Særlige arbejdsbeskrivelser - teknik V-LANG-BET Langelandsbroen, betonreparation og katodisk beskyttelse af kassedrager.

Transkript

1 Særlige arbejdsbeskrivelser - teknik V-LANG-BET Langelandsbroen, betonreparation og katodisk beskyttelse af kassedrager November 2017

2 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november /13815 KIRI UDBUD 2018 Vedligehold (VED) Vedligehold af store bygværker (BYG-SV) SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER TEKNIK 22. NOVEMBER 2017

3 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 2 af 78 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB-TEKNIK)... 3 Arbejdsplads Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Afsætning Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje Færdselsregulerende foranstaltninger Ledninger Laboratoriefaciliteter Miljøforhold Vinterforanstaltninger Stillads og Form Alment Udførelse Kontrol Slap armering Alment Materialer Udførelse Kontrol Beton Alment Materialer Udførelse Kontrol Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Alment Materialer og metoder Udførelse Kontrol Katodisk beskyttelse Alment Materialer Udførelse af katodisk beskyttelse Kontrolplan Dokumentation Bilag A Bygværk, pilotinstallation og anodebånd ved fugegab Bilag B Specifikation for ensretter og styresystem Bilag C Retningslinjer for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder... 78

4 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 3 af 78 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB-TEKNIK) Arbejdsplads Supplerende bestemmelser til AAB Arbejdsplads. Det påhviler entreprenøren at fremskaffe alle nødvendige tilladelser i forbindelse med projektet. Desuden påhviler det entreprenøren at sørge for alle anmeldelser af arbejdet, samt at følge myndighedernes anvisninger i forbindelse hermed. Kopi af tilladelser skal være tilgængelige for tilsynet, men er i øvrigt bygherren uvedkommende. 1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start som eksisterende broareal, og arealet overtages som sådan. Arbejdsplads- og anstillingsarealernes tilstand skal dokumenteres ved fotoregistrering inden ibrugtagning. 1.2 Kommende entrepriser og arbejder Arbejder indenfor entrepriseområdet 2 Afsætning Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise: Drift af de katodiske beskyttelsesanlæg for tidligere etablerede katodisk beskyttelsesanlæg for pilleskafte, pilletop og kassedrager ved driftsentreprenør. Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fikspunkt, der anvendes til afsætning. 2.1 Bygherrens afsætning Bygherren foretager ingen afsætning, idet den nødvendige hovedafsætning er givet ved det eksisterende bygværk. 2.2 Entreprenørens afsætning Ingen. 3 Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje I nærværende SAB-TEKNIK benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. :

5 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 4 af Arbejdsområder Arbejdsområde: Det vejområde, som entreprenøren får råderet over og ansvar for, og som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer. Arbejdsområdet inkluderer områder til afmærkning og afspærring mod trafikområdet og naboarealer. Ved arbejder i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet. Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg stejlere end 1:1, skal et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være indbefattet i arbejdsområdet. Arbejdsstedet: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres vejarbejde og hvor konflikt mellem de, der arbejder, og trafik kan opstå. Arbejdsstedet kan være bevægeligt eller stationært. Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet, hvor der ikke udføres vejarbejde, er gående arbejdsmæssig færdsel eller opbevares materialer. Desuden anvendes følgende definitioner: Adgangsveje: Vej som entreprenøren har ansvar for mellem det offentlige tilgængelige vejnet og arbejdsområde/anstillingsplads. Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv. Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste områder jf. tegning Arbejdsområders grænse mod trafikområder fremgår af afmærkningsplaner for trafikafvikling. Arbejdsområders grænse mod trafikområder og naboer fremgår af arbejdsplads- og trafiktegninger. Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes efter indhentning af rådighedstilladelse. For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer inden for en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Der må ikke løftes byrder ind over offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så trafik ikke generes. Endvidere slukkes denne belysning dagligt ved arbejdets ophør.

6 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 5 af 78 Arbejdskøretøjer må ikke anvende nærlys når de i arbejdsområdet kører eller holder imod kørselsretningen. Arbejdspladslys skal have plan skærm og være rettet bort fra trafikken, så lysstyrken ikke overskrider lysstyrkekravet i følgende tabel: Højde over vejen Maksimal lysstyrke 6 m 1500 cd 8 m 3000 cd 10 m 5000 cd 12 m 8000 cd 14 m cd 16 m cd 3.2 Arbejdsplads Eventuelle ændringer af arbejdsområder uden for vejarealet kan kun ske efter aftale med bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Fortovet må ikke belastes med større laster end svarende til 500 kg/m². Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte samt flag ud over de af tilsynet fastsatte. Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning Andre emner så som forhold ved/på å eller søer skal beskrives F.eks. håndtering af kanosejlads. Håndtering af afmærkning på vand Ved nedbrydning over vand, skal der etableres en flydespærring således, at der ikke forekommer sejlads under arbejdsstedet. Der skal ligeledes sættes informationsskilte op til de sejlende. Flydespærringen skal kontrolleres dagligt, og kontrol anføres i logbog. Entreprenøren skal søge tilladelse hos søfartsstyrelsen og varsle i efterretning for søfarende i henhold til gældende regler. Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads. Til anstillingsplads kan entreprenøren disponere over et område som vist på tegning Den nøjagtige udbredelse af anstillingspladsen gennemgås med tilsynet. Det bemærkes, at skure opsættes på skråning bag autoværnet, understøtning indgår i entreprenørens ydelse. Parkering foregår på den eksisterende fællessti, og adgang fra parkering til arbejdsplads skal foregå på en af entreprenøren etableret gangbro. Gangbroen skal etableres på yderside af eksisterende autoværn, og gangniveau skal være i niveau med overside autoværn. Gangbroen understøttes på skråning, understøtning samt adgang til gangbroen

7 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 6 af 78 indgår i entreprenørens ydelse. Gangbroen skal påmonteres net eller anden ruhed således, at underlaget ikke er glat i forbindelse med regn og ved rimfrost. Arbejdspladsen samt gangbro flyttes fra endevederlag Siø til endevederlag Langeland når fag 1 til 10 er udført. Skurvogne, materialer, materiel mv. placeret på arbejdsarealer skal sikres og fastholdes effektivt således, at de ikke blæser væk eller flytter sig fra arbejdspladsen. Terræn og brokonstruktioner må ikke lide overlast eller beskadiges. Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og tilsynets bemærkninger inden etableringen. Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og arealet retableres. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og det slukkes dagligt ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende. Der er ingen lys i brokassen, og entreprenøren skal derfor påregne etablering af arbejdsbelysning i alle celler, der arbejdes i, samt i celle 4, der benyttes som flugtvej. Der er mulighed for el-tilslutning ved broen. Der skal opsættes el-måler, og entreprenøren betaler omkostninger til byggepladsstrøm. Entreprenøren skal i forbindelse med etablering af anstillingsplads stille følgende til rådighed for bygherren:

8 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 7 af Adgangsveje Aflåseligt tilsynskontor: Kontoret skal indeholde møbleret kontorplads til 2 personer og skal opfylde Arbejdstilsynets krav om indretning af arbejdsrum på faste arbejdssteder. Kontoret skal være forsynet med tekøkken med køleskab, kaffemaskine, elkedel, kopper, tallerkener, knive, gafler og øvrig nødvendig service. Der skal være spiseplads til 5 personer. Kontoret skal indeholde bad- og toiletfaciliteter, der opfylder Arbejdstilsynets krav om velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder. Faciliteterne skal have godkendt afløb til kloak eller tank. Kontoret skal udstyres med trådløs internetforbindelse. Mødelokale (kan være i tilslutning til tilsynskontor): Entreprenøren skal stille et aflåseligt mødelokale til rådighed for bygherrens møder, herunder byggemøder. Mødelokalet skal være møbleret med mødefaciliteter (mødeborde, stole, whiteboard-tavle, tøjknager) til 10 personer. Parkering: Entreprenøren skal sørge for parkeringspladser på kørefast underlag til bygherrens personale samt gæster - foruden entreprenørens egne medarbejdere. Drift af tilsynskontor, mødelokale, parkering mv.: Entreprenøren skal stå for indretning, ugentlig rengøring, snerydning, drift, vedligeholdelse og afrigning af kontor, mødelokale og parkeringspladser i hele anlægsperioden regnet fra arbejdets start til 1 måned efter arbejdets aflevering, dog minimum så længe entreprenøren opretholder sin anstillingsplads. Entreprenøren afholder alle faste driftsudgifter som f.eks. el, vand, varme, renovation, tømning af septiktank, offentlige udgifter, skadedyrsbekæmpelse, måtteservice, vagt, rengøringsartikler/- forbrugsvarer til daglig brug. Entreprenørens adgang til arbejdsområdet/anstillingspladsen skal uden for arbejdstid en være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. De i BEK 1516 om bygge- og anlægsarbejde, 8, nævnte skilte skal opsættes med angivelse af: Byggeplads Adgang forbudt. Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedligeholdspligt: Bygherren og tilsynet Beredskab Arbejdstilsynet Miljømyndigheder

9 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 8 af 78 Generelt gælder ud over færdsels- og vejloven - at: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer efter nærmere aftale med vejmyndigheden Adgang fra parkering til arbejdsplads skal foregå via gangbro bag autoværn ved parkering. Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet skal ske under anvendelse af gult, blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken Til- og frakørsel skal ske i kørselsretningen Forskrifter og påbud fra vejmyndighed og politi skal nøje overholdes Der må ikke ske færdsel på tværs af Brovejen Færdsel i brodrager skal foregå på eldrevne speciale køretøjer, eller på anden transportredskab som skåner arbejderne. Køretøjer skal forsynes med lad eller anhænger til transport af materialer/materiel i brokamre. Hvor der er ujævnt underlag skal de anvendes med forsigtighed. Se nedenstående billede for udstyr indkøbt af anden entreprenør. Endvidere skal køretøjet muliggøre transport med båre i tilfælde af personskade. 3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje Det anviste arbejdspladsområdes tilstand skal før ibrugtagning dokumenteres ved fotoregistrering. Området skal ryddes og reetableres fuldstændigt efter brug. Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning udbedre forvoldte skader. Eventuel ødelagt belægning på den resterende del af broen som følge af nærværende entreprise, skal genetableres uden omkostninger for bygherren.

10 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 9 af Særlige forhold Grundet de meget trange arbejdsforhold indvendigt i kassedrageren må det samme arbejdshold ikke udføre arbejde mere end 2 timer af gangen fulgt at 2 timers pause, og maximalt 4 timers arbejde pr. dag indvendigt i kassedrageren. Der skal oprettes et system med tavle samt adgangskort (for entreprenør, tilsyn og gæstekort). Når en medarbejder arbejder i kassedrageren, sætter han/hun sit personlige adgangskort på tavlen, og det fjernes igen, når medarbejderen har forladt kassedrageren. Tavlen opsættes centralt ved byggepladsen. Dette gælder også tilsyn og gæster. Alle skal have instruktion i flugtveje og anvendelse af adgangskort for at måtte færdes i kassedrageren. Personale skal skrive under på, at de har modtaget instruktionen. Godkendt personale skal fremgå af liste, der skal holdes opdateret og bilægges sikkerhedsmødereferaterne. Entreprenøren skal afskærme kabinetter med ensrettere for eksisterende katodisk beskyttelses anlæg, disse forefindes i celle 2 og 3 ved landfæste Siø og i celle 3 ved landfæste Langeland. Afskærmningen skal være udført af formplade, eller tilsvarende materiale. Afskærmningen skal være robust, støv og vandtæt, der må ikke spules på afskærmningen. Afskærmningen skal kunne åbnes eller være flytbar således, at de katodiske beskyttelses anlæg kan betjenes i udførselsperioden. Forslag til afskærmningen skal godkendes af tilsynet forud for etableringen. Afskærmningen opretholdes, så længe der arbejdes i hhv. side mod Siø og Langeland, og den fjernes, når arbejderne er tilendebragt. 4 Færdselsregulerende foranstaltninger I nærværende SAB-TEKNIK benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. : Trafikområde: Det vejområde, der ved vejarbejde er lagt ud til trafikken, og som har klart definerede grænser til arbejdsområde og naboarealer. Bevægeligt vejarbejde: Kørende vejarbejde eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags varighed på samme sted. Manuelt vejarbejde: Manuelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres helt eller delvist af siddende, stående eller gående personer. Desuden anvendes følgende definitioner: Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet inden for arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikkerhedsvest. Trafikomlægning: Ved trafikomlægning skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor. Spærretider: Ved spærretider forstås de tidsrum, hvori det ikke tillades at reducere antallet af kørespor på vejen.

11 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 10 af Alment Bestemmelserne i Instruks for råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en sådan måde, at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed, Vejdirektoratet der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforanstaltninger, der etableres i entreprisen. Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er: Spærretider for vej nr. 206, Langelandsbroen: Mandag torsdag: Kl og kl Fredag: Kl og kl Lørdag: Kl Søn- og helligdage: Kl Rejsedage: Kl Se i øvrigt aktuelle spærretider på Under Langelandsfestivalen, samt 2 dage før og 2 dage efter, må der ikke være nogle trafikrestriktioner på kørebanerne de skal begge være fuldt farbare i hele deres bredde. Lyssignal skal være med sms-modul således, at udrykningskøretøjer kan stille det på rød i begge retninger via sms for passage. Tillige skal der være monteret blåt blink på lysfyrene, der tænder, når udrykningskøretøjer stiller lysfyrene på rød/rød. 4.2 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger Alment Entreprenøren skal under hele udførelsesperioden udføre og opretholde foranstaltninger til at guide trafikanterne, så de ikke kommer i konflikt med arbejdsstedet, entreprenørens materiel, arbejdsområder, opbevaring af materialer mm.

12 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 11 af 78 Der afspærres udelukkende således, at der kan stå 2 stk. mandehulsdæksler åbne, da disse skal fungere som eventuel flugtvej. Mandehulsdækslerne må således IKKE anvendes som adgangsvej til brokassen, og de skal være afspærret med reb, kæde eller lign. når de står åbne. Der gøres opmærksom på, at broen skal være farbar i mindst ét spor i hele udførselsperioden. Entreprenøren skal sikre, at gældende regler ved færdsel og arbejder på broarealet respekteres. Mellem kl og kl må der ikke forefindes afmærkningsmateriel på kørebanen eller være restriktioner på broen. Mandehulsdæksler skal ligeledes være lukket i denne periode. Lyssignal, spærrebomme, N42 mv. skal således fjernes fra kørebanen kl , og de må først genopstilles næste dag kl Materiellet kan i mellemtiden anbringes på det afspærrede fortov. Cyklister henvises under hele entreprisen til det nordlige fortov. Der udlægges en asfaltrampe for cyklister i 1,5 meters længde ved op og nedkørsel for begge sider af broen. I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling: Midlertidig kørebaneafmærkning Diverse færdselstavler Lyssignal Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger Infotavler Materialer Entreprenøren skal orienterer beboere indenfor 300 m's afstand fra broen. Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB-SOS Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. Personen som efterser afmærkningen skal have kurset vejen som arbejdsplads trin II. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og Trafikcenter, forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm. i gældende udgave.

13 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 12 af Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler Der anvendes følgende tavler: Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander. Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere. N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning af vejarbejder N44, markeringskegler Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44. O41-45 på 2 standere N 43 spidsmarkering Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler Afmærkningsvogne Udførelse Generelt Der anvendes 4 m tavlevogn iht. Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m.. Senest 15 arbejdsdage før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser til rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne. Sammen med den overordnede plan udarbejder og fremsender entreprenøren en procedure, som angiver i detaljer eksempelvis tidspunkter for aktiviteter, hvad der skal laves, hvem der er på stedet og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe. Ved start af en omlægning indmeldes dette til Trafikcenter. Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til Trafikcenter. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Entreprenøren skal i sin planlægning forudsætte, at sikkerhed og fremkommelighed for øvrige trafikanter, herunder begrænsning af ventetider, prioriteres højt. Entreprenøren

14 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 13 af Kontrol skal redegøre for, hvorledes arbejdet planlægges gennemført inden for de tidsmæssige og pladsmæssige rammer Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning Logbog 5 Ledninger Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungere fejlfrit. Det påhviler entreprenøren straks at reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning. Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning i henhold til "Vejregler for afmærkning af vejarbejder" i gældende udgave. Alle kontroller dokumenteres med logbog. Ved tilkald fra bygherren eller Trafikcenter vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg), har entreprenøren en mobiliseringstid i døgnets 24 timer på højst 60 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken. Entreprenøren skal føre en daglig logbog, der som minimum har følgende informationer: Vedr. daglig gennemgang: Hvem har forestået eftersynet og hvornår? Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater). Hvad er rettet og hvornår. Er der foretaget andre foranstaltninger (f.eks. indberetning af uhensigtsmæssige forhold)? Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. I kassedrageren forefindes lavspændingskabler og telefonkabler som skal beskyttes under arbejdet. Herudover forefindes kabling til de eksisterende katodiske beskyttelsesanlæg på broen disse skal også beskyttes. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede. Blotlægges ikke-kendte ledninger ved anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og tilsynet. Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.

15 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 14 af Sikring Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller - foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast. 6 Laboratoriefaciliteter 7 Miljøforhold 7.1 Alment 7.2 Støjgener Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Entreprenøren skal som en del af sin miljøledelse søge at begrænse påvirkningerne af det omgivende miljø ved entreprisens gennemførelse. Entreprenøren skal vurdere arbejdsaktiviteter, som kan have betydning for miljøet. Hvor der er betydelig risiko for påvirkning af miljøet, skal entreprenøren udarbejde en arbejdsprocedure som minimerer risikoen. Arbejdsproceduren skal beskrive, hvorledes miljøbeskyttelsen på arbejdspladsen gennemføres. Dette skal være tilgængeligt for alle ansatte, der har tilladelse til at færdes på arbejdspladsen. Af arbejdsproceduren skal fremgå, hvem der er ansvarlig for de enkelte aktiviteter. Entreprisen ligger i Natura 2000 område, og entreprenøren skal i sin planlægning og udførelse af entreprisen foretage nødvendige foranstaltninger, så kravene til Natura 2000 området overholdes. På Langelandsbroen betyder dette, at der ikke må udledes nogen former for stoffer og materialer til det omkring liggende miljø, nærmere bestemt Rudkøbing Løb. Se endvidere Naturstyrelsens hjemmeside Der skal forefindes retningslinjer for indsats i de tilfælde, hvor der trods forholdsregler sker miljøuheld eller ulykker. Retningslinjerne skal som minimum beskrive: Entreprenørens beredskabsorganisation, opgaver og beføjelser. Indsatsprocedure, herunder grej og materialer der til stadighed skal være tilgængelige på stedet. Procedure for nødsituation. Brug af nødudstyr. Instruktion for behandling af og bortskaffelse af spild. Varslings- og meldesystem. Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne. Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontakt-

16 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 15 af 78 personer om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes. Entreprenøren skal informere Langelands Kommune om støjende aktiviteter senest 2 uger før, de støjende aktiviteter igangsættes. Entreprenøren skal skriftligt informere beboerne på Siø om arbejdet. Bygherrens pressemeddelelse skal danne grundlag for den skriftlige information. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener således, at de nedenfor stillede krav opfyldes. Fra Langelands kommune er stillet følgende krav: Maksimalt støjniveau målt som maksimal værdi over en gennemsnitperiode på 8 timer er: Mandag fredag kl og lørdage kl : Mandag fredag kl , lørdage kl og søn- og helligdage kl : Alle dage kl : 70 db 40 db 55 db Se desuden SAB-TEKNIK bilag C "Retningslinjer for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder", som altid skal overholdes. For støjkritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren udføre støjberegninger til dokumentation af, at kravene er opfyldt. Støjberegninger skal udføres i det mest støjbelastede punkt i nærmeste støjfølsomme område uden for arbejdsområdet, hvilket almindeligvis er i skel til boligbebyggelse. Ved boliger uden udendørs opholdsarealer dog ved nærmeste husfacade. Støjberegninger skal udføres ved brug af beregningsmodel efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se Beregningerne skal foretages af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over laboratorier, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Entreprenørens støjberegninger sendes til bygherren senest 10 arbejdsdage før arbejdets udførelse. Støjberegningerne skal som minimum omfatte følgende punkter: Støjberegningspunkt Arbejdsprocesser, der ligger til grund for støjberegningen Procedure for støjberegningen Resultat af støjberegningen Støjdæmpende foranstaltninger

17 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 16 af Støvgener Såfremt resultaterne af støjberegningerne ligger tæt på ovenstående krav, skal der udføres støjmålinger. Såfremt støjberegninger eller støjmålinger viser, at de stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf. Målinger skal gennemføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse. Ved sandblæsning eller højtryksspuling skal der foretages effektiv støvbekæmpelse i forbindelse med arbejdet. Der skal herunder tages hensyn til både det omkringliggende miljø og trafikanter. Stillads inddækkes og al materiale opsamles iht. PSS. Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter, herunder også støvgener i forbindelse med fra- og tilkørsel af materialer. 7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer. Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt. Sker der alligevel forurening af de offentlige veje, skal entreprenøren straks udbedre dette uden krav på betaling. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener. 7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminder, 3 - områder, fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet, skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring

18 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 17 af 78 af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening På Langelandsbroen skal det sikres, at der ikke sker nedfald i Rudkøbing Løb. Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. 7.9 Affaldshåndtering og bortskaffelse Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive: Hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse Hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen Kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ Containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold Oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Langelands Kommune og Langeland Forsyning A/S har i samarbejde med andre fynske kommuner udarbejdet en affaldshåndbog, hvor affald kan slås op i forhold til sortering, håndtering og bortskaffelse. Affaldshåndbogen findes via følgende link: Er der affaldstyper, der ikke fremgår af affaldshåndbogen, kan der ved henvendelse til Langelands Kommune gives en anvisning på det konkrete affald. Entreprenøren skal gennem ugentlig inspektion kontrollere at affaldshåndteringen fungerer efter arbejdsproceduren. For at begrænse affaldsproduktionen planlægges arbejdet, så mest muligt materiale genanvendes på stedet eller transporteres til genanvendelse.

19 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 18 af 78 Entreprenøren planlægger og kontrollerer affaldshåndtering og bortskaffelse samt etablerer containerplads til affald i henhold til den kommunale affaldshåndteringsplan. Entreprenøren er ansvarlig for, at håndtering og bortskaffelse af affald sker i henhold til affaldshåndteringsplanen. Entreprenøren beskriver i sin miljøplan sit affaldssystem med henblik på at minimere ressourceforbruget samt de rutiner og det udstyr, der anvendes til affaldsbehandling. Entreprenøren skal på forlangende kunne fremlægge dokumentation for bortskaffelse af affald i form af køre- og vejesedler fra transportør samt kvitteringer fra modtageanlægget Materialer og produkter Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer og Green Cities Liste over problematiske stoffer, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt: Anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold. Undgå anvendelse af PVC rør. Vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler. Anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse. Vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad. Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående. 9 Vinterforanstaltninger 9.1 Alment Der henvises til Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts VEJ NR af Entreprenøren skal som en del af sin miljøledelse søge at begrænse påvirkningerne af det omgivende miljø ved entreprisens gennemførelse. Entreprisen tillades gennemført i vinterperioden (1. november til 31. marts), men være afsluttet i I forbindelse med arbejder i vinterperioden skal entreprenøren selv afholde omkostninger forbundet med de årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. Ved de årstidsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, som er nødvendige at iværksætte uafhængig af det aktuelle vejrlig.

20 Udbud 2018 Dato: 22. november 2017 Entreprise V-LANG-BET Arbejdsplads Side 19 af 78 Ved de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksættes i vinterperioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder skade på materialer og konstruktioner før, under og efter arbejdets udførelse. Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejrlig i vinter- og sommerperioden. På basis af den detaljerede arbejdsplan skal entreprenøren umiddelbart efter kontraktens indgåelse udarbejde en plan over de vejrligsforanstaltninger, der kan blive nødvendige som følge af vintervejret.

21 Stillads og Form Side 20 af 78 Stillads og Form 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Stillads og form. Arbejdet omfatter: 1.1 Dokumentation Projektering og udførelse af adgangsstilladser med trappetårne for adgang til brokassen og arbejdsstilladser. Projektering og udførelse af arbejdsstilladser for arbejder på underside af kassedragere. Montage, demontage og flytning af adgangsstilladser med trappetårne. Montage, demontage og flytning af arbejdsstilladser. Projektering og udførelse af formkonstruktioner for betonreparationsarbejder af kassedragerens bundplade og sider ved fugegab. Entreprenøren skal designe, konstruere, levere, montere, afmontere, flytte og vedligeholde alle stilladser. For arbejdet gælder bl.a. DS/EN 1808 Sikkerhedskrav til hejsestillinger - Konstruktionsberegninger, stabilitetskriterier, fremstilling - Undersøgelser og prøvninger. Entreprenøren skal indhente alle myndighedsgodkendelser i forbindelse med stilladser og adgangsforhold, herunder godkendelse af flugt- og redningsveje. Der skal påregnes arbejde fra stillads på mindst 3 fag samtidig. Entreprenøren skal fremsende tegninger og statiske beregninger m.m. for stilladser inklusiv eventuel fastgørelse til kassedrageren og eventuel skinnesystem inkl. betjening for flytning af arbejdsstilladser til bygherren. 1.2 Projekteringsgrundlag Generelt Entreprenøren skal fremsende tegninger og statiske beregninger m.m. for stilladser inklusiv eventuel fastgørelse til kassedrageren til bygherren. Stilladser og interimskonstruktioner skal henregnes til konsekvensklasse CC2. Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være iht. AT-vejledning A.2.1,"Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser", november Foranstaltningerne hertil kan udføres med tæt skærm monteret på rækværker eller tilsvarende. Skærme og rækværker på brostilladser mod det fri skal have en højde på mindst 1,20 m. Etablering af stilladser skal ske under hensyntagen til de eksisterende anlæg til katodisk beskyttelses på pilleskafte og kassedragerbundpladens celle 2 og 4. Stilladser må ikke fastgøres til pilleskafte og kassedragerbundplade under celle 2 og 4. Endvidere må spændarmeringen i bundplade og tværvægge ikke beskadiges, hvorfor det vil være en

22 Stillads og Form Side 21 af 78 fordel at anvende hængestilladser, der hviler/kører af på de udkragede dele af kassedragerens bundplade. Det forudsættes, at: Belastninger Der er adgang til stilladser og brokassen via etablerede trappetårne fra fortov Der er 3 arbejdsstilladser Der er 6 adgangsstilladser med tilhørende trappetårne Der fra adgangsstilladser er plads til at etablere adgangshuller i kassedragerens ydervægge. Der skal kunne arbejdes i alle områder af underside broplade, celle 1, 3 og 5 Arbejdsstilladser bygges på flåde, sejles ud og løftes op på plads via spil placeret på fortove Adgangsstilladser og trappetårne kranes på plads fra vejbane. Der henvises i øvrigt til AT vejledninger/s/45 1 stilladsopstillerens ansvar Funktionskrav Stilladser skal dimensioneres for fladelast. Alle gangarealer skal som minimum dimensioneres for 2 kn/m². Såfremt entreprenøren har brug for større laster (flade eller punktlaster) skal stilladser projekteres for den større last. Stilladser og fastgørelser til kassedrager skal dimensioneres for vindlast iht. DS/EN : DS/EN DK NA. Stilladset, der hænger i underside af brodækket, må maksimalt påvirke brodrageren med følgende laster: Maksimal samlet lodret belastning: 170 kn. Maksimal punktlast fra understøtningspunkt/hjul: 17 kn. Minimum afstand mellem understøtningspunkter/hjul: 1,25 m. De angivne maksimalt tilladte belastninger er regningsmæssige laster (ULS) og omfatter såvel egenvægt som nyttelast og øvrige laster (vindlast mm.). Stilladser skal monteres, vedligeholdes og demonteres uden væsentlig gene for vejtrafik og sejlende. Arbejdsstilladserne skal udformes, så der kan arbejdes med værktøj, spules og sprøjtestøbes på undersiden af kassedragerne og således, at løst materiale opsamles. Arbejdsstilladser skal være nemt flytbare, og de skal kunne "parkeres" tæt ved pilleskafte ved behov.

23 Stillads og Form Side 22 af 78 Arbejdsstilladser skal udformes således, at det sikres, at stilladser ikke kører skævt, og der dermed er risiko for, at de falder ned. Vægge og gulve på arbejdsstilladser skal kunne udformes med maksimale åbninger på 15 mm x 15 mm, og mulighed for fuld afdækning af stilladset i fornødent omfang i forbindelse med sprøjtestøbning således, at der ikke falder materiale ned i vandet. Stilladserne skal umiddelbart kunne anvendes uden større ombygninger for alle fag. Entreprenøren skal således ved selvsyn opmåle variationer på eksisterende konstruktion inden fabrikation af stilladser. Stilladser skal være monteret med bløde mellemlæg, hvor stilladser har direkte kontakt med pilleskafte og kassedrager således, at eksisterende overflader ikke beskadiges. Entreprenøren skal udbedre eventuelle skader på eksisterende konstruktioner forårsaget af montering, anvendelse eller fjernelse af stilladserne. Adgangsstilladserne må fastgøres med ankre i kassedrager og fortovsplade. Fastgørelse med ankre skal udføres under hensyntagen til spændkablerne i kassedrageren. Al forankring skal fjernes fra den eksisterende konstruktion efter nedtagning af stillads. Huller fra forankring og huller i fortovsplade for evt. anvendelse af spil til ophejsning af arbejdsstilladser skal udbedres med mørtel, jf. krav angivet i SAB-TEKNIK Beton. Stilladser skal udstyres med førstehjælpsudstyr og brandslukningsudstyr. Stilladser skal monteres og godkendes af uddannet stilladsmontør, og der skal opsættes et "godkendt skilt" ved adgangsstedet til stilladset. Trappetårne skal være aflåste, når der ikke foregår arbejde på pladsen. 3 Udførelse 3.1 Stillads Der skal udarbejdes en procedure for daglig drift og eftersyn af arbejdsstillads, herunder tilladt bemanding, materiel og materialer, kommunikation, flytning og parkering under drift, flugtveje og nødprocedurer. Endvidere begrænsninger for anvendelse mht. vejrforhold. Bemanding skal instrueres i brugen af stilladset. Dokumenteres på lister i forbindelse med sikkerhedsmøder. Entreprenøren skal inden opsætning af stilladser i en arbejdsprocedure dokumentere over for bygherren, hvorledes arbejdsstilladser og adgangsstilladser løftes på plads og fastgøres. Proceduren skal fremsendes til bygherren for godkendelse senest 10 dage før arbejdet er planlagt igangsat. Tilsynet skal have mulighed for at overvære montage af stilladser i det første fag, og de skal adviseres 5 dage før montagen.

24 Stillads og Form Side 23 af Form 4 Kontrol Ved formsætning af overflader, der ligger i samme plan som overflader i en eksisterende konstruktion, skal formen anordnes således, at der umiddelbart før støbning påbegyndes, kan foretages en tæt tilspænding til den eksisterende konstruktion, således at spring i overfladen og afsætning af mørtel på eksisterende betonoverflader undgås. Formen skal anordnes og opstilledes således, at den afformede overflade fremstår uden grater. Det skal kontrolleres at stilladset er opsat iht. tegninger og at tolerancer er overholdt. Stilladset må under kørsel ikke skrabe imod kassedragerens sider.

25 Slap armering Side 24 af 78 Slap armering 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Slap armering. Arbejdet omfatter følgende: Etablering af supplerende armering i områder med kraftigt tæret armering. Etablering af kontinuitet mellem supplerende armering og den eksisterende armering. Etablering af kontinuitet i den eksisterende armering (slap armering og spændarmering), hvor denne evt. måtte mangle. Etablering af kontinuitet mellem dorne og eksisterende armering. Hvor den eksisterende armering er kraftigt korroderet ilægges supplerende armering efter tilsynets anvisning. Generelt gælder, at armering med grubetæringer på mere end 25% af tværsnitsarealet skal suppleres med ny armering. Udførelse skal ske iht. EN Der henvises i øvrigt til SAB-TEKNIK Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder, hvor nedbrydnings- og behugningsarbejdets udførelse er nærmere beskrevet. Generelt gælder hele EN 1504-serien. Kontrol og kvalitetssikring af armeringsarbejde skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder, august 2010 Det eksisterende katodiske beskyttelsesanlæg for kassedrageren skal afbrydes således, at dette ikke beskadiges under svejsearbejder og lignende. Såfremt det eksisterende anlæg ikke afbrydes, påtager entreprenøren sig det fulde ansvar for eventuelle skader på elektronikken. Tilsynet skal adviseres min. 5 arbejdsdage, før der er behov for afbrydelse af det katodiske beskyttelsessystem. 1.3 Dokumentation Dokumenteres med certifikat og følgesedler. 1.4 Prøvninger og målinger Det skal verificeres, at den eksisterende armeringen er elektrisk kontinuert, hvilket er en forudsætning for etablering af katodisk beskyttelse. Kontinuiteten kontrolleres ved måling iht. SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Tilsvarende målinger skal udføres til kontrol af den supplerende armerings kontinuitet samt kontinuiteten af dorne til øvrig armering.

26 Slap armering Side 25 af 78 2 Materialer Identifikation og krav til anvendt armering: Identifikation Minimum styrke Minimum duktilitet Minimum forankring f yk (MPa) f yck (MPa) A jk > % (f t /f y ) k > > Y ,0 1 1,08 0,6 1 Egenskaber markeret med fed angiver skærpede krav ift. DS 411 og DS Udførelse 3.1 Generelt Jf. i øvrigt krav i AAB og vejledende værdier i DS/INF 165. Vedrørende dæklag henvises til SAB - Betonreparation. Alt stål leveres og indbygges som nyt stål med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt rustgrad B i henhold til DS/EN ISO :2007. Kabler for etablering af kontinuitet til dorne, se SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Supplerende armering ilægges, hvor den eksisterende armering klippes, eller hvor tværsnitsreduktionen på den eksisterende armering pga. korrosion fordrer dette, jf. afsnit 1. Omfang af supplerende armering udføres i henhold til tilsynets anvisninger, under hensyntagen til stød- og forankringslængder. Der skal etableres elektrisk forbindelse mellem al supplerende armering og den eksisterende armering med svejsning, jf. SAB Katodisk beskyttelse. Stød med eksisterende armering skal ske i henhold til kravene angivet i DS/EN AC:2008. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det ikke udsættes for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand således at saltvandet, dvs. kloriderne, er fjernet fra armeringens overflade. 3.2 Varmepåvirkning af armeringsstål Svejsning af armering for etablering af elektrisk kontinuitet i den eksisterende armering, den supplerende armering og dorne tillades. For reparationer gælder, at for overlapningsstød skal afstanden mellem de to armeringsjern være 2 mm. Der udføres en fuld svejsning på den ene side, roden afrenses og opmejsles, hvorefter der udføres en fuld svejsesøm på den anden side og for enderne. Det skal være dokumenteret, at stød og armeringsjern fortsat opfylder kravene til armeringsstålets egenskaber.

27 Slap armering Side 26 af Armeringskontinuitet og kontinuitet til dorn 4 Kontrol Hvis det ved kontrol jf. afsnit 4 konstateres, at der ikke er elektrisk kontinuitet mellem blød armering, spændarmering og Ø40 mm dorn, skal denne etableres. Den etableres på følgende måde: Stelforbindelse til spændarmering etableres ved svejsning mellem den bløde armering og forankringen for spændarmeringen. Stelforbindelse til eksisterende Ø40 mm dorn udføres vha. kabelforbindelse. Der er dorne i bundpladen over alle plinte (tæt på cellevæg) i hvert fag dvs. der er i alt 6 dorne i hver fag, hvoraf de 4 er placeret i celle 1, 3 og 5 med hhv. 1 dorn i celle 1, 2 dorne i celle 3 og 1 dorn i celle 5. Elektrisk kontinuitet mellem supplerende armering og eksisterende armering skal kontrolleres 100% dvs. hvert enkelt supplerende jern kontrolleres mod den eksisterende armering (værdier behøves). Tilsvarende kontrolleres kontinuiteten mellem hver eneste dorn og den eksisterende armering (dvs. 100% kontrol). Kontrolmetode og krav til dokumentation ses under SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt armeringsleverance er påført korrekt overensstemmelsesmærke og anføre dette i kontroljournaler.

28 Beton Side 27 af 78 Beton 1 Alment Supplerende bestemmelser til Betonbro betonreparation AAB, august 2012 herefter i dette afsnit refereret til som AAB. Arbejderne udføres som en del af arbejdet med reparation af skadet beton og i forbindelse med installering af katodisk beskyttelse. Arbejdet omfatter retablering af betonoverflader i forbindelse med: Ophugning af skader i overside og underside af bundplade i celle 1, 3 og 5. Ophugning af skader ved fugegab i celle 1, 3 og 5. Ophugning af skader på vægge og underside af brodæk i celle 1, 3 og 5. Ophugning for kontrol af armeringskontinuitet. Ophugning for etablering af kontinuitet til dorne. Ophugning for etablering af katode- og måleforbindelse. Ophugning for placering af anodebånd lokalt ved fuger i overside af bundplade. Endvidere omfatter arbejdet: Påstøbning af betondæklag på anodebånd, der er monteret på underside af bundplade. Udstøbning af fræsede riller for kabelføring. Indstøbning af referenceelektroder. Der må alene anvendes cementbaseret mørtel og beton uden polymere til bundpladen i kassedrageren. Omfanget af reparationsarbejder på de enkelte konstruktionsdele fremgår af nærværende beskrivelse eller aftales med bygherren, efter at der er foretaget orienterende nedbrydnings- og behugningsarbejder jf. SAB-TEKNIK Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder. Følgende konstruktionsdele repareres ved brug af sprøjtebeton iht. AAB: Overdækning af anodebånd på undersiden af kassedrageren. Betonskader på undersiden af bundpladen.

29 Beton Side 28 af Dokumentation Konstruk-tionsdel Min. styrkeklasse Kontrolklasse Maks. stenstørrelse (mm) Dæklag (mm) Specielle-krav 4) Reparation bundplade, reparation, underside R4 1) Skærpet 8 3) Resistivitet deklareret Reparation bundplade, reparation, overside R4 1) Skærpet 8 3) Resistivitet deklareret Reparation bundplade, omstøbning af "præfab. betonlister" R4 1) Skærpet 4 3) Resistivitet deklareret Indstøbning af anodebånd til "præfab. betonlister" (anodesystem overside bundplade). R4 1) Skærpet /+5 Resistivitet < 15 kω cm 2) Reparation indvendige vægge og brodæk R4 1) Skærpet 8 3) - Omstøbning af anodebånd, bundplade udvendig R4 1) Skærpet /+5 Resistivitet < 15 kω cm 2) Omstøbning af referenceelektroder 2 Materialer R3 1) Skærpet 4 3) Skal være godkendt af referenceelektrode leverandøren 1) I henhold til EN ) Resistivitet målt efter 28 modenhedsdøgn i vandmættet tilstand iht. APM ) Dæklag svarende til plan med den eksisterende betonoverflade. 4) Såfremt resistiviteten ikke er deklareret, udføres test af resistivitet på prismer (4 cm 4 cm 16 cm med indstøbte anodebånd, måleprincip iht. APM 219) indledningsvis. Værdier skal foreligge før anvendelse af produktet på konstruktionen. 2.1 Produkternes sammensætning 3 Udførelse 3.7 Støbning Reparationsprodukterne skal opfylde kravene i AAB og for så vidt angår produkter i forbindelse med om-/indstøbning af anoder/anodebånd desuden kravene anført i pkt Der afsluttes med en overflade, der i udseende og tekstur svarer bedst muligt til omgivende flade. Referenceelektroder skal indstøbes iht. leverandørens anvisninger. Umiddelbart inden indstøbningen af referenceelektroder skal beskyttelseshætter fjernes, og det skal sikres at referenceelektrodens mørtelende vædes med rent vand.

30 Beton Side 29 af Efterbehandling For mindre skader i underside/overside og ved fugegab i bundplade, på vægge og i underside af brodæk anvendes håndudsætning af reparationsmørtel. Større ophuggede områder i overside af bundpladen kan udføres ved, at betonen transporteres ved pumpning ind til udstøbningsstedet i kassedrageren. Pumpeslangen skal, hvor det er muligt føres ind igennem et fugegab på siden af kassedrager efter afmontering af duesikring. Hvor det ikke er muligt at føre pumpeslangen igennem et fugegab, kan der efter aftale med bygherrens repræsentant bores et hul igennem kassedragerens ydervæg så slangen kan trækkes ind denne vej. Placeringen af hullet skal ske under omhyggelig hensyntagen til spændkablerne, disse må under ingen omstændigheder beskadiges. Såfremt adgangshuller i vægge benyttes som adgangs- og flugtvej, må de ikke benyttes til fremføring af pumpeslanger. Støbning vil foregå på en hældende overflade, hvilket skal medregnes ved fastlæggelse af betonrecept. Inden hver støbning skal overfladen være rengjort og overfladerne forvandet. Der må ikke stå blankt vand i reparationsområder. Før udførelse af sprøjtestøbning skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af øvrige konstruktionsdele m.v. og af hensyn til forurening af omgivelser (der må ikke falde betonrester ned i Rudkøbingløbet). Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning og uden udgift for bygherren. Sprøjtestøbningen udføres sektioneret. Dæklaget over det enkelte anodebånd skal fra alle sider være minimum 25-0/+5 mm. Støbningen udføres som en række forhøjninger med toppunkt over anodebåndene. Der henvises i øvrigt til tegninger. Et støbeafsnit defineres som støbning udført på samme dag indenfor samme fag. Støbeafsnit dokumenteres skriftligt på skitser. Sektioneringen skal planlægges og testes i faget for prøvepolarisering. Sprøjtefører skal have dokumenteret erfaring med korrekt udførelse af sprøjtebetonarbejde, jf. DS/EN Erfaringen skal omfatte projekter, hvor der er udført sprøjtestøbning på underside af dæk. Dokumenteres ved CV på forlangende. Alternativt skal sprøjtefører udføre prøvestøbning på underside af dækkonstruktion med tilsvarende ruhed og på et areal svarende til areal (støbesektion) i den aktuelle støbning (entreprenøren afholder alle omkostninger til dette inkl. fremskaffelse af prøveobjekt). Iht. AAB. Der må ikke anvendes curingmembran i områder, hvor der efterfølgende skal installeres anodebånd på undersiden af bundpladen.

31 Beton Side 30 af 78 4 Kontrol Der må ikke forekomme revner i støbeskel mellem omstøbningsmørtel og oprindelig beton ved omstøbning af anodebånd i overside af bundplade, dette er meget væsentligt af hensyn til strømspredningen mellem anodesystem og armering. Iht. AAB. 4.1 Alment Iht. AAB. 4.2 Forprøvning af materialer Iht. AAB Produkternes sammensætning Iht. AAB. 4.3 Udførelseskontrol Vedhæftning af reparationer udført af beton/mørtler for bundpladen skal overholde følgende krav ved prøvning i henhold til DS/EN 1542: Der skal for hvert kontrolafsnit (svarende til 1 fag) - udføres 5 prøvninger af reparationer. Gennemsnitsværdien af reparationernes vedhæftningsstyrke for 5 efter hinanden opnåede enkeltværdier skal være mindst 1,0 N/mm 2, eller bruddet skal ske i den underliggende beton. Tilsynet udpeger placeringen af aftræksprøverne. Der må ikke udføres aftræksprøver umiddelbart over spændkablerne. I fag hvor det samlede reparationsomfang er mindre end 5 m 2 udføres ikke aftræksprøvning på reparationer. De i forbindelse med vedhæftningsprøvningen aftrukne cylindre forelægges tilsynet for mulig besigtigelse. For overflader, hvor der skal installeres anodesystem, skal vedhæftning af overdækningen af sprøjtebeton overholde følgende krav vurderet på borekerner: For hvert støbeafsnit i samme fag skal der udføres 3 prøvninger af påstøbningen (borekerner minimum Ø60 mm og længde svarende til dæklaget + 20 mm), heraf 1 kerne gennem anodebånd og 2 kerner tæt på anodebånd. Der må ikke bores i armeringen. Dog minimum 6 og maksimum 9 kerner pr. fag. Der må ikke forekomme revner/lunker/lagdelinger/inhomogeniteter i påstøbningen. Ligeledes må der ikke forekomst af vedhæftningssvigt i støbeskel mellem omstøbningsmørtel og oprindelig beton ved omstøbning af anodebånd. Anodebåndet skal være fuldstændig omsluttet af mørtel. Tilsynet udpeger placeringen af borekernerne.

32 Beton Side 31 af Dokumentation Entreprenøren skal påregne 1-2 uger til hærdning, udtagning af kerner og retablering af områderne med borekerner. I denne periode skal tilsynet have mulighed for at undersøge støbningen for hultlydende områder (delaminerede områder) - før stilladset flyttes. Varsling/aftale med tilsynet i forbindelse med udtagningen af kerner samt bankeprøve skal ske minimum en uge før testen. Kernerne forelægges tilsynet for accept. Tilsynets accept af kerner friholde ikke entreprenøren for ansvar for de øvrige områder af påstøbningen. Anodebånd og overdækning skal retableres efter prøvningen. Metode for retablering af anodebånd skal forelægges tilsynet til godkendelse. Såfremt kernerne ikke kan godkendes, udtages der yderligere 3 kerner pr. støbeafsnit, disse udføres uden ekstra udgift for bygherren. Fejler disse prøver også retableres hele anodesystemet i det pågældende støbeafsnit. I forbindelse med fag 13 skal tilsynet have mulighed for at gennemgå de eksisterende pilotinstallationer svarende til, at tilsynet skal have rådighed over stillads med føre svarende til en hel dag eller 2 halve dage. Der skal foreligge skriftlig dokumentation for alle materialer og udførelseskontroller. Placering af borekerner skal være målsat på skitser, hvor hver borekerne nummereres entydigt. Borekerner skal fotograferes fra siden og fra enden således, at nummereringen iht. skitser fremgår. Af dokumentationen skal det fremgå, at tilsynet har godkendt støbeafsnittet.

33 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 32 af 78 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Andre Arbejder Arbejderne udføres med henblik på etablering af adgangsveje til kassedragerens celle 1, 3 og 5 samt reparationsarbejder for skadet beton og forberedende arbejder for installering af katodisk beskyttelse for kassedragerens bundplade i celle 1, 3 og 5. Inden nedbrydning-, behugnings- og afrensningsarbejdet (for skadet beton og forberedende arbejder for installering af katodisk beskyttelse) igangsættes, skal de i SAB- TEKNIK Katodisk beskyttelse anførte forundersøgelser være udført. Arbejdet omfatter (mht. adgangshuller): Boring/skæring af 4 adgangshuller i hvert fag fordelt med to i ydervægge af kassedrager (modstående sider) og to i vægge mellem celler (i alt 4 huller pr. fag) - se tegninger. Forstærkning omkring adgangshuller med pålimede og påboltede stålplader på begge sider af væggene - se tegninger. Montage af afdækningsplader foran adgangshullerne i ydervæggene - se tegninger. Arbejdet omfatter (mht. kassedrager indvendigt): Rengøring af celler mht. æg, døde duer, døde rotter mv. inkl. i eksisterende kabelbakker (udføres i forbindelse med igangsætning af arbejder i de enkelte fag). Slutrengøring. Manuel behugning af betonskader i overside af bundplade, vægge og underside af brodæk. Afrensning af fritlagt armering ved stålbørstning. Rensning af nedbrydningssnit. Manuel behugning til frilægning af armering (slap- og spændarmering) for kontrol af armeringskontinuitet i bundplade - omfang fremgår af SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Manuel behugning til frilægning af dorne for etablering af kontinuitet til armeringen i bundpladen - omfang fremgår af SAB-TEKNIK Armering. Manuel behugning af bundplade for placering af anodebånd ved fuger (etablering af anodebånd er tidligere udført for en del af cellerne se tegninger. Manuel behugning for frilægning af armering i vægge for etablering af katode- og måleforbindelser (1 stk. pr. fag), som beskrevet i SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Boring af huller i bundplade for montage af referenceelektroder, som beskrevet i SAB- TEKNIK Katodisk beskyttelse.

34 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 33 af 78 Midlertidig forlægning af afvandingssystem i celle 1 og 5 samt tilbageføring af afvandingssystemet. Demontering af eksisterende vandret plast kabelkanal, lokalt hvor der skal etableres adgangshuller. Arbejdet omfatter (mht. underside af kassedrager): Manuel behugning af betonskader i underside af hele bundplade. Rugøring vha. højtryksspuling af underside af bundplade i celle 1, 3 og 5 forud for installering af anodesystem. Boring af huller for fastgørelse af anodebånd, jf. beskrivelse i SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Fræsning af rille i underside af bundplader i tværleden af kassedrageren frem til kabelgennemføringshul i bundpladen i celle 3, midt i fag (føringsvej for strømtilledere til anodebånd - omfang iht. SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Boring af huller i bundplade for gennemføring af strømtilledere til kassedrager indvendigt (1 hul pr. fag). Ved fuger føres strømtilledere igennem duesikring. Som udgangspunkt skal skadet beton behugges. Omfanget af behugningen af skader fastlægges i samarbejde med tilsynet ud fra forundersøgelserne, jf. SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Entreprenøren skal inden nedbrydningsarbejdet påbegyndes udarbejde arbejdsprocedurer, indeholdende beskrivelse af håndtering af miljø, sikkerhed og sundhed, kvalitetskontrol inkl. kontrolskemaer samt oplysning om bortskaffelse af materialer. Der henvises i øvrigt til PSS vedr. særlige forhold og særlige risici. Følgende arbejdsprocedurer skal som minimum udarbejdes: Etablering af adgangshuller. Rengøring af celler inkl. eksisteitrende kabelbakker mht. æg, døde duer, døde rotter mv. Forberedende arbejder forud for etablering af anodesystem. Hultagning, skæring samt afrensning af armering og nedbrydningssnit i forbindelse med reparation. Etablering af kontinuitet til dorne. Kontrol af armeringskontinuitet - der henvises til SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Nedennævnte standarder er i nævnte rækkefølge gældende for arbejdet med de tilføjelser og fravigelser, som fremgår af nærværende beskrivelse samt det øvrige projektmateriale.

35 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 34 af 78 DS/EN : 2005 DS/EN : 2007 DS/ENV : 2006 DS/EN : 2006 DS/EN : 2006 Produkter og systemer til beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner. Definitioner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse. Del 1: Definitioner Idem. Del 8: Kvalitetskontrol og vurdering af overensstemmelse Idem. Del 9: Generelle principper for brugen af produkterne og systemerne Idem. Del 10: Anvendelse af produkter og systemer samt kvalitetskontrol af udført arbejde Sprayed concrete - Part 2: Execution 2 Materialer og metoder 2.1 Materialer Forstærkningsplader og afdækningsplader til adgangshuller. Stålplader for forstærkning af adgangshuller skal være af sort stål kvalitet S450 iht. DS/EN og skal have en min. godstykkelse på 8 mm. Afdækningsplade til ydervægge skal være af stål af en kvalitet svarende til forstærkningspladerne, og de skal have en min. godstykkelse på 2 mm. Der anvendes to afdækningsplader til hvert hul. Overfladebehandling af stålplader: De indvendige og udvendige forstærkningsplader/afdækningsplader skal varmforzinkes med min. 95 µm lagtykkelse. Der antages, at stålpladerne befinder sig i et miljø svarende til korrosionskategori C4 iht. ISO Se beskrivelsen af korrosionskategori C4 fra ISO :2011 nedenfor i tabellen Lim Forstærkningspladerne limes på væggene.

36 Udbud 2018 Dato: 20. oktober 2017 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 35 af 78 Der skal vælges en lim, som er velegnet til sammenlimning af emner i stål og beton, og som er holdbar under de aktuelle forhold og i øvrigt velegnet til formålet. Limen skal være elektrisk isolerende. Limen skal iht. DS/EN være klassificeret med en nedre specificeret forskydningsstyrke på min. 6 MPa. Forud for anvendelsen af limen, samt løbende igennem entreprisen, skal limens forskydningsstyrke og vedhæftning til betonen testes ved forskydningstrækforsøg på prøveemner pålimet en betonblok. Som betonblokke skal anvendes betonblokke, der er fjernet fra kassedrageren i forbindelse med etablering af adgangshuller. Ved forskydningsforsøgene skal emnet, der trækkes i, have en størrelse på minimum 0,05 m 0,05 m. Den praktiske udførelse af aftræksforsøgene skal aftales med tilsynet. Forsøg udført i forbindelse med en tidligere entreprise er vist nedenfor (opstilling til venstre og trækprøve til højre). Der udføres i alt 30 aftræksforsøg jævnt fordelt over broen. Aftræksforsøgene udføres i puljer af 5 forsøg. De første 2x5 forsøg skal være udført med tilfredsstillende resultat inden pålimning af plader må igangsættes. Udfaldskravet er, at forskydningsstyrken er større end 4,5 MPa for enkeltforsøg. Middelforskydningsstyrken for 5 forsøg skal være minimum 6 MPa. Bruddet skal i alle tilfælde foregå i betonen. Den valgte lim skal godkendes af bygherren inden den tages i brug Gevindstænger og friktionsklæber til gevindstænger Gevindstænger M12 mm med møtrikker, skal være af rustfast stål kvalitet EN

37 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 36 af 78 Mørtlen til klæbning af gevindstænger skal godkendes af bygherren - der skal vælges en mørtel, som er velegnet til klæbning af gevindstænger i borede huller, og som er holdbar under de aktuelle forhold og i øvrigt velegnet til formålet. Mørtlen skal være elektrisk isolerende Afvandingssystem 2.2 Metoder 3 Udførelse 3.1 Generelt Holdbarheden af materialerne skal være 50 år. Det forudsættes, at den eksisterende rørføring genanvendes. Nedbrydning af de beskadige områder i bundplade og vægge med spændarmering skal foregå ved håndkraft. Til nedbrydningen skal anvendes vibrationsdæmpet udstyr. OBS! behugning omkring spændkabler må kun ske med håndværktøj. Højtryksspuling af underside af bundplade for rugøring skal udføres af entreprenør med dokumenteret erfaring med denne type arbejde. Arbejdet skal udføres med materiel, der kan yde et tryk på ca bar. Det endelige trykniveau fastsættes på stedet i samarbejde med tilsynet og afhænger bl.a. af betonens kvalitet og nedbrydningsdybden. Entreprenøren skal sikre, at det anvendte udstyr har tilstrækkelig kapacitet. Entreprenøren skal fremlægge udførlig beskrivelse af udstyr og arbejdsprocedurer inkl. kontrolskemaer for tilsynet, før arbejdet må påbegyndes. Nedbrydnings- og behugningsarbejder skal udføres meget omhyggeligt, således at konstruktionsdele og udstyr, der skal bevares, ikke beskadiges. Krav til forberedelse af beton ved rensning/fjernelse af beton samt forberedelse af armering ved rensning fremgår af DS/EN og for sprøjtebetonreparationer endvidere af DS/EN Nedbrydningen skal ske i nøje overensstemmelse med beskrivelse og tegninger samt i øvrigt efter tilsynets anvisninger. Det endelige omfang aftales på stedet mellem entreprenør og tilsyn. Hvor forspændingskabler ligger tæt på nedbrydningstværsnittet, skal der udvises omhu, f.eks. ved orienterende ophugning for præcis lokalisering, dette gælder i høj grad for adgangshuller i vægge, men også for behugninger i kassedragerens bundplade. Sunde konstruktionsdele, der ved uagtsomhed nedbrydes eller beskadiges i større omfang end bestemt af tilsynet og accepteret af entreprenøren, skal entreprenøren retablere vederlagsfrit. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning.

38 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 37 af 78 Betonflader, imod hvilke der skal støbes, skal opfylde kravene til støbeskel, jf. AAB Før udførelse af nedbrydningsarbejder, højtryksspuling eller sprøjtebetonarbejde skal der foretages afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele m.v. og af hensyn til forurening af omgivelser. Der må ikke føres nedbrudte materialer til Rudkøbingløbet. Alle nedbrudte materialer skal opsamles og bortskaffes. 3.2 Etablering af adgangshuller Som adgangsvej til de berørte arbejdsområder etableres der adgangshuller på tværs af kassedrageren, dels i ydervægge (celle 1 og celle 5), dels i vægge mellem celler (mellem celle 5-4 og mellem 4-3). I hvert fag etableres i alt 4 adgangshuller i henhold til tegninger. Skæring af adgangshuller skal ske i henhold til tegninger således, at afstandskravet for nærmeste flugtvej kan opfyldes. Bemærk, at i tilfælde af at rengøring af cellerne er relevant, så skal skæring af adgangshuller være et fag foran rengøringen for at opfylde afstandskravet til nærmeste flugtvej. Forud for skæring af adgangshuller og boring af huller for gevindstænger skal spændarmering lokaliseres. Spændkablerne ligger tæt på nedbrydningstværsnittet, og der skal udvises stor omhu, så kablerne ikke beskadiges. Inden skæring skal der bores søgehuller for at sikre, at der ikke skæres eller bores i spændkablerne. Såfremt der registreres spændkabler, elkabler, afløb eller lignende der er i konflikt med etablering af adgangshuller, skal tilsynet tilkaldes inden arbejdet fortsættes. Dimensionen af adgangshuller skal være i henhold til tegninger. Ved etablering af et adgangshul, skal hjørnerne som minimum bores ud med kernebor med efterfølgende skæring af betonen mellem hjørnerne. Ved skæring af adgangshul i ydervægge skal det sikres, at den betonklods, der skæres ud, ikke falder ned i Rudkøbingløbet. Der skal etableres midlertidig afdækning af adgangshuller i ydervægge, mens arbejderne pågår (uden for normal arbejdstid) frem til permanente afdækningsplader monteres, således at adgang for fugle forhindres. For forstærkning af væggene skal der limes stålplader på væggene. Betonunderlaget skal forud for limningen være fri for lag af cementhud, løse porøse flader samt revnet og skadet beton. Underlaget skal ligeledes være fri for korrosionsprodukter, forureninger og andre udskillende substanser. Betonunderlaget skal slibes med diamant, karborundumsliber eller stålkugleblæsning. Derefter skal overfladen støvsuges grundigt. Underlagets trækstyrke skal være mindst 1,5 MPa. Stålpladerne skal svirpblæses ifølge DIN EN ISO , kapitel , på den side som skal limes.

39 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 38 af 78 Påføringstemperatur og påføringsbetingelser i øvrigt iht. limleverandørens anbefalinger. For montage af stålpladerne skal entreprenøren udarbejde en arbejdsprocedure indeholdende ovennævnte og bl.a. følgende punkter i nævnte rækkefølge: Fiksering af stålplader. Boring af huller gennem vægge med stålplader anvendt som skabelon. Limning af stålplader. Isætning af gevindstænger, som fastklæbes med friktionsklæbemørtel. Efter hærdning af klæbemørtel tilspændes gevindstængerne på begge sider af væggen med det samme tilspændingsmoment. Tilspændingsmomentet fastlægges i samråd med limleverandøren under hensyntagen til limningen. Tilspændingskraften i gevindstængerne må dog ikke overstige 30 kn. Montage af afdækningsplader. 3.3 Rengøring af celler Kassedragerens celler skal rengøres indvendigt i det omfang der vurderes behov herfor. Der er i tidligere entrepriser etableret duesikring i kassedrageren ved fuger, men der kan være risiko for at der er æg, døde duer, døde rotter mv. lokalt i kassen. Såfremt der er behov for rengøring af celler omfatter arbejderne følgende: Indledningsvist foretages rengøring ved sammenskrabning af affald i form af fugleekskrementer, æg, døde dyr m.v. Sammenskrabet affald m.v. skal fjernes og deponeres på godkendt deponeringsplads således, at der ikke sker udledning til Rudkøbingløbet. Efter sammenskrabning og fjernelse af opsamlet affald m.v. foretages spuling i fornødent omfang af overflader indvendigt i kassedrageren. Der må ikke sprøjtes vand på kabelføring og elektronik. Udledning af forbrugt vand kan ske til Rudkøbingløbet. Dette arbejde skal udføres med nødvendige beskyttelsesforanstaltninger iht. PSS. Ved arbejdets afslutning skal cellerne afleveres rengjorte. 3.4 Boring af huller for kabelgennemføring Borehuller for kabelgennemføring i cellevægge og bundplade skal udføres med kernebor. Beskadigelse af forspændingskabler samt slap armering skal undgås. Den nøjagtige placering af eventuelle nærliggende kabler verificeres før boringen. Boring af huller skal udføres på en sådan måde, at der ikke sker afskalninger (kratere) ved underside af broplade. Eventuelle kratere retableres vederlagsfrit af entreprenøren. Hulboringen skal ske i nøje overensstemmelse med beskrivelse og tegninger samt i øvrigt efter tilsynets anvisninger. 3.5 Behugning og afrensning af armering og nedbrydningssnit Dårlig (skruk/delamineret) beton skal borthugges. Det endelige omfang aftales på stedet mellem entreprenør og tilsyn efter udførelse af forundersøgelser, jf. SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse.

40 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 39 af 78 For bundpladen i den yderste 1/3 mod fugerne i begge ender må der behugges i alle 3 celler (celle 1, 3 og 5) samtidig, mens der i den midterste 1/3 alene må behugges i 2 ud af 3 celler samtidig. Ved behugning af skadet beton i området op til 1,5 m fra fugegab, gælder følgende restriktioner på behugning: Reparationen skal i hvert område (celle v. fuge) udføres i to etaper. Etape 1, der udgør området 0,75 til 1,5 m fra fugen, behugges og repareres først. Etape 2, der udgør området fra fugegab til 0,75 m fra fugegab kan først behugges og repareres, når reparationsbetonen i etape 1 er hærdet svarende til en styrke på 40 MPa. Behugning af de beskadige områder skal foregå ved håndkraft. Til behugningen skal anvendes vibrationsdæmpet udstyr og personlige værnemidler iht. PSS. Den beskadigede armering fritlægges og erstattes i nødvendigt omfang. Det endelige omfang aftales på stedet mellem entreprenør og tilsyn. OBS! Behugning omkring spændkabler må kun ske med håndværktøj. Hvor spændkablerne ligger tæt på nedbrydningstværsnittet, skal der udvises omhu, f.eks. ved orienterende ophugning for præcis lokalisering. Spændkablerne må ikke fritlægges. For behugningsarbejder på oversides af bundpladen gælder følgende: Der behugges ned til underside tværarmering i hele det berørte område. Der må ikke behugges dybere end til dette niveau. Såfremt der konstateres skadet beton under dette niveau, skal tilsynet tilkaldes. Top af dorne Ø40 mm og ring omkring dorn blotlægges (for etablering af elektrisk kontinuitet). Tilsynet skal have lejlighed til at vurdere, om dornen er i så dårlig stand, at den skal udskiftes. Forankring for spændarmering i bundpladen blotlægges lokalt (for kontinuitetstest der udvælges 2 af spændkablerne: Én i hver ende af hver celle placering af testpunkter udpeges af tilsynet). Ophugning til spændarmeringen skal udføres med stor forsigtighed for ikke at skade denne. Ophugningen skal være så lille som praktisk muligt for at kunne opnå elektrisk kontakt. I områder af bundpladen, hvor der tidligere er ilagt anodebånd i oversiden, skal der ikke udføres ophugning se tegninger. For supplering og afrensning af armering gælder følgende: Hvis mindre end 25% af armeringens tværsnits areal er tæret væk (måles med skydelære, svarende til at den tilbageværende diameter er 9 mm) suppleres armeringen ikke. Armeringen afrenses med stålbørste til St. 2. Er mere end 25% af armeringens tværsnitsareal er tæret væk, så forfølges rusttæret armering ved behugning ind til 100 mm ikke-korroderet armering er blotlagt. Der ibores 12 mm strittere i begge sider af brokassens lodrette vægge. Stritterne monteres med mørtel svarende til klæber til gevindstænger, se afsnit Huldimension skal være Ø14 mm og med en iboringsdybde på 100 mm. Supplerende Ø12 mm

41 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 40 af 78 tværgående armering fastgøres til iborede strittere med fornøden stødlængde (400 mm). Der skal altid etableres elektrisk kontinuitet mellem den eksisterende armering og den supplerende armering ved svejsning. Det eksisterende katodiske beskyttelsesanlæg for kassedrageren skal afbrydes således, at dette ikke beskadiges under svejsearbejder og lignende. Såfremt det eksisterende anlæg ikke afbrydes, påtager entreprenøren sig det fulde ansvar for eventuelle skader på elektronikken. Tilsynet skal adviseres min. 5 arbejdsdage, før der er behov for afbrydelse af det katodiske beskyttelsessystem. Hvis spændkablet undtagelsesvis skulle blive blotlagt, skal det det afrenses med stålbørste, så det fremstår med en hård overflade uden korrosionsrester. Afrensning med stålbørste skal ske på tværs af spændkablets retning for at undgå at stålbørste trænger for langt ned mellem spændkabel og blikrør. Tilsynet skal have mulighed for at besigtige spændkablet inden afrensningen. Til afrensning af overflader, imod hvilke der skal støbes, må trykluft kun anvendes, hvis den er renset, så der ikke sætter sig oliefilm på overfladen. Vand til spuling skal være rent svarende til vandværksvand og må ikke indeholde olier eller andre stoffer, der kan afsættes på de nedbrudte betonoverflader. 3.6 Demontering/montering af afvandingssystem Det eksisterende afvandingssystem i celle 1 og 5 er monteret på indersiden af ydervæggene, og det skal forlægges, mens der etableres adgangshuller i ydervæggene. Rørføringen demonteres lokalt, hvor adgangshullerne skal etableres. Dette gøres forud for afsætning og skæring af huller. Der etableres midlertidig omlægning af afvandingen, mens etableringen af hullerne udføres. Når hullerne er etableret, monteres det eksisterende afvandingssystem igen. 3.7 Rugøring af underside bundplade Undersiden af bundpladen i kassedragerne (celle 1, 3 og 5), hvor der efterfølgende skal installeres anodesystem, skal rugøres for optimal vedhæftning af anodesystemet. Rugøringen udføres ved højtryksspuling. Målet er, at det kun ved lokale områder eller svært tilgængelige steder tillades anvendt håndholdte sprøjtedysser. Generelt skal alle betonoverflader efter rugøringen have en sund overflade med stor vedhæftningsstyrke (>1,5 MPa aftræksstyrke iht. EN 1542). Overfladen skal efterlades ru, de yderste 2 mm af pastalaget skal være fjernet, porerne skal være åbne og det fine tilslag blotlagt. Højtryksspuling udføres med materiel, hvor trykket kan reguleres fra bar, dog anvendes maks. tryk på 850 bar. Indledningsvist foretages der i hvert fag afprøvning af

42 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 41 af 78 4 Kontrol 4.1 Adgangshuller trykket, så spuledybde bestemmes. Trykket skal løbende justeres og afpasses, så alene det yderste pastalag fjernes. Kontrol i forbindelse med etablering af adgangshuller omfatter: Kontrol af placering af spændkabler. Kontrol af placering af adgangshuller. Aftræksprøvning af lim for pålimning af stålplader (forprøvning og produktionstest) Visuel besigtigelse af pålimning. Aftræksprøvning for betonunderlag forud for limning (forprøvning og produktionstest). Verifikation af at limen er elektrisk isolerende. Spændkablernes placering kortlægges ud fra tegninger og kontrolboringer. Opmålingen for placering af hullet skal dokumenteres på tegninger. Der skal udføres aftræksprøvning af limen. Der pålimes prøveemner af stålplade med påsvejst gevindstang for forskydningstest. Der udføres forprøvning med 2*5 tests og efterfølgende produktionsprøvning med 10 tests pr. etape (kassedrageren inddeles i 2 lige store etaper). Tilsynet skal adviseres for overværelse af tests. Limningen af stålpladerne kontrolleres ved, at der skal være overskud af lim i hele profilets omkreds. Tilsynet skal adviseres forud for pålimning. Tilsynet skal have mulighed for deltage i pålimningen i forbindelse med samtlige adgangshuller i første fag. Aftræksprøvning udføres for de rugjorte betonoverflader på væggene forud for pålimning af forstærkningsplader, der udføres 2*5 test i forprøvning, og herefter 20 test i de efterfølgende fag. Underlagets trækstyrke skal være mindst 1,5 MPa. I forbindelse med prøvepolariseringen skal det verificeres, at limen omkring gevindstænger og på bagsiden af forstærkningsplader er elektrisk isolerende, og at det katodiske beskyttelsesanlæg dermed ikke påvirker disse metaldele. Samtlige forstærkningsplader med gevindstænger kontrolleres. Såfremt der måtte være tvivl om den elektriske isolering, skal tilsynet tilkaldes for vurdering af afhjælpning. Testen udføres på tilsvarende måde som test af kontinuitet. Udfaldskrav vurderes i forbindelse med den første test. 4.2 Reparationsarbejder Tilsynet skal have lejlighed til at gennemgå nedbrydnings- og behugningsarbejdet, før det videre arbejde påbegyndes.

43 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Side 42 af 78 Krav til kvalitetskontrol af forberedelse af beton og armering før beskyttelse og reparation fremgår af DS/EN Følgende egenskaber skal dokumenteres før reparationsarbejdet må iværksættes: Efter behugning skal det kontrolleres, at: Al skadet beton er fjernet kontrollen udføres dels visuelt, dels ved slag med hammer for detektering af tilbageblevet, delamineret beton. Nedbrydningssnit har en veldefineret skåret kant på 10 mm. Endvidere, efter supplering af armering, skal det kontrolleres visuelt, at: Armeringen ligger korrekt iht. tilsynets anvisninger, og at stødlængder er opfyldt. Armeringen er svejst sammen med den eksisterende armering. 4.3 Forberedende arbejder for katodisk beskyttelse 4.4 Dokumentation Følgende skal kontrolleres forud for etablering af katodisk beskyttelse/i forbindelse med etablering af katodisk beskyttelse: Kontrol af elektrisk kontinuitet i armering, spændarmering, dorne, evt. andre metalliske objekter jf. SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Visuel kontrol af huller for kabelgennemføringer og fræste riller for føring af strømtilledere. Aftræksprøvning af de rugjorte betonoverflader på underside af kassedrager (forprøvning og produktionstest). Placering af gennemføringshuller skal optegnes på tegninger, og det skal kontrolleres, at der ikke er skarpe kanter på hullerne, der kan slide på strømtilledere og kabler. Kabler skal beskyttes ved gennemføringen iht. SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse. Aftræksprøvning af de rugjorte betonoverflader på underside af kassedrager skal udføres. Der udføres 3 x 3 tests i det første fag, og 3 x 1 test i de efterfølgende fag. Underlagets trækstyrke skal være mindst 1,5 MPa. Tilsynet skal have lejlighed til at gennemgå de færdige forberedelsesarbejder før etablering af anodesystem eller reparation påbegyndes. Der skal foreligge skriftlig dokumentation i skemaform for de udførte kontroller med angivelse af måleværdier samt placering af målepunkter/tests. Format af kontroldokumentation skal aftale med tilsynet.

44 Katodisk beskyttelse Side 43 af 78 Katodisk beskyttelse 1 Alment 1.2 Omfang Arbejdet omfatter katodisk beskyttelse af armeringen (både blød og forspændt) i kassedragerens bundplade i celle 1, 3 og 5 for samtlige brofag på Langelandsbroen, undtagen gennemsejlingsfaget (fag mellem pille 11-12). Arbejdet omfatter såvel indvendige som udvendige arbejder til katodisk beskyttelse af kassedrageren. Det katodiske beskyttelsesanlæg skal være med påtrykt strøm fra en DC-forsyning, hvor plus-polen tilkobles anoden og minus-polen tilkobles armeringen. Hvert fag skal have tildelt sin egen strømforsyning og målekort, som holdes elektrisk adskilt fra elektronikken til de øvrige fag. Strømforsyning af anlæggets anodezoner skal ske fra ensretterskabe placeret ved endevederlaget på henholdsvis Siø og Langeland. Anlægget skal indeholde en overordnet styrings- og dataopsamlingsenhed, som kan overfører data til en ftp-server i et af Vejdirektoratet ønsket format. Data vil herefter blive præsenteret i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse. Anlægget forsynes med iborede referenceelektroder på udvalgte positioner i bundpladen til kontrol af anlæggets funktion og beskyttelsens effektivitet. Anlægget vil kræve kabelføring både på langs og tværs af broen. For Langelandsbroens konstruktioner er der allerede etableret tre katodiske beskyttelsesanlæg, et for pilletoppe, et for pilleskafte og sokler samt et for kassedragerens bundplade i celle 2 og 4. Endvidere er der udført pilotinstallation for undersiden af kassedrageren i celle 1,3 og 5, se SAB-TEKNIK bilag A, og i forbindelse med reparationer af overside bundplade ved fugegab er der installeret anoder en del steder. I forbindelse med svejsearbejder skal strømmen afbrydes til det eksisterende kassedrageranlæg før svejsearbejdet påbegyndes således, at dette ikke beskadiges under svejsearbejder og lignende. Såfremt det eksisterende anlæg ikke afbrydes, påtager entreprenøren sig det fulde ansvar for eventuelle skader på elektronikken. Tilsynet skal adviseres min. 5 arbejdsdage, før der er behov for afbrydelse af det katodiske beskyttelsessystem Omfang af arbejderne Dimensionering og detailprojektering af anlæg til katodisk beskyttelse. Udarbejde arbejdsprocedurer. Instruktionsmøder og processtart.

45 Katodisk beskyttelse Side 44 af 78 Forundersøgelse af kassedragerbundplade før montage af anodesystem udvendigt og indvendigt. Forberedelse af bundpladen i kassedrageren, udvendigt og indvendigt. Dvs. at det sikres, at underlaget er uden delamineringer og skader, samt at det er rugjort før montage af anodesystem og støbning af dæklag. Verifikation af kontinuitet i armering i bundpladen og andre metalliske dele i kontakt med eller i umiddelbar nærhed af bundpladen måles mod katodeforbindelsen i kassedragerens væg i celle 3. Etablering af elektrisk forbindelse ved manglende kontinuitet, herunder til armering, dryprør og lejedorne. Levering og etablering af katodeforbindelser og måleforbindelser i kassedragerens vægge. Levering og montering af anodesystem udvendigt og indvendigt. Levering og installation af referenceelektroder. Prøvepolarisering i et fag (udføres først uden strøm på det eksisterende katodiske beskyttelsesanlæg for kassedrageren celle 2 og 4, herefter med strøm på det eksisterende anlæg). Levering, trækning, montering, gennemboring og oplægning af kabler og kabelbakker for anodesystem, for katode- og måleforbindelse samt for referenceelektroder frem til samledåser og samlebokse i kassedragerens celle 3 og videre til ensrettere og styresystem ved hvert endevederlag. Design, levering, opsætning, tilslutning af kabinetter med al elektronik til forsyning og styring af den katodisk beskyttelse, herunder styresystem og kommunikation mellem de to endevederlag. Elektrisk tilslutning af kabinetter inkl. al elektronik til broens eltavler. Placering for tilslutning aftales med broens huselektriker eller ansvarlig elingeniør. Etablering af antenne med ekstern forbindelse (4G) samt nødvendig software for ekstern styring af anodezoner og kontrolmålinger samt mulig overførsel af driftsdata til egen PC. Idriftsætning og indregulering af anlægget successivt med færdiggørelsen af anodezoner (det forudsættes, at anlægget for etape 1 er fuldt idriftsat med udgangen af år 1). Opkobling til Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse (det forudsættes, at anlægget for etape 1 er indlagt i Forvaltningssystemet med udgangen af år 1). Drift og vedligehold af det katodiske beskyttelsesanlæg i hele udførelsesperioden. Dokumentation af det samlede anlæg, herunder af de udførte kontroller. 5-års drift og vedligehold fra tidspunkt for aflevering af den samlede entreprise. Udarbejdelse af drift og vedligeholdelsesmanual Normer og standarder

46 Katodisk beskyttelse Side 45 af 78 Følgende normer og standarder er gældende for de katodiske beskyttelsesarbejder: Arbejdstilsynets anvisninger. DS/EN ISO Katodisk beskyttelse af stål i beton. Elforsyningsselskabets lokale bestemmelser. APM 219. Concrete testing, Hardened concrete, Electrical resistivity. 1 edition, May DS/EN A1: Kapslingsklasser (IP-kode). DS/EN : Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-1: Generiske standarder - Immunitet for bolig-, erhvervs- og letindustrimiljøer. DS/EN : Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-3: Generiske standarder - Emissionsstandard for bolig-, erhvervs- og letindustrimiljøer. DS/EN Lavspændingsregler DS/ EN Lynbeskyttelse. Stærkstrømsbekendtgørelsen. Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande Entreprenørerfaring Følgende arbejder i relation til etablering af katodisk beskyttelse skal udføres af faguddannede medarbejdere med en dokumenteret erfaring inden for det pågældende fag: Forundersøgelser. Katodisk beskyttelse inklusiv el-arbejder. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv for nøglefunktioner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvor der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring. Alle katodisk beskyttelsesarbejder skal udføres under ledelse og kontrol af en katodisk beskyttelsesspecialist med minimum 8 års relevant erfaring, og som er certificeret iht. DS/EN 15257, niveau 3 inden for betonkonstruktioner eller har tilsvarende dokumenterede kompetencer, iht. minimumskrav i SBB. Alle katodisk beskyttelsesarbejder skal godkendes af den katodisk beskyttelsesspecialist (min. signatur på checklister), og alle kontrolmålinger i denne forbindelse skal udføres af katodiske beskyttelsesspecialist (dokumenteres med underskrevne kontrolblanketter). Enhver afvigelse herfra kun efter skriftlig aftale med bygherrens eller dennes repræsentant. Personale til katodisk beskyttelsesarbejder skal have minimum 1 års dokumenteret praktisk erfaring med tilsvarende arbejder eller være under 100 % tilsyn under udførelse af de katodisk beskyttelsesarbejder indtil tilsvarende praktisk erfaring er opnået, dvs. den katodiske beskyttelsesspecialist skal være til stede på arbejdspladsen under udførelse af arbejderne.

47 Katodisk beskyttelse Side 46 af 78 Følgende arbejder undtages herfra, dog alene efter grundig instruktion: Forundersøgelser (visuel inspektion, dæklagsmåling og delamineringstest) Installation af anodebånd (boring af huller og opsætning af bånd) Kabeltræk Opsætning af føringsveje for kabler Opsætning af måledåser og målebokse 2 Materialer Alle afvigelser fra ovenstående kan kun ske efter forudgående skriftlig aftale med bygherren eller dennes repræsentant. I forbindelse med processtart skal der afholdes instruktionsmøder om alle arbejdsprocesser for al personale, der skal udføre arbejder med katodisk beskyttelse. Tilsynet skal have mulighed for at overvære instruktionsmøderne. Intet personale må arbejde med katodisk beskyttelse uden forudgående instruktion. Personalets deltagelse i instruktionsmøder skal kunne dokumenteres skriftligt med navn og dato for deltagelse. Liste føres i byggemødereferat. Materialerne omfatter følgende: Anodesystem. Referenceelektroder. Armeringskontakter (katodeforbindelse og måleforbindelse). Kabler. 2.1 Anodesystem Samledåser og samlebokse. Føringsveje i alle fag i alle kassedragerer på langs og på tværs af broen (kabelrør/kabelkanal, kabelbakker, mv.). Kabinetter med ensrettere, styrecomputer, målekort, transientbeskyttelse, datakommunikation mv. Router inkl. software og antenne med mast. Materialer til fastgørelse, såsom skruer og beslag mv., er en del af de ovennævnte punkter. Materialer skal generelt godkendes før anvendelse. Som anodesystem til bundpladen i kassedrageren indvendigt og udvendigt anvendes anodebånd af titan med MMO belægning. Anodebåndene skal forsynes med strømtilledere af titantråd. Hvert anodebånd har sine egne strømtilledere (4-5 stk. på 34 m), antallet skal dokumenteres ved beregninger. På kassedragerens underside skal anodebåndets bredde vælges, så det kræver mindst mulig påstøbningslag. Båndet skal monteres i en holder, således at båndet kan fasthol-

48 Katodisk beskyttelse Side 47 af Dokumentation des lodret forud for støbning. Strømkravet til anodebåndet er minimum 6,3 ma pr. m og dokumenteret levetid på minimum 50 år ved maksimal strømbelastning i henhold til leverandørens anvisninger. Der skal anvendes 7 anodebånd til beskyttelse af armeringen i henholdsvis celle 1 og celle 5, mens der for celle 3 anvendes 6 anodebånd. For bundpladens overside anvendes anodebånd, der er omstøbte forud for installeringen "præfabrikerede betonlister". De omstøbte anodebånd anvendes, så båndet kan installeres uden risiko for kortslutning mod armeringen. De præfabrikerede betonlister indstøbes efterfølgende i behuggede områder i bundpladen i området op mod fugegab. Betonlisterne skal være støbt med et dæklag på minimum 15 mm, på den side der vender ned mod armeringen. Strømkravet til anodebåndet er minimum 5,3 ma pr. m. og levetiden minimum 50 år ved maksimal strømbelastning i henhold til leverandørens anvisninger. Der skal anvendes 2 anodebånd til supplerende beskyttelse af forankringszonen i hver ende af hvert fag i alle 3 celler dvs. 2 x 2 x 3 = 12 bånd pr. fag. Anodernes indstøbningsbeton er beskrevet under SAB-Beton. Anodeantallet udvendigt skal verificeres ved design og dimensionering samt endeligt ved prøvepolariseringen. For anodesystemet skal der foreligge en teknisk specifikation for anoder og strømtilledere (titan tråd) samt leverandørvejledning for installation og strømforsyning af båndene. Levetiden af anodesystemet skal være dokumenteret. 2.2 Referenceelektroder Dokumentation Til overvågning og kontrol af det katodiske beskyttelsesanlæg mht. opnåelse af tilstrækkelig beskyttelse uden at få overbeskyttelse indstøbes mangandioxid (MnO 2 /Mn 2 O 3 /NaOH) referenceelektroder i bundpladen. Mørtlen, til brug for indstøbning af referenceelektroderne i borede huller, skal sikre fuldstændig omstøbning af referenceelektroderne. Mørtlen skal have en lav elektrisk modstand og være svindkompenseret, så der ikke opstår revner i støbeskellet. Referenceelektroderne leveres med hætte for at hindre udtørring, denne skal fjernes før indstøbning dog tidligst 24 timer før indstøbning. For referenceelektroder skal der foreligge datablad/specifikation samt installationsvejledning fra leverandøren. Referenceelektroder skal leveres kalibreret med dokumenteret kalibreringspotentiale. Potentialet af indstøbte referenceelektroder skal være stabilt i minimum 20 år, og det skal dokumenteres f.eks. ved en rapport over test i laboratorium og/eller referencer fra feltinstallationer. 2.3 Armeringskontakter Som katodeforbindelse og måleforbindelse til armeringen skal der etableres permanente kontakter til armeringen i vægge efter endt kontinuitetstest.

49 Katodisk beskyttelse Side 48 af Dokumentation Armeringskontakterne udføres ved påsvejsning af en Ø10 gevindstang, i kvalitet minimum EN1.4401, til armeringen i væggene i celle 3. Kabelforbindelserne udføres med kabelsko, stjerneskiver og møtrikker af tilsvarende kvalitet som gevindstangen. Der monteres en katodeforbindelse samt en måleforbindelse til hver gevindstang med 2,5 mm 2 kabel. Kabelforbindelser/tilslutninger skal udføres uden for betondæklaget. Levetiden af forbindelserne skal være minimum 20 år. Kvalitet af gevindstang, kabelsko, stjerneskiver og møtrikker skal dokumenteres med leverandørspecifikation. 2.4 Samledåser og samlebokse Dokumentation 2.5 Kabler Samledåser, samlebokse inkl. kabelforskruninger skal udføres i et robust materiale f.eks. glasfiberforstærket polykarbonat i tæthedsklasse IP54. Levetiden i det aktuelle miljø skal være minimum 20 år for både dåser, bokse og forskruninger. Dimension af forskruninger skal passe til kabeldimensionen således, at tæthedsklassen opretholdes. Samledåserne og samleboksene skal forsynes med det nødvendige antal klemrækker for anode-, katode-, måle- og referenceelektrodeforbindelser. Alle forbindelserne i dåserne laves som skilleklemmer. Samledåser og samlebokse skal have plads til at evt. modstande kan sættes i. Materialer til ophæng af samledåser og samlebokse skal være af velegnede plastmaterialer eller i rustfri stålkvalitet EN Levetiden af ophængningsmaterialer skal svare til levetiden af samledåserne og samleboksene. Der skal foreligge teknisk specifikation for samledåser, samlebokse, forskruninger, klemrækker og ophængningsmaterialer. Det skal fremgå af dokumentationen, at komponenterne er velegnede til det aggressive marine miljø, og at kravene til levetid kan opfyldes. Kabler omfatter: Anodekabler. Katodekabler. Indkoblingskabler (kabler til at forbinde metaldele elektrisk til armeringen). Kabler til måleforbindelser (til måling på referenceelektroder). Referenceelektrodekabler. Multilederkabler. Databuskabler. Strømforsyningskabler fra el-net til elektronik.

50 Katodisk beskyttelse Side 49 af 78 Fiberkabel (ikke en del af leverancen, eksisterende kabel er trukket og har ledige fibrer til kommunikation på langs ad broen). Alle kabler skal være af en kvalitet svarende til den aktuelle anvendelse og med en holdbarhed svarende til minimum 20 års levetid. Alle ledere skal være af passende dimension svarende til den aktuelle anvendelse. Alle kabler skal fastholdes til kabelbakker med strips inde i kassedrageren eller være indstøbt i skårne spor på undersiden af kassedrageren. Kabelstripsenes levetid skal svare til kablernes. Generelt skal alle kabler udføres med slæk. Særligt for gennemgående multiledere skal slækket være mindst 0,2 m over hver fuge. Anodekabler skal have minimum to isolerende (beskyttende) kapper, hvor den inderste skal bestå af XLPE, HMWPE eller tilsvarende. Ingen anodekabler indstøbt i beton må bestå af kobber, i stedet anvendes titanledere. Referenceelektrodekabler fra samlebokse til målekort skal være parsnoet vaselinekabel af typen CU/SPR/VAS/FOL/AL+PE. Kravet til kabeltype kan frafaldes for så vidt, at leverandøren af styresystemet garanterer, at hans system er kompatibelt med den foreslåede kabeltype, således at måleresultater ikke påvirkes af f.eks. opsamlet støj. Som signalkabel på langs af broen anvendes det eksisterende fiberkabel. Fiberkablet er afsluttet i skab ved endevederlag på henholdsvis Siø og Langeland. Der er mulighed for tilslutning til fiber i skabet dog er opkobling og konverterer en del af entreprisen Farvekoder og nummerering Mærkning Kvalitetskrav Dokumentation Kabler skal have entydige nummerering og farvekoder. De lokale kabler i det enkelte fag skal være med rød farve for anode, sort for katode og blå for referenceelektroder. Hvor kabler tilsluttes i såvel samledåser, samlebokse og ensretterkabinetter skal kabelnummerering fremgå og være let læselige efter endt montage. Kabelmærkningen skal være holdbar i hele anlæggets levetid og være i overensstemmelse med entreprenørens dokumentation over kabelføring (terminallister, kabelføringstegninger, el-diagrammer mv.). Elinstallationerne skal planlægges og udføres under hensyntagen til krav om høj sikkerhed, høj korrosionsbestandighed samt robuste løsninger ved valg af el-komponenter, komponentplacering og komponenternes indbygning. Der skal foreligge teknisk specifikation for alle kabel typer, kabelmærkning og strips. Det skal fremgå af dokumentationen, at kablerne er velegnede til det aktuelle miljø, og at kravet til levetid kan opfyldes.

51 Katodisk beskyttelse Side 50 af Føringsveje Dokumentation Som føringsvej på undersiden af kassedrageren (i tværretningen) indstøbes strømtilledere af titan i skårne spor i bundpladen bag anodesystemet. Kablerne for hvert fag føres til dåser/bokse i celle 3. Kablerne som forsyner anodebåndenes midte, føres igennem et boret hul til samleboksen i fagets midte. Ved fagets ender føres kablerne igennem fugegab og duesikring til celle 3 og samles i en samledåse ved hver ende af faget. Tilsvarende gælder for anodebånd fra oversiden af bundpladen nær fugerne. Fra samledåsen føres kablerne videre til samleboksen i fagets midte via åbne stålgitterbakke i kvalitet minimum EN Kabler fra samlebokse føres til det nærmeste endevederlag i de opsatte stålgitterbakke på langs af broen i celle 3. Omkring gennemborede huller i bundpladen i celle 3, og trækning af kabler igennem fugegab til samledåser og samlebokse, skal kabler beskyttes mod slid ved ilægning af kabelrør i neopren. Beskyttelsen skal have en levetid svarende til kablernes levetid. Som føringsvej til referenceelektrodekabler indvendigt på tværs af kassedrageren, opsættes lukkede plastikkabelkanaler. Kabelkanalerne fastgøres med rustfri skruer. Kabelkanalerne skal være robuste og have en holdbarhed svarende til kablernes. Dimension af føringsveje tilpasses antal og størrelse af kabler. Bæringer inkl. fastgørelse til stålgitterbakker skal være af en kvalitet svarende til stålgitterbakker. Til antennen til anlægget anvendes et kabelføringsrør og en mast på minimum 2 m's længde begge i kvaliteten minimum EN placeret ved endevederlaget på Siø. Alle materialer til føringsveje skal være i kvalitet svarende til den aktuelle anvendelse således, at der opnås en levetid på minimum 20 år. Der skal foreligge teknisk specifikation/datablade for alle materialer i føringsveje. Det skal fremgå af dokumentationen, at føringsvejene er velegnede til formålet, og at de kan opfylde kravet til levetid. 2.7 Kabinetter, ensrettere, målekort og styresystem Specifikation for ensretter og styresystem er vedlagt som bilag B til SAB-TEKNIK (findes i både dansk og engelsk version). Til strømforsyning og styring af det katodiske beskyttelsesanlæg skal der vælges et ensrettersystem, med regulerbare DC-udgange. For hver udgang skal strømforsyningen kunne indstilles med konstant strøm med en justerbar spændingsbegrænsning i området 0 til 24 V, den maksimale ensretterspænding skal beregnes ved dimensioneringen, hvor spændingsfaldene i kredsløbet tages i betragtning. Antal og størrelsen af udgangene skal minimum svare til nedenstående tabel:

52 Katodisk beskyttelse Side 51 af 78 Område Antal DC udgange Strøm pr. udgange, A Spænding pr. udgang, V Fag 1 til 10 og fag 12 til 21 (udvendigt) Fag 1 til 10 og fag 12 til 21 (indvendigt) Størrelsen fastlægges endeligt ved dimensioneringen/designberegningerne og prøvepolarisering. Det samlede katodiske beskyttelsessystemet for alle 20 fag udgør således 22 anodezoner, hvor de 20 zoner omfatter beskyttelsen af yderside af kassedragerens bundplade og de resterende 2 zoner omfatter anoderne ved fugerne, opdelt med hhv. alle anoder på Siøsundsiden og alle anoder på Langelandssiden. Hvert fag skal være tilknyttet minimum et målekort med mulighed for måling på op til 8 referenceelektroder af gangen. Antallet af målekort er iht. tegningerne således: Område Antal målekort pr. fag Fag 1 til 6 1 Fag 7 (prøvefelt) 2 Fag 8 til 10 1 Fag 12 til 21 1 Før leverance af målekort, strømforsyninger, kontrolenhed mv. skal der forelægges kontrolcertifikater fra leverandøren. Af disse certifikater skal det fremgå, at elektronikken er kontroltestet før ankomsten til broen, og at leverancen stemmer overens med kravene i denne SAB med tilhørende bilag. Det skal fremgå, hvilke test der er udført, af hvilke medarbejdere, hvilken dato og for hvilken komponent med serie nr. og specifik komponent nr. Endvidere hvilke værdier, der er opnået, og inden for hvilke grænser acceptkriteriet ligger Der må således ikke opstå tvivl om funktionen af målekortet, strømforsyningen og kontrolenheden efter leverancen til broen. Certifikater skal fremsendes til tilsynet før elektronikken leveres. Som minimum skal elektronikken testes for: Støjfølsomhed. Synkronisering mellem flere kort og styrecomputer. Herunder at der ikke sker tidsforskydning imellem en række kort. Resultat fra on og instant off måling, samt dokumentation for opnåede værdi er målt med 10 ms trin de første 5 sek. (Uddybet måleforløb udført via oscilloskop) Afvigelsesinterval for strøm. Afvigelsesinterval for spænding. Software kontrol for korrekt angivelse af værdier.

53 Katodisk beskyttelse Side 52 af 78 Nulpunktskontrol for målekort, kalibreringsværdi. Kabinetter for ensretter, kontrol og målesystem skal placeres centralt ved hvert endevederlag i celle 3. Systemet skal kunne tilkobles en 230 V elforsyning efter aftale med tilsynet. En central styrecomputer, som muliggør justering af strøm og spænding til samtlige anodezoner, igangsætter målekampagner samt opsamler/logger alle måledata, skal placeres i celle 3 ved endevederlaget på Siø. Installationen skal synkroniseres med det eksisterende katodisk beskyttelsesanlæg for kassedragerens celle 2 og 4, således at kontrolmålingerne udføres samtidigt med det eksisterende anlæg. Dokumentation for det eksisterende anlægs kontrol- og målesystem udleveres efter anmodning. Kabinetter skal kunne aflåses. Til hver lås skal leveres minimum tre nøgler. Nøglerne skal være systemnøgler, hvor patentet tidligst udløber i Skilleklemmer til anodezoner og måleklemmer for referenceelektroder skal være placeret adskilt fra 230 V AC-klemmer. 230 V AC-klemmer skal være afblændet og tydeligt skiltet, så der ikke er risiko for personskade. For hver anodetilslutning skal det være mulighed for at indsætte en elektrisk modstand. Software for dataoverførelse og præsentation af data skal indgå i leverancen både til dataserver og til bygherrens Forvaltningssystem. Log-in til programmet skal ske med bruger-id og password. Ekstern kontakt til anlægget skal ske via router med 4G forbindelse med antenne monteret på kassedragens kantbjælke. Adgang til computeren skal ske via en VPN forbindelse og med indtastning af et brugernavn og adgangskode (se afsnit om IT-sikkerhed). Hver bruger skal tildeles sit eget/unikke brugernavn og kodeord. Routeren skal tilsvarende have sit eget brugernavn og adgangskode (se afsnit om ITsikkerhed). SIM kort og abonnement i udførelsesfasen og i den 5 årige driftsperiode er en entreprenørleverance. Antennen skal være af en kvalitet svarende til en holdbarhed på minimum 20 år i det marine miljø. Beslag og mast af minimum 2 m's længde for montering af antenne skal være rustfast stål af kvalitet EN Tilsvarende skal kabelføringsrør med fastgørelse til antennekabel være af rustfast stål kvalitet EN Systemet skal kunne lagre datafiler på den centrale dataserver og samtidig sende datafiler til Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse i et format beskrevet i bilag B til SAB-TEKNIK. Som kommunikation mellem de to endevederlag skal anlægget kunne benytte en eksisterende fiberforbindelse på langs af broen.

54 Katodisk beskyttelse Side 53 af 78 Entreprenøren skal i sit virke understøtte Vejdirektoratets informationssikkerhedspolitik i relation til alle de af Vejdirektoratets systemer, entreprenøren måtte have adgang til. Heri ligger følgende forpligtelser: Entreprenøren skal straks orientere Vejdirektoratet, såfremt han får kendskab til eller mistanke om væsentlige sikkerhedsbrud eller uvedkommendes adgang i Vejdirektoratets systemer. Entreprenøren skal til enhver tid kunne dokumentere, at han kan understøtte Vejdirektoratets informationssikkerhedspolitik, f.eks. ved certificering jævnfør ISO Dokumentation Følgende dokumentation skal foreligge: Fyldestgørende dokumentation og betjeningsvejledning over ensretter- og styresystemet på dansk. Dokumentation for levetid og test af komponenter. Dokumentation for indhold i skabe og i øvrigt efter kravene i SAB-TEKNIK bilag B. Router, SIM kort og abonnement type, adgang og beskrivelse. Antenne med tilhørende fastgørelse og kabelføring skal dokumenteres med datablade og levetid. Dokumentation af kodeord for router og oprettede brugere iht. IT-sikkerhed. Dokumentation af software og softwaremanualler på USB-enhed. Dokumentation for sikkerhedshensyn for adgang til styrecomputeren, herunder en vedligeholdelsesplan for kontrol og opdatering af software. Anvendt firmware og programversioner skal angives på en liste med versionsnummer og udgivelsestidspunkt. 3 Udførelse af katodisk beskyttelse 3.1 Detailprojektering og dimensionering af anodesystem Dimensionering og detailprojektering af det katodiske beskyttelsesanlæg er en del af entreprisen. Den katodiske beskyttelse med påtrykt strøm skal dimensioneres for en beskyttelsesstrøm på: 20 ma/m 2 armeringsoverflade. Nærvedliggende armering i cellevæggene skal regnes med et bidrag på 5 ma/m 2 armeringsoverflade (udstrækningen af strømdræn regnes som 0,5 m fra anodens placering.) For det påtrykte strømanlæg gælder at: Den maksimalt tilladelige strømtæthed på anodeoverfladen ikke må overstige leverandørens anbefalinger. Anodesystemet skal dimensioneres for en driftsspænding på max. 5V på anoden.

55 Katodisk beskyttelse Side 54 af Funktionskriterier Holdbarhed Kvalitetskrav Dokumentation Stålarealerne skal beregnes ud fra de eksisterende armeringstegninger. Stålarealet der skal beskyttes omfatter: Armeringen (slap- og spændarmering) i kassedragens bundplade i hele pladetykkelsen og i udstrækning svarende til pladearealet for kassedragerens celle 1, 3 og 5, hvor skillelinjen går midt under cellevæggene til hhv. celle 2 og 4. Udstrækningen af strømdræn til cellevægge regnes til 0,5 m fra anodens placering, dog regnes alene halvdelen af vægarmeringen mod celle 2 og 4 med, idet det forudsættes, at det eksisterende anlæg for bundpladen i celle 2 og 4 i nogen grad allerede har polariseret denne armering. Dertil kommer, at anodesystemet i celle 2 og 4 er placeret på oversiden af bundpladen, og dermed vil drænstrømme løbe højere op i væggene her. Et tillæg på 10 % af det samlede stålareal skal inkluderes til stødarmering, bindetråd, dorne og evt. andre metalliske dele. Spændingsfaldet i anodesystemet skal dokumenteres, herunder at placeringen af og antallet af strømtilledere er optimalt. Der skal foreligge dokumentation for anodesystemernes beskyttende effekt ved kontrolmåling på indbyggede referenceelektroder efter idriftsætningen under udførelsesperioden af anlægget og i entreprenørens 5 årige driftsperiode efter aflevering. Følgende kriterier skal overholdes for den katodiske beskyttelse iht. til DS/EN ISO 12696: Ingen potentialer må være mere negative end -900 mv målt "inst. off" mod en Ag/AgCl/0,5 M KCl for beskyttelsen, idet beskyttelsen er i områder med spændkabler. Armeringen anses for beskyttet, hvis følgende kriterier er opfyldt iht. til DS/EN ISO 12696: Minimum 100 mv depolarisering over 24 timer, dvs. stigning i potentialet efter 24 timer afbrydelse i forhold til "inst. off" potentialet. De valgte anodebånd med strømtilledere skal have en levetid på minimum 50 år, hvor det samlede anodesystem (anodebånd og omstøbning) skal have en levetid på minimum 20 år. Referenceelektroder skal fungere med et stabilt potentiale i minimum 20 år. Kabinetter, strømforsyninger, kabler, ledninger, samledåser og føringsveje skal have en levetid på minimum 20 år. Anodesystemets design og installation skal være af en art, så ingen større vedligeholdelse er nødvendig inden for den 20 årige periode. El-installationerne planlægges og udføres under hensyntagen til krav om høj sikkerhed, høj korrosionsbestandighed samt robuste løsninger ved valg af el-komponenter, komponentplacering og komponenternes indbygning i kabinetter.

56 Katodisk beskyttelse Side 55 af 78 Som dokumentation for dimensioneringen skal som minimum foreligge beregninger af stålarealer, strømbehov, anodestrøm output for hvert anodebånd, ensretterstørrelse, spændingsfald i systemet. Det skal eftervises, at de valgte anodebånd kan opfylde strømbehovet ved 5V på anodebåndet. Beregningerne skal indskrives på computer og være sat op på en overskuelig måde med henvisning til de eksisterende armeringstegninger. Design med anodebånd med indstøbning, kabelføring, samledåser, samlebokse og referenceelektroder skal vises på CAD tegninger. Tegninger leveres både som dwg-filer i A1 format og som PDF i A3 format. Tegninger skal baseres på mål og armering på de eksisterede tegninger (med hensyn til placering og antal af spændarmering er "som udført tegningen fra opførelsen" gældende). Tegninger skal opdateres til som udført ved afslutning af entreprisen. Af dokumentationen skal det fremgå, hvem der har udarbejdet, kontrolleret og godkendt. Dokumentationen skal fremsendes til tilsynet min. 10 arbejdsdage forud for processtart. Processtart kan ikke igangsættes før detailprojektering og dimensionering inkl. dokumentation er accepteret af tilsynet. Tilsynet skal have minimum 5 arbejdsdage til gennemgang. 3.2 Udarbejdelse af arbejdsprocedurer Forud for processtart skal der udarbejdes arbejdsprocedurer til godkendelse hos tilsynet. Arbejdsprocedure skal omfatte både de indvendige og de udvendige katodisk beskyttelsesarbejder i kassedrageren. Der skal udarbejdes procedurer for følgende arbejder: Forundersøgelser. Etablering af elektrisk forbindelse til eksisterende armering og spændarmering for øvrige metaldele (dryprør, dorne, supplerende armering mv.). Forberedelse af betonoverflader for montage af anodesystem. Montage af anodebånd med strømtilledere både for anodebånd på undersiden og anodebånd i oversiden ved fuger. Udførelse af betonoverdækning over anodebånd inkl. sektionering, afskærmning og efterbehandling. Reparation af anodebånd og betonoverdækning i forbindelse med udtagning af borekerner. Installering af referenceelektroder. Montage af katode- og måleforbindelser og tilslutning af fiberforbindelse. Montage af kabelføringsveje og kabelføring. Montage og tilslutning af og i samledåser, samlebokse og ensretterskabe. Montage, installering, opkobling og test af ensrettere, kontrol og styresystem. Prøvepolarisering.

57 Katodisk beskyttelse Side 56 af 78 Antenne montage Dokumentation Idriftsætning og indregulering. Løbende kontrol med idriftsatte zoner i udførelsesperioden. Såfremt en arbejdsprocedure ændres, og dermed kræver justering under selve udførelsen, er entreprenøren forpligtet til at reviderer arbejdsprocedurerne procedurer skal have dato og revisionsnummer. Ved hver fremsendelse af procedure/ny revision af procedure, skal tillige fremsendes gældende oversigt over procedurer. Arbejdsprocedurer for de katodiske beskyttelsesarbejder kan forfattes på dansk eller engelsk. Arbejdsprocedurerne skal bilægges al nødvendig dokumentation for materialer og udførelse i form af datablade, specifikationer, certifikater, montageanvisninger, brugsanvisninger, principskitser, mv. Alle kontroller og kontrolskemaer skal være inkluderet i arbejdsbeskrivelserne. Bilag (datablade, kontrolskemaer mv.) til procedurerne skal være entydigt nummereret, og der skal henvises til disse fra proceduren. Af arbejdsprocedurerne skal det fremgå, hvem der har udarbejdet, kontrolleret og godkendt. Arbejdsprocedurer skal fremsendes til tilsynet min. 10 arbejdsdage forud for processtart. Arbejdsprocedurer accepteres ikke, hvis alle bilag ikke er inkluderet. Processtart kan ikke igangsættes før arbejdsprocedurer er accepteret af tilsynet. Entreprenøren er forpligtet til at fremvise udfyldte kontrolskemaer løbende i arbejdsprocessen på tilsynets forlangende. 3.3 Prøvefelt og processtart Et fag vælges til prøvepolarisering og processtart. Entreprenøren kan vælge dette fag frit (dog mellem fag 2 til fag 10), men faget skal være det første, der udføres. I tegningerne er fag 7 valgt som prøvefelt for de udvendige arbejder med montage af anodesystem. I prøvefeltet afprøves arbejdsprocesserne i en processtart, og resultatet evalueres forud for det videre arbejde. Der udføres processtart for: Forundersøgelser. Montage af anodebånd og strømtilledere inkl. kabelføring. Betonoverdækning over anodesystem. Installering af referenceelektroder inkl. kabelføring. Montage af katodeforbindelse og måleforbindelse inkl. kabelføring.

58 Katodisk beskyttelse Side 57 af 78 Montage og tilslutning af kabler i samledåser og samlebokse, herunder også kabelmærkning. I prøvefeltet udtages minimum 9 kerner (dvs. yderligere 3 kerner gennem anodebånd i forhold til øvrige fag) til kontrol af vedhæftning og omstøbning af anodebånd. Resultatet skal godkendes før det videre arbejde igangsættes. Prøvefelt for de indvendige arbejder med montage af anodesystem afprøves i det første fag, hvor der skal installeres anodebånd i oversiden af bundpladen ved fugerne, men der udtages ikke kerner. I prøvefeltet kontrolleres kontinuiteten ved ophugning til minimum 15 punkter for armeringen i bundpladen fordelt mellem øverste armeringslag (3 i krydsningspunkter), spændarmering (6 i forankringszone) og nederste armeringslag (3 i krydsningspunkter) og vægge (3 i krydsningspunkter). Kontinuiteten kontrolleres imod katodeforbindelsen i væggen i celle 3, som udgør kontrolpunkt for hver måling og endeligt imod katodeforbindelserne i celle 2 og 4 for det eksisterende anlæg efter afbrydelse af strømmen til det eksisterende anlæg Dokumentation For de efterfølgende fag nedsættes antallet af kontrolpunkter til 12 fordelt på ovenstående kontrolpunkter. Øverste armeringslag (3 i krydsningspunkter), spændarmering (6 i forankringszoner) og nederste armeringslag (3 i krydsningspunkter). Skader udgør ikke et kontrolpunkt i forbindelse med kontrol af kontinuitet. Procedure for montage af anodebånd med strømtilledere og omstøbning af anodebånd gentages om nødvendigt til godkendt resultat foreligger. Procedurerne justeres efter behov. Tilsynet skal adviseres som udgangspunkt 5 dage (medmindre andet aftales med tilsynet) inden udførelse således, at det har mulighed for at deltage. Resultaterne fra prøvefeltet og processtarten dokumenteres med fotos, der vedlægges de relevante procedurer. 3.4 Forundersøgelser Forundersøgelser skal udføres for kassedragerens bundplade i celle 1, 3 og 5, hhv. overside og underside. Endvidere udføres visuel inspektion af undersiden af bundpladen for celle 2 og 4. Forundersøgelserne omfatter: 1. Visuel inspektion. 2. Delamineringstest. 3. Lokalisering af armering (placering og dæklag). 4. Kontrol af armeringskontinuitet Visuel inspektion

59 Katodisk beskyttelse Side 58 af Dokumentation Delamineringstest Dokumentation Omfang af den visuelle inspektion omfatter hele undersiden af kassedragerbundpladen dvs. alle celler samt oversiden af bundpladen i celle 1, 3 og 5. Betonoverfladerne gennemgås for kortlægning af: Synlige skader f.eks. rustpletter, revner og afskalninger. Lokalisering af eventuelle metalliske objekter på betonoverfladerne. Evt. genstande som kan påvirke montagen af anodesystem som f.eks. afløb eller dryprør. Skadede områder, der kræver udbedring forud for etablering af katodisk beskyttelse, mærkes op med holdbar farve (f.eks. rød). Observationer dokumenteres på skitser, der suppleres af fotos af de væsentligste skader (omfang aftales med tilsynet). Foto skal entydig nummereres, og nummeret skal kunne genfindes på skitser. Omfang af delamineringstesten omfatter under og overside af bundpladen i celle 1, 3 og 5 svarende til alle konstruktionsdele, hvor der skal etableres katodisk beskyttelse. Betonoverfladerne gennemgås for detektering af delaminerede områder. De delaminerede områder kortlægges ved slag med hammer. Hammeren skal være stiv mellem hoved og skaft (f.eks. en geologhammer), så resonans alene skyldes delamineret beton. Områderne mærkes op med holdbar farve (f.eks. rød). Delaminerede områder dokumenteres sammen med den visuelle inspektion. Observationer dokumenteres på skitser og suppleres af fotos Lokalisering af armering Dokumentation Armeringen lokaliseres på undersiden af bundpladen på de strækninger, hvor anodebåndene skal monteres. Dette gøres for at sikre en respektafstand til armering på minimum 15 mm. Såfremt dæklaget er under 15 mm aftales aktion med tilsynet. Ved etablering af beskyttelse fra oversiden af bundpladen ved fugerne, er det ikke nødvendigt at kontrolmåle dæklaget, idet der anvendes præfabrikeret betonlister (anodebånd indstøbt i beton) med minimum 15 mm dæklag. Armeringen lokaliseres med en dæklagsmåler indstillet på den aktuelle armeringsdiameter. Dæklagsmåleren skal være kalibreret umiddelbart før brug. Kalibrering skal dokumenteres skriftligt.

60 Katodisk beskyttelse Side 59 af 78 Steder med for lavt dæklag (< 15 mm) registreres på skitser. Kalibreringsrapport for dæklagsmåler skal foreligge Armeringskontinuitet Armeringskontinuiteten skal verificeres for kassedragerens bundplade og vægge. Kontinuiteten kontrolleres mod katodeforbindelsen i kassedragerens væg i celle 3. Kontinuiteten i væggene kontrolleres yderligere mod de eksisterende katodeforbindelser i celle 2 og 4. Alle metaldele i eller indenfor 1 m fra anodesystemet skal sikres, at være metallisk forbundet, det være sig eksisterende slap armering, spændarmering med foringsrør, afløbsrør, dryprør, dorne mv. Forbindelsen etableres ved svejsning eller kabelforbindelse. Forstærkningsplader og gevindstænger i forbindelse med adgangshuller opkobles ikke elektrisk til armeringen, idet det forudsættes, at limen og mørtlen er elektrisk isolerende (skal kontrolleres ved samtlige forstærkningsplader). Test af kontinuitet sker ved ophugning til armeringen i krydsningspunkter. Fra kassedragens inderside og yderside tjekkes kontinuiteten i celle 1, 3 og 5 i hvert fag. Minimum 2 steder i hver celle tjekkes kontinuiteten til spændkablet i forbindelse med etablering af anodesystem ved fugerne. Derudover tjekkes kontinuiteten til den slappe armering i minimum 4 punkter, heraf 3 i overside og 3 i undersiden Dokumentation Placering af punkter aftales endeligt med tilsynet. Alle punkter måles med katodeforbindelse i kassedragerens væg i celle 3 som referencepunkt. Armeringskontinuiteten kontrolleres ved måling med voltmeter indstillet på DCspændingsmåling suppleret af en hjælpestrømkreds, der er konstrueret til formålet (2A). Udfaldskravet er efter påtrykning af strøm, at spændingen falder til <1 mv, og at en konstant værdi er opnået inden for 2 sekunder. Endvidere kontrolleres kontinuiteten på samtlige frilagte armeringsjern i forbindelse med reparationer. Disse målinger erstatter ikke de øvrige kontinuitetsmålinger. Såfremt armeringen ikke udviser tilstrækkelig elektrisk kontakt, skal tilsynet kontaktes. Behovet for yderligere kontrolmåling og udbedring af den manglende kontinuitet skal aftales med tilsynet. Al armering der ikke udviser tilstrækkelig kontakt, skal som udgangspunkt forbindes ved svejsning (husk afbrydelse af det eksisterende anlæg). Der må ikke svejses på spændkablerne, elektrisk kontakt kan i stedet etableres til ankerpladerne. Ophugninger til kontinuitetstest retableres efter testen. Kontinuitetsmålinger skal afrapporteres i kontrolskemaer med tilhørende tegninger med angivelse af målepunkter. Målte værdier skal angives. Kontrol i reparationer dokumenteres i et tjekskema for hver reparation, der stilles ikke krav til nedskrevne værdier.

61 Katodisk beskyttelse Side 60 af Etablering af katodeforbindelse og måleforbindelse Kontrol Dokumentation Der etableres en armeringskontakt i kassedragerens væg i celle 3 ved siden af samleboksen. Forbindelsen benyttes også til kontinuitetstesten i forundersøgelserne. Katodeforbindelsen og måleforbindelsen udføres ved montering af gevindstang Ø10 mm på frihugget armeringsjern. Gevindstangen svejses til armeringsjernet, og betonen retableres med mørtel ved håndudsætning. Kabler monteres med kabelsko, 2 møtrikker og stjerne-skiver. Kablerne føres til samleboksen i cellen. De permanente armeringskontakter skal sikres en robust elektrisk forbindelse til armeringen, der ikke nedbrydes eller løsner sig i hele anlæggets levetid. Modtagekontrol for alle materialer. Armeringskontakternes robusthed kontrolleres ved at vride i befæstigelsen samt i fastgørelsen af kablerne. Der udføres visuel kontrol af udstøbningen. Følgesedler. Armeringsforbindelsens robusthed dokumenteres i kontrolskemaer. 3.6 Installation af referenceelektroder Fra oversiden af bundpladen i kassedragerne installeres referenceelektroder i borede huller. Referenceelektroder isættes i Ø25 mm huller med varierende dybde. Principiel fordeling af referenceelektroder i bundpladen ses af tegning. Den endelige referenceelektrodeplacering fastlægges ud fra den endelige placering af strømtilledere i samarbejde med tilsynet og med tilsynets accept. Referenceelektroder skal placeres på følgende lokaliteter: I niveau med oversidearmering, undersidearmering og spændkabler. Tæt på strømtilleder og hovedforsyningspunkt, hvor der forventes størst beskyttelse og dermed risiko for overbeskyttelse (specielt vigtigt for spændkabler). Mellem strømtilledere og længst væk fra hovedforsyning, hvor der forventes at være den mindste beskyttelse. I områder med større armeringstæthed, f.eks. ved fuger, hvor spændkablerne er forankret. I reparerede områder, hvor der er højt kloridindhold under støbeskel, og dermed et øget strømbehov. Før boring af huller for referenceelektroder skal spændkabler lokaliseres og optegnes. Der må ikke bores i spændkablerne. Efter afmontering af beskyttelseshætten indstøbes referenceelektroderne i en cementmørtel. Referenceelektroderne skal være ind- og omstøbt så omhyggeligt, at der er en effektiv elektrolytisk kontakt mellem referenceelektrodens målehoved og den eksisterende beton.

62 Katodisk beskyttelse Side 61 af Kontrol Dokumentation Kabler fra referenceelektroder føres i riller fræset i betonoverfladerne frem til cellevæggene. Rillerne udstøbes efterfølgende med mørtel. Rillerne skal have en dybde så dæklaget på kablerne bliver minimum 15 mm. For referenceelektroderne placeret i områder ved fuger støbes kablerne med i betondæklaget. Fra væggen trækkes kablerne op i plastikkabelkanaler. Den videre kabelføring er beskrevet under afsnittet om kabelføring. Den principielle placering af referenceelektroderne fremgår af tegningerne. Endelig placering aftales med tilsynet ved processtart. Modtagekontrol for alle materialer. Referenceelektrodernes præcise placering opmåles. Placeringen indtegnes og målsættes på tegninger. Tilsvarende for ledningsføringen fra referenceelektroderne. Referenceelektrodernes indstøbning kontrolleres efter timer og efter min. 28 modenhedsdøgn ved kontrolmåling med en AC-modstandsmåler, max. strømoutput 2 ma. Accept værdi for impedansen er maksimalt 10 kω efter 28 MD. Referenceelektrodernes funktion kontrolleres til de samme tidsterminer ved en potentialmåling med et voltmeter indstillet på DC-spændingsmåling mellem katodeforbindelse og referenceelektrode. Følgesedler og kalibreringsark. Alle kontroller dokumenteres i kontrolskemaer. 3.7 Forberedelse af betonoverfladerne Efter forundersøgelserne skal betonoverfladerne forberedes for montage af anodesystem. Forberedelse omfatter: Reparation af delamineret og skadet beton. Ruhugningen af betonoverflader. Delaminerede og skadede områder udbedres iht. til SAB-TEKNIKArmering, Beton og Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder. Ruhugning udføres iht. SAB-TEKNIK Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder. 3.8 Installation af anodesystem Anodesystemet kan opdeles i: Anodebånd installeret på undersiden til generel beskyttelse af armeringen i kassedragens bund. Anodebånd installeret i overside af bundplade i celle 1, 3 og 5 til supplerende lokal beskyttelse af armering i forankringszoner Anodebånd installeret på undersiden Anodespor udmåles og optegnes på kassedragerens underside. Evt. steder med for lavt dæklag til armeringen (min. 15 mm) afsættes. Såfremt der er tale om mindre længder (under 30 cm) på et enkelt bånd kan anodebåndet fraisoleres, dog under hensyntagen til

63 Katodisk beskyttelse Side 62 af 78 øvrige anodebånd i samme celle med en for lille respektafstand til armeringen. Hvis respektafstanden i et større omfang i et område er for lille, så skal båndet i stedet installeres med overhøjde, aktion aftales med tilsynet Den indbyrdes afstand mellem anodebåndene fastsættes ud fra leverandøranvisninger og design verifikation. Spor fræses på tværs i undersiden af kassedragerbundpladerne til føring af strømtilledere ved fagets ender og midte. Anoderne monteres i lange rækker (parallelt med broen) via iboret holdere. Afstanden mellem hver holder skal være cm eller i henhold til leverandørens anvisninger. Ved hver ende og på midten af hvert anodebånd påsvejses en strømtilleder af titan, således har hvert anodebånd 3 strømforsyningspunkter. I celle 3, ved fagets midte, bores et hul under samleboksen. Hullet anvendes til føring af strømtilledere fra anodebåndenes midte til celle 3. Ved hver ende af kassedragerne føres strømtillederne i de fræste spor til celle 3, hvor de føres gennem fugegabet. Herfra føres de til en samledåse i celle 3 og videre til samleboksen midt i faget. Ved gennemføringer skal kabler skånes mod skarpe kanter og slid. Anodebåndene overdækkes med sprøjtebeton til et dæklag på minimum 25 mm (-0/+5) over anodebåndet Anodebånd fra oversiden Kontrol De præfabrikerede betonlister med anodebånd ilægges mod armeringen. I den ene ende af betonlisten forsynes anodebåndet med en kabelforbindelse, som etableres udenfor betonoverdækningen. De præfabrikerede betonlister indstøbes i fræste spor over armering og forankringer i en afstand på 20 cm og 40 cm fra fugekanten eller alternativt i ophugninger i områder, hvor der alligevel udføres reparation. Såfremt et området iht. tegninger viser, at der skal installeres en referenceelektrode, udføres dette samtidig med montagen af betonlisterne med anodebåndene og før støbning af dæklag. Kobberkabler må kun anvendes, hvor kabler ikke er indstøbt. Som indstøbte strømtilledere skal anvendes titan tråd. Modtagekontrol for alle materialer. Placering af anodebånd med strømtilledere skal registreres og målsættes på tegninger. Dæklaget over armeringen skal kontrolleres ved hjælp af et kalibreret covermeter inden montage af anodebåndene. Dæklag på minimum 15 mm til armeringen i bundpladen skal overholdes.

64 Katodisk beskyttelse Side 63 af Dokumentation Umiddelbart før og timer efter omstøbning af anodebåndene skal der kontrolleres for kortslutning mellem anodebåndet og armering ved en DC-spændingsmåling med et voltmeter. Strømoutputet fra anodebånd kontrolleres ved påtrykning af DC-spænding på 5V til hvert enkelt anodebånd før de forbindes i samleboksen. Fordelingen af strømmen i strømtillederne (de 2 ender og midt) kontrolleres ved anvendelse af et tangamperemeter. Følgesedler. Alle udførte kontroller skal dokumenteres i kontrolskemaer. 3.9 Prøvepolarisering Der skal udføres prøvepolarisering for prøvefeltet. Prøvepolariseringen omfatter test af det indvendige og udvendige anodesystem. Formålet med prøvepolariseringen er at verificere anodedesignet, før det etableres på de øvrige fag. OBS: Entreprenøren skal være bekendt med, at der i forbindelse med prøvepolariseringen går 28 modenhedsdøgn (4 uger) fra indstøbning af anodebåndene før installationen kan sættes i drift, og herefter går der yderligere minimum 3 uger før det endelige resultatet fra prøvepolariseringen foreligger (test med strøm på eksisterende anlæg i celle 2 og 4, behøver ikke være afsluttet). Der skal tages højde for dette i tidsplanen. Det forudsættes, at prøvepolariseringen skal være afsluttet inden arbejderne på de øvrige fag igangsættes. Fortsættes installeringen af anodebånd på de øvrige fag, inden prøvepolariseringen er afsluttet, er det på entreprenørens eget ansvar. Og viser det sig, at antallet af anodebånd eller strømtilledere ol. skal forøges, må entreprenøren for egen regning gøre arbejdet om. I prøvefeltet installeres flere referenceelektroder end i de øvrige fag for at få et bedre grundlag for vurdering af installationen - se tegninger. Program for prøvepolariseringen skal udarbejdes og forelægges tilsynet til godkendelse forud for prøvepolariseringen. For prøvepolariseringen gælder det, at prøvepolariseringen skal være udført med et tilfredsstillende resultat, der udviser tilpas strømspredning til armeringen og fuld katodisk beskyttelse. Resultater skal forelægges tilsynet til godkendelse. I forbindelse med prøvepolariseringen skal følgende bestemmes: Naturlige potentialer måles samme dag og kort før strømmen tilsluttes. DC-spænding, DC-strøm og AC-modstand mellem anode- og katodeforbindelser. "On" og "inst. off" potentialer efter 1 time med strøm på. Strøm og spænding fra ensretter registreres. "On" og "inst. off" potentialer efter 3 uger med strøm og strøm til og fra ensretter. 24 timers depolarisering efter minimum 3 uger med strøm.

65 Katodisk beskyttelse Side 64 af Dokumentation Såfremt måleresultaterne ikke viser fuldstændig beskyttelse af armeringen, forlænges prøvepolariseringsperioden med 1 til 2 uger, medmindre det umiddelbart kan vurderes, at antallet af anodebånd er utilstrækkelig. Efter opfyldelse af delpolariseringskravet sættes det eksisterende anlæg i celle 2 og 4 i det pågældende fag i drift. Efter tre uger gentages ovenstående målinger (dog kun punkt 4 og 5). Prøvepolariseringerne skal afrapporteres skriftligt. Rapporten skal indeholde måleresultater og konklusion. Eventuelle forslag til forbedringer til anodedesignet skal være inkluderet i rapporten. Rapporteringen skal foreligge indenfor 5 arbejdsdage efter afsluttet prøvepolarisering Kabler, samledåser, samlebokse og føringsveje i kassedrager Strømtilledere fra anodebånd (udvendig og indvendigt) og kabler fra referenceelektroder føres ubrudt og beskyttet frem til samledåser og samlebokse. Kabelføring skal generelt udføres under hensyntagen til den eksisterende kabelføring i kassedrageren. Eksisterende kabelføring må ikke beskadiges, og ved konflikt mellem kabelføringer kontaktes tilsynet. Udvendige føringsveje På undersiden af bundpladen fræses riller til føring af strømtilledere fra anodebåndene på tværs af kassedrageren til celle 3. Ved fugerne trækkes strømtillederne herefter op gennem duesikringen og videre til samledåse. I midten af faget bores et hul for føring af strømtillederne til indersiden af kassedrageren. Rillerne skal have en dybde på minimum 10 mm mens bredden tilpasses antallet af strømtilledere. Rillerne udstøbes efterfølgende sammen med dæklaget for anodebåndene. Hullet i bundpladen skal være mindst muligt tilpasset antallet af strømtilledere. Ved kanter og gennemføringer i borede huller i bundpladen skånes kabler mod skarpe kanter ved ilægning af neopren. Indvendige føringsveje Indvendigt på langs ad broen i celle 3, opsættes stålgitterbakker under de eksisterende kabelbakker og samlebokse på væggen mod celle 2. Stålgitterbakkerne anvendes til træk af kabler på langs af faget (anodekabler og referenceelektrodekabler lokalt i celle 3 og til træk af multiledere fra samlebokse mod nærmeste endevederlag. Ved hver fuge efterlades et slæk i kablerne svarende til 0,2 m. Indvendigt i celle 1 og 5 på langs og tværs af broen opsættes lukkede plastikkabelkanaler. Plastikkabelkanalerne anvendes til at føre kablerne (anodekabel fra indvendige anodebånd samt referenceelektrodekabler) til samleboksen i celle 3. Kabler til referenceelektroderne fra celle 1 og 5 føres på tværs af kassedrageren i fagets midte og føres til celle 3 gennem borede huller i toppen af væggene i fagets midte. Place-

66 Katodisk beskyttelse Side 65 af Kontrol Dokumentation ring af huller fastlægges efter indledende kortlægning af eksisterende kablers placering i broen, således de ikke beskadiges. Ved kanter og gennemføringer i borede huller i væggene skånes kabler mod skarpe kanter ved ilægning af neopren. For kabelføring til antenne ved endevederlag opsættes kabelrør til fremføring til kassedragerens celle 3. Samtlige kabler for katodisk beskyttelse samles med strips minimum pr. 2 m i føringsvejene. I føringsveje skal kablerne endvidere være mærket med "Katodisk beskyttelsesanlæg celle 1,3 og 5". Kabelmærkningen gentages en gang pr. fag. Bemærk at kabelarbejdet gennem celle 2, må udføres via trafikspærring og med flugtvej via mandehul. Modtagekontrol for alle materialer skal udføres for at sikre, at det er de korrekte materialer der anvendes. Herudover skal der udføres visuel kontrol af ophæng, stripsning og mærkning samt af kabelbeskyttelse ved gennemføringer i betonkonstruktionerne. Følgesedler. Anvendte føringsveje skal indmåles, og placeringen dokumenteres på tegninger. Alle kontroller dokumenteres i kontrolskema Montage af ensretterskabe Kontrol Ensrettere monteres i skabe i celle 3 ved hvert endevederlag. Endelig placering og detaljer for ophængning sker efter aftale med tilsynet. Ensretterne forsynes fra særskilte sikringsgrupper efter aftale med bygherre. Etablering af sikringsgrupper er bygherreleverance, men entreprenør skal meddele bygherren gruppestørrelse. Trækning af strømforsyningskabler fra sikringsgrupperne er inkluderet i entreprenørens ydelser. Det enkelte skab skal nummereres entydigt, og det skal tydeligt fremgå på ydersiden af lågen på det enkelte ensretterskab, hvad skabet indeholder, dvs. hvilke anodezoner der strømforsynes via dette skab, hvilke anodezoner der har input fra referenceelektroder, etc. På indersiden af lågen skal der tilsvarende være fastgjort en lomme med terminalliste med farvekode/nummerering af kabler, samt en el-tegning med angivelse af indhold i skabet, herunder hvad der er sluttet til de forskellige klemrækker mv. Modtagekontrol for alle materialer og i øvrigt i henhold til SAB-TEKNIK bilag B.

67 Katodisk beskyttelse Side 66 af Dokumentation Følgesedler. Dokumentation for type og udførte el-arbejder i henhold til SAB-TEKNIK bilag B Montage af central dataserver Kontrol Dokumentation Skab med central dataserver placeres ved endevederlaget på Siø i celle 3. Endelig placering og detaljer for ophængning sker efter aftale med tilsynet. Dataserveren forsynes fra særskilt sikringsgruppe i endevederlaget. Etablering af sikringsgrupper er bygherreleverance, men entreprenør skal meddele størrelse af gruppe. Trækning af strømforsyningskabel fra sikringsgruppe/gruppetavle er inkluderet i entreprenørens ydelser. Den centrale dataserver skal være tilsluttet ekstern kommunikation via forbindelse til en antenne med 2 m mast placeret på ydersiden af kassedrageren under hensyn til dækning og sendemast. Styrecomputeren skal leveres fra starten og være fuld funktionsduelig før, under og efter prøvepolarisering og idriftsættelser af øvrige anodezoner, dog kan prøvepolariseringen udføres med en midlertidig ensretter, hvis det dokumenteres at være nødvendigt af hensyn til projektets fremdrift. Zoner og referenceelektroder oprettes successivt på styrecomputer såvel som i forvaltningssystemet før idriftsættelser. Samtlige driftsdata på styrecomputeren skal overføres og være tilgængelige i forvaltningssystemet under udførelsen og i den fremadrettede drift. Det er entreprenørens pligt, løbende at ajourføre, at driftsdata findes overført til forvaltningssystemet. Modtagekontrol for alle materialer og i henhold til SAB-TEKNIK bilag B. Dokumentation i henhold til SAB-TEKNIK bilag B og udførte el-arbejder i kontrolskemaer Idriftsættelse og indregulering Styrecomputeren skal leveres fra starten og være fuld funktionsduelig før, under og efter idriftsættelser. Efter indstøbningsmørtlen har en modenhed på minimum 28 modenhedsdøgn skal anodezonen sættes i drift. Før strømmen til anlægget tilsluttes, kontrolleres og registreres følgende: Mellem armering og alle anodezoner måles DC-spænding med voltmeter og AC-Ohm med modstandsmåler. Mellem armering og indstøbte referenceelektroder måles DC-spænding med voltmeter og AC-Ohm med modstandsmåler (maks strøm ±2 ma). Potentialet mellem armering og indstøbte referenceelektroder målt "før" katodisk beskyttelse indkobles.

68 Katodisk beskyttelse Side 67 af Dokumentation Så snart kontrollerne er udført skal anodezonen sættes i drift, det accepteres ikke, at entreprenøren udskyder eller undgår idriftsætning før sidst i projektet. Strømmen til hver af anodezonerne indstilles iht. godkendt måleprogram, og der måles og registreres: Driftsspænding og -strøm på hver udgang. Potentialet målt "on" og "inst. off" på indstøbte referenceelektroder få minutter efter, at strømmen er indkoblet. Entreprenøren skal udarbejde et indregulerings- og måleprogram til godkendelse hos tilsynet. Alle målinger skal kunne foretages både manuelt på stedet i ensretterkabinetterne og automatisk med den integrerede computer, og data skal kunne hentes via router. Tilsvarende skal beskyttelsesstrømmene kunne fjernreguleres via router og den integrerede styrecomputer. Målinger skal tilsvarende være at finde i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse. Entreprenøren har pligt til løbende at holde sig ajour med beskyttelsesniveauet i de idriftsatte fag, der er idriftsat før den samlede afleveringstermin. Herunder mod overbeskyttelse nær spændkabler. Overholdelse af beskyttelseskriterierne skal evalueres for nyligt i driftsatte anodezoner ved den først kommende automatiske måling efter der er gået 4 uger fra idriftsætningen. Måleprogram før idriftsætning. Idriftsætning og indregulering skal afrapporteres skriftligt i en idriftsætningsrapport Drift- og vedligehold Entreprenøren skal som en del af sin dokumentation udarbejde instrukser for drift- og vedligehold. Instrukserne skal omfatte materialer, reparations/udskiftningsprocedurer, eftersyn og frekvenser for eftersyn således, at en levetid på minimum 20 år for de katodiske beskyttelsesanlæg sikres. Instrukserne skal som minimum omfatte følgende: Eftersyn af anlæggene: Komponenter, procedurer og intervaller. Udbedring af skader på katodeforbindelser, måleforbindelse, kabler, kabelføringsveje, anoder, strømtilledere og indstøbningsmørtel m.m.: Materialer og procedure. Udskiftning af referenceelektroder: Materialer og procedure. Udskiftning af komponenter i samledåser, samlebokse og kabinetter: Materialer og procedure. Vejledning i dataindsamling og levering af nødvendigt software, koder osv. til at kontrolmålinger inkl. justeringer af anlægget kan udføres. Nødvendig opdatering af firmware og software for at opretholde en sikker forbindelse for anlægget. Herunder en rutine for undersøgelse og opdatering.

69 Katodisk beskyttelse Side 68 af Dokumentation Vejledning i opdatering af logbog, in-situ og fra software leverandør. Alle instrukser skal forefindes i Vejdirektoratets forvaltningssystem sammen med data fra hele driftsperioden inklusiv idriftsættelsesdata. Drift- og vedligeholdsinstrukserne skal leveres sammen med den øvrige kvalitetsdokumentation for anlæggene. Al dokumentation skal afleveres i hardcopy i 1 eksemplarer samt 1 stk. elektronisk på USB-enhed. Der skal føres logbog for den enkelte anodezone fra idriftsætningen frem til afleveringen, herunder tidspunkt for idriftsætning, idriftsætningsparametre, indjusteringer, samt eventuelle strømafbrydelser og fejl i ensrettermoduler eller andet elektronik, der påvirker anodezonen. Logbogen i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse skal anvendes. Logbogen i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse skal være fuldt opdateret inden aflevering. Entreprenøren skal udføre al drift og vedligehold af det katodiske beskyttelsesanlæg i hele udførelsesperioden. Alle aktiviteter i forbindelse med drift og vedligehold for perioden fra igangsætning af anodezoner til den samlede aflevering skal være omfattet af tilbuddet. Måleprogram for perioden skal omfatte strøm og spænding, "on", "inst. off" potentialer, depolariseringsdata månedligt afleveret til tilsynet samt logbog i tilfælde af driftsforstyrrelser, software opdateringer, justeringer og andre ændringer. Alternativ til månedlig status til tilsynet kan det accepteres at data og logbog er at finde i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse. Såfremt der registreres afvigelser i forbindelse med driften, skal det udredes med det samme. Drift og vedligeholdelsesinstruks. Måleprogram for drift og vedligehold i udførelsesperioden. Ajourføring i Vejdirektoratets forvaltningssystem og herunder logbog Drift og vedligehold efter aflevering af den samlede entreprise Der skal udføres en samlet logbog for hele anlægget, hvoraf igangsætningstidspunkt af de forskellige anodezoner fremgår, samt alle relevante driftsforhold. Der skal udføres månedlig kontrol med at anlægget er tilgængeligt over fjernforbindelsen og at zonerne er i drift. Det skal kontrolleres at data er overført, og at de findes i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse. Logbogen skal føres løbende for anlægget i driftsperioden. Ved hvert besøg på broen mindst årligt, skal logbogen ajourføres i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse.

70 Katodisk beskyttelse Side 69 af 78 Såfremt der opstår defekte dele på elektronikken eller anodesystemet generelt, skal disse udbedres hurtigst muligt. Ved komponenter eller reservedele som kræver leverance, skal udbedringen ske senest en måned efter den konstaterede fejl. 5 års kontrolmålinger og regulering af anlægget efter afleveringen af den samlede entreprise skal være inkluderet i tilbuddet. Kontrolmålinger og rapportering efter den samlede aflevering, skal udføres til terminerne 3 mdr., 6 mdr. og 12 mdr. og herefter årligt. Den årlige rapport for kontrolmåling skal afleveres medio november. Hver kontrolmåling skal som minimum omfatte: Strøm- og spændingsoutput til de enkelte anodezoner. Strømoutput til den enkelte anoder inden for en anodezone udføres år 1 og år 5 samt, hvis der er indikation på, at en eller flere anoder ikke fungerer. Måling af potentialet "on" og "inst.off" for alle referenceelektroder. 24 timers depolarisationsmåling for alle referenceelektroder. Udførte opdateringer af firmware, software for at opretholde sikkerheden for router og computer. Hver rapportering skal omfatte en vurdering af driften, herunder om kravene til beskyttelse er opfyldt samt evt. justeringer af strømmen samt andre betydende hændelser for anlægget. Data fra kontrolmåling skal som minimum være inkluderet i bilag til rapporten. Rapporten inkl. bilag skal være overskuelige og let læselige. Layout og indhold af kontrolrap-porterne skal godkendes af tilsynet. I driftsperioden skal alle målinger kunne foretages både manuelt på stedet i kabinetter og automatisk med den integrerede PC via router/modem. Udover driftsmålinger skal der udføres eftersyn af anlægget. Eftersyn skal minimum omfatte: Årlig visuel inspektion af alle installationer i skabene dvs. al elektronik inklusive vedligeholdsrutiner med efterspænding af klemrækker, smøring af låse mv. I forbindelse med 1 års gennemgangen skal de tilgængelige dele af installationen gennemgås visuelt, herunder indvendigt anodesystem, kabelinstallation samt ensretter, kontrol og styresystem. I forbindelse med 1 års gennemgangen og umiddelbart inden udløb af driftsperioden, skal hele installationen gennemgås visuelt herunder også anodesystemet på undersiden af kassedrageren. Der skal her udføres delamineringstest af påstøbningen og udtages borekerner til vurdering af vedhæftningen af påstøbningen. Delamineringsundersøgelse ved hammertest jf. SAB-TEKNIK Katodisk beskyttelse, afsnit om forundersøgelser udføres for et areal svarende til 2 anodezoner (ved 1 års gennemgangen og igen ved 5 års eftersyn). Der skal udføres 4 opstillinger med lift svarende til kontrol af i alt 4 anodezoner ved hver inspektion. Der udtages endvidere 5 borekerner Ø60 mm tæt på anodeinstallationen (ikke gennem anodebånd) for vurdering af vedhæftning og tilstand af omstøbningen. Dæklaget skal retableres efterfølgende. Bygherren skal

71 Katodisk beskyttelse Side 70 af 78 have mulighed for at deltage ved begge tests. Entreprenøren stiller nødvendigt materiel f.eks. brolift til rådighed for gennemgangen. Resultatet af eftersynene skal afrapporteres skriftligt inklusive måleresultater og fotodokumentation Drift- og vedligeholdsinstrukser Entreprenøren skal som en del af sin dokumentation udarbejde instrukser for drift- og vedligehold. Instrukserne skal omfatte materialer, reparations/udskiftningsprocedurer, eftersyn og frekvenser for eftersyn således, at en levetid på minimum 20 år for de katodiske beskyttelsesanlæg sikres. Driftsinstruksen skal som minimum omfatte følgende: Kontrolprogram Paradigme for målerapport. Rapporten skal minimum omfatte måleværdier, beskyttelseskriterier, opfyldelse af kriterier for beskyttelse, eventuelle justeringer, dato, operatør. Rapporten skal være overskuelig og letlæselig, samt give et hurtigt overblik over beskyttelsen i alle anodezoner. Vejledning i dataindsamling og levering af nødvendigt software, koder osv. til at kontrolmåling inkl. justeringer af anlægget kan udføres. Oprettelse af anlægget med tilhørende sensorer i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse (Gøres i takt med at et fag udføres og idriftsættes). Procedure til manuel måling af spænding og strøm for de enkelte anodebånd i anodezonerne. Fejlsøgningsskema. Vedligeholdsinstruksen skal som minimum omfatte følgende: Vedligeholdsplan. Eftersyn af anlæggene: Komponenter, intervaller og procedurer, herunder sikkerhedsprocedurer. Arbejdsprocedure for reparationer (materialer og beskrivelse). Reparation af katode- og måleforbindelse. Reparation af kabler og føringsveje. Reparation af anodesystemer. Arbejdsprocedure for udskiftning (materialer og procedure): Udskiftning af elektronik i kabinetter. Udskiftning af anoder inkl. føring af kabler. Udskiftning af referenceelektroder inkl. føring af kabler. Komplet materialefortegnelse med angivelse af leverandører. Kontrol af firmware- og softwareopdateringer.

72 Katodisk beskyttelse Side 71 af 78 Drift- og vedligeholdsinstrukserne skal leveres sammen med den øvrige dokumentation for anlæggene Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse Installationen skal oprettes i Vejdirektoratets forvaltningssystem for katodisk beskyttelse. Efter oprettelse af bruger i systemet (forestås af Vejdirektoratet) skal entreprenøren oprette moduler, sensorer og zoner med en navngivning, der modsvarer navngivning i dokumentation. Navngivningen af moduler, sensorer og zoner skal være entydig, logisk og afklares med tilsynet. Herefter kan entreprenøren bruge systemet til at indhente diverse driftsdata som lagres i systemets database. Dokumentation, drift og vedligeholdsinstruks skal ligeledes lægges ind. Logbog skal ligeledes holdes løbende opdateret. Samtlige driftsdata på styrecomputeren skal overføres og være tilgængelige i forvaltningssystemet under udførelsen og i den fremadrettede drift, således at data i forvaltningssystemet afspejler data på styrecomputeren. Det er entreprenørens pligt, løbende at ajourføre, at driftsdata findes overført til forvaltningssystemet. Det accepteres ikke at anlægget først oprettes i forvaltningssystemet til sidst i entreprisen IT-sikkerhed, audit 4 Kontrolplan 4.1 Alment Driftsentreprenøren skal på Vejdirektoratets forlangende underlægge sig en ekstern audit fra en uafhængig aktør f.eks. en revisor med det formål at få foretaget en vurdering af driftsentreprenørens opretholdelse af det krævede sikkerhedsniveau. Arbejdet, herunder tiden og fremskaffelse af dokumentation og materialer ifm. med en audit skal være indeholdt i tilbuddet. Bygherren forbeholder sig ret til at udtage prøver og foretage proceskontrol på ethvert tidspunkt. Entreprenørens kontrolarbejde skal sikre, at der er overensstemmelse mellem de specificerede materialer og udfaldskrav og kvaliteten af de udførte arbejder. Kontrolarbejdet omfatter: Modtagekontrol. Udførelseskontrol. Slutkontrol.

73 Katodisk beskyttelse Side 72 af 78 Driftskontrol. Årlig driftskontrol til 5. år efter aflevering. 5 Dokumentation 5.1 Dokumentation Dokumentationen for det katodiske anlæg omfatter: Dokumentation af dimensionering og detailprojektering. Dokumentation af forundersøgelser for de enkelte fag. Arbejdsprocedurer inklusive dokumentation af materialer (datablade, specifikationer, brugsanvisninger, principtegninger, etc.). Rapportering af processtart. Rapportering af prøvepolarisering. Som udført tegninger med oplysninger om: Placering af referenceelektroder inkl. entydig nummerering. Placering af anoder, strømtilledere, katode- og måleforbindelser. Kabelføring inkl. føringsveje til samledåser, samlebokse og kabinetter. En overskuelig angivelse af de enkelte komponenter i kabinetter: Zoneangivelser, referenceelektroder, anodeforbindelser, katode- og måleforbindelser, transientbeskyttelse, m.m. skal fremgå klart med tilhørende mærkningsidentifikation. Terminallister for samlebokse og kabinetter med entydig nummerering/farvekode til kabler. Brugsanvisning til ensrettere og styresystem og andet elektronik. Licenser til software med version nr. Dokumentation af samtlige kontroller. Rapport fra idriftsætning og indregulering af de forskellige zoner. Drift og vedligehold af de enkelte zoner i udførelsesperioden inkl. logbog. Drift og vedligeholdelses manual med instrukser og kontrolplaner. Tilsynet skal løbene orienteres om dokumentationens fremdrift. Slutdokumentationen afleveres i en samlet trykt udgave og i en elektronisk Pdf udgave (usb-enhed) til bygherren.

74 Katodisk beskyttelse Side 73 af 78 Bilag A Bygværk, pilotinstallation og anodebånd ved fugegab Reg. nr.: 7260 Bronr. og -navn: Langelandsbroen Langelandsbroen Placering af bygværket.

75 Katodisk beskyttelse Side 74 af 78 Langelandsbroen overbygningen med buefag set mod Rudkøbing. Langelandsbroen set fra Siø.

76 Katodisk beskyttelse Side 75 af 78 Langlandsbroen set mod Langeland (foto taget i forbindelse med reparationsprojekt ).

77 Katodisk beskyttelse Side 76 af 78 Pilotinstallation og reparation med anodebånd De to anodesystemer hhv. bånd på underside og bånd i forankringszoner ved fuger på oversiden af bundpladen er tidligere afprøvet på langelandsbroen. I 2012 blev der installeret en pilotinstallation med anodebånd og påstøbning på undersiden af bundpladen i fag 13 i halvdelen af celle 5. I 2015 blev der repareret flere felter ved forankringszoner ved fugegab, hvor der blev installeret anodebånd i reparationerne. En oversigt over reparerede områder med installerede anodebånd ses i tegningerne. (Disse felter er ikke tilsluttet strøm på nuværende tidspunkt, men de skal tilsluttes i forbindelse med denne entreprise) Foto fra pilotinstallation med anodebånd på undersiden (før dæklag med sprøjtebeton). Foto fra pilotinstallation med anodebånd på undersiden (efter dæklag med sprøjtebeton). Foto fra reparationer med "præfabrikerede betonlister" (anodebånd med omstøbning) fra indersiden ved forankringer (før dæklag med beton). Foto fra pilotinstallation med "præfabrikerede betonlister" (anodebånd med omstøbning) fra indersiden ved forankringer (efter dæklag med beton).