1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2014/ Dato: 7. november 2014 Titel: Organisering af udskolingslinjer i Halsnæs skolevæsen Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent 1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer Hvad er en udskolingslinje? Åben adgang for alle Økonomi Kompetencedækning Tilmelding Fysiske rammer Klassedannelse Elever i specialtilbud Transport Udvikling af tilbuddet Tidsplan 7 4. Kriterier for valg af udskolingslinjer 8 5. Scenarier for udskolingslinjer Bruttoliste af forslag til udskolingslinjer 9 Dette notat er udarbejdet af følgende projektgruppe: SFO-leder Maja Jensen Daglig pædagogisk leder Christina Helverskov Daglig pædagogisk leder Lisbeth Lynge Pædagogisk leder Simon Jensen Skolekonsulent Claus Hauritz 1

2 1. Indledning Ved organisering af udskolingslinjerne på folkeskolerne i Halsnæs Kommune er der en række parametre, der skal tages stilling til rent organisatorisk. Det er emner som adgang, transport, antal hold, definition, kompetencer mm. Emnerne behandles særskilt herunder. Først skitseres grundtanken for organiseringen af udskolingslinjerne op. Fra beslutningsoplægget om implementeringen af folkeskolereformen i Halsnæs Kommune hedder det: Elevernes motivation er afgørende for kvaliteten og progressionen af deres faglighed. Profiltanken anses som et væsentligt tiltag, der ville kunne understøtte, styrke og udvikle eleverne på overbygningens faglighed. Med henblik på at inspirere og bevare, særligt overbygningselevernes, motivation og lyst til at gå i skole, er det afgørende, at en etablering af profilspor vil give eleverne en mulighed for at udfolde og forfølge deres faglige interesser, og på den måde kunne understøtte, at de bliver så dygtige, som de har potentiale til. Folkeskolen har hidtil haft en udfordring i forhold til også at sikre de rette udfordringer til de allerbedste elever. Etableringen af profilspor vil kunne understøtte, at de dygtigste elever i skolen også får de rette udfordringer, således at deres læringspotentiale bliver udfoldet til fulde. Det er væsentligt, at der skal bevares en mulighed for at gå på et ordinært overbygningsforløb for de elever, der endnu ikke er afklaret eller ikke har en særlig faglig præference. Og beslutningen som danner udgangspunkt for projektgruppens arbejde: Byrådet har besluttet, at der på Frederiksværk Skole, Arresø Skole samt Hundested Skole oprettes profil-linjer i udskolingen, som eleverne fra de andre skolers overbygninger kan vælge til. To skoler vil ikke kunne tilbyde den samme profil-linje. Det betyder, at der i skolevæsnets overbygning på sigt er flere profil-linjer, samt muligheden for at gå på en ordinær overbygningslinje. Administrationen udarbejder i samarbejde med skolerne et oplæg, om hvilke tre profil-linje spor der startes i skoleåret 2015/16, med sigte på en politisk beslutning senest ved udgangen af

3 2. Proces Efter det politiske beslutningsoplæg om implementering af folkeskolereformen i Halsnæs Kommune blev vedtaget i februar 2014 blev projektgruppen udpeget på et skoleledermøde. Temaet blev drøftet på det første skolereformudvalgsmøde i juni 2014, hvortil projektgruppen præsenterede en række forhold, der var afgørende for organiseringen. På baggrund af tilbagemeldingerne fra skolereformudvalget har projektgruppen arbejdet videre med de organisatoriske aspekter af implementeringen af udskolingslinjerne. Projektgruppen har derudover igangsat en proces på skolerne, hvor der skal formuleres forslag til indholdet i udskolingslinjerne. Processen har været orienteret om til det politiske udvalg. Fra det politiske er der sat et fokus på erhverv og uddannelse, som bør tænkes ind i udskolingslinjerne. I slutningen af september har alle skoler afholdt en temadag for klasser, deres lærere, MED-udvalget og skolebestyrelsen med henblik på formulering af forslag til indholdet i udskolingslinjerne. Disse forslag har skolerne præsenteret for Udvalget for Skole, Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum den 28. oktober på et dialogmøde. Dernæst går forslagene i endelig politisk behandling med en Byrådsbeslutning om hvilke udskolingslinjer der skal opstartes august Denne beslutning træffes på Byrådsmøde i december, hvor der også skal tages stilling til organiseringen af udskolingslinjerne. 3

4 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer Hver af de 3 folkeskoler skal oprette en udskolingslinje til skoleåret 2015/16. Udskolingslinjen opstarter i skoleåret 2015/16 på 7. klassetrin og indføres over 3 år, således at der fra skoleåret 2017/18 er udskolingslinjer på de 3 folkeskoler dækkende klassetrin. I foråret 2018 føres således de første elever fra udskolingslinjerne op til 9. klasseprøve. I skoleåret 2015/16 oprettes der en udskolingslinje pr. skole til skolens egne elever. De 3 udskolingslinjer skal være forskellige temaer/fagområdet. Udskolingslinjerne i skoleåret 2015/16 har karakter af at være pilotprojekt for udvikling af udskolingslinjerne. Fra skoleåret 2016/17 og frem er udskolingslinjerne åbent tilgængelige for alle skoleelever i kommunen. Fra skoleåret 2016/17 kan der eventuelt oprettes flere udskolingslinjer pr. skole. Udskolingslinjerne til skoleåret 2016/17 skal besluttes af skolelederen efter inddragelse af MEDudvalg, skolebestyrelse og elevråd. 3.1 Hvad er en udskolingslinje? En udskolingslinje er en linje i udskolingen, hvor et særligt fagligt tema præger alle fag. En udskolingslinje kan have et særligt fokus, der er understøttet af et bestemt valgfag. Valgfag i en udskolingslinje kan tilrettelægges som 3-årige forløb. Udskolingslinjen skal dog være meget mere end et valgfag. Således skal undervisningen i matematik, dansk mm. være gennemsyret af det faglige tema for linjen. Det skal således fremgå løbende, som en naturlig integreret del af fagene og ikke blot drypvis i form af særlige temadage/uger el. lign. 3.2 Åben adgang for alle Der kom en entydig tilbagemelding fra skolereformudvalget om, at alle skal have adgang til udskolingslinjerne. Det betyder adgang for elever: - Fra eget skoledistrikt - Fra andre skoledistrikter - Fra specialtilbud - Med støttetimer i skolen Den åbne adgang for alle i udskolingslinjerne stemmer overens med det at skabe motivation og lyst for de unge til at gå i skole og dermed udvikle dem mest muligt og forberede dem bedst muligt på ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedet og livet. Med den åbne adgang stilles der således ikke adgangskrav op for at starte på en udskolingslinje. Der vil dog være et fokus på at vejlede de unge til den mest hensigtsmæssige udskoling blandt andet gennem kompetencesamtalerne. Elever i specialtilbud kan som udgangspunkt også få adgang til udskolingslinjerne. For elever i specialtilbud kræver det af hensynet til eleven, at det bliver belyst om det er en hensigtsmæssig løsning med valg af udskolingslinjer. For at tage denne vurdering skal der ved den årlige revisitation til specialtilbud tages stilling til om aktuelle 6. klasses elever i specialtilbud skal visiteres til udskolingslinjer eks. med støtte. Den åbne adgang for alle kan have betydelig økonomisk indvirkning. 3.3 Økonomi Til indførelse af udskolingslinjerne på folkeskolerne i Halsnæs Kommune er der afsat midler til 4

5 etablering af en ekstra klasse i skolevæsenet pr. årgang. Ved fuld indfasning er det således midler svarende til 3 klasser ekstra i skolevæsenet. Udgift - Udskolingslinjer i mio. kr ,0 0,3 1,0 2,1 Midlerne fordeles til skolerne, således at der ved fuld indfasning tildeles til en ekstra klasse pr. skoledistrikt. Det skal afklares nærmere, hvorledes midlerne fordeles mellem skolerne. Dette gøres ved en konkret opgørelse af antal klasser for det kommende skoleår (opgjort i marts) og fordele midlerne til der hvor der er opstået behov for oprettelse af flere klasser. Der er ikke afsat midler i øvrigt til etableringen af udskolingslinjerne, til undervisningsmaterialer ea. Det skal afholdes indenfor budgettet. Af hensyn til den faglige og økonomiske bæredygtighed i tilbuddet er der behov for en klassestørrelse på minimum 16 elever. Dette er et minimum som også gælder for den almindelige udskoling. For at sikre en optimal dynamik i klassen både fagligt og socialt skal der være en minimumsstørrelse. Der kan maksimalt oprettes 2 klasser pr. udskolingslinje. Dette af hensyn til den faglige kapacitet af lærere, faglokaler og klasselokaler. Den økonomiske tildeling på skoleområdet gives ud fra en gennemsnitlig klassekvotient på 23 elever. De økonomiske rammer er derfor også styrende i forhold til hvilke klassestørrelser og klassedannelser der gennemføres. Indenfor de af Byrådet vedtagne økonomiske rammer er det skolebestyrelsen, der laver principper for klassedannelsen og skolelederen der på baggrund heraf træffer endelig beslutning om klassedannelse. 3.4 Kompetencedækning Ved valg af udskolingslinje til skolerne skal der være fokus på at have de fornødne kompetencer tilknyttet temaerne i de enkelte udskolingslinjer. Den åbne adgang for alle unge til udskolingen betyder, at der kan opstå behov for at oprette flere klasser indenfor den samme udskolingslinje, hvilket dermed vil kræve flere medarbejdere med kompetencer der matcher temaet i udskolingslinjen. Skolerne vil have en naturlig udfordring med at kompetenceudvikle/afdække og/eller rekruttere medarbejdere til udskolingslinjerne i foråret Af hensyn til kompetencedækningen er det nødvendigt med en så tidlig tilmelding til udskolingslinjerne som muligt. 3.5 Tilmelding Tilmeldingen til udskolingslinjerne skal til skoleåret 2015/16 ske senest den 15. marts De efterfølgende år skal tilmeldingen ske i januar måned. Tilmeldingen skal ske ved en begrundet skriftlig ansøgning fra eleven. Dette skal ske for at fremme indblikket og motivationen i valget af udskolingslinje. Forud for tilmeldingen skal der gennemføres en fælles åbent hus dag på en fælles lokalitet, hvor skolerne kan præsentere udskolingslinjerne for 6. klasses eleverne og deres forældre. Alternativt 5

6 kan præsentationen ske i en uge med en dag på hver skole med introduktion til den pågældende skoles linje. Af hensyn til opfyldelse af fagenes mål i undervisningen, klassedannelse, skolernes planlægning og økonomi, så er der opstillet rammer for løbende optag og omvalg. Rammerne for løbende optag og omvalg på udskolingslinjerne: - Begrænsning ift. 28 elever løbende optag og omvalg kan ikke medføre ny klassedannelse - Omvalg kan kun foretages efter individuel aftale med skoleledelsen Der skal være en ensartet proces for omvalg på alle skoler, som skal omfatte, at forældre og elev indkaldes til samtale med ledelsen. 3.6 Fysiske rammer Der skal ved oprettelse af mere end en klasse i en udskolingslinje være opmærksomhed på et pres på enkelte lokaler herunder faglokaler. Placeringen af udskolingslinjen på Frederiksværk Skole skal afklares om det er på Enghave eller Melby. Skoleledelsen beslutter placeringen ud fra en vurdering af hensigtsmæssigheden ud fra: - Hvor eleverne kommer fra herunder transportbehov - Faglokaler - Kompetencedækning på matriklen 3.7 Klassedannelse Etableringen af udskolingslinjer på folkeskolerne i Halsnæs Kommune forudsætter en ny klassedannelse for mange elever til 7. klasse, idet søgningen til udskolingslinjer er ensbetydende med faldende elevtal i de øvrige klasser, som vil nødvendiggøre klassesammenlægninger. Det vil skulle vurderes fra år til år på den enkelte skole om alle elever på klassetrinnet skal være direkte berørt af en ny klassedannelse. Ved benyttelse af det frie skolevalg i forbindelse med søgningen til andet skoledistrikt (uafhængigt af udskolingslinjerne) bør elevtallet i udskolingslinjen ikke tælle med i gennemsnittet på årgangen. Dette forhold bør beskrives i en kommende udgave af styrelsesvedtægten for skolevæsenet. 3.8 Elever i specialtilbud I de tilfælde hvor det vurderes hensigtsmæssigt, at elever i specialtilbud skal gå på en udskolingslinje skal økonomien som udgangspunkt følge eleven. Dette skal ske i samråd med forældre, PPR, afgivende, modtagende og distriktsskolen. For at tage denne vurdering skal der ved den årlige revisitation til specialtilbud tages stilling til om aktuelle 6. klasses elever i specialtilbud skal visiteres til udskolingslinjer eks. med støtte. 3.9 Transport I indfasningsåret 2015/16 kan der udelukkende opstå et transportbehov ved anvendelse af det frie skolevalg. Derfor gælder de eksisterende regler for befordring ved det frie skolevalg. Det betyder, at man ved valg af en udskolingslinje på en anden skole selv skal sørge for transporten dertil. 6

7 Det skal afklares, hvorledes transporten skal organiseres fremadrettet fra skoleåret 2016/17, når der åbnes op for søgningen på tværs af skoledistrikterne Udvikling af tilbuddet Der skal afsættes ressourcer til udvikling af udskolingslinjer eks. i form af en 3-årig årsplan. Udskolingslinjerne skal således stadig holde sig indenfor de gældende læringsmål for fagene. Der anbefales afsat midler til frikøb af hvad der svarer til 2 lærere pr. skole i en uge til udarbejdelse af årsplanen. Der vil på den enkelte skole være behov for sparring med hele teamet/de andre faglærere og en ledelsesrepræsentant pr. linje. Det økonomiske overslag til dette frikøb på de 3 skoler udgør således kroner i alt Tidsplan 16. december Byrådsbeslutning om udskolingslinjer 1. marts Økonomi regulering ift. elevtal 1. marts Materiale til valg af udskolingslinje skal være klart 15. marts Tilmeldingsfrist April/maj Klassedannelse. Planlægning af kommende skoleår. April/maj Proces på tværs af skoler til koordinering ift. eks.personaleressourcer. Fremadrettet skal valg til udskolingslinje foregå i januar. 7

8 4. Kriterier for valg af udskolingslinjer Som kriterier for valg af udskolingslinjer anbefales følgende: - Forskellige faglige temaer i de 3 udskolingslinjer - Kompetencedækning på skolen - Fysiske rammer - Elev og forældre efterspørgsel Af hensyn til en bredde i udviklingen af udskolingslinjer anbefales, at de 3 skoler udvikler forskelligt fagligt indhold i udskolingslinjerne. Dette kan ligeledes have en effektiviseringseffekt i forhold til kommende års udbud af flere udskolingslinjer på hver skole. Så har skolen et erfaringsgrundlag at tage udgangspunkt i. Derudover skal bredden i de faglige temaer for udskolingslinjerne imødekomme elevers forskelligartede ønsker til udskolingen og dermed fordre motivationen herfor. Kompetencedækningen på skolen er en forudsætning for den faglige kvalitet i tilbuddet. Derfor er det afgørende at der er lærere med de nødvendige faglige kompetencer til at kunne varetage udskolingslinjen. Det stiller også krav til skolens fremadrettede rekruttering og kompetenceudvikling. De fysiske rammer er afgørende i forhold til at der skal være den fysiske kapacitet i form af klasselokaler samt de nødvendige faglokaler og udearealer. Derudover indeholder enkelte linjer krav til udstyr, som betyder, at der skal afsættes midler hertil. Dette vil fremgå af det enkelte forslag. På de afholdte temadage på skolerne er der kommet et indtryk af hvor elevinteressen er i forhold til udskolingslinjerne, som kan give et billede af hvilke linjer der vil opleve den største tilslutning. Derudover har skolebestyrelser været med i prioriteringen af udskolingslinje forslagene. På den måde er der en tilkendegivelse fra brugernes side af hvilke udskolingslinjer, der er mest opbakning til. Dette kommer endegyldigt til udtryk ved søgningen til udskolingslinjerne. 8

9 5. Scenarier for udskolingslinjer Der er opstillet følgende 2 scenarier for sammensætning af udskolingslinjer for skoleåret 2015/16. Det første scenarie er det fra skolerne anbefalede scenarie. Det andet scenarie er et alternativ hertil. Scenarie 1 (anbefalet): Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole Science med X Medier og samfund Fra lokalt til globalt Scenarie 2 (alternativ): Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole Krop og samfund Natur-kultur Adventure og friluftsliv 5.1 Bruttoliste af forslag til udskolingslinjer Arresø Skole: Science med X Krop og samfund Globus Idræt Ung med vilje Frederiksværk Skole: Medier og samfund Sundhed og livsstil Natur-kultur Hundested Skole: Livsstil og performance Adventure og friluftsliv Fra lokalt til globalt 9