TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 10. februar 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Louis Hjelmsø, Vibeke Rasmussen Anders Krantz

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Orientering om borgersag - LUKKET SAG Tilkendelse af førtidspension 4. kvartal - LUKKET SAG Meddelelser Forslag til kompetencedelegationsregler Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspensioner Orientering om ventetid hos Klinisk Funktion Orientering om revideret kommunekvote for Orientering om Beskæftigelsesreformens formål og indhold Eventuelt...21 Bilagsoversigt

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/55 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Anders Krantz BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Dagsorden godkendt. 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/55 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Anders Krantz 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om borgersag - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/1963 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: Afbud: Anders Krantz 4

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Tilkendelse af førtidspension 4. kvartal - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/32653 Sagsansvarlig: AHU.SF Fraværende: Afbud: Anders Krantz 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/55 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Anders Krantz RESUMÉ Orientering, information m.m. til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER A. Almindelig orientering B. Referat fra Styregruppemøde den C. Referat fra styregruppemøde d D. Referat af møde den 1. december 2014 med Jobcenter Tårnby, Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering E. Referat af 5. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse, og beskæftigelse den 1. december 2014 F. Orienteringsbrev til kommunerne om jobafklaringsforløb G. Orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtteloven: ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, ændrede fradragsregler m.v. H. Orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtteloven I. Orienteringsbrev om fremsættelse og behandling af lovforslaget der midlertidigt genindfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v. J. Orientering om vedtagelse af lovforslag, som udmønter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen K. Orientering om vedtagelse af lovforslag L 59 som udmønter dele af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen L. Orientering om udstedelse af bekendtgørelser, ændring af bekendtgørelser mv. som følge af udmøntningen af reform for beskæftigelsesindsatsen M. Orientering om en række bekendtgørelser, som følge af vedtagelse af lovgivning om reform af beskæftigelsesindsatsen N. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge O. Alle bekendtgørelser samlet, som følge af vedtagelse af lovgivningen om reform af beskæftigelsesindsatsen P. Supplerende orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende Q. Supplerende orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende R. Sundhedsordning i PensionDanmark S. Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 1 T. Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 2 U. Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 3 V. Resultater fra foreløbig kvantitativ analyse af "Brobygning W. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje for perioden 1. januar 2015 til 31. marts

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d X. Endelig ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i 2015 Y. Endelig fastsættelse af driftslofter for 2015 over refusion af driftsudgofter ved aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, udd.hjælp, sygedagpenge og leedighedsydelse samt revalidenter Z. Det forventede samtaleantal i forbindelse med det nye fælles og intensiverede kontaktforløb AA.Ædringsbekendtgørelse som følge af digital selvbetjening på barseldagpengeområdet.pdf BB.Invitation til opstartskonference om beskæftigelsesreformen INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Referat fra Styregruppemøde den /15 2 Åben Referat fra styregruppemøde d /15 3 Åben Referat af møde den 1. december 2014 med Jobcenter Tårnby, 250/15 Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering 4 Åben Referat af 5. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse, 14386/15 og beskæftigelse den 1. december Åben Orienteringsbrev til kommunerne om jobafklaringsforløb 215/15 6 Åben Orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik og 447/15 boligstøtteloven: ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, ændrede fradragsregler m.v. 7 Åben Orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik og 12398/15 boligstøtteloven 8 Åben Orienteringsbrev om fremsættelse og behandling af lovforslaget 12381/15 der midlertidigt geninfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v. 9 Åben Orientering om vedtagelse af lovforslag, som udmønter forlig om 452/15 reform af beskæftigelsesindsatsen 10 Åben Orientering om vedtagelse af lovforslag L 59 som udmønter dele af 445/15 forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen 11 Åben orientering om udstedelse af bekendtgørelser, ændring af 3790/15 bekendtgørelser mv. som følge af udmøntningen af reform for beskæftigelsesindtsatsen 12 Åben Orientering om en række bekendtgørelser, som føge af vedtagelse 459/15 af lovgivning om reform af beskæftigelsesindsatsen 13 Åben Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ret til 220/15 barseldagpenge.pdf 14 Åben Alle bekendtgørelser samlet, som følge af vedtagelse af 460/15 lovgivningen om reform af beskæftogelsesindsatsen 15 Åben Supplerende orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv 12385/15 socialpolitik om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende 16 Åben Supplerende orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende 1844/15 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Åben Sundhedsordning i PensionDanmark 490/15 18 Åben Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 3 350/15 19 Åben Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 2 347/15 20 Åben Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 1 344/15 21 Åben Resultater fra foreløbig kvantitativ analyse af 'Brobygning 226/15 22 Åben Positivlisten for den regionale uddannelsespulje for perioden /15 januar 2015 til 31. marts Åben Endelig ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i 2015.pdf 424/15 24 Åben Endelig fastsættelse af driftslofter for 2015 over refusion af 442/15 driftsudgofter ved aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, udd.hjælp, sygedagpenge og leedighedsydelse samt revalidenter 25 Åben Det forventede samtaleantal i forbindelse med det nye fælles og 485/15 intensiverede kontaktforløb 26 Åben Ædringsbekendtgørelse som følge af digital selvbetjening på 221/15 barseldagpengeområdet.pdf 27 Åben Invitation til opstartskonference om beskæftigelsesreformen 22623/15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. Forvaltningen orienterede om at samarbejdet med Falck ophører samt om strukturændringen i Jobcentret. Herudover blev der orienteret om 10 pensionistboliger (udfaset som pensionistboliger i lovgivningen i 1988) er anvist til flygtninge. Dette er sket ud fra en samlet vurdering af behovet for at anvise boliger herunder også økonomiske forhold. DF kan ikke tilslutte sig at 10 boliger anvendes til permanente boliger til flygtninge. 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Forslag til kompetencedelegationsregler Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: 14/1179 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Anders Krantz RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til kompetencedelegationsregler for perioden til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kompetencedelegationsplanen er opdelt i et generelt og et konkret afsnit. Planen dækker hele forvaltningens område og dermed både Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets områder. Udvalget træffer beslutning for den del af delegationsplanen der henhører Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. Det konkrete afsnit vedrører afgørelser i personsager. Der er i dette afsnit bl.a. foretaget nogle ændringer på baggrund af lovændringer samt justeringer af takster og lignende. Det generelle afsnit indeholder blandt andet regler for frister, behandling af klagesager, aktindsigt mv. Teksten der er skrevet med rød farve er ændringer / tilføjelser i forhold til kompetencedelegationsreglerne gældende indtil , mens den grønne tekst er ændringer der foreslås slettes. LOVGRUNDLAG Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget dækker følgende lovgivninger: Lov om aktiv socialpolitik Lov om aktiv beskæftigelsespolitik Lov om sygedagpenge Lov om orlov Integrationslov Sociale Partnerskaber Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats Lov om fleksydelse Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget at 1. kompetencedelegationsreglerne godkendes på udvalgets områder. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Udkast til kompetencedelegationsplan /14 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Førtidspensioner 2013 Åben sag Sagsnr.: 14/26093 Sagsansvarlig: FLA.SF Fraværende: Afbud: Anders Krantz RESUMÉ Ankestyrelsen har udgivet Førtidspension. Årsstatistik 2013 som fremlægges til orientering. Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Manu Sareen har i skrivelse til kommunerne af 11. september 2014 slået fast, at kommunerne skal være Opmærksomme på, at der fortsat skal tilkendes førtidspension herunder til unge hvis det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Der redegøres for forvaltningens afgørelser i 2013 og 2014 relation til ministerens henvendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Førtidspension. Årsstatistik 2013 Ankestyrelsen udgiver hvert år en årsrapport med statistik, der beskriver tendenser og aspekter af det pågældende års tilkendelser af førtidspension. Årsstatistik 2013 er udkommet i juni 2014 og fremlægges nu til orientering. Årsrapporten er inddelt i 4 kapitler. Af forordet fremgår følgende: Kapitel 1 beskriver udviklingen i afgørelser om førtidspension i perioden Det uddybes blandt andet, hvordan afgørelserne har udviklet sig på henholdsvis tilkendelser og afslag. Kapitel 2 beskriver de ny førtidspensionister i kommunerne i 2013 efter lov om social pension (2003-ordningen og 2013-ordningen). Kapitel 3 er et temakapitel med fokus på de nye regler for førtidspension. Kapitel 4 beskriver tilkendelse af dansk førtidspension til personer, der bor i udlandet. I årene , som rapporten omhandler, er antallet af tilkendte førtidspensioner faldet på landsplan. Hvis der imidlertid ses på udviklingen over bare et par år længere tilbage i tiden, vil det fremgå, at der med udgangspunkt i 2007 med index 100 ikke kan siges at være tale om en faldende tendens i årene op til 2012 / 2013 jfr. figur 1. For Tårnby Kommunes vedkommende ses, at der også har været tale om en stigning i perioden, men dog langt mere behersket, end på landsplan. Videre ses tilkendelsesmønstret at have ligget en del mere stabilt end på landsplan. 11

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Den meget dramatiske stigning i Tårnby Kommune i 2012 samt et tilsvarende fald i antal tilkendelser i 2013 skal ses i lyset af førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr Figur 1 - Udvikling af tilkendelser = index 100 Med reformen blev betingelserne for at tilkende førtidspension skærpet. For eksempel kan personer under 40 år som udgangspunkt ikke få tilkendt førtidspension, ligesom der som hovedregel skal gennemføres et såkaldt ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension. I 2012 betød disse ændringer, at en hel del borgere søgte førtidspension inden , for at få ansøgningen behandlet efter de regler, der var gældende inden reformen trådte i kraft. På landsplan har dette ikke medført væsentligt flere tilkendelser, men i Tårnby ses en tydelig ændring, som opfattes som et udtryk for, at der er opstået en ophobning af sager, hvor borgerne rent faktisk har været berettiget til førtidspension, men hvor disse ikke har været forelagt Pensions- og Hjælpemiddelnævnet tidligere. Samlet set har udviklingen i perioden i Tårnby Kommune således fulgt udviklingen på landsplan. Ved en anderledes tolkning af Figur 1 kunne det umiddelbart tyde på, at den noget svagere udvikling i Tårnby frem til 2012 skyldes, at man simpelt hen har undladt at tilkende og at man så at sige indhenter det forsømte i Hvis der imidlertid ses på selve antallet af tilkendelser kan det ses, at Tårnby fra 2012 og frem rammer landsgennemsnittet og det kan derfor ikke udledes, at der har været tale om en ophobning af ikke-tilkendte berettigede førtidspensioner figur 2. Figur 2 Antal tilkendelser pr indbyggere 12

14 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d På trods af, at førtidspensionsreformen fra 2013 har været omtalt som en omfattende reform, har der reelt bare været tale om en række præciseringer af allerede gældende retningslinjer og love. Dette gør sig særligt gældende omkring etablering af Rehabiliteringsteams, der i praksis blot formaliserer et arbejde om og med de berørte borgere, der burde have været udført også før reformen. Det er forvaltningens opfattelse, at der i perioden har været administreret noget løsere på landsplan, end i Tårnby og at der af tendenserne fra 2012 og 2013 kan argumenteres for, at man i Tårnby allerede før reformen har været opmærksomme på, at forsøge alle muligheder for at hjælpe de berørte borgere tilbage på arbejdsmarkedet, før der blev skredet til førtidspensionering. Det at antal tilkendelser i Tårnby nu ligger så tæt på gennemsnittet på landsplan kan således skyldes, at en række kommuner, der tidligere administrerede noget mere lempeligt på område, efter reformen har tilrettet sin praksis til at svare til intentionerne omkring førtidspension både før og efter reformen. Henvendelse fra ministeren Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Manu Sareen har i skrivelse til kommunerne af 11. september 2014 slået fast, at kommunerne skal være Opmærksomme på, at der fortsat skal tilkendes førtidspension herunder til unge hvis det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Ministerens henvendelse skal ses i lyset af, at reformens ordlyd om, at man som udgangspunkt ikke kan få tilkendt pension, hvis man er under 40 år er blevet administreret mere nidkært i nogle kommuner end tiltænkt, hvilket har foranlediget en række handicaporganisationer til at kontakte ministeren. Som beskrevet ovenfor, er der grundlæggende ikke forskel på kriterierne for at få tilkendt førtidspension før eller efter reformen og i Tårnby er der administreret i henhold hertil. Hvis der for Tårnbys vedkommende ses på udviklingen i antal tilkendte førtidspensioner til yngre borgere (f.eks årige) figur 3. i perioden fremgår det, at denne stort set følger udviklingen for alle aldersgrupper og der er således ikke belæg for at konkludere, at der i Tårnby har været ændringer i tilkendelserne for de yngre borgere. 13

15 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Tårnby Kommune lever således fortsat op til lovens intentioner og har ikke behov for at foretage ændringer i anledning af ministerens skrivelse. Figur 3 Antal tilkendte til årige INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalget, at redegørelse tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Vejledning - dokumentationskrav - førtidspension.pdf /14 2 Åben Brev til kommunalbestyrelsen.pdf /14 3 Åben Førtidspensionsstatistik 2013.pdf /14 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. 14

16 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om ventetid hos Klinisk Funktion Åben sag Sagsnr.: 13/24796 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: Afbud: Anders Krantz RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget samt Kommunalbestyrelsen har henholdsvis den 4. og 25. november 2014 godkendt brev til Beskæftigelsesministeriet vedrørende uacceptabel ventetid på speciallægeundersøgelser og udredning hos Klinisk Funktion i Region Hovedstaden. Jobcentret har løbende fulgt op på ventetidsproblematikken i forhold til Klinisk Funktion, som oplyser, at ventetiden er væsentligt forbedret. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Klinisk Funktion i Region Hovedstaden oplyste ultimo august 2014, at den aktuelle ventetid på speciallægeundersøgelser var 12 uger fra henvisningsdatoen fra Kommunen. Tårnby Kommune har på den baggrund været udfordret i forhold til at overholde intentionerne i gældende lovgivning, hvilket også har resulteret i forlængede sags- og sygdomsforløb hos de borgere, der har ventet på konsultation hos Klinisk Funktion. Rehabiliteringsteamet har på grund af de manglende speciallægeerklæringer og attester fra Klinisk Funktion ikke kunne udarbejde indstilling vedrørende borgernes videre forløb herunder iværksættelse af ressourceforløb eller fleksjob. Erklæringerne og attesterne udarbejdes efter konsultation med borger. I forbindelse med en strukturændring hos Socialmedicinsk Enhed er det oplyst at ventetiden er nedbragt væsentligt fra 12 uger til 7-10 dage fra henvisningstidspunktet. Af samarbejdsaftalen fremgår det, at Regionen, Klinisk Funktion, skal levere lægeattesten senest 15 dage efter konsultationen med borger og senest 30 dage efter, at anmodningen er modtaget fra Kommunen. I de sager, hvor der er anmodet om en speciallægeundersøgelse- og erklæring oplyser Klinisk Funktion, at tidsfristen overholdes. LOVGRUNDLAG Bek. Nr. 815 af : 7 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 8, stk. 2 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 10 og 12 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 16 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 25 c, stk. 2 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at 15

17 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d orienteringen om ventetiden hos Klinisk Funktion tages til efterretning. /kam BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Orientering taget til efterretning. 16

18 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om revideret kommunekvote for 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/38995 Sagsansvarlig: clw.am Fraværende: Afbud: Anders Krantz RESUMÉ Kommunernes Landsforening, KL, har som følge af en opskrivning af det forventede antal tildelte asylsager, udmeldt en ny foreløbig kvotefordeling til landets kommuner. Samtidig har KL og Regeringen indgået en forståelsesaftale, som lægger op til en at kommunerne frivilligt kan bede om flere flygtninge end oprindeligt udmeldt. Aftalen lægger endvidere op til, at de kommuner som ønsker at modtage flere flygtninge får del i en ekstra pulje til området på i alt 325 millioner kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har overfor Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalget den 2. december 2014 og overfor Økonomiudvalget den 17. december 2014, fremlagt en opdatering af den forventede kommunekvote for modtagne flygtninge i Kvoten, som blev udmeldt ultimo september 2014, var på 38 flygtninge. Forvaltningen redegjorde samtidig for de økonomiske konsekvenser af det forhøjede kvotetal for Den 4. december 2014 udmeldte Udlændingestyrelsen, at den hidtidige kvoteudmelding kunne forventes at stige, da grundlaget for kvotefordelingen blev ændret fra forventeligt tildelte asylsager til det tredobbelte Den 8. januar indgik KL og Regeringen en forståelsesaftale, som lægger op til en forøgelse af den økonomiske kompensation til kommunerne. Aftalen lægger op blandt andet op til, at den enkelte kommune selv kan melde ind til Styrelsen, om den ønsker at modtage flere flygtninge end den udmeldte kvote. Ifølge aftalen skal der afsættes i alt 325 mill. kr., som især skal tildeles de kommuner, som frivilligt ønsker at modtage flere flygtninge. Heraf er de 125 mill. kr. øremærket investeringer i skabelsen af indkvarteringsmuligheder. Senest den 26. januar 2015 har KL offentliggjort en aftale, som er indgået med Regeringen vedr. processen for fastsættelsen af de endelige kommunekvoter. Blandt andet skal de kommuner, som ønsker at modtage flere flygtninge end det oprindeligt udmeldte antal, indmelde dette senest den 1. marts Den endelige kvotefordeling forventes udmeldt den 1. april Kommunernes Landsforening har den 27. januar udmeldt opdaterede og foreløbige kvoter. Heraf fremgår, at Tårnby Kommune kan forvente at skulle modtage i alt 99 flygtninge i En opskrivning med 61 personer eller med ca. 258 %. 17

19 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Grundet den sene udmelding af de forhøjede kommunekvoter vil Forvaltningen først i marts måned kunne komme med en redegørelse for de samlede økonomiske konsekvenser af de kraftigt stigende kvoter. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Beskæftigelsesudvalget, at 1. orienteringen om ændrede kommunekvoter på flygtningeområdet tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forståelsesaftale mellem regeringen og KL om integrationsområdet 17246/15 2 Åben Foreløbige kommunekvoter for /15 3 Åben Brev af 4. december 2014 om justering af landstal /14 4 Åben Fordeling af flygtninge 17408/15 5 Åben Finansiering af integrationsområdet 17495/15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Orientering taget til efterretning. 18

20 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om Beskæftigelsesreformens formål og indhold Åben sag Sagsnr.: 14/36189 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: Afbud: Anders Krantz RESUMÉ Folketinget har den 18. december 2014 vedtaget lovgivningen om reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformen er delvist trådt i kraft pr. 1. januar UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte borger til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. En tidlig indsats skal understøtte, at ledige får den nødvendige støtte til hurtigst muligt at komme i job. Derudover er der i reformen fokus på matchning af de ledige og skabelse af relevante jobåbninger hos virksomhederne. I reformen indgår også et mål om at skabe en bedre kontakt mellem jobcentre og virksomheder på tværs af kommunegrænser og brancher, så beskæftigelsessystemet altid kan tilbyde virksomheder den bedst mulige kandidat uanset hvilken kommune og hvilket jobcenter der rettes henvendelse til. Derfor stilles der nye krav til kommunerne om at samarbejde og koordinere på tværs af kommunegrænser. Der henvises til vedhæftede notat, som i detaljer beskriver reformens formål og indhold, herunder ændringer i samtalestrukturen i Jobcentret pr. 1. juli LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr af 23. december 2014 Lovforslag 58 a: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (vedtaget ) Lovforslag 58 b: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik(vedtaget ) INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at /Kam 1. orienteringen om Beskæftigelsesreformen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat om Beskæftigelsesreformens formål og indhold 8660/15 2 Åben Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner /14 19

21 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Orientering taget til efterretning. 20

22 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/55 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Anders Krantz BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Formanden orienterede om nedlæggelse af LBR og overvejelserne om fortsat at afholde møder med virksomheder og organisationerne. 21

23 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 5. Meddelelser 1. Referat fra Styregruppemøde den (1820/15) 2. Referat fra styregruppemøde d (212/15) 3. Referat af møde den 1. december 2014 med Jobcenter Tårnby, Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering (250/15) 4. Referat af 5. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse, og beskæftigelse den 1. december 2014 (14386/15) 5. Orienteringsbrev til kommunerne om jobafklaringsforløb (215/15) 6. Orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtteloven: ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, ændrede fradragsregler m.v. (447/15) 7. Orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtteloven (12398/15) 8. Orienteringsbrev om fremsættelse og behandling af lovforslaget der midlertidigt geninfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v. (12381/15) 9. Orientering om vedtagelse af lovforslag, som udmønter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen (452/15) 10. Orientering om vedtagelse af lovforslag L 59 som udmønter dele af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen (445/15) 11. orientering om udstedelse af bekendtgørelser, ændring af bekendtgørelser mv. som følge af udmøntningen af reform for beskæftigelsesindtsatsen (3790/15) 12. Orientering om en række bekendtgørelser, som føge af vedtagelse af lovgivning om reform af beskæftigelsesindsatsen (459/15) 13. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ret til barseldagpenge.pdf (220/15) 14. Alle bekendtgørelser samlet, som følge af vedtagelse af lovgivningen om reform af beskæftogelsesindsatsen (460/15) 15. Supplerende orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende (12385/15) 16. Supplerende orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende (1844/15) 17. Sundhedsordning i PensionDanmark (490/15) 18. Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 3 (350/15) 19. Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 2 (347/15) 20. Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 1 (344/15) 21. Resultater fra foreløbig kvantitativ analyse af 'Brobygning (226/15) 22. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015 (504/15) 23. Endelig ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i 2015.pdf (424/15) 24. Endelig fastsættelse af driftslofter for 2015 over refusion af driftsudgofter ved aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, udd.hjælp, sygedagpenge og leedighedsydelse samt revalidenter (442/15) 25. Det forventede samtaleantal i forbindelse med det nye fælles og intensiverede kontaktforløb (485/15) 26. Ædringsbekendtgørelse som følge af digital selvbetjening på barseldagpengeområdet.pdf (221/15) 27. Invitation til opstartskonference om beskæftigelsesreformen (22623/15) 6. Forslag til kompetencedelegationsregler Arbejdsmarkeds- og 22

24 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Beskæftigelsesudvalget 1. Udkast til kompetencedelegationsplan 2015 (5928/14) 7. Førtidspensioner Vejledning - dokumentationskrav - førtidspension.pdf (217752/14) 2. Brev til kommunalbestyrelsen.pdf (217749/14) 3. Førtidspensionsstatistik 2013.pdf (150301/14) 9. Orientering om revideret kommunekvote for Forståelsesaftale mellem regeringen og KL om integrationsområdet (17246/15) 2. Foreløbige kommunekvoter for 2015 (17176/15) 3. Brev af 4. december 2014 om justering af landstal (222453/14) 4. Fordeling af flygtninge (17408/15) 5. Finansiering af integrationsområdet (17495/15) 10. Orientering om Beskæftigelsesreformens formål og indhold 1. Notat om Beskæftigelsesreformens formål og indhold (8660/15) 2. Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner (218669/14) 23

25 Bilag: 5.1. Referat fra Styregruppemøde den Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 1820/15

26 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Styregruppen DATO: EMNE: Styregruppemøde SAGSNR.: 12/12847 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: Forvaltningschef Kim Madsen, Administrerende Direktør Bo Hammer, 3F repræsentant Gert Knudsen, sagsbehandler Sara Andersen og Faglig Koordinator Bitten Hansen Gitte Espensen og Sara Claces begge Dragør Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra sidste møde. 2. Status i sygedagpengegruppen Evaluering til januar, fast track mv. 3. Gennemgang af talmateriale samt økonomi 4. Evt. Ad. 1: Referat godkendt. Dog gøres opmærksom på, at der endnu ikke er sendt brev til alle virksomheder vedrørende fast track, da der har været IT tekniske problemer hermed. Bo Hammer tager hånd om denne del. Ad. 2: Sara og Bitten informerer om, at der aktuelt er 49 aktive jobafklaringsforløb. Disse forløb bliver i sygedagpengegruppen og tæller ikke med i talmaterialet, som gennemgås ved styregruppemødet, men udgør en ekstra opgave for gruppen og selvsagt en udgift for kommunen. Det aftales, at Bo Hammer forsøger at indarbejde jobafklaringsforløbene særskilt i talmaterialet, så udviklingen kan følges. Det er vigtigt at være opmærksom på, at jobafklaringsforløbene ofte i hverdagen ender med at blive nedprioriteret grundet de tidlige tidsfrister i sygedagpengeforløbene, som kræver stort fokus og et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag. Quick Care som tidligt tilbud til de sygemeldte er klar til at få visiteret borgere og er etableret i lokalerne på Løjtegårdsvej, hvor TTI var placeret. Der er planer om evaluering af aktuelle struktur i sygedagpengegruppen i januar og med Plusressource som proceskonsulenter på evalueringen. Ad. 3: Der henvises til det medsendte talmateriale. Ad. 4: Intet til evt. 1

27 Bilag: 5.2. Referat fra styregruppemøde d Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 212/15

28 TÅRNBY KOMMUNE DAGSORDEN MØDE I: Styregruppen DATO: EMNE: Status møde SAGSNR.: 12/12847 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: Administrerende direktør Bo Hammer, Forvaltningschef Kim Madsen, Jobcenter chef Kenneth Andersen, sagsbehandler Sara Andersen, 3f repræsentant Gert Knudsen samt faglig koordinator Bitten Hansen Gitte Espensen og Sara Claces - Dragør Dagsorden: 1. Godkendelse af referat 2. Status i sygedagpengegruppen orientering om netværksmøde sygedagpenge d Orientering om personalesituationen i sygedagpengegruppen 4. Status Fast Track 5. Det tidlige tilbud TTI Kvikcare 6. Positiv opfølgningskultur v. Bo Hammer 7. Gennemgang af talmateriale samt økonomi 8. Evt. Ad 1. Referat godkendt - dog er der endnu ikke afholdt gruppemøde, hvor Bo og Kenneth deltager - dette arrangeres via Bitten snarest muligt. Spørgsmålet omkring svenskere og andre borgere bosat i udlandets ret til jobafklaringsforløb er nu afklaret via STAR. Retten er til stede, så længe borger har en arbejdsgiver. Ad 2. Der er nu kommet mere flow i gruppens langvarige sager. Flere sager har været eller afventer forelæggelse på Rehabiliteringsteamet. Endvidere er snitfladen mellem forlængelse og jobafklaringsforløb blevet mere tydelig. Det meget tidlige krav om revurdering medfører større sårbarhed ved fravær og sygdom i gruppen. Bitten orienterer om netværksmøde vedrørende Planner dvs borgers mulighed for selvbookning af samtaler. Ordningen skal være implementeret juni 2015 og starter i Jobcentret februar 2015 i forbindelse med undervisningsseminar. Ordningen anbefales implementeret gradvist og ganske begrænset i starten, da det er usikkert, hvor mange borgere, der reelt vil benytte sig af muligheden. Herudover var der på netværksmødet gruppedrøftelser - primært diskussioner om udfordringerne med snitflader mellem forlængelse og jobafklaring. Samtlige jobcentre oplever en øgning i antallet af deres forlængelser. Ad 3. I sygedagpengegruppen har to vikarer sagt op med virkning fra henholdsvis medio november 2014 og Begge er tilbudt faste stillinger og højere løn. Dette influerer selvsagt på effektiviteten i gruppen, da nye kollegaer skal oplæres i funktionen, og det er en udfordring at rekruttere kvalificerede vikarer. I forbindelse med dette punkt foreslår Kim Madsen muligheden for, at næste gang, der søges vikar, ansættes denne fast i Jobcentret, men kun med sikkerhed for placering i sygedagpengegruppen indenfor vikariatets rammer. Det er Kim Madsens vurdering, at ansættelsesflowet i hele jobcentret kan sikre, at en sådan løsning kan anvendes. Løsningen aftales nærmere med Kim Madsen, når det bliver relevant og forventes at kunne sikre rekruttering af mere kvalificerede vikarer. Herudover orienteres, om at de to Jobcentermedarbejdere, som indtil nu har været udlånt til TTI, nu hjemtages pr , idet TTI driften 1

29 TÅRNBY KOMMUNE overtages af Quick Care, som Falck har fusioneret med. Det er herefter Quick Care selv, der rekrutterer medarbejdere til projektet, hvilket er årsagen til, at de to medarbejdere hjemtages. Ad 4. Kenneth Andersen oplyser, at der nu er sendt pressemeddelelse ud om Fast Track, ligesom der er sendt brev til alle virksomheder herom, og meddelelsen er også kommet på hjemmesiden. Jobcentrets fastholdelseskonsulent og Bitten Hansen har indtil nu aflagt besøg hos 6 af de største virksomheder om Fast Track. Ordningen og dialogen er hos samtlige virksomheder modtaget positivt, omend nogle virksomheder rent organisatorisk vil have udfordringer med at praktisere ordningen, da den skal være anmeldt i 5. uge og kun gælder sygdomsforløb med risiko for varighed over 8 uger. Det positive ved besøgene har været det fælles fokus på den tidlige indsats, som alle virksomheder har stor fokus på og ønsker samarbejde omkring. I starten af 2015 evaluerer styregruppen indsatsen i forhold til Fast Track. Ad 5. Bo Hammer orienterer om, at TTI nu overtages driftsmæssigt af Quick Care. Dette fordi TTI ikke har kunnet levere specielt etablering af praktikker, hvilket er meget vigtigt i forhold til det øgede fokus på beskæftigelsesindsats med reformen. Quick Care har aftaler med ca. 50 kommuner og arbejder specielt med fokus på fysisk træning kombineret med praktikker. Quick Care vil også kunne tilbyde de nye mestringsforløb. Ad 6. Bo Hammer orienterede lidt nærmere om tankerne bag en mere individuelt baseret opfølgningskultur, hvor kvalitet og udfordringer i det faglige arbejde hos den enkelte sagsbehandler kortlægges via lister. Tanken med en sådan tilgang er, at sagsbehandlerne hver især kan følge egne resultater og udfordringer og drøfte dette med faglig koordinator i forbindelse med de individuelle sagsdrøftelser. Listerne skal ikke bruges som et kontrol redskab, men primært som et proces og kvalitets redskab. Ad 7. Der henvises til det udsendte talmateriale. Ad 8. Bo Hammer orienterede gruppen om, at der er planer om afholdelse af et socialt arrangement for sygedagpengegruppen primo 2015 formentlig kombineret med en faglig dag med fokus på kompetenceudvikling. Bitten Hansen 2

30 Bilag: 5.3. Referat af møde den 1. december 2014 med Jobcenter Tårnby, Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 250/15

31 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 8. december 2014 J.nr.: /MGR Referat af møde den 1. december 2014 med Jobcenter Tårnby vedr. aktiveringsniveau for unge på uddannelseshjælp Mødedeltagere: Jobcenter Tårnby: Kim Madsen (forvaltningschef) Camilla Hegaard (fg. jobcenterchef) Anne Kathrine Nielsen (teamleder, unge) Beskæftigelsesregionen (BRHS): Marianne Sumborg (fg. regionsdirektør) Merete Grønlund (specialkonsulent, referent) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) Birte Dreyer Kristensen (specialkonsulent) Ida Synnestvedt (fuldmægtig) Mødets dagsorden: 1. Indledning og baggrund for mødet 2. Drøftelse af kommunens strategi og indsats for unge på uddannelseshjælp og tilbud til de enkelte målgrupper af uddannelseshjælpsmodtagere 3. Kommunens planer om fremadrettede initiativer 4. Opsamling på mødets drøftelser og fremadrettede initiativer Dagsordenens punkt 1: Indledning og baggrund for mødet Jobcenter Tårnby bød velkommen til mødet. Beskæftigelsesregionen takkede for, at vi måtte besøge jobcentret og oplyste, at der i beskæftigelsesministeriets regi følges løbende op på kontanthjælpsreformens implementering på jobcenterniveau. Herunder aktiveringsniveauet for unge på uddannelseshjælp og spredningen i visitationen. Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse bedt beskæftigelsesregionen og STAR om at besøge jobcentre, der repræsenterer yderpunkterne i spredningen samt jobcentre med et relativt lavt aktiveringsniveau. Formålet med besøgene er at samle viden om baggrunden for niveauerne. Herudover har mødet til formål at høre, om jobcentrene har spørgsmål eller ønsker, som man på centralt niveau bør være opmærksom på fremadrettet, herunder om jobcentret har behov for konkret bistand i relation til indsatsen for unge på uddannelseshjælp.

32 I alt besøges 10 jobcentre, og der udarbejdes på baggrund af besøgene en samlet redegørelse til beskæftigelsesministeren om besøgene. Dagsordenens punkt 2: Drøftelse af kommunens strategi og indsats for unge på uddannelseshjælp og tilbud til de enkelte målgrupper af uddannelseshjælpsmodtagere Beskæftigelsesregionen bemærkede, at Tårnby repræsenterer et af de jobcentre, hvor aktiveringsomfanget for uddannelseshjælpsmodtagere er relativt lavt. Jobcenter Tårnby oplyste vedrørende kommunens indsats og tilbud for unge på uddannelseshjælp følgende: Jobcentret gennemførte en omstrukturering pr. 1. april 2014, hvor man etablerede to teams: Ungeteamet og Voksenteamet. Ungeteamet er yderligere delt i et team for uddannelsesparate og et team for aktivitetsparate. Det drøftes løbende i ledelsen, om man endnu har fundet den rette struktur, men da der har været meget udskiftning både på ledelsesniveau og medarbejderniveau, har strukturen endnu ikke reelt stået sin prøve. Foreløbigt er det besluttet, at der ikke ændres på strukturen, før den nye jobcenterchef er tiltrådt pr. 1. januar Jobcentrets grundtanke i indsatsen for de unge på uddannelseshjælp er at bistå dem med at træffe et uddannelsesvalg, og at man i indsatsen ikke må slippe den enkelte unge før vedkommende kan klare sig selv i uddannelsen. Derfor er strategien for aktiveringsindsatsen at tænke i kædeforløb for den unge. Jobcentrets største udfordringer i ungeindsatsen er, at den store medarbejderudskiftning har betydet, at man igennem et stykke tid reelt har måtte fokusere på brandslukning. Eksempelvis har jobcentrets udslusningsmentorer måtte bruges til almindelige driftsopgaver og har derfor ikke kunnet agere udslusningsmentorer. Som følge heraf har jobcentret ikke kunnet sætte ind som planlagt i forhold til det store frafald fra uddannelse for unge, der går fra uddannelseshjælp i uddannelse. Det er en indsats, som jobcentret ønsker at prioritere højt. Når en ung henvender sig i jobcentret, kommer vedkommende direkte ind til den første visitationssamtale. 2/6

33 De åbenlyst uddannelsesparate visiteres til virksomhedsservice med henblik på at finde en plads i virksomhedspraktik frem til uddannelsesstart. Det er politisk besluttet i Tårnby, at man benytter virksomhedspraktik, der er meningsfyldt i forhold til den enkelte. Det kan derfor tage lidt tid at finde en plads til den enkelte, hvorfor der ofte går nogle uger, før den åbenlyst uddannelsesparate starter i virksomhedspraktikken. Virksomhedsservice hjælper også de åbenlyst uddannelsesparate med at finde ordinært job i stedet for virksomhedspraktik, så den unge alternativt kan forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. De uddannelsesparate visiteres til et af følgende to forløb: 8 ugers forløb på VUC med henblik på afklaring til den rette uddannelsesretning. VUC har endvidere til opgave at bygge bro til relevant uddannelsesinstitution. UU er tilknyttet dette projekt til at vejlede om uddannelse. 9 ugers mere bredt afklaringsforløb, kaldet CUBE, hvor der endvidere er indlagt praktik, således at den unge kan prøve kræfter med forskellige fag. Begge forløb er relativt nye. VUC-forløbet startede 1. oktober 2014, og CUBE startede 24. november På begge forløb synes den store udfordring at være den unges mødestabilitet. Man er således udfordret af mange udeblivelser i forløbene. Hvis den unge ikke er afklaret til uddannelse via ovenstående forløb, bliver den unge visiteret tilbage til jobcentrets virksomhedsservice med henblik på at finde en relevant praktikplads, hvor et fag kan afprøves. Jobcentret har en række afklaringstilbud, hvor man køber enkeltpladser, til de aktivitetsparate unge, således at man kan sammensætte et meget individuelt forløb, der tilgodeser de meget forskelligartede problemstillinger, som de aktivitetsparate typisk karakteriseres af. Kommunen har endvidere et internt værkstedstilbud Plyssen, hvor man er gode til at håndtere deltagere med tunge problemstillinger. Men man har en udfordring i forhold til at få tilstrækkelig volumen i visitationen til tilbuddet. Jobcentret har endvidere en række pladser i virksomhedscentre, der er rigtigt gode til at håndtere unge med tunge problemstillinger. 3/6

34 Aktivitetsparate unge, der ikke kan deltage i nogle af disse tilbud, får tilkoblet mentor med henblik på at gøre dem klar til en aktivitet, der flytter dem tættere mod uddannelse. Det er jobcentrets vurdering, at man har tilstrækkeligt med tilbud til de aktivitetsparate unge. Udfordringen for denne målgruppe består i at få visiteret de unge til de rette tilbud og i rette tid. Alt overvejende er jobcentrets udfordring omkring aktivering af de unge, at man i en lang periode har manglet ressourcer til indsatsen på grund af stor udskiftning blandt ungeteamets medarbejdere. Nu er alle stillinger besat. Jobcentret forventer dermed, at man fremadrettet vil se en markant forbedring af aktiveringsomfanget for de unge. Dagsordenens punkt 3: Kommunens planer om fremadrettede initiativer Jobcenter Tårnby vil fremadrettet: Udvide samarbejdet med UU, eksempelvis med henblik på at inddrage UU i visitationsarbejdet. Optimere processen i forhold til aktivering i virksomhedspraktik af de åbenlyst uddannelsesparate, således at de starter i en praktik umiddelbart efter visitationen i tråd med kontanthjælpsreformens intention om, at de åbenlyst uddannelsesparate skal arbejde for deres ydelse frem til uddannelsesstart, hvis de ikke kan blive selvforsørgende i perioden. Øge aktiveringsomfanget for de unge på uddannelseshjælp i takt med at jobcentret får oplært de nye medarbejdere og effektiviseret visitationsprocedurerne. Således er det jobcentrets mål, at: Aktiveringsomfanget for de åbenlyst uddannelsesparate er på 80 % pr. august Aktiveringsomfanget for de uddannelsesparate unge fastholdes omkring 75 %. Aktiveringsomfanget for de aktivitetsparate unge er på 45 % pr. april og på 60 % pr. august For de aktivitetsparate skal aktiveringsomfanget primært øges via forbedret visitationspraksis til de relevante tilbud. 4/6

35 Arbejde målrettet med progression, således at man i højere grad end nu får flyttet unge aktivitetsparate til uddannelsesparate. Arbejde målrettet med effektredskaber, således at jobcentret i tættere grad kan følge hvilke tilbud, der har effekt for de enkelte målgrupper. Benytte udslusningsmentorer til at følge de unge ind i uddannelse, og dermed mindske frafaldet fra uddannelser. Styrke ledelsestilsynet i forhold til at sikre, at der er en langsigtet plan for den enkelte borger, da dette er fundamentet for, at der bliver sammenhæng i indsatsen for den enkelte borger. Jobcenter Tårnby havde følgende ønsker til centralt niveau: Det vil være en fordel for jobcentrets virksomhedsindsats og planlægning af uddannelsesbehovet i forhold til de ledige, hvis der fra regionalt hold koordineres i forhold til de store bygge- og anlægsprojekter. Det er svært for mindre jobcentret at have ressourcer til at drøfte rekrutteringsbehov med entreprenørvirksomhederne i de store byggeprojekter. Det er en logistiks udfordring for jobcentret, at Planner ikke er fuldt integreret med jobcentrets kalendersystem. Integrationen er indtil videre kun envejs fra Planner til jobcentres kalender. Men kan ikke integrere den anden vej. Dagsordenens punkt 4: Opsamling på mødets drøftelser og fremadrettede initiativer Jobcentrets alt overvejende udfordring i forhold til sikring af aktiveringsomfanget for de unge på uddannelseshjælp har været mangel på medarbejderressourcer, grundet mange ledige stillinger. Alle stillinger i ungeteamet er nu besat, og jobcenteret forventer dermed, at man løbende vil forbedre aktiveringsomfanget, således at: 80 % af de åbenlyst uddannelsesparate pr. august 2014 er i aktivering. Niveauet på ca. 75 % af uddannelsesparate i aktivering fastholdes. 60 % af de aktivitetsparate pr. august 2015 er i aktivering, med en milepæl om at 45 % pr. april 2015 er i aktivering. Jobcentret vil øge samarbejdet med UU i forhold til uddannelsesvejledning af unge, der søger uddannelseshjælp. Eksempelvis via inddragelse af UU i visitationen for at styrke en hurtig afgang til uddannelse for de åbenlyst uddannelsesparate. 5/6

36 Jobcentret vil fremadrettet arbejde med progression og effekt i aktiveringen af de unge. Jobcentret vil overveje, om man vil tage imod tilbud fra Styrelsen om midler til konsulentbistand til proces i jobcentret vedrørende optimering af visitationsprocessen. Jobcentret har et ønske om, at der fra regional side i højere grad koordineres i forhold til store bygge- og anlægsprojekter, og at Planner integreres fuld ud med jobcentrets kalendersystem. 6/6

37 Bilag: 5.4. Referat af 5. møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse, og beskæftigelse den 1. december 2014 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 14386/15

38

39

40

41 Bilag: 5.5. Orienteringsbrev til kommunerne om jobafklaringsforløb Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 215/15

42 Til samtlige kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 A DK-2300 København S T E star@star.dk november 2014 J.nr Orientering om EU/EØS borgeres ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når retten til sygedagpenge fra Danmark udløber På baggrund af henvendelser fra kommuner og organisationer, om hvorvidt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb er eksportabel, præciserer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering det tidligere udsendte orienteringsbrev af 31. oktober I dette orienteringsbrev præciseres, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb ikke er eksportabel. Ydelsen kan kun under visse omstændigheder udbetales til en EU/EØS-borger, der ikke opholder sig i Danmark, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. Den sygemeldte fortsat er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark. 2. Aktiviteterne i jobafklaringsforløbet skal foregå i Danmark. 3. Den sygemeldte skal deltage aktivt i jobafklaringsforløbet i Danmark. Efter sygedagpengereformen kommer sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra den 1. juli 2014 i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. En sygemeldt lønmodtager, som arbejder her i landet, men bor i et andet EU/EØSland, har ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Når den sygemeldte lønmodtager overgår til ressourceforløbsydelse under jobafklaring, er det et krav, at personen opholder sig her i landet, jf. 5 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at borgere bosat i et andet EU/EØS-land som udgangspunkt ikke har ret til ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, da ydelsen ikke er eksportabel. Efter en vurdering af EU-retten og Ankestyrelsens praksis er det Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opfattelse, at en person, som bor i et andet EU/EØSland, under visse omstændigheder kan være berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder, hvis den sygemeldte fortsat er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark, aktiviteterne i jobafklaringsforløbet foregår i Danmark og den sygemeldte deltager aktivt i jobafklaringsforløbet i Danmark.

43 Dermed stilles der samme krav til en sygemeldt, der fortsat er i et ansættelsesforhold i Danmark, men som har bopæl uden for Danmark, som der stilles til andre sygemeldte med bopæl i Danmark. Når den sygemeldte med bopæl i et andet land ikke længere er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark, er personen ikke længere berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og kommunen skal derfor stoppe med at udbetale ressourceforløbsydelse. En arbejdsgiver i Danmark, der udbetaler løn under sygdom til en person, der deltager i et jobafklaringsforløb og som har bopæl uden for Danmark, kan få udbetalt refusion beregnet på baggrund af den ressourceforløbsydelse, som den ansatte er berettiget til under jobafklaringsforløbet. Arbejdsgiveren kan dog ikke få mere i refusion, end arbejdsgiveren udbetaler i løn. Denne orienteringsskrivelse erstatter orienteringsskrivelse om EU/EØS borgeres ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når retten til sygedagpenge fra Danmark udløber, som styrelsen har udsendt den 31. oktober Venlig hilsen Anne Hedegaard specialkonsulent 2

44 Bilag: 5.6. Orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtteloven: ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, ændrede fradragsregler m.v. Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 447/15

45 Til kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T E star@star.dk Orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtteloven: ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, ændrede fradragsregler og forsørgersatser i kontanthjælpssystemet samt ændringer vedrørende støtte til huslejeudgifter J.nr Folketinget har i december 2014 vedtaget følgende ændringer af lov om aktiv socialpolitik til ikrafttræden 1. januar 2015: Lov nr af 16. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser m.v.) (L 13) Lovforslag nr. L 80 som vedtaget den 19. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Enlig forsørger-sats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter på op til kr. årligt uden fradrag for unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) Lovforslag nr. L 81 som vedtaget den 19. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) Lovforslagene med bemærkninger kan ses på Folketingets hjemmeside Ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet ophæves med virkning fra den 1. januar Det indebærer, at samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, ikke længere har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Samlevende skal derfor ikke behandles efter de samme regler som ægtefæller i kontanthjælpssystemet, fx når hjælpen tildeles og beregnes. Ligesom 2014 bliver 2015 et overgangsår, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet har halv virkning. Således vil principperne ved tildeling og udmåling af uddannelses- og kontanthjælp være de samme i 2015, som de var i Ændring af formue- og fradragsreglerne på kontanthjælpsområdet Efterbetaling af sociale ydelser Ændringen af formue- og fradragsreglerne i kontanthjælpssystemet for så vidt angår efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser har foreløbigt været udmøntet ved et aktstykke, hvorefter der i perioden 1. juni december 2014 ikke foretages fradrag i uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse for en sådan efterbetaling. Regelændringen er per-

46 manentgjort ved lov nr af 16. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, der træder i kraft 1. januar. Den efterbetaling, der ses bort fra, er differencen mellem den for perioden udbetalte ydelse og den for perioden retmæssige ydelse. Der skal ses bort fra efterbetalingen indtil to år efter udbetalingen. Den toårige periode gælder også efterbetalinger, der er udbetalt i perioden 1. juni december Lejeindtægter fra logerende Fra den 1. januar 2015 vil der ikke længere skulle ske fradrag i uddannelses-, kontanthjælp og ressourceforløbsydelse for lejeindtægter. Herved vil modtagere af uddannelses-, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse have mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje et eller flere værelser til højst én logerende, uden at indtægten herfra medfører fradrag i hjælpen. Ændringen ventes at bidrage til, at personer, som overgår til uddannelses- eller kontanthjælp m.v., kan blive i deres bolig. Ændringen omfatter lejeindtægten fra maksimalt én logerende i overensstemmelse med lejelovens regler. I lejelovens 47, stk. 2, er det om sædvanlig leje anført, at det er den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Huslejenævnene i de enkelte kommuner fastsætter den for området sædvanlige leje. Ændringen omfatter lejere, ejere og andelshavere, der udlejer eller fremlejer et eller flere værelser til højst én logerende Det er videre en betingelse, at udlejning eller fremleje af et eller flere værelser sker i overensstemmelse med lejelovens regler og de regler, der måtte gælde i den pågældende andelsboligforening eller ejerforening. Det medfører blandt andet, at højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum kan fremlejes, når lejeren selv bor der, samt at det samlede antal beboere, der bor i boligen, ikke må overstige antallet af beboelsesrum eller de regler om udlejning, der gælder i den pågældende andelsboligforening/ejerforening. Ændringen omfatter ikke erhvervsmæssige lejeforhold, hvor hele lejeindtægten er skattepligtig og udgifterne til vedligeholdelse, varme og vand kan fradrages i skat. Personen skal samtidig selv bo i boligen, således at lejeindtægten hidrører fra udlejning/fremleje af værelse(r) i den bolig, som personen selv er bosiddende i. Lejeindtægten må ikke hidrøre fra udlejning eller fremleje af værelser, som personen selv er bosiddende i. Den boligudgift, der indgår i beregningen af særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik, vil være huslejen fratrukket lejeindtægter fra værelsesudlejningen. STU-elevers arbejdsindtægter på op til kr. Desuden får udsatte unge på uddannelseshjælp, som deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), fra 1. januar 2015 mulighed for at tjene op til kr. (før skat) om året ved arbejde, uden at indtægten fra arbejdet medfører fradrag i hjælpen. Derved kan de unge have et arbejde i form af et fritidsjob - udover den praktikperiode, der indgår i uddannelsen som kan bidrage til den unges personlige sociale og faglige udvikling ved at give den unge yderligere nyttige erfaringer fra arbejdsmarkedet, som den unge kan bruge ved jobsøgning efter endt uddannelse. For indtægter fra arbejde, der overstiger kr. om året, finder reglerne i lov om aktiv socialpolitik 31, stk. 1, om fradrag af arbejdsindtægter m.v., herunder reglerne om, at der ses bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, anvendelse. Fra det tidspunkt, hvor den unge afslutter eller afbryder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), vil den unges indtægter fra arbejde blive omfattet af de almindelige regler om helt eller delvist fradrag for indtægter i loven. 2

47 Bilag: 5.7. Orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtteloven Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 12398/15

48

49

50 Bilag: 5.8. Orienteringsbrev om fremsættelse og behandling af lovforslaget der midlertidigt geninfører hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v. Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 12381/15

51

52

53 Bilag: 5.9. Orientering om vedtagelse af lovforslag, som udmønter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 452/15

54 Orienteringsskrivelse til jobcentrene og arbejdsløshedskasserne m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T E star@star.dk Orientering om vedtagelse af lovforslag, som udmønter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen 19. december 2014 J.nr Folketinget har den 18. december 2014 vedtaget lovgivningen, som udmønter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Lovgivningen blev fremsat i lovforslag L 58 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.). lovforslag L 59 Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. For en beskrivelse af reglerne i lovforslag L 59 henvises til særskilt orienteringsskrivelse. Det kan oplyses, at lovforslag L 58 efterfølgende er blevet opdelt i lovforslag L 58 A og L 58 B. L 58 A - Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) Dette lovforslag indeholder ændringerne om udmøntningen af beskæftigelsesreformen samt en række yderligere elementer i tilknytning hertil. L 58 B - Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. (Joblog, sanktion ved udeblivelse fra tilbud samt 6 ugers jobrettet uddannelse for modtagere af ledighedsydelse). Dette lovforslag indeholder ændringer i form af, at modtagere af ledighedsydelse skal anvende joblog på Jobnet som led i deres aktive jobsøgning, fleksjobvisiteredes ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og indførelse af periodesanktion for ledighedsydelsesmodtagere, som udebliver fra tilbud.

55 Lovene er vedtaget den 18. december De enkelte dele af lovene træder i kraft henholdsvis den 29. december 2014, den 1. januar 2015 og den 1. juli Lovene indeholder en række virknings- og overgangsbestemmelser. De fremgår af 9 og 10 i det oprindelige lovforslag L 58. Når der i det efterfølgende henvises til bestemmelser og bemærkninger, er der tale om henvisninger til det oprindelige lovforslag L 58. I denne orienteringsskrivelse behandles alene de dele af lovgivningen, der vedrører reformen af beskæftigelsesindsatsen. Der gives således ikke en beskrivelse af elementer, der ligger udenfor reformen. I det følgende gennemgås: 1. Ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte dele af reformen 2. Nye regler ved årsskiftet 2014/ Ophævelse af strafrefusion 2.2. Konsekvensændringer i atp 2.3. Afskaffelse af gentagen aktivering 2.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering 2.5. Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede 2.6. Regional uddannelsespulje 2.7. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning 2.8. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser 2.9. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender Målretning og afbureaukratisering af løntilskud Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter En særlig indsats for langtidsledige - styrket indsats sidst i dagpengeperioden Afskaffelse af arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end tre måneders ansættelse Ændringer i lov om retssikkerhed og administration Konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 3. Overgangsbestemmelser 3.1. Jobrotation 3.2. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning 3.3. Løntilskud 3.4. Samtale efter 16 måneders ledighed og 3.5. Afskaffelse af gentagen aktivering 2

56 Der vil i foråret 2015 blive sendt en orienteringsskrivelse om de elementer i reformen, som først træder i kraft 1. juli Ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte dele af reformen 1.1. Følgende træder i kraft den 29. december 2014: Ophævelse af strafrefusion, og konsekvensændringer i atp Den 1. januar 2015 træder følgende i kraft: Afskaffelse af gentagen aktivering, ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering, ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, regional uddannelsespulje, målrettet og styrket voksenlærlingeordning, styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser, trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender, målretning og afbureaukratisering af løntilskud, jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter, en særlig indsats for langtidsledige - styrket indsats sidst i dagpengeperioden, afskaffelse af arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end tre måneders ansættelse, ændringer i lov om retssikkerhed og administration og konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v Den 1. juli 2015 træder følgende i kraft: Ledige skal fremover kun have en plan et fælles og intensiveret kontaktforløb, fremrykning af ret- og pligt tilbud, ændring af varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og opkvalificering, ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud, pulje til uddannelsesløft, særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft, ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer, jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres og virksomhedsservice og jobformidling. 3

57 1.4. Endelig fastsætter Beskæftigelsesministeriet ikrafttrædelsestidspunktet i forhold til følgende initiativer: Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog, ledige skal selv booke samtaler. 2. Nye regler ved årsskiftet 2014/15 I det følgende redegøres for indholdet af de enkelte regelændringer, som træder i kraft ved årsskiftet 2014/15. Der er ud for hvert punkt henvist til: Den bestemmelse, som ændres eller ophæves. Den relevante bestemmelse i det fremsatte lovforslag L 58. Du skal være opmærksom på, at i den endeligt vedtagne lov, vil de fleste af reglerne have flyttet nummer, som følge af deling af lovforslag L 58. Det relevante punkt i lovbemærkningerne. Du finder det fremsatte lovforslag med lovbemærkninger her: Ophævelse af strafrefusion Reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge samt kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når tilbud ikke er givet rettidigt, ophæves permanent. Konsekvenser: I lov om arbejdsløshedsforsikring ophæves 52 o, 4. og 5. pkt. I lov om aktiv socialpolitik ophæves 100, stk. 3 og 6. Lovforslaget: 2, nr. 5 og 17, og 3, nr. 25. De almindelige bemærkninger punkt Konsekvensændringer i ATP Som følge af, at kommunernes medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 100 pct. af udgiften ophæves, ændres bestemmelsen om a-kassers og private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-bidrag til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. På baggrund af lovændringen er der udarbejdet: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag 4

58 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl. Konsekvenser: Ændring i 52 p, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring. Lovforslaget: 2, nr Afskaffelse af gentagen aktivering De nye regler medfører, at dagpengemodtagere - uanset alder - får ret og pligt til ét aktivt tilbud. De skal dermed ikke længere have gentagen aktivering hver 6. måned. Konsekvenser i LAB: Ophævelse af 89. Lovforslaget: 1, nr. 80. De almindelige bemærkninger punkt Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra 50 pct. til 0 pct. for udgifter, der vedrører dagpengemodtagere. Dette indebærer, at kommunerne fremover ikke får refusion af udgifterne ved brug af dette redskab for dagpengemodtagere. De kommunale udgifter, som kommunerne måtte vælge at afholde til øvrig vejledning og opkvalificering, er omfattet af budgetgarantien, selv om der ikke er refusion. Driftsrefusionen for kommunerenes udgifter til tilbud om ordinær uddannelse forbliver på 50 pct. inden for et samlet rådighedsbeløb for dagpenge-, kontanthjælps., og uddannelseshjælpsmodtagere. Konsekvenser i LAB: Ændringer i 118. Lovforslaget: 1, nr. 98 og 99. Det bemærkes, at LAB 118 er affattet på ny i den endelige lov ( 1, nr. 97). I bestemmelsen er indskrevet ændringer som følge af både sygedagpengereformen samt reformen af beskæftigelsesindsatsen. De almindelige bemærkninger punkt Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede Ordningen med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse for dagpengemodtagere omlægges til en ny ordning med ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag. 5

59 Målgruppen er ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Disse grupper får ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse. Dagpengemodtageren har fremover kun ret til at deltage i ét kursus eller ét kursusforløb, og det skal vælges fra en positivliste, jf. nedenfor. Dagpengemodtageren får ret til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, og uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og 6 måneder for dagpengemodtagere under 25 år. Jobcentrene skal fremover vejlede en dagpengemodtager om valg af uddannelse efter positivlisten ved den første jobsamtale, hvis personen efterspørger det. Hvis en dagpengemodtager ønsker at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter cv-samtalen men forud for den første jobsamtale, skal dagpengemodtageren til en samtale i jobcenteret, hvor jobcenteret vejleder om jobrettet uddannelse. Samtalen skal afholde senest en uge efter, dagpengemodtageren har anmodet om det. Samtalen er en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse. En person, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan ved ledighedens indtræden fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse. I disse tilfælde er der ikke krav om samtale i jobcenteret. Der udarbejdes en landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpenge-modtageren kan vælge iblandt. Positivlisten har afsæt i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og relevante uddannelsestilbud til dagpengemodtagere med kort videregående uddannelser (KVU'ere) i form af udvalgte kurser på akademiniveau. Et kursusforløb på positivlisten kan bestå af flere kurser, der er stykket sammen til ét samlet udbudt forløb, hvis indhold er sammenhængende og dermed tilsammen opkvalificerer til en bestemt jobfunktion. Det er en betingelse, at de fast definerede kursusforløb optræder på positivlisten, for at de kan gives som 6 ugers jobrettet uddannelse. Som følge af de nye regler for dagpengemodtagere, er ordningen om selvvalgt uddannelse for fleksjobvisiterede ligeledes omlagt til en ny ordning om jobrettet uddannelse. De nye regler for dagpengemodtagere er yderligere beskrevet og uddybet i en ny bekendtgørelse om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, men reglerne for fleksjobvisiterede er indskrevet i bekendtgørelse om fleksjob. Positivlisten offentliggøres og kan tilgås på STAR s hjemmeside. 6

60 Konsekvenser i LAB: Ændringer i 26 a og 73 b. Lovforslaget: 1, nr. 5, 23, 70, 71 De almindelige bemærkninger punkt Regional uddannelsespulje For at understøtte at flere dagpengemodtagere kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første ledighedsdag, afsættes der en regional uddannelsespulje på 101,5 mio. kroner årligt (2015-niveau). De nye regler medfører følgende: Varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første ledighedsperiode gælder ikke for uddannelsesforløb, der tilbydes i regi af puljen. Tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for puljen skal fremgå af en regional positivliste. De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der tages udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. VEU-centrene og andre relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer. Positivlisterne skal drøftes og godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd. Inden for puljen refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om uddannelsesforløb under puljen. 20 pct. af puljen overføres til budgetgaranterede udgifter, der ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet. Det bemærkes, at den regionale uddannelsespulje indtil 1. april 2015 administreres efter en positivliste for den regionale uddannelsespulje, som Beskæftigelsesministeriet udmelder med virkning fra 1. januar Baggrunden er, at de regionale arbejdsmarkedsråd, som skal godkende de regionale positivlister, først oprettes pr. 1. januar De har derfor ikke mulighed for at godkende de regionale positivlister, så de kan få virkning fra 1. januar Positivlisten offentliggøres og kan tilgås på STAR s hjemmeside. Regler om administration mv. af puljen er beskrevet i en ny bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje. Konsekvenser i LAB: Ny 33 b, ændring i 118 samt ny 122 b. Lovforslaget: 1, nr. 39, 98 og 100. De almindelige bemærkninger punkt Målrettet og styrket voksenlærlingeordning 7

61 Som led i beskæftigelsesreformen målrettes ordningen til arbejdsgivere, der ansætter ufaglærte samt dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Uddannelsesaftalen kan indgås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år. Hvis uddannelsesaftalen indgås med en dagpengemodtager eller en kontanthjælpsmodtager, skal personen have været ledig i en periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år eller har været ledig i en periode på mere end 12 måneder, hvis personen har sådan en uddannelse. Hvis uddannelsesaftalen indgås med en uddannelseshjælpsmodtagere, skal personen have været ledig i en periode mere end 2 måneder. Derudover er det er en betingelse for tilskud til beskæftigede og ledige, der ikke er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere eller uddannelseshjælpsmodtagere, at uddannelsesaftalen skal være indgået med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år, og ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, samt at uddannelsesaftalen er indgået inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to gange årligt en liste over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft. De nye regler medfører desuden følgende: Ordningen kan ikke længere benyttes i forbindelse med ansættelse af beskæftigede med erhvervs-uddannelse eller tilsvarende. Tilskuddet til virksomheden udgør fra 1. januar kr. pr. time i hele den aftalte uddannelsesperiode ved uddannelsesaftaler indgået med dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager, der opfylder de øvrige kriterier, jf. den nye 98 e, stk. 1. Tilskuddet til virksomheden udgør fra 1. januar kr. pr. time ved uddannelsesaftaler for ufaglærte beskæftigede og ledige, der ikke er omfattet af den nye 98 e, stk. 1, og som opfylder øvrige kriterier. Tilskuddet kan for denne målgruppe fortsat kun gives i de første 2 år af den aftalte uddannelsesperiode. Det gælder fortsat, at der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte for eleven, herunder også økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Konsekvenser i LAB: Ændringer i 98 c, 98 e og 98 g. 8

62 Lovforslaget: 1, nr De almindelige bemærkninger punkt Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser De nye regler medfører følgende: Dagpengemodtagere, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, får ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en læse-, skrive- og regnetest viser, at dagpengemodtageren har behov for det. Tilbuddet om et sådant kursus kan ikke træde i stedet for ret og pligt til det aktive tilbud som dagpengemodtageren har efter reglerne. For de unge under 30 år og personer, der er fyldt 50 år, kan tilbuddet om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus dog udskyde tidspunktet for ret og pligt til det aktive tilbud, således at dette først behøver at starte efter læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurset. Tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurset regnes ikke med i begrænsningen på de 6 uger, der gælder tilbud om vejledning og opkvalificering, der gælder i den første del af ledighedsperioden. Dagpengemodtagere, der er under 25 år og som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcenteret tilbyde en læse-, skrive- eller regnetest, hvis de efterspørger et læse- skrive- regne- eller ordblindekursus. Det fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 37. Nærmere regler om afholdelse af læse-, skrive-, og regnetest fastsættes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Konsekvenser i LAB: Ændring af 32 a og 89. Lovforslaget: 1, nr. 36, 38 og 80. De almindelige bemærkninger punkt Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender Beskæftigelsesreformen betyder, at ledige personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til 8 uger. Det er en betingelse, at personen som minimum har en kort videregående uddannelse samt at personen ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. Har dimittenden således haft blot én times beskæftigelse efter endt uddannelse, kan personen ikke få tilbud om virksomhedspraktik med en varighed på over 4 uger. Konsekvenser i LAB: 44. Lovforslaget: 1, nr. 46 9

63 De almindelige bemærkninger punkt Målretning og afbureaukratisering af løntilskud Der er i den nye beskæftigelsesreform foretaget en række justeringer på løntilskudsområdet, der målretter og i højere grad harmoniserer offentligt løntilskud i retning af privat løntilskud. Nedenfor er angivet de konkrete justeringer og overgangsbestemmelserne. Konkret er det vedtaget, at: Løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres fra 143,14 kr. pr. time til 107, 55 kr. pr. time (2015-sats) for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, jf. LAB 64. Løn- og timetalsberegning for offentligt løntilskud er forenklet, således at der fra den 5. januar 2015 kun eksisterer én timeløn for målgrupperne i 2, nr. 1-3, 5 og i offentligt løntilskud. Timelønnen er herefter pr. 5. januar 2015 for de nævnte målgrupper 121,47 kr. Den faste timeløn beregnes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering én gang årligt ved at dividere højeste dagpengesats, opreguleret med tillæg af arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. med 37. Styrelsen oplyser i december om satsen for timelønnen for hele det følgende år. Den faste timeløn udgør herefter beregningsgrundlaget for timetallet for offentlige løntilskudsansættelser for målgrupperne hele året. For alle ledige gælder fortsat, at lønnen i en offentlig løntilskudsansættelse ligger på niveau med den hidtidige forsørgelsesydelse. Jf. LAB 55. Beregningen af den ugentlige arbejdstid foretages således: Ydelse pr. uge : 0,92 : 121,47, der rundes op til nærmeste timetal. Eksempel: Satsen er pr. uge kr. og regnestykket ser således ud: : 0,92 : 121,47 = 31,32. Den ugentlige arbejdstid er 32 timer 10

64 Eksempler på resultater af beregning af ugeløn: Sats Timer pr. uge Løn Dagpenge, højeste sats kr. pr. uge kr. pr. uge. Dagpenge, dimittend kr. pr. uge kr. pr. uge. Kontanthjælp, fyldt 30 år, forsørger børn kr. pr. måned kr. pr. mdr. Uddannelseshjælp, enlig forsørger, under 30 år kr. pr. måned kr. pr. mdr. De hidtidige regler for målgrupperne 4, 6, 8 og 10 er fortsat gældende. Varigheden af en ansættelse med løntilskud ændres fra 1. januar: a) Dagpengemodtagere (LAB 2, nr. 1): Tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud kan gives i op til fire måneder og ansættelse i privat løntilskud i op til seks måneder. b) Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (LAB 2, nr. 2, 3, 12 og 13): Tilbud om ansættelse i offentligt eller privat løntilskud kan gives i op til seks måneder. c) Sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer med handicap, ressourceforløbsydelsesmodtagere og personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse (LAB 2, nr. 5, 8, 11 og 14): Tilbud om ansættelse med løntilskud kan fortsat gives i op til et år. d) Revalidender og førtidspensionister (LAB 2, nr. 4 og 6): Tilbud om ansættelse med løntilskud kan fortsat gives i ud over et år. Der indføres en seks måneders karensperiode for offentligt løntilskud, som allerede i dag findes for private løntilskud. Det betyder, at man fremover skal have været ledig i 6 mdr. for at komme i offentligt løntilskud. Revalidender, førtidspensionister, nyuddannede handicappede og personer omfattet af integrationslovens bestemmelser er dog undtaget herfor, ligesom ledige over 50 år, enlige forsørgere og personer uden en almen uddannelse på gymnasialt niveau eller højere niveau, ligeledes er undtaget, jf. LAB 51 samt bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark 23 c. Dagpengemodtagere kan til ledighedsperioden medregne perioder med arbejdsløshedsdagpenge og med ansættelse med løntilskud. Kvote- og sanktionssystemet for offentligt løntilskud afskaffes. Det betyder, at det offentlige ikke mere er underlagt krav om at stille løntilskudspladser til rådighed indenfor en given kvote. Kapitlet herom udgår dermed af den gamle styringslov, som i øvrigt pr. 1. januar er ophævet og erstattet af Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.. 11

65 Konsekvenser i LAB: Ændringer i 51, 53, 55, 63 og 64 Lovforslaget: 1, nr De almindelige bemærkninger punkt Jobrotation Beskæftigelsesreformen medfører følgende ændringer i jobrotationsordningen: Forsøgsordningen, hvorefter muligheden for tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen er stoppet, gøres permanent. Elev- og lærlingeforløb kan således ikke længere indgå i en jobrotationsordning. Arbejdsgiveren kan ikke få jobrotationsydelse i perioder, hvor den beskæftigede som en del af uddannelsen deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed. Arbejdsgiveren må ikke modtage anden offentlig støtte for de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation. Den ledige skal have mindst 6 måneders forudgående ledighed for at blive ansat som vikar. Vikaren i et jobrotationsprojekt kan maksimalt være ansat i en periode på 6 måneder. Statsrefusionen til kommunernes udgifter til jobrotationsydelse sænkes til 60 pct. Det bemærkes, at der i den nye bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2015, er kommet et nyt kapitel 16, hvor der er fastsat regler om jobrotation. Konsekvenser i LAB: Ændringer i 98 a, 98 b og 123. Lovforslaget: 1, nr og 101 De almindelige bemærkninger punkt En særlig indsats for langtidsledige - styrket indsats sidst i dagpengeperioden Jobcenteret skal tilbyde ledige en intensiveret indsats efter senest 16 måneders ledighed. De nye regler medfører følgende: Dagpengemodtagere, der har sammenlagt ledighed på mellem 16 og 22 måneder, får en særlig aktiv indsats. Den særlige indsats fastlægges under den supplerende samtale, som dagpengemodtageren skal have senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed. Ved den supplerende samtale skal der ske en revurdering af indsatsen. 12

66 Jobcenteret skal under samtalen med dagpengemodtageren drøfte den intensiverede indsats, som blandt andet kan bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden eller et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. (Kombinationsforløbet udmøntes i 2015 som et forsøg. Forsøget indebærer, at langtidsledige kan deltage i hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, det vil sige virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud). Jobformidleren kan hjælpe dagpengemodtageren i alle led af jobsøgningen. Jobformidleren kan i samarbejde med pågældende aktivt opsøge relevante virksomheder med henblik på at finde konkret beskæftigelse, som personen kan varetage, herunder vikariater. Der henvises til 36 i den nye bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar Konsekvenser i LAB: Ændring i 17 Lovforslaget: 1, nr. 12. De almindelige bemærkninger punkt Afskaffelse af arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse (G-dage) ved mindre end tre måneders ansættelse De nye regler betyder, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse. Afskaffelsen indfases således, at arbejdsgiverne i årene betaler for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017 betales for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. Medlemmet vil i stedet kunne modtage ydelse efter loven for de dage, hvor der efter de gældende regler ellers udbetales G-dage. Kravet om fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil fortsat være gældende og det kan også anses for at være opfyldt i 3 måneders perioden. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke omfattet af afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af G-dage ved mindre end 3 måneder ansættelse, jf. lovforslagets 2, nr. 4, ad 52 h, stk. 2. På baggrund af lovændringen er der udarbejdet en ændring af bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage). Konsekvenser i LAB: Ingen Lovforslaget: 2, nr. 18 De almindelige bemærkninger punkt

67 3. Virknings- og overgangsbestemmelser Nedenfor beskrives virknings- og overgangsbestemmelserne vedrørende ændringer, der træder i kraft 1. januar 2015: Jobrotation Målrettet og styrket voksenlærlingeordning Løntilskud Samtale efter senest 16 måneders ledighed og Afskaffelse af gentagen aktivering. I forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse henvises til styrelsens orientering af 19. november 2014 om ikrafttræden, virkningsregel og overgangsordning i forbindelse med de nye regler om 6 ugers jobrettet uddannelse i lovforslag L Jobrotation: Vedrører LAB 98 a og 98 b og indeholder følgende ændringer: Elev- og lærlingeforløb kan ikke længere indgå i en jobrotationsordning og arbejdsgiveren kan ikke få jobrotationsydelse i perioder, hvor den beskæftigede som en del af uddannelsen deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed. Det er videre en betingelse, at arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte for de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation. Ændringen betyder, at det eksisterende forsøg gøres permanent. Forsøget medfører, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges i perioden fra 1. juli 2013 til og med 31. december 2014, når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed. Eksempel: Et jobrotationsprojekt er påbegyndt den 1. juni 2013, hvilket vil sige før opstart af det eksisterende forsøg, og er af 3 års varighed. Det er aftalt, at den beskæftigede deltager i en uddannelse, der knytter sig til en uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse. Arbejdsgiveren vil kunne modtage jobrotationsydelse for perioden efter den 1. januar Dette gælder også selv om der ansættes nye vikarer i projektet. Der kan ikke gives jobrotationsydelse ud over den bevilling, der blev givet før 1. juli Den ledige skal have mindst 6 måneders forudgående ledighed for at blive ansat som vikar. 14

68 Den nye regel finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret, en virksomhed og en ledig er aftalt, at personen skal ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For jobrotationsprojekter, hvor det før 1. januar 2015 er aftalt, at personen ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt, gælder den hidtidige regel om 3 måneders forudgående ledighed. Eksempel: Et jobrotationsprojekt er påbegyndt den 15. december Det er samtidig aftalt, at vikaren er ansat for perioden fra 1. januar 2015 til 31. juli Vikaren har den 15. december 2014 have 3 måneders forudgående ledighed. Vikaren opfylder kravet til forudgående ledighed, og arbejdsgiveren vil være berettiget til jobrotationsydelse. Afbrydes ansættelsen inden den 31. juli 2015, vil vikaren være omfattet af de nye regler (6 måneders forudgående ledighed) ved en eventuel genansættelse. Perioder med ansættelse som vikar i et jobrotationsprojekt medregnes ikke ved opgørelsen af forudgående ledighed. Vikaren i et jobrotationsprojekt kan maksimalt være ansat i en periode på 6 måneder. Ændringen finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere er aftalt mellem jobcenteret, virksomheden og den ledige, at personen skal ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For jobrotationsprojekter, hvor det før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt i en længere periode end 6 måneder, gælder den hidtidige regel om maksimal 12 måneders ansættelse som vikar. Eksempel: Et jobrotationsprojekt er påbegyndt den 1. oktober Vikaren er ansat for perioden fra 1. oktober 2014 til 30. september Vikaren kan fortsætte i ansættelsen frem til det aftalte tidspunkt den 30. september 2015 og arbejdsgiveren vil fortsat være berettiget til jobrotationsydelse. Afbrydes ansættelsen inden den 30. september 2015, vil vikaren være omfattet af de nye regler (begrænsningen på 6 måneder). Statsrefusionen til kommunernes udgifter til jobrotationsydelse sænkes fra de nuværende 100 pct. til 60 pct. De nye regler finder anvendelse fra den 1. januar 2015 for jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget jobrotationsydelse fra og med den 12. november Der ydes 100 pct. refusion for hele jobrotationsprojektet - også efter 1. januar hvis ydelsen er bevilget før 12. november Er jobrotationsydelsen bevilget den 12. november eller senere, ydes 100 pct. refusion for timer i 2014, hvor den beskæftigede er i uddannelse, og der er ansat en vikar. Herefter ydes 60 pct. refusion, indtil det konkrete projekt ophører. 15

69 Eksempel: Et jobrotationsprojekt er bevilget den 20. november Den beskæftigede deltager i 80 timers uddannelse i december Vikaren er ansat på fuld tid for perioden fra 1. december 2014 til 30. september Der ydes 100 pct. refusion for de 80 timers uddannelse, der er afholdt i De resterende timer ydes der 60 pct. refusion for Målrettet og styrket voksenlærlingeordning Ændringer i LAB 98 c, 98 e og 98 g og betyder, at ordningen målrettes arbejdsgivere, der ansætter ufaglærte samt dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. De nye regler medfører følgende: Ordningen kan ikke længere benyttes i forbindelse med ansættelse af beskæftigede med erhvervsuddannelse eller tilsvarende. Tilskuddet udgør fra 1. januar kr. pr. time ved uddannelsesaftale med ledige ufaglærte med 2 måneders forudgående ledighed og ledige med en erhvervsuddannelse eller lignende med 12 måneders forudgående ledighed. Tilskuddet udgør fra 1. januar kr. pr. time ved uddannelsesaftale med beskæftigede ufaglærte og ledige ufaglærte med mindre end 2 måneders forudgående ledighed. De nye regler finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, hvis tilskuddet bevilges efter den 1. januar Betingelsen om, at løntilskuddet skal være bevilget, indebærer, at arbejdsgiver fra kommunen skal have modtaget bindende tilsagn om udbetaling af tilskud. Eksempel: Arbejdsgiver indgår uddannelsesaftale med beskæftigede faglærte NN. Arbejdsgiver modtager den 22. december tilsagn om tilskud. Første praktikperiode hos arbejdsgiver påbegyndes den 2. januar Tilskud udbetales efter de før 1. januar 2015 gældende regler og tilskuddet er bevilget i overensstemmelse med gældende regler. Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time Løntilskud Loven indeholder virknings- og overgangsbestemmelser vedrørende: Varighed af offentligt løntilskud Varighed af privat løntilskud Ledighedsanciennitet ved offentligt løntilskud Timelønnen i offentligt løntilskud Reduktion af løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere 16

70 De enkelte punkter er beskrevet i det følgende: De nye regler om varighed i offentligt løntilskud for dagpengemodtagere finder anvendelse, såfremt tilbuddet er bevilget fra 1. januar De nye regler medfører, at tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud kan gives i op til 4 mdr. til dagpengemodtagere. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører. Betingelsen om, at løntilskuddet skal være bevilget, indebærer, at arbejdsgiver fra kommunen skal have modtaget bindende tilsagn om udbetaling af løntilskud, og at der foreligger en aftale om ansættelse af en person med løntilskud. Afbrydes tilbuddet, vil en dagpengemodtager ved nyt tilbud om ansættelse med løntilskud i en offentlig virksomhed efter den 1. januar 2015 være omfattet af reglen om en varighed på max. 4 mdr. Er tilbuddet af kortere varighed end 6 mdr., kan det efter den 1. januar 2015 kun forlænges op til samlet 4 mdr. Eksempel: Den 28. oktober 2014 er der givet tilbud om offentligt løntilskud til dagpengemodtager NN for perioden 1. november 2014 til 31. januar 2015 (3 mdr.). Frem til og med 31. december 2014 kan der bevilges forlængelse af løntilskuddet efter de gamle regler, hvilket vil sige frem til og med 30. april 2015 (i alt 6 mdr.). Efter 1. januar 2015 kan der alene bevilges forlængelse frem til og med 28. februar 2015 (i alt 4 mdr.). OBS. Ved forlængelse i 2015 skal der endvidere tages højde for de nye regler om ledighedsanciennitet og timeløn. Se nedenfor. De nye regler om varighed i privat løntilskud for forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere finder anvendelse såfremt tilbuddet er bevilget fra 1. januar De nye regler medfører, at tilbud om ansættelse i privat løntilskud kan gives i op til seks mdr. til dagpengemodtagere (LAB 2, nr. 1) og kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (LAB 2, nr. 2, 3, 12 og 13). For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører. Betingelsen om, at løntilskuddet skal være bevilget, indebærer, at arbejdsgiver fra kommunen skal have modtaget bindende tilsagn om udbetaling af løntilskud, og at der foreligger en aftale om ansættelse af en person med løntilskud. 17

71 Afbrydes et eksisterende tilbud, vil personen ved nyt tilbud om ansættelse med løntilskud i en privat virksomhed være omfattet af reglen om max. 6 mdr. Er tilbuddet af kortere varighed end 1 år, kan det efter den 1. januar 2015 ikke forlænges op til 1 år. Eksempel: Den 28. oktober 2014 er der givet tilbud om privat løntilskud til dagpengemodtager NN for perioden 1. november 2014 til 31. januar 2015 (3 mdr.). Frem til og med 31. december 2014 kan der bevilges forlængelse af løntilskuddet frem til og med 31. oktober 2015 (i alt 12 mdr.). Efter 1. januar 2015 kan der alene bevilges forlængelse frem til og med 30. april 2015 (i alt 6 mdr.). De nye regler om ledighedsanciennitet finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, såfremt tilbuddet er bevilget efter den 1. januar Der indføres en seks måneders karensperiode for offentligt løntilskud, som allerede i dag findes for private løntilskud. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører, jf. LAB 51. Det betyder, at hvis en person er bevilget et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver før den 1. januar 2015, kan personen fortsætte med tilbuddet, selvom personen ikke har haft 6 måneders sammenlagt hhv. sammenhængende ledighed. Eksempel: Den 28. oktober 2014 er der givet tilbud om offentligt løntilskud til dagpengemodtager NN for perioden 1. november 2014 til 31. januar 2015 (3 mdr.). Frem til og med 31. december 2014 kan der bevilges forlængelse af løntilskuddet frem til og med 30. april 2015 (i alt 6 mdr.). NN skal ikke opfylde kravet om forudgående ledighed. Efter 1. januar 2015 kan der alene bevilges forlængelse frem til og med 28. februar 2015 (i alt 4 mdr.). Såfremt tilbuddet på et tidspunkt i januar forlænges, så det løber ud over den 1. februar, skal NN den 1. februar opfylde kravet om 6 måneders forudgående ledighed Ansættelse med løntilskud medregnes som forudgående ledighed, jf. LAB 51, stk. 2 og 3. OBS. Ved forlængelse i 2015 skal der endvidere tages højde for de nye regler om varighed og timeløn. De nye regler om timelønnen under ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse, finder anvendelse, såfremt tilbuddet er bevilget efter den 1. januar Reglen 18

72 finder således ikke anvendelse på tilbud om ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver, hvis tilbuddet er bevilget før den 1. januar I disse tilfælde vil timelønnen højst kunne udgøre max. 115,98 kr./time (dec. 2014) eksklusive feriepenge m.v. Regulering af timeløn vil ske efter de indtil udgangen af 2014 gældende regler. Eksempel: Den 28. oktober 2014 er der givet tilbud om offentligt løntilskud til dagpengemodtager NN for perioden 1. november 2014 til 31. januar 2015 (3 mdr.). Frem til og med 31. december 2014 kan der bevilges forlængelse af løntilskuddet frem til og med 30. april 2015 (i alt 6 mdr.). Timelønnen udgør i hele ansættelsesperioden max. 115,98 kr. Der skal ikke beregnes ny arbejdstid ved udgangen af januar. Personen er ansat efter de gamle regler frem til 31. december Efter 1. januar 2015 kan der alene bevilges forlængelse frem til og med 28. februar 2015 (i alt 4 mdr.). Timelønnen udgør fra 1. februar 121,47 kr. og der skal fra samme dag beregnes ny arbejdstid. OBS. Ved forlængelse i 2015 skal der endvidere tages højde for de nye regler om varighed og ledighedsanciennitet og timeløn. Se ovenfor. De nye regler om reduktion af løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere finder ikke anvendelse på tilbud, når tilbuddet er aftalt med en person og bevilget før den 1. januar For tilbud, der er aftalt med en person og bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører, dvs. at løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 143,14 kr. pr. time. (2015- niveau). Eksempel: Den 28. oktober 2014 er der givet tilbud om offentligt løntilskud til dagpengemodtager NN for perioden 1. november 2014 til 31. januar 2015 (3 mdr.). Frem til og med 31. december 2014 kan der bevilges forlængelse af løntilskuddet frem til og med 30. april 2015 (i alt 6 mdr.). Tilskuddet til arbejdsgiveren udgør i hele ansættelsesperioden i ,14 kr. pr. time. Efter 1. januar 2015 kan der alene bevilges forlængelse frem til og med 28. februar 2015 (i alt 4 mdr.). Tilskuddet til arbejdsgiveren udgør fra 1. februar 107,55 kr Samtale efter senest 16 måneders ledighed Vedrører LAB 17 og indeholder følgende ændringer: Fra 1. januar 2015 gælder for dagpengemodtagere den nye bestemmelse i LAB 17, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der - udover jobsamtalerne hver 3. måned - 19

73 skal afholdes en jobsamtale senest når dagpengemodtageren har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har været i løntilskud i sammenlagt 16 måneder. Dagpengemodtagere, som den 1. januar 2015 sammenlagt har mindst 16 og højst 22 måneders ledighed, skal tilbydes en intensiveret indsats ved den førstkommende jobsamtale med jobcenteret. Eksempler: Dagpengemodtageren har den 1. april måneders sammenlagt ledighed og skal senest på dette tidspunkt have en jobsamtale i henhold til LAB 17, stk. 1, 2. pkt. Dagpengemodtageren har den 1. januar måneders sammenlagt ledighed og skal derfor ved førstkommende jobsamtale have tilbud om en intensiveret indsats Afskaffelse af gentagen aktivering: Ophævelse af LAB 89. De nye regler medfører, at dagpengemodtagere - uanset alder - får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dagpengemodtagere skal således ikke længere have gentagen aktivering hver sjette måned. Dagpengemodtagere har fortsat pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden. Eksempel: En dagpengemodtager har afsluttet seneste tilbud den 20. juni 2014 og har herefter været fuldt ledig. Dagpengemodtageren opfylder kravet om 6 måneders sammenlagt ledighed den 20. december 2014 og er omfattet af de gamle regler frem til og med den 31. december Fra 1. januar 2015 er der ikke ret og pligt til gentagen aktivering. Vi skal i øvrigt henvise til vores hjemmeside hvor du kan læse mere om beskæftigelsesreformen Hjemmesiden bliver løbende opdateret. Med venlig hilsen Kristjan Gundsø Jensen kontorchef Arbejdsmarkedspolitik 20

74 Bilag: Orientering om vedtagelse af lovforslag L 59 som udmønter dele af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 445/15

75 Orienteringsskrivelse til jobcentrene, arbejdsløshedskasserne m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T: E: star@star.dk Orientering om vedtagelse af lovforslag L 59, som udmønter dele af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen. Dato: Folketinget har den 18. december 2014 vedtaget lovforslag L 59 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lovforslag nr. 59 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er en del af den lovmæssige udmøntning af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen (Socialdemokraterne og Radikal Venstre) indgik med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 18. juni Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidig vedtagne lovforslag L 58 A og L 58 B om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. Som en del af beskæftigelsesreformen blev det besluttet, at den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven, lov nr. 522 af 24. juni 2005, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr af 5. november 2014) skulle erstattes af en ny lov, og at dette skal ske ved at gennemskrive, sanere og forenkle loven. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ophæver styringsloven. Loven træder i kraft den 1. januar Dog træder 20, stk. 1, nr. 4, om oprettelse af et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder, samt for virksomheder med et stort rekrutteringsbehov i kraft den 1. juli Kontaktpunktet vil blive placeret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lovens formål er at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). Loven fastlægger, hvilke opgaver og hvilket ansvar de enkelte myndigheder m.v. har for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det betyder, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at arbejdsløshedskasserne fortsat afholder den indledende cv-samtale og foretager den løbende rådighedsvurdering.

76 Loven fastlægger også rammerne for den statslige it- understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v. Loven er opbygget således: Lovens formål 1 Kommunernes rolle 2-18 Ansvaret for indsatsen 2-3 Beskæftigelsesplan og resultatrevision 4 Jobcentre 5-8 Rehabiliteringsteam m.v o Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam 9-12 o Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering o Andre aktører 18 Statens rolle Staten Beskæftigelsesrådet De regionale arbejdsmarkedsråd Den statslige it-understøttelse Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet og Jobnet Jobindsats og det statistiske datavarehus 38 Andre systemer 39 Dataansvar Kontrol Hjemmel til gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer 55 Vi skal henvise til bemærkningerne til lovforslaget for yderligere uddybning af de enkelte bestemmelser. Lovforslaget med bemærkninger kan findes her: Med venlig hilsen Kristjan Gundsø Jensen Kontorchef Arbejdsmarkedspolitik 2

77 Bilag: orientering om udstedelse af bekendtgørelser, ændring af bekendtgørelser mv. som følge af udmøntningen af reform for beskæftigelsesindtsatsen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 3790/15

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87 Bilag: Orientering om en række bekendtgørelser, som føge af vedtagelse af lovgivning om reform af beskæftigelsesindsatsen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 459/15

88 Orienteringsskrivelse til jobcentrene og arbejdsløshedskasserne m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T: E: star@star.dk Orientering om en række bekendtgørelser, som følge af vedtagelse af lovgivningen om reform af beskæftigelsesindsatsen Dato: Folketinget har i dag vedtaget lovgivningen om reform af beskæftigelsesindsatsen. Der er udsendt særskilt orienteringsskrivelse herom. Som følge heraf af lovgivningen konsekvensrettes og tilrettes en række bekendtgørelser med virkning fra 1. januar Bekendtgørelserne, som er sendt til offentliggørelse, vedlægges i mailen. Samtlige bekendtgørelser kan findes på retsinformation fra og med 1. januar I denne skrivelse beskrives kort følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats Bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikret ledige Bekendtgørelse om fleksjob Bekendtgørelse om andre aktører Bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Bekendtgørelse om forsøg i henhold til udfordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet mv. Bekendtgørelse om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse, som i hovedtræk viderefører reglerne i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som bortfalder. Reglerne om formkrav til beskæftigelsesplan og resultatrevision er fjernet, ligesom reglerne om kvoter for ansættelse med løntilskud er fjernet. Der er indsat bestemmelse om frist for jobcentrets underretning af det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud, og regler om de regionale arbejdsmarkedsråd, herunder på Bornholm. Endelig er regler om anvendelse af den centrale pulje indarbejdet i denne bekendtgørelse.

89 7 er tilpasset i forhold til de ændringer, der følger af reformen af sygedagpengesystemet, herunder 1) at jobcentret skal indhente lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, 2) at kommunen kan beslutte, at opfølgningen i sager under 8 ugers sygefravær kan ske i ydelsescentret, og 3) at jobcentret, når sagen behandles her, kan behandle sager om den sygemeldtes adgang til at sige nej i en lægelig behandling. Denne bestemmelse træder i kraft 5. januar Indtil dette tidspunkt er det den gældende 7, der finder anvendelse. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse, som følge af udmøntningen af beskæftigelsesreformen. Den nye bekendtgørelse indeholder desuden de ændringsbekendtgørelser, som er udstedt siden sidste bekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 27/12/2013 om en aktiv beskæftigelsesindsats). Der er bl.a. foretaget følgende ændringer som følge af beskæftigelsesreformen: Ny regel om intensiveret indsats for dagpengemodtagere sidst i dagpengeperioden personlig jobformidler. Konsekvensrettelse af reglerne om læse-, skrive- og regnetest. Konsekvensrettelse af kapitel 10 om løntilskud på baggrund af de nye regler om løn- og timetalsberegning. Nyt kapitel 16 om jobrotation. Der er udover foretaget enkelte ændringer i bekendtgørelsen som vedrører andre lovændringer mv.: 34: Præcisering af, at der ikke kan ske omvisitering af uddannelseparate i visitationsperioden (kontanthjælpsreformen). 41: Bestemmelsen om at kommunen kan fritage unge, der deltager i brobygningsforløb, fra at stå til rådighed forlænges til udgangen af 2015 da der netop er udmeldt en ny pulje til brobygningsforløb i og 41: Som følge af reglerne om digital post ml. borgere og offentlige myndigheder pr. 1. november 2014, er der indsat mulighed for borgeren at fravige kravet om personlig underskrift og i stedet kvittere digitalt ved modtagelsen af en jobplan eller et uddannelsespålæg. Bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse, som følge af udmøntningen af beskæftigelsesreformen. Der er herunder fastsat regler om: målgruppen for jobrettet uddannelse perioden for jobrettet uddannelse uddannelse påbegyndt i en opsigelsesperiode afbrud som følge af beskæftigelse eller sygdom administration af ordningen, herunder jobcentrenes vejledning. I bekendtgørelsen er desuden videreført en række regler fra den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse bl.a. regler om timeopgørelse af de i alt 6 uger, 2

90 alderskrav ved deltagelse i videregående uddannelse, regler om jobcentrenes deltagerbetaling, personens rådighed, personens mulighed for befordringsgodtgørelse og regler om tilskud til kost og logi til personen. Bekendtgørelse om fleksjob Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse. Som følge af udmøntningen af beskæftigelsesreformen er bekendtgørelsens kapitel 4 tilrettet, således at reglerne om den nye ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse er indarbejdet. Der er herunder fastsat regler om ret til et tilsvarende eller lignende kursus/uddannelsesforløb som følge af afbrud på grund af beskæftigelse eller sygdom på samme måde som for dagpengemodtagere. Bekendtgørelse om andre aktører Der er tale om konsekvensændringer som følge af beskæftigelsesreformen. Derudover er der konsekvensændret i henvisninger til målgrupper som følge af kontanthjælpsreformen, hvor antallet af målgrupper blev udvidet. Bestemmelser om statslige rammeudbud er fjernet. 10 om krav om forudgående samtykke ved andre aktørers indhentelse af oplysninger i forbindelse med behandlingen af en sag er ændret i sin ordlyd på baggrund af beskæftigelsesministeriets svar til ombudsmanden af 12. september Indholdet i den gældende 10 er indeholdt i forslaget til 10. Bekendtgørelse om regional uddannelsespulje Der er tale om en ny bekendtgørelse, som i overensstemmelse med beskæftigelsesreformen udmønter den regionale uddannelsespuljes anvendelsesområde, fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision samt evt. tilbageførelse af den bevilling, der er afsat til den regionale uddannelsespulje. Det præciseres i bekendtgørelsen: At kommunerne med midler fra den regionale uddannelsespulje kan få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af den regionale positivliste i den region, hvor kommunen er beliggende. At den regionale positivliste udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter drøftelse og godkendelse af de regionale arbejdsmarkedsråd. At STAR offentliggør de regionale positivlister den 1. april og de opdaterede regionale positivlister den 1. oktober. At STAR fordeler årets bevilling efter objektive kriterier og afgiver tilsagn om tilskud til kommunerne ved årets start. At STAR på baggrund af de indsendte regnskaber kan foretage en genudmelding af eventuelt mindreforbrug af de udmeldte tilsagn om tilskud til kommunerne. Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse. Ændringerne i bekendtgørelsen er primært rene konsekvensrettelser som følge af lovene, der udmønter beskæftigelsesreformen, herunder udgår bekendtgørelsens 3

91 hidtidige 2 og 5. Herudover udgår bekendtgørelsens hidtidige 6-8, idet forsøgsperioden for disse forsøg er udløbet. Forsøgsperioden for forsøg med rimelighedskravet for førtidspensionister ansat med løntilskud er forlænget (hidtidige 9). I 7, stk. 3, er der indsat en fritagelse for frikommunerne i forhold til forsøget om danskundervisning og hyppige samtaler. Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse. Ændringerne i bekendtgørelsen er primært rene konsekvensrettelser som følge af beskæftigelsesreformen. I 4 er der foretaget enkelte konsekvensrettelser som opfølgning på kontanthjælpsreformen. I 7 og er der endvidere indskrevet konsekvensrettelser som følge af lovgivningen vedr. sygedagpengereformen. Med ændringerne får frikommunerne adgang til at videreføre forsøg med visitation og opfølgning, dog under forudsætning af; at der gives en tværfaglig indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet til sygemeldte med forventet sygefravær over 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. 13 d i lov om sygedagpenge, og at øvrige sygemeldte med forventet fravær over 8 uger får en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik mv, jf. 13 c i lov om sygedagpenge. Ændringerne som følge af sygedagpengereformen træder først i kraft 5. januar 2015, mens de øvrige dele af bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar Der er derfor indskrevet særlige ikrafttrædelsesregler herom i bekendtgørelsen. Bekendtgørelse om forsøg i henhold til udfordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet mv. Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse. En del af ændringerne i bekendtgørelsen er rene konsekvensrettelser som følge af beskæftigelsesreformen, herunder udgår bekendtgørelsens hidtidige 10, 13 og 14. Derudover udgår bekendtgørelsens hidtidige 1-6, 9 og 11, idet forsøgsperioden for disse forsøg er udløbet. Endelig er forsøgsperioden for forsøget i bekendtgørelsens hidtidige 8, som fremover bliver 2, forlænget. I bekendtgørelsens hidtidige 12, som fremover bliver 3, er der endvidere indskrevet konsekvensrettelser som følge af lovgivningen vedr. sygedagpengerefor- 4

92 men. Denne ændring skal først træde i kraft 5. januar 2015, mens de øvrige dele af bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar Der er derfor indskrevet særlige ikrafttrædelsesregler herom i bekendtgørelsen. Bekendtgørelse om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang Efter gældende regler betragtes en virksomhed med flere lokale enheder/arbejdssteder (f.eks. butikker, værksteder, bankafdelinger, politistationer, vuggestuer, børnehaver og plejehjem) som én virksomhed i det omfang de er beliggende i den samme beskæftigelsesregion. I bekendtgørelsen er beskæftigelsesregion ændret til region for at bevare samme størrelse enhed som i dag. Regionerne er kendte administrative og entydige enheder svarende til de tidligere beskæftigelsesregioner, hvor der tages hensyn til både beskyttelse af medarbejderne og et sammenhængende arbejdsmarkedsopland. Med venlig hilsen Kristjan Gundsø Jensen Kontoret for Arbejdsmarkedspolitik 5

93 Bilag: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ret til barseldagpenge.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 220/15

94 2/12/2014 retsinformation.dk BEK nr 1257 af 27/11/2014 BEK nr 1257 af 27/11/2014 Gældende Offentliggørelsesdato: Beskæftigelsesministeriet Ændrer i/ophæver BEK nr 1109 af 26/11/2012 Den fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ret til barseldagpenge 1 I bekendtgørelse nr af 26. november 2012 om ret til barseldagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr af 23. december 2012 og bekendtgørelse nr af 16. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. 12, stk. 1, affattes således:»anmodning om udbetaling af ferieydelse indgives til Udbetaling Danmark via den digitale løsning som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening). En borger, som er undtaget fra digital selvbetjening efter 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om social ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om ferieydelse på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark.« stk. 4, affattes således:»stk. 4. Modtageren af ferieydelsen skal erklære at der ikke er ret til anden økonomisk ydelse under ferie.«3. 21, stk. 4 og stk. 5, affattes således:»stk. 4. Lønmodtageren skal anmode Udbetaling Danmark om barseldagpenge på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet i Nemrefusion. Lønmodtageren skal anmode via den digitale løsning som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening). Stk. 5. En lønmodtager, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark om arbejdsgiverens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om social ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om barseldagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark.«4. I 21, stk. 7, 26, stk. 6, og 27, stk. 6, ændres»et underretningsbrev fra Nemrefusion«til:»meddelelse fra Udbetaling Danmark« , stk. 3 og 4, affattes således:»stk. 3. Det ledige medlem skal anmode Udbetaling Danmark om barseldagpenge på baggrund af de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet i Nemrefusion. Den ledige skal anmode via den digitale løsning som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodningen skal ske senest 8 uger efter modtagelsen af underretningsbrevet, jf. barsellovens 30, stk. 6. Stk. 4. Et ledigt medlem, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark om arbejdsløshedskassens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om social ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om barseldagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark.«6. I 22, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:»det samme gælder, hvis fristen overskrides med højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at den ledige har afventet modtagelse af meddelelse fra Udbetaling Danmark.«7. 26, stk. 3 og 4, affattes således:»stk. 3. Lønmodtageren skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet i Nemrefusion. Lønmodtageren skal anmode via den digitale løsning som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening). Stk. 4. En lønmodtager, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark om arbejdsgiverens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om social ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark.«8. 27, stk. 3 og 4, affattes således:»stk. 3. Det ledige medlem skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge, på baggrund af de oplysninger som arbejdsløshedskassen 1/2

95 2/12/2014 retsinformation.dk BEK nr 1257 af 27/11/2014 har afgivet i Nemrefusion. Den ledige skal anmode via den digitale løsning som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening). Stk. 4. Et ledigt medlem, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark om arbejdsløshedskassens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om social ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark.«Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2014 og har anvendelse for borgerens anmodninger mv. som skal foretages på baggrund af meddelelser sendt fra Udbetaling Danmark efter denne dato. 2 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 27. november 2014 Morten Binder / Kirsten Brix Pedersen 2/2

96 Bilag: Alle bekendtgørelser samlet, som følge af vedtagelse af lovgivningen om reform af beskæftogelsesindsatsen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 460/15

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151 Bilag: Supplerende orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 12385/15

152

153

154 Bilag: Supplerende orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 1844/15

155 Til kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T E star@star.dk Supplerende orienteringsbrev om ændringer i lov om aktiv socialpolitik om ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende J.nr Folketinget har den 19. december 2014 vedtaget L 81 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven med ikrafttræden 1. januar 2015 (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) - lov nr af 27. december Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sendte den 19. december 2014 et orienteringsbrev til kommunerne m.fl. om vedtagelsen af lovforslaget. Det vedtagne lovforslag er den lovgivningsmæssige udmøntning af den del af finanslovsaftalen for 2015, hvor den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende i kontanthjælpssystemet ophæves. Den gensidige forsørgelsespligt ophæves med virkning fra den 1. januar 2016, således at den gensidige forsørgelsespligt fortsat skal være gældende i hele 2015, dog med halv virkning svarende til Styrelsen er blevet opmærksom på, at der er en fejl i lovforslagets bestemmelse om ikrafttræden. Fejlen betyder, at reglen om fradrag for samlevendes indtægter i kontanthjælpen allerede ophæves pr. 1. januar Rent teknisk er der sket det, at 1, nr. 36, i den vedtagne lov, der ophæver reglen om, at en samlevers indtægter skal fradrages i hjælpen til uddannelseshjælp- og kontanthjælpsmodtagere, ved en fejl ikke nævnes i den særlige ikrafttrædelsesbestemmelse i den vedtagne lovs 5, stk. 2, der bestemmer, at samleverreglerne først ophæves den 1. januar Det betyder, at reglen om fradrag for samlevers indtægter i 30, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik allerede ophæves den 1. januar 2015, hvor resten af lovforslaget træder i kraft. Kommunerne har derfor fra denne dato ikke hjemmel til at foretage fradrag i hjælpen for en samlevers indtægter, uanset det forhold, at det var intentionen i finanslovsaftalen for 2015, at samleverreglen fortsat skulle have halv virkning i Dette indebærer, at der vil være tilfælde, hvor kommunerne skal udmåle et højere beløb til en samlevende modtager af hjælp, end det var intentionen med finanslovsaftalen for Styrelsen kan oplyse, at beskæftigelsesministeren vil fremsætte lovforslag hurtigst muligt i det nye år med henblik på, at det hastebehandles i Folketinget. Formålet vil være, at der bliver skabt overensstemmelse mellem reglerne og intentionen i finanslovsaftalen for 2015, således at der hurtigst muligt kommer hjemmel til at foretage fradrag for en samlevers indtægter. Styrelsen vil informere om lovforslagets fremsættelse og forventet ikrafttræden i januar 2015.

156 Endvidere skal det bemærkes, at 1, nr. 47, i det vedtagne lovforslag om personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, heller ikke blev nævnt i den særlige ikrafttrædelsesbestemmelse. Retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb gælder uden hensyn til egen formue og en evt. ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold, men på grund af fejlen i ikrafttrædelsesbestemmelsen udgår samlever af bestemmelsen allerede fra den 1. januar 2015 og ikke som tilsigtet den 1. januar Dette har dog ikke reel betydning for udmåling af ressourceforløbsydelsen, idet retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb alene udmåles på grundlag af egne indtægter. For at undgå tvivl om bestemmelsens rækkevidde vil en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen også indgå i det lovforslag om korrektion af ikrafttræden, som fremsættes hurtigst muligt i det nye år. Vedr. hjælpen for januar 2015 På baggrund af den manglende hjemmel i de gældende regler til at foretage fradrag for en samlevers indtægter i hjælpen skal kommunerne udbetale hjælpen for januar 2015 uden at foretage fradrag for en samlevers indtægter. For de modtagere af forudbetalt hjælp, som når at få udbetalt hjælpen med fradrag for en samlevers indtægter, skal kommunen foretage en ny beregning af hjælpen, hvor der ikke foretages fradrag for samlevers indtægter, og kommunen skal efterbetale det resterende beløb til modtageren af hjælp. Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Tina Holgaard Madsen, thm@star.dk, Leo Torp, lto@star.dk og Birgitte S. Staffeldt, bst@star.dk. Venlig hilsen Kirsten Brix Pedersen Kontorchef Arbejdsmarkedsydelser 2

157 Bilag: Sundhedsordning i PensionDanmark Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 490/15

158

159

160

161

162 Bilag: Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 3 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 350/15

163

164

165

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194

195

196

197

198 Bilag: Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 2 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 347/15

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

242

243

244

245

246 Bilag: Skrivelse om sygedagpengereformen - Del 1 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 344/15

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

290

291

292

293

294

295 Bilag: Resultater fra foreløbig kvantitativ analyse af 'Brobygning Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 226/15

296 NOTAT 1.december 2014 Resultater fra foreløbig kvantitativ analyse af 'Brobygning til Uddannelse' J.nr AFA/AKR Indledning Der er udarbejdet en første effektevaluering af videnspiloten Brobygning til Uddannelse. Effektundersøgelsen er udarbejdet af Michael Rosholm og Michael Svarer, som begge er professorer ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Foreløbige resultater Effektevalueringen er udarbejdet ved at sammenligne sammenlignelige personer, hvor den ene har deltaget i Brobygningsforløb og den anden ikke har. Analysen viser følgende: Flere unge i uddannelse: Brobygningsforløbene har en signifikant positiv effekt på godt 10 pct. point i forhold til unges påbegyndelse af en SU-berettiget uddannelse. I sammenligningsgruppen er der efter 60 uger ca. 21 pct., som er i gang med en uddannelse. Det betyder, at der ca. 50 pct. flere unge fra projektet, som er i en uddannelse, end blandt de unge, der ikke havde deltaget i et Brobygningsforløb. Der findes periodevist signifikant positive effekter i 10 af de 12 projekter. Færre unge kommer i job: Der ses en signifikant negativ effekt på de unges jobafgang på godt 6 pct.point som følge af Brobygningsforløbet. Det skyldes formentligt, at Brobygningsforløbet fastholder de unge på vejen mod uddannelse. Færre unge på uddannelseshjælp: Der ses signifikant færre unge på uddannelseshjælp efter, at de har deltaget i et Brobygningsforløb. Billedet er spejlbilledet af den positive effekt på andelen i uddannelse, som også overstiger den negative jobeffekt. Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sammen med Undervisningsministeriet i i samarbejde med 12 erhvervsskoler og 40 jobcentre gennemført projekt Brobygning til uddannelse. Sigtet med projektet er at hjælpe unge uddannelseshjælpsmodtagere med faglige og/eller sociale udfordringer i uddannelse. Et Brobygningsforløb består af en samlet uddannelsesrettet indsats, som skal klæde den unge både fagligt, socialt og personligt på til at kunne påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Brobygningsforløb finder sted i et uddannelsesmiljø på en erhvervsskole, hvor den unge omgås andre unge, der er ved at tage en uddannelse. Alle deltagerne har et fast skema med krav om fremmøde og har typisk mulighed for at komme i snusepraktikker på forskellige erhvervsuddannelser samt i kortere virksomhedspraktikker. De unge, der har behov for det, skal deltage i

297 undervisning i dansk og matematik, der sikrer dem kompetencer svarende til 9. klasses niveau og alle unge har parallelt en uddannelsesmentor tilknyttet. Mentoren må ikke slippe den unge, før en praktikplads på den påbegyndte erhvervsuddannelse er opnået. Således er der fokus på ikke at tabe den unge i overgangen fra kontanthjælpssystemet til erhvervsuddannelsessystemet, men derimod at bygge bro mellem de to systemer. Da brobygningsprojektet startede op før kontanthjælpsreformen, blev der som en del af forsøget givet tilladelse til, at personer over 25 år modtog et uddannelsespålæg som en del af brobygningsforsøget. De ovenstående positive effekter fra effektevalueringen viser dermed både effekten af selve Brobygningsforløbet, og effekten af uddannelsespålæg til de personer, som ellers ikke ville havde fået et uddannelsespålæg. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at adskille disse effekter. Det skal endvidere bemærkes, at der i denne analyse udelukkende måles på påbegyndelse af uddannelse og at længerevarende uddannelsesforløb medtages i den endelige evaluering. 2

298 Bilag: Positivlisten for den regionale uddannelsespulje for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 504/15

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

314

315 Bilag: Endelig ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 424/15

316 Til Kommunerne Att. jobcenteret, beskæftigelsesforvaltningen og økonomiforvaltningen Kopi til de kommunale revisorer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Tlf star@star.dk Endelig ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i 2015 Dato: Finansloven for 2015 er nu vedtaget af Folketinget, og i forlængelse heraf udmeldes den endelige ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i 2015 til kommunerne, jf. styrelsens brev af 1. september Refusionsregler for mentorudgifter Af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår at: 121 a. Inden for en udmeldt ramme, jf. stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af 2, nr og 12-13, og 31 b, stk. 2. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en ramme til hver kommune på baggrund af årets finanslov. Det betyder, at der kan hjemtages refusion for udgifter til mentorstøtte til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, ledighedsydelsesmodtagere, personer med handicap, personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, samt uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Endvidere har personer omfattet af 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, ret til tilbud om mentorstøtte i op til tre måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt. Der kan også hjemtages refusion for udgifter til denne mentorstøtte. Af hensyn til kommunernes budgetlægning udmeldte styrelsen den 1. september 2014 en foreløbig ramme for refusion af ovennævnte mentorudgifter på baggrund af finanslovsforslaget. Økonomisk ramme På finansloven for 2015 er bevillingen til refusion af mentorudgifter til ovennævnte målgrupper på i alt 355,8 mio. kr. Dette svarer til bevillingen i finanslovsforslaget, som var udgangspunkt for den foreløbige udmelding.

317 Fordelingen fra den foreløbige udmelding er fastholdt i den endelige udmelding. Den afsatte bevillingsramme er således fordelt mellem kommunerne på baggrund af kommunernes andel af det samlede antal uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere baseret på et udtræk fra jobindsats.dk for 1. kvartal Den kommunefordelte, endelige ramme fremgår af vedlagte bilag 1. Bilaget viser det maksimale beløb, den enkelte kommune kan hjemtage i refusion for året. Den enkelte kommune kan således have refusionsberettigede udgifter på op til det dobbelte af det viste beløb, da der er 50 pct. refusion på ordningen. Kommunens brug af rammen vil blive opgjort inkl. den endelige restafregning for Kommunens udgifter under 2015-rammen vil blive opgjort på baggrund af kommunens revisionspåtegnede indberetninger ved den endelige restafregning for 2015 i sommeren Der vil ikke være mulighed for at berigtige refusion under 2015-rammen efterfølgende. Eventuelle udgifter vedrørende 2015-aktivitet, som ikke indgår ved den endelige restafregning for 2015 i sommeren 2016, vil derfor skulle medregnes under 2016-rammen. Mentorudgifter uden refusion Staten yder ikke refusion for mentorstøtte til personer omfattet af 2, nr. 1-2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. arbejdsløshedsdagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, samt beskæftigede. Mentorstøtte til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb Mentorudgifter til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal ikke afholdes indenfor den udmeldte ramme. Det fremgår således af 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at: Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b til personer, der er omfattet af 2, nr. 11 og 14. Spørgsmål kan rettes til Katrine Munk Oddershede, kmu@star.dk, tlf Med venlig hilsen Kasper Håkansson Kontorchef 2

318 Endelig fordeling af ramme for refusion af mentorudgifter i 2015 Kommune Kontanthj., aktivitetsparate Uddannelseshjælp I alt I pct. Ramme i kr. Albertslund , Allerød , Assens , Ballerup , Billund , Bornholm , Brøndby , Brønderslev , Dragør , Egedal , Esbjerg , Fanø , Favrskov , Faxe , Fredensborg , Fredericia , Frederiksberg , Frederikshavn , Frederikssund , Furesø , Faaborg-Midtfyn , Gentofte , Gladsaxe , Glostrup , Greve , Gribskov , Guldborgsund , Haderslev , Halsnæs , Hedensted , Helsingør , Herlev , Herning , Hillerød , Hjørring , Holbæk , Holstebro , Horsens , Hvidovre , Høje-Tåstrup , Hørsholm , Ikast-Brande , Ishøj , Jammerbugt , Kalundborg , Kerteminde , Kolding , København , Køge ,

319 Langeland , Lejre , Lemvig , Lolland , Lyngby-Taarbæk , Læsø , Mariagerfjord , Middelfart , Morsø , Norddjurs , Nordfyns , Nyborg , Næstved , Odder , Odense , Odsherred , Randers , Rebild , Ringkøbing-Skjern , Ringsted , Roskilde , Rudersdal , Rødovre , Samsø , Silkeborg , Skanderborg , Skive , Slagelse , Solrød , Sorø , Stevns , Struer , Svendborg , Syddjurs , Sønderborg , Thisted , Tønder , Tårnby , Vallensbæk , Varde , Vejen , Vejle , Vesthimmerland , Viborg , Vordingborg , Ærø , Aabenraa , Aalborg , Aarhus , I alt ,

320 Bilag: Endelig fastsættelse af driftslofter for 2015 over refusion af driftsudgofter ved aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, udd.hjælp, sygedagpenge og leedighedsydelse samt revalidenter Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 442/15

321

322

323

324

325

326

327

328 Bilag: Det forventede samtaleantal i forbindelse med det nye fælles og intensiverede kontaktforløb Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 485/15

329

330

331

332

333

334

335

336

337 Bilag: Ædringsbekendtgørelse som følge af digital selvbetjening på barseldagpengeområdet.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 221/15

338 Til Udbetaling Danmark, kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T E star@star.dk Dato: 2. december 2014 Skrivelse om digital selvbetjening på barseldagpengeområdet fra 1. december 2014 Sagsnummer: Denne skrivelse beskriver reglerne om obligatorisk digital selvbetjening for borgere, der efter 1. december 2014 modtager meddelelser fra Udbetaling Danmark på barseldagpengeområdet. De nye regler gælder ikke for borgernes anmodninger på baggrund af meddelelser sendt fra Udbetaling Danmark inden den 1. december Ved lov nr. 552 af 2. juni 2014 er der sket ændring af Udbetaling Danmark loven, så der kan fastsættes regler om obligatorisk digital selvbetjening i sager om dagpenge efter barselloven. I bekendtgørelse nr af 20. november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. fremgår af 1, jf. bilag 1 tabel 4, at lønmodtagere og ledige skal indgive ansøgning om ret til barseldagpenge og dagpenge ved pasning af alvorlig syge børn ved obligatorisk digital selvbetjening. Endvidere skal ansøgning om ferieydelse, anmodning om ændring i udbetaling af barseldagpenge og meddelelser m.v. i sager om barseldagpenge ske ved obligatorisk digital selvbetjening. Det skal bemærkes, at selvstændige erhvervsdrivendes anmodning om barseldagpenge og dagpenge ved alvorligt syge børn dog fortsat skal ske via den digitale indberetningsløsning Nemrefusion, jf. 23, stk. 1 og 28, stk. 1 i bekendtgørelse nr af 26. november 2012 om ret til barseldagpenge. Har den selvstændige erhvervsdrivende ikke mulighed for at anvende Nemrefusion, fordi pågældende ikke har cvr.nr., vil det som i dag være muligt for den selvstændige erhvervsdrivende, at anmode Udbetaling Danmark om en blanket til brug for anmodningen om dagpenge efter barselloven. Borgerens mulighed for at blive undtaget fra pligten til digital selvbetjening efter bekendtgørelsen om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. er reguleret i bekendtgørelsens 2. Udbetaling Danmarks ret til at undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening er reguleret i bekendtgørelsens 4. Disse bestemmelser finder anvendelse ved en borgers ansøgning eller meddelelse mv. om barsel til Udbetaling Danmark. Borgeren har mulighed for at klage over kommunens afslag på at blive undtaget fra digital selvbetjening, jf. bekendtgørelsens 5.

339 I vejledning nr af 20. november 2014 om bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. (bølge 3) fra Ministeret for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, er en beskrivelse af reglerne om obligatorisk digital selvbetjening. Som følge af borgerens pligt til digital selvbetjening, har der været behov for at foretage en række ændringer i barselbekendtgørelsen, jf. vedlagte bekendtgørelse nr af 27. november 2014 om ændring af bekendtgørelse om ret til barseldagpenge (ændringsbekendtgørelsen). Anmodning om udbetaling af ferieydelse: Det fremgår af ændringsbekendtgørelsens 12, stk. 1, at en anmodning om udbetaling af ferieydelse skal indgives digitalt til Udbetaling Danmark via den digitale løsning som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. En borger, som er undtaget fra digital selvbetjening efter 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om ferieydelse på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark. Ved anmodningen om udbetalingen af ferieydelsen skal borgeren erklære, at pågældende ikke har ret til anden økonomisk ydelse under ferie, jf. ændringsbekendtgørelsens 13, stk. 4. Dette sker i den digitale løsning i forbindelse med anmodningen om ferieydelse. Lønmodtagerens og den lediges anmodning om barseldagpenge og dagpenge ved alvorligt syge børn: 1) Nyt krav om digital anmodning for lønmodtager og ledigt medlem Det følger af ændringsbekendtgørelsens 21, stk. 4, 22, stk. 3, 26, stk. 3 og 27, stk. 3, at når lønmodtageren eller et ledigt medlem anmoder om barseldagpenge og dagpenge ved alvorligt syge børn, skal det ske digitalt via den digitale løsning som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. 2) Undtagelse fra digitalt selvbetjening for lønmodtager og ledigt medlem Det følger af ændringsbekendtgørelsens 21, stk. 5, 22, stk. 4, 26, stk. 4 og 27, stk. 4, at en lønmodtager eller ledig, som er undtaget fra digital selvbetjening efter 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder for lønmodtagere og ledige, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark som følge af arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af fravær som følge af barsel/alvorlig syge børn. 3) Dispensation for overskridelse af fristen andre særlige undskyldende forhold Er en lønmodtagers eller et ledigt medlems anmodning om dagpenge efter barselloven indgivet efter udløbet af fristen for anmodningen, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, jf. barselbekendtgørelsens 21, stk. 6, 22, stk. 6, 26, stk. 5 og 27, stk. 5. 2

340 Udbetaling Danmark kan dog udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren eller det ledige medlem på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt, jf. barselbekendtgørelsens 21, stk. 7, 22, stk. 7, 26, stk. 6 og 27, stk. 6. I de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark vurderer, at der har været driftsforstyrrelser i de it-systemer, som forudsættes anvendt ved obligatorisk digital selvbetjening i sager efter barselloven, f.eks. hos borger.dk eller hos NemID, i et omfang og en varighed, der har afskåret lønmodtageren eller det ledige medlem fra at anmode om dagpenge inden for fristen, vil der kunne være tale om andre særlige undskyldende forhold. Udbetaling Danmark vil ligeledes kunne dispensere for en lønmodtager eller et ledigt medlems overskridelse af fristen for anmodning om dagpenge på grund af andre særlige undskyldende forhold i den situation, hvor overskridelse af fristen skyldes, at pågældende har søgt om fritagelse fra kravet om digital selvbetjening i kommunen, jf. 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., og kommunen ikke har truffet afgørelsen inden fristens udløb. Med venlig hilsen Mie Skovbæk Mortensen Specialkonsulent 3

341 Bilag: Invitation til opstartskonference om beskæftigelsesreformen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 22623/15

342 Fra Arbejdsmarkedskontor Østdanmark Til jobcenterchefer og forvaltningsdirektører på beskæftigelsesområdet i Østdanmark Tirsdag d. 3. marts 2015 afholder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en opstartskonference om beskæftigelsesreformen, hvor bl.a. beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen vil fortælle om baggrunden og visionerne for reformen. Konferencen sætter fokus på de centrale elementer i reformen, og der præsenteres bl.a. konkrete eksempler på samarbejde mellem jobcentre og a-kasser samt mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Vi vil venligst bede om, at jobcenterchefen videreformidler denne mail til nedenstående målgrupper i jeres kommune: Kommunale politikere inden for beskæftigelsesområdet Den kommunale ledelse inden for beskæftigelsesområdet Praktikere på dagpengeområdet Konferencen afholdes på Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg. Den starter kl og slutter kl med en sandwich. Det endelige program for konferencen er endnu ikke helt på plads, men vil blive udsendt til alle tilmeldte inden konferencen. Deltagelse i konferencen er gratis. Tilmelding kan ske her. Frist for tilmelding er fredag d. 20. februar Hvis I har spørgsmål til konferencen, er I velkomne til at rette henvendelse til specialkonsulent Mette Brændmose Jensen, mbrj@star.dk, tlf Venlig hilsen Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør Arbejdsmarkedskontor Øst Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ny Østergade Roskilde Tel Dir Mobil: E-post: msu@star.dk Hjemmeside:

343 Bilag: 6.1. Udkast til kompetencedelegationsplan 2015 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5928/14

344 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsudvalget & Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Kompetencedelegationsplan for 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELLE BEMÆRKNINGER: 1. Beslutningsniveauer. 2. Kompetenceplanen dækker. 3. Opdeling i forhold til centrene. 4. God borgerservice. 5. Sagens behandling.. 6. Særligt for nyansatte. 7. Underskrift på breve. 8. Takster. 9. Politianmeldelser i sager om socialt bedrageri. 10. Behandling af klagesager. 11. Frist for trufne afgørelser. 12. Pensions- og hjælpemiddelnævnet. 13. Aktindsigt. 14. Forkortelser _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 1

345 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Generelle bemærkninger 1. Beslutningsniveauer. Den umiddelbare forvaltning af Sundheds-, sociale-, integrations- og arbejdsmarkedslovgivningen på voksenområdet er, jævnfør kommunens styrelsesvedtægt udlagt til h.h.v. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. Udvalgene kan i sagens natur, ikke træffe afgørelse i alle sager. Udgangspunktet er derfor at udvalgene delegerer kompetencen til forvaltningschefen. Forvaltningen træffer på udvalgenes vegne afgørelse i enkeltsager m.m. Kompetenceplanen angiver delegationen mellem udvalg, ledere, faglige koordinatorer og øvrige medarbejdere. Delegationen af kompetence kan altid tilbagekaldes, således at forvaltningschef og dennes stedfortræder har samme kompetence som den enkelte centerleder. Centerlederne har samme kompetence som den enkelte sagsbehandler. Uanset delegation skal principielle sager forelægges for udvalget f.eks.; - Ved fastlæggelse af generelle visitationsregler, der har væsentlig betydning for fastlæggelse af serviceniveauet. Det gælder f.eks. visitationsregler ved tildeling af hjemmehjælpsydelser, ved visitation til plejehjem og daghjem, genoptrænings- og aflastningsophold, psykiatrisk aktivitetscenter, støtte- og kontaktpersonordning samt støtte til individuel befordring. - Ved fremlæggelse af årsrapport inden for større udgiftskrævende områder som f.eks. hjemmehjælp, hjælpemidler, plejehjemsområdet, arbejdsmarkedsplan, afgørelser i førtidspensionssager samt tandplejens årsrapport. - Ved fremlæggelse af et bestemt antal tilfældigt udvalgte sager inden for udvalgte sagsområder. - Særligt dyre enkeltsager vedrørende voksne der overstiger ,- kr. på årsbasis forelægges sagen til afgørelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget. - Kvalitetsstandarder, såvel forslag som ændringer, forelægges i udvalget første kvartal hvert år. - Kommuneredegørelse efter lov om social service 6, og sundhedsaftale efter sundhedslovens 205 og andre planer og redegørelser forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget. Oplistningen er ikke udtømmende. 2. Kompetenceplanen dækker. Sundheds- og Omsorgsudvalget: Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på sociale område Lov om social pension Lov om delpension Sundhedsloven Lov om almene boliger Lov om trafikselskaber Lov om specialundervisning for voksne Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget: _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 2

346 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Lov om aktiv socialpolitik Lov om aktiv beskæftigelsespolitik Lov om sygedagpenge Lov om orlov Integrationslov Sociale Partnerskaber Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats Lov om fleksydelse Begge fagudvalg: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 3. Opdeling i forhold til centrene. Kompetencedelegations-reglerne gælder for de lovområder, der ligger inden for Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens arbejdsområder. Forvaltningen er pr. 1/ opdelt i 6 centre: - Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet - Handicap- og Psykiatricentret - Jobcentret - Socialcentret - Sundhedscentret - Ældrecentret Kompetencen er ikke opstillet for det enkelte center. Kompetencen følger det center hvor opgaven er delegeret til. Som hovedregel kan afgørelser ikke træffes af andre end det delegerede center, med mindre det er aftalt med forvaltningschefen eller dennes stedfortræder. 4. God borgerservice. God borgerservice er at behandle borgeren som man selv forventer at blive behandlet ved henvendelse til en offentlig myndighed. 1. forbered dig inden borgeren møder 2. Sikre dig at du har forstået hvad borgerens henvendelse drejer sig om. 3. Skab dialog med borgeren 4. Stil konkrete spørgsmål 5. Giv dig tid til at lytte til borgeren / Tal ikke ned til borgeren 6. Lov ikke mere end du kan holde 7. Ved telefonbesked ring tilbage samme dag. 8. Tidsfrister skal overholdes 5. Sagens behandling. Grundlaget for sagsbehandlingen er gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer, herunder ministerielle vejledninger, anke afgørelser samt retningslinier udstukket af Sundheds- og Omsorgsudvalget, Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget eller Kommunalbestyrelsen. Grundlaget for kompetencen er at den i vid udstrækning er henlagt til den enkelte sagsbehandler. Når sagen behandles anvendes altid følgende: _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 3

347 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 1. Er det rette myndighed/center hvis ikke så skal der ske en henvisning til den rette myndighed med det samme. 2. Sagsbehandlerens habilitet skal være i orden det vil sige sagsbehandleren må ikke have nogen personlig interesse i sagens udfald. 3. Fremskaf altid relevante oplysninger, regler og fortilfælde som indarbejdes i afgørelsen. 4. Har ansøgeren overholdt en given frist. 5. Høre relevante myndigheder (lægeudtalelser, seniorråd, handicapråd, patientforeninger, det lokale beskæftigelsesråd m.m.) 6. Sikre sig at man har kompetence til at træffe afgørelsen (inddrag eventuelt Faglig koordinator eller centerleder/centerchef). 7. Sikre at forvaltningen overholder frister. 8. Partshøre d.v.s. sikre at ansøgeren kender og har haft lejlighed til at udtale sig om faktiske oplysninger, der går ansøgeren imod. 9. Begrundelse henvis altid til, der afslører s indhold, og om nødvendigt en fortolkning. 10. Giv altid skriftlig klagevejledning. 11. Udformning af den skriftlige afgørelse sker så beslutningen præsenteres så tidligt som muligt, og med brug af korte forståelige sætninger. 12. Notatpligten - Sagsbehandleren sikrer at det klart fremgår af sagen, hvad der er søgt om, efter hvilke og hvilke beslutninger der er truffet. Ligeledes skal det fremgå af sagen, hvem der har truffet beslutningen. 13. Er retssikkerhedslovens sagsbehandlingsregler opfyldt? - 4 medvirken, 5 og 6 helhedsorienteret vurdering ( 7 skriftligt). Borgeren skal ikke ansøge 2 eller flere steder i forvaltningen. Det er muligt for en sagsbehandler at træffe en beslutning på baggrund af et journal-/sags notat fra et andet center. Det er det center, der har kompetencen, der træffer beslutningen. Der henvises til notat om Borgerservice på tværs, dokument nr Sagsbehandleren, der såvel foretager afgørelser som indstiller til de forskellige niveauer, sikrer at kompetencedelegationsreglerne overholdes. 6. Særligt for nyansatte. Som udgangspunkt har nyansatte medarbejdere sagsbehandlerkompetence efter 3 måneders ansættelse. Der er dog mulighed for at centerleder/chef kan tildele sagsbehandlerkompetence tidligere efter en konkret vurdering. Det er centerlederen/chefen der sikrer, at den nyansatte sagsbehandler oplæres og vurderer hvornår den nyansatte kan tildeles sagsbehandlerkompetence. 7. Underskrift på breve. Der skal altid 2 underskrifter på breve vedrørende afgørelser, myndighedsudøvelse, besvarelse af ankesager m.v. - Der henvises til dokument nr Digital post virksomheder, borgere og underskriftsregler Der henvises til dok. nr Takster. Med hensyn til takster henvises til Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning i budget og regnskabssystem for kommuner, kap.9 stk. 3 vedrørende omkostningskalkulation samt diverse cirkulærer, udarbejdede retningslinier m.v. Samtlige takster der fastsættes af Kommunalbestyrelsen indarbejdes altid i årsbudgettet, jfr. den kommunale styrelseslovs 40a _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 4

348 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 10. Politianmeldelser i sager om socialt bedrageri Der henvises til dokument nr Behandling af klagesager. Ankestyrelsens og Patientombuddets afgørelser forelægges til efterretning for det respektive fagudvalg. Sager vedrørende Konkurrencestyrelsen, Tilsynsrådet samt Ombudsmanden forelægges endvidere for Økonomiudvalget og eller Kommunalbestyrelsen. Principielle sager fra Patiensombuddet skal efter en konkret vurdering forelægges for Kommunalbestyrelsen. Klagesager skal remonstreres inden for 4 uger. Klagesagen modtages og registreres i centret, revurderes og der udfærdiges udkast til besvarelse. Udkast til besvarelse godkendes af centerleder/faglig koordinator. Skrivelser til styrelsen og lignende samt sager vedrørende remonstration påtegnes af niveauet over den, der har truffet beslutningen. Det samme er gældende for diverse visitationsudvalgs afgørelser. Ankeafgørelser som går kommunen imod og som er principielle indankes altid. Der henvises til notat om klagevejledning, dokument nr Frist for trufne afgørelser. Sagsbehandlingstiden behandles politisk og gøres tilgængelige på kommunens hjemmeside 13. Pensions- og hjælpemiddelnævnet. Der henvises til dokument nr Træffer afgørelser vedrørende invalidebiler og boligændringer efter servicelovens , samt træffer afgørelser om førtidspension efter lov om social pension Aktindsigt. En part i en sag kan få aktindsigt efter forvaltningsloven, mens ikke-parter i en sag kan få aktindsigt efter offentlighedsloven. Aktindsigt kan gives enten ved gennemsyn af sagens akter i forvaltningen eller ved at tilsende kopi af sagens akter. Beslutningskompetence henhører under sagsbehandler. Akter der undtages for aktindsigt besluttes af centerleder. Med hensyn til tidsfrist og afslag henvises til lovens regler herom. Der henvises til dokument nr Dokumentet revideres i takt med den nye offentlighedslov, der træder i kraft i Forkortelser. I. Indstilling A: Afgørelse E: Efterretning H Høring _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 5

349 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen SB: CL: UV: AN: Sagsbehandlere, visitator, jobkonsulenter m.v. Centerleder/chef eller i dennes fravær stedfortræder. Faglig koordinatoren (FK) har beslutningskompetence i visse sager Sundheds- og Omsorgsudvalget (SO) eller Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg (AB). Andet f.eks.: PVI: Psykiatrisk visitationsudvalg 1 PN: Pensions- og Hjælpemiddelnævn DPV: Visitationsgruppe, sygedagpengeopfølgning 2 AS: Ankestyrelsen PO: Patientombuddet FK Faglig koordinator LSP: Leder af Socialpsykiatrien KVS: Klagenævnet for vidtgående specialundervisning RT: Rehabiliteringsteam 1 PVI består af afdelingsleder centerleder i Handicap og Psykiatricentret, leder og souschef eller stedfortræder i Socialpsykiatrisk team. Sagsbehandler i voksenhandicap deltager ved behandling af egne sager. 2 DPV består af 2 medarbejdere fra dagpenge og en medarbejder fra opfølgningsgruppen i rotationsordning _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 6

350 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN AFSNIT II RÅDGIVNING OG VIDENSDELING Kommunens rådgivning 10, stk. 1 Rådgivning. A 10, stk. 2 Tilbud om anonym rådgivning. A 10, stk. 3 Henvisning til anden form for hjælp. A 10, stk. 4 Rådgivning om hjælpemidler, forbrugsgoder m.m. A 12 Rådgivning og opsøgende arbejde A Brugerinddragelse 18, Tilskud til frivilligt socialt arbejde I A/SO Voksne - almene tilbud 79 Tilskud til omsorgsklubber, inst. m.v, vurderes sammen med tilskud til frivilligt socialt arbejde - se a Forebyggende hjemmebesøg til borgere der er fyldt 75 år. 80 Betaling af husvildebolig under mdl. Betaling af husvildebolig over mdl. Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. I I A/SO A A I FK/A Hjemmehjælp 83 Visitation til hjælp A Visitation til hjælp, udover godkendte kvalitetsstandarder I FK/A 84 Lejlighedsvis afløsning/aflastning A - under/indtil 20 timer i hjemmet A - over 20 timer i hjemmet I FK/A Midlertidige døgnophold I 85 Socialpædagogisk bistand Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer - nye bevillinger I FK/A - Revurdering ved intern leverandør A - Revurdering ved eksterne leverandører I FK/A - Afslag på ny ansøgning A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 7

351 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN 86 Kommunal genoptræning (tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke skal behandles i tilknytning til et sygehusophold). Visitation til genoptræning afgøres af visitationen i Sundhedscentret. A Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. 87 Optagelse i dagcenter/hjem - over 65 år - under 65 år Midlertidige døgnophold Genoptrænings- og rehabiliteringsophold A I A FK/A Kontanttilskud m.v. 94 Beslutning om at en pårørende eller lignende kan ansættes til at udføre visiteret hjemmehjælp. A 95, stk. 1, Kontant tilskud til hjemmehjælp - indtil 20 timer A 2, - over 20 timer I E/SO FK/A 3 og 4 Udbetaling som naturalhjælp eller som fast beløb A 96 Bevilling af Brugerstyret personlig assistance (BPA) I A Revurdering af Brugerstyret personlig assistance A Ledsagelse og kontaktperson. 97 Ny bevilling til ledsageordning I FK/A Revurdering af ledsagerordning A Afslag på ny ansøgning A 98 Kontaktperson til døvblinde 99 Bevilling til kontaktperson til døvblinde og ændring af bevilgede timer Revurdering af kontaktperson Afslag på ny ansøgning Etablering af støtte- og kontaktpersonordning til personer med sindslidelse, personer med stof- eller alkoholmisbrug eller personer med særlige sociale problemer som ikke har eller ikke kan opholde sig i eget hjem. Første 3 måneder støttekontaktperson/sagsbehandler ved henvendelse til myndighed Første 3 måneder ved direkte henvendelse til Socialpsykiatrisk team I A A A FK/A LSP/ A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 8

352 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN Udover 3 måneder Drøftes hver 3. måned med centerleder i Handicap og Psykiatricentret. Kompetencen ligger hos lederen af Socialpsykiatrisk Team. I LSP/ A Dækning af nødvendige merudgifter. 100 Nye ansøgninger om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Revurdering af bevilling af dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Afslag på ny ansøgning I A A FK/A Behandling. 101 stk. 2 Behandling af stofmisbrugere, jf. behandlingsgarantien A på 14 dage Udredning i 2 uger udover de 14 dage A Lægelig behandling med substitutionsbehandling A (erstatning) Sundhedsloven 142 Lægelig behandling uden substitutionsbehandling A (erstatning) Sundhedsloven 142 Lægelig behandling med heroin I A FK/A Grundforløb A Specialforløb: Hash stimulantprogram Dagtilbud Særlig indsats A Tilsyn og beredskab I FK/A Misbrugspsykiatrisk dagtilbud KASA I FK/A Ekstra ydelser I FK/A Døgnbehandling for stofmisbrug efter 101/ 107 I A Delegation til lægelig behandling vedrørende stofmisbrugere til andet behandlingssted end KABS I FK/A Afslag på ny ansøgning og ophør af bevilling A Ansøgning om stofmisbrugsbehandling på andre behandlingssteder end KABS I FK/A 101 stk Tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer I FK/A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 9

353 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN 103 Ny bevilling og revisitering om optagelse på beskyttet virksomhed samt takstændring I FK/A Særlig tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Beskæftigelse for personer med ophold på forsorgshjem 110 I FK/A Revurdering og opfølgning af beskyttet beskæftigelse A Afslag på ny ansøgning A 104 Ny bevilling og revisitering om optagelse på aktivitets og samværstilbud herunder Aktivitetscentret samt takstændring I FK/A Revurdering og opfølgning på aktivitets- og A samværstilbud Afslag på ny ansøgning A 105 Aflønning af indsatsen under beskæftigelse efter 103 og 104 I FK/A 105 stk.2 Støtte til befordringsudgifter i tilknytning til 103 og 104 Bevilling af transport til aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse ved almindelig handicaptransport A Bevilling af særtransport til ledsagelse og solokørsel I FK/A m.v. Afslag på ny ansøgning A Botilbud Visitering til midlertidige boformer, herunder Wiedergården, Jershøj, Falhøj og Televænget samt aflastning I A Opfølgning og revurdering ved fortsat ophold på I A midlertidige botilbud Afslag på ny ansøgning A Visitering til længerevarende ophold, til personer som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling (eksempelvis Kamager). I A Opfølgning og revurdering ved fortsat ophold på I FK/A længerevarende ophold Afslag på ny ansøgning A Henvisning til optagelse på forsorgshjem A Betalingstilsagn for takstbetaling - forsorgshjem I FK/A Hjælpemidler boligindretning og befordring. 112 Indtil kr excl. Moms A Fra kr excl. moms I FK/A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 10

354 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN 112, stk 3 Beløb derover I I A/SO Leverandørvalg alm. Samhandelsaftaler i centret 1. almindelige samhandelsaftaler i centret I FK/A 2. Egentlige indkøbsaftaler efter udbud Faglig koordinator/indkøber I A/SO 113 Forbrugsgoder (følge niveauerne i 112) A 114 Køb/lån m.v. til bil I I PN Henstand / eftergivelse I PN Særlig indretning, jf. påtegning i kørekort. I FK/A Særlig indretning (ikke kørekort) I PN Reparation af særlig indretning. 116 Ved medvirken til boligskift for fysisk handicappede personer - eller familier med fysisk handicappede børn - hvor boligskiftet er nødvendiggjort af handicappet, skal der forinden ske en vurdering af, om der i forbindelse med boligskiftet også skal udføres boligændringer. I så fald skal der allerede ved boligsagens behandling følges kompetencen ved anvendelse af servicelovens 116 stk. 2 og 3. Boligindretning Indtil kr. excl. moms 116 stk 1 stk. 2 A Boligindretning Fra kr. excl. moms I FK/A Boligindretning Fra kr. excl. moms I I A/SO Boligkøb - retningsgivende beslutning via Pensions- og Hjælpemiddelnævn til udvalg. I I A/SO PN Boligkøb - endelig beslutning via Pensions- og Hjælpemiddelnævn til udvalg I I A/SO PN Løbende boligudgifter indtil årligt I FK/A Beløb derover til udvalg (retningsgivende beslutning via PN) I A/SO PN Pasning m.m. 118 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom A 119 Vurdering af plejeforholdet A 120 Plejevederlagets størrelse I FK/A 121 Ophør af retten til plejevederlag A 122 Dækning af hjælp til sygeplejeartikler og lign. såfremt udgiften ikke kan dækkes på anden vis. A Magtanvendelse. 124 Voksne tvangsomsorg A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 11

355 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN 125 stk stk stk. 1 Alarm- og pejlesystemer Særlige døråbnere I I A/SO Fastholdelse med fare for personskade og føren I I A/SO 126a stk. Fastholdelse i hygiejne situationer I I A/SO Fastholdelse m.m. Tilbageholdelse i boligen (Hvis der træffes afgørelse om tilbageholdelse, skal borger sikres advokatbistand) I I A/SO Anke styrel sen 128 Beskyttelsesmidler I I A/SO Anke styrel sen 129 stk. 1 Flytning u. samtykke Borger modsætter sig aktiv flytning Flytning u. samtykke. Borger er ikke i stand til at give accept eller modsætte sig. I I I/SO DSN Anke styrel sen 129 stk Tvang efter 125, 127 og se dokument nr og I I I/SO DSN 137 b/c I alle sager vedrørende besøgsrestriktioner på plejehjem over for borgere skal der, forinden restriktionen iværksættes ske partshøring i henhold til forvaltningslovens 19 samt efterfølgende gives en begrundelse for afgørelsen. I I A/SO Kvalitetsstandarder og handleplaner. 138 Fastlæggelse af serviceniveau en gang årligt I I A/SO 141 Handleplan for voksne A Godkendelse og tilsyn. 144 Godkendelse af botilbud (kommunalbestyrelsen) I I A 151 stk. Tilsyn med udførelsen af hjemmehjælp A stk. 2 Gennemførelse af uanmeldt tilsyn på plejehjem (tilsynsmedarbejder og Faglig koordinator) A 151 stk. Tilsynsrapport pr. plejehjem I I A/SO FK/A Betaling og tilbagebetaling. 158 Fastsættelse af betaling for ydelser Tilbagebetaling A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 12

356 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN 192 Hvis en borger uberettiget har modtaget ydelser i forbindelse med regulering og omberegning skal disse ydelser tilbagetales. A Hvis modtagelsen af en ydelse er sket på baggrund af at borgeren mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller har udvist en bedragerisk adfærd som dog i forhold til sagens samlede omstændigheder ikke skønnes at burde medføre en politianmeldelse skal ydelsen tilbagebetales. A Beløbet er kr. eller derover. I FK/A Hvis borgerens adfærd skønnes at være af en sådan I FK/A bedragerisk karakter så politianmeldelse overvejes. Optagelse i plejebolig Over 65 år A Under 65 år I FK/A Opsigelse I I A Betaling for bolig A Betaling for service (takster) - Kommunalbestyrelsen I I I A Betaling ved forsørgerpligt A Nedsættelse af betaling for bolig I FK/A 9 stk. 1-7 LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIACL OMRÅDE Opholdskommune og mellemkommunal revision Oversendelse af sag til anden kommune med refusionstilsagn /delegation I FK/A 9 a-c Tidligere opholdskommune nægter at afgive refusionstilsagn I FK/A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 13

357 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN 16 Behandling og indstilling I I PN 18 Rejsning af sag om førtidspension I A Samtlige afgørelser i sager om indstilling om førtidspension hvor ansøgeren er under 40 år skal forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget og Arbejdsmarkeds- og Sundhedsudvalget til efterretning. I E/SO Helbredstillæg. 14a Helbredstillæg ydes med op til 85% af pensionisters egenandel til udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktor, fodterapeut, psykolog, tandlæge, tandproteser, briller, anden fodbehandling Personlige tillæg. A 14 Andre personlige tillæg Til folkepensionister. Bunden formue: Ubegrænset Anden formue kr kr kr. både for enlige og ægtepar. 14 stk.1 Til folkepensionister. Der skal ved personlige tillæg altid fortages en konkret individuel vurdering. Udgangspunktet er, at der ved en likvid formue på kr kr kr. og derover gives afslag. Endvidere foretages der en konkret rådighedsvurdering. Hvis det månedlige rådighedsbeløb (indtægter fratrukket faste udgifter) for henholdsvis enlige og ægtepar/samlevende er under kr. og kr. kan der ydes samtlige tillæg efter nedenstående principper. 14 stk. 1 Pensionistsvømning Tilskud ydes til pensionister som har en tillægsprocent mellem 75% og 100%. Likvid formue max. Kr Tilskuddet vil altid være 85% af udgiften uanset tillægsprocenten. Som bunden formue må regnes: Værdi af ejerbolig, motorkøretøj, båd og sommerhus hvis pgl. ikke har ejerbolig. Sommerhus medregnes dog aldrig ved helbredstillæg. Som anden formue medregnes: Indestående i pengeinstitut, værdipapirer, udestående fordringer, nedsparingslån/boligkredit, udlejningsejendomme, ubebyggede grunde, sommerhus hvis pågældende har ejerbolig (dog ikke ved Helbredstillæg). A A A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 14

358 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN a. Ud over ovennævnte grænser og emner Max kr. I FK/A b. Beløb herover I I A/SO stk Befordring I tilfælde, hvor der ikke efter andre regler, kan ydes befordringsgodtgørelse, og når offentlige transportmidler ikke kan benyttes, kan hjælp ydes, f.eks. kørsel til og fra fysiurgisk klinik, til og fra lægeambulatorium samt til og fra behandling hos tandlæge stk Brøkpension: Folkepensionister, som ikke har opnået fuldt optjeningstid suppleres op til behov, maksimalt fuld folkepension. 3. Ekstraforplejning: Mod lægeerklæring ydes til pensionister med behov for diætkost (eller ekstraforplejning) et beløb til merudgiften, svarende til diabetesforeningens vejledende beløb. 4. Flyttehjælp: Maksimalt ,00kr. stk. 1 Egenandel af ortonyxi-behandling 5. Højskoleophold: Tilskud til restudgiften med indtil 50,00 kr. pr. dag i max. 14 dage om året samt dokumenterede rejseudgifter med indtil 300,00 kr. b. Etablering: Maksimalt kr. A Uafviselige udgifter vedrørende ejerbolig I FK/A 6. Istandsættelse ved fraflytning for følgende persongrupper: - Handicappede pensionister, der flytter fra uegnede lejligheder til handicapvenlige lejligheder. - Pensionister, der flytter fra urimeligt store og dyre lejligheder til lejligheder af passende størrelse. - Pensionister, der optages i ældreboliger. - Pensionister, der optages i plejehjem. - Pensionister i H og P-boliger der afgår ved døden. I FK/A 7. Konfirmationsbidrag: Maksimalt det af Overøvrigheden fastsatte beløb, når der ikke ydes bidrag andetsteds fra. 8. Tandproteser og tandbehandling hvor der ikke ydes sygesikringstilskud: Til protesearbejde ydes der tilskud med de vejledende satser fra Kommunernes Landsforening. Anden rimelig tandbehandling 9. Vinduespudsning: Maksimalt 200,00 kr. hver 3. måned. A A A A A A A A A A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 15

359 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN 10. Øvrige nødvendige enkeltudgifter: Maksimalt 2.000,00 kr. pr. år A Over 2.000,00 kr. pr. år I FK/A 36 Inddragelse af fri dispositionsret over pension/ophævelse af inddragelsen I FK/A Rejsning af sag om værgemål I A 43 Tilbagebetaling af personlige tillæg A 14, 16 og 21 FØRTIDSPENSION TILKENDT FØR 1/1-03 LOV OM HØJESTE, MELLEMSTE FORHØJET ALMINDELIG OG ALMINDELIG FØRTIDSPENSION M.V. Behandling og indstilling om højeste-, mellemsteforhøjet og almindelig førtidspension, om bistands- og plejetillæg samt om invaliditetsydelse I I PN Samtlige afgørelser i sager om indstilling om førtidspension hvor ansøgeren er under 40 år skal forelægges Udvalget til efterretning. I E/SO 17 Personlige tillæg Der skal ved personlige tillæg altid foretages en konkret individuel vurdering. Udgangspunktet er, at der ved en likvid formue på kr kr kr. og derover gives afslag. Endvidere foretages der en konkret rådighedsvurdering. Hvis det månedlige rådighedsbeløb (indtægter fratrukket faste udgifter) for 18 henholdsvis enlige og ægtepar/samlevende er under kr. og kr. kan der ydes samtlige tillæg efter nedenstående principper. Pensionistsvømning Tilskud ydes til pensionister som har en tillægsprocent mellem 75% og 100%. Likvid formue max. Kr Tilskuddet vil altid være 85% af udgiften uanset tillægsprocenten. Helbredstillæg. A 18 stk. 4 Helbredstillæg ydes med op til 85% af pensionisters egenandel til udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktor, fodterapeut, psykolog, tandlæge, tandproteser, briller, anden fodbehandling 17 stk. 2 Tandproteser, briller og fodbehandling ydes der tilskud i henhold til den indgåede prisaftale Andre personlige tillæg Bunden formue: Ubegrænset A A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 16

360 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN Anden formue: kr kr kr. både for enlige og ægtepar. FK/A Ud over ovennævnte grænser og emner Max kr. stk Befordring I tilfælde, hvor der ikke efter andre regler, kan ydes befordringsgodtgørelse, og når offentlige transportmidler ikke kan benyttes, kan hjælp ydes, f.eks. kørsel til og fra fysiurgisk klinik, til og fra lægeambulatorium samt til og fra behandling hos tandlæge stk Ekstraforplejning: Mod lægeerklæring ydes til pensionister med behov for diætkost (eller ekstraforplejning) et beløb til merudgiften, svarende til diabetesforeningens vejledende beløb. 3. Flyttehjælp: Maksimalt ,00 kr. Egenandel af ortonyxi-behandling 11. Højskoleophold: Tilskud til restudgiften med indtil 50,00 kr. pr. dag i max. 14 dage om året samt dokumenterede rejseudgifter med indtil 300,00 kr. 12. a. Indbo/etablering stk. 2 A A A A A FK/A Maksimalt ,00 kr. A Uafviselige udgifter vedrørende ejerbolig I FK/A 14. Istandsættelse ved fraflytning for gældende persongrupper: - Handicappede pensionister, der flytter fra uegnede lejligheder til handicapvenlige lejligheder. - Pensionister, der flytter fra urimeligt store og dyre lejligheder til lejligheder af passende størrelse. - Pensionister, der optages i ældreboliger. - Pensionister, der optages i plejehjem. - Pensionister i H og P-boliger der afgår ved døden. I FK/A 15. Konfirmationsbidrag: Maksimalt det af Overøvrigheden fastsatte beløb, når der ikke ydes bidrag andetsteds fra. 17. Tandproteser og tandbehandling hvor der ydes sygesikringstilskud: Til protesearbejde ydes der tilskud med de vejledende satser fra Kommunernes Landsforening. Anden rimelig tandbehandling A A A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 17

361 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN 18. Vinduespudsning: Maksimalt 200,00 kr. hver 3. måned A 11. Øvrige nødvendige enkeltudgifter: Maksimalt 2.000,00 kr. pr. år A Over 2.000,00 kr. pr. år I FK/A 20a + 21 Rejsning af sag om førtidspension I FK/A Rejsning af sag om værgemål I FK/A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 18

362 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM DELPENSION. SB CL UV AN 4 Beregning af delpension A 13 Hvis en pensionist uberettiget har modtaget ydelser i forbindelse med regulering og omberegning skal disse ydelser tilbagebetales A Hvis pensionistens adfærd skønnes at være af en sådan bedragerisk karakter, så politianmeldelse overvejes I FK/A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 19

363 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. SUNDHEDSLOVEN. SB CL UV AN Visitation til omsorgstandpleje A 133 Visitation til specialtandpleje sker fra Tandplejen A 138 Visitation til primærsygepleje efter lægehenvisning A 140 Visitation til genoptræning efter sygehusophold A 141 Henvisning til ambulant alkoholbehandling A Visitation og betalingstilsagn til anden alkoholbehandling udover ambulant alkoholbehandling I FK/A Visitation til og betalingstilsagn for døgnbehandling I A 142 Visitation til den lægelige stofmisbrugsbehandling se Lov om Social Service Beregning og udbetaling af begravelseshjælp. Begravelseshjælpen er formuebestemt. Afviger den aktuelle formue fra den skattepligtige formue foretages en beregning på baggrund af en skifteretsattest. A 170 Pensionister - befordringsgodtgørelse til og fra almen praktiserende læger A 172 Beslutning om befordringsgodtgørelse i forbindelse med ambulant genoptræning træffes af fysioterapeuten. A A LOV OM ALMENE BOLIGER. 54 stk. 1 Tildeling af almene ældreboliger/pensionistboliger A 63 Betingelser for anvisning af ældreegnede boliger i anden kommune A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 20

364 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM TRAFIKSELSKABER SB CL UV AN 11 Movia handicapkørsel Borgere der opfylder betingelserne kan højest få 104 enkeltture pr. år. nr. LOV OM SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE Specialundervisning eksklusiv transport under kr inden for et kalenderår. A SB CL UV AN A Specialundervisning eksklusiv transport udover kr. inden for et kalenderår. I FK/A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 21

365 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN Kapitel 2 - Statsborgerskab og bopæl. 3, stk. 4 Indberetning til Udlændingeservice vedrørende A udlændinge 5, stk. 2 Ret til hjælp under kortvarige udlandsophold I FK/A Kapitel 3 - Vejledning og opfølgning. 8, stk. 3 Vurdering af hjælpen senest 8 uger efter 1. udbetaling af løbende hjælp 10 Løbende opfølgning i kontanthjælpssager, revalideringssager og fleksjob A A Kapitel 4 - Kontanthjælp og aktivering. 11 Til en person, der på grund af ændringer i sine forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb. A Formue. Likvid formue 14, stk. 1 Der bortses fra likvid formue på op til kr., for ægtefæller eller samlevere kr. A 14, stk. 2 Der bortses derudover for likvid formue indtil kr. såfremt betingelserne er opfyldt A Overskridelse af maksimumbeløb I FK/A 14, stk. 3 Der ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som personskade efter: - lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelse A - lov om erstatningsansvar eller A - lov om forsikring mod følger af arbejdsskade A 14, stk. 6 For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt A ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal ses bort fra ansøgerens og dennes ægtefælles eller samlevers, jf. 2 a og 2 b, formue 14, stk. 7 Der bortses fra engangsbeløb på op til kr. pr. A forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling 15. Der bortses fra kapitalpensioner i første 6 mdrs. sammenhængende hjælpsperiode A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 22

366 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN Efter 6 mdrs. hjælpsperiode bortses fra kr. og A for ægtepar og samlevende Der bortses fra værdi i helårsbolig i en periode på 6 I FK/A måneder. Efter 6 måneders hjælp, kan der bortses fra friværdi i egen bolig med op til I likvid formue indtil I FK/A Overskridelse af maksimumsbeløb I FK/A 23 Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under A 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp ydes med fastsatte beløb for personer under 30 år 24 Aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til personer, der A er visiteret som aktivitetsparate og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 3 og 5. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder. Aktivitetstillæggene ydes med fastsatte beløb. 25 Kontanthjælp ydes til personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, modtager kontanthjælp. Kontanthjælpen ydes med fastsatte beløb. A 25A, stk.1 Der kan ydes op til 1 måneds engangshjælp til personer, A indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og 25A, stk. 4 indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp. En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen. Konkret vurdere, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. 26 Kontanthjælpen for ægtepar eller samlevende A 27 Særlig ydelse af kontanthjælp til person som a. har nået efterlønsalderen b. ikke kan få social pension p.g.a. optjeningsregler A 27 stk. 1 Særlig ydelse af kontanthjælp til personer hvor 11 underholdskravet ikke er opfyldt A 27 stk. 2 Særlig støtte til børn under 18 år A A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 23

367 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN 27A 34 Hjælp til personer som ikke modtager fuld førtidspension efter regler om førtidspension efter Personer der opfylder betingelserne i 11 og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde kan få særlig støtte. Nedenstående persongrupper kan dog ikke få særlig støtte: Ægtepar, der er omfattet af 13, stk. 7 Personer, som alene får uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 7 og 8, personer, som alene får uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 9 og 10, personer, som får uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 9 og 10, og aktivitetstillæg efter 24, stk. 2, nr. 6 og 7, og personer, som alene får kontanthjælp efter 25, stk. 3, nr Personer, der modtager uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 7 og 8, og personer, der modtager kontanthjælp efter 25, stk. 3, nr. 7 og 8, kan dog modtage særlig støtte i de første 3 måneder. Personer, der får hjælp efter 25 a og 27. A A 34a Hvis boligudgiften skønnes at være for høj og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, som familien ikke ønsker at flytte til, eller familien flytter fra en rimelig bolig og forøger sine boligudgifter på eget initiativ, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtte. Ved støtte til ejer- eller andelsbolig tilbagebetales hjælpen svarende til nettoudgifterne Boligudgiften reduceres med indtægter fra boligsikring, fremleje, børns betaling, samlevers andel m.v., jævnfør socialministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 4/2-98 Der kan ydes støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer, redskaber el.lign. i forbindelse med studiestart til en person under 30 år, der forud for påbegyndelsen af uddannelsen har modtaget uddannelseshjælp som enlig forsørger, jf. 23, stk. 2, nr. 1, eller stk. 5. Vurderes på baggrund af personens økonomiske forhold om der er behov for støtte. Støtten kan højst udgøre kr.. I A A A FK/A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 24

368 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN 34b Der kan ydes støtte til betaling af udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser som enkeltfag til en person, der modtager uddannelseshjælp efter 23. Vurderes på baggrund af personens økonomiske forhold om der er behov for støtte. Det er en forudsætning, at deltagelse i uddannelsen skal påbegyndes på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 16 a. Ydes der hel eller delvis støtte, kan personen ikke modtage støtte til denne del af deltagerbetalingen efter anden lovgivning. Fradrag i hjælpen ved udeblivelse uden rimelig grund til samtaler, tilbud samt manglende registrering som arbejdssøgende i Jobcentret. Hjælpen nedsættes efter A Fravigelse af reglen I FK/A 41 Ophør af hjælp, når en eller begge ægtefæller afviser et tilbud om rimeligt arbejde, så længe tilbuddet består. Ophør af hjælp når unge under 25 år afviser uddannelsespålæg Udnyttelse af arbejdsmulighederne. A A 13-13B, Vurdere om ansøger opfylder betingelserne for at få kontanthjælp efter 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Eller vurdere om ansøger opfylder betingelserne for at få uddannelseshjælp efter 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Det er derudover en betingelse at ansøgerens ægtefælle eller samlever, jf. 2 a og 2 b, udnytter sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder A Tilbud om aktivering. Nedsættelse af hjælpen a Nedsættelse af hjælpen efter A Sanktion ved uberettiget modtagelse af uddannelseseller kontanthjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 25

369 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN Kapitel 6 Revalidering Revalideringsberettigelse og foranstaltninger/uddannelser I FK/A Hjælp til ikke anerkendte uddannelser I A 50 Jobplan (jævnfør ovenfor og LAB 27 og 28, stk. 3) A Forsørgelse under revalidering A 56 Forlængelse af revalideringsperiode I FK/A 63 Særlig støtte under revalidering jf. vejledende retningslinjer Indtil kr. A Over kr. I FK/A 64+64A Nødvendige merudgifter til bolig ved halv revalideringsydelse A 65 Etablering af selvstændig virksomhed I I A/AB Kapitel 6 a -Ressourceforløbsydelse 68 Ressourceforløbsydelse ydes med faste beløb A 69 Vurdere om ansøger fortsat opfylder betingelserne for at A modtage ressourceforløbsydelse. 69a-f Nedsættelse eller fradrag i ressourceforløbsydelsen på grund af sanktion A Kapitel 7 - Ledighedsydelse i Udbetaling af ledighedsydelse A 75-77B Rådighed og sanktioner A Kapitel 10 - Hjælp i særlige tilfælde A 82 Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, jævnfør vejledende retningslinjer Indtil kr. A Over kr. I FK/A Hjælp til udsættelsestruede lejere, jævnfør vejledende retningslinjer Indtil kr. I FK/A Over kr. I FK/A Hjælp til sygebehandling, medicin, tandpleje og lignende jævnfør vejledende retningslinjer Engangsbeløb: _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 26

370 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN 82+82A 82A 83, stk. 1 stk Indtil kr. A Over kr. I A Løbende lægeordineret medicin A Herudover er følgende regler gældende vedrørende: a. Briller Ydes efter takst for billigst forsvarlige anskaffelsespris A Fravigelse af takst I FK/A b. Tandbehandling Engangsudgifter indtil kr. A Over kr. I FK/A c. Psykologbehandling Indtil kr. A Mellem kr. I A/FK Over kr. I A Økonomisk hjælp til opretholdelse af samværsret med børn under 18 år. Indtil kr. månedligt A Over kr. månedligt I A/FK Hjælp til rejseudgifter m.h.p. kontakt til børn der er A/FK bortført til udlandet. I (Sagen skal være anmeldt til politiet og forelagt for Udenrigsministeriet). Hjælp til barnets forsørgelse når forældremyndighedsindehaveren er afgået ved døden og ingen andre har forsørgelsespligt over for barnet Indtil kr. månedligt A Over kr. månedligt I A/FK Flyttehjælp (Flytning skal medføre forbedring af boligeller erhvervsmæssige forhold og der kan ikke ydes hjælp efter anden lovgivning). Hjælp indtil kr. A Over kr. I FK/A Efterlevelseshjælp. Hjælp til en efterlevende 85a ægtefælle/samlever, der ikke er berettiget til efterlevelsespension. A 89, stk. 2 Udbetaling af hjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som hjælpen er beregnet til at dække (f.eks. for hjemløse eller ved "åbent tilbud") A 90 Beslutning om administration af borgerens hjælp I A/FK Kapitel 12 - Tilbagebetaling _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 27

371 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN 91 stk. 1 Tilbagebetaling Hvis en borger uberettiget har modtaget ydelser i forbindelse med regulering og omberegning skal disse ydelser tilbagebetales Hvis modtagelsen af en ydelse er sket på baggrund af at borgeren mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet efter 94 i lov om aktiv socialpolitik eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller har udvist en bedragerisk adfærd som dog i forhold til sagens samlede omstændigheder ikke skønnes at burde medføre en politianmeldelse skal ydelsen tilbagebetales A - hvis beløbet er under kr. A - hvis beløbet er kr. eller derover I A/FK A 92 Tilbagebetaling af hjælp til indskudslån, værelsesleje og særlig støtte efter 34 A 93 Tilbagebetaling af ydet hjælp p.g.a. 1. Uforsvarlig økonomi A 2. ikke har givet nødvendig information A 3. indblandet i kollektiv arbejdsstrid A 4. Forhold der viser evne til at tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid A 94, stk. 1 Tilbagebetaling af ydet hjælp når borgeren senere modtager ydelser som dækker samme tidsrum og A formål 95 Tilbagebetaling af hjælp. Betalingsordning fastsættes under hensyn til hvad borgeren kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til eget eller familiens underhold A 96 Fradrag i den fremtidige hjælp af daginstitutionsbetaling såfremt en borger som modtager hjælp efter kap. 4-6 ikke betaler for dag- eller klubtilbud A 96A Træk af børnebidrag foretages via UDK A 97 Underholdsbidrag A 97A Opkrævning hos samlever når denne ikke overholder forsørgelsespligten A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 28

372 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS SB CL UV AN Kapitel 4 - Information og vejledning. 9 stk.1,1 Vejledning om forbedring af muligheden for beskæftigelse A 9 stk. 1,2 Information og vejledning om indlæggelse af CV i job og CV-banken A 9 stk. 2,3 Information om andre aktiviteter A Kapitel 5 Tilmelding af arbejdssøgende i jobcenteret m.v. 11 stk. 3 Tilmelding til Jobcenteret A Kapitel 6 Formidlingsrelevante oplysninger (CV). 13 stk. 4 Assistance til indlæggelse af CV A 13 stk. 5 Adgang til indlagte oplysninger A 14 stk. 1 Sikring af at der er indlagt fyldestgørende oplysninger i job og CV-banken senest efter 3 uger (fra 1.7. to uger) A Kapitel 7 - Fastlæggelse af individuelle kontaktforløb 16 stk. 1- Afholdelse af individuelle samtaler i kontanthjælpssager 4 A 17 stk. 1- Løbende opfølgning i kontanthjælpssager 2 A 18 stk. 1- Løbende opfølgning efter 2 stk. 3 og 4 2 A 20 Vurdering af personens situation A 21 Fastlæggelse af friperiode ifølge aftale med borger A 25 stk. 2 Fravigelse af rådighedspligten I A/FK Jobplan A Undladelse eller udskydelse af jobplan I A/FK Kapitel 9b - Mentor 31 b Tilbud om mentorstøtte Indtil kr. månedligt blandt godkendte aktører A Over kr. blandt godkendte aktører I A/FK Ikke godkendte aktører I A/FK 31c Skriftlig aftale A 31e Mentorfunktion, dækning af lønomkostninger I A/FK 32 Vejledning og opkvalificering _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 29

373 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS SB CL UV AN - indtil kr. månedligt blandt godkendte aktører A - mellem kr. månedligt I A/FK - over kr. månedligt I A A/FK Ikke godkendte aktører I A/FK Kapitel 11 virksomhedspraktik og nytteindsats 42 Virksomhedspraktik A 45 stk. 3 Beskæftigelsestillæg A Ansættelse med løntilskud og varighed A 63 Størrelse af løntilskud A Kapitel 12a ressourceforløb 68a Beslutning om ressourceforløbsberettigelse I A/FK Kapitel 12 b Jobafklaringsforløb 68d Beslutning om jobafklaringsforløbsberettigelse A 70 og 75 Beslutning om fleksjobsberettigelse I A/FK 70F Udbetaling og beregning af fleksløntilskud til ansatte A 70G Udbetaling og beregning af fleksløntilskud til A selvstændige 74 Arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger - indtil kr. A - Over kr. - I A/FK 76 og 77 Tilskud til udgifter til hjælpemidler, introduktion og uddannelsesmaterialer m.m. ved tilbud efter kapitel indtil pr. måned A - over pr. måned I A/FK 79 Mentorfunktion, dækning af lønomkostninger I A/FK 80 Tilskud til køb af uddannelse af mentor I A/FK 82 Befordringsgodtgørelse A 83 stk. 1 Godtgørelse ved aktivering jf. vejledende retningslinjer A 99 stk. 1-5 Tilskud til udgifter ved opkvalificering A Tilskud ved opkvalificering ved ordinær ansættelse - indtil kr. A - over kr. I A/FK 100 Hjælpemidler og arbejdspladsindretninger til personer I ordinært arbejde _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 30

374 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS SB CL UV AN - indtil kr. A - over kr. I A/FK 101 Mentorfunktion og uddannelse af mentor, ved ansættelse i ordinært arbejde I A/FK 113 Erstatning hvis borger under deltagelse efter kap. 10 og 11 kommer til skade I A/FK _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 31

375 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. SYGEDAGPENGELOVEN SB CL UV AN Bevilling, beregning og udbetaling af dagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, ved fravær på grund af sygdom. A 7 Standsning af dagpengeudbetalingen, hvor der ikke længere er tale om fuld uarbejdsdygtighed A Dispensationsmuligheder for anmeldelsesreglerne A Bortfald af sygedagpenge A Forlængelse af sygedagpengeperioden ud over varighedsbegrænsning på 52 uger og efterfølgende forlængelser I FK/A 8 Visitation og opfølgning A 11 Udsende oplysningsskema ved anmeldelse af sygdom A 13a, stk.2 13b, stk.3 13, stk.4 13, stk og sikre det retur inden 8 dage Visitering af nye sager - til 3 kategorier 1 Kategori 1 2 og 3 sager: Individuel opfølgning inden udgangen af 8. sygeuge, regnet fra 1. sygedag. Herefter hver 3. måned.hver 4. uge Kategori 2 sager: Individuel opfølgning inden udgangen af 8. sygeuge, regnet fra 1. sygedag. Herefter hver 4. uge. Telefonisk eller anden opfølgning efter særlig vurdering Revisitering Ny vurdering af sager efter hver opfølgning Samlet vurdering, herunder behandling, optræning og revalidering. Stillingtagen til evt. fastholdelsesplan eller jobplan. Vurdering af fuld uarbejdsdygtighed. Stillingtagen til evt. anden indsats. Af indsats i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet Ved 1. samtale stillingtagen til opfølgningsplan, skal senest udarbejdes og sendes til borgeren efter 2. opfølgning. Overladelse til anden aktør at udføre opgaver og træffe afgørelser efter sygedagpengeloven 56 58A Godkendelse af 56 aftaler (kronisk eller langvarigt syge). Arbejdsgiverens muligheder for at få refunderet beløb svarende til de dagpenge som den sikrede har ret til fra arbejdsgiveren de første 30 dage af sygefraværet. For selvstændige er det de første 2 uger af sygefraværet. 60, stk. 1 Afskrivning af dagpenge, hvor arbejdsgiveren ikke anmoder om refusion. 60, stk. 2 Bortfald af refusion modtaget mod bedre vidende og op til 6 måneders karensperiode 61 Afgørelse om retten til dagpenge herunder også arbejdsgiverens forpligtelse til udbetaling af dagpenge A A A A A A A I I A/AB A A I A FK/A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 32

376 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. SYGEDAGPENGELOVEN SB CL UV AN 72 Afkrævning af eventuelt udlagt forskud af dagpenge, A samt inddrivelse af beløbet Ophør af dagpenge ved frihedsberøvelse A 71 Krav om tilbagebetaling af dagpenge. Hvis en borger uberettiget har modtaget ydelser i forbindelse med regulering og omberegning skal disse ydelser tilbagebetales. A A Hvis modtagelsen af en ydelse er sket på baggrund af at borgeren groft uagtsomt eller forsætligt har tilsidesat sin oplysningspligt, eller har modtaget ydelsen mod bedre vidende, eller har udvist en bedragerisk adfærd som dog i forhold til sagens samlede omstændigheder ikke skønnes at burde medføre en politianmeldelse skal ydelsen tilbagebetales A - hvis beløbet er under kr. A - hvis beløbet er kr. eller derover I A/FK Hvis borgerens adfærd skønnes at være af en sådan A/FK bedragerisk karakter, så politianmeldelse overvejes 78 Beregning og opgørelse af regreskrav overfor en ansvarlig skadevolder eller dennes forsikringsselskab Lov om orlov nr. LOV OM ORLOV I A SB CL UV AN nr. INTEGRATIONSLOV SB CL UV AN nr. INTEGRATIONSLOV SB CL UV AN 12, stk. 6 Husvilde under ,- mdl. A Husvilde over ,- mdl. I FK/A 19-20a A Udarbejdelse af og opfølgning på individuelle integrationskontrakter Henvisning til danskuddannelse A Tilbud til modtagere af introduktionsydelse Kompetence som ved LAB kapitel A 32 Flyttetilsagn kommunerne imellem I FK/A 34 Hjælp til dokumenterede og rimelige udgifter i forbindelse med deltagelse i introduktionsprogrammer. Efter en økonomisk vurdering. Indtil kr ,- månedligt A Over kr ,- månedligt I FK/A _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 33

377 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Sociale partnerskaber SB CL UV AN _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 34

378 TÅRNBY KOMMUNE januar 2015 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen nr. LOV OM ANSVARET FOR OG STYRING AF DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESINDSATS SB CL UV AN 23 Optagelse på en revalideringsinstitution I A/FK Lov om fleksydelse 1a - 3 Betingelser for ret til fleksydelse A 3a Fortrydelsesordning A 4-5 Indmeldelse og udmeldelse af fleksydelsesordning A 7-10 Fleksydelsesbidrag A ATP A Beregning af fleksydelse A Udbetaling af fleksydelse A Tilbagebetaling af fleksydelse I A/FK Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag A 34a-34b Videregivelse af oplysninger I A/FK Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v Bevilling af ydelser I A A/FK _v1_Udkast til kompetencedelegationsplan 2015.DOC 35

379 Bilag: 7.1. Vejledning - dokumentationskrav - førtidspension.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

380 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen A. Tilkendelse af førtidspension til borgere under 40 år Det er intentionen med førtidspensionsreformen, at alle skal have mulighed for en plads på arbejdsmarkedet, udvikle deres arbejdsevne og have adgang til at forsørge sig selv. Derfor er det fra 1. januar 2013 som udgangspunkt ikke muligt at tilkende førtidspension til personer under 40 år med mindre, arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat samtidig med, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Det skal være klart dokumenteret, at alle muligheder på arbejdsmarkedet er udtømte. I stedet for førtidspension skal det overvejes, om det er muligt fx gennem et ressourceforløb at udvikle arbejdsevnen. Det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. 16 i lov om social pension 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2, 1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og 2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 1. Tilkendelse af førtidspension til borgere under 40 år og/eller uden forudgående deltagelse i ressourceforløb. Det fremgår af forarbejderne til loven (L ), som udmønter førtidspensionsreformen, at Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension uanset alder,. 1

381 Her er det også eksemplificeret, at Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende. Det fremgår desuden af skrivelse 9623 af 20.december 2012, at I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan kommunen dog påbegynde en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb. Samtidig fremgår det i henhold til 19, at der stilles krav om en faglig forklaring dvs. der skal være et dokumentationsgrundlag, som giver en tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke er andre muligheder og at evt. relevante indsatser har været afprøvet. Det betyder ikke, at kommunen rent faktisk skal have afprøvet alle indsatser. Kommunen kan således vurdere, at det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, uden at afprøve andre indsatser i praksis. For mennesker, som er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at der er anledning til at overveje, om det er helt formålsløst at udvikle arbejdsevnen, vil der ofte foreligge et omfattende dokumentationsmateriale i form af helbredsmæssige oplysninger, udredninger fra andre dele af den kommunale forvaltning mv., som bør indgå i sagen. Det er vigtigt, at kommunen sikrer, at dette dokumentationsgrundlag indgår i sagen herunder som bilag til rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det er derfor vigtigt, at kommunen (jobcentret) er opmærksom på at indhente den dokumentation, der måtte forefindes i en anden del af den kommunale forvaltning eller i en tidligere bopælskommune, og som er relevant for at vurdere spørgsmålet om førtidspension. Nedenfor beskrives en række eksempler på, hvilket dokumentationsgrundlag der kan være relevant at indhente, når det drejer sig om personer, hvor kommunen allerede på et tidligere tidspunkt fx mens pågældende var barn har haft iværksat en række indsatser. De tidligere resultater fra undersøgelser, udredninger m.v. vedr. barnet kan være vigtige i forhold til kommunens vurdering af, hvilke muligheder der er som voksen for at kunne udvikle arbejdsevnen, og anvendelsen af disse oplysninger kan være med til at sikre en rettidig håndtering af sagen, således at spørgsmålet om førtidspension kan vurderes, inden den pågældende fylder 18 år. I de mest alvorlige sager hvor kommunen overvejer, om det må anses for åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen vil denne dokumentation ofte være tilstrækkelig til at træffe afgørelse om førtidspension og kommunen bør derfor overveje, om det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, som vil kunne forlænge sagsbehandlingstiden. 2. Tilkendelse af førtidspension til unge. I de tilfælde, hvor det kan være relevant at tilkende førtidspension til en ung herunder en ung som snart fylder 18 år - vil det i langt de fleste tilfælde dreje sig om en ung, der har haft store udfordringer hele eller dele af livet, og personen vil derfor ofte være kendt af kommunens børne- og unge forvaltning, fx fordi der er eller har været tildelt en særlig indsats efter serviceloven. 2

382 Når kommunen påbegynder sagsbehandlingen med henblik på at vurdere berettigelsen til førtidspension for helt unge, bør det derfor undersøges, om der foreligger relevant dokumentation, i andre dele af kommunen. I sager, hvor kommunen har kendskab til en ung, fx fordi der er eller har været tildelt en særlig indsats efter serviceloven, kan den dokumentation, der allerede er i kommunens børne- og unge forvaltning i visse tilfælde være tilstrækkelig dokumentation for, at borgeren opfylder kriterierne for tilkendelse af førtidspension. Der vil i sådanne sager foreligge dokumentation i form af fx børnefaglig undersøgelse, handleplaner, PPR redegørelser, neuropsykologiske test og redegørelser, psykologiske test og redegørelser, redegørelser for motoriske og sproglige færdigheder mv. Efter serviceloven er der en række indsatser, som kan være gennemført, mens pågældende var barn/ung hvor resultaterne har betydning for kommunens vurdering af udviklingsmulighederne. Nedenfor gennemgås en række af disse indsatser: Inden et barn eller en ung tildeles særlig støtte efter serviceloven skal kommunen gennemføre en børnefaglig undersøgelse (Servicelovens 50). Den børnefaglig undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning og skal omfatte barnets eller den unges; Udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. Andre former for indsatser som fx ledsageordning eller hjælpemidler kan dog ydes efter en vurdering af barnets eller den unges behov, dvs. uden iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse. Hvis kommunen vurderer, at der er behov for at iværksætte særlig støtte, danner den børnefaglige undersøgelse grundlaget for den handleplan ( 140), der skal udarbejdes for barnet eller den unge. Handleplanen skal blandt andet indeholde formålet, indsatsen og varigheden af indsatsen, Handleplanen skal løbende revideres. Handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, skal desuden opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. I forbindelse med fastsættelsen af disse mål, bør der indgå overvejelser om, hvilket forløb den unge bør have før og efter sin 18 års fødselsdag, ligesom der bør være fokus på hvilke konkrete initiativer, der er nødvendige for at sikre en god overgang. I forhold til unge med funktionsnedsættelse bør kommunen være opmærksom på, at der på grund af funktionsnedsættelsen kan være behov for iværksættelse af støtte efter servicelovens voksenbestemmelser umiddelbart ved den unges fyldt 18. år, hvilket bør indgå i handleplanen. Derefter kan borgeren ved behov tilbydes en handleplan ( 141), hvor formålet, indsatserne, og varighed skal beskrives. Derudover skal andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. fremgå af handleplanen. I nogen tilfælde er det tydeligt, allerede inden en ung fylder 18 år, at denne vil være berettiget til førtidspension ved det fyldte 18. år. Det fremgår af vejledningen om førtidspension, at, Kommunen bør, i tilfælde hvor det er åbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når pågældende fylder 18 år, påbegynde behandling af sag om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet, og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år. Det kan fx være, hvis en ung eventuelt med ophold på døgninstitution har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning. Det er den aktuelle handlekommune, der har ansvaret for at oplyse sagen og træffe afgørelse om førtidspension, inden den unge fylder 18 år. Det gælder også i de tilfælde, hvor den unge er anbragt udenfor kommune eller af andre årsager forventes at skifte handlekommune på sin 18. års fødselsdag. 3

383 Eksempel: En stærkt udviklingshæmmet 17-årig er af kommune A, hvor forældrene bor, anbragt på en døgninstitution i kommune B. Det er i eksemplet åbenbart, at den udviklingshæmmede skal have tilkendt førtidspension, ved det fyldte 18. år. Kommune A er handlekommune indtil den udviklingshæmmede fylder 18 år, hvorefter kommune B bliver handlekommune. Kommune A skal inden den udviklingshæmmede fylder 18 år udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, sende sagen til rehabiliteringsteamet og træffe afgørelse om førtidspension. 3. Samtykke Som udgangspunkt kræver indhentelse af personfølsomme oplysninger samtykke fra borgeren eller dennes værge, jf. retssikkerhedslovens 11. Kommunen skal derfor i forbindelse med indhentning af oplysninger fra en anden kommune eller fra en anden del af den kommunale forvaltning være opmærksom på, at få indhentet nødvendigt samtykke fra den unge, hvis vedkommende er over 18 år eller fra forældre eller værge, når dette er nødvendigt for videregivelse/indhentelse af personfølsomme oplysninger til brug for en sag om førtidspension. Det kan fx være i sager, hvor der videregives oplysninger fra Børne- og ungeforvaltningen til fx rehabiliteringsteam eller jobcentret. Hvis den unge er tilflytter til kommunen, kan der også være relevante oplysninger fra den tidligere kommune, som kan medvirke til at dokumentere, at kriterierne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt. Disse oplysninger bør også indhentes, efter der er givet samtykke. B. Skillelinjen mellem førtidspension og fleksjob i få timer I nogle sager, hvor en borger aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, vil kommunen visitere en borger til fleksjob i få timer om ugen. Det fremgår af vejledning om fleksjob, at En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil kunne tilkendes førtidspension. Det betyder, at der skal være en velbegrundet og realistisk mulighed for, at arbejdsevnen kan forbedres inden for en rimelig periode, i de tilfælde hvor kommunen visiterer en borger med en meget begrænset arbejdsevne til et fleksjob i få timer om ugen. 4

384 C. Klagevejledning Træffer kommunen skriftlig afgørelse om afslag på førtidspension, skal kommunen vejlede borgeren om adgangen til at klage. Folketingets Ombudsmand har i en konkret sag - FOB om klagemuligheder udtalt, at retssikkerhedslovens 5 må anses for at indebære, at forvaltningsmyndighedernes almindelige vejledningspligt er skærpet på det sociale område. Giver kommunen fx afslag på førtidspension til en udviklingshæmmet, har kommunen således pligt til at sikre sig, at modtageren har forstået hvornår og hvordan, der kan klages over afgørelsen. Efter forvaltningslovens 8 kan en part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Retten til at lade sig repræsentere eller bistå gælder også ved klager. Når en person er under værgemål, skal værgen handle og træffe beslutning på den svages vegne om økonomiske og personlige forhold inden for værgens kompetence, dvs. inden for værgens udmeldte opgaver. Det kan f.eks. være i forhold til at klage over kommunens afgørelse. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold P.M.V. E.B. BENT NIELSEN 5

385 Bilag: 7.2. Brev til kommunalbestyrelsen.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

386 Til samtlige kommunalbestyrelser Ministeren Holmens Kanal København K Tilkendelse af førtidspension Reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft fra 1. januar 2013, har nu været gældende i ca. 1 ½ år, og som det også fremgår af den politiske aftale, følger vi fra politisk hold implementeringen tæt. Det er en omfattende reform meget er gået godt, og nogle elementer tager lidt længere tid, før de er faldet helt på plads. Derfor kan vi heller ikke konkludere noget entydigt endnu på grundlag af udviklingen i antallet af tilkendelser af førtidspension. Tlf Fax sm@sm.dk Dato: 11. september 2014 Sagsnr Det er ikke kun regeringen og forligspartierne, der følger implementeringen af reformen tæt det gør borgere og interesseorganisationer naturligvis også. I den forbindelse er der en problemstilling, som har tiltrukket sig særlig stor opmærksomhed tilkendelse af førtidspension i de sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Helt konkret har fokus været på de udviklingshæmmede, hvor jeg bl.a. har haft lejlighed til at mødes med Landsforeningen LEV, som har fortalt om deres oplevelser med reformen. Et af formålene med reformen var at sikre, at færre unge ender på førtidspension. Men udgangspunktet om, at unge under 40 år ikke kan tilkendes førtidspension, gælder ikke for de unge, som under ingen omstændigheder har andre muligheder. Her skal der fortsat tilkendes førtidspension. Vi havde derfor forventet, at fx tilgangen til førtidspension ville være relativt uændret for de mest handicappede, udviklingshæmmede m.fl årige, da der er tale om sager, hvor der både før og efter reformen i langt de fleste tilfælde skal tilkendes førtidspension. Vi har nu modtaget nye tal for 2. kvartal 2014 som blandt andet viser, at antallet af tilkendelser af førtidspension til årige fortsat ligger på samme lave niveau som i Det bekræfter den tendens, der har været siden reformen trådte i kraft, nemlig at der er et væsentligt fald i tilkendelser af førtidspension til unge årige i forhold til i Det giver efter min opfattelse anledning til bekymring, da reglerne på dette punkt er uændrede for denne gruppe af borgere. Vi har at gøre med nogle af de svageste borgere, som kan have svært ved at varetage deres egne interesser. Og derfor skal vi sikre, at netop denne gruppe af borgere får den hjælp, de har brug for.

387 Det har ikke været hensigten med reformen at afskære hverken unge eller ældre borgere fra førtidspension alene med henvisning til deres alder eller til at de endnu ikke har deltaget i er ressourceforløb. Regeringen og KL aftalte som en del af kommuneøkonomiaftalen for 2015: at det er vigtigt, at borgere med væsentlig nedsat arbejdsevne, der ikke kan tilkendes førtidspension, får den nødvendige tværfaglige og helhedsorienterede indsats. Borger, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, skal fortsat tilkendes førtidspension. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at slå fast, at kommunerne skal være opmærksomme på, at der fortsat skal tilkendes førtidspension herunder til unge hvis det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Jeg er naturligvis klar over, at der i mange tilfælde er tale om en kompleks vurdering også i forhold til fx udviklingshæmmede. Der er heldigvis mange, som med den rette hjælp vil have mulighed for at tage en uddannelse eller komme i fleksjob eller et almindeligt job. Og her skal kommunerne selvfølgelig sikre, at de får den rette indsats. For mennesker, som er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at der er anledning til at overveje, om det er helt formålsløst at udvikle arbejdsevnen, vil der ofte foreligge et omfattende dokumentationsmateriale i form af helbredsmæssige oplysninger, udredninger fra andre dele af den kommunale forvaltning mv. som bør indgå i sagen. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har til brug for kommunernes sagsbehandling udarbejdet vedlagte vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Endelig kan jeg oplyse, at Ankestyrelsen er i gang med at behandle et antal sager principielt, der vedrører afslag på førtidspension på det foreliggende grundlag til personer, der er udviklingshæmmede. Resultatet af disse afgørelser vil også give et bidrag til at sikre en ensartet praksis på området. De bedste hilsner Manu Sareen Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 2

388 Bilag: 7.3. Førtidspensionsstatistik 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

389 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2013

390 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser Ny ordning for førtidspension betyder færre tilkendelser af førtidspension Gennemsnitsalderen for en ny førtidspensionist er svagt stigende Faldende andel af ikke-vestlige indvandrere blandt nye førtidspensionister Markant fald i andelen af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse Halvdelen af de nye førtidspensionister er uden forudgående beskæftigelse Fald i andel der kommer fra kontanthjælp Længere sagsbehandlingstid i kommunerne Afslag udgør markant større andel Ansøgninger på det foreliggende grundlag ender ofte med afslag 13 2 Hvem får tilkendt førtidspension? Geografisk fordeling af tilkendelser af førtidspension Tilkendelse af førtidspension sker hyppigst i alderen år Flest ansøgere med psykiske lidelser i Ikke- vestlige indvandrere får lidt oftere afslag Tidligere beskæftigede indenfor handel og transport mv. får ikke så hyppigt tilkendt førtidspension Af de nye førtidspensionister uden forudgående beskæftigelse modtager 80 procent overførelsesindkomst 21 3 Tema om de nye regler om førtidspension fra 1. januar Mindre andel af ansøgere efter de nye regler får førtidspension Under 40 årige udgør mindre andel af tilkendelser efter de nye regler i Faldende andel af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse i Større andel af de nye førtidspensionister kommer i 2013 fra sygedagpenge 29 4 Dansk førtidspension til personer, der bor i udlandet Udviklingen i ansøgninger om førtidspension fra personer bosat i udlandet Ansøgere om førtidspension bosat i udlandet er gennemsnitligt ældre end ansøgere i Danmark Flere mænd end kvinder bosat i udlandet ansøger om førtidspension Ansøgere om førtidspension bosat i udlandet har typisk en erhvervsuddannelse eller en kort uddannelse En tredjedel af ansøgerne bosat i udlandet har dansk statsborgerskab Ansøgere bosat i udlandet har ikke så ofte psykiske lidelser som baggrund Ansøgere om førtidspension bosat i udlandet har næsten altid været i forudgående beskæftigelse 37 Bilag 1 Indsamling og behandling af data 40

391 Titel Førtidspension. Årsstatistik 2013 Udgiver Ankestyrelsen, juni 2014 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside ast@ast.dk

392 1 Forord Ankestyrelsen udgiver hvert år statistikken Førtidspensioner: Årsstatistik, der belyser aspekter af årets afgørelser i sager om førtidspension. Årsstatistikken for 2013 er en overgangsstatistik med både afgørelser efter reglerne om førtidspension fra 2003 og de nye regler om førtidspension, der trådte i kraft 1. januar De nye regler adskiller sig ved blandt andet, at unge under 40 år ikke længere skal have førtidspension, men i stedet skal have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. Personer over 40 år kan fortsat få tilkendt førtidspension. Men som udgangspunkt skal de først deltage i et ressourceforløb. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan kommunen tilkende førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb. Kvaliteten af statistikken afhænger i høj grad af kommunernes indberetninger. Ankestyrelsen vil gerne takke de medarbejdere, der er med til at sikre fyldestgørende og korrekte oplysninger. Kapitel 1 beskriver udviklingen i afgørelser om førtidspension i perioden Det uddybes blandt andet, hvordan afgørelserne har udviklet sig på henholdsvis tilkendelser og afslag, hvilket grundlag kommunerne har truffet afgørelsen på og udviklingen i hvilke diagnoser, der ligger til grund for tilkendelser af førtidspension. Kapitel 2 beskriver de ny førtidspensionister i kommunerne i 2013 efter lov om social pension (2003- ordningen og 2013-ordningen). Der er blandt andet fokus på, hvor i landet der tildeles flest førtidspensioner, tidligere beskæftigelse og indkomst. Kapitel 3 er temakapitel med fokus på de nye regler for førtidspension. Kapitel 4 beskriver tilkendelse af dansk førtidspension til personer, der bor i udlandet. Grundlaget for denne statistik er indberetninger af afgørelser fra Udbetaling Danmark, som træffer afgørelser i ansøgninger fra danske og udenlandske statsborgere bosat i udlandet. Størstedelen af de data, som er grundlaget for årsstatistikken, kan findes via Tal fra Ankestyrelsen, som findes på Ankestyrelsens hjemmeside Her er det også muligt at trække data på kommuneniveau. Talportalen giver mulighed for at udtrække data fra et udvalg af Ankestyrelsens statistikker. Årsstatistikken udkommer elektronisk på Ankestyrelsens hjemmeside.

393 2 1 Tendenser Dette kapitel har fokus på udviklingen i antallet af tilkendelser af førtidspension i de seneste 5 år, herunder grundlaget for tilkendelsen og diagnosen, der ligger til grund for tilkendelsen af førtidspension. Reglerne om tilkendelse af førtidspension er blevet ændret pr. 1. januar 2013 for nystartede sager (2013-ordningen), se nærmere nedenfor, mens sager, som var påbegyndt i 2012, bliver afgjort efter de tidligere regler (2003-ordningen). I dette kapitel indgår for 2013 oplysninger om begge ordninger. Grundlaget for statistikken om afgørelser om førtidspension Ankestyrelsens årsstatistik er en afgørelsesstatistik, der omfatter antallet af afgørelser og ikke antallet af personer, der tilkendes førtidspension. Hvis der i løbet af året er truffet flere afgørelser om den samme person, vil personen indgå i statistikken hver gang, der er truffet en afgørelse. Andelen, der indgår med flere afgørelser, skønnes dog at være mindre end en procent af det samlede antal årlige afgørelser. Grundlaget for statistikken er de indberetninger af afgørelser om førtidspension, som kommuner og de tidligere nævn/ankestyrelsen træffer efter lov om social pension (2003-ordningen og 2013-ordningen) 1.1 Ny ordning for førtidspension betyder færre tilkendelser af førtidspension I de seneste 5 år er antallet af tilkendelser af førtidspension faldet. I perioden 2009 til 2012 faldt antallet af tilkendelser fra til og i 2013 til tilkendelser. Det samlede fald i antallet af tilkendelser svarer til 67 procent færre tilkendelser af førtidspension i 2013 end i er et overgangsår, hvor der både er tilkendelser efter 2003-ordningen og den nye ordning fra Der blev i 2013 således tilkendt førtidspension efter ordningen og efter 2013-ordningen, se figur 1.1. Faldet i antallet af tilkendelser i 2013 skal imidlertid ses i sammenhæng med den nye lovgivning, der trådte i kraft 1. januar Den nye lovgivning indebærer blandt andet, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er

394 3 åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel, tværfagligt- og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle arbejdsevnen. I 2013 var der under 30 borgere, der fik tilkendt førtidspension efter deltagelse i ressourceforløb. Det lave antal skal ses på baggrund af, at ressourceforløb som udgangspunkt skal have længere varighed. Personer over 40 år skal tilsvarende tilbydes ressourceforløb, inden der eventuelt kan påbegyndes en sag om førtidspension. Der kan således være en vis forsinkelseseffekt, som følge af at nogle borgere efter de nye regler deltager i ressourceforløb, før der tages stilling til, om der skal igangsættes en førtidspensionssag. Det har desuden taget tid for kommunerne at foretage omstillingen til de nye arbejdsgange og tværfaglige samarbejdsformer mellem de kommunale forvaltninger og regionernes kliniske funktion mv. Niveauet for antallet af tilkendelser i de kommende år kan derfor ikke uden videre vurderes ud fra 2013-tallet. Figur 1.1 Antal tilkendelser af førtidspension Antal Ny ordning Gammel ordning Afgørelser om almindelig førtidspension/ helhedsvurdering Efter 2003-ordningen havde kommunerne pligt til at foretage en helhedsvurdering af en ansøgning om førtidspension. Det indebærer, at de skal vurdere ansøgningen i forhold til alle relevante hjælpemuligheder efter den sociale lovgivning - ikke kun i forhold til

395 4 ansøgningen om førtidspension. Efter ændringen af reglerne 1. januar 2013 har kommunerne forsat pligt til at behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovning, jf. 17. Kommunernes forskellige grundlag for behandling af en førtidspensionssag efter lov om social pension: 2013-ordning Almindelig førtidspension 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3 Det foreliggende grundlag Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentations-grundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Uden samtykke Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom ordning Helhedsvurdering 17, stk. 1, nr. 1, omhandler ansøgninger, hvor der er et krav om helhedsvurdering i forhold til alle muligheder for hjælp i den sociale lovgivning. Det foreliggende grundlag 17, stk. 1, nr. 2-3, omhandler ansøgninger, hvor ansøger ønsker, at sagen behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag Uden samtykke 17, stk. 2, omhandler sager, hvor kommunen har påbegyndt sagen uden ansøgers samtykke I 2013 blev 81 procent af alle afgørelserne afgjort som almindelig førtidspension ( 17) eller helhedsvurdering ( 17, stk. 1, 1. pkt.). Det er et markant fald i forhold til den forudgående periode , hvor mellem 94 og 96 procent af afgørelserne i de enkelte år blev truffet på grundlag helhedsvurdering ( 17, stk. 1, 1. pkt.), se figur 1.2. På det foreliggende dokumentationsgrundlag Førtidspensionsreformen, der trådte i kraft i 2003, gjorde det muligt for borgeren at stille krav om, at ansøgningen om førtidspension behandles på det foreliggende grundlag (

396 5 17, stk. 1, pkt.). Denne mulighed er videreført med ændringen af reglerne, der trådte i kraft 1. januar 2013 ( 17 stk. 2). I 2013 udgør ansøgninger om førtidspension på det foreliggende grundlag 18 procent af det samlede antal tilkendelser. Det er en markant stigning fra tidligere at udgøre mellem 4 og 6 procent af ansøgningerne i årene , se figur 1.2. Uden samtykke Kommunerne har både efter 2003-ordningen ( 17, stk. 2) og efter 2013-ordningen ( 17, stk. 3) mulighed for at påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom. Det kan for eksempel dreje som en psykisk syg borger. Andelen af førtidspensioner, som blev tilkendt uden samtykke, udgør under en procent af det samlede antal afgørelser i hele femårsperioden, se figur 1.2. Figur 1.2 Tilkendelser af førtidspension fordelt på grundlaget for sagen Procent 100 Procent Uden samtykke Foreliggende dokumentationsgrundlag Helhedsvurdering /Almindelig førtidspension

397 6 1.2 Gennemsnitsalderen for en ny førtidspensionist er svagt stigende Den gennemsnitlige alder for nye førtidspensionister er steget med næsten et år fra 45,8 år i 2009 til 46,7 år i Stigningen i den gennemsnitlige alder skal ses som et resultat af de nye regler for tilkendelse af førtidspension, som indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan tildeles førtidspension til borgere under 40 år. 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres Stigningen i den gennemsnitlige alder for en ny førtidspensionist skyldes således, at der i 2013 var en mindre andel af nye førtidspensionister i aldersgrupperne under 50 år sammenlignet med 2009, se figur 1.3. Figur 1.3 Aldersfordeling for nye førtidspensionister og Procent år år år år år år

398 7 1.3 Faldende andel af ikke-vestlige indvandrere blandt nye førtidspensionister Samkøring med Beskæftigelsesministeriets DREAM-register Ved at samkøre Ankestyrelsens førtidspensionsoplysninger med Beskæftigelsesministeriets DREAM-register er det muligt at opdele nye førtidspensionister efter etnisk oprindelse(herkomst). DREAM-registret indeholder oplysninger om alle borgere, der på et eller andet tidspunkt har modtaget overførselsindkomster siden Registret indeholder ligeledes enkelte baggrundsoplysninger, herunder etnisk oprindelse. Definition af oprindelse: Ikke-vestlig oprindelse En person født i Danmark som er dansk statsborger, men har tyrkiske forældre, vil i DREAM være etnisk tyrker, altså ikke-vestlig oprindelse Dansk oprindelse En person født i Danmark som er dansk statsborger, men har forældre, der begge er 2. generationsindvandrere, født i Danmark og er danske statsborgere, vil i DREAM være etnisk dansker. Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-register Definition af herkomst: Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborger skab, vil deres børn ikke blive opfattet som efterkommere. Men hvis begge danskfødte forældre fastholder udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive opfattet som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer, uanset fødested, der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og er født i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik

399 8 I 2009 udgjorde tilkendelse af førtidspension til ikke-vestlige indvandrere 17,5 procent af alle nye tilkendelser, denne andel er i 2013 faldet til 14,1 procent. Denne mindre andel skyldes ikke, at de ikke vestlige indvandrere i 2013 udgør en mindre andel af befolkningen, tværtimod steg andelen af ikke-vestlige indvandrere lidt fra 6,2 procent i 2009 til 7,0 procent i 2013, se tabel 1.1. Andelen af tilkendelser af førtidspension til personer med dansk oprindelse steg fra 79,3 procent i 2009 til 82,3 procent i 2013, mens deres andel af befolkningen faldt fra 89,2 procent til 86,7 procent i De øvrige grupper fordelt på herkomst og oprindelse udgør næsten uændrede andele af både tilkendelser og befolkning i de to år, se tabel 1.1. Tabel 1.1 Andel af tilkendelser og andel af befolkning fordelt på herkomst og oprindelse og Procent Andel af tilkendelser 2009 Andel af befolkningen 2009 Andel af tilkendelser 2013 Andel af befolkningen 2013 Personer med dansk oprindelse 79,3 89,2 82,3 86,7 Ikke-vestlig, Efterkommere 0,5 0,7 1,0 1,2 Ikke vestlig, Indvandrere 17,5 6,2 14,1 7,0 Vestlig, Efterkommer 0,4 0,2 0,3 0,2 Vestlig, Indvandrer 2,3 3,7 2,2 4,7

400 9 1.4 Markant fald i andelen af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse Andelen af tilkendelserne om førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse faldt fra at udgøre 52 procent af tilkendelserne i 2009 til 43 procent i Fra 2009 til 2013 er der ligeledes et fald i andelen af tilkendelser på baggrund af sygdomme i bevægeapparatet, således faldt andelen fra 19 procent i 2009 til 14 procent i 2013, se figur 1.4. Andelen af tilkendelser på baggrund af kræftsygdomme er næsten fordoblet fra 6 procent i 2009 til 11 procent i 2013, mens der var mindre stigninger i sygdomme i nervesystem og sanseorganer og hjerte- og karsygdomme, se figur 1.4. Figur 1.4 Tilkendelser af førtidspension fordelt efter hoveddiagnose. Procent Social indikation Medfødte misdannelser Sygdomme i åndedrætsorganer Ulykkestilfælde, vold mv. Hjerte- og karsygdomme Øvrige diagnoser samt uoplyste Nervesystemet og sanseorganer Kræftsygdomme Bevægeapparatsygdomme Psykiske lidelser

401 Halvdelen af de nye førtidspensionister er uden forudgående beskæftigelse Omkring halvdelen af de nye pensionister har ikke forudgående beskæftigelse inden for de seneste fem år forud for tilkendelsen af førtidspension. I 2013 er andelen uden forudgående beskæftigelse 50 procent, hvilket er en lille stigning i forhold til 49 procent i 2012, men lidt lavere i 2009, hvor det var 52 procent, se. figur 1.5. De nye førtidspensionister, som har været i forudgående beskæftigelse, har hyppigst været i beskæftigelse inden for brancherne offentlig administration, undervisning og sundhed efter fulgt af brancherne industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og brancherne handel og transport, se figur 1.5. Figur 1.5 Tilkendelser af førtidspension opdelt efter forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Procent Ejendomshandel og udlejning Information og kommunikation Landbrug, skovbrug og fiskeri Finansiering og forsikring Bygge og anlæg Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Uoplyst Handel og transport mv Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Offentlig administration, undervisning og sundhed Har ikke været i beskæftigelse

402 Fald i andel der kommer fra kontanthjælp En mindre andel af de nye førtidspensionister kommer fra kontanthjælp/starthjælp og sygedagpenge forud for tilkendelsen af førtidspension. I 2009 kom 43 procent fra kontanthjælp/starthjælp, en andel der er faldet til 37 procent i 2013, mens en stigende andel kommer fra ingen indkomst eller anden indkomst, se figur 1.6. Figur 1.6 Indkomst på tidspunktet for ansøgning om førtidspension. Procent Uoplyst Efterløn/overgangsydelse Revalidering Fleksjob/skånejob Anden indkomst Lønmodtager Ingen indkomst Ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp/starthjælp Længere sagsbehandlingstid i kommunerne Efter lov om social pension skal kommunalbestyrelsen træffe en afgørelse senest tre måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension.

403 12 Sagsbehandlingstiden er derfor defineret som perioden fra, at ansøgningen overgår til behandling efter pensionsloven, og indtil kommunen træffer en afgørelse. Der er forud for, at sagen overgår til behandling efter pensionslovens regler både i forhold til 2003-ordningen og 2013-ordningen, en periode af varierende varighed. Først når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres vil sagen overgå til behandling efter pensionslovens regler. I 2013 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunerne 2,6 måneder og dermed kortere end den fastsatte maksimale tidsfrist på tre måneder, som reglerne foreskriver. I forhold til 2012, hvor sagsbehandlingstiden var 1,4 måneder, er sagsbehandlingstiden næsten fordoblet. Udviklingen i sagsbehandlingstiden i femårsperioden fra 2009 til 2013 viser, at den gennemsnitlige kommunale sagsbehandlingstid er steget med en måned fra 1,6 måneder til 2,6 måneder, se figur 1.7. Figur 1.7 Sagsbehandlingstid for afgørelser om førtidspension i kommunerne. Antal måneder Måneder Afslag udgør markant større andel I 2013 er der truffet afgørelser om førtidspension. I 62 procent af afgørelserne er der tilkendt førtidspension til ansøgere, der ikke har førtidspension på tidspunktet for ansøgningen. I 34 procent af afgørelser er der givet afslag på ansøgningen om førtidspension. I forhold til 2009, hvor afslag på førtidspension udgjorde 8 procent, er der markant flere afslag på ansøgninger om førtidspension i 2013, se tabel 1.2. Det skal

404 13 blandt andet ses på baggrund af flere afgørelser på det foreliggende grundlag i 2013, og disse afgørelser typisk har højere andel af afslag. Se nærmere i tabel 1.3 nedenfor. Tabel 1.2 Kommunale afgørelser fordelt efter pensionsstatus på ansøgningstidspunktet og afgørelsens udfald og Antal Procent Procent Ansøgere uden pension Tilkendelse Afslag Uoplyst afgørelse <1 Ansøgere med førtidspension Opretholdelse Frakendelse <1 Uoplyst afgørelse <1 Uoplyst pensionsstatus <1 Antal afgørelser i alt Ansøgninger på det foreliggende grundlag ender ofte med afslag I 2013 ender 73 procent af sagerne afgjort på det foreliggende grundlag med afslag, mens det i 2009 var 59 procent af sagerne, der endte med et afslag. Ansøgninger efter almindelige regler/helhedsvurdering får i stort set samme omfang afslag i de to år med henholdsvis 5 procent i 2013 og 2 procent af førtidspensionssagerne, se tabel 1.3. Tabel 1.3 Baggrund for ansøgning og sagens udfald. Procent og 2013 Almindelig førtidspension/helhedsvurdering Foreliggende dokumentationsgrundlag Uden ansøgers samtykke Tilkendelse Afslag Afgørelse uoplyst <1 0 < I alt Antal alt Note: På grund af afrundinger summer procentangivelsen ikke til 100. Afgørelser om genvurdering til ny vurdering og frakendelsessager I de 209 afgørelser i 2013, hvor ansøgerne allerede modtog førtidspension på tidspunktet for sagens påbegyndelse, blev 100 procent af afgørelserne opretholdt. For 2009 var det tilsvarende 99 procent af de 254 afgørelser, der blev opretholdt. I sager om frakendelse

405 14 bliver 93 procent af de 15 sager frakendt førtidspension i 2013, mens det i 2009 var 83 procent af de 12 sager, se tabel 1.4. Tabel 1.4 Kommunale afgørelser efter baggrunden for påbegyndelsen af sagen. Ansøgere med pension. Procent og 2013 Genvurdering til ny vurdering Frakendelsessag Opretholdelse Frakendelse I alt Antal sager i alt Meget få sager vedrører andre sagstyper Hovedparten af kommunernes afgørelser omhandler almindelige førtidspensionssager, og alene et mindre antal vedrører andre typer af afgørelser, for eksempel genoptagelser. Andre sagstyper Remonstrationssager er sager, hvor kommunen genbehandler en sag, der er anket til de tidligere nævn /Ankestyrelsen. Kun hvis kommunen ændrer afgørelsen, bliver sagen indberettet på ny. Genoptagelsessager er sager, som kommunen har taget op til ny vurdering på grund af ændringer af praksis, f eks. ny fortolkning af en lovbestemmelse. Hjemviste sager er sager, som af de tidligere nævn eller Ankestyrelsen er blevet sendt tilbage til kommunen med henstilling om, at sagen skal behandles igen. Samlet set udgjorde remonstrationssagerne, genoptagelsessagerne og hjemviste sager under 1 procent af de kommunale afgørelser både i 2009 og 2013, se tabel 1.5. Tabel 1.5 Antal afgørelser fordelt på sagstype og Sager i alt Heraf remonstrationssager Heraf genoptagelsessager (ved praksisændring eller domstolsafgørelse) Heraf hjemviste sager 29 16

406 15 2 Hvem får tilkendt førtidspension? I dette kapitel beskrives de nye førtidspensionister i 2013, blandt andet hvor de bor, deres alder og hvilken diagnose, der ligger til grund for afgørelsen om førtidspension. 2.1 Geografisk fordeling af tilkendelser af førtidspension Danmarkskort viser, hvor hyppigt, der tilkendelses førtidspension i landets kommuner. Kommuner med lav tilkendelseshyppighed, det vil sige færre end 10 tilkendelser af førtidspension pr indbyggere, er ud over København, Frederiksberg og Odense 11 andre kommuner fordelt jævnt ud over landet. Kommuner med mellem 10 og 20 tilkendelser pr indbyggere er koncentreret i Hovedstadsområdet og Sønderjylland, mens tilkendelseshyppigheder i den høje ende på mellem 20 og 30 tilkendelser er koncentreret i Nord- og Midtjylland. De 11 kommuner med de højeste tilkendelseshyppigheder, det vil sige mellem 30 og 42 tilkendelser pr indbyggere fordeler sig jævnt med 3 kommuner i Hovedstadsområdet, 2 kommuner på Sjælland, 2 kommuner på Fyn og 4 kommuner i Midtjylland, mens ingen kommuner i Nord- eller Sønderjylland har de højeste tilkendelseshyppigheder, se figur 2.1.

407 Figur 2.1 Tilkendelser af førtidspension pr indbyggere mellem år

408 Indsæt tabel her Tilkendelse af førtidspension sker hyppigst i alderen år Aldersgrænsen for tilkendelse af førtidspension er 65 år. Personer under 18 år kan få tilkendt førtidspension, men udbetalingen kan dog tidligst finde sted fra det fyldte 18. år. Som eksempel på tilkendelse før det fyldte 18. år kan nævnes unge med en betydelig nedsat fysisk funktionsevne, hvor kommunen ønsker afgørelsen truffet, så personen er sikret en indkomst fra sit 18. år. Med de ny regler, der trådte i kraft 1. januar 2013, kan førtidspension tilkendes til personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, mens personer i alderen fra 18 til 39 år kun kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. For alle nye førtidspensionister i 2013 er den gennemsnitlige alder for ansøgere af førtidspension 46,4 år. Gennemsnitsalderen er lidt lavere (45,8 år) for de, der fik afslag på ansøgning om førtidspension og lidt højere (46,7 år) for de, der fik tilkendt førtidspension. Tilkendelse af førtidspension sker hyppigst for ansøgere i alderen år. Således er 41 procent af de nye førtidspensionister i denne aldersgruppe, mens aldersgruppen udgør 34 procent af afslagene. De unge i aldersgruppen år og de ældste i aldersgruppen år udgør ligeledes en større andel af tilkendelserne end af afslagene. Mens aldersgrupperne år og år har større andel af afslagene end af tilkendelserne, se tabel 2.1. Tabel 2.1 Tilkendelser og afslag fordelt på alder. Antal og procent Tilkendelse Afslag Alle år år år år år år Alle Gennemsnitlig alder 46,7 45,8 46,4 Antal

409 Flest ansøgere med psykiske lidelser i 2013 Ansøgere om førtidspension har ofte mere end én sygdom. I denne statistik ses alene på den diagnose, som er den mest centrale for sygdomsbilledet. I 2013 har 43 procent af de nye førtidspensionister en psykisk diagnose, og tilsvarende vedrører 42 procent af afslagene ansøgere med en psykisk diagnose. Sygdomme i bevægeapparatet udgør 15 af tilkendelserne, men de udgør en markant større andel af afslagene, nemlig 29 procent. Ansøgere med kræftsygdomme får sjældent afslag på førtidspension, de udgjorde således kun 1 procent af afslagene og 11 procent af tilkendelserne, se tabel 2.2. Tabel 2.2 Tilkendelser og afslag fordelt på diagnose. Antal i alt og procent Tilkendelse Afslag I alt Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Øvrige diagnoser samt uoplyste Kræftsygdomme Nervesystemet og sanseorganer Hjerte- og karsygdomme Ulykkestilfælde, vold mv Sygdomme i åndedrætsorganer Medfødte misdannelser Social indikation I alt Antal i alt

410 Ikke- vestlige indvandrere får lidt oftere afslag I 2013 udgør ikke-vestlige indvandrere 14 procent af tilkendelserne af førtidspension, mens de udgør 19 procent af afslagene på førtidspension. Personer med dansk oprindelse udgør 82 procent af tilkendelserne og lidt mindre andel, nemlig 77 procent af afslagene, se tabel 2.3. Tabel 2.3 Tilkendelser og afslag på førtidspension fordelt på herkomst og oprindelse. Antal i alt og procent Tilkendelser Afslag I alt Personer med dansk oprindelse Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Vestlige efterkommere 1 <1 1 Vestlige indvandrere I alt Indvandrere er lidt ældre end danskere ved tilkendelsen af førtidspension I 2013 er 83 procent af indvandrerne med ikke-vestlig baggrund 40 år og derover ved tilkendelsen af førtidspension, og for vestlige indvandrere er 90 procent 40 år og derover. Mens det til sammenligning er 76 procent af personer med dansk oprindelse, se tabel 2.4. Statistikken viser, at ikke-vestlige efterkommere hovedsagligt (96 procent) er under 40 år ved tilkendelse af førtidspension. For vestlige efterkommere er andelen under 40 år væsentlig lavere (37 procent), men højere end for personer med dansk oprindelse, hvor det er 24 procent, se tabel 2.4.

411 20 Tabel 2.4 Tilkendelser fordelt på alder, herkomst og oprindelse Procent Personer Ikke-vestlige Ikke-vestlige Vestlige Vestlige Uoplyst Alle med dansk oprindelse efterkommere indvandrere efterkommere indvandrere år år år år år år I alt Tidligere beskæftigede indenfor handel og transport mv. får ikke så hyppigt tilkendt førtidspension I 2013 udgør personer, der har været i beskæftigelse inden for de seneste 5 år, 50 procent af de nye førtidspensionister. De tidligere beskæftigede, som får tilkendt førtidspension i 2013, kommer hyppigst fra branchen offentlig administration, undervisning og sundhed. I alt er det 28 procent af de nye førtidspensionister, men branchen udgør også den største del af det samlede antal beskæftigede, nemlig 32 procent, se tabel 2.5. Andelen af tilkendelser til tidligere beskæftigede inden for handel og transport mv. udgør 16 procent af de nye førtidspensionister i 2013, men deres andel af det samlede antal beskæftigede er markant højere, nemlig 24 procent. Ligeledes er andelen af nye førtidspensionister inden for kultur, fritid og anden service (9 procent) markant højere end andelen af beskæftigede (4 procent), se tabel 2.5.

412 Indsæt tabel her 21 Tabel 2.5 Tilkendelser af førtidspension fordelt på de beskæftigedes tidligere branchetilknytning og andelen af beskæftigede fordelt på brancher Antal og procent Antal tilkendelser Andel af tilkendelser Andel af beskæftigede Offentlig administration, undervisning og sundhed Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv Kultur, fritid og anden service Erhvervsservice Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Finansiering og forsikring Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Uoplyst I alt Af de nye førtidspensionister uden forudgående beskæftigelse modtager 80 procent overførelsesindkomst For den halvdel af de nye førtidspensionister, der ikke var i forudgående beskæftigelse inden for 5 år før tilkendelsen af førtidspension, modtog 80 procent offentlige overførelsesindkomster, for eksempel kontanthjælp eller sygedagpenge, forud for ansøgningen. De resterende 20 procent var enten hjemmegående uden løn eller studerende, se tabel 2.6

413 Indsæt tabel her 22 Tabel 2.6 Nye førtidspensionister uden forudgående beskæftigelse inden for 5 år før ansøgningstidspunktet. Antal i alt og procent 2013 Antal Procent Andre offentlige overførsler Hjemmearbejdende uden løn Skoleelev, studerende Pensionist 1 0 Uoplyst 26 1 I alt ikke tidligere beskæftigede

414 23 3 Tema om de nye regler om førtidspension fra 1. januar 2013 I temaet er der fokus på de nye regler for førtidspension fra 1. januar 2013, blandt andet om andelen af tilkendelser, hvilken effekt de har på aldersfordelingen blandt de nye førtidspensionister og ændringer i den diagnose, der ligger til grund for tilkendelsen af førtidspensionen. I temaet sammenholdes afgørelser efter de nye regler i 2013 med hele Da antallet af afgørelser er meget forskellig i de to år, sammenlignes alene andele for de to år. 3.1 Mindre andel af ansøgere efter de nye regler får førtidspension Andelen af det samlede antal afgørelser, der ender med tilkendelse af førtidspension, er markant forskellig i 2012 og i 2013 efter de nye regler. I 2012 endte 84 procent af afgørelserne med tilkendelse af en førtidspension, mens det i 2013 efter de nye regler er 72 procent, se tabel 3.1. Tabel 3.1 Tilkendelser og afslag på førtidspension. Antal i alt og procent og nye regler nye regler Tilkendelse Afslag I alt Antal i alt Den lavere andel af tilkendelser efter de nye regler i 2013, kan skyldes, at flere afgørelser ønskes afgjort på det foreliggende grundlag, hvor andelen af afslag er større, se nærmere herom i tabel 3.2 og figur 3.1. I 2013 er andelen af afgørelser på det foreliggende grundlag efter de nye regler markant større end i 2012 I 2013 udgør andelen af afgørelser truffet på det foreliggende grundlag efter de nye regler 32 procent af det samlede antal afgørelser, mens andelen i 2012 udgjorde det halve, nemlig 16 procent, se tabel 3.2.

415 24 Tabel 3.2 Afgørelser af førtidspension fordelt på grundlaget for sagen. Antal i alt og procent og 2013 nye regler nye regler Helhedsvurdering Foreliggende dokumentationsgrundlag Uden ansøgning 0 0 I alt Antal i alt Større andel af afslag på det foreliggende grundlag i 2013 nye regler end i 2012 I 2013 ender 83 procent af ansøgningerne om førtidspension på det foreliggende grundlag med afslag, mens andelen af afslag i 2012 var 70 procent. I ansøgninger uden borgerens samtykke og på ansøgninger efter almindelig/helhedsvurdering er der alene mindre forskelle i andelen afslag i de to år, se figur 3.1. Figur 3.1 Tilkendelser og afslag efter grundlaget for sagen og 2013 nye regler. Procent nye regler nye regler nye regler Helhedsvurdering/almindelig førtidspension Tilkendelser Foreliggende dokumentationsgrundlag Afslag Uden samtykke

416 Under 40 årige udgør mindre andel af tilkendelser efter de nye regler i 2013 De nye regler om førtidspension indeholder blandt andet ændrede regler ved tilkendelse af førtidspension til borgere under 40 år, se pensionslovens Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres I 2013 udgør de under 40 årige efter de nye regler en mindre andel af de nye førtidspensionister, nemlig 18 procent mod 27 procent i De årige udgør dog en større andel efter de nye regler i 2013, nemlig 9 procent mod 5 procent i 2012, se figur 3.1. At de årige i 2013 udgør en større andel af de samlede antal nye førtidspensionister skyldes, at denne aldersgruppe oftere end andre aldersgrupper tilkendes førtidspension, hvor det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Således vil de færre tilkendelser generelt betyde, at denne aldersgruppe udgør en større andel af tilkendelserne. Ansøgere mellem år får sjældent afslag på førtidspension, uanset om ansøgningen er afgjort i 2012 eller 2013 efter de nye regler. Andelen af afslag for både de årige og de årige er størst i 2012, for ansøgere mellem år er der ingen forskel på andelen af afslag i de to år, mens ansøgere over 50 år oftere får afslag efter de nye regler i 2013, se figur 3.3. Figur 3.2 Tilkendelser af førtidspension fordelt på alder og ordning og 2013 efter de nye regler. Procent 50 Figur 3.3 Afslag på førtidspension fordelt på alder og ordning og 2013 efter de nye regler. Procent år år år år år år nye regler år år år år år år nye regler

417 Indsæt tabel her 26 Den større andel af afslag i 2013 efter nye regler end i 2012 for ansøgere over 50 år skal ses på baggrund af den større andel af sager på det foreliggende grundlag i 2013, herunder at især relativt mange ansøgere over 50 år har ansøgt på det foreliggende grundlag i Faldende andel af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse i 2013 Tilkendelser af førtidspension på grundlag af psykiske lidelser udgør en tredjedel af tilkendelserne i 2013 efter de nye regler, mens de i 2012 udgjorde næsten halvdelen af tilkendelserne om førtidspension. Ligeledes sygdomme i bevægeapparatet udgør en mindre andel af tilkendelserne i 2013, mens tilkendelsen på baggrund af kræftsygdomme udgør en større andel af tilkendelserne i 2013 efter de nye regler end i 2012, se tabel 3.3. Tabel 3.3 Tilkendelser på hovedgrupper af diagnoser og 2013 nye regler. Procent nye regler Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Nervesystemet og sanseorganer 7 11 Kræftsygdomme 7 17 Hjerte- og karsygdomme 6 9 Øvrige diagnoser 6 10 Ulykkestilfælde, vold mv. 4 3 Sygdomme i åndedrætsorganer 2 3 Medfødte misdannelser 1 1 Social indikation 1< <1 I alt Antal i alt Fald i andelen af årige, der får tilkendelse på grundlag af psykiske lidelser I 2012 og 2013 er der for årige ikke forskel i andelen af tilkendelser af førtidspension tilkendt på grundlag af psykiske lidelser. Men for de øvrige aldersgrupper

418 27 er der en mindre andel, der efter de nye regler i 2013 får tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse. Forskellen er størst for de årige og årige, hvor under halvdelen af ansøgerne får tilkendt førtidspension i 2013 efter de nye regler, hvor det i 2012 var 83 procent for begge aldersgrupper, se tabel 3.4. Tabel 3.4 Andel af tilkendelser for psykiske lidelser fordelt på aldersgrupper og 2013 nye regler. Procent efter nye regler årige årige årige årige årige årige I alt De årige tilkendes førtidspension på grundlag af få psykiske diagnoser Hovedparten af de årige, der får tilkendt førtidspension på grundlag af en psykisk lidelse, har diagnoserne mental retardering eller psykisk udviklings forstyrrelse. I 2013 efter de nye regler udgør de 2 diagnoser 92 procent af tilkendelserne, og i 2012 udgjorde de tilsvarende 84 procent. Størst forskel på de to år er andelen, der tilkendes førtidspension på grundlag af mental retardering. I 2013 udgør diagnosen mental retardering 77 procent af tilkendelserne mod 64 procent i 2012, se tabel 3.5. Tabel 3.5 Fordeling af psykiske lidelser på udvalgte diagnoser til aldersgrupperne år og 2013 efter de nye regler. Antal i alt og procent efter nye regler Mental retardering Psykisk udviklingsforstyrrelse Forstyrret personlighedsstruktur 4 2 Skizofreni, psykoser 3 0 Øvrige psykiske lidelser 8 6 I alt Antal i alt

419 28 Blandt de psykiske diagnoser udgør især tilkendelser på grundlag af mental retardering en større andel i 2013 for de årige I tabel 3.6 er vist antallet af tilkendelser for de 5 største psykiske diagnosegrupper for de årige. For 2012 vedrørte 83 procent af de psykisk betingede tilkendelser af førtidspension til årige disse 5 diagnoser, mens det for sager afgjort i 2013 efter de nye regler drejer sig om 88 procent. Især tilkendelser på grundlag af diagnosen mental retardering udgør en større andel af tilkendelserne i 2013 for de årige, se tabel 3.6. Tabel 3.6 Fordeling af psykiske lidelser på udvalgte diagnoser til aldersgrupperne år og 2013 efter de nye regler. Antal i alt og procent nye regler Skizofreni, psykoser Mental retardering Nervøse og stressrelaterede tilstande Forstyrret personlighedsstruktur Psykisk udviklingsforstyrrelse Øvrige psykiske lidelser I alt Antal i alt I 2013 tilkendes en større andel af de årige førtidspension på grundlag af posttraumatisk belastningssyndrom I tabel 3.7 er tilsvarende vist antallet af tilkendelser for de 5 største psykiske diagnosegrupper for de årige. For 2012 vedrørte 79 procent af de psykisk betingede tilkendelser af førtidspension til årige de 5 diagnoser, mens det for sager afgjort i 2013 efter de nye regler drejer sig om 84 procent. Det er posttraumatisk belastningssyndrom, øvrige nervøse og stressrelaterede tilstande og affektive sindslidelser, der udgør en større andel af det samlede antal tilkendelser på grundlag af psykiske lidelser, se tabel 3.7.

420 29 Tabel 3.7 Fordeling af psykiske lidelser på udvalgte diagnoser til aldersgrupperne år og 2013 efter de nye regler. Antal i alt og procent nye regler Posttraumatisk belastningssyndrom Øvrige nervøse og stressrelaterede tilstande Affektive sindslidelser Forstyrret personlighedsstruktur 12 7 Psykiske lidelser efter brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer 10 9 Øvrige psykiske lidelser I alt Antal i alt Større andel af de nye førtidspensionister kommer i 2013 fra sygedagpenge I 2013 modtog 42 procent sygedagpenge på tidspunktet for ansøgningen om førtidspension, det er en stigning i forhold til 2012, hvor det var 33 procent, se tabel 3.8. Den større andel, der efter de nye regler i 2013, fik sygedagpenge på tidspunktet for ansøgningen, kan knyttes an til ændringer i de diagnoser, der ligger til grund for tilkendelsen af førtidspension, herunder stigning i tilkendelser på grundlag af kræftsygdomme og hjertekarsygdomme, se tabel 3.3 ovenfor. Tabel 3.8 Indkomsttype på tidspunktet for ansøgning om førtidspension og 2013 efter nye regler. Antal i alt og procent nye regler Kontanthjælp/starthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse 13 9 Ingen indkomst 7 11 Lønmodtager 3 4 Øvrige/uoplyst 5 9 I alt Antal i alt

421 30 4 Dansk førtidspension til personer, der bor i udlandet Udbetaling Danmark- tidligere Pensionsionsstyrelsen- behandler og træffer afgørelse i ansøgninger om dansk førtidspension fra danske og udenlandske statsborgere bosat i udlandet. I 2013 modtog Udbetaling Danmark 846 ansøgninger om førtidspension fra personer bosat i udlandet. Grundlaget for statistikken om udenlandske førtidspensioner er de indberetninger af afgørelser om førtidspension, som tidligere Pensionsstyrelsen/ Udbetaling Danmark træffer efter lov om social pension, som trådte i kraft 1. januar 2003 og efter de nye regler der. Statistikken er en afgørelsesstatistik, der omfatter antallet af afgørelser, om tilkendelse, afslag og frakendelse af førtidspension og i sager, der er genoptaget til ny vurdering. Sager, der bortfalder under behandling, indgår ikke. Forudsætninger for tilkendelse af dansk førtidspension Retten til at modtage dansk pension i udlandet afhænger af, i hvilket land man bor. De krav, der skal være opfyldt vedrørende nedsættelsen af arbejdsevnen for at modtage førtidspension er de samme, som gælder for personer med bopæl i Danmark. Arbejdsevnen skal være varigt nedsat. Samtidig skal den være nedsat så meget, at personen ikke længere kan klare et almindeligt arbejde eller et arbejde med støtte for eksempel fleksjob. Udbetaling Danmark vurderer arbejdsevnen i forhold til ethvert erhverv, det vil sige ikke kun i forhold til tidligere arbejde. Som udgangspunkt optjener man ret til dansk pension ved bopæl eller ved beskæftigelse i Danmark. Betingelsen for fuld dansk pension er mindst 40 års bopæl eller beskæftigelse i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalder. Ved kortere optjening tæller hvert år, man har boet eller været beskæftiget i Danmark, med 1/40 af den fulde pension. Reglerne om social pension fremgår af Borger.dk

422 31 Landegrupperinger Der er forskellige aftaler om ansøgning af førtidspension afhænig af opholdslandet. Nedenfor fremgår de forskellige landegrupperinger. EU-lande: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. EØS-lande: Island, Liechtenstein og Norge. Schweiz er der indgået aftale med, som er meget tæt på standardaftalen med EU/EØS-landene. Schweiz opstilles derfor sammen med disse. Konventionslande er lande, som Danmark har indgået konventioner om social sikring med: Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien, Marokko, New Zealand, Pakistan, Tyrkiet, Serbien, USA, Indien, Sydkorea og Montenegro. 3. lande: Øvrige lande, som Danmark ikke har indgået aftale med. 4.1 Udviklingen i ansøgninger om førtidspension fra personer bosat i udlandet I 2013 ansøgte 846 personer bosat i udlandet om en dansk førtidspension. Det er et uændret antal i forhold til 2012, hvor 845 personer ansøgte om dansk førtidspension. Udviklingen inden for de seneste fem år viser, at antallet af ansøgninger faldet i perioden , se figur 4.1.

423 32 Figur 4.1 Ansøgninger om førtidspension fra personer bosat i udlandet Antal ansøgninger Kilde: Oplysninger om antal afgørelser i årene bygger på summariske opgørelser fra Pensionsstyrelsen, mens oplysninger fra 2012 og 2013 bygger på oplysninger, som Pensionsstyrelsen/Udbetaling Danmark har indberettet på enkeltsager til Ankestyrelsen Personer bosat i udlandet får ofte afslag på ansøgning om dansk førtidspension Af de 846 ansøgninger om dansk førtidspension fra ansøgere uden pension bosat i udlandet fik 187 personer afvist deres ansøgning på grund af formelle betingelser, som ikke var opfyldt. Af de resterende 659 realitetsbehandlede ansøgninger får 71 procent afslag på ansøgningen om førtidspension og 29 procent får tilkendt førtidspension. Til sammenligning blev 64 procent af de indenlandske førtidspensionsansøgere uden pension tilkendt førtidspension i 2012, mens 36 procent fik afslag, se tabel 4.1. Tabel 4.1 Afslag og tilkendelse på førtidspension. Antal og procent Ansøgere bosat i udland Ansøgere bosat i Danmark Antal Procent Antal Procent Tilkendelser Afslag I alt

424 33 Flest afslag til tyske statsborgere Personer med tysk statsborgerskab får hyppigst afslag på ansøgning om dansk førtidspension. I 2013 får 75 procent af ansøgningerne afslag på førtidspension, mens personer i konventionslande får afslag på 62 procent af ansøgningerne. Det skal dog bemærkes, at ansøgere fra konventionslande kun udgør meget lille antal, se tabel 1.2. Tabel 4.2 Afslag og tilkendelser til personer bosat i udlandet fordelt på bopælsland. Procent Procent tilkendelser Procent afslag Procent i alt Antal i alt Procent i alt Tysk Norsk Svensk Øvrige EU/EØS-lande I alt EU/EØS-lande Konventionslande I alt Ansøgere om førtidspension bosat i udlandet er gennemsnitligt ældre end ansøgere i Danmark I 2013 var gennemsnitsalderen for ansøgere om førtidspension bosat i udlandet 53,5 år på tidspunktet for ansøgning. Gennemsnitsalderen er til sammenligning for ansøgere bosat i Danmark 46,4 år. Den højere gennemsnits alder for ansøgere bosat i udlandet skyldes blandt andet en større andel ansøgere over 60 år, se figur 4.2.

425 34 Figur 4.2 Ansøgere om førtidspension fordelt på alder Procent år år år år år Over 60 år Uoplyst Bosat i udlandet Bosat i Danmark 4.3 Flere mænd end kvinder bosat i udlandet ansøger om førtidspension I 2013 vedrører 58 procent af afgørelserne om førtidspension til personer bosat i udlandet mænd, mens 42 procent vedrører kvinder. For ansøgerne bosat i Danmark udgør mænd udgør til sammenligning 48 procent af ansøgerne om førtidspension og kvinderne udgør 52 procent, se figur 4.3 Figur 4.3 Ansøgere fordelt på køn. Procent Procent Andel der bor i udland Mænd Andel der bor i Danmark Kvinder

426 Ansøgere om førtidspension bosat i udlandet har typisk en erhvervsuddannelse eller en kort uddannelse I 2013 har 38 procent af ansøgere bosat i udlandet en erhvervsfaglig uddannelse, mens det til sammenligning er 27 procent af ansøgerne bosat i Danmark. Ansøgerne bosat i Danmark har hyppigere alene en grundskole uddannelse, det er op mod halvdelen af ansøgerne, mens det er godt en fjerdedel af ansøgerne bosat udlandet. Endvidere er andelen af ansøgere med en lang videregående uddannelse dobbelt så høj for ansøgere bosat i udlandet som ansøgere bosat i Danmark., se figur 4.4. Figur 4.4 Ansøgere fordelt på uddannelse. Procent Uoplyst Anden uddannelse Gymnasial uddannlese Lang videregående Kortere videregående Mellemlang videregående Grundskole Erhvervsuddannelse Bosat i Danmark Bosat i udland 4.5 En tredjedel af ansøgerne bosat i udlandet har dansk statsborgerskab I 2013 har 31 procent af personer bosat i udlandet, som ansøgte om dansk førtidspension, dansk statsborgerskab, en fjerdedel har tysk statsborgskab og en fjerdedel har skandinavisk statsborgerskab. De resterende 11 procent er uoplyst med hensyn til statsborgerskab. Statsborgere i øvrige EU/EØS-lande udgør 19 procent, og 1 procent er statsborgere fra konventionslande, tabel 4.3.

427 36 Tabel 4.3 Ansøgere fordelt på statsborgerskab. Antal og procent Antal Procent Dansk Tysk Norsk Svensk Øvrige EU/EØS-lande I alt EU/EØS-lande Konventionslande 5 1 I alt Ansøgere bosat i udlandet har ikke så ofte psykiske lidelser som baggrund Ansøgninger på baggrund af psykiske lidelser udgør i procent af det samlede antal ansøgninger fra personer bosat i udlandet, for personer bosat i Danmark er det 43 procent. Flest ansøgere bosat i udlandet ansøger om førtidspension på baggrund af øvrige diagnoser, til sammenligning er det 32 procent af ansøgerne bosat i Danmark, se tabel 4.4. Tabel 4.4 Ansøgninger om førtidspension fordel på diagnose. Procent 2013 Bosat i udland Bosat i Danmark Øvrige diagnoser Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Uoplyst 10 5 I alt Antal ansøgninger Ansøgere bosat i udlandet med bevægeapparatsygdomme får hyppigst afslag Ansøgere bosat i udlandet med bevægeapparatsygdomme får hyppigst afslag på ansøgningen om førtidspension. I 2013 får 80 procent afslag på ansøgning om førtidspension, og 20 procent tilkendes førtidspension. En næsten tilsvarende stor andel, nemlig 76 procent, af ansøgerne med psykiske lidelser får afslag. I 2013 får til

428 37 sammenligning 52 procent af ansøgerne med øvrige diagnoser afslag på deres ansøgning om førtidspension, se figur 4.5. Figur 4.5 Andel af afslag og tilkendelser af førtidspension til personer bosat i udlandet fordelt på diagnose. Procent Procent Bevægeapparatsygdomme Psykiske lidelser Andre diagnoser Afslag Tilkendelser 4.7 Ansøgere om førtidspension bosat i udlandet har næsten altid været i forudgående beskæftigelse I 2013 har 98 procent af ansøgerne bosat i udlandet været i beskæftigelse forud for ansøgningen om førtidspension. Til sammenligning er det halvdelen af ansøgerne bosat i Danmark. En fordeling på hvilke brancher ansøgerne kommer fra viser dog, at for en tredjedel af ansøgerne er Udbetaling Danmark ikke bekendt med, hvilken branche ansøgeren kommer fra. Handel og transport mv. samt industri og offentlig administration, undervisning og sundhed råstofudvinding og forsyningsvirksomhed udgør de største brancher, se tabel 4.5.

429 38 Tabel 4.5 Ansøgningerfordelt efter forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Procent 2013 Ansøgere bosat i udlandet Har ikke været i beskæftigelse 2 Handel og transport mv. 19 Offentlig administration, undervisning og sundhed 14 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 8 Bygge og anlæg 7 Erhvervsservice 7 Kultur, fritid og anden service 9 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 Information og kommunikation 2 Finansiering og forsikring 1 Ejendomshandel og udlejning 0 Uoplyst 34 I alt 100 Note: I tallene indgår ikke 187 ansøgere, som er afvist af formelle årsager, men alene 659 realitetsbehandlede ansøgninger

430 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2013 BILAG Titel Førtidspension. Årsstatistik 2013_Bilag Udgiver Ankestyrelsen, juni 2014 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside ast@ast.dk

431 40 Bilag 1 Indsamling og behandling af data 1.1 Indsamling Kommunerne udfylder et statistikskema for hver førtidspensionssag, de træffer afgørelse i. Skemaerne skal være indsendt til Ankestyrelsen senest d. 7. i måneden efter, at afgørelsen er truffet. Kommunerne indberetter afgørelser vedrørende førtidspension efter lov om social pension (2003-ordning og 2013-ordning). Nytilkendelser af førtidspension Afgørelserne omhandler ansøgninger fra personer, som ikke tidligere har modtaget pension og afgørelser angående ændringer. Hvis der er truffet flere afgørelser om den samme person, vil personen dermed indgå i statistikken hver gang, der er truffet en afgørelse. Årsstatistikken er således en afgørelsesstatistik, idet statistikken dækker antallet af afgørelser frem for antallet af personer. Der er dog årligt under 50 personer, der indgår i statistikken mere end én gang. Øvrige typer af sager Udfaldet af kontrolsager, hvor der foretages fornyet undersøgelse, er ligeledes indberettet uanset resultatet. Remonstrationssager 1 indgår også i statistikken, hvor indberetningen foretages af den instans, der har truffet afgørelse i sagen. 1.2 Skemaindhold Fælles for de udfyldte statistikskemaer for såvel den nye som den gamle førtidspensionsordning er, at de først og fremmest indeholder oplysninger om pågældende ansøgers personlige forhold såsom økonomiske og helbredsmæssige forhold. Dernæst indeholder de udfyldte skemaer oplysninger om sagsbehandlingen, herunder blandt andet måned og år for sagens påbegyndelse og afgørelse, sagens art og udfald samt måned og år for en eventuel genvurdering af sagen. Statistikskemaerne, som gælder for afgørelser efter den nye ordning, indeholder oplysninger om eventuelle påbegyndte ressourceforløb, som er en del af de nye regler fra Hvis en pensionsansøger klager over en instans afgørelse, og instansen på baggrund af klagen genvurderer afgørelsen, er der tale om en remonstrationssag. I denne statistik indgår remonstrationssager kun, hvis genvurderingen har ført til en ændret afgørelse. Instanserne indberetter ikke remonstrationssager, som ikke fører til en ændret afgørelse.

432 Behandling af skemaoplysninger Efter fremsendelse af statistikskemaerne er ovennævnte data løbende kontrolleret. Opdages fejl og/eller mangler, er indsenderen af statistikskemaet blevet kontaktet med henblik på afklaring eller komplettering af de afgivne oplysninger. Endvidere er der i forbindelse med årsstatistikkens udarbejdelse gennemført en række logiske tests og andre pålidelighedstests. Kunne fejlen eller manglen ikke korrigeres, er den pågældende oplysning registreret som uoplyst. Fra 2008 og frem er der foretaget en validering af antallet af kommunernes indberetninger. Valideringer er fortaget i forhold til Beskæftigelsesministeriets Dreamregister. Fra 2009 er kommunerne desuden blevet bedt om at bekræfte antallet af indberetninger til Ankestyrelsen, og der er blevet fulgt op med telefonisk henvendelse. I løbet af 2013 er der udgivet kvartalsvise opgørelser over antallet af afgørelser og nye ansøgninger i De kvartalsvise opgørelser er afsluttet ved udgangen af det efterfølgende kvartal. Kvartalsopgørelserne og årsopgørelsen er ikke helt sammenfaldende. Det skyldes blandt andet, at flere kommuner først har indsendt deres afgørelser efter fristens udløb, samt at en række ukomplette og fejlagtige indsendelser først har kunnet rettes efterfølgende. Materialet, som indgår i denne årsstatistik, er senest indgået 13. juni Senere indsendte indberetninger er således ikke medtaget i det materiale, der her foreligger. 1.4 Udenlandske pensioner Behandling af ansøgningen Det er Udbetaling Danmark, International Pension, der behandler ansøgninger om dansk førtidspension til borgere, der bor i udlandet. Når de har modtaget ansøgningen om førtidspension, sender de et spørgeskema til ansøger, som skal bruges til at udarbejde en ressourceprofil. Ressourceprofilen For at kunne vurdere ansøgers arbejdsevne udarbejder Udbetaling Danmark, International Pension en ressourceprofil. De fem punkter der beskrives i ressourceprofilen er: Faglige og praktiske kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet Personlige kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet Materielle forhold og netværk som har betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet Helbredsforhold som har betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsperspektiv Lægekonsulenter og arbejdsmarkedskonsulent:

433 42 Ved behandlingen af en ansøgning deltager der rådgivende speciallæger, som gennemgår de lægelige akter, der er modtaget. De kommer med en udtalelse, som bruges til at vurdere ansøgers arbejdsevne. Sagen vil eventuelt også blive forelagt en konsulent med særligt kendskab til arbejdsmarkedet. Afslag Hvis Udbetaling Danmark, International Pension vurderer, at betingelserne for at blive tilkendt en dansk førtidspension ikke er opfyldt, sendes ressourceprofilen til ansøgeren sammen med kopi af eventuelle nye oplysninger i sagen, for eksempel om bopælsperioder eller helbredsforhold. Ansøgeren har herefter mulighed for at kommentere oplysningerne, før der træffes en afgørelse (partshøring). Når sagen er afgjort, sendes en skriftlig afgørelse til ansøger og til en eventuel udenlandsk pensionsmyndighed. Afgørelser kan ankes til Ankestyrelsen senest 4 uger efter modtagelse af afgørelsen Tilkendelse Hvis ansøgningen ender med tilkendelse af en dansk førtidspension, vil ansøgeren sammen med afgørelsen modtage forskellige erklæringer og skemaer, som skal udfyldes med henblik på beregning og udbetaling af førtidspensionen.

434 Bilag: 9.1. Forståelsesaftale mellem regeringen og KL om integrationsområdet Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 17246/15

435 Regeringen KL Forståelse mellem regeringen og KL om integrationsområdet 8. januar 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte end tidligere antaget. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de tragiske begivenheder i Syrien. Regeringen og KL har den 8. januar 2015 drøftet denne problemstilling. Regeringen og KL har drøftet rammerne for kommunernes integrationsindsats. En integrationsindsats, som først og fremmest løses i kommunerne som en integreret del af den ordinære indsats på bl.a. uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Der er enighed om, at den ekstraordinære situation kan skabe særlige udfordringer for kommunernes arbejde med at modtage og boligplacere nye borgere i Der er bl.a. ekstraordinære udgifter forbundet med boligplacering af de mange flygtninge (bl.a. til at finde egnede boliger, til indretning og eventuelt opbygning af midlertidig indkvartering). Regeringen og KL er på den baggrund enige om at iværksætte konkrete tiltag, som kan imødegå kommunernes udfordringer med navnlig at finde eller etablere boliger, jf. boks 1, og som kan understøtte de kommuner, der modtager et større antal flygtninge. Boks 1 Tiltag der skal fjerne barrierer for modtagelsen af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en midlertidig ændring af planloven, så kommunerne får mulighed for at give dispensation fra formåls- og anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan. Dette vil øge kommunernes mulighed for en hurtig og midlertidig indkvartering af flygtninge. Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en ændring af reglerne om almene kollektive bofællesskaber, så kravet for boenheder lempes. Dette vil forøge kommunernes muligheder for at boligplacere flere flygtninge sammen, hvor dette af kommunen vurderes som hensigtsmæssigt. Der foretages som konsekvens heraf samtidig en ændring i bostøttereglerne. Regeringen vil præcisere og oplyse om de nuværende regler og muligheder i forbindelse med kommunernes boligplacering af flygtninge, herunder oplyse om kommunernes adgang til at anvende tomme ældreboliger, låne- og deponeringsregler vedr. boliger til flygtninge mv. Regeringen vil understøtte etableringen af en boligbørs, som kan danne rammen for kontakt mellem danskere, som ønsker at udleje en bolig til nyankomne flygtninge, og kommuner, som har udfordringer med at finde egnede boliger. Der igangsættes en dialog mellem regeringen og KL om at afdække mulighederne for at udnytte ledige statslige bygninger til midlertidig indkvartering. Regeringen vil udmønte 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne. Midlerne udmøntes som et særtilskud fra den pulje, der blev afsat med Aftale om finansloven for 2015 til modtagelse og integration af flygtninge i kommunerne. Puljen fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den fordeling af flygtninge på 4.000, som allerede er fordelt på kommuner. Fordelingen af tilskuddet vil dermed understøtte, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning til de ekstraordinære udgifter, der særligt kan være forbundet med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten, herunder fx midlertidig indkvartering såvel som indretning af permanente boliger. Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til, at der ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. Det ekstraordinære integrationstilskud fordeles på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle baseret på kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte.

436 Side 2 af 2 Regeringen og KL er enige om, at dette på den korte bane vil understøtte kommunernes modtagelse af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte og at en god modtagelse vil have betydning for en efterfølgende vellykket integration, hvor den nyankomne hurtigere opnår beskæftigelse, selvforsørgelse og aktivt medborgerskab. Regeringen og KL er enige om, at fristen for at indmelde regions- og kommunekvoter slås sammen, og at fristen herfor udskydes til den 1. april 2015 med henblik på, at ovenstående tiltag kan medvirke til at tilskynde kommunerne til at modtage flygtninge ud over deres beregnede kvoter. Regeringen vil komme med et udspil på flygtninge- og integrationsområdet, som bl.a. skal understøtte kommunernes modtagelse og integration af flygtninge og familiesammenførte. Regeringen og KL er i den forbindelse enige om, at det er centralt, at: Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte hurtigere bliver en del af arbejdsfællesskabet eller påbegynder ordinær uddannelse. Civilsamfundets aktører engageres i integrationsindsatsen og dermed også medvirker til at opbygge et aktivt medborgerskab. Arbejde for en fremrykket integrationsindsats fx ved, at ventetiden i asylcenteret inden overgangen til kommunen udnyttes mere effektivt til at påbegynde integrationsindsatsen. Der i regi af et partnerskab på integrationsområdet drøftes integrationsindsatser over for alle flygtninge, indvandrere og efterkommere med henblik på at understøtte udbredelsen af bedste praksis blandt de kommuner, der opnår gode resultater mv. I forlængelse heraf vil regeringen fremlægge en regelforenkling sådan, at kravet om, at der både skal udarbejdes en integrationskontrakt og en integrationsplan, ændres, så der kun skal udarbejdes én samlet plan, jf. Aftale om kommunernes økonomi for Regeringen har endvidere tilkendegivet, at den vil styrke tilbuddet om sundhedsscreening af alle asylansøgere, mens de opholder sig i asylsystemet. Dermed skal indkvarteringsoperatøren iværksætte en aktiv, opsøgende indsats over for de asylansøgere, som ikke tager imod det indledende tilbud om sundhedsscreening. Dertil vil regeringen understøtte, at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte hurtigere får vurderet medbragte uddannelseskvalifikationer, så der i integrationsindsatsen tages udgangspunkt i de kompetencer, de nyankomne har. Regeringen og KL er enige om, at den ekstraordinære situation på flygtningeområdet drøftes i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi 2016.

437 Bilag: 9.2. Foreløbige kommunekvoter for 2015 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 17176/15

438 Beregnede kommunekvoter 2015 Region Hovedstaden 101 København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm 144 Region Hovedstaden i alt 1853 Region Sjælland 253 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg 146

439 Side 2 af Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg 136 Region Sjælland i alt 2167 Region Syddanmark 410 Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle 229 Region Syddanmark i alt 3004 Region Midtjylland 615 Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs 142

440 Side 3 af Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg 232 Region Midtjylland i alt 3212 Region Nordjylland 773 Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring 201 Region Nordjylland i alt 1764 Danmark i alt 12000

441 Bilag: 9.3. Brev af 4. december 2014 om justering af landstal Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

442 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 4. december 2014 Sagsnummer: 14/ Sagsbehandler: ntgr Justering af landstallet for 2015 Den 30. marts 2014 meldte Udlændingestyrelsen ud, at styrelsen forventede, at der i 2015 vil blive visiteret personer til boligplacering i kommunerne. Ved brev af 29. september 2014 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2015 måtte forventes justeret som følge af antallet af asylansøgere, og at justeringen ville ske, når der forelå en nærmere afklaring af grundlaget herfor. I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 er der fastsat et forventet indrejseniveau på asylansøgere. På den baggrund har udlændingemyndighederne opjusteret forventningen for antal tilladelser på asylområdet. Samlet set medfører dette en forventning om, at antallet af tilladelser på asylområdet udgør i størrelsesordenen personer. Det nye landstal for 2015 fastsættes i overensstemmelse hermed til personer. Af integrationslovens 7, stk. 2, 1. pkt., følger det, at kommunerne i hver region skal søge at indgå en ny aftale om regionskvoter, hvis landstallet ændres for det indeværende kalenderår. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af landstallet. På den baggrund skal Udlændingestyrelsen anmode kommunerne i hver region om at søge at indgå en aftale om regionskvoter. Har kommunerne i hver region ikke inden den 1. februar 2015 givet Udlændingestyrelsen meddelelse om en indgået aftale om regionskvoter, fastsætter styrelsen, jf. integrationslovens 7, stk. 4, de ændrede regionskvoter. Udlændingestyrelsen agter i den forbindelse at fastsætte regionskvoterne således: Region 2015 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 København Ø

443 Side 2 af 2 Total (landstal) Når ændringen af regionskvoterne foreligger, vil Udlændingestyrelsen anmode kommunalbestyrelserne i hver region om at søge at indgå en aftale om kommunekvoter, jf. integrationslovens 8, stk. 2, 1. pkt. Spørgsmål vedrørende det justerede landstal, herunder evt. beregninger, kan rettes til chefkonsulent Louise Ersbøll Leimand på telefon Med venlig hilsen Dorte Lohmann Kjærgaard

444 Bilag: 9.4. Fordeling af flygtninge Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 17408/15

445 Fordeling af flygtninge i 2015 Side 1 af :07 Fordeling af flygtninge i 2015 Der er enighed mellem KL og regeringen om, at fastsættelse af kvoterne for 2015 sker i én samlet proces. Foto: UNHCR Kontakt Pressekonsulent LINE OXHOLM THOMSEN: LNT@ KL og regeringen er enige om, at fastsættelsen af kvoterne for flygtninge i 2015 skal ske i én samlet proces. For at gøre det så fleksibelt som muligt, er det besluttet, at kommuner, der ønsker at modtage flere flygtninge, kan melde ind til KL, som herefter i samarbejde med Udlændingestyrelsen genberegner kvoterne. Kommunerne må forvente at skulle modtage og boligplacere flygtninge i Det er det landstal, Udlændingestyrelsens udmeldte i december Opgaven det kommende stykke tid bliver at fordele landstallet på regioner og kommuner. Som hjælpeværktøj til det har Udlændingestyrelsen lavet nogle foreløbige beregninger ud fra en såkaldt matematisk model (se bilag her på siden). Der er enighed mellem KL og regeringen om, at fastsættelse af kvoterne for 2015 sker i én samlet proces. Kommuner, der ønsker at modtage flere flygtninge udover den foreløbigt beregnede matematiske kommunekvote, melder dette ind til KL senest den 1. marts Herefter vil de foreløbigt beregnede kommunekvoter for de kommuner, der ikke ønsker at modtage flere flygtninge, blive genberegnet og meldt ud inden den 1. april Der er tale om en helt særlig proces til at håndtere forhøjelsen af landstallet fra oprindeligt til nu flygtninge. Normalt er det i regi af Kommunekontaktrådene (KKR), at kommunerne drøfter fordeling af flygtninge. Det er imidlertid vurderingen, at i denne ekstraordinære situation vil fordelingen mest hensigtsmæssigt kunne håndteres i en central proces. Det skal ses i lyset af både tidsperspektivet og muligheden for at gøre det så enkelt som muligt for alle parter. I forståelsen mellem regeringen og KL på integrationsområdet er der indbygget økonomiske incitamenter til de kommuner, der modtager flygtninge ud over de matematisk beregnede kommunekvote. Det er kort beskrevet i bilaget om Finansiering af integrationsområdet. Endvidere er bilaget med Udlændingestyrelsens foreløbigt beregnede kommunekvoter for 2015 vedlagt

446 Bilag: 9.5. Finansiering af integrationsområdet Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 17495/15

447 B i lag Finansiering af integrationsområdet Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændinge i de første 3 år. Kommunernes udgifter efter integrationsloven omhandler bl.a. udgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb, samt kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram. Finansieringen sker hovedsagligt gennem nedenstående finansieringsregler: - Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammer og til kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram 1. - Kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer og kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien, dvs. kommunerne kompenseres for deres nettoudgifter under ét. - Kommunerne kan hjemtage et månedligt grundtilskud i 3 år for hver flygtning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. Grundtilskuddet skal dækkes sociale merudgifter og generelle udgifter forbundet med flygtninge og familiesammenførte og udgør på årsbasis ca kr. - Slutteligt kan kommunerne hjemtage resultattilskud, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk. Den 23. januar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: RDT@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/2 Herudover bidrager det generelle udligningssystem og den særlige udligningsordning vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere til, at 1 Den kommunale økonomi på integrationsområdet er desuden påvirket af refusionsordninger efter danskuddannelsesloven og anden lovgivning.

448 kommuner, der har et højt udgiftsniveau som følge af flygtninge og familiesammenførte, tilgodeses ved omfordeling mellem kommunerne. Udligningsordningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, folkeskoleundervisning, dagtilbud mv. Samlet set er kommunerne i en normalsituation sikret kompensation for de samlede nettoudgifter. De to tilskud i 2015, som er aftalt i forståelsen mellem regeringen og KL, skal ses i lyset af det ekstraordinært høje antal flygtninge. Samlet set udmøntes der 325 mio. kr. ekstra i Investeringstilskuddet på 125 mio. kr. fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den fordeling af flygtninge på 4.000, som allerede er fordelt på kommuner. Fordelingen vil således tage højde for, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning. Tilskuddet svarer til, at kommunerne modtager ca kr. ekstra pr. flygtning på årsbasis, som følge af den ekstraordinære situation. Regneeksempel 1: Kommune X stod oprindeligt til at modtage 46 flygtninge. Iflg. den foreløbige beregnede kvote for 2015 skal kommunen modtage 138 flygtninge. Kommunen vælger dog frivilligt at modtage i alt 150 flygtninge. Kommune X modtager således udover den generelle finansiering et ekstra investeringstilskud for 104 flygtninge (150-46) svarende til ca. 1,6 mio. kr. i Det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte i 2014 som tillægges antal personer, der indgår i de fastsatte kommunekvoter pr. 1. april Tilskuddet vil være en håndsrækning til kommuner, som i 2015 oplever udfordringer med udgifter til både flygtninge og familiesammenførte. Tilskuddet forventes at blive i størrelsesordenen kr. pr. flygtning 2. Regneeksempel 2: Kommune X havde i flygtninge og familiesammenførte og i 2015 modtager kommunen 150 flygtninge på helårsniveau, jf. eksempel 1. Kommune X modtager således udover den generelle finansiering et ekstraordinært integrationstilskud for 296 flygtninge og familiesammenførte, svarende til knap 2,4 mio. kr. i Det er i beregningen forudsat, at tilskuddet vil skulle fordeles til helårsmodtagere. 2

449 Bilag: Notat om Beskæftigelsesreformens formål og indhold Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 8660/15

450 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 14/36189 DOK. NR.: 8660/15 SAGSBEH.: KRISTINA KOLBÆK Notat om Beskæftigelsesreformens formål og indhold RESUMÉ: Folketinget har den 18. december 2014 vedtaget lovgivningen om reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformen er trådt i kraft pr. 1. januar BAGGRUND: Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte borger til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. En tidlig indsats skal understøtte, at ledige får den nødvendige støtte til hurtigst muligt at komme i job og dermed forebygge langtidsledighed. Derudover er der i reformen fokus på matchning af de ledige og skabelse af relevante jobåbninger hos virksomhederne. Virksomhedsservice og jobformidling bliver derfor en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for og efterspørger. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og dette skal ske på baggrund af virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Reformen har også et mål om at skabe en bedre kontakt mellem jobcentre og virksomheder på tværs af kommunegrænser og brancher, så beskæftigelsessystemet altid kan tilbyde virksomheder den bedst mulige kandidat uanset hvilken kommune og hvilket jobcenter der rettes henvendelse til. Tårnby Kommune deltager allerede i et tæt samarbejde med omegnskommunerne til København i nikommuners samarbejdet, som omhandler fælles indsats om jobrotation m.v. Ny refusionsmodel i 2016: I den nye refusionsmodel vil refusionssatsen afhænge af borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Refusionen gøres dermed uafhængig af indsatsen og vil i stedet for afhænge af, hvor lang tid borgeren har modtaget offentlig forsørgelse. Jo længere tid borgeren samlet set har modtaget offentlig forsørgelse, jo mindre betaler staten af kommunens udgifter til overførselsindkomsterne. Med den nye refusionsmodel får kommunerne et øget økonomisk ansvar. Der arbejdes i oplægget til refusionsreformen med en 4-trins refusionsmodel, hvor staten dækker mellem 80 og 20 procent af kommunens udgifter til forsørgelse afhængig af borgerens varighed på offentlig forsørgelse. De nye refusionsregler forventes at træde i kraft pr. 1. januar På det tidspunkt vil alle, der modtager offentlig forsørgelse blive indplaceret i refusionsmodellen med den varighed, der kan opgøres for perioden 1. juli 2014 til 1. januar Udgifter vedrørende førtidspension og fleksjob, som er tilkendt før 1. juli 2014, vil ikke være omfattet af de nye regler, og der vil de nuværende refusionsregler være gældende. Samlet varighed på offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: uge Refusionssats 80 procent 40 procent 1

451 TÅRNBY KOMMUNE Trin 3: uge Trin 4: Over 52 uger 30 procent 20 procent UDDYBENDE BEMÆRKNINGER: Selvbooking via Planner: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller IT-systemet Planner til rådighed for alle jobcentre. Det fælles system giver borgerne mulighed for digital booking af samtaler på Jobnet. Planner udvikles og drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og stilles vederlagsfrit til rådighed for jobcentrene. Muligheden for selvbooking implementeres for dagpengemodtagere pr. 3. februar Pr. 1. januar 2016 skal alle samtaler udbydes i Planner. Formålet med selvbooking er, at den ledige selv skal tilrettelægge sit kontaktforløb og dermed tage ansvar for egen indsats. Samtaler i det individuelle kontaktforløb Beskæftigelsesindsatsen bygger på et tæt og styrket samarbejde mellem jobcentret og a-kasserne via afholdelse af fælles samtaler med den ledige. De fælles samtaler, hvor både jobcentret og a-kassen deltager implementeres i samtalestrukturen pr. 1. juli Samarbejdet og den fælles indsats skal sikre, at den ledige får den rette hjælp til hurtigst muligt at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er fortsat Jobcentret, der har myndighedsansvaret for den aktive indsats. A-kasserne holder fortsat den indledende CV-samtale og de løbende rådighedssamtaler, som holdes hver tredje måned. De fælles samtaler kræver ekstra koordineringsarbejde i Jobcentret, da den type samtaler ikke udbydes vis Planner. Med reformen sættes lovkrav om, at Jobcentret skal afholde 6 samtaler med den ledige i løbet af de første 6 måneder af ledighedsperioden jf. 16 a i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sammenlignet med strukturen før reformen betyder dette, at Jobcentret skal afholde 4 ekstra samtaler med den ledige inden for de første 6 måneder. Efter de første 6 måneders ledighed skal der afholdes samtaler, hver gang borger har været ledig i sammenlagt 3 måneder jf. 16 a, stk. 2 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i en opgørelse udsendt til landets jobcentre beregnet det forventede antal samtaler på dagpengeområdet for 2. halvår af 2015 og hele Det fremgår af opgørelsen, at Jobcenter Tårnbys forventede antal samtaler er samtaler i perioden fra den 1. juli til 31. december 2015 og i hele Opgørelsen er udarbejdet baggrund af ledighedsmønstret i Nuværende samtalestruktur Måned ½ Jobcenter Samtale Samtale Samtale A-kasse A-kasse (rådighedssamtaler) CV-samtale Rådighedssamtale Samtalestruktur pr. 1. juli 2015 Måned ½ Jobcenter Fælles samtale: Samtale Samtale Samtale Samtale Samtale 2

452 TÅRNBY KOMMUNE Personlig plan A-kasse Cvsamtale Fælles samtale: Personlig plan A-kassen deltager i en samtale i 5./6. måned A-kasse (rådighedssamtaler) Rådighedssamtale Rådighedssamtale Fremskudt aktivering: Pligten til gentagen aktivering er pr. 1. januar 2015 erstattet af en fremrykket aktiveringsfrist for dagpengemodtagere i alderen 30 til 67 år. Dagpengemodtagere i alderen år og år skal have et virksomhedsrettet tilbud efter 3 måneder dvs. virksomhedspraktik, løntilskud eller jobrotation. Dagpengemodtagere i alderen år skal aktiveres efter 6 måneder. De nye aktiveringsfrister træder i kraft pr. 1. juli Aktiveringsfrister før reformen Måned år X år X år X Aktiveringsfrister pr. 1. januar 2015 Måned år X år X år X Med reformen er der sket ændringer ift. perioden for henholdsvis offentlige og private løntilskud samt jobrotation. Varigheden af virksomhedspraktik forbliver uændret på 4 uger dog op til 8 uger for dimittender. Ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere ændres fra 6 til 4 måneder jf. 53 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere ændres fra 12 til 6 måneder jf. 53 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobrotationsordningen ændres fra 12 til 6 måneder jf. 98 b, stk. 2 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Særlig intensiveret indsats - personlig jobformidler: Jobcentret skal jf. 17, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilbyde en intensiveret indsats til ledige dagpengemodtagere, der sammenlagt har været ledige i 16 måneder. Den ledige indkaldes til en supplerende samtale i Jobcentret, hvor også a-kassen deltager. Til samtalen revurderes den hidtidige 3

453 TÅRNBY KOMMUNE indsats, og den fremtidige indsats aftales. Jobcentret kan som led i den intensiverede indsats tilbyde den ledige en personlig jobformidler, der kan yde en personlig, individuel og håndholdt indsats. Den intensiverede indsats kan også omfatte et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud afhængig af den lediges behov. Det fremgår af nyt lovforslag (L 111), at ledige, der i 2015 opbruger retten til dagpenge, særlig uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal sikres forsørgelse i op til tre år. Den nye midlertidige ydelse, kontantydelse, er en del af regeringens finanslovsaftale for 2015 med SF og Enhedslisten. Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. marts ugers jobrettet uddannelse: Fra 1. januar 2015 er ordningen, hvor ledige dagpengemodtagere har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse ændret til en ny ordning kaldet seks ugers jobrettet uddannelse jf. 26 a i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den nye ordning er målrettet ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Med ordningen kan ledige dagpengemodtagere deltage i ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb, hvilket fremgår af en landsdækkende positivliste. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb, det er muligt at deltage i via ordningen. Listen udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet og er gældende i perioden fra 1. januar til 31. december Regional uddannelsespulje: Jobcenteret kan efter reglerne i 33 b i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til alle dagpengemodtagere fra første ledighedsdag. Kommunen kan få dækket 100 procent af udgifterne til korte uddannelsesforløb, som er igangsat i 2015 og 2016, og som fremgår af den regionale positivliste. Herefter dækkes 80 procent af udgifterne via puljen. Positivlisten udarbejdes af STAR efter godkendelse af de regionale arbejdsmarkedsråd. Den regionale uddannelsespulje på 100 mio. kr. pr. år administreres af STAR, som vil foretage en bevillingsudmelding til kommunerne primo Fordelingen foretages på baggrund af kommunernes andel af ledighedsberørte dagpengemodtagere. Pulje til uddannelsesløft: Ufaglærte ledige får bl.a. mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af dagpengesatsen via en pulje til uddannelsesløft med mulighed for at låne op til den fulde dagpengesats jf. 33 a i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Puljen er målrettet ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. Den ledige kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden under forudsætning af, at uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden på 2 år. Midlerne fra puljen til uddannelsesløft fordeles automatisk til kommunerne i 2. kvartal af Puljen til uddannelsesløft træder i kraft 1. juli 2015, og de nærmere administrative retningslinjer for administrationen af puljen vil blive fastsat i en bekendtgørelse. 4

454 Bilag: Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 10. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

455 Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

456 Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, hvor de første dele træder i kraft 1. januar 2015, og stort set resten af reformen træder i kraft i sommeren Med beskæftigelsesreformen får vi en helt ny beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige og har fokus på den kortest mulige vej til varig beskæftigelse. For regeringen har det været afgørende at få erstattet meningsløs aktivering og bureaukrati med en individuel og jobrettet indsats samt en meget tættere kontakt med de virksomheder, der skal ansætte de ledige. Ledige skal fremover møde et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster dem bedre til job og varig beskæftigelse. For særligt ufaglærte ledige har vi lagt vægt på, at de fremover får helt nye muligheder for at bruge ledighedsperioden til at dygtiggøre sig. Der er ingen tvivl om, at beskæftigelsesreformen kommer til at stille store krav til, hvordan I organiserer og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen fremadrettet. Reformen bygger blandt andet på, at jobcentre og a-kasser i langt højere grad skal samarbejde om indsatsen for ledige. Det indebærer en række fælles samtaler med de ledige. En af de udfordringer, som I står overfor, er at få planlagt samtalerne, også de fælles, så de får et kvalitetsfyldt indhold. De skal ikke holdes for samtalernes skyld, men for at give råd og vejledning til den enkelte ledige. Jeg anerkender, at det er en stor opgave at implementere store reformer, der er kommet i et raskt tempo de seneste år. Og jeg anerkender, at forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden. Men jeg håber, at I alle igen vil tage godt imod en ny og vigtig reform på beskæftigelsesområdet. Henrik Dam Kristensen Lovgivningen skal gerne falde på plads inden jul, så vi kan gå på juleferie med udsigt til en ny beskæftigelsesindsats efter nytår. Men vi ved alle, at verden ikke forandres fra Christiansborg via love og bekendtgørelser. Vi landspolitikere kan skabe rammer for forandring, mens varige forandringer sker blandt jer, der er tæt på virkeligheden. Blandt ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser, der hver eneste dag skal finde løsninger, der virker i virkeligheden og gør en forskel for det enkelte menneske. 2

457 Indledning Denne pjece giver et indblik i de politiske intentioner bag reformen af beskæftigelsesindsatsen og skitserer, hvilke overvejelser I med fordel kan gøre jer i jobcentre og a-kasser allerede nu for at sikre en god implementering. Reformen indebærer nye ansvarsområder, opgaver og arbejdsgange for jer i både kommuner og a-kasser. Alle medarbejdere spiller derfor en helt central rolle, når reformen skal virkeliggøres og integreres i jeres daglige arbejde. Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig er der et klart mål om at forbedre samarbejdet med og styrke servicen til landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og så lediges kompetencer matches relevante jobåbninger. Beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges, så der både tages højde for, at langt de fleste ledige finder job på egen hånd, og at systemet skal støtte dem i det, og at der er ledige, der har brug for hjælp og vejledning til at komme i gang med jobsøgning. Endelig er der en gruppe ledige, der har behov for at tilegne sig grundlæggende kompetencer, og det skal indsatsen også tage højde for. Samtidig bygger den fremtidige beskæftigelsesindsats på et tæt og styrket samarbejde mellem jobcentret og a-kassen. Det tætte samarbejde skal sikre, at ledige får den rette hjælp til hurtigst muligt at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I pjecen gennemgås intentionerne bag seks centrale elementer i reformen. Det drejer sig om: * Et intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af ledighedsperioden. * En særlig indsats sidst i dagpengeperioden. * En tidligere indsats med målrettede tilbud. * Uddannelsesløft målrettet ufaglærte ledige. * En styrket virksomhedsrettet service. * Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser. Hovedmål med beskæftigelsesreformen Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Regler og bureaukrati fjernes, så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer. fra forligsteksten om reform af beskæftigelsesindsatsen (18. juni 2014). 3

458 Det intensiverede og fælles kontaktforløb Medarbejdere i jobcentre og a-kasser skal fremover arbejde tæt sammen om mødet med den ledige, indholdet i samtalerne og brugen af den aktive beskæftigelsespolitik. På den måde bidrager jobcentre og a-kasser med hver deres særlige kompetencer, og den ledige oplever at være i centrum for en fælles indsats, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov. Målet er, at ledige tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats i beskæftigelsessystemet, der kan hjælpe den ledige hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Samarbejdet i starten af ledighedsperioden Reformen ændrer ikke på det grundlæggende forhold, at det er jobcentrene, der har myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at det er a-kasserne, der holder den indledende CV-samtale og de løbende rådighedssamtaler med den ledige. Reformen indeholder derimod nye, fælles samtaler og øget samarbejde mellem jobcentre og a-kasser. Både jobcentre og a-kasser skal bringe deres kompetencer i spil og samarbejde, så samtalerne bliver givtige og meningsfulde for den ledige og sikrer, at den ledige får den bedst mulige hjælp til at komme i arbejde. 4

459 Oversigt over det intensiverede og fælles kontaktforløb Måned ½ Jobcenter Fælles samtale: Personlig plan Samtale Samtale Samtale Samtale Samtale A-kasse CV-samtale Fælles samtale: Personlig plan A-kasse Rådighedssamtale (rådighedssamtaler) Rådighedssamtale A-kassen deltager i en samtale i 5./6. måned Samtalerne er det centrale og gennemgående redskab i det intensive kontaktforløb, som ledige skal have det første halve år. Baggrunden er, at samtaler vurderes at være udbytterige for ledige og et effektivt instrument til at forkorte ledighedsperioden. Det intensive kontaktforløb bygger på erfaringer og viden om, at en tæt dialog og hyppige samtaler med rådgivning i starten af ledighedsforløbet har positive effekter i forhold til at få ledige hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. De nye, fælles samtaler supplerer de samtaler, som ledige skal have med henholdsvis jobcentret og a-kassen. Ved samtalerne bliver den lediges situation løbende vurderet, og relevante indsatser drøftes og aftales. Samtalernes omdrejningspunkt er den enkelte lediges behov for hjælp og støtte til at opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt. Konkret indebærer det tætte samarbejde mellem a-kasser og jobcentre, at: * Der skal tilrettelægges fælles samtaler i de første seks måneder af ledighedsforløbet mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. * Der skal samarbejdes om at udarbejde den lediges personlige plan, Min plan. * Der skal samarbejdes om den lediges jobsøgning, og hvilke tilbud der kan være relevante og understøttende for den ledige. * Jobcentret og a-kassen skal samarbejde om en koordineret indsats gennem afklarings- og dialogværktøjet samt jobloggen. Kontaktforløbet starter i a-kassen med en CV-samtale. Jobcentret afholder derefter seks samtaler i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden. Den første samtale holdes sammen med a-kassen, hvis a-kassen, jobcentret eller den ledige vurderer, at der er behov for det. Samtalen i den 5./6. ledighedsmåned holdes altid sammen med a-kassen, medmindre den ledige frabeder sig det. Sammenlignet med i dag skal jobcentret dermed holde fire ekstra samtaler med den ledige i løbet af det første halve år. Den ledige får selv ansvaret for at booke samtalerne med jobcentret og a-kassen og for at melde sig til relevante jobsøgningsaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det er dog jobcentret, der skal indkalde til de fælles samtaler, så tidspunkterne bliver koordineret med a-kassen. A-kassen har fortsat ansvaret for at rådighedsvurdere den enkelte ledige. Det inkluderer to 5

460 rådighedssamtaler, som a-kassen holder med den ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden. De fælles samtaler indfases gradvist, så der bliver bedre tid til at planlægge dem. Det betyder, at det først er fra 1. juli 2016, at a-kassen begynder at deltage i den første samtale og det er kun i de tilfælde, hvor a-kassen, den ledige eller jobcentret vurderer, at der er behov for det. Samarbejdet mellem jobcentret og a-kassen understøttes ved, at begge parter medvirker til at udarbejde den lediges personlige plan. Samtidig kan a-kassen og jobcentret samarbejde om en koordineret indsats til den ledige via jobloggen og dialogværktøjet. Det er to nye redskaber, der kan understøtte dialogen mellem medarbejderne på tværs af jobcentre og a-kasser om indsatsen for den enkelte ledige. Særlig indsats sidst i dagpengeperioden Ledige med mellem 16 og 22 måneders ledighed skal fremover have en særlig intensiveret og aktiv indsats. Målet er, at en håndholdt og forstærket indsats sidst i dagpengeperioden kan medvirke til at bringe den ledige tættere på beskæftigelse. Hovedlinjerne i indsatsen er, at: * Ledige senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed indkaldes til en supplerende samtale i jobcentret, hvor der sker en revurdering af indsatsen målrettet den ledige. * A-kassen deltager i samtalen, medmindre den enkelte ledige ikke ønsker det. * Jobcentret tilbyder ledige en intensiveret indsats, som giver mulighed for, at den ledige kan få tildelt en personlig jobformidler, der kan yde en personlig, individuel og håndholdt indsats. Den intensiverede indsats kan også omfatte et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Overblik: Tæt, fælles kontakt med ledige Inden for de første to ugers ledighed skal ledige møde til den første samtale i a-kassen, hvor deres CV godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder arbejdet med den lediges personlige plan. Konklusioner fra CV-samtalen skal bruges fremadrettet i den lediges kontakt til jobcentret og a-kassen. Inden tre til seks ugers ledighed skal ledige til en samtale i jobcentret, hvor a-kassen medvirker, hvis den ledige, jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov for det. Ved samtalen fastlægges den lediges personlige plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger om den ledige. Herefter deltager ledige i yderligere fem samtaler i jobcentret inden for det første halve år af ledighedsforløbet. A-kassen deltager i samtalen i 5./6. måned. A-kassen holder som i dag to rådighedssamtaler med den ledige inden for de første seks måneder. Jobcentret beslutter i dialog med den ledige, hvilket tilbud der skal iværksættes. Ledige kan, præcis som i dag, have en bisidder med til alle samtaler i jobcentret, fx en repræsentant fra a-kassen. Ledige har også ret til at frabede sig, at a-kassen deltager i de fælles samtaler i jobcentret. Den særlige indsats sidst i dagpengeperioden efter 16 måneders ledighed inkluderer blandt andet en samtale i jobcentret, hvor den hidtidige indsats revurderes, og den fremadrettede indsats aftales. A-kassen deltager i samtalen, medmindre den ledige ikke ønsker det. 6

461 Individuel og tidlig indsats Centralt i reformen er også, at ledige skal have en individuel og tidlig indsats, som er meningsfuld, effektiv og tager udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov for hjælp til at komme hurtigst muligt i job. Den enkelte ledige skal sættes i centrum, og indsatsen skal tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. Ledige får ret og pligt til at deltage i ét tilbud, som fastlægges på baggrund af en tæt dialog med den ledige. Kommunerne kan derudover give tilbud, hvis det vurderes nødvendigt. Kravet om gentagen aktivering bliver samtidig afskaffet. Den samlede redskabsvifte bliver der ikke ændret på, men der kommer nye muligheder for uddannelsestilbud, og flere af de nuværende tilbud justeres og målrettes, så de prioriteres anderledes end i dag og i højere grad til de ledige, der har størst behov for tilbuddene. Det er også baggrunden for, at driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes. Det er dog fortsat muligt for jobcentret at give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis jobcentret vurderer, at det er det bedste redskab til at øge den lediges jobchancer. Disse tilbud kan dermed fortsat anvendes i de tilfælde, hvor det giver mening for den enkelte ledige. Udover afskaffelsen af kravet om gentagen aktivering skal indsatsen sættes i værk tidligere, end det er tilfældet i dag. En tidlig indsats skal understøtte, at ledige får den nødvendige støtte til hurtigst muligt at komme i job. Den tidlige indsats skal også medvirke til at forbygge langtidsledighed. Jobcentret kan frit anvende de forskellige tilbud, også eksempelvis ordinær uddannelse, der vurderes mest relevante for den enkelte ledige. Der skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, da de bedste beskæftigelseseffekter opnås, når ledige er tilknyttet en arbejdsplads. Overblik: Den enkelte ledige i centrum Ledige deltager i den første del af ledighedsperioden i et intensivt kontaktforløb, hvor både jobcentret og a-kassen bidrager med deres særlige kompetencer for at hjælpe den ledige hurtigt i beskæftigelse. Ledige får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Ledige mellem 30 og 49 år skal have tilbuddet efter senest seks måneders sammenlagt ledighed. Øvrige ledige skal have tilbuddet senest efter tre måneder. Kravet om gentagen aktivering afskaffes. Jobcentret kan fortsat give ekstra tilbud udover ret og pligt-tilbuddet efter en konkret vurdering. Alle tilbud i den eksisterende redskabsvifte, bortset fra læse-, skrive- og regnekurser, kan frit anvendes til ret og pligt-tilbuddet, der som i dag skal vare mindst to uger. Der skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, og for ledige med færrest kompetencer skal der være ekstra fokus på uddannelse. 7

462 Styrket uddannelsesindsats Uddannelsesindsatsen har en central plads i beskæftigelsesreformen. Næsten hver tredje ledige er ufaglært, og samtidig er der en stor gruppe ledige, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger er blevet overhalet af udviklingen i samfundet. Udgangspunktet er, at uddannelse, kompetenceudvikling og flere færdigheder for mange ledige kan være afgørende for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Reformen giver derfor ledige nye uddannelsesmuligheder og målretter eksisterende uddannelsestilbud. Først og fremmest bliver uddannelsesindsatsen målrettet ledige dagpengemodtagere med størst behov, som fremover får mulighed for at få reel opkvalificering. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Mulighed for uddannelsesløft Nye uddannelsestilbud giver jobcentret og ledige mulighed for at bruge uddannelse på en ny måde i beskæftigelsesindsatsen. Ufaglærte ledige får blandt andet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af dagpengesatsen via en pulje til uddannelsesløft med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Puljen til uddannelsesløft målrettes ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. De kan starte på en 8

463 erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden under forudsætning af, at hele uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Det er jobcentret, der sammen med den enkelte ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal sættes i gang. Ledige har ikke pligt til at tage imod et tilbud om uddannelsesløft. Medarbejderne spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at motivere ledige til at vælge et uddannelsesløft, da det for nogen kan være en stor udfordring at komme tilbage på skolebænken. Nye muligheder for jobrettet uddannelse Der bliver oprettet regionale uddannelsespuljer, som målrettes korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Det sker særligt inden for fagområder, hvor arbejdsmarkedets parter forventer, at der bliver skabt nye job inden for de kommende seks måneder. Det betyder, at der fremover er afsat midler til, at jobcentrene fleksibelt kan tilbyde alle grupper af ledige uanset uddannelsesbaggrund jobrettede uddannelsesforløb i hele ledighedsperioden, hvis uddannelserne fremgår af de regionale positivlister. Kommunerne kan få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte jobrettede uddannelsesforløb, der er med på den regionale positivliste. En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den nuværende ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige, der både har en erhvervsfaglig og en kort videregående uddannelse. Disse grupper får fra første ledighedsdag ret til seks ugers jobrettet uddannelse. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter bliver der opstillet en landsdækkende positivliste med jobrettede uddannelser, der kan vælges inden for ordningen. Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Det skal ses i lyset af, at voksenlærlingeordningen først og fremmest har positive beskæftigelseseffekter for ledige. Derudover får ledige uden uddannelse styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser, og ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering, som kan give dem papirer på uformelle kvalifikationer, de har opnået via erhvervsdeltagelse. Overblik: Mere uddannelse og mere jobrettet uddannelse Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet ledige med færrest kompetencer. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Regionale uddannelsespuljer på 100 millioner kroner årligt til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet konkrete jobåbninger. Pulje på 150 millioner kroner årligt til uddannelsesløft. Ufaglærte får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af den maksimale dagpengesats. Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. Øvrige ledige skal vente til efter 12 måneders ledighed. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser. Ufaglærte ledige over 30 år får ret til at få foretaget en realkompetencevurdering. 9

464 Virksomhedsservice og jobformidling styrkes Samarbejdet med virksomhederne skal opprioriteres og systematiseres, så der i højere grad er fokus på virksomhedernes ønsker og behov for kvalificerede medarbejdere. Målet er at skabe et bedre match mellem konkrete jobåbninger og de lediges kompetencer. Virksomhedskontakten og jobformidlingen skal derfor være en kerneopgave for jobcentrene, som også skal have fokus på at opkvalificere ledige, så de har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Et tættere samarbejde med virksomheder er samtidig afgørende for, at jobcentrene kan finde relevante, virksomhedsrettede tilbud til ledige. Centralt i beskæftigelsesreformen er derfor et nyt servicekoncept for jobcentrenes samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. De tre servicespor understøttes af nye digitale løsninger. Det er vigtigt, at jobcentre og a-kasser har tæt kontakt til virksomhederne og har indsigt i virksomhedernes behov. Derfor udvikles der også nye overvågningsværktøjer, der kan understøtte, at jobcentre og a-kasser hurtigt og effektivt kan identificere, hvor der eksempelvis er høj eller stigende jobomsætning eller mangelområder til brug for den opsøgende virksomhedsindsats. Reformen har også et mål om at skabe en bedre kontakt mellem jobcentre og virksomheder på tværs af kommunegrænser og brancher, så beskæftigelsessystemet altid kan tilbyde virksomheder den bedst mulige kandidat uanset hvilken kommune og hvilket jobcenter de henvender sig til. Derfor stilles der krav til kommunerne om at samarbejde og koordinere på tværs, samtidig med at der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store, landsdækkende virksomheder og virksomheder med et stort rekrutteringsbehov både i forhold til støttet og ordinær beskæftigelse. Overblik: Styrket fokus på virksomhederne Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Der udvikles nye landsdækkende it-værktøjer, der skal understøtte jobcentrenes arbejde indenfor de tre servicespor og på tværs af kommunegrænser. Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommunerne. Der udvikles overvågningsværktøjer, der skal understøtte jobcentrenes koordinerede virksomhedskontakt. Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder. 10

465 Kompetenceløft til ledere og medarbejdere Beskæftigelsesreformen kræver omstilling af kommunernes og a-kassernes indsatser, og arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres på nye måder for at kunne løfte de nye opgaver. Meget handler om ledelse, planlægning og prioriteringer i den enkelte kommune og i det enkelte jobcenter. Men medarbejderne spiller også en helt afgørende rolle, da det er dem, der har den tætte kontakt med både ledige og virksomheder i hverdagen. Det er baggrunden for, at det med reformen er blevet prioriteret at afsætte ressourcer til at efteruddanne og kompetenceudvikle ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser for på den måde at understøtte arbejdet. lægger op til. Alligevel kan det være gavnligt for de fleste at få mulighed for at videreuddanne sig og få styrket kompetencerne. Kompetenceudviklingen skal understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten i løsningen af de nye opgaver, som følger med reformen. Medarbejdere i jobcentre og a-kasser får også mulighed for at blive uddannet til og certificeret i at bruge det nye digitale afklarings- og dialogværktøj, som kan understøtte den faglige viden og ekspertise i forhold til at give den enkelte ledige en individuel og koordineret indsats. Medarbejdere i jobcentre og a-kasser har allerede i dag mange af de kompetencer, som reformen 11

466 Kom godt i gang Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder med få undtagelser i kraft i løbet af De to vigtige datoer er 1. januar 2015, hvor de første væsentlige elementer træder i kraft, og 1. juli 2015, hvor stort set resten af reformen træder i kraft. For at I kan komme godt i gang med reformen, kan det derfor være en god idé, at I allerede nu overvejer en række forhold, så I kommer godt i gang med reformen. Overvejelser om det nye fælles kontaktforløb * Hvordan kan I rent praktisk håndtere de mange flere samtaler, som I skal holde med de ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden, og hvordan kan I sikre kapacitet til det? * Hvordan kan I planlægge det tættere samarbejde og de fælles samtaler mellem jobcentre og a-kasser? * Hvordan kan I understøtte, at alle samtaler får et kvalitetsfyldt indhold, så den ledige oplever kontinuitet, sammenhæng og fremskridt i samtaleforløbet? Overvejelser om uddannelse til ledige * Hvordan kan I bedst muligt understøtte, at ledige, som har mest brug for det, får et reelt uddannelsesløft? * Hvordan kan I arbejde med at motivere ledige til uddannelse? * Hvornår og i hvilke sammenhænge vurderer I, at korte, erhvervsrettede uddannelser via den regionale uddannelsespulje kan være relevante? Overvejelser om en styrket virksomhedsservice * Hvordan kan I understøtte jobformidling som en del af jobcentrets kerneopgaver? Både i forhold til den opsøgende virksomhedskontakt og hjælp til at matche ledige med virksomhedernes rekrutteringsbehov? * Hvordan kan I understøtte et samarbejde om en koordineret virksomhedskontakt med jobcentre og a-kasser på tværs af kommunegrænser? * Hvordan kan I gennem strategisk arbejde understøtte den virksomhedsrettede indsats, og hvilke planer har I for samarbejdet med virksomhederne? Overvejelser om en individuel indsats * Hvordan kan I sikre en individuel indsats til ledige, hvor ressourcerne bruges klogere og på en indsats, der virker? * Hvordan kan I bruge redskabsviften, så ledige fremadrettet får det eller de tilbud, der er effektivt og giver mening i forhold til den enkelte? * Hvordan sikres den ledige en individuel indsats, når både offentligt løntilskud og tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fremover betyder, at kommunerne skal investere mere i disse tilbud? 12

467 Hvornår træder reformen i kraft? Ikrafttræden 1. januar 2015 Afskaffelse af gentagen aktivering Styrket indsats sidst i ledighedsperioden Redskabsviften på aktive tilbud Omlægning af driftsrefusion Målretning af offentligt og privat løntilskud Målretning af jobrotationsordningerne Regional pulje Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse Målrettet voksenlærlingeordning Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Virksomhedsindsats og trainee-indsats Kompetenceudvikling for medarbejdere Bedre organisering og styrket partsinddragelse Arbejdsprocesser afbureaukratiseres Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner * Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder * * De konkrete overvågningsredskaber, der udvikles for at understøtte konceptet, udvikles først til 1. juli Ikrafttræden 1. juli 2015 Tidspunkt for første ret og pligt-tilbud Kontaktforløbet i a-kassen og jobcentret (første fælles samtale 1. juli 2016) Rådighed og sanktioner Pulje til uddannelsesløft Ret til realkompetencevurdering Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder Trinvis ikrafttræden efter juli 2015 Digitalisering af voksenlærlingeordningen træder i kraft medio 2016 Joblog for ledige implementeres trinvis med fuld indfasning primo 2016 Selvbooking træder fuldt i kraft primo 2016 Afklarings- og dialogværktøjet implementeres trinvist. Første version vil være klar medio 2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1. januar

468 Udgivet af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Billeder: Colourbox.com November