Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene

Transkript

1 Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Dette overordnede mål med strukturdebatten er diskuteret ud fra følgende fire perspektiver: 1. Et børneperspektiv, hvor indholdet drejer sig om: - hvad der befordrer børns og unges udvikling og trivsel. - lytte til børnenes og de unges syn på livet i dagtilbud og skoler. 2. Et pædagogisk perspektiv, som drejer sig om: - hvordan den faglige kvalitet kan styrkes - kommunen har rummelige og fleksible skoler og dagtilbud. 3. Et lokalsamfunds perspektiv: - hvor borgernes ønsker til miljøerne i lokalsamfund og bydele beskrives - hvor dagtilbud og skoler kan understøtte borgernes ønsker til ovennævnte. 4. Et økonomisk perspektiv, som handler om: - hvilken struktur, der bedst kan give et økonomisk råderum for dagtilbud og skoler. Skolebestyrelsens oplæg ved dialogmøde 11. nov på Søholmskolen 1

2 Velkommen til dialogmøde! To overordnede formål med dialogmødet i aften Med det fremlagte høringsmateriale er vi på Søholmskolen bestemt meget urolige for fremtiden. Vi har flere uafklarede spørgsmål omkring Søholmskolens fremtid på baggrund af materialet, som vi har behov for at få direkte politisk svar på. Formålet med dette dialogmøde er desuden at brede høringen ud til en større gruppe i lokalsamfundet og at skabe et solidt grundlag for vores høringssvar, som vi skal aflevere på fredag den 13. november. Skolebestyrelsen, lærere og ledelsen mener Vores udgangspunkt er, at vi i dag har en god skole med højt fagligt niveau, der suppleres med fokus på kreative og tværfaglige projekter, som giver børnene dannelse og kompetencer til at kunne fungere i et moderne samfund. Vi vil gerne udvikle vores skole og videreudvikle samarbejdet i distriktet, men det skal være en fremadrettet udvikling og ikke en devaluering af skolens samlede tilbud. Vi føler os klemt i denne debat. Med 210 elever er vi ikke en stor skole med udsigt til overbygning, men bestemt heller ikke så lille, at vi økonomisk og fagligt er så klemt, at vi sælger ud af vores værdier uden kamp. Vi går ind for nærhedsprincippet med en direkte ledelse med reel beslutningskompetence økonomisk, pædagogisk og organisatorisk på stedet. Lærerne ønsker en arbejdsplads med direkte indflydelse på egen hverdag, og hvor en tæt kobling mellem ledelse, lærere, elever, forældre og lokalsamfundet skaber en skole med nerve og engagement. For os er det meget svært ved at se, hvordan de fremlagte bud på ny skolestruktur kan højne niveauet og forbedre skoletilbuddet eller blot holde status quo. Overordnet set gælder det både ud fra et børne-, et pædagogisk-, et landsbysamfunds- og et økonomisk perspektiv. Skolebestyrelsens oplæg ved dialogmøde 11. nov på Søholmskolen 2

3 Distriktsmodel ny centraliseret form Organisation - samling af skoledistriktet Søholmskolen, Vigersted og Kværkeby skole under én skoleleder, én skolebestyrelse og fælles økonomi - skolen har tre afdelingsledere på hvert undervisningssted med en overordnet fælles ledelse - sammenlægning af administrative og tekniske service opgaver (dvs. sekretær-, rengøring og pedelopgaver) - evt. interessemodsætninger imødegås ved at skabe en entydig ledelses- og beslutningsstruktur - mulighed for at en forvaltningsarbejder får funktion som distriktsleder, så ydelser og foranstaltninger på baggrund af service- og sundhedsloven følges Netværksmodel ny decentral form Organisation - opretholdelse af nuværende struktur med en skoleleder og skolebestyrelse på hver skole - forpligtende samarbejde mellem Søholmskolen, Vigersted og Kværkeby skole, så der skabes pædagogisk og læringsmæssig sammenhæng mellem skolerne - forpligtende samarbejde, der bidrager til at optimere driften vedr. fx administrative og tekniske serviceområder - skolerne indgår positivt samarbejde, som udvikler distriktets fælles ydelser og ikke de enkelte skolers særinteresser - etablering af et overordnet beslutningsorgan eller koordineringsforum, hvor Søholmskolen er indstillet på/forpligtet til at delegere en del af dens egen beslutningskompetence og økonomiske ressourcer - mulighed for at en forvaltningsarbejder får funktion som distriktsleder, så ydelser og foranstaltninger på baggrund af service- og sundhedsloven følges Distriktssamarbejdet og strukturen i dag Organisation - en skoleleder og en skolebestyrelse med det pædagogiske og økonomisk ansvar og beslutningskompetence. Nuværende ligelig forpligtende samarbejde og frivilligt samarbejde mellem de tre skoler: Skolelederne + 1 repræsentant fra hver skole mødes 1 gang årligt for at koordinere en fælles udvikling etc. Skolelederne mødes jævnligt med skoleledere fra hele kommunen Fælles skolebestyrelsesmøder 2 gange årligt. Fælles aftaler om 7. klassernes overgang til Vigersted: på elev-, lærer- og forældreniveau. Sidstnævnte f.eks.: Fællesmøder for 7. kl. forældreråds-repræsentanter, hvor der drøftes sociale relationer, normer og spilleregler i de kommende 8.klasser. Skolebestyrelsens oplæg ved dialogmøde 11. nov på Søholmskolen 3

4 - mulighed for at den nuværende ressourceallokeringsmodel justeres for at understøtte helhedstænkningen overordnet i skoledistrikterne - tværgående beslutningsorgan kan gives kompetence til at disponere en vis del af fx Søholmskolens selvstændige budget Dagligdag for børnene, medarbejdere og de fysiske rammer - fælles udnyttelse af lærernes særlige kompetencer, sikring af større forsyningssikkerhed og fremme af udviklingen af interne arbejdsfordelinger/specialiseringer - optimere brugen af de fælles fysiske rammer for at sikre børnenes faglige udvikling Dagligdag for børnene, medarbejdere og de fysiske rammer - forpligtende samarbejde kan være fælles udnyttelse af lærernes særlige kompetencer, fælles vikarkorps og udvikling af interne arbejdsfordelinger/specialiseringer - optimere brugen af de fælles fysiske rammer for at sikre børnenes faglige udvikling Dagligdag for børnene, medarbejdere og de fysiske rammer Nuværende ligelig forpligtende samarbejde og frivilligt samarbejde mellem de tre skoler: Fælles årlig idrætsdag bh.kl.-7.kl. Invitationer til hinandens arrangementer f.eks. teaterforestillinger Samarbejde om flg. områder/fag igennem de sidste par år: - Dansk: Kanonlæsning - Fysik: Lavet fælles læseplan - Biologi: Lavet fælles læseplan - Geografi: Lavet fælles læseplan - Sprogfagene: Lavet fælles læseplan Skolebestyrelsens oplæg ved dialogmøde 11. nov på Søholmskolen 4

5 Overordnede styringspunkter og fremtiden - strukturen skal bidrage til realiseringen af børn og ungepolitikken og de overordnede pædagogiske principper fx inklusion - strukturen skal understøtte gennemførelsen af Byrådets vedtagne principper for udviklingen af de fysiske rammer for understøttelse af læring (fx fag laboratorier) - beslutningskompetencen til fx placeringen af 7. klassetrin vil blive tillagt den enkelte institution Overordnede styringspunkter og fremtiden - strukturen skal bidrage til realiseringen af børn og ungepolitikken og de overordnede pædagogiske principper fx inklusion - strukturen skal understøtte gennemførelsen af Byrådets vedtagne principper for udviklingen af de fysiske rammer for understøttelse af læring (fx fag laboratorier) - spørgsmålet vedr. placeringen af 7. klassetrin vil blive initieret i skoledistriktet og børne- og kulturudvalget vil være indstillet på at understøtte forslag af denne karakter - Netværksmodellen er endnu ikke gennemført andre steder i Danmark der skal udvikles et eget styringsog ressourceallokeringsgrundlag. - Det nye styringsgrundlag skal sikre beslutningskompetencer, procedure for løsning af interessekonflikter, klager mv. - Det nye styringsgrundlag skal sikre at medarbejdere, forældre og børn/unge får medindflydelse på drift og udvikling uden at der sker en bureaukratisering af beslutningsproc. Overordnede styringspunkter og fremtiden Nuværende ligeligt forpligtende samarbejde og frivilligt samarbejde mellem de tre skoler: Kommende tiltag: Aftaler om fælles læseplan mht. projektopgaver. Søholmskolen er desuden tovholder for en netværksgruppe bestående af repræsentanter for dagplejen, børnehaven, sundhedsplejen, sfo og PPR for at udveksle erfaringer og styrke samarbejdet. Skolebestyrelsens oplæg ved dialogmøde 11. nov på Søholmskolen 5

6 Spørgsmål Faglighed og 7. klasses placering Søholmskolen har gennem en årrække arbejdet hårdt på at skabe et super tilbud til 7. klasse. Det er lykkes både på skole- og fritidsdel. 7. klasses placering på Søholmskolen har en helt afgørende betydning for både det faglige niveau og sociale klima. Samtidig er der ikke belæg for at påstå, at vores elever får et fagligt bedre resultat ved at blive flyttet til overbygningsskolen et år tidligere. Derfor vil vi bede om et sagligt argument for flytning af 7. klasse fra Søholmskolen, når vi stræber efter det bedst mulige børneliv for pengene ud fra de fire opstillede perspektiver for skolestrukturen? Det økonomiske overblik Målene for den fremtidige strukturdebat indebærer et økonomisk incitament derfor er det rimeligt, at der bliver fremlagt konkret økonomi på de fremlagte strukturmodeller også på distriktsniveau. Hvornår få vi indblik i de økonomiske konsekvenser? En alternativ skolestruktur Blandt medarbejdere, forældre og i landsbysamfundet er der massiv opbakning om den nuværende skoleform. Vi driver en god skole for kommunens laveste budget pr. elev. Hvordan stiller partierne sig for en skolestruktur, hvor der er plads til forskellighed, og hvor økonomi og beslutningsansvar forbliver decentralt på fx Søholmskolen? Vilkårene for store og små skoler Vilkårene for skolerne i Ringsted kommune er meget forskellige. Vi kan blot nævne forskellen på landskoler og byskoler, hvor en skole i byen fx har store udgifter pga. de socialpædagogiske tiltag, mens man på nogle små skoler har store udgifter fx pga. lave elevtal i nogle klasser. Der er bare forskellige vilkår og udfordringer, men Ringsted kommune bør tage et ensartet ansvar i forhold til alle skolers forskellige vilkår. Hvad er partiernes tanker om dette emne i en fremtidig skolestruktur? Succeshistorier I Jystrup har Ringsted Kommune en meget velfungerende skole. Skolen har et meget frodigt pædagogisk udviklingsmiljø og er meget langt fremme på en lang række områder Skoens struktur og tilrettelæggelse af undervisninger bygger overalt på rummelighed, og der udskilles stort set ikke elever til andre skoletilbud Der er høje klassekvotienter og kun få elever i skoledistriktet søger andre skoler, mens skolen er meget søgt af elever fra andre distrikter Undervisnings- og fritidsdel er integrerede med store bygningsmæssige, pædagogiske, økonomiske og personalemæssige fordele. Derfor kan Søholmskolen også på sigt være en bæredygtig selvstændig skole. Hvordan tages der højde for succeshistorierne, når høringssvarene kommer ind? Og hvordan får de lov til at præge skolestrukturen i Ringsted Kommune fremover? Skolebestyrelsens oplæg ved dialogmøde 11. nov på Søholmskolen 6