PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
|
|
- Lilian Jensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Symptomlindring
2 PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
3 CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE FRAKTURER TVÆRSNITSSYNDROM CAVA SUPERIOR SYNDROM BLØDNINGER INFEKTIONER ANGST SMERTER
4 Hvad er så forskellen?
5 ETIK Hvad skal man reagere på? Hvad skal man undersøge? Hvem skal man behandle? Hvorfor skal man behandle? For hvis skyld behandler man? Hvad er målet med behandlingen? Kan man lindre? Og hvem lindrer man?
6 Målet er at leve til man dør ikke at forlænge eller afkorte livet k/palliation
7 Case Mette født 1947 Medarbejdende hustru på større landbrug indtil stort godt netværk. 1993: c mamma ikke tegn til recidiv siden. Har haft let forhøjede levertal i en periode og dengang meget bekymret for recidiv. Spontant normaliseret. Hypertension, hypercholesterolæmi, astma og allergi, alle velbehandlede.
8 Case Mette født 1947 Sommer 2013: pneumoni x 2. I august og september ikke rigtigt velbefindende og har et utilsigtet vægttab. Blodprøver er normale. Primo oktober sendes hun i okkult cancer pakke dissemineret non-småcellet lungetumor apikalt i venstre lunge som strækker sig ind i mediastinum med flere rundinfiltrater i begge lunger, forstørrede lymfeknuder mediastinalt, metastase i ve binyre og knoglemetastaser i costa 2, L4 og ve humerus. Det drejer sig om en lungecancer og ikke recidiv af mammacanceren Er ikke ryger. Både patienten og ægtefællen er frustrerede over at hun ikke har haft flere symptomer og at hun følte sig rask efter behandlingen af lungebetændelserne i sommer. Hun sættes i kemoterapi (carbo/vino/avastin) og zometabehandling
9 Case Mette født 1947 Øvrig Medicin: Ancozan 100 mg x1 Centyl 2,5 mg x1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Der er smerter i ve. arm. Hvilken behandling vil du foreslå? 2og2
10 Smerte-anamnese HVORHENNE (PRÆCIS) HVOR MEGET (VAS..0-10) HVORDAN (Smerte-kvalitet) HVORNÅR (Døgnvaration?) HVAD UDLØSER / LINDRER (hvile, aktivitet, medicin, søvn, selskab..) 10
11 Smerte typer Nociceptiv smerte Somatisk visceral Neurogen smerte
12 Behandlingsmål - hos cancerpatienten Smertefrihed i hvile Intakt nattesøvn Lindre aktivitets udløste smerter Hos de fleste kan smerte lindres i tilfredsstillende grad Forventnings-afstemning 12
13 Behandling af smerter Paracetamol ja NSAID måske Kodein, tramadol nej Stærke opioider ja
14 Opstart af opioid ved moderate/svære smerter Depotmorfin 5-10 mg x mg morfin p.n Dosis vurderes på baggrund af forbrug og effekt og justeres m. 2-3 døgns interval P.n.-dosis er 1/6 af døgndosis Husk at med-justere p.n. dosis Alternativt Hurtigtvirkende morfin 5-10 mg p.n. Efter 1-2 døgn vurderes samlet forbrug og effekt Døgndosis fordeles på 2 doser depotmorfin Husk at p.n.-dosis er 1/6 af døgndosis 14
15 Patienten fortæller at hun ikke tåler morfin. Hvad så?
16 Opioid bivirkninger. Generelt har alle opioider samme effekt og bivirkninger! Centrale: Kvalme/opkast (30%) (forbigående) Sedation Kognitiv dysfunktion Perifere: (vedvarende) Obstipation Mundtørhed Svedtendens
17 Tips! Lad være med at skifte til plaster, hvis effekten ikke er tilstrækkelig Hvis der er gennembrudssmerter ved dosisslut øg dosis, ikke frekvens af indtag 17
18 Sekundære analgetika Start low go slow!!! TCA Amitriptylin (start 10 mg nocte) Nortriptylin (10 mg 2 gange dgl) Samlet dosis op til 75 mg/døgn Antikonvulsiva Gabapentin 300 mg nocte (gradvis optrapning) Lyrica 25 mg x 2 (gradvis optrapning) Antidepressiva Duloxetine (30 mg x 1) Venlafaxin (75 mg x 1) Korticosteroider Prednisolon fx 50 mg dgl. i 1 uge ( effekt test ) Bisphosphonater (Fx Zometa) NSAID? Husk også mulighed for strålebehandling ved knoglemetastaser 18
19 Case Mette født 1947 Er nu i behandling med panodil 1000 mg x 4. Hun har taget enkelte ibuprofen men får sure opstød og mavesmerter af dem. Har også prøvet tramadol, men blev svimmel og utilpas og får nu morfin 10 mg p.n. Hun tager trods smerter i armen kun få morfin tabletter. Det fremtræder tydeligt at hun er bange for afhængighed af morfin. Der er også stor bitterhed over at være blevet syg og at der ikke kan gøres noget kurativt. Hun beskriver angst i forbindelse med smerterne. Trods dette er hun god til at tage en dag ad gangen og få det bedste ud af gode dage sammen med familien. I november og december har hun tiltagende utilpashed og kvalme Mette har flere forskellige symptomer, hvordan vil du behandle hende? 2og2
20 BEHOVS-VURDERING Lav en samlet vurdering af Mette symptomscreening ved hjælp af EORTC samtale klinisk undersøgelse.
21 Mettes symptomer Smerter Angst Depression? Kvalme Svimmelhed Andet?
22 DEPRESSION? ELLER BARE KED AF DET? Det er vigtigt at skelne mellem depression og ked af det -hed/sorg DEPRESSION 1. Føler sig udstødt og alene 2. ruger over tilsyneladende fejltagelser 3. Nedsat selvfølelse, selvhad 4. Konstant og uden afbrydelser 5. Intet håb og ingen interesse i fremtiden 6. Evt.selvmordstanker og impulser KED AF DET 1. Føler sig stadig forbundet med andre 2. Kan glæde sig over gode minder 3. Føler selvværd 4. Kommer i bølger 5. Kan glæde sig til noget 6. Vilje til livet
23 Depression Fysiske symptomer (i fx Hamilton) kan ikke bruges Screening: Føler du dig deprimeret? Behandl kun medicinsk ved forventet rest-levetid > 1-2 md Behandl!! 23
24 Depression med. behandling SSRI: Fx T. Cipramil 20 mg x 1 el T. Sertralin 50 mg x1 SNRI T. Mirtazapin 15 mg nocte (Hurtigere onset, virker på søvnløshed og appetitløshed) T. Duloxetin mg (virker på neurogene smerter) TCA: Fx T. Saroten 75 mg nocte (Hurtigere onset, virker på neurogene smerter og søvnløshed) 24
25 Angst- med. behandling T. Temesta 1 mg pn (Kan tygges) T. oxazepam 7,5 15 mg pn T. Citalopram mg (Panik angst) T. pregabalin 25 mg x 2 (optitreres) Evt. zopiclone 3,75 7,5 mg nocte Terminal patient: inj Midazolam 2,5 5 mg sc pn 25
26 Kvalme og opkast Årsager?? Obstipation Hypercalcæmi Dehydrering Gastritis/reflux Anæmi Angst/depression Mundsvamp Mfl. 26
27 Kvalme og opkast Ikke Farmakologisk Behandling Små hyppige, selskabelige drikke- spise situationer Medicin gives efter måltiderne en lille (snaps e.l) før måltidet Mundhygiejne Behandle obstipation NB! Akupunktur 27
28 Kvalme og opkast Farmakologisk Behandling Ofte kombinationsbehandling Steroid kan være relevant når som helst Peristalstikfremmende : Centralt virkende : Emperal 10 mgx mg pn. Serenase 0,5-1 mg x pn. evt. Zofran 8 mg x 2 Opkastcenter/tumortryk indre organer : Prednisolon mg p.o Opkastcenter : Marzine mgx3 Scopoladerm plaster 28
29 Antiemetika Årsag/receptor ikke kendt 1. Start med Emperal/Primperan mg x Serenase 0,5-1 mg og/eller steroid f.eks. Prednisolon mg (serenase findes som mixtur 2 mg/ml, som er let at dosere) 1. Zofran/ondansetron 8 mgx2 29
30 Case Mette født 1947 Mette har fået det bedre efter en periode med prednisolon 25 mg Aktuel medicin: Prednisolon 25 mg x 1 Temesta 1 mg t.n. Movicol x 1 Morfin 10 mg ½-1 p.n. Saroten R 50 mg x 1 Ancosan 100 mg x 1 Centyl 2,5 mg x 1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Zometa kemoterapi Er det tid til at revidere i medicinlisten?
31 Case Mette født 1947 Mette får tiltagende åndenød, der kommer enkelte hæmoptyser og en aften bliver hun svært åndenødspåvirket Det viser sig at hun har dannet blodpropper i lungerne og Mette indlægges. Hun sættes i AK-behandling Da hun kommer hjem er hun fortsat dyspnoe og ind imellem angst for at blive kvalt Kan du hjælpe Mette?
32 Åndenød - årsager Malign sygdom Lungekræft Lungemetastaser Mesothelium Pleuravæske Pericardievæske V. Cava sup. syndr. Ascites Kakeksi Non-malign sygdom KOL Restriktiv lungesygd. Hjerteinsufficiens Iskæmisk hjertesygd. Hjertearrytmier Neurodegenerative sygdomme Pneumoni Anæmi
33 Åndenød Ikke farmakologisk behandling: Beroligelse/afspænding Lejeændring Skabe tryghed Afkøle ansigt (vifte, åbne vinduer) Nedsat aktivitetsniveau Nasal O2 (SaO2 < 90) Pleuracentese ved pleuravæske Stråleterapi ved tumortryk 33
34 Morfins gunstige virkning ved åndenød Morfin er det eneste præparat som har dokumenteret effekt på åndenød. I respirationscenteret: CO 2 sensitiviteten nedsættes. Angstdæmpende, sederende, nedsætter dermed iltforbruget. Hjerte/kredsløb: Perifer vasodilatation, nedsat venøst tilbageløb, mindsket tryk i lungekredsløbet og dermed mindre kardiel belastning og mindre iltforbrug.
35 Åndenød Farmakologisk behandling: Hos opioid naive patienter: t. morfin mg p.n. Patienter i opioid behandlig: 1/4-1/2 af p.n. dosis Alternativt kan gives oralopløsning oramorph 8-12 dråber p.n. (8 dråber svarer til ca. 5 mg morfin)
36 Åndenød Farmakologisk behandling: Prednisolon tbl/solu-cortef i sc nål Benzodiazepiner (T. Temesta 1 mg, T. Alopam 7,5-15 mg, inj. Midazolam 2,5-5 mg sc.) Buscopan 20 mg sc ved sekretproblemer. 36
37 Case Mette født 1947 Efterår 2014 I september tilkommer smerter i ve hofte og lår. Mette henvises til fysioterapi og contalgin øges til 10 mg x 2. Hun begynder at tage 5-10 mg morfin p.n. Status viser betydelig progression af alle tumores og de scleroserende knoglemetastaser. Angsten for hvordan den sidste tid vil blive og sorgen over at skulle dø fra børn og børnebørn er stor. I midten af oktober er der stadig betydelige smerter i ve hofte. Behandlingsforslag?
38 diagnosen døende Mettes mand spørger dig om det er ved at være tid til at sønnen Michael skal komme hjem? Michael bor og arbejder i Canada Han vil gerne komme mens mor stadig kan føre en samtale med ham
39 HVORNÅR ER PATIENTEN TERMINAL? Overvejende sengeliggende Mindre interesseret i omgivelserne Sover meget af døgnet Spiser og drikker sparsomt Vanskelighed ved at indtage tabletter
40 HVORNÅR ER PATIENTEN UAFVENDELIG DØENDE? Pulsen svækkes Åndedrættet ændres Aftagende urin Kølige evt. blå-mamorerede ekstremiteter Svækket bevidsthed Tiltagende sekretproblemer Ændring af ansigtsudtryk, voksagtigt udseende, næsen spidser til
41 Case Mette født 1947 November 2014 Mette bliver hastigt dårligere og du vurderer at hun nu er terminal Mette kan ikke rigtigt tage sin medicin Du vil gerne omlægge til subcutan behandling Hvordan får du det arrangeret?
42 SUBCUTAN BEHANDLING
43 Den subcutane nål Kan lægges hvor som helst (overarm, bryst (subclaviculært), ryg, abdomen, lår) Der kan gives flere præparater i samme nål Ikke nødvendigt at skylle igennem Skiftes hver 5. dag eller ved rødme Al medicin som kan gives i.m. kan gives s.c.
44 Serenase gives i separat nål Binyrebarkhormoner bør gives i separat nål. 44
45 Medicin de sidste dage Smerter: Morfin Åndenød: Morfin / Midazolam Kvalme: Serenase Døds-rallen : Buscopan Incompensatio Cordis: Furix Delir: Serenase / Midazolam Akutte tilstande: Midazolam (Blødning, hæmoptyse, kramper) Sedering: Midazolam 5 forskellige medikamenter!!
46 Huskeregler ift. opioider Ved skift til s.c. beh.: omregn al opioid til p.o. morfin Fra p.o. morfin til s.c. morfin: Sc dosis = ½ peroral dosis (80 mg po = 40 mg sc) Giv minimum sc 4 gange dagligt ved fast medicinering P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (evt. mindre ved meget høje doser) Ved skift af opioid: reducer ekvipotent dosis med 25% 46
47 S.c.- morfin dosering ½ Oral dosis = Subcutan dosis (80 mg po = 40 mg sc) Give fast minimum x 4 / dag sc * Pn dosis: 1/6 af total dosis (evt. mindre ved meget høje doser) ** Fentanylplaster 25 mikrogram/time = 60 mg morfin p.o. p.o.oxycodon = 1 1/2x Morfin Dvs : 10 mg oxycodon = 15 mg Morfin p.o Tramadol = 1/10 Morfin Dvs: 50 mg tramadol = 5 mg morfin * Evt x 6 ** Husk også plaster dosis!! Mettes medicin: durogesic 200 mikrogr/time paracetamol 1 gr. x 4 oxynorm 80 mg
48 Case Mette født 1947 Durogesic 200 = 60 x 8 mg = 480 mg morfin Oxynorm 80 mg = 1½ x 80 = 120 mg morfin Fast dosis = 120/2 = 60 mg / 4 = morfin 15 mg x 4 (eller 10 mg x 6) s.c. p.n.-dosis = 600 mg morfin/ døgn /2 = 300/6 = 50 mg morfin/dosis s.c. forudsat at hun beholder plasteret.
49 Opioid rotation dosis af det nye opioid skal som regel reduceres % Ved opioidrotation konverteres et opioid til et andet efter ækvipotenstabel Patienten udstyres med p.n.-medicin, og trappes derefter forsigtigt op efter behov.
50 TRYGHEDSKASSE Et start-kit Kasse med indhold er gratis for patienten, hvis patienten har terminaltilskud og er terminalerklæret Udskrives på almindelig recept eller per telefon: Rp. Tryghedskasse D.S. efter ordination Al medicin inkl. p.n. medicin skal være individuelt lægeordineret Ordinationen indskrives i FMK
51 Case Mette født 1947 Mette bliver tiltagende urolig, griber ud efter ting i luften og om natten kan hun ikke sove og virker meget angst. Hvad sker der nu? Hvordan vil du hjælpe Mette?
52 Delirium
53 Årsager til delirium Somatisk sygdom af enhver art Bivirkninger eller overdosering af medicin Abstinenser Kombinationer af ovenstående DELIRIUM ER HJERNENS REAKTION PÅ BIOLOGISK OVERBELASTNING!
54 Somatiske årsager: Infektioner (f.eks. UVI) Obstipation Elektrolytforstyrrelser (hypercalcæmi) Dehydratio Hypoxi Anæmi Hjernemetastaser
55 Medikamenter der kan udløse delirium Medikamenter med anticholinerg virkning: (f.eks. antihistaminer, TCA) Benzodiazepiner Opioider Steroid NSAID Antikonvulsiva protonpumpehæmmere Osv.
56 Non-farmakologisk behandling Medicinsanering! Patienten skal skærmes Lys, ro, tryghed, døgnrytme, kendte omgivelser, evt. fast vagt. Få og kendte personer
57 Farmakologisk behandling Haloperidol (serenase) 0.5-1(2)mg po/sc x 2-3 plus pn (max 6 mg/døgn) Hos ældre ptt, ved bivirkninger eller manglende effekt: Risperidon (risperdal) mg x 2-3 Olanzapin (zyprexa) mg nocte Ved agiteret delirium kan det være nødvendigt at kombinere med et benzodiazepin, men anvend aldrig benzodiazepiner som monoterapi. Ring evt til den palliative vagt
58 Delirium - Behandling Husk at nedtrappe behandlingen mhp at afslutte den når pt ikke længere er i delirium
59 Det terminale delirium % af alle døende oplever delirøse symptomer Skal det behandles?
60 Vagthavende palliative specialist for praktiserende læger, vagtlæger og bagvagter på regionens sygehuse, samt sygeplejersker på de specialiserede palliative afsnit og hospice Region Midt: Region Nord: Region Syd: Region Sjælland: (Syd-vagten) (Nord-vagten) Region Hovedstaden: (Hverdage 8-23, weekend 8-20)
61 Vær tilgængelig Vær forudseende DE SIDSTE DØGN Vis forståelse og respekt for patientens og familiens håndtering af situationen Oprethold direkte kontakt og kommunikation med patient, familie og plejepersonale Håndter symptomerne problemorienteret Sørg for, at der er medicin/tryghedskasse i hjemmet til at lindre symptomer umiddelbart Søg terminaltilskud/terminalerklær, hvis dette ikke er gjort Seponer medicin, som nu er overflødig Revurder regelmæssigt og hyppigt alle medikamenter og symptomer Undgå unødvendige interventioner af enhver art
62 ANDRE GUIDE-LINES m.m. Palliativ Medicin en lærebog, Munksgaards forlag, 2015, (Mette Asbjørn Neergaard og Henrik Larsen (red.)) DMCG-PAL NICE Symptomkontrol i palliativ medicin En quick guide 5. udgave, FADL s forlag 2014 REHPA videnscenter for rehabilitering og palliation Kvalitetssikring/bedstepraksis.aspx
63 Hvor finder jeg mere info?
64 Hvor finder jeg mere info? App!!! Palliation DSAM Kræftopfølgning i almen praksis, DSAM
65 Billede Ida Jørsing
PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
Læs merePalliation i almen praksis. Skive 3/
Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007
Læs mereTRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek
TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm
Læs mereGorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
Læs merePraktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Læs mereDen døende patient Lægedage
Velkommen til Den døende patient Den døende patient Målene i den sidste fase er, at patienten dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs merePlanlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard
Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning
Læs mereThomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereDet palliative forløb almen praksis rolle
Det palliative forløb almen praksis rolle Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen, Lægerne Søborg Torv Foto: Anna W Indhold De palliative
Læs mereDYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.
Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereThomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 10 11 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereBliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 27 04 2017 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs merePalliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merePsykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital
Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,
Læs mereOprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme
Behandling af kvalme Side 1 af 7 Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Godkendt d. 05.03.2013 Af HLE Skal revideres d. 05.03.2015 Af KIG
Læs merePROCEDURE Smertebehandling
Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december
Læs mereOverlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam
Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereSmertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling
Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel
Læs mereHospice Sydvestjylland
Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter
Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder
Læs mereFormål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme.
Sygehus Sønderjylland - Anæstesi og operation SHS - 7 Palliativ Team Anæstesi og operation SHS Emne: Dokumentbrugere: Læseadgang: Alle Forfatter: Kvalme, behandling af Dokumentansvarlig: Dokumentnummer:
Læs mereBehandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter
Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Medicinsk behandling af kvalme og opkastning hos patienter med palliative behov. Patientens helhedssituation vurderes. Man starter ikke væsketerapi
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereDet handler om at være tryg i eget hjem
Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs merePalliation
Palliation 28-10-2016 Christian Busch Hospitalspræst RH Hanne Heegaard Overlæge Sct. Lukas Diplom NSCPM Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom NSCPM Anette Denker Praktiserende læge Tidl. Læge palliativ
Læs mereVirkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)
Her finder du optrapningsskemaer til medikamenter mod nerverelaterede smerter. Nerverelaterede smerter det samme som neuropatiske smerte eller neurogen smerte. Hyppigst anvendte medikamenter: Amitriptylin
Læs mereDyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb
Af Bodil Abild Jespersen, Dorte Lange Høst, Anna Weibull, Mette Asbjørn Neergaard Kontakt bodijesp@rm.dk Biografi Overlæge Bodil Abild Jespersen, overlæge Dorte Høst, afdelingslæge Anna Weibull og overlæge
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland
SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling
Læs mereRATIONEL SMERTEBEHANDLING
Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget
Læs mereBliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 06 09 2018 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne
Læs mereALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt ALS og palliativ sedering 14.03.17 Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Amyotrofisk
Læs mereHer igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.
Livskvalitetspakken Formål: Formålet med Livskvalitetspakken er at optimere og systematisere behandlingen af nogle af de hyppigste symptomer blandt patienter i specialiseret palliativ behandling. Her igennem
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereRetningslinje for identifikation og behandling af delirium.
Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereMedicinsk smertebehandling i palliativ indsats
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereOBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereAlmen praksis og palliation SFR 12-12-2014
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde
Læs mereKVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen
KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereBUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018
BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereVelkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser
Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin
Læs mereet casebaseret eksempel
Kroniske smertepatienter kan være svære at tackle i almen praksis. I en serie på tre artikler gennemgår forfatteren hverdagsnære eksempler, der forhåbentlig kan hjælpe. De følgende to artikler vil handle
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereKAP H kursus palliation Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square
KAP H kursus palliation 12-10-18 Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square 0830: Velkomst præsentation.tg starter. Vi præsenterer os selv, TG/AD? program
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereGeropalliation i praksis
Geropalliation i praksis Anette Denker De praktiserende læger i Helsehuset Hold an Vej 5 Ballerup Tidl. læge Pall. Afd. BBH og St Lukas Thomas Gorlen Lægerne Søborg Torv NSCPM 2011 Begge medforfattere
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereSilkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm
Medicingennemgang- how to! Silkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm Hvis medicin er godt Er meget medicin, så meget godt? Interessekonflikter Underviser for Astra Zeneca (DM type 2)
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereKVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid.
Udarbejdet af:lsi,vst dato: sept. 2010 Revideret af: VSt dato: okt.2014 Godkendt af:lan,san dato: okt.2014 2010 Revideres igen: om max 2 år KVALMEBEHANDLING Kvalme er en subjektiv oplevelse, som ofte ledsages
Læs mereOptageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Læs mereSmerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereSmertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team
Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mere