Referat Sundhedsudvalget

Transkript

1 Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: :30 Mødeafholdelse: lokale 0.28 Information: Medlemmer: Christina Lykke Eriksen(F), Formand Brian Kjær(A) Anders Brandt Sørensen(A) Irene Hjortshøj(A) Jytte Høyrup(V) Kasper Sulbæk Lau(DF) Ida Skov(Ø) Fraværende: Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Sundhedsudvalget :30 1 (Åben) Sundhedsudvalget Budgetbemærkninger (Åben) Status på Medfinansiering Juli (Åben) Valg af tema til efterårets møde i Sundhedspanelet med udvidet deltagerkreds (Åben) Forældreuddannelse til alle førstegangsforældre (Åben) Partnerskab med Røgfri Fremtid (Åben) Sundhedspuljen (Åben) Orientering om ny rapport om dysfagi (Åben) Orientering fra sundhedspolitisk visionsseminar 22. juni (Åben) Sygefraværsstatistik SUU. Juni (Åben) August Orientering til Sundhedsudvalget (Åben) Underskriftsside Sundhedsudvalget :30 Side 2 af 21

3 1 (Åben) Sundhedsudvalget Budgetbemærkninger 2019 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget har på sine møder i hhv. Maj og Juni behandlet budgetforslaget for 2019, hvor der var pålagt manglende budgettilpasning på 0,3 mio. kr. Forslaget til at realisere budgettilpasningen har været sendt til høring i relevante råd/nævn mv. Således er behandlingen af de enkelte budgetposters størrelse på plads, og administrationen fremsender, på baggrund heraf, de tilrettede budgetbemærkninger og takster til Udvalgets behandling Indstilling Social, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller At budgetbemærkninger og takster godkendes At materialet videresendes til Økonomiudvalgets budgetbehandling Beslutninger: Godkendt. Bilag 1. SUU Budgetoplæg bemærkninger 2019 (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 3 af 21

4 2 (Åben) Status på Medfinansiering Juli 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Børge Arthur Hansen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Hermed fremsendes til Udvalgets orientering, oversigt over udviklingen på betalingen til den aktivitetsbestemte medfinansiering og finansiering af de Regionale sundhedsudgifter. Vedhæftede bilag viser udgiftsudviklingen for 7 måneder i forhold til det periodiserede budget. Der ses p.t. et mindreforbrug på 6,4 mio. kr. i forhold til det periodiserede budget. Indstilling Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller at orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Orienteringen tages til efterretning. Bilag medfin. - juli 2018 (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 4 af 21

5 3 (Åben) Valg af tema til efterårets møde i Sundhedspanelet med udvidet deltagerkreds Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget afholder 2 gange årligt møde med Sundhedspanelet. På første møde i 2018 blev Sundhedspanelet introduceret til arbejdet ved bl.a. gennemgang af Sundhedspolitikken Sundhed med lyst til livet! og resultaterne for Frederikshavn Kommune i Sundhedsprofilundersøgelse 2017 Hvordan har du det? Herefter var der en god og energifyldt dialog, hvor Sundhedspanelet drøftede input til valg af tema til efterårets temamøde i Sundhedspanelet. Efterårets møde bliver med en udvidet relevant deltagerkreds. I vedhæftede referat fra mødet fremgår alle input fra drøftelserne. Under den afsluttende dialog stod det klart, at Sundhedspanelet anbefaler Sundhedsudvalget at temamødet sætter fokus på UNGE. Mødet anbefales lagt på et sted, hvor unge færdes f.eks. på en skole. Repræsentanter fra Sundhedspanelet stiller sig gerne til rådighed for deltagelse i planlægningen. Sundhedsudvalget skal nu træffe beslutning om tema, tidspunkt og sted for mødet i november. Administrationen vil derefter sammen med deltagere fra Sundhedspanelet og andre relevante parter planlægge mødet, som forventes afviklet i november måned Indstilling Social- og Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget vælger 1. tema 2. tidspunkt 3. sted for mødet i Sundhedspanelet med udvidet deltagerkreds i november 2018 Beslutninger: Med baggrund i sundhedsprofilanalysen bliver temaet unge med ondt i livet. Sundhedsudvalget :30 Side 5 af 21

6 Administrationen finder relevant sted samt et tidspunkt i november. Bilag 1. Indtryk fra mødet i Sundhedspanelet (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 6 af 21

7 4 (Åben) Forældreuddannelse til alle førstegangsforældre Sags ID: EMN Sagsbehandler: Gro Uldahl Jensen Ansvarligt center: Familie Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget besluttede på mødet i marts 2018, at forældreuddannelsen Godt i gang skal udrulles til alle førstegangsforældre i Frederikshavn Kommune, som afløsning for aktuelt program DUÅ, der tilbydes til ca. halvdelen af førstegangsfødende. I det vedhæftede bilag er en oversigt over mødegangene i Godt i gang. Udgiften ved at tilbyde Godt i gang forløbet til alle førstegangsforældre er på baggrund af fødselstal for 2017 beregnet til kr. Heraf er de kr. allerede finansieret gennem en overførsel fra Børne- og Ungdomsudvalget til Sundhedsudvalgets budgetområde i Det vil sige, at den resterende udgift på kr. skal finansieres, for at Frederikshavn Kommune lever op til forpligtelserne i den administrative sundhedsaftale om at have etableret forældreuddannelse til alle førstegangsforældre inden udgangen af Sundhedstjenestens ydelser Den kommunale sundhedstjeneste er rammesat med sundhedslovens bestemmelser i kapitel 36, der omhandler forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Jævnfør denne er det en kommunal forpligtigelse at: bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og gode forudsætninger for en sund voksentilværelse etablere forebyggende og sundhedsfremmede tilbud, der retter sig mod alle børn tilrettelægge en særlig indsats, der sigter på børn med særlige behov alle børn og unge skal tilbydes vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør alle børn og unge i den undervisningspligtige alder skal tilbydes to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved læge eller sundhedsplejerske skoler og daginstitutioner for børn og unge og dagplejere skal bistås med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger I vedhæftede bilag er en samlet oversigt over Sundhedstjenestens serviceniveau og indsatser. Tilrettelæggelsen af Sundhedstejnestens ydelser Sundhedsudvalget :30 Side 7 af 21

8 Tilrettelæggelsen af sundhedsydelserne er beskrevet i Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, og her anvendes begrebet bør i relation til niveau for den del af indsatsen, der ikke direkte er lovgivet om, således eksempelvis for 0 1 års området : Der bør som udgangspunkt tilbydes minimum 5 besøg til alle familier med almene behov foruden et tidligt besøg og for 6 15 års området: Herudover (ind- og udskolingsundersøgelse) bør der som minimum tilbydes 3 samtaler med/ undersøgelser. Sundhedstjenestens indsatser til alle børn ligger inden for Sundhedsstyrelsens vejledning. Til børn med særlige behov tilbydes herudover: Minding the baby en målrettet indsats til udsatte gravide og spæd/småbørns familier. Teamsamtaler og graviditetsbesøg til øvrige gravide med sårbarhed (reguleret af regional sundhedsaftale). Behovsbesøg af sundhedsplejerske. Netværksgrupper for unge mødre (Babycafe). Individuelle kontakter og indsatser til skolebørn, her b.la. tilbud om forløb i overvægtsklinik (under opstart) og deltagelse i motionshold for børn med overvægtsproblemer, deltagelse i samtalegrupper for børn/unge der vokser op med alkoholmisbrug, eller lever med livstruende sygdom/ har mistet nærtstående. Herudover indgår sundhedsplejersken som en del af det faste team ved alle Familieteammøder og varetager konsultative funktioner på det sundhedsfaglige område for skoler og dagtilbud. En styrkelse af indsatser under sundhedstjenesten For budget 2016 og overslagsårene afsatte Sundhedsudvalget 2 mio. kr. til investeringsprojekt Ekstraordinær indsats i forhold til den tidlige indsats i sundhedsplejen. På Sundhedsudvalgsmødet d. 10. november 2015 blev det besluttet, at de 2 mio. kr. skulle bruges på indsatserne: hjemmebesøg i småbørnsalderen og etablering af et tværfagligt tilbud til sårbare gravide samt spæd- og småbørnsforældre. Endvidere var forudsat, at der blev etableret tilbud om screening for efterfødselsreaktioner til alle fædre. Fra medio 2016 blev der tilbudt hjemmebesøg til alle familier ved barnets 18 måneders og 3. års alder, og Minding the baby indsatsen blev iværksat fra For budget 2017 og overslagsårene afsatte Sundhedsudvalget 1 mio. kr. til en styrkelse af sundhedsindsatsen for unge i målgruppen for ungdomsuddannelser og en styrkelse af sundhedsplejen i folkeskolen. På denne baggrund blev der i august 2017 iværksat en sundhedskoordinatorfunktion i forhold til unge i målgruppen for ungdomsuddannelser og etableret et partnerskab med alle ungdomsuddannelserne om en styrket sundhedsorienteret indsats for målgruppen. Den styrkede indsats i folkeskolen har ikke kunnet rulles ud, idet den tilknyttede stilling ikke kunne besættes. Dog er der i 2018 taget tiltag til opstart af overvægtsklinikken, der er en del af den styrkede indsats. Sundhedsudvalget :30 Side 8 af 21

9 I 2017 blev der indgået delaftale om styrket indsats overfor udsatte og sårbare gravide i regi af sundhedsaftalerne. Alle gravide tilbydes screening for sårbarhed ved første jordemoderkonsultation, og tilbydes herefter op til tre teamsamtaler med jordemor og sundhedsplejerske med henblik på at sikre et sammenhængende og støttende graviditets- og fødselsforløb. Der er kalkuleret med at ca. 10 % af alle gravide vil blive henvist til teamsamtaler, hvilket vil sige mellem 50 og 55. Der er ikke tilført midler til denne nye indsats, der trådte i kraft , men det er planlagt at tiden dels findes ved flere mindre omlægninger og ved at babycafeen nedlægges, når forældreuddannelserne er fuldt udrullet. For budget 2018 og overslagsårene blev tilført kr. til imødekommelse af øget fødselstal, der over et par år er steget fra omkring 470 til omkring Finansieringsmuligheder: Finansiering inden for den nuværende ramme Hvis udrulning af forældreuddannelse til alle førstegangsforældre skal finansieres fuldt ud inden for Sundhedstjenestens nuværende budgetramme på kr , vil det indebære, at andre ydelser skal nedlægges. Hovedparten af Sundhedstjenestens budget dækker lønudgifter ca. 88 %, og da den sidste del af budgettet går til bundne driftsudgifter, vil finansieringen skulle findes inden for nuværende lønudgifter. Det kan ikke anbefales, at der reduceres i de universelle sundhedsydelser på spæd/småbørns området og på skolebørns området, idet vi erfaringsbaseret ved, at hvis der reduceres i de planlagte indsatser og kontakter, så får det oftest den konsekvens, at der forekommer flere behovsbestemte ydelser. I forvejen er der, på både skolebørns og spæd/småbørns området, en høj forekomst af behovsbestemte indsatser, som ligger ud over de universelle tilbud. Der er på skolebørnsområdet dagligt mange spontane henvendelser til sundhedsplejerskerne fra elever, ligesom også det pædagogiske personale involverer sundhedsplejersken i forhold til trivselsproblematikker hos eleverne. I forhold til spæd- og småbørnsområdet blev der i 2017 leveret behovsbestemte indsatser til 385 børn, med gennemsnitligt to ekstra besøg pr. barn. Hovedårsagerne var amning, ernæring og udvikling generelt. På denne baggrund må det af hensyn til såvel borgerens oplevelse af kontinuitet i sundhedstilbuddet og medarbejderens arbejdsmiljø anbefales, at en eventuel fuld finansiering af forældreuddannelsen inden for nuværende budgetramme findes ved at nedlægge et afgrænset indsatsområde. Følgende to områder svarer i ressourceforbrug hver for sig, til den ressource der mangler i forhold til fuld udrulning af forældreuddannelsen: Hjemmebesøg til alle ved barnets 18 måneders og 3. års alder eller Sundhedsindsats for unge i målgruppen for ungdomsuddannelser. Finansiering ved tilførsel Sundhedsudvalget :30 Side 9 af 21

10 Den resterende ressource på kr. finansieres ved tilførsel inden for Sundhedsudvalgets budgetramme. Indstilling Børne-, Skole- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget: drøfter finansieringsmulighederne beslutter, hvordan forældreuddannelsen Godt i gang til førstegangsforældre finansieres. Tidligere beslutninger: Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: Finansieringen sker inden for sundhedstjenestens nuværende ramme. Fraværende: Kasper Lau Supplerende til mødet den 20. august 2018: På grund af fejlprotokollering på sidste møde genoptages sagen, så det præciseres, at finansiering sker inden for Sundhedsudvalgets nuværende ramme og ikke Sundhedstjenestens. Beslutninger: Godkendt. Bilag 1. Mødegange i Godt i gang (DokID: EMN ) 2. Serviceniveau for sundhedstjenesten (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 10 af 21

11 5 (Åben) Partnerskab med Røgfri Fremtid Sags ID: EMN Sagsbehandler: Frederik Nielsen Treney Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget foreslås at drøfte om Frederikshavn kommune skal indgå som partner i Røgfri Fremtid Røgfri fremtid er et partnerprojekt mellem Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Målet er et samfund i 2030, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end fem procent af den voksne befolkning ryger. Dette skal realiseres i et fællesskab af partnere, der deler samme vision. Røgfri Fremtid engagerer aktører i et bredt partnerskab, som baner nye veje i arbejdet med tobaksforebyggelse. KL og 35 øvrige kommuner er allerede partnere i Røgfri Fremtid. Ved at indgå som partner i Røgfri Fremtid forpligter man sig til at bakke op om Røgfri Fremtids vision om et røgfrit Danmark, hvor ingen ryger eller bliver udsat for tobaksrøg. Som partner i Røgfri Fremtid støtter man ligeledes Røgfri Fremtids hovedbudskaber: Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt. Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv. Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg. Der er ingen omkostninger forbundet med partnerskabet. Til gengæld får man som partner adgang til den nyeste viden på området, netværk og nye relationer samt mulighed for branding. I Frederikshavn Kommunes sundhedspolitik fremgår, at der med udgangspunkt i en tidlig indsats skal investeres i sundhedsforebyggelse. I KL s udspil Forebyggelse for Fremtiden var et af pejlemærkerne, at flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge. Vidensråd for Forebyggelse skriver, at 40 danske børn og unge under 18 år begynder at ryge hver dag. Sundhedsprofilen for Frederikshavn Kommune 2017 siger, at 19,3% af kommunens borgere er dagligrygere. Dette svarer til, at omkring borgere i Frederikshavn Kommune ryger. Sundhedsudvalget :30 Side 11 af 21

12 For at understøtte det målrettede arbejde med at nedbringe andelen af rygere i Frederikshavn Kommune, foreslås det, at Frederikshavn Kommune indgår i et partnerskab med Røgfri Fremtid. For at understøtte partnerskabet mest muligt, anbefales det, at kommunen arbejder fokuseret på at indfri målet. Derfor foreslår administration, at der, såfremt Sundhedsudvalget godkender indgåelse af partnerskab med Røgfri Fremtid, iværksættes følgende initiativer i Frederikshavn Kommune: - Udarbejdelse af charter (rammepapir), som skal danne grundlag for samarbejdet med virksomheder, organisationer, institutioner mv. i Frederikshavn Kommune - Etablering af et advisory board (følgegruppe) bestående af ledere eller direktører fra de virksomheder, organisationer og institutioner, der bakker op om Frederikshavn Kommune Røgfri Fremtid. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget godkender, at der indgås partnerskab med Røgfri Fremtid godkender, at de beskrevne initiativer igangsættes. Beslutninger: Godkendt. Bilag 1. Rygestop i Frederikshavn Kommune 2018 (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 12 af 21

13 6 (Åben) Sundhedspuljen 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Frederik Nielsen Treney Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 11. juni, at Skagen Støttecenter skulle kontaktes med henblik på en uddybende beskrivelse af, hvordan projektet kan videreføres efter en 1-årig periode. Sundhedsudvalget forelægges de uddybende oplysninger, som Administrationen har modtaget fra Skagen Støttecenter. Ansøgningen forelægges denne gang uden indstilling. Administrationen indstillede på sidste møde i Sundhedsudvalget, at Skagen Støttecenter skulle bevilges kr. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter ansøgningen og beslutter, om der skal bevilges midler. Beslutninger: Drøftet. Skagen Støttecenter inviteres til at redegøre for projektet på et møde i Sundhedsudvalget, inden der træffes beslutning. Bilag 1. Sundhedspuljen 2018, Ansøgning fra Skagen Støttecenter (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 13 af 21

14 7 (Åben) Orientering om ny rapport om dysfagi Sags ID: EMN Sagsbehandler: Frederik Nielsen Treney Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU/SUU Sagsfremstilling Regionshospital Nordjylland har i samarbejde med Hjørring Kommune, Brønderslev Kommune samt Frederikshavn Kommune gennemført et tværfagligt og tværsektorielt projekt, som havde til formål at evaluere de gennemsnitlige årlige omkostninger forbundet til borgere med dysfagi sammenlignet med borgere uden dysfagi på hospitalet og i kommunen. Sundhedsudvalget forelægges projektets resultater til orientering. Dysfagi er en forstyrrelse i forhold til at spise og synke, og kommer oftest til udtryk ved at borgeren: Ofte får maden galt i halsen og dermed har en markant øget risiko for at få en lungebetændelse eller blive kvalt Er svækket og bliver træt før han/hun er mæt, og derfor har et uønsket vægttab med risiko for tab af funktionsevne. Besværet med at synke kan følge i kølvandet på for eksempel hjerneskader, cancer, demens, Parkinsons sygdom, sklerose og opstår også tit hos ældre, svækkede patienter. Lidelsen øger risikoen for både lungebetændelse, underernæring, dehydrering, nedsat livskvalitet, depression og død. Mange ældre borgere har dysfagi uden nødvendigvis at vide det. Hos ældre med dysfagi ses blandt andet hyppigere indlæggelser og genindlæggelser samt en forringelse af livskvaliteten som følge af at have svært ved at spise og drikke. Projektet viser, at de årlige gennemsnitlige omkostninger for hospitalspatienter med dysfagi er kr., mod kr. for patiener uden dysfagi. I kommunen er de gennemsnitlige omkostninger for borgere med dysfagi kr., mens beløbet for borgere uden dysfagi kr. Patienter med dysfagi er typisk indlagt 1-2 dage længere end patienter med tilsvarende sygdomme, som ikke har dysfagi. Derudover er deres risiko for genindlæggelser er større og dødeligheden markant højere. Efter et halvt år var en tredjedel af patienterne med synkebesvær døde, mens det for de øvrige patienter i projektet drejede sig om under en femtedel. Sundhedsudvalget :30 Side 14 af 21

15 Projektgruppen har på baggrund af projektets resultater følgende anbefalinger: Der bør være øget fokus på at forebygge dysfagi tidligt, således at udgifter til hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og indlæggelser kan minimeres Kommunerne bør have fokus på behandling af borgere med dysfagi, i form af for eksempel specialkost og træning Hospitalerne bør have fokus på at screene ældre patienter for dysfagi Hvis der under en indlæggelse konstateres dysfagi, bør hospitalerne sikre, at der sker en fyldestgørende overlevering til kommunerne. Forebyggelse af dysfagi består blandet andet i at screene, sikre tilstrækkelig ernæring, stimulering og træning af synkning, samt spise- og drikkefunktion og at sikre god mundhygiejne. Frederikshavn Kommune har allerede stort fokus på forebyggelse og behandling af dysfagi. Alle ergoterapeuter på træningscentrene er således undervist i at udrede og behandle for dysfagi, ligesom der sker undervisning for plejepersonalet herom. Generelt er der opbygget et tæt tværfagligt samarbejde mellem ergoterapeuterne og diætisterne omkring patienter med dysfagi og ernæringstruede. Frederikshavn Kommune har siden afslutningen på ovennævnte projekt modtaget en ny henvendelse fra Regionshospital Nordjylland om deltagelse i endnu et projekt om dysfagi. Administrationen har givet Regionshospital Nordjylland en positiv tilbagemelding herom, da dette er en god måde hvorpå Frederikshavn Kommune fortsat kan være med til at sikre udvikling og understøtte forskning på området. Der er ikke nogle udgifter direkte forbundet med deltagelse i projektet. Sagen sendes videre til orientering i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Orienteringen tages til efterretning. Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 15 af 21

16 8 (Åben) Orientering fra sundhedspolitisk visionsseminar 22. juni 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Resumé Den 22. juni var Sundhedskoordinationsudvalget værter ved et politisk visionsseminar, hvor en bredere kreds af politikere og Patientinddragelsesudvalget var inviteret ind til at drøfte den kommende Sundhedsaftales vision og pejlemærker. Fra Sundhedsudvalget deltog Jytte Høyrup og Brian Kjær. Indtryk fra visionsseminaret Det var en konference med stor trækkraft. Der var stor vilje til at drøfte de konkrete udfordringer i det tværsektorielle samarbejde, ligesom der var tillid og tro på, at vi sammen kan gøre noget mere og bedre for borgerne i Nordjylland. I linket ses de forskellige præsentationer af hhv. kommunernes, regionerne og almen praksis udfordringsbilleder. Særligt Praktiserende Lægers organisation (PLO) v/ Anne-Mette Alstrup adresserede nogle væsentlige udfordringer, som vi i kommunen kan arbejde endnu mere målrettet i forhold til også qua vores egen sundhedspolitik og sundhedsprofil. Det handler om: 1) Børn og unge i mistrivsel. 2) Psykiatriske og misbrugende patienter. 3) Den ældre medicinske patient (herunder det lægelige ansvar i forhold til akutfunktioner). Opfølgning i Frederikshavn Kommune I forlængelse af visionsseminaret, er det naturligt, at det i Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU) i Frederikshavn Kommune drøftes, hvordan kommunen og lægerne sammen kan arbejde med disse 3 udfordringer. Ligeledes vil det være oplagt, at Frederikshavn Kommune bruger processen med at formulere en ny sundhedsaftale som medvind til at realisere Frederikshavn Kommunes egen sundhedspolitik, da den er i fin harmoni med de visioner, der blev givet udtryk for på seminaret. Det videre forløb mod ny sundhedsaftale Sundhedsudvalget :30 Side 16 af 21

17 På baggrund af visionsseminarets resultater vil der blive arbejdet på det første udkast til en skitse over Sundhedsaftalen 2019, som Sundhedskoordinationsudvalget vil drøfte på deres møde den 10. oktober. Inden da indbydes der igen den 3. september til et temamøde hvor patientinddragelse bliver sat på dagsorden. Værter for mødet er Patientinddragelsesudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Program kan ses i vedhæftede bilag. Indstilling Social- og Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Orienteringen tages til efterretning. Bilag 1. Program - Temamøde om patientinddragelse 3. september 2018 (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 17 af 21

18 9 (Åben) Sygefraværsstatistik SUU. Juni 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Pernille Kongsbak Dreier Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Den vedlagte sygefraværsstatistik viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i perioden 2016, 2017 og 2018 i Frederikshavn Kommune Sygefraværsprocenten inkluderer de sygdomsrelaterede fraværsårsager: Sygdom, delvis syg (sygemelding i løbet af dagen), nedsat tjeneste, arbejdsskade og fravær, hvortil der gives refusion fra første dag (fravær på grund af langvarig eller kronisk sygdom ( 56)). Medarbejderkredse indeholdt i rapporterne er: Akutjob, Elev, Flexjob, Jobrotation, Kontraktansatte chefer, Lærer, Overenskomstansatte, Reglementsansatte, Seniorjob, Servicejob, Skånejob, Studiejob, Tjenestemand og Vikar. Alle rapporter er trukket i KMD rollebaseret indgang og er baseret på varianter af rapport LPT171. Bilag 1 viser udviklingen i sygefraværsprocent for alle fire direktørområder i Frederikshavn Kommune. Her illustreres udviklingen de seneste tre år (2016, 2017 og 2018) med både graf og talangivelser for de enkelte måneder for Frederikshavn Kommune samlet. Den samlede sygefraværsprocent vises med tre forskellige grafer, nemlig den samlede sygefraværsprocent, sygefraværsprocenten for kort sygefravær (<= 21 dage) samt sygefraværsprocenten for langt sygefravær (> 21 dage). Bilag 2 viser udviklingen i sygefraværsprocenten for det seneste år (tilbageblik på seneste 4 kvartaler) opdelt månedsvis for alle fire direktørområder. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at statistikken tages til efterretning. Beslutninger: Orienteringen tages til efterretning. Bilag 1. Bilag 1. Maj kvt. (DokID: EMN ) 2. Bilag 2 Maj kvt. (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 18 af 21

19 Sundhedsudvalget :30 Side 19 af 21

20 10 (Åben) August Orientering til Sundhedsudvalget Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra Sundhedsudvalgets område: Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Orienteringen tages til efterretning. Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 20 af 21

21 11 (Åben) Underskriftsside Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget godkender beslutningsprotokollen. Beslutninger: Beslutningsprotokol godkendt. Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 21 af 21

22 Bilagsforside Dokument Navn: SUU Budgetoplæg bemærk pdf Dokument Titel: SUU Budgetoplæg bemærkninger 2019 Dokument ID: Placering: Emnesager/P - SUU budgetbemærkninger 2019/Dokumenter Dagsordens titel Sundhedsudvalget Budgetbemærkninger 2019 Dagsordenspunkt nr 1 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

23 Sundhedsudvalget Budgetoplæg

24 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skema i hovedtal... 4 Specielle bemærkninger... 5 Anlæg Takster Rammekorrektioner - drift Rammekorrektioner - anlæg

25 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Indledning For at sikre stabilitet i Frederikshavn Kommunens fremtidige økonomi og likviditet er der indregnet budgettilpasninger på de enkelte udvalg både i 2019 og overslagsårene. Sundhedsudvalgets andel af disse budgettilpasninger udgør i ,3 mio. kr. Sundhedsudvalgets budgetramme udgør herefter 393,4 mio. kr. Direktøren for Social og Sundhed har, med de enkelte centerchefer og i samarbejde med Økonomicentret, udarbejdet et administrativt oplæg til budget Dette oplæg har løbende været fremsendt til Sundhedsudvalgets møder i første halvår af 2018, og ligeledes løbende været til høring i respektive fora. Budgetforslaget er - jfr. gældende praksis - udarbejdet på grundlag af eksisterende lovgivning. På baggrund af de ovennævnte udvalgsmøder, og beslutningerne herfra, har Sundhedsudvalget udarbejdet Budgetforslag 2019 der indeholder følgende budgettilpasninger: Beskrivelse Drift 2019 Nedskrivning af pulje Det nære sundhedsvæsen iht. Sundhedspolitikken I alt

26 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Skema i hovedtal DRIFT Nettobeløb vist i kr. Budgetforslag Overslag Overslag Overslag Center for Social- og Sundhedsmyndighed Center for Sundhed og Pleje Center for Familie Direktørens område I alt drift ØKD-reglerne Fordeling af udgifterne Indenfor ØKD-reglerne Udenfor ØKD-reglerne Drift i alt ANLÆG nettobeløb vist i kr. Budgetforslag Overslag Overslag Overslag I alt anlæg

27 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Social- og Sundhedsmyndighed Sammendrag Netto (i kr ) Med- og finansiering af regionale Sundhedsudgifter Budgetforslag 2019 Overslag 2020 Overslag 2021 Overslag Vederlagsfri Fysioterapi Myndighedschefens område Center for Social. og Sundhedsmyndighed i alt Kort præsentation: Center for Social- og Sundhedsmyndighed varetager myndighedsopgaver inden for social- og sundhedsområdet. Myndighedsopgaverne på Sundhedsudvalgets område omfatter: Myndighedschefens område Vederlagsfri fysioterapi SUL 140 a Træning SUL 140 Træningskørsel SUL 172 Budget og budgetansvar vedr. træning og træningskørsel ligger henholdsvis i Center for Sundhed og Pleje og Kommunens kørselskontor og beskrives der. Ud over de anførte myndighedsopgaver, varetager centret betalingsforholdet vedr. medfinansiering og finansiering af de regionale sundhedsudgifter, herunder sygehusindlæggelser, sygesikringsydelser mv. Aktivitet og serviceniveau: Aktiviteterne fremgår af særskilte beskrivelser af de enkelte områder vedr. medfinansiering og finansiering af sundhedsudgifter samt vederlagsfri fysioterapi. Budgetforudsætninger: Center for Social- og Sundhedsmyndigheds samlede budgetramme for 2019 udgør 269,5 mio. kr. netto, og fordeler sig således: Medfinansiering og finansiering af Sundhedsudgifter Vederlagsfri Fysioterapi Myndighedschefens område 258,9 mio. kr. 10,5 mio. kr. 0,1 mio. kr. Der henvises til de efterfølgende specifikationer, hvor de enkelte områder er nærmere beskrevet. 5

28 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Social- og Sundhedsmyndighed Medfinansiering og finansiering af sundhedsudgifter Kort præsentation: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet er aktivitets- og takstafhængig op til et max beløb pr. udskrivning. Fra 1. januar 2018 er takster og max beløb blevet aldersdifferentieret således at der nu er en mere målrettet model for den kommunale medfinansiering. Der er nu tre differentieringsniveauer fordelt på fire aldersintervaller for det somatiske område samt praksissektoren, mens det psykiatriske område er uændret. Differentiering af afregning på baggrund af alder. Aldersgruppe % af takst Loft kr. (2018-priser) + 80 årige , årige årige Ved forebyggende tiltag søges aktiviteten nedbragt, ligesom det allerede forholdsvis lave antal af færdigbehandlede patienter søges fastholdt og om muligt mindsket ved hurtigere hjemtagning fra sygehusene. Aktivitet og serviceniveau: I nedenstående grafer er fordelingen til de forskellige områder i kommunens medfinansiering illustreret. Regnskab medfinansiering og finansiering - i alt 210,7 mio. kr Somatik Psykiatri Primær sektor Færdigbehandlede, hospice, spec. genoptræning Budget medfinansiering og finansiering - i alt 258,9 mio. kr Somatik Psykiatri Primær sektor Færdigbehandlede, hospice, spec. genoptræning NB!: De efterfølgende grafer viser aktivitetsniveauet for de seneste 3 år. Graferne er alene opgjort for aktiviteten pr. måned og altså ikke betalingen for denne. 6

29 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Social- og Sundhedsmyndighed Medfinansiering og finansiering af sundhedsudgifter Somatik: Antal sygehusudskrivninger Somatik: Antal besøg eller ydelser Psykiatri: Antal sygehusudskrivninger Psykiatri: Antal besøg eller ydelser < 5 7

30 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Social- og Sundhedsmyndighed Medfinansiering og finansiering af sundhedsudgifter Finansiering - antal Somatik - færdigbehandlede Psykiatri - færdigbehandlede Hospice - antal dage Spec. genoptræning - ydelser Budgetforudsætninger: Budgettet for 2019 tager udgangspunkt i KL s prognose for udgiftsudviklingen for Frederikshavn Kommune på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det samlede nettobudget for 2019 udgør 258,9 mio. kr. og fordeler sig således: - Aktivitetsbestemt medfinansiering 252,0 mio. kr. Finansiering af Sundhedsudgifter: - Specialiseret genoptræning 3,5 mio. kr. - Hospiceophold 2,3 mio. kr. - Færdigbehandlede patienter 1,1 mio. kr. 8

31 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Social og Sundhedsmyndighed Vederlagsfri Fysioterapi Kort præsentation: Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes hos praktiserende fysioterapeuter, men kommunerne har også mulighed for men ikke pligt til at oprette tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner eller ved private institutioner, som kommunen indgår aftale med jf. Sundhedslovens 140 a (og b). Der gives adgang til fysioterapi for at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Budgetforudsætninger: Nettobudgettet udgør 10,5 mio. kr. 9

32 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Sundhed og Pleje nettobeløb vist i kr. Budgetforslag Overslag Overslag Overslag Sundhed, Træning og Aktivitet Sygepleje Centerchefens område I alt Kort præsentation Center for Sundhed og Pleje varetager væsentligst følgende opgaver på Sundhedsudvalgets område: Sundhed, Træning og Aktivitet Sundheds- og træningscentrene varetager kommunens opgaver i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser jf. sundhedslovens 119 og servicelovens 79 a, samt træning efter servicelovens 86 og sundhedslovens 140. På sundhedscentrene arbejdes der med sundhedsfremme og forebyggelse. Der er borgerrettede tilbud som er åbne for alle, samt patientrettede tilbud der fordrer henvisning fra læge. Herudover varetages kommunens forebyggende hjemmebesøg fra Sundhedscentrene. Træningsområdet udfører følgende ydelser på baggrund af visitering fra Center for Social- og Sundhedsmyndighed, med afsæt i udarbejdet kvalitetskatalog på området: Genoptræning efter sygehusindlæggelse jf. Sundhedsloven 140 Genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse jf. Servicelovens 86 stk. 1 Vedligeholdelsestræning jf. Servicelovens 86 stk.2 Fysio- og ergoterapeutisk vejledning og instruktion jf. Servicelovens 86 stk. 1 og 2 Fysisk træning og undervisning i forbindelse med rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme i form af KOL, kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme Sundhedsfremmende holdtræning til udvalgte målgrupper Træningsområdet omfatter Træningscenter Skagen, Træningscenter Sæby og Træningscenter Phønix i Frederikshavn samt fysioterapi på Kastanjegården. Sygepleje Kommunalbestyrelsen har ansvaret for al sygepleje i relation til Kommunens borgere jf. Sundhedslovens 139, 264 og 265, både i eget hjem og på sygeplejeklinikker. Sygeplejen er organiseret sammen med Hjemmeplejen i 6 geografiske teams, som dækker hele Kommunen. Sygeplejen i Frederikshavn Kommune retter sig mod alle personer med behov for sygepleje uanset alder. Sygeplejen kan ydes til alle borgere døgnet rundt og udføres i en sygeplejeklinik eller i eget hjem. Den kommunale sygepleje er gratis. Der skal dog betales for medicin, cremer og lignende, der skal anvendes i behandlingen. Sygeplejersken kan vejlede herom. Der kan ydes sygepleje til: Vejledning og rådgivning om sundhed og helbredsforhold Vejledning og rådgivning ved kroniske sygdomme f.eks. diabetes Pleje af alvorligt syge og døende Behandling af sår Administration af medicin samt smertebehandling Centerchefens område: På centerchefens område er der placeret midler til drift og til puljer i relation til sundhedsfremme. 10

33 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Sundhed og Pleje Aktivitet og serviceniveau: Træningsområdet: Der er fortsat en kontinuerlig aktivitetsstigning på alle træningsområdets opgaveområder. Den fortsat høje aktivitetsstigning skyldes væksten i genoptræning efter sygehusbehandling. Samtræning og holdtræning benyttes på de områder hvor det fagligt er muligt, og udgør anslået 80 % af den samlede fysioterapeutiske genoptræning. For at fastholde opstartstiden på genoptræningen efter sygehusbehandling jf. Sundhedslovens 140, på 5 hverdage, er der kontrakt med de private fysioterapiklinikker. Træningsområdet har desuden en intern kontrakt med Træningscentret på Caspershus om udførelse af genoptræning og vedligeholdelsestræning primært efter Servicelovens 86 på centret og i centrets træningsbassin. Der forefindes ligeledes to genoptræningspladser på Caspershus, som benyttes til midlertidige 3 måneders genoptræningsophold. Sundhedscentre, Aktivitet mv.: Kommunen har forpligtet sig til at varetage den patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse (rehabilitering), i det Frederikshavn kommune har underskrevet følgende frivillige rammeaftaler, som vedrører sundhedscentrene: - KOL- Diabetes - Hjerte-kar - Kræft - Osteoporose. Rehabiliteringen, som kræver henvisning fra læge eller sygehus, indeholder: Sundhedsfremme-samtaler, Sygdomsspecifik undervisning, Kostvejledning, Træning og Rygestop undervisning Kronikerrehabiliteringen foregår så tæt på borgerne som muligt på Sundheds- og Træningscenter Sæby, - Skagen og Frederikshavn. Sundhedscentrene er tovholder på ca. 70 borgere i TeleCare Nord KOL projektet. Herudover er Sundhedscentrene tovholder på TeleCare Nord hjerte projektet som er det telemedicinske projekt til hjertesvigts patienter. Forebyggende Hjemmebesøg; Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et forebyggende hjemmebesøg i det år borgeren fylder 75 år. Herudover skal kommunalbestyrelsen tilbyde forebyggende hjemmebesøg til borgere i særligt vanskelig situation fra borgeren fylder 65 år. Der tilbydes også enke- og enkemandsbesøg. Besøgene skal tilrettelægges efter behov. Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er, at bidrage til at borger kan bevare og fremme sin sundhed, trivsel og funktionsevne og således leve et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt. Den forebyggende medarbejder har fokus på inddragelse af frivilligområdet, i form af besøgsvenner, ældreidrætsaktiviteter osv. Den forebyggende medarbejder arbejder tæt sammen med aktivitetscentre og andre relevante kommunale og private aktører. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere fra ordningen, som modtager både personlig og praktisk hjælp efter 83 i lov om social service. Sygepleje: I Sygeplejen arbejdes der efter principperne om, at de der kan selv, skal selv. Det betyder derfor, at ydelser i kategorien grundlæggende sygepleje i stigende grad overgår til borgeren selv eller en pårørende. En andel af ydelserne leveres via sygeplejeklinikker og der er konstant fokus på at øge tilgangen til sygeplejeklinikkerne. Opgavearten har ændret sig markant de seneste år fra kendte, grundlæggende sygeplejeopgaver til nye, komplekse opgaver, hvor sygehusene sender patienter hjem til viderebehandling, til korte forløb og ofte med uforudsete problematikker. Sygeplejen arbejder konstant med uddelegering af opgaver, for at sikre lavest mulig omkostningsniveau. Formålet er at give rum og plads til at varetage større og mere komplekse opgaver fra Regionen. 11

34 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Sundhed og Pleje Der arbejdes kontinuerligt med medicinhåndtering. Målet er at få så mange borgere som muligt over på dosisdispensering. Det er konstant fokus på tidlig opsporing. Som et led i dette er der implementeret Triagering i alle sygeplejeog hjemmeplejegrupper. Centerchefens område: Frivilligt socialt arbejde, Servicelovens 18 omfatter støtte til frivilligt socialt arbejde jf. Servicelovens 18. De midler som Sundhedsudvalget har til rådighed på kontoen støtte til frivilligt socialt arbejde er afsat i medfør af bloktilskud. Midlerne uddeles med udgangspunkt i det sæt retningslinjer / kriterier som er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra det frivillige sociale arbejde. Budgetforudsætninger: Den samlede nettodriftsbevilling for 2019 udgør 86,0 mio. kr. som fordeler sig således: Sundhed, Træning og Aktivitet Sygepleje Centerchefens område 39,2 mio. kr. 41,6 mio. kr. 5,2 mio. kr. Ud af den samlede bevilling på centerchefens område er der bl. andet afsat midler til nedenstående puljer: Frivillig center Frivilligt socialt arbejde 18 Handicap- og senior idræt Telecare Nord projekt 1 og 2 0,4 mio. kr. 1,7 mio. kr. 0,6 mio. kr. 0,7 mio. kr. 12

35 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Familie nettobeløb vist i kr. Budgetforslag Overslag Overslag Overslag Sundhedsplejen Tandplejen I alt Kort præsentation Center for Familie varetager det forebyggende og behandlende kommunale tandplejetilbud, samt sundhedsfaglige opgaver i sundhedstjenesten målrettet mod spædbørn, småbørn, skolebørn og unge. Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten er en del af Bæredygtigt Børneområde(BBO) og opdelt i 4 tværfaglige distrikter (Nord, Syd, Øst og Vest), hvor hvert distrikt har tilknyttet småbørns- og skolesundhedsplejersker. Sundhedstjenesten er en fast del af Familieteammøder (Familien i Centrum/FIC) på skoler og dagtilbud. Skolesundhedsplejerskerne har kontor på de skoler, hvor de er tilknyttet. Småbørns sundhedsplejersker er placeret på henholdsvis Sæby Rådhus og Skagen Rådhus. Tandplejen Det Kommunale Tandplejetilbud omfatter 3 områder: Børne- og ungetandplejen, Specialtandplejen og Omsorgstandplejen. Den Kommunale Tandpleje omfatter en klinik i Skagen, hvor børn og unge samt omsorgstandplejepatienter undersøges og behandles, samt en stor central tandklinik i Frederikshavn, hvor alle områderne samt tandregulering praktiseres. Aktivitet og Serviceniveau Sundhedstjenesten I Sundhedstjenesten arbejdes med sundhedsfremme, forebyggelse og behovsbestemte indsatser i forhold til gravide, spæde og småbørn, skolebørn samt unge i målgruppen for ungdomsuddannelser. Opgaverne er tilrettelagt på baggrund af sundhedsloven og retningslinjer fra sundhedsstyrelsen. På gravideområdet samarbejdes med jordemødrene om indsats i forhold til sårbare gravide, og under graviditeten kan sårbare og udsatte gravide henvises til en tværfaglig og hjemmebaseret indsats via Minding the baby teamet. Endvidere samarbejdes med jordemødrene og familiekonsulenter om forældreuddannelsestilbud til alle førstegangsforældre. Indsatsen til spæde og småbørn udføres primært via hjemmebesøg og konsultationer. På skolebørns området består indsatserne af egentlige individuelle sundhedsundersøgelser, og af sundhedspædagogiske aktiviteter for klasser og mindre grupper af børn, og af individuelle sundhedssamtaler med eleverne. På ungdomsområdet tilbydes individuelle sundhedsorienterede samtaler direkte på uddannelsesstedet, sundhedsundervisning på klasseniveau og koordinerende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om sundhedsorienterede aktiviteter. Der samarbejdes endvidere med sundhedscentrene om bl.a. rygestop events. Tandplejen Børne- og ungetandplejen tilbyder vederlagsfri undersøgelse, forebyggelse og behandling, herunder også tandregulering, til børn og unge mellem 0 og 18 år, som vurderes at have behov. Specialtandplejen tilbydes mod egen betaling til voksne, som har et psykisk eller fysisk handicap, der forhindre dem i, at modtage tandpleje hos privat praktiserende tandlæge. Omsorgstandpleje tilbydes mod egen betaling til ældre borgere, der modtager stor hjælp til pleje af egenomsorg og ikke længere har mulighed for at komme til en privat praktiserende tandlæge. 13

36 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Center for Familie Budgetforudsætninger Den samlede budgetramme for 2019 udgør 32,7 mio. kr. Området er tilført midler til: Omsorgstandpleje for svage ældre 0,1 mio. kr. Center for Familie vil kontinuerligt have fokus på bevillinger på alle niveauer, både af hensyn til det faglige samt økonomiske aspekt.. 14

37 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Direktørens område Sammendrag nettobeløb vist i kr. Budgetforslag Overslag Overslag Overslag Triagering i hjemmeplejen Det nære sundhedsvæsen % budgettilpasning i Lov og Cirkulæreprogram I alt Kort præsentation Funktionen omfatter centrale konti der ikke umiddelbart kan placeres indenfor de enkelte centre, men fordeles løbende i forhold til adminstrative samt politiske beslutninger. Budgetforudsætninger Den samlede nettobevilling i 2019 på området udgør 5,1 mio. kr. 1 Triagering i hjemmeplejen 1,5 mio. kr. i Det nære sundhedsvæsen 3,0 mio. kr. i Lov og Cirkulæreprogram 0,6 mio. kr. i 2019 Ad 1. Midlerne overføres løbende til Socialudvalget hvor indsatsen udføres. Ad 2. Midlerne henstår til evt. merudgifter på det nære sundhedsvæsen eller til medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter. Ad 3. I forbindelse med økonomiaftalen for 2019 foretages der en del lovgivningsmæssige ændringer der har indvirkning på de eksisterende budgetter, der reguleres i de kommunale tilskud som kommunen modtager fra Staten, midlerne overføres til de berørte områder. 15

38 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Anlæg Anlæg På Sundhedsudvalget anlægsramme er der ikke afsat midler i 2019 og frem. Anlægsprojekter nettobeløb vist i kr. Budgetforslag Overslag Overslag Overslag I alt

39 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Takster Takstoversigt Budget Budget Træning 86 pr. session 521,16 523,39 17

40 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Rammekorrektioner - drift nettobeløb vist i kr. Budget Overslag Overslag Overslag Oprindelig ramme - vedtaget 2018-budget P/L-korrektion ØU Demografiregulering ØU % Budgettilpasning i ØU Moderniserings- og effek -292 ØU P/L regulering ØU Omfor. 1% budgettilpasn PL-regulering Særlig fremskrivning Lov Cirkulære program Reg. medfinansiering af sundhedsudg Rammekorrektioner i alt Godkendt ramme i 2019-prisniveau

41 Sundhedsudvalget Budgetoplæg 2019 Rammekorrektioner - anlæg nettobeløb vist i kr. Budget Overslag Overslag Overslag Oprindelig ramme - vedtaget 2018-budget Rammekorrektioner i alt Godkendt ramme i 2019-prisniveau

42 Bilagsforside Dokument Navn: 2018 medfin. - juli 2018.pdf Dokument Titel: 2018 medfin. - juli 2018 Dokument ID: Placering: Emnesager/P - Status på Medfinansiering juli 2018/Dokumenter Dagsordens titel Status på Medfinansiering Juli 2018 Dagsordenspunkt nr 2 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

43 2018: Kommunal (med)finansiering af sundhedsudgifterne kr kr kr Budget kr Betaling kr kr. 0 I alt (Med)fin. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Budget Betaling / Betalingsreformen på området fra 1/1 2018, medfører et mindreforbrug på kr ifm. betalingen for januar.

44 Bilagsforside Dokument Navn: Indtryk fra mødet i Sundhedspanelet docx Dokument Titel: Indtryk fra mødet i Sundhedspanelet Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Sundhedspanel 2018/Dokumenter Valg af tema til efterårets møde i Sundhedspanelet med udvidet deltagerkreds Dagsordenspunkt nr 3 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

45 Indtryk fra mødet i Sundhedspanelet 11. juni 2018 Dato: 29. juni 2018 Tidspunkt: Kl Sted: Frederikshavn Rådhus, lokale 0.23 Deltagere: Sundhedspanelet og Sundhedsudvalget Sagsnummer: EMN DokId: Forfatter: Marianne Skrubbeltrang 1. Velkomst Formand for Sundhedsudvalgt Christina Lykke Eriksen bød velkommen. Hun og Sundhedsudvalget glæder sig til det forestående samarbejde med Sundhedspanelet og takkede for det store fremmøde. 2. Hvad går vores arbejde i sundhedspanelet ud på? Christina Lykke Eriksen fortalte om det forestående samarbejde og præsenterede kommissoriet. Se nærmere i vedhæftede slides. Undervejs præsenterede de enkelte deltagere sig. 3. Hvad er grundlaget for Sundhedspanelets arbejde? Direktør Rikke Albrektsen fortalte om Frederikshavn Kommunes sundhedspolitik Sundhed med lyst til livet! Politikken er udgangspunktet for både det sundhedspolitiske arbejde og medarbejdernes tilgang til arbejdet med sundhed og vil således også være det for Sundhedspanelets arbejde. Sundhed med lyst til livet har 4 pejlemærker. Tidlig indsats Lige forudsætninger Sammen om sundhed Exitstrategi Se nærmere i vedhæftede slides. 4. Hvordan ser sundheden i Frederikshavn Kommune ud? Sundhedsfaglig konsulent Gitte Vogdrup Olesen fortalte om baggrunden for sundhedsprofilundersøgelsen, som blev gennemført i 2017 med næsten 3000 besvarelser her i kommunen. Hun gennemgik efterfølgende resultaterne for Frederikshavn Kommune på voksenområdet. Børne- og Ungeprofilen er først endelig færdig til præsentation i efteråret, men der ses allerede nogle tegn. Se resultaterne i vedhæftede slides 5. Input til temamødet i Sundhedspanelet i november 2018? På baggrund af oplæggene, var der efterfølgende en rigtig god og energifuld dialog i grupper samt en afsluttende samlet drøftelse. På vedhæftede billede ses tavlen med de mange input, der blev inddelt i følgende grupperinger: Fokus på de unge De unge ensomme. Mental sundhed Mental trivsel komme bag årsager til at unge har / oplever dårlig trivsel.

46 De unge kvinder mental sundhed, ensomhed m.v. Støtte ungeindsatsen Fokusområde unge piger: Indsats tidlig, bred og involverende du er god nok! Møde de unge, der hvor de er. Opsøgende arbejde. Fokus på sundhedsplejen for de unge. Overvægt. Kost, motion. Hvordan mere bevægelse på tværs skole, foreninger osv. Side2/2 Generationer sammen Hvad kan generationer sammen? Børnebørnenes madværksted Hjerteforeningen Sæby Telefonlinje til børn Ensomhed som generelt problem. Øvrige Temamøde: Hvem har ansvaret for din sundhed. (Borgermøde med paneldiskussion.) Hvad gør andre kommuner, der virker? Sundhedsmesse. Øge kendskab til forebyggende tilbud. Kroniske sygdomme. Anbefalinger til Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget vil på mødet i august træffe endelig beslutning om tema til det større temamøde i november. I Sundhedspanelets sidste samlede dialog stod det meget tydeligt, at Sundhedspanelet anbefaler følgende over for Sundhedsudvalget a. Forslag til tema til mødet i november: Fokus på UNGE b. Forslag til, hvor mødet kan afholdes F.eks. på en skole, hvor man kan få de unge i tale. c. Er der nogen, der er interesseret i at deltage i planlægningen af temamødet? Thomas Hjort og Else Henriksen viste interesse. Det blev dog aftalt, at hele Sundhedspanelet bliver spurgt, når Sundhedsudvalget har truffet beslutning om endeligt tema for november-mødet.

47 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Mødegange i Godt i gang.docx Mødegange i Godt i gang Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/DUÅ Baby - forældreuddannelse/dokumenter Forældreuddannelse til alle førstegangsforældre Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

48 Programmet Godt i Gang Mødegang 1 (6 uger efter fødslen) Tilknytning starten på en positiv relation Gensidige forventninger Mødegang 2 (6-8 uger efter fødslen) At opbygge en tryg tilknytning: At lære sit barn at kende og gå i samspil med barnet At forstå barnets signaler herunder gråd og handle i overensstemmelse med barnets behov Mødegang 3 (Børnene er 2 3 måneder gamle) At være forældre til et spædbarn, 1: Søvn, Rytmer og rutiner Egenomsorg, Omsorg for partneren Mødegang 4 (Børnene er 3 4 måneder gamle) At være forældre til et spædbarn, 2: Social medier, TV og IPad Omgangen med familien / svigerfamilien og venner Hjernens udvikling: stimulering af neurale forbindelser Mødegang 5 (Børnene er 4-5 måneder gamle) Stimulering: At stimulere sit barn sprogligt Mødegang 6 (Børnene er 4-5 måneder gamle) Stimulering: At stimulere sit barn følelsesmæssigt og motorisk Sunde valg og værdier Mødegang 7 (Børnene er 9 10 måneder gamle) At favne og at give slip:

49 At støtte sit barn i at udforske verden og vende tilbage til en tryg base Når dit barn skal passes af andre At værne om kærligheden i en travl hverdag (Oplysning om PREP) Sikkerhed Mødegang 8 (Børnene er måneder) Kan selv vil selv : At støtte sit barns selvstændighedsudvikling gennem kærlig vejledning

50 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Serviceniveau for sundhedstjenesten.docx Serviceniveau for sundhedstjenesten Dokument ID:

51 Serviceniveau for sundhedstjenesten, Frederikshavn Kommune, maj 2018 Småbørn Alder Besøg/konsultation Indhold ca. 4-5 dage Barselsbesøg Sundhedsplejersken kommer på et barselsbesøg, hvis der er tale om hjemmefødsel eller udskrivning indenfor 72 timer efter fødslen. ca dage Etableringsbesøg Hvis sundhedsplejersken ikke har været på barselsbesøg (familien har været indlagt mere end 72 timer), kommer hun på besøg senest syv dage efter udskrivelse. Hvis sundhedsplejersken har lavet barselsbesøg er næste kontakt ca. en uge efter barselsbesøget. ca. 3-4 uger Hjemmebesøg Sundhedsplejersken vil bl.a. undersøge barnets vægt og længde og rådgive om barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. ca. 2 måneder Hjemmebesøg Sundhedsplejersken vil tilbyde en samtale på baggrund af et spørgeskema med fokus på mors og fars psykiske velbefindende. Sundhedsplejersken vil også undersøge barnets vægt og længde og rådgive om barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. ca. 4 måneder Hjemmebesøg til førstegangs fødende og konsultation til flergangsfødende Sundhedsplejersken vil bl.a. undersøge barnets vægt og længde og rådgive om barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. ca. 6 måneder Konsultation Sundhedsplejersken vil bl.a. undersøge barnets vægt og længde og rådgive om barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling måneder Hjemmebesøg Sundhedsplejersken vil bl.a. undersøge barnets vægt og længde og rådgive om barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. 1,5 år og 3 år Hjemmebesøg Besøgene har fokus på barnets fysiologiske og emotionelle udvikling, og på hele familiens trivsel. Ved tre års besøget et særligt fokus på børnenes vægt og eventuelle risiko for overvægt. Særlige indsatser Minding the Baby (MTB) er et visiteret tværfagligt tilbud til sårbare gravide samt spæd- og småbørnsforældre. Fokus er på udviklingen af forældrekompetencer og barnets udvikling, hvor der arbejdes med de kommende forældres egne mentaliseringskompetencer, hvilket er afgørende i forhold at kunne give barnet en tryg tilknytning. Støtten gives i de kommende forældres hjem, og hvis nødvendigt i andre kontekster, der støtter forældrene. Side 1 af 4

52 Frederikshavn Kommune indgår i samarbejde med syv andre kommuner i VIVE s (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) evaluering af, hvorvidt Minding the Baby tilbuddet gør en forskel for børnefamilierne- også når der sammenlignes med de eksisterende forebyggende og tidlige indsatser over for sårbare forældre. Evalueringen er finansieret af A.P. Møllerfonden. Teamsamtaler - Alle gravide tilbydes screening for sårbarhed ved første jordemoderkonsultation, og tilbydes herefter op til tre teamsamtaler med jordemor og sundhedsplejerske med henblik på at sikre et sammenhængende og støttende graviditets- og fødselsforløb. Behovsbesøg herunder graviditetsbesøg kan gives, når det vurderes at være behov for en ekstra støtte til fysiske, psykiske eller sociale udfordringer hos barnet eller i forældreskabet. DUÅ Baby s forældreuddannelse tilbydes til førstegangsforældre. Forældreuddannelsen består af mødegange, hvor forældrene mødes med en sundhedsplejerske og familiekonsulent. Formålet er at give forældrene og deres børn en god start sammen og styrke kontakten og tilknytningen. Babycafe er et tilbud til mødre under 26 år. Formålet med Babycafeen at styrke de unge kvinders selvværd, handlekompetence og forældreevne og motivere til fremtidsorientering i forhold til uddannelse/job. Konsultative opgaver - Spæd- og Småbørnssundhedsplejerskerne varetager sundhedsorienterede konsultative opgaver i forhold til daginstitutionsområdet og indgår i FICteamet efter behov. Side 2 af 4

53 Skole Klassetrin Emne Indhold 0. Klasse Indskolingsundersøgelse Højde, vægt, syn, hørelse og motorik, samt en trivselssamtale. 1. Klasse Sundhedscirkus 4 lektioner, hvor der undervises i håndhygiejne, hvordan kan vi holde os raske, sund kost, søvn og motion, incl. højde og vægt måling 3.Klasse Sundhedsundervisning Emnerne er ex. humør, kost, måltider, søvn, familie, venner m.m. Børnene vejes og måles. 4. klasse eller 5.klasse Pubertetsudvikling Fokus på, at børnene forandrer sig både psykisk, fysisk og socialt. Emnerne er bl.a. kroppens udvikling, hvordan piger ofte udvikles før drenge, hvordan man kan udvikle sig i perioder, den første menstruation mm. 5. Klasse Trivselssamtale Højde og vægt og syn. Børnene besvarer et spørgeskema på 8. Klasse Trivselssamtalen Seksuel sundhed Udskolingsundersøgelse Højde, vægt, syn og hørelse. sundhedsplejerske underviser om seksuel sundhed. Der bliver bl.a. talt om, seksualitet, grænser, følelser, sexsygdomme og prævention. Eleverne tilbydes undersøgelse af syn, hørelse, evt. farvesynsundersøgelse afhængigt af erhvervsvalg, højde- og vægtmåling. Desuden tilbydes en trivselssamtale ex. mad, vaner, søvn, fortrolighed, kammerater, familie, kærester, fritid, job, fester, alkohol, rygning, stoffer, helbred, humør, skole, fremtidsplaner mm Gruppeundervisning Skolesundhedsplejersken samarbejder med skolens lærere om emner, der har med sundhed og trivsel at gøre. Det kan fx være kost, pubertet, sex, prævention, mobning, rygning eller misbrug. På nogle årgange tilbydes der undervisning i klasser eller i grupper. Her er målet at udvikle og støtte elevernes vilje og evne til at træffe sunde valg. FIC møder og konsultative opgaver Skolesundhedsplejersken indgår som en del af det faste team ved FIC møder på skolerne og varetager også sundhedsorienterede konsultative opgaver på skolerne. Opfølgning og spontane henvendelser Børn med særlige behov af enten fysisk eller social/psykologisk karakter kan følges i perioder eller over hele skolegangen, ved samtaler med barnet, med familie og med fagprofessionelle Side 3 af 4

54 Særlige indsatser Indsatser for overvægtige børn og unge. De kan deltage på motionshold og/eller i overvægtklinikkens tilbud, der kan støtte, hjælpe og give vejledning i forhold til at reducere barnets/den unges overvægt. Deltagelse i samtalegrupper for børn og unge, som vokser op med alkoholmisbrug, eller lever med livstruende sygdom/ har mistet nærtstående. Ungeindsats Gennem sundhedskoordinator gives der sundhedsindsatser for unge i målgruppen for ungdomsuddannelser. Sundhedskoordinatoren arbejder på tre niveauer: Den individorienterede sundhedsindsats i forhold til unge med særlige udfordringer. (I form af mulighed for enten henvisning fra andre professionelle, eller i form af, at den unge selv kan søge kontakten via en åben rådgivning e.l.). Den generelle sundhedspædagogiske indsats i form af eksempelvis sundhedsundervisning af elever eller undervisere, etablering af events med fokus på sundhedstemaer, mv. Den koordinerende sundhedsindsats med inddragelse og samskabelse mellem uddannelsesinstitutionerne, foreningerne og Frederikshavn kommune. Ungeindsatsen er etableret i samarbejde med sundhedscentrene og i partnerskab med ungdomsuddannelserne. Side 4 af 4

55 Bilagsforside Dokument Navn: Rygestop i Frederikshavn Kommune 2018.pdf Dokument Titel: Rygestop i Frederikshavn Kommune 2018 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/CSP - Partnerskab med Røgfri Fremtid/Dokumenter Partnerskab med Røgfri Fremtid Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

56 Perspektiver for det fremadrettede arbejde med rygestop i Frederikshavn Kommune 2018

57 Indholdsfortegnelse 1. Opgavebeskrivelse Rygning i Danmark Rygestatus og udvikling i Frederikshavn Kommune sammenholdt med regional- og landsværdier Rygning og økonomi Aktuel indsats på røgområdet i Frederikshavn Kommune Erfaringer og evidensbaserede forslag til elementer i den fremadrettede rygestopindsats i Frederikshavn Kommune Samlet oversigt med forslag til indsatser Litteratur RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 1

58 1. Opgavebeskrivelse Der søges en beskrivelse af rygestoptilbuddene i Frederikshavn Kommune og en kobling med anbefalinger for, hvorledes rygestopindsatsen kan optimeres. Dette med udgangspunkt i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, evidens samt inspiration fra andre kommuners indsatser på området. Formålet er at få sat en tydelig ramme om rygestoptilbuddet i Frederikshavn Kommune og skabe perspektiver som inspiration for det fremadrettede arbejde på rygestopområdet i Frederikshavn Kommune. RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 2

59 2. Rygning i Danmark Omkring 22 % af den voksne danske befolkning angiver i Den Nationale Sundhedsprofil 2017, at de ryger enten dagligt eller lejlighedsvist, hvilket svarer til mere end 1 mio. danske rygere. Af disse ryger 16,9 % dagligt. Ved sundhedsprofilen i 2013 angav 21,6 % af den voksne danske befolkning, at de røg enten dagligt eller lejlighedsvist og af disse var omkring 17 % dagligrygere, hvorfor der altså de seneste år er sket en stigning i den samlede andel af voksne danske rygere (1), (2). De senere år er der ligeledes i ungegruppen sket en stigning i andelen der ryger dagligt. Fra 2015 til 2016 er andelen af dagligrygere steget fra 13 til 15 % mens andelen der ryger enten dagligt eller ugentligt er steget fra 18 til 22 % (3). Figur 1: Udvikling i andelen af dagligrygere fordelt på køn og aldersgruppe (1). De fleste rygere er startet i deres unge år. Op mod halvdelen af de der ryger regelmæssigt er startet inden de er fyldt 17 år og omkring 80 % inden de er fyldt 21 år (4). Jo tidligere rygningen startes, jo større er sandsynligheden for at der udvikles rygerelateret sygdom og jo sværere er det også at holde op igen (5), (6). Det synes derfor væsentligt særligt at fokusere en rygestopindsats mod forebyggelse af rygestart, da det sandsynligvis er her de største gevinster vil være. I det følgende anskues rygestatus og udviklingen i Frederikshavn Kommune, hvilket sammenholdes med status og udvikling på regional- og landsplan. RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 3

60 3. Rygestatus og udvikling i Frederikshavn Kommune sammenholdt med regional- og landsværdier I det følgende anskues og sammenholdes den aktuelle rygestatus i Frederikshavn Kommune og udviklingen i den gennem de seneste år, med den aktuelle rygestatus og udvikling i Region Nordjylland. Afslutningsvis sammenholdes den kommunale rygestatus med rygestatus i hele Danmark. I Frederikshavn Kommune viser tal i sundhedsprofilen fra 2017, at andelen der ryger dagligt er 19,3 %. I 2013 var andelen 19,4 %, mens den i 2010 var 24,5 %. Der er altså de seneste otte år sket et fald på omkring 5 %, om end udviklingen de seneste fem år er stagneret. På regional plan er der i samme periode sket et fald fra 21,6 % dagligrygere i 2010 til 17,1 % i 2013 og 16,6 % i 2017 (7). Ligesom i Frederikshavn Kommune har faldet været størst fra 2010 til 2013 og er derefter fladet ud, men de seneste fire år er der dog sket et fald på 0,5 %. Ved alle tre perioder har Frederikshavn Kommune ligget over regionsgennemsnittet og ligger i forhold til regionsniveauet i 2017 omkring 3 % højere ,5 Dagligrygere i Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland 21,6 19,4 19,3 17,1 16, Frederikshavn Kommune Region Nordjylland Figur 2: Rygevaner blandt borgere i Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland Anskues rygevanerne nærmere, fremstår det at af de 19,3 % dagligrygere i Frederikshavn Kommune er 9,1 % storrygere (defineret som rygende mere end 15 cigaretter dagligt) og også her ligger Frederikshavn Kommune højere end regionsgennemsnittet på 7,9 %. Andelen af storrygere i Frederikshavn Kommune er imidlertid faldet siden 2013, hvor der var 10,7 % storrygere. Sammenfattende fremstår, at Frederikshavn Kommune ligger over gennemsnittet i den øvrige region på både andelen af dagligrygere og storrygere. Trods det udeblevne fald i andelen af dagligrygere i kommunen, skønnes det at faldet i andelen af storrygere har betydet et fald i det samlede antal af cigaretter der ryges i kommunen de seneste år. Andelen ligger dog for både dagligrygere og storrygere fortsat over regionsgennemsnittet. RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 4

61 I forhold til andelen af rygere på landsplan ligger Frederikshavn Kommune, ligesom i forhold til Region Nordjylland, ved både andelen af dagligrygere og storrygere højere end gennemsnittet på landsplan i 2017 med hhv. 19,3 % dagligrygere og 9,1 % storrygere mod 16,9 % og 7,9 % på landsplan. Andelen af dagligrygere er generelt større i alle aldersgrupper blandt mænd end blandt kvinder i Frederikshavn Kommune. Den største gruppe rygere ses blandt mænd i alderen år, hvor 27,7 % ryger dagligt. Inden for samme aldersgruppe ryger 17,8 % af kvinderne dagligt. Den største gruppe af kvindelige rygere findes i aldersgruppen år, hvor 21,7 % ryger dagligt, hvilket nogenlunde svarer til andelen af mandlige dagligrygere i samme aldersgruppe (8). Figur 3: Andel af borgere i Frederikshavn Kommune der ryger dagligt Andelen der ønsker at stoppe med at ryge blandt dagligrygere i Region Nordjylland ligger højt med 73 %. Den største andel der har ønsker om at stoppe er blandt de årige, hvor mere end 80 % ønsker stop. Herefter sker der et mindre fald med stigende alder, omend der blandt de årige er et stigende antal der ønsker stop. Fordelingen mellem køn er nogenlunde jævn. Figur 4: Andel der ønsker at stoppe med at ryge blandt dagligrygere (7). RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 5

62 Værdierne formodes at ligge på nogenlunde samme niveau i Frederikshavn Kommune og incitamentet for at nedbringe andelen af dagligrygere fremstår derfor stærkt tilstedeværende, også i Frederikshavn Kommune. I det følgende anskues rygning ud fra et økonomisk perspektiv. 4. Rygning og økonomi Rygning kan have store omkostninger for både samfundet og rygeren selv. I det følgende anskues rygningens potentielle konsekvenser på kommunalt plan fra et økonomisk perspektiv. Undersøgelser af, hvordan de største økonomiske omkostninger forbundet med rygning fordeler sig, viser, at produktionstab i forbindelse med førtidspensioner udgør 47 %, for tidlig død udgør 24 %, kortvarigt sygefravær udgør 15 % og længerevarende sygefravær udgør 13 % (5). I Frederikshavn Kommune bor der omkring borgere. Af disse er omkring borgere 16 år eller derover. Af disse ryger ifølge sundhedsprofilen for Frederikshavn Kommune 2017 omkring 19 % dagligt, svarende til 9690 borgere. Den gennemsnitlige merudgift på tværs af alder og køn udregnes til at være 6633,50 kr. pr. år, hvilket betyder, at den årlige kommunale merudgift i Frederikshavn Kommune er omkring kr. til dagligrygere ift. aldrig-rygere (5). Anskues de økonomiske udgifter til dagligrygere ift. tidligere rygere fremstår, at den kommunale merudgift på tværs af køn og aldersgruppe til dagligrygere sammenlignet med tidligere rygere er 3146 kr. pr. år. Nedbringes andelen af dagligrygere i Frederikshavn Kommune med eksempelvis én procent vil der årligt kunne spares omkring kr. og nedbringes andelen af dagligrygere til niveauet på regional plan vil besparelsen årligt være omkring kr. På denne baggrund synes det økonomiske potentiale særligt stort ved at forebygge rygestart blandt borgerne i kommunen, mens der ligeledes er et økonomisk potentiale ved at nedbringe andelen af de der allerede ryger. Det må imidlertid tages med i de økonomiske betragtninger, at kommunen eksempelvis også vil spare omkostninger ved, at rygere gennemsnitligt lever 10 år kortere, hvor der ikke udbetales ydelser, og at der er en indkomst gennem tobaksafgifter. Derfor må de økonomiske betragtninger anskues med forbehold. I det følgende kortlægges den aktuelle indsats på røgområdet i Frederikshavn Kommune. RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 6

63 5. Aktuel indsats på røgområdet i Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune udleverer som del af satspuljen 'Rygestop til særlige målgrupper (rygestopmedicin)' værdikuponer til vederlagsfri rygestopmedicin. Frederikshavn Kommune er desuden fra tilmeldt rygestopbasen, og alle rygestopforløb registreres her. Rygestopindsatsen i Frederikshavn Kommune består aktuelt af tre elementer: Første element består af individuel rygestoprådgivning som tilbydes borgere med særlige behov der vurderes bedst at kunne indgå i et individuelt forløb. Det individuelle rådgivningsforløb strækker sig som udgangspunkt over fem samtaler med mulighed for tilskud til rygestoppræparater gennem satspuljemidler. Andet element består i rygestoprådgivning i grupper med 6-8 deltagere. Der tilbydes fem gruppesamtaler samt en individuel afklarende samtale inden gruppestart. Gruppeforløbet tilbydes enten på et formiddagshold eller et eftermiddagshold, begge én gang ugentligt, og strækker sig altså som udgangspunkt over fem uger foruden den afklarende samtale. Der er her ligeledes mulighed for udlevering af tilskud til rygestoppræparater. Tredje element består i rygestopevents på kommunens ungdomsuddannelser. Mindst én gang årligt tilbydes uddannelsesinstitutionerne et event, der foregår ved, at rygestopmedarbejdere fra sundhedscentrene er tilgængelige i en spisepause ved en stand, som eleverne har mulighed for selv at opsøge. RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 7

64 6. Erfaringer og evidensbaserede forslag til elementer i den fremadrettede rygestopindsats i Frederikshavn Kommune I det følgende anskues forslag til elementer i den fremadrettede indsats på rygestopområdet i Frederikshavn Kommune. Forslagene tager dels udgangspunkt i evidens, dels udgangspunkt i erfaringer som andre aktører har gjort sig på området. De potentielle effekter vil variere, ligesom det krævede ressourcetræk er forskelligt og for at udvælge eventuelle indsatser er det derfor nødvendigt at forholde sig til begge aspekter samtidigt. Individuel rådgivning Effekterne af individuelle rådgivningsforløb er veldokumenterede. En rapport fra Sundhedsstyrelsen peger på, at rådgivning ved en uddannet rygestopinstruktør øger sandsynligheden for røgfrihed ved 6 måneders opfølgning tre gange sammenlignet med ingen rådgivning (9). Rygestop i grupper med 6-8 deltagere til én rådgiver Effekterne af rådgivningsforløb i grupper er veldokumenterede. En rapport fra Sundhedsstyrelsen peger på, at effekterne af rygestop som gruppeforløb er nogenlunde de samme som ved individuelle forløb og altså øger sandsynligheden for røgfrihed efter seks måneder tre gange sammenlignet med ingen rådgivning (9). Storgruppeforløb Rygestop i storgruppeforløb er inspireret af et tilbud i Køge Kommune som alternativ til individuel rådgivning og rygestop i mindre grupper. Der foreligger ikke dokumenterede effekter, men de formodes at ligge på samme niveau som både individuel rådgivning og gruppeforløb. Forløbet strækker sig over otte uger med otte mødegange struktureret efter Kom og Kvit, og har deltagelse af omkring 50 borgere som inddeles i mindre grupper med en rygestopinstruktør til hver gruppe. Undervisningen varer 1,5 time og er inddelt i tre dele med 30 minutters rygestop med gruppen, 30 minutters fælles oplæg og 30 minutters rygestop med rygestopinstruktøren. Der er ligeledes mulighed for, at pårørende kan deltage som støtte (10). Digitale hjælpemidler til rygestop En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt effekter af rygestophjælp der benytter kommunikationskanaler som borgeren har til rådighed hver dag. De fremhæver det positive i, at denne type rygestophjælp har potentiale til at nå et større antal rygere, er mere fleksibelt, mindre tidskrævende end rådgivning hvor fysisk fremmøde er påkrævet og desuden billigere at udføre (11). Med dette som udgangspunkt anskues i de følgende forslag forskellige digitale hjælpemidler der kan anvendes til rygestop. RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 8

65 Rådgivning via SMS En undersøgelse fra Center for Interventionsforskning af effekterne af SMS-beskeder i forbindelse med rygestop og en sammenligning mellem målrettede og ikke-målrettede SMS-beskeder finder, at begge typer har positive effekter, men at målrettede beskeder har omkring 45 % bedre effekt (12). Rådgivning via E-kvit I rapporten 'Fri Start - Effektiv rygestoprådgivning' fra Statens Institut for Folkesundhed blev effekterne af det internet- og SMS-baserede rygestopprogram E-kvit undersøgt. E-kvit er et gratis digitalt rygestoptilbud udviklet af bl.a. Kræftens Bekæmpelse målrettet voksne rygere og findes både som hjemmeside og app. Undersøgelsen viste, at blandt brugerne var omkring 11 % røgfri efter én måned og omkring 6 % efter et år (11). Rådgivning via XHALE XHALE er en digital rygestopindsats målrettet unge rygere mellem 16 og 25 år udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Det er gratis at tilmelde sig ved enten at oprette sig på en hjemmeside eller downloade en app. Der sendes undervejs sms er med støtte og vejledning og der er udviklet forskelligt videomateriale og øvelser som hjælp til rygestoppet. Efter udvikling af app'en peger Kræftens Bekæmpelse i 2016 på, at mere end unge har startet et rygestop gennem app'en og at omkring 2500 af disse har været røgfri i mindst én måned (13). Rygestop via X:IT X:IT er ligesom XHALE udviklet af Kræftens Bekæmpelse, men målrettet elever i grundskolens klasser. Det består af flere dele, bl.a. af undervisningsmateriale til undervisning i skoleklasserne, hvilket der skal betales for, og af en online del på hjemmesiden Evalueringer af X:IT viser, at på skoler, hvor implementering af alle indsatsens dele er udført, er andelen af rygere omkring 50 % lavere end på kontrolskoler uden implementering af indsatsen (21). Telefonrådgivning I rapporten 'Fri Start - Effektiv rygestoprådgivning' blev effekter af telefonrådgivning som enten reaktiv eller proaktiv rådgivning ligeledes undersøgt. Af de to typer telefonrådgivning viste de bedste effekter sig ved proaktiv telefonrådgivning hvor en rådgiver initierer kontakten. Her var omkring 18 % var røgfri efter én måned og 8 % efter et år (11). Ved reaktiv telefonrådgivning, hvor det er op til borgeren at initiere kontakten, var omkring 4 % røgfri efter én måned og 2 % efter et år (11). RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 9

66 Skriftlig selvhjælpsguide Ved brug af en skriftlig selvhjælpsguide udarbejdet af Sundhedsstyrelsen var omkring 8 % røgfri efter én måned og 4 % efter et år. Guiden indeholdt vejledning og praktiske råd til identifikation og håndtering af svære situationer i en rygestopproces (11). Very Brief Advice til frontpersonale Erfaringer viser, at jo flere der henvises jo flere deltager og jo flere har også succes med at stoppe med at ryge. VBA er en henvisningsmetode, som primært er anvendt af frontpersonale med direkte kontakt til borgere, til på ganske kort tid at skabe kendskab til kommunens rygestoptilbud og henvise til dem. Der foreligger ikke evidens på de direkte effekter af VBA-metoden, men den anbefales af Sundhedsstyrelsen som rekrutteringsmetode til kommunale rygestoptilbud og det antages, at VBA kan fungere som udløser for, at en ryger påbegynder et rygestop (14), (15). På denne baggrund kan implementering af VBA-metoden og brug af den blandt kommunens frontpersonale øge andelen af borgere på kommunens rygestoptilbud og derved bidrage til at nedbringe andelen af rygere i kommunen. Kommunale erfaringer fra Hjørring Kommune I Hjørring Kommune ligger andelen af dagligrygere omkring 2 % lavere end niveauet i Frederikshavn. Med dette som udgangspunkt er der indsamlet erfaringer fra rygestopindsatsen i Hjørring Kommune mhp. at finde yderligere inspiration til elementer i den fremadrettede indsats i Frederikshavn Kommune. Elementerne er ikke nødvendigvis baseret i evidens, men kan fungere som inspiration på baggrund af praktiske erfaringer. - Gennem de seneste 10 år er der foregået relationsarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner og virksomheder, hvilket har styrket relationen til sundhedscentret. De fleste er derfor klar til og forberedt på at afsætte undervisnings- og arbejdstid til rygestop. - I sundhedscentret tilbydes stort set kun individuelle røgsamtaler. - Der er tilbud om rygestopsamtaler på arbejdspladserne for at øge tilgængeligheden, både individuelle og i grupper. - Der er etableret et tæt samarbejde med Regionshospital Nordjylland i Hjørring på lungeafdelingen, hvor en medarbejder fra Sundhedscentret kommer forbi og taler med de rygende patienter om deres rygning. - Én gang årligt afholdes undervisning af halvanden times varighed for kommunens 7. klasser og på ungdomsuddannelserne med mål om at skabe synlighed af kommunens indsats på området og forebygge rygestart blandt eleverne. Nøgleordene for arbejdet i Hjørring Kommune synes at være relationsarbejde, proaktivitet, tilgængelighed, synlighed, tålmodighed, tid og prioritering. RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 10

67 Samarbejde med eksempelvis Regionshospital Nordjylland om henvisning til rygestoptilbud Etablering af samarbejder med eksempelvis regionshospitalet omkring henvisning af patienter til kommunens rygestoptilbud vil dels kunne øge patienternes kendskab til de kommunale tilbud og herunder også styrke rekrutteringen til dem. En rapport fra Kræftens Bekæmpelse peger på, at kræftpatienter der ryger, har en forventning om at blive spurgt til deres rygning og anbefalet rygestop (16). Dette perspektiv antages også at være gældende for andre patientgrupper i kontakt med hospitalssektoren og på denne baggrund kan et samarbejde med eksempelvis Regionshospital Nordjylland omkring introduktion til brug af VBA-metoden til henvisning til kommunens rygestoptilbud virke meningsfyldt. Samarbejde med almen praksis om henvisning til rygestoptilbud De praktiserende læger har dagligt kontakt til mange borgere, hvorfor et samarbejde omkring henvisning vil kunne styrke rekrutteringen på samme vis som et samarbejde med regionshospitalet. En rapport fra Sundhedsstyrelsen har fundet, at rådgivning ved en læge af maksimalt fem minutters varighed vil kunne øge sandsynligden for rygeophør med omkring 30 %, hvorfor etablering af ikke bare samarbejde omkring henvisning til kommunens tilbud, men også kortvarig rådgivning vil kunne nedbringe andelen af rygere i kommunen (17). Udlevering af værdikuponer til vederlagsfri nikotinerstatning Brug af rygestopmedicin øger chancen for at blive røgfri. En evaluering af projektet 'Forstærket indsats over for storrygere ' fra Sundhedsstyrelsen finder, at stopraten blandt de der anvendte rygestopmedicin var 48 %, mens den blandt de der ikke anvendte rygestopmedicin var 39 %. Anvendelsen af rygestopmedicin ser altså ud til at have en markant effekt. Herudover ser tilbuddet om udlevering af vederlagsfri rygestopmedicin i Frederikshavn Kommune ud til at have øget opmærksomheden på kommunens rygestoptilbud og derved styrket rekrutteringen. Kombination af rådgivning og brug af nikotinerstatning En rapport fra Sundhedsstyrelsen peger på, at rygestoprådgivning styrker borgerens evne til at tackle psykisk, social og vanemæssig afhængighed, mens nikotinerstatning har effekter for den fysiske afhængighed. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at rådgivning kombineret med brug af nikotinerstatning anvendes for at øge chancen for, at borgeren lykkes med sit rygestop (18). Udvikling af miljøer for socialt samvær Rygning kan ofte fungere som indgang til sociale fællesskaber, hvorfor et fokus på alternativer til rygning som indgang vil kunne nedbringe andelen af rygere. En undersøgelse fra Center for Interventionsforskning har undersøgt effekterne af at styrke sociale fællesskaber centreret om andet end rygning for andelen af rygere på erhvervsskoler. De fandt, at det ved at rette fokus mod at opbygge alternative sociale fællesskaber fra skolestart kunne forebygges, at op mod halvdelen af de der ved skolestart var lejlighedsvise rygere blev dagligrygere (19). RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 11

68 Forebyggende undervisning på uddannelsesinstitutioner Undervisning på uddannelsesinstitutioner vil kunne bidrage i forebyggelsen af rygestart. For at optimere effekterne peger en undersøgelse på, at undervisning, hvor der udelukkende fokuseres på rygningens skadevirkninger, kun har små effekter. Modsat finder de gode effekter ved undervisning, hvor der i højere grad er fokus på udvikling af elevernes sociale handlekompetencer og social indflydelse (20). RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 12

69 7. Samlet oversigt med forslag til indsatser Indsats Indhold i indsats Inspiration til udformning Individuel rådgivning Rådgivning med uddannet rygestopinstruktør ud fra Kræftens Bekæmpelses koncept. Rapporten Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen Rygestop i grupper med 6-8 deltagere til én rådgiver Rådgivning som gruppeforløb ud fra Kræftens Bekæmpelses koncept. Rapporten Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen Storgruppeforløb Rådgivning i storgruppeforløb efter konceptet Kom og Kvit. På hjemmesiden kan der læses mere om Kom og Kvit. For nærmere information om indholdet i Køge Kommune se sygdom/rygning/rygestopmuligheder.aspx. Digitale hjælpemidler til rygestop Brug af digitale hjælpemidler til rygestop kan øge antallet af rygere der nås, øge fleksibiliteten og nedbringe ressourcetrækket. Rådgivning via SMS Brug af målrettede SMSbeskeder som hjælp til rygestop. Eksempelvis gennem henvisning til E-kvit. Læs mere på Rådgivning via E-kvit Henvisning til brug af E-kvit. Eventuelt som supplement til rådgivning med rådgiver i kommunen. Læs mere på eller Rådgivning via XHALE Brug af XHALE i arbejdet med kommunens unge rygere. Læs mere på eller RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 13

70 Rygestop via X:IT Rygestop til elever i grundskolen der bl.a. kan virke forebyggende for rygestart. Information kan findes på samt 'X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen' Telefonrådgivning Henvisning af borgere til rygestop ved brug af telefonrådgivning enten reaktivt eller proaktivt. Evt. gennem henvisning til Stoplinien. Læs mere på VBA til frontpersonale Undervisning af frontpersonale i VBAmetoden mhp. at øge kendskab og styrke rekruttering til kommunens rygestopindsatser. 'Very Brief Advice. Kort rådgivning om rygestop'. Rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. 'Very Brief Advice Meget kort rådgivning om rygestop' fra Sund-by-netværket. Erfaringer fra Hjørring Kommune Inspiration fra indsatsen i Hjørring Kommune. De beskrevne indsatser er ikke nødvendigvis baseret i evidens, men kan fungere som inspiration til indsatser i Frederikshavn Kommune. Samarbejde med eksempelvis Regionshospital Nordjylland om henvisning til rygestoptilbud Etabler samarbejder med den øvige sundhedssektor omkring henvisning til kommunens rygestoptilbud. Inspiration til etablering af henvisningsstruktur kan findes i Sundhedsstyrelsens rapport 'Forstærket indsats over for storrygere slutevaluering' fra Samarbejde med almen praksis om henvisning til rygestoptilbud Etabler samarbejder med den øvige sundhedssektor omkring henvisning til kommunens rygestoptilbud for at styrke rekrutteringen. Inspiration kan findes fra Sundhedsstyrelsens konference for puljen 'Forstærket indsats over for storrygere' og i rapporten 'Forstærket indsats over for storrygere slutevaluering' fra RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 14

71 Udlevering af værdikuponer til vederlagsfri nikotinerstatning Udlevering af vederlagsfri nikotinerstatning til særlige målgrupper foregår allerede, men ved eventuelt udløb kan tilbuddet med fordel fortsættes. Kombination af rådgivning og brug af nikotinerstatning Rygestoprådgivning i kombination med nikotinerstatning styrker muligheden for at rygeren lykkes med sit rygestop. Udvikling af miljøer for socialt samvær Fokus på etablering af sociale fællesskaber, særligt ved skolestart, der ikke forbindes med rygning. Inspiration kan findes under kapitel 7 i rapporten Unge og rygning Inspirationskatalog 2016 fra Sundhedsstyrelsen. Forebyggende undervisning på uddannelsesinstitutioner Undervisning om rygning med særligt fokus på udvikling af de unges sociale handlekompetencer og social indflydelse. Inspiration til arbejdet med unge og rygning kan findes i kataloget 'Unge og Rygning Inspirationskatalog 2016' fra Sundhedsstyrelsen RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 15

72 8. Litteratur 1. Jensen, HAR, et al., Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017.: Sundhedsstyrelsen, Christensen, AI, et al., Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013.: Sundhedsstyrelsen, Epinion for Kræftens Bekæmpelse. Rygning blandt de årige Sundhedsstyrelsen. Danskernes Rygevaner Eriksen, L, et al., Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. Syddansk Universitet : Statens Institut for Folkesundhed, Bendtsen, Pernille, Mikkelsen, Stine Schou og Tolstrup, Janne S. Ungdomsprofilen 2014.: Statens Institut for Folkesundhed, Kyed, VH, et al., Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Nordjylland 2017.: Region Nordjylland, Sundhedsstyrelsen. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune Hilding-Nørkjær, H, et al., Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger.: Sundhedsstyrelsen, Køge Kommune. [Online] [Cited: 05 01, 2018.] Egan, KK og Tolstrup, J. Fri Start - Effektiv Rygestoprådgivning.: Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Comparing tailored and untailored text messages for smoking cessation: a randomized controlled trial among adolescent and young adult smokers. Skov-Ettrup, LS, et al., Kræftens Bekæmpelse. [Online] [Cited: 05 01, 2018.] Jensen, HAR, et al., Very Brief Advice - Kort rådgivning om rygestop.: Statens Institut for Folkesundhed, Bastrup, V, et al., Very Brief Advice - Meget kort rådgivning om rygestop.: Sund By Netværket, Jaspers, K og Hviid, TR. Tilbud om rygeafvænning til kræftpatienter - Erfaringer med en ny metode.: Kræftens Bekæmpelse, Prescott, E. Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden.: Viden og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen, RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 16

73 18. Pisinger, CH. Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis.: Sundhedsstyrelsen, Andersen, S, et al., Effects of a settings-based intervention to promote student wellbeing and reduce smoking in vocational schools: A non-randomized controlled study Thomas, RE, McLellan, J og Perera, R. School-based programmes for preventing smoking.: University of Calgary, Bast, LS, Due, L og Andersen, A. X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen.: Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Sundhedsstyrelsen. Unge og rygning Inspirationskatalog RYGESTOP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 17

74 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Sundhedspuljen 2018, Ansøgning fra Skagen Støttecenter.pdf Sundhedspuljen 2018, Ansøgning fra Skagen Støttecenter Dokument ID: Placering: Emnesager/CSP Ansøgninger om tilskud til Sundhedspuljen 2018/Dokumenter Dagsordens titel Sundhedspuljen 2018 Dagsordenspunkt nr 6 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

75

76

77

78

79 Som det fremgår af vores projektansøgning, så er der tale om et pilotprojekt omkring ridning. Vi ved endnu ikke præcist, hvorledes at projektet ville kunne videreføres efter pilotprojektets afrunding men vi opererer med flere mulige tangenter: - Selvom jeres sponsorpenge udelukkende er tiltænkt opstart så vil budgetposter som rideudstyr, hjelme, veste o.l. alligevel kunne bruges når pilotprojektet er overstået og dermed medføre en mindreudgift efter endt forløb. - Når pilotprojektet er oppe og køre, har vi mulighed for at invitere mulige fremtidige samarbejdspartner til at overvære ridningen her tænkes der konkret på Frederikshavns Kommunes forening for idræt for sindslidende Mob Din krop ; hvor forskellige grader af hjælp til financiering vil blive forespurgt. - Vi håber desuden at pilotprojektet vil skabe interesse hos borgerne i en sådan grad at en egenbetaling i en eller anden grad vil være en væsentlig mindre hindring, end hvad tilfældet er når tilbuddet kun eksisterer på idebasis.

80 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Program - Temamøde om patientinddragelse 3. september 2018.pdf Program - Temamøde om patientinddragelse 3. september 2018 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/SKU visionsseminar 2018/Dokumenter Orientering fra sundhedspolitisk visionsseminar 22. juni 2018 Dagsordenspunkt nr 8 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

81 Temamøde om patientinddragelse Program Frokost Velkomst og rammesætning v. Jens Ibsen, formand for Patientinddragelsesudvalget og Lis Mancini, formand for Sundhedskoordinationsudvalget Introduktion til programmet og præsentationsrunde Patientinddragelsens forskellige ansigter v. Anni Olesen, næstformand i Patientinddragelsesudvalget Tre oplæg kombineret med drøftelser ved bordene og i plenum Peerboard i benamputationsforløbet - samarbejde mellem Hjørring Kommune og Region Nordjylland v. Annette Ørtoft, patientrepræsentant Thomas Nielsen, pårørende Jane B. Andersen, afsnitsledende sygeplejerske Anne Mølholm, projektleder i Region Nordjylland Unge udfordrer vanetænkning med Unge Peerboard v. Niels Westerhoek, deltager i Unge Peerboard Nicoline Stampe Batsberg, deltager i Unge Peerboard Christina Rysholt Mortensen, sygeplejerske Karin Ørskov Hansen, leder Når én er bedre end mange - Patientens plan - samarbejde mellem Klinik Psykiatri Syd og Aalborg Kommune om Patientens Team v. Carsten Møller Beck, Klinikchef i Psykiatrien Carsten Johansen, Centerchef i Aalborg Kommune Hvordan skal patientinddragelsen vægtes? Pause og forfriskninger I hvilken retning peger de politiske mål? v. Per Møller, næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget Fokus på patientinddragelse Bord-drøftelse Opsamling på temamødet Praktisk info Tid Mandag den 3. september 2018 kl Sted Comwell Hvide Hus Aalborg Vesterbro 2, 9000 Aalborg Tilmelding Frist for tilmelding til temadagen er 22. august. Ved tilmelding skal følgende tilmeldingskode bruges: tema. Tilmeld dig her: Valg.aspx?id=56670 Deltagere - Sundhedskoordinationsudvalget - Patientinddragelsesudvalget - Praksisplanudvalget - De Politiske Forankringsgrupper - Den Administrative Styregruppe - Repræsentanter fra ældre- og handicapråd i kommunerne - Repræsentanter fra Unge Peerboard - Repræsentanter fra Psykiatriens Peerboard - Projektgruppen vedr. udvikling af Sundhedsaftalen Tak for i dag v. Lis Mancini, formand for Sundhedskoordinationsudvalget

82 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 1. Maj kvt.pdf Bilag 1. Maj kvt. Dokument ID: Placering: Emnesager/Sygefraværsstatistik 2018/Dokumenter Dagsordens titel Sygefraværsstatistik SUU. Juni 2018 Dagsordenspunkt nr 9 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

83 Sygefraværsstatistik Frederikshavn Kommune Dato: 11. maj 2018 Sygefraværsrapporterne omfatter sygefraværsårsagerne: Sygdom, Delvist syg, Nedsat tjeneste arbejdsskade, sygdom med 56-aftale og Arbejdsskade. Medarbejderkredse indeholdt i rapporterne er: Akutjob, Elev, Flexjob, Jobrotation, Kontraktansatte chefer, Lærer, Overenskomstansatte, Reglementsansatte, Seniorjob, Servicejob, Skånejob, Studiejob, Tjenestemand og Vikar. Nedenstående graf viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i Frederikshavn Kommune i 2016, 2017 og 2018 (KMD rollebaseret indgang, ). Sagsnummer: EMN Forfatter: Pernille Dreier Emne: Sygefraværsstatistik Frederikshavn Kommune Sygdomsrelateret fraværsprocent Frederikshavn Kommune Januar 6,46 7,09 6,82 Februar 7,59 6,99 7,37 Marts 5,89 6,53 6,46 April 5,66 4,77 Maj 5,20 5,09 Juni 5,02 4,93 Juli 3,80 3,88 August 4,67 4,74 September 5,27 6,05 Oktober 6,00 5,81 November 6,57 6,74 December 5,85 5,97 Gennemsnit 5,66 5,72