Kapitel 6 Faktablade. Skole og Undervisning

Transkript

1 Skole og Undervisning Kapitel 6 Faktablade Dette kapitel indeholder de tre faktablade, der er udsendt til skolebestyrelserne i forbindelse med deres arbejde med forslag til intern organisering i skoledistrikterne. 6.1 Magleblik/Ølsted/Kregme.s Vinderød/Melby/Enghave. s Lerbjerg/Storebjerg s. 58

2 Skole og Undervisning Kapitel 6.1 Faktablad Magleblik / Kregme / Ølsted Oktober 2010

3 Skole og Undervisning Forord Udfordringer og proces Processen vil tidsmæssigt se således ud Bæredygtighedsprincipper Grundlag for Bæredygtige skoler Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder i Kommunen Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder på skoleområdet Prognoser for Magleblik / Kregme / Ølsted Prognoser v. kapacitet 0-6. klasse Fødeskoler: Ølsted og Kregme; Overbygningsskole: Magleblik Kapacitet v. kapacitet 0-6. klasse Fødeskoler: Ølsted og Kregme; Overbygningsskole: Magleblik Prognoser v. kapacitet 0-5. klasse Fødeskoler: Ølsted og Kregme; Overbygningsskole: Magleblik Kapacitet v. kapacitet 0-5. klasse Fødeskoler: Ølsted og Kregme; Overbygningsskole: Magleblik Oversigt over kapacitet Geografi Samlet oversigtskort over de 3 distrikter i kommunen Distriktsoversigtskort over Magleblik / Kregme / Ølsted Lovgivning Ved skoledistriktsændringer Ved skolenedlæggelse eller skolestrukturændringer Ved interne skoleomlægninger...27

4 Forord I forbindelse med jeres arbejde med at udarbejde indstilling til det politiske niveau vedr. organisering af de tre muligt kommende skoledistrikter har I brug for et vidensgrundlag til at bygge jeres arbejde på. Derfor er der udarbejdet dette faktablad til jer, som vi håber, kan være til hjælp og opklaring i forhold til de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Faktabladet beskriver ud over prognoser samt beregninger for nogle af de modeller, der blev anvendt i Temabudgetanalysen, det lovgrundlag, hvorpå beslutninger om omstruktureringer, kan træffes, proces- og tidsplan, og kort over de nye distrikter. De prognoser der anvendes er baseret på temabudgetanalysen og udbygget for at give jer indblik i hvorledes kapaciteten på de nuværende matrikler kan tænkes ind i nye modeller. Faktabladet er på ingen måde udtømmende i forhold til at imødekomme jeres behov for information. Derfor skal I til hver til være velkomne til at henvende jer med evt. uddybende spørgsmål og anmodninger om beregninger, vurderinger af nye forslag og kombinationsmuligheder indenfor 8/3 modellen. Det vil udover faktabladet være en god ide at bruge Temabudgetanalysen i jeres arbejde. Den kan findes på kommunes Hjemmeside under skolestruktur. 4

5 1. Udfordringer og proces Halsnæs Kommune undergår i disse dage ligesom flere andre kommuner en proces rettet mod gennemførelse af strukturtilpasninger på skoleområdet. På Byrådsmødet den blev budgettet for vedtaget. Budgettet indeholder en budgetforudsætning om at gennemføre strukturændringer på skoleområdet. Budgetforudsætningen indebærer, at de nuværende 8 skoledistrikter nedlægges, og at der oprettes tre nye store distrikter. Ved nedlæggelse af et skoledistrikt nedlægges skolen i distriktet ligeledes. Det er dog ikke en del af beslutningen, at nogle af kommunens skoler skal nedlægges som undervisningssted. Således vil kommunen fremadrettet have tre skoler, som hver især har undervisning på de eksisterende skolematrikler. Det skal afgøres, hvorledes den interne organisering af undervisning med mere skal tage sig ud i hvert af de nye distrikter. Der skal ikke nødvendigvis træffes en beslutning, som gælder lige for alle tre distrikter Derimod vil en proces beroende på borger- og medarbejderinddragelse med henblik på afklaring af, hvorledes de tre distrikter fremadrettet skal organiseres, blive gennemført. Denne borger- og medarbejderinddragelse er en del af grundlaget for vedtagelsen af distriktsændringerne. Det er formålet med borger- og medarbejderinddragelsesprocessen at kvalificere det politiske beslutningsgrundlag forud for en afgørelse af den fremtidige strukturelle og faglige organisering i de tre distrikter. I processen inddrages repræsentanter for skoleområdet, forældrerepræsentanter, MED organisationen, fælles tillidsrepræsentanter mfl. Processen vil afsluttes med en Byrådsbeslutning, som efter høring forventes endelig truffet i foråret I denne proces har skolebestyrelserne en ganske særlig rolle. De vil blive bedt om sammen med skolebestyrelser for de skoler, de skal lægges sammen med, at indstille deres bud på en intern organisering i deres distrikt til Udvalget for Familie og Børn. Skolebestyrelsernes arbejde vil blive tilrettelagt af embedsværket i Skole og Undervisning, som står til rådighed for bestyrelserne gennem hele processen. Skolebestyrelserne skal senest den afgive deres indstilling, på baggrund af hvilken, der vil blive udarbejdet høringsmateriale. Den vil Udvalget for Familie og Børn træffe beslutning om den interne organisering og indstille denne til Byrådet den Det er således kommunens politikere, der træffer den endelige beslutning på baggrund af skolebestyrelsernes indstilling. Ligeledes er Fagligt dialogforum blevet bedt om at indstille deres bud på en intern organisering i deres distrikt til Udvalget for Familie og Børn. Fagligt dialogforum på skoleområdet inddrages på denne måde til at formulere en indstilling til den kommende skolestruktur på samme måde som skolebestyrelserne bliver det. Derfor gælder samme deadline som for skolebestyrelserne, at fagligt dialogforum senest den 19. november skal lave et oplæg til den interne organisering i de 3 nye foreslåede distrikter. Dette oplæg indgår således sammen med skolebestyrelsernes oplæg som grundlag for Udvalget for Familie og Børns samt Byrådets behandling og beslutning om hvilket høringsmateriale - endeligt forslag til ny skolestruktur - der skal udsendes den 3. december med frist den 28. januar. MED udvalgene skal sammensættes i en midlertidigt tværgående struktur, således at de repræsenterer hvert distrikt på linie med skolebestyrelsernes arbejdsgrupper. Disse tværgående distrikts MED udvalg skal understøtte skolebestyrelsernes udarbejdelse af indstilling til det politiske niveau. På den måde sikres medarbejdernes indflydelse på den kommende skolestrukturbeslutning, 5

6 samtidig med at det kan kvalificere den pædagogisk faglige behandling af høringsmaterialet. HovedMED behandler mandag den 01. november en sag om oprettelse af 3 TværMED, dette følges op på ved næstkommende HovedMED 06. december. De borgerinddragelsesmøder, der er indkaldt til og planlagt den og , er tilrettelagt i samarbejde mellem Skole og Undervisning og skolebestyrelserne, og skal fungere som sparringsgrundlag og kvalificering af skolebestyrelsernes indstilling. De fælles tillidsrepræsentanter der er på området har mulighed for at øve indflydelse på indholdet af den medarbejderinddragelse, der finder sted den samt den inddragelse af MED udvalgene, der finder sted sideløbende med skolebestyrelserne arbejde. Ligeledes vil fagligt dialogforum blive bedt om at forholde sig til programmet for Medarbejderinddragelsesarrangementet. 1.1 Processen vil tidsmæssigt se således ud. Processen vil tidsmæssigt se således ud Byrådet vedtager budget Skolebestyrelserne informeres om deres opgave Fælles tillidsrepræsentanter på området nedsat som referencegruppe Borgerinddragelse i Ølstedhallen Borgerinddragelse i Rådhussalen UFB møde. Udvalget godkender beslutningsprocesplan Borgerinddragelse i Hundestedhallen Møde med referencegruppen bestående af de faglige organisationer. Nov. MED udvalgene mødes i distrikterne møde mellem skolebestyrelserne Medarbejderinddragelse i Rådhussalen Møde i Fagligt Dialogforum møde mellem skolebestyrelserne Møde i fagligt dialogforum møde mellem skolebestyrelserne Skolebestyrelserne afgiver indstilling til Udvalget for Familie og Børn Fagligt dialogforum afgiver indstilling til Udvalget for Familie og Børn Skole og Undervisning tilrettelægger høringsmateriale Udvalget for Familie og Børn træffer beslutning om intern organisering samt stadfæster beslutningen om distriktsændringer fra Udvalget indstiller deres beslutning overfor Byrådet 6

7 02.12 Byrådet træffer beslutning om intern organisering samt stadfæster beslutningen om distriktsændringer fra Der udsendes høringsmateriale på baggrund Byrådets beslutning Høringsperiode Indsigelsesperiode 4 ugers periode efter høring, hvor politikerne har mulighed for at behandle evt. indsigelser indgivet i høringsperioden Ekstraordinært UFB møde Endelig beslutning træffes i Byrådet på ekstraordinært møde. 7

8 2. Bæredygtighedsprincipper 2.1 Grundlag for Bæredygtige skoler I Halsnæs kommune arbejdes der med Bæredygtighed i virksomhederne ud følgende definition: Kvalitet i opgaveløsningen, høj grad af målopfyldelse og en robust økonomi, der kan finansiere opgaverne (så virksomheden kan være selvbærende) Opgaveløsningen skal kunne være langsigtet og tage hensyn til fremtidige generationer I forbindelse med beslutningen om den interne organisering i de tre muligt kommende skoledistrikter er kommunens bæredygtighedsprincipper et vigtigt pejlemærke at følge. I forbindelse med udarbejdelsen af temabudgetanalysen for Skoleområdet blev der udviklet en række bæredygtighed for skolevæsenet i kommunen. Her er der taget stilling til en række faglige økonomiske og geografiske parametre, som bør inddrages i beslutningsprocesser vedr. strukturændringer. 2.2 Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder i Kommunen Følgende parametre er identificeret i forhold til økonomisk, faglig og geografisk bæredygtighed på det kommunale niveau. Parametre for Bæredygtighed i Halsnæs Kommune Virksomhederne skal have høj grad af økonomisk målopfyldelse. Økonomien skal være så stor, at der er fleksibilitet og råderum til at generere ressourcer til løsning af andre opgaver end basisfunktioner. Økonomien skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og grundlag. 8

9 Økonomi Faglighed Geografi Virksomheden skal personalemæssigt (viden og kompetencer), teknologisk (adgangen til informationsteknologi), organisatorisk og ledelsesmæssigt (sikringen af kvalitet og effektivitet) løse opgaverne med en høj grad af målopfyldelse. Fysisk placering kan være vigtig både ud fra et brugersynspunkt, men også ud fra hensynet til rekruttering af personale. Der skal også tages hensyn til det lokale demokrati Kilde: Notat 2009/ Bæredygtige virksomheder strukturtilpasninger 2.3 Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder på skoleområdet Med udgangspunkt i ovenstående kommunale parametre for bæredygtighed er i Temabudgetanalysen identificeret følgende parametre for bæredygtighed på skoleområdet. De opstillede parametre har til formål at sætte rammer for en kvalitetssikring af en ny skolestruktur i kommunen, samt at danne baggrund for/ støtte op om den politiske beslutningsproces vedrørende de øvrige handlemuligheder der opstilles i analysen. Parametre for Bæredygtige skoler i Halsnæs Kommune Økonomien på den enkelte skole skal være så stor, at der er fleksibilitet og råderum til at generere ressourcer til løsning af andre opgaver end basisfunktioner Økonomien skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og grundlag Økonomi Skolerne skal etablere klasser svarerne til den politisk vedtagne klassekvotient En skole/enhed skal min. have 3 spor pr. årgang En skole skal min. have 3 spor pr. årgang 9

10 Faglighed En enhed bør som minimum have 2 spor pr. årgang. Der er mulighed for holddeling på den enkelte skole med hensyntagen til f.eks. elevers interesse, forudsætninger, læringsstil, udviklingstrin og kammeratskabsgrupper Der er mulighed for at tilbyde en bred vifte af valgfag Den enkelte skole har tid og rum til ledelse Skolen giver mulighed for afdelingsopdeling som sikrer trygge og overskuelige miljøer for elever Et større antal lærere indenfor hvert fag øger muligheden for at arbejde med forskellige teams til gavn for den faglige udvikling og styrkelsen af de faglige miljøer Et større antal specialundervisere giver styrkede muligheder for gennemførsel af specialundervisning Der er mulighed for at videreudvikle lærer/pædagogsamarbejdet Med flere pædagoger ansat grundet større enheder vil der være mulighed for at ansætte mere specialiseret pædagoger f.eks. med særlige kompetencer indenfor værksteder, idræt eller socialpædagogik. Geografi Der skal tages hensyn til det lokale demokrati I forbindelse med omstruktureringer skal der tages højde for kortest mulig skolevej for flest mulige elever 10

11 3. Prognoser for Magleblik / Kregme / Ølsted 11

12 Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt

13 Antal r - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt

14 Gns. Antal elever pr. klasse - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt 24,1 24,0 24,2 24,3 23,2 23,2 23,4 23,0 22,8 22,5 Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Ølsted Magleblik Kregme * Nuværende folkebib. kan ombygges for beskedne midler. * Tieren har 5 lokaler, klub og kursuslokale kunne blive 2 lokaler *inkl. 2 læseklasselokaler, **3pc-lokaler og pedellokale, ***lokaler som bruges til spec.uv. mv, 14

15 3.1. Prognoser v. kapacitet 0-6. klasse. Fødeskoler: Ølsted og Kregme; Overbygningsskole: Magleblik Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / 7. kl kl kl kl I alt

16 Antal klasser fordelt på skoleår - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal klasser. Fordelt på skoleår - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / 7. kl kl kl kl I alt

17 3.2. Kapacitet v. kapacitet 0-6. klasse. Fødeskoler: Ølsted og Kregme; Overbygningsskole: Magleblik. Kapacitetsudnyttelse Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / Fødeskolerbehov Ledig Kapacitet Magleblik - Behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Gns. kvotient - Fødeskole / / / / Bh.Kl. 22,6 21,8 25,7 23,2 22,4 22,4 22,1 22,0 21,8 21,7 1. kl. 24,8 22,8 22,0 26,0 23,6 22,6 22,7 22,4 22,2 22,1 2. kl. 24,1 24,7 22,8 22,0 21,7 23,6 22,6 22,6 22,3 22,2 3. kl. 25,6 24,2 24,8 22,8 22,1 21,7 23,7 22,5 22,6 22,4 4. kl. 25,6 25,7 24,2 25,0 22,9 22,2 21,8 23,8 22,5 22,7 5. kl. 23,6 25,7 25,9 24,3 25,2 23,0 22,3 21,9 23,8 22,6 6. kl. 24,5 23,6 25,7 26,0 24,4 25,3 23,0 22,3 21,8 23,9 I alt 24,4 24,1 24,5 24,2 23,2 23,0 22,6 22,5 22,4 22,5 17

18 Gns. kvotient - Overbygning / / / / 7. kl kl kl I alt 23,3 23,9 23,5 24,6 23,4 23,8 25,3 24,3 23,5 22,4 Skoleår / / / / Udvikling - Antal r

19 3.3. Prognoser v. kapacitet 0-5. klasse. Fødeskoler: Ølsted og Kregme; Overbygningsskole: Magleblik. Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / 6. kl kl kl kl kl I alt

20 Antal klasser fordelt på skoleår - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal klasser. Fordelt på skoleår - Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / 6. kl kl kl kl kl I alt

21 3.4. Kapacitet v. kapacitet 0-5. klasse. Fødeskoler: Ølsted og Kregme; Overbygningsskole: Magleblik. Kapacitetsudnyttelse Magleblik / Kregme / Ølsted / / / / Fødeskolerbehov Ledig Kapacitet Magleblik - Behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Gns. kvotient - Fødeskole / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl I alt 24,4 24,2 24,2 23,9 23,0 22,6 22,5 22,5 22,5 22,3 21

22 Gns. kvotient - Overbygning / / / / 6. kl kl kl kl I alt 23,6 23,8 24,0 25,0 23,7 24,2 24,7 23,8 23,1 22,8 Skoleår / / / / Udvikling - Antal r

23 3.5 Oversigt over kapacitet Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Ølsted Magleblik Kregme Vinderød * Nuværende folkebib. kan ombygges for beskedne midler. * Tieren har 5 lokaler, klub og kursuslokale kunne blive 2 lokaler *inkl. 2 læseklasselokaler, **3pc-lokaler og pedellokale, ***lokaler som bruges til spec.uv. mv, ** 11 hvis der er +10 i mini-sfo. *Sløjd hvis -5.kl på Vin Enghave Melby Storebjerg spec-lokaler heri indgår gl. tandlægebygning = 2 lokaler alle speciellokaler er der kun plads til max 6 elever * SFO disponere over 2 lokaler, som kan bruges til klasselokaler. Konsekvensen er at SFO ikke har nogen egne lokaler i 0.-1.klasse. Lerbjerg I alt Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Storebjerg * SFO disponere over 2 lokaler, som kan bruges til klasselokaler. Konsekvensen er at SFO ikke har nogen egne lokaler i 0.-1.klasse. Lerbjerg I alt

24 4 Geografi 4.1 Samlet oversigtskort over de 3 distrikter i kommunen 24

25 4.2 Distriktsoversigtskort over Magleblik / Kregme / Ølsted 25

26 Skole og Undervisning 5 Lovgivning Folkeskoleloven af 16. august 2010 sætter rammerne for folkeskolen, idet folkeskoleloven (herunder 34 bekendtgørelser, 4 cirkulærer, 13 vejledninger og 2 lovfølgeskrivelser) stiller en lang række krav til styringen af skolerne herunder fælles mål i alle fag (48 faghæfter), elevplaner, kvalitetsrapporter, ansvarsforhold i skolen, specialundervisning med mere. 5.1 Ved skoledistriktsændringer I henhold til folkeskolelovens 40 stk. 2 pkt. 3 om kommunens inddeling i skoledistrikter træffer Byrådet beslutning om ændring af skoledistrikter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5.2 Ved skolenedlæggelse eller skolestrukturændringer Særligt for skolenedlæggelser eller skolestrukturændringer gælder følgende lovgivning: I medfør af 24, stk. 2, i lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen fastsættes: 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis en kommunalbestyrelse vedtager et forslag om ændringer i kommunens skolestruktur, som indebærer en skolenedlæggelse pr. 1. august 1994 eller senere. Stk. 2. En skole nedlægges, hvis: 1) En skole ophører med at være selvstændig. 2) En skole henlægges under en anden skoles ledelse. 3) En skole, der før 1. august 1994 er henlagt under en anden skoles ledelse, ophører med at have eget skoledistrikt. Stk. 3. Ved en selvstændig skole forstås i denne bekendtgørelse en skole med egen skolebestyrelse og egen leder. 2. Forslaget offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. 3. Forslaget offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for udgivelsen af det dag- eller ugeblad, hvori forslaget offentliggøres første gang. Stk. 3. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 2 og om de steder i kommunen, hvor forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. 4. Senest samtidig med offentliggørelsen efter 3 sendes forslaget til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5. Efter udløbet af fristen efter 3, stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat

27 indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Stk. 2. Hvis der vedtages ændringer i det offentliggjorte forslag, der indebærer nedlæggelse af en anden skole end den, der er omfattet af det offentliggjorte forslag, skal det nye forslag offentliggøres og vedtages efter reglerne i denne bekendtgørelse. 6. Endelig beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. 1 Stk. 2. Nedlæggelse af en skole kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et skoleår. 7. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af en skolenedlæggelse optages i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Ved interne skoleomlægninger I henhold til folkeskolelovens 40 stk. 2 punkt 2 fastlægger Byrådet: Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 3, stk. 2, og 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Dette betyder, at det i sidste instans altid er Byrådet, der kan træffe afgørelse om de enkelte skolers organisering herunder skolens omfang med hensyn til klassetrin. Dette har således betydning for muligheden for at reorganisere skolen efter vedtagelsen af skolestrukturen. Skolelederen kan træffe beslutning om en reorganisering herunder lukning af en afdeling eller ændring til føde- og overbygningsskole, men Byrådet vil altid kunne omgøre denne beslutning efter almindelig høring og ved en revision af styrelsesvedtægten. Ved en senere omlægning af strukturen skal man være opmærksom på risikoen for, at man flytter børn i flere omgange. 1 Denne frist for beslutningen er rykket (fra den 1. december) på baggrund af den seneste folkeskolelovsændring af 6. maj punkt 7. 27

28 Skole og Undervisning Kapitel 6.2 Faktablad Melby / Vinderød /Enghave Oktober 2010

29 Forord Udfordringer og proces Tidsplan Bæredygtighedsprincipper Grundlag for Bæredygtige skoler Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder i Kommunen Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder på skoleområdet Prognoser for Melby / Vinderød / Enghave Prognoser v. kapacitetsbehov 0-6 klasse.: Fødeskoler: Vinderød og Enghave; Overbygningsskole Melby Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-6 klasse Fødeskoler: Vinderød og Enghave; Overbygningsskole Melby Prognoser v. kapacitetsbehov 0-5. klasse Fødeskoler: Vinderød og Enghave; Overbygningsskole Melby Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-5. klasse Fødeskoler: Vinderød og Enghave; Overbygningsskole Melby Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt klasse Fødeskoler: Vinderød og Melby; Overbygningsskole: Enghave Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt klasse Fødeskoler: Vinderød og Melby; Overbygningsskole: Enghave Geografi Samlet oversigtskort over de 3 distrikter i kommunen Distriktsoversigtskort over Melby/Vinderød/Enghave Lovgivning Ved skoledistriktsændringer Ved skolenedlæggelse eller skolestrukturændringer Ved interne skoleomlægninger

30 Forord I forbindelse med jeres arbejde med at udarbejde indstilling til det politiske niveau vedr. organisering af de tre muligt kommende skoledistrikter har I brug for et vidensgrundlag til at bygge jeres arbejde på. Derfor er der udarbejdet dette faktablad til jer, som vi håber, kan være til hjælp og opklaring i forhold til de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Faktabladet beskriver ud over prognoser samt beregninger for nogle af de modeller, der blev anvendt i Temabudgetanalysen, det lovgrundlag, hvorpå beslutninger om omstruktureringer, kan træffes, proces- og tidsplan, og kort over de nye distrikter. De prognoser der anvendes er baseret på temabudgetanalysen og udbygget for at give jer indblik i hvorledes kapaciteten på de nuværende matrikler kan tænkes ind i nye modeller. Faktabladet er på ingen måde udtømmende i forhold til at imødekomme jeres behov for information. Derfor skal I til hver til være velkomne til at henvende jer med evt. uddybende spørgsmål og anmodninger om beregninger, vurderinger af nye forslag og kombinationsmuligheder indenfor 8/3 modellen. Det vil udover faktabladet være en god ide at bruge Temabudgetanalysen i jeres arbejde. Den kan findes på kommunes Hjemmeside under skolestruktur. 30

31 1. Udfordringer og proces Halsnæs Kommune undergår i disse dage ligesom flere andre kommuner en proces rettet mod gennemførelse af strukturtilpasninger på skoleområdet. På Byrådsmødet den blev budgettet for vedtaget. Budgettet indeholder en budgetforudsætning om at gennemføre strukturændringer på skoleområdet. Budgetforudsætningen indebærer, at de nuværende 8 skoledistrikter nedlægges, og at der oprettes tre nye store distrikter. Ved nedlæggelse af et skoledistrikt nedlægges skolen i distriktet ligeledes. Det er dog ikke en del af beslutningen, at nogle af kommunens skoler skal nedlægges som undervisningssted. Således vil kommunen fremadrettet have tre skoler, som hver især har undervisning på de eksisterende skolematrikler. Det skal afgøres, hvorledes den interne organisering af undervisning med mere skal tage sig ud i hvert af de nye distrikter. Der skal ikke nødvendigvis træffes en beslutning, som gælder lige for alle tre distrikter Derimod vil en proces beroende på borger- og medarbejderinddragelse med henblik på afklaring af, hvorledes de tre distrikter fremadrettet skal organiseres, blive gennemført. Denne borger- og medarbejderinddragelse er en del af grundlaget for vedtagelsen af distriktsændringerne. Det er formålet med borger- og medarbejderinddragelsesprocessen at kvalificere det politiske beslutningsgrundlag forud for en afgørelse af den fremtidige strukturelle og faglige organisering i de tre distrikter. I processen inddrages repræsentanter for skoleområdet, forældrerepræsentanter, MED organisationen, fælles tillidsrepræsentanter mfl. Processen vil afsluttes med en Byrådsbeslutning, som efter høring forventes endelig truffet i foråret I denne proces har skolebestyrelserne en ganske særlig rolle. De vil blive bedt om sammen med skolebestyrelser for de skoler, de skal lægges sammen med, at indstille deres bud på en intern organisering i deres distrikt til Udvalget for Familie og Børn. Skolebestyrelsernes arbejde vil blive tilrettelagt af embedsværket i Skole og Undervisning, som står til rådighed for bestyrelserne gennem hele processen. Skolebestyrelserne skal senest den afgive deres indstilling, på baggrund af hvilken, der vil blive udarbejdet høringsmateriale. Den vil Udvalget for Familie og Børn træffe beslutning om den interne organisering og indstille denne til Byrådet den Det er således kommunens politikere, der træffer den endelige beslutning på baggrund af skolebestyrelsernes indstilling. Ligeledes er Fagligt dialogforum blevet bedt om at indstille deres bud på en intern organisering i deres distrikt til Udvalget for Familie og Børn. Fagligt dialogforum på skoleområdet inddrages på denne måde til at formulere en indstilling til den kommende skolestruktur på samme måde som skolebestyrelserne bliver det. Derfor gælder samme deadline som for skolebestyrelserne, at fagligt dialogforum senest den 19. november skal lave et oplæg til den interne organisering i de 3 nye foreslåede distrikter. Dette oplæg indgår således sammen med skolebestyrelsernes oplæg som grundlag for Udvalget for Familie og Børns samt Byrådets behandling og beslutning om hvilket høringsmateriale - endeligt forslag til ny skolestruktur - der skal udsendes den 3. december med frist den 28. januar. MED udvalgene skal sammensættes i en midlertidigt tværgående struktur, således at de repræsenterer hvert distrikt på linie med skolebestyrelsernes arbejdsgrupper. Disse tværgående distrikts MED udvalg skal understøtte skolebestyrelsernes udarbejdelse af indstilling til det politiske niveau. På den måde sikres medarbejdernes indflydelse på den kommende skolestrukturbeslutning, 31

32 samtidig med at det kan kvalificere den pædagogisk faglige behandling af høringsmaterialet. HovedMED behandler mandag den 01. november en sag om oprettelse af 3 TværMED, dette følges op på ved næstkommende HovedMED 06. december. De borgerinddragelsesmøder, der er indkaldt til og planlagt den og , er tilrettelagt i samarbejde mellem Skole og Undervisning og skolebestyrelserne, og skal fungere som sparringsgrundlag og kvalificering af skolebestyrelsernes indstilling. De fælles tillidsrepræsentanter der er på området har mulighed for at øve indflydelse på indholdet af den medarbejderinddragelse, der finder sted den samt den inddragelse af MED udvalgene, der finder sted sideløbende med skolebestyrelserne arbejde. Ligeledes vil fagligt dialogforum blive bedt om at forholde sig til programmet for Medarbejderinddragelsesarrangementet. 1.1 Processen vil tidsmæssigt se således ud. Processen vil tidsmæssigt se således ud Byrådet vedtager budget Skolebestyrelserne informeres om deres opgave Fælles tillidsrepræsentanter på området nedsat som referencegruppe Borgerinddragelse i Ølstedhallen Borgerinddragelse i Rådhussalen UFB møde. Udvalget godkender beslutningsprocesplan Borgerinddragelse i Hundestedhallen Møde med referencegruppen bestående af de faglige organisationer. Nov. MED udvalgene mødes i distrikterne møde mellem skolebestyrelserne Medarbejderinddragelse i Rådhussalen Møde i Fagligt Dialogforum møde mellem skolebestyrelserne Møde i fagligt dialogforum møde mellem skolebestyrelserne Skolebestyrelserne afgiver indstilling til Udvalget for Familie og Børn Fagligt dialogforum afgiver indstilling til Udvalget for Familie og Børn Skole og Undervisning tilrettelægger høringsmateriale Udvalget for Familie og Børn træffer beslutning om intern organisering samt stadfæster beslutningen om distriktsændringer fra Udvalget indstiller deres beslutning overfor Byrådet 32

33 02.12 Byrådet træffer beslutning om intern organisering samt stadfæster beslutningen om distriktsændringer fra Der udsendes høringsmateriale på baggrund Byrådets beslutning Høringsperiode Indsigelsesperiode 4 ugers periode efter høring, hvor politikerne har mulighed for at behandle evt. indsigelser indgivet i høringsperioden Ekstraordinært UFB møde Endelig beslutning træffes i Byrådet på ekstraordinært møde. 33

34 2. Bæredygtighedsprincipper 2.1 Grundlag for Bæredygtige skoler I Halsnæs kommune arbejdes der med Bæredygtighed i virksomhederne ud følgende definition: Kvalitet i opgaveløsningen, høj grad af målopfyldelse og en robust økonomi, der kan finansiere opgaverne (så virksomheden kan være selvbærende) Opgaveløsningen skal kunne være langsigtet og tage hensyn til fremtidige generationer I forbindelse med beslutningen om den interne organisering i de tre muligt kommende skoledistrikter er kommunens bæredygtighedsprincipper et vigtigt pejlemærke at følge. I forbindelse med udarbejdelsen af temabudgetanalysen for Skoleområdet blev der udviklet en række bæredygtighed for skolevæsenet i kommunen. Her er der taget stilling til en række faglige økonomiske og geografiske parametre, som bør inddrages i beslutningsprocesser vedr. strukturændringer. 2.2 Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder i Kommunen Følgende parametre er identificeret i forhold til økonomisk, faglig og geografisk bæredygtighed på det kommunale niveau. Parametre for Bæredygtighed i Halsnæs Kommune Virksomhederne skal have høj grad af økonomisk målopfyldelse. Økonomien skal være så stor, at der er fleksibilitet og råderum til at generere ressourcer til løsning af andre opgaver end basisfunktioner. Økonomien skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og grundlag. 34

35 Økonomi Faglighed Geografi Virksomheden skal personalemæssigt (viden og kompetencer), teknologisk (adgangen til informationsteknologi), organisatorisk og ledelsesmæssigt (sikringen af kvalitet og effektivitet) løse opgaverne med en høj grad af målopfyldelse. Fysisk placering kan være vigtig både ud fra et brugersynspunkt, men også ud fra hensynet til rekruttering af personale. Der skal også tages hensyn til det lokale demokrati Kilde: Notat 2009/ Bæredygtige virksomheder strukturtilpasninger 2.3 Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder på skoleområdet Med udgangspunkt i ovenstående kommunale parametre for bæredygtighed er i Temabudgetanalysen identificeret følgende parametre for bæredygtighed på skoleområdet. De opstillede parametre har til formål at sætte rammer for en kvalitetssikring af en ny skolestruktur i kommunen, samt at danne baggrund for/ støtte op om den politiske beslutningsproces vedrørende de øvrige handlemuligheder der opstilles i analysen. Parametre for Bæredygtige skoler i Halsnæs Kommune Økonomien på den enkelte skole skal være så stor, at der er fleksibilitet og råderum til at generere ressourcer til løsning af andre opgaver end basisfunktioner Økonomien skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og grundlag Økonomi Skolerne skal etablere klasser svarerne til den politisk vedtagne klassekvotient En skole/enhed skal min. have 3 spor pr. årgang En skole skal min. have 3 spor pr. årgang 35

36 Faglighed En enhed bør som minimum have 2 spor pr. årgang. Der er mulighed for holddeling på den enkelte skole med hensyntagen til f.eks. elevers interesse, forudsætninger, læringsstil, udviklingstrin og kammeratskabsgrupper Der er mulighed for at tilbyde en bred vifte af valgfag Den enkelte skole har tid og rum til ledelse Skolen giver mulighed for afdelingsopdeling som sikrer trygge og overskuelige miljøer for elever Et større antal lærere indenfor hvert fag øger muligheden for at arbejde med forskellige teams til gavn for den faglige udvikling og styrkelsen af de faglige miljøer Et større antal specialundervisere giver styrkede muligheder for gennemførsel af specialundervisning Der er mulighed for at videreudvikle lærer/pædagogsamarbejdet Med flere pædagoger ansat grundet større enheder vil der være mulighed for at ansætte mere specialiseret pædagoger f.eks. med særlige kompetencer indenfor værksteder, idræt eller socialpædagogik. Geografi Der skal tages hensyn til det lokale demokrati I forbindelse med omstruktureringer skal der tages højde for kortest mulig skolevej for flest mulige elever 36

37 3. Prognoser for Melby / Vinderød / Enghave Forventet antal elever Vinderød Skole / /2011 / / / / Forventet antal elever Melby Skole / /2011 / / / / 37

38 Forventet antal elever Enghave Skole / /2011 / / / / Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Melby / Vinderød / Enghave / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt

39 Antal r - Melby / Vinderød / Enghave / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Gns. Antal elever pr. klasse - Melby / Vinderød / Enghave / / / / Bh. Kl. 23,5 25,2 22,5 22,9 23,7 22,9 22,7 22,3 22,0 25,9 1. kl. 24,5 23,7 25,6 22,8 23,2 24,1 23,4 23,0 22,6 22,2 2. kl. 23,5 24,7 24,1 26,0 23,1 23,5 24,7 23,7 23,3 22,9 3. kl. 21,3 23,6 24,8 24,2 21,8 23,3 23,8 24,9 23,8 23,4 4. kl. 22,7 21,6 23,8 25,0 24,4 22,1 23,5 24,0 25,1 24,0 5. kl. 26,0 22,9 21,8 23,9 25,1 24,5 22,3 23,7 24,1 25,3 6. kl. 21,8 26,0 22,9 21,8 23,9 25,1 24,6 22,4 23,6 24,2 7. kl. 22,2 21,7 25,8 22,7 21,7 23,8 25,0 24,5 22,2 23,4 8. kl. 25,1 22,2 21,8 25,8 22,7 21,7 23,8 25,0 24,4 22,2 9. kl. 24,1 25,2 22,3 22,0 25,9 22,8 21,9 24,0 25,1 24,6 I alt 23,5 23,7 23,5 23,7 23,6 23,4 23,6 23,7 23,6 23,8 39

40 Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Vinderød ** 11 hvis der er +10 i mini-sfo. *Sløjd hvis -5.kl på Vin Enghave Melby spec-lokaler heri indgår gl. tandlægebygning = 2 lokaler alle speciellokaler er der kun plads til max 6 elever 40

41 3.1 Prognoser v. kapacitetsbehov 0-6 klasse.: Fødeskoler: Vinderød og Enghave; Overbygningsskole Melby. Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Melby / Vinderød / Enghave / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Melby / Vinderød / Enghave / / / / 7. kl kl kl I alt

42 Antal klasser fordelt på skoleår Melby / Vinderød / Enghave / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal klasser. Fordelt på skoleår - Melby / Vinderød / Enghave / / / / 7. kl kl kl I alt

43 3.2 Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-6 klasse. Fødeskoler: Vinderød og Enghave; Overbygningsskole Melby. Kapacitetsudnyttelse Melby / Vinderød / Enghave / / / / Fødeskolerbehov Ledig Kapacitet Melby - Behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Gns. kvotient - Fødeskole / / / / Bh. Kl. 23,5 25,2 22,5 22,9 23,7 22,9 22,7 22,3 22,0 25,9 1. kl. 24,5 23,7 25,6 22,8 23,2 24,1 23,4 23,0 22,6 22,2 2. kl. 23,5 24,7 24,1 26,0 23,1 23,5 24,7 23,7 23,3 22,9 3. kl. 21,3 23,6 24,8 24,2 21,8 23,3 23,8 24,9 23,8 23,4 4. kl. 22,7 21,6 23,8 25,0 24,4 22,1 23,5 24,0 25,1 24,0 5. kl. 26,0 22,9 21,8 23,9 25,1 24,5 22,3 23,7 24,1 25,3 6. kl. 21,8 26,0 22,9 21,8 23,9 25,1 24,6 22,4 23,6 24,2 I alt 23,3 24,0 23,6 23,8 23,6 23,6 23,6 23,4 23,5 24,0 43

44 Gns. kvotient - Overbygning / / / / 7. kl kl kl I alt 23,8 23,1 23,3 23,5 23,4 22,8 23,5 24,5 23,9 23,4 Skoleår / / / / Udvikling - Antal r

45 3.3 Prognoser v. kapacitetsbehov 0-5. klasse. Fødeskoler: Vinderød og Enghave; Overbygningsskole Melby. Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Melby / Vinderød / Enghave / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Melby / Vinderød / Enghave / / / / 6. kl kl kl kl I alt

46 Antal klasser fordelt på skoleår - Melby / Vinderød / Enghave / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal klasser. Fordelt på skoleår - Melby / Vinderød / Enghave / / / / 6. kl kl kl kl I alt

47 3.4 Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-5. klasse. Fødeskoler: Vinderød og Enghave; Overbygningsskole Melby Kapacitetsudnyttelse - Melby / Vinderød / Enghave / / / / Fødeskolerbehov Ledig Kapacitet Melby - Behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Gns. kvotient - Fødeskole / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl I alt 23,6 23,6 23,8 24,1 23,6 23,4 23,4 23,6 23,5 23,9 47

48 Gns. kvotient - Overbygning / / / / 6. kl kl kl kl I alt 23,3 23,8 23,2 23,1 23,6 23,3 23,8 23,9 23,8 23,6 Skoleår / / / / Udvikling - Antal r

49 3.5 Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt klasse. Fødeskoler: Vinderød og Melby; Overbygningsskole: Enghave. Kapacitetsudnyttelse - Enghave, Vinderød og Melby / / / / Fødeskoler- behov Ledig Kapacitet Enghave - behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Forventet antal klasser - Vinderød og Melby / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl I alt

50 Forventet antal klasser - Enghave / / / / 6. kl kl kl kl I alt

51 3.6 Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt klasse. Fødeskoler: Vinderød og Melby; Overbygningsskole: Enghave. Kapacitetsudnyttelse - Enghave, Vinderød og Melby / / / / Fødeskolerbehov Ledig Kapacitet Enghave - behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Forventet antal klasser - Vinderød og Melby / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl I alt

52 Forventet antal klasser - Enghave / / / / 7. kl kl kl I alt

53 3.7 Oversigt over kapacitet Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Ølsted Magleblik Kregme Vinderød * Nuværende folkebib. kan ombygges for beskedne midler. * Tieren har 5 lokaler, klub og kursuslokale kunne blive 2 lokaler *inkl. 2 læseklasselokaler, **3pc-lokaler og pedellokale, ***lokaler som bruges til spec.uv. mv, ** 11 hvis der er +10 i mini-sfo. *Sløjd hvis -5.kl på Vin Enghave Melby Storebjerg spec-lokaler heri indgår gl. tandlægebygning = 2 lokaler alle speciellokaler er der kun plads til max 6 elever * SFO disponere over 2 lokaler, som kan bruges til klasselokaler. Konsekvensen er at SFO ikke har nogen egne lokaler i 0.-1.klasse. Lerbjerg I alt Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Storebjerg * SFO disponere over 2 lokaler, som kan bruges til klasselokaler. Konsekvensen er at SFO ikke har nogen egne lokaler i 0.-1.klasse. Lerbjerg I alt

54 4 Geografi 4.1 Samlet oversigtskort over de 3 distrikter i kommunen 54

55 4.2 Distriktsoversigtskort over Melby/Vinderød/Enghave 55

56 Skole og Undervisning 5 Lovgivning Folkeskoleloven af 16. august 2010 sætter rammerne for folkeskolen, idet folkeskoleloven (herunder 34 bekendtgørelser, 4 cirkulærer, 13 vejledninger og 2 lovfølgeskrivelser) stiller en lang række krav til styringen af skolerne herunder fælles mål i alle fag (48 faghæfter), elevplaner, kvalitetsrapporter, ansvarsforhold i skolen, specialundervisning med mere. 5.1 Ved skoledistriktsændringer I henhold til folkeskolelovens 40 stk. 2 pkt. 3 om kommunens inddeling i skoledistrikter træffer Byrådet beslutning om ændring af skoledistrikter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5.2 Ved skolenedlæggelse eller skolestrukturændringer Særligt for skolenedlæggelser eller skolestrukturændringer gælder følgende lovgivning: I medfør af 24, stk. 2, i lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen fastsættes: 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis en kommunalbestyrelse vedtager et forslag om ændringer i kommunens skolestruktur, som indebærer en skolenedlæggelse pr. 1. august 1994 eller senere. Stk. 2. En skole nedlægges, hvis: 1) En skole ophører med at være selvstændig. 2) En skole henlægges under en anden skoles ledelse. 3) En skole, der før 1. august 1994 er henlagt under en anden skoles ledelse, ophører med at have eget skoledistrikt. Stk. 3. Ved en selvstændig skole forstås i denne bekendtgørelse en skole med egen skolebestyrelse og egen leder. 2. Forslaget offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. 3. Forslaget offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for udgivelsen af det dag- eller ugeblad, hvori forslaget offentliggøres første gang. Stk. 3. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 2 og om de steder i kommunen, hvor forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. 4. Senest samtidig med offentliggørelsen efter 3 sendes forslaget til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5. Efter udløbet af fristen efter 3, stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat 56

57 Skole og Undervisning indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Stk. 2. Hvis der vedtages ændringer i det offentliggjorte forslag, der indebærer nedlæggelse af en anden skole end den, der er omfattet af det offentliggjorte forslag, skal det nye forslag offentliggøres og vedtages efter reglerne i denne bekendtgørelse. 6. Endelig beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. 2 Stk. 2. Nedlæggelse af en skole kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et skoleår. 7. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af en skolenedlæggelse optages i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Ved interne skoleomlægninger I henhold til folkeskolelovens 40 stk. 2 punkt 2 fastlægger Byrådet: Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 3, stk. 2, og 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Dette betyder, at det i sidste instans altid er Byrådet, der kan træffe afgørelse om de enkelte skolers organisering herunder skolens omfang med hensyn til klassetrin. Dette har således betydning for muligheden for at reorganisere skolen efter vedtagelsen af skolestrukturen. Skolelederen kan træffe beslutning om en reorganisering herunder lukning af en afdeling eller ændring til føde- og overbygningsskole, men Byrådet vil altid kunne omgøre denne beslutning efter almindelig høring og ved en revision af styrelsesvedtægten. Ved en senere omlægning af strukturen skal man være opmærksom på risikoen for, at man flytter børn i flere omgange. 2 Denne frist for beslutningen er rykket (fra den 1. december) på baggrund af den seneste folkeskolelovsændring af 6. maj punkt 7. 57

58 Skole og Undervisning Kapitel 6.3 Faktablad Lerbjerg / Storebjerg Oktober

59 Skole og Undervisning INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Udfordringer og proces Tidsplan Bæredygtighedsprincipper Grundlag for Bæredygtige skoler Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder i Kommunen Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder på skoleområdet Prognoser for Lerbjerg / Storebjerg Prognoser v. kapacitetsbehov opdelt 0-6 klasse...71 Fødeskole: Storebjerg. Overbygningsskole: Lerbjerg Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-6 klasse Fødeskole: Storebjerg. Overbygningsskole: Lerbjerg Prognoser v. kapacitetsbehov opdelt 0-5. klasse Fødeskole: Storebjerg. Overbygningsskole: Lerbjerg Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-5. klasse Fødeskole: Storebjerg. Overbygningsskole: Lerbjerg Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt klasse Fødeskole: Lerbjerg. Overbygningsskole: Storebjerg Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-6. klasse Fødeskole: Lerbjerg. Overbygningsskole: Storebjerg Oversigt over Kapacitet på skolerne Geografi Samlet oversigtskort over de 3 distrikter i kommunen Distriktsoversigtskort over Lerbjerg /Storebjerg Lovgivning Ved skoledistriktsændringer Ved skolenedlæggelse eller skolestrukturændringer Ved interne skoleomlægninger

60 Skole og Undervisning Forord I forbindelse med jeres arbejde med at udarbejde indstilling til det politiske niveau vedr. organisering af de tre muligt kommende skoledistrikter har I brug for et vidensgrundlag til at bygge jeres arbejde på. Derfor er der udarbejdet dette faktablad til jer, som vi håber, kan være til hjælp og opklaring i forhold til de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Faktabladet beskriver ud over prognoser samt beregninger for nogle af de modeller, der blev anvendt i Temabudgetanalysen, det lovgrundlag, hvorpå beslutninger om omstruktureringer, kan træffes, proces- og tidsplan, og kort over de nye distrikter. De prognoser der anvendes er baseret på temabudgetanalysen og udbygget for at give jer indblik i hvorledes kapaciteten på de nuværende matrikler kan tænkes ind i nye modeller. Faktabladet er på ingen måde udtømmende i forhold til at imødekomme jeres behov for information. Derfor skal I til hver til være velkomne til at henvende jer med evt. uddybende spørgsmål og anmodninger om beregninger, vurderinger af nye forslag og kombinationsmuligheder indenfor 8/3 modellen. Det vil udover faktabladet være en god ide at bruge Temabudgetanalysen i jeres arbejde. Den kan findes på kommunes Hjemmeside under skolestruktur. 60

61 Skole og Undervisning 1. Udfordringer og proces Halsnæs Kommune undergår i disse dage ligesom flere andre kommuner en proces rettet mod gennemførelse af strukturtilpasninger på skoleområdet. På Byrådsmødet den blev budgettet for vedtaget. Budgettet indeholder en budgetforudsætning om at gennemføre strukturændringer på skoleområdet. Budgetforudsætningen indebærer, at de nuværende 8 skoledistrikter nedlægges, og at der oprettes tre nye store distrikter. Ved nedlæggelse af et skoledistrikt nedlægges skolen i distriktet ligeledes. Det er dog ikke en del af beslutningen, at nogle af kommunens skoler skal nedlægges som undervisningssted. Således vil kommunen fremadrettet have tre skoler, som hver især har undervisning på de eksisterende skolematrikler. Det skal afgøres, hvorledes den interne organisering af undervisning med mere skal tage sig ud i hvert af de nye distrikter. Der skal ikke nødvendigvis træffes en beslutning, som gælder lige for alle tre distrikter Derimod vil en proces beroende på borger- og medarbejderinddragelse med henblik på afklaring af, hvorledes de tre distrikter fremadrettet skal organiseres, blive gennemført. Denne borger- og medarbejderinddragelse er en del af grundlaget for vedtagelsen af distriktsændringerne. Det er formålet med borger- og medarbejderinddragelsesprocessen at kvalificere det politiske beslutningsgrundlag forud for en afgørelse af den fremtidige strukturelle og faglige organisering i de tre distrikter. I processen inddrages repræsentanter for skoleområdet, forældrerepræsentanter, MED organisationen, fælles tillidsrepræsentanter mfl. Processen vil afsluttes med en Byrådsbeslutning, som efter høring forventes endelig truffet i foråret I denne proces har skolebestyrelserne en ganske særlig rolle. De vil blive bedt om sammen med skolebestyrelser for de skoler, de skal lægges sammen med, at indstille deres bud på en intern organisering i deres distrikt til Udvalget for Familie og Børn. Skolebestyrelsernes arbejde vil blive tilrettelagt af embedsværket i Skole og Undervisning, som står til rådighed for bestyrelserne gennem hele processen. Skolebestyrelserne skal senest den afgive deres indstilling, på baggrund af hvilken, der vil blive udarbejdet høringsmateriale. Den vil Udvalget for Familie og Børn træffe beslutning om den interne organisering og indstille denne til Byrådet den Det er således kommunens politikere, der træffer den endelige beslutning på baggrund af skolebestyrelsernes indstilling. Ligeledes er Fagligt dialogforum blevet bedt om at indstille deres bud på en intern organisering i deres distrikt til Udvalget for Familie og Børn. Fagligt dialogforum på skoleområdet inddrages på denne måde til at formulere en indstilling til den kommende skolestruktur på samme måde som skolebestyrelserne bliver det. Derfor gælder samme deadline som for skolebestyrelserne, at fagligt dialogforum senest den 19. november skal lave et oplæg til den interne organisering i de 3 nye foreslåede distrikter. Dette oplæg indgår således sammen med skolebestyrelsernes oplæg som grundlag for Udvalget for Familie og Børns samt Byrådets behandling og beslutning om hvilket høringsmateriale - endeligt forslag til ny skolestruktur - der skal udsendes den 3. december med frist den 28. januar. MED udvalgene skal sammensættes i en midlertidigt tværgående struktur, således at de repræsenterer hvert distrikt på linie med skolebestyrelsernes arbejdsgrupper. Disse tværgående distrikts MED udvalg skal understøtte skolebestyrelsernes udarbejdelse af indstilling til det politiske niveau. På den måde sikres medarbejdernes indflydelse på den kommende skolestrukturbeslutning,

62 Skole og Undervisning samtidig med at det kan kvalificere den pædagogisk faglige behandling af høringsmaterialet. HovedMED behandler mandag den 01. november en sag om oprettelse af 3 TværMED, dette følges op på ved næstkommende HovedMED 06. december. De borgerinddragelsesmøder, der er indkaldt til og planlagt den og , er tilrettelagt i samarbejde mellem Skole og Undervisning og skolebestyrelserne, og skal fungere som sparringsgrundlag og kvalificering af skolebestyrelsernes indstilling. De fælles tillidsrepræsentanter der er på området har mulighed for at øve indflydelse på indholdet af den medarbejderinddragelse, der finder sted den samt den inddragelse af MED udvalgene, der finder sted sideløbende med skolebestyrelserne arbejde. Ligeledes vil fagligt dialogforum blive bedt om at forholde sig til programmet for Medarbejderinddragelsesarrangementet. 1.1 Tidsplan. Processen vil tidsmæssigt se således ud Byrådet vedtager budget Skolebestyrelserne informeres om deres opgave Fælles tillidsrepræsentanter på området nedsat som referencegruppe Borgerinddragelse i Ølstedhallen Borgerinddragelse i Rådhussalen UFB møde. Udvalget godkender beslutningsprocesplan Borgerinddragelse i Hundestedhallen Møde med referencegruppen bestående af de faglige organisationer. Nov. MED udvalgene mødes i distrikterne møde mellem skolebestyrelserne Medarbejderinddragelse i Rådhussalen Møde i Fagligt Dialogforum møde mellem skolebestyrelserne Møde i fagligt dialogforum møde mellem skolebestyrelserne Skolebestyrelserne afgiver indstilling til Udvalget for Familie og Børn Fagligt dialogforum afgiver indstilling til Udvalget for Familie og Børn Skole og Undervisning tilrettelægger høringsmateriale Udvalget for Familie og Børn træffer beslutning om intern organisering samt stadfæster beslutningen om distriktsændringer fra Udvalget indstiller deres beslutning overfor Byrådet 62

63 Skole og Undervisning Byrådet træffer beslutning om intern organisering samt stadfæster beslutningen om distriktsændringer fra Der udsendes høringsmateriale på baggrund Byrådets beslutning Høringsperiode Indsigelsesperiode 4 ugers periode efter høring, hvor politikerne har mulighed for at behandle evt. indsigelser indgivet i høringsperioden Ekstraordinært UFB møde Endelig beslutning træffes i Byrådet på ekstraordinært møde. 63

64 Skole og Undervisning 2. Bæredygtighedsprincipper 2.1 Grundlag for Bæredygtige skoler I Halsnæs kommune arbejdes der med Bæredygtighed i virksomhederne ud følgende definition: Kvalitet i opgaveløsningen, høj grad af målopfyldelse og en robust økonomi, der kan finansiere opgaverne (så virksomheden kan være selvbærende) Opgaveløsningen skal kunne være langsigtet og tage hensyn til fremtidige generationer I forbindelse med beslutningen om den interne organisering i de tre muligt kommende skoledistrikter er kommunens bæredygtighedsprincipper et vigtigt pejlemærke at følge. I forbindelse med udarbejdelsen af temabudgetanalysen for Skoleområdet blev der udviklet en række bæredygtighed for skolevæsenet i kommunen. Her er der taget stilling til en række faglige økonomiske og geografiske parametre, som bør inddrages i beslutningsprocesser vedr. strukturændringer. 2.2 Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder i Kommunen Følgende parametre er identificeret i forhold til økonomisk, faglig og geografisk bæredygtighed på det kommunale niveau. Parametre for Bæredygtighed i Halsnæs Kommune Virksomhederne skal have høj grad af økonomisk målopfyldelse. Økonomien skal være så stor, at der er fleksibilitet og råderum til at generere ressourcer til løsning af andre opgaver end basisfunktioner. Økonomien skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og grundlag. 64

65 Skole og Undervisning Økonomi Faglighed Geografi Virksomheden skal personalemæssigt (viden og kompetencer), teknologisk (adgangen til informationsteknologi), organisatorisk og ledelsesmæssigt (sikringen af kvalitet og effektivitet) løse opgaverne med en høj grad af målopfyldelse. Fysisk placering kan være vigtig både ud fra et brugersynspunkt, men også ud fra hensynet til rekruttering af personale. Der skal også tages hensyn til det lokale demokrati Kilde: Notat 2009/ Bæredygtige virksomheder strukturtilpasninger 2.3 Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder på skoleområdet Med udgangspunkt i ovenstående kommunale parametre for bæredygtighed er i Temabudgetanalysen identificeret følgende parametre for bæredygtighed på skoleområdet. De opstillede parametre har til formål at sætte rammer for en kvalitetssikring af en ny skolestruktur i kommunen, samt at danne baggrund for/ støtte op om den politiske beslutningsproces vedrørende de øvrige handlemuligheder der opstilles i analysen. Parametre for Bæredygtige skoler i Halsnæs Kommune Økonomien på den enkelte skole skal være så stor, at der er fleksibilitet og råderum til at generere ressourcer til løsning af andre opgaver end basisfunktioner Økonomien skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og grundlag Økonomi Skolerne skal etablere klasser svarerne til den politisk vedtagne klassekvotient En skole/enhed skal min. have 3 spor pr. årgang En skole skal min. have 3 spor pr. årgang 65

66 Skole og Undervisning Faglighed En enhed bør som minimum have 2 spor pr. årgang. Der er mulighed for holddeling på den enkelte skole med hensyntagen til f.eks. elevers interesse, forudsætninger, læringsstil, udviklingstrin og kammeratskabsgrupper Der er mulighed for at tilbyde en bred vifte af valgfag Den enkelte skole har tid og rum til ledelse Skolen giver mulighed for afdelingsopdeling som sikrer trygge og overskuelige miljøer for elever Et større antal lærere indenfor hvert fag øger muligheden for at arbejde med forskellige teams til gavn for den faglige udvikling og styrkelsen af de faglige miljøer Et større antal specialundervisere giver styrkede muligheder for gennemførsel af specialundervisning Der er mulighed for at videreudvikle lærer/pædagogsamarbejdet Med flere pædagoger ansat grundet større enheder vil der være mulighed for at ansætte mere specialiseret pædagoger f.eks. med særlige kompetencer indenfor værksteder, idræt eller socialpædagogik. Geografi Der skal tages hensyn til det lokale demokrati I forbindelse med omstruktureringer skal der tages højde for kortest mulig skolevej for flest mulige elever 66

67 Skole og Undervisning 3. Prognoser for Lerbjerg / Storebjerg 67

68 Skole og Undervisning Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Lerbjerg / Storebjerg / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt

69 Skole og Undervisning Antal r - Lerbjerg / Storebjerg / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt

70 Skole og Undervisning Gns. Antal elever pr. klasse - Lerbjerg / Storebjerg / / / / Bh. Kl. 23,1 23,3 23,5 19,9 24,5 19,6 25,5 24,7 24,2 23,6 1. kl. 25,5 23,3 23,4 23,6 19,9 24,6 19,8 25,6 24,9 24,3 2. kl. 25,6 25,9 23,6 23,7 23,8 20,2 24,9 20,0 19,5 25,2 3. kl. 23,4 25,6 25,8 23,6 23,6 23,7 20,2 24,9 20,0 25,9 4. kl. 22,2 23,6 25,6 25,8 23,5 23,7 23,7 20,1 24,8 20,0 5. kl. 22,2 22,2 23,5 25,6 25,6 23,5 23,7 23,7 20,1 24,7 6. kl. 25,3 22,2 22,1 23,5 25,5 25,6 23,6 23,6 23,6 20,1 7. kl. 23,5 25,1 21,9 21,9 23,2 25,3 25,3 23,4 23,4 23,3 8. kl. 24,6 23,3 25,0 21,8 21,7 23,1 25,1 25,1 23,3 23,3 9. kl. 20,6 24,6 23,2 24,9 21,6 21,6 23,0 25,0 25,0 23,1 I alt 23,6 23,9 23,8 23,4 23,3 23,1 23,5 23,6 22,9 23,4 Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Storebjerg * SFO disponere over 2 lokaler, som kan bruges til klasselokaler. Konsekvensen er at SFO ikke har nogen egne lokaler i 0.-1.klasse. Lerbjerg Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Storebjerg * SFO disponere over 2 lokaler, som kan bruges til klasselokaler. Konsekvensen er at SFO ikke har nogen egne lokaler i 0.-1.klasse. Lerbjerg

71 Skole og Undervisning 3.1 Prognoser v. kapacitetsbehov opdelt 0-6 klasse Fødeskole: Storebjerg. Overbygningsskole: Lerbjerg. Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Lerbjerg / Storebjerg / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Lerbjerg / Storebjerg / / / / 7. kl kl kl I alt

72 Skole og Undervisning Antal klasser fordelt på skoleår - Lerbjerg / Storebjerg / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal klasser. Fordelt på skoleår - Lerbjerg / Storebjerg / / / / 7. kl kl kl I alt

73 Skole og Undervisning 3.2. Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-6 klasse. Fødeskole: Storebjerg. Overbygningsskole: Lerbjerg. Kapacitetsudnyttelse Lerbjerg / Storebjerg / / / / Storebjerg - Behov Ledig Kapacitet Lerbjerg - Behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Gns. kvotient - Fødeskole / / / / Bh.Kl. 23,1 23,3 23,5 19,9 24,5 19,6 25,5 24,7 24,2 23,6 1. kl. 25,5 23,3 23,4 23,6 19,9 24,6 19,8 25,6 24,9 24,3 2. kl. 25,6 25,9 23,6 23,7 23,8 20,2 24,9 20,0 19,5 25,2 3. kl. 23,4 25,6 25,8 23,6 23,6 23,7 20,2 24,9 20,0 25,9 4. kl. 22,2 23,6 25,6 25,8 23,5 23,7 23,7 20,1 24,8 20,0 5. kl. 22,2 22,2 23,5 25,6 25,6 23,5 23,7 23,7 20,1 24,7 6. kl. 25,3 22,2 22,1 23,5 25,5 25,6 23,6 23,6 23,6 20,1 I alt 23,9 23,7 24,0 23,7 23,8 23,0 23,0 23,2 22,4 23,4 73

74 Skole og Undervisning Gns. kvotient - Overbygning / / / / 7. kl kl kl I alt 22,9 24,4 23,4 22,9 22,2 23,3 24,5 24,5 23,9 23,3 / / / / Skoleår Udvikling - Antal r

75 Skole og Undervisning 3.3. Prognoser v. kapacitetsbehov opdelt 0-5. klasse. Fødeskole: Storebjerg. Overbygningsskole: Lerbjerg. Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Lerbjerg / Storebjerg / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal elever. Fordelt på skoleår - Lerbjerg / Storebjerg / / / / 6. kl kl kl kl I alt

76 Skole og Undervisning Antal klasser fordelt på skoleår - Lerbjerg / Storebjerg / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl I alt Forventet antal klasser. Fordelt på skoleår - Lerbjerg / Storebjerg / / / / 6. kl kl kl kl I alt

77 Skole og Undervisning 3.4. Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-5. klasse. Fødeskole: Storebjerg. Overbygningsskole: Lerbjerg. Kapacitetsudnyttelse Lerbjerg / Storebjerg / / / / Storebjerg - Behov Ledig Kapacitet Lerbjerg - Behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Gns. kvotient - Fødeskole / / / / Bh.Kl kl kl kl kl kl I alt 23,7 24,0 24,3 23,7 23,5 22,6 23,0 23,2 22,3 24,0 77

78 Skole og Undervisning Gns. kvotient - Overbygning / / / / 6. kl kl kl kl I alt 23,5 23,8 23,1 23,0 23,0 23,9 24,3 24,3 23,8 22,5 / / / / Skoleår Udvikling - Antal r

79 Skole og Undervisning 3.5 Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt klasse. Fødeskole: Lerbjerg. Overbygningsskole: Storebjerg. Kapacitetsudnyttelse - Lerbjerg og Storebjerg / / / / Lerbjerg - Behov Ledig Kapacitet Storebjerg - Behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Antal klasser fordelt på skoleår - Lerbjerg / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl I alt

80 Skole og Undervisning Forventet antal klasser. Fordelt på skoleår - Storebjerg / / / / 6. kl kl kl kl I alt

81 Skole og Undervisning 3.6 Kapacitet v. kapacitetsbehov opdelt 0-6. klasse. Fødeskole: Lerbjerg. Overbygningsskole: Storebjerg. Kapacitetsudnyttelse - Lerbjerg og Storebjerg / / / / Lerbjerg - Behov Ledig Kapacitet Storebjerg - Behov Ledig Kapacitet Ledig Kap. I alt Antal klasser fordelt på skoleår - Lerbjerg / / / / Bh. Kl kl kl kl kl kl kl I alt

82 Skole og Undervisning Forventet antal klasser. Fordelt på skoleår - Storebjerg / / / / 7. kl kl kl I alt

83 Skole og Undervisning 3.7 Oversigt over Kapacitet på skolerne Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Ølsted Magleblik Kregme Vinderød * Nuværende folkebib. kan ombygges for beskedne midler. * Tieren har 5 lokaler, klub og kursuslokale kunne blive 2 lokaler *inkl. 2 læseklasselokaler, **3pc-lokaler og pedellokale, ***lokaler som bruges til spec.uv. mv, ** 11 hvis der er +10 i mini-sfo. *Sløjd hvis -5.kl på Vin Enghave Melby Storebjerg spec-lokaler heri indgår gl. tandlægebygning = 2 lokaler alle speciellokaler er der kun plads til max 6 elever * SFO disponere over 2 lokaler, som kan bruges til klasselokaler. Konsekvensen er at SFO ikke har nogen egne lokaler i 0.-1.klasse. Lerbjerg I alt Skole Nuværende udnyttelse Skoleår 2010/2011 Kapacitet Ledig kapacitet Bemærkninger Storebjerg * SFO disponere over 2 lokaler, som kan bruges til klasselokaler. Konsekvensen er at SFO ikke har nogen egne lokaler i 0.-1.klasse. Lerbjerg I alt

84 Skole og Undervisning 4 Geografi 4.1 Samlet oversigtskort over de 3 distrikter i kommunen 84

85 Skole og Undervisning 85

86 Skole og Undervisning 4.2 Distriktsoversigtskort over Lerbjerg /Storebjerg 86