BILAG Direkte sammenligninger
|
|
- Rudolf Henrik Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 1 Lifs detaljerede bemærkninger til Høringsmateriale 1/2: Høring over forslag til ændring af afsnit 3.2 om søgestrategi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi 1.1 Direkte sammenligninger Indirekte sammenligninger bør kun være relevante i særlige situationer. Lif er enig i, at de kontrollerede forsøg og særlig head-to-head studier er at foretrække i forhold til vurderingen af nye lægemidler i de situationer, hvor der findes et reelt sammenligningsgrundlag. Derfor vil Lif også opfordre til, at Medicinrådet i metodebeskrivelsen åbner for, at rådet og sekretariatet udviser den nødvendige fleksibilitet i forhold til valg af komparator, således at også head-to-head studier, hvor komparator ikke er dansk standardbehandling kan anvendes i vurdering af merværdi. Lif ønsker også den samme fleksibilitet i de situationer, hvor Medicinrådet efterspørger nye supplerende analyser, fordi effekt-målet ikke er fuldstændig magen til det, man ønsker. 1.2 Indirekte sammenligninger Det vil i visse tilfælde være nødvendigt med indirekte sammenligninger, ikke mindst hvis der stilles særlige danske krav til sammenligningsgrundlaget i den kliniske dokumentation, der er gennemført i andre lande. Lif anmoder i den forbindelse om, at metodebeskrivelsen gør det tydeligt, at Medicinrådet kun anvender indirekte sammenligninger restriktivt. Det skal også bemærkes, at fx metaanalyser kan være meget omkostningstunge og tidskrævene at gennemføre. Det er derfor vigtigt at vurdere, om fx en meget omkostningstung metaanalyse vil bibringe ekstra viden i forhold til fx eksisterende head-to-head studier med en komparator, der ikke er dansk behandlingsstandard. Dertil kommer, at Medicinrådet bør informere virksomhederne om behovet for en indirekte sammenligning på et så tidligt tidspunkt som muligt, idet det vil medføre en betydelig forsinkelse af processerne, hvis der først sker i forbindelse med protokollen. Søgestrategi En meget detaljeret angivelse af søgetermer og -strategi og samtidig krav om, at disse skal følges eksakt i SLR (systematic litterature review) vil kunne føre til en væsentlig forsinkelse af den endelige ansøgning. Typisk vil SLR ligge klar i virksomhederne inden tidspunktet for protokollen. Hvis søgetermer/søgestrategi i protokollen afviger fra den gennemførte SLR, vil det kræve screening på ny, uden at der nødvendigvis fremkommer flere eller andre studier til den indirekte sammenligning, eksempelvis ved ikke-substantielle forskelle i beskrivelse af indikationen, eller hvis SLR en bruger en bredere definition af indikationen i søgestrengen, og herefter ekskluderer irrelevante studier ved gennemlæsning. Derudover skal Lif opfordre til, at Medicinrådets sekretariat validerer søgestrengen inden, den fremsendes til virksomhederne.
2 I forhold til det tidsmæssige i den foreslåede proces ligger EPAR typisk først klar to til fire uger efter markedsføringsgodkendelse, hvilket gør det svært at konsultere den endelige EPAR ved udarbejdelsen af den endelige ansøgning. Det bør derfor være tilladt at tage udgangspunkt i EPAR-udkastet og efterfølgende supplere med den endelige version. Det skal i den forbindelse understreges, at EPAR-udkastet skal betragtes som konfidentielt materiale, der alene henhører til den ansøgende virksomhed. Lif efterlyser i forlængelse heraf, at metodebeskrivelsen for nye lægemidler eller indikationer åbner for, at data omfattet af konfidentialitet kan anvendes i vurderingsprocessen. Herudover bør det være muligt at anvende data fra produktresuméet, da EMA må betragtes som en peer-reviewer. Der må ligeledes tages udgangspunkt i udkastet til produktresumeet, indtil den endelige version foreligger. Udvælgelse af litteratur Upublicerede data Det anføres i høringsmaterialet, at: Upublicerede data kun indgår i vurderingen i de tilfælde, hvor Medicinrådet finder, at de er nødvendige for at sikre en fair sammenligning. Data skal i så fald stamme fra de forsøg, hovedpublikationerne rapporterer fra, og ansøger skal acceptere, at Medicinrådet offentliggør dem i ansøgningsskemaet og i rapporten vedrørende klinisk merværdi. Konferenceabstracts medtages ikke. I modsætning til eksempelvis NICE skitserer Medicinrådet en markant anden tilgang til anvendelsen af fortrolige data. Med den foreslåede praksis afskærer Medicinrådet sig i praksis fra adgang til sådanne data. Det er grundlæggende Lifs holdning, at det er kvaliteten af data, der bør være afgørende for, om den kan tillægges en betydning i en vurdering. Det vil sige, at de pågældende studiers kvalitet bør være afgørende, og ikke hvorvidt de er offentliggjort eller ej på tidspunktet for ansøgning. Ved at ændre praksis i Medicinrådet og udelukkende inkludere data, som er offentliggjort, afskærer man sig potentielt set fra fortrolige data, der kan berige Medicinrådets beslutningsgrundlag markant. Ofte vil det være data, der er under embargo og ikke er offentliggjort endnu, men forventes offentliggjort senere. I sidste ende kan det medføre, at danske patienter, der venter på en ny behandling, afskæres fra behandlingsmuligheden. Hensynet til patienterne og kvaliteten af deres behandling bør vægtes højere end Medicinrådets behov for transparens. Anvendelse af ikke-publicerede data omtales således flere steder i høringsmaterialet. Det understreges af Medicinrådet, at konferenceabstracts ikke inkluderes, samt at det er Medicinrådet, som afgør, hvorvidt ikke-publicerede data kan finde anvendelse i en ansøgning. Ligeledes anføres det, at ansøger skal være villig til at offentliggøre data, som er en del af ansøgningen. Det er Lifs klare indstilling, at konferenceabstracts medtages for så vidt, at de studier (data), som de baserer sig på, er af høj kvalitet. Endvidere vil særligt produkter, som har været i et accelereret forløb ved EMA (accelerated assessment), blive mødt af markante udfordringer i Medicinrådet, hvis ikke-publicerede data ikke kan indgå i vurderingen. Disse produkter har relativ begrænset data offentliggjort ved EMA-godkendelse. Medicinrådets praksis er dermed i modstrid med intentionen bag de accelererede forløb i EMA, som vel at mærke er skabt for produkter, hvor fagfolk har vurderet, at de imødekommer et ikke opfyldt medicinsk behov på patienter. EMA anvender navnlig accellerated assessment ved små indikationer, herunder orphan drugs. Lif vil derfor benytte 2
3 denne lejlighed til at påpege, at de eksisterende metoder ikke er designet til at tage højde for de specielle udfordringer, der opstår i godkendelsesprocessen af lægemidler til små patientgrupper. Efter Lifs opfattelse bør data-on-file kunne indgå i vurderingen, men være udeladt af offentliggørelsen, såfremt producenten påregner at offentliggøre data i et tidsskrift. Det sikrer, at Medicinrådet har det bedst mulige grundlag til at træffe en informeret beslutning. Det er i øvrigt en tilgang, som anvendes af tilsvarende myndigheder i vores nordiske nabolande. For nye lægemidler vil alle data ofte endnu ikke være publiceret på tidspunktet for regulatorisk godkendelse. Data-on-file vil i disse tilfælde ofte være eksempelvis en længere opfølgning på et allerede kendt studie eller livskvalitetsdata, som ikke var indeholdt i den primære publikation begge dele må antages at være af stor interesse for Medicinrådet. Det virker administrativt tungt, at Medicinrådets sekretariat skal godkende indsendelse af andre typer studier end RCT. Det foreslås derfor, at Medicinrådet som udgangspunkt og uden yderligere godkendelse accepterer de studier, som EMA har anvendt i deres bedømmelse. Lif vil foreslå en praktisk løsning, hvor ansøger i forbindelse med ansøgningen anfører, hvilke data der er fortrolige. Dertil kan ansøger supplere med et forventet tidspunkt for offentliggørelse af fortrolige data. Det vil efterfølgende være ansøgers ansvar at oplyse Medicinrådet om, hvornår de pågældende data er offentliggjort med henblik på, at det fulde beslutningsgrundlag gøres transparent. Sammenlagt efterspørger Lif en større grad af fleksibilitet og pragmatisme i Medicinrådet i forhold til hvilke data, der kan indgå i ansøgningerne og vurderingerne, og at Medicinrådet samtidig respekterer virksomhedernes ønsker til fortrolighed. 3
4 Lifs detaljerede bemærkninger til Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi Det er positivt, at der arbejdes for en præcisering af kategoriseringen af merværdi, så denne gøres mere entydig. Derfor deler Lif også opfattelsen af de identificerede problemstillinger ved den nuværende metode til kategorisering af klinisk merværdi. Det gælder for eksempel uklarhed om betydningen af de enkelte kategorier, særligt kategori 4, ingen klinisk merværdi og kategori 6, ikke-dokumenterbar merværdi. Lif efterlyser imidlertid en uddybet redegørelse for, hvilke problemstillinger der er oplevet ved den nuværende metode, og hvilke problemstillinger den foreslåede nye metode tænkes at løse. Der er efter Lifs opfattelse fortsat en række udfordringer ved selve modellen for merværdivurderingerne, det gælder ikke mindst metoden for skalering af de enkelte kategorier. Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Det er vanskeligt at vurdere konsekvenserne af den foreslåede nye kategori 4, Ukendt positiv merværdi, når kategoriseringen ikke sættes i forhold til den resterende proces i Medicinrådet. Vil det eksempelvis være muligt at præsentere nye data og efterfølgende få en højere kategorisering (1-3)? En eventuel anvendelse af den nye metode for kategorisering bør derfor forudsætte, at der følges op på anvendelsen, og at udviklingen monitoreres. Der har tidligere været diskuteret og præsenteret visse former for protokolleret ibrugtagning for lægemidler, hvor den kliniske merværdi ikke kunne dokumenteres (nuværende kategori 6). Det bør fremgå, hvordan Medicinrådet i denne sammenhæng vil håndtere lægemidler i den nye kategori, Klinisk merværdi kan ikke kategoriseres. 6.1 Sådan vægter Medicinrådet effektmål Det er fortsat uklart, hvordan kritisk og vigtig/moderat vægter relativt (hvor meget tungere vægter kritisk end vigtigt/moderat. Det er dermed stadig ikke transparent, hvordan merværdikategorier fastsættes. 6.2 Sådan vurderer Medicinrådet relative effektforskelle Som udgangspunkt finder Lif det positivt, at det med de foreslåede ændringer bliver muligt at klassificere positive effektmål. Når det er sagt vil Lif pege på en række forhold, der kræver en nærmere udredning. I det første afsnit i høringsmaterialet fremgår det, at foreløbig kategori bestemmes på baggrund af den øvre grænse for konfidensintervallet. Dette er ikke tilfældet med de foreslåede ændringer, da det ikke er nok til at skelne mellem kategori 3 og 4, her er den nedre grænse afgørende. Det er ikke specificeret (heller ikke i den gamle metodehåndbog), hvilket konfidensinterval, der er tale om (95 procent?). Det bør beskrives, hvorledes det skal håndteres, når studier har flere co-primary endepunkter og interim-analyser og derfor ikke rapporterer 95-procents konfidensintervaller, men eksempelvis 99-procents konfidensintervaller. Grænseværdier vil i 4
5 disse tilfælde være højere, men spørgsmålet vil forsat være hvorledes lægemidlerne kategoriseres? Det fremgår endvidere - øverst på side 4 i høringsmaterialet, at der kan være gode forklaringer på brede konfidensintervaller, eksempelvis etiske eller praktiske årsager. Det er uklart, hvad der sker i disse tilfælde, hvor der netop ér en god forklaring, eksempelvis et studie stoppet før tid pga. overbevisende effekt. Vil lægemidlet kategoriseres med stor merværdi på trods af en øvre grænse på CI på over 0,85 på overlevelse? Med andre ord, hvis der er en god forklaring, gælder tabel 1 så ikke? 6.3 Sådan vurderer Medicinrådet absolutte effektforskelle Det er positivt, at Medicinrådet vil inkludere absolutte effektmål i deres vurderinger, hvilket Lif også tidligere har påpeget. På den anden side er det en bekymring, at indførelsen af konfidensintervaller omkring den absolutte effektforskel og fokus på den nedre grænseværdi vil øge kravene for at få positiv merværdi markant og dermed sandsynligvis som afledt effekt mindske danske patienters adgang til nye behandlinger. Vi ser følgende problematikker, hvoraf flere også gør sig i forbindelse med den nedre grænse for relative effekter: Der er typisk ikke rapporteret konfidensintervaller omkring absolutte forskelle i de kliniske publikationer. Forestiller Medicinrådet sig, at de selv vil beregne disse konfidensintervaller baseret på de relative effektmål? Denne problemstilling er især vigtig i lyset af Medicinrådets holdning til data-on-file og den manglende mulighed for at holde data konfidentielle. Lif kan derudover ikke støtte, at Medicinrådets sekretariat selv beregner egne konfindensintervaller, da det kan give store udfordringer, hvis de afviger fra virksomhedernes egne beregninger, der anvendes i andre lande. - Der er allerede nu en tendens til, at mindste klinisk relevante forskel (MKRF) baseres på tidligere Medicinrådsprotokoller for andre lægemidler. Disse er lavet uden fokus på nedre grænseværdi, og hvis de fortsat anvendes med de nye metoder, giver det en skævvridning i vurderingen, og barren hæves yderligere for, hvornår et lægemiddel har merværdi. Som eksempel kan nævnes området for reumatoid artrit, hvor fagudvalget har fastlagt en MKRF som særlig høj klinisk effekt og en forbedret sikkerhed pga. god effekt af eksisterende behandlinger (med 15 procentpoint på ACR50). Dette må nødvendigvis have været tænkt som en forskel i forventet effekt (altså punktestimatet) og ikke worst case effekten, som de nye metoder angiver skal være det afgørende. - MKRF er et subjektivt mål, der fastsættes af fagudvalget uden krav om konkret datadrevet eller videnskabelig begrundelse. Derfor er det positivt, at MKRF for de relative effektvurderinger ser ud til at få en mindre betydning, end det er tilfældet i de eksisterende metoder. Det er imidlertid problematisk, at der lægges op til, at MKRF bliver det eneste kriterie for vurdering af merværdi for de effektmål, der kun vurderes ved absolutte effektforskelle. Her bør metoderne være åbne for, at andre faktorer kan tillægges betydning i konkrete velbegrundede tilfælde. 5
6 - Studier er baseret på en sample size beregning med udgangspunkt i ønsket klinisk forskel, samt betragtninger omkring sandsynlighed for type 1 fejl og power. De er dermed powered til at vise en statistisk signifikant forskel (eksempelvis at konfidensintervallet for HR skal være under 1), hvorimod Medicinrådet kræver, at konfidensintervallet eksempelvis skal være under 0,85 for relativ effekt på mortalitet for at opnå stor merværdi. Ligeledes for den absolutte effektforskel, hvor man designer et studie for at vise en forventet (gennemsnitlig) effekt, der er større end den klinisk relevante forskel og ikke med en worst case effekt, der er større end den klinisk relevante forskel. Hvis det eksempelvis vurderes, at en forlængelse af levetiden med 6 måneder er klinisk relevant, vil et studie, der viser forventet overlevelse på yderligere 6 måneder, ikke som udgangspunkt blive betragtet som havende merværdi af Medicinrådet, som vil kræve en forventet effekt, der markant overstiger de 6 måneder, for at konfidensintervallet ikke vil inkludere de 6 måneder. - Medicinrådets fokus på øvre konfidensintervalsgrænser vil kræve markant større studiepopulationer og længere opfølgningstid. Begge er etisk problematiske. Det første fordi, at flere patienter udsættes for potentielt virkningsløs behandling, og det andet fordi patienter uden for studier skal vente længere på behandling, som har vist overbevisende effekt. Endeligt er det åbenlyst, at Medicinrådet og Danmark ikke alene vil kunne gennemtrumfe en sådan ændring i studiedesign på studier, som gennemføres globalt, og konsekvensen vil derfor alene være, at danske patienter ikke vil få adgang til nye behandlinger pga. danske særkrav til evidens, som er større end i EMA og vores nabolande. - Det er værd at bemærke, at European Society for Medical Oncology i deres vurdering af Clinical Benefit lægger vægt på den nedre konfidensintervalsgrænse for relativ effekt kombineret med den absolutte effekt i kontrast til den foreslåede metode af Medicinrådet. Af den nuværende metodehåndbog fremgår følgende omkring livskvalitet: Når Medicinrådet vurderer lægemidlets merværdi i forhold til helbredsrelateret livskvalitet, tillægges de absolutte effektforskelle en større betydning. Det sker, fordi Medicinrådet ikke anvender væsentlighedskriterier for de relative effektforskelle på livskvalitetsmålinger. Ovenstående praksis står til at blive ændret med de foreslåede ændringer i høringsmaterialet. Her fremgår det, at data på livskvalitet aldrig vil kunne afstedkomme en højere foreløbig kategorisering end en ukendt positiv merværdi (ny forslåede kategori 4). Vi finder det yderst problematisk, at man ikke længere vil kunne kategorisere et lægemiddels merværdi på baggrund af indflydelse på patienters livskvalitet som værende enten stor, moderat eller lille (kategori 1-3). Med de foreslåede ændringer vil det maksimalt være muligt at vurdere et lægemiddels indflydelse på livskvalitet som ukendt. Denne praksis er ikke ønskværdig og må være i modstrid med Folketingets princip om faglighed i relation til prioritering af sygehuslægemidler. Lif foreslår derfor, at man revurderer de foreslåede grænser for absolutte effektmål. Det er positivt, at der ses på konceptet, men det er fejlagtigt at tale om Ukendt positiv merværdi i situationer, hvor der med 97,5% sandsynlighed ligger over mindste kliniske relevante forskel (MKRF). Den klassificering burde ses som Stor positiv merværdi, således at alle seks kategorier bliver indført også for absolutte effektmål. Derudover bør der ses nærmere på definitionerne, da bl.a. Ingen dokumenteret merværdi for øjeblikket er forkert defineret. Hvis nedre konfidensinterval er over MKRF, vil øvre konfidensinterval allerede være over 0. 6
7 6.4 Sådan vurderer Medicinrådet den samlede kliniske merværdi for enkelte effektmål I forhold til den samlede vurdering af den kliniske merværdi fremgår det af høringsmaterialet, at lægemidler, som er godkendt på enkeltarmsstudier, vil få kategorien Klinisk merværdi kan ikke kategoriseres og dermed i bedste fald opnå ingen dokumenteret merværdi (jf. afsnit 6.6). Lægemidler til små patientpopulationer vil dermed kun ekstremt sjældent kunne blive anbefalet af Medicinrådet, hvilket er i strid med Folketingets principper for prioritering. 6.6 Endelig vurdering af lægemidlets kliniske merværdi Det anføres i forbindelse med de situationer, hvor der ikke kan foretages kategorisering af den kliniske merværdi, at fagudvalget skal give en klinisk faglig vurdering af merværdi. I den sammenhæng anføres det, at Argumentationsrækken bør være funderet på medicinsk faglige præmisser og være tydeligt beskrevet i vurderingsrapporten. Lif foreslår, at argumentationsrækken skal være baseret på medicinske faglige præmisser og ikke bør. Andre bemærkninger Lif vil endelig bemærke, at vi i flere tilfælde har noteret, at Medicinrådet har ændret i fagudvalgenes merværdi-kategoriseringen som følge af kvaliteten af evidensen. Disse to aspekter (merværdi og evidenskvalitet) er holdt adskilt i de gældende metodehåndbøger og problemstillingen berøres ikke i denne høring. Såfremt der er en opfattelse af, at lægemidler med meget lav kvalitet af evidens ikke bør kunne opnå merværdikategori 2 eller højere, bør det af hensyn til transparens fremgå af metodehåndbogen. 7
Sendt per til: 31. januar 2018
Lægemiddel Industri Foreningen Medicinrådet Dampfærgevej 27-29, 3. sal. 2100 København Ø Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Telefon 39 27 60 60 Mail info@lif.dk Sendt per e-mail til: medicinraadet@medicinraadet.dk
Læs mere6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)
Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye
Læs mereInformationsmøde 10. december Ændringer i metoden for vurdering af nye lægemidler
Informationsmøde 10. december 2018 Ændringer i metoden for vurdering af nye lægemidler Formål med i dag Introduktion til de vigtigste justeringer til metoderne Medicinrådets intention med justeringerne
Læs mereHøringsrapport vedrørende forslag til ændringer af Medicinrådets metoder ved vurdering af nye lægemidler og indikationsudvidelser
Høringsrapport vedrørende forslag til ændringer af Medicinrådets metoder ved vurdering af nye lægemidler og indikationsudvidelser Medicinrådet fremsendte den 5. januar 2018 forslag til ændringer af Medicinrådets
Læs mere1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin.
N O T A T Model for vurdering af lægemidler 04-04-2016 Sag nr. 16/551 Dokumentnr. 13982/16 Thomas Birk Andersen Ann Vilhelmsen 1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet
Læs mereTil Danske Regioner Lifs høringssvar vedrørende evaluering af Medicinrådet
Lægemiddel Industri Foreningen Til Danske Regioner tad@regioner.dk Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Telefon 39 27 60 60 Mail info@lif.dk 11. juni 2019 Lifs høringssvar vedrørende evaluering af Medicinrådet
Læs mereReferat af 15. rådsmøde i Medicinrådet (tematisk rådsmøde)
Referat af 15. rådsmøde i Medicinrådet (tematisk rådsmøde) Afholdt torsdag d. 24. maj 2018 Kl. 13.00-16.00 Tilstedeværende medlemmer af Rådet Steen Werner Hansen (formand) Jørgen Schøler Kristensen (formand)
Læs mereMORGENMØDE OM SUNDHEDSØKONOMI
MORGENMØDE OM SUNDHEDSØKONOMI Brug af omkostninger på terapiområder samt proces for indsendelse og vurdering af omkostningsanalyser af nye lægemidler Regionernes Hus 23. november 2017 MORGENENS PROGRAM
Læs mereNy model for vurdering af lægemidler
Ny model for vurdering af lægemidler RESUMÉ Dette punkt beskriver en næsten endelig model for vurdering af lægemidler. Det nye i forhold til den model, som bestyrelsen på sit møde den 10. december 2015
Læs mereLægemidlernes vej gennem Medicinrådet. Tirsdag den 20. december 2016 kl
Lægemidlernes vej gennem Medicinrådet Tirsdag den 20. december 2016 kl. 16-18 Velkommen Danske Regioner Status Medicinrådet Lægemidlernes vej gennem Medicinrådet: Nye lægemidler og nye indikationer Ansøgning,
Læs mereTIDSPLAN. 8:30 9:00: Morgenmad og registrering 9:00-10:30: Præsentation Terapiområder Nye lægemidler Forhandling 10:30-11:00: Spørgsmål og afrunding
TIDSPLAN 8:30 9:00: Morgenmad og registrering 9:00-10:30: Præsentation Terapiområder Nye lægemidler Forhandling 10:30-11:00: Spørgsmål og afrunding 1 06.06.2019 Morgenmøde om terapiområder og nye lægemidler
Læs mereMedicinrådet seneste nyt!
Medicinrådet seneste nyt! VELKOMST Status på arbejdet med Medicinrådet Faglig og økonomisk metode Tidsplan for opstart af Medicinrådet Det videre forløb Medicinrådet og tværregionalt forum for koordination
Læs mereMetodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi
Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi Version 1.1 Indhold 1 Introduktion... 2 1.0 Om metodehåndbogen...
Læs mereVedr.: Høring over Medicinrådets faglige metoder og metode for Amgros omkostningsanalyse
Danske Regioner Att.: Tommy Kjelsgaard, Thomas Birk Andersen - Fremsendt pr. e-mail: tad@regioner.dk Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon 33 14 00 10 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk
Læs mere1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne beskrives nedenfor.
N O T A T 05-02-2015 Sagsnr. 15/1370 Dok.nr. 7114/16 Ny model for vurdering af lægemidler 1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne
Læs mereHåndbog for Medicinrådets proces og metode vedr. nye lægemidler og indikationsudvidelser. Version 2.0
Håndbog for Medicinrådets proces og metode vedr. nye lægemidler og indikationsudvidelser Version 2.0 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Introduktion til metodehåndbogen... 3 1.2 Om Medicinrådet... 3 1.3 Medicinrådets
Læs mereFortrolighedspolitik Medicinrådet
Fortrolighedspolitik Medicinrådet Formål Transparens er vigtigt for Medicinrådet. Ifølge princippapir om prioritering for sygehusmidler fra Sundhedsog Ældreministeriet af marts 2016 fremgår det, at der
Læs mereLifs bemærkninger og forslag til de skitserede processer og metoder er struktureret efter følgende overskrifter:
Lægemiddel Industri Foreningen Til Danske Regioner tad@regioner.dk Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Telefon 39 27 60 60 Mail info@lif.dk 1. november 2016 Lifs høringssvar vedr. Medicinrådets metoder,
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 671 af 3. juni 2016 om medicintilskud,
Lægemiddel Industri Foreningen Sundheds- og Ældreministeriet E-mail: SUM@SUM.dk cc: rss@sum.dk, rhh@sum.dk Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Telefon 39 27 60 60 Mail info@lif.dk 15. november 2018 Høringssvar
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mere2. Medicinrådets formål Medicinrådets formål kan opsummeres som følgende tre punkter:
N O T A T Modelbeskrivelse for ny medicinorganisation 1. Indledning Dette notat beskriver modellen for en ny medicinorganisation, som bygger videre på erfaringerne fra regionernes to eksisterende medicinråd,
Læs mereBeslutningsgrundlag til Medicinrådet
Amgros I/S Dampfærgevej 22 2100 København Ø Danmark T +45 88713000 F +45 88713008 Medicin@amgros.dk www.amgros.dk Beslutningsgrundlag til Medicinrådet Dette dokument er Amgros indstilling om anbefaling
Læs mereLif takker for muligheden for at kommentere på Danske Regioners oplæg til ændringer af Medicinrådet, jf. høringsbrev af 4. september 2019.
Lægemiddel Industri Foreningen Danske Regioner Dampfærge 22 2100 København Ø Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Telefon 39 27 60 60 Mail info@lif.dk Sendt pr. e-mail til: Tad@regioner.dk 24. september
Læs mereLægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling. Hvem bestemmer -?
Lægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling Hvem bestemmer -? Lægemidler EU: Politisk ønske om rettidig (hurtig) og lige adgang til nye lægemidler til sygdomme med stort behov for ny behandling Ved
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereMedicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til førstelinjebehandling af uhelbredelig ikkesmåcellet
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til førstelinjebehandling af uhelbredelig ikkesmåcellet lungekræft Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende sjældne knoglemetaboliske sygdomme
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende sjældne knoglemetaboliske sygdomme 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende leverkræft
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende leverkræft 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december 2016 Medicinrådet
Læs mereBeslutningsgrundlag til Medicinrådet
Amgros I/S Dampfærgevej 22 2100 København Ø Danmark T +45 88713000 F +45 88713008 Medicin@amgros.dk www.amgros.dk Beslutningsgrundlag til Medicinrådet Dette dokument er Amgros indstilling om anbefaling
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende cerebral parese
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende cerebral parese 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december 2016 Medicinrådet
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende gigtsygdomme
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende gigtsygdomme 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december 2016 Medicinrådet
Læs mereModel for udarbejdelse af fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi. Metodehåndbogen. Version 1.
Model for udarbejdelse af fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi Metodehåndbogen Version 1.0 0 Model for udarbejdelse af fælles regionale vurderinger af
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende transthyretin amyloidose vers. 1.1
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende transthyretin amyloidose vers. 1.1 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende hoved- og halskræft
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende hoved- og halskræft 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december 2016 Medicinrådet
Læs mereHvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?
Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende øvre gastrointestinale sygdomme vers. 1.1
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende øvre gastrointestinale sygdomme vers. 1.1 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende Duchennes muskeldystrofi
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende Duchennes muskeldystrofi 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december 2016
Læs mereInvitation til møde med RADS Fagudvalg for medicinsk behandling af myelomatose
Til leverandørerne 2013.09.20 Invitation til møde med RADS Fagudvalg for medicinsk behandling af myelomatose Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har nedsat ovenanførte fagudvalg jf. Danske
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende behandling med immunoglobuliner
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende behandling med immunoglobuliner 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende lungekræft
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende lungekræft 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december 2016 Medicinrådet
Læs mereMedicinrådets vurdering af klinisk merværdi af tofacitinib til Reumatoid Artrit
Medicinrådets vurdering af klinisk af tofacitinib til Reumatoid Artrit Handelsnavn Generisk navn Firma ATC kode Virkningsmekanisme Administration/dosis EMA Indikation Godkendelsesdato Offentliggørelsesdato
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende kræft i mavesæk og mavemund
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende kræft i mavesæk og mavemund 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december 2016
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereUDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG
UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG BIOLOGISKE LÆGEMIDLER TIL SVÆR EOSINOFIL ASTMA 2. VURDERING Camilla Munk Mikkelsen Jeannette Bundgaard Bach Lianna Geertsen AMGROS 17. maj 2018 INDHOLD Omkostninger forbundet
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende lungeemfysem
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende lungeemfysem 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december 2016 Medicinrådet
Læs mereIHE forum. Decisions on pharma in Denmark. En generell beskrivning av det danska läkemedelssystemet och hur Amgros arbetar med hälsoekonomi
IHE forum Decisions on pharma in Denmark En generell beskrivning av det danska läkemedelssystemet och hur Amgros arbetar med hälsoekonomi Ved adm. direktør Flemming Sonne DISPOSITION Hvem er Amgros og
Læs mereMiljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013
Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering
Læs mereMedicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til knoglemarvskræft (myelomatose)
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til knoglemarvskræft (myelomatose) Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger
Læs mereFAQ om aftalen mellem Lif og Region Sjælland
FAQ om aftalen mellem Lif og Region Sjælland Baggrund og formål Den 1. december 2018 trådte samarbejdsaftalen SamarbejdsaftalenKlikHer mellem Lif og Region Sjælland i kraft, som regulerer samarbejdet om
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereHøringsnotat om ændring af definitioner og indberetningsskema til Bredbåndskortlægning 2014
2. juli 2014 Sag Høringsnotat om ændring af definitioner og indberetningsskema til Bredbåndskortlægning 2014 1. Indledning Den 9. maj 2014 sendte Erhvervsstyrelsen et notat om ændring af definitioner og
Læs mereMedicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til von Willebrand sygdom
Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til von Willebrand sygdom Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger
Læs mereKommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende tværgående kræftlægemidler vers. 1.0
Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende tværgående kræftlægemidler vers. 1.0 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereGenerelt. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af:
Høringsnotat Ekstern høring om ny bekendtgørelse om indsendelse af indlægssedler til Lægemiddelstyrelsen og om udkast til cirkulære om ændring af variationsvejledningen, marts 2011. Link til høringen på
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereFIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER
FIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER FORORD I Amgros har vi en meget vigtig opgave i at skabe bedre beslutningsgrundlag
Læs mereMetodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler og indikationer i hospitalssektoren
Metodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler og indikationer i hospitalssektoren Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Metodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler og indikationer
Læs mereTil Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune, Købehavns Rådhus. Byggeriet på Provstevej 5, København NV
Til Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune, Købehavns Rådhus Byggeriet på Provstevej 5, København NV side 1 / 4 Bispebjerg Lokaludvalg har fulgt sagen nøje fra start. Vi har også tilkendegivet vores
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Læs mereAnsøgningsskema til Regionernes Medicinpulje
Ansøgningsskema til Regionernes Medicinpulje Baggrund Danske Regioners bestyrelse har etableret en uafhængig forskningspulje på medicinområdet. Puljens størrelse er 22 mio. kr. i 2015 og ansøgningsfristen
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereMedicinrådets vurdering af klinisk merværdi af atezolizumab til behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)
Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af atezolizumab til behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) Handelsnavn Generisk navn Firma ATC-kode Virkningsmekanisme Administration/dosis EMA-indikation
Læs mererapporter som intern viden.
VEJ nr 9973 af 09/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. oktober 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0012 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereRADS og KRIS. Møde mellem Danske Regioner og Folketingets sundhedsudvalg den 18. november 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Møde mellem Danske Regioner og Folketingets sundhedsudvalg den 18. november 2014 RADS og KRIS 16-11-2014 Danske Regioner Formål
Læs mereVejledning om forsøgsordning om generelt klausuleret tilskud til lægemidler på vilkår om risikodeling
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPRSS Koordineret med: Sagsnr.: 1807871 Dok. nr.: 716621 Dato: 22-10-2018 Vejledning om forsøgsordning om generelt klausuleret tilskud til lægemidler
Læs mereKL's høringssvar på lovforslag om ændrede kriterier for visitation til de særlige pladser i psykiatrien
Til Sundheds- og ældreministeriet sum@sum.dk, nff@sum.dk, kari@sum.dk og sagl@sum.dk KL's høringssvar på lovforslag om ændrede kriterier for visitation til de særlige pladser i psykiatrien KL har modtaget
Læs mereLægemiddelstyrelsens perspektiv på pædiatriske studier
Lægemiddelstyrelsens perspektiv på pædiatriske studier DanPedMed 3.3.2017 Marianne Orholm EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug
Læs mereTil Hospitalsdirektioner Afdelingsledelser Lokale lægemiddelkomitéer
Center for Sundhed Kvalitet & Patientsikkerhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til Hospitalsdirektioner Afdelingsledelser Lokale lægemiddelkomitéer Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38 66 53 18 Mail
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg
Læs mereOm GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København
Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association
Læs mereKOMMISSORIUM FOR MEDICINRÅDET
KOMMISSORIUM FOR MEDICINRÅDET 1. Baggrund 1.1 I 2009 besluttede Danske Regioner at stifte et rådgivende råd, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin ( RADS ). RADS har fungeret som et regionalt samarbejde,
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
Læs mereMetodehåndbog for Medicinrådets vurdering af flere lægemidler inden for samme terapiområde. Version 1.1
Metodehåndbog for Medicinrådets vurdering af flere lægemidler inden for samme terapiområde Version 1.1 Indhold 1 Introduktion... 2 1.0 Om metodehåndbogen... 2 1.1 Hvad skal Medicinrådet?... 2 1.2 Fordeling
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005
Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereAnvendelse af ressourceforløb i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,
Læs mereHØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117
København 31. maj 2016 HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117 Bemærkninger til bekendtgørelsen 1 stk. 1: Kommunalbestyrelsen
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereMedicinrådet. Torsdag den 14. september Kl (Frokost kl ) Rådsmødet afholdes i Medicinrådets egne lokaler
Side 1 af 87 Der indkaldes til 7. rådsmøde i Medicinrådet Medicinrådet Torsdag den 14. september 2017 Kl. 10.00-15.00 (Frokost kl. 12.00-13.00) Rådsmødet afholdes i Medicinrådets egne lokaler Dampfærgevej
Læs mereMedicinrådets vurdering af klinisk merværdi for cabozantinib til behandling af leverkræft
Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi for cabozantinib til behandling af leverkræft Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 9.2 A Medicinsk behandling, herunder indførelse af nye lægemidler Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Vurderinger af lægemidler i Kræftstyregruppen
Læs mereUDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG
UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG HÆMOFILI B EVIDENSBASERET VALG AF FAKTOR IX PRÆPARATER Jeannette Bundgaard Bach Camilla Munk Mikkelsen Lianna Geertsen AMGROS 26. september 2018 INDHOLD Omkostninger forbundet
Læs mereMetodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler og indikationer i hospitalssektoren. Version 1.2
Metodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler og indikationer i hospitalssektoren Version 1.2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Metodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler
Læs mereHøringssvar fra DANVA I sit høringssvar af 3. juli 2015 gør DANVA opmærksom på følgende:
HØRINGSNOTAT TIL BENCHMARKING FOR 2016 Forsyningssekretariatet sendte resultaterne og dokumentationen for benchmarkingen for 2016 i høring fra den 19. juni til den 3. juli 2015. I det følgende er høringssvarene
Læs mereBeslutningsgrundlag til Medicinrådet
Amgros I/S Dampfærgevej 22 2100 København Ø Danmark T +45 88713000 F +45 88713008 Medicin@amgros.dk www.amgros.dk Beslutningsgrundlag til Medicinrådet Dette dokument er Amgros vurdering af vonicog alfa
Læs mereBeslutningsgrundlag til Medicinrådet
Amgros I/S Dampfærgevej 22 2100 København Ø Danmark T +45 88713000 F +45 88713008 Medicin@amgros.dk www.amgros.dk Beslutningsgrundlag til Medicinrådet Dette dokument er Amgros vurdering af ixekizumab (Taltz)
Læs mereBilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Restaurations- og nattelivsplan
Bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Restaurations- og nattelivsplan. Lokaludvalgets bemærkninger til Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling Side Afsnit / Tekst i udkast til
Læs mereMedicinrådets vurdering af klinisk merværdi af pembrolizumab til behandling af urotelialt karcinom
Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af pembrolizumab til behandling af urotelialt karcinom Handelsnavn Keytruda Generisk navn Pembrolizumab Firma Merck Sharp & Dohme (MSD) ATC-kode L01XC18 Virkningsmekanisme
Læs mereDansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet
Justitsministeriet Lovafdelingen Sendt pr. mail til: lovkvalitetskontoret@jm.dk 18. august 2017 Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Dansk Erhverv konstaterer, at Justitsministeriet
Læs mereUDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG
UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG BIOLOGISKE LÆGEMIDLER TIL SVÆR EOSINOFIL ASTMA Camilla Munk Mikkelsen Jeannette Bundgaard Bach Lianna Geertsen AMGROS 12. januar 2018 INDHOLD Omkostninger forbundet med biologiske
Læs mereEvaluering af Medicinrådet. Udarbejdet af Oxford Research, på vegne af Danske Regioner April 2019
Evaluering af Medicinrådet Udarbejdet af Oxford Research, på vegne af Danske Regioner April 2019 Evaluering af Medicinrådet 2019 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en
Læs mereREGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE
REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført
Læs mereBeslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer
Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre
Læs mereVedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland
Høringsnotat Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland 2013-2016 Udkast til Praksisplan har været i høring i perioden 21. november 2012 til 12. februar 2013. Der er indkommet 5 høringssvar.
Læs mereDansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C 27. november 2013 Sag 13/11638 / LBA Deres ref.
Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 27. november 2013 Sag 13/11638 / LBA Deres ref. SEKRETARIATET FOR Anmeldelse af branchevejledning af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mere