Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis"

Transkript

1 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 0 0 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

2 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 Grafisk design: Rumfang 00- Fotograf: Station Tryk: From & Co. Oplag:.00 ISSN: 0-0 ISBN: ---

3 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 00

4 Indholdsfortegnelse Side. Forord. Oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet. Dommerudnævnelsesrådets sammensætning og sekretariat. Dommerudnævnelsesrådets kompetence.. Retsplejelovens a, b og c og finanslovens tekstanmærkninger... Retsplejelovens a, b og c... Tekstanmærkninger på finansloven.. Retsplejelovens kvalifikationskrav for udnævnelse af faste dommere, jf. retsplejelovens og. Dommerudnævnelsesrådets behandling af ansøgningssager. Fremgangsmåden ved stillingsbesættelser.. Midlertidigt beskikkede landsdommere (landsretskonstitution).. Byretsdommere.. Byretspræsidenter.. Dommere i Højesteret, landsret eller Sø- og Handelsretten 0. Dommerudnævnelsesrådets virksomhed i 00.. Stillinger til udnævnelse.. Stillinger som midlertidigt beskikket landsdommer (landsretskonstitution). Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser.. Alder og anciennitet ved landsretskonstitutioner... Ordinære konstitutionsstillinger... Korttidskonstitutioner for advokater... Praksis vedrørende retsplejelovens b... Henstillinger til Domstolsstyrelsen.. Midlertidig beskikkelse som landsdommer i forlængelse af fuldmægtigtjeneste i landsretten.. Anvendt terminologi i forbindelse med landsretsudtalelser.. Udnævnelsesalder.. Kønsfordeling.. Udnævnte dommeres ansøgning om anden dommerstilling.. Retspræsidenter

5 Side 0. Nogle problemstillinger i forbindelse med besættelse af landsog byretsdommerstillinger med jurister med en anden erhvervsbaggrund end den, der traditionelt har ført til en dommerkarriere.. -måneders konstitution (uddannelseskonstitution) som betingelse for en dommerkarriere.. Antal og fordeling af -måneders konstitutionsstillingerne.. Dommerfuldmægtiguddannelsen.. Forløbet af uddannelseskonstitutionen.. Fremtidsperspektiver. Særligt om Domstolsudvalgets målsætning om en bredere rekruttering 0. Statistik.. Statistisk oversigt over Dommerudnævnelsesrådets indstillinger.. Statistisk oversigt over ansøgerfelterne.. Statistisk oversigt over afgivne landsretsudtalelser. Bilag.. Retsplejelovens kapitel, -.. Bekendtgørelse om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet.. Retningslinier for korttidskonstitutioner af advokater i landsretterne

6 . Forord Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet ved lov nr. 0 af. juni, der trådte i kraft den. juli. Med denne lov og lov nr. 0 af. juni om Domstolsstyrelsen gennemførtes den reform af domstolenes forhold, der var lagt op til i Domstolsudvalgets Betænkning (betænkning nr. af. juni ). Reformen i forbindelse med udnævnelse af dommere består ud over i oprettelse af Dommerudnævnelsesrådet navnlig i en lovfæstelse af de forhold, der skal lægges vægt på ved udnævnelse af dommere, jf. herved retsplejelovens : Besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund. Dommerudnævnelsesrådet har i 00 holdt ordinære møder og afgivet i alt indstillinger om besættelse af dommerstillinger og konstitutioner, der alle er blevet fulgt af justitsministeren. Rådets indstillinger fordeler sig således: indstillinger om besættelse af landsdommerstillinger, indstillinger om byretsdommerstillinger (heraf er nyudnævnelser), indstillinger om landsretskonstitutioner og indstillinger om landsretskonstitutioner på måneder for advokater. Denne beretning gengiver de centrale regler om rådet og rådets arbejdsform tillige med enkeltelementer i rådets praksis. Rådet har endvidere igen i år valgt at videreføre de sidste års beretningers gennemgang og vurderinger af, om en af domstolsreformens målsætninger om at opnå en bredere rekruttering til domstolene er nået eller vil kunne realiseres inden for de rammer, der er afstukket af domstolsreformen. Beretningen indeholder derfor ligesom de sidste års beretninger grafiske illustrationer af rekrutteringsmønstret for indstillinger afgivet i beretningsåret. Rådet har igen i år, som et forsøg på at give et nuanceret billede af rekrutteringsmønstret, valgt at illustrere den samlede erhvervsmæssige baggrund for de ansøgere, der i 00 er blevet indstillet til nyansættelse dels i faste dommerstillinger, dels i stillinger som midlertidigt beskikkede landsdommere. Rådet har i år endvidere suppleret beretningen med grafiske illustrationer af samme gruppes gennemsnitlige erhvervsmæssige baggrund fordelt på de forskellige ansættelsesområder, se afsnit.. Rådet har i overensstemmelse med praksis siden 00 valgt ikke at illustrere rekrutteringsmønstret på grundlag af ansøgernes ansættelse på tidspunktet for rådets indstilling. Baggrunden herfor er, at det ofte kan bero på tilfældigheder, hvor den pågældende er ansat umiddelbart forud for udnævnelsen som dommer/midlertidig beskikkelse som landsdommer, og at det ikke herved illustreres, hvilken erhvervsmæssig baggrund de indstillede ansøgere i 00 reelt har haft.

7 Forord I den forbindelse bemærkes, at rådet uanset at den grafiske fremstilling ikke tager højde for andet end hovedbeskæftigelser ved sin vurdering af, hvem der i et ansøgerfelt skal indstilles til den pågældende stilling, tillige lægger vægt på ansøgernes erfaring fra bibeskæftigelse, herunder undervisning, arbejde i lovforberedende og kollegiale råd m.v. En af domstolsreformens målsætninger er, at rekruttering af dommere skal ske fra en bredere kreds end hidtil, således at erfaringsgrundlaget på samtlige niveauer i domstolssystemet gøres mere alsidigt og bredt. Målsætningen kan opnås ved, at også kvalificerede ansøgere med en anden erhvervsbaggrund end den, der traditionelt har ført til en dommerkarriere (ansættelse som dommerfuldmægtig eller i Justitsministeriet eller dettes institutioner), får mulighed for at blive dommere, jf. retsplejelovens,. pkt., sidste led. Målsætningen kan også opnås ved, at det ved besættelsen af dommerstillinger tillægges vægt, at den enkelte dommer har skaffet sig et bredt erfaringsgrundlag ved eksempelvis at have haft ansættelse inden for forskellige juridiske områder, jf. retsplejelovens,. pkt., første led. Ved besættelsen af alle dommerstillinger skal der ved den samlede vurdering af ansøgernes kvalifikationer dog altid lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer, jf. retsplejelovens,. og. pkt. En afgørende forudsætning for at kunne realisere domstolsreformens målsætning er derfor, at der er det tilstrækkelige antal kvalificerede ansøgere med en anden erhvervsmæssig baggrund end den traditionelle, og/eller at der er kvalificerede ansøgere med en bred erhvervsmæssig baggrund. I den offentlige debat i 00 om, hvorvidt domstolsreformens målsætning om en bredere rekruttering af dommere er realiseret, har det været kritiseret, at rådets årsberetninger ikke indeholder oplysninger i generaliseret form til belysning af den erhvervsmæssige baggrund for alle de jurister, som udgør ansøgerfeltet til dommerstillinger. Rådet har for at imødekomme denne kritik i år valgt at supplere beretningen med oplysninger herom i form af grafiske illustrationer af den gennemsnitlige erhvervsmæssige baggrund for ansøgere til faste dommerstillinger og stillinger som midlertidigt beskikkede landsdommere bortset fra de særlige korttidskonstitutioner for advokater ➀. ➀ Se afsnit..

8 En gennemgang af ansøgerfelterne viser, at ansøgere til faste dommerstillinger og stillinger som midlertidigt beskikkede landsdommere fortsat i overvejende grad har den for dommere traditionelle erhvervsmæssige baggrund➁. Således har ud af ansøgere til faste dommerstillinger haft ansættelse som dommerfuldmægtig eller i Justitsministeriet eller dettes institutioner, mens ud af ansøgere til stillinger som midlertidigt beskikkede landsdommere har haft ansættelse som dommerfuldmægtig eller i Justitsministeriet eller dettes institutioner. Gennemgangen viser imidlertid også, at ansøgerne overvejende har erfaring fra flere juridiske ansættelsesområder. ud af ansøgere til faste dommerstillinger har således erfaring fra mere end et ansættelsesområde, mens ud af ansøgere til stillinger som midlertidigt beskikkede landsdommere har erfaring fra mere end et ansættelsesområde. Rådet har i de senere år og også i 00 klart kunnet spore en stigning af kvalificerede ansøgere, der i højere grad har prøvet kræfter med flere juridiske ansættelsesområder, herunder også ansøgere, der i øvrigt har en såkaldt traditionel erhvervsmæssig baggrund. Rådet finder derfor, at der er en tilfredsstillende udvikling i gang med henblik på at opfylde målsætningen om, at dommerstillinger skal besættes med ansøgere med et bredt juridisk erfaringsgrundlag inkluderende erfaring fra anden erhvervsmæssig baggrund end den traditionelle. En gennemgang af den samlede erhvervsmæssige baggrund for ansøgerne bag rådets indstillinger i 00 til førstegangsansættelse som byretsdommer eller landsdommer viser således bl.a. følgende: I rådets indstillinger til udnævnelse til byretsdommer havde ud af ansøgere, som ikke i forvejen var dommere, erfaring fra mere end et ansættelsesområde. I rådets indstillinger til udnævnelse til landsdommer havde ud af ansøgere erfaring fra mere end et ansættelsesområde. Der har i 00 ligesom det har været tilfældet i tidligere år kun været få kvalificerede ansøgere helt udefra. Den grundlæggende årsag hertil synes i tråd med det i tidligere årsberetninger anførte at være, at det for sådanne ansøgere ikke fremstår som tilstrækkelig attraktivt at skifte fra en karriere i det offentlige eller private til en landsdommer- eller byretsdommerstilling. En væsentlig årsag hertil kan navnlig for så vidt angår de privatansatte være, at disse dommerstillinger ikke lønmæssigt kan konkurrere med de stillinger i det private regi, der tilbydes jurister med de fornødne kvalifikationer til at blive dommer. Rådet er dog stadig af den opfattelse, at det også må tages i betragtning, at reformen blev gennemført for knap ti år siden. Visse ting tager tid, og rådet finder det som nævnt tilfredsstillende, at udviklingen går i den rigtige retning, især når der ses på de enkelte ansøgeres samlede erfaringsgrundlag inden for forskellige juridiske brancher. Rådet har igen i år i afsnit valgt at fremdrage en række problemstillinger i for- ➁ I beregningerne er ikke medtaget ansøgere uden en juridisk kandidateksamen og ansøgere, der er udnævnte dommere. Hver ansøger figurer kun én gang under hver stillingstype uanset antal ansøgninger i beretningsåret.

9 Forord bindelse med besættelse af lands- og byretsdommerstillinger med jurister med en anden juridisk baggrund end den traditionelle, ligesom rådet herved peger på tiltag, der muligvis kan medvirke til en bredere rekruttering. Rådet har endvidere igen i år medtaget afsnit, hvori der beskrives en række faktorer, der efter rådets opfattelse har betydning for vurderingen af, i hvilket omfang målsætningen om en bredere rekruttering er nået. København, den. februar 00 Ejgil W. Rasmussen Finn Slumstrup Peter Lilholt Claus Søgaard-Christensen Flemming Schønnemann Lene Pagter Kristensen (formand)

10 . Oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet ved lov nr. 0 af. juni om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.)➂. Loven trådte i kraft den. juli. Loven bygger i det væsentlige på betænkning nr. / fra Domstolsudvalget, som blev nedsat den. marts. Reglerne om rådets virksomhed findes i retsplejelovens kapitel og i bekendtgørelse nr. af. juni om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet➃. Dommerudnævnelsesrådet har siden den. juli afgivet indstillinger til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Rådet afgiver indstillinger vedrørende alle faste dommerstillinger med undtagelse af stillingen som præsident for Højesteret. Rådet afgiver endvidere indstillinger vedrørende visse midlertidige dommerstillinger. Rådets indstillinger afgives til justitsministeren. Faste dommere udnævnes af Dronningen, mens konstitution meddeles af justitsministeren. Formålet med oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet har været at opnå en bredere dommerrekruttering og en mere åben og gennemsigtig udnævnelsesprocedure for dommere. Dette formål er søgt tilgodeset dels ved angivelsen af grundlaget for rådets indstillinger, der skal være en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende dommerstilling, dels ved Dommerudnævnelsesrådets sammensætning og indstillingsprocedure. Rådet er sammensat med en ligelig fordeling af dommermedlemmer og medlemmer uden for domstolene. Formålet har været at sikre, at rådet dels har den nødvendige viden om domstolsorganisationen og om kravene til juridisk indsigt i de forskellige dommerstillinger, evner for retsledelse, administration m.v., dels kan inddrage mere almene samfundsmæssige hensyn. Rådet er sammensat af en højesteretsdommer (formand), en landsdommer (næstformand), en byretsdommer, en advokat og to offentlighedsrepræsentanter. Medlemmerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Højesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, KL (Kommunernes Landsforening) og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Alle rådets medlemmer fungerer som enkeltpersoner og repræsenterer ikke den indstillingsberettigede retsinstans eller organisation. Medlemmerne har en funktionstid på fire år og kan ikke genbeskikkes. ➂ Retsplejelovens kapitel er medtaget som bilag.. til årsberetningen. ➃ Bekendtgørelsen er medtaget som bilag.. til årsberetningen.

11 . Dommerudnævnelsesrådets sammensætning og sekretariat Dommerudnævnelsesrådet har indtil den. oktober 00 bestået af følgende medlemmer: Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen (formand) Landsdommer Peter Lilholt, Vestre Landsret (næstformand) Byretspræsident Flemming Schønnemann, Retten i Lyngby Advokat Claus Søgaard-Christensen Forhenværende borgmester Ejgil W. Rasmussen Uddannelsesleder Troels Mylenberg Dommerudnævnelsesrådet har fra den. oktober 00 bestået af følgende medlemmer: Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen (formand) Landsdommer Peter Lilholt, Vestre Landsret (næstformand) Byretspræsident Flemming Schønnemann, Retten i Lyngby Advokat Claus Søgaard-Christensen Forhenværende borgmester Ejgil W. Rasmussen Forfatter Finn Slumstrup Suppleanter for rådsmedlemmerne har indtil den. oktober 00 været: Højesteretsdommer Poul Søgaard Landsdommer Kaspar Linkis, Østre Landsret Dommer Knud Erik Schmidt, Københavns Byret Advokat Kim Jybæk Forhenværende borgmester Vagn Ry Nielsen Formand Sükrü Ertosun Suppleanter for rådsmedlemmerne har fra den. oktober 00 været: Højesteretsdommer Poul Søgaard Landsdommer Kaspar Linkis, Østre Landsret Dommer Knud Erik Schmidt, Københavns Byret Advokat Kim Jybæk Forhenværende borgmester Vagn Ry Nielsen Forhenværende minister Anne Birgitte Lundholt Dommerudnævnelsesrådets sekretariatsopgaver varetages af Domstolsstyrelsen. Sekretær for rådet har indtil den. marts 00 været fuldmægtig Anja Gudbergsen, fra den. marts 00 indtil den. august 00 fuldmægtig Rasmus Foged Hansen og fra den. august 00 fuldmægtig Katja Haack Nielsen.

12 . Dommerudnævnelsesrådets kompetence.. Retsplejelovens a, b og c og finanslovens tekstanmærkninger... Retsplejelovens a, b og c Efter retsplejelovens a afgiver Dommerudnævnelsesrådet indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som:. Højesteretsdommer. Landsretspræsident og landsdommer. Præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og Handelsretten. Byretspræsident og byretsdommer. Midlertidig beskikkelse som landsdommer, jf. retsplejelovens b. Herved sker der beskikkelse eller konstitution i en uddannelsesstilling såkaldt uddannelseskonstitution. Disse stillinger har traditionelt navnlig været søgt af og besat med dommerfuldmægtige, idet en landsretskonstitution er en afsluttende del af dommerfuldmægtiguddannelsen. Om dommerfuldmægtiguddannelsen henvises nærmere til afsnit... Domstolsreformen har imidlertid haft som et af sine formål, at uddannelseskonstitutioner skal kunne søges af og besættes med dommeraspiranter generelt, således at der tillige skabes en vekselvirkning mellem domstolene på den ene side og navnlig retsvidenskaben og advokatgerningen på den anden side.. Midlertidig beskikkelse som dommer, jf. retsplejelovens c. Disse stillinger, der også kaldes korttidsstillinger eller korttidskonstitutioner, fordi de kun har en varighed på tre måneder, kan kun søges af advokater. Disse korttidskonstitutioner er oprettet som led i domstolsreformen med henblik på at give advokater adgang til uden en definitiv afbrydelse af advokatgerningen at få erfaringer med dommergerningen.... Tekstanmærkninger på finansloven Dommerudnævnelsesrådet afgiver tillige indstilling i forbindelse med midlertidig konstitution af dommere i stillinger, der er oprettet med hjemmel i tekstanmærkninger til finansloven. I tekstanmærkningerne til finansloven er der hjemmel til at beskikke op til yderligere dommere ved de kollegiale retter med henblik på, at særlige opgaver kan løses, f.eks. behandling af større straffesager, nedsættelse af undersøgelseskommissioner, generel nedbringelse af lange sagsbehandlingstider m.v. I finansårene har der været hjemmel til at oprette yderligere stillinger som konstitueret dommer i Østre- eller Vestre Landsret dels til korttidskonstitutioner af advokater, dels til konstitutioner af blandt andet byretsdommere i landsretterne.

13 Dommerudnævnelsesrådets kompetence Disse stillinger er således oprettet med henblik på korttidskonstitution af advokater, jf. retsplejelovens c, og for at opnå en bredere rekruttering af dommere og med henblik på erfaringsudveksling mellem by- og landsretter eventuelt således at byretsdommere kan opnå landsrettens vurdering af egnethed som landsdommer... Retsplejelovens kvalifikationskrav for udnævnelse af faste dommere, jf. retsplejelovens og Efter retsplejelovens, stk., kan kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, udnævnes som fast dommer. Det fremgår endvidere af stk., at udnævnelse som dommer➄ i reglen kræver, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt af landsretten. Bedømmelsen i landsretten sker ved midlertidig beskikkelse som landsdommer i en konstitutionsperiode på typisk måneder, hvor den pågældende gør tjeneste i - afdelinger. I denne periode virker og stemmer den pågældende på lige fod med de øvrige landsdommere i afdelingen. Ved konstitutionsperiodens afslutning indhenter landsretspræsidenten udtalelser fra de afdelinger, hvor den pågældende har gjort tjeneste, og udarbejder på dette grundlag en skriftlig vurdering af vedkommendes egnethed som dommer. Efter retsplejelovens skal besættelsen af dommerstillinger ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund. ➄ For dommere i Højesteret gælder særlige regler om prøvevotering, jf. retsplejelovens, stk..

14 . Dommerudnævnelsesrådets behandling af ansøgningssager Efter retsplejelovens c fastsætter rådet selv sin forretningsorden. Rådets forretningsorden er fastsat i bekendtgørelse nr. af. juni ➅. Rådets arbejde tilrettelægges af formanden. Sekretariatet forbereder ansøgningssagerne til rådsbehandling og tilvejebringer herunder de fornødne oplysninger om de enkelte ansøgere. I rådets behandling indgår det materiale, som den enkelte ansøger har vedlagt ansøgningen. Rådet indhenter herefter gennem Domstolsstyrelsen en udtalelse om ansøgerne fra den byret, hvor stillingen er ledig. Endvidere indhenter rådet en udtalelse fra præsidenten for den landsret, hvorunder embedet henhører. Rådet finder det herudover væsentligt, at ministerier, styrelser og lignende organisationer udtaler sig om de ansøgere, der søger ansættelse ved domstolene, jf. herved princippet i tjenestemandslovens, stk., således at der tilvejebringes det bedst mulige grundlag for rådets indstilling i de enkelte ansøgningssager. Ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til de i retsplejelovens a nævnte stillinger, har ret til efter anmodning at få udleveret en liste over alle ansøgerne efter reglerne i tjenestemandslovens, stk. -. Modtager rådet mundtlige oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder af betydning for beslutning i en ansøgningssag, eller er rådet på anden måde bekendt med sådanne oplysninger, skal der gøres notat om indholdet af disse oplysninger. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. En ansøger kan forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v. i en ansøgningssag, der vedrører den pågældendes egne forhold. Rådet udsætter som udgangspunkt sin beslutning i ansøgningssagen, indtil ansøgeren er gjort bekendt med dokumenterne. Kan en ansøger ikke antages at være bekendt med, at rådet er i besiddelse af bestemte oplysninger af faktisk karakter i sagen, som er til ugunst for ansøgeren og er af væsentlig betydning for rådets indstilling, vil rådet i almindelighed ikke træffe beslutning, før rådet har gjort ansøgeren bekendt med oplysningerne og givet ansøgeren lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Rådets beslutninger i ansøgningssager træffes altovervejende i møder. Møderne, der ikke er offentlige, holdes bortset fra særlige tilfælde en gang om måneden. Rådets behandling sker i almindelighed på skriftligt grundlag. Rådet indkalder ansøgere til en samtale, når der findes behov herfor. Rådet vil ved samtalen med den enkelte ansøger søge at danne sig et indtryk af den pågældende, der kan indgå i rådets samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer til stillingen. Har en ansøger til en stilling været indkaldt til samtale i forbindelse med en tidligere stillingsbesættelse, vil rådet normalt ikke indkalde den pågældende til en fornyet samtale, hvis den tidligere an- ➅ Bekendtgørelsen er medtaget som bilag.. til årsberetningen.

15 Dommerudnævnelsesrådets behandling af ansøgningssager sættelsessamtale sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger giver rådet fornødent grundlag for at afgive sin indstilling. I 00 har rådet haft samtale med ansøgere. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer, herunder formanden, er til stede. Rådets beslutninger træffes ved almindeligt flertal, dog således at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed. Som anført foran under afsnit.. kræver udnævnelse som dommer i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i en konstitutionsperiode i landsretten på typisk måneder. Ved rådets vurdering af den enkelte ansøgers juridiske og personlige kvalifikationer til en stilling indgår denne egnethedsvurdering (konstitutionsudtalelse) som et centralt element. Også udtalelser fra de steder, hvor den pågældende har været ansat, indgår i vurderingen. Udtalelsen fra det embede, hvor stillingen er ledig, og fra præsidenten for den landsret, hvorunder embedet henhører, angiver og begrunder i reglen, hvem eller hvilke ansøgere der anses for bedst kvalificeret til den ledige stilling. Disse udtalelser tillægges betydelig vægt ved rådets beslutning om, hvem af ansøgerne der skal indstilles til en ledig stilling. Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Indstillingen skal være begrundet. Det skal i rådets indstilling oplyses, hvis der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkt skal fremgå af indstillingen. Der har i 00 været enighed ved besættelsen af samtlige stillinger. Rådets indstilling fremsendes efter rådets praksis til justitsministeren den første hverdag efter rådets møde, og navnet på den indstillede ansøger til den enkelte stilling offentliggøres herefter ved pressemeddelelse samme dag kl..0 samt på rådets hjemmeside:

16 . Fremgangsmåden ved stillingsbesættelser.. Midlertidigt beskikkede landsdommere (landsretskonstitution) Ansøgningssagen indledes med, at Domstolsstyrelsen annoncerer en stilling ledig. Det sker som udgangspunkt ved infoskrivelse til domstolene og ved opslag i Statstidende, Ugeskrift for Retsvæsen, i DJØFbladet, på Jobnet og AdvoJob (jobdatabaser) samt på domstol.dk. Konstitutionsstillinger bliver også annonceret i Advokaten. Ansøgningsfristen er mindst dage fra annonceringen i Statstidende. Det tilstræbes, at fristen er længere. Annoncering sker så vidt muligt i god tid inden ledighed i stillingen. Det anføres i stillingsopslaget, at ansøgningen i eksemplarer hver bilagt eksamensbevis, curriculum vitae og eventuel landsretsudtalelse skal sendes til Domstolsstyrelsen, Dommerudnævnelsesrådets Sekretariat, St. Kongensgade -, København K. Rådet har siden 00 generelt valgt at anmode ansøgerne om at vedlægge deres ansøgning et vellignende foto, se om baggrunden herfor nedenfor under afsnit.. Domstolsstyrelsen udarbejder en ansøgerliste vedrørende den enkelte stilling. Efter ansøgningsfristens udløb sender Domstolsstyrelsen ansøgningerne til præsidenten for den landsret, hvor stillingen som midlertidigt beskikket landsdommer er ledig, og anmoder om en udtalelse om ansøgerne til stillingen. Styrelsen sender samtidig efter anmodning kopi af ansøgerlisten til Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatsamfundet, jf. herved tjenestemandslovens, stk. -. Domstolsstyrelsen sender endvidere ansøgerlisten til Dommerudnævnelsesrådets medlemmer sammen med ansøgningerne til stillingen. Landsretspræsidentens udtalelse sendes til Domstolsstyrelsen, der videresender udtalelsen til rådets medlemmer. Dommerudnævnelsesrådets medlemmer kan gennem rådets sekretariat søge tilvejebragt supplerende oplysninger om ansøgernes juridiske kvalifikationer, evner for retsledelse, administrative evner, samarbejdsevner, arbejdsevne og efter omstændighederne personlige forhold. Rådets medlemmer kan endvidere foranledige en ansøger indkaldt til en samtale. Rådet træffer herefter i et møde beslutning om, hvem der skal indstilles til stillingen som midlertidigt beskikket landsdommer. Domstolsstyrelsen meddeler den følgende hverdag rådets indstilling til justitsministeren og offentliggør indstillingen ved pressemeddelelse samme dag kl..0 samt på rådets hjemmeside:

17 Fremgangsmåden ved stillingsbesættelser.. Byretsdommere Ansøgningssagen indledes med, at Domstolsstyrelsen annoncerer en stilling ledig. Det sker som udgangspunkt ved infoskrivelse til domstolene og ved opslag i Statstidende, Ugeskrift for Retsvæsen, i DJØFbladet, på Jobnet og AdvoJob (jobdatabaser) samt på domstol.dk. Ansøgningsfristen er i almindelighed dage fra annonceringen i Statstidende. Det anføres i stillingsopslaget, at ansøgningen i eksemplarer hver bilagt eksamensbevis, curriculum vitae og eventuel landsretsudtalelse skal sendes til Domstolsstyrelsen, Dommerudnævnelsesrådets Sekretariat, St. Kongensgade -, København K. Hvis der er flere stillinger af samme karakter, kan stillingerne i mange tilfælde søges ved samme ansøgning med angivet prioritering. Rådet har siden 00 valgt at anmode ansøgerne om at vedlægge deres ansøgning et vellignende foto. Det er begrundet i det tidsforløb, der kan gå fra samtalen i rådet til den endelige indstilling til justitsministeren, da det ikke sjældent forekommer, at en indstilling afgives på grundlag af ansættelsessamtaler afholdt i forbindelse med tidligere stillingsbesættelser. Domstolsstyrelsen udarbejder en ansøgerliste vedrørende den enkelte stilling. Efter ansøgningsfristens udløb sender Domstolsstyrelsen ansøgningerne til byretspræsidenten ved det embede, hvor stillingen som dommer er ledig, og anmoder om en udtalelse om ansøgerne til stillingen. Styrelsen sender samtidig kopi af ansøgerlisten til præsidenten for den landsret, i hvis kreds stillingen er ledig, og efter anmodning til Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatsamfundet, jf. herved tjenestemandslovens, stk. -. Domstolsstyrelsen sender endvidere ansøgerlisten til Dommerudnævnelsesrådets medlemmer bilagt ansøgningerne til stillingen. Byretspræsidenten sender sin udtalelse til rådet og præsidenten for den landsret, i hvis kreds stillingen er ledig. Sammen med sin udtalelse til landsretten sender byretspræsidenten ansøgningerne. Landsretspræsidenten afgiver herefter en udtalelse om ansøgerne og sender sagen til Domstolsstyrelsen, der videresender præsidenternes udtalelse til rådets medlemmer. Landsretspræsidenterne sender endvidere deres udtalelse til præsidenten for det embede, hvor stillingen er ledig. Dommerudnævnelsesrådets medlemmer kan gennem rådets sekretariat søge tilvejebragt supplerende oplysninger om ansøgernes juridiske kvalifikationer, evner for retsledelse, administrative evner, samarbejdsevner, arbejdsevne og efter omstændighederne personlige forhold. Rådets medlemmer kan endvidere foranledige en ansøger indkaldt til en samtale.

18 Rådet træffer herefter i et møde beslutning om, hvem der skal indstilles til stillingen som byretsdommer. Domstolsstyrelsen meddeler den følgende hverdag rådets indstilling til justitsministeren og offentliggør indstillingen ved pressemeddelelse samme dag kl..0 samt på rådets hjemmeside: Byretspræsidenter Ansøgningssagen indledes med, at Domstolsstyrelsen annoncerer en stilling ledig. Det sker som udgangspunkt ved infoskrivelse til domstolene og ved opslag i Statstidende, Ugeskrift for Retsvæsen, i DJØFbladet, på Jobnet og AdvoJob (jobdatabaser) samt på domstol.dk. Stillingen kan også blive annonceret andre steder, for eksempel i de største aviser samt Advokaten. Ansøgningsfristen er mindst dage fra annonceringen i Statstidende. Det anføres i stillingsopslaget, at ansøgningen i eksemplarer hver bilagt eksamensbevis, curriculum vitae og eventuelle landsretsudtalelser skal sendes til Domstolsstyrelsen, Dommerudnævnelsesrådets Sekretariat, St. Kongensgade -, København K. Hvis der er flere stillinger af samme karakter, kan stillingerne i mange tilfælde søges ved samme ansøgning med angivet prioritering. Det vil fremgå af stillingsopslaget, om Dommerudnævnelsesrådet vil gøre brug af konsulentbistand. Rådet har siden 00 valgt at anmode ansøgerne om at vedlægge deres ansøgning et vellignende foto, se om baggrunden herfor ovenfor under afsnit.. Domstolsstyrelsen udarbejder en ansøgerliste vedrørende den enkelte stilling. Efter ansøgningsfristens udløb sender Domstolsstyrelsen ansøgningerne til plenarforsamlingen i den byret, hvor præsidentstillingen er ledig, og anmoder om en udtalelse om ansøgerne til stillingen. Styrelsen sender samtidig efter anmodning kopi af ansøgerlisten til Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatsamfundet, jf. herved tjenestemandslovens, stk. -. Domstolsstyrelsen sender endvidere ansøgerlisten til Dommerudnævnelsesrådets medlemmer bilagt ansøgningerne til stillingen. Plenarforsamlingens udtalelse videresendes til præsidenten for den landsret, i hvis kreds stillingen er ledig. Landsretspræsidenten afgiver herefter en udtalelse om ansøgerne og returnerer sagen til Domstolsstyrelsen, der sender de indhentede udtalelser til rådets medlemmer. Såfremt Dommerudnævnelsesrådet finder det hensigtsmæssigt at gøre brug af konsulentbistand, tager rådet herefter stilling til, hvilke ansøgere der skal gennemgå et testforløb. Testforløbets formål er at afdække ansøgernes lederegenskaber. Dommerudnævnelsesrådets medlemmer kan gennem rådets sekretariat søge tilvejebragt sup-

19 Fremgangsmåden ved stillingsbesættelser plerende oplysninger om ansøgernes juridiske kvalifikationer, evner for retsledelse, administrative evner, samarbejdsevner, arbejdsevne og efter omstændighederne personlige forhold. Rådets medlemmer kan endvidere foranledige en ansøger indkaldt til en samtale. Rådet træffer herefter i et møde beslutning om, hvem der skal indstilles til stillingen som byretspræsident. Domstolsstyrelsen meddeler den følgende hverdag rådets indstilling til justitsministeren og offentliggør indstillingen ved pressemeddelelse samme dag kl..0 samt på rådets hjemmeside: Dommere i Højesteret, landsret eller Sø- og Handelsretten Ansøgningssagen indledes med, at Domstolsstyrelsen annoncerer en stilling ledig. Det sker som udgangspunkt ved infoskrivelse til domstolene og ved opslag i Statstidende, Ugeskrift for Retsvæsen, i DJØFbladet, på Jobnet og AdvoJob (jobdatabaser) samt på domstol.dk. Ansøgningsfristen er i almindelighed dage fra annonceringen i Statstidende. Det anføres i stillingsopslaget, at ansøgningen i eksemplarer hver bilagt eksamensbevis, curriculum vitae og eventuelle landsretsudtalelser skal sendes til Domstolsstyrelsen, Dommerudnævnelsesrådets Sekretariat, St. Kongensgade -, København K. Rådet har siden 00 valgt at anmode ansøgerne om at vedlægge deres ansøgning et vellignende foto, se om baggrunden herfor ovenfor under afsnit.. Domstolsstyrelsen udarbejder en ansøgerliste vedrørende den enkelte stilling. Efter ansøgningsfristens udløb sender Domstolsstyrelsen ansøgningerne til den pågældende rets præsident og anmoder om en udtalelse om ansøgerne til stillingen. Styrelsen sender samtidig efter anmodning kopi af ansøgerlisten til Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatsamfundet, jf. herved tjenestemandslovens, stk. -. Domstolsstyrelsen sender endvidere ansøgerlisten til Dommerudnævnelsesrådets medlemmer bilagt ansøgningerne til stillingen. Præsidentudtalelsen sendes til Domstolsstyrelsen, der videresender udtalelsen til rådets medlemmer. Dommerudnævnelsesrådets medlemmer kan gennem rådets sekretariat søge tilvejebragt supplerende oplysninger om ansøgernes juridiske kvalifikationer, evner for retsledelse, administrative evner, samarbejdsevner, arbejdsevne og efter omstændighederne personlige forhold. Rådets medlemmer kan endvidere foranledige en ansøger indkaldt til en samtale.

20 Rådet træffer herefter i et møde beslutning om, hvem der skal indstilles til stillingen som dommer. Domstolsstyrelsen meddeler den følgende hverdag rådets indstilling til justitsministeren og offentliggør indstillingen ved pressemeddelelse samme dag kl..0 samt på rådets hjemmeside:

21 . Dommerudnævnelsesrådets virksomhed i 00 Dommerudnævnelsesrådet har i perioden fra den. januar 00 til den. december 00 holdt møder med efterfølgende afgivelse af indstilling. Rådet har i 00 afgivet indstillinger. Der har været enighed i rådet ved besættelsen af samtlige stillinger. Justitsministeren har også i 00 fulgt alle rådets indstillinger... Stillinger til udnævnelse Landsdommer i Vestre Landsret Retsassessor Hans-Jørgen Nymark Beck, Vestre Landsret Konsulent/souschef Nikolaj Aarø-Hansen, Justitsministeriet Landsdommer i Østre Landsret Afdelingschef Jens Kruse Mikkelsen, Justitsministeriet Dommer Katja Høegh, Retten i Glostrup Dommer Hans-Olaf Tingleff, Retten i Hillerød Dommer ved Retten i Svendborg Retsassessor Mette Langborg Christiansen, funktionschef ved Retten i Randers Dommer ved Retten i Hjørring Dommer Jeanette Thørholm Andersen, Retten i Aalborg Dommer ved Retten i Aalborg Sorenskriver Niels Toft-Vandborg, kst. landsdommer i Vestre Landsret Dommer ved Retten på Bornholm Retsassessor Bo Linderoth Rasmussen, Retten på Bornholm Dommer ved Retten i Horsens Retsassessor Henrik Philip Basse Fønss Gjørup, funktionschef ved Retten i Århus Retsassessor Henriette Holst, funktionschef ved Retten i Århus Dommer ved Retten i Kolding Retsassessor Laila Nitschke, funktionschef ved Retten i Viborg Dommer ved Retten i Odense Retsassessor Alex Nymark, funktionschef ved Retten i Odense Dommer ved Retten i Næstved Retsassessor Lene Sigvardt, funktionschef ved Retten i Glostrup

22 Dommer ved Retten i Nykøbing Falster Dommerfuldmægtig Thomas Faarup, kst. dommer i Københavns Byret Dommer ved Retten i Helsingør Dommerfuldmægtig Hanne Harritz Pedersen, kst. landsdommer i Østre Landsret Dommer ved Retten i Hillerød Dommerfuldmægtig Lone Dahl Frandsen, Højesteret Dommer ved Retten i Lyngby Advokat Søren Holm Seerup Retsassessor Britt Falster Klitgaard, kst. dommer ved Retten i Helsingør Dommer ved Retten i Glostrup Chefkonsulent Anne Horstmann, Procesbevillingsnævnet Dommer Henrik Lind Jensen, Retten i Næstved Dommer ved Retten i Esbjerg Fuldmægtig Lisbeth Christensen, Statsforvaltningen Midtjylland.. Stillinger som midlertidigt beskikket landsdommer (landsretskonstitution) Konstitution i Vestre Landsret Dommerfuldmægtig Kim Valbjørn Ottesen, kst. funktionschef ved Retten i Svendborg Dommerfuldmægtig Jonas Tei, Vestre Landsret Fuldmægtig Hanne Aagaard, Justitsministeriet Retsassessor Jens Christian Brodersen, administrationschef ved Retten i Hjørring Specialkonsulent Torben Riise, Forsvarets Auditørkorps Chefkonsulent Tina Morell Nielsen, Forbrugerstyrelsen Vicestatsadvokat Christian Schou, Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland Advokat Tine Rud Dommer Søren Ejdum, Retten i Viborg Dommerfuldmægtig Rikke Fisker Sørensen, Vestre Landsret Konstitution i Østre Landsret Retsassessor Niels Christian Baark, Retten i Glostrup Advokat Betina Juul Heldmand Advokat David Klæsøe-Lund Dommerfuldmægtig Jacob Scherfig, Østre Landsret Dommerfuldmægtig Kirsten Thomassen, Grønlands Landsret Advokat Jesper Seeger Perregaard Kontorchef Astrid Aglaia Mavrogenis, Civilstyrelsen 0

23 Dommerudnævnelsesrådets virksomhed i 00 Dommerfuldmægtig Hans Jakob Bøving Christensen, kst. funktionschef ved Retten i Næstved Konsulent Jens Michael Ketilbjørn Hertz, Justitsministeriet Politiassessor Jette Christiansen, fg. politiadv. hos Politidirektøren for Midt- og Vestsjælland Dommerfuldmægtig Anne Berg Jensen, kst. sekretariatschef i Østre Landsret Dommerfuldmægtig Kim Rasmussen, kst. funktionschef ved Retten i Nykøbing Falster Retsassessor Anders Munch Jensen, Retten i Odense Advokat Per Frydenreim Møller Korttidskonstitution i Vestre Landsret Advokat Rikke Rohrsted Advokat Julie Arnth Jørgensen Korttidskonstitution i Østre Landsret Advokat Tine Egelund Thomsen Advokat Esben Joakim de Meza Skjernov Advokat Lisbet Vedel Thomsen Advokat Marianne Pedersen

24 . Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser Rådet har i forbindelse med sagsbehandlingen haft anledning til at drøfte og tage stilling til en række principielle og praktiske spørgsmål... Alder og anciennitet ved landsretskonstitutioner... Ordinære konstitutionsstillinger Som det fremgår under afsnit.., har rådet i 00 indstillet i alt ansøgere til stillinger som midlertidigt beskikket landsdommer (bortset fra de særlige korttidskonstitutioner for advokater). En tredjedel af de indstillede har været dommerfuldmægtige (), for hvem en uddannelseskonstitution i en landsret er en afsluttende del af uddannelsen. Derudover har rådet indstillet ansøgere fra Justitsministeriets departement, styrelser m.v. Rådet har endelig indstillet ansøgere fra politi/anklagemyndighed, advokater, med anden ansættelse i det offentlige, udnævnte retsassessorer og allerede udnævnt dommer. Den gennemsnitlige eksamensanciennitet og alder for de indstillede ansøgere har været forholdsmæssigt lavere for dommerfuldmægtige end for andre ansøgere. På indstillingstidspunktet var den gennemsnitlige eksamensanciennitet således, år for dommerfuldmægtige og, år for andre ansøgere. Den gennemsnitlige alder var, år for dommerfuldmægtige og 0, år for andre ansøgere➆. Se i øvrigt afsnit.. for statistisk oversigt over Dommerudnævnelsesrådets indstillinger (bortset fra de særlige korttidskonstitutioner) fordelt på alder ved landsretskonstitution, ansættelse forud for konstitution og køn blandt de konstituerede landsdommere.... Korttidskonstitutioner for advokater Efter retsplejelovens c kan advokater beskikkes midlertidigt som landsdommer for en periode af måneder i en såkaldt korttidskonstitution. I 00 har rådet indstillet advokater til -måneders korttidskonstitutionsstillinger. Af de personer, der siden ordningens start allerede har gennemført en korttidskonstitution, er senere overgået til en ordinær konstitution. Interessen blandt (yngre) advokater for disse korttidskonstitutioner, der giver mulighed for uden en længere afbrydelse af advokatgerningen at få erfaringer med dommergerningen, var stigende fra ordningens start medio 000. I de seneste år har interessen dog været vigende, og det har også i 00 været nødvendigt med en række genopslag for at få stillingerne besat med kvalificerede ansøgere. Dette kan give anledning til at overveje, om ordningen fortsat har sin berettigelse. Ordningens hovedformål er at skabe dels en interesse for dommergerningen, dels en gensidig for- ➆ Beregningerne baserer sig på ansøgernes eksamensanciennitet og alder på tidspunktet for rådets indstilling.

25 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser ståelse for og indsigt i domstolenes og advokaternes arbejde, men det er Dommerudnævnelsesrådets opfattelse, at der også må være et naturligt uddannelsesmæssigt aspekt i benyttelsen af advokatkonstitutioner. Det er derfor Dommerudnævnelsesrådets håb, at advokatkontorerne i de kommende år vil gøre mere for at inddrage advokatkonstitutioner som et fast led i uddannelsen af kontorernes advokater. Den gennemsnitlige alder ved korttidskonstitutioner på indstillingstidspunktet har i 00 været, år, hvilket er forholdsmæssigt lavere end for ordinære konstitutioner. Dommerudnævnelsesrådet ser dog gerne, at ansøgerne har forudgående erfaring, før en korttidskonstitution påbegyndes. I almindelighed er møderet for landsretten en forudsætning for at kunne komme i betragtning til en korttidskonstitution. Se i øvrigt bilag.. om retningslinierne for korttidskonstitution af advokater i landsretterne, jf. retsplejelovens c. Ordningen blev indført som en forsøgsordning, men er siden hen gjort permanent, jf. lov nr. af. april 00 om ændring af retsplejeloven.... Praksis vedrørende retsplejelovens b Retsplejelovens b anvendes alene til konstitution af dommeraspiranter m.v. i de såkaldte uddannelseskonstitutioner. Ved tekstanmærkning til finanslovene for årene er der skabt mulighed for, at der kan ske konstitution af udnævnte dommere i landsretten bl.a. med henblik på at vurdere deres egnethed som landsdommer. Se herom afsnit, Dommerudnævnelsesrådets kompetence.... Henstillinger til Domstolsstyrelsen Rådet har tidligere henledt Domstolsstyrelsens opmærksomhed på, at det efter rådets vurdering er tvivlsomt, om det nuværende antal uddannelsesstillinger er tilstrækkeligt til at tilgodese domstolsreformens forudsætninger om, dels at kvalificerede dommerfuldmægtige skal kunne afslutte deres uddannelsesforløb med en landsretskonstitution, dels at jurister med en anden erhvervsbaggrund end arbejde som dommerfuldmægtig skal kunne konstitueres i landsretten med henblik på en eventuel senere dommerkarriere. I forbindelse med domstolsreformen i 00 blev der nedlagt konstitutionsstillinger i Vestre Landsret og konstitutionsstilling i Østre Landsret, således at der er uddannelseskonstitutioner i Vestre Landsret og uddannelseskonstitutioner i Østre Landsret. Reformen indebar dog tillige, at af stillingerne i Østre Landsret nedlægges midlertidigt, og der er som følge heraf p.t. uddannelseskonstitutionsstillinger i Østre Landsret.

26 .. Midlertidig beskikkelse som landsdommer i forlængelse af fuldmægtigtjeneste i landsretten Dommerfuldmægtiges uddannelsesforløb afsluttes med tjeneste i landsretten med henblik på en vurdering af de enkelte fuldmægtiges dommeregnethed. Denne landsretstjeneste har efter hidtidig praksis fundet sted enten ved en -måneders konstitution som landsdommer eller ved en indledende tjeneste som dommerfuldmægtig i landsretten efterfulgt af en (eventuel) lidt kortere konstitutionsperiode. Rådet har fundet det naturligt så vidt muligt at lægge sig på linie med hidtidig praksis, hvorefter dommerfuldmægtige, der har gjort tjeneste som fuldmægtig i landsretten, konstitueres i umiddelbar forlængelse af fuldmægtigtjenesten. Rådet har i 00 besat af de konstitutionsstillinger med dommerfuldmægtige, der forud for konstitutionen havde gjort tjeneste i en af landsretterne... Anvendt terminologi i forbindelse med landsretsudtalelser I Dommerudnævnelsesrådets vurdering af ansøgernes juridiske kvalifikationer til en dommerstilling indgår den landsretsbedømmelse, der efter retsplejelovens, stk., skal foretages af ansøgerens egnethed som dommer, med betydelig vægt. Det fremgår af Domstolsudvalgets betænkning nr. /, side, at landsretspræsidenterne ved den nævnte egnethedsvurdering skelner mellem fem hovedkategorier: Meget/særdeles velkvalificeret Velkvalificeret Kvalificeret Ikke sikkert kvalificeret Ikke kvalificeret Landsretterne har i praksis opdelt kategorien velkvalificeret i tre kategorier, men har anvendt lidt forskellige betegnelser herfor, og betegnelserne har også skiftet lidt over tid. Det er vigtigt for rådets egen vurdering af ansøgeres juridiske kvalifikationer og egnethed navnlig når det drejer sig om egnethedsvurderinger, ifølge hvilke ansøgere er klart velkvalificerede at rådet kan lade enslydende egnethedsvurderinger fra de to landsretter indgå i rådets samlede vurdering med samme vægt.

27 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser I 00 er i Vestre Landsret anvendt følgende betegnelser: Meget/særdeles velkvalificeret I al/hvert fald velkvalificeret eller i al fald meget sikkert grundlag eller meget sikkert grundlag for at anse vedkommende for velkvalificeret Sikkert grundlag for at anse vedkommende for velkvalificeret Velkvalificeret eller (fornødent) grundlag for at anse vedkommende for velkvalificeret Kvalificeret Ikke sikkert kvalificeret Ikke kvalificeret og i Østre Landsret følgende betegnelser: Meget/særdeles velkvalificeret I al/hvert fald velkvalificeret eller meget sikkert grundlag for at anse vedkommende for velkvalificeret Sikkert/godt grundlag for at anse vedkommende for velkvalificeret Grundlag for at anse vedkommende for velkvalificeret Kvalificeret Ikke sikkert kvalificeret Ikke kvalificeret Landsretspræsidenterne havde til brug for Domstolsudvalget udarbejdet en oversigt over de udtalelser, der var afgivet af landsretterne i 0- om dommerfuldmægtiges og retsassessorers egnethed til udnævnelse til dommer. Rådet har efterfølgende fra landsretspræsidenterne modtaget oplysning om udtalelsernes fordeling for perioden -00. Oplysningerne for den seneste periode omfatter tillige egnethedsvurderinger af andre konstituerede. Se i øvrigt afsnit.. for statistisk oversigt over landsretsudtalelsernes egnethedsvurdering for perioden 0-00 fordelt på nævnte kategorier. Rådet har i perioden fra den. juli til den. december 00 afgivet indstillinger vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer. ansøgere havde en landsretsudtalelse, og de ansøgere, der ikke havde nogen landsretsudtalelse, var allerede udnævnte dommere. Se afsnit.. for statistisk oversigt over landsretsudtalelsernes egnethedsvurdering fordelt på nævnte kategorier for disse byretsdommere.

28 .. Udnævnelsesalder Det fremgår af Domstolsudvalgets betænkning nr. /, side, at udnævnelsesalderen til dommerstillinger i byretterne i en længere årrække har ligget på omkring 0 år i Københavns Byret dog et par år lavere. En tilsvarende udnævnelsesalder har været gældende ved udnævnelse til landsdommer i Vestre Landsret, mens udnævnelsesalderen har ligget noget højere i Østre Landsret. Domstolsudvalget fandt ikke anledning til at anbefale, at udnævnelsesalderen ændres. De meget begrænsede muligheder for at afskedige dommere gør det således efter udvalgets opfattelse påkrævet, at første udnævnelse sker på et tidspunkt, hvor ansøgeren gennem en længere årrække har demonstreret sine faglige og personlige kvalifikationer. Udvalget anførte endvidere, at det i sig selv er en fordel, at dommere forud for første udnævnelse har opnået den modenhed og erfaring, som følger med alderen. Rådet har på baggrund af udtalelserne i betænkningen taget udgangspunkt i, at en passende mindstealder ved udnævnelse som byretsdommer også i fremtiden bør være cirka 0 år. Rådet har imidlertid ikke ønsket at lægge sig fast på en mindste udnævnelsesalder. Det er således ikke udelukket, at ansøgere under 0 år vil blive foretrukket frem for ældre ansøgere, hvis deres kvalifikationer klart taler herfor, jf. retsplejelovens. Rådet har i 00 indstillet ansøgere under 0 år til en fast dommerstilling, hvoraf den yngste var år. Rådet har heller ikke ønsket at lægge sig fast på en højeste udnævnelsesalder, men rådet har hidtil kun indstillet få ansøgere, der er noget over 0 år. I 00 afgav rådet indstilling vedrørende stillinger som byretsdommer. Af disse indstillinger angik de personer, der allerede var udnævnte dommere ved et andet embede. Gennemsnitsalderen ved førstegangsudnævnelserne som byretsdommer var 0, år. I 00 afgav rådet indstilling vedrørende stillinger som landsdommer. Den gennemsnitlige udnævnelsesalder var,0 år. Se i øvrigt afsnit.. for statistisk oversigt over Dommerudnævnelsesrådets indstillinger fordelt på udnævnelsesalder... Kønsfordeling Det fremgår af Domstolsudvalgets betænkning nr. /, side, at ca. / af byretsdommerne dengang var mænd, og mere end / af dommerne i landsretterne og Højesteret var mænd. Udvalget fandt dog ikke grund til at opstille et krav om positiv særbehandling af kvinder ved dommerudnævnelser.

29 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis og drøftelser Rådet har i 00 indstillet kvinde og mænd til stillingerne som landsdommer, mens der til stillingerne som midlertidigt beskikket landsdommer blev indstillet kvinder og mænd til Vestre Landsret og kvinder og mænd til Østre Landsret. Rådet har endvidere i 00 indstillet kvinder og mænd til stillingerne som byretsdommer... Udnævnte dommeres ansøgning om anden dommerstilling Blandt ansøgerne til de opslåede dommerstillinger har en del været allerede udnævnte dommere. For sådanne ansøgere gælder, at deres egnethed som dommer må anses for vurderet ved den tidligere udnævnelse, og at de i forbindelse med udnævnelsen i deres nuværende stilling i reglen har været foretrukket frem for andre ansøgere til stillingen. Selve det forhold, at en ansøger i gerning har vist sin egnethed som dommer, vil naturligvis betyde, at den pågældende vil stå stærkt i et ansøgerfelt. Udnævnelsen indebærer imidlertid efter rådets opfattelse ikke i sig selv, at en udnævnt dommer, der søger en ny dommerstilling, i alle tilfælde bør foretrækkes frem for andre kvalificerede ansøgere til stillingen. Hensynene til en bredere rekruttering m.v. træder dog i nogen grad i baggrunden, når talen er om forflyttelser. Det er efter rådets opfattelse ønskeligt, at udnævnte dommere som udgangspunkt gør tjeneste ved et embede i nogle år, før udnævnelse i en anden dommerstilling kan finde sted. Rådet har ikke fundet grundlag for mere præcist at angive, hvor lang tid en sådan tjeneste skal vare. Det er imidlertid rådets opfattelse, at der ved vurderingen i en ansøgningssag af en allerede udnævnt dommers personlige kvalifikationer også må lægges vægt på, at den pågældende er i besiddelse af den fornødne forståelse for, at vedkommende efter udnævnelse i et dommerembede må påregne at forblive i embedet gennem nogle år og ikke kan forvente efter kort tid at blive foretrukket til et nyt embede, medmindre særlige forhold undtagelsesvis taler herfor... Retspræsidenter En retspræsident skal være dommer eller være dommerkvalificeret. Den pågældende skal derfor normalt have gennemført en konstitutionsperiode i en af landsretterne og opnået en egnethedsvurdering, som afspejler, at den pågældende lever op til disse krav. Det er sædvanligt men ikke nogen betingelse at den pågældende er udnævnt dommer. Der er i rådet enighed om, at den pågældende skal nyde kollegial og faglig respekt og anerkendelse. Der er i rådet endvidere enighed om, at en retspræsident skal have nødvendige personlige og ledelsesmæssige kompetencer, og at evner for administration og personaleledelse er væsentlige forudsætninger for at kunne bestride en stilling som retspræ-

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 0 0 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet. Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis. Årsberetning 2005

Dommerudnævnelsesrådet. Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis. Årsberetning 2005 Dommerudnævnelsesrådet Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Årsberetning 00 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.dommerudnaevnelsesraadet.dk

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2009

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2009 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2009 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 70 10 33 22 post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2010

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2010 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2010 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 70 10 33 22 post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2012

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2012 Årsberetning 2012 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 11 13 13

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2013

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2013 Årsberetning 2013 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 11 13 13

Læs mere

Dommerudnæ vnelsesrå det. Enkeltelementer i Dommerudnæ vnelsesrå dets praksis. Å rsberetning 1999 og 2000

Dommerudnæ vnelsesrå det. Enkeltelementer i Dommerudnæ vnelsesrå dets praksis. Å rsberetning 1999 og 2000 Dommerudnæ vnelsesrå det Enkeltelementer i Dommerudnæ vnelsesrå dets praksis Å rsberetning og 000 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning og 000 Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2014

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2014 Årsberetning 2014 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 11 13 13

Læs mere

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 0 0 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2011

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 11 13 13

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 00 Enkeltelementer i Dommerudnævnelsesrådets praksis Udgivet af: Dommerudnævnelsesrådet Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.dommerudnaevnelsesraadet.dk

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2016

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2016 Årsberetning 2016 Indhold 3 > 5 > 7 > 7 Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 7 Tekstanmærkninger på finansloven 9 9 Stillinger som udnævnt dommer 10 Stillinger som byretspræsident 10 Stillinger som landsretspræsident

Læs mere

1. Forord. Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 1999 og 2000

1. Forord. Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 1999 og 2000 Side 1 af 17 Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 1999 og 2000 1. Forord Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet ved lov nr. 402 af 26. juni 1998, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Med denne lov og lov

Læs mere

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2015

Dommerudnævnelsesrådet Årsberetning 2015 Årsberetning 2015 Indhold 03 > 05 > 07 > 07 > Retsplejelovens 43 a, 44 b og 44 c 07 > Tekstanmærkninger på finansloven 09 09 > Stillinger som udnævnt dommer 10 > Stillinger som byretspræsident 10 > Stillinger

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik I medfør af 3 nr. l i landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik fastsættes herved følgende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. november 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 426 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. april 2011 Kontor: Civilkontoret Sagsbeh: Morten Daniel Dahm- Hansen Sagsnr.: 2011-440-0002 Dok.: 178118 REDEGØRELSE

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 6. oktober 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 220/2015 Advokat Casper Andreasen

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2007/2 LSF 163 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-730-0606 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter. Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter. Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 Sag 127/2016 og 128/2016 A (advokat Peter Schradieck) mod Teoplyy dom LRS (advokat Jakob Rosing) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond

Forretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond Forretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond Forretningsordenen har hjemmel i 20, stk. 1, i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Forretningsorden for Næstved Byråd

Forretningsorden for Næstved Byråd Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Nævnet under overfladen

Nævnet under overfladen Nævnet under overfladen Procesbevillingsnævnet er ikke retsskabende og har derfor en naturlig rolle i baggrunden, mener nævnets nye formand. Men bag scenen er nævnets position i dag alt andet end usynlig.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse) Lovafdelingen Dato: 26. september 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2079449 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2015 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2015 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292]

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] KAP17-LBKG 2010-08-11 nr 961 Almenlejeloven Page 1 of 12 KAP17 Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] 96 293) I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af

Læs mere

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Dato: 18. juni 2009 Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Kirkeministeriet 3. Kontor Sagsbehandler Marlene Dupont 1. Præstestillinger I dag er næsten halvdelen af de 2.016

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 23. juli 2015 om Konkurrencenævnets forretningsorden og dets virksomhed

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 23. juli 2015 om Konkurrencenævnets forretningsorden og dets virksomhed Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 23. juli 2015 om Konkurrencenævnets forretningsorden og dets virksomhed I medfør af 26, stk. 3, i inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319

DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319 DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319 DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING ISBN 87-601-6456-5 ISBN 87-601-6491-5 ISBN 87-601-6525 betænkning bilag büag + betænkning 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, med de ændringer, der følger af 5 I lov nr. 1313 af 27. november 2013,

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 70 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 3. november 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2122902 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten BEK nr 1428 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om forretningsorden

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-14-06 Den 19/02-07 Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

I afsnit 5.8.2 findes detaljerede oplysninger om, hvorledes dommerkorpset er sammensat samt oplysninger om dommernes uddannelsesmæssige baggrund.

I afsnit 5.8.2 findes detaljerede oplysninger om, hvorledes dommerkorpset er sammensat samt oplysninger om dommernes uddannelsesmæssige baggrund. 121 Kapitel 5. Rekrutteringen af dommere og deres uddannelse. 5.1. Indledning. Udvalgets hovedopgave er ifølge kommissoriet rekruttering, uddannelse og udnævnelse af dommere. Udvalget skal på dette område

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 17. maj 2016 Kontor: Nordatlantenheden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 Sag 76/2011 A (advokat Jens Bruhn-Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom samt lov om offentlige veje m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom samt lov om offentlige veje m.v. Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 Sag 147/2013 (1. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Viborg Kommune (advokat Jørgen Vinding) Biintervenient

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse

Læs mere