Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Klinisk farmakologi

Transkript

1 Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Klinisk farmakoli Intern medicinsk afdelinger, Klinisk Farmakolisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakolisk Enhed, Aalborg Universitetshospital 2009 målbeskrivelsen Godkendt den 23. oktober 2014 af DRRLV

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner læringsrammerne Kompetencer, lærings kompetencevurderingsmetoder samt kurser forskning Plan for kompetenceudvikling kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser forskningstræning Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter

3 1. Indledning Specialet Klinisk farmakoli er beskrevet i målbeskrivelsen ( hvor så speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktions hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af uddannelsesb / portefølje. Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Når elektronisk udgave er etableret vil lægen blive introduceret til denne ved starten af ansættelsen. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Klinisk farmakoli er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt grundlag kombinerer klinisk, farmakolisk, epidemiolisk sundhedsøkonomisk ekspertise med henblik på at fremme en rationel, sikker økonomisk anvendelse af lægemidler. Klinisk farmakoli omfatter funktioner i relation til klinisk service, forskning undervisning, disse funktioner udgør i realiteten en integreret enhed. Der er således tale om et udpræget tværfagligt speciale, som skal bidrage til at sikre en optimal anvendelse af lægemidler såvel fra patientens perspektiv som fra samfundets perspektiv. Således vil ethvert lægemiddelforbrugende speciale være omfattet af klinisk farmakoli klinisk farmakoli er et speciale med en bred berøringsflade. Specialets videnskabelige selskab hedder DSKF (Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli). Der henvises til for yderligere oplysninger. For at begynde speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli kræves dokumenteret dansk ret til selvstændigt virke som læge. Den klinisk farmakoliske speciallægeuddannelse er berammet til 5 år består af introduktionsuddannelsen (12 måneder) hoveduddannelsen (48 måneder). Formål med hoveduddannelsen Det vigtigste formål med hoveduddannelsen er at sikre, at du opnår de kompetencer, der tilsammen forudsættes for at kunne løse de r, man forventer, at en speciallæge i klinisk farmakoli kan klare. Du skal opnå kompetencer indenfor de 7 roller som henholdsvis medicinsk ekspert lægefaglig, kommunikator, samarbejder, leder/administrator/organisator, sundhedsfremmer, akademiker/forsker/underviser professionel. Disse roller er beskrevet nærmere i målbeskrivelsen. Med hensyn til de overordnede beskrivelser retningslinjer vedrørende læringsstrategi, evalueringsstrategi uddannelse henvises ligeledes til målbeskrivelsen. I målbeskrivelsen porteføljen er anført hvilke minimumkompetencer, der kræves for at få anerkendt et introduktionsforløb. Der kan ikke afviges fra disse. Særlige regionale forhold Klinisk Farmakolisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital betjener Region Midtjylland Region Nordjylland, beskæftiger aktuelt (2014) 6 speciallæger har årligt to H forløb 4 I forløb. En egentlig klinisk farmakolisk afdeling er under opbygning i Region Nordjylland. Aktuelt er der ved Klinisk Farmakolisk Enhed, Aalborg Universitetshospital ansat to halvtidsansatte overlæger, afdelingen har løbende ansat H læge. I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted varighed. Rækkefølgen af ansættelserne for den enkelte læge kan variere, idet de to års kliniske ansættelser som hovedregel starter med indhold sv.t. ansættelse ansættelse* 2. ansættelse 3. ansættelse* 4. ansættelse Intern medicinsk afdeling efter aftale Klinisk Farmakolisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital med delfunktion ved Aalborg Universitetshospital Intern medicinsk afdeling med grenspecialer eller anden klinisk afdeling/almen praksis efter aftale Klinisk Farmakolisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Varighed 12 mdr. Varighed 12 mdr. Varighed 12 mdr. Varighed 12 mdr. * placeringen af den kliniske ansættelse i uddannelsesforløbet kan variere 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de ansættelsessteder lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. 1. ansættelse: Intern medicinsk afdeling Ansættelsesstedet generelt Organisation af specialer faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) I forløbet af hoveduddannelsesstillingen indgår en ansættelse ved en intern medicinsk afdeling, som ikke er forud fastlagt i uddannelsesprrammet. Det er hensigtsmæssigt, at speciallæger i klinisk farmakoli har kompetencer svarende til en introduktionsstilling i intern medicin, hvor den uddannelsessøgende indgår i de almindelige rutinefunktioner inklusive vagtberedskab ambulatoriefunktioner. I dette uddannelsesprram indgår 12 måneders ansættelse på en afdeling, som først vælges, når den uddannelsestagende læge er ansat. Ansættelse på klinisk afdeling arrangeres inden ansættelse i H stillingsansættelsen påbegyndes eller senest inden for det første ½ år, hvis det ikke er første ansættelse. Ansvaret for stillingen er delt mellem yngre læge den uddannelses ansvarliges overlæge på stamafdelingen. Selve tilrettelæggelsen kan uddelegeres til yngre læge hovedvejleder. Når ansættelsesstedet er kendt vil H lægen modtage uddannelsesprram med beskrivelse af afdelingen funktioner for 1. ansættelse. 4

5 2. 4. ansættelse: Klinisk Farmakolisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Der er desuden delfunktion ved Aalborg Universitetshospital i 2. ansættelse Ansættelsesstedet generelt I Uddannelsesregion Nord er det lægelige speciale repræsenteret ved Klinisk Farmakolisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Afdelingens klinisk farmakoliske lægelige normering er to honorarlønnede overlæger, som tillige er hhv. professor lektor i klinisk farmakoli ved Biomedicinsk Institut (Farmakoli), Aarhus Universitet, 4 øvrige overlæger, 2 introduktionsstillinger 2 hoveduddannelsesstillinger. Klinisk Farmakolisk Afdeling er hovedelementet i Klinisk Farmakolisk Center (KFC), som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet Regionerne Midtjylland Nordjylland. Det øvrige videnskabelige personale består af 4 kliniske lektorer i farmakoterapi en klinisk assistent tilknyttet professoratet i Klinisk Farmakoli. Der er gennem KFC et tæt fagligt samarbejde med Biomedicinsk Institut, Aarhus Universitet. Klinisk Farmakolisk Enhed, Aalborg Universitetshospital er normeret til to halvtids overlæger, en halvtids farmaceut, en halvtids farmakonom en deltids sundhedsøkonom. Der er et tæt samarbejde med Sygehusapoteket, de kliniske farmaceuter, primærsektoren (ved Lægemiddelenhed NordKap), klinikledelser cheflæger på alle matrikler i regionen. Organisation af specialer faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Afdelingernes arbejdstilrettelæggelse Arbejdet er tilrettelagt som dagtjeneste uden vagt. Den vigtigste daglige arbejdsfunktion er lægemiddelrådgivning. Som uddannelsessøgende deltager man i rotationen ved Lægemiddelrådgivningen, som er åben for henvendelser på hverdage mellem Ved ansættelse ved KFE i Aalborg arbejdes med r jf. nedenstående. Arbejdet kan foregå fysisk i Aalborg, men med moderne IT teknoli kan en del r for ansættelsesstedet i Region Nordjylland fleksibelt så varetages i Aarhus. Desuden udføres i begge regioner nationale r med myndighedsbetjening, der så kan foregå andre steder, f.eks. i København. Der tilstræbes kontinuerlig kontakt med det større faglige netværk ved KFA, Aarhus, bl.a. ved at læger ansat ved KFE, Aalborg deltager i ugentlige fællesmøder / konferencer ved KFA, Aarhus. Aktiviteter ved KFA o Individuel Lægemiddelrådgivning Lægemiddelrådgivningen ved Klinisk Farmakolisk Afdeling besvarer forespørgsler om konkrete kliniske problemstillinger ved behandling med lægemidler. På baggrund af litteratur databasesøgninger fremsendes dokumenterede besvarelser. Det tilstræbes at langt hovedparten besvares indenfor 48 timer spørgsmål, der kræver større udredninger, indenfor 1 2 uger. I akutte situationer er der naturligvis mulighed for hastebesvarelser. Rådgivning kan bl.a. omfatte farmakolisk lovgivning, medicinering af gravide/ammende eller spørgsmål vedrørende interaktioner, bivirkninger, dosering, farmakokinetik farmakodynamik. Rådgivningen tilbydes vederlagsfrit til alle læger i Regionerne Midtjylland Nordjylland o Sygehusrelateret rådgivning Lægemiddelkomitearbejde Der er regionale lægemiddelkomiteer i regionerne Midtjylland Nordjylland. En af overlægerne i Klinisk Farmakoli har plads heri. De regionale lægemiddelkomiteer rådgives af en række specialistgrupper indenfor de terapeutiske hovedgrupper. Der foretages sagsbehandling på relevante emner til diskussion i dels de regionale lægemiddelkomiteer dels i de to regioners specialistgrupper. Uddannelsessøgende 5

6 GCP Klinisk Farmakolisk Afdeling har sæde i formandskabet for GCP enheden ved Århus Universitetshospital Uddannelsessøgende læger vil blive inddraget ad hoc omkring GCP relaterede spørgsmål. Afdelingsrelaterede aktiviteter Der afholdes møder med specifikke sygehusafdelinger omkring konkret klinisk farmakoliske problemstillinger så som gennemgang af en hel afdelings medicinforbrug eller gennemgang af en afdelings forbrug af særlige grupper af lægemidler, for eksempel antibiotika eller analgetika Særligt omfattende problemstillinger søges løst gennem projektarbejde. Desuden tilbydes undervisning til interesserede afdelinger eller ved staff meetings. Uddannelsessøgende læger er inddraget i dette samarbejde gennem forberedelse fremlæggelse til fælles konferencer med f palliativt team, geriatri psykiatri. Ved konferencerne er der altid supervision af speciallæge. o Lægemiddelrådgivning i primærsektoren KFA deltager i udarbejdelsen af struktureret information rådgivning om rationel farmakoterapi til læger i de to regioners primærsektorer. Herudover afholdes undervisning emne relaterede samarbejder for grupper af alment praktiserende læger. Uddannelsessøgende deltager i disse konferencer med f fremlæggelser. o Lægemiddelrådgivning til forvaltning/regionerne KFA rådgiver forvaltninger myndigheder i de to regioner vedrørende klinisk farmakoliske problemstillinger, eksempelvis mulige indsatsområder, anbefalinger, medicinforbrug, intervention vurdering af dokumentation. Afdelingen indgår i ad hoc grupper nedsat til belysning af specifikke problemstillinger indenfor anvendelse af lægemidler. Afdelingens speciallæger deltager desuden i vejledning af nationale myndigheder, f.eks. Koordineringsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS) Råd for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Uddannelsessøgende vil blive inddraget i dette samarbejde, f.eks. ved udarbejdelse af baggrundsmateriale eller deltagelse i konferencer med fremlæggelser, i det omfang det er muligt, f.eks. af hensyn til konfidentialitet. o Lægemiddelhøringer Lægemiddelhøringer er møder arrangeret af KFC, der vedrører aktuelle farmakoterapeutiske problemstillinger. De giver en bred, veldokumenteret orientering, herunder om forhold mellem ønskede uønskede virkninger, indikationsområder samt økonomiske, epidemioliske andre aspekter. Lægemiddelhøringer henvender sig til alle interesserede, såsom ordinerende læger andet sundhedspersonale, lægemiddelkomiteer, sundhedspolitikere, administratorer, patienter presse. Uddannelsessøgende deltager i planlægning gennemførelse af lægemiddelhøringerne. o Undervisning Klinisk Farmakolisk Afdeling, Århus Universitetshospital er som anført tilknyttet Biomedicinsk Institut, Aarhus Universitet. Uddannelsessøgende læger deltager i undervisningen af medicinstuderende, tandlægestuderende, molekylærmedicinere studerende i medicinalkemi, der vareta 6

7 o Forskning KFC er meget forskningsaktiv på et internationalt højt niveau med hovedvægt inden for endokrinolisk, kardiovaskulær klinisk farmakoli. Uddannelsessøgende forventes at være forskningsaktive indenfor et klinisk farmakolisk relateret område. Aktiviteter specifikt ved KFE o Monitorering af lægemiddelforbruget i Region Nordjylland, herunder beskrivelse vurdering af lægemiddelforbrugsstatistikker udarbejdelse af forbrugsrapporter. o Lægemiddelforbrugsgennemgange på afdelingsniveau. o Tæt samarbejde med Sygehusapoteket, herunder supervision af kliniske farmaceuters medicingennemgange på Aalborg Universitetshospital. o Tæt samarbejde med Lægemiddelenheden, herunder medicingennemgang rådgivning om nye behandlingsvejledninger, medicinforbrug mulige indsatsområder. o Administrative r, f revision af regionale dokumenter (Retningslinjer for medicinering). o Lægemiddelkomitéarbejde, herunder deltagelse i specialistgrupper. o Deltagelse i Lægemiddelstyregruppen Lægemiddeløkonomigruppen på Aalborg Universitetshospital. o Kvalitetsudviklingsprojekter vedrørende ordinationspraksis. o Deltagelse i lægemiddelrelaterede forskningsprojekter. o Undervisning af nyansatte læger på Aalborg Universitetshospital i rationel medicinering. Fokuserede studieophold Der vil i løbet af den samlede hoveduddannelse under ophold ved de klinisk farmakoliske afdelinger efter individuel aftale blive arrangeret studieophold f.eks. ved Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, i Sundhedsstyrelsen afdelinger for f.eks. godkendelse af nye lægemidler eller håndtering af bivirkninger interaktioner, i den farmaceutiske industri eller ved Institut for Retskemi, Aarhus Universitetshospital. Varigheden af opholdene kan variere fra én til ma. 10 dage. Ved Institut for Retsmedicin fordeles opholdet over i alt 4 sammenhængende uger. Aktiviteter ved ophold kan f.eks. være Introduktion oplæring i arbejdsgangen i forbindelse med toksikolisk vurdering ved post mortem obduktioner Toksikolisk vurdering af konkrete sager under supervision Udarbejdelse af retskemiske erklæringer under supervision Vurdering af screeninganalysers relevans under supervision Deltagelse i fælles konference med retskemiker, retstoksikol retspatoler Deltagelse i relevante interne eksterne kurser Undervisning 1. Tavlemøde Gennemgang af ugens møder, arbejdsr andre aktiviteter Mandage

8 2. Ugentlig konference Drøftelse af ugens væsentligste faglige problemstillinger, herunder gennemgang af spørgsmål til lægemiddelrådgivningen. Konferencerummet, Biomedicinsk Institut. Tirsdage Intern undervisning Undervisning i klinisk farmakoliske emner. Varetages på skift af afdelingens læger Konferencerummet, Biomedicinsk Institut Tirsdage Kurser kongresser Der vil individuelt kunne aftales deltagelse i kurser (udover de obligatoriske kurser) eller kongresser ved lægens aktive deltagelse med hensyn til planlægning tilvejebringelse af finansiering. Der forventes efterfølgende afrapportering skriftligt eller ved møder i afdelingen. Forskning Læger under hoveduddannelse forventes at deltage aktuelle forskningsprojekter ved afdelingen. Eksempler på forskningsaktiviteter fremgår af afdelingens hjemmeside ( Afdelingens professor, lektorer eller speciallæger forventes at forestå vejledning supervision. Som et minimum forventes d obligatorisk forskningstræningsmodul gennemført. 3. ansættelse: Intern medicinsk afdeling med grenspecialer eller anden klinisk afdeling/almen praksis Ansættelsesstedet generelt Organisation af specialer faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) I forløbet af hoveduddannelsesstillingen indgår en ansættelse ved en anden klinisk afdeling, som ikke er forud fastlagt i uddannelsesprrammet. Formålet med dette er, ved 12 måneders ansættelse ved bred intern medicinsk afdeling med grenspecialer, at opnå intern medicinske kompetencer udover de, der erhverves i løbet af introduktionsuddannelsen. Denne ansættelse kan jf. målbeskrivelsen desuden finde sted på andre afdelinger med farmakoterapeutisk intervention som primær behandlingsform eller i almen praksis. Ansættelse skal omfatte klinisk arbejde med patientkontakt som bærende element. I dette uddannelsesprram indgår 12 måneders ansættelse på en afdeling, som først vælges, når den uddannelsestagende læge er ansat. Ansættelse på anden klinisk afdeling arrangeres indenfor det første ½ år af H stillingsansættelsen. Inden ansættelsen vil UOA den uddannelsestagende læge, i samarbejde med PKL, vælge lave aftale med en anden afdeling. Selve tilrettelæggelsen kan uddelegeres til yngre læge hovedvejleder. Når ansættelsesstedet er kendt vil H lægen modtage uddannelsesprram med beskrivelse af afdelingen funktioner for 3. ansættelse. 8

9 3. Kompetencer, lærings kompetencevurderingsmetoder samt kurser forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings kompetencevurderingsstrategier. Målene for den første kliniske ansættelse svarer til nyeste målbeskrivelse for den intern medicinske introduktionsstilling. I dette prram findes anvisning på i hvilke delansættelser hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer kompetencevurderingsmetoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: CHECKLISTE Målnummer kompetencemål Medicin 1 I.1 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. Konkretisering af mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Medicinske ekspert, sundhedsfremmer 1. Brystsmerter, 2. Åndenød 3. Bevægeapparatets smerter 4. Feber 5. Vægttab 6. Fald & Svimmelhed 7. Ødemer 8. Mavesmerter afføringsforstyrrelser, 9. Den terminale patient 10. Bevidsthedspåvirkning fokale Selvstudier klinisk erfaring Konferencefremlæggelse diskussion Iagttage andres arbejde (herunder epikrise skrivning) Undervise Udarbejde in 9 Case baserede diskussioner. Opnåelse af kompetencen vurderes ved hjælp af generisk kompetencekort I1 til brug for Introduktionsuddannelse. Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse Måned 1 12 Måned Måned Måned 37 48

10 I.2 Varetage god kommunikation I.3 Samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter pårørende I.4 Agere professionelt neuroliske udfald 11. Væske elektrolytforstyrrelser 12. Det abnorme blodbillede 13. Forgiftningspatienten 14. Den chokerede patient Kommunikator Indhente information fra patienter pårørende eksempelvis stille relevante spørgsmål, lytte forstå, give plads til samtalepartneren Videregive indhente information ved tværfaglige møder, ved stuegang konferencer i journalnotater epikriser, eksempelvis både mundtligt skriftligt kunne fremstille en problemstilling kortfattet struktureret, samt formulere en konklusion. Samarbejder Samarbejde med andre faggrupper, eksempelvis planlægge sit eget arbejde under hensyntagen til andre personalegrupper pårørende, vejlede supervisere ved behov, overholde aftaler. Samarbejde indenfor egen faggruppe eksempelvis være opmærksom på fælles arbejdsforpligtigelser, vejlede supervisere ved behov, gøre fornuftigt brug af andres viden erfaring. Professionel Forholde sig etisk til en problemstilling, eksempelvis omtale patienter, kolleger samarbejdspartnere respektfuldt, overveje det etiske i en mulig behandling. Forholde sig til egne evner begrænsninger, eksempelvis søge hjælp ved behov, kende egne læringsbehov, planlægge egen Udarbejde undervisningsmateriale Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Vejleder kursus Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback 360 graders evaluering 360 graders evaluering 360 graders evaluering 10

11 I.5 Lede organisere I.6 Gennemføre stuegang I.7 Varetage vagtarbejde I.8 Sikre den gode udskrivelse uddannelse, følge med i specialets udvikling, vedligeholde videnskabelig viden, forholde sig til egne karrieremuligheder. Leder administrator Administrere sin egen tid, eksempelvis at blive færdig til tiden med stuegang/ambulatorie/vagtarbejde, samtaler, med andre r bevare overblikket over rne så i pressede situationer. Lede fordele arbejdsr, eksempelvis lede et vagthold, fordele r i forbindelse med stuegang herunder vide hvilke r lægen bør bede andre varetage. Leder administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter pårørende udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 Leder administrator, kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter pårørende udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 Leder administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert I samarbejde med det tværfaglige team sikre adækvat plan (plejeforanstaltninger, genoptræning, udredning) for patient, der udskrives. Formidle planen, således at det er klart for patient, Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Refleksion over gode dårlige stuegange Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Klinisk erfaring Læsning af journaler, refleksion over patientforløb i forbindelse med epikrise skrivning, træne epikriseskrivning 360 graders evaluering Direkte observation 360 graders evaluering Casebaseret diskussion m generisk kompetencekort Audit af egne udskrivelsesnotater/epikriser Hjælpeskema I8, 11

12 I.9 Udviser vilje evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere udvikle egen ekspertise samt bidrage til udvikling af andre faget generelt. Medicin 2 2 Problematisere, kondensere fremlægge en sygehistorie 9 Identificere faglige problemstillinger som kræver fremlæggelse på afdelingskonference hjemmepleje, praktiserende læge evt. ambulatorielæge, hvad formål plan for det ambulante forløb er. Akademiker, Professionel Med rutine kunne anvende databaser, f Pubmed, videnskabeligt bibliotek eller andre tilgange til en evidensbaseret litteratursøgning Formidle et videnskabeligt budskab til kolleger andet personale ved hjælp af forskellige hjælpemidler som overhead, grafiske IT prrammer lign. Angive struktur i en præsentation. I vagtfunktion, på stuegang eller i ambulatoriet: Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv.) Identificere faglige problemstillinger som kræver kvalitetssikring, herunder gældende retningslinjer videnskabelig evidens Problematisere, kondensere fremlægge en sygehistorie Afdelingsundervisning Udarbejde EBM fremlægge resultaterne heraf Refleksion over diskussion af arbejdsfunktioner sammen med daglig klinisk vejleder Bedømmelse af præsentation. Kompetencekort til brug for vurderingen I9A Kompetencekort til brug ved stuegang I9B 360 graders evaluering Godkendt evaluerings skema 11 Godkendt evalu 12

13 Analysere vurdere ordineret farmakoterapi handle på det. 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer som anført specifik i evalueringsskemaerne, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. Klinisk farmakoli Vurdere den kliniske effekt af parakliniske tegn på lægemidlers virkninger, bivirkninger interaktioner Rådgive om diagnostik behandling af akutte kroniske lægemiddelforgiftninger andre toksikoliske problemstillinger Brystsmerter, respirationspåvirkning, kredsløbspåvirkning, ødemer, utilsigtet vægttab, anæmi, abdominalsmerter afføringsforstyrrelser, kroniske smerter, nyrefunktionspåvirkning, leversygdom, behandlingsjustering ved kronisk sygdom, bevidsthedssvækkelse, det abnorme blodbillede. Lægemiddelrådgivningen RADS r Medicingennemgang Rådgive om lægemiddelanalyser i denne sammenhæng Fokuseret ophold på Giftlinjen ved Bispebjerg Hospital Besøg på Retskemisk Afdeling, AUH Rådgive i generelle specifikke lægemiddelrelaterede sundhedsfaglige problemstillinherunder rådgive vedrørende farmakodynamik farmakokinetik farmakenomik lægemiddelmetabolisme Mesterlære Selvstudium Kursus Mesterlære Og/eller Kursus Gruppediskussion Videnformidling Opgave selvstudium specialespecifikke erings skema Godkendt evaluerings skema Godkendt kursus Og/eller Godkendt kursus Bedømmelse af audit struktureret observation 13

14 ger vedrørende lægemidlers anvendelse Forestå en individualiseret farmakoterapi på baggrund af den enkelte patients fænotypiske genotypiske karaktertistika med relevans for lægemiddelbehandling Deltage i tværfaglige problemorienterede terapeutiske konferencer Rådgive beslutningstagere i sundhedssystemet i lægemiddelrelaterede problemstillinger lægemiddelinteraktioner særlige patientpopulationer: børn, gravide ammende ældre patienter med organsvigt. Lægemiddelrådgivningen Lægemiddelrådgivningen Medicingennemgange Konference med Palliativt Team Faste konferencer med Palliativt Team Supervision af farmaceuters medicingennemgange Lægemiddelrådgivningen Lægemiddelkomiteen Specialistgrupper RADS/KRIS kurser analyse tværfaglige projekter videnformidling selvstudium kursus tværfaglige projekter tværfaglige projekter bedømmelse af /projekt godkendte kurser struktureret observation godkendt kursus struktureret observation bedømmelse af 360 graders evaluering struktureret observation bedømmelse af 14

15 Gennemføre en evidensbaseret evaluering af et medikamentelt standardsortiment Varetage funktioner i lægemiddelkomitearbejde Rådgive om individuel farmakolisk behandling ved hjælp af lægemiddelkoncentrationsmålinger (TDM) Kunne deltage i dele af planlægning, design, initiering, organisering, koordinering, gennemførelse, analyse, fortolkning rapportering af et lægemiddelrelateret projekt Kritisk vurdere farmakodynamiske, farmakokinetiske Farmakoepidemioliske farmakoøkonomiske sammenlignende læ Lægemiddelkomité Specialistgrupper Møder på de kliniske afdelinger Deltage i møder i Lægemiddelkomiteen Deltage i specialistgrupper Herunder kunne applicere integrere farmakokinetisk, farmakodynamisk farmakenetisk viden i udøvelsen fortolkningen af TDM rådgive vejlede om lægemiddelkoncentrationsmålinger angive en strategi for rationel anvendelse af TDM for et givet lægemiddel Herunder mindst et af følgende et klinisk lægemiddelforsøg et epidemiolisk lægemiddelstudie et farmakoøkonomisk lægemiddelstudie et basalfarmakolisk studie Herunder vurdere metodoli effekt sikkerhed økonomi Deltagelse i Journalclub Lægemiddelrådgivningen kursus kurser kursus selvstudium bedømmelse af struktureret vejledersamtale struktureret observation bedømmelse af godkendt kursus audit struktureret observation bedømmelse af struktureret observation bedømmelse af godkendte kurser godkendt kursus struktureret vejle dersamtale bedømmelse af X (KFE) X (KFE) 15

16 gemiddelforsøg Kritisk vurdere lægemiddelrelateret markedsførings dokumentationsmateriale fra medicinindustrien Rådgive vejlede i forbindelse med forhold vedrørende lægemiddellovgivning nationalt, EU, internationalt Udvise respekt for patientens anskuelser Inddrage patientens perspektiv i diagnostiske terapeutiske beslutninger Etablere kontakt kommunikere i en form præget af tillid, empati, situationsbevidsthed situationsfornemmelse i forhold til patienter, pårørende, kolleger, andet sundhedspersonale øvrige samarbejdspartnere Herunder in Projektarbejde RADS herunder Summary of Product Characteristics, SPC Deltage i møder med medicinalindustrien (f tirsdagsundervisning) Herunder rådgive vedrørende Geneva, Sydney, Helsinki Tokyodeklarationerne GCP ICH GCP regler Udstedelse af markedsføringstilladelse Bivirkningsregistrering Lægemiddelforbrugsstatistikker Lægemiddelrådgivningen Medicingennemgange Lægemiddelrådgivningen Arbejdsmiljø Tværfagligt samarbejde Fremlægge forbrugsgennemgange forbrugsanalyser Udarbejdelse af medicinmonitorering selvstudium kursus selvstudium Mesterlære Mesterlære kursus feedback struktureret observation bedømmelse af godkendt kursus struktureret observation i klinikken arbejde i klinikken arbejde struktureret observation godkendt kursus 16

17 tegrere samtaleteknikker personligt nærvær i kommunikationssituationen afdække krav forventninger til kommunikationen disponere styre en samtale i forhold til tid formål Indsamle relevante kliniske oplysninger til brug for lægemiddelrådgivning Herunder koordinere forestå indsamlingen af dokumentation baggrundsviden til brug for rådgivningssager vedrørende lægemidler Formidle indsamlet viden til patienter, kolleger, studerende, andet sundhedspersonale andre samarbejdspartnere Formidle lægemiddelrelateret viden til offentligheden, medier beslutningstagere Fastlægge lægemiddel Lægemiddelrådgivningen Prægraduat undervisning Postgraduat undervisning Fremlæggelse af besvarelser fra lægemiddelrådgivningen Specialistgruppearbejde Afdelingsmøder med kliniske afdelinger Myndighedsbetjening Lægemiddelkomité Konference med Palliativt Team Medicingennemgange kursus feedback videnformidling struktureret observation bedømmelse af struktureret observation bedømmelse af godkendt kursus struktureret observation bedømmelse af 360 graders evaluering 17

18 terapeutiske behandlingsplaner i samarbejde med medlemmer af et tværfagligt behandlingsteam Etablere udvikle samarbejdsrelationer, med udgangspunkt i gensidig respekt, i forhold til kolleger, andet sundhedspersonale andre samarbejdspartnere Aktivt deltage i afdelingskonference Varetage stuegang, fokusere på væsentligt problemstillinger, identificere problempatienter Identificere påtage sig lægelige arbejdsr hvori der indgår en ledelsesfunktion Udforme skriftlige arbejdsinstrukser Varetage arbejdsplan Lægemiddelrådgivningen Behandlingsvejledninger Lægemiddelrådgivningen Herunder udnytte menneskelige ressourcer i tværfaglige teams i forhold til r relateret til patientvaretagelse, videnskabelige problemstillinger, uddannelsesmæssige eller administrative r samtidigt bidrage med sin egen faglige ekspertise Struktureret fremlægge patienthistorie Varetage konferencefremlægning opfølgning på konference beslutninger Opnås i intern medicinske ansættelser Herunder mindst et af følgende kursusledelse organisation tværfaglige diskussionsfora lægemiddelkomitearbejde undervisningsplanlægning ledelse af tværfagligt samarbejde specialistgruppearbejde Behandlingsvejledninger Medicineringsretningslinjer Opdatere SOP Arbejdsplanlægning Undervisningsplanlægning r feedback r feedback Mesterlære tværfagligt kursus Mesterlære Afdelingsundervisning feedback refleksion bedømmelse af 360 graders evaluering bedømmelse af i klinikken i klinikken 360 graders evaluering vurdering af bedømmelse af bedømmelse af 18

19 lægning, herunder arbejdsfordeling, vagtplaner instrukser for arbejdsr Motivere engagere medarbejdere samarbejdspartnere Udnytte prioritere ressourcer i forhold til rådgivningsfunktioner, uddannelse forskning Administrere egne ressourcer egen tid i forhold til at afbalancere rådgivning, økonomiske aspekter, andre aktiviteter egen livskvalitet Rådgive om rygning, alkohol, overvægt, kost motion Arbejde for rådgive om hvorledes sundhe Opnås i intern medicinske ansættelser Lægemiddelrådgivningen Medicingennemgange Undervisning feedback refleksion Mesterlære feedback refleksion feedback refleksion gruppediskussi Mesterlære Afdelingsundervisning Selvstudium Mesterlære Bedømmelse af Vejledersamtale i klinikken 19

20 den kan fremmes hos den enkelte patient, i patientpopulationer i samfundet ud fra evidensbaseret viden om forebyggelse Arbejde for at fremme forståelsen for, betydningen af implementeringen af rationel farmakoterapeutisk adfærd Arbejde for at bibringe lægemiddelmarkedet en øget gennemsigtighed Identificere sundhedsrelaterede områder med over underbehandling Undervisning af nyansatte læger i rationel medicinering Lægemiddelrådgivningen Præ postgraduat undervisning Lægemiddelkomité Standardsortimentsgennemgang Medicingennemgange Lægemiddelrådgivningen Lægemiddelkomité feedback refleksion videnformidling Mesterlære feedback refleksion Mesterlære feedback refleksion Mesterlære feedback refleksion gruppediskuss Bedømmelse af Bedømmelse af Bedømmelse af Bedømmelse af 20

21 7.6.1 Holde sig ajour med den nyeste viden inden for klinisk farmakoli Foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur Foretage en evidensbaseret vurdering af klinisk lægemiddelpraksis Formidle faglig klinisk farmakolisk information på baggrund af viden om læring kompetenceudvikling Udvælge hensigtsmæssige læringsstrategier ved uddannelse af studerende, yngre læger, kolleger andre faggrupper, herunder overveje ram DSKF s årsmøde Kliniske farmakoliske kongresser RADS vejledninger Journalclub Kurser Intern undervisning i afdelingen Lægemiddelrådgivningen Journalclub Kursus RADS KRIS Behandlingsvejledninger, herunder holde sig orienteret om nye RADS vejledninger Lægemiddelkomité Specialistgrupper Vurdering af forbrugsstatistikker Undervisning Kurser Journalclub Lægemiddelrådgivningen Undervisning Planlægning af undervisning kurser Vejleder for medicinstuderende på klinisk ophold Selvstudium Og/eller Selvstudium kursus Selvstudium Selvstudium videnformidling kursus Selvstudium videnformidling Vejledersamtale Og/eller Bedømmelse af Bedømmelse af godkendt kursus Vejledersamtale Bedømmelse af Bedømmelse af godkendt kursus Bedømmelse af godkendt kursus 21

22 merne for undervisningen Aktivt udnytte situationer i hverdagen til, dial refleksion for at optimere læring hos sig selv andre Bidrage til udvikling af klinisk viden Identificere forskningsrelevante områder Søge feedback Være opsøgende mht. arbejdsr Herunder formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis inden for eget speciale påvise tilstedeværende manglende viden omkring problemstillingen gennemføre en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling fortolke litteraturens resultater kritisk anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgangen formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser Lægemiddelrådgivningen RADS Lægemiddelkomité kursus refleksion feedback videnformidling Selvstudium videnformidling kursus Selvstudium Og/eller videnformidling Struktureret vejledersamtale Bedømmelse af godkendt kursus Bedømmelse af X (KFE) 22

23 7.6.9 Bidrage til udvikling af videnskabelig viden Redegøre for relevante etiske overvejelser i forbindelse med den videnskabelige undersøgelse Anvende grundlæggende videnskabsteori i relation til klinisk teoretisk forskning Vurdere egen faglige formåen åbent tilkendegive grænser for samme opsøge assistance ved behov Tilegne sig et overblik over den almindelige interne medicinske pa Deltage i et videnskabeligt projekt Lægemiddelkomité Lægemiddelrådgivningen Kendskab til anmeldelsespligt herunder GCP enheden Forskningstræningskursus Journalclub Supervision af farmaceuters medicingennemgang Medicingennemgange i primærsektoren Opnås desuden under intern medicinske an Selvstudium Og/eller videnformidling Selvstudium videnformidling kursus Selvstudium refleksion videnformidling Mesterlære Afdelingsundervisning Teoretisk kursus Mesterlære Afdelingsundervisning Bedømmelse af Bedømmelse af godkendt kursus Bedømmelse af 360 graders evaluering Godkendt kursus 360 graders evaluering X (KFE) 23

24 tient i den aktuelle situation fremdrage det væsentlige Etablere, fastholde afslutte en professionel relation, herunder tage ansvar for egen virksomhed praktisere i overensstemmelse med det faglige, lovgivningsmæssige etiske kodeks som læger er bundet af Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis Løbende evaluere viden færdigheder erkende egne personlige faglige etiske grænser Anvende relevante administrative regler sættelser Supervision af medicingennemgange Konferencer på kliniske afdelinger Herunder opbevaring videregivelse af oplysninger indhente informeret samtykke indhente fuldmagt overholde tavshedspligt håndtere ressourceallokering håndtere interessekonflikter klarlægge interessekonflikter i samarbejdssituationer hvor kommercielle interesser er involveret Herunder anvende hensigtsmæssige strategier for at opretholde udvikle faglig kompetence opnå en balance mellem personlige faglige roller personligt ansvar erkende egnen styrke begrænsning inddrage andre kompetente kræfter i løsning Tavshedspligt Omgang med personhenførbare data Kendskab til patientforsikring refleksion feedback refleksion feedback refleksion feedback refleksion struktureret observation struktureret observation struktureret vejledersamtale struktureret observation 24

25 love i sundhedssystemet med henblik på retningslinjer for egen arbejdspraksis feedback 25

26 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted ansættelse: Intern medicinsk afdeling Ansættelse på anden klinisk afdeling arrangeres inden H stillingsansættelsen eller senest inden for det første ½ år. Ansvaret er delt mellem yngre læge den uddannelses ansvarliges overlæge på stamafdelingen. Selve tilrettelæggelsen kan uddelegeres til yngre læge hovedvejleder. Når ansættelsesstedet er kendt vil H lægen modtage uddannelsesprram læringsmetoder kompetencevurderingsmetoder for ansættelse. Alle speciallæger ansat ved KFA KFE fungerer som kliniske vejledere skal have gennemført formelt vejlederkursus. Ved ansættelse af læge i uddannelsesstilling tildeles denne en hovedvejleder. Det er primært de kliniske vejledere, der ved hjælp af ovenfor beskrevne vurderingsredskaber foretager kompetencevurdering i forbindelse med udførelse af samtlige daglige funktioner. Såvel lægen under uddannelse som speciallægen har ansvar for tager initiativ til, at dette sker, instrueres herom af uddannelsesansvarlig overlæge. Endelig godkendelse af kompetencer i lben foretages af såvel kliniske vejledere som hovedvejleder. Ved faste møder i speciallægegruppen drøftes, om de individuelle uddannelsesforløb skrider planmæssigt frem. H læger I læger deltager i vejledning af læger placeret hierarkisk under dem selv. Vejledning kompetencevurdering foretages kontinuerligt i den aktuelle arbejdssituation. Lægestuderende har løbende ophold af op til 4 ugers varighed i afdelingen, læger i uddannelsesstilling har ansvar for supervision af disse ansættelse: Klinisk Farmakolisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital med delfunktion ved Aalborg Universitetshospital i 2. ansættelse Læringsmetoder - Mesterlære: er i moderne forstand en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling i en specifik social struktur foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Mesterlære anvendes f.eks. ved deltagelse i fælles konferencer andre møder, hvor besvarelser af spørgsmål til Lægemiddelrådgivningen, forslag til medicingennemgange m.v. gennemgås diskuteres, der er diskussion med inviterede foredragsholdere. - Afdelingsundervisning: er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Såvel læger i uddannelsesstillinger som speciallæger underviser / fremlægger r deltager i faglige diskussioner. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. - Opgave: er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan f være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som f Internet, til belysning af et problem. Der vil typisk være 26

27 - Selvstudium: er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. Alle læger bedes bl.a. jf. lægeløftet til at vedligeholde udbygge faglig viden specielt holde sig orienteret på f.eks. relevante myndigheders (Sundhedsstyrelsen, European Medical Agency (EMA), RADS m.v.) hjemmesider om nyheder ændringer indenfor lægemiddelområdet. - Gruppediskussion: Er formelle som uformelle kollegiale faglige aktiviteter som diskuteres internt eller eksternt i fora af uddannelsessøgende læger det være sig med eller uden tilstedeværelse af speciallæger. For eksempel ved faste konferencer journal clubs. - Refleksion: er den uddannelsessøgendes bevidste tænkning over læring handlinger. - Feedback: er refleksion ledet af en anden person for eksempel vejleder eller andre uddannelsessøgende læger, bl.a. m.h.p. adfærdstilpasning. - Videnformidling: er systematisk at formidle faglig viden mundtligt eller skriftligt til kolleger eller andet sundhedspersonale. Alle afdelingens læger deltager løbende i præ postgraduat undervisning af studerende sundhedspersonale. - Kursus: er læringsramme for formaliseret teoretisk videnformidling eller læring af praktiske færdigheder. Ved fastlæggelse af den uddannelsessøgendes uddannelsesplan vil der med den uddannelsesansvarlige overlæge blive aftalt anvendelse af disse metoder til erhvervelse af enkelte kompetencer. Herudover vil der naturligt ske en løbende vurdering af læringsstrategien for den uddannelsessøgende i forbindelse med dial med vejleder(e). Kompetencevurderingsmetoder Struktureret, kollegial bedømmelse. Bedømmelse, hvor den uddannelsesgivende læge direkte observerer den uddannelsessøgende i dennes udøvelse af praksis. F.eks. i forbindelse med udarbej 27

28 delse af skriftlige svar på lægemiddelspørgsmål, f.eks. i henhold til afdelingens standard operational procedure (SOP) herfor, superviserer kliniske vejledere løbende. Struktureret vejledersamtale. Denne kan anvendes til at afdække vejlede vedrørende viden holdninger samt evne til at strukturere redegøre for handlingsforløb. Audit af arbejdspraksis. Superviseret struktureret gennemgang af rådgivningssager. Kan så omfatte gennemgang af analysebeskrivelser kliniske tolkninger samt vejledninger til rekvirerende afdeling, bl.a. i forbindelse med ovennævnte udarbejdelse af svar på lægemiddelspørgsmål. Bedømmelse af afholdt undervisning. Metoden anvendes i forbindelse med afgørelsen af, om en given kompetence er erhvervet. Der gives feedback under efter intern undervisning i afdelingen. Ved deltagelse i ekstern undervisning superviseres lægen i uddannelsesstilling, der er mulighed for refleksion ved parallel overværelse af undervisning givet af speciallæge, evt. vejleder. Der afholdes obligatorisk samt ved behov 360 graders evaluering jf. retningslinjer ved Aarhus Universitetshospital. Der vil desuden ske en samlet, løbende vurdering af den uddannelsessøgende med vurdering af prressionen i erhvervelsen af kompetencer, så gennem den løbende dial med vejlederne. 3.3 Obligatoriske kurser forskningstræning Specialespecifikke kurser Samlet varighed af kursusrækken: 29 dage/ 204 timer Tidsmæssig indplacering: Inden for de 48 måneders ansættelse i hoveduddannelsesforløbet. Rationalet: Herværende kursusrække er udvalgt med specifikt henblik på at understøtte indlæringen af kompetencerne i kompetencekatalet. Der er lagt særlig fokus på kompetencerne som medicinsk ekspert akademiker, da disse kompetencer repræsenter fagets kerneydelser: rådgivning i forhold vedrørende lægemidler. For at kunne udføre denne funktion på speciallægeniveau er det imperativt at sikre at den uddannelsessøgende har gennemgået et forløb som systematisk understøtter indlæringen af kompetencer som medicinsk ekspert akademiker. Det er Dansk Selskab for Klinisk Farmakolis opfattelse at dette er sikret med nedennævnte kursusrække. Målet: Målet med den specialespecifikke kursusrække er at understøtte indlæringen af kompetencerne i kompetencekatalet, primært kompetencerne som medicinsk ekspert akademiker hvorfor der henvises i afsnit 2. Evaluering: Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli har fravalgt en direkte evaluering af tillært viden i forbindelse med de enkelte kurser. Evalueringen af de enkelte kurser finder sted på et reaktionsniveau med efterfølgende systematisk analyse med det formål at forbedre tilpasse de enkelte kurser på en løbende basis. Viden tillæring i forbindelse med de specialespecifikke kurser evalueres som en integreret del af kompetenceevalueringen som anført under nærmere beskrevet i herværende målbeskrivelse. For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Generelle kurser 28

29 De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Forskningstræning De regionale følgegrupper / uddannelsesudvalg / råd udarbejder i samarbejde med den postgraduate lektor en oversigt over forskningstræning, som findes på det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside. Anbefalet varighed: Sammenlagt 20 dage/148 timer Tidsmæssig indplacering: Inden for de sidste 36 måneders ansættelse i hoveduddannelsesstillingen, d afsluttet mindst 6 måneder for hoveduddannelsens afslutning. Mål: Forskningstræningsmodulet er specielt rettet mod træning af akademikerrollen, mod udvikling af en professionel tilgang til at løse sundhedsvæsenets r. Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere udvikle ny viden, samt til at speciallægen kan anvende formidle denne viden til kritisk vurdering af etableret praksis inden for eget speciale tilgrænsende specialer. Den overordnede tidsmæssige ramme, der er afsat til et forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen, er tyve dage. Ti dage til teoretisk kursusvirksomhed ti dage til praktisk virksomhed. Indholdet i den teoretiske kursusvirksomhed kan variere regionerne imellem, men den skal altid have et omfang af mindst 10 dage. Den resterende del af forskningstræningsmodulet indgår som en integreret del af det kliniske teoretiske arbejde. Disse 10 dage benyttes til et selvstændigt projekt. For den enkelte læge har forskningstræningsmodulet således et samlet omfang af 148 timer svarende til 20 normale arbejdsdage fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt vejledning evaluering. Der skal altid indgås en individuel aftale om gennemførelse af forskningstræningsmodulet. Aftalen indgås mellem den uddannelsessøgende læge hovedvejleder eller praksistutor. Aftalen skal godkendes af den vejleder, der er udpeget til forskningstræningsmodulet. Hvor det er aftalt, kan der være personsammenfald. Evalueringsmetode: Samlet evaluering af såvel forløbet som den afsluttende afrapportering. 29

30 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning hjælp til specialevalg ansættelse: Intern medicinsk afdeling (for 3. ansættelse evt. anden klinisk afdeling / almen praksis jf. afsnit 2, side 4) Ansættelse på anden klinisk afdeling arrangeres inden H stillingsansættelsen eller senest inden for det første ½ år. Ansvaret er delt mellem yngre læge den uddannelses ansvarliges overlæge på stamafdelingen. Selve tilrettelæggelsen kan uddelegeres til yngre læge hovedvejleder. Når ansættelsesstedet er kendt vil H lægen modtage uddannelsesprram med beskrivelse af organisering rammer for hhv ansættelse ansættelse: Klinisk Farmakolisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital med delfunktion ved Aalborg Universitetshospital i 2. ansættelse Organisering af den lægelige videreuddannelse Det overordnede ansvar for din uddannelse varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge på de afdelinger, hvor du er aktuelt er ansat. Ved begge de to forløb hvor Klinisk Farmakolisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, indgår, er den uddannelsesansvarlige overlæge Torben Laursen. Lægen i hoveduddannelsesstilling får endvidere tildelt en vejleder. Rammer for uddannelsesvejledning Vejledningen er baseret på samtalesystemet som beskrevet af Sundhedsstyrelsen ( Det overordnede ansvar for din uddannelse varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge Torben Laursen. Udover de tre nedanførte planlagte samtaler, vil der være et naturligt løbende behov for samtaler med vejleder af kortere varighed, ca. 1 gang om måneden, hvor man gennemgår lben mindre justeringer i læringsprocessen kan foretages. Introduktionsprrammet for læger ansat ved Klinisk Farmakolisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Dag 1 Velkomst rundvisning på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet Klinisk Farmakolisk Afdeling. Præsentation af medarbejdere. Praktiske forhold: Anvisning af dueslag arbejdsplads. Rekvisition af kontorartikler. Præsentation af IT netværket. Postcirkulation, udlevering af nøgler, kaffe gavekasse. Dag 2 & 3 Introduktion til lægemiddelinformationen. Udlevering af Standard Operative Procedures for arbejdsgangen. Principper for litteratursøgning. Bibliotek. Introduktion til diverse databaser: LI Web; MicroMede. Litteraturbestilling via Statsbiblioteket. Dag 4 30