11. Tekniske anlæg og miljø

Transkript

1 11. Tekniske anlæg og miljø Hovedstruktur Målsætninger Nørhald Kommune lægger vægt på, at der til enhver tid er en velfungerende forsyningssikkerhed og betjening af såvel borgere som virksomheder. Indenfor de enkelte anlægs - og miljøområder har Nørhald Kommune følgende målsætninger: Vandforsyning At alle borgere skal sikres tilstrækkeligt vand af god kvalitet. At eksisterende kildepladser skal sikres imod forurening. At de almene vandværker skal kunne forsyne samtlige ejendomme i forsynings- og interesseområderne. At alle ejendomme skal have mulighed for at blive tilsluttet et alment vandværk. Kloakering At udbygge kloaknettet, så selv små beboede enheder opnår mulighed for at kunne tilslutte sig offentlig kloak, dog med skyldig hensyntagen til økonomien. At foretage løbende renovering og sanering af det eksisterende kloaknet, således at dette fremstår som et forsvarligt transportsystem for spildevand. Figur Ø. Tørslev Å. At de etablerede kollektive varmeforsyningsmåder til enhver tid kan levere den fornødne varmemængde efter forudgående lokalplanlægning og tilslutningspligt. De mest miljøvenlige energiformer skal fremmes, men der skal også tilstræbes en god brugerøkonomi. Affald At opfylde Miljøbeskyttelseslovens overordnede formålsparagraf om forebyggelse af forurening, begrænsning af ressourceforbrug, fremme af renere teknologi og genanvendelse. Strategi Nørhald Kommune har følgende strategi indenfor de enkelte områder: Vandforsyning Der er udarbejdet vandforsyningsplan for perioden Denne plan danner basis for den overordnede vandforsyningsplanlægning. Vandforsyningsplanens gennemførelse forventes generelt at ske inden for perioden At vandværker med vand, hvor indholdet af forurenende stoffer nærmer sig grænseværdierne, udarbejder en plan for den fremtidige vandforsyning. At vandværkernes forsyningssikkerhed forbedres. 71

2 At vandværkerne udarbejder planer over deres ledningsnet. Denne vandforsyningsplan danner grundlaget for arbejdet med at sikre en fortsat decentral vandforsyning med drikkevand af god kvalitet og med høj forsyningssikkerhed, og at alle kommunens ejendomme kan blive tilsluttet et alment vandværk. At vandværkerne etablerer et samarbejde indbyrdes og med kommunen, primært med henblik på løsning af kildepladsproblematikken/grundvandsbeskyttelse. Kloakering Der er udarbejdet Spildevandsplan for perioden Denne plan danner basis for den overordnede spildevandsplanlægning. Spildevandsplanen revideres løbende. At kommunens renseanlæg til stadighed er optimerede, således at de til enhver tid som et minimumskrav overholder gældende lovkrav. At arbejde for at ledningsregistreringen intensiveres. At der ved kloaksaneringsarbejder arbejdes målrettet mod at konvertere de eksisterende fællessystemer til separatsystemer for begrænsning af uvedkommende vand til renseanlæggene. Der er i 2003 udarbejdet en kloakfornyelsesplan. Fornyelsesplanen, der beskriver kloaksaneringsforløbet i samtlige bysamfund under spildevandsplanen over en 25-årig saneringsperiode, redegør samtidig for prioriteringsrækkefølgen og økonomien i saneringsarbejderne. Disse to planer danner tilsammen grundlaget for Nørhald Kommunes kloaksaneringsarbejder. Der er udarbejdet splan i 1988 med senere tillæg. Denne plan danner basis for den overordnede varmeplanlægning. At ledningsnettet vedligeholdes af ledningsejeren med henblik på minimering af varmespild. De kommunale bygninger skal spare mest muligt på energien. Affald Der er udarbejdet Affaldsplan , hvis formål er at øge genanvendelsen og mindske deponeringen af affald. Handlinger Vandforsyning For at sikre en fortsat god vandkvalitet bliver der løbende foretaget vandanalyser. Disse analyser gennemgås af: Embedslægen, Århus Amt og Nørhald Kommune. Hvis kvalitetskravene til drikkevandet ikke er overholdt, iværksætter vandværket tiltag, der kan genoprette kvaliteten efter påbud/råd fra ovennævnte offentlige instanser. Vandværkerne skal gøres ansvarlige for vandforsyningen inden for de tildelte forsyningsområder og skal iværksætte de tiltag, der er nødvendige for vandforsyningsplanens gennemførelse. Kloakering At de lovmæssige recipientkvalitetskrav overholdes og grundvandskvaliteten sikres. Der arbejdes løbende med renovering af kommunens fire renseanlæg, således at disse anlæg til enhver tid som minimumskrav opfylder de lovmæssige krav for rensning af spildevand. Foruden den løbende vedligeholdelse af ledningssystemerne foretages der, i henhold til saneringsplanen, årligt større kloaksaneringsopgaver for hele bysamfund, hvorunder det eksisterende ledningsnet i stor udstrækning omlægges fra fællessystem til separatsystem. Herved fjernes det uvedkommende vand fra renseanlæggene, hvorved overløbsbygværker kan nedlægges, og driften på renseanlæggene kan optimeres. Der foretages løbende ledningsregistreringsarbejder med henblik på en digital registrering af kloaksystemet. At slam fra renseanlæggene bortskaffes på den mest hensigtsmæssige måde under behørig hensyntagen til lovgivning, miljø og økonomi. en fastlægges i overensstemmelse med varmeforsyningsplanen, samtidig med at der planlægges for nye byområder. I takt med udbygningen af fjervarme- og naturgasområderne konverterer Byrådet de kommunale bygninger til ny opvarmningsform i overensstemmelse med varmeforsyningsplanen. De fleste kommunale bygninger gennemgås i energiøkonomisk henseende i samarbejde med ELRO, og der tages initiativer til at minimere energi- og vandforbruget ved ændring og udskiftning af de 72

3 energi- og vandforbrugende systemer. Affald I princippet skal alt genanvendeligt affald sorteres og videresendes til genanvendelse. Det affald, der ikke kan genbruges, skal anvendes til energifremstilling eller deponeres. Redegørelse splanen fastlægger, hvordan de enkelte byer og byområder skal forsynes med varme, og hvilke brændsler der skal anvendes. Figur Mejlby kraftvarmeværk. splanen bestemmer, hvordan det fremtidige opvarmningsbehov inden for energidistrikterne skal dækkes. I Mellerup dækkes opvarmningsbehovet af et forbrugerejet naturgasdrevet kraftvarmeværk. Privat Kraftvarme værk i Gjerlev I den vestlige del af Mejlby dækkes opvarmningsbehovet af et kommunalt naturgasdrevet kraftvarmeværk, I Gjerlev dækkes opvarmningsbehovet af et forbruger-ejet halmfyret varmeværk. Offentligt kraftvarme værk i Mejlby Privat kraftvarme værk i Mellerup I byerne Harridslev, Ø. Tørslev, den østlige del af Mejlby, Linde, Tvede, Støvring, Hald er opvarmningsbehovet dækket ved individuel naturgasopvarmning. I forbindelse med varmeplanlægninger har Byrådet vedtaget et forbud mod etablering af elvarmeopvarmning i eksisterende og ny bebyggelse i ovennævnte områder. Udenfor ovennævnte områder dækkes opvarmningsbehovet ved individuel opvarmning, hvor opvarmningssystemet frit kan vælges. I byer med fjernvarme meddeles tilslutningspligt inden for nye områder, hvor der ved lokalplan udlægges areal til ny bebyggelse. Vandforsyning og sammenhæng med miljøpolitikken Kraftvarme værk Vindmøllegruppe Figur Placeringen af kraftvarmeværker og vindmøllegrupper i Nørhald. Vandforsyningen i Nørhald Kommune sker hovedsaligt fra 26 almene vandværker, hvoraf det 73

4 Hvert af de almene vandværker og et enkelt af de ikke-almene vandværker (Stangerum) har et forsyningsområde, hvori de skal forsyne de forbrugere, der måtte ønske at blive tilsluttet det pågældende vandværk. De resterende syv ikke-almene vandværker er beliggende i et almen vandværks forsynings område, og kan derfor blive tilsluttet dette vandværk, hvis der opstår forsyningsproblemer (kvalitet eller mængde). De 26 almene vandværker er: Figur Dalbyover Vandværk. Nitratfølsom vandboring Vandboring for alment vandværk Albæk, Enslev & Blenstrup, Dalbyover, Dalbyneder, Gjerlev, Gjerlev-Stolsbjerg, Gjerlev- Østermarken, Hald by og omegn, Harridslev, Knejsted by, Knejsted mark, Knejsted Søndermark, Kærby, Linde, Lindbjerg, Mejlby Kommunale, Mellerup, Råby, Stouby, Støvring, Sødring-Udbyhøj, Tvede, Tørring, Vinstrup, Øster Tørslev og Østrup. De 8 ikke-almene vandværker er: Figur Regionplanens registreringer af drikkevandsinteresser i Nørhald Kommune. ene der er beliggende i Mejlby er kommunalt, alle de øvrige er private. Ud over de almene vandværker er der otte ikke-almene vandværker der forsyner mellem Områder med begrænset drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser Nitratfølsom område Indsatsområder Område med særlige drikkevandsinteresser tre og ni forbrugere. I kommunen er der endvidere 143 forbrugere med egen brønd eller boring, heraf leverer ca. 20 vand til en nabo. Enslev Sønderhuse, Gjessinggård, Mellerup Efterskole, Råbyhøj, Sparrehusvejen, Stangerum, Støvringgård Kloster og Knotten (Vestrup) I Århus Amts Regionplan 2001 er den sydvestlige del af kommunen udlagt som OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) vist på kortet til venstre med blåt. Langs Randers fjord er der et OBD-område (Område med Begrænset Drikkevandsinteresse) vist med orange. De mellemliggende områder er OD-område (Område med Drikkevandsinteresse). Områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) I OSD-området er det Århus Amt der har ansvaret for kortlægning og indsatsplanlægning. Lovgivningen forpligter Århus Amt til at 74

5 udpege områder indenfor OSD, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet samt at udarbejde indsatsplaner for området. OSD-området i Nørhald Kommune er en del af: område 7, Randers nord. Indsatsplanen for dette område forventes færdig i årene Derefter vil det være kommunen og vandværkerne der skal efterleve/finanserer planen og evt. indgå aftaler med lodsejeren om f.eks. frivillig nedsættelse af gødningsmængder eller skovrejsning. Områder med drikkevandsinteresse (OD) I OD-området er det kommunen og vandværkerne der har ansvaret for, at så mange af de eksisterende gode drikkevandsboringer beskyttes/bevares, således at den decentrale vandforsyning bevares så vidt som mulig. Område med Begrænset Drikkevandsinteresse (OBD) OBD-området langs Randers fjord er et område, hvor der ikke kan indvindes særlig meget grundvand, her må det antages, at en grundvandsbeskyttelse hvorfor grundvandsbeskyttelse ikke er opprioriteret. Vandforsyningsplanen skal løbende tilpasses den nye lovgivning på området. Det nye vil især være indarbejdelsen af Miljømålsloven, der har afsæt i EU s Vandrammedirektiv, hvori der bl.a. er følgende betragtning: Vand er ikke en almindelig handelsvare, men en værdi som skal beskyttes, forsvares og behandles som sådan. Affaldshåndtering Affaldsplanlægning Hvert 4. år udarbejdes i samarbejde med I/S Fælles Forbrænding forslag til affaldsplan, som skal politisk godkendes. Figur Dyrkningsfrie bræmmer langs Ø. Tørslev Å. Der indhentes dagrenovation ugentligt. Dagrenovationen bringes til forbrændingsanlægget i Hobro, hvor affaldet brændes. Slagger fra forbrændingen anvendes bl.a. til bundsikring ved forskellige arbejder. Genbrugspladsen I/S Fælles Forbrænding har etableret nærgenbrugsplads i Nørhald Kommune ved Udbyhøjvej mellem Tvede og Ø. Tørslev, der fungerer som mellemdepot for en række forskellige affaldstyper. Alle private husstande har ret til at bruge nærgenbrugspladsen. Det er endvidere muligt at benytte storskralds- og ringeordning. For at lette forståelsen af de forskellige ordninger udsendes der hvert år en informationspjece, der udførligt omtaler de forskellige ordninger, og hvorledes de fungerer. Skrotbiler På baggrund af bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner, som trådte i kraft i 1999/2000, påbegyndte Nørhald Kommune i 2002 en skrotbilskampagne om bortskaffelse af biler til godkendte affaldsmodtagere. Der har været ført tilsyn på ca. 40 ejendomme med uindregistrerede biler, og der er i alt konstateret ca. 215 uindregistrerede biler. Ca. 125 skrotbiler er fjernet fra ejendommene. Tilsynet med skrotbiler udføres dels for at lovliggøre håndtering af affald og dels for at sikre, at det åbne land og landmiljøer ikke skæmmes unødigt. Ved tilsynet inddrages derfor også andre forhold som fx afbrænding af affald, etablering af virksomhed uden tilladelse og etablering af oplag uden tilladelse. Ved regulering 75

6 af forholdene anvendes foruden Miljøbeskyttelsesloven også Planloven, Byggeloven og Vejloven. Det forventes, at tilsyn med ovennævnte forhold vil fortsætte i årene fremover. Spildevandshåndtering Nørhald Kommunes spildevandsplan, der er gældende for perioden , er løbende blevet revideret i takt med byudviklingen og den øvrige kloaksanering, der til stadighed finder sted i kommunen. Dens vigtigste mål er at beskytte grundvandet og vandmiljøet i øvrigt. Planen skal mindst opfylde kravene i amtets recipientkvalitetsplan. Idet en stor del af det eksisterende ledningsnet i kommunen består af gamle fællesledninger, der i stigende grad trænger til fornyelse, blev der i 2003 vedtaget en ny 25-års kloaksaneringsplan. Et overordnet formål med denne plan er, gennem omlægning af så stor en del af det eksisterende fællessystem som muligt til separatsystem, herunder omkoblinger af gamle drænledninger, at reducere vandmængderne til renseanlæggene mest optimalt. Spildevand i det åbne land I regionplanen er der fastsat målsætninger for de enkelte vandløb. I ca. halvdelen af vandløbene er målsætningen opfyldt. Årsagen, til at målsætningerne i vandløbene ikke er opfyldt, er, at vandløbenes fysiske forhold er dårlige på grund af hård vedligeholdelse. Derudover er der flere steder udledning af dårligt renset spildevand fra overløb og spredt bebyggelse. I Nørhald Kommune er der kortlagt fem ejendomme med afløb til vandløb, hvor udledningen påvirker vandløbene. Det forventes, at der meddeles påbud om forbedret rensning af spildevandet, således at rensningen igangsættes i Nørhald Kommune har desuden vedtaget en handlingsplan for renovering af kloaknettet. Separatkloakering i byer forventes at forbedre tilstanden i en del af vandløbene. For at forbedre de fysiske forhold vil kommunen fortsætte arbejdet med at forbedre den manuelle vedligeholdelse i de kommunale vandløb og overholdelse af de dyrkningsfrie bræmmer. Spildevandsbehandlingen sker på fire renseanlæg i henholdsvis Mejlby, Vestrup, Mellerup og Råby Kær. Hvert renseanlæg betjener sit kloakopland i henhold til spildevandsplanen. Alle de fire renseanlæg behandler spildevandet såvel mekanisk, biologisk som kemisk i henhold til gældende lovkrav. Kommunens samlede slambehandling foregår på Råby Kær renseanlæg. Det færdigbehandlede slam anvendes herefter som gødning til jordbrug. 76