NANOFOOD PÅ FREMTIDENS MENU

Transkript

1 NANOFOOD PÅ FREMTIDENS MENU Nanoteknologi giver udsigt til sundere mad og bedre fødevaresikkerhed, men den nye teknologi kan også misbruges til mad, der bare er sjov men ikke nærende. Af Marie Preisler D anskerne rører sig stadig mindre og får derfor i fremtiden svært ved at spise tilstræk keligt varieret uden at blive fede. Men forskere og føde vareproducenter arbejder på at løse problemet ved hjælp af en epokegørende ny tek nologi kaldet nanoteknologi. adgang til at kortlægge en fødevares præcise molekylæ re opbygning og fødevarens påvirkning af menneskekrop pen. Næste skridt bliver så at ændre på de molekyler, som fødevaren består af. Derved kan man ændre fødevarens smag, konsistens eller næ ringsindhold. Nanoteknologi giver for før Nanofood er allerede et ste gang forskere og industri kendt begreb i USA, og den Samvirke side 1 Colourbox Samvirke 2005 side 2

2 hjemlige fødevareindustri har også øjnet mulighederne. Danisco og mejerigiganten Arla Foods indgår i et konsortium med blandt andre nanoforskningscentret inano på Århus Universitet. Målet er konkrete samarbejdsprojekter under overskriften Sikre og sunde fødevarer. Konsortiet vil blandt andet arbejde for at udvikle mere nærende og velsmagende fødevarer ved hjælp af nanoteknologi. At ændre fødevareingrediensers næringsindhold via nanoteknologi vil være muligt i nær fremtid, og det kan give store sundhedsmæssige gevinster, vurderer professor og overlæge Bjørn Richelsen, deltager i konsortiet Sikre og sunde fødevarer og formand for Ernæringsrådet. Fremtidens forbruger bevæger sig så lidt, at vi risikerer fedme og fejlernæring, hvis vi ikke ændrer kostvaner, og nanoteknologi kan være med til at levere løsninger:»i en stadig mere inaktiv verden, stilles der større krav til ernæringen. Vi skal indtage mindre energirig kost, hvis vi vil holde normalvægten og hvis vi spiser meget lidt, bliver det til gengæld vanskeligt at få nok af de nødvendige næringsstoffer. Derfor kan det være meget hensigtsmæssigt at udvikle særligt sunde fødevarer med højt indhold af næringsstoffer, og det er snart muligt via molekylærog nanoteknologi,«siger han. Han og konsortiet Sikre og sunde fødevarer er i gang med at undersøge, hvordan menneskets organisme påvirkes af de kulhydrater, fedtsyrer og transfedtsyrer, der indgår i fødevarer. Denne helt basale viden om, hvordan fødevareelementer virker i kroppen på molekylært og genetisk niveau giver mulig hed for at udvikle ernæring, der tager hensyn til individuelle tolerancer og allergier over for fødevarer.»vi har for eksempel hidtil haft manglende viden om, hvordan forskellige fedtsyrer virker på molekylært plan, og den viden kan nanoteknologi være med til at give os, så vi på sigt kan udvikle fødevarer og foder med en mere hensigtsmæssig sammensætning af eksempelvis fedtsyrer. Så kan vi måske fjerne eller undgå stoffer som sundhedsfarlige transfedtsyrer, der blandt andet forekommer i mælk,«siger han. Bjørn Richelsen forventer, at der vil komme stor efterspørgsel efter nanofood. Forbrugerne køber i dag store mængder kosttilskud og functional food fødevarer, der er tilført specifikke sundhedseffekter og nanofood er en mere optimal løsning, mener ernæringseksperten:»mange funktionelle fødevarer anses for at have sundhedseffekter, men uden at effekten er dokumenteret. Udviklingen af nanofood vil derimod bygge på eksakt viden, omsat til helt almindelige fødevarer, som dokumenteret er gjort sundere. Det ser jeg som langt mere fornuftigt end kosttilskud,«siger han. Professor Flemming Besenbacher, leder af inano-centret, anslår, at den nye molekylære forståelse af fødevarerne kan føre til produktion af nanofood i løbet af ti år. Hvad er nanoteknologi Kun de færreste anede sensationens omfang, da forskere for to årtier siden opfandt et mikroskop, der kan se atomer. Men mikroskopet, kaldet STM, åbnede for en dybere forståelse af den atomare verden. Forskerne fik Samvirke 2005 side 3 Samvirke 2005 side 4

3 mulighed for at arbejde med de enkelte atomer og molekyler, teknologien fik navnet nano, der betyder milliontedel af en millimeter. Nanoteknologi gør det muligt at identificere atomer, molekyler, celler og enkelte biomolekyler i celler, og den nye atomare kontrol baner også vej for design af nye nanostrukturer og nanopartikler. Atomer og molekyler kan bygges sammen på nye måder i princippet som når et barn leger med legoklodser. Resultatet er materialer og stoffer med nye fysiske, kemiske og biologiske egenskaber og nye funktioner. Kontrol i køkkenet. Han og andre danske forskere er med i front i den omfattende internationale forskning i udnyttelse af nanoteknologi. Hele fem universiteter herhjemme har oprettet nanoforskningscentre, og potentialet er enormt, mener Flemming Besenbacher.»Forskningen inden for nanoområdet har ført til udviklingen af en række teknikker, der pludselig giver os værktøj til at skaffe eksakt viden helt ned på atomart niveau. Det vil formentlig inden for en kortere årrække resultere i gennembrud på mange områder af stor værdi for borgerne. Udsigterne er lovende, ikke mindst inden for sygdomsbehandling og fødevaresikkerhed, «siger han. Danske forskere arbejder målrettet på at udvikle nye overflader med nanostruktur, der kan mindske bakterieproblemer i fødevareproduktionen. Både slagterier, bryggerier og mejerier bruger store summer på rengøring og hygiejne, men slås med det problem, at bakterier kan sætte sig fast og gro på overfladerne i maskinerne. Hvis disse udstyres med nano-overflader, kan bakterierne ikke sætte sig fast. Kontrollen af fødevarer vil på sigt også kunne forbedres via nanoteknologiske principper, håber de danske eksperter. Både dyr, råvarer og færdige fødevarer testes for en lang række sygdomsfremkaldende bakterier, svampe og andre skadelige stoffer, og det sker i dag ved omstændelige og dyre laboratorieundersøgelser. Men danske forskere arbejder på at udvikle bittesmå og billige biosensorer, der kan udføre undersøgelserne på få sekunder. Fødevarekontrol kan derfor ske løbende under hele produktionen og endda helt hjemme i forbrugerens køkken, hvor den lille sensor på fødevaren blandt andet kan advare, hvis produktet er fordærvet. Danmarks Tekniske Universitet har netop investeret flere hundrede millioner kroner i et særligt rent-rums-laboratorium, specialdesignet til nanoforskning. Her testes nano-biosensorer, fortæller professor Anja Boisen. Hun forventer, at det om ti år vil være normalt, at en plasticchip på en gange en centimeter kan rumme et helt laboratorium bestående af biosensorer, der på et øjeblik kan afgøre, om en vare indeholder gensplejset materiale, sprøjtemidler, bakterier eller andet. Der eksperimenteres allerede med praktisk brug af sådanne nano-biosensorer hos Danmarks Jordbrugsforskning, og forventningerne er store. Forsker Ulla Meyer arbejder med udvikling af nano-biosensorer, der kan kobles på en robot, som kører rundt i markerne og måler Samvirke 2005 side 5 Samvirke 2005 side 6

4 koncentrationen af svampesporer og insekter i luften. I dag opdager landmanden først plantesygdomme, når der er sket skade på afgrøderne, men når Ulla Meyers robot kommer i funktion, vil robottens nano-biosensorer opdage svampesporer og insekter, før de har forvoldt skade, og på sigt kan sensorerne endda alarmere landmanden via f.eks. SMS, så han ved, hvornår han skal sprøjte marken eller den insektplagede del af marken. Den første prototype, som skal måle gråskimmel og gulrust, er under udvikling. Ulla Meyer er overbevist om, at nanoteknologien vil revolutionere landbruget:»landmanden kan nøjes med at sprøjte, hvis der er et dokumenteret behov, mens han i dag sprøjter rutinemæssigt, eller når skaden er sket, og det er et stort miljømæssigt fremskridt. Nanoteknologien koblet til robotteknologien giver os nye redskaber, som både kan øge udbyttet, mindske miljøbelastningen og forbedre fødevarerne,«siger Uafklarede risici Men den fremadstormende nanoteknologi kan også rumme farer. De sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser af nogle nanoanvendelser er endnu ikke undersøgt til bunds, og et par af de foreløbige undersøgelser vækker bekymring: Et britisk laboratorieforsøg har vist, at fisk der udsættes for høje koncentrationer af såkaldte kulstofnanorør kan udvikle cancer, og disse nanomolekyler er dræbende for vandfluer. Nanopartikler mistænkes også for at skade åndedrætsorganer og påvirke immunsystemet. Partiklerne kan også fungere som bærere af tungmetaller og kemikalier i luft, jord og grundvand, og de kan optages af regnorme og indgå i fødekæden. Og hvad sker der så? Det må undersøges nøje, mener professor Anja Boisen fra Danmarks Tekniske Universitet.»Nanoteknologi kan anvendes på et væld af måder, som kan give os alle bedre livskvalitet og rummer samtidig store kommercielle muligheder, men vi forskere er nødt til også at deltage i den miljømæssige debat. Det tyder på, at nanopartikler, som blandt andet kan bruges til at forstærke levetiden på bildæk, ophobes i naturen. Det må vi tage meget alvorligt,«siger Flemming Besenbacher mener også, at alle spørgsmål om nanopartiklers mulige giftighed må afklares, før teknologien tages i anvendelse for alvor.»der kan være nogle problemer, som det er nødvendigt at diskutere og undersøge i tide. De hidtidige undersøgelser af mulige skadevirkninger er for få og utilstrækkelige til, at vi kan konkludere noget med sikkerhed, og derfor er det vigtigt at afsætte betydelige midler til forskning i eventuelle risici.«kan bruges til pjat Nanofood rummer heller ikke udelukkende fordele. Professor Bjørn Richelsen erkender, at fødevareindustrien kan designe nanofood med andre hensigter end at bedre folkesundheden.»hvis»nanofood«bruges på en fornuftig måde og i samklang med forbrugerne mener jeg, at der er helt klare Samvirke 205 side 7 Samvirke 2005 side 8

5 fordele for forbrugerne, men teknologien kan også bruges til at producere endnu mere»pjat«. Fødevareproducenterne kan ændre farver og smag uden overordnet positiv følgevirkning for forbrugernes sundhedstilstand, siger han. Derfor er det nødvendigt parallelt med udviklingen at sikre etiske overvejelser og grundige videnskabelige undersøgelser af både de påståede positive virkninger og mulige bivirkninger, mener Bjørn Richelsen.»Ellers risikerer vi en teknologi, der bare kører vildt af sted med det formål at presse forbrugerne til at indtage mere og mere junk food. En teknologi er hverken god eller dårlig i sig selv. Det afgørende er, hvordan den bruges,«siger Bjørn Richelsen. Uden bred debat om muligheder og eventuelle risici og etiske aspekter tror både Flemming Besenbacher, Anja Boisen og Bjørn Richelsen, at nanoteknologi kan lide samme skæbne som gensplejsning, hvis potentialer er begrænset af en dyb folkelig modvilje. Anja Boisen vurderer imidlertid, at eksperterne har lært af forløbet om gensplejsning:»diskussionen om gensplejsning var præget af, at forskerne ikke var opmærksomme på at påpege de mulige fordele og ulemper ved teknologien. Vi skal derfor fortælle åbent, hvad vi laver og sikre en ærlig diskussion om de mange fordele og risici ved nanoteknologi,«siger Forskerne mener, at diskussionen skal i gang nu, for den nano-teknologiske udvikling tordner derudad. Samvirke 2005 side 9 Samvirke 2005 side 10