Fremtiden er tværfagligt samarbejde om patienter

Transkript

1 Fremtiden er tværfagligt samarbejde om patienter Ledende overlæge Michael Rehling fra Nuklearmedicinsk Afdeling Et blik ind i Nuklearmedicinsk Afdeling Diagnostisering og behandling foregår i dag hyppigt via en eller anden form for billeddannelse af patientens indre. Det sker blandt andet på Nuklearmedicinsk Afdeling - som for tiden gør opmærksom på sig selv i form af gravemaskiner, afspærring og byggeri, fordi der skal installeres en PET/CT-scanner i kælderen under afdelingen. Men hvad er det, man foretager sig med den slags scannere på Nuklearmedicinsk Afdeling, og hvordan ser fremtiden ud inden for billeddiagnostikken set fra denne vinkel? InTryk har talt med ledende overlæge på afdelingen, Michael Rehling. På Nuklearmedicinsk Afdeling laver I billeder. Hvordan adskiller de sig fra røntgenbilleder? Nuklearmedicin er næsten det modsatte af radiologi. Vi har billederne til fælles, men princippet er væsentligt forskelligt. I radiologien sender man røntgenstråling igennem patienten og laver skyggebilleder. Det er forskelle i vævenes massefylde, som gør, at de kan adskilles jo tungere væv, desto kraftigere skygger. I nuklearmedicin kommer vi radioaktivt mærkede sporstoffer ind i patienten. Det er sporstoffet, som er interessant. Det skal fortælle os noget om en biokemisk eller fysiologisk funktion i kroppen. Radioaktiviteten er kun for at vi kan se det udefra med et kamera. Vores apparatur udsender således ingen stråling, men registrerer strålingsfordelingen inde i kroppen. Vi anvender ikke kontraststoffer, men sporstoffer. Det er meget små mængder, som meget sjældent giver anledning til immunologiske reaktioner hos patienten. Kan du give nogle eksempler på rutineundersøgelser? Knoglescintigrafi er et godt eksempel på en nuklearmedicinsk undersøgelse, som har været udført i mindst 40 år. Vi anvender et radioaktivt mærket stof, som optages i knoglerne afhængigt af deres stofskifte. Cirka to timer efter injektion af sporstoffet optager vi billederne. De viser fordelingen af radioaktivitet og dermed af stoffet. Hvis knoglerne har været udsat for særlig påvirkning, vil der være øget stofskifte som led i en reparationsproces. Det kunne være kræft, infektion eller traumer med eller uden fraktur. Vi udfører undersøgelsen hyppigst på mistanke om knoglemetastaser hos patienter med prostata cancer. (Figur 1, side 7) Tæt samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling Er der noget, du særligt vil fokusere på? Hvis jeg skal fokusere på en enkelt ting, må det blive på hjertet. I løbet af perio- Tekst Birgit Nielsen, AC-fuldmægtig og sekretær for afdelingsledelsen, BDA Foto Tonny Foghmar

2 Figur 1 Knoglescintigrafi hos patient med prostatacancer, viser mange metastaser (sorte pletter). den fra opbyggede vi en stor sektion for nuklearkardiologi med en høj klinisk aktivitet kombineret med en stor videnskabelig produktion. Dette er sket i et tæt samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling B. Vi kørte meget bevidst et parallelt forløb mellem rutine og forskning for at opnå synergi imellem de to. Den vigtigste undersøgelse er myokardiescintigrafi, som visualiserer blodforsyningen i selve hjertemusklen. Hvor koronararteriografi (KAG) viser forsnævringer i de store kranspulsårer, så viser myokardiescintigrafien den funktionelle betydning af en forsnævring (Figur 2, side 7). Undersøgelsen anvendes hos patienter med mistanke om åreforkalkning, samt hos patienter med kendte forsnævringer, hvor man ønsker en vurdering af deres fysiologiske betydning. Undersøgelsen har desuden været anvendt i adskillige videnskabelige arbejder, hvor Hjertemedicinsk Afdeling ønskede at undersøge virkningen af en ny behandling af blodprop i hjertets kranspulssårer. Vi er i gang med meget spændende undersøgelser af celler, som efter udsættelse for iltmangel stadig er levende, men er programmeret til at dø. Det er meget spændende basal forskning, som kan føre til nye diagnostiske metoder. Med myokardiescintigrafi har vi kunnet vise blodforsyningen i hjertemusklen, når patienten blev indlagt akut med brystsmerter. Undersøgelsen blev så gentaget én måned senere. Forskellen mellem de to undersøgelser fortalte os, hvor meget væv behandlingen havde reddet. Myokardiescintigrafien har altså været facitliste ved disse kliniske undersøgelser jo mere væv reddet desto bedre behandling. Dette set-up er unikt og findes kun få steder i verden. Vi har i en årrække haft en 24 timers vagtordning, men vi har desværre måttet nedlægge den af økonomiske grunde. Det er i virkeligheden helt tosset, for undersøgelserne har ikke alene forbedret behandlingen af patienterne, men har samtidig sparet hospitalet for store udgifter. Grise med blodprop Endelig skal jeg nævne, at vi arbejder med dyreeksperimentelle undersøgelser af grise, som vi påfører en blodprop i en kranspulsåre. Det gør vi for at afprøve nye metoder til undersøgelse af vævsskade og for at teste nye mere eksperimentelle behandlinger. Vi er i gang med meget spændende undersøgelser af celler, som efter udsættelse for iltmangel stadig er levende, men er programmeret til at dø. Disse celler kan vi visualisere med et mærket sporstof. Det er meget spændende basal forskning, som kan føre til nye diagnostiske metoder (Figur 3, side 7). Men er det ikke farligt? Jo principielt men ikke ret meget. Patienterne bestråles som ved en røntgenundersøgelse eller lidt mindre. Personalet modtager den største stråling ved omgang med patienter, som har fået sporstoffet injiceret, blandt andet fordi patienterne stadig har det radioaktive stof i sig, også efter at undersøgelsen er afsluttet. De får en mindre del ved fremstilling og håndtering af sporstofferne. Den stråling, de får som følge at deres arbejde, er dog kun 1/3 af den stråling, vi alle sammen får fra naturen. Graviditet er således ingen hindring for fortsat arbejde, når blot de mest belastende funktioner undlades. Endelig kender vi ikke til problemer, som er beskrevet for enkelte kontraststoffer inden for radiologien. Kombinerede skannere løfter diagnostikken Hvordan ser du fremtiden? Jeg ser meget lyst på fremtiden for nuklearmedicin og for billeddiagnostikken generelt. Intet andet område har udviklet sig så hastigt de senere år. Først og fremmest er det nuklearmedicinske princip yderst interessant. Med udviklingen indenfor molekylærbiologi og vores evne til at mærke forskellige stoffer kan vi snart visualisere enhver fysiologisk proces i organismen. Det er mit håb, at der i fremtiden vil blive et tættere samarbejde ikke kun inden for det billeddiagnostiske område, men også med de kliniske afdelinger og mellem disse. Sygdomme er ofte mere universelle, end vi har lært, og de respekterer sjældent organgrænser. Dernæst har introduktionen af kombinerede scannere løftet diagnostikken. Jeg tænker her på de nye scannere, som består af en nuklearmedicinsk scanner (SPECT eller PET) kombineret med en CTscanner (Figur 4, side 7). Andre kombinationer er på vej. Det er imidlertid ikke den rene idyl. Vi kæmper med væsentlige problemer. Dels mangel på plads; afdelingen er ikke blevet udvidet i takt med udflytning af kliniske afdelinger. Dels problemer med af få udskiftet forældet apparatur. Vi har eksempelvis ikke en eneste af de kombinerede skannere, som jeg lige har nævnt. Vi har til gengæld været gode til at skaffe eksterne bevillinger til apparatur. Ca. 30 mill. kr. er det blevet til i min tid som ledende overlæge. I 2009 tager vi en fondsdoneret PET/CT-skanner i brug til såvel basal som klinisk forskning. Indtil nu har PET-undersøgelser kun være udført ved PET-centret på Århus Sygehus. Klinisk anvendes PET-skanning meget i onkologien. På Skejby interesserer vi os imidlertid også for hjerte og nyre specielt på det eksperimentelle plan. I år installerer vi desuden en fondsdoneret SPECT-scanner i kælderen på Klinisk Institut. Den skal alene bruges til dyreeksperimentel forskning, en mulighed som forskergrupper fra mange afdelinger benytter sig af. DNU er et kæmpe projekt, som giver os unikke muligheder for at optimere undervisning, forskning, diagnostik og behandling. Jeg savner imidlertid visioner. Det er i høj grad bestemt ud fra nuværende forhold. Nuklearmedicinsk Afdeling er planlagt i relation til sidste etape af byggeriet, nemlig neurohuset og onkologihuset. Hvornår mon de bliver en realitet, og hvad gør vi i den mellemliggende periode? Det er mit håb, at der i fremtiden vil blive et tættere samarbejde ikke kun inden for det billeddiagnostiske område, men også med de kliniske afdelinger og mellem disse. Sygdomme er ofte mere universelle, end vi har lært, og de respekterer sjældent organgrænser. Det er et fælles anliggende at undersøge og behandle patienter, så vi må komme hinanden i møde. Specialet i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin blev oprettet i 1982 Nuklearmedicinsk Afdeling på Århus Sygehus blev løsrevet fra Medicinsk Fysik i 1984 Afdelingen på Skejby åbnede i 1992 som en satellit til afdelingen på daværende Århus kommunehospital Den samlede afdeling beskæftiger ca. 50 personer Der udføres ca nuklearmedicinske undersøgelser årligt. Hertil kommer enkelte andre undersøgelser. Der foretages undersøgelser med sporstoffer, som injiceres intravenøst. De er mærket med en radioaktiv isotop, så man udefra kan se, hvor de søger hen. Fordeling af sporstoffet afbildes med en SPECT- eller PETscanner, afhængig af om der arbejdes med isotoper, som primært udsender gammastråling eller positronstråling. De sidstnævnte har meget kort levetid, hvorfor PETscannere bedst placeres i relation til en cyklotron, som producerer isotoperne. Nuklearmedicinsk Afdeling på Skejby har en omfattende videnskabelig produktion primært indenfor hjerte- og kredsløb, vand- og saltbalance samt nyrefysiologi Figur 2 Koronararteriografi (KAG) viser en forsnævring ( stenose ) i en kranspulsåre. Den nuklearmedicinske undersøgelse (MPI) til højre viser den funktionelle betydning af stenosen, nemlig reduceret blodforsyning i en del af hjertet (det blå område). Figur 3 Til højre ses et snit af et grisehjerte. Til venstre ses det samme snit med høj optagelse af et stof som markerer celler, som er programmet til at dø. Figur 4 CT KAG CT + PET MPI PET CT-skanning til venstre er normal. PET-skanning til højre viser metastaser. Kombinationen nederst viser, at metastaserne er beliggende i knoglerne.

3 siden sidst Kristian Emmertsen 60 år 3. Lægesekretærerne nedlagde arbejdet 5. Per Askholm på rundtur 7. Sygeplejens dag 8. Villy Søvndal på besøg 9. Statusmarked på Afdeling I Overlæge Kristian Emmertsen fra Hjertemedicinsk Afdeling B rundede de 60 år 13. februar. Kristian Emmertsen er tidligere ledende overlæge i afdelingen og har også blandt andet været formand for Danske Cardiologisk Selskab. Med stigende fravalg af tillidshverv og administrative opgaver er der igen blevet tid til forskning og flere yngre kræfter har de senere år kunnet nyde ham som videnskabelig sparringspartner og igennem hans evner lære til at skille væsentligt fra uvæsentligt uden unødvendig forsinkelse. Kristian Emmertsen er en førende kapacitet indenfor den invasive børnekardiologi. 2. Axel Forman holdt tiltrædelsesforelæsning som professor Axel Forman fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y holdt fredag 20. marts tiltrædelsesforelæsning som professor i operativ gynækologi ved Aarhus Universitet. Forelæsningens titel var: Det gyldne snit. Alle lægesekretærer mødtes fredag den 20. marts klokken 10 i forhallen og senere i auditorium B for at markere deres utilfredshed med nogle udtalelser fra hospitalsdirektør Per Askholm Madsen i Århus Stiftstidende. 4. Indvielse af MOMA Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) blev indviet 11. marts med åbningstaler i auditoriet og rundvisning i de nye lokaler i den gamle Stiften-bygning. Her tog MOMAs medarbejdere imod og stod klar i laboratorierne til at fortælle om netop deres arbejdsområde, og fremvise og forklare om det forskellige udstyr. Hospitalsdirektør Per Askholm Madsen tog fra 27. januar og et par dage frem en rundtur på alle afdelinger, for at se på de patienter, der aktuelt var indlagt. Med sig har han en repræsentant for den task force, hospitalsledelsen har nedsat for at se på genopretning af økonomien, og en oversygeplejerske. Ideen var at gennemgå patienterne for derigennem at få et overordnet blik på driften i huset. Er der forhold, der kunne være anderledes? Er der alternativer til måden, vi gør tingene på? Har vi flaskehalse? 6. Konference for hiv-smittede unge Næsten 50 hiv-smittede unge fra ni europæiske lande kom 13. marts til Skejby. Sammen med lige så mange læger og sygeplejersker deltog de i den første europæiske konference for unge smittede. Hiv-rådgiver Tinne Laursen og forskningssygeplejerske Lotte Ø. Rodkjær fra Afdeling I har været med til at arrangere konferencen sammen med de unge hiv-smittede fra UNGEGRUPPEN. På billede se de med konferencier Peter Mygind, Steffan Scjødt og Jørgen Juncher fra UNGEGRUPPEN for hiv-smittede mellem 15 og 25 år. Vanen tro var årets udgave af Sygeplejens Dag et tilløbsstykke. I et fyldt Auditorium A kunne deltagerne høre forskellige bud på temaet Arbejdsglæden har mange ansigter. Oplægget til temaet lød: Arbejdsglæden har mange ansigter. Noget giver glæde for få, noget giver glæde langt væk, og noget giver glæde hver dag. Om noget giver glæde afhænger af den, der oplever det. Al arbejdsglæde har betydning for patienten og for dig, der oplever den. Mulighederne for arbejdsglæde er mange indenfor sygeplejen. På billedet giver afdelingssygeplejerske Birthe Roelsgaard sit bud på arbejdsglæden ud fra hendes erfaringer som udsendt for Læger uden Grænser til verdens brændpunkter. SFs formand Villy Søvndal gæstede 9. marts Skejby sammen med Jonas Dahl. De hørte blandt andet om Det Nye Universitetshospital og om det præhospitale beredskab, og drøftede rekrutteringssituationen med repræsentanter fra regionen. Der blev også tid til en rundvisning på Hjertemedcinsk Afdeling B, hvor ledende overlæge Claus Brøckner og professor Torsten Toftegaard viste rundt. Villy Søvndal så blandt andet B1 og telemedicinrummet samt Hjertemedicinsk Ambulatorium. På billedet er han på Kardiologisk Ambulatorium, hvor Torsten Toftegaard fortæller om den behandling, en netop modtaget blodproppatient får. Afdeling I holdt statusarrangement 27. februar På statusmarked udviste personalet i de forskellige afsnit stor kreativitet og engagement i præsentationen af deres afsnit, og der var rift om gulvpladsen. Der blev lavet FATE undersøgelser og vanskelige intubationsøvelser, skålet i tigermælk og champagne på sutteflaske, der var pilekast og drinks med valgfri hæmaturigrad, Hans Kirkegaard demonstrerede sine DAD-tastefærdigheder, LMU delte pjecer ud, og selv Elvis og dukken fra færdighedslaboratoriet havde fundet vej. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

4 Nye tider kræver nye arbejdsgange Farvel til sengepatruljen Goddag til sengeportører Der var engang. Sådan begynder mange eventyr. Fælles for dem er, at vi alle godt ved, der er historier fra en svunden tid. Samfundet udvikler sig, vi finder nye måder at gøre tingene på. Man kan nu også sige: Der var engang en sengepatrulje, der arbejdede til kl hver aften men det var dyrt. Pr. 1.marts 2009 erstattes sengepatruljen med sengeportører og flyttes et par timer, da det var den mest hensigtsmæssige måde at rationalisere den på. En besparelse Skejby derfor ikke skal finde andet sted. Fremover er sengevaskene i nord og syd bemandet således: Hverdage fra kl til kl Weekender fra l MidtVask Service vil løbende gennem dagen rede lette senge op, som normalt har stået på stuer eller gange og ventet på blive redt om aftenen. Mellem kl hverdage og weekender, er der kun én sengeportør på vagt, der tager sig af de akutte senge. Det er derfor vigtigt, at afdelingerne hjælper MidtVask Service med at få så meget flyttet og rengjort som muligt inden kl Hvis afdelingen har aftalt faste tidspunkter for opredning af lette senge, er det ikke nødvendigt at ringe til sengeportøren. Sengevaskerne kommer af sig selv indenfor det aftalte tidsinterval. Sengevasken tager sig af at fjerne snavsede senge, rengøre og oprede senge, samt levere senge med standard udstyr. Løse galger og madrasser er henhørende under afdelingsportørerne. Dyner og puder kan dog leveres som linned, efter forudgående aftaler. Med fælles hjælp vil denne omlægning af arbejdsgangene kunne gennemføres uden væsentlige service forringelser for afdelingerne. Skulle der mod forventning opstå problemer, er MidtVask Service behjælpelig med at finde en løsning på tlf Lone Gabel, controller, Århus Universitetshospital, Skejby Jane Speedtsberg, daglig leder, MidtVask Tusind tak til 1000 ansatte! Undervisningen i Hjerte-Lunge-Redning på niveau 1 og 2 er i fuld gang. I løbet at det sidste år har omkring 1000 ansatte på hospitalet deltaget i kurset i Hjerte- Lunge-Redning på enten niveau 1 eller på niveau 2. Projektsygeplejerskerne Signe Kähler og Anne Mette Kristiansen, som varetager undervisningen, oplever en stor opbakning og et stort engagement fra de deltagende afdelinger, hvilket de er meget glade for. Flere kursister har efter kurset tilkendegivet, at de føler sig mere sikre i håndteringen af et hjertestop, og visse afdelinger har meldt tilbage, at de har stået med hjertestop i afdelingen og tydeligt har kunnet mærke, at de har haft stort udbytte af undervisningen, siger Signe og Anne Mette. Det er muligt for alle afdelinger at melde deres personale til kurserne via HLR-bookingkalenderen i Outlook. Der resterer desværre stadig en stor gruppe ansatte, som endnu ikke har deltaget i de obligatoriske kurser, men der heldigvis endnu mange pladser på de udbudte kurser. Undervisningsmaterialet for begge kurser findes på intranettet, så alle har mulighed for at gennemse dette, såfremt de ønsker det. E-læringskurset i basal genoplivning er dog fortsat en forudsætning for deltagelse i tilstedeværelseskurserne på niveau 1 og 2. Foto Tonny Foghmar Tekst Anne Mette Kristiansen og Signe Kähler, projektsygeplejersker i HLR-undervisning Foto John Kristensen

5 inde bag døren Kirkesalen Tænk hvis der var 560 kr. på vej til dig Fra GF Hospital og Sundhed deler årets overskud med bilkunderne. I marts måned får de fleste af vores kunder med bilforsikring penge tilbage, i alt 1,9 mio. kr. Vil du også have en billigere bilforsikring med overskudsdeling, så kontakt os. * 3734,-** * Prisen varierer efter bil, bopæl, antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. For 2008 får nybilister dog ikke overskudsdeling. Beregn din pris på gf-hospitalogsundhed.dk. Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Pris: 275 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg Tlf. privat jytte.halborg@stab.rm.dk Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Onsdag kl (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse Annoncer GF Hospital og Sundhed Vestre Strandallé Risskov Tlf I kirkesalen bliver man slået af fredfyldtheden fra det øjeblik, man åbner døren. Her er der fred og ro og rum og tid til refleksion. Sådan skal det også være, siger hospitalspræst Steen Bonde. Kirkesalen er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for at være alene med det, der fylder. Her kan man få ro til tankerne. Man må gerne lukke døren, hvis man ønsker at være alene, men kommer der andre, er der altid plads til alle uanset religiøs overbevisning. Kirkesalen er et æstetisk rum, fortæller Steen Bonde. Det er støvsuget for alt, hvad der har med hospital at gøre. På den måde bliver det et rum i hospitalet, der er noget helt andet, men som man kan opsøge uden at skulle forlade hospitalet. Det er også et magtesløshedens rum. Overalt på hospitalet gør man, hvad man kan for at redde og behandle patienterne. Men her er der ingen, der vil noget med en eller skal noget med en. Det er et kravfrit rum, hvor man kan få lov til bare at være. I dag ligger kirkesalen placeret lidt afsides og kan derfor være svær at finde. De færreste kender rummets muligheder. Præsterne drømmer derfor om et centralt placeret rum på hospitalet. Det skal ikke bare være et kirkerum, men et spirituelt mellemrum, hvor der er fred, andægtighed og tid til refleksion. Rummet skal være en mulighed for et afbræk fra hospitalslivet. Kirkesalen bliver for tiden kun brugt til gudstjenester ved højtider. Resten af tiden står rummet klar til de, der har brug for det. Somme tider bliver det brugt til at tage afsked med en afdød. Steen Bonde bruger det også til samtaler og ritualer med mennesker. Her kan man for eksempel tænde et lys for sine bekymringer eller udføre andre ritualer, der kan udtrykke den sorg, glæde, angst, forvetning osv., som man kommer med. Præsternes funktion på hospitalet er mere samtale end gudstjeneste. På den ene side er præsternes funktion parallel til resten af personalets, nemlig at hjælpe patienterne til at leve det liv, de har, bedst muligt. På den anden side er præsternes funktion også at være der, hvor magtesløsheden melder sig og håbløsheden flytter ind. Der kan være noget sundt og skabende ved at blive løst fra at have magt og løst fra at skulle håbe. Og præsterne tager sig god tid til at lytte. Det forsøger Steen Bonde at signalere f.eks. ved at praktisere langsomhedens teologi, når han går ned ad gangene bortset lige fra, når han er på løbehjul! Kirkesalen er åben i hverdagene Den ligger nederst i fingeren ved loftskilt 11. Alle patienter, pårørende og personale er velkomne, hvis der ikke foregår noget. Gudstjenester i påsken: Tirsdag den 7. april kl : Op til påske v/ hospitalspræst Steen Bonde Søndag den 12. april kl : Påskegudstjeneste v/ hospitalspræst Helle Rørbæk Hørby Tak for sidst Sparekassen donerede kroner til forskningsmatinéen 1. marts De besøgende afgjorde desuden, at Vibeke Hjortdal skulle modtage yderligere kroner til forskning i hjertekirurgi hos børn. Tillykke med det. Vi er sikre på, at pengene vil gøre gavn for de hjertesyge børn. Kig ind til os, hvis du har brug for professionel rådengivning. Husk at det er gratis at skifte til Sparekassen. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar Skejby Sygehus afdeling. Brendstrupgårdsvej Århus N , lokalnr. 6090

6 Udstilling i april KUNSTFORENINGEN Sky by Art Elonn Agerup Udstilling i maj Svend Kindt-Larsen (maleri) Lone-Lotte Janns (keramik) InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på sksinf@rm.dk