INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

Transkript

1 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37 Hikke 39 Hjernemetastaser 41 Hoste 43 Hudkløe 45 Hypercalcæmi 48 Kakeksi 51 Konfusion delirium (delir) 54 Kramper 57 Kvalme og opkastning 59 Lugt 63 Lymfødem 64 Malign tarmobstruktion 66 Mundgener 69 Obstipation 72 Palliativ sedering 75 Performancestatus 77 indhold Palliativ medicin.indd 3 12/03/

2 Smerter 79 Social palliation 93 Subkutan medicinadministration 98 Sved 100 Sår (kræftsår) 102 Tryghedskassen 104 Tværsnitssyndrom 107 Tørst 110 Vandladningsproblemer 111 Vena cava superior-syndrom 113 Videre læsning 115 Indeks indhold Palliativ medicin.indd 4 12/03/

3 INDLEDNING Blandt de centrale opgaver hos patienter med behov for palliativ intervention er identifikation, vurdering og behandling af generende symptomer. Da symptombilledet ofte skifter over tid, og da mange symptomer interagerer og forstærker hinanden, er det vigtigt løbende at evaluere patientens samlede situation og foretage de nødvendige interventioner, hvis det er muligt. Denne bog er ikke en lærebog, men tænkt som en hurtig indføring i behandling af de hyppigst optrædende symptomer hos patienter med livstruende sygdom. Læseren må selv konsultere lærebøger, videnskabelige artikler m.v. for en mere uddybende gennemgang af den aktuelle problemstilling inklusive bivirkninger, interaktioner etc. til de enkelte lægemidler. Behandlingsforslagene er baseret på den tilgængelige litteratur og det erfaringsgrundlag, forfatterne gennem årene har opbygget. Denne lille quick guide blev første gang introduceret i 2002 og udkommer nu 10 år senere i 5. udgave som en følge af den hastige udvikling på området. Forfatterskaren er blevet udvidet, og alle afsnit er ift. 4. udgave reviderede eller omskrevet, ligesom der er tilføjet nye afsnit. Vi håber, at bogen vil medvirke til hurtig indsats og lindring af generende symptomer hos patienter i den palliative fase af deres sygdom. Forfatterne, København, februar 2012 indledning Palliativ medicin.indd 5 12/03/

4 FORFATTERE Steen Andersen Overlæge Certificeret i palliativ medicin ved Cardiff University Palliativ Enhed Roskilde Sygehus Svend Ottesen Overlæge, ph.d. Nordic Specialist Course in Palliative Medicine Afsnit for Lindrende Behandling Klinisk Onkologisk Afdeling Roskilde Sygehus Niels-Henrik Jensen Overlæge Nordic Diploma in Advanced Pain Medicine Tværfagligt Smertecenter Herlev Hospital Niels T. Møller Overlæge Nordic Specialist Course in Palliative Medicine Afdeling for Lindrende Indsats, Sygehus Syd, Region Sjælland og Svanevig Hospice 6 forfattere Palliativ medicin.indd 6 12/03/

5 OPSLAGSDEL Palliativ medicin.indd 7 12/03/

6 ANGST Angst er en ubehagelig psykisk tilstand forbundet med tanker eller forestillinger om noget usikkert, ukendt og truende evt. livstruende og optræder hos de fleste patienter i et palliativt forløb. Angsten er oftest forbundet med generende fysiske symptomer som hjertebanken, kvalme, sved, tremor, svimmelhed og kvælningsfornemmelse. Angst er en følelsestilstand, et menneskeligt grundvilkår, og indeholder fire dele: Den ubehagelige følelsesmæssige oplevelse, fx et eller andet forfærdeligt vil ske, og jeg klarer det ikke (angst for smerter, døden m.v.) Fysiologiske reaktioner fra det autonome nervesystem Tankeændringer i retning af fornemmelse af fare Adfærdsændringer i form af flugt- eller kamplignende adfærd og undgåelse af situationer, der opleves truende. Angst er noget andet end frygt. Angsten er universel og har intet objekt som frygt fx frygt for smertefulde eller ubehagelige behandlinger eller undersøgelser. Der er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet og angst. Angst er en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved, hvorfor man er angst. Frygt er derimod en følelse, man får, når man kender grunden til den og vurderer, at der reelt kan ske noget farligt. Udtalt angst eller nervøsitet er sygdomme, mens frygt er en hensigtsmæssig reaktion, som skal forhindre, at man kommer til skade. De sygelige angstformer er fobierne, panikangsten og den generaliserede angst. Angst kan føre til depression, og depression er ofte ledsaget af angst. 8 angst Palliativ medicin.indd 8 12/03/

7 Panikangst er karakteriseret ved anfald af pludselig uforudsigelig akut angst. Medvirkende faktorer til at udløse eller forstærke angst kan være: Medikamenter (steroider, methylphenidat, opioider) Forudbestående psykisk lidelse Smerter Søvnløshed Dyspnø Viden om sygdomsprogression Forestående undersøgelser eller behandlinger, ventetid på undersøgelsessvar. Behandling Baggrunden for patientens angst skal søges udredt ved samtale, vurdering af aktuel medicinering og evt. bagvedliggende somatisk sygdom (fx hjernemetastase) eller psykiatrisk lidelse (depression, allerede eksisterende angstlidelse). Korriger det mulige (lindre smerte, lytte til patientens bekymringer, afklar eventuelle misforståelser, skab tryghed) Overvej psykoterapeutisk intervention (psykologsamtaler, adfærdsterapi, kognitiv terapi) Fysioterapi, afspænding, mindfulness, musikterapi Medikamentel behandling: Benzodiazepiner Antidepressiva Pregabalin (Lyrica ) Benzodiazepiner har en hurtigt indsættende effekt, men har bivirkninger i form af sedation, tolerance og tilvænning de to sidste er dog mindre relevante i palliativ sammenhæng. Der er ikke evidens for at fremhæve et benzodiazepin frem for et andet mht. angstdæmpende virkning, men der er forskel på risikoen for akkumulation. angst Palliativ medicin.indd 9 12/03/

8 De relativt korttidsvirkende benzodiazepiner (T½ på timer) er: Oxazepam (T½: 10 timer) (Serepax, Alopam ). Dosis: 7,5-5 mg p.n. Alprazolam (T½: 12 timer) (Tafil, Alprox ). Dosis: 0,25-0,5 mg p.n. Lorazepam (T½: 12 timer) (Temesta ). Dosis: 1 mg p.n. Diazepam (Stesolid ) er et langtidsvirkende benzodiazepin (T½: 72 timer). Dosis: 2-5 mg p.n. Midazolam (Dormicum ) er et korttidsvirkende benzodiazepin til injektionsbrug. Det er særdeles anvendeligt i den terminale fase ved angst- og urotilstande og kan enten gives i refrakte doser på 2,5-5 mg subkutant eller som kontinuerlig infusion i pumpe i døgndoser fra 5-20 mg. Antidepressiva har effekt på angst. Bedst dokumenterede er antidepressiva af typen SSRI (citalopram; sertralin), SNRI (venlafaxin, duloxetin) og tricykliske antidepressiva. Doseringen er som ved depressionsbehandling, og effekten indtræder efter en til to uger. Pregabalin (Lyrica ), der også bruges ved neuropatiske smerter, har en angstdæmpende og ofte søvnforbedrende effekt i doser på mg i døgnet. 10 angst Palliativ medicin.indd 10 12/03/