1 INDLEDNING SAMMENFATNING AF RESULTATER... 12

Transkript

1

2 1 INDLEDNING GRUNDLAG FOR BÆREDYGTIGE SKOLER BÆREDYGTIGHED I HALSNÆS KOMMUNES SKOLEVÆSEN MULIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER SPECIALTILBUD FAGLIGE MILJØER FRITIDSTILBUD FYSISKE RAMMER SKOLEVEJE/SKOLEBUS OPSUMMERING SAMMENFATNING AF RESULTATER STATUS PÅ OMRÅDET LOVGIVNING VED SKOLEDISTRIKTSÆNDRINGER VED SKOLENEDLÆGGELSE ELLER SKOLESTRUKTURÆNDRINGER ORGANISERING SKOLE- OG DAGBEHANDLINGSTILBUDDET SKOLEBYGNINGER BYGNINGSSTANDARDER SKOLEFRITIDSORDNINGERNE (SFO) KLUB OG FRITIDSAKTIVITETER SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER BERØRINGS/SNITFLADER DAGTILBUDSOMRÅDET UNGDOMSUDDANNELSER OG SPECIALSKOLER PERSPEKTIVER ØKONOMI NUVÆRENDE SKOLESTRUKTUR FORUDSÆTNINGER VED UÆNDRET SKOLESTRUKTUR UDLIGNINGSORDNINGEN OG SPECIALOMRÅDET UDLIGNING SPECIALOMRÅDET - ØKONOMI SKOLEPROGNOSE KLASSEDANNELSE DEN FORVENTEDE UDVIKLING PR. DISTRIKT OVERORDNEDE HANDLEMULIGHEDER SKOLESTRUKTUR FAGLIGHED DET BORGERRETTEDE ØKONOMI PERSONALE DISTRIKTER DET BORGER RETTEDE ØKONOMI PERSONALEMÆSSIGT GEOGRAFI SÆRLIGE FORHOLD VEDRØRENDE VINDERØD SKOLEDISTRIKT OG PROCESSEN OM BÆREDYGTIGE VIRKSOMHEDER ANDEN PÆDAGOGISK ORGANISERING ( FØDE OG OVERBYGNINGSSKOLER) FAGLIGHED OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER DET BORGERRETTEDE ØKONOMI PERSONALEMÆSSIGT TVÆRGÅENDE MULIGHEDER OPRETTELSE AF DESIGNCENTER PÅ BØGEBJERGGÅRD ENDE KLASSE PÅ ERHVERVSSKOLEN

3 6.4.3 SKOLE OG DAGBEHANDLING SAMT DØGNBEHANDLING SAMLES PÅ NEDLAGT SKOLE MATRIKEL KONKRETE SCENARIER SKOLESTRUKTUR SCENARIE 1: NEDLÆGGELSE AF KREGME SKOLE SCENARIE 2: NEDLÆGGELSE AF ØLSTED SKOLE SCENARIE 3: NEDLÆGGELSE AF LERBJERGSKOLEN SCENARIE 4: NEDLÆGGELSE AF KREGME SKOLE OG LERBJERG SKOLE SCENARIE 5: NEDLÆGGELSE AF VINDERØD SKOLE SCENARIE 6. SAMMENLÆGNING AF ENGHAVE OG VINDERØD SKOLE TILPASNING AF SKOLEDISTRIKTER SCENARIE 7: 3 DISTRIKTER FØDESKOLER OG OVERBYGNINGSSKOLER SCENARIE 8: 3 DISTRIKTER FØDE OG OVERBYGNINGSSKOLER 0-5. KLASSE OG 6-9.KLASSE SCENARIE 9: 3 DISTRIKTER FØDE OG OVERBYGNINGSSKOLER 0-6. KLASSE OG 7-9.KLASSE SCENARIE 10: FØDE OG OVERBYGNINGSSTRUKTUR I HUNDESTED KOMBINATIONSMULIGHEDER

4 1 Indledning I foråret 2010 er udarbejdet en temabudgetanalyse vedrørende ressourceudnyttelse og differentiering på folkeskoleområdet i Halsnæs Kommune. Analysen er gennemført som en konkret politisk bestilling med afsæt i Byrådets vedtagelse af budgetproces for tilrettelæggelse af budget i kommunen. Temabudgetanalysen er udarbejdet med henblik på at afdække det nuværende og fremtidige serviceniveau samt at anvise konkrete handlemuligheder i forhold til en optimering af ressourceudnyttelse og differentierede undervisningstilbud på folkeskoleområdet. Halsnæs Kommune står lige nu og i fremtiden med en række udfordringer på skoleområdet. Skoleområdet er ramt økonomisk. Der er allerede indført minimumstimetal for klasse og den seneste tid har budt på såvel konkrete besparelser på området som generelle kommunale besparelser, som også har skåret i budgettet til skolevæsenet. Med kommunens økonomiske situation taget i betragtning samt de kommende års besparelser, bør det forventes at få konsekvenser for den fremtidige drift af skolerne. Der opleves i øjeblikket serviceforringelser på skolerne da de tilgængelige midler indskrænkes. Dette har konsekvenser for blandt andet, lejrskoler, materialer, tolærerordninger/holddeling og valgfag med mere. Skoleprognosen foreskriver, at fordelingen af elever på skolerne vil ændres over de kommende år. Særligt i Hundested forventes børnetallet at falde. Nogle skoler i Halsnæs Kommune har vanskeligt ved at etablere klassestørrelser i forhold til den givne klassekvotient. Den nuværende udligningsordning mellem skolerne medfører en skævvridning af midler til fordel for de mindre skoler, der modtager fra de større skoler. Ordningen har konsekvenser for de faglige tilbud på de større skoler, idet det blandt andet går ud over muligheden for holddeling. Halsnæs Kommune har 8 folkeskoler, hvilket sammenlignet med resten af landets kommuner ligger over gennemsnittet. Det er i den sammenhæng nærliggende at undersøge hvorvidt en løsning med 8 folkeskoler også i fremtiden vil være optimal for kommunen. Udgangspunktet for arbejdet med optimeringer på skoleområdet er et ønske om at fremtidssikre skolevæsenet i Halsnæs Kommune, således at kommunen i fremtiden kan tilbyde borgerne et skolevæsen, som giver mulighed fro at skab et højt fagligt læringsmiljø indenfor de ressourcer, der stilles til rådighed for området. Det er denne sammenhæng analyses formål at fungere som direkte input til politisk handling med henblik på at give et kvalitetsløft og genere økonomisk råderum på skoleområdet. Resultaterne skal fungere som input til de politiske prioriteringer for budget I den forbindelse har arbejdsgruppen identificeret tre overordnede værktøjer for handlemuligheder på baggrund af hvilke, der i indeværende rapport vil blive opstillet en række konkrete scenarier for optimering af ressourceudnyttelse og differentierede undervisningstilbud på folkeskoleområdet. De tre overordnede værktøjer for handlemuligheder er: Distrikternes sammensætning, den overordnede skolestruktur samt muligheden for at oprette føde og overbygningsskoler. Effekten af evt. handlinger vil først få økonomiske konsekvenser fra skoleåret 2011/2012 hvilket budgetteknisk vil betyde 5/12 dels effekt på driftsudgifter i Der vil efterfølgende være omstillingsomkostninger i en årrække. Her er der dog tale om engangsudgifter. 4

5 Formål Formål med temabudgetanalysen er: I forbindelse med 2011-budgetprocessen at anvise konkrete handlemuligheder i forhold til en bedre ressourceudnyttelse og differentierede undervisningstilbud på folkeskoleområdet. Rammer for analysen Analysen vil med udgangspunkt i det politisk vedtagne kommissorium fokusere på følgende elementer: En overordnet afdækning af det fremtidige kapacitetsbehov på kort og lang sigt. Herunder sammenholdelse af den nuværende kapacitet og elevprognoser opdelt på klassetrin og geografi. Vurdering af i hvilket omfang andre undervisningsformer, samtænkning af lokaleudnyttelse og inddragelse af andre aktører som erhvervsskoler mv., vil kunne medvirke til et fagligt kvalitetsløft og en mere omkostningseffektiv drift. En skitsering af i hvilke sammenhænge der fagligt og økonomisk med fordel kunne arbejdes videre med differentieret undervisningstilbud; eksempelvis på udvalgte klassetrin og skoler. En belysning af det økonomiske og faglige samspil mellem normal- og specialområdet. Herunder redegør for hvilke bindinger og omprioriteringsmuligheder kommunen har. En afdækning af hvilke frihedsgrader og prioriteringsmuligheder kommunen har for at justere det politiske serviceniveau på normal- og specialområdet. Rapportens opbygning Indeværende rapport er opbygget på baggrund af en målsætning om at såvel faglige, økonomiske og geografiske aspekter afdækkes. Derfor er den også meget omfattende. Læsere der ønsker en kort gennemgang af analysens resultater kan med fordel læse Kap 3,5 og 7, mens læsere der ønsker en mere nuanceret gennemgang bør læse samtlige kapitler. Alternativt kan rapporten bruges som opslagsværk. Organisering Temabudgetanalysen er gennemført i et samarbejde mellem konsulenter i Økonomi og Analyse og Skoleområdet, det være sig skolekonsulenter samt skoleledere Der har været nedsat en styregruppe bestående af Direktør Finn Gaarskjær, Konstitueret skolechef Claus Herbert, og økonomichef Michael Ballegaard. Inddragelse og Høring Borgerinddragelse har været en vigtig del af processen vedrørende udarbejdelse af Temabudgetanalysen på folkeskoleområdet, hvorfor interessenter løbende er blevet hørt og har haft mulighed for at drøfte samt forholde sig til de forskellige temaer og handlemuligheder analysen berører. Der er dannet en referencegruppe bestående af fagligt dialogforum, skolebestyrelsesmedlemmer samt skoleledere og MED repræsentanter. Referencegruppen har mødtes tre gange i processen og afholdt workshops med drøftelser af temaer i analysen. Derudover er analysen drøftet i SkoleMED og ved Leder 40 forum( Skoleledere, viceskoleledere, afdelingsledere, SFO ledere, SFO viceledere, Ledere i Skole og Dagbehandling samt PPR). Der vil ligeledes være mulighed for høring i forbindelse med den fastsatte høringsperiode i forbindelse med budgetprocessen i september måned. 5

6 Metode Som redskab til at udarbejde grundlag for scenarier samt modeller til omstrukturering på skoleområdet er der udarbejdet en skoleprognose med oversigter over den forventede befolkningsudvikling i kommunes distrikter. Prognosen er udarbejdet på baggrund af data fra den overliggende befolkningsprognose i kommunen sammenholdt med specifikke data fra skoleområdet. Her tages der udgangspunkt i det faktiske elevtal pr 1. januar Som grundlag for arbejdet med vægtning af scenarier er udviklet en række bæredygtighedskriterier for bæredygtige skoler i Kommunen. Bæredygtighedsprincipperne er udviklet i et samarbejde mellem økonomi og analyse samt skoleledere. Der er truffet en række metodiske valg i forbindelse med udarbejdelsen af det økonomiske grundlag for ressource provenu ved strukturelle ændringer. Disse valg vil blive redegjort for i forbindelse med præsentationen af de økonomiske forudsætninger på området. Afgrænsning I forbindelse med beregninger vedrørende eventuelle nye distrikter samt skolenedlæggelser er udarbejdet nye distriktsgrænser. Disse distriktsgrænser er ikke fastsatte og skal klarlægges efterfølgende en evt. politisk beslutning herom. Ligeledes gælder fordelingen af elever fra muligt nedlagde skoler. Her må fastsættelsen af nye distrikter bero på en kvalificeret faglig vurdering i selve implementeringsfasen. I Temabudgetanalysen danner fordelingen af elever samt evt. nye distriktsgrænser således udelukkende grundlag for de beregningsmæssige vurderinger der foretages. Analysen indeholder en afdækning af de økonomiske forudsætninger på normal og specialområdet samt en analyse af de konsekvenser evt. strukturtilpasninger måtte have for specialområdet. Analysen indeholder dog ikke en særskilt analyse af, hvilke frihedsgrader og prioriteringsmuligheder kommunen har for at justere det politiske serviceniveau på normal- og specialområdet. En sådan analyse vil være meget omfattende og bør foretages særskilt. 6

7 2 Grundlag for Bæredygtige skoler I indeværende kapitel præsenteres en række parametre for bæredygtighed. De opstillede parametre har til formål at sætte rammer for en kvalitetssikring af en ny skolestruktur i kommunen, samt at danne baggrund for/ støtte op om den politiske beslutningsproces vedrørende de øvrige handlemuligheder, der opstilles i analysen. Desuden opstilles en række opmærksomhedspunkter, som ligeledes bør inddrages i overvejelserne. 2.1 Bæredygtighed i Halsnæs Kommunes skolevæsen Temabudgetanalysen omhandler blandt andet strukturtilpasninger herunder distriktsændringer og evt. skolenedlæggelser. I arbejdet med at udpege forskellige scenarier for ændringer samt understøtte grundlagene for disse, er i analysen inddraget kommunes bæredygtighedsbegreb. Begrebet bæredygtige virksomheder blev introduceret i Halsnæs Kommune i forbindelse med budgetprocessen og kan defineres således: I Halsnæs kommune arbejdes der med Bæredygtighed i virksomhederne ud følgende definition: Kvalitet i opgaveløsningen, høj grad af målopfyldelse og en robust økonomi, der kan finansiere opgaverne (så virksomheden kan være selvbærende) Opgaveløsningen skal kunne være langsigtet og tage hensyn til fremtidige generationer Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder i Kommunen Følgende parametre er identificeret i forhold til økonomisk, faglig og geografisk bæredygtighed på det kommunale niveau. Økonomi Faglighed Geografi Parametre for Bæredygtighed i Halsnæs Kommune Virksomhederne skal have høj grad af økonomisk målopfyldelse. Økonomien skal være så stor, at der er fleksibilitet og råderum til at generere ressourcer til løsning af andre opgaver end basisfunktioner. Økonomien skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og grundlag. Virksomheden skal personalemæssigt (viden og kompetencer), teknologisk (adgangen til informationsteknologi), organisatorisk og ledelsesmæssigt (sikringen af kvalitet og effektivitet) løse opgaverne med en høj grad af målopfyldelse. Fysisk placering kan være vigtig både ud fra et brugersynspunkt, men også ud fra hensynet til rekruttering af personale. Der skal også tages hensyn til det lokale demokrati Kilde: Notat 2009/ Bæredygtige virksomheder strukturtilpasninger Økonomiske, faglige og geografiske parametre for bæredygtige virksomheder på skoleområdet Med udgangspunkt i ovenstående kommunale parametre for bæredygtighed er i Temabudgetanalysen identificeret følgende parametre for bæredygtighed på skoleområdet. De opstillede parametre har til formål at sætte rammer for en kvalitetssikring af en ny skolestruktur i kommunen, samt at danne baggrund for/ støtte op om den politiske beslutningsproces vedrørende de øvrige handlemuligheder der opstilles i analysen. 7

8 Parametre for Bæredygtige skoler i Halsnæs Kommune Økonomien på den enkelte skole skal være så stor, at der er fleksibilitet og råderum til at generere ressourcer til løsning af andre opgaver end basisfunktioner Økonomi Økonomien skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og grundlag Skolerne skal etablere klasser svarerne til den politisk vedtagne klassekvotient En skole/enhed skal min. have 3 spor pr. årgang En skole/enhed skal min. have 3 spor pr. årgang Faglighed Der er mulighed for holddeling på den enkelte skole med hensyntagen til f.eks. elevers interesse, forudsætninger, læringsstil, udviklingstrin og kammeratskabsgrupper Der er mulighed for at tilbyde en bred vifte af valgfag Den enkelte skole har tid og rum til ledelse Skolen giver mulighed for afdelingsopdeling som sikrer trygge og overskuelige miljøer for elever Et større antal lærere indenfor hvert fag øger muligheden for at arbejde med forskellige teams til gavn for den faglige udvikling og styrkelsen af de faglige miljøer Et større antal specialundervisere giver styrkede muligheder for gennemførsel af specialundervisning Der er mulighed for at videreudvikle lærer/pædagogsamarbejdet Med flere pædagoger ansat grundet større enheder vil der være mulighed for at ansætte mere specialiseret pædagoger f.eks. med særlige kompetencer indenfor værksteder, idræt eller socialpædagogik. Geografi Der skal tages hensyn til det lokale demokrati I forbindelse med omstruktureringer skal der tages højde for kortest mulig skolevej for flest mulige elever I analysen af konkrete scenarier for skolestrukturen anvendes bæredygtighedsprincipperne i forhold til en afvejning af fordele og udfordringer ved det givne scenarie. I udvælgelsen af scenarier tages endvidere hensyn til de nedenstående opmærksomhedspunkter. 8

9 2.2 Mulige opmærksomhedspunkter Udover ovenstående bæredygtighedsprincipper er der en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med omstruktureringer i skolevæsenet. Derfor beskrives opmærksomhedspunkterne på et generelt plan i dette afsnit, hvorefter de inddrages i de scenarier, hvor de er relevante kapitel Specialtilbud På en række af de nuværende skoler i Halsnæs Kommune er der oprettet specialtilbud. Derfor er det afgørende at tage stilling til disses placering og fastholdelsen af den specialpædagogiske viden mm. Nogle af specialtilbuddene er til bestemte klassetrin, hvilket derfor ligeledes skal overvejes i forbindelse ved en anden pædagogisk organisering af skolerne. Specialtilbud Nuværende placering Klassetrin Antal børn/pladser Specialklasser Storebjergskolen klasse 51 Inklusionsklasser/ Specialklasser Magleblikskolen klasse 48 Specialklasser Vinderød klasse 12 Læseklasser Kregme Skole klasse 24 Læsekursusklasser Kregme Skole klasse 16 Autismecenter Endnu ikke placeret klasse 8 Modtagelsesklasser Magleblikskolen klasse 12 Modtagelsesklasse Enghaveskolen klasse 6 Modtagelsesklasse Lerbjergskolen klasse 6 Ti eren Magleblikskolen 10. klasse 80 Skole og Dagbehandling Bøgebjerggård, klasse 85 Brederød Gl. Skole og Krudtværksalleen I alt 336 Hertil kommer muligheden for oprettelse af særlige gode betingelser for at fremme den specialpædagogiske indsats, som er en del af overvejelserne i relation til de faglige miljøer Faglige miljøer I forlængelse af de nævnte bæredygtighedsprincipper skal det i relation til hvert scenarie i kapitel 7 vurderes hvilke fordele og ulemper i relation til hvilket fagligt miljø, der skabes muligheder for. Dette omfatter mange faglærere i de enkelte fag, mange lærere på de enkelte klassetrin, specialisering i aldersgrupper, udnyttelse af faglokaler, muligheden for oprettelse af særlige profiler, mange pædagoger i SFOen med forskellige kompetencer og et udvidet ledelsesteam. Mange faglærere i de enkelte fag forventes at styrke mulighederne for den faglige udvikling i faget. Den aktuelle erfaring er, at der i flere fag er placeret en til 2 faglærere på hver skole indenfor et givet fag (eksempelvis fysik, tysk, fransk, kreative fag mfl.). Flere faglærere på den enkelte skole giver større mulighed for sparring i fagteams. Samme effekt forventes i alle fag, idet flere lærere i eksempelvis dansk og matematik ligeledes giver en større faglig sparringsflade. Mange lærere på de enkelte klassetrin giver styrkede muligheder for sparring på en bestemt aldersgruppe, styrkelse af arbejdet med årgangsteam, sparring i fagene på det specifikke klassetrin, samarbejde og koordinering omkring årsplaner, muligheder for holddeling på tværs af klasser mm. 1 Specialklasserækken på Magleblikskolen vil være fuldt udbygget til og med 10. klassetrin i Specialklasser på Vinderød Skole udfases pr

10 Specialisering i aldersgrupper kan dels omfatte ovenstående argument ud fra et højt antal lærere og pædagoger på de enkelte klassetrin dels bestå i en styrkelse af børnemiljøer og ungdomsmiljøer ved en anden pædagogisk organisering. Udnyttelsen af faglokaler skal ses i relation til muligheden for specialisering af faglokaler i forhold til en bestemt aldersgruppe ved en anden pædagogisk organisering samt en optimering af faglokaler ved en mindsket behov for bevarelse af alle faglokaler på alle skoler. Muligheden for oprettelse af særlige profiler kan ses i forlængelse af faglokalerne, hvor de enkelte skoler kan have særlige centre for science, idræt, sprog, kreative fag, erhvervsklasser mm. Dette kan ikke mindst komme i spil ved en anden pædagogisk organisering, hvor overbygningsskoler kan specialisere sig i forskellige retninger med henblik på en styrket overgang til ungdomsuddannelserne. Mange pædagoger i store SFOer og SFOklubber giver desuden muligheder for en bredere vifte af aktivitetstilbud samt fleksibilitet i organiseringen. Et udvidet ledelsesteam kan opnås ved større skoleenheder, hvor der via ressourcefordelingen tildeles flere midler til ledelse. Dette giver forøgede muligheder for anden organisering af ledelsesteams og administrationer herunder administrative ledere i overensstemmelse med ledelsesgrundlaget på skoleområdet Fritidstilbud Ved ændringer i skolestrukturen indgår den her tilknyttede fritidstilbudsstruktur. Således skal der tages højde for kapaciteten i SFO og SFOklub samt for eventuelle skel mellem klassetrin ved en anden pædagogisk organisering. Særligt ved skolenedlæggelser er det afgørende at vurdere kapacitetsbehovene i SFO og SFOklub Fysiske rammer Ved ændringer i skolestrukturen skal der tages højde for de eksisterende anlæg. Det omfatter hvilken kapacitet der er i bygningerne, i hvilken stand bygningerne er samt hvilke faglokaler der er tilknyttet herunder idrætsfaciliteter. Dernæst skal der angives hvilke anlægsbehov de forskellige scenarier giver anledning til. Ved scenarier der indebærer skolenedlæggelser kan alternativ anvendelse af bygningerne samt mulighederne for salg af bygninger vurderes Skoleveje/skolebus Ved ændringer i skolestrukturen skal der tages højde for hvilke nye skoleveje og behov for skolebus det afstedkommer. Vurderingerne i forhold til skolevej omfatter dels om det er sikker skolevej dels om hvilken afstand der er til distriktsskolen. Afstanden til distriktsskolen har særlige konsekvenser for de mindste børn i forhold til hvilke udgifter det medfører til skolebus på baggrund af de afstandskriterier der i henhold til folkeskoleloven berettiger til fri befordring: Børnehaveklasse til 3. klasse: længere end 2,5 kilometer klasse: længere end 6 kilometer klasse: længere end 7 kilometer 10. klasse: længere end 9 kilometer Retten til fri befordring omfatter ligeledes de skoleveje som af politiet vurderes som ikke sikker skolevej. 2.3 Opsummering Der er udarbejdet bæredygtighedskriterier på det faglige, økonomiske og geografiske område ud fra en betragtning om, at flest muligt af de opstillede kriterier bør kunne opfyldes i en ny skolestruktur for Halsnæs Kommune. De faglige bæredygtighedskriterier omhandler mulighed for holddeling, større faglig sparring, tid til ledelses og styring samt afdelingsopdeling af skolerne. De økonomiske bæredygtighedskriterier forudsætter blandt andet, at der kan oprettes tre spor pr. årgang, økonomien på den enkelte skole skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og 10

11 ændringer i brugersammensætning og grundlag. De geografiske bæredygtighedskriterier omhandler hensyntagen til lokal demografi og kortest muligt skolevej for flest muligt elever. Samtidig er der i kapitlet redegjort for en række opmærksomhedspunkter som bør indarbejdes i overvejelserne ved ændringer i skolestrukturen. Disse er blandt andet faglige miljøer, skolevej/skolebus, specialtilbud og SFO. 11

12 3. Sammenfatning af resultater Målsætning Udgangspunktet for denne analyse er en målsætning om at give et kvalitetsløft i opgaveløsningen og samtidig generere et økonomisk råderum på skoleområdet. Der er markante forskelle i de enkelte skolers relative omkostningsniveau, og denne udvikling vil blive forstærket, med baggrund i den forventede udvikling i elevtallet i de nuværende skoledistrikter. Under indtryk af kommunens og skolernes pressede økonomiske vilkår, er analysen et bidrag til, at optimere den fremadrettede ressourceudnyttelse på skoleområdet. Analysen udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Skole og Undervisning, en række decentrale ledere på området samt Økonomi og Analyse. Bæredygtighed Der er udarbejdet bæredygtighedskriterier på det faglige, økonomiske og geografiske område ud fra en betragtning om, at flest muligt af de opstillede kriterier bør kunne opfyldes i en ny skolestruktur for Halsnæs Kommune. De faglige bæredygtighedskriterier omhandler mulighed for holddeling, større faglig sparring, tid til ledelses og styring samt afdelingsopdeling af skolerne. De økonomiske bæredygtighedskriterier forudsætter blandt andet, at der kan oprettes tre spor pr. årgang, økonomien på den enkelte skole skal kunne modstå et minimum af uforudsete udgifter og ændringer i brugersammensætning og grundlag. De geografiske bæredygtighedskriterier omhandler hensyntagen til lokal demografi og kortest muligt skolevej for flest muligt elever. Bæredygtighedskriterierne er inddraget i analysen af mulige scenarier. Status I rapporten beskrives de lovgivningsmæssige rammer hvor indenfor skolerne i Halsnæs fungere samt hvilke forudsætninger lovgivningen medfører i forbindelse med evt. skole- og distriktsnedlæggelser. Loven foreskriver blandt andet at endelig beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Der er derudover en række formelle krav til brugerinddragelse, og høringsprocesser mv. Prognose Rapporten indeholder skoleprognosen for I rapporten bilag er opstillet detaljerede beskrivelser vedrørende forventninger til elevudviklingen på de nuværende skoler samt for de udvalgte scenarier. Der er markante forskelle mellem de enkelte skoledistrikter, i forhold til de fremtidige forventninger til udviklingen i antallet af elever. Med bibeholdelse af den nuværende skolestruktur, vil den forventede demografiske udvikling medføre, at der vil der forekomme en yderligere polarisering af den aktuelle forskel i klassekvotienterne mellem skolerne. Dette vil medføre en polarisering af de enkelte skolers økonomiske vilkår, og forventeligt bidrage til et øget økonomisk udligningsbehov skolerne imellem. Handlemuligheder Analysen opererer med tre overordnede handlemuligheder som er mulige at benytte i bestræbelsen på at få skabt et mere fleksibelt, omstillingsparat, ressourceudnyttende, kvalitetsløftet skolevæsen. Disse tre er ændringer i Skolestruktur, Distriktsændringer og Anden pædagogisk organisering (Føde og overbygningsskoler). Konkrete scenarier Der er opstillet 12 forskellige konkrete scenarier hvori de tre overordnede handlemuligheder kombineres forskelligt. Analysen af de konkrete scenarier viser at: Tilvækst i klassekvotienterne udgør det største potentiale, i forhold til at skabe et økonomisk råderum på skoleområdet både i f forhold til den samlede økonomiske omkostning for kommunen, samt i forhold til at skabe en bæredygtig konstruktion for de enkelte skoler. Det årlige økonomiske råderum der kan tilvejebringes ved ændringer i klassekvotienterne, med baggrund i de opstilede scenarier, udgør op til ca. 15,0 mio. kr., alene med på baggrund af ændring i klassekvotienterne. Udover det råderum der kan tilvejebringes ved ændring af klassekvotienterne, er der potentielle afledte omkostningsreduktioner, med baggrund i de anførte scenarier, der udgør ca. 7,5 mio. kr./ år ved ændringer i skolestrukturen. Dele af de anførte handlemuligheder vil medføre at der skal foretages anlægsinvesteringer i form af udbygning af eksisterende skoler. De eksisterende estimater vedr. evt. anlægsomkostninger er baseret på gennemsnitsbetragtninger. Det vil kræve særskilte behovs- og omkostningsanalyser på de konkrete berørte skoler, i forhold til de handlemuligheder, der udvælges til videre analyse. 12

13 4. Status på området I indeværende kapitel beskrives de lovgivningsmæssige ramme hvor indenfor skolerne i Halsnæs fungere samt hvilke forudsætninger lovgivningen medføre i forbindelse med evt. skole- og distriktsnedlæggelser. Dernæst afdækkes organiseringen af skolevæsenet i Halsnæs Kommune også i forhold til skole og dagbehandlingstilbud samt SFO. Derudover indeholder kapitlet en optegnelse af kapaciteten på de enkelte skoler samt bygningernes forfatning. Slutteligt er Specialområdet beskrevet. Det skal bemærkes at udgifter til drift af såvel normal som specialområdet er placeret i kap 5- Perspektiver. 4.1 Lovgivning Folkeskoleloven af 24. juni 2009 sætter rammerne for folkeskolen, idet folkeskoleloven (herunder 34 bekendtgørelser, 4 cirkulærer, 13 vejledninger og 2 lovfølgeskrivelser) stiller en lang række krav til styringen af skolerne herunder fælles mål i alle fag (48 faghæfter), elevplaner, kvalitetsrapporter, ansvarsforhold i skolen, specialundervisning med mere Ved skoledistriktsændringer I henhold til folkeskolelovens 40 stk. 2 pkt. 3 om kommunens inddeling i skoledistrikter træffer Byrådet beslutning om ændring af skoledistrikter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler Ved skolenedlæggelse eller skolestrukturændringer Særligt for skolenedlæggelser eller skolestrukturændringer gælder følgende lovgivning: I medfør af 24, stk. 2, i lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen fastsættes: 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis en kommunalbestyrelse vedtager et forslag om ændringer i kommunens skolestruktur, som indebærer en skolenedlæggelse pr. 1. august 1994 eller senere. Stk. 2. En skole nedlægges, hvis: 1) En skole ophører med at være selvstændig. 2) En skole henlægges under en anden skoles ledelse. 3) En skole, der før 1. august 1994 er henlagt under en anden skoles ledelse, ophører med at have eget skoledistrikt. Stk. 3. Ved en selvstændig skole forstås i denne bekendtgørelse en skole med egen skolebestyrelse og egen leder. 2. Forslaget offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. 3. Forslaget offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for udgivelsen af det dag- eller ugeblad, hvori forslaget offentliggøres første gang. Stk. 3. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 2 og om de steder i kommunen, hvor forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. 4. Senest samtidig med offentliggørelsen efter 3 sendes forslaget til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5. Efter udløbet af fristen efter 3, stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Stk. 2. Hvis der vedtages ændringer i det offentliggjorte forslag, der indebærer nedlæggelse af en anden skole end den, der er omfattet af det offentliggjorte forslag, skal det nye forslag offentliggøres og vedtages efter reglerne i denne bekendtgørelse. 13

14 6. Endelig beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. 3 Stk. 2. Nedlæggelse af en skole kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et skoleår. 7. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af en skolenedlæggelse optages i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Folkeskolelovens 24 muliggør at byrådet efter indstilling fra skolebestyrelserne beslutter, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse men hver sit distrikt. Beslutningen forudsætter skolebestyrelsernes indstiling. 4.2 Organisering Skolevæsenet i Halsnæs Kommune udgøres overordnet set af 8 folkeskoler (alle med en tilknyttet skolefritidsordning, SFO), et Skole- og dagbehandlingstilbud, en pædagogisk psykologisk rådgivnings funktion (PPR) og en juniorklub fordelt på 7 matrikler samt en stab for Skole og Undervisning på Rådhuset. De 8 folkeskoler Faktaboks: Skoler Antal klassetrin Antal spor Elevtal (2009/10) Enghaveskolen 10 2/3 612 Kregme Skole Lerbjergskolen 10 2/3 428 Magleblikskolen Melby Skole 10 2/3 482 Storebjergskolen 10 2/3 598 Vinderød Skole 7 1/2 185 Ølsted Skole 10 1/ Skole- og dagbehandlingstilbuddet I Halsnæs Kommune er der oprettet et Skole og Dagbehandlingstilbud. Skole og Dagbehandlingstilbuddet er fordelt på 3 matrikler: Bøgebjerggård, Brederød Gl. Skole og Krudtværksalleen. Skole og Dagbehandlingstilbuddet er organiseret under Området for Familie og Børn Skolebygninger I Halsnæs Kommune har der de seneste år været igangsat omfattende skolerenoverings- og udbygningsplaner en proces som stadig er i gang. Således er Enghaveskolen, Melby Skole Vinderød Skole og Storebjergskolen allerede igennem en renovering og udbygning. Lerbjergskolen har været igennem de første 2 faser. Der er yderligere behov for en fase 3 på Lerbjergskolen. Magleblikskolen skal i gang med en udvidelse, således at de inkluderende specialklasser kan rummes i udskolingen, dertil kommer renovering af de naturvidenskabelige undervisningslokaler i 2010 samt behovet for et nyt klima- og ventilationsanlæg. Ølsted Skole får renoveret de naturvidenskabelige lokaler i Derudover er der behov for en renovering af Ølsted Skole. Kregme Skole har fået renoveret naturfagslokalerne og der er ligeledes her behov for en gennemgribende skolerenovering. Der er derudover anlægsmidler til etablering af SFOklublokaler på Lerbjergskolen og Storebjergskolen, etablering af skolekantiner samt evt. etablering af tilbud for børn med autismespektrum forstyrrelser. De midler der budgetmæssigt er sat af til et autismecenter 3 Denne frist for beslutningen er rykket (fra den 1. december) på baggrund af den seneste folkeskolelovsændring af 6. maj punkt 7. 14

15 skal indgå i et en evt. ændret skolestruktur. Derudover er der tildelt midler til, at der er installeret IWB i alle klasselokaler samt i de fleste faglokaler fra og med Ved en endelig placering af autismetilbuddet vil de midler, der er afsat i indeværende fireårsbudget frigives til etablering af dette Bygningsstandarder Skole Bygningsfunktionalitet Bygningsstanddard Bygning Bemærk Bruttoetageareal m² Etage Heraf areal kælder % Kategori % Kategori % Kategori % Kategori samlede vurdering Kregme Skole C 80 B 20 C 80 B B Ølsted Skole C 90 B 30 C 70 B B Magleblik Skolen B 95 A 10 B 90 A A Enghave Skolen B 90 A 15 B 85 A A Vinderød Skole C 70 B 20 C 80 B/A (B) Melby Skole C 85 A 15 C 85 B/A B Lerbjerg Skolen B 90 A 40 C/B 60 A A Storebjerg Skolen B 90 A 30 C/B 70 A A A = Velegnet/Høj standard, Kilde Miljø og Teknik 2010 B = Egnet/Middel standard, C = Begrænset egnethed/standard under middel Generel opretning og renovering Generel opretning og renovering Enkelte områder trænger til opretning Enkelte områder trænger til opretning Uhensigts mæssig geometri, idnv.+ udv. Områder endnu ikke renoveret Områder endnu ikke renoveret Områder endnu ikke renoveret Det konkrete behov for evt. renovering af eksisterende skolebygninger ved udvælgelse af eventuelle scenarier skal bero på en faglig byggeteknisk analyse af forholdene vedrørende de pågældende skolebygninger Skolefritidsordningerne (SFO) Der er en SFO på alle 8 skoler i Halsnæs Kommune. SFO-lederen er en ligeværdig del af skolens ledelsesteam. Skolefritidsordningerne arbejder efter pædagogiske læreplaner, som er det pædagogiske arbejdsgrundlag i SFOerne. I SFOerne og i det tværkommunale samarbejde arbejdes der på udviklingen af en decideret SFO pædagogik. Denne afspejler den særlige kontekst SFOen arbejder i, altså som en væsentlig del af skolens samlede virke, både i forhold til normalbørn og børn med særlige behov. På seks af Halsnæs Kommunes skoler er der etableret Mini SFO. MiniSFO er et pædagogisk tilbud til børnehavebørn om at starte i SFO på den skole, hvor barnet skal starte i børnehaveklasse. MiniSFO kører fra medio januar til skolestart i august. Strukturen på klubområdet har været under forandring. Fra august 2010 opstarter der SFOklubber på samtlige skoler i Halsnæs Kommune. SFOklub er et fritidstilbud med forældrebetaling for klasserne placeret på alle 8 skoler organiseret under SFOlederen samt i henhold til folkeskoleloven. 15

16 4.2.5 Klub og Fritidsaktiviteter Derudover er det besluttet at oprette en ny ordning: Klub og Fritidsaktiviteter for 6. klasse til 18 år i henhold til ungdomsskoleloven med placering på 4 matrikler og opstart i august De to af de nævnte matrikler er Ølsted Skole og Melby Skole 4.3 Specialundervisningsområdet Halsnæs Kommune har som mål at tilbyde en bred vifte af muligheder, der kan støtte det enkelte barns skolegang. Det gør vi ved at tilbyde specialundervisning eller anden form for specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov. Støtten kan enten foregå i barnets klasse eller i et af kommunens andre undervisningstilbud: Modtagelsesklasser, Læseklasser, Specialklasserækkerne på Vinderød Skole og Storebjergskolen Inkluderende specialklasserække på Magleblikskolen, Skole- og dagbehandlingstilbuddet Undervisning uden for kommunen Modtagelsesklasser Efter behov oprettes der modtageklasser for børn på kommunens folkeskoler, der kommer til Danmark og skal integreres i den almindelige undervisning. Eleverne undervises i dansk sprog og kultur samt i relevante skolefag afhængig af børnenes alder. Der er pt. modtagelsesklasser på Magleblikskolen, Enghaveskolen og Lerbjergskolen. Læseklasser Læseklasserne er for elever fra klassetrin, som har et så vidtgående læsehandicap, at de ligger 2-3 år under klassesvarende niveau. Grundelementerne i undervisningen er dels at udvikle læse/stavefærdighederne, dels at arbejde med metoder og hjælpemidler, som kan kompensere for de manglende færdigheder. Undervisningen bygger på at skabe motivation og tro på, at det nytter at arbejde med vanskelighederne. Derudover er der oprettet læsekursusklasser for klasser. Undervisningen finder sted på Kregme Skole. Specialklasserækkerne Specialklasserækken er et tilbud til elever med særlige indlæringsvanskeligheder fra børnehaveklassen til og med 10. klasse. Undervisningen foregår i egne lokaler, men i samarbejde med den øvrige undervisningsaktivitet på skolerne i forbindelse med temauger og lignende. Siden 1. august 2003 er flytning af specialklassefunktionen fra Vinderød Skole til Magleblikskolen påbegyndt. Dvs. de elever, som hidtil har gået i specialklasserækken i Vinderød fortsætter på Vinderød, mens børnehaveklasserne fremover starter på Magleblikskolen. Derudover er der en specialklasserække ved Storebjergskolen. Tilbuddet på Magleblikskolen er inklusionsklasser, hvor børnene i udgangspunktet er integreret i en almindelig klasse. Pt. er der inklusionsklasser til og med 6. klasse. Skole- og dagbehandlingstilbuddet Tilbuddet retter sig mod børn og unge i kommunen, som af forskellige grunde for kortere eller længere tid ikke kan rummes i Folkeskolen. Som udgangspunkt er det normalt begavede børn, der er i dårlig trivsel og social udvikling i skolen (og hjemmet). Skole og dagbehandlingstilbuddet tilbyder disse børn og deres familier et intensivt forløb, der som mål har at hæve elevens selvværd og sociale og faglige kompetencer, så en tilbagevenden til Folkeskolen eller andet relevant tilbud muliggøres. Tilbuddet er normeret til 85 elever i alderen 6 til 17 år. Eleverne visiteres gennem kommunens centrale visitationsudvalg.50 af pladserne er heldagsskolepladser og 35 er familiedagbehandlingspladser. 5 af pladserne er til akutmodtagning af børn, der tilflytter fra andre kommuner. Skolepladserne er under Folkeskoleloven og behandlingspladserne under Lov om social service. 16

17 Undervisning uden for kommunen Endelig har kommunen mulighed for at tilbyde børn med særlige handicap eller særlige behov undervisning på institutioner uden for kommunen. Visitationsstruktur I Halsnæs Kommune er der etableret en visitationsstruktur indenfor 0-18 års området. Idet børn eksempelvis skal visiteres til et specialtilbud eller en skole skal have støttetimer til et barn eller klasse kan der søges om midler hertil i de visiterende udvalg. Der er oprettet et læse- og specialklasseudvalg, som netop visiterer til kommunens læseklasser og specialklasser. Derudover er der oprettet et visitationsudvalg, der visiterer støttetimer, dagbehandling samt specialtilbud udenfor kommunen. For det sidste halvår af 2010 er det blevet besluttet at udlægge alle støttetimemidlerne fra visitationsudvalget til skolerne efter en særlig fordelingsnøgle. Det skal afklares hvilken procedure herunder om støttetimerne skal lægges ud til skolerne fra 2011 og frem. 4.4 Sammenligning med andre kommuner Ifølge Undervisningsministeriet var der ved skolestart folkeskoler (inkl. specialskoler) med en gennemsnitlig skolestørrelse på 354 elever. 4 ud af 10 skoler har mellem 150 og 450 elever. På daværende tidspunkt var der planer om at etablere fælles skoleledelse på 13 skoler og nedlægge 25 skoler (hvoraf de 13 har under 150 elever) 4, hvilket formodes at være med til at forøge den gennemsnitlige skolestørrelse. Folkeskolerne har i gennemsnit 20,1 elev pr. klasse og den gennemsnitlige skolestørrelse er steget til 377 elever i Elevtallet i de danske folkeskoler er på i 2010/11 og forventes at falde til i 2020/21. 6 I Halsnæs Kommune har 7,9 % (264) af eleverne anden herkomst end dansk, hvor der på landsplan er 11,1 % af eleverne der anden herkomst end dansk. 4.5 Berørings/snitflader Dagtilbudsområdet Skole og Undervisningsområdet har et naturligt samarbejde med dagtilbudsområdet herunder ikke mindst de børnehaver der overleverer børn til skolerne. Samarbejdet omkring børnenes overgang fra børnehave til skole er beskrevet i Den Røde Tråd som en del af Den Sammenhængende Børnepolitik. Derudover er det tværfaglige samarbejde blandt andet struktureret ved oprettelse af 8 tværfaglige teams 1 for hvert skoledistrikt - bestående af skoleleder, dagtilbudsledere, psykolog, familiesagsbehandler og sundhedsplejerske. Herudover skal det bemærkes at det er igangsat en tilsvarende temabudgetanalyse på dagtilbudsområdet, som har indflydelse på de samarbejdsflader der skal opereres med i fremtiden Ungdomsuddannelser og Specialskoler Der er en række snitflader fra folkeskolen til ungdomsuddannelser og efterskoler. Det omfatter tekniske skoler, gymnasier, handelsskoler, produktionsskoler mfl. I andre kommuner er der placeret 54 børn i skoleåret 2008/09 på specialskoler. Hertil er der samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning omkring overgangene hertil. 4 UNI-C Statistik & Analyse: Kommunernes skolestruktur, 27. november UNI-C Statistik & Analyse: Elevtal for grundskolen 2008/09, 16. september UNI-C Statistik & Analyse: Elevfremskrivning for folkeskolen, 16. oktober

18 5. Perspektiver I indeværende kapitel analyseres de nuværende og fremtidige perspektiver for skolevæsenet i Halsnæs Kommune. Således beskrives de økonomiske forudsætninger for skoleområdet - den overordnede økonomi samt antagne udgifter pr elev pr skole. Derudover gennemgås udligningsordningen med henblik at skabe et overblik over udviklingen i uligningen givent en bibeholdelse af nuværende skolestruktur. Endvidere opstilles en økonomisk prognose for skoleområdet forudsat bibeholdelse af nuværende spor. Slutteligt opstilles forventningerne til de fremtidige elevtal i en uændret skolestruktur med udgangspunkt i en skoleprognose udregnet på baggrund af den godkendte befolkningsprognose for Økonomi Omkostninger Nedenstående tabel angiver det gennemsnitlige omkostningsniveau for folkeskoledriften i Halsnæs, sammenlignet med landets øvrige kommuner. Bemærk: Bl.a. Med baggrund i regionale / lokale forskelle i lønniveauer, demografi og budgetteringsmæssig praksis, er nedenstående tabel ikke en eksakt oversigt, men kan udelukkende bidrage til at give en indikation af omkostningsniveauerne. Tabel a. Halsnæs Kommune Folkeskoledrift - Omkostninger pr årig - Budget Sammenlign. Gruppen Region Hovedstaden Hele landet Kilde: ECO-nøgletal NIRAS konsulenterne Kommuner i sammenligningsgruppen: Fredensborg, Gladsaxe, Tårnby, Ballerup, Hvidovre og Vallensbæk. Sammenligningskommunerne er kommuner med et sammenligneligt udgiftsbehov, på baggrund af: Andel af indvandrere / efterkommere fra ikke-vestlige lande 6 15 år, Antal 6 16årige og børn af enlige forsørgere. Det fremgår af ovenstående tabel, at gennemsnitsomkostningen for folkeskoledriften pr. 6 16årige i Halsnæs Kommune, er forholdsvist identisk med det gennemsnitlige omkostningsniveau for sammenlignelige kommuner, og kommunerne i Region Hovedstaden. Omkostningsniveauet i Halsnæs ligger ca. 9 % over det gennemsnitlige omkostningsniveau på landsplan. Nedenstående tabel angiver udviklingen i omkostningsniveauet for drift af folkeskoler i Halsnæs Kommune. Tabel b Udvikling i omkostninger pr årig - Halsnæs Kommune Udvikling i faste priser (2008-niveau) , ,1 Udvikling i % i fht faste priser (2008- niveau) -6,3-8,4 Omregning til faste priser er foretaget med baggrund i ECO-nøgletal fra NIRAS konsulenterne. Udviklingen i faste priser (og lønninger) korrigerer den nominelle udvikling for pris- og lønstigninger. Som det fremgår af ovenstående tabel, er det gennemsnitlige omkostningsniveau faldet i den angivne periode. Bemærk: Evt. ændringer i budgetteringspraksis vil kunne påvirke den beregningstekniske udvikling. Den anførte tabel udtrykker følgelig ikke en eksakt beskrivelse af udviklingen, men kan udelukkende anvendes til at angive en tendens. 7 For udvikling i elevtal m.m. for de udvalgte scenarier henvises til bilagsmaterialet. 18

19 5.2 Nuværende skolestruktur Ressourcetildeling Den nuværende ressourcetildelingskonstruktion for folkeskolerne er hovedsageligt baseret på en elevtalsafhængig ressourcetildeling, således at antallet af klasser kun har marginal betydning for ressourcetildelingen til den enkelte skole. Bl.a. på denne baggrund, er der markant forskel på omkostningsniveauet pr. klasse for de enkelte skoler. Nedenstående tabeller angiver omkostningsniveauet pr. klasse for de enkelte skoler. Tabel 5.2 a Gns. Omkostninger - Excl. Specialområdet og særlige forhold Skole Gns. omkostninger pr. klasse i kr.( kl.) Ølsted skole Lerbjergskolen Kregme skole Gennemsnit Vinderød Magleblikskolen Melby Enghaveskolen Storebjergskolen Ressourcer til undervisning ud over normalundervisning, samt ressourcer tildelt med baggrund i særlige forhold, indgår ikke i beregningsgrundlaget. 8 Bemærk: Ovenstående tabel udtrykker ikke det faktiske omkostningsniveau pr. klasse, da dele af ressourcetildelingen ikke er indeholdt i beregningsgrundlaget. Opgørelsen har dermed udelukkende en komparativ funktion. Det fremgår af ovenstående tabel, at der er en markant forskel på de enkelte skolers omkostningsniveau pr. klasse, der er således en forskel i på ca. 18,4 % i omkostningsniveauet mellem Ølsted Skole og Storebjergskolen. Forskellen i omkostningsniveauerne er delvist betinget af forhold der ikke er afhængige af / delvis afhængige af elevtal - dvs. ikke-variable omkostninger. Den relative omkostning til eks. Ledelse, rengøring, El, Varme, skatter og afgifter, vil eks. være større for de små skoler. Nedenstående opgørelse angiver gennemsnitsomkostninger pr. klasse, med baggrund i de variable omkostninger, og angiver dermed også det gennemsnitlige råderumspotentiale i fht. reduktioner af antallet af klasser. Tabel 5.2 b Skole Gns. Omkostninger - Excl. Specialområdet og særlige forhold og faste driftsomkostninger Gns. omkostninger pr. klasse ( kl.) Ølsted skole Kregme skole Lerbjergskolen Gennemsnit Melby Enghaveskolen Storebjergskolen Vinderød Magleblikskolen I fht. skolernes tildelingsmodel, er følgende tildelingsparametre ikke indeholdt i opgørelsen: Tildeling til rummelighed, to-sprogede, modtagerklasser, specialklasser, læseklasser, specialundervisning, særlige hverv, særskilt tildeling til afd. Leder på Ølsted skole, særlige rådighedsbeløb til børn med specielle behov, ressourcetildeling til 10. klassetrin. 19

20 Opgørelsen angiver den gennemsnitlige budgettildelte omkostning pr. klasse, for de enkelte skoler, baseret på de variable omkostninger Dvs. omkostninger der er variable i fht. antallet af elever. Delvist variable omkostninger, eksempelvis omkostninger i fht. ledelse, er ikke indeholdt. Det fremgår af ovenstående tabel, at der er markante forskelle i omkostningsniveauerne mellem de enkelte skoler, opgjort med baggrund i de variable omkostninger. Forskellen mellem det højeste og laveste omkostningsniveau udgør ca kr. / klasse, svarende til ca. 28,3 %. Den overvejende årsag til forskellene i omkostningsniveauer er begrundet i de enkelte skolers forskel i klasekvotienter. Omkostningsniveauet påvirkes derudover endvidere af den aldersmæssige sammensætning af elevtallene på de enkelte skoler, da undervisningstimetallene ikke er identisk for de enkelte klassetrin. Med baggrund i ovenstående tabel, vil der kunne tilvejebringes et gennemsnitligt økonomisk råderum på ca kr. ved reduktion af én klasse. Skolestørrelse Den gennemsnitlige skolestørrelse i Halsnæs Kommune, ligger i den øvre ende i forhold til landsgennemsnittet, Jf. nedenstående tabel. Tabel 5.2 c. Gennemsnitlige elevtal - Folkeskoler Gennemsnitligt antal elever pr. folkeskole 2010 Halsnæs Kommune (nr. 32 på landsplan) 433 Kommuner i Region Hovedstaden 514 Landsgennemsnit 372 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets nøgletal Opgjort som gennemsnit af to følgende skoleår. Der er forholdsvis stor variation i elevtallet mellem de enkelte skoler. Således er der ca. 430 elevers forskel i elevtallet mellem den mindste og den største skole i Halsnæs Kommune Jf. nedenstående tabel. Tabel 5.2 d. Antal elever i folkeskolen Halsnæs Kommune Skole Enghave Kregme Lerbjerg Magleblik Melby Storebjerg Vinderød Ølsted i alt Antal elever Antal indskrevne elever pr. 1 jan Nedenstående tabel angiver den gennemsnitlige klassekvotient for folkeskolerne i Halsnæs Kommune, i fht. øvrige kommuner, samt udviklingen i klassekvotienten over tid. Tabel 5.2 d Klassekvotienter Område Halsnæs Kommune (nr. 34 på landsplan) 20,7 20,8 20,6 20,9 Kommuner i Region Hovedstaden 21 21,4 21,4 21,6 Landsgennemsnit 20,2 20,4 20,4 20,5 Saml. Gruppe 21,0 21,2 21,3 21,4 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets nøgletal Kommuner i sammenligningsgruppen: Fredensborg, Gladsaxe, Tårnby, Ballerup, Hvidovre og Vallensbæk. Sammenligningskommunerne er kommuner med et sammenligneligt udgiftsbehov, på baggrund af: Andel af indvandrere / efterkommere fra ikke-vestlige lande 6 15 år, Antal 6 16årige og børn af enlige forsørgere. Det fremgår af ovenstående tabel, at den gennemsnitlige klassekvotient i Halsnæs Kommune, ligger over landsgennemsnittet, og under gennemsnittet for kommuner i Region Hovedstaden og kommunerne i sammenligningsgruppen. Den gennemsnitlige klassekvotient har været stigende for alle de anførte kommuner / områder, i den anførte periode. Stigningen i Halsnæs Kommune har procentuelt været mindre, end stigningen i de øvrige kommuner. Der er pt. store variationer i klassekvotienterne mellem de enkelte skoler Den nuværende ressourcetildelingsmodel i Halsnæs Kommune indeholder en beregningsteknisk fastsat klassekvotient på 20,9 elever pr. klasse. Dvs. at skolerne tildeles ressourcer med baggrund i en forudsætning om, at der gennemsnitligt er 20,9 elever pr. klasse i klassetrin. Den faktiske 20

21 gennemsnitlige klassekvotient er stort set identisk med de tildelingsmæssige forudsætninger. Den gennemsnitlige klassekvotient dækker over en markant forskel i den reelle klassekvotient, de enkelte skoler imellem. Nedenstående tabel angiver de forventede fremadrettede klassekvotienter for de enkelte skoler, under forudsætning af den bibeholdelse af de nuværende skoledistrikter. Tabel 5.2 e Gennemsnitlig klassekvotient klassetrin Skole 2011/ / /2019 Enghave 23,3 21,9 23,4 Storebjerg 21,4 20,7 20,1 Kregme 21,5 21,8 22,2 Vinderød 21,1 19,1 19,1 Gns. 21,1 20,3 20,6 Melby 20,4 21,5 22,4 Magleblik 19,9 19,5 19,2 Lerbjerg 19,5 19,7 18,8 Ølsted 17,5 17,1 18,5 De anførte tal angiver det beregnede gennemsnitlige klassekvotienter med baggrund i elevtalsprognosen. De anførte klassekvotienter er beregningsteknisk konstrueret, og vil derfor kunne afvige fra de faktiske klassekvotienter. Det er forudsat, at der maksimalt er 26 elever pr. klasse, således at elev nr. 27 udløser en ny klasse. Dermed er de anførte klassekvotienter uafhængige af evt. særlige forhold på de enkelte skoler, men angiver udelukkende de elevtalsbestemte muligheder, i forhold til klassedannelsen på de enkelte skoler. Klassekvotienterne er determineret af elevtallet i det enkelte skoledistrikt, og delvist af det fastsatte maksimale antal elever i den enkelte klasse. Den enkelte skoles mulighed for at fylde klasserne op, afhænger dermed af det fremtidige elevtal for de enkelte årgange, i det givne skoledistrikt Forudsætninger ved uændret skolestruktur Ved uændrede forudsætninger i fht. den nuværende skolestruktur, vil det samlede antal af klasser i kommunen stige fra et nuværende niveau på 165 klasser til 179 i Udviklingen i antallet af klasser forventes at forekomme, til trods for, at elevtallet vil være forholdsvist konstant i prognoseperioden Den forventede udvikling i elevtallet vil medføre, at der, samlet set, vil blive en mere markant forskel mellem klassekvotienterne mellem de enkelte skoler. Dette vil medføre at flere skoler fremadrettet vil have få vanskeligere vilkår for at få økonomien til at hænge sammen, en sådan situation vil skabe øget behov for udligning mellem skolerne og således bidrage yderligere til den skævvridning, der allerede er i dag. 21

22 5.3 Udligningsordningen og Specialområdet Udligning Med baggrund i de store forskelle i klassekvotienterne, er der konstrueret en udligningsordning der omfordeler dele af skolernes økonomi. Udligningsordningen er konstrueret således at der afgives ressourcer fra skoler med relativt mange børn i klasserne, til de skoler med relativt få børn i klasserne. Nedenstående tabel angiver den økonomiske effekt af udligningsordningen for budgetåret Tabel a Udligning - Budget 2010 Udligning Beløb angivet i fuldtidsstilling Fuldtidsstil. Fuldtidsstil. Skole Beløb er Ølsted skole ,27 1,47 1,54 Lerbjergskolen ,50-0,21 0,07 Vinderød ,21 0,71 0,71 Melby ,06-0,21 0,12 Magleblikskolen ,23 0,28 0,43 Kregme skole ,26-0,69-0,53 Storebjergskolen ,34-0,27-0,29 Enghaveskolen ,16-1,25-1,33 Fra fælles konto ,05-0,17 Negativt fortegn = Skolen afgiver ressourcer til de øvrige skoler Specialområdet - Økonomi Skolerne tildeles, via tildelingsmodellen, særskilte ressourcer til at varetage opgaver, til børn med særlige behov. Nedenstående tabel angiver den budgetmæssige tildeling til personaleressourcer til de enkelte skoler, til varetagelse af sådanne specialopgaver. Der forekommer en gråzone mellem normalområdet og specialområdet. Nedenstående opgørelse er derfor ikke en eksakt beskrivelse af budgettildelingen til specialområdet i folkeskolerne, men en brugbar indikation af niveauet for budgettildelingen. Tabel b Budget 2010 i mio. kr. - Specialressourcer i flg. Skolernes tildelingsmodel Tildelingsparameter Enghave Kregme Magleblik Melby Vinderød Ølsted Lerbjerg Storebjerg I ALT Specialundervisning (20.1) 1,4 1,0 0,9 1,2 0,4 0,7 1,0 1,3 8,0 Rummelighed 0,5 0,3 0,4 0,2 0,1 0,4 0,4 0,3 2,7 Læseklasser - 1,5 3, ,2 Specialklasser , ,2 4,9 Modtageklasser 0,3-0, ,3-1,1 To-sprogede 0,5 0,3 0,8 0,1 0,2-0,3 0,2 2,2 I alt 2,7 3,1 6,3 1,4 1,5 1,2 2,0 6,0 24,1 Der er mindre afledte budgetterede ressourcer til den øvrige drift til specialområdet, der ikke indeholdt i opgørelsen. Ovenstående tabel udtrykker tildelingen til personaleressourcer, med baggrund i de tildelingsparametre der anvendes i skolernes ressourcetildelingsmodel. Ud over de ovenstående tildelinger til de enkelte skoler, anvendes der ressourcer til visitationstimer, samt betalinger til skolegang i andre kommuner for børn med specielle behov. Nedenstående opgørelse udtrykker Kommunens samlede budgetterede udgift til specialressourcer på folkeskoleområdet. 22

23 Tabel c Samlet budget - Specialområdet i mio. kr. Samlet tildeling - Tildelingsmodel 24,1 Fælles formål - Visitation 14,0 Betalinger - Andre kommuner 25,0 Specialressourcer til SFO kl. 6,0 Transport til specialskoler 5,6 PPR 7,9 I alt 82,6 PPR s ressourceanvendelse på skoleområdet er skønsmæssigt fastsat. Opgørelsen er baseret på korrigerede budgettal Det fremgår af ovenstående tabel, at Halsnæs Kommune anvender en betydelig andel af det samlede skolebudget, til børn med specielle behov. Grænserne mellem normalområdet og det specielle område ikke er skarpt defineret, men procentuelt estimeres andelen af de samlede omkostninger på skoleområdet, der anvendes til børn med specielle behov at udgøre ca. 1/3 af det samlede budget på folkeskoleområdet. Det fremgår af kommuneaftalen for 2011, at landets kommuner gennemsnitligt anvender ca. 30 % af budgettet på skoleområdet, til specialundervisning Skønsmæssigt fastsat. 5.4 Skoleprognose. I forbindelse med udarbejdelsen af temabudgetanalysen er anvendt tal fra dette års skoleprognose. I den overordnede befolkningsprognose forventes børnetallet i kommunen at falde meget lidt, mens fordelingen af fødsler mellem de nuværende distrikter forventes at ændres. Således er det forventningen at antallet af børn i Hundested vil falde markant over en kommende årrække mens børnetallet i de sydligere dele af kommunen herunder Ølsted og Magleblik vil stige. Skoleprognosen er lavet på baggrund de faktuelle elevtal i folkeskolerne og fremskrevet med den forventede procentvise udvikling i befolkningen Klassedannelse Antal spor fordelt på nuværende skoler Nedenstående tabel viser det nuværende fordeling af spor på skolerne. Tabel a Skolernes elevtal april 2010 antal spor pr årgang 2010/11 Enghave Kregme Magleblik Melby Vinderød Ølsted Lerbjerg Storebjerg I ALT 20,9 Bh kl , , , , , , , , , , ,83 Sp.pladser , Kilde: Fordelingsmodellen 23

24 Antal spor - Prognose Tabel b Klasse 2009 / / / / 2013 Antal klasser - Hele kommunen 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ / / /2020 Bh. Kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Som det fremgår af ovenstående tabel forventes det samlede antal klasser forudsat en bibeholdelse af nuværende skolestruktur at stige fra 167 klasser i 2010 til 179 klasser i Da det samlede elevtal ikke forventes at stige markant er billedet et udtryk for at der vil dannes flere klasser men med færre elever i klasserne. Nedenstående tabel viser et overblik over det gennemsnitlige antal elever i klasserne fordelt på de nuværende skoler. Tabel c Gns. Elevtal pr. klasse - Hele kommune Skole Enghave 2009/ / / / / / / / / / / / ,8 22,8 23,3 23,1 22,1 21,6 21,9 22,3 22,6 23,4 23,4 22,4 Storebjerg 22,1 22,5 21,4 20,9 20,8 20,1 20,7 20,7 19,9 20,1 20,1 20,4 2020/ 2021 Kregme Vinderød Gns. Melby Magleblik Lerbjerg Ølsted 22,2 21,8 21,5 22,0 21,9 22,0 21,8 21,9 22,2 22,2 21,9 22,1 22,2 21,7 21,1 20,5 19,4 20,0 19,1 19,6 19,6 19,1 18,9 19,0 21,0 21,3 21,1 20,9 20,7 20,8 20,3 20,6 20,6 20,6 20,6 20,5 20,9 20,8 20,4 20,5 20,9 21,8 21,5 20,5 21,5 22,4 22,5 22,8 20,3 20,6 19,9 19,9 19,9 20,0 19,5 19,1 19,0 19,2 18,7 18,4 19,4 20,0 19,5 19,7 19,4 19,6 19,7 19,5 18,8 18,8 18,4 17,4 17,4 17,9 17,5 18,1 18,5 17,7 17,1 17,6 18,1 18,5 18,0 17,7 24

25 5.4.2 Den forventede udvikling pr. distrikt Tabel a :Nominel og procentvis udvikling Antal elever Skole Udvikling - Nominelt Udvikling - i % 2009/ / / / / / / / / / / /2021 Vinderød ,9 63,0 58,3 Melby ,7 7,8 8,7 Magleblik ,9 16,3 25,8 Ølsted ,6 19,7 22,9 Kregme ,1 4,1 3,4 Enghave ,3 2,8 5,0 Storebjerg ,8-16,7-25,1 Lerbjerg ,5-17,0-23,5 I alt ,5 4,0 3,5 Ovenstående tabel viser, at der er markant forskel i den forventede udvikling i elevtallet for de enkelte skoler. Den overordnede tendens er, at der vil forekomme en markant tilbagegang i elevtallet for skolerne i Hundestedområdet, og en, næsten tilsvarende fremgang, i elevtallet for de øvrige skoler. Udvikling i antal elever pr. skole Tabel b Vinderød Skole Forventet antal elever Vinderød Skole / / / / / / / / / / / /

26 Tabel c Storebjergskolen Forventet antal elever Storebjergskolen / / / / / / / / / / / /2021 Tabel d Lerbjergskolen Forventet antal elever Lerbjergskolen / / / / / / / / / / / /2021 Tabel e Melby Skole Forventet antal elever Melby Skole / / / / / / / / / / / /2021 Tabel f Ølsted skole 26

27 Forventet antal elever Ølsted Skole / / / / / / / / / / / /2021 Tabel g Magleblik Skoledistrikt Forventet antal elever Magleblikskolen / / / / / / / / / / / /2021 Bemærk: Elever i 10. kl. er samlet fra de øvrige skoler. - Det anførte tal er estimeret med baggrund i befolkningsprognosen, og dækningsgraden gældende for Tabel h Enghave Skole Forventet antal elever Enghave Skole / / / / / / / / / / / /

28 Tabel i Kregme Skole Forventet antal elever Kregme Skole / / / / / / / / / / / /2021 Tabel5.4.2JSamlet Udvikling i elevtal Alle Skoler / / / / / / / / / / / /2021 Enghave Storebjerg Melby Magleblik Kregme Gennemsnit Lerbjerg Ølsted Vinderød 28

29 6. Overordnede handlemuligheder Overordnede muligheder for handling Kapitlet beskriver de tre overordnede værktøjer, der er mulige at benytte i bestræbelsen på at få skabt et mere fleksibelt, omstillingsparat, ressourceudnyttende, kvalitetsløftet skolevæsen. Disse tre er Skolestruktur, Distriktsændringer og Anden pædagogisk organisering(føde og overbygningsskoler). 6.1 Skolestruktur I udarbejdelsen af bæredygtighedskriterier for Halsnæs kommunes skolevæsen har arbejdsgruppen omkring temabudgetanalysen defineret et såvel økonomisk som fagligt bæredygtighedskriterium om at skolerne i kommunen bør have tre spor pr årgang 9. Ræsonnementet er en samlet vurdering af de faglige fordele og udfordringer, der ligger i en større skole samt de økonomiske muligheder løsningen fordrer. Derfor arbejdes der i analysen med scenarier om nedlæggelse af indtil flere skoler i kommunen. Scenarierne i kap 7 er opstillet enkeltvis men der er mulighed for at kombinere flere således at målsætningen om tre spor pr. årgang. I det følgende vil den overordnede handlemulighed om ændring af skolestruktur blive yderligere uddybet. Når man ændrer på skolestruktur, er der nogle generelle opmærksomhedspunkter, man skal forholde sig til og huske at tænke ind en sådan forandringsproces. Når man flytter elever og personale vil der altid være tale om store forandringer, både for dem der flyttes og for dem som skal modtage disse. Det indebærer, at forskellige kulturer mødes og her er det vigtigt, hvis det skal blive en succes, at der sættes ressourcer af til denne proces. Ressourcer som handler både om tid, men også om penge. Det betyder, at der vil være udgifter som der skal tages højde for i forandringsfasen, som lige nu og her giver en ekstraordinær udgift, men på langt sigt vil blive til en indtægt, i form af at man undgår udgifter til et evt. højere sygefravær, sikre udnyttelsen af større faglighed, større trivsel, og dermed mere kvalitet. Endvidere er det vigtigt, at de involverede parter føler de har medindflydelse på, at skabe en ny fremtid hvor det bedste fra lige præcis deres oplevede verden, tages med ind i den nye. Det kræver en grundig tilrettelagt proces styret af ledelsen, i samarbejde med personalet, forældre/elever med god hjælp af eventuelle konsulenter Faglighed Med udgangspunkt i bæredygtighedskriterierne (kap. 2) vil kommunens elever i dag kunne rummes på 6 tresporede skoler. Ved at skabe 6 tresporede skoler skabes en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Samtidig skabes det fornødne grundlag for at samle flere forskellige kompetencer på den enkelte skole og i den forbindelse også et bedre grundlag for faglig sparring og kompetenceudvikling i medarbejdergruppen. Hovedargumentet for at lave større enheder er først og fremmest at der skabes en bedre udnyttelse af økonomien, hvilket kan give større og bedre muligheder for at skabe udviklende læringsmiljøer. På det faglige felt kan der dog i sig selv peges på en række udfordringer ved større enheder. At lave større enheder sikrer ikke nødvendigvis, at der udvikles en bedre pædagogik/læring til gavn for det enkelte barn. Der er også gode muligheder for, at små enheder kan udvikle dette, måske netop på baggrund af, at de er nemmere at overskue og dermed har større mulighed for at se hvilke manglende kompetencer, der skal tages særlig højde for. Endvidere vil større enheder medføre, at nærhedsprincippet vil komme under pres. Omvendt er mange af vores folkeskoler i dag indrettet ud fra princippet om små skoler i den store skole. Forstået på den måde at mange af vores skoler allerede i dag er afdelingsopdelt i mindre enheder, typisk i en indskolingsafdeling (BH.kl-3.kl), mellemskoleafdeling. (4. 6.kl) og udskolingsafdeling.(7. 9.kl(10.kl.)). 9 Ræsonnementet om 3 spor pr. årgang bakkes op af Skolernes Rejsehold som for nyligt udgav en 360graders analyse af de danske skoler.(se bilag) 29

30 I denne form for en afdelingsopdelt skole vil det være muligt at udvikle et særligt undervisningsmiljø baseret på en viden om, hvad netop disse elever har brug for, på netop dette tidspunkt i deres skoleforløb. Endvidere opererer mange skoler med, at lærerne bliver i længere i den samme afdeling, for netop at være med til at få nogle erfaringer og kompetencer med denne børnegruppe og dermed udvikles læringsmiljøet til gavn for netop disse elever. I forhold til fritidstilbuddet (SFO og SFO klub) vil 6 skoler på 6 matrikler betyde større enheder. Større enheder har ligesom på undervisningsdelen fordele og ulemper. Mange børn kan skabe mere uro såfremt de lokalemæssige forhold ikke er indrettet til større børnegrupper og med muligheden for opdeling af børnegruppen. Samtidig vil der med en større børnegruppe også være en tilsvarende større normering, hvilket giver fordele i forhold til at rekruttere personale med flere forskellige kompetencer til fordel for institutionen. Den større normering vil ligeledes give mulighed for at sammensætte team og arbejdsgrupper, som fagligt vil kunne udfordrer og udvikling hinanden. Sårbarheden der opleves i små personalegrupper vil ligeledes tilsvarende formindskes. Med en afdelingsopdelt skole med lærer, der forbliver i samme afdeling af flere omgange giver det ligeledes mulighed at udvikle pædagog-lærer samarbejdet Det borgerrettede. I forhold til serviceniveauet kan større enheder betyde bedre opgaveløsning/kvalitetsløft i kraft styrkede muligheder for udvikling af faglighed og pædagogik, holddeling, valgfag, pædagoglærersamarbejde, udvikling af SFO og SFO klubs faglige miljø og økonomisk robusthed på skolerne. Med nedlæggelse af skoler vil nærhedsprincippet for borgeren komme under pres og børn og forældre vil kunne opleve længere skolevej og store skolemiljøer. I forbindelse med etablering af større enheder vil der være elever, medarbejdere og forældre der skal skifte skole med de problemer det afstedkommer Økonomi Økonomisk betyder ændring af skolestruktur og skolenedlæggelser at: Der kan dannes færre klasser på kommuneniveau, hvilket pga. det afledte mindre behov for undervisningstimer giver et ressource provenu. Jf. kap. 7. Der vil være mindre behov for udligning mellem skolerne. Der kan påregnes færre udgifter til drift og vedligeholdelse af skolebygninger Der kan påregnes færre udgifter til skolepedeller Der kan påregnes færre udgifter til ledelse og administration. I forbindelse med ændringer vil der opstå udfordringer vedrørende det forhold at samtlige af de nuværende skoleledere samt en del viceskoleledere og afdelingsledere er tjenestemandsansatte. Disse udfordringer vil blive nærmere undersøgt i det tilfælde at et konkret scenarie udvælges til budgetforslag. Der kan påregnes eventuelle udgifter til udvidelser af de modtagende skoler, SFOer og SFO Klubber Der kan påregnes eventuelle udvidelser af udeområder - kapacitetstilpasning Befolkningsprognosen frem til 2021 indikerer, at kommunens elevtal på klassetrin vil være tæt på uændret i hele perioden. Derfor er en løsning med 6 skoler en forbedring af klassedannelsesgrundlaget på skolerne. Der er dog udfordringer. Udviklingen i de nuværende skoledistrikter er meget ujævn. Der forventes eksempelvis en stigning i Magleblik-distriktet og nedgang i begge Hundested distrikter. Det vil derfor på sigt være nødvendigt med distriktsregulering. En anden væsentlig faktor er, at kommunen kun har 4 tresporede skoler, så to af kommunens tosporede skoler skulle udbygges. Beliggenheden med 2 tresporede skoler i Hundested er heller ikke hensigtsmæssig i relation til befolkningsprognosen. En bevarelse af begge skoler som tresporede ville derfor på sigt medføre en skævvridning af kommunens øvrige skoledistrikter. 30

31 6.1.4 Personale En ændring af skolestruktur vil betyde et mindre personalebehov på skoleområdet. Jf. kap. 7.I tilfælde af skolenedlæggelser/ distriktsændringer vil der være omstillingsprocesser for såvel elever og lærer som for forældre. Disse processer kan være omfattende, bekostelige og betyde en del gene for de involverede. Ved skolenedlæggelse/distriktsændringer, skal der forinden beslutninger træffes af den ene eller anden karakter, ske høring af MED-organisationen på de berørte skoler, ligesom de berørte faglige organisationer skal inddrages i processen. Herudover inddrages Personaleservice fra starten. I forhold til lederstillinger på skoleområdet, er skoleledere ansat som tjenestemænd, hvilket betyder, at hvis deres stilling nedlægges, skal der tilbydes en anden passende stilling, da der ellers vil være tale om at skulle udbetale 3 års rådighedsløn og herefter aktuel egenpension. Der er også enkelte tjenemandsansatte viceledere og afdelingsledere, som vil være omfattet af samme bestemmelse. Hvad angår overenskomstansatte, er det generelt set ikke en væsentlig vilkårsændring at flytte fra en skole til en anden skole. Der kan dog for den enkelte person være særlige forhold der gør sig gældende, dette vurderes konkret. Såfremt der skal afskediges personale eller der er tale om væsentlige vilkårsændringer (ændringer i løn og arbejdstid m.v.), skal dette ske med pågældendes almindelige opsigelsesvarsel, hvor der forinden skal ske høring af de pågældende medarbejdere iht. Forvaltningsloven og Overenskomstens bestemmelser. Generelt vil en distriktsomlægning i forbindelse med skolenedlæggelser betyde flytning af såvel forældre som medarbejdere. Der skal bygges nye kulturer op. Ved personaleforflyttelser vil der ligge et stort arbejde for modtagende skoler, så der kan skabes en ny fælles kultur. Traditionerne på de enkelte skoler vil måske ændres og medarbejderne skal finde ind i nye samarbejdsrelationer. Det er måske i den forbindelse vigtigt at nævne, at skolevæsenet i Halsnæs under alle omstændigheder vil få en udskiftning af medarbejderstaben, da der er mange af kommunens lærere, der vil gå på pension i løbet af de kommende år. Tabel a Aldersfordeling af personale på folkeskolerne Under til 25 år 30 år 26 til 31 til 35 år 36 til 40 år 41 til 45 år 46 til 50 år 51 til 55 år 56 til 60 år 60 år over Forældrenes/elevernes skoleskift efter distriktsomlægningerne bør selvfølgelig også foregå efter en nøje og gennemtænkt pædagogisk plan, så vi får integreret nye forældre på de enkelte skoler på en sådan måde at de hurtigt føler sig hjemme og bliver en aktiv del af skolens hverdag. Det vil skabe uro i dagligdagen for en nedlukningstruet skole, og vil i en overgang ramme/påvirke kvaliteten af undervisningen. Til denne proces, vil de nuværende skolebestyrelser være en god og konstruktiv sparringspartner for skolevæsenet. 31

32 Geografi Den geografiske placering af modtagerskoler har betydning for de elever der skal flyttes. Både hvad angår skolevej og mulighed for buskørsel m.m. men også i forhold til det lokale miljø hvori skolen ligger. 6.2 Distrikter Den anden overordnede handlemulighed, der er identificeret er distriktsændringer. Denne mulighed rummer to modeller. Den ene er en nedlæggelse af de nuværende distrikter og oprettelse af 3 nye skoledistrikter, hvor der er undervisning på alle 8 matrikler, men de facto tale om 1 skole pr distrikt med underafdelinger på de andre matrikler. Den anden model er baseret på samme distriktsopdeling men ændret med indførelse af føde og overbygningsskoler. Denne model vil blive uddybet i afsnit 6.3 Anden pædagogisk tænkning. I indeværende beskæftiger vi os overordnet med den første model. Ud fra en model med tre distrikter vil de nye distrikter i kommunen fordeles således: De nye distrikter vil være sammenlægninger af nedenstående tidligere skoledistrikter Hundested Frederiksværk Enghave 32

33 Ved udelukkende at nedlægge de nuværende distrikter og således omfordele børnene opnår vi ikke det ønskede struktur med tre spor pr årgang. Der kan derved opnås en gevinst ved større mulighed for stordriftsfordele. Samtidig vil der være muligheder for at skabe mere hele klasser ved løbende at fordele nye elever således, at der dannes større klasser. En højere klassekvotient udgør et effektiviseringspotentiale, men vil samtidig betyde flere børn i klasserne og derved mindre tid til det enkelte barn Det borger rettede En ændring af skoledistrikter har betydning for serviceniveauet i form af: klassekvotienter med deraf afledte muligheder for holddeling, faglige miljøer mv. længere skolevej, sikker skolevej og skolebuskørsel, SFO m.m Økonomi Dette scenarie vurderes at være økonomisk bæredygtigt, da opstår mulighed for at danne større klasser. Der kan dannes færre klasser på kommuneniveau, hvilket pga. det afledte mindre behov for undervisningstimer giver et ressource provenu. Der vil være mindre behov for udligning mellem skolerne. De nærmere økonomiske beregninger vedrørende scenariet er opstillet i kap 7. Der må forventes et skift i omkostninger til skolebuskørsel. Omfanget heraf er på nuværende tidspunkt ukendt men vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af et evt. budgetforslag Personalemæssigt Der må forventes personaleforflyttelser og reduktioner Processen skal ske i overensstemmelse med Halsnæs Kommunes Personalepolitik. Se afsnit 6.1 for regler og principper herfor Geografi Med ændringen af distriktsgrænser tilgodeses bæredygtighedskriteriet om kortest mulig skolevej for flest mulig elever ikke set i forhold til den nuværende skolestruktur Særlige forhold vedrørende Vinderød skoledistrikt og processen om bæredygtige virksomheder. Som et af flere scenarie arbejder nærværende analyse med Samdrift af Vinderød og Enghave skole. Dette scenarie indgår ligeledes som et forslag i projekt Bæredygtige virksomheder. Projekt bæredygtige virksomheder har med baggrund i bæredygtighedsparametrene, som er kortlagt i principnotatet; Bæredygtige virksomheder og strukturtilpasninger og godkendt af byrådet i september 2009, til formål at sikre, at kommunens virksomhedsstruktur tilpasses så virksomhederne fremover er fagligt, økonomisk, ledelsesmæssigt, administrativt og geografisk bæredygtige. Følgende betragtninger er møntet på dette konkrete scenarie og beskrive besparelsesmuligheder. Forslaget om samdrift af Vinderød- og Enghave skole har til formål at skabe en mere økonomisk robust skole, samt at effektiviserer og afbureaukratiserer en række administrative opgaver og funktioner for på den måde at opnå en besparelse. Mere konkret forventes det, at de administrative opgaver som i dag finder sted på begge skoler, herunder udarbejdelse af virksomhedsplaner, virksomhedsberetninger og bidrag til kvalitetsrapporten kan samles et sted. Ligeledes er det muligt at samle opgaver som betaling af regninger og diverse indberetninger om løn, sygefravær, arbejdsskader og lignende. Herved vil der opnås en effektiviseringsgevinst. Også mødeaktiviteten kan forenkles og tidsforbruget hertil kan halveres. Dette fordi det ikke længere vil være nødvendigt med to skolebestyrelser og to MEDudvalg. Samdriften forventes også at give skolen et mere robust økonomisk grundlag. Dette ved, at der tænkes i stordriftsfordele og etableres en struktur med fælles indkøb, fælles udnyttelse af undervisningsmaterialer og evt. biblioteksbøger, fælles vikarkorps, fælles kontorpersonale, fælles pedeller. Ligeledes har det betydning for økonomien, at samdriften giver mulighed for at skabe en mere optimal klassedannelse. 33

34 Fagligheden vil også får bedre vilkår og kunne udvikles. En større personalegruppe giver et større fagligt miljø og bedre muligheder for at sparre på tværs, samt bedre mulighed for at dække de fag som kun få lærer er uddannet til at undervise i, herunder f.eks. fysik. Ligeledes vil en større personalegruppe bevirke, at virksomheden bliver mindre sårbar overfor sygdom og andet fravær. Der er mulighed for en besparelse i en forenkling af ledelseslagene i de eksisterende virksomheder. Men der vil også blive kigget på rationaler i forhold til andre funktioner og opgaver i de to virksomheder. Projekt bæredygtige virksomheder skal samlet set give kommunen en besparelse på 6 millioner kroner. Samdrift af Vinderød og Enghave skole skal bidrage til denne besparelse. Af følgende beregning fremgår det hvor stor en besparelse samdriften forventes at give. 6.3 Anden pædagogisk organisering ( Føde og overbygningsskoler) Dette scenarie bygger på et brud med enhedsskolen med 9 klassetrin ved at etablere fødeskoler fra 0. til 5. eller 6. klasse og overbygningsskoler fra 6. eller 7. klasse til 9. klasse. Den faglige bæredygtighed understøttes af, at der på fødeskolerne og især overbygningsskolerne vil være flere spor, hvilket giver styrkede muligheder for faglighed med et større antal lærere i de enkelte fag, flere pædagoger i SFO og SFO klub, bedre mulighed for oprettelse af valgfag, fritidsaktiviteter mm. Den geografiske bæredygtighed imødekommes ligeledes, idet alle nuværende skolematrikler fastholdes og derved minimeres længden af skolevejen især for de mindste. Forslaget er således en imødekommelse af behovet for at skabe større enheder med tre spor i hver årgang men samtidig en mulighed for at bevare det nære miljø i skolerne samt styrke fagligheden i fagene ved at der opnås større ekspertise på de opdelte årgange Faglighed Ved oprettelse af fødeskoler og overbygningsskoler ses der en række fordele i relation til de faglige miljøer. I forhold til fødeskoler omfatter det oprettelsen af børnemiljøer, hvor de professionelle omkring barnet har en særlig ekspertise i den pågældende aldersgruppe ud fra et didaktisk, pædagogisk og fagligt perspektiv. I fødeskolerne vil samarbejdet med dagtilbudsområdet kunne styrkes. Overbygningsskolerne har et stort fagligt potentiale i og med at der med mange spor og samling af mange faglærere gives øgede muligheder for holddeling, valgfag, profilskoler, super faglokaler mm. På overbygningsskoler vil der kunne skabes ungdomsmiljøer som styrker overgangen til ungdomsuddannelserne, idet specialiseringen ud over aldersgruppen omfatter samarbejdet med UU og ungdomsuddannelserne. UU vejledningen kan forestilles at være en mere fast bestanddel af sådanne overbygningsskoler. Ungdomsskoleundervisningen vurderes ligeledes at kunne blive styrket med et samarbejde med 3 overbygningsskoler. En indførelse af føde- og overbygningsskoler vil indebære store kulturændringer, hvilket kan være en fordel i forhold til en ny opstart af fællesskab i pionerånd frem for en integration af en anden skolekultur i de eksisterende ved skolenedlæggelser. Der vurderes at ville ske en betydelig kulturændring på skolerne i de kommende år uanset, idet 25 % af de nuværende lærere er 57 år eller derover Opmærksomhedspunkter Fritidstilbud I SFO og SFOklub vil fødeskolerne være ensbetydende med større enheder med flere pædagoger og pædagogmedhjælpere det enkelte sted. Dette giver på linje med skoledelen en styrket faglighed med større mulighed for sparring med mulighed for flere aktiviteter, holddeling mm. I fødeskolen ville der kunne arbejdes meget målrettet med pædagog-lærer samarbejdet i både SFO og SFO klub, da pædagoger vil være en del af børnenes skoleforløb i hele fødeskoleforløbet. Der vil således kunne tænkes i et fælles forløb for børn, pædagoger og lærer. Ligeledes kunne der medtænkes fælles faglige trinmål for børnene i fødeskolen, mål som både pædagoger og lærer arbejder efter. Det 34

35 faglige fokus i SFO og SFO klub vil være som nu men måske skærpes i forhold til overgangen til en overbygningsskole og fritidsklubtilbud, altså de faglige mål i fødeskolen retter sig mod aldersgruppen men også mod de fremtidige udfordringer for børnene i et ungdomsliv i overbygningsskolen. Overgangen fra fødeskole til overbygningsskole Placeringen af overgangen fra fødeskole til overbygningsskole bør vurderes ud fra minimum 4 kriterier: koblingen til den nye fritidsklubstruktur med SFO klub til og med 5. klasse skolefag, idet der fra 7. klasse er en klar skillelinje, hvor fag som fysik, geografi, biologi, samfundsfag, tysk og fransk starter kapacitet, hvorledes vil det i forhold til distrikter og skolebygninger lettest muligt kunne inddeles i den nye struktur afvejningen mellem børnemiljø og ungdomsmiljø placeringen af 6. klasse på overbygningen er med til at sænke aldersgrænsen for hvornår børn er en del af et ungdomsmiljø Der er faglige miljøer på tværs af årgange (1.-9. klasse) eksempelvis i naturfag som kan siges at blive brudt. Omvendt kan bevidstheden om overgangen være med til at sikre den faglige progression i den faglige udvikling af børnene til den kommende overbygning. Overgangen er ensbetydende med, at børn og unge ikke længere kan spejle sig i en børne- og ungegruppe med samme aldersspredning. Specialtilbud Inklusionsklasserne på Magleblikskolen og specialklasserne på Storebjergskolen vil blive splittet, hvorved de aktuelle tilpassede fysiske rammer på Magleblikskolen ikke kan anvendes. En opdeling af inklusionsklasserne og specialklasserne vurderes at have en modsatrettet faglig effekt, idet den specialpædagogiske viden og praksis reduceres de pågældende steder. Endvidere vil der i tilknytning til specialklasserne opstå en ny vurdering af hvornår børnene skal rykke fra fødeskole til overbygningsskole uafhængigt af de andre klasser. Autismecenteret vil ikke kunne deles i den form det er vedtaget politisk med 8 pladser. Dermed vil spejlingen i jævnaldrende ikke være mulig. Dette vil kunne ændres ved en betydelig forøgelse af antallet af pladser i autismecenteret. Læseklasserne vil kunne fastholdes i deres nuværende form på Kregme Skole, hvis overbygningsskolerne først starter fra 7. klasse, idet læseklasserne har deres virke i klasse. Læsekursusklasserne fra klasse vil mest naturligt skulle placeres i forlængelse heraf i overbygningen på Magleblikskolen. 10. klassecenter kan overvejes placeret på en af overbygningsskolerne (måske som del af skolens profil) eller placeret i tilknytning til andre erhvervsuddannelser. Konkret vil 10. klassecenteret fortsat kunne placeres på Magleblikskolen. Andelen af tosprogede børn på Kregme Skole vil være høj, men betydeligt reduceret på Magleblikskolen i overbygningen, idet Magleblikskolen modtager børn fra Kregme Skole og Ølsted Skole. Opdelingen af tosprogede børn i føde- og overbygningsskoler vil ikke umiddelbart give anledning til udfordringer. Fysiske rammer Der vil være behov for en tilpasning af lokaler og inventar på skolerne til de nye aldersgrupper, dette gælder ikke mindst faglokalerne. I overbygningsskolerne kunne der med fordel overvejes at bygge auditorier. På fødeskolerne vil der skulle være et fokus på udvidelser af legepladsfaciliteter. For både føde- og overbygningsskolernes fritidsdel gør det sig gældende at både inde og ude områder skal indrettes og pædagogisk opdateres i forhold til aldersgruppen. De fysiske rammer vil løbende kunne tilpasses efter en omstrukturering. 35

36 Skoleveje Melby Skole og Ølsted Skole som måske kan karakteriseres som Halsnæs Kommunes landsbyskoler bliver mere eller mindre fredet i forhold til de mindste børn og deres skolevej. Dog er der risiko for et behov for at en del af det eksisterende Melby skoledistrikt vil skulle tilknyttes Hundested for at sikre et bæredygtigt børnetal i Hundested. Der vil blive længere skolevej for de mindste børn i de nye overbygningsdistrikter ensbetydende med øgede udgifter til skolebus. specialiseret viden om børnegruppen/aldersgruppen Også her kan der opbygges større ekspertise på netop disse årgange, bh. Kl. -5.kl (Fødeskole), og 6.kl 9.kl (10kl.)) overbygningsskole. Man bør dog tage en principiel diskussion vedrørende deling af eleverne i fødeskoler/overbygningsskoler, i det den afspejling/læring som små elever ser i de ældre elever både i hverdagen men måske især i temauger, features m.m. går delvis tabt. De sociale aspekter ved at 6-7årige er sammen med/lærer af ældre elever helt op til årige vil ændres i det aldersforskellen bliver mindre mellem yngste og ældste elev Det borgerrettede I forhold til serviceniveauet kan scenariet medføre større koncentrerede enheder hvilket betyder bedre opgaveløsning/kvalitetsløft i kraft styrkede muligheder for udvikling af faglighed og pædagogik, holddeling, valgfag, pædagog-lærersamarbejde, udvikling af SFO og SFO klubs faglige miljø og økonomisk robusthed på skolerne. I forbindelse med etablering af føde og overbygningsskoler vil der være elever, medarbejdere og forældre der skal skifte skole med de problemer det afstedkommer Økonomi Dette scenarie vurderes at være økonomisk bæredygtigt, idet fødeskole(r) og overbygningsskole deler skoledistrikt og rent organisatorisk er en skole med 2(3) afdelinger. Dette indebærer muligheder for optimering af klassekvotienter, idet Halsnæs Kommune i henhold til den skitserede model vil bestå af 3 skoledistrikter. De konkrete beregninger for scenariet er opstillet i kap Personalemæssigt For undervisningspersonale vil ordningen betyde, at lærere skal vælge, om de vil undervise i føde eller overbygningsskolen. Der bør også overvejes muligheder for, at de kan være tilknyttet begge. Der vil blive tale om personaleforflyttelser og reduktioner (Regler herfor er beskrevet i afsnit Tværgående muligheder Følgende scenarier kan medtænkes i en række af de i næset kap konkretiserede scenarier og er i visse tilfælde forudsætning for realisering af disse Oprettelse af Designcenter på Bøgebjerggård I det tilfælde at Skole og Dagbehandling flytter fra Bøgebjerggard til en nedlagt skole kunne matriklen Bøgebjerggård bruges af Halsnæs kommunale skolevæsen som et designcenter. Et designcenter hvor der kan arbejdes med de praktiske fag sløjd, håndarbejde billedkunst i koncentrerede perioder. Dette kunne foregå, med afholdelse af disse perioder som internatuger, altså med overnatning, hvor elever selv skulle planlægge ugen m.h.t. kost, rengøring, oprydning, fritid o.a. Løsningen kan bidrage til at kommunen trods vanskelige økonomiske vilkår forsat kan tilbyde elever lejrskoleophold/internat. Endvidere kunne Bøgebjerggard også være et naturcenter/udeliv, som kunne bruges på samme måde. Designcentret vil yderligere kunne bruges til udlejning i forbindelse med lejrskoler fra andre kommuner og derved genererer en indtægt på sigt ende klasse på erhvervsskolen Ved at rykke 10 eren ud af de nuværende lokaler på Magleblikskolen frigives plads til nye elever fra evt. nedlagde skoler hvilket mindsker udgifter til nye anlæg. Den 11. maj 2010 er besluttet ændring i Lov om Folkeskolen, som muliggør at Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution, 36

37 der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10.-klassesforløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10.-klasses-fag. I Halsnæs Kommune kunne dette realiseres ved at flytte 10.klasseerne til Erhvervsskolen Skole og dagbehandling samt døgnbehandling samles på nedlagt skole matrikel I tilfældet at der udvælges en skole til nedlæggelse vil det med fordel kunne svare sig at samle kommunens skole og dagbehandling samt døgnbehandling på den nedlagde matrikel. Denne ordning vil medføre en styrket faglighed på behandlingsområdet samt tilvejebringe et endnu ukendt effektiviseringspotentiale. I det tilfælde at der udvises politisk interesse for løsningen vil denne blive yderligere undersøgt som forberedelse til det kommende budgetseminar. 37

38 7. Konkrete Scenarier Med udgangspunkt i de tre overordnede handlemuligheder er i indeværende kapitel opstillet en række konkrete scenarier. De beskrevne fordele og udfordringer i følgende scenarier tager udgangspunkt i den kendte økonomiske ramme, der er på området i dag, samt de konsekvenser det måtte have i forhold til kriterierne for bæredygtige skoler samt opmærksomhedspunkter. 7.1 Skolestruktur Økonomisk råderum ved ændringer i skolestrukturen. Klassekvotienter Muligheden for at skabe økonomisk råderum ved ændringer i skolestrukturen, er i overvejende grad baseret på en tilvækst i klassekvotienterne, således at der gennemsnitligt kommer flere elever i hver klasse, og det samlede antal klasser i kommunen dermed reduceres. Den nuværende ressourcetildelingskonstruktion er i næsten udelukkende baseret på en elevtalsafhængig tildeling, og antallet af klasser på de enkelte skoler, har dermed mindre betydning for skolernes budgetter. I de nedenstående scenarier er den elevtalsbaserede tildeling omregnet i fht. en gennemsnitstildeling pr. klasse. Således kapitaliseres der beregningsteknisk en værdi, for hver klasse der kan reduceres. Det er dermed en implicit forudsætning, at en forøgelse af klassekvotienterne på de enkelte skoler, medfører en reduktion i det samlede undervisningstimetal, og dermed en reduktion af lærertimer. Personalereduktioner Afledte opgaver Ændringer i skolestrukturen vil kunne bidrage til at skabe et økonomisk råderum i fht. eks. ledelsesopgaver. Derudover vil der kunne forekomme stordriftsfordele i fht. øvrige administrative omkostninger sekretærfunktioner Det forudsættes beregningsteknisk, at evt. råderumspotentiale i for administrationsomkostningerne er marginale. Øvrige omkostninger Ud over de personalemæssige reduktioner, vil evt. skolenedlæggelser medføre omkostningsreduktioner på udgifter til: Rengøring, pedelfunktioner el og varme. Omkostningsreduktionen for rengøring og pedelfunktion vil være ca. 100 % ved en evt. skolenedlæggelse. Udgifterne til el og varme kun vil kunne reduceres delvist, da dele af disse omkostninger vil blive overført til andre skoler 10. Bygninger Ved evt. skolenedlæggelser vil den eksisterende bygningsmasse kunne anvendes til andre kommunale formål, alternativt udlejes eller frasælges. Evt. omkostningsreduktioner eller merindtægter ved alternativanvendelse, udlejning eller salg, er forbundet med stor usikkerhed, og indgår ikke i nedenstående analyse. Der vil ligeledes være mindre omkostninger forbundet med evt. vedligehold af tomme skolebygninger. Disse indgår heller ikke i beregningsgrundlaget. Kapacitet og anlægsbehov - Undervisning De enkelte skolers nuværende (potentielle) klasseværelseskapacitet, udgør en naturlig begrænsning for antallet af klasser på de skolerne og ændringer i skoledistrikterne vil følgelig kunne medføre et behov for kapacitetsudvidelse på enkelte skoler. Skolernes nuværende maksimale kapacitet, er indberettet af de enkelte skoler, og der er ikke foretaget en faglig bygningsteknisk gennemgang af de enkelte skoler, hvorfor de anførte kapacitetsbehov er forbundet med en del usikkerhed. Der skal foretages en faglig bygningsmæssig kapacitetsgennemgang på de konkrete skoler, i fht. de muligheder der evt. fremadrettet skal arbejdes videre med. Det er beregningsteknisk forudsat, at evt. ændringer i den nuværende skolestruktur, ikke medfører et særskilt anlægsbehov i form af nye faglokaler. Der er forholdsvist stor usikkerhed vedr. omkostninger i fht. mulige fremtidige anlægsomkostninger, ved ændringer af den nuværende skolestruktur Jf. følgende: 10 I de opstillede scenarier, er det forudsat, at udgifterne til El og varme reduceres med 75 % ved skolenedlæggelser. 38

39 - Usikkerheden ved demografiske prognoser er stigende, jo længere ud i fremtiden de rækker. Da anlægsbehovet er determineret af de forventede elevtal, er usikkerheden i fht. anlægsbehov ligeledes stigende, jo længere ud i fremtiden de forekommer. - De foreliggende kapacitetsopgørelser er foretaget af skoleledelsen på den enkelte skole. Der er pt. ikke foretaget en teknisk gennemgang af de enkelte skoler i fht. at afdække evt. muligheder for at etablere yderligere undervisningslokaler indenfor den eksisterende bygningsmasse. - I scenarierne anvendes en gennemsnitlig anlægsomkostning på kr. / m 2. Denne anlægsomkostning for klasselokaler er udelukkende et vejledende estimat! Den konkrete omkostning er afhængig af de lokale forhold på de enkelte skoler. - For de scenarier hvor der skal foretages nybygninger / renoveringer, for at imødekomme kapacitetsbehovet, vil evt. ændringer i skolestrukturen måske skulle foregå i flere tempi, afhængigt af tidshorisonten for evt. byggeprojekter. Dette vil kunne medføre, at de, i scenarierne, anførte økonomiske råderum, vil kunne få en senere budgeteffekt, end det er antaget i de enkelte scenarier. Kapacitet og anlægsbehov Skolefritidsordninger klassetrin Skolenedlæggelser og / el. ændringer i skoledistrikterne vil medføre ændrede kapacitetsbehov for skolefritidsordningerne. Overordnet set, kan kapacitetsbehovet imødekommes ved at anvende eksisterende klasselokaler til SFO-aktivitet i eftermiddagstimerne. De lovgivningsmæssige krav til lokalerne er dog ikke identiske i fht. om lokalerne anvendes til undervisningsaktiviteter eller SFOaktiviteter. Anvendelse af klasselokaler til SFO-formål vil kunne medføre anlægsudgifter til eksempelvis etablering af flugtveje, ventilation og akustik. Sådanne evt. omkostninger er afhængige af de bygningsmæssige forhold på de enkelte skoler, og afventer dermed en byggefaglig gennemgang, af de berørte skoler. Elevtransport Ændringer af skoledistrikterne vil medføre længere skolevej for nogle elever, afhængigt af de lokale geografiske afstande. Dette vil kunne medføre en meromkostning for kommunen, hvis ændringerne i skolevejen berettiger enkelte elever til fri befordring jf. kap.2. Evt. omkostningsvurderinger vedr. transport af skolebørn vil blive foretaget i fht. de konkrete udvalgte fremadrettede handlemuligheder. Der vil endvidere kunne være behov for at trafiksikre enkelte skoleveje i afhængigt af de valgte handlemuligheder. Implementeringsomkostninger Evt. omkostninger ved ændringer af skoledistrikterne, vil kunne medføre implementeringsomkostninger af varierende omfang, afhængigt af karakteren af strukturændringerne. Eksempelvis vil omkostninger ved skolenedlæggelser være markant højere i fht. fysiske flytninger, personaleprocesser mv. i. fht. ændringer i skoledistrikterne unden nedlæggelser. Konkrete omkostningsvurderinger, afventer de konkrete udvalgte fremadrettede handlemuligheder Scenarie 1: Nedlæggelse af Kregme Skole Scenarie 1 Økonomi Det forudsættes i nedenstående scenarie, at de elever der pt. tilhører Kregme skoledistrikt, fordeles på Magleblik skole og Ølsted skole. De øvrige skolers spordannelse og klassekvotienter, forudsættes dermed at være uændret. 39

40 Tabel 7.1.1a Antal spor Gns. Klassekvotient Distrikt / skoleår 2011/ / / / / /2019 Magleblik og Ølsted i alt ,2 23,1 22,9 Antal spor og gennemsnitlig klassekvotient er gældende for klassetrin Kapacitet Tabel 7.1.1b Ledig lokalekapacitet ved nedlæggelse af Kregme skole Skoleår 2011/ / / /2021 Ledig kapacitet Magleblik og Ølsted Ledig kapacitet excl. 10. klassetrin Det fremgår af ovenstående tabel, at en evt. nedlæggelse af Kregme skole, vil medføre et anlægsbehov på modtagerskolerne et anlægsbehov der er stigende gennem prognoseperioden. Hvis det forudsættes at 10. klassetrin overflyttes til erhvervsskolen, vil der i gennem prognoseperioden, på baggrund af de forudsatte kapacitetstal, være et anlægsbehov på ca. 11 klasseværelser. Estimeret til en omkostning på ca. 15,0 mio. kr. 11 Nærmere omkostningsberegninger i fht. forudsætter konkrete kapacitets- og byggeanalyser på de anførte skoler. Økonomi Tabel 7.1.1c Råderum i mio. kr. i fht. uændret skolestruktur Budgetår Råderum - Klassekvotient 2,8 6,6 6,6 5,9 Råderum - Viceskoleleder 0,2 0,6 0,6 0,6 Råderum - Rengøring 0,6 1,5 1,5 1,5 Råderum - Pedel 0,3 0,8 0,8 0,8 El og varme 0,3 0,6 0,6 0,6 Råderum i alt 4,3 10,0 10,0 9,4 Det fremgår af ovenstående tabel, at ved nedlæggelse af Kregme skole, vil der kunne tilvejebringes et råderum, på ca. 9,4 10,0 mio. kr. årligt, med fuld budgeteffekt. Ved fuld implementering fra skoleåret 2011/2012 vil der kunne skabes et råderum på ca. 4,3 mio. kr. i budgetåret Scenarie 1 Bæredygtighed Fordele: Scenariet vil indebære mulighed for indfrielse af en række generelle bæredygtighedskriterier, blandt andet flere spor på hver skole, mulighed for holddeling, valgfag, afdelingsopdeling, større antal lærer indenfor hvert fag, tid og rum til ledelse, større antal specialundervisere, mulighed for at videreudvikle lærer/pædagogsamarbejdet, og mulighed for at tilbyde en bredere vifte af aktiviteter i SFO og SFO klub. Udfordringer Mange elev- og lærerforflyttelser Læseklasser og læsekursusklasser fra Kregme Skole skal placeres på en anden skole Risiko for søgning til privat skoler Uro/usikkerhed i forældregruppen, Der vil være nogle elever, der får længere til skole. Antallet af tosprogselever på Magleblikskolen vil stige. Ølsted Skole bliver 2-sporet. Den vil stadigvæk ikke være fuldt ud bæredygtig. Opmærksomhedspunkter Havtornevej vil igen være en del af skoledistriktet til Magleblik 11 Den anførte anlægsomkostning for klasselokaler er udelukkende et vejledende estimat!. Den konkrete omkostning er afhængig af de lokale forhold på de konkrete skoler. 40

41 Specialklasserne kan forsætte som nuværende men der er en udfordring i forhold til placering af autismecentret. Kregme skole kan sættes til salg eller skolen vil kunne huse Skole og dagbehandling Bliver der pladsproblemer på henholdsvis Magleblik og Ølsted SFO og SFO klub Der vil ikke være plads til 10.kl. på Magleblikskolen. Pædagogiske udfordringer på de fysiske rammer på MA, da skolen er indrettet som 3-sporet men skolen vil blive 4-sporet. Der må forventes en øget bustransport. Der skal evt. trafiksikres ved Frederikssundvej/Hillerødvej Scenarie 2: Nedlæggelse af Ølsted Skole Scenarie 2 Økonomi Det forudsættes i nedenstående scenarie, at børn i Ølsted skoledistrikt, fordeles på Kregme skole og Magleblik skole. De øvrige skolers spordannelse og klassekvotienter, forudsættes dermed at være uændret. Antal spor og klassekvotienter Tabel a Antal spor Gns. Klassekvotient Distrikt / skoleår 2011/ / / / / /2019 Kregme og Magleblik i alt ,2 23,1 22,9 Antal spor og gennemsnitlig klassekvotient er gældende for klassetrin Kapacitet Tabel b Ledig lokalekapacitet på Magleblik og Kregme skole Skole 2011/ / / /2021 Ledig kapacitet Ledig Kap. Excl. 10. kl Det fremgår af ovenstående tabel, at nedlæggelse af Ølsted skole som udgangspunkt vil medføre et anlægsbehov fra skoleåret 2011/2012, der er stigende gennem prognoseperioden. Hvis det forudsættes at 10. klassetrin overflyttes til erhvervsskolen, vil anlægsbehovet kunne udskydes til skoleåret 2015/2016, stigende fra 2 til 8 klasselokaler i prognoseperioden. Med baggrund i de foreliggende kapacitetsanalyser vil der samlet forekomme et anlægsbehov på ca. 11,0 16,5 mio. kr. i perioden. Bemærk: de anførte anlægsomkostninger er et vejledende estimat Nærmere omkostningsberegninger i fht. forudsætter konkrete kapacitets- og byggeanalyser på de anførte skoler. Økonomi Tabel c Råderum i mio. kr. i fht. uændret skolestruktur Budgetår Råderum - Klassekvotient 2,8 6,6 6,6 5,9 Råderum - Viceskoleleder 0,2 0,6 0,6 0,6 Råderum Rengøring 0,6 1,3 1,3 1,3 Råderum Pedel 0,3 0,8 0,8 0,8 El og varme 0,2 0,4 0,4 0,4 Råderum i alt 4,1 9,6 9,6 9,0 Ved nedlæggelse af Ølsted skole, vil der kunne skabes et årligt råderum på ca. 9,0 mio. kr. 9,6 mio. kr. i prognoseperioden med fuld budgeteffekt. Ved fuld implementering fra skoleåret 2011/2012, vil der kunne frigøres ca. 2,8 mio. kr. i budgetåret

42 Scenarie 2 Bæredygtighed Scenariet vil ligesom ovenstående indebære mulighed for indfrielse af en række generelle bæredygtighedskriterier, blandt andet flere spor på hver skole, mulighed for holddeling, valgfag, afdelingsopdeling, større antal lærer indenfor hvert fag, tid og rum til ledelse, større antal specialundervisere, mulighed for at videreudvikle lærer/pædagogsamarbejdet, og mulighed for at tilbyde en bredere vifte af aktiviteter i SFO og SFO klub. Udfordringer Udfordringer vil være mange elev og lærerforflyttelser og uro/usikkerhed i forældregruppen Sikring af skolevej. Buskørsel. Fjernelse af det naturlige samlingspunkt for lokal-befolkningen. Antallet af tosprogselever på Magleblikskolen vil stige. Kregme skole skal udbygges til at kunne rumme 3- spor. Uro/usikkerhed i forældregruppen. Opmærksomhedspunkter Ølsted skole kan sættes til salg eller skolen vil kunne huse Skole og dagbehandling Evt. pladsproblemer vedr. SFO og SFO klub Der vil ikke være plads til 10.kl. på Magleblikskolen. Pædagogiske udfordringer på de fysiske rammer på Magleblikskolen, da skolen er indrettet som 3-sporet men skolen kan risikere blive 4-sporet. Kregme Skole skal opprioriteres/udbygges med hensyn til renovering. Eleverne fra Ølsted vil få længere skolevej. Der må forventes en øget bustransport. Der skal evt. trafiksikres ved Frederikssundvej/Hillerødvej Scenarie 3: Nedlæggelse af Lerbjergskolen Scenarie 3 Økonomi Det forudsættes i nedenstående scenarie, at børn der tilhører Lerbjerg skoledistrikt, fordeles på Storebjerg skole og Melby skole. De øvrige skolers spordannelse og klassekvotienter, forudsættes dermed at være uændret. Tabel a Antal spor Gns. Klassekvotient Distrikt / skoleår 2011/ / / / / /2019 Storebjerg og Melby i alt ,2 23,7 23,9 Antal spor og gennemsnitlig klassekvotient er gældende for klassetrin Kapacitet Tabel b Ledig lokalekapacitet på Storebjerg og Melby skole Skole 2011/ / / / /2021 Ledig kapacitet Det fremgår af ovenstående, at ved nedlæggelse af Lerbjerg skole, vil der forekomme et kapacitetsbehov på modtagerskolerne allerede fra skoleåret 2011/2012. kapacitetsbehovet vil være aftagende i slutningen af prognoseperioden. Med baggrund i de foreliggende kapacitetsangivelser, vil det medføre et anlægsbehov på 5 klasseværelser i skoleåret 2012/2013 Estimeret til en omkostning på ca. 6,9 mio. kr. 12 Nærmere omkostningsberegninger i fht. forudsætter konkrete kapacitets- og byggeanalyser på de anførte skoler. 12 Den anførte anlægsomkostning for klasselokaler er udelukkende et vejledende estimat!. Den konkrete omkostning er afhængig af de lokale forhold på de konkrete skoler. 42

43 Økonomi Tabel c Råderum i mio. kr. i fht. uændret skolestruktur Budgetår Råderum - Klassekvotient 2,8 6,8 5,9 6,6 Råderum - Viceskoleleder 0,2 0,6 0,6 0,6 Råderum Rengøring 0,8 1,8 1,8 1,8 Råderum Pedel 0,4 0,8 0,8 0,8 El og varme 0,3 0,8 0,8 0,8 Råderum i alt 4,5 10,9 10,0 10,6 Det fremgår af ovenstående tabel, at ved nedlæggelse af Lerbjerg skole, vil der kunne tilvejebringes et råderum, med baggrund i de øgede klassekvotienter på modtagerskolerne, på ca. 10,0 11,0 mio. kr. årligt, med fuld budgeteffekt. Ved fuld implementering fra skoleåret 2011/2012, kan der frigøres ca. 4,5 mio. Kr. i budgetåret Scenarie 3 Bæredygtighed Scenariet vil ligesom ovenstående indebære mulighed for indfrielse af en række generelle bæredygtighedskriterier, blandt andet flere spor på hver skole, mulighed for holddeling, valgfag, afdelingsopdeling, større antal lærer indenfor hvert fag, tid og rum til ledelse, større antal specialundervisere, mulighed for at videreudvikle lærer/pædagogsamarbejdet, og mulighed for at tilbyde en bredere vifte af aktiviteter i SFO og SFO klub. Udfordringer Udfordringer vil være mange elev og lærerforflyttelser og uro/usikkerhed i forældregruppen Sikring af skolevej. Buskørsel. Melby skole skal måske på sigt udbygges til at kunne rumme 3- spor. Opmærksomhedspunkter Scenariet vil tilvejebringe større faglig miljø for specialundervisningen. Lerbjerg skole kan sættes til salg De faglige miljøer optimeres på Melby Skole og Storebjergskolen Vil SFO og SFO klub lokalerne på henholdsvis Storebjerg og Melby kunne rumme alle børn. Risiko for at det bliver nødvendigt at lave en glidende overflyttelse af elever ifht. Manglende plads på Storebjerg/Melby Skole Nogle elever vil få lidt længere skolevej Scenarie 4: Nedlæggelse af Kregme Skole og Lerbjerg Skole Følgende scenarie er inddraget for at give et billede på en skolestruktur med 6 skoler på 6 matrikler Scenarie 4. Nedlæggelse af Lerbjerg og Kregme skole Det forudsættes at børn i Lerbjerg skoledistrikt fordels på Storebjerg skole og Melby skole. Det forudsættes endvidere at børn i Kregme skoledistrikt fordeles på Magleblik skole og Ølsted skole. De øvrige skolers spordannelse og klassekvotienter, forudsættes dermed at være uændret. Tabel a Antal spor Gns. Klassekvotient Distrikt / skoleår 2011/ / / / / /2019 Storebjerg og Melby i alt ,2 23,7 23,9 Magleblik og Ølsted i alt ,2 23,1 22,9 Antal spor og gennemsnitlig klassekvotient er gældende for klassetrin 43

44 Kapacitet Tabel b Ledig kapacitet ved nedlæggelse af Lerbjerg og Kregme skole Skoleår 2011/ / / /2021 Ledig kapacitet Storebjerg og Melby Ledig Kapacitet Magleblik og Ølsted Ledig Kap. I alt Ledig Kap. I alt Nedlæggelse af Lerbjerg og Kregme skole, vil medføre et anlægsbehov på 8 klaselokaler i skoleåret 2011/2012 stigende til et samlet anlægsbehov på 14 lokaler i skoleåret 2018/2019. Dette vil medføre en samlet estimeret anlægsomkostning på ca. 11,0 mio. kr. 19,3 mio. kr. 13 Økonomi Tabel c Råderum i fht. uændret skolestruktur Budgetår Råderum - Klassekvotient 5,7 13,4 12,5 12,5 Råderum - Viceskoleleder 0,5 1,1 1,1 1,1 Råderum Rengøring 1,4 3,3 3,3 3,3 Råderum Pedel 0,7 1,6 1,6 1,6 El og varme 0,6 1,4 1,4 1,4 Råderum i alt 8,8 20,9 20,0 20,0 Ved fuld implementering, frigøres der et årligt økonomisk råderum, på ca. 20,0 mio. kr. 20,9 mio. kr., ved nedlæggelse af Kregme og Lerbjerg skole. Ved fuld implementering fra skoleåret 2011/2012, vil der kunne frigøres ca. 8,8 mio. kr. i budgetåret Scenarie 5: Nedlæggelse af Vinderød Skole Scenarie 5 Økonomi Det forudsættes, at børn i Vinderød skoledistrikt fordeles på Enghave skole og Melby skole. De øvrige skolers spordannelse og klassekvotienter, forudsættes dermed at være uændret. Tabel a Antal spor Gns. Klassekvotient Distrikt / skoleår 2011/ / / / / /2019 Enghave og Melby i alt ,5 23,6 23,7 Antal spor og gennemsnitlig klassekvotient er gældende for klassetrin Kapacitet Tabel b Ledig lokalekapacitet på Enghave og Melby skole Skole 2011/ / / /2021 Ledig kapacitet Ved nedlæggelse af Vinderød skole, vil der være et anlægsbehov på 1 klasselokale i skoleåret 2011/2012 på Enghave og Melby skole, stigende til et samlet anlægsbehov på 6 lokaler i skoleåret 2020/2021. En samlet estimeret anlægsomkostning på ca. 8,3 mio. kr. i prognoseperioden Den anførte anlægsomkostning for klasselokaler er udelukkende et vejledende estimat!. Den konkrete omkostning er afhængig af de lokale forhold på de konkrete skoler. 14 Den anførte anlægsomkostning for klasselokaler er udelukkende et vejledende estimat!. Den konkrete omkostning er afhængig af de lokale forhold på de konkrete skoler. 44

45 Økonomi Tabel c Råderum i mio. kr. i fht. uændret skolestruktur Budgetår Råderum - Klassekvotient 1,3 3,4 4,3 3,5 Råderum - Viceskoleleder 0,2 0,6 0,6 0,6 Råderum Rengøring 0,3 0,8 0,8 0,8 Råderum Pedel 0,3 0,6 0,6 0,6 El og varme 0,1 0,2 0,2 0,2 Råderum i alt 2,2 5,6 6,6 5,7 Ved nedlæggelse af Vinderød skole, vil der kunne frigøres et årligt økonomiske råderum på ca. 5,6 mio. kr. 6,6 mio. kr. ved fuld implementering. Ved implementering fra skoleåret 2011/2012, vil der kunne frigøres ca. 2,6 mio. kr. i budgetåret Scenarie 5 Bæredygtighed Faglighed Fordele: Scenariet vil gøre det muligt at opfylde en række af de bæredygtighedskriterier der er opstillet for faglighed. Det gælder såvel mulighed for holddeling, afdelingsopdeling, et større antal lærer indenfor hvert fag, mulighed for videreudvikling af lærerpædagog samarbejdet, og flere muligheder for aktiviteter i SFO og SFO klub. Et større antal specialundervisere giver ligeledes styrkede muligheder for gennemførsel af specialundervisning Udfordringer Følgende ulemper kan nævnes ved scenariet: Elev og lærerforflyttelser. Uro/usikkerhed i forældregruppen. Denne mulighed udfordres hvis vi stadig er nødt til at lave en tildeling i det samlede skolevæsen som tager hensyn til ikke bæredygtige virksomheder. Der vil være behov for trafiksikring mellem Vinderød Enghaven Opmærksomhedspunkter Udfordringer: Følgende udfordringer kan nævnes ved scenariet: Behov for Trafiksikring mellem Vinderød Enghaven SFO klubben vil skulle have fælleslokaler med skolen. Evt. behov for anlæg til SFO Pladsproblemer, evt. udbygninger på de to skoler Scenarie 6. Sammenlægning af Enghave og Vinderød skole En sammenlægning af Vinderød skole og Enghave skole forudsættes ikke at have effekt for de øvrige skoler De øvrige skolers spordannelse og klassekvotienter forudsættes følgelig at være uændret. Tabel a Antal spor Gns. Klassekvotient Distrikt / skoleår 2011/ / / / / /2019 Vinderød og Enghave i alt ,2 23,2 22,4 Antal spor og gennemsnitlig klassekvotient er gældende for klassetrin Kapacitet Tabel b Ledig lokalekapacitet på Enghave og Vinderød skole Skole 2011/ / / /2021 Ledig kapacitet

46 Det fremgår af ovenstående tabel, at en sammenlægning af Enghave og Vinderød skole, ikke vil medføre et kapacitetsbehov i prognoseperioden. Økonomi Klassedannelse Tabel c Råderum i mio. kr. i fht. uændret skolestruktur Budgetår Råderum - Klassekvotient 0,3 0,6 2,5 1,3 Råderum - Viceskoleledere 0,2 0,6 0,6 0,6 I alt 0,5 1,2 3,0 1,9 Ved sammenlægning af Enghave og Vinderød skole, vil der kunne frigøres et råderum på ca. 1,2 mio. kr. 3,0 mio. kr. i årerne Råderummet vil være aftagende fra Ved fuld implementering fra skoleåret 2011/2012, vil der kunne frigøres et råderum på ca. 0,5 mio. kr. i budgetåret Scenarie 6 Bæredygtighed Faglighed: Fordele. Scenariet vil gøre det muligt at opfylde en række af de bæredygtighedskriterier der er opstillet for faglighed. Det gælder såvel mulighed for holddeling, afdelingsopdeling, et større antal lærer indenfor hvert fag, mulighed fro videreudvikling af lærerpædagog samarbejdet, og flere muligheder fro aktiviteter i SFO og SFO klub. Hvis man etablerer en Indskolings afd. på Vinderød for bh.kl-2.kl. Vil der være mulighed for at udvikle et fagligt miljø med netop disse elever i fokus. Udfordringer: Placering af de forskellige årgange bliver en udfordring. Familier vil kunne komme ud for at deres børn placeres på to forskellige matrikler, hvis der er skiftende skoledistrikter. Denne mulighed udfordres hvis vi stadig er nødt til at lave en tildeling i det samlede skolevæsen som tager hensyn til ikke bæredygtige virksomheder. Der vil være lærerforflyttelser. Længere skolevej for en del elever. Lærer og pædagoger er fordelt på 2 matrikler og det er således vanskeligere at skabe en fælles personalegruppe Øgede transportudgifter. Opmærksomhedspunkter Scenariet giver mulighed for at oprette et Særligt tilbud for 0-2 kl. med fokus på skolestart. Under forudsætning af etablering af indskolingsafd. På Vinderød Skole vil der være behov for SFO til og med 2.kl. samt en særlig SFO/Klub for 3-5. kl. på Enghaveskolen. Øget behov fro buskørsel hvis der oprettes tilbud for 0-2 klasse på Vinderød Skole 7.2 Tilpasning af skoledistrikter Ved tilpasning af skoledistrikter opnås, som beskrevet i kap 6, muligheder for at tilpasse klassestørrelserne således at der kan skabes klasser svarende til klassekvotienten. En justering af skoledistrikterne bidrager med andre ord til en mere optimal udnyttelse af ressourcerne, samtidig med at behovet for udligning mellem skolerne mindskes Scenarie 7: 3 distrikter Der arbejdes her med følgende tre distrikter: Hundested Frederiksværk Enghave 46