Mariagerfjord kommune, Ndr. Kajgade Hobro. 29. oktober Bemærkninger til forslag til kommuneplan

Transkript

1 Mariagerfjord kommune, Ndr. Kajgade Hobro 29. oktober 2009 Bemærkninger til forslag til kommuneplan Nedenfor findes bemærkningerne til kommuneplanforslaget fra AgriNord og Nordjysk Familiebrug. Vi har lavet denne fælles besvarelse for at understrege, at landbrugets interesser i forhold til kommuneplanen er fælles, og for at understrege at vi betragter kommuneplanen som meget vigtig til at påvirke udviklingen i Mariagerfjord kommune. Nu som før ønsker vi, at jordbruget skal spille en rolle i kommunen. Helt overordnet ser landbruget i Mariagerfjord kommune forslaget i lyset af den administration af miljøreglerne, som er sket i den forgangne periode. Når vi læser om visionerne for kommunens fremtid (Retningslinie 1.2), spørger vi hinanden, hvad det er, der ikke står; fordi vilkårene for landbrugets udvikling er et af de største emner, men det er ikke særskilt omtalt, hvad der skal ske med landbruget, selvom det påvirker hele visionen for kommunens fremtid. Under henvisning til beskyttelsen af miljøet især i Mariager Fjord er der i dag opstillet strenge krav for udvidelse og tilpasninger på kommunens husdyrbrug. Det påvirker selvfølgelig også håndværk, industri, forarbejdning og handel, hvor Mariagerfjord kommune har endda forholdsmæssigt mange arbejdspladser, der er knyttet til landbrugets produktion. I afsnittet 1.0 beskrives kommuneplanens mission. Visionen for kommunen er: At der omkring Danmarks smukkeste fjord skal være attraktivt at leve, bo og arbejde. I foregående afsnit står, at kommuneplanen skal skabe en fælles retning for udviklingen og dermed en fælles identitet. Afsnit 1.2 hedder Fremtiden for Mariagerfjord kommune. Det er her, det undrer os, at landbruget ikke er nævnt indirekte måske på den måde, at der er en sætning om, at kommunen ønsker sig en positiv erhvervsudvikling; men vi er bekymrede for, hvor lidt der er skrevet om landbrugsrelateret erhvervsliv. Hvis kommuneplanen skal virke efter sin hensigt, mener vi, det er nødvendigt, at kommunen opstiller en vision for, hvad kommunen ønsker for landbruget. Konsekvensen af den førte miljøpolitik er en direkte reduktion af landbrugets tilstedeværelse i Mariagerfjord kommune. Ønsker

2 kommunen at afværge denne konsekvens, og ønsker kommunen en direkte omstilling bort fra landbrug? Man kan også spørge, om kommunen i stedet aktivt vil arbejde for at finde udvej for miljøproblematikken, så der igen kan blive fremtid for landbrugserhvervet i Mariager Fjords opland.? Af hensyn til kommunens erhvervsliv, beskæftigelse og udvikling mener vi, at der er behov for lempelser i miljøpolitikken, for det koster dyrt, når kommunen er markant anderledes end de omkringliggende, ja måske resten af Danmark. Herudover har vi selvfølgelig det ønske, at landbruget skal vokse og trives også i Mariagerfjord kommune. Mariagerfjord kommunes landbrug er en vigtig del af kommunens identitet og kultur. Andre kommuneplaner er lavet uden direkte visioner for landbrugets fremtid; men spørgsmålene er helt påtrængende i Mariagerfjord kommune, for kommunen er blandt de mest hårdt administrerende i forhold til miljøgodkendelser i en grad så der har været national bevågenhed om det. Vi vil gøre opmærksom på, at det er et politisk valg, når administrationen af natur og miljø bliver markant hårdere her end i andre kommuner. Eksempelvis konstaterer vi, at Randers kommune og Mariagerfjord kommune administrerer miljøgodkendelserne helt forskelligt med Mariagerfjord kommune som den strengere kommune. Derfor må byrådet se i øjnene, hvad der sker. Vi opfordrer til lempelser, så landbruget i Mariagerfjord igen kan drives og udvikles som i resten af Danmark, og vi deltager gerne i samarbejder om miljøforbedringer og opnåelse af de mål, der ligger i lovgivningen blot det i samarbejderne ligger en respekt for, at jordbrugserhvervet har nogle behov, som skal prioriteres også. Med markant dårligere økonomiske rammer kan landbruget i Mariagerfjord kommune ikke udvikles. Afsnit 1.3 om byudvikling er efter vor mening skrevet for uambitiøst. På et offentligt møde blev sagt, at det ikke var ment som en fastlåsning af byzonebyerne på status quo, men sådan står det i forslaget. Vi mener derfor, at teksten må ændres, så der også kommer en vision om vækst i de mindre byer, for ikke at fjerne initiativet fra de mindre samfund. Det er netop vigtigt, at der er plads til ildsjæle og initiativer, der kommer fra borgerne selv. Afsnittet om ny tekniske anlæg i kommunen omtaler ikke biogasanlæg og kriterier for placering af større fællesanlæg. Afsnittet 2.10 om jordbrug er skrevet meget sympatisk, men vi er nok jf. ovenstående lidt forbeholdne for, hvad realiteten er i det. Selvsagt skal jordbrugsinteresserne afvejes i forhold til natur- og miljøinteresserne, og i de øvrige afsnit i planen forpligter kommunen sig kraftigt til at forbedre og udvikle naturen, så er vi er bekymrede for afvejningen. De ændringer, vi ønsker os til kommuneplanen angår derfor mest beskrivelserne af de øvrige interesser i det åbne land - formuleringerne i afsnit 2.10 er holdbare nok i sig selv. I afsnittet omtales jordbrugsplanlægning som et fremtidigt projekt. Pr. 1. Juli i år fremlagde Statsforvaltningen tal for landbrugets stilling i regionen, og det burde have været muligt at indbygge de tal i planen. Det havde også været nyttigt, til at vise landbrugets stilling i Mariagerfjord kommune.

3 Vi mener, det er meget vigtigt i denne situation at prioritere jordbrugsanalyse og planlægning. Kortbilaget til afsnit 2.10 om jordbrugsområdernes placering burde indarbejdes i et oversigtskort, som viser interesserne i det åbne land. Der er sammenfald mellem jordbrugsområder og nogle naturområder med økologiske forbindelser det finder man først ud,af når kortene lægges ved siden/oven på hinanden. Det havde været rart med det overblik, der kommer af et samlet kort, og der burde ikke være konfliktende udpegninger på samme arealer. Afsnit 2.11 om skovrejsning: Mariagerfjord kommune ønsker at nå % skovareal, og det betyder supplering af udpegningerne af skovrejsningsområder, der dækker 10 % af kommunens areal. Frem til 2013 ønskes udpegning af yderligere ha til skovrejsning. Skovene er tænkt som rekreative områder og som virkemidler i forhold til vand- og naturplanerne. I den sammenhæng vil vi gerne pege på den mulighed, at man kunne tilskynde landbrugere til at dyrke energipil eller lign. afgrøder, der kan dyrkes på arealer, der forbliver i omdrift. Energipil vil have miljømæssig effekt mindst som traditionel skov, og kommunen ville komme i kontakt til produktionslandbrug, der ønskede at supplere indtægterne fra traditionelt landbrug med nicheproduktion som energiafgrøder. Det kunne medvirke meget til at opnå resultatet Inden udpegning af ekstra skovrejsningsarealer bør kommunen via jordbrugsanalyse eller på anden vis sikre sig, at de ny udpegninger ikke skaber for store harmoni- eller arronderingsproblemer for landbrug. Afsnit 2.12 om lavbundsarealer: Kommunen har udlagt ha lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområder. Udpegningerne rummer også inddæmmede og pumpede arealer, der er gennemdrænede, og som giver gode udbytter på baggrund af store investeringer i diger og/eller dræn. Der er ikke grund til at indeholde de områder i lavbundsudpegningen, for det drejer sig om intensive landbrugsområder. Naturgenopretning vil blive meget dyr i erstatninger til de berørte. Det ville være godt at få områderne sorteret fra, for det følger af udpegningerne, at områderne skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg netop for ikke at forhindre naturgenopretning. Medmindre en ekstensivering tydeligt ligger i kortene, bør de inddæmmede arealer og pumpelag holdes ude af lavbundsudlægningen, så arealerne kan bevare de byggemuligheder, de har. Det er vigtigt at få slået fast, at lavbundsarealer med diger og højvandsbeskyttelser må reparere og udbygge deres diger og lign. tekniske anlæg, når de nu er forudsætningen for, at områderne kan fungere Kommunen vil prioritere naturgenopretningsprojekter af hensyn til fjorden. Vi vil anbefale genopretningsprojekter med stenrev og muslingefarme i selve fjorden, hvor det inden for ganske kort tid vil være måleligt, om der er effekt af initiativerne. En direkte påvirkning af fjorden via sådanne projekter vil antagelig give en stor virkning, der kommer prompte eller inden for et par år. Det er jo en helt anden tidshorisont end projekter på land. Det planlagte stor-rensningsanlæg ved Buddum er i øvrigt placeret i modstrid med disse retningslinier. Afsnit 2.13 Naturbeskyttelse : Kommuneplanforslaget indeholder summarisk beskrivelse af, hvorledes der vil blive introduceret et nyt redskab, naturkvalitetsplanlægning, som udover at regi-

4 strere de nuværende beskyttede områder, skal beskrive de potentielle naturområder og økologiske forbindelser i kommunen. Herfra kan laves en naturkvalitetsplan, der beskriver administrationen af områder, der er eller kan blive til beskyttet natur. Naturkvalitetsplanerne har den bindende virkning, at ifølge retningslinien må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde målsætningen for områdets naturtyper, fastlagt i kommunens naturkvalitetsplan. Den bindende virkning af naturkvalitetsplanlægningen er temmelig skræmmende, for vi ser meget få garantier for borgerinddragelse i denne registrering/planlægning. Med den teknisk/faglige vinkel, der er på registreringen, er det ret frie tøjler til de ansatte administratorer til at opstille bindende retningslinier, for hvordan områder i kommunen skal forvaltes. Offentlighedsfaser (hvis der bliver nogen overhovedet!) vil have ringe betydning i forhold til det faglige arbejde, der lægges frem med planerne, politikerne vil sandsynligvis ikke i tide fange alle konsekvenser af naturkvalitetsplanlægningen, og i løbet af nogle år vil man have politisk velsignelse af en landskabsadministration, der ikke styres af politikerne, men af embedsværket. Når det er sat på skinner, vil man have et fint system, der sejler igennem alle indvendinger og forbehold, under henvisning til at naturkvalitetsplanlægningen skal realiseres. Ad retningslinien : Vi noterer os, at store dele af naturområderne samtidig er udpeget som økologiske korridorer. Naturområderne skal administreres i balance med de øvrige interesser i det åbne land. Det er der i sig selv ingen indvendinger imod; men for de økologiske korridorer gælder , nemlig at der skal blive flere og bedre levesteder og udspredningsmuligheder for de dyr og planter, udpegningen skal sikre. Retningslinien suspenderes dermed for de områder, der samtidig er i økologiske korridorer, Det drejer sig om ca. halvdelen af naturområderne. Så naturinteressen har direkte fortrin i de særlige naturområder (2.13.1) og i de økologiske korridorer (2.13.5), så til rest bliver alene naturområder, der ikke er korridorer. Men i de områder vil naturkvalitetsplanlægningen hindre tiltag, der forringer muligheden for at opfylde målsætningen for områdets naturtyper. Det åbner nærliggende mulighed for, at naturkvalitetsplanlægningen sætter så høj målsætning for de resterende naturområder, så det alt sammen kan være et fedt: Man risikerer, at alle naturområder forvaltes som var det særlig natur. Det beskrevne system går således imod den flersidede brug, der er lagt op til i både jordbrugs- og naturområder. Udpegningen af naturområderne bliver for restriktivt brugt. Vi vil bestemt anbefale, at naturkvalitetsplanlægningen ikke tillægges den store betydning, den har fået i kommuneplanen. De kommende kommunalpolitikere vil ikke kunne styre systemet, og byrådet afskærer sig fra politiske beslutninger, de hidtil har betragtet som ganske almindelig landzoneadministration. Herefter vil beslutningerne skulle afvises under henvisning til den vedtagne naturkvalitetsplanlægning! Under retningslinien beskrives også, hvordan kommunen vil slå et slag for naturbeskyttelsen af de små levesteder, der ikke er beskyttet af lovgivningen. Forvaltningen og planlægningen skal tage et særligt hensyn til deres bevarelse. Dette er også en blank bemyndigelse til administrationen til at tillægge småpletter betydning, så de kommer til at begrunde indgreb og restriktioner.

5 Det forekommer ikke at være gennemtænkt at gribe tingene således an; for når et levested ikke er beskyttet, er det lovligt at ødelægge det. Det er ren logik. Ingen ønsker som udgangspunkt at ødelægge nogen natur; men hvis det koster en lodsejer restriktioner og indskrænkninger, at han undlod at dræne en våd plet eller at han pløjede uden om et par træer så er det næste der sker, at han fjerner naturen, for så er der heller ingen restriktioner tilbage, når det er ordnet. Derfor er det rigtigste at tilskynde til naturbeskyttelse, og det vil man også finde forståelse for hos den enkelte. Retningslinie angår naturplaner ifølge habitatdirektivet, og lovbundne som de er, har vi ikke bemærkninger til den retningslinie. Retningslinie angår så det nærmere naturkvalitets-system. Vi har ikke indvendinger imod systemet i det omfang, det skal benyttes til at prioritere naturgenopretning og naturpleje. Det kan også være et redskab, når det vurderes om der skal gives tilladelser til ændringer i det åbne land. Så langt, så godt. Vi er meget imod at tillægge systemet bindende virkning for administrationen. Det er besnærende, at man lægger tal sammen, og så ad den vej finder indeks og klasser en gang imellem får man brug for pragmatiske løsninger, og så er systemet en direkte hindring. Retningslinie Ådale : De fleste ådale er i forvejen udpeget som særlige naturområder eller økologiske korridorer. Det er med til at gøre det utroligt forvirrende at overskue naturbeskyttelsen, at der så laves en særskilt retningslinie om ådalenes administration. Vi må understrege den afvandingsret, der fremgår af vandløbsloven det står enhver frit at sænke vandstanden uden brug af pumper eller lign., når det foregår ved grøft eller ved dræn. Hovedparten af det danske landbrugsland er drænet. Vi er selvsagt imod indgreb i disse rettigheder og imod en administration, der modarbejder de afvandingsanlæg, der kræver tilladelser til vedligeholdelse. Når det står på side 160 som et delmål, at dræning af sætningstruede jorder bringes til ophør, skal det selvfølgelig forstås således, at rettighederne skal opkøbes. Ellers er det ulovligt. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at der er et stort behov for konsekvensvurdering, hvis man vil ekstensivere driften i ådalene. Oplandet rækker ofte langt ud over selve ådalen. Opnåelsen af naturlig hydrologi i vandløbene kan have flere uheldige bivirkninger. For det første kan brinkerne blive ustabile, så selve vandløbet bliver ustabilt og slæber store mængder af jord og næringsstoffer ud i fjorden. Når man tænker på fjordens sårbarhed, er det ikke holdbart at tillade brinkerosion fra vandløbene, for det er en storleverandør af fosfor især. For det andet kan oversvømmelserne betyde, at ådalen bliver til en sump, der ikke kan afgræsses og i stedet lukker til med siv og tagrør. Dette vil ikke være ønskeligt som det fremgår af kommuneplanen ønsker man de lysåbne enge med et væld af blomster og urter. De enge er helt afhængige af græsning. I rørsumpen er der halvmørkt og surt, og det eneste man har er fravær af landbrug. Derfor advarer vi også mod ophør af grødeskæring af vandløbene, for det betyder i mange tilfælde dårligere afvanding af engene i oplandet. Jordbrugsinteresserne skal vurderes, og det skal vurderes, om engene kan tåle det.

6 Retningslinie om de kvælstoffølsomme naturområder referer ikke til den beskyttelse, der gives områderne via husdyrtilladelsessystemet. Der er fastlagt beskyttelsesniveau i lovens 29. Retningslinien handler om den yderligere beskyttelse, kommunen vil give områder,d er hverken er i bufferzonereglerne eller i Natura2000- planerne. Naturkvalitetsplanlægningen skal udpege de ekstra områder (lokale naturområder), hvor kommunen vil stille ekstra krav. Atter må vi sige fra, for vi ved ikke hvad dette ender med. Planlægningen skal have bindende virkning i forhold til politikerne, og man skriver om at udstrække beskyttelsen til små biotoper, der ikke er omfattet af nbl. 3, ligesom potentielle naturområder er inde over. Retningslinie 2.17 Vandløb, søer og kystvande: Vi ønsker at vandløbene skal kunne benyttes afledning af vand, lige så vel som de skal kunne fungere som levested for planter og dyr. Afvejningen i vandløbslovens 1 skal iagttages. Behovet for naturgenopretning og for begrænsning af næringsstofudledning understreges, og de emner er kommenteret ovenfor. Vi vil gerne med overblik over konsekvenserne tilskynde vore medlemmer til at deltage i naturgenopretning og miljøprojekter; medens vi er imod forringelser ad bagdøren, hvor vedligeholdelsen nedprioriteres eller ophører, alene under henvisning til en mulig miljøgevinst. Det vil ofte medføre forsumpning og oversvømmelser, så overblikket over konsekvenserne er vigtigt. Vi går ud fra, at Mariagerfjord kommune vil prioritere revision af vandløbsregulativerne, herunder kontrol af vandløbenes dimensioner, når vand- og naturplanerne foreligger. Dette var vore bemærkninger til kommuneplanforslaget. Vi håber, at vore bemærkninger vil give anledning til ændringer eller konstruktive korrektioner til bedste for Mariagerfjord kommunes landbrug og erhvervsliv og i den sidste ende givetvis også til bedste for miljøet i kommunen. Med venlig hilsen Hans Ole Kristensen Kons., cand.jur. Direkte Tlf.: Mail: hok@landbonord.dk