Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af indhold i publikationen En storby med ambitioner Byrådets effektblomst... 6

Transkript

1 BUDGET

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af indhold i publikationen... 1 En storby med ambitioner... 4 Byrådets effektblomst... 6 Hovedtal og forudsætninger...8 Resultatopgørelse... 8 De finansielle mål Udviklingstendenser i plangrundlaget Styring og effekter Effektstyring Ambitionsniveauer for byrådets effektmål Eftersyn af blomsten Eksempler på effektstyring i den borgernære drift Effektanalyser med økonomisk potentiale til budget Revurdering af de konjunkturfølsomme områder Indtægter Finansieringsgrundlag Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Finansielle bevægelser Udgifter og udvalgenes budgettal Servicerammer og anlægsniveau Udvalgenes indtægter og udgifter Udvalgenes budgettal Optimering af ramme Bilag Afvikling af dækningsafgift på erhvervsejendomme i Udmøntning af velfærdsteknologipulje i 2016 på projekter Takster Afledt drift, projektoversigt Anlægsoversigt inkl. stjernemarkeringer forlig

3 Beskrivelse af indhold i publikationen En storby med ambitioner beskriver rammesætningen for budget Byrådets effektblomst viser byrådets 8 effektmål og udvalgenes understøttende effektmål. I afsnittet Hovedtal og forudsætninger beskrives de overordnede rammer for 2016 herunder: - Resultatopgørelse giver i tabelform et helhedsbillede af kommunens økonomi. Her vises en samlet opgørelse over indtægter, drifts- og anlægsudgifter samt de finansielle poster i budgetperioden. - De finansielle måltal viser de væsentligste økonomiske nøgletal i budgettet. De giver et hurtigt overblik over kommunens økonomiske situation og giver samtidig en pejling på et evt. økonomisk råderum. - Udviklingstendenser i plangrundlaget viser udviklingen i centrale elementer i plangrundlaget, eksempelvis ledighedsog befolkningsudvikling. Under afsnittet Styring og effekter beskrives de områder i budgettet, som knytter sig til den overordnede økonomistyring og som har særlig fokus i budgettet. Det vedrører: - Effektstyring 2.0 som beskriver, hvorledes der arbejdes videre med effektstyring i Odense Kommune blandt andet ved at koble effekter og økonomi mere sammen, og ved at få effektstyring tættere på det udførende led. - Ambitionsniveau for byrådet effektmål, som beskriver hvilke konkrete ambitionsniveauer der fastsættes for byrådets 8 effektmål. - Eftersyn af effektblomsten viser den nyeste udgave af effektblomsten efter den er blevet efterset i udvalgene. - Eksempler på effektstyring i den borgernære drift viser konkrete eksempler på, hvordan der arbejdes med effekter i den borgernære drift. - Effektanalyser med økonomisk potentiale til budget 2017 viser en første status på de igangsatte analyser til budget Her kan blandt andet læses de første overvejelser om projektet Sammenhængende borgerforløb herunder det forventede økonomiske potentiale

4 - Revurdering af de konjunkturfølsomme områder, hvor budgettet på områderne køb og salg af jord samt boliger tilpasses den forventede efterspørgsel og den generelle konjunkturudvikling på området. Ved afsnittet Indtægter viser et samlet billede af kommunes indtægter. Her beskrives især indtægtssiden og de finansielle bevægelser mere indgående: - Finansieringsgrundlag giver et hurtigt overblik over indtægtskilderne i kommunen, og hvor meget hvert enkelt område bidrager med. - Indkomstskatter viser de forventede indtægter fra indkomstskatter i budgetperioden. Der sammenlignes med sidste års budget og udviklingen på landsplan i vækstskønnene. - Øvrige skatter giver et overblik over indtægterne fra selskabsskatter, grundskyld, dækningsafgift og dødsboer i budgetperioden. Der sammenlignes med sidste års budget og tidligere skøn på områderne. - Tilskud og udligning viser, hvad Odense Kommune får af tilskud fra staten og hvad Odense får fra udligning mellem kommunerne. Indtægterne på området sammenlignes med sidste års budget. Her kan f.eks. læses, hvor meget Odense får fra det ekstraordinære finansieringstilskud, samt hvorledes omprioriteringsbidraget påvirker indtægtssiden. - Finansielle bevægelser viser udviklingen i renteindtægter og udgifter, kommunens afdrag på lån, lånoptagelse og leasingramme. - Servicerammer og anlægsniveau viser hvor mange serviceudgifter Odense har, og hvor stort et anlægsniveau Odense har i forhold til landsplan. Ved afsnittet Udgifter og udvalgenes budgettal vises udgiftssiden, hvor udvalgsniveauet beskrives mere detaljeret: - Servicerammer og anlægsniveau viser Odense Kommunes serviceudgifter og anlægsniveau, samt beskriver hvordan servicerammen tildeles. - Udvalgenes indtægter og udgifter illustrerer en oversigt over de enkelte udvalgs drift, anlæg, balance, renter og afdrag. - Udvalgenes budgettal viser udgifterne fordelt på udvalg og de specifikke områder i budgetperioden. Her kan eksempelvis aflæses budgettet for dagpasningsområdet og budgettet for kontanthjælp. I afsnittet bilag er øvrige bidrag til 2016 samlet. Det vedrører bl.a. budgetbidrag fra udvalgene, notater i relation til budgettet og oversigter til opslag. Der er vedlagt følgende bilag: - Optimering af ramme viser på hvilke konkrete områder udvalgene finder årets optimeringer. - Afvikling af dækningsafgift på erhvervsejendomme i 2016 beskriver konsekvenserne af den nye plan for afvikling af dækningsafgiftspromillen. - Udmøntning af velfærdsteknologipulje i 2016 på projekter viser et forslag til hvilke projekter puljen anvendes til. - Takster viser en oversigt over borger- og brugertakster i kommunen, eksempelvis takst for vuggestue, entrébillet til isstadion osv. - Afledt drift, projektoversigt er en oversigt over den afledte drift fordelt på projekter i Odense Kommune

5 - Anlægsoversigt (inkl. Stjernemarkering) er en oversigt over samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. Stjernemarkeringen hentyder til, at anlægget frigives ved budgetvedtagelse, hvorved anlægget kan igangsættes uden yderlig behandling i byrådet. - forlig viser budgetforliget

6 En storby med ambitioner Odense er en by med ambitioner for byens udvikling Vi mærker alle nu, at Odense er under forandring. Der sker noget med byens identitet i disse år. Vi er ved at forme en storby, der på den ene side rummer det, en storby skal rumme, og på den anden side indeholder den nærhed og overskuelighed, der gør Odense til noget helt særligt i Danmark. Når vi bevæger os rundt i byen ser vi forandringerne via kraner og byggepladser. Men den fysiske transformation står ikke alene, Odense har et højt aktivitetsniveau med et varieret udbud af kultur og events, der giver yderligere puls til Odenses byrum. Vi måler effekten af, hvad vi gør Igennem 3 vækstmål og 5 velfærdsmål har Odense byråd meget klart formuleret, hvilke effekter der skal skabes for byens borgere og virksomheder i de kommende år. Vi har derfor i indeværende budget yderligere formuleret klare ambitionsniveauer for, hvor meget effekt vi vil skabe på de otte overordnede mål. De otte mål og deres ambitioner er styrende for kommunens aktiviteter og indsatser, og afspejler byrådets holdninger til, hvad der er vigtigst for borgerne i Odense. Det er derfor også byrådet, der prioriterer de økonomiske midler, så de understøtter opnåelsen af målene. Politisk effektstyring er i sin dna et helt simpelt styringsværktøj det skal det fortsat være. Vi ønsker nemlig at motivere den enkelte leder og medarbejder til at eksperimentere og innovere for at nå de politiske effektmål. Tilliden og anerkendelsen for fagfolkenes arbejde skal være i højsædet, når vi på politisk niveau fastholder fokus på effekter. Det er en ambitiøs tilgang, som kræver mod, fordi vi som politikere skal turde give slip på lidt af kontrollen. Det mod har vi i Odense Kommune, fordi effektstyringen hjælper og tvinger alle til

7 at have det rigtige fokus. Samtidig skabes en tryghed, fordi vi har et mål at spille kreativiteten og de gode idéer op imod. Vi ved, at vores otte effektmål definerer destinationen, det eksperimenterende og lokale spillerum skaber bevægelsen. Vi sørger for at fremtidssikre økonomien Odense Byråd har håndteret de store økonomiske udfordringer i kriseårene. Det er grunden til, at vi i dag fortsat er en økonomisk ansvarlig kommune, som sikrer en økonomi med balance mellem indtægter og udgifter. Vi har i Odense Kommune været dygtige til at omkostningsstyre og effektivisere os igennem krisen. Der er dog stadig et udviklingsarbejde at gøre, og vi skal derfor bruge de kommende år på at konsolidere os og ikke mindst ruste os til fremtidige udfordringer. For knappe ressourcer vil også fremadrettet være et grundvilkår for Odense. Med økonomiaftalen for 2016 strammes de økonomiske rammevilkår for kommunerne betydeligt. Kommunerne skal hvert år de næste 4 år levere et nyt omprioriteringsbidrag på 1 pct. af servicerammen til staten til prioriterede indsatser, som ikke nødvendigvis ligger i kommunal regi. Dertil kommer usikkerheden om konsekvenserne af en kommende udligningsreform og fortsættelsen af det ekstra finansieringstilskud fra staten, som er til genforhandling hvert år i økonomiaftalen. Internt i Odense skal der desuden skabes nødvendigt råderum til at fastholde og udvikle velfærden. Odense Mod på fremtiden 2016 har to overordnede temaer: Odense som storby og Livet i storbyen. Odense som storby sammenfatter de tiltag, byrådet gør for at videreudvikle byen i retning mod en storby. Med budget 2016 understreges det, at Odense er en moderne og åben storby med ambitioner. Byudvikling er vejen til vækst og dermed forudsætningen for, at der også i fremtiden kan blive råd til et godt liv for alle. Et nyt Borgernes Hus sætter nye standarder for samskabelse, hvor ambitioner går hånd i hånd med ansvarlighed. Letbanen er på vej, og dette momentum udnyttes til allerede nu at igangsætte arbejdet for, at også letbanens linje 2 kommer på skinner. Livet i storbyen sammenfatter de tiltag, der påvirker velfærden og hverdagen i storbyen. Byrådet ønsker en by, hvor borgerne trives i alle livets faser. En by, hvor de yngste får en tryg og sikker opvækst. En by, hvor der med den rette støtte og træning gives de ældre borgere de bedste rammer for et godt liv. En by med et alsidigt kultur- og idrætsliv, hvor også de mindre sportsgrene har mulighed for faciliteter. En by, hvor tidssvarende infrastruktur og en ambitiøs videreudvikling af Odense som cykelby understøtter, at borgernes hverdag kan hænge sammen er endnu et skridt i retning mod en attraktiv storby, hvor mennesker samles og glædes, og hvor erhvervslivet er en aktiv medspiller i byens udvikling

8 Byrådets effektblomst

9 2016 7

10 Hovedtal og forudsætninger Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2014 Forventet regnskab overslagsår Skatter 7.573, , , , , ,4 Tilskud og udligning 3.954, , , , , ,7 Driftsudgifter: , , , , , ,6 Økonomiudvalget , , , , , ,2 By- og Kulturudvalget , , , , , ,9 Ældre- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget , , , , , , , , , , , ,7 Børn- og Ungeudvalget , , , , , ,2 Pris- og løn 0,0 0,0 0,0-217,5-472,2-710,9 Renter 20,5 21,7 22,1 13,1 5,1-0,8 1. Resultat af ordinær drift 590,5 479,2 376,4 302,6 108,8-16,

11 Mio. kr. Regnskab 2014 Forventet regnskab overslagsår Anlæg: -625,3-888,3-590,0-311,5-142,6-117,9 Økonomiudvalget -205,4-142,1-191,9-133,7 51,4-27,2 By- og Kulturudvalget -420,1-740,7-393,1-172,8-194,1-90,7 Ældre- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget 0,2-0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget 0,0-5,0-5,0-5,0 0,0 0,0 3. Skattefinansieret resultat (1+2) -34,8-409,2-213,6-8,9-33,8-134,0 Finansiering Årets resultat -34,8-409,2-213,6-8,9-33,8-134,0 Optagne lån 76,2 80,5 75,1 37,0 25,0 0,0 Afdrag på lån -97,6-104,2-107,5-105,3-107,1-108,2 Balanceforskydninger 114,8 308,4 59,6 44,5 43,6-91,4 4. Ændring af likviditet 58,6-124,4-186,4-32,7-72,3-333,6 5. Kassebeholdning (ultimo) Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 495,2 370,8 184,4 151,7 79,4-254,2 Nøgletal Skatteprocent 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 Grundskyldpromille 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 Dækningsafgift for erhvervsejendomme 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 Langfristet gæld inkl. byggekredit 1.845, , , , , ,9 Skattefinansieret gæld 1.027, , ,4 989,5 938,6 861,7 Skattefinansieret resultat inkl. frigivelse af deponerede midler Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 130,8 17,4-131,0 59,7 34,7-134,

12 De finansielle mål Borgmesterforvaltningen giver samlet status på de finansielle måltal 2 gange årligt. I foråret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og i efteråret i forbindelse med budgetprocessen. I forbindelse med vedtagelsen af 2015 blev den hidtidige finansielle strategi erstattet med den samlede økonomiske strategi for Odense Kommune, hvorunder de finansielle måltal er et element. Den økonomiske strategi for Odense Kommune indeholder dermed fremadrettet fire elementer: 1. De finansielle måltal 2. Finansiel styring 3. De konjunkturfølsomme anlægsområder 4. modeller for konjunkturfølsomme områder under Beskæftigelses- og Socialudvalget Økonomisk handlefrihed Til brug for vurdering af den økonomiske handlefrihed anvender Odense Kommune finansielle måltal, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen. Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation. Status i forhold til den finansielle strategi sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne indikerer, om der er grund til: at stoppe op (rød), at mane til forsigtighed (gul) eller at signalere klar bane (grøn). I nedenstående tabel vises den finansielle strategi De finansielle måltal budget Mio. kr. Målsætning Resultat af ordinær drift mio. kr. 479,2 376,4 302,6 108,8-16,2 Skattefinansieret resultat inkl. frigivelse af deponerede midler Skattefinansieret gæld Balance i perioden 17,4-131,0 59,7 34,7-134,5 Faldende i perioden 1.027, ,4 989,5 938,6 861,7 Kassebeholdning ultimo Min 150 mio. kr. 370,8 184,4 151,7 79,4-254,

13 Resultat af ordinær drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter. Indtægterne består primært af indkomstskatter samt tilskuds- og udligningsordninger. Målsætningen er, at resultat af den ordinære drift i gennemsnit skal give et overskud på mio. kr. om året. Fra 2019 hæves målsætningen til 300 mio. kr. om året. Målsætningen for resultat af ordinær drift overholdes i 2015, 2016 og I 2018 og 2019 ligger måltallet væsentligt under målsætningen. Dette skyldes primært, at der er en stigende profil på omprioriteringsbidrag, som er lagt ind fuldt ud samt, at det kun er finansieringstilskuddet for 2016 der er indarbejdet. Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal nederst i resultatopgørelsen. Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, således at udgifter til renter og afdrag reduceres. Den skattefinansierede gæld holder sig stort set på samme niveau i 2015 og 2016, hvorefter den falder i resten af perioden. Det skattefinansierede resultat inklusive frigivelse af deponerede midler viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder salg/køb af jord og fast ejendom. Målsætningen ved måltallet er, at området skal være i balance i perioden. Dvs., at udgifter og anlægsinvesteringerne i gennemsnit over budgetperioden ikke overstiger indtægterne. Det skattefinansierede resultat er negativt i budgetåret 2016 og I 2016 er der et højt anlægsniveau, hvilket ikke er et problem, da der er opsparing hertil. I 2019 skyldes det, at resultatet af ordinær drift er meget lavt. Kassebeholdningen ultimo året er en central parameter, der afspejler kommunens likviditet, dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger, eksempelvis lønudbetalingerne. Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 150 mio. kr. Kassebeholdningen overholder målsætningen i perioden 2015 til I 2018 ligger kassebeholdningen lidt under måltallet. I 2019 ligger kassebeholdningen langt under måltallet, hvilket skyldes resultat af ordinær drift som er meget lavt

14 Udviklingstendenser i plangrundlaget Året der gik Der har de seneste 11 år været befolkningstilvækst i kommunen, og 2014 var ingen undtagelse. I 2014 voksede befolkningen i Odense Kommune med personer, hvilket er væsentligt flere end udviklingen i 2007, hvor væksten kun lå på 329 personer. Flyttemønstret Flyttemønstret har ændret sig i de senere år. Hvor der i 2006 og frem til 2009 var en nettofraflytning fra Odense Kommune til de øvrige kommuner i landet, har der siden 2010 været en nettotilflytning. Igen i 2014 er der en nettotilflytning til Odense Kommune, denne gang dog kun på 163 personer. Dette dækker over knap fraflyttere og knap tilflyttere. Med andre ord har der de seneste fem år været flere og flere fra de øvrige kommuner, der flyttede til Odense Kommune. Hertil kommer, at der hvert år er ca interne flytninger i Odense Kommune. Uændret demografi Unge i alderen år repræsenterer igen i år de største årgange i Odense Kommune. Et billede, der har kendetegnet Odense Kommune tilbage fra 70 erne og fortsat vil kendetegne Odense Kommune de kommende år. Forklaringen herpå er primært, at Odense er en uddannelsesby, som mange unge flytter til for at videreuddanne sig. Igen i år har de Odenseanske uddannelsesinstitutioner haft et rekordoptag, som indikerer, at denne udvikling vil fortsætte. Den forventede befolkningsudvikling: Alder år år år år år år år år år år I alt Kilde: Danmarks Statistik

15 Befolkningsudvikling I de kommende år forventes en generel stigning i befolkningstallet i Odense Kommune. De aldersgrupper, der forventes at opleve den største stigning, er gruppen af borgere mellem årige. Modsat tidligere år forventes der i år at, antallet af borgere i den erhvervsaktive gruppe mellem 25 og 64 år vil stige, frem for tidligere prognoser, der ventede et fald i denne gruppe. De befolkningsgrupper, der ventes at falde en lille smule de kommende ti år, er antallet af årige og årige i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelse Arbejdsstyrken udgjorde i ultimo november personer, heraf var personer i beskæftigelse. Sammenlignet med 2012 har der været en stigning i beskæftigelsen på 770 personer i I september 2015 var der bruttoledige personer i Odense Kommune, hvilket er 97 færre end samme måned året før. Ledighedsprocenten var i september 2015 på 6,1 pct., hvilket er 0,1 procentpoint mindre end før. Odense Kommunes ledighedsprocent er dermed over landsgennemsnittet, der ligger på 4,2 pct. i september Arbejdspladser Antallet af jobs er steget til i ultimo november Dette er 776 flere jobs end året før. Dog er antallet af arbejdssteder faldet med 27 i samme periode. Der var i ultimo november arbejdssteder i Odense Kommune. Kilde: Danmarks statistik Note: Tallene er fra ultimo november året

16 Pendling Der er flere personer, der pendler til Odense Kommune i forhold til antal personer, der pendler fra Odense Kommune. Antallet af både ind- og udpendlende personer til og fra Odense har haft en voksende udvikling i en lang periode. Det skal dog bemærkes, at antallet både ind- og udpendlende har været nogenlunde stabilt de seneste år. Kilde: Danmarks Statistik. Note: Tallene er fra ultimo november året

17 Styring og effekter Effektstyring 2.0 Den politiske effektstyring udgør sammen med Ny virkelighed Ny velfærd styringsrammen i Odense Kommune. Med den politiske effektstyring er fokus flyttet fra traditionelle budgettildelinger til de effekter, som byrådet har besluttet, er de vigtigste at opnå for byen, dens borgere og virksomheder. Odense Kommune har ligesom resten af landet været ramt af den økonomiske krise. Vi har været dygtige til at omkostningsstyre og effektivisere os gennem krisen, men der er fortsat et arbejde at gøre, så vi er rustet til fremtidens udfordringer. Det er nødvendigt, at vi får de knappe ressourcer til at strække længere. Derfor følger vi hele tiden op på effekterne af de kommunale indsatser samt udgifterne hertil. Viden om effekter anvendes i det daglige af ledere og medarbejdere i Odense Kommune til at udvikle og forbedre de eksisterende velfærdsløsninger, så vi får mere velfærd for pengene til gavn for borgeren. Viden om effekt og omkostninger skaber samtidig et beslutningsgrundlag for politikerne, så de kan vurdere, hvorvidt udviklingen i effekter kalder på ændrede prioriteringer. Kvalitetsudvikling i driften De politiske udvalg har i foråret efterset de politiske effektmål med henblik på at sikre, at vi fortsat har de rigtige mål, samt at udvalgenes effektmål bidrager til de byrådsmål, hvor det er relevant. Resultatet af eftersynet præsenteres i afsnittet Eftersyn af effektblomsten. Med de politiske effektmål er kursen for byen på plads, og blikket vendes nu mod driftschefer og frontmedarbejdere. De

18 spiller en helt afgørende rolle for, at vi når vores mål. Udvalgene understøtter med deres effektmål byrådets effektmål, hvor det er relevant for at opnå den ønskede effekt. Udvalgene spiller således en vigtig rolle i forhold til at få udvalgsmålene til at bidrage til realiseringen af byrådets otte effektmål, idet de otte effektmål i praksis realiseres gennem udvalgenes arbejde med at opnå deres egne effektmål. Effektblomsten, der viser sammenhængen mellem byrådsmål og hvert af udvalgenes effektmål, er vist i afsnittet Byrådets effektblomst. Vi er i Odense Kommune godt i gang med en videreudvikling af effektstyringen, så den kommer endnu tættere på de udførende led med det formål at understøtte dem bedst muligt i deres arbejde med at skabe de ønskede effekter for borgerne. En tydelig og stærk styringskæde fra de politiske og strategiske mål til den borgernære virkelighed er en forudsætning for effektskabelse. Vi kobler de politiske effektmål med de indsatser, som udvalgene implementerer, og som frontmedarbejderne administrerer for at opnå de politiske effektmål. Samtidig arbejdes der med at skabe en tæt kobling mellem effekt og økonomi, så ressourcerne kan ledes derhen, hvor de giver størst effekt for borgeren. Vi er godt på vej med at lykkes med at indfri ambitionen om at skabe bedre og billigere velfærd for borgerne, fordi vi i højere grad betragter læring og udvikling som en integreret del af kerneopgaven og som grundlag for planlægning af indsatser. Det betyder, at ledere og medarbejdere hele tiden forholder sig til, hvorvidt de i deres arbejde opnår de ønskede effekter for borgerne. Her har den enkelte driftsleder et medansvar for at skabe en stærk kobling fra det overordnede politiske niveau til ledelses- og medarbejderniveauet. Det er nødvendigt at oversætte de langsigtede politiske effektmål til mere kortsigtede og driftsnære mål, som man kan styre efter på kort sigt. Dermed bliver det tydeligt, hvorvidt den enkelte medarbejder i sin dagligdag bidrager til opnåelsen af de ønskede effekter for borgeren. Udviklingen af kerneydelsen skal drives på grundlag af viden og fakta frem for på grundlag af synsninger. I Odense Kommune er der endnu et uudnyttet potentiale i forhold til at anvende de mange muligheder for dataanalyse til at generere viden, som både politikere, driftschefer og medarbejdere kan træffe beslutninger ud fra. Den løbende opfølgning på de langsigtede politiske effektmål suppleres med opfølgning på mere kortsigtede driftsmål. Opfølgningen skaber undringsbilleder, som vi forsøger at besvare gennem analyse. Vi skal være nysgerrige og aktivt søge forklaringer på de udviklinger, der konstateres, ligesom vi løbende skal afdække, hvorvidt vi er med til at skabe den ønskede effekt for borgeren. Hvis der er tegn på, at vi ikke skaber den ønskede effekt for borgerne, skal vi have mod til at justere eller nedlægge indsatserne. På den måde får vi over tid lukket de indsatser ned, der ikke virker samtidig med, at vi på grundlag af løbende refleksion og læring kan forfine og udbrede de indsatser, der virker, så vi får endnu større effekt ud af dem. Fokus på effekter til gavn for borgeren Det er nødvendigt med et skarpt fokus på effekter, da knappe økonomiske ressourcer fortsat er et grundvilkår for Odense Kommune. Det kræver, at vi skal være

19 endnu bedre til at sætte borgerens perspektiv i centrum. Vi skal undlade at producere mere og mere for systemet skyld uden at have fokus på, om det også er det rigtige, vi producerer for vores borgere. Det afgørende er således ikke alene, hvor meget der produceres, men hvilken effekt vi skaber. I Odense Kommune har vi valgt at have dette fokus på effekterne, fordi vi vil skabe den bedste og billigste velfærd for borgerne i Odense

20 Ambitionsniveauer for byrådets effektmål Som et led i styrkelsen af effektstyringen i Odense Kommune er der udarbejdet ambitionsniveauer for byrådets otte politiske effektmål, som i indeværende byrådsperiode er: 1. Flere indbyggere i Odense 2. Flere borgere er sunde og trives 3. Børn lærer mere og er mere kompetente 4. Flere kommer i uddannelse og job 5. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser 6. Borgernes indkomst skal stige 7. Flere funktionsdygtige ældre og handicappede 8. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Fastsættelsen af konkrete ambitionsniveauer for byrådets effektmål styrker styringspotentialet, idet det tydeliggør de politiske ambitioner om, hvor meget effekt vi tror på, vi kan skabe på de otte overordnede effektmål. Der fastsættes som minimum ambitionsniveauer frem mod 2020, og i det omfang det er muligt også længere. Der er god grund til at være ambitiøs på byens vegne men også realistisk. Det betyder, at ambitionsniveauerne fastsættes, så de kan nås, hvis medarbejdere, ledere og politikere i Odense Kommune gør deres absolut bedste. I tabellen nedenfor præsenteres et overblik ambitionsniveauer for byrådets otte effektmål. Neden for tabellen udfoldes ambitionsniveauerne enkeltvist for hvert af de politiske effektmål. Effektmål Indikator Ambitionsniveau Flere indbyggere i Odense Flere borgere sunde og trives Antal indbyggere i Odense seneste 12 mdr. Andel af arbejdsduelige - seneste 12 mdr. 1/1-2015: indbyggere* (+2.063) 1/1-2016: indbyggere (+2.063) 1/1-2017: indbyggere (+2.063) 1/1-2018: indbyggere (+2.063) 1/1-2019: indbyggere (+2.063) 1/1-2020: indbyggere (+2.063) 1/1-2021: indbyggere (+2.063) 1/1-2022: indbyggere (+2.063) 1/1-2023: indbyggere (+2.063) 1/1-2024: indbyggere (+2.065) 1/1-2025: indbyggere 2014: 75,5 pct.* 2015: 76,9 pct. 2016: 78,4 pct. 2017: 79,8 pct. 2018: 81,3 pct. 2019: 82,7 pct

21 Effektmål Indikator Ambitionsniveau 2020: 84,2 pct. Børn lærer mere og mere kompetente Flere kommer i job og uddannelse Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Borgernes indkomst skal stige Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Note: *Faktiske målinger. Andel af elever i folkeskolen, som får høje henholdsvis lave karakterer (juli) Andel beskæftigede og studerende - seneste 12 mdr. Antal private arbejdspladser Beskatningsgrundlag pr. indbygger Andel plejekrævende ældre og handicappede Andel borgere, der oplever at være en betydningsfuld deltager i fællesskaber (ny indikator) 2013/14: 33,8 pct. (høje) og 14,4 pct. (lave)* 2014/15: 34,13 pct. (høje) og 14,23 pct. (lave) 2015/16: 34,47 pct. (høje) og 14,07 pct. (lave) 2016/17: 34,80 pct. (høje) og 13,90 pct. (lave) 2017/18: 35,15 pct. (høje) og 13,73 pct. (lave) 2018/19: 35,47 pct. (høje) og 13,57 pct. (lave) 2019/20: 35,80 pct. (høje) og 13,40 pct. (lave) 2014: 72,1 pct.* 2015: 73,8 pct. 2016: 75,4 pct. 2017: 77,1 pct. 2018: 78,8 pct. 2019: 80,4 pct. 2020: 82,1 pct. 2014: (+1.667) 2015: (+1.667) 2016: (+1.667) 2017: (+1.667) 2018: (+1.667) 2019: (+1.667) 2020: (+1.667) 2021: (+1.667) 2022: (+1.667) 2023: (+1.667) 2024: (+1.667) 2014: kr.* 2015: 3,2 pct. ( kr.) 2016: 3,2 pct. ( kr.) 2017: 3,2 pct. ( kr.) 2018: 3,2 pct. ( kr.) 2019: 3,2 pct. ( kr.) 2014: 17,6 %* 2015: -0,5 pct.point (17,1 %) 2016: -0,5 pct.point (16,6 %) 2017: -0,5 pct.point (16,1 %) 2018: -0,5 pct.point (15,6 %) 2019: -0,5 pct.point (15,1 %) 2020: -0,5 pct.point (14,6 %) Oktober 2015: Baseline Ambitionsniveau: Odense Kommune er den bedste af de sammenlignelige kommuner

22 Flere indbyggere i Odense Som det fremgår af nedenstående tabel, så har vi i de seneste år i Odense Kommune set en relativt høj befolkningstilvækst. Vi forventer, at den positive udvikling fortsætter, så vi rammer indbyggere i løbet af Faktisk befolkningstilvækst og ambitionsniveau i Odense Kommune Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Vi er stolte af, at flere og flere danskere vælger at slå sig ned i Odense. Og med transformationen af byen tror vi på, at danskerne i endnu højere grad frem over vælger at bosætte sig i Odense. Vi tror også på, at flere nye arbejdspladser vil medvirke til, at flere odenseanere bliver i byen fremfor at søge nye græsgange. Ambitionsniveau for indbyggertal Det er ambitionen, at Odense Kommune frem mod 2025 rammer indbyggere (se tabel nedenfor). Det er en stigning på mere end flere indbyggere sammenlignet med i dag. Med dette ambitionsniveau vil vi samtidig halvere differencen til Aalborg Kommune, der i 2015 har cirka flere indbyggere end Odense Kommune. Ambitionsniveau for indbyggertal (d. 1/1) Udvikling i indbyggertal Udvikling i pct. 2015* ,04 1,03 1,02 1,01 1,00 0,99 0,98 0,97 0,96 0,96 - Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger *Indbyggertal for d. 1/ er den faktiske måling (reelt 2014-tal)

23 Flere borgere er sunde og trives Indikatoren for effektmålet er andel arbejdsduelige 1, idet arbejdsduelighed er en god indikator for det overordnede effektmål, der handler om sundhedstilstanden hos borgerne. Effektmålet understøttes af udvalgenes effektmål, der blandt andet omhandler børn og unges sundhed og trivsel, borgernes motionsvaner, ældres vurdering af eget helbred mv. Det fremgår af figuren nedenfor, at der efter tre år med en stabil andel arbejdsduelige siden 2013 har været en lille stigning i andelen af de arbejdsduelige. Faktisk udvikling og ambitionsniveau for andelen af arbejdsduelige borgere Kilde: DREAM og egne beregninger Fremadrettet er ambitionen, at antallet af arbejdsduelige frem mod 2020 stiger med personer årligt. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig ændring på 1,45 pct.point. Frem mod 2020 vil det øge andelen af arbejdsduelige med 8,7 pct.point til 84,2 pct. i 2020 fra 75,5 pct. i Ambitionsniveau for andel arbejdsduelige af befolkningen Procent Gns. årlig ændring (pct.point) Andel arbejdsduelige 75,5 76,9 78,4 79,8 81,3 82,7 84,2 1,45 Kilde: DREAM og egne beregninger Andelen af arbejdsduelige borgere kan øges ved, at borgere, der ikke er parate til at træde ind på arbejdsmarkedet, hjælpes til at blive klar. Odense Kommune havde i 2014 en andel af ikke-arbejdsmarkedsparate på 7,1 pct. Til sammenligning havde Aalborg Kommune en andel på 5, 8 pct. og Århus Kommune en andel på 6,1 pct. I 1 Andelen af arbejdsduelige omfatter borgere i uddannelse og job, A-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

24 Odense Kommune er målsætningen, at antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate falder med 350 borgere årligt. Dermed nås Aarhus-niveau i 2018 og Aalborg-niveau i 2019 alt andet lige. Børn lærer mere og er mere kompetente Odense Kommune står midt i en markant transformation af folkeskolen. Transformationen skal bl.a. på længere sigt have en positiv effekt på børnenes læring, så andelen af elever, der får lave karakterer, falder, mens andelen af elever, der får høje karakterer, stiger. Sammenligner vi Odense Kommune med de øvrige kommuner, så er Odense Kommune i skoleåret 2013/2014 rangeret som nummer 30 ud af 98 kommuner i forhold til andelen af folkeskoleelever, der får høje karakterer. Der er altså 29 kommuner, der har en større andel af folkeskolelever med høje karakterer end Odense. Når man ser på andelen af elever, der får lave karakterer, så rangerer Odense Kommune som nr. 40. Her er der altså 39 kommuner, der har en lavere andel end Odense Kommune af elever, der får lave karakterer. Som det fremgår af tabellerne nedenfor, så har andelen af elever i Odense Kommune, der får henholdsvis høje og lave karakterer i perioden 2008 til 2014 været præget af udsving. Andelene er dog støt forbedret. Siden skoleåret 2008/2009 har vi i Odense Kommune været dygtige til at hæve andelen af elever, der får høje karakterer. Således er andelen på 33,8 pct. i 2013/2014 mod 27,6 pct. i 2007/2008. I samme periode har vi også reduceret andelen af elever, der får lave karakterer dog i lidt mindre grad. Her er andelen faldet til 14,4 pct. i 2013/2014 fra 15,3 pct. i 2007/2008. Sammenligner man med de øvrige 6-byer og landsgennemsnittet, viser graferne nedenfor, at udviklingen er tilsvarende, dog med forskellige udsving i perioden. Andelen af elever, der får høje karakterer - 6-byer og landsgennemsnit Andelen af elever, der får lave karakterer - 6-byer og landsgennemsnit Kilde: UVM Kilde: UVM Vi tror på, at den positive udvikling fortsætter. Ambitionen er derfor, at andelen af elever der får lave karakterer frem mod skoleåret 2019/2020 falder med 1,4 pct.point til 13,0 pct. fra 14,4 pct. i skole

25 året 2013/2014. Dermed vil Odense Kommune alt andet lige ligge i top 2 af 6-byerne efter Aarhus Kommune med en andel af elever, der får lave karakterer på 11,9 pct. og foran Aalborg Kommune, der i skoleåret 2013/14 har en andel af elever, der får lave karakterer på 13,1 pct. Ambitionsniveau for andelen af elever, der får lave karakterer Procent Andel elever, der får lave karakterer 2013/ / / / / / /2 0 Gns. årlig ændring (pct.point) 14,40 14,17 13,93 13,70 13,47 13,23 13,00 0,23 For andelen af elever, der får høje karakterer, har vi en ambition om, at andelen frem mod skoleåret 2019/2020 stiger med 2 pct.point til 35,8 pct. fra 33,8 pct. i skoleåret 2013/2014. Dermed vil Odense Kommune alt andet lige ligge i top 2 af 6-byerne efter Aarhus Kommune, der i skoleåret 2013/14 har en andel af elever, der får høje karakterer på 39,4 pct., og foran Aalborg Kommune, der i skoleåret 2013/14 har en andel af elever, der får høje karakterer, på 35,6 pct.point. Ambitionsniveau for andelen af elever, der får høje karakterer Procent 2013/ / / / / / /20 Andel elever, der får høje karakterer Gns. årlig ændring (pct.point) 33,80 34,13 34,47 34,80 35,13 35,47 35,80 0,33 Flere kommer i job og uddannelse Efter en årrække med lavkonjunktur ser vi en begyndende vækst og optimisme i Danmark og særligt i de større byer. Men i Odense Kommune har det endnu ikke resulteret i en højere beskæftigelse, og kommunen har den femtehøjeste ledighed ud af landets 98 kommuner. Det er afgørende for kommunens økonomi, for væksten og for den enkelte borgers livskvalitet, at Odense Kommune formår at få flere odenseanere i uddannelse og job. Ingen har godt af at være placeret uden for arbejdsmarkedet, hverken socialt eller økonomisk. Det fremgår af figuren nedenfor, at der i 2014 efter tre år med en stabil andel af borgere i uddannelse og job har været en stigning i andelen af borgere i uddannelse og job. Den positive udvikling drives dog primært af et stigende antal studerende. Det er derfor afgørende, at Odense Kommune får flere i beskæftigelse og dermed får sænket ledigheden. Odense Kommune havde i 2014 en ledighed på 6,5 pct. Aalborg Kommune havde samtidig en ledighed på 6,3 pct. og Aarhus Kommune på 4,9 pct

26 Faktisk udvikling og ambitionsniveau for andelen af beskæftigede og studerende Kilde: DREAM og egne beregninger For at lykkedes bedre med at få flere i uddannelse og job, har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen været igennem en omorganisering for at styrke sit fokus på kerneopgaven, som er at få flere borgere i uddannelse og job. Ambitionen er, at andelen i uddannelse og job øges med 10,0 pct.point til 82,1 pct. af de årige i 2020 fra 72,1 pct.point i 2014 (se tabel nedenfor). Dette kan opnås, hvis yderligere borgere årligt bringes i uddannelse og job. Dette vil også medføre, at ledigheden falder med 0,5 pct.point årligt. Med ambitionen om et årligt fald på 0,5 pct.point årligt vil Odense Kommune nå Aalborg-niveau i 2015 og Aarhus-niveau i 2017 alt andet lige. Ambitionsniveau for andel i uddannelse og job af befolkningen (16-66-årige) Procent Andel i uddannelse og job Kilde: DREAM og egne beregninger Gns. årlig ændring (pct.point) 72,1 73,8 75,4 77,1 78,8 80,4 82,1 1,66 Vi tror på, at Odense Kommune også fremadrettet vil tiltrække mange studerende. Samtidig vil kommunen med Beskæftigelsesplan 2015 videreføre flere af de indsatser og initiativer, der understøtter effektmålet Flere kommer i uddannelse og job. Effektmålet understøttes af indsatser, der trækker flere studerende til Odense, eksempelvis ved at forbedre studiemiljøet, samarbejde mellem byens uddannelsesinstitutioner og opførelse af flere ungdomsboliger. Opfyldelse af Odense Kommunes målsætning fra budget 2013 om flere studerende i Odense i 2020 påvirker således indikatoren positivt. Samtidig arbejder byen benhårdt på at skabe nye private arbejdspladser blandt andet gennem massive investeringer i vækst og udvikling. De mange nye arbejdspladser vil betyde nye jobs til odenseanere, og dermed en stigning i beskæftigelsen

27 Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Som figuren nedenfor viser, så har Odense Kommune haft det svært i årene efter krisen (blå søjler). Arbejdspladserne er forsvundet, og de er endnu ikke blevet genskabt. Udviklingen vendte dog i 2012, hvor antallet af private arbejdspladser igen steg lidt. Der er investeret massivt i vækst og udvikling i Odense Kommune for at skabe en positiv udvikling i antallet af private arbejdspladser. Som en del af vækstpolitikken er der opstillet en konkret målsætning om, at der skal skabes flere private arbejdspladser i Odense frem mod Dette svarer til en årlig stigning på private arbejdspladser (de orange søjler). Med dette ambitionsniveau overhaler vi Aalborg Kommunes niveau i antallet af private arbejdspladser i løbet af Fra 2020 og frem mod 2025 fortsættes ambitionen om, at Odense Kommune årligt skaber nye private arbejdspladser (de grå søjler). Faktisk udvikling og ambitionsniveau for antallet af private arbejdspladser Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Borgernes indkomst skal stige I perioden 2007 til 2014 er beskatningsgrundlaget gennemsnitligt steget med 2,4 pct. om året til kr. pr. indbygger i 2014 fra kr. pr. indbygger i Til sammenligning har hhv. København og Aarhus Kommuner haft en gennemsnitlig stigning i perioden på 2,59 pct., Aalborg Kommune på 2,60 pct., Randers Kommune på 2,82 pct. og Esbjerg Kommune på 3,27 pct. Det foreslås, at ambitionsniveauet frem mod 2020 fastsættes til en årlig stigning på 3,2 pct. Ambitionsniveauet er baseret på en årlig fremskrivning med 2,4 pct. af det nuværende beskatningsgrundlag svarende til udviklingen i perioden Dertil er lagt effekten af den politiske målsætning om, at der skabes private arbejdspladser frem mod 2020, hvilket giver en gennemsnitlig årlig ændring på 3,2 procent. Figuren nedenfor illustrerer, hvorledes effekten af de private arbejdspladser lægges oveni det fremskrevne beskatningsgrundlag. Effekten indgår med fuldt gennemslag. Heri ligger en antagelse om, at effekten af

28 Ambitionsniveau for beskatningsgrundlag pr. indbygger de nye private arbejdspladser ligger ud over den normale jobskabelse, nettotilflytning, lønudvikling mv., der implicit ligger i det fremskrevne beskatningsgrundlag. Endvidere er det antaget, at arbejdspladserne skabes jævnt hen mod Effekten af de ekstra private arbejdspladser frem mod 2020 Fremskrevet beskatningsgrundlag (årlig stigning på 2,4 pct.) I dag besættes 30 pct. af arbejdspladserne i Odense af borgere fra andre kommuner. Det er antaget, at det samme billede vil tegne sig for de nye arbejdspladser, der skabes. Dermed besættes af de nye arbejdspladser af skatteborgere i Odense Kommune. Heraf antages det, at 300 af de nye arbejdspladser hvert år frem til 2018 går til ledige borgere allerede bosat i Odense Kommune. Dette svarer alt andet lige til, at ledigheden nedbringes til landsniveau. For ledige, der kommer i job, øges beskatningsgrundlaget med kr. svarende til forskellen i den skattepligtige indkomst for en gennemsnitlig fynsk lønmodtager og en gennemsnitlig fynsk arbejdsløs. Endelig antages de sidste private arbejdspladser at gå til tilflyttere til kommunen. For hver af disse øges beskatningsgrundlaget med kr., svarende til den skattepligtige indkomst for en gennemsnitlig fynsk lønmodtager. Når det antages, at beskatningsgrundlaget i Odense bl.a. som følge af de private arbejdspladser stiger med 3,2 pct., og hvis det antages, at beskatningsgrundlaget i de øvrige kommuner i de kommende år vil udvikle sig som i perioden , så vil Odense ramme Aalborgs niveau i Odense Kommune vil dog stadig ligge betydeligt under Aarhus niveau. Antages Odense Kommunes positive udvikling på 3,2 pct. at fortsætte i 2020 og frem, vil vi alt andet lige være på niveau med Aarhus i Skal Odense nå Aarhus niveau allerede i 2025, betyder det, at der skal skrues yderligere op for væksten således, at den årlige vækst i beskatningsgrundlaget stiger til 3,7 pct. fra Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Som det fremgår af figuren nedenfor, så er andelen af plejekrævende ældre og handicappede i Odense Kommune de seneste år faldet til 17,4 pct. i 2014 fra 22,4 pct. i Det svarer til et gennemsnitligt årligt fald i perioden på 1,2 pct.point. Til sammenligning har Aalborg Kommune haft et gennemsnitligt fald på 3,0 pct.point årligt og Aarhus et fald på 0,7 pct.point årligt i samme periode. Aalborg Kommune lå

29 dog i 2010 på et markant højere andelsniveau i forhold til 6-by gennemsnittet og Odense Kommune. Udvikling i andel af plejekrævende ældre og handicappede i pct. af alle 65+-årige Gennemsnitligt fald i perioden: Aalborg: 3,0 pct.point Odense: 1,2 pct.point Aarhus: 0,7 pct.point Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Den solide forbedring er et udtryk for, at Odense Kommunes strategiske fokus på den rehabiliterende tilgang allerede på nuværende tidspunkt har haft en positiv effekt. Fremadrettet er det ambitionen, at andelen af plejekrævende ældre og handicappede nedbringes med 0,50 pct.point årligt til 14,6 pct. i 2020 fra 17,6 pct. i Ambitionsniveau for andelen af borgere, der enten modtager hjemmepleje eller bor på plejecenter i pct. af 65+ årige Procent Andel af plejekrævende ældre og handicappede Kilde: Danmarks Statistik, Care samt egne beregninger Ambitionsniveauet baserer sig på den historiske udvikling i andelen af plejekrævende ældre og handicappede i Odense og 6-byerne samt den forventede effekt af den rehabiliterende tilgang i forvaltningen. Med en årlig reduktion på 0,5 pct. point af andelen af 65+ årige borgere, der modtager hjemmepleje eller bor på plejecenter, sikres det, med udgangspunkt i befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik, at det faktiske antal borgere, der modtager hjælp/støtte/pleje reduceres. Med det foreslåede ambitionsniveau, imødekommes Gns. årlig ændring (pct.point) 17,6 17,1 16,6 16,1 15,6 15,1 14,6-0,50 den forventede demografiudfordring på ældreområdet. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Byrådet har efterspurgt, at der udarbejdes en ny og mere dækkende indikator for effektmålet "Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber". Den tidligere indikator dækker kun en delmængde af den fulde population, idet den måler på andelen af børn og unge (de 0-25-årige),

30 der er medlem af en forening. Byrådet udtrykte også et ønske om, at der i udviklingen af en ny indikator for effektmålet fokuseres på borgernes oplevelse af at være betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Indikatoren ændres derfor til: Andel borgere, der oplever at være en betydningsfuld deltager i fællesskaber. Med effektmålet ønsker Odense Byråd at sætte fokus på odenseanernes deltagelse i fællesskaber. Ønsket er, at alle borgere i Odense har stærke sociale relationer til andre mennesker. Fællesskaberne er de rammer, inden for hvilke borgerne kan skabe sociale relationer. Undersøgelser har vist, at der er en stor gruppe danskere, der føler sig ensomme, og som ikke har den kontakt til andre mennesker, de har behov for. Og der er god grund til at tage ensomhed alvorligt, idet ensomhed både kan have psykiske og helbredsmæssige konsekvenser. Der findes ikke på nuværende tidspunkt data for borgernes oplevelse af at være betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Derfor vil data fremadrettet indsamles via Odense Kommunes borgerpanel, som netop nu gennemgår en revitalisering med henblik på at hæve repræsentativiteten. Da der endnu ikke er indsamlet data for effektmålet, kan der ikke fastsættes et konkret ambitionsniveau. Odense Kommune vil sammenligne sig med de øvrige kommuner, der er med i forskningssamarbejde med Bjarne Ibsen omkring Samspillet mellem den kommunale og den frivillige sektor. Her er det ambitionen, at vi er den bedste af de sammenlignelige kommuner

31 Eftersyn af blomsten Som en del af budgetbidraget til 2016 har alle politiske udvalg efterset byrådets effektblomst med det formål at sikre; at udvalget bidrager til alle byrådsmål, der er relevante; at målformuleringerne er korte og præcise; samt at indikatorerne hænger tæt sammen med effektmålene. I det følgende præsenteres de politiske effektmål og tilhørende indikatorer for byrådet og for hvert udvalg, som de ser ud efter eftersynet. I afsnit Byrådets effektblomst er den opdaterede effektblomst vist både med byrådets otte effektmål, samt udvalgenes understøttende effektmål. Byrådets effektmål Effektmål (Byrådet) Flere indbyggere i Odense (ny) Flere borgere er sunde og trives Børn lærer mere og er mere kompetente Flere kommer i uddannelse og job Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Borgernes indkomst skal stige Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Indikator Antal indbyggere i Odense seneste 12 mdr. Andel arbejdsduelige seneste 12 mdr. Andel af elever i folkeskolen, der får høje hhv. lave karakterer (juli) Anden beskæftigede og studerende seneste 12 mdr. Antal private arbejdspladser Beskatningsgrundlag pr. indbygger Andel plejekrævende ældre og handicappede Andel borgere, der oplever at være en betydningsfuld deltager i fællesskaber (ny)

32 Økonomiudvalget Effektmål (ØKU) En levende storby med stærke fællesskaber (ny) En konkurrencedygtig storby (ny) En tæt storby bygget på kvalitet (ny) Danmarks grønneste storby (ny) En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet (ny) De kommunale rammer inviterer til samspil og muliggør, at civilsamfundet kan realisere sit potentiale (ny) Odense Kommune gør det nemt at være frivillig (ny) Odense er en by præget af fællesskaber, der favner (ny) En sundere arbejdsstyrke (flyttet) Indikator Antal fodgængere i bymidten Andel forskellige ejerformer, boligstørrelser og boligformer i nye byområder Andel der er bosat i Odense på dimittendtidspunktet, og som bor i Odense 2 år efter endt uddannelse Andel unge i Odense, der vælger at tage sin videregående uddannelse i Odense Indbyggere pr. kvadratkilometer i udvalgte områder Indikator for fysisk tæthed i de bynære områder er under udarbejdelse Procent af borgerne, der har <300 m til grønt område Antal rejsende i den kollektive trafik i Odense (58 pct. flere kollektive rejsende i 2024 i forhold til 2012) Antal nye initiativer og nye samarbejder mellem Odense Kommune og civilsamfundet Antal frivillige Antal aktiviteter Antal foreningsmedlemmer Antal borgere med lokalt engagement Andel arbejdsduelige (ny) En stærkere mental sundhed Andel der ikke har det godt for tiden - 5. klasse og klasse (ny) Det nemme valg er det sunde valg Lighed i sundhed En styrket indsats for borgere med kronisk sygdom Byens rum fremmer det sunde valg Middellevetid (ny) Andel af unge i alderen år, der er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse (ny) SF-12 mål (ny) Antal kvadratmeter grønne områder pr. borger (ny) Flere indbyggere i Odense Flere indbyggere i Odense Flere indbyggere i Odense Flere indbyggere i Odense Flere indbyggere i Odense Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Flere borgere kommer i uddannelse og job Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Flere borgere er sunde og trives Flere borgere er sunde og trives Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Flere indbyggere i Odense Understøtter byrådsmål Samarbejdende udvalg/politik Planstrategien Civilsamfundsstrategien Sundhedspolitikken

33 Effektmål (ØKU) Indikator Øget indkomst Vækst i realindkomst i procent Borgernes indkomst skal stige Øget beskæftigelse Antal i beskæftigelse seneste 12 mdr. Borgernes indkomst skal stige Øget produktivitet Produktivitet i virksomheder i Odense Borgernes indkomst skal stige Flere private arbejdspladser Antal private arbejdspladser Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Øget positiv synlighed i omverdenen Øget bystolthed Odense er en ambitiøs klimakommune Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer Omtale i nationale medier Omtale i internationale medier Borgernes holdning til Odense Virksomhedernes holdning til Odense CO 2-udledning i Odense Andel af vedvarende energi i el og varmeproduktion Antal nye grønne jobs Antal gennemførte udbud i Odense Kommune indeholdende bestemmelser om bæredygtighed Andel bilture ift. alle transportture Andel cykelture ift. alle transportture Antal brugere af letbanen Andel af børn og unge, der har lyst til at lære noget i skolen Andel af børn og unge, der er medlem af en forening Nyetableret hektar naturarealer i Odense (%-vis forøgelse ift. 2009) Andel af økologiske fødevarer i Odense Kommunes køkkener Andel af landbrugsjord, der dyrkes økologisk i Odense Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Flere indbyggere i Odense Børn lærer mere og er mere kompetente Flere borgere er sunde og trives Flere borgere er sunde og trives Understøtter byrådsmål Samarbejdende udvalg/politik Vækstpolitikken Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Miljøpolitikken

34 By- og Kulturudvalget Effektmål (BKU) Indikator Understøtter byrådsmål Optimerede erhvervsfremmeindsatser Innovation i indkøb og byggeri Bæredygtig byudvikling Det gode liv Øget mobilitet og tilgængelighed Dannelse og læring gennem fritids- og kulturlivet Det sunde valg Kommunen sætter rammerne, og borgerne oplever en inkluderende by Innovative læringsmiljøer og samarbejder Salgsstatistik for parcelhusgrunde og erhvervsjord Antal BedreBolig planer Ejendomspriser pr. m 2 solgt Antal motionister (gå, cykle, løbe) på Å-stien Antal likes på Facebook for udvalgte sites Antal ældre motionister (gå, cykle, løbe) på Å-stien Andel kultur- og fritidstilbud i mulighedskatalog til skoler Antal arrangementer i KultuNaut Antal unge, der er medlem af en forening Antal gennemførte moderniserings- og renoveringsplaner Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Borgernes indkomst skal stige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Borgernes indkomst skal stige Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Borgernes indkomst skal stige Odense er den legende by for alle Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Børn lærer mere og er mere kompetente Flere borgere er sunde og trives Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Flere kommer i uddannelse og job Samarbejdende udvalg/politik Ældre- og Handicapudvalget Effektmål (ÆHU) Indikator Bemærkninger Understøtter byrådsmål Samarbejdende udvalg/ politik Andel af borgere 65+, der modtager hjemmepleje eller plejecenter (indikator for byrådsmål). Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Indikatoren er gældende for Byrådets overordnede effektmål. Flere borgere med funktionsnedsættelse Reduktion i gennemsnitligt antal hjemmehjælpstimer pr. borger Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Score 2014: 04 m. 20 sek

35 Effektmål (ÆHU) Indikator Bemærkninger Understøtter byrådsmål Samarbejdende udvalg/ politik får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation efter et træningsforløb nu og året før Flere borgere bliver trænet med henblik på øget livskvalitet på egne vilkår Uændret eller stigende gennemsnitsalder for ny-visiterede til plejehjem og plejecentre Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Score 2014: 81,5 år. Borgernes frihed og uafhængighed øges Reduktion i antallet af visiterede timer til hjemmehjælp 6 måneder efter visitation Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Score 2014: 35,8 % Flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet (Nyt effektmål) Andel af borgere i forløb fysisk funktionsnedsættelse, der enten bibeholder job/ uddannelse eller går fra ledighed til job/ uddannelse Flere kommer i uddannelse og job Mål: at andelen forbedres i forhold til den nuværende status. I 2014 er denne andel 59,4 % Borgerens egen vurdering af deres helbred øges (Nyt effektmål) SF12 Flere borgere er sunde og trives Mål: SF 12 Scoren for den samlede målgruppe for ÆHF forbedres. Flere borgere vælger, at deres alderdom skal tage afsæt i Odense Kommune (Nyt effektmål) Nettotilflytning år Borgerens indkomst skal stige Mål: Forøgelse af nettotilflytningen i forhold til det foregående år Beskæftigelses- og Socialudvalget Effektmål (BSU) Indikator Understøtter byrådsmål Samarbejdende udvalg/politik Øge andel borgere i job og uddannelse Andelen af Odense borgere mellem år i job og uddannelse målt ift. arbejdsstyrken Flere kommer i uddannelse og job Øge andel af arbejdsduelige borgere Andelen af Odense borgere, der er arbejdsduelige målt ift. befolkningen mellem år Flere borgere er sunde og trives Sundhedspolitikken sundere arbejdsstyrke

36 Effektmål (BSU) Indikator Understøtter byrådsmål Samarbejdende udvalg/politik Færre overførselsudgifter Odense Kommunes samlede økonomi til forsørgelse- og sikringsydelser ekskl. forsikrede ledige ift. økonomien på landsplan Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Borgernes indkomst skal stige Øge selvforsørgelsesgraden Andelen af offentlig forsørgede målt ift. befolkningen mellem år Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Borgernes indkomst skal stige Øge straks-afklaring Andelen af borgerer, der straks-afklares målt ift. det samlede antal opkald til Odense Kommunes kontaktcenter. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Lavere ungdomsledighed Andelen af unge, der er ledige målt ift. arbejdsstyrken årige. Flere kommer i uddannelse og job Gennemførsel af ungdomsuddannelse Antallet af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter såsom VUC Flere kommer i uddannelse og job Børn- og Ungeudvalget Børn- og Ungeudvalget Effektmål (BUU) Indikator Understøtter byrådsmål Samarbejdende udvalg/politik Børn og unge lærer mere Mindst 80 % af eleverne skal score minimum 3 i de nationale test i dansk og matematik. Forældrenes vurdering af om dagtilbuddet understøtter barnets udvikling og læring. Børn lærer mere og er mere kompetente Børn og unge bevæger sig mere Børn og unges motionsvaner (2., 5., kl.) Flere borgere er sunde og trives Børn og unge spiser sundere Børn og unges kostvaner i dagligdagen (0., 2., 5., kl.) Flere borgere er sunde og trives Børn og unge er mere glade for at gå i skole Børn og unges glæde ved skole (0., 2., 5., kl.) Udsatte børn og unges glæde ved skole (2., 5., kl.) Flere borgere er sunde og trives

37 Effektmål (BUU) Indikator Understøtter byrådsmål Samarbejdende udvalg/politik Unge ryger og drikker mindre Andelen af unge, der ryger ( kl.) Andelen af unge, der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned ( kl.) Flere borgere er sunde og trives Børn og unge deltager mere i fællesskaber, som udvikler dem Børnenes vurdering i af, om de oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Børn og unge og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber (0., 2., 5., kl.) Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børn og unge er mere medbestemmende Børnenes vurdering af, om de oplever medbestemmelse i dagtilbuddet. Børn og unges oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen (2., 5., kl.) Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børn og unge deltager mere i fritidsaktiviteter Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter (0., 2., 5., kl.) Udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter (2., 5., kl.) Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Flere unge gennemfører ungdomsuddannelse Antallet af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter såsom VUC Flere kommer i job og uddannelse Beskæftigelses- og Socialudvalget Unge er mere interesserede i job og karriere Andelen af elever, der vælger valgfaget Arbejdskendskab med kompetenceområderne: Virksomhed & arbejdsmarked og Job & karriere. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

38 Eksempler på effektstyring i den borgernære drift Som en del af udvalgenes budgetbidrag til 2016 har alle udvalg bidraget med eksempler på, hvordan de anvender effektstyring i den borgernære drift. Tanken er, at eksemplerne kan anvendes som inspiration til og læring mellem forvaltninger. I det følgende præsenteres eksempler fra de fem udvalg. Økonomiudvalget Udvalg: (ØKU) Program: Fremtidens Vollsmose 1) Hvordan kobles driften til de politiske effektmål? 2) Hvordan anvendes viden om effekter i driften? Programmet Velfærdsdesign Vollsmose er en del af programmet Fremtidens Vollsmose, som skal påvirke byrådets effektmål i en positiv retning; herunder målet Flere kommer i uddannelse og job. Programgruppen har interviewet borgere samt kommunale ledere og medarbejdere om problemstillinger og potentialer ift., at flere i Vollsmose får en kompetencegivende uddannelse. De identificerede bl.a. områderne fravær i skolen og overgangen til ungdomsuddannelse. Programmet arbejder nu sammen med aktørerne fra kommunen og civilsamfundet om at udvikle og teste nye metoder til at opnå bedre effekt. Programmet bruger designtænkning som tilgang til at skabe forandringer. Det betyder, at forældre, lærere, pædagoger og andre direkte interessenter inviteres ind i både den indledende analysefase, hvor problemstillinger kortlægges, og i designfasen, hvor nye metoder til at tilgå problemerne udvikles. Grunden til den ekstensive insisteren på inddragelse af medarbejderne og borgerne i alle faser er for det første, at de er de bedste datakilder til indsigt i problemstillingerne, og for det andet, at deres ejerskab er nødvendigt for en succesfuld test og implementering af de nye metoder. Koblingen mellem politik og drift tager altså udgangspunkt i de politisk ønskede effekter, som her, at flere i Vollsmose gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Koblingen må nødvendigvis drives af de borgere og medarbejdere, som er direkte berørt af den pågældende indsats, som bidrager til den ønskede effekt. Koblingen mellem politik og drift vises i et målhierarki, og koblingen mellem indsatsens virksomme mekanismer og den ønskede effekt i prøvehandlingerne illustreres i forandringsteorier, som de involverede selv har formuleret. Programmet tager udgangspunkt i indikatorerne for hhv. byrådets effektmål og de strategiske målsætninger for Vollsmose. Programmet følger udviklingen i målingerne for at vurdere, hvilke problemstillinger der er vigtigst (hvor er der store forskelle på borgerne i hhv. Vollsmose og i hele Odense?). Målingerne skal også bruges til at måle den langsigtede effekt. De forandringsteorier, som den pågældende indsats ledere og brugere har beskrevet, udpeger de mekanismer i indsatsen, som er nødvendige for at skabe den ønskede effekt. Disse trin i teorien monitoreres for at sikre, at den formodede årsag-virknings-kæde holder vand. Monitoreringen af indsatsen skal dermed give medarbejdere og brugere indsigt i implementering og fremdrift og fungerer som

39 3) Hvordan integreres viden om effekter i ledelsesstrengen? 4) Hvordan anvendes viden om effekter i forhold til udvalget? en løbende hypotese-test af forandringsteorien. Hvis de ansvarlige ledere ved de løbende målinger oplever uoverensstemmelse mellem det forventede og det målte, anvendes denne viden til at korrigere og om nødvendigt at re-designe indsatsen. Direktørgruppen er styregruppe for Fremtidens Vollsmose og følger udviklingen i de strategiske målsætninger tæt. I programmets konkrete udviklingsarbejde deltager de chefer, som driver den pågældende kerneopgave; bl.a. skoleledere og institutionsledere. I samarbejde med de ansvarlige ledere udvikles måleparametre, som knytter sig til den indsats, der ifølge forandringsteorien kan påvirke det politiske effektmål. Disse parametre følges tæt af de pågældende ledere. Fremtidens Vollsmose er en del af Økonomiudvalgets strategiske portefølje. Det betyder, at effektmålinger samt status for programmets fremdrift og implementering afrapporteres til udvalget halvårligt. Økonomiudvalget dagsordensætter med jævne mellemrum Fremtidens Vollsmose sidste gang i januar 2015, hvor Velfærdsdesign Vollsmoses metoder og processer blev præsenteret. By- og Kulturudvalget Eksempel fra BKU 1) Hvordan kobles driften til de politiske effektmål? 2) Hvordan anvendes viden om effekter i driften? 3) Hvordan integreres viden om effekter i ledelsesstrengen? Driften kobles til de politiske effektmål gennem udefra og ind-perspektivet. Forvaltningen arbejder i den forbindelse med en kulturforandring, der fører til, at brugernes, dvs. virksomhedernes og borgernes, behov bliver helt centrale fokuspunkter i alle medarbejders opgaveløsning. Midlet til at påtage sig udefra og ind-perspektivet og derigennem koble driften med de politiske effektmål er en øget anvendelse af Vanguardmetoden i forvaltningen. Stadigt flere fagområder inden for By-og Kulturforvaltningens virke underlægges analyser og optimeringsprocesser i regi af Vanguardmetoden. Vanguardmetodens udgangspunkt er netop at fokusere på og prioritere den del af serviceydelserne, der opleves som særligt værdigivende for virksomhederne og borgerne. Dette opnås typisk gennem omlægning af arbejdsgange og organisationstilpasninger på baggrund af systematisk analysearbejde. Arbejdet med Vanguardmetoden vil skabe en stor viden om virksomhedernes og borgernes ønsker, behov og forventninger samt om organisationens evne til at levere den efterspurgte service. Den viden og de erfaringer, forvaltningen gør sig med metoden, vil efterfølgende blive anvendt til at optimere øvrige sagsområder internt i forvaltningen, således at kulturforandringen udbredes til at omfatte hele forvaltningen og indefra og ud-perspektivet får forrang i alle medarbejders virke. Arbejdet med Vanguardmetoden fordrer en meget stor grad af ledelsesinvolvering, hvorfor den opnåede viden om effekter integreres meget hurtigt og intensivt i ledelsesstrengen. Det er ledelsen, der foretager alle for-analyser af forvaltningens nuværende evne til at levere netop den service, brugerne oplever som mest værdigivende. På baggrund af sin nyerhvervede viden får ledelsen herefter mulighed for systematisk at overveje nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Såfremt ledelsen vurderer, der er et forbedringspotentiale, foretages den egentlige analyse efterfølgende af medarbejderne

40 4) Hvordan anvendes viden om effekter i forhold til udvalget? Der er indbygget flere milepæle i Vanguardmetoden, hvor ledelsen har mulighed for at afbryde analysen, hvis den ikke ønsker at fortsætte forløbet. Den viden, forvaltningen opnår omkring effekter anvendes bl.a. til at præsentere udvalget for forslag til omprioriteringer af indsatser funderet solidt i udefra og ind-perspektivet. Ældre- og handicapudvalget Eksempel fra ÆHU 1) Hvordan kobles driften til de politiske effektmål? Hvordan arbejdes der med at skabe denne kobling? Hvem inddrages i arbejdet med at skabe koblingen? Hvilke metoder anvendes i arbejdet med at skabe koblingen forandringsteorier, målhierarkier mv.? Med udgangspunkt i Effektblomstens overordnede effektmål har Ældre- og Handicapudvalget operationaliseret 3 effektmål, der skal udgøre målene for den indsats, der leveres i forvaltningens 12 systematiske borgerforløb. Effektblomstens primære effektmål for Ældre- og Handicapforvaltningens målgruppe er: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede. De tre effektmål i ÆHF er primo 2015: Der iværksættes hurtigt en indsats, der betyder, at borgerens funktionsevne forbedres væsentligt med henblik på, at borgeren bliver helt eller delvist selvhjulpen. Gennem målrettede kortere eller længerevarende indsatser forbedres og/eller bibeholdes borgerens funktionsevne. Gennem en vedvarende indsats bibeholdes borgerens funktionsevne længst muligt. 2) Hvordan anvendes viden om effekter i driften? Hvordan sikres tilbageløb til driften om udviklingen i resultatog effektmål? 3) Hvordan integreres viden om effekter i ledelsesstrengen? Når ÆHF skal måle på disse mål, sker det ud fra fire indikatorer, 1. bevægelse i funktionsevnen/indsatsen/udgiftsniveauet, 2. Borgerens selvvurderede helbred, 3. Opnåelse af borgerens delmål og 4. Borgerens samfundsmæssige tilknytning. Indikatorerne, der er udledt af Hvidbogen for Rehabilitering og kvalificeret gennem drøftelser med chefer, ledere og nøglemedarbejdere, udgør med nuancer og forskellige vægtninger, afsættet for alle indsatser i forvaltningen. De tre specifikke forvaltningsmæssige effektmål har alle i forskellig grad fokus på borgerens funktionsevne og hænger dermed fint sammen med Odense Kommunes overordnede effektmål Flere funktionsdygtige ældre og handicappede. Det er rehabiliteringsindsatsen, der er rammen for borgertilgangen i de 12 forløb, og det er den rehabiliterende indsats, der skal effektuere de politisk vedtagne effektmål. For at understøtte denne indsats arbejder forvaltningen kontinuerligt og systematisk på at opsamle læring om, hvilke indsatser, der virker bedst. Dette sker med afsæt i det strategiske kompetenceudviklings-projekt, der skal klargøre medarbejdere til at arbejde systematisk og med effektskabende indsatser. Desuden har ÆHF udviklet en række effektafhængige økonomimodeller, der vha. den adfærdspåvirkning, der ligger i økonomi, skal generere incitamenter, der kan understøtte rehabiliteringen i den rigtige retning. En del af tilbageløbet til driften vil således være via ledelsesinformation, herunder økonomiske effekt gevinster, opnået gennem indsatser, der har reduceret borgernes udgiftsniveau. Alle chefer/ledere fra niveau 2-5 er blevet introduceret til effektstyring og effektbaserede økonomimodeller, og der afholdes videns- og undervisningsforløb

41 Hvordan følges der op på resultaterne? Både ift. udvalg og chefer. 4) Hvordan anvendes viden om effekter i forhold til udvalget? Hvordan følges der op på resultaterne i forhold til udvalget? herunder et Master-class forløb der skal give viden om, hvordan vi ledelsesmæssigt bedst muligt understøtter transformationen hen imod en rehabiliterende forvaltning. Når effektstyringen og de økonomiske modeller overgår til drift vil det blive suppleret og understøttet af løbende ledelsesinformation og blive integreret i de løbende regnskabsvurderinger og årsregnskab. På den måde er der et godt afsæt for efterfølgende opfølgning på chef- og udvalgsniveau. Der har været drøftelser med udvalget om effektbaseret politik - hvordan udvalget kan koble forskellige strategier og politik med effektmål, fx forebyggelsesstrategi, tilsyn på plejecentre og bevægelse på handicapområdet. Herudover vil udvalget blive præsenteret for løbende afrapporteringer om effekter og målopfyldelse, og inddraget i en årlig revision af mål og indikatorer. Beskæftigelses- og Socialudvalget Eksempel fra BSU 1) Hvordan kobles driften til de politiske effektmål? 2) Hvordan anvendes viden om effekter i driften? 3) Hvordan integreres viden om effekter i ledelsesstrengen? 4) Hvordan anvendes viden om effekter i forhold til udvalget? Koblingen mellem driften og de politiske effektmål skabes gennem forvaltningens målhierarki med direkte involvering af driften. I dialog med driften udarbejdes opfølgning på ønskede målinger. På nuværende tidspunkt er der implementeret driftstavler i de enkelte afdelinger, hvor de aftalte målinger anvendes. Driftstavlerne understøtter effektmålene og bidrager til, at der måles på de forandringer, der ønskes. Rådmands- og Chefmøder indeholder opfølgning af forvaltningens nøgletal herunder status på effektmålene. Status på effektmål videresendes til udvalget. Den viden, forvaltningen opnår omkring effekter, anvendes bl.a. til at præsentere udvalget for forslag til omprioriteringer af indsatser funderet solidt i udefra og ind-perspektivet. Børn- og Ungeudvalget Eksempel fra BUU 1) Hvordan kobles driften til de politiske effektmål? Der er effektstyring i den borgenære drift i henholdsvis sundsarbejdet og kvalitetsarbejdet i BUF. Arbejdet med kvalitet har direkte sammenhæng til de politiske effektmål, idet kvaliteten bliver vurderet kvantitativt og kvalitativt i læringsmiljøvurderinger i dagtilbud og skoler. Resultaterne af vurderingerne er indikatorerne på de politiske effektmål, men de bidrager også til udarbejdelse af fx konkret handleplaner i det enkelte dagtilbud og på den enkelte skole. Tilsvarende med sundhedsarbejdet, hvor resultaterne fra Skolesundhedsprofilen er indikatorer på flere af de politiske effektmål, og ligeledes bidrager til udarbejdelse af handleplaner på den enkelte skole

42 2) Hvordan anvendes viden om effekter i driften? 3) Hvordan integreres viden om effekter i ledelsesstrengen? 4) Hvordan anvendes viden om effekter i forhold til udvalget? Resultaterne af kvalitets- og sundhedsarbejdet bidrager til systematisk refleksion på alle niveauer i driften, i forvaltningen og på chefniveau. Det betyder, at udviklingen i resultaterne drøftes på tværs af niveauerne. Den systematiske refleksion medfører, at der udarbejdes lokale handleplaner e.l. i driften. Der kan ligeledes udarbejdes planer, som er dækkende for hele byen eller hele områder, som cheferne har ansvar for. Resultaterne fra Skolesundhedsprofilen bliver præsenteret for udvalget, som typisk bestiller yderligere analyser af udvalgte resultater med henblik på at finde årsagsforklaringer, og eventuelt tage beslutning om indsatser. Udvalget bliver ligeledes præsenteret for de kvalitetsrapporter, som udarbejdes i arbejdet med kvalitet

43 Effektanalyser med økonomisk potentiale til budget 2017 I rammeudmeldingen for budget 2016 har Økonomiudvalget besluttet at arbejde med 12 områder, der skal være genstand for en analyse med henblik på at identificere effekt og økonomisk potentiale til budget Effektanalyserne skal tilsammen bidrage med økonomisk provenu på 17 mio. kr. i 2017, 47 mio. kr. i 2018 og 97 mio. kr. i Analyserne er udvalgt på baggrund af undringsbilleder, som er opstået bl.a. gennem sammenligninger med andre kommuner. De 12 områder var i første omgang: Effektanalyse BKU BUU BSU ÆHU ØKU Sammenhængende Borgerforløb Én plan Sundhed og Forebyggelse Det Specialiserede Børneområde Energy Lean, vol. 2 Læringscentre og Centralbiblioteker samtænkes på en ny måde Vanguardmetoden anvendt på driften af kommunens rekreative områder samt eventuelt på bygningsvedligehold Selskabsskatter potentialer og indsatser Effektiv Brug af Ungdomsskoler Kontrakt og Leverandørstyring på IT området Langtidsledige fokus på bedre sammenhæng Kapacitetsanalyse på Ældreområdet Udgifter til Hjælpemidler Efter det indledende analysearbejde er de 12 analyseområder reduceret til 8 analyseområder. De fire analyser, der udgår drejer sig om Kapacitetsanalyse på ældreområdet og Udgifter til Hjælpemidler, som vurderes ikke at give økonomisk gevinst inden for budgetperioden. Endvidere udgår analysen af Langtidsledige på grund af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens arbejde med refusionsreformen. Slutteligt er analysen Sundhed og Forebyggelse lagt sammen med Sammenhængende Borgerforløb, da der er stort overlap mellem genstandsområderne

44 Det er vurderet, at de nuværende 8 effektanalyser kan imødekomme det økonomiske krav, som Økonomiudvalget har besluttet i rammeudmeldingen. Økonomisk potentiale (1000kr.) Samlet rammeudmelding Provenu fra Serviceramme * Provenu fra Indtægtssiden** Samlet tentativt provenu Serviceramme (med overførsel) Sammenhængende borgerforløb heraf Sundhed og forebyggelse Det specialiserede børneområde Energy Lean vol Læringscentre og centralbiblioteker Vedligeholdelse af anlægsområdet (Vanguard) Effektiv brug af ungdomsskoler Kontakt og leverandørstyring på IT-området 5.438* Indtægtsside Selskabsskatter - potentialer og indsatser * Der realiseres 2,063 mio. kr. fra effektanalysen Kontrakt- og Leverandørstyring på IT-området i 2016 ** Et eventuelt provenu via. Selskabsskatter vil ske ved opskrivning af indtægtssiden De 8 effektanalyser har været behandlet i udvalgenes budgetbidragssager i juni 2015, ligesom de har været behandlet i MED-systemet og hovedudvalget. I efteråret 2015 vil alle analyser igen blive behandlet i de politiske udvalg. Nedenfor fremgår de 8 budgetbidrag, som de blev fremlagt i juni Område Forvaltning Sammenhængende Borgerforløb Én plan Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen (Borgmesterforvaltningen)

45 Viden, vilkår og volumen En målrettet koordineret, tidsafgrænset og sammenhængende indsats med inddragelse af borgeren. Vi skal gå fra monofaglig indsats og dokumentation i egne moduler til tværfaglige indsatser og fælles dokumentation, samt fra flere planer og afgørelser til én plan og én afgørelse. Dét kommer til at gøre en forskel for borgeren i mødet med Odense Kommune. Én plan har til formål, at borgerne får en koordineret indsats på tværs af forvaltningerne med en bedre effekt i forhold til bl.a.: Borgere, der modtager sygedagpenge og et træningsforløb, men ikke er i ansættelse Borgere, der er på kontanthjælp og er i et træningsforløb Familier, hvor en eller flere af familiens medlemmer modtager indsatser fra flere forvaltninger Familier, der har brug for en tidlig indsats for at forebygge, at de får brug for massive indsatser Effektanalysen Sammenhængende borgerforløb har således også en tæt kobling til det specialiserede børneområde, men der identificeres et klart snit imellem de to områder, som begge er genstandsfelt for effektanalyser. Endvidere er effektanalysen Sundhedsfremme og forebyggelse lagt ind under samme effektanalyse, da der indbyrdes i de to analyser er vurderet positive spillover-effekter. Effektanalyse Elementerne i Én plan har en generisk karakter i forhold til indsatser for borgeren generelt uanset om man får indsatser i BUF, BSF eller ÆHF: - UDRED (her udredes borgeren et samlet videngrundlag om borgeren) - PLANLÆG (læg en fælles tværfaglig plan med borgerens mål og indsatser) - DOKUMENTÉR (dokumentér indsatsen undervejs / progressionsmåling) - EVALUÉR (følg op på borgerens mål og på indsatsen) Analysen deles op i tre faser: Fase 1: Kortlægning af data, Kortlægning af målgrupper, Udvælgelse af hotspots (Indsatser, hvor vi kan gå i gang med det samme) Fase 2: Kortlægning af IT-fagsystemer, Kortlægning af nuværende indsatser, Kortlægning af krav (jura, persondata, ITadministration mm.), Udarbejdelse af fælles effekt-indikatorer, Udarbejdelse af forretningsplan/udviklingsplan, herunder afdækning af investeringsbehov (businesscase) Fase 3: Implementering af et IT-system, Familieperspektivet: tage udgangspunkt i de tre kraftcentre (Familie og Velfærd (BUF), CFU (BSF) og Ung Til Uddannelse (BSF) Vedrører følgende effektmål: Funktionsdygtige ældre og handicappede, Flere kommer i uddannelse og job, Flere borgere er sunde og trives. Økonomisk potentiale En målrettet koordineret, tidsafgrænset og sammenhængende indsats med inddragelse af borgeren evt. arbejdsgiver og med inddragelse af de ressourcer der er samlet i et koordineret forløb - kan bl.a. give en Stigning i antallet af delvise raskmeldinger Kortere gennemsnitlig varighed af sygedagpengeforløb

46 Stigning i antal afsluttede forløb til selvforsørgelse Lavere udgifter til offentlige forsørgelsesudgifter Med Én Plan bliver det tydeligt, at nogle borgere får for få indsatser mens andre borgere får for mange. Med en koordination af indsatserne, kan man rette op på dette og effekten skulle gerne være, at vi får en netto positiv økonomi (da forventningen er, at der er flere borgere, der får for mange indsatser). Et overslag på, hvilke budgetter, der kan bringes i spil i analysen, summerer til ca. 1,75 mia. kr., på tværs af alle udvalg, dog med hovedvægt på BSU, ÆHU og BUU. Målet er derfor, at Sammenhængende borgerforløb potentielt kan bidrage med 5 mio.kr. i 2017 stigende til ca. 50 mio. kr. i 2019 i tentativt provenu. Heraf ca. 3,5 mio. kr. årligt fra sundhedsområdet, der allerede er identificeret. Det svarer således til under 3 % af budgetsummen på området. analyserne til 2016 på handicapområdet og på beskæftigelsen af unge bidrager allerede 2 inden for området. Det er derfor vigtigt at få afklaret spilleregler for, hvornår en økonomisk gevinst tilfalder denne effektanalyse, og hvornår den ikke gør. Dette vil indgå i analysen. Det forventes, at der allerede fra 2015 ved analysens start er behov for investering i udvikling af den understøttende ITplatform samt finansiering af en projektleder. Derfor spilles de allerede identificerede midler på sundhedsområdet ind nu til dækning heraf. Den samlede størrelse på de nødvendige investeringer kendes endnu ikke præcist, men det er forventningen, at der vil være behov for investeringer af en vis størrelse. Der skal udvikles en IT-platform til understøttelse af arbejdet på tværs, samt kompetenceudvikling til medarbejderne heri kr Økonomisk gevinst Investering ??? - Heraf projektleder Heraf IT-platform, (udvikling+drift) I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Område Forvaltning Det Specialiserede Børneområde Børn- og Ungeforvaltningen 2 analyserne for 2016 bidrager med hhv. 5 mio. kr. i 2016 stigende til 15 mio. kr. årligt fra 2018 på handicapområdet samt 1 mio. kr. i 2016 stigende til 6 mio. kr. årligt fra 2018 på beskæftigelsesområdet for unge

47 Viden, vilkår og volumen I forbindelse med Nye Veje Sammen forventes, at det forebyggende arbejde vil fungere bedre, så omfanget af underretninger fra de 3 regioner vil være faldende i perioden 2015 til 2017 set i forhold til niveauet i Flere ressourcer vil alt i alt blive brugt på forebyggende indsatser, så der ultimo 2017 anvendes ca. 40 pct. af de samlede foranstaltningsressourcer til forebyggende indsatser mod nu ca. 30 pct. Målet er, at fortsætte den bevægelse, så der i 2020 alt i alt bruges flere ressourcer på forebyggende indsatser end på at anbringe udsatte børn og unge. Der skal alt i alt ske et markant fald i omfanget af fremtidige anbringelser og en radikal omlægning af foranstaltninger og indsatser. Den faglige omlægning til hurtigere, tidligere og mere fokuserede indsatser skal ske på en sådan måde, at der opnås progression for de udsatte børn og deres familier og derfor også sådan, at Familieog Velfærdafdelingen i de kommende år forsøger at fastholde de seneste års meget lave omgørelsesprocenter i forhold til sager, som revurderes hos Ankestyrelsen. Effektanalyse Der tages udgangspunkt i det bagvedliggende analysearbejde der er lavet i forbindelse med Nye Veje Sammen som er en plan for udvikling og omlægning af området for udsatte børn. Økonomisk potentiale Det økonomiske potentiale er til stede med baggrund i at det forebyggende arbejde skal fungere bedre. Der skal ydes hurtige og fokuserede indsatser, som dermed bidrager til at færre børn og unge bliver en sag hos Børn-og Ungerådgivningen Social (myndighedsdelen). Flere ressourcer vil alt i alt blive brugt på forebyggende indsatser, således at der i 2020 alt i alt bruges flere ressourcer på forebyggende indsatser end på at anbringe udsatte børn og unge. Der skal alt i alt ske et markant fald i omfanget af fremtidige anbringelser. Dette opgøres som helårspladser, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at markant færre børn og unge anbringes, men at de i gennemsnit er anbragt i markant kortere tid. Det skal bemærkes, at det økonomiske potentiale i de eksisterende anbringelser kan kun langsomt vise sig. Området er sårbart og samtidig genstand for en betydelig ekstern kontrol i form af Ankestyrelse mv. som kan medføre øgede udgifter til eksempelvis anbringelse kr Økonomisk gevinst Investering I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

48 Område Energy Lean, vol. 2 Forvaltning By- og Kulturforvaltningen Viden, vilkår og volumen Odense Kommune igangsatte i 2012 det omfattende Energy Lean projekt (Energy Lean, vol.1). Projektets samlede ramme er og løber frem til Der genereres positiv likviditetspåvirkning år 1 efter implementering, men den samlede årlige effekt af de fremtidige pengestrømme høstes først efter år Der må være flere investeringsmuligheder i forhold til Odense Kommunes samlede ejendomsportefølje på ca m 2. Effektanalyse Odense Kommune har i forbindelse med Energy Lean, vol.1 gennemført et omfattende kortlægningsarbejde i samarbejde med konsulentvirksomheden Deloitte og Rambøll. Kortlægningsarbejdet består i at vurdere de mulige energirenoveringer og tiltag i forhold til de respektive ejendomme samt en vurdering af rentabiliteten. Energy Lean, vol. 2. fokuserer på de overskydende tiltag, der ikke er omfattet af Energy Lean, vol. 1 men som fortsat er rentable. Vinklen på energiinvesteringerne skal ses i sammenhæng med medfinansiering fra øvrige anlægsinvesteringer inden for området, så der renoveres og moderniseres samtidig med, at der samlet kan opnås en optimal energibesparelse- og løsning. I tillæg til dette er der i Energy Lean, vol. 2 også fokus på potentielle vandbesparende investeringer. Der er imidlertid ikke automatisk låneadgang til investeringer i vandbesparende foranstaltninger. Så indeværende business case er forudsat, at der gives dispensation fra lånebekendtgørelsen eller, at der kan opnås lån fra en særlåneordning. De mulige energi- og vandbesparende investeringer, rentabiliteten samt det økonomiske potentiale skal nærmere afdækkes i forbindelse med det videre arbejde med Energy Lean, vol. 2. BYR: Der skabes virksomheder og arbejdspladser. BKU: Borgernes indkomst skal stige. Økonomisk potentiale Energy Lean, vol. 1 har skabt et omfattende overblik over potentielle energibesparelser. Energy Lean, vol. 2 baserer sig som nævnt på de overskydende tiltag. Forudsætningen bygger på vilkår i lighed med Energy Lean, vol. 1 dvs., at finansieringen sker ved lånoptag med en samlet tilbagebetalingstid på ca. 15 år. I tabellen fremgår første bud på en tentativ budgetramme for Energy Lean, vol. 2 i forhold til både energi- og vandbesparende investeringer. Den oplyste økonomiske gevinst er permanent. Men da investeringen sker ved lånoptag modregnes afdrag og renter i låneperioden på 15 år svarende til den oplyste samlede likviditetspåvirkning,

49 der dog kontinuerlig er positiv i perioden kr Lånoptag Samlet likviditetspåvirkning kr Økonomisk gevinst Renter, udgifter Afdrag, udgifter Netto driftsbesparelse Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Business casen er udarbejdet med afsæt i lån med løbetid på 15 år og en fast rente på 2,75 %, hvilket vurderes at være robust, idet det aktuelle faste renteniveau er 0,75 %. Med det angivne investerings- og låneniveau er Odense Kommunes målsætning om faldende skattefinansieret gæld overholdt i alle årene. Lånoptagelse i forbindelse med projektet ligger uden for lånerammen. Område Forvaltning Læringscentre og Centralbiblioteket samtænkes på en ny måde By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen Viden, vilkår og volumen Effektanalysens genstandsfelt er de fysiske rammer, materialer, serviceleverancer og arbejdsgange, der knytter sig til den åbne skole, herunder læringscentrene og på centralbiblioteket samt de nye muligheder et forstærket samarbejde mellem disse institutioner vil kunne afføde. Analysen inkluderer hele biblioteksområdet og hele læringscenterområdet. Der vil være en grænseflade i forhold til arbejdet med Liv med Læring (igangværende analyse i BUF), hvor skolerne kan være omdrejningspunkt i Odenses lokalområder såvel fysisk som indholdsmæssigt. Odense Kommunes samlede budget til biblioteksområdet (2015): 77,3 mio. kr. (materialer udgør 10,8 mio. kr.). Læringscentre, materialer (2014): 1,9 mio. kr. Læringscentre, driftsbudget ekskl. materialer: Læringscentrene tildeles ikke særskilte budgetter, men er i stedet en integreret del af de enkelte skolers driftsbudgetter. Effektanalyse Analysen skal afdække, hvorvidt der for færre ressourcer kan gives et bedre samlet bibliotekstilbud til byens borgere. Dette kan ske gennem fælles materialeindkøb, fælles logistik, fælles facilitets- og lokaleanvendelse og fælles

50 tilslutning til det nationale bibliotekssystem. Herudover kan ressourceforbruget reduceres ved i højere grad at anvende it og frivillig arbejdskraft samt ved at omlægge en række arbejdsgange. Endeligt kan en satsning på fælleskommunal open sourcebaseret softwareudvikling føre til en reduktion i udgifterne til licenser. Det skal undersøges, hvorvidt der kan være en økonomisk gevinst ved at de ældste elever i stedet for at modtage lektiehjælp på skolerne fremadrettet hjælpes ved at opholde sig fysisk på bibliotekerne. På bibliotekerne skal eleverne anvende it-systemet Lektie Online Skole, hvorigennem frivillige studerende varetager lektiehjælpen. Gennemførelse af projektet vil understøtte Byrådets effektmål Børn lærer mere og er mere kompetente, Børn- og Ungeudvalgets effektmål Mindst 80 % af eleverne i folkeskolen skal være gode til at læse og regne i de nationale tests samt By- og Kulturudvalgets effektmål Innovative læringsmiljøer og samarbejder. Økonomisk potentiale Læringscentrenes og centralbibliotekets fælles tiltag forventes i forening at kunne levere en bedre service til alle kommunens borgere og samtidigt skabe en økonomisk gevinst kr Økonomisk gevinst Investering I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Område Forvaltning Vanguardmetoden anvendt på driften af kommunens rekreative områder samt eventuelt på bygningsvedligehold By- og Kulturforvaltningen Viden, vilkår og volumen To engelske kommuner har ved hjælp af Vanguardmetoden reduceret deres driftsomkostninger på vedligehold af grønne områder. Erfaringerne kan ikke direkte omsættes til handling i en odenseansk kontekst, men det vurderes, at Odense Kommune også vil kunne høste en gevinst ved at omlægge sin drift af kommunens rekreative områder vha. Vanguardmetoden. Det skal desuden undersøges, hvorvidt der kan være et økonomisk potentiale ved at anvende Vanguardmetoden på bygningsvedligehold

51 Effektanalysens genstandsfelt er de beslutnings- og arbejdsprocesser, der relaterer sig til driften af kommunens rekreative områder. Analysen omfatter således de såkaldte grønne områder, dvs. parker og kirkegårde m.v. og de tilgrænsende sorte områder, dvs. veje, fortove, cykelstier m.v. Kommunens øvrige sorte områder samt vintertjenesten indgår ikke i analysen. Det skal i forbindelse med det videre analysearbejde afklares, hvorvidt der vil være en gevinst ved at udvide genstandsfeltet til også at omfatte de beslutnings- og arbejdsprocesser, der relaterer sig til bygningsvedligeholdsområdet. Grønne områder og kirkegårde har i 2015 et budget på 47,1 mio. kr. De sorte områder (ekskl. vintertjenesten) har i 2015 et budget på 147,3 mio. kr., men også et vedligeholdelsesefterslæb på 1,2 mia. kr. Bygningsvedligehold har i 2015 et budget på 58,6 mio. kr. størrelsen varier imidlertid meget fra år til år. Effektanalyse Vanguardmetoden identificerer først kommunens raison d etre på et givent område set med borgernes øjne. Dernæst analyseres interaktionen mellem borgeren og kommunen, hvorved handlinger opdeles i henholdsvis værdigivende og ikke-værdigivende set fra borgerens synspunkt. Til sidst gentænkes serviceleverancen, således at de handlinger, der ikke er direkte værdigivende i en borgeroptik, så vidt muligt designes ud. Gennemførelse af analysen vil understøtte Byrådets effektmål Odense er den legende by for alle samt By- og Kulturudvalgets effektmål Innovation i indkøb og byggeri. Økonomisk potentiale Analysen forventes at munde ud i en større grad af borgertilfreds på området. Herudover forventes større medarbejdertilfreds og øget trivsel. Som en konsekvens heraf forventes lavere driftsomkostninger. Det er vanskeligt at estimere det eksakte økonomiske potentiale ved at anvende Vanguardmetoden på de grønne områder, da det netop er en af metodens grundsten ikke at fokusere på økonomisk potentiale, men på udefra og ind -perspektivet. Et eventuelt provenu vil først fremtræde tydeligt efter endt analyse og justering af arbejdsgange og organisation, da identifikationen af dette er sidste led i processen. Hvis et på forhånd givent provenu jagtes undervejs i analysearbejdet vil dette fokus træde i stedet for udefra og ind-perspektivet, hvilket vil bryde fuldstændigt med metodens grundprincip og samtidig vil det generere suboptimering. Ifølge metoden opstår den økonomiske gevinst som følge af bedre og mere effektiv serviceleverance og ikke forudbestemte targets. En estimering af potentiale kompliceres yderligere af, at Odense Kommune er dansk first mover ift. Vanguardmetoden, hvorfor der ikke eksisterer erfaringer, man kan trække på. Området er desuden i vid udstrækning kontraktbundet, hvorfor eventuelle gevinster først vil kunne høstes ved kontraktfornyelse. Endeligt er kirkegårdsområdet delvist taktstfinansieret, hvorfor økonomiske gevinster delvist tilfalder borgerne i stedet for kommunekassen

52 Der er ikke umiddelbart behov for at foretage investeringer for kunne høste en gevinst på området kr Økonomisk gevinst Investering I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Område Forvaltning Selskabsskatter potentialer og indsatser Borgmesterforvaltningen Viden, vilkår og volumen Odense Kommune modtager i mio. kr. fra selskabsskatter. Det er en indtægtskilde, som umiddelbart har et potentiale, hvis der sammenlignes med de øvrige kommuner i landet. Det er samtidig et område, som kommunen kun indirekte kan påvirke. Virksomhedernes indtjening påvirkes af mange faktorer blandt andet de generelle konjunkturudviklinger på landsplan og muligheden for at få kvalificeret arbejdskraft. Odense kan i en vis udstrækning påvirke rammevilkårene for de virksomheder, som allerede er i Odense eller som overvejer at placere sig i Odense. Formålet med effektanalysen er derfor at afdække mulige indsatser og potentialer, der kan medvirke til at øge indtægterne fra selskabsskatter i kommunen Hvis indtægterne fra selskabsskatter stiger i de kommende år vil det være med til at skabe råderum, som kan anvendes til prioriteringer og investeringer i kommunen. Råderummet vil ikke være skabt af omprioriteringer fra driften, men komme fra øgede indtægter

53 Fakta! Kommunen får indtægter fra 2 ordninger vedrørende selskabsskat. Den ene er provenu af selskabsskat og den anden er udligning af selskabsskat.! Som tommelfingerregel betaler virksomheder selskabsskat, mens personer betaler personskat. Det er typisk virksomhedsformerne iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber, som betaler selskabskat, mens de øvrige selskaber betaler via deres personskat.! Virksomhederne betaler 25 pct. i skat af overskuddet (skattepligtige indkomst) til staten, hvoraf de 13,41 pct. tilfalder kommunerne. Kommunerne andel er fastlagt ved lov og er som sådan ikke en kommunal skat.! Selskabskatten fordeles mellem kommunerne efter virksomhedernes placering (hovedsæde og filialer) De første svar, som effektanalysen har givet. Spørgsmål Hvor mange virksomheder i Odense betaler selskabsskat? Hvor stort et beløb modtager Odense Kommune i alt i selskabsskat (netto)? Hvor stor et beløb viderefordeles til andre kommuner fra Odense (fra hovedsæde kommune til filialkommune)? Hvor meget får Odense som filialkommune? Hvor meget betaler de største bidragydere i selskabsskat i Odense? Fordelingen af virksomheder på størrelse og bidrag Hvis selskabsskatten blev udlignet efter bloktilskudsandel hvad ville Odense så få? Svar (168 af virksomhederne har hovedsæde i andre kommuner, men filial i Odense) 119 mio. kr. 10 mio. kr. 46 mio. kr. 19 selskaber bidrager hver 1 mio. kr. eller mere De 5 pct. af virksomhederne, der yder de største bidrag, står for 2/3 af kommunes indtægt. Den halvdel af virksomhederne, der yder de mindste bidrag, står for i alt 3 pct. af kommunens indtægt. 208 mio. kr

54 Effektanalyse Effektanalysen skal være med til: at få kendskab til og afdække de indsatser, som virker på området i forhold til fordeling af selskabsskatter mellem kommunerne. at få klarhed over hvilke potentialer og handlemuligheder Odense Kommune har inden for dette felt. at få etableret et set-up omkring vidensdeling på området. at afdække mulige virkninger af ændringer i udligning på området. Til at underbygge dette skal der opbygges en viden om de virksomheder, der er i Odense Kommune både dem der betaler selskabsskat i dag, og dem der ikke gør. Dertil kommer, at der skal opbygges viden omkring, hvordan fordeling af selskabsskatter foregår i dag, og hvilke spillerum der er for at påvirke dette. Effektanalysen leder op til Byrådets effektmål Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser og følgende effektmål fra vækstpolitikken Øget indkomst. Økonomisk potentiale Effekten af mulige indsatser kan først ses 3 år efter på indtægtssiden, da afregningen af selskabsskat er forsinket tre år. I budget 2015 får Odense Kommune eksempelvis afregning for I Odense Kommunes vækstpolitik er et af målene at der skabes permanente private arbejdspladser frem mod Det antages, at disse arbejdspladser etableres jævn frem mod dvs. ca private arbejdspladser årligt fra Endvidere antages det, at udviklingen i antallet af private arbejdspladser afspejler udviklingen i virksomhedernes skattepligtige indkomst. Odense har fra 2004 til 2012 gennemsnitligt fået en indtægt fra selskabskat på kr. pr. private arbejdsplads i kommunen. De første private arbejdspladser i 2014 vil forventeligt indikere merindtægter fra selskabskatter i 2017 på 3,7 mio. kr. I 2015 forventes der at komme en yderligere tilgang af private arbejdspladser på 1.666, hvilket samlet vil give merindtægter på 7,4 mio. kr. osv. Potentialevurderingen for effektanalyse Selskabskatter kr Økonomisk gevinst Investeringer i vækstpolitikken I alt Note. - = udgift, + =indtægt Der er ikke indregnet evt. modregnet for mindreindtægter i udligningsordningen for selskabsskatter

55 Område Forvaltning Effektiv Brug af Ungdomsskoler Børn- og Ungeforvaltningen Viden, vilkår og volumen Jf. Odense Kommunes ungdomsskolepolitik er den enkelte ungdomsskole forpligtet til at sikre et klubtilbud i lokalområdet, som er aldersrelevant og modsvarer de unges behov. I Odense Kommune har de 3 ungdomsskoler hver én klub, som tilsammen består af 38 fritidsklubtilbud og 23 ungdoms- og temaklubtilbud. Klubtilbuddene er placeret på forskellige lokaliteter afhængig af behov og mulighed for samarbejder i lokalområdet. Klubberne varetager desuden en rolle som fritidsspilfordeler. Ungdomsskolerne har i 2015 samlet set et budget på 35 mio. kr. til deres klubaktiviteter (ekskl. forventede overførsler fra regnskab 2014), samt tilsammen tilmeldte klubmedlemmer. Herudover retter flere af ungdomsskolernes aktiviteter og indsatser sig mod børn og unge, som ikke er indmeldt i ungdomsskolerne/klubberne og som dermed ikke er indeholdt i dette tal. Effektanalyse Nogle af de ovennævnte klubaktiviteter er meget små og derfor forholdsvis omkostningskrævende, samtidigt med at det er vanskeligt at indarbejde kvaliteten i så små enheder. Som konsekvens af denne effektanalyse foreslås 6-8 af de små klubaktiviteter omstruktureret/lukket, således at det samlede antal af klubtilbud reduceres samtidigt med, at kvaliteten i de tilbageværende klubtilbud kan øges. Dette vil være i forlængelse af den omlægning af klubstrukturen der skete i 2012, hvor 3 klubformer blev sammenlagt til 1 klubform under ungdomsskolerne, samtidigt med en væsentlig budgetreduktion samt effektivisering og kvalitetsløft af klubtilbuddene og disses ledelse. Ved en sammenlægning af små klubtilbud, skabes i et vist omfang større enheder med bedre kvalitet. Denne ændring ligger fint i tråd med Liv med Læring og de tanker omkring bl.a. kvalitet og fokusering, der er heri. En omlægning af de små klubtilbud og en effektivisering ift. de lidt større klubtilbud vil også betyde, at ungdomsskolerne mere fokuseret kan samarbejde ift. folkeskolerne. Det skal her understreges, at dette samarbejde ikke hænger sammen med klubtilbuddenes fysiske placering. Der vil således direkte kunne ske en kobling til byrådets effektmål om, at Børn lærer mere og er mere kompetente med de underliggende mål om Børn og unges læring og Progression i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel. Klubberne vil nemlig også fortsat kunne agere fritidsspilfordeler, understøtte foreningerne og arbejde med nye og alternative tilbud som betyder, at flere børn og unge vil opleve sig som deltagere af betydningsfulde fællesskaber. Der gøres opmærksom på, at en lukning af en række små klubtilbud vil betyde, at der i mindre omfang end i dag fremover vil være klubtilbud på eller i nærheden af de fleste folkeskoler. Dette kan forventes at give forældreopmærksomhed i de områder

56 hvor klubtilbuddene lukker. Endvidere kan en reduktion af ungdomsskolens samlede ramme give ungdomsskolerne ændrede vilkår til at løfte forskellige entreprenøropgaver. Økonomisk potentiale Omstruktureringen af klubtilbuddet vil give en besparelse på ca. 1,5 mio. kr. på årsbasis fra kr Økonomisk gevinst Investering I alt Med i vurderingen af det økonomiske besparelsesprovenu, er indgået overvejelser om de markante besparelser ungdomsskolerne tidligere har været pålagt. Område Forvaltning Kontrakt- og Leverandørstyring på IT-området Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Borgmesterforvaltningen Viden, vilkår og volumen Odense Kommune omsætter for omkring kr. 120 mio. på IT-kontrakter. Der eksisterer i dag ikke et samlet overblik over kommunens IT-kontrakter, Der eksisterer ikke en koordineret og systematisk tilgang og serviceunderstøttelse for området. Odense kommune vil i de næste år blive påvirket af KMD s monopolbrud, som vil have stor betydning for eksisterende og fremtidige kontrakter og stille øgede krav til professionel kontraktindgåelse, implementering og styring. Indkøb af IT foregår ofte på vilkår, der er defineret af leverandør. Dette bevirker en uhomogen kontraktportefølje uden gennemsigtighed og styringshåndtag. Effektanalyse Effektanalysen består af følgende underliggende delprojekter 1. Analyse af eksisterende IT leverandørportefølje med afsæt i 2 udvalgte leverandører. Analyse af øvrige KMD-kontrakter (minus monopolbrudskontrakter) samt øvrige IT-kontrakter med volumen. Rækkefølgen determineres af det forventede økonomiske potentiale. a) Fokus er, at sikre mere kvalitet gennem system-overblik, licensstyring, kontraktvilkår, effekt/økonomi, ved udarbejdelse af standard paradigmer og processer b) Med henblik på en potentialeafklaring, etableres der på to udvalgte IT-leverandører en detaljeret kortlægning samt en best-practice for

57 håndtering af øvrige IT-leverandører. 2. Analyse af KMD kontrakter, herunder snitflade til projekt omkring monopolbrudskontrakter a) Kortlægning af KMD-kontrakter, herunder udvidelse af projekt omkring monopolbrudskontrakter med fokus på det økonomiske potentiale, der indarbejdes som delleverance i denne effektanalyse, Udbetaling Danmark samt øvrige kontrakter ved KMD. 3. Projekt til analyse af muligheder for fremtidig organisering a) Beskrivelse af hvad en samlet kontrakt- og leverandørstyring skal indeholde i relation til understøttelse af decentrale IT indkøbere i dag. b) Forslag til en governance-model for, hvordan vi bringer de kompetencer, der er i FU, FS og hos de decentrale IT-indkøbere sammen i forbindelse med indkøb af nye systemer/ nye udbud. Fokus på klar kompetence- og ansvarsplacering mellem de relevante aktører. Økonomisk potentiale Der forventes gevinster i relation til rene, direkte økonomiske gevinster. Derudover forventes et potentiale i relation til merværdi i kontrakterne samt risikominimering. De forventede besparelser er vurderet dels ud fra erfaringer fra andre kommuner, forventninger fra KOMBIT i relation til kommende monopolbrudsaftaler samt vurderinger fra eksterne konsulenter kr Økonomisk gevinst Investering I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

58 Revurdering af de konjunkturfølsomme områder Den økonomiske strategi udgør rammerne for de konjunkturfølsomme anlægsområder. De konjunkturfølsomme områder blev i forbindelse med budget 2015 medtaget i den økonomiske strategi, da der her er tale om områder, hvor udefrakommende faktorer, som Odense Kommune ikke kan påvirke, spiller en meget stor rolle i budgetlægningen og økonomistyringen. Dette medvirker til at øge usikkerheden, og det er derfor en grundtanke bag den økonomiske strategi, at disse områder i højere grad skal knyttes til Økonomiudvalget, så der kan være opmærksomhed på områderne fra øverste strategiske niveau, ligesom Økonomiudvalget herigennem får mulighed for at træffe modforanstaltninger. Revideret produktionsplan og budget Boligudbygnings- og produktionsplanen er blevet revideret ud fra en hensyntagen til Odense Kommunes overordnede strategi og plangrundlag, herunder især principperne bag byfortætningen. Med udgangspunkt i den aktuelle efterspørgselssituation og den reviderede produktionsplan er der udarbejdet et nyt revideret budget for jordforsyningsområdet i 2016 til Samtidig er der givet et bud på budgettet for Samlet set styres produktionsplanen i forhold til de fastsatte mindstebeholdninger i Odense Kommunes økonomiske strategi. Det vil sige: Parcelhusgrunde: 100 grunde. Storparceller til boligformål: 200 boliger. Erhvervsjord: 100 ha. Den reviderede boligudbygnings- og produktionsplan har medført, at der laves følgende periodisering af budgettet. Periodisering af budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder 2016-priser (1.000 kr.) I alt Periodisering af budget Note: + = udgift, - =indtægt De stigende indtægter i 2015 skyldes øget salg, og betyder strategisk, at der vil være flere penge på området i de kommende år til nye byggemodninger. Det opdaterede budget på området er herefter:

59 Opdateret budget for de konjunkturfølsomme anlægsområder 2016-priser (1.000 kr.) Salg af boligjord Salg af erhvervsjord Salg af jorder til ubestemte formål Byggemodning Areal- og bygningserhvervelse Markedsføring generelt Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Salgsindtægter vedr. P-kælder på Havnen Konjunkturfølsomme anlægsområder i alt Note: + = udgift, - =indtægt Energivejs forlængelse Energivejs forlængelse prioriteres inden for det eksisterende jordforsyningsbudget. Det får som konsekvens, at lagerbeholdningen på erhvervsjord reduceres i budgetperioden fra ca. 100 ha til ca. 71 ha., og at målet i den økonomiske strategi om en lagerbeholdning på 100 ha. erhvervsjord midlertidigt ikke kan opfyldes. Med indtægter fra vejbidrag i forbindelse med anlæg af Energivejs forlængelse samt salg af erhvervsjord forventes lagerbeholdningen på sigt at kunne nå 100 ha. igen. Salg af bebyggede ejendomme By- og Kulturforvaltningen har fortsat fokus på at sikre salg af bebyggede ejendomme med henblik på at skabe balance på området. Det reviderede budget for salg af bebyggede ejendomme til budget 2016 fastholdes, men det kan dog forventes, at der fra 2020 vil være faldende indtægter på salg af bebyggede ejendomme på grund af kommunens reducerede ejendomsportefølje. Med andre ord vil der - i takt med at kommunen jf. den økonomiske strategi sælger ud af de bebyggede ejendomme - efter en periode ikke være flere ejendomme at sælge ud af, og derfor vil indtægterne herfra bortfalde. Strategisk retning fremadrettet På baggrund af Økonomiudvalgets drøftelse fastholdes retningen i den økonomiske strategi som den blev vedtaget i forbindelse med budget 2015, dog med den tilføjelse, at målet om en lagerbeholdning på 100 ha. erhvervsjord i en periode ikke kan opfyldes pga. anlæg af Energivejs forlængelse

60 Indtægter Finansieringsgrundlag Kommunens primære finansieringskilde består af: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renter Derudover er økonomiaftalen via puljer, balancetilskud osv. med til at give finansieringsmuligheder. I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2016 til 2019: 2016-priser (1.000 kr.) Indtægtssiden Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Renter I alt

61 Fordeling af indtægter i 2016 Renter 0% Tilskud og udligning 33% Indkomstskatter 61% Øvrige skatter 6%

62 Indkomstskatter Statsgaranti Social- og Indenrigsministeriet har i juli måned 2015 udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne. Her garanteres en vækst på 10,1 pct. fra 2013 til 2016 i udskrivningsgrundlaget. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2016 ligger for Odense Kommune på 29,5 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 7,2 mia. kr. tet for 2016 er baseret på valg af statsgaranti. Dette skyldes primært den usikkerhed der knytter sig til konjunkturudviklingen i Odense og på landsplan. Odense har i alle årene siden 2009 valgt statsgaranti. Forventede indtægter fra indkomstskat i perioden priser (1.000 kr.) Indkomstskatter Udskrivningsgrundlag, statsgaranti Skatteprovenu ved 24,5 pct Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Sammenligning med 2015 I forhold til overslagsårene i budget 2015 ligger skatteprovenuet 77,0 mio. kr. højere i 2016, 98,3 mio. kr. i 2017 og 177,9 mio. kr. i Dette skyldes højere forventninger til udviklingen i vækstskønnene i overslagsårene end tidligere. Forskel mellem nye skøn for 2016 og priser (1.000 kr.) Indkomstskatter Forskel Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i

63 Skatteprovenuet er i overslagsårene budgetteret på baggrund af KL s seneste vurdering fra september 2015 og egne skøn for indkomstudviklingen. Skønnene baserer sig primært på Økonomisk Redegørelse, august 2015 fra Finansministeriet. Forskel mellem vækstskøn for udskrivningsgrundlag på landsplan Procent Vækstskøn sept ,1 2,9 4,4 3,1 2,8 2,9 Vækstskøn sept ( 2015) 2,5 3,1 2,5 2,3 2,0 - Forskel -0,4-0,2 1,9 0,8 0,8 - Bortset fra 2013 og 2014 forventes væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan at være højere i alle årene. Det skønnede beskatningsgrundlag i 2013 og 2014 forventes at ligge lavere end skønnene i september 2014 til budget De tidligere skøn var baseret på Økonomisk Redegørelse tilbage fra maj 2014, hvor prognoserne for udviklingen i BNP var mere positive end i dag. Skønnet for væksten i 2016 er opjusteret markant i forhold til skønnet der lå til grund for budget Dette kan tilskrives forventninger om stigende privat beskæftigelse, øget virksomhedsoverskud og øgede indbetalinger til alderspension uden Odense har vækst i udskrivningsgrundlaget Den endelige opgørelse for slutligningen af indkomståret 2013 viser, at væksten fra 2012 til 2013 har været højere i Odense end på landsplan. 99 pct. af de skattepligtige personer i Odense Kommune er på nuværende tidspunkt slutlignet for indkomståret 2014, og der forventes en vækst fra 2013 til 2014 i fradrag, som alle øger udskrivningsgrundlaget. I modsat retning trækker lavere renteskøn som giver lavere renteindtægter. Dette opvejes dog af at rentefradragene samtidig også reduceres. Vækstskønnene i overslagsårene er opjusteret, som følge af de positive forventninger til Der knytter sig dog en vis usikkerhed til udviklingen i udskrivningsgrundlaget i overslagsårene. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tager udgangspunkt i det endelig afregnede udskrivningsgrundlag for 2013 korrigeret for lovændringer frem til 2016 og herefter fremskrevet med garantiprocenten til Odense på 1,7 pct. På landsplan forventes i samme periode en vækst på 2,1 pct., hvilket ligger over forventningerne til vækst i Odense. I de øvrige år ligger skønnet for Odense og landsplan stort set på niveau

64 Nedenstående figurer viser, at Odense de seneste år har nærmet sig landsgennemsnittet efter tidligere at have ligget under væksten på landsplan. Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget - budget ,1 6,3 3,2 2,0 3,1 3,3 2,9 3,2 2,4 2,5 2,3 2, Skønnet vækst på Odense (pct.) Skønnet vækst på landsplan (pct.) Note: Vækstskønnet for 2013 er endelig. Vækstskønnene fra 2014 og frem er baseret på KL s skatte- og tilskudsmodel. Den skønnede udvikling i vækstprocenterne tager udgangspunkt i sammensætning af udskrivningsgrundlag på komponentniveau (lønindkomst, fradrag osv.). Ved en sammenligning af den skønnede udvikling i udskrivningsgrundlaget i Odense med udviklingen på landsplan er der flere elementer, som udvikler sig forskelligt. Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget - budget ,4 4,4 3,1 2,9 3,0 2,9 3,1 3,1 2,9 2,8 2,9 2,9 1,7 2, Skønnet vækst på Odense (pct.) Skønnet vækst på landsplan (pct.). Note. Den lave vækstprocent i 2012 på landsplan skyldes en fejl i tallene fra SKAT. Vækstskønnet blev senere korrigeret til 3,8 pct., men Odenses endte på 3,3 pct

65 Skattesanktion Sanktionslovgivningen på skatteområdet fortsætter i Den indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen i forhold til året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet. Kommunen mister 75 pct. af merprovenuet i det første år, 50 pct. i de to efterfølgende år og 25 pct. i det fjerde år. Efter det fjerde år sanktioneres den enkelte kommune ikke individuelt. I alle årene modregnes den resterende del af merprovenuet i det samlede statstilskud til kommunerne, som fordeles efter kommunens andel af bloktilskuddet. Det er fortsat indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme, som er omfattet af en evt. skattesanktion. Odense Kommune bidrager hvert år til aftaleoverholdelse ved at sænke dækningsafgiften for erhvervsejendomme med minimum 0,2 promillepoint. Skattepuljer De to skattepuljer vedrørende skatteforhøjelser og skattenedsættelser fortsætter i Puljerne skal bidrage til, at flere kommuner kan ændre skattesatserne, uden at den samlede skatteudskrivning stiger. Ramme på 200 mio. kr. til skatteforhøjelse. Der gives mulighed for, at nogle kommuner kan sætte skatten op inden for en ramme på 200 mio. kr. og samtidig blive fritaget for en evt. individuel sanktion. Ministeriet vil i forbindelse med fordelingen af puljen lægge vægt på følgende forhold ved ansøgerkommunerne: driftsmæssig ubalance i økonomien, udgiftspres fra demografiske forskydninger, udgiftspres på overførselsområdet, udfordringer på indtægtssiden eller strukturel ubalance. 6 af 8 kommuner, som har fået tilladelse til skatteforhøjelse, hæver skatten i 2016 med tilsammen 154 mio. kr. Tilskud til skattenedsættelse For at skabe plads til eventuelle skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 200 mio. kr. Der gives et tilskud til provenutabet ved de kommuner, som sætter skatten ned. Tilskuddet kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune. Tilskudsordningen omfatter både indkomstskatter, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme, hvilket betyder, at Odense Kommunes nedsættelse af dækningsafgiften indgår i ordningen. 22 kommuner sænker skatten med 147 mio. kr. i budget

66 Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme samt provenu for dødsboskat. Der forventes et samlet provenu på 744,4 mio. kr. i 2016 stigende til 847,3 mio. kr. i Forventede indtægter fra øvrige skatter for perioden priser (1.000 kr.) Øvrige skatter Selskabsskatter Dødsboskat Grundskyld Dækningsafgift erhverv Dækningsafgift offentlig I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Sammenligning med 2015 I forhold til overslagsårene i 2015 forventes der samlet set, for alle indkomsttyper under ét, flere indtægter i alle årene. Den forventede merindtægt beløber sig til 8,6 mio. kr. i 2016 og 8,3 mio. kr. i 2017 og 7,7 mio. kr. i Forskel mellem nye skøn for budget 2016 og priser (1.000 kr.) Øvrige skatter Provenu af selskabsskatter Dødsboskatter

67 2016 priser (1.000 kr.) Grundskyld Dækningsafgifter erhverv Dækningsafgifter offentlig I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte indkomsttyper. Selskabsskat Selskabskatter afregnes tre år bagud, hvilket betyder, at provenuet fra selskabsskat i budget 2016 vedrører indkomståret I forbindelse med opgørelse af den endelige afregning for selskabskatter er der som vanligt sket en viderefordeling af selskabskatter mellem kommunerne for 2013 og tidligere år. Ud over viderefordelingen af selskabskatter sker der også en udligning af selskabskatter mellem kommunerne. Odense er modtager af denne ordning og indtægten medtages ved tilskud og udligning. I 2016 bliver de skattepligtige selskabsindkomster beskattet med 25 pct., hvoraf 13,41 pct. tilfalder kommunerne. Der vil frem mod 2017 ske en gradvis sænkning af selskabskatten til 22 pct., hvor den kommunale andel tilsvarende vil stige til 15,24 pct. for at neutralisere provenutabet for den enkelte kommune. Provenuvurderingen i 2017 til 2019 er baseret på statslige skøn over væksten i selskabsskatter. De er udarbejdet på baggrund af indberettede forventninger fra selskaber til Social- og Indenrigsministeriet på landsplan. Vækstskøn for selskabsskatter Procent Vækstskøn, juli ,14 4,59 3,88 Vækstskøn, august 2014 ( 2015) 6,00 3,60 - Vækstskønnene i overslagsårene er mere positive ved den seneste revurdering. Området er dog karakteriseret ved at være meget konjunkturfølsomt og svært at skønne på. En positiv/negativ udvikling kan være lokalt bestemt. Afregningen fra indkomståret 2013 er færdigopgjort og viderefordeling mellem kommunerne er foretaget. Odense har i den forbindelse afregnet 8,7 mio. kr. til andre kommuner, som hjemstedskommune

68 og modtaget 44,7 mio. kr. fra andre kommuner, som filialkommune. Det endelige provenu for selskabskatter i Odense i 2016 udgør 126,3 mio. kr. Indtægterne i overslagsårene 2017 til 2019 baserer sig på de statslige vækstskøn og er mere positive end ved budget 2015 på grund af de opjusterede vækstskøn på landsplan. Grundskyld og dækningsafgift Grundskyld og dækningsafgift beregnes på baggrund af vurderinger af afgiftspligtige grundværdier i kommunen. Almindelige ejendomme (grundskyld) vurderes i ulige år, mens erhvervsejendomme og offentlige ejendomme (dækningsafgift) vurderes i lige år. Der er et loft over den årlige stigningstakt for almindelige ejendomme. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Ca. 90 pct. af boligejerne betaler i dag grundskyld af deres grundskatteloftværdi, som stiger med reguleringsprocenten og ikke af SKAT s ejendomsvurdering. Nyt vurderingssystem Ibrugtagning af et nyt ejendomsvurderingssystem er udskudt til 2017 for almindelige ejendomme og til 2018 for øvrige ejendomme. Folketinget har derfor ved lov i december 2014 besluttet at videreføre vurderingerne fra 2011 (almindelige ejendomme) og 2012 (øvrige ejendomme) i yderligere nogle år. Rabatordningen, hvor 2011-vurderingen ved ejerboliger nedsættes med 2,5 pct. videreføres også. Dertil kommer, at rabatordningen udvides til at omfatte andre boligtyper også. Disse tiltag er igangsat for at undgå, at der opkræves for meget i grundskyld, mens vurderingssystemet er under udvikling. Rabatordningerne har dog kun betydning for de ca. 10 pct. af boligejerne, hvor grundskatteloftværdien er højere end SKAT s ejendomsvurdering. Loven betyder, at kommunerne får færre indtægter fra grundskyld og dækningsafgift. For dækningsafgift vil den manglende vurdering slå fuldt igennem på kommunernes indtægter, da der ikke er indlagt skatteloft, mens der ved grundskyld kun vil være færre indtægter fra de ca. 10 pct. af boligejerne, som ikke er omfattet af skatteloftet. Kommunernes mindreindtægt kompenseres via øget bloktilskud, om end der ikke tages højde for kommunernes forskelligheder. Tilbagebetaling af for meget opkrævede skatter Et andet element, som i en del år har givet ubalance i budgetteringen, er krav fra borgere og virksomheder om tilbagebetaling af for meget opkrævede skatter. Det kan både henføres til ændrede vurderinger af fradrag for forbedringer og til ændrede vurderinger af grund- og ejendomsvurderinger. Når SKAT har færdigbehandlet klagesagerne, tilbagebetaler kommunen for meget betalt grundskyld/dækningsafgift flere år tilbage. I regeringens skattereform tages der delvist højde for denne budgetusikkerhed, idet der fra 2013 ikke længere gives fradrag for grundforbedringer. Det gælder dog kun nye grunde. Gamle grunde kan fortsat få fradrag i de kommende 30 år. Det betyder, at der forsat vil være en vis budgetusikkerhed på området

69 I de seneste år har Odense Kommune anvendt de lavere vækstskøn for landsudviklingen i overslagsårene i stedet for de højere skøn i reguleringsprocenten. Det har indtil videre vist sig at give en bedre budgetsikkerhed på området, omend det må betegnes som værende en konservativ budgettering i forhold til kommunens størrelse. Grundskyld I forhold til overslagsårene i 2015 forventes der en merindtægt på 7,8 mio. kr. i 2016, 6,1 mio. kr. i 2017 og 4,1 mio. kr. i Dette skyldes primært, at stigningen i grundvurderingerne fra 2015 til 2016 har været højere end forventet i budget Det højere niveau i 2016 slår igennem i de efterfølgende år. Stigningen i grundværdierne har været højere end landsudviklingen, men lavere end reguleringsprocenten. Dækningsafgift for offentlige- og erhvervsejendomme I forhold til overslagsårene i 2015 forventes der samlet for de to områder en mindreindtægt på 2,7 mio. kr. i 2016, 3,0 mio. kr. i 2017 og 3,3 mio. kr. i Dette skyldes primært vurderingsloven, som slår fuldt igennem på disse to områder samt vurderingsnedsættelser i SKAT. Nedsættelse af dækningsafgift for erhvervsejendomme Odense Kommune har i forbindelse med budget 2015 lavet en ny plan for aftrapning af dækningsafgiftspromillen på minimum 0,2 promillepoint årligt. Konsekvenserne af planen beskrives i bilaget Afvikling af dækningsafgift på erhvervsejendomme i Dækningsafgiftspromillen er i 2015 på 3,8 promille. Ved en nedsættelse på 0,2 promillepoint til 3,6 promille i 2016, vil det give en samlet mindreindtægt på 12,8 mio. kr. i budgetperioden. Aftrapningen på 0,2 promillepoint blev allerede indarbejdet i forbindelse med budget Der ydes igen tilskud til de kommuner, som nedsætter skatten bl.a. ved nedsættelse af dækningsafgift for erhvervsejendomme. Tilskuddet fra skattenedsættelsespuljen forventes at være på 6,4 mio. kr. over en fireårig periode. Det skal dog tilføjes, at tilskuddets størrelse afhænger af, hvor mange kommuner, der byder ind på puljen. Tilskuddets størrelse er først kendt efter 2. behandlingen af budgettet. Opgørelse over forventet tilskud fra skattenedsættelsespulje kr Kompensation for nedsættelse med 0,2 promillepoint fra 3,8 i 2015 til 3,6 i 2016 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. * Denne profil ligger allerede i budgettet Dødsboskat I 2016 modtager kommunerne dødsboskat fra dødsboer i Indtægter fra dødsboskat varierer noget fra år til år. Provenuet udgør dog kun en lille del af øvrige skatter, hvorfor usikkerheden ikke har så store konsekvenser

70 Indkomståret 2013 er endelig slutlignet. Odense Kommune får et provenu på 2,6 mio. kr. fra dødsboskatter i Det er stort set samme niveau som i overslagsårene i budget

71 Tilskud og udligning Kommunernes indtægter reguleres årligt i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet. Fordelingen af tilskuddet består af flere elementer: Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige indgår også på indtægtssiden. Samlet betyder ændringerne, at indtægterne fra tilskud og udligning er på 3,9 mia. kr. i Sammenlignes det med budget 2015 er det en stigning på 137 mio. kr. i Derefter falder indtægterne i både 2017 og Ændringerne skal ses i sammenhæng med omprioriteringsbidraget, det ekstraordinære finansieringstilskud i 2016, ændrede skatteindtægter og de reservationsposter, der er lagt ind vedr. anlægsudgifter og kvalitetsfondsmidler. Forskel mellem 2016 og priser (1.000 kr.) Tilskud og udligning Forskel Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i Største ændring i budgettet i år er regeringens indførelse af et omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 og frem, altså en stigende profil over årene. Regeringen angiver, at omprioriteringsbidraget vil blive genudmøntet til prioriterede indsatser. Det er uvist, i hvilket omfang midlerne udmøntes til kommunale opgaver. I 2016 er der dog i økonomiaftalen indgået aftale om tilbageførsel af 1,9 mia. kr. til kommunerne. Derudover fortsætter implementeringen af de seneste års reformer primært på beskæftigelsesområdet. Særligt gælder, at der fra 2016 indføres en refusionsreform, der ændrer refusionssatserne for kommunerne på overførselsudgifter. Med økonomiaftalen sikres kommunerne som vanligt finansiering til den kommunale service. Ligesom sidste år er den ekstraordinære finansiering videreført i 2016, dog 0,5 mia. kr. højere, således at den i alt er på 3,5 mia. kr. Tilskuddet fordeles således, at 1,5 mia. kr. gives ud fra folketal

72 ca. 53 mio. kr. for Odense og de resterende 2 mia. kr. fordeles ligeligt ud fra om kommunen har et lavere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet og et højere strukturelt underskud end landsgennemsnittet. Odense Kommune har begge dele og modtager derfor 142 mio. kr. i tilskud. Samlet tilskud er på 195 mio. kr. Den ekstraordinære finansiering er dog kun aftalt for 2016, og i Odense er det valgt at periodisere en del af engangsindtægten til 2017, hvorfor der budgetlægges med en indtægt i 2016 på 120 mio. kr., samt 75 mio. kr. i Ud over den ekstraordinære finansiering er der afsat en lånepulje på 500 mio. kr. til yderligere styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Her kommer Odense ikke i betragtning. Serviceudgifterne er i år fremskrevet med udgangspunkt i 2015-aftaleniveauet. Aftaleniveauet for 2015 er justeret med ændret pl, DUT og ældremilliarden samt andre mindre justeringer. Odenses serviceudgifter ligger pt. på 143 mio. kr. under Odenses objektive andel af servicerammen på landsplan. Der er i år aftalt et anlægsniveau for 2016 på 16,6 mia. kr. Det er højere end Odenses forventninger sidste år, hvorfor reservationspuljen vedr. anlægsloftet kan frigives i Anlægsniveaet på de 16,6 mia. kr. videreføres i overslagsårene. Basisniveauet for anlægsudgifter er på landsplan 13,5 mia. kr. plus yderligere 2 mia. kr. til kvalitetsfondsområderne. KL har i tilskuds- og udligningsmodellen forudsat et anlægsniveau på de 16,6 mia. kr. fra 2017 og frem, hvilket ligger over basisniveauet. Det er usikkert, i hvor vid udstrækning kommunerne får del i et eventuelt højere anlægsniveau fra Odense har derfor valgt at budgettere med 15,5 mia. kr. og lægge resten af finansieringen i en reservationspost. Den nye reservationspost vil kunne frigives til budget 2017, hvis det forudsatte anlægsniveau fastholdes ved næste års økonomiaftale. Dertil kommer en række øvrige justeringer af indtægtssiden: garanti og øvrige overførsler opdaterede udgiftsskøn også i forhold til refusionsreformen. Medfinansiering på sundhedsområdet budgetlagt pt. ud fra et basisudgiftsniveau, da der endnu ikke er indgået aftale mellem regionerne og regeringen. teringen justeres når der foreligger en aftale. Årets lov- og cirkulæreprogram (LCP) Ændringerne drejer sig primært om ændret lovgivning på beskæftigelsesområdet og ændring af vejloven. Ældremilliard tilføres bloktilskuddet Forventede indtægter fra pulje til tilskud vedr. skattenedsættelse Højere skatteskøn, hvilket betyder et lavere bloktilskud og dermed mindre indtægter fra udligningsordningerne og statstilskuddet. Dette mere end udlignes dog af højere bloktilskud som følge af finansieringsreformen. Provenu af selskabsskatter på landsplan stiger mere end i Odense, og derfor opnår Odense et højere tilskud fra udligningsordningen vedr. selskabsskatter. Ældremilliarden omlægges til bloktilskuddet for 2016 I forbindelse med Finanslov 2014 blev der indgået aftale om en pulje til et varigt løft af ældreområdet. Aftalen indebar, at den

73 kommunale ældrepleje skulle løftes med 1 mia. kr. årligt, uden at der blev indført minimumsstandarder i Serviceloven. Det vil med andre ord sige, at det ikke på forhånd var defineret, hvad pengene skulle bruges til. Det var kommunerne selv, der skulle vurdere, hvor der var behov for at styrke indsatsen på ældreområdet ud fra lokale behov og prioriteringer i den enkelte kommune. Den nye regering har med sit regeringsudspil meldt ud, at den vil arbejde for, at prioriteringer af de kommunale velfærdsområder ikke sker i form af puljer eller med bindinger på kommunernes muligheder for at prioritere. I forlængelse heraf er det besluttet at omlægge tilskuddet til ældreområdet på 1 mia. kr. årligt til bloktilskuddet fra Det vil spare kommunerne for bureaukrati vedr. ansøgning af midlerne og samtidig styrke kommunernes mulighed for prioritering af midlerne. Odense Kommunes andel af ældremilliarden er 35,4 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Særtilskudspulje Puljen i 2016 er på 419,9 mio. kr. og gives til kommuner, som i visse dele af kommunen typisk i større byer har en høj andel af borgere med sociale problemer. Odense Kommune indgik sidste år i forhandlinger med ministeriet om et 3-årig udviklingspartnerskab fra på 19,7 mio. kr. årligt. Udviklingspartnerskabet nåede dog ikke at blive underskrevet før folketingsvalget i juni, hvorfor Odense Kommune har indsendt en ansøgning gældende for Ansøgningen er behandlet ultimo august, og Odense Kommune har fået et tilskud på 23,3 mio. kr. i I budgettet er indlagt, at Odense Kommune har en indtægt på 23,3 mio. kr. i 2016 samt 19,7 mio. kr. i 2017, da der er en forventning om, at udviklingspartnerskabet imødeses positivt. Folkeskole Der er i 2016 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødegå lokale udfordringer, der følger af folkeskolereformen. Odense Kommunes andel, svarende til 21,0 mio. kr., af det ekstraordinære løft som følge af folkeskolereformen, blev i forbindelse med 2014 udmøntet til Børn- og Ungeudvalget, og der er således ikke tale om nye penge

74 ! Indtægter fra udligningsordninger og statstilskuddet bygger på KL s tilskudsmodel, som nu er opdateret i forhold til de sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset. Enhedspriser er opjusteret. Det bidrager til, at kommunen samlet set har stigende indtægter fra tilskud og udligning i Fra 2017 og frem er indtægterne faldende sammenlignet med sidste år, hvilket skyldes, at selvom bloktilskuddet er opjusteret som følge af refusionsreformen, opvejer det ikke nedskrivningen af serviceudgifterne som følge af omprioriteringsbidraget. Odense Kommune får lavere indtægter på udligning som følge af opjusterede skatteskøn, ligesom et forbedret socioøkonomisk indeks giver færre indtægter. Odense Kommune har befolkningsfremgang fra 2015 til 2016, men i tilskudsmodellen sammenlignes med befolkningen i overslagsår fra budget Her var et højere skøn for befolkningen, hvorfor der er færre indtægter i modellen. Det bedre socioøkonomiske indeks betyder, at Odense har en mere positiv social profil. Overordnet set er der for 9 ud af 14 kriterier en bedre udvikling i Odense sammenlignet med landsplan, og tilsammen udgør de 66 pct. af indtægterne fra det socioøkonomiske indeks. Det betyder isoleret set et fald i indtægter i år. Ses der på de største ændringer, oplever Odense et fald i antallet af årige uden beskæftigelse ift. landsplan. For Familier i visse boligtyper, Psykiatriske patienter og Udlejede beboelseslejligheder gælder at Odense ikke er steget så meget, som det er tilfældet på landsplan. For Antal indvandrere og efterkommere gælder ligeledes at antallet er steget mere på landsplan end i Odense. Da kriterierne samtidig har en højt vægtning betyder det fald i indtægterne. I modsat retning trækker årige uden erhvervsuddannelse og årige i arbejdet med færdigheder på grundniveau. Her har Odense en stigning, men stigningen på landsplan er ikke tilsvarende høj. Det betyder merindtægter

75 terede indtægter fra tilskud og udligning for perioden priser (1.000 kr.) Tilskud og udligning Udligning Landsudligning (inkl. overudligning) Udligning højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge Udligning vedr. selskabsskat Tilskud Statstilskud Betinget statstilskud Tilskud til ældreområdet Tilskud ældrepulje Tilskud dagpasningsområdet Øvrige indtægter Regionalt udviklingsbidrag Beskæftigelsestilskud Momsafregning Særtilskudspulje (forventet indtægt i 2017) Folkeskolereform overgangstilskud Refusionsreform - overgangstilskud Reservation vedr. anlægsløft Tilskud fra pulje vedr. skattenedsættelse fra 2013 til 2014 Tilskud fra pulje vedr. skattenedsættelse fra 2014 til 2015 Tilskud fra pulje vedr. skattenedsættelse fra 2015 til Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud til styrkelse af kom. likv. - periodisering I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

76 Udligning Landsudligning Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager til ordningen. Kommunens strukturelle underskud eller overskud er differencen mellem beregnede udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor Social- og Indenrigsministeriet udmelder enhedspriser til beregning af begge indeks. Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsudvikling. Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense betyder, at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 61 pct. af det strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct. af forskellen. I 2016 er kommunens strukturelle underskud pr. indbygger på kr., mens det landsgennemsnitlige underskud er på kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager derfor tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. Udligning vedr. udlændinge Kommunerne udlignes under ét ud fra merudgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, som derefter fordeles til kommunerne ud fra befolkningstallet. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Tilskuddet er faldet i forhold til budget 2015, hvilket skyldes, at Odense har en mindre stigning i antallet af indvandrere og efterkommere (2,7 pct.) end på landsplan (4,7 pct.). For begge aldersgrupper 0-5 årige og 6-16 årige har Odense et fald i antallet ift. 2015, mens det på landsplan stiger. Dermed giver det færre indtægter. Udligning vedr. selskabsskat Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter er der også en udligningsordning, der søger at udligne, at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskatteindtægter, men også kommuner med filialer mm. får del i provenuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. I 2016 opnår Odense flere indtægter fra selskabsskatter ift. 2015, en stigning på 6,1 pct. Dog er indtægter fra selskabsskatter på landsplan steget med 9,4 pct. i samme periode, hvilket betyder, at også indtægterne fra udligningsordningen stiger for Odense, da Odense ikke kan følge med væksten på landsplan

77 Tilskud Statstilskuddet og det betingede statstilskud Når den del af bloktilskuddet, der anvendes til landsudligningen, udligningen til kommuner med højt strukturelt underskud og øvrige mindre ordninger, udgør restbeløbet statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel. Statstilskuddet er yderligere opdelt, således at 3 mia. kr. på landsplan udgør det betingede statstilskud. For Odense udgør det 106 mio. kr., hvor udbetalingen i første omgang er betinget af en samlet overholdelse af økonomiaftalen for kommunerne under ét. Grundet de senere års opstramninger fra regeringens side i forhold til økonomistyring i kommunerne er sanktionsmuligheden skærpet yderligere, da det betingede statstilskud skal tilbagebetales, såfremt kommunerne under ét ikke ved regnskabet overholder rammerne for økonomiaftalen. Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede balancetilskud. Der er ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. Udvidelse af det betingede statstilskud anlægsloft Tilbage i budget 2013 blev det betingede bloktilskud udvidet til også at gælde anlægsområdet. Sanktionen blev fastsat til 1 mia. kr. på landsplan og udgjorde godt 34 mio. kr. for Odense. Der er ikke ved budget 2016, ligesom 2014 og 2015, aftalt en sanktion på anlægssiden. Der er dog en klar forventning fra regeringen om, at kommunerne overholder det samlede anlægsloft på 16,6 mia. kr. I tilskudsmodellen er der budgetteret med, at sanktionen på anlægsloftet fortsætter i overslagsårene. Tilskud til ældreområdet og ældrepulje I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. Tilskud til dagpasningsområdet Der blev med Finansloven i 2012 og efterfølgende i økonomiaftalen for 2013 afsat ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 19 mio. kr

78 Øvrige forhold Efterregulering ved valg af selvbudgettering Odense Kommune valgte i 2013 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ingen efterregulering er vedrørende selvbudgettering. Udviklingsbidrag til regionerne Regionerne modtager et bidrag, som angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik. I 2016 udgør udviklingsbidraget 129 kr. pr. indbygger. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige, får kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge af en lavere ledighed samt et lavere udgangspunkt for budgetlægningen ud fra regnskab 2014-tal. Særtilskudspulje Som led i justeringen af udligningssystemet blev der med virkning fra 2013 oprettet en ny særtilskudspulje til kommuner, som i visse dele af kommunen typisk i større byer har en høj andel af borgere med sociale problemer. Kommunerne skal ansøge puljen om midler. Odense modtog sidste år 19,7 mio. kr., og indgik i dialog om et 3-årigt partnerskab. Dette blev ikke afsluttet grundet folketingsvalget i juni måned, hvorfor Odense har søgt puljen igen. Ansøgningen er behandlet ultimo august, og Odense Kommune har fået et tilskud på 23,3 mio. kr. i Der er indlagt indtægter på 23,3 mio. kr. i 2016 samt en forventning om indtægter fra puljen på 19,7 mio. kr. i Folkeskolereform - overgangstilskud Kommunerne modtager som led i folkeskolereformen et overgangstilskud fra 2014 til Reservation vedr. anlægsløft KL har i tilskuds- og udligningsmodellen forudsat et anlægsniveau på omtrent 16,6 mia. kr. i 2017 til 2019, hvilket ligger over basisniveauet på 15,5 mia. kr. på landsplan. Det er usikkert, i hvor vid udstrækning kommunerne får del i et eventuelt højere anlægsniveau fra 2017, hvorfor det er valgt at lave en reservationspost herpå. Reservationsposten vil kunne udmøntes til anlæg til budget 2017, hvis det forudsatte anlægsniveau fastholdes ved næste års økonomiaftale. Tilskud fra pulje til skattenedsættelse Odense Kommunerne modtager tilskud fra landsdækkende skattepulje, der giver en delvis kompensation til kommuner, der sætter skatten ned. Indtægten skal ses i sammenhæng med faldende indtægter på Dækningsafgiften for erhvervsejendomme. Odense Kommune opnåede tilskud ved de 2 sidste års sænkelse af dækningsafgiften (2013/ /2015). Det er i år igen forudsat at dækningsafgiften sænkes, og kommunen opnår igen et tilskud, i år vedrørende 2015/

79 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Med økonomiaftalen til budget 2016 er der endnu engang indgået aftale om ekstraordinær finansiering, i år på 3,5 mia. kr. til kommunerne. I år fordeles 1,5 mia. kr. ud fra folketal ca. 53 mio. kr. for Odense og de resterende 2 mia. kr. fordeles ud fra, om kommunen har et lavere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet og et højere strukturelt underskud end landsgennemsnittet. Odense Kommune har begge dele og modtager derfor godt 142 mio. kr. i tilskud. Samlet tilskud er på 195 mio. kr. Den ekstraordinære finansiering er kun aftalt for Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet periodisering (Nyt til B2015) I Odense er det valgt at periodisere en del af engangsindtægten til 2017, hvorfor der budgetlægges med en indtægt i 2016 på 120 mio. kr., samt 75 mio. kr. i

80 Finansielle bevægelser Renter Nettorenter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af Odense Kommunes overskudslikviditet. Indtægter fra garantiprovision indgår jf. budget- og regnskabssystem for kommuner under kurstab og kursgevinst mv. I tabellen nedenfor er Odense Kommunes nettorenter vist på hovedposter. Nettorenter, mio. kr Renteindtægter mv. 57,8 51,2 43,8 36,7 30,4 Renter skattefinansieret gæld -20,0-21,2-22,8-23,7-23,3 Renter vedrørende ældreboliger -19,6-11,8-11,8-11,8-11,8 Kursreguleringer 3,5 4,0 4,0 4,0 4,0 Nettorenter i alt 21,7 22,1 13,1 5,1-0,8 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Renteniveauet er fortsat meget lavt, hvilket har indvirkning på renter af kommunens langfristede gæld og renter af overskudslikviditet. Ved budgetlægningen af Odense Kommunes nettorenter er der taget udgangspunkt i det aktuelle renteniveau og prognoser for den fremtidige renteudvikling. I forhold til vurderingen ved 2015 er der samlet lavet en opjustering på ca. 64,4 mio. kr. på renter. Heraf vedrører ca. 23,0 mio. kr. Odense Kommunes andel af provenu vedrørende salg af KMDs ejendomme, ca. 21,5 mio. kr. mindreudgifter vedrørende skattefinansieret gæld, mindreudgifter til renter vedrørende ældreboliger på 31,2 mio. kr. og herudover nedjustering af renteindtægter mv. på ca. 11,3 mio. kr. Besparelsen vedrørende renter af ældreboliglån modsvares af en forøgelse af afdrag på lån vedrørende ældreboliger på samme beløb. For den skattefinansierede gæld er der som hidtil indarbejdet forventning om en stigning i den variable 3-mdr rente i overslagsårene. Ca. 60 % af Odense Kommunes skattefinansierede gæld er pt. med fast rente. Som følge heraf er Odense Kommune kun delvis eksponeret mod effekten af et højere renteniveau. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr. rente

81 4,00% Renter skattefinansieret gæld 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% DKK3M Gæld, lån og afdrag For 2016 og overslagsårene er det fortsat forventningen, at der skabes ledig låneramme, som muliggør optagelse af allerede budgetterede skattefinansierede lån på 25 mio. kr. frem til og med Fra 2019 er der pt. ikke budgetteret med nye skattefinansierede lån. Låneoptag vedrørende Energy Lean-projektet forventes fortsat at udgøre ca. 50,1 mio. kr. i Samlet gæld Samlet låneoptagelse vedrørende det skattefinansierede område udgør således 75,1 mio. kr. i Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes gælden netto nedbragt med ca. 280 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,6 mia. kr. ved udgangen af 2019, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 0,9 mia. kr. Mio.kr Bruttogæld primo året 1.845, , , , ,7 Optagne lån 80,5 75,1 37,0 25,0 0,0 Afdrag på lån -104,2-107,5-105,3-107,1-108,2 Forskydning i byggekreditter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige reguleringer 3,4 3,1 2,9 2,6 2,4 Bruttogæld ultimo året 1.825, , , , ,9 -heraf skattefinansieret gæld 1.027, ,4 989,5 938,6 861,7 Gældsudvikling -20,3-29,3-65,4-79,5-105,8 -heraf vedr. skattefinansieret gæld -0,2-1,1-37,0-50,8-76,9 Note: +=gæld eller lån / - =afdrag

82 Lånepuljer For 2016 er der afsat fire lånepuljer. Lånepuljerne er traditionelt målrettet kommuner i en særlig vanskelig likviditetsmæssig situation, og Odense Kommune kommer derfor erfaringsmæssigt ikke i betragtning eller kun med relativt små lånedispensationer. Odense Kommune har vedrørende budget 2016 indsendt ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om lånedispensation fra den ordinære lånepulje og lånepuljen til investeringer med effektiviserings-potentiale. Social- og Indenrigsministeriet har meddelt Odense Kommune lånedispensation for 2016 på samlet 8,7 mio. kr., heraf 6.7 mio. kr. fra den ordinære lånepulje og 2,0 mio. kr. fra lånepuljen vedrørende effektiviseringer. Der er ikke indarbejdet forudsætning om optagelse af lån i 2016 på baggrund af lånedispensationer. Dette skyldes bl.a., at der ikke plads til yderligere låneoptag i 2016 inden for Odense Kommunes målsætning faldende skattefinansieret gæld. Lånedispensationerne fungerer dermed som sikkerhedsnet under den allerede budgetterede låneoptagelse, såfremt låneberettigede udgifter ikke bliver afholdt som planlagt. Balanceforskydninger I forhold til vurderingen ved 2015 er der i 2016 indarbejdet forventning om reduktion af Odense Kommunes budget til likviditetstab ved borgeres indefrysning af ejendomsskat (lån til betaling af ejendomsskat). tet forventes at kunne reduceres med 8,0 mio. kr. årligt med virkning fra samt opskrives med 2,0 mio. kr. i Det ændrede skøn er baseret på udviklingen i de seneste år. Odense Kommune har oplevet en aftagende tendens i antallet af lånesager, siden lovgivningen på området blev ændret for ca. 3 år siden, hvorefter renten på borgernes lån er er blevet fastsat med baggrund i en markedsrente, hvor borgerne tidligere havde meget favorable rentevilkår. Frigivelse til kassebeholdningen af deponerede midler fra salget af Odense Energi udgør i 2016 og i hvert af overslagsårene 2017 og 2018 uændret ca. 70 mio. kr. årligt. De resterende 0,6 mio. kr. frigives i 2019, hvorefter der ikke resterer yderligere deponerede beløb fra salget af Odense Energi. Under balanceforskydninger indgår endvidere kommunens startindskud på minimum 15% af Odense Kommunes andel af anlægsudgifterne til etablering af Odense Letbane. I 2016 og overslagsår udgør Odense Kommunes indskud 66,0 mio. kr. I 2016 og overslagsårene forventes Hans Christian Andersen Airport S.m.b.a. årligt at optage lån på ca. 7 mio. kr. til finansiering af selskabets anlægsinvesteringer. Såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme, vil Odense Kommune skulle foretage deponering. Det er pt. forventningen, at der i 2016 er tilstrækkelig låneramme, mens der i lighed med tidligere fortsat er indarbejdet forudsætning om deponering med 7 mio. kr. årligt i overslagsårene

83 Udgifter og udvalgenes budgettal Servicerammer og anlægsniveau Serviceramme I Økonomiaftalen for 2016 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i 2016 på samlet 237,4 mia. kr. Odense Kommunes andel heraf udgør 7.710,6 mio. kr., som er det beløb, Odense Kommune har mulighed for at budgettere serviceudgifter for i 2016 og samtidig overholde sin del af forpligtigelsen på serviceudgifter i Økonomiaftalen for Odense Kommunes 2016 indeholder serviceudgifter for 7.618,5 mio. kr. Dette er 92,1 mio. kr. lavere end kommunens tekniske andel af servicerammen på landsplan. Odense Kommune har i årene ligget under den tekniske andel af servicerammen på landsplan. Men i 2015 lå Odense Kommune dog højere end den tekniske andel af servicerammen på landsplan. For at sikre, at kommunen samlet set overholder sin egen serviceramme, tildeles hvert enkelt af de politiske fagudvalg, ligesom tidligere år, en serviceramme, som de skal overholde. Servicerammen udmeldes af Økonomiudvalget i starten af budgetåret

84 2016 priser (1.000 kr.) Regnskab Hele kommunen Anlægsniveau på landsplan Der er i Økonomiaftalen for 2016 ikke aftalt noget anlægsloft, men alene et finansieret anlægsniveau på 16,6 mia. kr. I forbindelse med budgetprocessen har KL, som led i den faseopdelte budgetlægning foretaget en gensidig koordinering af budgetterne på anlægsområdet med henblik på aftaleoverholdelse indeholder bruttoanlægsudgifter for 830 mio. kr. i 2016 svarende til 5,0 % af det finansierede anlægsniveau på landsplan priser (1.000 kr.) Regnskab Hele kommunen

85 Udvalgenes indtægter og udgifter Drift 2016 priser (1.000 kr.) DRIFT i alt (inkl. refusioner) Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By-og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Ældre- og Handicapudvalget heraf udgifter heraf indtægter Beskæftigelsesudvalget- og Socialudvalget heraf udgifter heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter heraf indtægter

86 Anlæg 2016 priser (1.000 kr.) ANLÆG i alt Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By- og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter heraf indtægter Balanceforskydninger 2016 priser (1.000 kr.) BALANCEFORSKYDNINGER i alt Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By- og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter

87 Renter 2016 priser (1.000 kr.) RENTER i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Afdrag 2016 priser (1.000 kr.) AFDRAG i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter

88 Udvalgenes budgettal Økonomiudvalget 2016 priser (1.000 kr.) Regnskab Drift Fællesadministration Fællesudgifter Byråd og Valg Sundhedsområdet Odense Brandvæsen Generelt BMF Generelle puljer Odense Kommune Drift i alt Anlæg Fællesadministration Fællesudgifter Odense Brandvæsen Generelle puljer Odense Kommune Konjunkturfølsomme anlægsområder Anlæg i alt Balanceforskydninger Konjunkturfølsomme anlægsområder Balanceforskydninger i alt

89 By- og Kulturudvalget 2016 priser (1.000 kr.) Regnskab 2014 * Drift Stabsfunktioner Politik og Strategi samt Økonomi og Effekt Kommissioner, Råd og nævn EU-projekter I alt Drift og anlæg Administration Veje Grønne områder og kirkegårde Vintertjeneste Ældreboliger Ejendom I alt Kunst og Kultur Øvrige Kulturaktiviteter inkl. administration Kulturmaskinen Symfoniorkester Odense Bys Museer I alt

90 2016 priser (1.000 kr.) Regnskab 2014 * Byudvikling Administration Byfornyelse Støttet byggeri Jordforsyning Ejendomsudvikling Kollektiv trafik Visiteret borgerkørsel I alt Fritid og biblioteker Administration Folkeoplysning m.v Idrætsparken Biblioteker I alt Erhverv og bæredygtighed Administration Vandløb og natur Miljøforanstaltninger I alt Drift i alt Anlæg Drift og anlæg

91 2016 priser (1.000 kr.) Regnskab 2014 * Kunst og kultur Byudvikling Fritid og biblioteker I alt Anlæg Balanceforskydninger Byudvikling Erhverv- og bæredygtighed Balanceforskydninger i alt Renter Byudvikling Renter i alt Afdrag Byudvikling Afdrag i alt Note: *) På grund af ændret organisation i forvaltningen er regnskabstal 2014 ikke direkte sammenlignelige med budget Ældre- og Handicapudvalget kr. (i 2016 priser) Regnskab Drift Central *) Drift og Myndighed Implementering og Udvikling Drift Projekter **)

92 1.000 kr. (i 2016 priser) Regnskab Område Syd Forløb erhvervet Hjerneskade Forløb fysisk Funktionsnedsættelse Forløb medfødt Hjerneskade Forløb sindslidelse Forløb vedvarende sygdomsudvikling Myndighed ***) Ældre- og Handicapchef for område Syd Område Vest Forløb erhvervet hjerneskade Forløb fysisk funktionsnedsættelse Forløb medfødt hjerneskade Forløb sindslidelse Forløb vedvarende sygdomsudvikling Myndighed ***) Ældre- og Handicapchef for område Vest Område Øst Forløb erhvervet hjerneskade Forløb fysisk funktionsnedsættelse Forløb medfødt hjerneskade Forløb sindslidelse Forløb vedvarende sygdomsudvikling Myndighed ***)

93 1.000 kr. (i 2016 priser) Ældre- og Handicapchef for område Øst Regnskab Politik, Strategi og Økonomi Administrativ Understøttelse Politik, Strategi Økonomi og Effekt Drift i alt ****) Anlæg Anlæg i alt Note: * Herunder ikke udmøntede rammer, samt opsamling af provenuer vedr. velfærds teknologi. ** Projektmidler er overførte midler fra ældrepuljen *** Grundlæggende sygepleje er flyttet ind under de 3 myndighedsområder. **** Det er ikke muligt at sammenligne 2014 og årerne frem, da Ældre- og Handicapudvalget har haft en stor organisationsændring den 1/ Beskæftigelses- og Socialudvalget kr. (i 2016 priser) Regnskab Drift Driftsområder med overførselsadgang: Administrationen Udbetaling Danmark Borgerserviceydelser Sociale indsatser Arbejdsmarkedsindsatser Øvrige foranstaltninger I alt med overførselsadgang Driftsområder uden overførselsadgang:

94 Områder indenfor budgetgarantien: Kontanthjælp Ledighedsydelse Integration Førtidspension Ungdomsuddannelser Særlig uddannelsesydelse, Arbejdsmarkedsydelse (indsats), Kontantydelse Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Arbejdsmarkedsindsatser Driftsudgifter til aktivering* Løntilskud, inkl. jobrotation* Øvrige overførsler: Sygedagpenge Løntilskud til fleksjob Boligstøtte Seniorjob Mentorordning Ordinær uddannelse og vejledning uden refusion* Øvrige kontante ydelser** Arbejdsmarkedsindsatser Områder omfattet af beskæftigelsestilskuddet: Dagpenge til forsikrede ledige og Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige I alt uden overførselsadgang

95 Administration (servicerammen) Sociale indsatser (servicerammen) Opfølgning på projekter med ekstern finansiering: Arbejdsmarkedsindsatser (udenfor servicerammen) I alt projekter med ekstern finansiering Drift i alt Note: *) KL har ændret afgrænsningen af de budgetgaranterede områder, da refusionsomlægningen nødvendiggør en klar adskillelse mellem ydelser, løntilskud og driftsudgifter. Det nye område Driftsudgifter til aktivering mv. omfatter således dele af Arbejdsmarkedsindsatser, Integrationsprogram og Midlertidig arbejdsmarkedsydelse. **) Herunder Personlige tillæg, Handicapkompenserende ydelser, Enkeltydelser og efterlevelseshjælp. Børn- og Ungeudvalget 2016 priser (1.000 kr.) Regnskab Drift Strategiske Indsatser: Tværgående aktiviteter Skoler Dagtilbud Tværgående formål Ungdomsskoleområde Familie og Velfærd Sundhed og forebyggelse I alt Staben: Sekretariat

96 2016 priser (1.000 kr.) Politik og Sekretariat Kommunikation og Digitalisering Viden og Kompetencer Økonomi og Ressourcer Regnskab Presse I alt Børne- og Ungeregion Nord: Sekretariat Skoler Dagtilbud Sundhed og Forebyggelse Ungdomsskole SSP I alt Børne- og Ungeregion Syd: Sekretariat Skoler Dagtilbud Sundhed og Forebyggelse Ungdomsskole I alt Børne- og Ungeregion Vest: Sekretariat Skoler Dagtilbud Sundhed og Forebyggelse Ungdomsskole Musikskole

97 2016 priser (1.000 kr.) Regnskab I alt Familie- og Velfærdsafdelingen: Sekretariat Familie- og velfærdsafdelingen centralt Odense Tandpleje Specialpædagogisk rådgivning Børneterapien Sprogets hus Børne- og Ungerådgivning Handicap Børne- og Ungerådgivning Social Indsatser til Børn og Unge I alt Fællesregionalt: Skoler Dagtilbud I alt Almen/speciel: Skoler I alt Driftsudgifter i alt Anlæg Strategiske funktioner: Talent, potentiale og mønsterbrud Anlægsudgifter i alt

98 Bilag Optimering af ramme I dette bilag gives en status på optimering af rammen, som er et af udvalgenes budgetbidrag til 2016 og frem. Der skal konstant arbejdes med at optimere driften i udvalgene. Det gøres ved at have fokus på produktivitet og effektivitet, og det gøres ved at anvende effektstyring helt ud i den borgernære drift. Der skal være fokus på at gøre mere af det, der virker, og afvikle det, som ikke virker. Her er det vigtigt at have byrådets 8 effektmål som ledetråde. Der skal være plads til udfordringer og forandringer, så fokus ikke kun er på at gøre det billigere, men samtidig også at lave bedre velfærd for borgeren. For at fastholde udvalgene i konstant at arbejde i dette spor indlægges der i dette budget og fremadrettet en optimering af rammen på 0,5 pct. af driftsområder med overførselsadgang korrigeret for fælles områder under Økonomiudvalget. På den måde vil det være en naturlig del af udvalgenes arbejde at have fokus på at optimere egne områder. Dette gavner fælleskabet, for på den måde vil der blive skabt råderum, som kan imødegå udfordringer og eventuelt bruges til politiske prioriteringer. By- og Kulturudvalget har efterfølgende behandlet deres budgetbidrag vedr. finansiering af rammereduktionen en ekstra gang. Det reviderede budgetbidrag fra Byog Kulturudvalget er, ligesom de øvrige udvalgs budgetbidrag, beskrevet nærmere nedenfor. Udvalgene har skullet finde følgende optimering: Optimering af ramme fordelt på udvalg 2016 priser (1.000 kr.) Pct og frem Økonomiudvalget 7,

99 By- og Kulturudvalget 16, Ældre- og Handicapudvalget 28, Beskæftigelses- og Socialudvalget 8, Børn- og Ungeudvalget 38, I alt Note. + = udgift, - =indtægt I nedenstående tabel gives et samlet overblik over, på hvilke områder optimeringen realiseres i de enkelte udvalg. Optimering af ramme 2016 priser (1.000 kr.) Økonomiudvalget: It, digitalisering og Business intelligence Internationalt samarbejde fra venskabsbyer til globalisering Mere værdiskabende indsatser på HR-området Mange bække små I alt By- og Kulturudvalget: Personalereduktioner i stabene Reduktion af budget til renovering af fortov Reduktion af budgettet til genplantning til bytræer Kollektiv trafik finansieres af udbuddet vedr. kollektiv trafik Prioritering inden for kerneopgaven Jordforsyning Centralisering og prioritering på IT-området Optimering af forbrugsafgifter Velfærdsteknologi Udbud Ingen midler til Ytringsfriheden Rammebesparelse på forvaltningens samlede budget Tildeling til byggesagsområdet I alt

100 2016 priser (1.000 kr.) Ældre- og Handicapudvalget: Puljen til mere tid til omsorg Plejeboligområdet Træningsområdet Flexsystemet og optimering af administrative arbejdsgange I alt Beskæftigelses- og Socialudvalget: Nedlæggelse af Forretningsudvikling i Staben I alt Børn- og Ungeudvalget: Rest råderum fra reserverede midler Ørbækvej Knastbudgetter Anvendelse af IT-systemer Vanguard i pladsanvisningen Kompetenceudvikling Fanø/OPAD Ungdomsskolen Kapacitetstilpasning i forbindelse med faldende børnetal Enkeltstående reduktion i 2017 finansiering via sparsommelighed I alt Samlet Note. + = udgift, - =indtægt På de næste sider præsenteres samtlige optimeringstiltag fordelt på udvalg. Økonomiudvalget It, digitalisering og business intelligence It-området er konstant i udvikling. Der skabes kontinuerlig nye og bedre it-løsninger, som letter arbejdet i hverdagen. Med den nye business intelligence er der mulighed for at se nye sammenhænge og bearbejde store datamængder. Det forventes at kunne optimere området

101 Internationalt samarbejde fra venskabsbyer til globalisering Odense Kommune har i en årrække plejet venskaber med store byer i udlandet. Med globaliseringen og den teknologiske udvikling er samarbejdsformen blevet forældet, hvorfor der i fremtiden vil blive satset mere bredt på flere byer med mindre formelle bindinger. Der vil derudover være mere fokus på enkelte byer i forhold til vidensdeling og samarbejde på konkrete områder. Mere værdiskabende indsatser på HR-området Der igangsættes initiativer, som skal være med til at optimere HR-området i forhold til at kunne levere det, som efterspørges i organisationen og skære det væk, som ikke har den ønskede effekt. Mange bække små Som en naturlig del af Borgmesterforvaltningens udvikling vil der ske en løbende optimering og tilpasning af arbejdsopgaver og processer i de enkelte kontorer. Der vil her være fokus på sparsommelighed og at skabe værdi for pengene og dermed effekt. By- og Kulturudvalget Personalereduktioner i stabene I stabsfunktionerne vil en reduktion af lønbudgettet medføre en lavere grad af tværgående understøttelse af forvaltningen. Reduktion af budget til renovering af fortov Reducering af budget til fortove vil i 2016 betyde, at fortovene på Ingrids Allé ikke bliver renoveret. Efterfølgende år vil renoveringen blive reduceret med ca. 350 m fortov pr år. Reduktioner af budgettet til genbeplantning af bytræer tet til genplantning af bytræer reduceres til ca. 2/3 af budgettet. Dette understøtter ikke den vedtagne strategi for bytræer, der netop søger at fastholde bytræer i Odense, give større variation af bytræer, sikre flere sunde og gamle bytræer og igangsætte initiativer om Partnerskabstræer. Kollektiv trafik finansieres af udbuddet vedr. kollektiv trafik Optimeringen findes som en del af den besparelse, der hentes på udbud af kollektiv trafik. Prioritering inden for kerneopgaverne Forvaltningen har i et par år kørt en strategiproces med fokus på helhedsorienteret opgaveløsning i et udefra og ind perspektiv. Der sættes nu gang i en strategi- og kulturudviklingsproces, hvor der sættes fokus på kerneopgaven i By- og Kulturforvaltningen og kvaliteten i løsningen af kerneopgaven, hvilket forventes at kunne optimere områdets budget. Jordforsyning Omprioritering af 1 mio. kr. fra salgsindtægter på jordforsyning (anlæg) til drift i Centralisering og prioritering på IT-området Forvaltningen har i forbindelse med ændringen af organisationen centraliseret

102 alle IT-opgaver og der igangsættes initiativer, som skal være med til at optimere ITområdet. Optimering af forbrugsafgifter Forvaltningen vurderer løbende udviklingen i elpriserne i samarbejde med en ekstern part. Ved det seneste udbud af markeds-el blev der opnået en gunstig aftale. Det vurderes at kunne give et provenu. Velfærdsteknologi Området for velfærdsteknologi er i konstant udvikling. Der skabes kontinuerligt nye og bedre teknologiske udviklinger, som letter arbejdet i hverdagen. Det forventes at finde projekter, som tilsammen kan skabe et merprovenu. Udbud Udbud er et af de væsentligste virkemidler, som By- og Kulturforvaltningen kan anvende i forbindelse med det fortløbende arbejde med at sikre økonomisk råderum. Forvaltningen skønner, at der kan hentes Ældre- og Handicapudvalget Pulje til mere tid til omsorg Puljen til Mere tid til omsorg blev oprettet i Puljen var tiltænkt borgere, der har et behov for ekstra tid omsorg. Med implementeringen af de 12 rehabiliteringsforløb, der sikrer, at alle borgere mødes med den rehabiliterende tilgang, vurderes puljen ikke længere at have sin relevans. Dette fordi, at borgeren tildeles et rehabiliteringsforløb alt efter hvilken livssituation, borgeren befinder sig i, og alt efter hvilken evne borgeren har til selv at koordinere sit forløb. et provenu på udbud og nytænkning af udbudsformer. Ingen midler til Ytringsfriheden De afsatte midler til særlige initiativer omhandlende ytringsfrihed indgår til dækning af besparelsen. Rammebesparelse på forvaltningens samlede budget Den resterende besparelse findes ved en rammereduktion på forvaltningens samlede budget. Tildeling til byggesagsområdet 3 Siden byrådet i forbindelse med 2014 afskaffede byggesagsgebyret, har der været et ekstra pres på byggesagsbehandlingen, hvorfor der omprioriteres flere midler til området, således at vækstdagsordenen understøttes, og det er muligt at fastholde serviceniveauet og herigennem sikre virksomheder og borgere gode betingelser for vækst i kommunen. Plejeboligområdet Vi skal i endnu højere grad være omkostningsbevidste og hele tiden have øje for, om vi kan gøre tingene på andre og mere rentable måder. Vi skal handle rettidigt og kvalificeret, således vi er på forkant med udviklingen. Sagt med andre ord, skal vi have fokus på at forbedre kvaliteten i opgaveløsningen for færre ressourcer. Træningsområdet I Odense Kommune har vi tre tilnærmelsesvist sammenlignelige træningscentre. 3 Området tildeles også 1 medarbejder som følge af skarp ledelse

103 Gennemsnitsprisen pr. borger pr. træningscenter er dog ikke den samme. Der vil derfor være et optimeringspotentiale ved at justere træningscentrenes budgetter efter det træningscenter med laveste gennemsnitspris pr. borger. Flexsystemet og optimering af administrative arbejdsgange Det fjerde indsatsområde vedrører flextidsordningen og optimering af administrative arbejdsgange. Her foreslås det, at flexsystemet, som de ansatte i Ældre- og Handicapforvaltningen bruger til at registrere deres arbejdstid, afskaffes til fordel Beskæftigelses- og Socialudvalget Nedlæggelse af forretningsudvikling i Staben Forvaltningen vil udmønte optimering af rammen ved at nedlægge Forretningsudvikling i Staben. Dermed bortfalder en del for en tillidsbaseret flextidsordning. Systemet foreslås afskaffet, da det er tidskrævende og kan skabe en oplevelse af mistillid blandt medarbejderne. Desuden lever vi i en tid, hvor man ikke nødvendigvis behøver være på sin arbejdsplads for at udføre sit arbejde (fx er der mulighed for at arbejde hjemme og på alle tider af døgnet). Reguleringen af arbejdstiden kan således ske i en tillidsfuld relation mellem medarbejder og leder. Derudover optimeres de administrative arbejdsgange blandt andet ved hjælp af Vanguard-modellen. af de opgaver, der tidligere er blevet varetaget i denne enhed. De resterende opgaver bliver varetaget i andre dele af forvaltningen. Børn- og Ungeudvalget Rest råderum fra reserverede midler Råderummet består blandt andet af tilbageførte midler i forbindelse med realitetstjek af Økonomiudvalgets rammer i forhold til Sammenhængende Velfærdressourcer. Herudover en besparelse på administrativt personale i forbindelse med reorganiseringen af Børn- og Ungeforvaltningen under overskriften Faglig support, ledelse og organisation, og et provenu skabt via løbende optimering af budgetrammen. Ørbækvej 100 Forvaltningen vil i løbet af identificere konkrete reduktionsforslag på administrative områder, der ikke vil påvirke serviceniveauet i forhold understøttelse af de borgerrettede serviceydelser samt politikerbetjening. Reduktioner kan eksempelvis inkludere frugtordning, planteservice, kaffe samt medarbejdertimer

104 Knastbudgetter 4 Børn- og Ungeudvalget besluttede i forbindelse med bidrag til budget 2014, at de daværende 4 knaster skulle omlægges til ressourcebørnehuse, hvor børn fremover inkluderes tættere i børnehusets fællesskab. Omlægningen af knaster til ressourcebørnehuse sker i overensstemmelse med indsatsområderne i Ny virkelighed Ny velfærd, hvor der er særlig fokus på den tidlige indsats, tilbud i borgerens lokalområde, at få det optimale ud af kommunens ressourcer samt at opnå en økonomisk gevinst, hvor det er muligt. Ved omlægningen af knaster til ressourcebørnehuse forankres tilbuddet i eksisterende børnehuse og herved reduceres udgifterne til ledelse og administration. Knasterne udfases i takt med, at børnene starter i et andet dagtilbud eller starter i skole. I 2016 udfases den sidste af de 4 knaster. Reduktionsforslaget vil dermed kunne indfases fra og med Foruden reduktionsforslaget afsættes en reservation på 1,0 mio. kr. årligt, som anvendes til fleksibel visitation af pladser i ressourcebørnehusene. Omlægningen fra 4 knaster til ressourcebørnehuse er i den afsluttende fase. Der er oprettet 30 pladser i ressourcebørnehusene. Der kunne tilbydes op til 28 pladser i de daværende 4 knaster. Anvendelse af IT-systemer Forvaltningen forventer at kunne opnå reduktioner i forhold til anvendelse af IT-systemer ved tilpasninger og effektiviseringer. Reduktionerne skal findes ved bedre kontraktstyring, udnyttelse og videreudvikling af eksisterende forretningskritiske IT-systemer, driftsoptimering på eksisterende systemer samt nedlæggelse eller konsolidering af eksisterende IT-systemer til fordel for nye genforhandlinger og ITsystemudbud. Vangaurd i pladsanvisningen Odense Kommune arbejder med implementering af Vanguardmetoden, der skaber en unik kobling mellem systemtænkning og implementering via læring, som er med til at sikre langtidsholdbare forandringer. Metoden forventes at kunne effektivisere sagsbehandlingen i Pladsanvisningen. Reduktionsforslaget forventes ikke at have konsekvenser for serviceniveauet. Kompetenceudvikling Der er behov for en konkret vurdering og prioritering af de fremtidige aktiviteter i forhold til kompetenceudvikling på tværs af forvaltningen. I forbindelse med reorganiseringen af Børn- og Ungeforvaltningen er de strategiske kompetencemidler samlet således, at den samlede chefgruppe foretager prioritering af midlerne. Midlerne anvendes blandt andet til vikardækning på folkeskolerne i forbindelse med kompetenceudvikling af lærerne. Fanø/OPAD Foreningen OPAD driver feriekolonier med driftstilskud fra Odense Kommune. Foreningen OPAD har til formål at etablere koloniophold i skoleåret og sommerferien for børn med særligt behov for 4 Knast; Tilbud til børn med diverse funktionsnedsættelser og diagnoser, organiseret i specialgrupper på 6-7 børn

105 dette, samt drive lejrskole og kursusvirksomhed i kommunalt regi. Kommunen giver driftstilskud til både Foreningen OPAD og Fanø-kolonien. Lønninger til køkkenpersonalet på Fanø samt lærere og studerende på de tre kolonier aflønnes af driftstilskuddet til Fanøkolonien. Lønninger til køkkenpersonale på Jørgensø og Hasmark aflønnes af driftstilskud til OPAD. Dette betyder, at Fanø-koloniens økonomi ikke kan adskilles fra de øvrige kolonier. Endvidere står OPAD for drift og vedligeholdelse af feriekoloniernes bygninger. I sommeren 2015 afholdes følgende tilbud: Camp Sund og Sjov Fanø: Et 5 ugers ophold for ca. 40 overvægtige børn. Evalueringen viser gode effekter af indsatsen. Herudover foretager Børn & Ungeforvaltningen en opfølgende indsats for børnene og deres familie. Omkostningerne er knap kr. til opfølgning, som Børn- og Ungeforvaltningen betaler særskilt. Campen er reduceret fra 6 til 5 uger grundet tidligere besparelser. Den fagprofessionelle vurdering er, at opholdet ikke kan afkortes yderligere, hvis effekten skal fastholdes. Feriekoloni: En uges ophold for børn, der ikke ellers har mulighed for ferieophold grundet familiens økonomi. Tidligere var opholdene af 14 dages varighed. I 2015 afholdes 6 ophold af en uges varighed på hhv. Fanø, Hasmark og Jørgensø med 3 lærere i de første tre uger og 3 studerende i de sidste 3 uger på hver af de 3 kolonier. Derved forventes i omegnen af 600 børn at komme på feriekoloni. Besparelsen kan udmøntes ved enten lukning af Camp Sund og Sjov Fanø, nedjustering af lejraktiviteter og/eller lukning/salg af et kolonisted. Ungdomsskolen Den samlede ungdomsskoleramme reduceres. Besparelsen kan betyde en justering af aktivitetsniveauet. Kapacitetstilpasning i forbindelse med faldende børnetal I takt med at børnetallet falder, vil der med udgangspunkt i øget fokus på planlægning og tættere styring af kapaciteten ske en tilpasning af kapaciteten på Børn- og Ungeudvalgets område. Der forudsættes et uændret serviceniveau. Enkeltstående reduktion i 2017 finansiering via sparsommelighed Forvaltningen vil ved at have fokus på sparsommelighed realisere besparelsen på enkeltstående områder i

106 Afvikling af dækningsafgift på erhvervsejendomme i 2016 Udvikling i antallet af private arbejdspladser aftrapning af dækningsafgift på erhvervsejendomme i 2016 I begyndelsen af 2015 blev en ny plan for aftrapning af dækningsafgift på erhvervsejendomme vedtaget. Her blev aftrapningen blandt andet gjort afhængig af udviklingen i antallet af private arbejdspladser. Planen kan nu for første gang bringes i anvendelse, og Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal, der viser at antallet af private arbejdspladser i Odense kommune er steget med 80. Det betyder, at dækningsafgiften i 2016 sænkes med 0,2 promillepoint. Siden vedtagelse af planen har Danmarks Statistik ændret opgørelsesmetoden på arbejdsmarkedsområdet. Det har betydning for udgangspunktet (baseline) for antallet af private arbejdspladser i den vedtagne plan. I dette notat gives et resumé af planen og hvordan opgørelsesmetoden er ændret. Dernæst redegøres for udviklingen i antallet af private arbejdspladser og betydningen for aftrapningen af dækningsafgiften på erhvervsejendomme i budget Plan for afvikling af dækningsafgift på erhvervsejendomme Dækningsafgiften på erhvervsejendomme aftrappes på følgende to måder: Fortsat aftrapning med 0,2 promillepoint årligt (som hidtil) Derudover sænkes dækningsafgiften med kr.: o For hver privat ordinær arbejdsplads, der skabes i Odense Kommune o For hver privat støttet arbejdsplads (fleksjob og løntilskud m.m.), som skabes i Odense Kommunen. Udviklingen i antallet af private arbejdspladser opgøres årligt med 2013 som udgangspunkt (baseline). For hver privat ordinær eller støttet arbejdsplads, der skabes ud over 2013-niveauet, sænkes dækningsafgiften på erhvervsejendomme med virkning fra det efterfølgende budgetår. Planen bringes første gang i anvendelse i forbindelse med budget Ny opgørelsesmetode og datagrundlag Antallet af private arbejdspladser udgøres af antallet af lønmodtagere i private virksomheder og non-profitorganisationer samt selvstændige og medhjælpende ægtefæller, og opgøres på baggrund af Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS)

107 Danmarks Statistik har udviklet et nyt Arbejdsmarkedsregnskab, som pr. 26. april 2015 er datagrundlaget for RAS. Den hidtidige opgørelse er revideret tilbage til Ændringen betyder, at det generelle niveau for beskæftigelsen stiger med lidt over på landsplan. Det skyldes, at der i modsætning til tidligere indgår jobs, hvor den beskæftigede er midlertidigt fraværende. Typisk vedrører dette unge og studerende, som med mellemrum arbejder hos samme arbejdsgiver. Endvidere er referencetidspunktet ændret. Tidligere blev befolkningen opgjort primo året, og arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november året forinden. Nu opgøres både befolkning og arbejdsmarkedstilknytning ultimo november. Som konsekvens har Danmarks Statistik ændret dateringen. Det betyder, at de nyeste og nyligt offentliggjorte tal vedrører november 2013 både for så vidt angår befolkning og arbejdsmarkedstilknytning, og derfor er dateret 2013 (hvor de efter den gamle metode ville have heddet 2014). I overensstemmelse hermed hedder baseline for aftrapning af dækningsafgiften med den nye opgørelsesmetode nu 2012 mod tidligere Tabel 1 og 2 viser antallet af private arbejdspladser efter hhv. gammel og ny opgørelsesmetode. Generelt er niveauet steget med omring arbejdspladser med den ny metode. Til gengæld er den årlige udvikling stort set ens efter de to metoder. Danmarks Statistiks ændrede opgørelsesmetode vurderes derfor ikke at have væsentlig betydning for Odense Kommunes plan for aftrapning af dækningsafgiften. Tabel 1. Antal private arbejdspladser efter gammel opgørelsesmetode Baseline Antal private arbejdspladser Årlig udvikling Kilde: Danmarks Statistik (RAS) Tabel 2. Antal private arbejdspladser efter ny opgørelsesmetode Baseline Antal private arbejdspladser Årlig udvikling Kilde: Danmarks Statistik (RAS) Udvikling Danmarks Statistik har i maj offentliggjort antallet af private arbejdspladser i

108 Tabel 3. Udvikling i antal private arbejdspladser Baseline 2013 Private virksomheder Private non-profit organisationer Selvstændige Medarbejdende ægtefælle I alt Vækst Kilde: Danmarks Statistik (RAS) De nyeste tal viser, at antallet af private arbejdspladser steg med 80 fra 2012 til Efter planen skal dette ud over den årlige sænkning udløse en yderligere aftrapning af dækningsafgiften på 80 x kr. = kr., men dette svarer til mindre end 0,1 promillepoint. Dækningsafgiften nedtrappes derfor med de årlige 0,2 promillepoint, svarende til en samlet besparelse for erhvervslivet på 3,2 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. De 80 nye private arbejdspladser vil til gengæld indgå næste år, når aftrapningen af dækningsafgiften på erhvervsejendomme i budget 2017 skal opgøres. Det bemærkes, at Odense Kommunes vækstpolitik først trådte i kraft 1. januar Derfor er det endnu for tidligt til at se de forventede effekter på beskæftigelsen og antallet af private arbejdspladser. Tallene for 2014 forventes at komme i marts

109 Udmøntning af velfærdsteknologipulje i 2016 på projekter I forbindelse med budget 2015 blev der afsat en ramme til velfærdsteknologiske anlægsprojekter på 4 mio. kr. i Puljen udmøntes i budget 2016 til 9 projekter, som er beskrevet i nedenstående tabel. Projekterne er udarbejdet med afsæt i følgende kriterier: Teknologi med kort tidsmæssig implementeringshorisont Teknologier med et forventet tværgående potentiale Teknologier med en positiv business case (tilbagebetalingshorisont på max 3 år) Teknologier, der i særlig grad kan fremme nytænkning af kerneopgaver i de enkelte forvaltninger. Udmøntning af anlægsmidler til velfærdsteknologi Forvaltning Teknologi/ forslag Forventet effekt/gevinst Ansøgte midlertaks (1000 kr.) Udmøntet midler (1000 kr.) ÆHF Planlægningsløsning, handicap- og psykiatriinstitutioner Kvalitativ effekt: forventede positive effekter for både borgere og medarbejdere. Kvantitativ effekt: samlet positivt provenu efter 4 år på 6,1 mio. kr ÆHF Armstøtte (spiseteknologi) Kvalitativ effekt: forventede positive effekter for både borgere og medarbejdere. Kvantitativ effekt: Samlet positivt provenu efter 4 år på 2,9 mio. kr ÆHF Bedre Brug af Hjælpemidler Kvalitativ effekt: forventede positive effekter for både borgere og medarbejdere. Kvantitativ effekt: samlet positivt provenu efter 4 år på 3,5 mio. kr BUF IT-understøttelse af videosamtaler Kvalitativ effekt: forventet mere effektive anbringelser Kvantitativ effekt: forventede besparelser ift. transporttid. Forventet optimering af sagsbehandling- Der forventes spinoff ift. andre områder

110 Forvaltning Teknologi/ forslag Forventet effekt/gevinst Ansøgte midlertaks (1000 kr.) Udmøntet midler (1000 kr.) BUF IT-understøttelse af NEM-SMS Kvalitativ effekt: større borgertilfredshed. Kvantitativ effekt: der forventes færre udeblivelser fra aftalte møder, og dermed en mere effektiv sagsbehandling (undgår spildtid) BUF Et 1. klasses projekt - anvendelse af ipads i begynderundervisningen Kvalitativ effekt: Forventet fagligt løft for eleverne og for lærerne i indskolingen et fagligt løft og evne til at anvende digitale læremidler i undervisningen. Kvantitativ effekt: Projektet forventes at kunne give et fingerpeg om, hvorvidt der kan spares på læremiddel budgettet BKF Gulvvaskerobotter til store arealer (+ 500 m2) Kvalitativ effekt: forventes at reducere arbejde, som kan medføre dårlige arbejdsstillinger for medarbejderne. Kvantitativ effekt: samlet positivt provenu efter 4 år på kr. I prisen til Robo2 er der taget højde for omkostninger til klargøring på stedet. Robotgulvaskeren forventes over tid at falde i pris og dermed også en bedre business case BKF Anlægsprojekt Robotstøvsugere Kvalitativ effekt: forventes at reducere arbejde, som kan medføre dårlige arbejdsstillinger for medarbejderne. Kvantitativ effekt: samlet positivt provenu efter 4 år på kr. Formålet er at reducere medarbejdernes tid med manuel tør-mopning og støvsugning og derved frigive tid til andre formål CFV * Pulje til mindre afprøvningsforløb, der kan søges løbende hen over Total * CFV = Center for Velfærdsteknologi

111 Takster Økonomiudvalget Takster vedr. brandvæsenet: Noter: Odense Brandvæsen tager sig betalt for at løse opgaver bl.a. inden for miljøuheld, sikkerhedsvagter og kursusvirksomhed. Alle takster beregnes ud fra princippet om dækning af faktiske omkostninger, med udgangspunkt i brandvæsnets samlede budget. Der kan forekomme ændringer i taksterne som følge af sammenlægningen af beredskabsenhederne i Det Fælles Fynske Beredskab. Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 kroner- Brugertakst 2016 kroner- Opkrævning Rykkerskrivelse for ydelser der opkræves af kommunen Stk. 250* 250* * Maksimum for gebyr By- og Kulturudvalget Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst 2016 kroner- kroner- Hyrevognsnævn Ansøgning om førerkort Stk Ansøgning om taxatilladelse Stk Udstedelse af tilladelse Stk Udstedelse af førerkort Stk Påtegning af toldattest Stk Trafikbog Stk. Fremstillingspris + 26 Fremstillingspris + 26 Bevillingsnummerplade Stk. Fremstillingspris + 40 Fremstillingspris

112 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst 2016 kroner- kroner- Noter: Jf. Bekendtgørelse om taxikørsel mv. nr. 405 af 8/ , stk. 2 kan taksterne reguleres en gang årligt pr. 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks (januar 2000 = 100) for november året forud. Beløbene afrundes til hele kroner. BBR-meddelelser samt vurderingsog ejendomsattester BBR-meddelelser Stk Afgift- og pølsevogne % af udgående 0,0614 0,0614 Udlejning Administrationsgebyr for: - Boliger uden beboerrepræsentation Årligt Boliger med beboerrepræsentation Årligt Almene (gebyr som ikke er fastsat af Nævnet) Årligt Huslejenævn sagsbehandlingsgebyr Sag Beboerklagenævn Sag Udtegning af tekniske kort på papir Professionelle brugere: A1 første Kort A1 efterfølgende Kort A0 første Kort A0 efterfølgende Kort Specielle kort eller leverancer efter medgået tid Udstillingsbygningen, Filosofgangen Time Store sal 14-dages periode Gangareal væg 1+2 * 14-dages periode Høje sal 14-dages periode Lille sal 14-dages periode Designsal 14-dages periode Grafiksal 14-dages periode

113 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst 2016 kroner- kroner- Hele huset 14-dages periode Noter: I januar, skolernes sommerferie og december reduceres lejen til 50 %. * Kan ikke lejes, his hele huset er lejet ud til en lejer. Vollsmose Kulturhus Store sal De første 3 timer Store sal Store sal Efterfølgende periode Dagspris (Op til 10 timer) Lille sal Time Foyer Time Møde-/aktivitetslokale Time Noter: Ved leje af flere lokaler samtidig ydes 20 % rabat på den samlede pris. Kulturmaskinen Mødelokaler Ikke-kommerciel anvendelse: Små mødelokaler Time Stort mødelokale Time Kommercielle formål: Små mødelokaler 3 timer Små mødelokaler Efterfølgende periode Stort mødelokale 3 timer Stort mødelokale Efterfølgende periode Salen Offentlige arrangementer: Hverdage i Kulturmaskinens normale åbningstid Arrangement

114 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst 2016 kroner- kroner- Hverdag uden for Kulturmaskinens normale åbningstid Time Fredag og lørdag (Inden for tidsrummet 16-03) Arrangement Fredag og lørdag ekstra timer Time Ikke offentlige arrangementer: Alle ugens dage Arrangement Magasinet Lav takst 5 timer Lav takst ekstra timer Time Høj takst 5 timer Høj takst ekstra timer Time Søn- og helligdagstillæg Arrangement Noter: Arrangementer til lav takst er arrangementer, såsom koncerter, foredrag og foreningsarrangementer, hvortil der er offentlig adgang for publikum. Arrangementer til høj takst er lukkede arrangementer som f.eks. personalefester, forening/klubfester, firmaarrangementer, kurser, konferencer, receptioner, generalforsamlinger, foredrag m.m. hvortil der ikke er offentlig adgang. Rosenbækhuset Leje Dag Leje ifm. weekend 1 ½ dag Leje (fredag-søndag) Weekend Leje (mandag-søndag) Uge Leje Måned Noter: Sammen med lejen opkræves et depositum på kr., som tilbagebetales helt eller delvist. Depositum indeholder et afbudsgebyr på 500 kr., som opkræves ved afbud fra huset er booket til 2 måneder før arrangementet. Herefter tilbageholdes hele depositum ved afbud. Odense Symfoniorkester Symfonikoncerter Løssalg Kirkekoncerter Løssalg Kammerkoncerter Løssalg

115 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst 2016 kroner- kroner- Familiekoncerter Løssalg Den Jyske Opera Løssalg Rabatordning: Ved køb af 4 koncerter eller derover gives 50 kr. i rabat pr. billet på samtlige koncerter. Rabatsamarbejde: Der er indgået aftale med Odense Teater om rabat på tværs, således at Teatrets Stjernekunder ligeledes opnår 50 kr. i rabat på samtlige koncerter. Den Jyske Opera: Det er Odense Symfoniorkester, der i samarbejde med Odense Teater forestår billetsalget til Den Jyske Operas forestillinger. Disse forestillinger indgår i rabatsystemerne i begge institutioner. Grupperabat (min. 10 personer) Koncert 25 % 25 % Studierabat (unge u/26 år + studerende) Koncert 50 % 50 % Odense Bys Museer H.C. Andersen Hus og barndomshjem: Person Den Fynske Landsby: - Inden for sæson Person Uden for sæson Person Carl Nielsen Museet Person Gratis Gratis Bymuseet Møntergården Person Fyns Kunstmuseum Person Carl Nielsens Barndomshjem Person Mediemuseet Person Noter: Taksterne er for en voksenbillet. Lovændring pr. 1/ giver børn i alderen 0-17 år gratis adgang til museer. Børnekulturhuset Fyrtøjet * - Inden for skolernes ferie Person Uden for skolernes ferie Person * Fri entre for børn under 3 år og voksne over 69 år Odense Centralbibliotek Gebyr for overskredet lånetid dage efter afleveringsdatoen Voksen dage efter afleveringsdatoen Barn dage efter afleveringsdatoen Voksen

116 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst 2016 kroner- kroner dage efter afleveringsdatoen Barn Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen Voksen Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen Barn Nyt lånerkort Voksen Nyt lånerkort Barn Påmindelsesservice Voksen Påmindelsesservice - stykpris Barn 3 0 Natur, Miljø og Trafik Renholdelse for torvehandlere M Parkeringsafgifter:*** Blå zone Time 8 8 Rød zone Time Blå zone*** Måned Rød zone*** Måned P-kort/beboer*** 2 år P-kort/gæster*** 2 år P-kort/bymidte*** 1 år Erhvervskort*** Måned Cykelparkering*** ½ år Cykelparkering*** 1 år Kirkegårdstakster ** ** Træning Delvis betaling for kørsel til Demens Gang Delvis betaling til kørsel til træning efter serviceloven Gang Noter: *) Takster er dels inkl. og dels eksklusiv moms afhængig af parkeringsstedet. **) Priser ifølge takstregulativ

117 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst 2016 kroner- kroner- ***) Ydelser, der sælges i BorgerServiceCenter Odense Idrætspark - svømmehaller Badebilletter, voksen Gang Badebilletter, børn Gang Badebilletter, pensionister Gang Voksne, kort 12 gange 12 gange Børn, kort 12 gange 12 gange Pensionister, kort 12 gange 12 gange Voksne, kort 30 gange 30 gange Børn, kort 30 gange 30 gange Pensionister, kort 30 gange 30 gange Voksne, årskort År Børn, årskort År Pensionister, årskort År Entre inkl. adgang til Relax-balkon og varmtvandsbassiner Badebilletter, voksne Gang Badebilletter, børn Gang Badebilletter, pensionister Gang Voksne, kort 12 gange 12 gange Børn, kort 12 gange 12 gange Pensionister, kort 12 gange 12 gange Voksne, kort 30 gange 30 gange Børn, kort 30 gange 30 gange Pensionister, kort 30 gange 30 gange Voksne, årskort År Børn, årskort År Pensionister, årskort År

118 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst 2016 kroner- kroner- Noter: Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Øvrige takster og afgifter vedr. svømmehallerne fastsættes med udgangspunkt i en budgetteret timekostpris. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer fastsættes betalingen efter forhandling med arrangøren. Odense Idrætspark - Idrætsanlæg Isstadion: Voksne Gang Børn Gang Pensionister Gang Voksne, kort 12 gange 12 gange Børn, kort 12 gange 12 gange Pensionister, kort 12 gange 12 gange Voksne, kort 30 gange 30 gange Børn, kort 30 gange 30 gange Pensionister, kort 30 gange 30 gange Voksne, årskort År Børn, årskort År Pensionister, årskort År Noter: Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Odense Byråd har vedtaget vilkår, takster og afgifter for benyttelse af Odense Isstadion og Odense Stadion. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer, herunder udlejning til skoler og institutioner uden for kommunen samt firmaer og andre grupper, fastsættes betalingen efter forhandling mellem Odense Idrætspark og arrangøren. Ældre- og Handicapudvalget Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- Madlevering hjemmeboende: Hovedret Dag *) Forret eller dessert Dag *) Madpakke, lille Dag 20 *)

119 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- Madpakke, stor Dag 38 *) Madlevering beboere i plejeboliger Beboere med pakkeløsning, døgnkost Måned *) Beboere med fleksibel middagsmad, døgnkost Måned *) Dessert/Forret Dag *) Frokost Dag *) Hovedret Dag *) Plejeboliger: Vask og leje af linned Måned Vask beklædning Måned Vask linned Måned Rengøringspakke u. vaskepulver Måned Rengøringspakke m.vaskepulver Måned 111 Plejepakke Måned Vedligeholdelse - Træning og Aktivitet: Aflastning på Lysningen: Aflastning Dag *) Handicapområdet: Engsvinget Husleje største bolig Måned Husleje mellemste boliger Måned Husleje mindste boliger Måned Bjørnemosen: Vask/ tørretumbling Gang Tjenesteydelse vask / hvis beboeren selv kan Grevenlundsvej Gang

120 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- Rengøringsartikler Måned Vask Gang Sedenhuse: Vask Gang Tørretumbling Gang Bækholmen Husleje, Type 1 Måned Husleje, Type 2 Måned Husleje, Type 3 Måned Husleje, Type 4 Måned Vask Gang Tørretumbling Gang Tornhuset: Vask/rengøring Måned Munkehatten: Kost, beboere Måned *) Kost, aflastning, Morgenmad Dag *) Kost, aflastning, Middagsmad inkl. forret/dessert Dag *) Kost, aflastning, Aftensmad Dag *) Vask Gang Tørretumbling Gang Rengøringsmidler Måned Vaskemidler Måned Aktivitet Måned Senhjerneskadeområdet: Bo- og rehabiliteringscentret Bjerggårdshaven Måned **) Psykiatriområdet:

121 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- Tornbjerggård rengøring Måned Tornbjerggård vask Måned Rehabiliteringshuset husleje Døgn Rehabiliteringshuset vask/rengøring Døgn 3 3 Rømersvej Husleje Måned Rømersvej vask/rengøring Måned Roesskovsvej vask Måned Roesskovsvej rengøring Måned Fangelvej vask Måned Fangelvej rengøring Måned Bakketoppen vask/rengøring Måned Bakketoppen husleje Måned Brændekildevej husleje Måned Tværgående for hele ÆHF: Omsorgstandpleje År ***) Specialtandpleje Max. / år ***) *) Betalingen for kost er det maksimale beløb for kost, der et er fastlagt i bekendtgørelse nr. 343 af 26/ (Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter serviceloven 79, 83 og 84). Beløbet for 2016 vil senere på året blive reguleret efter lov om satsreguleringsprocent. **) Huslejen beregnes af By- og Kulturforvaltningen (Almenboligloven). Der gives nedslag i huslejen, fordi beboerne ikke kan få boligydelse. Beregning af huslejen for det kommende år sker først i september. ***) For omsorgstandpleje og specialtandpleje er der jf. bekendtgørelse nr. 179 fastsat til en maksimal egenbetaling. Beskæftigelses- og Socialudvalget Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- St. Dannesbo 110 Kost Døgn Kost* Døgn

122 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- Logi Døgn Logi* Døgn Vask Døgn 11 8 Vask* Døgn 7 5 Kost, logi og vask Døgn Kost, logi og vask* Døgn Gradueret betaling for kost: Morgenmad Døgn Morgenmad* Døgn Frokost Døgn Frokost* Døgn Aftensmad Døgn Aftensmad* Døgn * Følgende personer får nedsat taksten med 40 pct. rabat på kost, logi og vask: Personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp. Personer under 30 år på kontanthjælp eller uddannelseshjælp, der højest modtager den sats, der gives til udeboende under 25 år med erhvervskompetencegivende uddannelse eksklusiv tillæg af bidragspligt over for børn. Satsen reguleres en gang årligt pr. 1. januar. I 2015 udgjorde satsen kr. Herberget 110 Kost Døgn - - Kost* Døgn - - Logi Døgn Logi* Døgn Vask Døgn 8 8 Vask* Døgn 5 5 Logi og vask Døgn Logi og vask* Døgn * Følgende personer får nedsat taksten med 40 pct. rabat på logi og vask: Personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp

123 Takst Betaling pr. Brugertakst kroner- Brugertakst kroner- Personer under 30 år på kontanthjælp eller uddannelseshjælp, der højest modtager den sats, der gives til udeboende under 25 år med erhvervskompetencegivende uddannelse eksklusiv tillæg af bidragspligt over for børn. Satsen reguleres en gang årligt pr. 1. januar. I 2015 udgjorde satsen kr. Krisecenter Odense 109 Kost Døgn Kost* Døgn Logi Døgn - - Logi* Døgn - - Vask Døgn 6 3 Vask* Døgn 5 2 Kost og vask Døgn Kost og vask* Døgn * Følgende personer får nedsat taksten med 20 pct. rabat på kost og vask: Personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp. Personer under 30 år på kontanthjælp eller uddannelseshjælp, der højest modtager den sats, der gives til udeboende under 25 år med erhvervskompetencegivende uddannelse eksklusiv tillæg af bidragspligt over for børn. Satsen reguleres en gang årligt pr. 1. januar. I 2015 udgjorde satsen kr. Kollegiet Nyborgvej 107 * Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens 107 har et minimumsrådighedsbeløb. Minimumsrådighedsbeløbet afhænger dog af, hvilken af følgende grupper borgeren tilhører: a. For borgere, som arbejder - herunder modtager SU og har fritidsjob, og som får forhøjet kontanthjælp efter aktivlovens 23, stk. 2, nr. 6 (på grund af diagnosticeret psykisk sygdom) - samt pensionister, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. b. For borgere, som har sanktioner på deres kontanthjælp, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. c. For øvrige borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. Minimumsrådighedsbeløbet forhøjes med kr. pr. måned til betaling af kost, såfremt botilbuddet ikke tilbyder kost. Boafdelingen Brangstrup 107 * Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens 107 har et minimumsrådighedsbeløb. Minimumsrådighedsbeløbet afhænger dog af, hvilken af følgende grupper borgeren tilhører: a. For borgere, som arbejder - herunder modtager SU og har fritidsjob, og som får forhøjet kontanthjælp efter aktivlovens 23, stk. 2, nr. 6 (på grund af diagnosticeret psykisk sygdom) - samt pensionister, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. b. For borgere, som har sanktioner på deres kontanthjælp, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. c. For øvrige borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. Minimumsrådighedsbeløbet forhøjes med kr. pr. måned til betaling af kost, såfremt botilbuddet ikke tilbyder kost

124 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- CSV Vestfyn Kollegiet 107 * Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens 107 har et minimumsrådighedsbeløb. Minimumsrådighedsbeløbet afhænger dog af, hvilken af følgende grupper borgeren tilhører: a. For borgere, som arbejder - herunder modtager SU og har fritidsjob, og som får forhøjet kontanthjælp efter aktivlovens 23, stk. 2, nr. 6 (på grund af diagnosticeret psykisk sygdom) - samt pensionister, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. b. For borgere, som har sanktioner på deres kontanthjælp, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. c. For øvrige borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. Minimumsrådighedsbeløbet forhøjes med kr. pr. måned til betaling af kost, såfremt botilbuddet ikke tilbyder kost. Kollegiet Mosegårdsvej 107 * Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens 107 har et minimumsrådighedsbeløb. Minimumsrådighedsbeløbet afhænger dog af, hvilken af følgende grupper borgeren tilhører: a. For borgere, som arbejder - herunder modtager SU og har fritidsjob, og som får forhøjet kontanthjælp efter aktivlovens 23, stk. 2, nr. 6 (på grund af diagnosticeret psykisk sygdom) - samt pensionister, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. b. For borgere, som har sanktioner på deres kontanthjælp, udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. c. For øvrige borgere udgør minimumsrådighedsbeløbet kr. Minimumsrådighedsbeløbet forhøjes med kr. pr. måned til betaling af kost, såfremt botilbuddet ikke tilbyder kost. Børn- og Ungeudvalget: Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- Skolefritidsordninger* Morgenmodul - Kl Måned** Kl Måned** Kl Måned** Morgen og eftermiddagspasning - Kl Måned** Kl Måned** Kl Måned**

125 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- - Kl Måned** ferieuge Uge Forårs SFO (følger daginst.takst) Måned** Overnatning på folkeskole Nat *) Gælder alle kommunens skoler undtagen H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen. **) Juli betalingsfri Skolefritidsordninger Heldagsskoler * Morgenmodul - Kl Måned** Kl Måned** Kl Måned** Morgen og eftermiddagspasning Kl Måned** Kl Måned** Kl Måned** Kl Måned** *) Gælder H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen **) Juli betalingsfri Skolefritidsordninger Specialskoler* Morgenmodul - Kl Måned** Morgen og eftermiddagspasning - Kl Måned** Kl Måned** *) Gælder Nørrebjergskolen og Enghaveskolen **) Juli betalingsfri

126 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- Skolefritidsordninger Centerklasser* Morgenmodul - Kl Måned** Morgen og eftermiddagspasning - Kl Måned** Kl Måned** *) Gælder for centerklasser på Lumby Skole, Paarup Skole og Rosengårdskolen. **) Juli betalingsfri Noter: For at opnå mere omkostningsægte takster på SFO-området er taksterne blevet ændret både i forhold til tidspunkter og, hvilken type skole det drejer sig om. Pasning Dagpleje Måned** Vuggestue Måned** Børnehave Måned** Frokostordning Måned** *) Juli betalingsfri Jernalderlandsbyen Entre: Børn (6-14 år) Gang Voksne Gang Jernaldermarked: Børn (6-14 år) Gang Voksne Gang Lejrskoler pr. elev: Pr. døgn Døgn Afrejsedagen Døgn Rundvisning (24 deltagere): I åbningstiden Gang

127 Takst Betaling pr. Brugertakst 2015 Brugertakst kroner- -kroner- Udenfor åbningstiden Gang Værkstedsdage, pris pr. elev Døgn Odense Musikskole Instrumentalundervisning: Elevbetaling 1 fag Måned Elevbetaling flere fag Måned søskende 1 fag Måned søskende flere fag Måned søskende 1 fag Måned søskende flere fag Måned søskende 1 fag Måned søskende flere fag Måned søskende 1 fag Måned søskende flere fag Måned Holdundervisning: Elementær musik Måned Lørdagsskole Halvår Kor/hørelære/sammenspil Måned Noter: Betaling for deltagelse i instrumentalundervisning sker 11 gange årligt (august juni inkl.). Betaling for deltagelse i holdundervisning sker 9 gange årligt. (september maj inkl.). Deltagelse i kor/hørelære/sammenspil er gratis, såfremt der betales for instrumentalundervisning. For både instrumental- og holdundervisning er fastsat et administrationsgebyr på 100 kr., som betales sammen med 1. rate

128 Afledt drift, projektoversigt Afledt drift i 2016-PL, kr Driftsudgifter kommunale bygninger Fysiske rammer folkeskole og dagtilbud Renovering af plejecentre Investering i Velfærdsteknologi Udbedre og genoprette fysiske rammer Odeon Køb og salg af bygninger og arealer Ordinært salg Ordinært salg Ordinært salg Ordinært salg Veje, broer og parker Kvarterplan, Stibro Sikre skoleveje Supercykelstier Udvikling og byomdannelse i Odense NØ Havnebad i Odense Havn Sikre skoleveje, Fangelvej Cyklisternes by Ny vej fra Munkebjergvej til SDU Trafikprojekter Vejreguleringer

129 Byudstyr Trafiksikkerhedsplan Bløde trafikanter i bymidten Supercykelsti Fra Gade til By: P-anlæg, ophør - Fisketorvet Grønne områder Kvarterplan, nyanlæg m.m Afledt drift til ovennævnte projekter i alt

130 Anlægsoversigt inkl. stjernemarkeringer Økonomiudvalget Anlæg priser (1.000 kr.) Økonomiudvalget 1.1 Fællesadministration * Innovation Fællesadministration i alt Fællesudgifter * Odense Zoo * Borgerinddragelse om fremtidens velfærd * Investering i velfærdsteknologi * Fra gade til by - omdannelse af Thomas B. Thriges Gade * Strategisk udviklingspulje * Office * Forstadspuljen Udvikling og by omdannelse i Odense NØ Fællesudgifter i alt Generelle puljer Odense Kommune Kvarterplan, samt Trafik- og mobilitetsplan Generelle puljer Odense Kommune i alt Konjunkturfølsomme anlægsområder Salg af boligjord Salg af erhvervsjord Salg af jord til ubestemte formål Byggemodning Areal- og bygningserhvervelse

131 Anlæg priser (1.000 kr.) Markedsføring generelt Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Salgsindtægter vedr. P-kælder på Havnen Konjunkturfølsomme anlægsområder i alt Økonomiudvalget i alt *-markerede anlægsprojekter frigives ved budgetvedtagelsen By- og Kulturudvalget Anlæg priser (1.000 kr.) By- og Kulturudvalget 2.2 Drift og Anlæg * * * * * Temaplaner Renovering af udlejningsejendomme Legepladser Skolernes genopretning Bygningsmæssige særønsker på kvalitetsområdet Forbedre fysiske rammer for Folkeskolen Forbedre fysiske rammer for Daginstitutioner Renovering af plejecentre Udbedring og genopretning af fysiske rammer på vejområdet * Ombygning/renovering af SFO * Spurvelund Skolen * Nøglebokse Borgernes Hus * Skt. Jørgens Hallen 500 * Motorsport i Kærby Mose

132 Anlæg priser (1.000 kr.) Drift og Anlæg i alt Kultur * Børnenes By på Møntergården Kunst og Kultur i alt Byudvikling * Etablering af Musik og teaterhus 300 * Vedligeholdelse af kommunale bygninger * Energibesparende foranstaltninger * Opretningsarbejder * Energy Lean * PBC-renovering * Munkebjergvejs forlængelse * Salg af boligjord * Salg af erhvervsjord * Salg af jord til ubestemte formål * Byggemodning * Areal- og bygningserhvervelse * Markedsføring generelt * Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme * Områdefornyelse Østerbro 600 * Bygningsfornyelse af enkeltejendomme * Friarealforbedringer * Områdefornyelse Strategi for den kollektive trafik * Nedrivninger * Trafik- og Mobilitetsplanen * Trafiksikkerhedsplan * Vejreguleringer * Byudstyr * Trafiksikkerhedsplan

133 Anlæg priser (1.000 kr.) * Bløde trafikanter i bymidten * Tunnel Rismarksvej * Cykelhandlingsplan * Supercykelsti * Etablering af supercykelsti * Havnebad i Odense * Reparation af Rismarksbroen * Indsatser (Skovrejsning og alléer) * Stibro over Jernbanen 100 * Sydvest-radialen, busfremkommelighed * Seden Syd, etape * Skt. Klemens, Dahlsvej byggemodning * Mobilitetsplan * Trafik og Mobilitetsplan * Øvrige projekter i kvarterplanen Ny Vestergade * Øvrige projekter i kvarterplanen Th. B. Thrigesgade Nord * Implementering af Kvarterplan Kryds Opus, Ringgade, P-søg m.v * Cyklisternes By Byudvikling i alt Fritidsaktiviteter * 2:1 ordningen Fritidsaktiviteter i alt Erhverv og Bæredygtighed * Støjhandlingsplan Erhverv og Bæredygtighed i alt By- og Kulturudvalget i alt *-markerede anlægsprojekter frigives ved budgetvedtagelsen

134 Ældre- og Handicapudvalget Har ingen anlægsbevillinger Beskæftigelses- og Socialudvalget Har ingen anlægsbevillinger Børn- og Ungeudvalget Anlæg 2016 priser (1.000 kr.) Børn- og Ungeudvalget * Talent, potentiale og mønsterbrud Børn- og Ungeudvalget i alt *-markerede anlægsprojekter frigives ved budgetvedtagelsen

135 forlig Odense Mod på fremtiden Aftale vedrørende 2016 Indgået den 17/ mellem følgende partigrupper i Odense Byråd: Socialdemokraterne Venstre, Danmarks Liberale Parti Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Det Radikale Venstre Aftale vedrørende 2016 Ved Odense Byråds 2.behandling af budgettet for 2016 den 7. oktober 2015 er ovennævnte partier enige om at stemme for det af Økonomiudvalget fremlagte forslag til 2016 og overslagsårene med ændringer, der fremgår af denne aftale. Forligspartierne er opmærksomme på, at der inden 2. behandlingen kan opstå behov for en fornyet drøftelse af budgetaftalens indhold under indtryk af udviklingen i landstotalen, jævnfør KL's faseopdelte budgetlægning. Med aftalen fastholdes skatteprocenten på 24,5 procent og grundskyldspromillen fastholdes på 21,71 promille. Dækningsafgiften for erhvervsejendomme sænkes til 3,6 promille i Grundskylden på produktionsjord fastholdes på 6,91 promille

136 Odense Mod på fremtiden Liv og bosætning i byen Odense er godt på vej til at blive en moderne og åben storby. Flere og flere vil være en del af vores by - både børnefamilier, studerende og folk i den tredje alder vælger Odense til. Det går rigtig godt med salg af kommunens byggegrunde og antallet af private nybyggerier. Vi ser en spirende optimisme fra investorer. Odense er vokset med nye borgere de seneste seks år, og lige om lidt runder vi indbygger nummer Planerne om byens transformation flytter sig fra tegnebordet og bliver til nye boliger, grønne åndehuller, veje og erhvervsområder. Kranerne rejser sig over byen og bebuder nye tider. Der er stadig flere, der vælger Odense til som bosætningsby. Det er muligt at arbejde i andre vækstcentre, såsom Trekantsområdet og hovedstadsområdet, og samtidig bo i Odense. Timedrift på togene, tilslutning til letbanen og ny motorvejstilslutning understøtter dette har to overordnede temaer: Odense som storby og Livet i storbyen. Odense som storby sammenfatter de tiltag, vi gør for at videreudvikle vores by i retning mod en storby. Livet i storbyen sammenfatter de tiltag, der påvirker velfærden og hverdagen i storbyen. Forligspartierne ønsker med budget 2016 at vise, at Odense har en ambitiøs retning, og at Odense er på vej mod at blive en moderne og åben storby. Og det er helt afgørende. Vi ved nemlig, at videreudviklingen af vores by er vejen til vækst og flere arbejdspladser, så der også fremadrettet er råd til at skabe rammerne for et godt liv for alle. Livet i storbyen Forligspartierne ønsker med budget 2016 at fremme det gode liv i storbyen. Vi ønsker en by, hvor borgerne trives i alle livets faser. En by, hvor vores yngste får en tryg og sikker opvækst. Vi ønsker en by, hvor vi med den rette støtte og træning giver vore ældre borgere de bedste rammer for et Det bedste for børnene På børn- og ungeområdet skal der skabes gode resultater inden for læring, sundhed og fællesskaber for alle børn og unge i Odense kommune. Forligspartierne er derfor enige om, at der skal laves et bredt strukturtjek i Børn- og godt liv. Vi ønsker en by med et alsidigt kultur- og idrætsliv, hvor også de mindre sportsgrene har mulighed for faciliteter. Endelig ønsker vi en by, hvor tidssvarende infrastruktur og en ambitiøs videreudvikling af Odense som cykelby understøtter, at borgernes hverdag kan hænge sammen. Det er nogle af de temaer, vi arbejder med i budget 2016 under overskriften Livet i storbyen. Ungeforvaltningen. Formålet er at sikre en større faglig og økonomisk bæredygtighed og understøtte byens transformation til en videns- og uddannelsesby. Forligspartierne ønsker at fastholde de eksisterende

137 skoletilbud i alle kommunens lokalområder, og derfor indebærer strukturtjekket ikke skolelukninger. Strukturtjekket skal tænkes bredt omkring Børn- og Ungeudvalget, og det skal blandt andet overvejes at sammentænke skoler og dagtilbud, en tilpasning af SFO og klubstruktur set i lyset af skolereformen, samt en vurdering af balancen mellem de forskellige pasningstilbud for vores yngste. Forligspartierne er enige om, at Børn- og Ungeudvalget fremlægger en samlet optimeret struktur på forvaltningens områder for forligspartierne. En optimeret struktur forventes at frigøre et råderum fra 2017 på minimum 10,0 mio. kr. og op mod 25,0 mio. kr. Forligspartierne er således enige om, at råderummet både på drift og anlæg- skal reinvesteres i Børn- og Ungeområdet så de på bedste måde kommer byens børn og unge til gode Forligspartierne er enige om, at arbejdet med udsatte børn og unge nu skal videre fra en svær situation. Børn- og Ungeudvalget har allerede bestilt en plan for genopretning af området. Planen vil forbedre områdets økonomiske udgangspunkt for arbejdet i Forligspartierne er i tillæg til denne plan enige om at tilføre området yderligere 10,0 mio. kr. i De 10,0 mio. kr. finansieres ved omprioriterede indsatser, hvor midlerne overføres fra 2015 til 2016 inden for udvalgets egen ramme. Forligspartierne er også enige om, at man fra 2017 og frem tildeler 10,0 mio. kr. årligt fra strukturtjekket til udsatte børn og unge. Samlet vil det forbedre udgangspunktet for arbejdet i 2016 og den årlige tilføjelse af 10,0 mio. kr. betyde, at området har muligheden for at komme videre på en god måde. Skoleområdet En god uddannelse og trivsel blandt vore børn og unge vægter vi højt i Odense. En god uddannelse er uundværlig, og det er vores ansvar at sikre, at Odenses børn og unge får de nødvendige færdigheder og kompetencer. Ved budget 2015 blev der afsat 137,0 mio. kr. til de fysiske rammer for folkeskole og dagtilbud. Dette følger vi nu op på ved også at tilføre flere midler til driften af folkeskolerne i Odense. Forligspartierne er derfor enige om at prioritere 10,0 mio. kr. i 2016 og 15,0 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til forbedret velfærd på skoleområdet. Midlerne udmøntes til konkrete tiltag af Børn- og Ungeudvalget. Sikre skoleveje, Fangelvej Det er en grundlæggende forudsætning, at der er gode og trygge rammer for børnene, også når de skal til og fra skole. Forligspartierne er derfor enige om at fortsætte arbejdet fra budget 2015 med sikre skoleveje gennem forbedrede stisystemer og anlæg af nye, sikre stier og tunneller. Ved budgetforlig 2015 blev der afsat 10,0 mio. kr. til sikre skoleveje. Forligspartierne ønsker en fortsat udvikling af infrastrukturen for vores mindste borgere, og afsætter derfor yderligere 10,0 mio. kr. til sikre skoleveje i Midlerne prioriteres til Fangelvej omfattende hele strækningen fra rundkørslen i Fangel til Brogårdsvej i Bellinge. Der afsættes tillige afledt drift til sikre skoleveje på kr. i 2016 og kr. fra

138 Odense i arbejde Selvom ledigheden i Odense er faldende, har byen landets 3. højeste ledighed. I juli 2015 var ledigheden på landsplan 4,2 %. Gennem det seneste år er ledigheden faldet hurtigere på landsplan end i Odense, hvor den ligger på 6,1 %. Havde ledigheden i Odense været på samme niveau som på landsplan havde flere odenseanere haft job i dag. Samtidig med den høje ledighed begynder byens erhvervsliv at opleve flaskehalse, når de skal rekruttere den rette arbejdskraft. Det gælder især højt specialiseret arbejdskraft, men også større brancher som bygge/anlæg, transport og industri oplever udfordringer med at få de rette kompetencer til den rette tid. Forligspartierne er enige om, at der skal sættes ind over for dette. Derfor afsætter forligspartierne 8,0 mio. kr. i 2016 til kerneopgaven om at få odenseanere i job eller uddannelse. Midlerne udmøntes til arbejdet med implementering af beskæftigelsesreformen. Initiativer på ældreområdet Med Økonomiaftalen for 2016 blev den såkaldte ældremilliard en del af bloktilskuddet. Forligspartierne anerkender de gode initiativer, som Ældre- og Handicapudvalget har sat i gang i relation til puljen, og som vi ønsker fortsat at understøtte i Her kan især samarbejdet med OK-fonden omkring sårbare ældre og rehabilitering fremhæves. Derfor omprioriterer vi 22,0 mio. kr. i 2016 til en fortsættelse af ældrepuljens initiativer under Ældre- og Handicapudvalget. Da der endnu er stor usikkerhed om økonomien i forhold til regeringens omprioriteringsbidrag og genudmøntede midler, afventer vi prioriteringen og eventuelle bindinger herpå fra 2017 og frem. Ambitioner for en storby må ikke føre til, at der bliver for langt imellem mennesker, så nogle ældre isolerer sig og føler sig ensomme. Nærhed, samvær og fællesskaber er vigtige at bevare, samtidig med at byen flytter sig i retning af en storby. Odense som storby skal understøtte, at der er plads til alle, og at alle føler sig som en del af et fællesskab. Her kan frivillighed være en vigtig medspiller. Initiativer på området kan eksempelvis også målrettes demente ældre i form af ture til sansehaver, og der kan etableres et samarbejde med projektet Haver til Maver, så man samtænker flere forskellige målgrupper og indsatser. Forligspartierne står sammen om at udtrykke vigtigheden i at forebygge ensomhed på ældreområdet. Cyklisternes by Lokalt udvikler vi infrastrukturen og stinettet med nye cykelstier, der binder byen sammen og understøtter cykelbyen Odense. Forligspartierne ønsker at fremme en udvikling, hvor Odense er i front som ambitiøs cykelby. Ved budgetforlig 2015 afsattes 4,0 mio. kr. til nye supercykelstier. Hertil kommer, at der i By- og Kulturudvalget er afsat en pulje til skitseprojekter for nye supercykelstier. Det følger vi nu op på ved at afsætte yderligere midler til cykelstier. Vi har en ambition om, at vi i fællesskab skal fremme det gode valg og få flere til at vælge cyklen frem for bilen. Med nye cykelstier kan vi gøre det nemmere og mere sikkert at cykle. Eksempelvis kan supercykelstier forbedre forholdene på de lange strækninger og fremme en bæredygtig, grøn storby. Med flere nye supercykelstier er vi på vej

139 mod at få et egentlig supercykelstinet på tværs af hele Odense. De positive effekter af, at flere vælger cyklen er, at luften bliver renere, der er mindre trængsel og mindre støj, og det er bedre for borgernes sundhed. For rigtig mange odenseanere er cyklen et uundværligt transportmiddel i hverdagen. Det skal være nemt at være cykelpendler på tværs af Odense. Forligspartierne har en ambition om, at Odense skal være et forbillede som Cyklisternes by. Vi skal give endnu flere lysten til at vælge cyklen i hverdagen. På den baggrund er forligspartierne enige om at afsætte 6,0 mio. kr. i 2016 til nye cykelstier. Midlerne gives til By- og Kulturudvalget, der vil stå for udmøntning i konkrete stiprojekter. Der afsættes tillige afledt drift til cykelstier på kr. i 2017 og frem. Motorsport i Kærby Mose I mange år har der manglet et sted at udøve motorsport på Fyn. Nu øjnes muligheden for, at der kan anlægges en bane i Kærby Mose. Forligspartierne anerkender det store arbejde og ønske fra foreninger og udøvere om at få anlagt en motorsportsbane. Vi ønsker at imødekomme og støtte op om sportsudøvernes ønske ved at prioritere 2,5 mio. kr. i 2016 til et anlæg i Kærby Mose. Dette skal desuden være med til at vise, at Odense er en storby med et mangfoldigt tilbud af fritidsaktiviteter, og hvor ildsjæle og initiativ belønnes. Odense som storby Vi vil med budget 2016 understrege, at Odense er en moderne og åben storby med Forøgelse af Forstadspuljen Forstadspuljen er en vigtig løftestang til at fastholde og skabe liv i lokalområderne på tværs af kommunen, og skabe balance mellem forstæderne og bymidten. Forstadspuljen understøtter dels Civilsamfundsstrategien om at skabe fællesskaber, der favner, og dels byrådets effektmål om, at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber i Odense. Forstadspuljen har eksisteret siden 2007, hvor den blev vedtaget med det formål at fremme udviklingen i forstæderne. Lige siden er hundredvis af store og små projekter blevet gennemført i samarbejde med lokalområderne og ildsjælene. Forligspartierne vil gerne sætte ekstra skub i de mange gode initiativer. På den baggrund er forligspartierne enige om at forøge forstadspuljens midler med samlet 1,0 mio. kr. i 2016 og Skt. Jørgens Hallen I forbindelse med byens udvikling og den byfortætning der sker, er der opstået et pres på fritidsfaciliteterne i cityområdet. Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at understøtte et varieret udbud af fritidsaktiviteter lokalt, hvor borgerne bor. Forligspartierne er derfor enige om at afsætte 0,5 mio. kr. i 2016 til forprojektering af øget halkapacitet ved Skt. Jørgens Hallen. ambitioner. Det er vigtigt, fordi vi ved, at byudvikling er vejen til vækst, og dermed forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan få råd til et godt liv for alle. Vi skal insistere på at have ambitioner for byen. Vi

140 har ambitioner om en by, hvor der er plads til alle. Vi har ambitioner for et nyt Borgernes hus, der sætter nye standarder for samskabelse. Vores ambitioner går hånd i hånd med ansvarlighed. Når vi udvikler vores by, tager vi ansvar for fremtiden. Men vi er også bevidste om, at udvikling medfører gener nu og her. Dem er vi fast besluttet på at begrænse mest muligt, og det gør vi bl.a. med støjhandlingsplanen. Endelig betyder vores ambitioner, at vi ikke bare skal læne os tilbage og glæde os over, at letbanen er på vej nej vi skal udnytte momentum og allerede nu arbejde for, at også letbanens linje 2 kommer på skinner er endnu et skridt i retning mod en attraktiv storby, hvor mennesker samles og glædes, hvor erhvervslivet er en aktiv medspiller i byens udvikling, og hvor vi deler optimismen for vores by. Odense er en by i bevægelse. Borgernes Hus Med budgetforlig 2013 igangsattes processen om et nyt hovedbibliotek i centrum, og med budgetforlig 2014 afsattes midler til projektmodning af Borgenes Hus. Med Borgernes Hus nytænker vi måden, Odense Kommune og borgerne i fællesskab yder og skaber velfærd på. Nøgleordene er aktivitet, fællesskab, samarbejde, skaberkraft og gensidig inspiration. Huset varetager rollen som et moderne forsamlingshus. I Borgernes Hus mødes mennesker om fælles interesser. Borgernes Hus understøtter, at ting kan ske. Borgernes Hus er stedet, hvor du henter viden og oplevelser, hvor du kan betjene og hjælpe dig selv eller lære at gøre det. Det er også stedet, hvor du bidrager med dine egne ressourcer. Det nye hovedbibliotek udgør husets fundament og er med fokus på læring og formidling med til at sætte retningen for husets aktiviteter og fællesskaber. Borgernes Hus skal have en klar profil, som er kendt - og som vi er stolte af. Huset skal skabe rammerne for gode oplevelser og historier, som kan mærkes, når man er der, og som tiltrækker ikke bare odenseanere, men også besøgende og turister. Borgernes Hus bygger på principperne Læring og formidling samt Civilsamfund, og skal i huset på Odense Banegårdcenter bestå af Hovedbiblioteket, Borger- ServiceCenter (Indgangen), Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense. Enhederne vil efter flytningen have den samme organisatoriske forankring, som de har i dag. Forligspartierne ønsker med 2016 at realisere Borgernes Hus, og prioriterer 15,0 mio.kr. til Borgernes Hus i Realiseringen sker i samarbejde med private investorer, der bidrager med 20,0 mio. kr. til ombygning og indretning. Der er samlet set tale om en driftsneutral løsning, hvor de fremtidige driftsudgifter kan afholdes inden for den nuværende driftsramme i By- og Kulturudvalget. Borgernes Hus vil sammen med letbanen, campusområdet og omdannelsen af den centrale bymidte medvirke til, at Odense udvikler sig fra at være en stor dansk by til at blive en dansk storby. Borgernes Hus forventes at kunne åbne dørene for borgerne medio Letbanen linje 2 fra Seden til Zoo Letbanens linje 2 fra Seden til Odense Zoo skal binde byen sammen i en grøn og bæredygtig transportform, som det blev præsenteret for byrådet før sommerferien. Vi ønsker ikke at læne os tilbage og bare glæde os over, at letbanen er på vej

141 Tværtimod skal vi udnytte momentum og allerede nu arbejde for, at også letbanens linje 2 kommer på skinner. Anden etape fra Seden til Odense Zoo skal binde flere dele af byen bedre sammen. Letbanen skal optimere den kollektive transport og profilere Odense som en grøn storby med velfungerende kollektiv transport. Forligspartierne er enige om at afsætte 5,0 mio. kr. i 2016, stigende med 5,0 mio. kr. ekstra hvert år herefter til etablering og fremtidig drift af letbanens linje 2. Det betyder, at der i tide er sparet op til den fremtidige drift. Mulighederne for statslig medfinansiering skal desuden afdækkes. Odense i vækst Odense er under transformation fra stor dansk by til dansk storby. Det ses overalt i byen, hvor gravemaskiner, kraner og byggesjak glimter i gadebilledet. Byen udvikler sig både fysisk og mentalt i et hastigt tempo. Aktivitetsniveauet er stigende, når det kommer til eksempelvis nybyggeri, renoveringer, kulturelle begivenheder og frivillige arrangementer for blot at nævne nogle. Det er et resultat af byrådets vedholdende og målrettede investering i vækst, som fortsættes de kommende år og som skal skabe velfærd til de kommende generationer. For at sikre, at byen fortsat kan understøtte det høje og stigende aktivitetsniveau er forligspartierne enige om at prioritere i alt 8,0 mio. kr. i til By- og Kulturudvalget. Midlerne skal bl.a. sikre en fortsat smidig understøttelse af vækstdagsordenen. Forligspartierne er endvidere enige om, at vi fra budget 2020 vil se på, om der fortsat er behov for denne ekstra understøttelse. Støjhandlingsplan Odenses transformation kan ses og mærkes overalt i byen. Det betyder samtidig, at trafikbelastningen flyttes i byen. Og med den flyttes også støjen. Forligspartierne ønsker at minimere generne mest muligt for de borgere, der får støjen tættere på. Samtidig oprettes der jf. Støjhandlingsplanen for vejtrafik en støjpulje, hvor borgere langs de i forvejen mest trafikerede veje kan søge medfinansiering til støjdæmpende foranstaltninger, eksempelvis støjdæmpende vinduer. Forligspartierne er derfor enige om at prioritere samlet 3,0 mio.kr. i 2016 og 3,0 mio. kr. i 2017 til støjhandlingsplanen. Byog Kulturudvalget vil stå for fastlæggelse af kriterier for tildeling af tilskud samt det praktiske vedr. ansøgning og udmøntning. Ny vej fra Munkebjergvej til SDU For at sikre en trafikal god løsning for afvikling af trafikken i området omkring SDU, nyt OUH og Forsker- og Vidensparken, og dermed aflastning til Niels Bohrs Allé og Campusvej, er forligspartierne enige om at støtte og medfinansiere en ny vej mellem Munkebjergvej og SDU med 5,0 mio. kr. i For at vejen kan realiseres forudsættes det finansiering fra øvrige interessenter for samlet 10 mio. kr. Forligspartierne er endvidere enige om at afsætte tilhørende afledt drift på kr. i 2017 og kr. fra 2018 og frem

142 Oversigt over initiativer i budgetforliget kr priser Omr.* I alt Livet i storbyen Udsatte børn og unge D Skoleområdet D Sikre skoleveje, Fangelvej A Sikre skoleveje afledt drift D Odense i arbejde D Initiativer på ældreområdet D Cyklisternes by A Cyklisternes by, afledt drift A Motorsport i Kærby Mose A Forøgelse af Forstadspuljen A Skt. Jørgens Hallen A I alt Odense som storby Borgernes Hus A Letbanen linje 2 fra Seden til Zoo D Odense i vækst D Støjhandlingsplan A Ny vej fra Munkebjergvej til SDU Ny vej fra Munkebjergvej til SDU - afledt drift A D I alt Nye tiltag i alt Note: - er en indtægt, og + er en udgift * Forkortelser: A=Anlæg, D=Drift

143 Finansiering af tiltag i forliget Prioritering af velfærd Prioritering af velfærden er et resultat af omprioriteringer af eksisterende driftsmidler, da der er ikke er nye varige driftspenge at prioritere i budgettet. Vores ambitioner for vores by skal rummes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Vi er nødt til at få kommunens midler til at række længere. Hver en krone skal vendes. Derfor afsættes omprioriteringspuljer til mere velfærd på henholdsvis 9,5 mio. kr. årligt fra 2016 stigende til 15,0 mio.kr. årligt fra 2018 under By- og Kulturudvalget og 10,0 mio. kr. årligt fra 2016 under Økonomiudvalget. Disse anvendes som finansiering af nye velfærdstiltag i budgettet. Der findes minimum 10,0 mio.kr. op til 25,0 mio.kr. årligt fra 2017 ved strukturtjekket under Børn- og Ungeudvalget, hvor de første 10,0 mio.kr. omprioriteres til udsatte børn og unge. Revidering af seniorpolitik for medarbejdere Forligspartierne er enige om at revidere seniorpolitikken for medarbejdere i Odense Kommune. Dette vil medføre afskaffelse af de særlige Odense-seniordage, da seniordage siden 2009 har været en del af overenskomsterne, hvorfor en tilretning vil sidestille kommunens ansatte med ansatte i landets øvrige kommuner. Med afskaffelse af de særlige Odense-seniordage forventes en besparelse på ca. 4,0 mio. kr. årligt fra stabe (Bæredygtighedssekretariatet, Center for Civilsamfund og Velfærdsudvikling, samt Center for Velfærdsteknologi). Det har vist sig svært at forene de tværgående stabe med den øvrige administrative og politiske struktur i Odense Kommune, hvorfor opgaverne omlægges og dele af aktiviteterne nedlægges. Direktørgruppen får til opgave at komme med et oplæg til Økonomiudvalget om, hvordan opgaver og økonomi kan fordeles bedst muligt ind i den administrative struktur i kommunen med den tilføjelse, at 6,0 mio. kr. svarende til halvdelen af budgettet for centrene, ikke følger med. Samtidig er forligspartierne enige om, at indsatsen på sundhedsområdet skal have et sundhedstjek. Der igangsættes en analyse af sundhedsområdet, hvor der bl.a. ses på områdets organisatoriske tilknytning, så der sikres politisk opmærksomhed og politisk ansvar. Sundhedsområdet er centralt for hele kommunen, og påvirker mange borgeres hverdag. Forligspartierne er enige om at gøre vores for, at området er robust overfor de udfordringer, der venter. Økonomiudvalget forelægges analysens resultater inden årets udgang. Råderum Grundet kommunens ansvarlige daglige økonomistyring, og at vi altid lægger sparede midler i kommunekassen til fælles prioritering, er der et mindre råderum i kassen i 2016 til tiltag, der ikke er varige, altså til engangsinvesteringer. Derfor er forligspartierne enige om at bruge 62,0 mio.kr fra kassen til finansiering af tiltag i budgetforliget. Fokuseret indsats Forligspartierne er enige om at omprioritere ressourcerne vedr. de tværgående

144 Finansiering, oversigt Mertilskud, særtilskudspuljen Odense Kommune har ultimo august af Social- og Indenrigsministeriet fået udmeldt størrelsen på kommunens særtilskud efter 17 i Der er tildelt 3,6 mio. kr. mere end forventet, mertilskuddet indgår i kassebeholdningen og anvendes til finansiering af tiltag i budgetforliget kr priser Omr.* I alt Omprioriteringspulje, ØKU D Omprioriteringspulje, BKU D Omprioriteringspulje, BUU D Revidering af seniorpolitik D Fokuseret indsats D Mertilskud, særtilskudspulje K Råderum, kassefinansiering K Finansiering i alt Note: - er en indtægt, og + er en udgift * Forkortelser: A=Anlæg, D=Drift, K=Kassen

145 Ambitioner for økonomistyringen Grundlaget for Odense Kommunes økonomistyring hviler på den Økonomiske Strategi og regelsættet Principper for økonomistyring, som begge er godkendt af byrådet. For at dette kan være et effektivt styringsredskab, er det vigtigt at disse konstant er ajourført og tidssvarende. Fundamentet for tryghed og gennemsigtighed i økonomien er dels præcise økonomistyringsprincipper og dels ansvarlig rammestyring. For at fastholde en god økonomistyring er det nødvendigt med en konsolidering af økonomistyringsprincipperne. Det kræver en fælles politisk forståelse for og anerkendelse af, at det fælles råderum kun skabes, når alle hver dag arbejder i samme retning og med samme mål og at vi alle agerer inden for disse fælles styringsprincipper. Genbesøg af DUT-praksis Forligspartierne er endvidere enige om at se på, hvorvidt vores praksis med DUTmidlerne er den rigtige. I de sidste mange år har Odense Kommune kun udmøntet DUT-midlerne til fagforvaltningerne i særlige tilfælde, og kun efter politisk beslutning. Det er vigtigt for styringen af kommunens økonomi at have fælles rammer og regler, men også vigtigt at justere disse, hvis forudsætningerne ændres eller omverdenen stiller krav hertil. Derfor er forligspartierne enige om at igangsætte en analyse af hensigtsmæssigheden af vores hidtidige praksis med DUT-midlerne. Analysen vil indgå som en del af rammeudmeldingen til Endvidere har en række kommuner overfor Christiansborg rejst udfordringen om, at der ikke via DUT er udmøntet nok midler til aktuelle reformer på beskæftigelsesområdet. Forligspartierne er enige om, at såfremt der kommer en regulering af DUT-midler til dette område, så udmøntes de til Beskæftigelses- og Socialudvalget. Byens Køkken Byens Køkkens står for madlavningen til byens ældre og har gennem de sidste par år gennemgået en forandring hvor maden, måltidet og ernæringen i højere grad samtænkes ind i en større helhed. Forligspartierne ser et større potentiale i dette, hvor både visionerne om måltidet og kapaciteten i storkøkkenet kan udnyttes bedre. Derfor ønsker forligspartierne at sammentænke kommunens personalekantiner med Byens Køkken. By- og Kulturudvalget får sammen med Ældre- og Handicapudvalget til opgave at finde den rette model for placering under Ældre- og Handicapudvalget, hvor der også tages hensyn til, at der stadig skal være personale og forskelligt udbud og levering af mødeforplejning på de berørte steder

146