Høringssvar fra EnviNa om mulige strukturer for en revideret Natur- og Miljølovgivning.

Transkript

1 Til Miljøministeriet Odense, den Høringssvar fra EnviNa om mulige strukturer for en revideret Natur- og Miljølovgivning. Fredag d. 17. januar holdt EnviNa et møde, med det formål at drøfte et høringssvar til Miljøministeriets brev af 12. december 2013 om ny lovstruktur på ministeriets ressortområde. Vi havde besøg af Bo Christiansen og Christian Østrup fra Miljøministeriet, der gennemgik ministeriets tanker omkring lov-revisionen. Vi inddelte os efterfølgende i tre arbejdsgrupper. Den ene af grupperne tog udgangspunkt i, at der bliver flere love på området. De to andre grupper forholdt sig til, hvis der bliver én samlet lovgivning. Herunder er input fra de tre grupper. Input ene er organiseret med et skema med fordele og ulemper ved den valgte løsning, generelle kommentarer, samt en tegning, der viser gruppens vision for den kommende lovstruktur. Samlet er der på tværs af grupperne enighed om, at der bør være en tværgående forskrift, der rummer de administrative bestemmelser som f.eks. tilsyn, håndhævelse, klage, straf o.lign. Endvidere er der enighed om, at der bør være færre hovedlove, der samler lovgivningen i nogle større lovgrupper. Endelig blev det på mødet fremført, at kompleksiteten i lovgivningen er et vilkår, der ikke ændres grundlæggende ved at ændre strukturen. Kompleksiteten kan måske håndteres ved at øge søgbarheden på f.eks. Retsinfo, så det også er muligt at søge på f.eks. forskrifter vedr. vandforsyning eller autoværksteder eller et andet emne. Med andre ord at tænke lovene som en database, der kan søges i. Herefter kom der en tanke frem om, at man kan lave en objekt-orienteret lovgivning, hvor lovgivningen består af objekter, der kan kombineres i forhold til et givent emne parallelt med objekt orienteret programmering inden for IT. Fordelen er, at en given bestemmelse kun skal skrives ét sted (et objekt). Herunder følger input fra de tre grupper:

2 Fordele og ulemper ved at have flere love på Natur og Miljø området. Fordele Nemmere at implementere EUlovgivning måske i én til én lovgivning, der afspejler EUlovgivningen. Man beholder fagligheden i de enkelte love. F.eks. virksomhedslov, vandforsyningslov, vandløbslov osv. Forandringen er mindre. Dermed er det nemmere for myndigheden. Den enkelte lov er nemmere at administrere efter. Man kan lave en fælles lov, der fastsætter administrative regler. Håndhævelse, klage, straf mm. Den etablerede domspraksis kan i hovedtræk fortsætte. Ulemper Der vil fortsat være snitflader mellem de forskellige fag-love, der kan skabe love, der er ude af sync. modstridende regler. Der er ikke et overordnet mål med natur- og miljølovgivningen. Flere love fremmer silotænkningen. Gruppen var enig om, at det vil være en stor fordel at have en samlet administrativ forskrift som fundament. Forskriften skulle rumme fælles regler om f.eks. håndhævelse, tilsyn, klage, straf, miljøerstatning osv. Fag-specifikke love, der udgår fra den fælles forskrift som blomster på en eng. Gruppen ser gerne lidt færre love, end i dag, med fokus på at samle nært beslægtede emner i samme fag-lov.

3 Tegning, der viser tankerne om flere love på Natur og Miljø området. Jordbunden er de fælles forskrifter, og ud herfra gror de forskellige fag-love. Her er vist fem overordnede områder, men der vil være flere. Vi forestiller os specielt en biodiversitetslov, der samler alt omkring natur, samt en vandlov, der samler vandets kredsløb under én lovgivning. Endelig er VVM, SMV og Plan vist som en blomst, men kan lige så vel indgå i den fælles grobund. Blomsternes kronblade er de forskellige bekendtgørelser, der udstedes i medfør af hver faglov.

4 Fordele og ulemper ved én samlet Natur- og Miljølov - 1 Fordele ved én natur- og miljølov Det forventes at give mere synergi/sammenhæng både fagligt og funktionsmæssigt = lovforenkling Det vil give overskuelighed over lovområdet der vil skulle tænkes i et hovedformål, som vil virke som fællesnævner for hele natur- og miljøområdet Fordel at få samlet og ensartet om håndhævelse, klagevejledning mm (samle fælles funktioner fra de nuværende love). Alle ved, at der er én lov Der er ingen modstrid mellem lovene - det vil kunne styrke tværfagligheden og være med til at mindske den siloopdelte struktur, der findes i dag på natur- og miljøområdet Bedre integrering af EU-lovgivning Ulemper ved én natur- og miljølov Det er et meget omfattende arbejde at skulle få stykke én samlet lov sammen mere realistisk at skabe et overblik over eksisterende lovgivning. Bedre med en matrixløsning, som kan kobles på GIS mindre love er lettere at overskue (men med mindre love er der fare for at de ikke er integreret ordentligt indbyrdes). Uklarhed om lovens formål svært at finde en fællesnævner Loven vil få mange og kan dermed måske blive svær at overskue Man vil opleve lovændringer hyppigere. Lovændringerne vil berøre mange fagområder ad gangen fremover Det kan være svært at adskille fagområderne vi er ens, men meget forskellige Andre bemærkninger i gruppen: Det vil være nødvendigt at starte helt forfra og fra bunden med at stykke den nye lov sammen men derved vil alle de knopskydninger, der findes i dag blive integreret i en samlet helhed. Med en lov vil det medføre mere holistiske løsninger/afgørelser -> alle arbejder med den samme lov / med samme formål. Hvis samleloven blot laves ved at hvert kapitel udgør en af de nuværende love, så vil det næppe medføre den store gevinst.

5 En ny lovstruktur er forsøgt illustreret i en tegning af den menneskelige krop med centralnervesystemet i fokus. En back-bone-lov illustreret ved rygraden bærer og forbinder hele natur- og miljølovområdet. Diskos i rygraden skaber fleksibilitet, men blokerer hele systemet såfremt der kommer prolapser i backbone loven. De enkelte faglovsområder er illustreret ved skelettet og der er forbindelser ind til rygraden ved nervebanerne. Øjnene er klagenævn og domstole, det ene øre er EU-lovgivningen og det andet øre er inspiration fra andre lande. Landbruget og NGO er er illustreret ved håret. Hjernen samler, visualiserer og skaber overblik over hele området og samler alle input og paragraffer og skaber den sagsbehandlingspraksis som er på området. Hvis der f.eks. er problemer på det ene faglovsområde kan det i større eller mindre grad have indflydelse på resten af systemet. (Som eksempel kan f.eks. bruges vandplanerne som gør, at systemet i øjeblikket er halt.) Samles om håndhævelse, klageadgang, klagevejledning mv. i en hovedlov/backbone lov skal denne være stærk, således at systemet kan være både rørligt og fleksibelt og kunne modstå udefrakommende tryk mv. ellers vil hele natur- og miljølovområdet blive lammet.

6 Fordele og ulemper ved én samlet Natur- og Miljølov - 2 Fordele ved én natur- og miljølov Ét sted for alt Mulighed for at samle bekendtgørelser for hvert område eller aktivitet eller tiltag Fællesskab i formålene Ulemper ved én natur- og miljølov Uoverskuelig Omfattende Risiko for overfladiskhed i forsøget på at rumme det hele Generelt Uanset om der bliver en samlet lov eller et antal hovedlove, skal der en vis struktur til, således at visse områder (f.eks. jord, vand, luft, ressourcer) og/eller aktiviteter (f.eks. virksomheder) samles i blokke, samt at andre gennemgående - og i øjeblikket gentagne - tiltag (f.eks. håndhævelse, klager) sammenskrives i en tværgående blok. Det er denne struktur, der bliver afgørende for hvordan lovarbejdet virker, administreres og håndhæves. Én hovedlov, som nærmest kun er i overskrifter a la "de ti bud"/"grundloven". Skal være en slags vision/det vi gerne vil opnå - og hvor vi tager udgangspunkt i recipienten. Behovet for lovrevisioner vil således være meget begrænset. Under hovedloven kan være 5 underlove der peger op mod hovedloven. Underlovene tager udgangspunkt i recipienten og kan f.eks. opbygges som følger: -Vand (f.eks: overfladevand, badevand, grundvand, havvand...) -Natur (f.eks: naturbeskyttelse, fredede områder, biodiversitet, miljømålsloven, arealbeskyttelse) -Ressourcer (f.eks: Energi, råstoffer) -Luft (luftkvalitetskriterier) -Jord (jordkvalitetskriterier) Herunder en række bekendtgørelser for f.eks.: Landbrug, virksomheder osv.

7 Sejlet er der for at opfange vinde fra EU, dansk politik mm. Disse vinde vil typisk skulle fanges i de ti bud, der rummer den overordnede lovgivning og, meget vigtigt, formålet med lovene og den vision man arbejder hen mod. Ved roret står ministeren og topembedsmændene der styrer hvilken retning skibet sejler i. Vikingeskibet repræsenterer de tværgående love, der gælder bredt. De mindre både, der driver med, repræsenterer de fagspecifikke love. Disse både kan have lidt forskellige kurs, men der er snor til moderskibet, så retning og hastighed overordnet holdes. Årerne i bådene er vejledninger, der gør det muligt at styre. Venlig hilsen Hans Peter Birk Hansen Geolog, formand for EnviNa fomand@envina.dk arbejdstlf. (Odense Kommune, Landbrug og Grundvand):