PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande"

Transkript

1 Symptomlindring

2 PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

3 CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE FRAKTURER TVÆRSNITSSYNDROM CAVA SUPERIOR SYNDROM BLØDNINGER INFEKTIONER ANGST SMERTER

4 Hvad er så forskellen?

5 ETIK Hvad skal man reagere på? Hvad skal man undersøge? Hvem skal man behandle? Hvorfor skal man behandle? For hvis skyld behandler man? Hvad er målet med behandlingen? Kan man lindre? Og hvem lindrer man?

6 Målet er at leve til man dør ikke at forlænge eller afkorte livet k/palliation

7 Case Mette født 1947 Medarbejdende hustru på større landbrug indtil stort godt netværk. 1993: c mamma ikke tegn til recidiv siden. Har haft let forhøjede levertal i en periode og dengang meget bekymret for recidiv. Spontant normaliseret. Hypertension, hypercholesterolæmi, astma og allergi, alle velbehandlede.

8 Case Mette født 1947 Sommer 2013: pneumoni x 2. I august og september ikke rigtigt velbefindende og har et utilsigtet vægttab. Blodprøver er normale. Primo oktober sendes hun i okkult cancer pakke dissemineret non-småcellet lungetumor apikalt i venstre lunge som strækker sig ind i mediastinum med flere rundinfiltrater i begge lunger, forstørrede lymfeknuder mediastinalt, metastase i ve binyre og knoglemetastaser i costa 2, L4 og ve humerus. Det drejer sig om en lungecancer og ikke recidiv af mammacanceren Er ikke ryger. Både patienten og ægtefællen er frustrerede over at hun ikke har haft flere symptomer og at hun følte sig rask efter behandlingen af lungebetændelserne i sommer. Hun sættes i kemoterapi (carbo/vino/avastin) og zometabehandling

9 Case Mette født 1947 Øvrig Medicin: Ancozan 100 mg x1 Centyl 2,5 mg x1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Der er smerter i ve. arm. Hvilken behandling vil du foreslå? 2og2

10 Smerte-anamnese HVORHENNE (PRÆCIS) HVOR MEGET (VAS..0-10) HVORDAN (Smerte-kvalitet) HVORNÅR (Døgnvaration?) HVAD UDLØSER / LINDRER (hvile, aktivitet, medicin, søvn, selskab..) 10

11 Smerte typer Nociceptiv smerte Somatisk visceral Neurogen smerte

12 Behandlingsmål - hos cancerpatienten Smertefrihed i hvile Intakt nattesøvn Lindre aktivitets udløste smerter Hos de fleste kan smerte lindres i tilfredsstillende grad Forventnings-afstemning 12

13 Behandling af smerter Paracetamol ja NSAID måske Kodein, tramadol nej Stærke opioider ja

14 Opstart af opioid ved moderate/svære smerter Depotmorfin 5-10 mg x mg morfin p.n Dosis vurderes på baggrund af forbrug og effekt og justeres m. 2-3 døgns interval P.n.-dosis er 1/6 af døgndosis Husk at med-justere p.n. dosis Alternativt Hurtigtvirkende morfin 5-10 mg p.n. Efter 1-2 døgn vurderes samlet forbrug og effekt Døgndosis fordeles på 2 doser depotmorfin Husk at p.n.-dosis er 1/6 af døgndosis 14

15 Patienten fortæller at hun ikke tåler morfin. Hvad så?

16 Opioid bivirkninger. Generelt har alle opioider samme effekt og bivirkninger! Centrale: Kvalme/opkast (30%) (forbigående) Sedation Kognitiv dysfunktion Perifere: (vedvarende) Obstipation Mundtørhed Svedtendens

17 Tips! Lad være med at skifte til plaster, hvis effekten ikke er tilstrækkelig Hvis der er gennembrudssmerter ved dosisslut øg dosis, ikke frekvens af indtag 17

18 Sekundære analgetika Start low go slow!!! TCA Amitriptylin (start 10 mg nocte) Nortriptylin (10 mg 2 gange dgl) Samlet dosis op til 75 mg/døgn Antikonvulsiva Gabapentin 300 mg nocte (gradvis optrapning) Lyrica 25 mg x 2 (gradvis optrapning) Antidepressiva Duloxetine (30 mg x 1) Venlafaxin (75 mg x 1) Korticosteroider Prednisolon fx 50 mg dgl. i 1 uge ( effekt test ) Bisphosphonater (Fx Zometa) NSAID? Husk også mulighed for strålebehandling ved knoglemetastaser 18

19 Case Mette født 1947 Er nu i behandling med panodil 1000 mg x 4. Hun har taget enkelte ibuprofen men får sure opstød og mavesmerter af dem. Har også prøvet tramadol, men blev svimmel og utilpas og får nu morfin 10 mg p.n. Hun tager trods smerter i armen kun få morfin tabletter. Det fremtræder tydeligt at hun er bange for afhængighed af morfin. Der er også stor bitterhed over at være blevet syg og at der ikke kan gøres noget kurativt. Hun beskriver angst i forbindelse med smerterne. Trods dette er hun god til at tage en dag ad gangen og få det bedste ud af gode dage sammen med familien. I november og december har hun tiltagende utilpashed og kvalme Mette har flere forskellige symptomer, hvordan vil du behandle hende? 2og2

20 BEHOVS-VURDERING Lav en samlet vurdering af Mette symptomscreening ved hjælp af EORTC samtale klinisk undersøgelse.

21 Mettes symptomer Smerter Angst Depression? Kvalme Svimmelhed Andet?

22 DEPRESSION? ELLER BARE KED AF DET? Det er vigtigt at skelne mellem depression og ked af det -hed/sorg DEPRESSION 1. Føler sig udstødt og alene 2. ruger over tilsyneladende fejltagelser 3. Nedsat selvfølelse, selvhad 4. Konstant og uden afbrydelser 5. Intet håb og ingen interesse i fremtiden 6. Evt.selvmordstanker og impulser KED AF DET 1. Føler sig stadig forbundet med andre 2. Kan glæde sig over gode minder 3. Føler selvværd 4. Kommer i bølger 5. Kan glæde sig til noget 6. Vilje til livet

23 Depression Fysiske symptomer (i fx Hamilton) kan ikke bruges Screening: Føler du dig deprimeret? Behandl kun medicinsk ved forventet rest-levetid > 1-2 md Behandl!! 23

24 Depression med. behandling SSRI: Fx T. Cipramil 20 mg x 1 el T. Sertralin 50 mg x1 SNRI T. Mirtazapin 15 mg nocte (Hurtigere onset, virker på søvnløshed og appetitløshed) T. Duloxetin mg (virker på neurogene smerter) TCA: Fx T. Saroten 75 mg nocte (Hurtigere onset, virker på neurogene smerter og søvnløshed) 24

25 Angst- med. behandling T. Temesta 1 mg pn (Kan tygges) T. oxazepam 7,5 15 mg pn T. Citalopram mg (Panik angst) T. pregabalin 25 mg x 2 (optitreres) Evt. zopiclone 3,75 7,5 mg nocte Terminal patient: inj Midazolam 2,5 5 mg sc pn 25

26 Kvalme og opkast Årsager?? Obstipation Hypercalcæmi Dehydrering Gastritis/reflux Anæmi Angst/depression Mundsvamp Mfl. 26

27 Kvalme og opkast Ikke Farmakologisk Behandling Små hyppige, selskabelige drikke- spise situationer Medicin gives efter måltiderne en lille (snaps e.l) før måltidet Mundhygiejne Behandle obstipation NB! Akupunktur 27

28 Kvalme og opkast Farmakologisk Behandling Ofte kombinationsbehandling Steroid kan være relevant når som helst Peristalstikfremmende : Centralt virkende : Emperal 10 mgx mg pn. Serenase 0,5-1 mg x pn. evt. Zofran 8 mg x 2 Opkastcenter/tumortryk indre organer : Prednisolon mg p.o Opkastcenter : Marzine mgx3 Scopoladerm plaster 28

29 Antiemetika Årsag/receptor ikke kendt 1. Start med Emperal/Primperan mg x Serenase 0,5-1 mg og/eller steroid f.eks. Prednisolon mg (serenase findes som mixtur 2 mg/ml, som er let at dosere) 1. Zofran/ondansetron 8 mgx2 29

30 Case Mette født 1947 Mette har fået det bedre efter en periode med prednisolon 25 mg Aktuel medicin: Prednisolon 25 mg x 1 Temesta 1 mg t.n. Movicol x 1 Morfin 10 mg ½-1 p.n. Saroten R 50 mg x 1 Ancosan 100 mg x 1 Centyl 2,5 mg x 1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Zometa kemoterapi Er det tid til at revidere i medicinlisten?

31 Case Mette født 1947 Mette får tiltagende åndenød, der kommer enkelte hæmoptyser og en aften bliver hun svært åndenødspåvirket Det viser sig at hun har dannet blodpropper i lungerne og Mette indlægges. Hun sættes i AK-behandling Da hun kommer hjem er hun fortsat dyspnoe og ind imellem angst for at blive kvalt Kan du hjælpe Mette?

32 Åndenød - årsager Malign sygdom Lungekræft Lungemetastaser Mesothelium Pleuravæske Pericardievæske V. Cava sup. syndr. Ascites Kakeksi Non-malign sygdom KOL Restriktiv lungesygd. Hjerteinsufficiens Iskæmisk hjertesygd. Hjertearrytmier Neurodegenerative sygdomme Pneumoni Anæmi

33 Åndenød Ikke farmakologisk behandling: Beroligelse/afspænding Lejeændring Skabe tryghed Afkøle ansigt (vifte, åbne vinduer) Nedsat aktivitetsniveau Nasal O2 (SaO2 < 90) Pleuracentese ved pleuravæske Stråleterapi ved tumortryk 33

34 Morfins gunstige virkning ved åndenød Morfin er det eneste præparat som har dokumenteret effekt på åndenød. I respirationscenteret: CO 2 sensitiviteten nedsættes. Angstdæmpende, sederende, nedsætter dermed iltforbruget. Hjerte/kredsløb: Perifer vasodilatation, nedsat venøst tilbageløb, mindsket tryk i lungekredsløbet og dermed mindre kardiel belastning og mindre iltforbrug.

35 Åndenød Farmakologisk behandling: Hos opioid naive patienter: t. morfin mg p.n. Patienter i opioid behandlig: 1/4-1/2 af p.n. dosis Alternativt kan gives oralopløsning oramorph 8-12 dråber p.n. (8 dråber svarer til ca. 5 mg morfin)

36 Åndenød Farmakologisk behandling: Prednisolon tbl/solu-cortef i sc nål Benzodiazepiner (T. Temesta 1 mg, T. Alopam 7,5-15 mg, inj. Midazolam 2,5-5 mg sc.) Buscopan 20 mg sc ved sekretproblemer. 36

37 Case Mette født 1947 Efterår 2014 I september tilkommer smerter i ve hofte og lår. Mette henvises til fysioterapi og contalgin øges til 10 mg x 2. Hun begynder at tage 5-10 mg morfin p.n. Status viser betydelig progression af alle tumores og de scleroserende knoglemetastaser. Angsten for hvordan den sidste tid vil blive og sorgen over at skulle dø fra børn og børnebørn er stor. I midten af oktober er der stadig betydelige smerter i ve hofte. Behandlingsforslag?

38 diagnosen døende Mettes mand spørger dig om det er ved at være tid til at sønnen Michael skal komme hjem? Michael bor og arbejder i Canada Han vil gerne komme mens mor stadig kan føre en samtale med ham

39 HVORNÅR ER PATIENTEN TERMINAL? Overvejende sengeliggende Mindre interesseret i omgivelserne Sover meget af døgnet Spiser og drikker sparsomt Vanskelighed ved at indtage tabletter

40 HVORNÅR ER PATIENTEN UAFVENDELIG DØENDE? Pulsen svækkes Åndedrættet ændres Aftagende urin Kølige evt. blå-mamorerede ekstremiteter Svækket bevidsthed Tiltagende sekretproblemer Ændring af ansigtsudtryk, voksagtigt udseende, næsen spidser til

41 Case Mette født 1947 November 2014 Mette bliver hastigt dårligere og du vurderer at hun nu er terminal Mette kan ikke rigtigt tage sin medicin Du vil gerne omlægge til subcutan behandling Hvordan får du det arrangeret?

42 SUBCUTAN BEHANDLING

43 Den subcutane nål Kan lægges hvor som helst (overarm, bryst (subclaviculært), ryg, abdomen, lår) Der kan gives flere præparater i samme nål Ikke nødvendigt at skylle igennem Skiftes hver 5. dag eller ved rødme Al medicin som kan gives i.m. kan gives s.c.

44 Serenase gives i separat nål Binyrebarkhormoner bør gives i separat nål. 44

45 Medicin de sidste dage Smerter: Morfin Åndenød: Morfin / Midazolam Kvalme: Serenase Døds-rallen : Buscopan Incompensatio Cordis: Furix Delir: Serenase / Midazolam Akutte tilstande: Midazolam (Blødning, hæmoptyse, kramper) Sedering: Midazolam 5 forskellige medikamenter!!

46 Huskeregler ift. opioider Ved skift til s.c. beh.: omregn al opioid til p.o. morfin Fra p.o. morfin til s.c. morfin: Sc dosis = ½ peroral dosis (80 mg po = 40 mg sc) Giv minimum sc 4 gange dagligt ved fast medicinering P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (evt. mindre ved meget høje doser) Ved skift af opioid: reducer ekvipotent dosis med 25% 46

47 S.c.- morfin dosering ½ Oral dosis = Subcutan dosis (80 mg po = 40 mg sc) Give fast minimum x 4 / dag sc * Pn dosis: 1/6 af total dosis (evt. mindre ved meget høje doser) ** Fentanylplaster 25 mikrogram/time = 60 mg morfin p.o. p.o.oxycodon = 1 1/2x Morfin Dvs : 10 mg oxycodon = 15 mg Morfin p.o Tramadol = 1/10 Morfin Dvs: 50 mg tramadol = 5 mg morfin * Evt x 6 ** Husk også plaster dosis!! Mettes medicin: durogesic 200 mikrogr/time paracetamol 1 gr. x 4 oxynorm 80 mg

48 Case Mette født 1947 Durogesic 200 = 60 x 8 mg = 480 mg morfin Oxynorm 80 mg = 1½ x 80 = 120 mg morfin Fast dosis = 120/2 = 60 mg / 4 = morfin 15 mg x 4 (eller 10 mg x 6) s.c. p.n.-dosis = 600 mg morfin/ døgn /2 = 300/6 = 50 mg morfin/dosis s.c. forudsat at hun beholder plasteret.

49 Opioid rotation dosis af det nye opioid skal som regel reduceres % Ved opioidrotation konverteres et opioid til et andet efter ækvipotenstabel Patienten udstyres med p.n.-medicin, og trappes derefter forsigtigt op efter behov.

50 TRYGHEDSKASSE Et start-kit Kasse med indhold er gratis for patienten, hvis patienten har terminaltilskud og er terminalerklæret Udskrives på almindelig recept eller per telefon: Rp. Tryghedskasse D.S. efter ordination Al medicin inkl. p.n. medicin skal være individuelt lægeordineret Ordinationen indskrives i FMK

51 Case Mette født 1947 Mette bliver tiltagende urolig, griber ud efter ting i luften og om natten kan hun ikke sove og virker meget angst. Hvad sker der nu? Hvordan vil du hjælpe Mette?

52 Delirium

53 Årsager til delirium Somatisk sygdom af enhver art Bivirkninger eller overdosering af medicin Abstinenser Kombinationer af ovenstående DELIRIUM ER HJERNENS REAKTION PÅ BIOLOGISK OVERBELASTNING!

54 Somatiske årsager: Infektioner (f.eks. UVI) Obstipation Elektrolytforstyrrelser (hypercalcæmi) Dehydratio Hypoxi Anæmi Hjernemetastaser

55 Medikamenter der kan udløse delirium Medikamenter med anticholinerg virkning: (f.eks. antihistaminer, TCA) Benzodiazepiner Opioider Steroid NSAID Antikonvulsiva protonpumpehæmmere Osv.

56 Non-farmakologisk behandling Medicinsanering! Patienten skal skærmes Lys, ro, tryghed, døgnrytme, kendte omgivelser, evt. fast vagt. Få og kendte personer

57 Farmakologisk behandling Haloperidol (serenase) 0.5-1(2)mg po/sc x 2-3 plus pn (max 6 mg/døgn) Hos ældre ptt, ved bivirkninger eller manglende effekt: Risperidon (risperdal) mg x 2-3 Olanzapin (zyprexa) mg nocte Ved agiteret delirium kan det være nødvendigt at kombinere med et benzodiazepin, men anvend aldrig benzodiazepiner som monoterapi. Ring evt til den palliative vagt

58 Delirium - Behandling Husk at nedtrappe behandlingen mhp at afslutte den når pt ikke længere er i delirium

59 Det terminale delirium % af alle døende oplever delirøse symptomer Skal det behandles?

60 Vagthavende palliative specialist for praktiserende læger, vagtlæger og bagvagter på regionens sygehuse, samt sygeplejersker på de specialiserede palliative afsnit og hospice Region Midt: Region Nord: Region Syd: Region Sjælland: (Syd-vagten) (Nord-vagten) Region Hovedstaden: (Hverdage 8-23, weekend 8-20)

61 Vær tilgængelig Vær forudseende DE SIDSTE DØGN Vis forståelse og respekt for patientens og familiens håndtering af situationen Oprethold direkte kontakt og kommunikation med patient, familie og plejepersonale Håndter symptomerne problemorienteret Sørg for, at der er medicin/tryghedskasse i hjemmet til at lindre symptomer umiddelbart Søg terminaltilskud/terminalerklær, hvis dette ikke er gjort Seponer medicin, som nu er overflødig Revurder regelmæssigt og hyppigt alle medikamenter og symptomer Undgå unødvendige interventioner af enhver art

62 ANDRE GUIDE-LINES m.m. Palliativ Medicin en lærebog, Munksgaards forlag, 2015, (Mette Asbjørn Neergaard og Henrik Larsen (red.)) DMCG-PAL NICE Symptomkontrol i palliativ medicin En quick guide 5. udgave, FADL s forlag 2014 REHPA videnscenter for rehabilitering og palliation Kvalitetssikring/bedstepraksis.aspx

63 Hvor finder jeg mere info?

64 Hvor finder jeg mere info? App!!! Palliation DSAM Kræftopfølgning i almen praksis, DSAM

65 Billede Ida Jørsing

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE

Læs mere

Palliation i almen praksis. Skive 3/

Palliation i almen praksis. Skive 3/ Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007

Læs mere

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Den døende patient Lægedage

Den døende patient Lægedage Velkommen til Den døende patient Den døende patient Målene i den sidste fase er, at patienten dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning

Læs mere

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Det palliative forløb almen praksis rolle

Det palliative forløb almen praksis rolle Det palliative forløb almen praksis rolle Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen, Lægerne Søborg Torv Foto: Anna W Indhold De palliative

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 10 11 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle

Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 27 04 2017 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden: Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse

Læs mere

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse

Læs mere

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter. Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,

Læs mere

Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme

Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Behandling af kvalme Side 1 af 7 Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Godkendt d. 05.03.2013 Af HLE Skal revideres d. 05.03.2015 Af KIG

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder

Læs mere

Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme.

Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme. Sygehus Sønderjylland - Anæstesi og operation SHS - 7 Palliativ Team Anæstesi og operation SHS Emne: Dokumentbrugere: Læseadgang: Alle Forfatter: Kvalme, behandling af Dokumentansvarlig: Dokumentnummer:

Læs mere

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Medicinsk behandling af kvalme og opkastning hos patienter med palliative behov. Patientens helhedssituation vurderes. Man starter ikke væsketerapi

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det handler om at være tryg i eget hjem Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Palliation

Palliation Palliation 28-10-2016 Christian Busch Hospitalspræst RH Hanne Heegaard Overlæge Sct. Lukas Diplom NSCPM Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom NSCPM Anette Denker Praktiserende læge Tidl. Læge palliativ

Læs mere

Virkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)

Virkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin) Her finder du optrapningsskemaer til medikamenter mod nerverelaterede smerter. Nerverelaterede smerter det samme som neuropatiske smerte eller neurogen smerte. Hyppigst anvendte medikamenter: Amitriptylin

Læs mere

Dyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb

Dyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb Af Bodil Abild Jespersen, Dorte Lange Høst, Anna Weibull, Mette Asbjørn Neergaard Kontakt bodijesp@rm.dk Biografi Overlæge Bodil Abild Jespersen, overlæge Dorte Høst, afdelingslæge Anna Weibull og overlæge

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle

Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 06 09 2018 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne

Læs mere

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt ALS og palliativ sedering 14.03.17 Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Amyotrofisk

Læs mere

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL. Livskvalitetspakken Formål: Formålet med Livskvalitetspakken er at optimere og systematisere behandlingen af nogle af de hyppigste symptomer blandt patienter i specialiseret palliativ behandling. Her igennem

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon: Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018

BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018 BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

et casebaseret eksempel

et casebaseret eksempel Kroniske smertepatienter kan være svære at tackle i almen praksis. I en serie på tre artikler gennemgår forfatteren hverdagsnære eksempler, der forhåbentlig kan hjælpe. De følgende to artikler vil handle

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

KAP H kursus palliation Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square

KAP H kursus palliation Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square KAP H kursus palliation 12-10-18 Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square 0830: Velkomst præsentation.tg starter. Vi præsenterer os selv, TG/AD? program

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Geropalliation i praksis

Geropalliation i praksis Geropalliation i praksis Anette Denker De praktiserende læger i Helsehuset Hold an Vej 5 Ballerup Tidl. læge Pall. Afd. BBH og St Lukas Thomas Gorlen Lægerne Søborg Torv NSCPM 2011 Begge medforfattere

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Silkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm

Silkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm Medicingennemgang- how to! Silkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm Hvis medicin er godt Er meget medicin, så meget godt? Interessekonflikter Underviser for Astra Zeneca (DM type 2)

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing

Læs mere

KVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid.

KVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid. Udarbejdet af:lsi,vst dato: sept. 2010 Revideret af: VSt dato: okt.2014 Godkendt af:lan,san dato: okt.2014 2010 Revideres igen: om max 2 år KVALMEBEHANDLING Kvalme er en subjektiv oplevelse, som ofte ledsages

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Dokumentansvarlig: SLB/RKP

Dokumentansvarlig: SLB/RKP Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team

Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere