Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
|
|
- Tove Henningsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1
2 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
3 Dagens Program Hvad er palliation praksis rolle Sygdomme som ikke er kræft behovsvurdering Symptomer og symptombehandling Egne Cases : Frokost Diskussion cases Symptomer fortsat Socialmedicin Terminal behandling - Tryghedskasse Organisering i praksis Opsummering spørgsmål 1530: Slut
4 Fra jeres hverdag Sidste møde med en terminal patient var i lægevagten. En terminal patient i hjemmet med familien omkring sig der var smerteforpint. Besøget var vanskeligt fordi jeg var tidspresset (der var flere besøg der ventede) og familien mente ikke patienten tålte morfin pga. kvalme. Jeg endte alligevel med at give morfin og meget kvalmestillende som injektion vel vidende at det måske ikke var det rigtige, pt. kunne ikke indtage noget pr. os. Jeg var også i tvivl om den rigtige dosis af morfin. Hvad tænker I når I læser dette? Hvad hvis det var din egen patient?
5 Erfaringer Hvad er jeres erfaring med palliation i almen praksis/primær sektor? Hvad er jeres forventninger til dagen?
6 Hvad er palliation?
7 Palliations forløb
8 Hvor dør cancerpatienter i Danmark? Faktisk dødssted (%). Data fra Sundheds-styrelsen 2012) Ønsket dødssted blandt deltagerne (%).* Hospital 48,5 5 Eget hjem 21,9 55 Plejehjem 26,1 1 Hospice Anslået til 3 (indeholdt i hospital) Andet 2,6 4 Uoplyst 0,9 Ikke registreret Ved ikke Ikke registreret 5 *) Danskerne om livet med sygdom og død, Palliativt videnscenter
9 Hjemmedød At tilbringe tid i hjemmet og dø hjemme er associeret med: At egen læge aflægger hjemmebesøg i forløbet At man har en partner 1 Generelt stor tilfredshed med palliative forløb hos de efterladte pårørende, når patienten dør hjemme 2 [ 1 Aabom, Kragstrup et al, 2005, Neergaard, Vedsted et al, Neergaard, Vedsted et al, 2010]
10 Sundhedsstyrelsen inddeler palliation i følgende faser Tidlig palliativ fase: (år) Aktiv sygdomsrettet livsforlængende/helbredende behandling Fokus: Rehabilitering/psykologisk-/eksistentielle behov Sen palliativ fase: (mdr) Sygdomsrettet behandling er oftest ophørt Fokus: Lindring. Livskvalitet for patient og pårørende. Terminal palliativ fase: (dage-uger) Patienten er uafvendeligt døende. Fokus: værdig død og omsorg for de pårørende.
11 Almen Praksis fordele Kontinuitet Langvarig kendskab til pt. og familie ressourcer, netværk Billig Holistisk tankegang Tilgængelig
12 Indledning konsultation
13 Hvilke patienter kan have palliative behov? Cancer KOL Hjertesvigt Demens Neurologiske pat., sclerose, ALS, apopleksi osv. Nyreinsufficiens Leverinsufficiens Gamle Døende
14 Ikke Cancer-pt. vs. Cancer-pt Indlægges hyppigere pga hjertekar- og respiratoriske problemer (også flere dage) Øget hyppighed af dødsfald på hospital Danske almenlæger giver palliativ behandling dobbelt så ofte til patienter med kræft i forhold til ikke kræft patienter (KOL og hjertesvigt) (1) 4% KOL/55% lungecancer terminaltilskud(2) (1) Danish general practitioners' self-reported competences in end-of-life care. Anna Winthereik, Mette Neergaard, Peter Vedsted and Anders Jensen. SCANDINAVIAN JOURNAL OF PRIMARY HEALTH CARE, (2)Pavi og lungeforeningen 2014
15
16 Hvornår har en patient palliative behov ved non-maligne sygdomme? Surprise question? Ville det overraske mig hvis denne patient dør af sin sygdom inden for de næste 12 måneder? ref: Murray S, Boyd K. Palliat Med Jun;25(4):382.
17 Vurder om der er palliative behov når: Generelt Akut(te) indlæggelse(r) Performancestatus er dårlig eller faldende Signifikant vægttab inden for de seneste få måneder eller patienten er vedvarende undervægtig Afhængighed af andres pleje pga tiltagende fysisk og psykisk svækkelse Den syges hjælpere har tiltagende brug for hjælp og støtte Vedvarende symptomer trods optimal behandling Patienten (eller familien) efterspørger palliativ behandling, vælger at begrænse eller ophøre med aktiv behandling, eller ønsker at fokusere på livskvalitet Demens Kan ikke klæde sig, gå el. spise uden hjælp Spiser og drikker mindre Urin/aff inkontinens Kan ikke kommunikere meningsfuldt Faldtendens Tilbagevendende feber episoder el. infektioner
18 Forudse, forbered, forebyg
19 Ingeborg: I konsultationen kommer Ingeborg. Hun møder med sin ægtefælde. Du har lidt kendskab til parret fra tidligere. Bor med æf, har 2 voksne børn. Hun er en 60 årig kvinde med cancer coli med metastaser i lever, lunge og lille bækken. Får eksperimentel kemoterapi på 2. år. Sygdommen stabil. Kendt med IDDM, stomi Almentilstand dog god. Hvilke behov kan vi forvente opstår i fremtiden? Hvordan vil I afdække patientens behov?
20 Behovsvurdering
21 Behovsvurdering Patienter med palliative behov(kræft, KOL, hjertesvigt mm.) -> fysiske, psykologiske, sociale og eksistentielle problemer Patientens behov og problemer bliver ofte overset En struktureret tilgang vil lette identificering af de væsentligste behov
22
23
24 Uddybende udredning Når symptombyrden øger! EORTC QLQ-C15-PAL
25
26 Behovsvurdering - hvornår I den løbende vurdering af patienten Ved sektorskift (et sårbart tidspunkt) Ved ændringer i patientens tilstand Ved ændringer i medicin eller andre indsatser som fysioterapi, psykolog, sociale forandringer e.l. Ved henvisning til det palliative team eller hospice.
27 Andre Behov
28
29 End-of-life care - målsætning Men effektiv symptomlindring er en væsentlig forudsætning for indhold og kvalitet i den sidste levetid.
30 Symptomer Smerter Træthed Appetitløshed Delirium
31 Symptom behandling Spørgsmål til patienten Hvad er det som fylder mest i din hverdag? Hvilken behandling har været prøvet? Hvilken betydning har det i dit liv? Hvad gør det bedre/værre? Tidsperspektiv?? Symptom Forstyrrer det søvnen? Hvad tænker patient/lægen er årsagen? Målsætning med behandling? Informer Forklar diskuter behandlingsmulighederne beslut sammen
32 Ingeborg 2. konsultation (60 årig kvinde med cancer coli med metastaser i lever, lunge og lille bækken. Får eksperimentel kemoterapi på 2. år. Sygdommen stabil, Kendt med IDDM, stomi), Anfaldsvise smerter i abdomen + lændesmerter. Smerterne sidder konstant i lænderegionen og bæltestedet. Patienten er tidligere opereret for diskusprolaps to gange, og er derfor vant til at have lidt ondt i ryggen Pl. Fentanyl 200 mik/t Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Zolpidem 10 mg nocte Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Alopam 10 mg x 3 Tabl. Simvastatin 40 mg x 1 Tabl. Losartan 100 mg x 1 Inj Novorapid Inj Insulatard Dine overvejelser? Hjælperedskaber? Tanker om forbedringer af medicinlisten Forslag til smertebehandling? Hun er almen træt, kvalme, trist,. Almentilstand dog god.
33 Smerter
34 Smerte-anamnese HVORHENNE (PRÆCIS) HVOR MEGET (VAS..0-10) HVORDAN (Smerte-kvalitet) HVORNÅR (Døgnvaration?) HVAD UDLØSER / LINDRER (hvile, aktivitet, medicin, søvn, selskab..)
35 Behandlingsmål - hos cancer patienten smertefrihed i hvile intakt nattesøvn lindre aktivitets udløste smerter De fleste cancerpatienter kan smerte lindres i tilfredsstillende grad
36 Smerte inddeling Nociceptiv somatisk,visceral, muskulær. Neurogen. dysæstesi, neuralgi.
37 Neurogene smerter Skyldes skade på nervestrukturen, hvorved nerverne reagerer abnormt på stimuli Tumor-tryk / infiltration Følger efter kirurgi Strålebehandling Farmaka, KEMOTERAPI Infektion
38 Smerte yderligere info Andre generende symptomer Påvirkning af daglige aktiviteter/søvn Vurdering af psykologiske/sociale/ eksistentielle faktorer VAS Objektiv undersøgelse Evt billeddiagnostik
39 Behandling af smerter
40 Behandling af smerter Paracetamol ja NSAID måske Kodein, tramadol nej Stærke opioider ja
41 Opstart af opioid ved moderate/svære smerter 1. Hurtigtvirkende morfin 5-10 mg p.n. (evt. depotmorfin samt morfin p.n) 2. Efter 1-2 døgn vurderes samlet forbrug og effekt 3. Døgndosis fordeles på 2 doser depotmorfin, p.n.-dosis 1/6 af totale døgndosis 4. Dosis vurderes på baggrund af p.n. indtaget og justeres m. 2-3 døgns interval 5. Husk at med-justere p.n. dosis 41
42 Opstart af opioid ved moderate/svære smerter Alternativt: Depotmorfin 10 mg x mg morfin p.n til smertelindring Dosis vurderes på baggrund af forbrug og effekt og justeres m. 2-3 døgns interval 42
43 Bivirkninger morfin (opoider) Tolerance Kvalme Træthed Svimmelhed Respiration Ikke Tolerance Forstoppelse Allodyni Osteklokke? Urinretention Kløe Hallusinationer Myoklonier
44 Fentanyl Fentanyl plaster Ind.: Peroral behandling ej mulig, korttarmssyndr.,dårlig kompliance Uegnet til titrering!! sugetabletter (Abstral) stærke gennembrudssmerter i specielle tilfælde, dyr behandling nasalspray. Meget dyr behandling. Samme indikation som actic subcutant inj. Nyresvigt. Kort T½ 25 mikrogram/t plaster svarer til 60 mg morfin/døgn p.o
45 Oxycodon Samme indikationer som morfin. Euforiserende Akkumuleres også ved nedsat nyrefunktion Har ikke større dokumenteret effekt på neurogene smerter end andre opioider Dyrere? Dosis: p.o: morfin 15 mg=oxycodon 10 mg Indikation: Intolerance til morfin Manglende effekt
46 Opoidrotation Teori: Forskellige receptorer involveret Indikation: Manglende effekt/bivirkninger Teknik: Reducere dosis 25-50% i forhold til tabel
47 Opoider - Praktiske tips Start tidlig nok Kontinuerlig faste doser Enkle administrationsformer p.o Individuel dosering depotpræparater Vurder regelmæssigt juster behandling rationelt efter effekt og pn-indtag Stabil serumkoncentration depotpræparater Klare retningslinier til gennembrudssmerter hurtigvirkende. Hvis der er gennembrudssmerter ved dosis-slut øg dosis, ikke frekvens af indtag
48 HUSK!!! Ved opstart af opioid behandling Informer om obstipation Ordiner LAXANTIA Osmotisk: Movicol, Lactulose, Husk Peristaltikfremmende: Perilax, Toilax, Laxoberal Informer om øvrige bivirkninger
49 Sekundære analgetika Start lavt langsom optrapning!!! TCA Amitriptylin (start 10 mg nocte) Nortriptylin (10 mg 2 gange dgl) Samlet døgndosis op til 75 mg/døgn Antikonvulsiva Gabapentin 300 mg nocte (gradvis optrapning) Lyrica 25 mg x 2 (gradvis optrapning) Antidepressiva Duloxetine (30 mg x 1) Venlafaxin (75 mg x 1) Korticosteroider Prednisolon fx 50 mg dgl. i 1 uge ( effekt test ) NSAID? Onkologisk: Stråleterapi/Bifosfonater HUSK mulighed for onkologisk hjælp!
50 Vigtige omregningsfaktorer! MORFIN: Begynd med at omregne al opoid (peroral, plaster og parenteralt givet sidste døgn) til morfin Fentanyl/matrifen-plaster: 25 mikrogr./time svarer til 60 mg morfin p.o./døgn Oxycodondosis : p.o. 15 mg morfindosis svarer til 10 mg oxycodon (faktor 1,5) Tramadol: 50 mg svarer til 5-10 mg morfin (faktor 1:5-10 Kodein: 25 mg svarer til 2,5 mg morfin (faktor 1:10) P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (evt max 6-8 x dgl af medicolegale grunde) Ved skift af opoid reduceres ekvipotent dosis med 25% 50
51 Non-farmakologisk smertebehandling Psykologisk behandling Visualisering, afspænding Fysioterapi varme bade, pakninger, Andre (akupunktur m.m.)
52 Trafik og opioider Kørsel evne ser ud til at være velbevaret hos patienter i stabil opoid behandling 1. juli 2007 indførtes i DK en nultolerance for euforiserende stoffer i blodet i forbindelse med motorkørsel - dog undtagen: Stoffer, indtaget i henhold til lovlig recept Fast og velreguleret opioidbehandling
53 Opioid og kørerkort SSTs vurdering: Stabil døgndækkende opoidbehandling, hvor der sædvanligvis kan anbefales kørerkort gruppe 1 (ikke kørerkort med korttidsvirkende opiater): Max døgndosis: Fentanylplaster Metadon Morfin Depot OxyContin depot Tramadol depot 100 mikrogram/time 120 mg/døgn 360 mg/døgn 110 mg/døgn 400 mg/døgn SSTs vejledning 9584 af
54 Ingeborg 3. konsultation Ingeborgs hovedproblem er en ubærlig træthed (fatigue), som hindrer hende i det sociale liv. Hun vil så gerne forsætte med at komme ud specielt sammen med sine børn Årsager Behandling? Medicinliste: Pl. Fentanyl 25 mik/t Tabl Noritren 20 mg x 2 Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Sertralin 50 mg x 1 Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Losartan 100 mg x 1 Insulin
55
56 Træthed (Fatigue) Behandle underliggende årsag Obs. På blodprocent (Hb) Depression og smerte Elektrolytter/hypercalcæmi Hypoxi Non- farmakologisk behandling: Væske og adækvat ernæring Motion Modificer aktivitets og hvilemønstre
57 Træthed Farmakologisk beh Prednisolon mg mane Ritalin - Initialt 5 mg x2 evt. pn. Max: 50 mg/døgn
58
59 Fra egen praksis Jeg havde for nylig en kvinde i slut 60'erne med dissemineret cholangiocarcinom. Hun havde været indlagt på onk.afd., men havde måtte opgive palliativ kemo pga. bivirkninger. Nu havde hun efter 3 ugers indlæggelse bedt om udskrivelse. Hun havde massiv kvalme og kastede op flere gange dgl. (og det var midt i den varme sommer, så hun var allerede dehydreret). Derudover var hun forstoppet. Hun ønskede ikke indlæggelse igen, og hun var henvist til Palliativ enhed, men da jeg rykkede for tid, kunne det først lade sig gøre mere end en uge senere. Jeg gav hende Prednisolon og Ondansetron smelt i første omgang. Så udviklede hun diabetes (ikke overraskende), men endnu en udfordring ift. dehydratio. Det endte med, at hun accepterede indlæggelse på kir.afd. (i Roskilde pba. grunddiagnosen cholagiocarcinom, og jeg vidste, de er gode til det palliative). Hun var indlagt en uges tid og blev udskrevet til at kunne dø i eget hjem med max. palliativ beh. Familien har siden takket for forløbet hos e.l. og på kir.afd. Gennemgå casen med de 4 dimensioner med fokus på aktuelle og fremtidige behov Diskuter relevant behandlingsniveau til denne patient? Kan denne patient klares på basalt palliationsniveau? Hvis ikke hvordan håndteres ventetiden? Hvornår skal vi være opmærksom på prednisolon udløst diabetes? Diskuter alternativer til indlæggelse i denne situationen?
60 Fra egen praksis Opkald fra genoptræningscenter med ønske om genindlæggelse af pt. netop udskrevet fra Gastroenheden dagen før. Det drejer sig om en 72 årig kvinde nydiagnosticeret med levercirrose på alkoholisk basis. Siden ankomst i går taget 4 kg på, øget abdominal omfang med 10 cm. Fremstår plumret. Kan ikke holde sondeernæringen i sig. Genindlægges udskrives efter ascites tømning sygebesøg på TCG med Pt, sygeplejerske Anja og UT. Sygeplejerske anmoder om sygebesøg mhp. plan for pt. Har været indlagt af flere omgange på gastroenhen først til diagnostik og afrusning, siden med sepsis og nu 2 gange til ascitestømning. Senest tømt i går for 8 L. Er tilknyttet ambulant regi hvor pt. kan komme til ascitespunktur. I dag allerede et øget abdominalomfang på 4 cm og en vægtøgning på 3 kg. Sondeernæres da pt. kun kan indtage mindre mængder af gangen ellers kaster pt. op. Sondeernæres aktuelt med 200 ml af gangen. Har et meget svigende bevidsthedsniveau. Som ascitesmængden øges tiltagende bevidsthedsplumret. Aftalen med amb. er ved stigende abdominalomfang, øget RF, øget puls og bevidsthedssvækkelse kan de kontakte afdelingen mhp. tømning af ascitesvæske og derved lindring. Gennemgå casen med de 4 dimensioner med fokus på aktuelle og fremtidige behov Tilskud? Sonde? Speciell opmærksomhed på medicin? Samarbejdspartnere?
61 Frokost
62 Cases fra før frokost Case 1: Gennemgå casen med de 4 dimensioner med fokus på aktuelle og fremtidige behov Diskuter relevant behandlingsniveau til denne patient? Kan denne patient klares på basalt palliationsniveau? Case 2: Gennemgå casen med de 4 dimensioner med fokus på aktuelle og fremtidige behov Tilskud? Sonde? Speciell opmærksomhed på medicin? Samarbejdspartnere? Hvis ikke hvordan håndteres ventetiden? Hvornår skal vi være opmærksom på prednisolon udløst diabetes? Diskuter alternativer til indlæggelse i denne situationen?
63
64 Appetitløshed 64
65 Appetitløshed Underliggende årsag? Kvalme Forstoppelse Væske mangel Smerter Svamp i mund/spiserør Lægemidler Psykosociale faktorer 65
66 Appetitløshed Ikke Farmakologisk Ubehagelige lugte fjernes En "lille én" før måltider Små og hyppige delikate måltider Mad, der er let at tygge Friske drikkevarer Spiserum adskilt fra soverum Selskab ved bordet Farmakologisk Prednisolon mg Mirtazapin mg Optimal behandling af andre symptomer 66
67 Ernæringstilskud Fuldgyldige ernæringsdrikke er tilsat vitaminer og balancerede mængder af kulhydrater, fibre, protein og fedt. OBS: IKKE indikation: småtspisende, OK indikation: alvorlig sygdom eller alvorlig svækkelse Ernæringstilskud går ikke ud over energiindtaget fra måltiderne. Bedrer livskvalitet, men forlænger ikke livet. OBS drøft lokale regler for udlevering m hjemmeplejen
68 Husk Prednisolon Indikation Træthed Appetitløshed Kvalme Smerter, tumorødem Hjernetumorer/metastaser (ofte højere doser) Evt åndenød af tumor/kol Dosering Test dosis på 50 mg i en uge, så dim 37,5 mg i en uge herefter 25 mg i max 3 til 4 måneder. Obs udtrapning over de sidste ca. 2 uger før terminalfase
69 Ingeborg 4. konsultation Ægtefællen kommer sammen med Ingeborg. Han fortæller at Ingeborg rejser sig op fra sengen om natten, er urolig og falder ofte. Han er bekymret. Hun ligner ikke sig selv? Hvad tænker I?
70
71 Delirium og Konfusion Definition: Konfusion:Forstyrret orienteringsevne i relation til: Tid Sted eller Person Agitation: Øget motorisk aktivitet
72 Delirium - Symptomer Ofte fluktuerende over døgnet, oftest akut opstået Forandret / usædvanlig opførsel Svært ved at huske eller koncentrere sig Skiftende uro i løbet af døgnet; ofte uro om natten Syn / høre hallucinationer Angst, vrede og/ eller tristhed Kontakten til andre mennesker præget af utryghed eller fjendtlighed (Paranoia) OBS: Stille delirium (Hypomanisk) Initiativløshed, apati
73 Delirium disponerende faktorer Alder Demens Hjernesygdomme Abstinens Reduceret almentilstand Synstab Misbrug Medikamenter: Opoider, steroider. Infektioner Urinretention. DELIRIUM ER HJERNENS REAKTION PÅ BIOLOGISK OVERBELASTNING!
74 Delirium - Behandling Behandle tilgrundliggende årsag Skærme patient / informere pårørende Velkendte omgivelser / personer Information og støtte til familien (personale) Kontrol stimuli Forbyg: væske, søvn mm Medicin: T. / inj Serenase 0,5-1 mg x pn (max 6 mg/d) bedst dokumenteret Atypiske neuroleptika (T. Zypreza 1,25 2,5 mg nocte, T. Risperidon 0,5 1 mg x 2 (Ældre)) Benzodiazepiner (kramper, abstinens) Beh svigt: midazolam/fenobarbital iv/sc Ved Terminalt delir: inj Serenase: 0,5-1 mg pn el fast x 3-4 evt. + inj Midazolam mg sc pn. 74
75 Ingeborg 5. konsultation Ingeborg har haft 2 pneumonier inden for de sidste 2 mdr. Metastasen i lungen vokser. Appetitten svækkes og hun taber sig. Manden føler sig belastet af situationen. Tilskud? Anden hjælp?
76 Sociale aspekter Patient/pårørende møder sociale problemstillinger under forløbet Størrelsen kan være meget forskellig Andre aktører: socialrådgiver hospitalet, pall.afd, stam afd. kommunen Pensionskassen A-kassen Patientforeningen Helbredelse? Arbejde? Skole? Penge? Behandling? Børn? Familie? Rask? Død?
77 Sociale aspekter Økonomiske sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob, pension, boligstøtte, kritisk sygdom Boligændringer kan hente hjælp hos kommunens ergoterapeut hjælpe midler længst mulig i eget hjem. Arv, testamente, begravelse, Pension førtidspension (ubegrænset sygedagpenge). Børn vigtig med kommunens social rådgiver inddrages Hvis attest om uhelbredelig syg skal patienten ikke arbejdsprøves
78 Tilskud til lægemidler Tidlig fase: Generel medicin tilskud Lægen kan søge individuelt tilskud Sen fase/terminalfase: Terminaltilskud
79 Terminal tilskud til medicin Patienter skal ikke have en økonomisk udgift ved at blive i eget hjem den sidste tid. Søges på Hospitalsbehandling skal være udsigtsløs Restleve tid kort (3-4 mdr.(?)) -> gratis lægeordineret medicin (inkl. lægemidler uden generelt tilskud og håndkøbsmedicin). (Ydelses kode: 5093/5993) Genansøges efter 1 år
80 Terminalerklæring til kommunen LÆ165/korrespondancemeddelse kan anvendes. Terminalerklæringen: Medfører: Iht Serviceloven 122 ret til plejeorlov, gratis sygeplejeartikler, ernæringstilskud, fysioterapeut og evt. psykolog (Ikke relevant for plejehjemsbeboere) Samme vilkår som terminaltilskud til lægemidler. Forslag til tekst: Det bekræftes hermed, at helbredende behandling er indstillet. Fremover er der tale om lindrende behandling og pleje. Prognosen er kort levetid. Af ansøgningen skal det fremgå, hvilken hjælp patienten har behov for, herunder om patienten har terminaltilskud tril medicin (forhør dig hos din kommune om ønsket tekst/tilbud
81 Orlov Pasningsorlov af alvorligt syge serviceloven 118 Nærmeste familie praktiske og følelsesmæssige belastninger- op til 6 mdr (+ evt. 3 mnd) Plejeorlov til dødende serviceloven 119 Mulighed for at blive i eget hjem den sidste tid. Behandling indstillet forventet levetid kort (<3-4 mndr (?)). Bevilliget terminal støtte kommune
82 OBS rejse Cancer patienter er ikke altid dækket af offentlig sygesikring og alm forsikring ved akut behov for læge eller indlæggelse Kronisk syge er ofte dækket hvis ikke der er ændret i medicin inden for de sidste 2 mdr. Kontakte SOS og eget forsikringselskab inden afrejse
83 Koordinationsmøde i hjemmet /opfølgende hjemmebesøg 1. Afdække behov ( fysiske, psykiske, åndelige, sociale; hjælpemidler? Rehabilitering? mm) 2. Medicingennemgang. Unødvendig medicin seponeres 3. Terminal tilskud? Terminal erklæring? 4. Genoplivning? 5. Fælles plan og opgavefordeling 6. Kontaktveje aftales tlf. numre 7. Altid ny aftale
84 Ingeborg - hjemmebesøg Ingeborg (cancer coli med metastaser i lever, lunge, lille bækken, columna og nu også cerebrum.) er de sidste dage blevet Sengeliggende med: Smerter i ryg og ned i højre UE. Hun er almen træt, angst og konfus nu og da Svært generet af kvalme og opkastninger. Hun har taget mange ekstra morfintabletter a 10 mg, ca dagligt Du kommer på sygebesøg. Tabl. Contalgin 30 mg x 2 Tabl Noritren 20 mg x 2 Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Sertralin 50 mg x 1 Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Ritalin 20 mg x 2 Tabl. Serenase 0,5 mg x 2 Insulin Drøft casen med naboen Hvad vil I gøre? Prioritering af indsatsen Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
85 De sidste dage når patienten ikke længere kan synke Tryghedskassen og subcutane nåle Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 85
86 Subcutan nål Tegnestift/Pin Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 86
87 Praktisk Kan lægges hvor som helst (overarm, bryst (subclaviculært), ryg, abdomen, lår) Der kan gives flere præparater i samme nål Ikke nødvendigt at skylle igennem Skiftes hvert 5.dag eller ved rødme Al medicin som kan gives i.m. kan gives s.c Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 87 5
88 Ordinationer fra Tryghedskassen Smerter: Uro/angst: Åndenød: Sekretproblemer: Kvalme: Agitation/delir: Lungeødem: Morfin Midazolam Morfin Midazolam Buscopan (hyoscinbutylbromid) Serenase (haloperidol) Serenase (haloperidol) Furix (furosemid) 5 præparater! Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 88
89 Dosering af morfin Subcutan dosis ½ x peroral dosis (80 mg po = 40 mg sc) Giv minimum subcutant 4 gange dagligt ved fast medicinering P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (max 6-8 x dgl af medicolegale grunde) 25 mikrogram/t fentanyl plaster = 60 mg morfin/døgn Ved skift af opoid reducerer ekvipotent dosis med 25-50% Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle -
90 Doser Midazolam: Haloperidol: (Serenase ) Angst: mg sc. pn. Sedering: 2,5-5(10) mg x pn. Akut: 5 10 mg sc. pn. Kvalme: mg po/sc. x pn Delir: (-2,5) mg sc. pn., max 6 mg/dag Hyoscinbutylbr.: Dødsrallen: 20 mg sc. pn.,x 3-6 (Buscopan ) Furosemid: Lungeødem: mg sc. / im. pn. 32
91 Uforliglighed (?) Morfin og Serenase må ikke gives i samme nål eller blanding (?). Binyrebarkhormoner, skal gives i separat nål.
92 Vær proaktiv de sidste dage I de sidste døgn bliver patienten mere svækket og bliver i sin seng Al unødig medicin seponeres Forudse p.n behov Aftal henvendelsesmuligheder både i og udenfor dagtid (giv evt dit mobiltelefonnummer) Husk altid at lave en ny aftale Der er sjældent behov for sonde (ved konfusion eller delirium evt s.c. væskeinfusion, oftest < 1 liter/dg). Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 92
93 Ingeborg Ingeborg (cancer coli med metastaser i lever, lunge, lille bækken, columna og nu også cerebrum.) er de sidste dage blevet Sengeliggende med: Smerter i ryg og ned i højre UE. Hun er almen træt, angst og konfus nu og da Svært generet af kvalme og opkastninger. Hun har taget mange ekstra morfintabletter a 10 mg, ca dagligt Du kommer på sygebesøg. Tabl. Contalgin 30 mg x2 Tabl Noritren 20 mg x 2 Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Sertralin 50 mg x 1 Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Ritalin 20 mg x 2 Tabl. Serenase 0,5 mg x2 Insulin Drøfte casen igen Hvad vil I gøre nu? Revider medicinlisten til terminalfasen Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
94 Ingeborg Patientens medicin Tabl. Contalgin 30 mg x2 Tabl Noritren 20 mg x 2 Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Sertralin 50 mg x 1 Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Ritalin 20 mg x 2 Tabl. Serenase 0,5 mg x2 Medicin efter besøget Inj. Morfin 20 mg s.c. x 4 Inj. Morfin 15 mg s.c p.n max x8 Inj. Serenase ½-1 mg s.c x 2 Inj. Midazolam 2½ mg s.c p.n.max x 8 Insulin Fentanyl plaster? Evt. dosis? Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
95
96 De fleste ønsker at dø i eget hjem. Preference for place-of-death among terminally ill cancer patients in Denmark, Neergaard et al, Scan J Caring Sciences. Mar 2011 Congruence between preferred and actual place of care and death among Danish cancer patients, Brogaard et al,, (Palliative Medicine 27(2) March 2012 ) Kan vi gøre det bedre? Det handler om at være tryg i eget hjem 96
97 Hvad forsøger vi at gøre hos os? Markering i journal flydenotat Hele praksis kender til palliation Team af læge og sygeplejerske Opfølgning efter henvist kræftpakke/diagnose Tid Brev Kontakter gennem tidlig pall fase/acp Kontinuerlig evaluering af medicinlisten Fællesmøde med hjemmeplejen/familie/plejehjem i sen pall fase Samarbejde med hjemmeplejen i sen/terminal fase Tænke palliation hos ældre/plejehjemsbeboere
98 Forslag til struktur Henvise Pakkeforløb Kontrol senest 12 uger efter - aftale/behov (Kræftopfølgningssamtale + eksistentiel samtale hvis ikke cancer) Tidlig fase: Sen fase : Regelmæssig kontakt Psykologiske/eksistentielle behov Comorbiditet Advance Care Planning Hyppigere kontakter Medicinsanering Koordinations møde Tilskud/orlov ACP Terminal fase: Tovholder Symptomkontrol Pårørende
99 Afrunding
100 Ydelser Lokal aftaler Region H Ydelse 4657 : Konsultation i klinikken Svarende til samtale ydelse (6101) Ydelse 4250 Palliationsbesøg = Opfølgende hjemmebesøg +4201(køretid) og 4253 (km penge) OBS: Palliationsydelser forudsætter terminaltilskud Ingen begrænsninger på antal besøg eller samtaler i konsul Region Sj Ydelse 4418/10 min udover 10 minutters besøg (max 3 moduler 120,05/modul) Gruppe 1 patienter i terminal fase. Læger med ydernummer i Region Sj Ydelse 4230 palliationsbesøg med sygeplejerske fra kommunen (?)
101 Andre behandlingsmuligheder? Cannabis?
102 Medicinsk Cannabis THC/CBD Effekter THC: Let smertestillende (neuropatisk) Appetit stimulerende Kvalmestillende Let eufori Krampedæmpende CBD: Kvalmestillende Krampedæmpende Antidepressivt? Bivirkninger THC: Psykoser Luftvejslidelser Afhængighedsskabende Nedsat indlæring CBD: Påvirket levertal Interaktioner red. leverclearance Set DPT Århus: Smertegennembrud, delir. locked-in-syndrome Obs Bilkørsel Interaktioner??? Ingen indlægsseddel Specialistbehandling Smerteteam/palliativt team dhedsoplysning/diverse/medicinsk-cannabis/ Ref: Overlæge Torben Worsøe Jørgensen, DPT Århus Universitetshospital
103 Vagthavende palliative specialist Region Sjælland: Region Hovedstaden: (RegH: Hverdag: Weekend: 08-20)
104 Hvor finder jeg mere info? App!!!
105
106 106
107
108 Palliation
109 Genoplivning? - Beslutning Principielt: Beslutnings kompetence: Behandlende læge dvs. den praktiserende læge! lægen skal dokumentere Hvis det ikke står noget, skal det handles! Tænk: Habil eller Inhabile?
110 Genoplivning? Den habile borger Habil borger vurdere habilitet og helbred Plejepersonalet: Tal med patienten (og de pårørende) Hvis pt. er informeret og lægen kender patienten: OK med besked via korrespondance meddelelse Husk: Ved opsøgende/opfølgende hjemmebesøg
111 Genoplivning? Den inhabile borger Den INHABILE borger vurdere habilitet og helbred Livstestamente indgår i beslutningen (fra : behandlingstestamente) Uafvendelig døende - bindende Andre situationer vejledende VURDERE om genoplivning skønnes udsigtsløs i hovedsag ud fra følgende faglige kriterier 1. Uafvendeligt døende patient. (dage til uger) 2. Svært invalideret/permanent vegetativ 3. Ikke uafvendeligt døende men de fysiske konsekvenser af sygdom eller behandling vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Dokumenter! Ved velkomstsnak på plejehjem eller lægebesøg helst i god tid!
112
113 Kvalme og opkast - Årsager Hypotese angående kvalmeårsag Behandle udløsende årsag/er Obstipation Hypercalcæmi Dehydrering Gastritis/reflux Anæmi Angst/depression Mundsvamp Mfl.
114 Kvalme og opkast Non-Farmakologisk Behandling Små hyppige, selskabelige drikke- spise situationer Medicin gives efter måltiderne en lille (snaps e.l) før måltidet Mundhygiejne Behandle obstipation NB! Akupunktur
115 Kvalme og opkast Farmakologisk Behandling Ofte kombinationsbehandling Steroid kan være relevant når som helst. Medikamenter: Peristalstikfremmende : Domperidon/Emperal 10 mgx mg pn. Centralt virkende : Serenase 0,5-1 mg 2-4 x + pn. Zofran 8 mgx2 Opkastcenter/tumortryk indre organer : Prednisolon mg p.o Opkastcenter : Marzine mgx3 Scopoladerm plaster
116 Antiemetika årsag/receptor ikke kendt 1. Start med ondansetron 4-8 mg x2 2. Serenase 0,5-1 mg og/eller steroid f.eks. prednisolon mg 3. (Domperidon 10 mg x 3?)
117 Dyspnoe
118 Dyspne Behandl den tilgrundliggende årsag (OBS behandlingsniveau!) Pneumoni Hydro/pneumothorax Tumour (Ståling) Hypoxi (Hjemmeilt)
119 Dyspnoe Non - farmakologisk Beroligelse/afspænding Lejringsændring Skabe tryghed Afkøle ansigt (vifte, åbne vinduer) Nasal ilt Stråleterapi Farmakologisk Hurtigvirkende morfinpræparater fast doseret eller p.n Oramorph dråber (tidl. Røde dråber) Morfin p.o/injektion (i subcutan nål) Prednisolon tbl/solu-cortef i sc nål Benzod. (T. Temesta 1 mg, T. Oxacepam 7,5-15 mg, inj. Midazolam mg mg sc.)
120 Oramorph Indikation: AKUT dyspnoe Morphinsulfat 20 mg/ml 16 dråber = 1ml 1 dråbe = ca. 1 mg morfin Dosis: Start: ikke-opioid tilvænnede: 3-5 dråber / tilvænnede: 5-10 dråber p.n (1/12 af totale døgndosis) Øges: til måske dråber p.n. 120
121 Iltbehandling? Iltbehandling har kun effekt hvis patienten er hypoxisk (sat < 90%) En vifte eller et åbent vindue kan lindre åndenød
122 Depression OBS: Vigtigt at skelne mellem depression og ked af det -hed/sorg Fysiske symptomer (i fx Hamilton) kan ikke bruges Screening: Føler du dig deprimeret? Behandl kun medicinsk ved forventet rest-levetid > 1-2 md Behandl!!
123 DEPRESSION? ELLER BARE KED AF DET? DEPRESSION Føler sig udstødt og alene ruger over tilsyneladende fejltagelser Nedsat selvfølelse, selvhad Konstant og uden afbrydelser Intet håb og ingen interesse i fremtiden Evt.selvmordstanker og impulser KED AF DET Føler sig stadig forbundet med andre Kan glæde sig over gode minder Føler selvværd Kommer i bølger Kan glæde sig til noget Vilje til livet
124 Depression med. behandling EPCRC Guidelines: (European Palliative Care Research Collaborative) SSRI: Fx T. Cipramil 20 mg x 1 el T. Sertralin 50 mg x1 T. Mirtazapin 15 mg nocte (Hurtigere onset, virker på søvnløshed og appetitløshed) TCA: Fx T. Saroten 75 mg nocte (Hurtigere onset, virker på neurogene smerter og søvnløshed) 124
125 Angst Støttende samtale om angst / eksistentielle faktorer Redskaber til at håndtere angsten Afledning (massage, musik, mm) Medicinsanering
126 Angst- med. behandling PN. T. lorazepam (Temesta) 1 mg pn (Kan tygges) T. oxacepam (Alopam) mg pn Fast medicin T. Citalopram mg (Panik angst) T. Mirtazapin mg nocte Terminal patient: inj Midazolam 1-2,5( 5 mg) sc pn OBS: Stesolid har en halveringstid på 72 timer!!!
127 Placering Sommerfugl" Pin Subcutaneous Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 127
128 Palliation fra diagnose til død
129 Formål palliativ indsats Fremme livskvalitet Bevare funktionsevne God symptomkontrol En værdig død Død i eget hjem/plejebolig Familien
130 Det basale palliative team
131 Fig 1 Wellbeing trajectories in patients with conditions such as cancer causing rapid functional decline. Scott A Murray et al. BMJ 2017;356:bmj.j by British Medical Journal Publishing Group
132 Smerter faste medikamenter Panodil 665 mg: 2 tabletter 3 gange daglig Contalgin fra 5 mg og opover, 2-3 gange daglig i optrappende doser Fentanyl (Matrifen/Durogesic)plaster ved synkebesvær fra 12.5 mikrog/t og opover. + sekundære analgetika Dosis af morfika kan reguleres 1 gang i døgnet, vejledt af smertelindring og p.n forbrug.
Det palliative forløb almen praksis rolle
Det palliative forløb almen praksis rolle Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen, Lægerne Søborg Torv Foto: Anna W Indhold De palliative
Læs mereThomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Læs mereBliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 27 04 2017 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne
Læs mereThomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 10 11 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Læs mereDet handler om at være tryg i eget hjem
Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet
Læs mereAlmen praksis og palliation SFR 12-12-2014
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereKAP H kursus palliation Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square
KAP H kursus palliation 12-10-18 Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square 0830: Velkomst præsentation.tg starter. Vi præsenterer os selv, TG/AD? program
Læs merePalliation
Palliation 28-10-2016 Christian Busch Hospitalspræst RH Hanne Heegaard Overlæge Sct. Lukas Diplom NSCPM Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom NSCPM Anette Denker Praktiserende læge Tidl. Læge palliativ
Læs merePalliation i almen praksis. Skive 3/
Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007
Læs merePraktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Læs merePALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
Læs mereGorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs merePALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
Læs mereGeropalliation i praksis
Geropalliation i praksis Anette Denker De praktiserende læger i Helsehuset Hold an Vej 5 Ballerup Tidl. læge Pall. Afd. BBH og St Lukas Thomas Gorlen Lægerne Søborg Torv NSCPM 2011 Begge medforfattere
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePlanlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard
Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning
Læs mereSamarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt ALS og palliativ sedering 14.03.17 Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Amyotrofisk
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereTRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek
TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs merePalliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Læs mereSamarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Læs mereShared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den
Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den 31-5-17 Anette Denker Praktiserende læge i Helsehuset Ballerup Medlem af SFR for Palliation KAPH-Speciale praksiskonsulent i palliation
Læs mereDen døende patient Lægedage
Velkommen til Den døende patient Den døende patient Målene i den sidste fase er, at patienten dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereDYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.
Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereKræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs mereHvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?
Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs merePlejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Som uhelbredeligt syg har man mulighed for at have en pårørende
Læs mereSymptombehandling. Kommunikation
Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder
Læs mereOBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs merePalliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereÅrsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs merePalliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Læs mereSilkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm
Medicingennemgang- how to! Silkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm Hvis medicin er godt Er meget medicin, så meget godt? Interessekonflikter Underviser for Astra Zeneca (DM type 2)
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs mereForhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie
Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie Heidi Bergenholtz, postdoc & klinisk sygeplejespecialist Holbæk Sygehus & REHPA Definition af palliativ indsats
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs merePalliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk
Læs mereEmne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06
Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål:
Læs mereHvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt
Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereKVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen
KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse
Læs mereKONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1
De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereSamarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Indflytning på plejecentre Begivenhed Hvad gør plejepersonalet Hvad kan den praktiserende En beboer flytter ind læge
Læs mereMEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Læs mereHenvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte
1 Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte 2 Tilbud til Voksne Rehabiliterings tilbud til kræftramte Patientundervisningskur sus 'Kom godt videre. Kræft Rehabiliterings
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Læs mere