Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden"

Transkript

1 Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni

2 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger og konklusioner. Ligegyldigt hvad vi foretager os er der valg som skal tages eller konklusioner som skal drages. Beslutningsgrundlaget, hvorpå vi foretager disse valg og beslutninger er afgørende for udfaldet. Vi baserer alle vores valg på noget forudgående viden, som vi har fra foregående situationer (Kuhn, 2007, s. 44). Står man eksempelvis hos købmanden og skal købe en liter mælk, men er i tvivl om det skal være letmælk eller sødmælk; så er det sandsynligvis tidligere erfaring som afgør valget. Kan man bedst lide sødmælk, så vil man, baseret på denne viden, købe en liter sødmælk. Dog, hvis man lige har hørt i radioen at alle sødmælk produkter er fordærvede, så vil man baseret på denne viden formentlig vælge at købe en letmælk i stedet for. Men kan man egentlig være sikker på at man træffer de rigtige konklusioner? Kan man være sikker på at det man tror, er rigtigt? Radiooplæseren kunne jo have sagt forkert, sådan at det faktisk ikke var sødmælken, men letmælken der var fordærvet. Så er det overhovedet muligt at klassificere noget som værende rigtigt eller korrekt? Tidligere mente man at jorden var universet centrum, og dette anså man for at være sand viden, for sådan havde Gud skabt det. Men det viste sig dog senere at det ikke var tilfældet, og man fandt ud af at Solen var universets centrum, Dette var dog også før man indså at solen og solsystemet var en del af en enorm galakse, Mælkevejen. Mælkevejen igen, var blot en del af en endnu større galaksehob, som igen kun var en del af superhobe. Dette er vores opfattelse af jordens placering lige nu, men kan vi med rette tro at vi har ret, og at vi har opnået den endelige sande forklaring? I forhold til historiske begivenheder ville dette være usandsynligt. Men vi kan ikke desto mindre kun træffe valg ud fra hvad vi tror vi ved når valgene skal foretages. Vi handler og agerer i forhold til hvad vores erfaringer viser og hvad vi tidligere har lært; altså en grundlæggende viden. Thomas Kuhn omtaler denne form for grundlæggende viden, som et paradigme, som er nogle fasttømrede videnskabelige synspunkter, som der er en generel konsensus omkring (Pedersen, 2007, s. 1) Thomas Kuhn anfører dog at paradigmer blot er midlertidige og derfor efterhånden vil blive afløst af nye paradigmer (Kuhn, 2007, s. 60). 2

3 Dette sker når der bliver flere og flere observationer som det eksisterende paradigme ikke kan forklare. Thomas Kuhn kalder dette for anomalier 1 (Pedersen, 2007, s.1). De valg man foretager i forbindelse med videnskab er alle truffet ud fra den generelle konsensus som et paradigme udgør. Idet paradigmer er midlertidige, problematiserer Thomas Kuhn ideen om, at det er muligt at opstille en sand viden. Dette leder mig til følgende problem formulering: Hvordan problematiserer Thomas Kuhns paradigmebegreb forståelsen af sand viden? Til at besvare problemformuleringen ønsker jeg at gøre brug af følgende tre arbejdsspørgsmål: 1. Hvordan skal Thomas Kuhns begreb om paradigmer forstås? 2. Hvilke historiske eksempler har der været på en grundlæggende viden, der kan karakteriseres som et eksempel på et paradigme? 3. Er vi i dag i stand til at producere sand viden, og er det overhovedet muligt at tale om sand viden? 1 Anomalier er fænomener som man ud fra paradigmet ikke uden videre kan forklare. Man forsøger i første omgang at tilpasse paradigmet til at kunne forklare dem, men kommer der tilpas mange af disse fænomener, så må det gamle paradigme, iflg. Kuhn, erstattes af et nyt. (Pedersen, 2007, s. 1) 3

4 Thomas Kuhns videnskabsteori Det var Thomas Kuhn der i 1962 i sin bog Videnskabens Revolutioner indførte begreberne paradigme og paradigmeskift. Bogen Videnskabens Revolutioner handler om Thomas Kuhns syn på hvordan man i dag, og tidligere, har bedrevet forskning. Kuhns teorier var oprindeligt møntet på naturvidenskaben, men er siden også blevet brugt indenfor både humanisme og samfundsvidenskab (Thurén, 2002, s. 69). I dette afsnit vil jeg gøre rede for de væsentlige aspekter af Thomas Kuhns videnskabsteori. Grundlæggende handler Kuhns teori om at vi alle har forudfattede meninger om det vi undersøger. Ønsker en forsker for eksempel at undersøge ved hvilken bølgelængde solen udsender sit lys, så kunne det være baseret på at han antog at solen udsendte sortlegeme stråling og at spektret derved var fordelt som en Planck-kurve med et peak afhængigt af temperaturen så han vælger måske af denne grund at se bort fra at undersøge hele spektret, men kun det område hvor han formoder at finde peaket. Resultatet af forskerens måling bliver derfor ikke ren fakta da det er påvirket af hans forventninger og erfaring. Dette vil være tilfældet ved alle former for eksperimenter og forsøg. Man vil altid have en såkaldt tavs viden som forhindrer en i at opnå ren fakta og i stedet må man nøjes med teori-ladede fakta (Thurén, 2002, s. 70). Den erfaring og viden som præger ens målinger, er ikke altid noget som man selv er klar over. Det er noget som ligger dybt begravet i en, og kan derfor kaldes for tavs viden. Thomas Kuhn kalder det for et paradigme, når denne tavse viden er en udbredt mening i et samfund. Kuhn skriver: Men i videnskaben er et paradigme sjældent noget, der kan reproduceres. Derimod er det, ligesom en accepteret retsafgørelse i sædvaneretten, genstand for videre samordning og specificering under nye eller klarere betingelser. (Kuhn, 2007, s. 49). Et paradigme er derfor en form for ubevidst vedtaget grundlag, hvorpå nye fakta udledes. Et godt eksempel på et paradigme er anskuelserne om universet opbygning, hvilket jeg vil gøre nærmere rede for senere i opgaven. Et paradigme er, skal det understreges, kun midlertidigt (Kuhn, 2007, s. 60). Efterhånden som der opstår flere og flere situationer, der ikke kan forklares inden for paradigmets rammer, vil paradigmet brydes, og erstattes af et nyt, som bedre kan forklare de nye ting (Kuhn, 2007, s. 44). Disse ting som ikke kan forklares inden for et paradigme kaldes for anomalier. 4

5 Anomalier er afvigelser fra paradigmet, og altså ting som det nuværende paradigme ikke kan forklare. Kommer der tilpas mange af anomalier, så vil det føre til et paradigmeskift. Hvor et paradigme altså helt bliver udskiftet med et nyt, som bedre kan forklare de nye opståede problemer. Paradigmer er altså midlertidige, og udskiftes løbende af nye paradigmer som er bedre til at beskrive problemerne. Da det, der anses som sand viden afhænger af det herskende paradigme, sætter det spørgsmål ved om man overhovedet kan hævde at besidde sand viden. Man kan også diskutere om et nyt paradigme skulle være mere sand end et foregående? Torsten Thurén skriver: Kuhn er uklar i det væsentlige spørgsmål, om erkendelsen er absolut eller relativ. Dels kan han tolkes sådan, at videnskaben afgjort gør fremskridt. Det sker ganske vist ikke gradvist, skridt for skridt, men i ryk med stadige afbrydelser i form af videnskabelige revolutioner. Men hvert nyt paradigme forklarer virkeligheden bedre end det gamle. [ ] Men Kuhn kan også tolkes relativistisk. Paradigmerne er ikke sammenlignelige, og derfor kan vi ikke vide, om et paradigme er bedre end et andet. Vi kan derimod vide at intet paradigme varer evigt, men alle lidt efter lidt skiftes ud. Vi svæver helt i det blå og ved intet sikkert. (Thurén, 2002, s. 73) Ifølge dette kan man altså enten vælge at men at man konstant nærmer sig den sande viden, men at man aldrig når det. Med hvert paradigmeskift er man dog kommet et lille stykke tættere. Man kan også vælge at mene at paradigmer er usammenlignelige, og at det derfor ikke giver mening at tale om sand viden, endog at sige at man nærmer sig den. 5

6 Det geocentriske verdens billede. I dette afsnit vil jeg give nogle eksempler på historiske paradigmer. Der har gennem historien været flere eksempler på paradigmer og paradigmeskift. Det mest iøjefaldende er vel nok overgangen fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske verdensbillede. Det er nok dette paradigmeskift, som har været det mest omfangsrige for det almindelige folk. Den generelle relativitetsteori var også en stor omvæltning, men det er ikke noget som almindelige mennesker kan forholde sig til. Derimod havde overgangen, og hele optrækket, til det heliocentriske verdensbillede meget stor opmærksomhed i samfundet, og mennesker blev sågar brændt på bålet for at foreslå at solen var centrum. Ud over overgangen til det heliocentriske verdensbillede kan man også tale om et paradigmeskift i forbindelse med Einsteins introduktion af den generelle relativitetsteori, indførslen af kvantemekanikken, og kontinentaldriften samt andre. Jeg vil her fokusere på overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede med udgangspunkt i Thomas Kuhns teorier om paradigmer og paradigmeskift. I det geocentriske verdensbillede, som herskede helt frem til ca. 1600, troede man at jorden var universets centrum, hvoromkring solen, månen, planeterne og stjernerne bevægede sig i lukkede cirkelbaner. Man mente at himmellegemerne var knyttet til gennemsigtige kugleskaller hvorpå de bevægede sig. Dette var et paradigme, og man stillede ikke spørgsmål ved om det nu var rigtigt (Pedersen, 2007, s.1). Det var bare sådan det var, ligesom vi i dag ikke betvivler at jorden er rund eller at universet er stort. Det er en del af vores tavse viden som vi drager konklusioner og beslutninger ud fra. Dette verdensbillede mødte dog med tiden en del modstand; særligt da man begyndte at observere himmellegemerne systematisk. Man opdagede planeterne ikke bevægede sig i rene cirkelbevægelser, men også havde en såkaldt retrograd bevægelse (Pedersen, 2007, s.1). Dette kunne ikke forklares med en model hvor jorden var i centrum, og planeterne bevægede sig i cirkelbevægelser omkring jorden. Forsøg på at forklare denne observerede bevægelse blev fremlagt af Ptolemaios som forklarede det med indførslen af epicykler. Altså at planeterne bevægede sig i cirkelbuer som igen bevægede sig på cirkelbuer (Pedersen, 2007, s.1). Dette førte til en geometrisk meget kompliceret beskrivelse af situationen, men ikke desto mindre blev denne forklaring godtaget af den Katolske kirke. Forklaringen lå indenfor det originale paradigmes rammer og man kan således ikke sige at der her var tale om et paradigmeskift. 6

7 Senere hen dukkede flere anomalier op, og den polske astronom Nicolai Copernicus kunne lave en meget enklere model med Solen i centrum. I starten blev denne model dog ikke modtaget særlig godt, og det skyldtes at den jo var et opbrud med det eksisterende paradigme, og da anomalierne i det gamle ikke var tilstrækkelige blev den af den brede befolkning forkastet (Pedersen, 2007, s.1). Den danske astronom Tycho Brahe havde lavet nogle meget præcise observationer af himmellegemer, og da han i 1572 opdagede en supernova henvisning, som indikerede at de ydre kugleskaller som indeholdt stjernerne ikke var uforanderlige, var dette endnu en anomalie som dukkede op. Tilsammen med dette lavede Gallileo også observationer, og nye anomalier dukkede op. Endelig var der så mange anomalier som det geocentriske verdensbillede ikke kunne forklare, men som Copernicus heliocentriske verdensbillede kunne. I stil med Kuhns videnskabsteori førte dette til et af historiens mest tydelige paradigme skift; nemlig overgangen fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske (Pedersen, 2007, s. 1). 7

8 Videnskabsteoriers opfattelse af sand viden. Man kan anskue viden og den måde man tilegner sig viden på, på flere forskellige måder. Som vi tidligere har været inde på så problematiserer Kuhns paradigmebegreb, hvad man kan forstå som sand viden. Der findes to måder man kan anskue begrebet viden på. Grundlæggende er der, ifølge Thurén en distinktion mellem dogmatikere og relativister (Thurén, 2002, s. 11). Som dogmatiker mener man, at man har set lyset, og man ved hvad der er sandt (Thurén, 2002, s. 10). I Kuhns perspektiv ville en dogmatiker mene at det paradigme han befandt sig i var det ultimative, og han ville ikke betvivle rigtigheden af det. Dogmatikerne forholder sig til anomalier i et paradigme ved at benægte dem, og ikke tage stilling til dem. Torsten Thurén illustrer hvordan en dogmatiker tænker: Ganske vist modsiger en del fakta, hvad jeg tror, men disse fakta kan ikke være sande, de må ikke være sande. Hele mit verdensbillede braser sammen, hvis de er sande, derfor vægrer jeg mig ved at tro på dem. (Thurén, 2002, s ) Modsætningen til dogmatikeren er relativisten. En relativist er opmærksom på alle komplikationerne, der kan opstå ved begrebet sand viden. Han mener altså ikke at man kan tale om noget som værende sand viden. For ham findes der kun mange små sandheder (Thurén, 2002, s. 11), som kan støbes sammen til at give et helhedsindtryk. Han mener ikke at noget er mere rigtigt end noget andet. Dette indkapsles ved følgende (Thurén, 2002, s. 10): Der findes ingen sandhed, og hvis den findes, kan vi ikke opnå den. Man kan se virkeligheden på den ene eller den anden måde, forskellen spiller ingen større rolle. I Kuhns paradigme ville en relativist være fuldt ud bevidst om begrænsningerne på hans viden, og ville ikke mene at det ene paradigme var mere rigtigt end det andet. Som ekstrem relativist ville man ikke mene at vores forståelse af jordens placering i universet i dag er mere rigtig end den var i oldtiden. Så selvom relativisten i første omgang virker fornuftig, så kan de fleste formentlig ikke være helt enige i dette, i lighed med en decideret relativist. Man kan heller ikke som tilhænger af Kuhns teori bakke 100% op om denne fremstilling, da nye paradigmer jo opstår ved at de er bedre til at forklare anomalierne end det forrige paradigme. Derfor må det nye paradigme jo i en eller anden forstand også være mere sand end det forrige. Torsten Thurén siger om relativister: "Alligevel kan jeg ikke erklære mig enig i erkendelsesrelativismen. Selv om man ikke kan nå frem til nogen absolutte sandheder, så tror 8

9 jeg man i det mindste kan komme frem til standpunkter, som er mere eller mindre sandsynlige (Thurén, 2002, s. 11). Dette har været nogle grove opridsninger af hhv. dogmatikere og relativister. Man finder ikke mange, som er udpræget det ene eller det andet, vi fleste er nok en god portion af både det ene og det andet. Som naturvidenskabsfolk hælder vi dog måske mest til den dogmatiske synsvinkel, idet vores job som naturvidenskabsmænd har til formål at finde svar og løsninger på spørgsmål og problemer. En mere nuanceret udgave af den dogmatiske fremstilling, er positivismen. Her mener man at der trods alt er en kerne af sand viden. Så hvis man skærer alt det væk som man troede man vidste, men som man egentlig ikke var helt sikker på, så vil man stå tilbage med en kerne af sand viden, som man så kan arbejde videre ud fra. Men spørgsmålet er om man så kan koge ens viden ned til den sande essens af sand viden, eller om dette ikke også blot vil blive et resultat af det paradigme, som man nu engang befinder sig i? Så vi er vel heller ikke i dag i stand til at producere noget, som vi kan kalde sand viden; dette ville en dogmatiker være uenig i. Han ville som sagt tro på at hans viden var den sand, og korrekt. Thomas Kuhns teori om midlertidige paradigmer er imidlertid ikke kompatibel med denne ide, og må have det man kunne kalde en asymptotisk sandhedsudvikling. Hvor man nærmer sig sandheden, men aldrig når den. Identificering af mulige anomalier i et nutidigt naturvidenskabeligt paradigme. I dette afsnit vil jeg prøve at identificere mulige anomalier, altså uforklarlige spørgsmål, i vores nuværende naturvidenskabelige paradigme, og i forlængelse af dette anslå om der ligger et paradigmeskift nært ude i fremtiden. Som vi tidligere har været inde på så vil der i løbet af et paradigme opstå problemer og spørgsmål, som ikke umiddelbart kan besvares i det nuværende paradigme. Vi har på dette tidspunkt i videnskabshistorien oplevet flere eksempler på paradigme skift, som har ledt os frem til det forståelsesgrundlag vi har lige nu. Men der er også ting som vi ikke umiddelbart forstår, og ting som ikke i vores forståelsesramme kan forklares. Et interessant emne, som vi tidligere har diskuteret er vores verdensbillede. Vi er nu kommet frem til en forståelse af jordens placering i universet som vi umiddelbart er godt tilfredse med. Men kan vi 9

10 overhovedet tro på at det er den endelige forståelse. Der er jo uomtvisteligt dukket nogle begreber op i nyere tid som vi ikke uden videre kan kapere og forstå med vores nuværende tavse viden. Universets størrelse eksempelvis. Kan vi overhovedet tale om at universet er uendeligt stort? Og Big Bang; hele universet startede med en enkelt eksplosion som dannede universet. Hvordan kan man ud af ingenting danne noget som er uendeligt stort? Generel relativitetsteori kan til dels svare på disse spørgsmål ved at koble rummet og tiden til en 4 dimensional rumtid 2. Men er vi tilfredse med dette. Vi opnår ikke ad denne vej en forståelse af begrebet uendeligt. Derudover er der spørgsmålet om hvordan gravitationen egentlig virker. Man har siden Newton kendt til gravitationen, og været i stand til at regne på tiltrækning mellem forskellige objekter. Men man forstår stadig ikke hvordan gravitationen egentlig virker. Man er i øjeblikket i gang på CERN 3 med at undersøge dette, og jeg formoder at et hvilket som helst resultat vil medføre en nuancering af vores opfattelse af gravitationen. Så på dette område ser jeg at anomalierne allerede er til stede, det der mangler er en alternativ forståelse. Ifølge Thomas Kuhn er paradigmer midlertidige, og vi vil meget sikkert se et nyt paradigmeskift ude i fremtiden. Det kan dog også være svært at få øje på paradigmeskift samtidigt med at de sker. Formodentlig har man heller ikke ved overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede kunne mærke overgangen da det skete. Det er en ting som bedst ses i bagklogskabens klare lys. Konklusion og afslutning Jeg kan konkludere Thomas Kuhns teorier om paradigmer og paradigmeskift i stor grad problematiserer hvad man kan forstå som sand viden, og om man overhovedet kan forstå noget som sand viden. Kuhns teorier fokuserer på at man baserer sin forskning på et vidensgrundlag, som der er en bred konsensus omkring. Man stiller ikke spørgsmål ved det grundlæggende, men arbejder blot videre fra paradigmets basale retningsbestemmelser. Man forsøger endvidere at forklare afvigelser indenfor paradigmets rammer, men hvis der kommer 2 I Einsteins generelle relativitetsteori er tid og det 3-dimensionale rum slået sammen til et enkelt 4-dimensionalt manifold kaldet rumtiden. Et punkt i rumtiden bliver benævnt en hændelse og enhver hændelse har derfor 4 koordinater (t, x, y, z). 3 CER er et europæisk center for forskning i partikelfysik. 10

11 mange afvigelser som ikke kan forklares, det som kaldes anomalier, så vil der ske et brud med paradigmet, og der vil forekomme et paradigmeskift. Gennem historien er der flere eksempler som kan placeres under kategorien paradigmeskift, hvoraf det mest iøjefaldende var overgangen fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske verdensbillede. Paradigmer er midlertidige, og dette problematiserer hvad vi forstår som sand viden. Man kan have forskellige anskuelser med hensyn til om sand viden er opnåeligt, men Thomas Kuhns teorier om midlertidige paradigmer er ikke kompatibelt med forestillingen om at noget er sand viden. Da ethvert paradigme på et tidspunkt vil blive udskiftet af et nyt, tvinger det os til at indse at vores nuværende forståelse af verden ikke kan argumenteres for at være den korrekte og sande forståelse. Men med dette i baghovedet kan vi dog heller ikke, som en decideret relativist udelukke at nogle sandheder er mere sande end andre, vi må blot ikke tro at det er endegyldige sandheder. Med henblik på diskussionen af dogmatisme kontra relativisme kan jeg også konkludere at Thomas Kuhns tilgang udgør en relativistisk videnskabsteori, hvor man dog når man er indfanget i paradigmet kan have en mere eller mindre dogmatisk opfattelse. Litteraturliste: Thurén, Torsten; Videnskabsteori For Begyndere, Denmark 2002, Gyldendals Bogklubber. Kuhn, Thomas S.; Videnskabens Revolutioner, s i kompendiet Videnskabsteori og etik for fysikere, det naturvidenskabelige Fakultet, april Pedersen, Stig Andur; Paradigmeskiftets fader, s. 1 i kompendiet Videnskabsteori og etik for fysikere, det naturvidenskabelige Fakultet, april Kongsted, Christian; Når videnskaben bliver politisk, s. 2 i kompendiet Videnskabsteori og etik for fysikere, det naturvidenskabelige Fakultet, april

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Noget om ribben og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Af K. Aa. Back Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække

Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 4. januar 2015 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 362: Gør dig nu rede,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Sådan laver du en fobi

Sådan laver du en fobi Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12 1 Helligtrekongers søndag I. Sct. Pauls kirke 6. januar 2013 kl. 10.00. Radiotransmission. Salmer: 749/434/138/136//362/439/111/356 Uddelingssalme: se ovenfor: 111 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

Lidt biologisk historik

Lidt biologisk historik Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af den ransagelses og genoprettelsestrinene og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tavs viden i praktik. Randi Andersen

Tavs viden i praktik. Randi Andersen Tavs viden i praktik Randi Andersen Hvorfor undersøge tavs viden i praktik hos pædagoger og sygeplejersker? Begrebet tavs viden benyttes som om det er noget der er særligt meget af indenfor de to professioner

Læs mere

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere