabel 7-5. Potentielle påvirkninger på bundforhold og sediment. Påvirkninger Klapning af havbundsmateriale Anlægsfase Klappet materiale kan potentielt ændre bundtypen og sedimentsammensætningen på klappladsen og reducere dybden. 71 / 103

72 7.2.1 Vurdering Vurderingerne er foretaget på baggrund af de maksimale mængder klapmateriale, som vil forekomme på NV Masnedø i klapscenarie 1 (Hovedpart på NV Masnedø Klapplads (>99%), vestlig sejlrende på Kogrund) og på Kogrunden Klapplads i klapscenarie 2 (alt på Kogrunden). Den primære aflejring af klapmaterialet vil lande på klappladsen (95%) og resten er sedimentspild (5%), der opblandes i vandsøjlen og spredes i påvirkningszonen omkring klappladsen Aflejring af klapmaterialet på klappladserne og ændring af bundtypen Den primære aflejring af ca. 1.5 mio. m 3 havbundmateriale på NV Masnedø Klapplads i klapscenarie 1 vil medføre opfyldning af fordybningen, som klappladsen ligger i, til ca. kote -8 m. På Kogrunden Klapplads aflejres maksimalt ca. 2 m på det udvidede område af klappladsen i klapscenarie 2 (alt klappes på Kogrund), under antagelse af en jævn fordeling af klapmaterialet over det udvidede område af klappladsen. Klapscenarie 3 (ca. 50% på hver klapplads) vil medføre mindre aflejringstykkelser på klappladserne, men kan potentielt påvirke et samlet lidt større areal på klappladserne, afhængigt af klapningens fordeling over klappladsen. Det klappede materiale vil fortrinsvis bestå af morænemateriale, der indeholder et mix af sand, grus, ler, småsten og store sten (<10 cm). Dette svarer til den dominerende bundtype omkring NV Masnedø Klapplads og vil ikke medføre en betydelig ændring af bundtypen på denne klapplads. På Kogrunden vil bundtypen ændres mod et grovere sediment med mere sand, grus, ler og store sten. Det vurderes derfor, at der vil være en ubetydelig ændring af bundtypen på NV Masnedø Klapplads og en mindre ændring på Kogrunden Klapplads, som følge af klapning med materiale fra graveområderne uafhængigt af den varierende klapmængde i de tre klapscenarier på de to klappladser Aflejring af sedimentspild i påvirkningszonen I påvirkningsområdet omkring klapplads og nærfeltsområde vil aflejringen ske ved sekundær aflejring af sedimentspildet, som blev opblandet i vandsøjlen i forbindelse med klapningen. Aflejringen af sedimentspildet i påvirkningsområdet udenfor NV Masnedø er maksimal i klapscenarie 1, og er generelt vanskelig at adskille fra graveaktiviteterne i området. Uanset hvor materialet stammer fra, vil der i påvirkningsområdet omkring klapplads og nærfeltsområde kunne forventes en ca cm aflejring i en afstand af ca. 200 meter fra klappladsen og 1-20 cm inden for ca. 300 meters afstand. Den meget begrænsede spredning af materialet fra NV Masnedø Klapplads skyldes, at klappladsen ligger i en fordybning i havbunden (se Figur 6-1). 72 / 103

73 Figur 7-1. Aflejringstykkelser (mm) ved klapning i klapscenarie 1 af alt materiale fra den vestlige del af sejlrenden på Kogrunden Klapplads og resten af materialet på NV Masnedø (ca. 1,5 mio. m 3 ). Den maksimale aflejring på Koggrunden Klapplads sker i klapscenarie 2 (alt på Kogrunden). I påvirkningsområdet omkring klapplads og nærfeltsområde vil der kunne forventes en 5-10 cm aflejring i en afstand af 200 meter fra klappladsen. Herudover vil der kunne registreres en mindre aflejring 1-5 mm i en udbredelse af ca. 1 km vest for klappladsen (se Figur 7-2). Figur 7-2. Aflejringstykkelser (mm) ved klapning af alt opgravet materiale på Kogrunden Klapplads i klapscenarie Samlet vurdering Vurderingerne er foretaget på baggrund af de maksimale mængder klapmateriale (værst tænkelige mængder), som vil forekomme på NV Masnedø specifikt i klapscenarie 1 (Hovedparten på NV Masnedø Klapplads (>99%)) og på Kogrunden Klapplads i klapscenarie 2 (alt på Kogrunden). Den primære aflejring af klapmaterialet vil lande 73 / 103

74 på klappladsen (95%) og resten er sedimentspild (5%), der opblandes i vandsøjlen og spredes i påvirkningszonen omkring klappladsen. Den primære aflejring af klapmateriale på havbunden på klappladserne omfatter maksimalt opfyldning af fordybningen, som NV Masnedø klapplads (udvidet + eksisterende klapplads) ligger i, til kote -8 m i klapscenarie 1. Den maksimale aflejring vil være et ca. 2 m tykt lag på Kogrunden Klapplads i klapscenarie 2, under antagelse af en jævn fordeling af klapmaterialet over klappladsen. Bundtypen på NV Masnedø ændres i meget begrænset omfang, da klapmaterialet består af moræne, som også dominerer havbunden på klappladsen. Kogrunden Klapplads vil få tilført moræne med et større indhold af store sten end, der forekommer på det udvidede område af klappladsen, der er domineret af blødbund. Det vurderes derfor samlet set, at aflejringen af sediment, som følge af klapningen fra projektet, vil medføre en ubetydelig negativ påvirkning af bundforholdene på NV Masnedø klapplads, i nærfeltszonen og i påvirkningszonen (Tabel 7-6) og en mindre negativ påvirkning på Kogrunden Klapplads, nærfeltszone og påvirkningszone (Tabel 7-7). Tabel 7-6. Samlet vurdering for bundforholdene på NV Masnedø Klapplads. Værst tænkelige scenarie her klapscenarie 1 (Hovedpart på NV Masnedø (>99%), vestlig sejlrende klappes på Kogrunden Klapplads). Bundforhold NV Masnedø Klapplads Påvirkninger under projektets faser Anlægsfase Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Omfang Grad Varighed Lokal Lav-middel (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Kort Definitiv Høj Tabel 7-7. Samlet vurdering for bundforholdene på Kogrunden Klapplads. Værst tænkelige scenarie her klapscenarie 2 (alt på Kogrunden Klapplads). Bundforhold Kogrunden Klapplads Påvirkninger under projektets faser Anlægsfase Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Omfang Grad Varighed Lokal Ubetydelig negativ påvirkning Lav-middel (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Kort Definitiv Høj Mindre negativ påvirkning 7.3. Bundflora og fauna De potentielle påvirkninger af bundflora og -fauna som følge af klapning er listet i Tabel 7-8 og vurderes i det følgende. 74 / 103

75 Tabel 7-8. Potentielle påvirkninger på bundflora og -fauna. Påvirkninger Sedimentspild fra klapning Anlægsfase Sedimentspild fra klapning kan potentielt medføre overdækning af bundflora og fauna. Tildækning med sediment kan skade og dræbe bundflora og faunaarter afhængigt af art og aflejringstykkelse. Sedimentspild kan medføre forhøjede sedimentkoncentrationer og dermed forringede lysforhold for bundflora. Høje sedimentkoncentrationer i vandsøjlen kan vanskeliggøre bundfaunaens filtration. Frigivelse af miljøfarlige, forurenende stoffer fra sedimentspild kan påvirke dyr og planter negativt Vurdering I det følgende vurderes miljøkonsekvenserne for klapning af havbundsmateriale på NV Masnedø Klapplads og Kogrunden Klapplads for bundflora og bundfauna. Der vurderes i forhold til det værst tænkelige klapscenarie Aflejring af materiale (sedimentation) Vurderingen er foretaget på baggrund af de maksimale mængder klapmateriale, som vil forekomme på NV Masnedø i klapscenarie 1 (Hovedpart på NV Masnedø Klapplads (>99%)) og på Kogrunden Klapplads i klapscenarie 2 (alt på Kogrunden). Klapning af 1,5 mio. materiale på NV Masnedø Klapplads i klapscenarie 1 vil medføre opfyldning af fordybningen, som klappladsen ligger i til ca. kote -8 m. På Kogrunden aflejres maksimalt ca. 2 m på det udvidede område af klappladsen i klapscenarie 2. Alle makroalgearter og de fleste bunddyr på klappladserne må forventes at gå til som følge den direkte overdækning med klapmateriale. Det klappede materiale, fortrinsvis moræne, indeholder et mix af sand, grus, ler, småsten og store sten (<10 cm). Dette svarer til den dominerende bundtype omkring NV Masnedø Klapplads og vil ikke medføre en betydelig ændring af bundtypen på denne klapplads. På Kogrunden vil bundtypen ændres mod et grovere sediment med mere sand, grus, ler og store sten, som makroalger kan fasthæfte sig på. De store sten i morænematerialet vil efter klapningens ophør kunne danne grundlag for genetablering af nye makroalgesamfund i området af samme omfang på NV Masnedø Klapplads og formodentligt af større omfang end før klapningen over hele det udvidede område på Kogrunden Klapplads. I påvirkningszonen udenfor klappladsen viser modelleringen en maksimal aflejringstykkelse på ca.1-20 cm indenfor 300 m af NV Masnedø Klapplads i klapscenarie 1 og Kogrunden i klapscenarie 2. Aflejringstykkelserne fra klapmaterialet og sedimentspild for klapscenarie 3 (50% på NV Masnedø og 50% på Kogrunden) vil ligge mellem de to andre klapscenarier, hvorimod det direkte påvirkede areal på klappladserne vil være størst i dette scenarie. Påvirkningen vil forekomme i et lokalt område, som omfatter klappladserne og fortrinsvis en påvirkningszone på ca. 300 m omkring klappladserne. Aflejringerne i påvirkningszonen, som følge af sedimentspildet, på 1-20 cm aflejringstykkelser vil medføre en negativ påvirkning af de fleste makroalger, hvorimod mange bunddyrarter er i stand til at klare aflejringstykkelser af denne størrelse (Essink, 1999). Påvirkningen vil formodentligt være reduceret omkring NV Masnedø Klapplads pga. den større strøm, der vil kunne skylle en del af sedimentet af makroalgerne og den 75 / 103

76 overfladelevende bundfauna (epifauna). De observerede makroalgearter i området er alle almindeligt forekommende i de indre danske farvande og spredes via sporer med strømmene i vandet. Makroalgesamfundet forventes derfor at kunne genetablere sig inden for en årrække (<5 år) på klappladserne og i påvirkningszonen efter klapningens ophør (Majland, 2005) (Støttrup et al., 2013). Ålegræs og andre blomsterplanter forekommer ikke på klappladserne eller i nærfeltsområdet pga. dybden. De observerede bundfaunasamfund på begge klappladser er generelt individ- og artsfattige og almindeligt forekommende i de indre danske farvande. Bundfauna spredes, som æg eller larver, i de indre danske farvande med havstrømmene og forventes at ville kunne genetablere sig i området inden for få år efter klapningens ophør. Rekoloniseringen af gravende bunddyr i et forstyrret/opgravet område vil foregå relativt hurtigt, og de første arter vil genetablere sig allerede i sommermånederne, ved gravning og sedimentspild i foråret inden maj (Hygum, 1993) (Støttrup et al., 2007). Undersøgelser i forbindelse med råstofindvinding viser ligeledes en genetablering af bundflora og fauna få år efter påvirkningen (Orbicon, 2014) (Orbicon, 2016c). Begge klappladser er desuden påvirket af regelmæssigt iltsvind, som ændrer bundfaunasamfundet mod et individ- og artsfattigt samfund bestående af opportunistiske arter, som hurtigt kan genetablere sig i området. Opfyldning til lavere dybde på NV Masnedø vil formodentligt forbedre iltforholdene i området for bundflora og -fauna. Det vurderes derfor samlet set, at aflejringen af sediment som følge af klapningen fra projektet vil medføre en mindre negativ påvirkning af bundflora og fauna på klappladserne, i nærfeltszonen og i påvirkningszonen for alle tre klapscenarier Suspenderet sediment Vurderingen er foretaget på baggrund af den maksimale koncentration af suspenderet sediment, som forekommer omkring NV Masnedø Klapplads i klapscenarie 1 (Hovedpart på NV Masnedø (>99%)) og omkring Kogrunden Klapplads i klapscenarie 2 (alt på Kogrunden). Klapscenarie 3 (50% på hver af klappladserne) ligger imellem disse med meget lidt mindre spredning omkring NV Masnedø end for klapscenarie 1 og mindre (<2 mg/l) omkring Kogrunden Klapplads end i klapscenarie 2. Forskellene er dog ikke væsentlige. Middelkoncentrationen af suspenderet sediment i vandsøjlen var maksimalt 2-5 mg/l omkring NV Masnedø i klapscenarie 1 (Figur 7-3) og omkring Kogrunden klapplads i klapscenarie 2 (Figur 7-4), hvor der klappes mest på hver af de to klappladser. For alle andre klapscenarier end det maksimale var middelkoncentrationen generelt mindre end 2 mg/l omkring klappladserne. Klapningen på Kogrunden Klapplads berører ikke de nærliggende Natura 2000-områder betydeligt (se Tabel 2-6). Klapning på NV Masnedø Klapplads kan sammen med sedimentspildet fra graveområderne have en ubetydelig påvirkning på Natura 2000-område N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde med sedimentkoncentrationer fra 2-5 mg/l og overskridelse af 10 mg/l i 1-5 dage samlet for graveperioden. Det østlige Natura 2000-om- 76 / 103

77 råde nr. N168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund påvirkes af overskridelse af 10 mg/l i 1 dag og middelkoncentrationer under 2 mg/l. Sedimentkoncentrationer i denne størrelsesorden og af denne varighed ligger inden for den naturlige variation i området (Vejdirektoratet, 2014b) og vurderes ikke at påvirke makroalgernes lystilgængelighed og bunddyrenes filtration. Den potentielle påvirkning som klapning af havbundsmaterialet måtte medføre, vurderes ikke at medføre skade på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. Figur 7-3. Middelkoncentrationen i klapscenarie 1, hvor den største mængde klappes på NV Masnedø Klapplads (>99% på NV Masnedø). Koncentrationen er midlet over arbejdsperioden til (5 dage efter endt gravning/klapning og ikke over hele simuleringsperioden, som ellers vil have givet anledning til en lavere middelværdi). Fra: (TT hydraulics, 2016). Figur 7-4. Middelkoncentrationen i klapscenarie 2, hvor alt klappes på Kogrunden. Koncentrationen er midlet over arbejdsperioden til (5 dage efter endt gravning/klapning og ikke over hele simuleringsperioden, som ellers vil have givet anledning til en lavere middelværdi). Fra: (TT hydraulics, 2016). 77 / 103

78 Figur 7-5. Varigheden af overskridelse af 10 mg/l suspenderet sediment i vandsøjlen i dage i klapscenarie 1 (Hovedparten af klapmaterialet på NV Masnedø Klapplads (>99%)), hvor der opnås størst påvirkning ind i Natura 2000-områderne. Fra: (TT hydraulics, 2016) Miljøfarlige stoffer Der frigives ikke miljøfarlige og forurenende stoffer i mængder, der vurderes at have en påvirkning på bundflora og -fauna på nogen af klappladserne Samlet vurdering Vurderingen er foretaget på baggrund af den maksimale (værst tænkelige) aflejring og sedimentkoncentration, som forekommer ved klapning på NV Masnedø Klapplads i klapscenarie 1 (>99% af klapmaterialet på NV Masnedø) og på Kogrunden Klapplads i klapscenarie 2 (alt på Kogrunden). Klapscenarie 3 (50% på hver af klappladserne) ligger imellem disse med meget lidt mindre aflejringstykkelser og sedimentspredning omkring NV Masnedø end for klapscenarie 1 og mindre påvirkning omkring Kogrunden Klapplads end i klapscenarie 2. Forskellene er dog ikke væsentlige. Det vurderes samlet set, at overdækningen af bundflora og fauna på klappladsen vil medføre en middel påvirkning på klappladserne, da disse er påvirket af iltsvind og generelt omfatter et individ og artsfattigt bundfaunasamfund. Påvirkningen fra klapningen vurderes at være reversibel, da det klappede materiale indeholder sten, som makroalger og epifauna (overfladelevende dyr) kan genetablere sig på. Aflejringstykkelser i påvirkningszonen er meget begrænset til 1-20 cm og påvirker lokalt inden for ca. 300 meters afstand til klappladsen. Sedimentspildets påvirkning af koncentrationen af suspenderet sediment i vandsøjlen (maksimalt 2-5 mg/l) ligger inden for den naturlige variation i området og vurderes at påvirke bundflora og fauna i ubetydelig negativgrad. Der frigives ikke miljøfarlige og forurenende stoffer i mængder, der vurderes at have en påvirkning på bundflora og -fauna på nogen af klappladserne. Påvirkning fra klapning i de tre klapscenarier vurderes derfor samlet set som mindre negativ på bundflora- og fauna (Tabel 7-9). Det vurderes yderligere, at klapning på de to klappladser uanset klapscenarie ikke vil påvirke den økologiske tilstand for ålegræs 78 / 103

79 og bundfauna i de nærliggende vandområder og ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdeplanen. Tabel 7-9. Samlet vurdering for påvirkning på bundflora og fauna for alle tre klapscenarier, som ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Værst tænkelige påvirkning for NV Masnedø sker i klapscenarie 1 og i klapscenarie 2 for Kogrunden Klapplads. Bundflora og -fauna Påvirkninger under projektets faser Anlægsfase Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Omfang Grad Varighed Lokal Lav-middel (reversibilitet) Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Kort Definitiv Høj Mindre negativ påvirkning 7.4. Fisk De potentielle påvirkninger af fisk som følge af klapning er listet i Tabel 7-10 og vurderes i det følgende. Tabel Potentielle påvirkninger på fisk. Påvirkninger Støj og forstyrrelse Anlægsfase Støj og forstyrrelse fra øget sejlads og klapning kan fortrænge fisk fra området. Sedimentspild fra graveaktiviteter Høje sedimentkoncentrationer kan inducere flugtrespons hos nogle fisk afhængigt af sedimentkoncentrationen. Hos sild kan en sedimentkoncentration på 10 mg/l inducere flugtrespons og denne koncentration benyttes derfor som en konservativ tærskelværdi for flugtrespons hos fisk. Fisks gydesucces kan ligeledes påvirkes af høje koncentrationer af suspenderet sediment og sedimentation. Sedimentspild fra graveaktiviteter kan potentielt medføre overdækning og reduktion af tilgængelig føde for fisk og dermed fiskebestanden i området. Frigivelse af miljøfarlige, forurenende stoffer fra sedimentspild kan påvirke fisk negativt Samlet vurdering Der foreligger ikke undersøgelser af fiskebestanden på og omkring Kogrunden Klaplads og NV Masnedø Klapplads, men mange af de samme arter, som der forekommer i Masnedsund og Storstrømmen, må forventes at forekomme her (se (Orbicon, 2016a)). Videoanalyse af bundfauna på de to klappladser viste, at bundfaunaen på klappladserne generelt var arts- og individfattig og bestod af arter, som er almindelige i de indre danske farvande. Kogrunden Klapplads og NV Masnedø Klapplads forventes derfor ikke at udgøre et vigtigt fødesøgningsområde og habitat generelt for bundlevende fisk. Dette støttes af, at der blev observeret meget få fisk på de to klappladser i nærværende feltundersøgelser med Fotopedo). Middelkoncentrationen af suspenderet sediment på og omkring klappladserne er 2-5 mg/l for alle tre klapscenarier (Figur 7-3 og Figur 7-4), hvilket ligger inden for den naturlige variation suspenderet sediment i området (Vejdirektoratet, 2014b). Overskridelsen af 10 mg/l sedimentkoncentration forekommer i påvirkningszonen omkring NV Masnedø klapplads i 1-20 dage samlet for den 5,5 måneder lange periode, der klappes i. På Kogrunden overskrides 10 mg/l 79 / 103

80 maksimalt i 1-10 dage for samme periode (Figur 7-6). Klapningen frigiver ikke miljøfremmede stoffer i mængder, der vil have en effekt på dyr og planter. Påvirkningen vil derfor være lokal omkring klappladsen og af kortere varighed, og fisk vil kunne søge føde andetsteds, mens klapningen pågår. Figur 7-6. Varighed i dage for overskridelser af 10 mg/l suspenderet sediment i vandsøjlen på klappladserne i klapscenarie 2, som medfører maksimale koncentrationer på Kogrunden Klapplads og svarer til det maksimale niveau omkring NV Masnedø Klapplads, som forekommer i klapscenarie 1. Fra: (TT hydraulics, 2016). Det vurderes derfor samlet, at påvirkningen fra klapning på fiskebestanden i området vil være mindre negativ. Tabel Samlet vurdering for påvirkning på fisk for alle tre klapscenarier, som ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Fisk Påvirkninger under projektets faser Anlægsfase Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Lokal Middel Kort Definitiv Middel Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Mindre negativ påvirkning 7.5. Fugle De potentielle påvirkninger af marine fugle som følge af klapning er listet i Tabel 7-12 og vurderes i det følgende. 80 / 103

81 Tabel Potentielle påvirkninger af marine fugle som følge af klapning. Påvirkninger Anlægsfase Arealinddragelse Midlertidig fortrængning fra ellers egnede levesteder pga. forstyrrelser og anden påvirkning Støj/forstyrrelser Støj fra klapning, sejlads m.m. kan forstyrre rastende fugle på havet. Sedimentspild De marine naturtyper i påvirkningsområdet kan blive påvirket af sedimentspild, hvilket kan mindske udbredelsen og kvaliteten af bundvegetation og bundfauna og dermed påvirke fuglenes fødeudbud. Suspenderet sediment kan i en periode nedsætte sigtbarheden i et område og potentielt påvirke fuglenes fødesøgning Samlet vurdering Føden på klappladserne er arts- og individfattig, og der forekommer iltsvind specielt i de dybere områder af klappladserne. Kogrunden Klapplads ligger generelt dybt (10-14 m) og de sporadisk forekommende fritliggende blåmuslinger på blødbunden på den udvidede klapplads udgør et meget begrænset og spredt fødegrundlag for dykkende fugle, og området vurderes derfor ikke at udgøre et betydeligt fødesøgningsområde for fødesøgende og rastende fugle. NV Masnedø Klapplads ligger på lidt lavere dybde 8-14 m, og den begrænsede forekomst af bundfauna findes først og fremmest på kanterne af fordybningen i havbunden, som klappladsen ligger i. NV Masnedø Klapplads vurderes, derfor ligeledes ikke som et vigtigt fødesøgningsområde for fugle i området. Klappladserne omfatter et lille, lokalt område i Smålandsfarvandet og Storstrømmen, og fugle vil derfor kunne raste og/eller søge føde andetsteds, mens klapningen pågår. Sejlads frem og tilbage til klappladsen kan forårsage en mindre grad af forstyrrelse af fugle i området, idet fuglene i området må forventes at være tilvænnet trafik til og fra den eksisterende klapplads. Klapningen vil medføre øget trafik på maksimalt fire passager af skibe i timen i dagtimerne (12 timer arbejdsdag) i en 4-6 måneder periode. Klapningen frigiver ikke miljøfremmede stoffer i mængder, der vil have en effekt på dyr og planter. De tre klapscenarier har samme påvirkninger på fugle i området, dog kan klapscenarie 3 potentielt have en lidt større påvirkning, hvis der klappes på begge klappladser samtidigt. Påvirkningen fra klapningen på rastende- og fødesøgende fugle er derfor lav, lokal, kortvarig og reversibel og vurderes samlet set som ubetydelig for fuglene i området uanset klapscenarie. 81 / 103

82 Tabel Samlet vurdering for påvirkning på fugle for alle tre klapscenarier, som ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Rastende og fødesøgende fugle Påvirkninger under projektets faser Anlægsfase Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Lokal Lav Kort Definitiv Middel Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Ubetydelig negativ påvirkning 7.6. Havpattedyr (Bilag IV-arter) De potentielle påvirkninger af havpattedyr som følge af klapning er listet i Tabel 7-14 og vurderes i det følgende. Relevante havpattedyr omfatter i denne vurdering marsvin og sæler. Tabel Potentielle påvirkninger på havpattedyr. Påvirkninger Støj Anlægsfase Havpattedyr i umiddelbar nærhed af en kraftig støjkilde kan dø pga. trykbølgen under vand. Havpattedyr kan desuden få varigt høretab (PTS) eller midlertidigt høretab (TTS) samt udvise adfærdsændringer pga. undervandsstøj. Støj og forstyrrelser kan også virke som en barriere for dyr, som vil krydse det støjpåvirkede område. Sedimentspild fra graveaktiviteter Støj og forstyrrelse fra øget sejlads og anlægsmaskiner kan desuden fortrænge havpattedyr fra området. Sedimentspild fra graveaktiviteter kan potentielt medføre overdækning og reduktion af tilgængelig føde for havpattedyr. Suspenderet sediment kan nedsætte sigtbarheden i et område og potentielt påvirke dyrenes fødesøgning. Sedimentfaner i vandet kan desuden virke som barriere for havpattedyr pga. nedsat sigtbarhed. Frigivelse af miljøfarlige, forurenende stoffer fra sedimentspild kan påvirke fisk negativt Marsvin Marsvin er listet på Habitatdirektivets bilag IV og II samt Bonn-konventionens liste II og Washington-konventionens liste II/bilag A. Derudover er arten fredet. For bilag IVarter gælder, at yngle- og rasteområderne ikke må beskadiges eller ødelægges af projektet. Den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde skal opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Vurdering af påvirkninger tager udgangspunkt i Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 926 af 27/06/2016) med tilhørende vejledning (Naturstyrelsen, 2011) Sedimentspild og habitattab Klapning medfører midlertidigt forhøjede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen og overlejrer bundfauna på havbunden, hvilket medfører et forringet fødeudbud af bundfauna og sekundært fisk, der lever af disse, i de overdækkede området. 82 / 103

83 Forhøjede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen, vil fortrinsvis forekomme i bundlagene på de dybtliggende klappladser (NV Masnedø ca m og Kogrunden m). Forhøjede sedimentkoncentrationer kan medføre forringede lysforhold for dyr, der søger føde med synet. Marsvin søger fortrinsvis føde ved ekkolokalisering (Baagøe & Jensen, 2007), og forstyrrelsen af marsvins fødesøgning pga. forhøjede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen er af den grund meget begrænset. Sedimentfanerne vurderes derfor at have en ubetydelig effekt på marsvins mulighed for at søge føde i området omkring klappladserne. Bundfaunaen i de dybere dele af Smålandsfarvandet og specifikt i nærfeltsområdet omkring klappladserne er generelt og individ- og artsfattigt og består af arter, som hurtigt kan genindvandre til området. De udvidede og eksisterende områder på de to klappladser vurderes derfor ikke som vigtige fødesøgningsområder for marsvin i Smålandsfarvandet. Klapningen på de to klappladser foregår i et lille, afgrænset område i Smålandsfarvandet og Storstrømmen og i en kortvarig periode. Havpattedyr kan derfor fortrække til andre fødesøgningsområder, så længe klapningen pågår. Habitattabet og evt. fødetab, som følge af klapningen er derfor midlertidigt. Det vurderes derfor, at habitattabet som følge af klapning på de to klappladser vil medføre en ubetydelig negativ påvirkning af marsvin Støj og forstyrrelse Der vil forekomme støj i forbindelse med selve klapningen (åbning og lukning af klapper) over klappladsen og i forbindelse med sejladsen mellem projektområdet og klappladsen. Støj i forbindelse med selve klapningsaktiviteten vil medføre en lav forstyrrelse meget lokalt over klappladsen, og det vurderes, at påvirkningen er ubetydelig. Støjen fra klapprammene, der sejler mellem projektområdet og klappladsen, vil være begrænset til maksimalt 156 sammenhængende dage, 12 timer pr. dag, fordelt over en kortvarig periode på 4-6 måneder - fortrinsvis i efterår og vinter. Klapaktiviteterne på projektet foregår derfor uanset klapscenariet fortrinsvis uden for marsvinenes ynglesæson (maj-august) og i den periode af året, hvor marsvin bruger området mindst. Desuden anses Smålandsfarvandet forvaltningsmæssigt set som et samlet set mindre vigtigt område for marsvin (DMU, 2008) (Teilmann et al, 2008). Det vurderes, at dyrene kan søge til andre områder, mens klapningen pågår. Herudover bruges ruten i forvejen til klapning af materiale på de eksisterende klappladser, og dyrene må derfor formodes at være tilvænnet nogen forstyrrelse i området. Marsvin forekommer fx i høje antal i Storebælt og den nordlige del af Øresund, som er nogle af Danmarks mest trafikerede farvande (Sveegaard et al., 2013) (Sveegaard et al., 2011). Det vurderes derfor, at påvirkningen fra støj og sejlads på marsvin i påvirkningsområdet omkring klappladsen vil være ubetydelig negativ. 83 / 103

84 Barriereeffekt Støjen i forbindelse med klapning og sedimentfanernes udbredelse er ubetydelig og vurderes derfor ikke at medføre en barriereeffekt for marsvin, der ønsker at passere Smålandsfarvandet og Storstrømmen i området Frigivelse af miljøfarlige stoffer Klapningen frigiver ikke miljøfarlige stoffer i mængder, der vil have en væsentlig effekt på dyr og planter i området (se evt. afsnit 7.1.4) Forstyrrelse af yngleområder Både NV Masnedø og Kogrunden Klapplads er eksisterende klappladser, der løbende er i brug, og dyrene må derfor forventes at være tilpasset nogen forstyrrelse fra klapning i disse områder. Klapning på projektet foregår i efterår-vinter 2017 til 2018 (1/ til 1/2 2018). Marsvinenes ynglesæson slutter i løbet af august og langt størstedelen af klapaktiviteterne på dette projekt foregår derfor uden for den periode, hvor dyrene er mest udsatte for forstyrrelse. Undersøgelser angiver Smålandsfarvandet og dele af Storstrømmen som et formodet kælvningsområde for marsvin (Figur 6-12). Marsvinet forventes dog ikke at være fast tilknyttet til specifikke yngleområder, men derimod at flytte sig mellem forskellige områder (Femern, Sund og Bælt, 2013a) (Femern, Sund og Bælt, 2013b). Marsvinene har derfor mulighed for at fortrække til andre områder både indenfor og uden for det formodede yngleområde i Smålandsfarvandet og Storstrømmen, mens klapningen foregår. Det vurderes derfor uanset klapscenarie, at yngleområdet ikke vil blive beskadiget eller ødelagt, og at den økologiske funktionalitet af området ikke vil blive påvirket af projektet. Ligeledes vurderes marsvinebestanden i området ikke at blive påvirket af klapning på projektet. I forhold til klapscenarierne vil klapscenarie 1 (Hoveddelen af klapmaterialet på NV Masnedø) medføre den mindste forstyrrelse og den mindste arealmæssige påvirkning, idet der er mindre afstand mellem graveområdet i havnen og sejlrende øst end, der er til Kogrunden klapplads. Klapscenarie 2 (alt på Kogrunden) vurderes at medføre den største forstyrrelse af de tre klapscenarier, da der skal sejles længst Sæler Spættet sæl er opført på EU habitatdirektivets Bilag II og V, og indgår i udpegningsgrundlaget for de tre nærmeste N2000-områder: N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, N173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Rødsand-Hyllekrog og N168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Gråsæl indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Rødsand-Hyllekrog. Gråsæl har en kendt yngle- og hvileplads og ved Rødsand over 50 km fra nogen af aktiviteterne på dette projekt. 84 / 103

85 Sedimentspild og habitattab Som beskrevet for marsvin forventes sedimentspild ikke at påvirke sælers mulighed for at lokalisere byttedyr, idet sæler lokaliserer bytte ved hjælp af deres knurhår og kun i mindre omfang er afhængige af synet (Wieskotten et al 2011, Hanke et al 2010). De udvidede og eksisterende områder på de to klappladser vurderes, som beskrevet i mere detalje under marsvin, ikke som vigtige fødesøgningsområder for sæler i Smålandsfarvandet. Klapningen på de to klappladser foregår i et lille, afgrænset område i Smålandsfarvandet og Storstrømmen og i en kortvarig periode. Sælerne har derfor gode muligheder for at fortrække til alternative fødesøgningsområder, så længe klapningen pågår. Habitattabet og evt. fødetab, som følge af klapningen er derfor midlertidigt. Det vurderes derfor, at habitattabet, som følge af klapning på de to klappladser, vil medføre en ubetydelig negativ påvirkning af sæler Støj og forstyrrelse Sælerne forventes, som redegjort for under marsvin, at kunne fortrække til andre områder, mens klapningsaktiviteten foregår. Sæler er desuden tolerante over for støj. Det vurderes derfor, at støj og forstyrrelse fra klapningen vil have en ubetydelig påvirkning på sæler i området Barriereeffekt Støjen i forbindelse med klapning og sedimentfanernes udbredelse er ubetydelig og vurderes derfor ikke at medføre en barriereeffekt for sæler, der ønsker at passere Smålandsfarvandet og Storstrømmen i området Frigivelse af miljøfarlige stoffer Klapningen frigiver ikke miljøfarlige stoffer i mængder, der vil have en væsentlig effekt på dyr og planter i området (se evt. afsnit 7.1.4) Forstyrrelse af hvile- og ynglepladser Kendte hvilepladser for spættet sæl i Smålandsfarvandet er Avnø Fjord, Dyrefod, NV Falster og NØ Lolland (se Figur 6-13), som ligger i N2000-område N173. Spættet sæl yngler på Avnø Røn og har her en bestand på nogle få hundrede dyr med en støt stigende bestand (Naturstyrelsen, 2013b). Hvilepladserne ligger ca km fra Kogrunden Klapplads og ca km fra NV for Masnedø Klapplads. Gråsæl kan forekomme sporadisk i området, men har ikke kendte hvile og ynglepladser i Smålandsfarvandet og Storstrømmen. Spættet sæl yngler på hvilepladsen i Avnø Fjord, som ligger ca. 31 og 22 km fra henholdsvis NV Masnedø og Kogrunden Klapplads. Denne yngleplads er beskyttet mod støj og forstyrrelse af landtangen ved Knudshoved Odde, som ligger mellem klappladserne, projektområdet og ynglepladsen. Ynglepladsen vurderes derfor ikke at blive påvirket af projektet. 85 / 103

86 Klapningen på NV Masnedø og Kogrunden Klapplads foregår henholdsvis ca km fra sælernes hvilepladser. Sæler forstyrres generelt kun meget tæt på deres hvilepladser, eksempelvis blev der ikke observeret effekter af konstruktionen af Nysted Havvindmøllepark på hvilepladsen ved Rødsand 4 km fra havvindmølleparken (Edren et al, 2010). Antallet af sæler faldt på Saltholm 1 km fra anlægsarbejdet på Øresundsbroen. Sælerne vendte dog tilbage til Saltholm i oprindeligt antal efter broen var færdig (FEMA, 2013). Det vurderes på denne baggrund, at spættet sæls hvilepladserne ligger for langt fra klappladserne og sejlruterne til pladserne til, at de vil blive forstyrret af støj fra klapning eller sejlads frem og tilbage til pladserne. På hvilepladsen på Dyrefod kan der forekomme en mindre, midlertidig reduktion af hvilende sæler, som vil kunne anvende de andre hvilepladser i området. Ligeledes vil gråsæl ikke blive forstyrret på deres hvile- og yngleplads ved Rødsand, der ligger over 50 km fra klappladserne. Det vurderes således, at arterne fortsat vil være til stede med et stabilt eller stigende antal individer, og at der ikke vil ske en påvirkning af den økologiske funktionalitet af sælernes yngle- og rasteområder omkring klappladserne. Status for kriterier for gunstig bevaringsstatus, vurderes således ikke at ændre sig som følge af klapningen. De nationale og lokale bestandsstørrelser og levestedernes størrelse vurderes ikke at ændre sig som følge af klapningen. Ligeledes forventes der på baggrund af ovenstående ikke nogen effekter på de to sælarter i Natura 2000-områderne, som vil have betydning for bevaringsmålsætningerne for de to arter. I forhold til klapscenarierne vil klapscenarie 1 (sejlrende vest klappes på Kogrunden og resten på NV Masnedø) medføre den mindste forstyrrelse og den mindste arealmæssige påvirkning, idet der er mindre afstand mellem graveområdet i havnen og sejlrende øst end, der er til Kogrunden klapplads. Klapscenarie 2 (alt på Kogrunden) vurderes at medføre den største forstyrrelse af de tre klapscenarier Samlet vurdering for havpattedyr Klappladserne vurderes generelt ikke som vigtige fødesøgningsområder for havpattedyr, da bundfaunaen på klappladserne generelt er individ- og artsfattig, og består af arter som er almindelige i de indre danske farvande. Klappladserne og det påvirkede område omkring klappladsen omfatter et lille, lokalt begrænset areal i forhold til havpattedyrenes fødesøgningsområder i Smålandsfarvandet og Storstrømmen. Habitattabet som følge af klapning på de to klappladser vurderes derfor som ubetydelig negativ. Sedimentspild forventes ikke at påvirke, hverken marsvin eller sælers mulighed for at lokalisere byttedyr, idet marsvin lokalisere deres bytte ved ekkolokalisering (Baagøe & Jensen, 2007). Sæler lokaliserer bytte ved hjælp af deres knurhår og er kun i mindre omfang afhængige af synet (Wieskotten et al 2011, Hanke et al 2010). 86 / 103

87 Støj og forstyrrelse i forbindelse med selve klapningen (åbning og lukning af klapper) over klappladsen og i forbindelse med sejladsen mellem projektområdet og klappladsen forventes at medføre en lav forstyrrelse meget lokalt over klappladsen, og det vurderes, at påvirkningen er ubetydelig. Støjen i forbindelse med klapning og sedimentfanernes udbredelse er ubetydelig og vurderes derfor ikke at medføre en barriereeffekt for havpattedyr, der ønsker at passere Smålandsfarvandet og Storstrømmen i området. Klapningen frigiver ikke miljøfarlige stoffer i mængder der vil have en væsentlig effekt på dyr og planter i området (se evt. afsnit 7.1.4). Kendte yngle- og rastepladser for sæler ligger så langt fra klappladserne, at der ikke kan forventes forstyrrelse af disse. De nationale og lokale bestandsstørrelser og levestedernes størrelse for marsvin og sæler vurderes ikke at ændre sig som følge af klapningen. Ligeledes forventes der på baggrund af ovenstående ikke nogen effekter på de to sælarter i Natura 2000-områderne, som vil have betydning for bevaringsmålsætningerne for de to sælarter. Den økologiske funktionalitet påvirkes således ikke for marsvin og sæler i området. Samlet set vurderes klapningens påvirkning på marsvin og sæler som ubetydelig negativ. Tabel Samlet vurdering for påvirkning på marsvin for alle tre klapscenarier, som ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Marsvin Påvirkninger under projektets faser Anlægsfase Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Lokal Lav Kort Definitiv Høj Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Ubetydelig negativ påvirkning Tabel Samlet vurdering for påvirkning på sæler for alle tre klapscenarier, som ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Sæler Påvirkninger under projektets faser Anlægsfase Virkningens betydning (uden afværgeforanstaltninger) Omfang Grad Varighed (reversibilitet) Lokal Lav Kort Definitiv Høj Sandsynlighed Konfidens Overordnet betydning Ubetydelig negativ påvirkning 87 / 103

88 7.7. Natura 2000-områder De påtænkte klappladser (Kogrunden og NV Masnedø) befinder sig indenfor 1,4-6,5 km fra to Natura 2000-områder: nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, som ligger lige nord for sejlrenden og Natura 2000-område nr Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand, sydvest for havneudvidelsen og syd for sejlrenden. Natura 2000-område nr Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund ligger længere mod øst ca km fra projektområdet (se Tabel 1-6Tabel 2-6 og Tabel 7-17) (Naturstyrelsen, 2013a) (Naturstyrelsen, 2013b). Aktiviteterne i forbindelse med klapningen af det opgravede materiale kan potentielt påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget i nærliggende habitatområder, samt fugle på udpegningsgrundlaget i nærliggende fuglebeskyttelsesområder. Da et eller flere af disse områder potentielt kan blive påvirket, foretages der en Natura væsentlighedsvurdering med henblik på at klarlægge, om de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for, kan blive påvirket væsentligt. Væsentlighedsvurderingen omfatter de to nærmeste Natura 2000-områder, der ligger indenfor 10 km afstande til de to klappladser. Ud over en vurdering af de eventuelle påvirkninger af Natura 2000-områderne, indeholder væsentlighedsvurderingen også en særskilt vurdering af de eventuelle negative påvirkninger, af særligt beskyttede arter i henhold til Habitatdirektivets artikel 12, (Bilag IV-arter). I forhold til Habitatdirektivets artikel 12 skal det vurderes, om der er projektaktiviteter, der kan tænkes at kunne påvirke yngle- og rasteområder for strengt beskyttede Bilag IV-arter. Mere præcist skal det sikres, at den økologiske funktionalitet af et yngle eller rasteområde for bilag IV-arter opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Beskrivelserne og vurderingerne af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, arter og naturtyper, er baseret på eksisterende viden. De vigtigste kilder er Natura 2000-basisanalyserne, DOFbasen (DOFbasen, 2016) og relevant faglitteratur Habitatområder Der er to habitatområder, som ligger i nærheden af projektområdet (inden for 10 km afstand), og som vurderes potentielt vil kunne blive påvirket af klapning på de to klappladser. Disse to habitatområder er: Habitatområde nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand og Habitatområde nr. 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde (Naturstyrelsen, 2013a) (Naturstyrelsen, 2013b). 88 / 103

89 Habitatområde nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund, ligger over 10 km fra de nærmeste planlagte projektaktiviteter, og det vurderes derfor ikke at klapningen vil kunne påvirke naturtyper eller arter i dette område. På den baggrund er dette habitatområde ikke medtaget i væsentlighedsvurderingen (Naturstyrelsen, 2013c). Den korteste afstand fra det nordøstligste hjørne af Habitatområde nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, er hhv. 1,4 km og 2,6 km til de to klappladser (NV for Masnedø og Kogrunden Klapplads). Havområdet syd og vest for Knudshoved Odde, som indgår i Habitatområde nr. 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, befinder sig i en afstand af hhv. 6,5 km og 5,4 km fra de to klappladser (NV for Masnedø og Kogrunden Klapplads). Udpegningsgrundlaget for de to habitatområder omfatter en lang række naturtyper og arter. De terrestriske naturtyper er ikke relevante i forhold til klapningen, da disse ikke vil blive påvirket Naturtyper Væsentlighedsvurderingen er begrænset til de områder, der befinder sig nærmest på projektområdet. Tabel 7-17 viser en oversigt over de nærmest beliggende Natura 2000-områder, habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som er medtaget i denne vurdering. Tabel Oversigt over Natura 2000-områder, Habitatområder og Fuglebeskyttelsesområder omkring klappladserne. Natura 2000 område Habitatområde Fuglebeskyttelsesområde Nr Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand. Nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Nr Smålandshavet nord for Lolland. Nr Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Nr. 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Nr Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde. Marine naturtyper i habitatområde nr. 148, som potentielt kan blive påvirket af klapningen er Sandbanke (1110), Større lavvandede bugter og vige (1160) og Rev (1170) (Naturstyrelsen, 2013b). Marine naturtyper i habitatområde nr. 152, som potentielt kan blive påvirket af projektaktiviteterne, er Sandbanke (1110), Bugt (1160) og Rev (1170) (Naturstyrelsen, 2013a). I forhold til de udpegede naturtyper vil eventuelle påvirkninger fra klapningen af materiale være en øget mængde af suspenderet sediment i vandsøjlen samt sedimentation. Modellering af sedimentspredningen, og mængden af aflejret havbundsmateriale viser, at der primært vil forventes en forhøjet koncentration, og aflejringer af spild, i umiddelbar nærhed af klappladserne se afsnit 0 (TT hydraulics, 2016). 89 / 103

90 Klapningen påvirker fortrinsvis lokalt omkring pladserne. Der vil forekomme ingen til ubetydelige aflejringer af sediment inden for de nærliggende habitatområder (<<1 mm) uanset klapscenarie (se Figur 7-1og Figur 7-2). Suspenderet sediment vil ligeledes blive ubetydeligt øget med gennemsnitskoncentrationer generelt langt mindre end 2 mg/l (se Figur 7-3 og Figur 7-4). Habitatområde nr. 169 mod nord kan i en kortvarig periode påvirkes af middelkoncentrationer på 2-5 mg/l og overskridelse af 10 mg/l suspenderet sediment i sammenlagt 1-5 dage for hele anlægsperioden. Suspenderet sediment af dette meget begrænsede omfang ligger inden for den naturlige variation i området (Vejdirektoratet, 2014b). Det vurderes derfor, at påvirkningen fra sedimentspild vil være ingen til ubetydelig for de nærliggende Natura 2000-områder. Klapmaterialet er relativt rent og vil ikke medføre frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, som vil kunne påvirke vandkvalitet, dyr og planter i naturtyperne (se afsnit 7.1). Ligeledes vil ålegræs, som er en karakteristisk art for naturtype 1110 og 1160, ikke blive væsentligt påvirket af sedimentspildet. Samlet set vurderes påvirkningen på de nærliggende naturtyper i habitatområderne som værende ikke væsentlig Fugle Som nævnt ovenfor, findes der flere fuglebeskyttelsesområder indenfor Natura områderne. De fuglebeskyttelsesområder, som ligger nærmest klappladserne, er medtaget i denne del af væsentlighedsvurderingen. De områder, der ligger nærmest klappladserne, er: Fuglebeskyttelsesområde nr. 81 Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde og Fuglebeskyttelsesområde nr. 85 Smålandshavet nord for Lolland. Da projektets potentielle negative påvirkninger af fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsarter helt overvejende vurderes at være forstyrrelse samt følgerne af sedimentspil, vurderes det, at fugle, som er knyttet til de åbne vandflader, potentiel kan påvirkes af klapningen. Fuglearter som helt overvejende er knyttet til landområder, og de helt kystnære strækninger vurderes ikke, at kunne blive påvirket af klapning og omtales derfor ikke yderligere her. Nedenfor vurderes den eventuelle påvirkning af fuglearter, på udpegningsgrundlaget for de to fuglebeskyttelsesområder (F81 og F85), som potentielt kan forekomme i påvirkningsområdet og påvirkes af klapning (Tabel 7-18). 90 / 103

91 Tabel Marine fugle på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 81 og nr. 85. Fugleart Havørn Fjordterne Havterne Dværgterne Knopsvane Hvinand Toppet skallesluger Blishøne Lille skallesluger Troldand Forekomst i påvirkningsområdet Holder hovedsageligt til langs kysterne. Ynglepladser i Fladet Vildtreservat og Kalløgrå (Lollands nordkyst). Enø Overdrev. Vigsø på Lolland, Kaløgrå og Suderø. Enø Overdrev, Lindholm, Knudshoved. Vigø, Suderø, Kalløgrå, Vålse Vesterskov, Tangen på Falster. Trækgæst, lavvandede fjorde og vige. Kalløgrå, Karrebæk, Dybsø. Trækgæst til Smålandsfarvandet (vinterhalvår), Vålse Vig. Trækgæst, nordligste del af Guldborgsund, havområde ved Femø. Lavvandede havområder. Valsø Vig, Orehoved Havn, Karrebæk, Dybsø Fjorde. Trækgæst. Karrebæk og Dybsø Fjorde (overvintring). Karrebæk og Dybsø Fjorde. Trækgæst. Påvirket af klapning? Vurderes ikke påvirket, da fourager fortrinsvis kystnært, og da klappladserne ligger min. ca. 2 km fra kysten. Vurderes ikke påvirket, da afstanden fra projektet til yngleområdet er min. 19 km. Vurderes ikke påvirket, da afstanden fra projektområdet til yngleområderne er min. 10 km. Vurderes ikke påvirket, da afstanden fra projektområdet til nærmeste yngleområde er 7 km. Vurderes ikke påvirket, da afstanden fra projektområdet til nærmeste rasteområde er 3 km. Vurderes ikke påvirket, da afstanden fra projektområdet til nærmeste rasteområde er 5 km. Vurderes ikke påvirket, da afstanden til vigtige raste- og fourageringsområder er for lang. Vurderes ikke påvirket, da afstanden til vigtige rasteområde er 3,5 km. Vurderes ikke påvirket, da raste- og fourageringsområder er for langt fra projektområdet. Vurderes ikke påvirket, da afstanden fra projektområdet til beskyttelsesområde er ca. 9 km. Arterne på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområderne, som anvender åbent hav til raste- eller fødesøgningsområder, vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af klapning på de to klappladser, da disse ligger i for stor afstand fra fuglenes yngle-, raste- eller fødesøgningsområder. Forstyrrelsen fra færdsel og støj i forbindelse med sejlads og klapning vurderes kun at ændre sig i begrænset omfang, og i kortvarige perioder. Forstyrrelsen kan medføre, at fuglene vil flygte fra området, hvilket vil forårsag et forøget energiforbrug og mindre tid til rådighed til at søge føde. Dette kan potentielt være særligt kritisk for de rastende fugle i vinterperioden, hvor energiforbruget er højt, og dagslængden kort. Det vurderes, at fuglene har gode muligheder for at fortrække til alternative raste- og fødesøgningsområder. Det vurderes desuden, at fuglene i en høj grad må være vænnet til sejlads i området. Bestandsstørrelse og levestedets størrelse forventes derfor ikke at blive ændret som følge af klapning (Vejdirektoratet, 2014b) (Ehmsen, 2016) Sæler Spættet sæl er opført på EU habitatdirektivets Bilag II og V, og indgår i udpegningsgrundlaget for de tre nærmeste N2000-områder: N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, N173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Rødsand-Hyllekrog og N168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. 91 / 103

92 Gråsæl indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Rødsand-Hyllekrog. Gråsæl har en kendt yngle- og hvileplads og ved Rødsand over 50 km fra nogen af aktiviteterne på dette projekt. Generelt vurderes klapningen på de to klappladser for projektet, ikke at påvirke sælerne væsentligt. De udvidede og eksisterende områder på de to klappladser vurderes ikke som vigtige fødesøgningsområder for sæler i Smålandsfarvandet. Habitattabet, som følge af klapning på de to klappladser, vurderes kun at medføre en ubetydelig negativ påvirkning af sæler. Sælerne forventes desuden at kunne fortrække til andre områder, mens klapningsaktiviteten foregår. Sæler er tolerante over for støj. Støjen i forbindelse med klapning er ubetydelig, og vurderes derfor ikke at medføre en barriereeffekt for sæler, der ønsker at passere Smålandsfarvandet og Storstrømmen i området Bilag IV-arter Ud over Natura 2000-områder kan den planlagte klapning, potentielt også påvirke bilag IV-arter. På baggrund af den eksisterende viden om bilag IV-arter indenfor og i nærheden af projektområdet samt viden om projektets forventede påvirkning er beskrivelsen af bilag IV-arter afgrænset til at omfatte marsvin. Marsvin Smålandsfarvandet er et af 16 vigtige hot spots for marsvin i danske farvande, som Aarhus Universitet har identificeret (Aarhus Universitet, 2016). Det er dog primært den vestlige del af Smålandsfarvandet, der er vigtigt for Marsvin (Teilmann et al, 2008). Marsvin kan forventes at forekomme sporadisk omkring klappladserne, der ikke vurderes som et vigtigt fødesøgningsområde for dyrene pga. meget begrænsede fødemængder. Den forholdsvis lave tæthed af marsvin omkring klappladserne betyder, at kun få marsvin vil blive forstyrret af støjen. Det vurderes på den baggrund, at projektet ikke vil forstyrre marsvin i en sådan grad, at det vil kunne påvirke den økologiske funktion for artens yngle- og rasteområder. Påvirkningen af marsvin er yderligere beskrevet i afsnit Sammenfattende konklusion Sammenfattende vurderes det, at klapningen ikke vil medføre en risiko for væsentlige påvirkninger af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for nærliggende Natura 2000-områder. I forhold til habitatområderne, vurderes klapningen ikke at medføre væsentlige påvirkninger, da sedimentspredningen og mængden af deponeret stof kun er betydelig lokalt omkring klappladserne og ikke har en væsentlig påvirkning ind i habitatområderne. Arterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, som anvender åbent hav til raste- eller fourageringsområder, vurderes ikke at blive påvirket væsent- 92 / 103

93 ligt af klapningen på de påtænkte klappladser, da disse ligger i en stor afstand fra fuglenes yngle-, raste- eller fødesøgningsområder. Desuden vurderes det, at bestandsstørrelse og levestedernes størrelse ikke forventes at blive ændret som følge af klapning. Som følge af afstanden fra projektområderne til sælernes rastepladser vurderes en forstyrrelse af områdets hvilepladser ikke at kunne få nævneværdig betydning. Væsentlig øgede sedimentkoncentrationer, som følge af klapningen, vil være kortvarig og meget lokalt rundt om klappladserne. Nævneværdig forringelse af sælernes fødesøgningsmuligheder i habitatområdet må derfor anses for usandsynlig. I forhold til bilag IV-arter vurderes det, at projekt ikke forstyrrer arterne i deres naturlige udbredelsesområde, og herunder desuden ikke påvirker områdernes økologiske funktion. Marsvin synes at være mest knyttet til højtæthedsområdet vest for projektområdet, og dermed klappladserne. Derfor vurderes det, at projektet ikke vil forstyrre marsvin i en sådan grad, at det vil kunne påvirke den økologiske funktion for artens yngle- og rasteområder Kumulative effekter Kumulative effekter i forhold til andre projekter i området omfatter sedimentspild og øget N-belastning til vandområderne som følge af frigivelse af næringsstoffer fra sedimentet. De eksisterende klappladser Kogrunden og NV Masnedø benyttes jævnligt af de nærliggende havne i området til klapning af mindre mængder havbundssediment (se Tabel 7-19). Det er i forbindelse med tildeling af tilladelse til klapning i hvert enkelt tilfælde vurderet, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af klapningen på havmiljø og natur omkring klappladsen. 93 / 103

94 Tabel Oversigt over klaptilladelser, klapmængder og klapperiode på NV Masnedø Klapplads og Kogrunden Klapplads. Fra: (SVANA, 2016c). Klaptilladelse Klapplads Klapmængde (m 3 ) Periode Kanalhavn slotsbryggen i Nykøbing F, klaptilladelse 2016 Klaptilladelse til: Vordingborg Vesthavn. Klaptilladelse til klapning af materiale fra marinarkæologisk udgravning syd for Masnedø Kalv. (Klaptilladelse til Vejdirektoratet, Masnedø Kalv) Kogrunden K_033_ NV Masnedø K_033_ Kogrunden (K_033_03B) Klaptilladelse til klapning af materiale fra marinarkæologisk udgravning syd for Masnedø Kalv. (Forøgelse af mængden for klaptilladelse til Banedanmark, til materiale fra Masnedø Østflak og Masnedsund. Kogrunden (K_033_03B) Klaptilladelse til Masnedø Gødningshavn Nykøbing Falster erhvervshavn, klaptilladelse 2016 Klaptilladelse til: Vordingborg Nordhavn Klaptilladelse til: Etablering af ny sejlrende øst om Masnedø. Ny klaptilladelse til Orehoved havn Klaptilladelse til Bandholm havn Klaptilladelse til Bandholm havn Klaptilladelse til Askø havn NV Masnedø K_033_ Kogrunden K_033_ NV Masnedø K_033_ Kogrunden K_033_03B Kogrunden K_033_ Kogrunden K_033_ Kogrunden, klapplads 2.1 Kogrunden, klapplads Kumulative effekter i forhold til klapning på nærværende projekt vurderes derfor udelukkende i forhold de større sedimentspild på de store projekter, der er planlagt eller givet tilladelse til i området, herunder Storstrømsbro-projektet (Vejdirektoratet, 2014b) og afgravning til Vordingborg Sejlrende gennem Masnedø Østflak (Banedanmark, 2014). Klapning af i forbindelse med etablering af den nye Storstrømsbro omfatter samlet op til ca mio. m 3 over en periode på ca. 6 år (Vejdirektoratet, 2014b), dog tidligst med projektstart sidst i 2018 eller start 2019 (dvs ) (info fra projektlederen i 94 / 103

95 VD på Storstrømsbroen Ulrik Millandt Larsen). Afgravning af ca m 3 sediment til Vordingborg sejlrende gennem Masnedø Østflak er udført i Der er således kun et direkte tidsmæssigt overlap mellem nærværende projekt og Storstrømsbro-projektet i 2018 under forudsætning af at Storstrømsbro-projektet rent faktisk kommer i gang med grave- og klapaktiviteter i Pt. forventes det, at graveaktiviteterne i forbindelse med Storstrømsbroen tidligst opstartes i sidste halvdel af Kumulerede effekter i forhold til sedimentspild Evt. kumulative effekter vil derfor omfatte påvirkning af samme påvirkningsområde med forhøjede sedimentkoncentrationer og sedimentation og N-belastning i en samlet længere periode, idet projekterne ligger i forlængelse af hinanden. Påvirkningsområdet for sedimentspild på Storstrømsbro- og sejlrende gennem Masnedø Østflak projekterne er illustreret på nedenstående Figur 7-7. Modelleringen af sedimentspild på de tre projekter viser, at hovedpåvirkningsområdet for graveaktiviteterne ikke overlapper arealmæssigt på de tre projekter. Nærværende projekt påvirker fortrinsvis den nordlige del af Masnedø og den sjællandske kyst nord for Masnedø og ind mod Vordingborg Havn. Storstrømsbro-projektet påvirker fortrinsvis den sydvestlige del af Masnedø og lidt ind over den sydlige del af Masnedø Østflak. Sejlrenden gennem Masnedø Østflak påvirker fortrinsvis flakket med spredning lidt mod vest og øst. Der er således ikke kumulative effekter mellem de tre projekter i forhold til påvirkning af samme område med høje sedimentkoncentrationer i lange sammenhængende perioder. Kun nærområdet omkring Kogrunden vil blive påvirket i en længere sammenhængende periode, hvilket ikke kan undgås på en klapplads, der løbende er i brug. Det vurderes derfor samlet set, at der ikke er væsentlige kumulerede effekter mellem de tre projekter i forhold til påvirkning af samme områder med sedimentspild i længere på hinanden følgende perioder. 95 / 103

96 Nærværende projekt Klapscenarie 1 Storstrømsbro-projektet Sejlrende Masnedø Østflak Figur 7-7. Påvirkningsområder for sedimentspild i forbindelse med grave- og klapaktiviteter på nærværende projekt, Storstrømsbro-projektet og afgravning til Vordingborg sejlrende gennem Masnedø Østflak. Nærværende projekt: Middelkoncentration over 5,5 måneders-modelleringsperiode (TT hydraulics, 2016), Storstrømsbro-projekt: overskridelse af 2 mg/l i % af modelleringsperiode på 2 måneder (Vejdirektoratet, 2014b), Sejlrende Masnedø Østflak: overskridelse af 2 mg/l i % af modelleringsperiode på 2 måneder (Banedanmark, 2014) Kumulerede effekter i forhold til N-belastning N-belastningen i kg/år fra sedimentspild på de tre projekter er præsenteret i Tabel Kumulerede effekter i forhold til N-belastning fra projekterne er kun relevant for 2018, hvor både nærværende projekt og Storstrømsbroen potentielt graver og klapper materiale i Storstrømmen (vandområde 45) og Smålandsfarvandet (vandområde 206) samtidigt (se Tabel 7-21). 96 / 103