Boganmeldelser. Guder, stjerner og fysikken!

Transkript

1 Boganmeldelser Guder, stjerner og fysikken! Stjernedrømme - Kosmologi fra Babylon til det ydre rum Malene Flagga 192 sider, ill. Nyt Teknisk Forlag, kr. Titlen og forsiden på bogen får mig til at tænke på, hvor stort et univers vi faktisk lever i og giver samtidig en følelse af, hvor lille verden egentlig er. Universet er enormt stort, og det kan være svært at begribe. Derfor har Malene Flagga valgt at tage udgangspunkt i noget vi kender, Jorden. Bogen er inddelt i tre hovedgrupper. Den geometriske kosmologi, Den ny kosmologi og Den moderne kosmologi. Med vores Jord og solsystem som udgangspunkt beskriver Flagga skridt for skridt de mange begivenheder, som mennesket har været igennem, og hvad de har betydet for os. Hun starter dengang mennesket troede på guder, dæmoner og andre fantastiske væsner. De tegnede illustrationer af de mange unikke personer, som har bidraget til skabelsen af datidens videnskab, er venlige, rare og genkendelige. Det er næsten ligesom at se tegneseriefigurer komme frem en gang imellem for at hilse på læseren. Enkelte store navne, Einstein, Niels Bohr & Newton har fået tildelt små afsnit for sig selv, hvor det forklares, hvad de har bidraget med og hvordan. Når man læser bøger, der præsenterer en historisk gennemgang, bliver man ofte træt og uinteresseret. I Stjernedrømme er teksten gjort meget venlig og letlæselig, og mange illustrationer er til rådighed for læseren 30

2 Gamma 149 Boganmeldelser til at forklare de ligninger, som dukker op undervejs. Der er mange informationer om f.eks. Einstein og hans teorier, som er svære at forstå for den almindelige mand/kvinde, og her er Stjernedrømme god til at give et overkommeligt indblik i, hvordan man f.eks. skal forstå krumningen af rummet, når et objekt bevæger sig ind i et andet tungt objekts gravitationsfelt og lignende fænomener. Ormehuller og tidsrejser er et populært emne og det er derfor ikke underligt, at Flagga også har inkluderet dette i bogen. Igen får man rigeligt med gode illustrationer, og det er dejligt. Ikke alle har let ved at visualisere sig et ormehul og slet ikke et sort hul, hvor tiden skulle stå stille. En andet positivt indslag, der går igen i hvert kapitel, er en opsummering af relevante begivenheder fra kapitlet, med dato angivet for hver af dem. Meget ofte læser man en masse informationer om dit og dat, mens kun meget lidt af det egentligt trænger igennem ens tykke skal og bliver hængende. Ved at reservere en side til opsamling af alle de informationer, der er skrevet undervejs i kapitlet, samt flere andre, får læseren en chance for at repetere og rent faktisk huske indholdet. Bogen er helt klart bedst egnet til ikke-naturvidenskabelige personer. Det vil sige, at størstedelen af al den information, der bliver givet i bogen vil forekomme enten indlysende for en matematiker/fysiker eller meget let tilgængelig. Alle kan gå på nettet og slå op om Bohr/Newton/Fourier, men ikke alle vil forstå det, der bliver skrevet mellem linierne, og det er her Stjernedrømme giver en god forklaring, altså en bog der giver et springbræt ind i en fysikers/astronoms verden. Hvis jeg skulle introducere et intetanende familiemedlem til videnskaben ville denne bog være på min liste over muligheder, da mine lærerbøger typisk er af anden kaliber. MA 31

3 Boganmeldelser Gamma 149 De to sidste bind om dansk naturvidenskabs historie Bind 3: Lyset over landet Redigeret af Peter C. Kjærgaard 518 sider Aarhus Universitetsforlag, kr. Bind 4: Viden uden grænser Redigeret af Henry Nielsen og Kristian H. Nielsen 527 sider Aarhus Universitetsforlag, kr. I 2006 udkom de sidste bind af firbindsværket om dansk naturvidenskabshistorie, og selvom anmeldelsen kommer sent, er bøgerne stadig aktuelle. Derfor skal læserne ikke snydes for en anmeldelse af bøgerne i Gamma. Tredje bind beskriver perioden og bærer titlen Lyset over landet. Det var en periode, hvor Danmark blev væsentlig mindre med tabet af Slesvig, Holstein og Lauenburg som følge af nederlaget i Danmark var blevet et demokrati - det var dog et begrænset demokrati, hvor kun mænd over 30 år kunne stemme. Kvinder, gårdkarle, tjenestefolk og andre under tjeneste, uden eget tag over hovedet, fattige, forbrydere og fjolser kunne ikke stemme ved et valg. Samfundet oplevede en overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund, og industrien gav mulighed for vækst i naturvidenskaben. Det blev derfor ligeledes en periode, hvor store revolutionerende opfindelser blev udviklet af industriens mænd og patenteret. Afstandene blev mindre med de nye opfindelser indenfor kommunikation og transport. Man kunne kommunikere over store afstande med telegrafen, telefonen og radioen. Rejser blev væsentligt kortere med damplokomotivet, bilen og flyvemaskinen. Desuden kom der nye energikilder til som gas og elektricitet og kloakering blev forbedret til fordel for befolkningens helbredstilstand. Det er ikke så underligt, at de nye opfindelser lagde grunden for tidens fremskridts-optimisme. Begejstringen for naturvidenskaben kendte næsten ingen grænser. Ingeniører, kemikere og opfindere var tidens helte, hvilket dog fik et brat stop med 1. verdenskrig. Dette er beskrevet godt i det første kapitel Kundskab er magt, der giver et kort signalement af naturvidenskaben i perioden. Kapitlet udgør den første del, Naturvidenskab i det unge demokrati. Bogen er derudover delt ind i tre dele, der har titlerne En professionel videnskab, Den ny tids videnskabsfolk og Offentlighed og debat. 32

4 Gamma 149 Boganmeldelser Udover en beskrivelse af styrkelsen af naturvidenskaben igennem øget tilførsel af penge og nye bygninger beskriver den første del, hvordan de enkelte fagområder indenfor naturvidenskaben udviklede sig i perioden. Med en baggrund i fysik finder jeg selvfølgelig kapitlet om fysik og astronomi mest interessant. I bind 2 af dette værk kan man læse om Ørsteds dominerende rolle i dansk fysisk naturvidenskab, og det er en dominans, der havde sine negative sider. Ørsteds forældede syn på fysik betød, at teoretisk fysik ikke eksisterede i det meste af det 19. århundrede. Astronomien havde det lidt bedre i perioden med opførelsen af observatoriet på Østervold i Den dansk-tyske astronom d Arrest blev hentet op til observatoriet, hvor han udførte et betydeligt arbejde indenfor astrospektroskopi. Astrofysikken blev dog ikke videreført af hans efterfølger som astronomiprofessor, da hverken Thorvald N. Thiele eller Elis Strömgren følte sig tiltrukket af astrofysiske problemstillinger. Tredje del af første bind beskriver tidens udøvere af naturvidenskaben. I denne del bliver vi præsenteret for et anderledes billede på en naturvidenskabelig uddannet person end nørden, som vi har i dag. Ingeniøren og andre med en akademisk dannelse blev anset for helte, og i flere forfatteres romaner blev de portrætteret som heroiske idealtyper. I de populære ugeblade blev der bragt en længere række af portrætter og nekrologer over ledende danske polyteknikere, der skulle være et ikon og rollemodel for andre dannede borgere. Det blev samtidigt tiden for kvindernes ankomst til den akademiske verden. Det var dog i yderst begrænset omfang i begyndelsen, at kvinder fandt vej til universiteterne, men de øgedes i antal 33

5 Boganmeldelser Gamma 149 i slutningen af perioden. Der var mange fordomme, der skulle nedbrydes. Men der var flere kvinder, der gjorde sig bemærket - såsom geofysikeren Kirstine Meyer. I den sidst del af bindet bliver den naturvidenskabelige formidling og debat behandlet. Det beskrives, hvordan naturvidenskaben blev udbredt til den brede offentlighed ved bl.a. foredrag og i magasiner og ugeblade. Populærvidenskaben og folkeoplysningen bliver beskrevet med nogen humor med enkelte satiriske tegninger, som man ikke bør snydes for. Fjerde bind af værket hedder Viden uden grænser og dækker perioden Dette bind er ligeledes inddelt i fire dele, hvor den første del også giver et signalement af perioden. Historisk kan man måske bedre forholde sig til denne tid, da den er tættere på os. Indenfor teoretisk naturvidenskab blev perioden præget af reduktionisme, hvor fysikernes søgen efter enhedsteorier bl.a. førte til kvantefysikken og relativitetsteorien. Anden del handler om udviklingen af de naturvidenskabelige discipliner og institutioner, hvor to kapitler specielt fangede min interesse. Det første handler om Niels Bohr og hans institut for teoretisk fysik, som i dag stadig bærer hans navn. Hvis man har læst en rimelig god Bohr biografi, er der ikke mange nyheder i dette kapitel, men man får hele instituttets historie sat i et større perspektiv med historien om Niels Bohrs søn, Aage Bohr, der endnu engang får sat instituttet på verdenskortet. Kapitlet om astronomien med Elis og Bengt Strömgren som hovedaktører er absolut også værd at stifte bekendtskab med. Ligesom Niels Bohr kom til at dominere dansk fysik, kom Bengt Strömgren til at domi- 34

6 Gamma 149 Boganmeldelser nere dansk astronomi i det 20. århundrede. Han benyttede kvantefysikken til at forstå stjernernes grundstofsammensætning. Det blev samtidigt perioden, hvor Brorfelde Observatoriet blev oprettet, og hvor astronomien flyttede til den sydlige halvkugle, da Danmark blev indlemmet i Big Science projektet ESO (European Southern Observatory). Big Science projekter og ekspeditioner dominerer den næste del. Polarudforskning og Galathea-ekspeditionen er blandt de projekter, der bliver beskrevet. Af Big Science projekter bliver CERN og det allerede nævnte ESO s historie introduceret. Den sidste del har formidling og debat på programmet. Her bliver naturvidenskaben i bl.a. medierne, skolen og populærvidenskaben (fra forsker til folk) beskrevet. Til slut i bogen ser Peder Olesen Larsen på den naturvidenskabelige forskning udover perioden frem til 2005, hvor han prøver at svare på, hvordan det går for dansk forskning. Selvom vi nok ikke får et klart svar nu, da det er svært behandle historien så tæt på, vil jeg mene, at der nok ikke er grundlag for den store optimisme. De to sidste bind i værket er absolut læseværdige, selvom man får fornemmelsen af, at man kun skraber overfladen i naturvidenskabshistorien. Man kan ikke andet end beundre videnskabshistorikernes store arbejde, der har krævet meget tid. Teksten er rimelig homogen på trods af mange forfattere, og den er velillustreret med mange billeder, malerier og tegninger. De satiriske tegninger er guld værd, og er samtidig perfekte til at underbygge teksten. Det eneste, der måske kan skræmme nogen fra at købe bøgerne, er prisen: 1500 kroner for hele værket, men så kan man da ønske sig dem som gave over flere gange til den simple pris af 500 kroner for hver bog. God videnskabshistorisk læselyst! JRN 35