ØKONOMIUDVALGETS BUDGETFORSLAG

Transkript

1 ØKONOMIUDVALGETS BUDGETFORSLAG

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af indhold i publikationen... 1 Forord... 4 De otte Odensemål Perspektiver for budgetlægningen Mål i den økonomiske strategi Resultatopgørelse Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag Udgiftsside Serviceudgifter og anlægsniveau Udvalgenes budgettal og bemærkninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi Nye effektmål i udvalgene Transformation af Vollsmose og udsatte boligområder Bilag Gennemgang af Økonomiaftale Status på likviditet og gæld Prioritering af sundhedsmidlerne Fastlæggelse af størrelse på den fremtidige afledt drift til de løbende anlægsrammer Takster Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering

3 BESKRIVELSE AF INDHOLD I PUBLIKATIONEN Her kan du læse om de enkelte afsnit i budgetforslaget. Afsnittet kan bruges som et opslagsværk. Forord Beskriver rammesætningen for forslag De otte Odensemål PERSPEKTIVER FOR BUD- GETLÆGNINGEN Mål i den økonomiske strategi Illustrerer de otte pejlemærker, som Byrådet aktivt bruger i forbindelse med deres målsætninger og beslutninger. Beskriver de overordnede rammer for budgetforslaget. Giver et hurtigt overblik over kommunens økonomiske situation, og giver samtidig en pejling på et evt. økonomisk råderum. Resultatopgørelse Giver i tabelform et helhedsbillede af kommunens økonomi. Her vises en samlet opgørelse over indtægter, drifts- og anlægsudgifter samt de finansielle poster i budgetperioden. HOVEDTAL OG FORUD- SÆTNINGER Indtægtsside finansieringsgrundlag Beskriver indtægtssiden og de finansielle bevægelser mere indgående og udgiftssiden vises på udvalgsniveau med bemærkninger. Giver et hurtigt overblik over indtægtskilderne i kommunen, samt hvor meget hvert enkelt område bidrager med. Indkomstskatter Viser de forventede indtægter fra indkomstskatter i budgetperioden. Der sammenlignes med sidste års budget og udviklingen på landsplan i vækstskønnene. Beskrivelse af indhold i publikationen 1

4 Øvrige skatter Giver et overblik over indtægterne fra selskabsskatter, grundskyld, dækningsafgift, forskerskat og dødsboer i budgetperioden. Der sammenlignes med sidste års budget og tidligere skøn på områderne. Tilskud og udligning Viser hvad Odense Kommune får af tilskud fra staten og hvad Odense får fra udligning mellem kommunerne. Indtægterne på området sammenlignes med sidste års budget. Udgiftssiden Viser drifts- og anlægsændringer, samt ændringer på det finansielle område, der er indlagt i budgetforslaget. De væsentligste ændringer er på udgiftssiden inddelt i syv kategorier, hvor af den sidste er en opsummering af tiltagene. Udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger Viser budgettet fordelt pr. udvalg og delområder i budgetperioden. bemærkninger giver øget indblik og gennemsigtighed i de væsentligste hovedområder i udvalgenes økonomi. Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme områder STRATEGI, STYRING OG EFFEKT Viser forslag til revidering af budget på området. Området er påvirket af udefrakommende faktorer og beskrives derfor særskilt i budgettet. Beskriver de områder i budgetforslaget, som knytter sig til den overordnede økonomistyring i kommunen. Opdatering af den Økonomiske Strategi Beskriver opdateringen af den økonomiske strategi, herunder, hvor der er sket ændringer. Nye effektmål i udvalgene Beskriver udvalgenes målsætninger, indikatorer og politiske ambitionsniveauer for de næste fire år. Transformation af Vollsmose og udsatte boligområder Beskriver de første principper og visioner for Vollsmose og de øvrige udsatte boligområder. BILAG I afsnittet er øvrige bidrag til budgetforslaget samlet. Det vedrører bl.a. budgetbidrag fra udvalgene, notater i relation til forslaget og oversigter til opslag. 2 Beskrivelse af indhold i publikationen

5 Gennemgang af Økonomiaftalen Afsnittet er en opsummering af Økonomiaftalen, hvor der er særlig fokus på de områder, som har betydning for Odense. Status på likviditet og gæld Giver et overblik over kommunes aktuelle likviditet (kassebeholdning og deponerede midler) og styringen af disse samt en status på kommunens gæld. Prioritering af sundhedsmidlerne Fastlæggelse af størrelse på den fremtidige afledt drift til de løbende anlægsrammer Viser Sundhedsudvalgets forslag til prioritering af sundhedsmidlerne i henhold til de politiske fokusområder i den operationelle plan for sundhedsområdet. Viser den afledte drift til de løbende anlægsrammer, da afledt drift altid indtænkes og afsættes sammen med anlægsbevillingen. Takster Viser en oversigt over de foreløbige borger- og brugertakster i kommunen, eksempelvis takster for vuggestue, entrebillet til isstadion osv. Anlægsoversigt (inkl. stjernemarkering) En oversigt over samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. Stjernemarkeringen hentyder til, at anlægget frigives ved budgetvedtagelse, hvor anlægget kan igangsættes uden forudgående behandling i byrådet. Beskrivelse af indhold i publikationen 3

6 FORORD Dette forslag er det første forslag i byrådsperioden, som det nye Økonomiudvalg står bag. forslaget samler indtægts- og udgiftssiden og de aktuelt kendte forudsætninger og nødvendige tiltag, der ligger til grund for, at Økonomiudvalget kan fremsende en økonomi i balance. Borgere i Odense skal kunne leve det gode liv, hvor der er trygt og godt at bo og virke i byen. Odense Kommune skal være med til at understøtte livskvalitet for alle borgere, uanset hvor de er i livet. Det sørger de dygtige medarbejdere i kommunen for, ved at gøre en forskel for mennesker i hverdagen. Et flertal i byrådet har arbejdet for at gennemføre en skattestigning for at forbedre velfærden. Det har været et vendepunkt, som har ført til et varigt løft og styrket rammerne for kernevelfærden for børn, unge og ældre i Odense Kommune. Samtidig arbejder kommunen også på at skabe de bedste rammevilkår for eksisterende og morgendagens virksomheder, så de har lyst til at investere og etablere sig i Odense. Det bidrager til velfærd og vækst i de kommende år. Det skal 2019 med sine tiltag være med til at fremme. Arbejde med effektfokus fortsætter Byrådet i Odense har fokus på at skabe effekt for borgere og virksomheder. Det arbejde tager afsæt i de otte odensemål, som det tidligere byråd har besluttet, og som udgør de langsigtede pejlemærker for kommunens udvikling. For at sikre at kommunens indsatser opnår deres tilsigtede effekter, arbejder udvalgene med egne udvalgsmål, som understøtter de 8 odensemål. De nye udvalg har i løbet af foråret 2018 drøftet politiske ønsker og prioriteringer, som skal sætte retning for udvalgenes og dermed forvaltningernes arbejde i byrådsperioden. De er med til at give en fælles styringsramme fra politikere til ledere og til medarbejdere i Odense Kommune. 4 Forord

7 Byens transformation Odense står midt i den største byomdannelse, som er sket i nyere tid i en dansk by. Det er ikke noget som går ubemærket hen, både for dem der bor og arbejder i byen og for de turister, som besøger byen alle mærker på godt og ondt, at der sker en transformation af midtbyen. Byens borgere kan dog hvert år glæde sig over elementer i bytransformationen, som er blevet færdige og kan tages i brug. Det gælder eksempelvis Havnebadet, Byens Bro, ODEON og Borgernes Hus. Om et par år vil et helt nyt Eventyrhus stå klar til at slå dørene op. Her er H.C. Andersens Hus og museum samt Børnekulturhuset Fyrtøjet smeltet sammen til et nyt eventyrhus. Letbanen forventes at fragte passagerer sidst på året i Det vil muliggøre en smidigere afvikling af trafikken i byen så borgerne i Odense har meget at glæde sig til. Tilbage til en bæredygtig økonomi Den samlede økonomi i budgetforslaget for 2019 ser fornuftig ud. Der er 4-årig balance i de økonomiske måltal, som den økonomiske strategi tilsiger. Det betyder, at det er en sund og stabil budgetsituation, som understøtter en bæredygtig økonomi i Odense. Med 4-årig balance er økonomien mere robust, hvilket gør, at der er mulighed for at tænke mere langsigtet, og at der kan foretages prioriteringer. Samtidig er økonomien mindre sårbar overfor konjunkturudsving. Målsætning I 2018 Fra 2019 Resultat af ordinær drift Min. 27 8,8 mio. kr. Min. 300 mio. kr. 369,3 434,0 304,6 303,7 305,1 Skattefinansieret resultat Balance i perioden Min. 200 mio. kr.under hensy n til opsparing ,0-25,3 142,1 78,7 83,8 Skattefinansieret gæld Faldende i perioden 958,0 883,7 809,6 735,4 661,2 Kassebeholdning ultimo Min 150 mio. kr. 732,8 512,0 416,8 281,4 151,1 I de seneste tre budgetter har der kun været balance på kort sigt i et 2-årigt perspektiv, hvilket primært har skyldtes usikre rammevilkår. At der nu igen er 4-årig balance i økonomien skyldes ikke mindst en god Økonomiaftale, som bl.a. indeholder finansieringstilskud i 2019 og den opdaterede statistik vedr. indvandreres uddannelsesbaggrund, som øger indtægterne fra tilskud og udligning. Det skyldes også, at Odense med rettidig omhu i de seneste år har budgetteret forsigtigt og reserveret midler til kommende udfordringer i økonomien. Der har i budgetforslaget været råderum til at indlægge dels en driftspulje på 25 mio. kr. årligt til at prioritere udvalgte områder med et varig løft, og dels en anlægspulje til engangsinvesteringer på 200 mio. kr. i budgetperioden med tilhørende afledt drift i 2020 og frem. Driftspuljen og anlægspuljen udmøntes i forbindelse med budgetforhandlingerne. Med den gode økonomi har det ikke været nødvendigt at indlægge yderligere effektiviseringer i økonomien. Der skal dog stadig, som i 2018, arbejdes med Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet 2019 og en resterende del af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Odense Kommune har i en årrække været udfordret af en høj ledighed, som har resulteret i store merudgifter til området for forsørgelses- og sikringsydelser. En del af Finansieringsudvalgets opgave med udligningsreformen var at undersøge muligheden for at inkorporere beskæftigelsestilskuddet i tilskuds- og udligningsordningen. Udligningsreformen er blevet udskudt til efter næste folketingsvalg. Forord 5

8 Der er derfor i budgetforslaget indlagt et værn på 50 mio. kr. i 2018 og 100 mio. kr. i 2019 til 2022 til bl.a. at håndtere de strukturelle udfordringer på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Skattestigning hvis muligt Der er et politisk flertal i byrådet for at gå efter den sidste del af velfærdsprocenten i Det sker dog kun, hvis andre kommuner sætter skatten ned. På den måde understøttes aftaleoverholdelse på landsplan og Odense påføres ikke en individuel skattesanktion. Da der ikke er en ramme til skattestigninger i 2019 vil KL s faseopdelte budgetlægning, hvor kommunerne indmelder forventninger til skattestigninger/-nedsættelser få en central rolle i forhold til en evt. skattestigning i Odense Kommune. Temaer, der arbejdes med i udvalgene Udvalgenes rammer og arbejde er beskrevet i budgetmaterialet under afsnittet Udvalgenes budgettal og bemærkninger. Her gives et indblik i væsentlige hovedområder i de enkelte udvalg, herunder hvad der er udgiftsdrivere, nye tiltag og udfordringer i forslag De væsentligste fokusområder i udvalgene er: I 2019 arbejder Økonomiudvalget med en samlet strategisk portefølje for hele forvaltningen, hvilket har til formål at rette et fokus mod strategiske indsatser. Porteføljen består af følgende 6 programmer: Effektledelse; Datadrevet demokratiunderstøttelse; RPA, Machine Learning og AI (Digitalisering); IT-sikkerhed; Transformation, vækst og beskæftigelse og En samlet plan for Vollsmose. Programmerne skal dels være med til at frigøre ressourcer, dels imødegå beskæftigelsesudfordringen og dels være med til at understøtte byudviklingen i Vollsmose. I By- og Kulturudvalget er fokus fortsat i 2019 på de afledte effekter af byens transformation. Eksempelvis har etablering af letbanens etape 1 en betydelig afledt effekt på vejprojekter- og reguleringer langs letbanens strækning mm. Desuden har bytransformationen skabt et øget behov for udarbejdelse af nye lokalplaner og antallet af byggesager, da der opleves en stadig tiltagende interesse i at investere i Odense. Der er desuden til stadighed fokus på daglig optimering af driften af kommunens bygninger, infrastruktur og grønne områder. I 2019 skal Ældre -og Handicapudvalget arbejde med demografiudfordringer og sundhedsopgaver. Der forventes at være en stigning i de 80 + årige, hvilket giver et øget pres på udgifterne til denne målgruppe, da de ældste ældre er mere plejekrævende end de yngre. Derudover er der udfordringer relateret til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgere udskrives hurtigere fra sygehuset, hvilket givet et stigende pres på udgifterne. Rehabilitering er en bærende strategi i Ældre- og Handicapudvalget. Det indebærer, at alle borgere skal gennem et rehabiliteringsforløb, hvilket skal bidrage til et hverdagsliv på egne præmisser. Det understøtter målsætningen i strategien om at skabe bedre og billigere velfærd for et voksende antal borgere. I 2019 skal Beskæftigelses og Socialudvalget arbejde på at opretholde de positive takter i ledighedsudviklingen, der er udvist de seneste kvartaler. De positive takter skyldes blandt andet, at Beskæftigelse- og Socialforvaltningen gennemførte en større indsatsomlægning i 6 Forord

9 2017, for at sikre at ledige borgere bliver tilbudt en virksomhedsrettet indsats, hvilket kan bane vejen for et ordinært job. Hertil kommer, at byrådet har afsat 72,0 mio. kr. til at investere i, at byens ledige kommer i beskæftigelse. En væsentlig opgave bliver også at følge disse investeringsprojekter, herunder om de har den fornødne effekt. Følgende beskæftigelsesreformer kommer til at fylde i 2019: Regelforenkling af beskæftigelsesindsatser, Erhvervs- og Iværksætterpakken og Bedre veje til uddannelse og job. I Børn- og Ungeudvalget har der i de forgangne år været fokus på tre faglige temaer: Sprog, Dannelse og Tidlig indsats. Det vil der også være i Børns indlæringsevner styrkes, når de bliver bedre til både tale- og skriftsprog, hvorfor et godt sprog er nøglen til læsefærdigheder og forudsætningen for at kunne blive fagligt dygtig. Børn- og Ungeudvalget har vedtaget en dannelsesstrategi, der sætter retningen for dannelsesarbejdet og som fokuserer på nysgerrighed, mod, vedholdenhed og medmenneskelighed. Den tidlige indsats er helt central for barnets trivsel, uanset hvor gammel barnet er. Børn- og Ungeudvalget arbejder med tidlige og rettidige indsatser, hvor rette fagligheder samles om børn og familier, der har brugt for lidt ekstra, på det rigtige tidspunkt. Fakta om Odense Kommune I de følgende afsnit vises nogle centrale nøgletal for Odense Kommune, som har betydning for den kommunale økonomi både i forhold til udgifter og i forhold til indtægter. Vi bliver flere borgere i kommunen Pr boede der borgere i Odense Kommune. Der har i det seneste år været en befolkningstilvækst i kommunen på personer. Befolkningstilvæksten skyldes primært, at der har været en nettoindvandring på 977 personer fra udlandet samt at der har været et fødselsoverskud på 575 personer. I forhold til de øvrige kommuner er der flyttet 230 personer flere til Odense Kommune end der er flyttet fra kommunen. Befolkningstilvækst Antal Befolkningstilvækst Kilde: Danmarks Statistik De årige er den største aldersgruppe i Odense Kommune med ca. 20 pct. af befolkningen. Dette skyldes primært, at Odense er en uddannelsesby. Der flytter mange unge til byen for at videreuddanne sig og mange af de unge fraflytter kommunen igen efter endt uddannelse. Forord 7

10 Ledigighed i % forslag 2019 Den forventede befolkningsudvikling I de kommende år forventes en generel stigning i befolkningstallet i Odense Kommune. Den aldersgruppe, der forventes at opleve den største stigning de næste fem år, er gruppen af borgere mellem år, mens antallet mellem år vil være faldende i den samme periode. Alder år år år år år år år år år år I alt Kilde: Odense Kommunes befolkningsprognose 2018 Ledighedsprocent, juni 2013-juni 2018 Fuldtidsledige Hele landet Odense Kilde: Danmarks Statistik Antallet af fuldtidsledige i Odense Kommune ultimo juni 2017 var på personer, hvilket svarer til 5,9 procent af arbejdsstyrken. På samme tidspunkt i 2018 udgjorde antallet af fuldtidsledige personer, hvilket svarer til 5,1 procent af arbejdsstyrken. Dette er et fald på 0,8 procentpoint. Til sammenligning var ledighedsprocenten på 4,3 procent på landsplan ultimo juni Ledigheden på landsplan er faldet til 3,9 procent i 2018, hvilket svarer til et fald på 0,4 procentpoint i det seneste år. Således nærmer ledighedsprocenten i Odense Kommune sig landsgennemsnittet. Trods det konstaterede fald i det forløbende år, har Odense fortsat landets 7. højeste ledighedsprocent. Odense Kommune er også udfordret ved at have en høj andel af ikke-arbejdsmarkedsparate personer, som har andre udfordringer end ledighed. Derudover ligger andelen af førtidspensionister i Odense Kommune væsentligt over gennemsnittet på landsplan. 8 Forord

11 En Vækststrategi der begynder at virke Det nyeste tal viser, at der nu er jobs i Odense. 66 pct. af arbejdspladserne er beskæftiget med personer, som bor i Odense Kommune, mens resten er beskæftiget af personer som bor udenfor Odense Kommune - primært de øvrige fynske kommuner. På grund af Odense Kommunes placering og størrelse er der flere personer, som pendler til arbejde i Odense Kommune, end der pendler til arbejde ud af Odense Kommune. Antal arbejdspladser, Arbejdspladser Kilde: Danmarks Statistik Antal Ind- og udpendling Indpendling Udpendling Antal ind- og udpendlere, Mobiliteten er fortsat stigende i Odense Kommune. Antallet af både ind- og udpendlere har været støt stigende i perioden fra 2013 til Kilde: Danmarks Statistik Opsummering Der er mange positive elementer at spore i nøgletallene om Odense Kommune. Befolkningstilvæksten har været høj i de seneste år, og der forventes forsat at være en pæn befolkningstilvækst de kommende år, hvilket er til gavn for kommunens økonomi og udvikling. Antallet af arbejdspladser stiger, hvilket på sigt vil påvirke indtægtssiden i forhold til flere indtægter fra borgere og virksomheder. Ledigheden ligger fortsat over landsgennemsnittet, selv om den i det forløbne år har nærmet sig. Odense vil derfor også i 2019 have fokus på området, idet det påvirker økonomien i negativ retning. Udviklingen i disse nøgletal kan også aflæses i effektregnskabet for Odensemålene i Effektregnskabet viser en positiv udvikling på syv af de otte Odensemål. På velfærdsområdet har det politiske fokus på børn og unges læring i 2017 givet gode resultater: Andelen af elever med høje karakterer fortsætter med at stige og andelen med lave karakterer fortsætter med at falde. Målet vedrørende børn og unges læring ligger således markant over byrådets ambitionsniveau. Derudover har Odense Kommune bidraget til at gøre flere ældre og handicappede selvhjulpne og dermed øget deres livskvalitet. Det er også et sundhedstegn, at flere borgere er blevet sunde og trives, og at en stor andel af odenseanerne føler sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber vil med sine tiltag understøtte målsætningerne i de otte Odensemål, og vil dermed bidrage til at målene kommer tættere på byrådets fastsatte ambitionsniveauer. Forord 9

12 DE OTTE ODENSEMÅL Odense Byråd arbejder efter otte ambitiøse effektmål som langsigtede pejlemærker for Odenses udvikling. Målene handler både om at udvikle og forbedre den nære velfærd, og også om den bytransformation og vækst, som skal give lyst til at investere, arbejde og bosætte sig i Odense. Odensemålene er fremstillet i figuren nedenfor. For hvert mål har byrådet valgt en indikator, som de ville følge med i og konkrete ambitionsniveauer for udviklingen til og med I nedenstående tabel vises den seneste status på indikatorerne set i forhold til 2020 målsætningen. 10 De otte Odensemål

13 Effektmål Indikator Ambitionsniveau 2020 Seneste data Flere indbyggere i Antal indbyggere i (2020) (31. mar. 18) Odense. Odense. Flere borgere er sunde og trives. Andel af arbejdsduelige borgere 1 seneste 12 mdr. 84,2% (2020) 77,5% (dec. 17) Børn lærer mere og er mere kompetente. Flere kommer i job og uddannelse. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Borgernes indkomst skal stige. Flere funktionsdygtig ældre og handicappede. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Andel af elever i folkeskolen, som får høje henholdsvis lave karakterer. Andel beskæftigede og studerende seneste 12 mdr. Antal private arbejdspladser 2 Lave: 13,4 % (2020) Høje: 35,8 % (2020) Lave: 10,8% (2017) Høje: 37,7% (2017) 82,1% (2020) 74,2% (dec. 17) (2020) (2016) 3 Beskatningsgrundlag pr. indbygger (2019) (2018) Andel plejekrævende 14,6% (2020) 16,4% ældre og handicappede (mar. 18) Andel borgere, der oplever Odense Kommune er 85% at være en betyd- den bedste af de sam- (2017) ningsfuld deltager i fællesskaber. menlignelige kommuner. 1 Arbejdsduelige borgere defineres som alle borgere i arbejdsstyrken samt studerende uden studiejob. 2 Danmarks statistik opgør antallet af private arbejdspladser med 13 mdr. forsinkelse. De foreløbige tal for 2017 er forbundet med en vis usikkerhed og viser en fremgang på Tallet er blevet opdateret i forhold til det tal, der blev rapporteret i Effektregnskabet for 2017 og i udvalgenes Effekt- og Økonomiopfølgning for 1. halvår Årsagen er at Danmarks Statistik efterfølgende har korrigeret opgørelsen. Odensemålene er understøttet af en række udvalgsmål som følges op i de enkelte udvalg. Med Økonomiudvalgets rammeudmelding i februar 2018 fik alle udvalg til opgave at fastlægge nye udvalgsmål, indikatorer og politiske ambitionsniveauer for byrådsperioden I maj og juni måned blev de nye udvalgsmål samt indikatorer og ambitionsniveauer vedtaget af alle udvalgene, og disse mål vil sammen med de otte Odensemål udgøre pejlemærkerne for udvalgenes arbejde. Byrådet vil senest i 2019 genbesøge de otte Odensemål og vurdere, om der er behov for justeringer. Hvorfor styre efter Effekt? De otte Odensemål er fastsat ud fra et ønske om, at Odense også i fremtiden er en by, som borgere og virksomheder er glade for at bo og virke i. De otte mål fastholder retningen i en fælles erkendelse om tre centrale udfordringer: Det begrænsede økonomiske råderum for Odense Kommune er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre og færre hænder til at løfte opgaverne. Nye opgaver kommer løbende til, som kommunen skal løse uden finansiering. De otte Odensemål Mål i den økonomiske strategi 11

14 Det forventes at efterspørgslen på en række kommunale kerneydelser vil stige og ændre sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud. Effekttankegangen møder udfordringerne gennem fokus på, hvad vi skal gøre for at skabe effekt for borgerne og virksomhederne i Odense. At arbejde effektfuldt betyder, at vi skal prioritere ressourcer og anvende dem, hvor vi som kommune i samspil med borgerne og virksomhederne skaber de største effekter. Effektledelse i Odense Et centralt perspektiv i effektarbejdet er, at vækst og velfærd ikke er hinandens modsætninger men rettere forudsætninger. Dette bygger på en forståelse af, at velfungerende offentlige velfærdsinstitutioner kan styrke og underbygge privat vækst og omvendt. I denne form for velstandstænkning er der en bredere forståelse for samfundets succeskriterier. Velstand skal ikke alene måles i økonomisk værdi men også på en lang række andre vigtige faktorer som miljøet og klimaets tilstand, folkesundheden, graden af social og økonomisk inklusion, lighed og sammenhængskraft m.v. Som en understøttelse af de politiske målsætninger, udtrykt i de otte Odensemål for arbejdet med vækst og velfærd, arbejder hele Odense Kommune i tankegangen udtrykt i Odense Kommunes masterplan, som visualiseret nedenfor. Strategisk fortælling om Odense Odensemålene Udvalgsmål Fremtidens velfærd Odense Kommune nytænker velfærden og kommunens rolle ændres Byens transformation Odense skal flyttes fysisk og mentalt. Transformationen skal gøres levende i byen Vækstens vilkår Gennem byens vækst kan der skabes de bedste rammer for velfærden og transformationen 12 De otte Odensemål Mål i den økonomiske strategi

15 De tre søjler udtrykker de politiske fokusområder: Fremtidens velfærd: Den første søjle, udviklingen af velfærd, handler blandt andet om at Byrådet ønsker, at Odense Kommune nytænker velfærden. Herunder skal kommunens rolle vurderes. I nogle tilfælde skal vi samskabe, mens vi i andre er myndighed. Byens transformation: Den anden søjle angiver den fysiske og mentale transformations som Odense er inde i. Den fysiske transformation dækker over en lang række store byudviklingsprojekter. Byrådets mål, er at flytte Odense fra en stor dansk by til en dansk storby. Odense skal derfor også flyttes mentalt, og transformationen skal gøres levende i byen. Vækstens vilkår: Den tredje søjle er de vilkår, der skal til for at sikre vækst. Odense Kommune har vedtaget en ambitiøs vækstpolitik, der i samspil med bl.a. beskæftigelsespolitik og uddannelsespolitik skal skabe de bedste forudsætninger for, at der kan skabes vækst i byen. Det er kun gennem gunstige vilkår for vækst, at der kan skabes de bedste rammer for hhv. udviklingen af velfærden og den samlede transformation. Modellen, som er rammen for alt arbejdet i Odense Kommune, italesætter også effekt- og ledelsesuniverset for at opnå de effektmål, som Byrådet har sat. Effektledelsen er det, der binder den strategiske retning sammen med udførelsen af kerneopgaven. Effektuniverset i Odense Kommune Vi skal skabe effekt for borgerne og virksomhederne i Odense det er det centrale i vores styringstilgang i Odense Kommune. Styringskæden igennem hele organisationen begynder med politikernes visioner for vækst, velfærd og velstand, som udtrykt i de otte Odensemål. Effektledelse i dagligdagen sikrer at politikernes visioner omsættes til praksis. Se figur nedenfor. Politisk niveau Mål Effektledelse Viden Frontmedarbej dere De otte Odensemål Mål i den økonomiske strategi 13

16 For at følge de resultater, vi opnår sammen med borgere og virksomheder, anvendes data om effekter løbende i forhold til læring og udvikling af indsatser. Brugen af data vil give os viden om, hvordan det går med at opnå målene, og de vil indgå i vurderingen af, hvorvidt indsatserne skal justeres. Ved hvert års afslutning aflægges en årsberetning på økonomi, effekt og personale. Økonomi og effekt tænkes hele tiden sammen, fordi det ikke er nok, at vi ved, at pengene er blevet brugt vi vil også vide, hvad vi har fået ud af dem. 14 De otte Odensemål Mål i den økonomiske strategi

17 PERSPEKTIVER FOR BUDGETLÆGNINGEN Mål i den økonomiske strategi Borgmesterforvaltningen giver en samlet status på den økonomiske strategi to gange årligt. I foråret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og i efteråret i forbindelse med budgetprocessen. Den økonomiske strategi for Odense Kommune indeholder fire elementer: 1. Måltallene i den økonomiske strategi 2. Finansiel styring 3. De konjunkturfølsomme anlægsområder 4. modeller for konjunkturfølsomme områder under Beskæftigelses- og Socialudvalget. Økonomisk handlefrihed Til brug for vurdering af den økonomiske handlefrihed anvender Odense Kommune byrådsvedtagne måltal, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen. Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation til gavn for et bæredygtigt Odense. Status i forhold til måltallene sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne indikerer, om der er grund til: at stoppe op (rød), at mane til forsigtighed (gul) eller at signalere klar bane (grøn) Perspektiver for budgetlægningen Mål i den økonomiske strategi 15

18 Måltallene for den økonomiske strategi Målsætning I 2018 Fra Resultat af ordinær drift Min. 278,8 mio. kr. Min. 300 mio. kr. 369,3 434,0 304,6 303,7 305,1 Skattefinansieret resultat Skattefinansieret gæld Kassebeholdning ultimo Balance i perioden Min. 200 mio. kr. under hensyn til opsparing 29,0-25,3 142,1 78,7 83,8 Faldende i perioden 958,0 883,7 809,6 735,4 661,2 Min 150 mio. kr. 732,8 512,0 416,8 281,4 151,1 Resultat af ordinær drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter. Indtægterne består primært af indkomstskatter samt tilskuds- og udligningsordninger. Målsætningen er, at resultat af den ordinære drift er på min. 300 mio. kr. fra Målsætningen for resultat af ordinær drift er overholdt i alle år. Det skyldes primært øgede indtægter fra tilskud og udligning herunder finansieringstilskud i 2019 og opdatering af statistik vedr. indvandreres medbragte uddannelsesbaggrund i det socioøkonomiske indeks samt flere indtægter fra øvrige skatter. Det skattefinansierede resultat viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder køb/salg af jord og fast ejendom. Målsætningen for skattefinansieret resultat er på 200 mio. kr. under hensyn til opsparing. Det skattefinansierede resultat ligger under 200 mio. kr. i alle budgetår, hvilket signalerer, at der anvendes af de opsparede midler. Det gælder specielt i 2019, hvor der er et højt anlægsniveau, som skal finansieres. Der bruges dog ikke flere midler end, at målsætningen om 150 mio. kr. i kassebeholdning ultimo året er opfyldt i alle år. Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal i resultatopgørelsen. Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, således at udgifter til renter og afdrag reduceres. Den skattefinansierede gæld falder med 296,8 mio. kr. i perioden. Kassebeholdningen ultimo året er et centralt parameter, der afspejler kommunens likviditet. Dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger, eksempelvis lønudbetalingerne. Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 150 mio. kr. Kassebeholdningen overholder målsætningen i hele budgetperioden, dog falder kassebeholdningen i perioden med 581,7 mio. kr., hvilket ses i sammenhæng med de gule og røde felter i det skattefinansierede resultat. 16 Perspektiver for budgetlægningen Mål i den økonomiske strategi

19 Resultatopgørelse mio. kr. Regnskab Forventet regnskab overslagsår Skatter 8.263, , , , , ,7 Tilskud og udligning 3.874, , , , , ,5 DRIFTSUDGIFTER: , , , , , ,4 Økonomiudvalget , , , , , ,3 By- og Kulturudvalget , , , , , ,9 Ældre- og Handicapudvalget , , , , , ,7 Beskæftigelses- og Socialudvalget , , , , , ,0 Børn- og Ungeudvalget , , , , , ,6 Pris- og løn 0,0 0,0 0,0-305,1-594,2-890,6 Renter 16,8-1,6 12,8 10,9 11,1 11,9 1. Resultat af ordinær drift 571,9 369,3 434,0 304,6 303,7 305,1 2. ANLÆG: -309,7-348,9-459,3-162,5-224,9-221,3 Økonomiudvalget -70,7-18,2-188,3 34,3-109,3-134,7 By- og Kulturudvalget -236,0-303,7-263,3-196,7-115,6-86,6 Ældre- og Handicapudvalget 1,3-6,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskæftigelses- og Socialudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget -4,3-20,4-7,7 0,0 0,0 0,0 3. Skattefinansieret resultat (1+2) 262,2 20,4-25,3 142,1 78,7 83,8 Finansiering Årets resultat 262,2 20,4-25,3 142,1 78,7 83,8 Optagne lån 0,0 13,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån -128,6-119,2-110,8-110,7-110,7-110,7 Balanceforskydninger -52,4 23,5-84,7-126,5-103,4-103,4 4. Ændring af likviditet 97,4-62,3-220,9-95,1-135,4-130,3 5. Kassebeholdning (ultimo) 795,2 732,8 512,0 416,8 281,4 151,1 Perspektiver for budgetlægningen Resultatopgørelse 17

20 Nøgletal Skatteprocent 25,0 25,3 25,3 25,3 25,3 25,3 Grundskyldspromille 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 Dækningsafgift på erhvervsejendomme Langfristet gæld inkl. byggekreditter 3,0 2,7 1,9 1,7 1,5 1, , , , , , ,4 Skattefinansieret gæld 1.027,7 958,0 883,7 809,6 735,4 661,2 Skattefinansieret resultat inkl. Frigivelse af deponerede midler 327,5 29,0-25,3 142,1 78,7 83,8 18 Perspektiver for budgetlægningen Resultatopgørelse

21 HOVEDTAL OG FORUDSÆTNINGER Indtægtsside - finansieringsgrundlag Indtægtssiden dækker indtægter fra: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renter Odense Kommune får 12,7 mia. kr. i indtægt i I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2019 til De enkelte poster vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit: kr Indkomstskatter inkl. det skrå skatteloft Øvrige skatter Tilskud og Udligning Renter I alt Indkomstskatter Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en kommunal udskrivningsprocent på 25,3 pct., som er gældende for Konjunkturudviklingen Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er nært forbundet med konjunktursituationen, herunder den økonomiske udvikling internationalt, nationalt og lokalt. En af de centrale indikatorer for, hvordan det går med dansk økonomi, er væksten i BNP. I den seneste Økonomiske Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra maj 2018 hæves skønnet for væksten i BNP fra 2,0 pct. til 2,2 pct. i 2017, mens BNP-skønnet for 2018 og 2019 fastholdes på henholdsvis 1,9 pct. og 1,7 pct. Dansk økonomi vurderes at være inde i en positiv spiral, hvor højere beskæftigelse understøtter en fortsat stigning i privatforbruget. Der er dog en risiko for, at stigende kapacitetsudnyttelse og mere udbredt mangel på arbejdskraft kan øge lønpresset. Dertil kommer en risiko for flaskehalse på udvalgte områder på arbejdsmarkedet. Udsigterne for verdensøkonomien er generelt forbedret gennem det seneste halve år, hvilket styrker eksportmulighederne. Der er dog også her en risikofaktor i forhold til en evt. optrapning af de protektionistiske tiltag landene imellem, som kan ramme dansk økonomi relativt hårdt i kraft af økonomiens størrelse og åbenhed. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag 19

22 Statsgaranti Økonomi- og Indenrigsministeriet har i juni måned 2018 udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne i Her garanteres en vækst på 11,1 pct. fra 2016 til Rent teknisk tager det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgangspunkt i det endeligt afregnede udskrivningsgrundlag for 2016 i Odense Kommune, korrigeret for lovændringer frem til 2019, og herefter fremskrevet med garantiprocenten til Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2019 for Odense Kommune er på 31,5 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 8,0 mia. kr. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter fra indkomstskatter korrigeret for udgiften til medfinansiering af det skrå skatteloft i forslag kr Udskrivningsgrundlag med statsgaranti Skatteprovenu ved 25,3 % Det skrå skatteloft I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Der er i alle årene budgetteret med en beregnet statsgaranti. Sammenligning med 2018 KL s vækstskøn Procent Vækstskøn, juni 2018 (forslag 2019) Vækstskøn juni 2017, ( 2018) 3,1 2,7 2,5 2,2 3,1 3,1 2,8 3,5 3,5 3,6 3,7 - Forskel 0,3-0,8-1,0-1,4-0,6 - Udviklingen i vækstskønnene på landsplan fra juni 2017 (som blev anvendt ved 2018) til juni 2018 har følgende hovedforklaringer: Vækstskønnet i 2017 er opjusteret. Dette skyldes primært en forventning om højere skøn for beskæftigelsen og dermed for de samlede lønindtægter samt en forventning om større virksomhedsoverskud. Begge dele forventes at forbedre udskrivningsgrundlaget. Vækstskønnet i 2018 er nedjusteret, hvilket primært kan henføres til Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst (jobfradrag) og større fradrag for pensionsindbetalinger. Vækstskønnet i 2019 er nedjusteret. Det skal også ses i sammenhæng med 2018, hvor der sker en yderligere indfasning af job- og pensionsfradrag i Hertil kommer en forventning 20 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag

23 om lavere udvikling i overførselsskønnene end tidligere. Større fradrag og færre overførselsindtægter forventes begge at reducere udskrivningsgrundlaget. De skønnede vækstprocenter for overslagsårene er også nedjusteret, hvilket skyldes den resterende indfasning af job- og pensionsfradrag, som igen reducerer udskrivningsgrundlaget. KL baserer disse vækstskøn på Det Økonomiske Råds langsigtede konjunkturvurdering, og der knytter sig en vis usikkerhed til vækstskønnene i overslagsårene. Forskel mellem forslag 2019 og kr forslag Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i I forhold til overslagsårene i 2018 forventes der i forslag 2019 en mindreindtægt på 143,0 mio. kr. i 2019, 234,0 mio. kr. i 2020 og 309,4 mio. kr. i Mindreindtægten kan i alle årene primært henføres til de nedjusterede vækstskøn på landsplan, men påvirkes også af sammensætningen af udskrivningsgrundlaget på komponentniveau (lønindkomst, fradrag osv.) i Odense og den forventede befolkningsudvikling på landsplan og i Odense. Odense har i 2016 haft en højere vækst i udskrivningsgrundlaget end på landsplan. Det betyder, at statsgarantien i Odense ligger højere end hvis Odense havde fulgt landsudviklingen. De nedjusterede forventninger til skatteindtægter på landsplan modgås fuldt ud af et højere balancetilskud på landsplan, hvor kommunernes samlede indtægter fra tilskud og udligning øges. Udviklingen i vækstskønnene i Odense sammenlignet med landsplan I nedenstående figur vises udviklingen i vækstprocenterne i Odense sammenlignet med landsplan. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag 21

24 Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget - forslag ,4 4,3 3,8 3,6 3,2 3,1 2,5 2,7 2,5 2,2 2,1 2,2 3,1 3,1 3,1 3, Skønnet vækst på Odense (pct.) Skønnet vækst på landsplan (pct.) Vækstskønnene for 2015 og 2016 er endelige. Vækstskønnet for 2017 tager udgangspunkt i indkomståret 2017, som er under optælling, hvor ca. 99 pct. af de skattepligtige personer på nuværende tidspunkt er blevet slutlignet. I 2017 forventes Odense at have en lidt højere vækst end på landsplan. Det skyldes primært, at befolkningsudviklingen er mere positiv i Odense end på landsplan og dermed mængdemæssigt bidrager til et bedre udskrivningsgrundlag. Det kan illustreres ved, at lønindkomsten, som er den største enkeltkomponent i udskrivningsgrundlaget har haft en vækst på 2,8 pct. i Odense fra 2016 til 2017, mens væksten på landsplan har været på 2,4 pct. Omregnes lønindkomsten pr. skatteyder ser billedet dog anderledes ud. Her har Odense haft en vækst på 1,3 pct. fra 2016 til 2017, mens væksten på landsplan har været på 1,8 pct. Udover befolkningsudviklingen har visse komponenter i udskrivningsgrundlaget pr. skatteyder udviklet sig bedre i Odense end på landsplan fra 2016 til Det gælder eksempelvis anden kapitalindkomst og visse fradrag, som er faldet mere i Odense end på landsplan. Vækstskønnene i 2018 og frem tager udgangspunkt i det næsten slutlignede indkomstår 2017, som herefter er fremskrevet med de forventede vækstprocenter på landsplan i årene frem, der er korrigeret for de nye tendenser på landsplan og her næst omregnet i forhold til befolkningsprognosen i Odense. Vækstskønnene for 2018 og frem er bedste bud, men er selvsagt mere usikre end vækstskønnet for 2017, som er under optælling. Vækstskønnene er her påvirket af tre elementer; befolkningsprognosen, sammensætningen af udskrivningsgrundlaget på komponentniveau i Odense og de skønnede vækstskøn for overslagsårene på komponentniveau på landsplan. Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Odense er mere positiv end prognosen på landsplan. Det forbedrer umiddelbart vækstskønnene i positiv retning. Hvis Odense havde samme befolkningstilvækst som på landsplan ville vækstskønnene for udskrivningsgrundlaget i Odense være op til 0,2 procentpoint lavere i disse år. 22 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag

25 Sammensætningen af udskrivningsgrundlaget i Odense er anderledes end på landsplan. Det påvirker vækstskønnene i negativ retning, da Odense har relativt flere personer på overførselsindkomster og dermed færre på lønindkomster end landsplan. Dette påvirker væksten negativt, da overførselsindkomster vækster mindre end lønindkomster. I modellen skønnes Odense således at have lavere vækstprocenter i 2018, 2019 og 2020 end på landsplan, hvilket kan tilskrives de negative effekter af sammensætningen af udskrivningsgrundlaget i Odense. I 2021 og 2022 skønnes væksten at være på landsgennemsnittet, hvilket primært kan tilskrives en mere positiv befolkningsprognose. Selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal i forbindelse med 2. behandling af budgettet vælge statsgaranti eller selvbudgettering for Valget indebærer, at kommunerne enten kan acceptere det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller vælge at modtage skatter og udligning i forhold til borgernes faktiske skattebetalinger, den faktiske udvikling i befolkningstal og udviklingen i en række socioøkonomiske parametre. Odense Kommune har i årene efter finanskrisen valgt statsgaranti. Med de opdaterede skøn forventes der på nuværende tidspunkt at være en lille gevinst ved at vælge selvbudgettering i stedet for statsgaranti i Frem mod budgetvedtagelsen følges området tæt. Skattesanktion Sanktionslovgivningen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen i forhold til året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. Det er således kun i det tilfælde, hvor kommunernes samlede skattestigninger overstiger de samlede skattenedsættelser, at de kommuner, som har sat skatten op, får en individuel skattesanktion. Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet. Kommunen mister 75 pct. af merprovenuet i det første år, 50 pct. i de to efterfølgende år og 25 pct. i det fjerde år. Efter det fjerde år sanktioneres den enkelte kommune ikke individuelt. I alle årene modregnes den resterende del af merprovenuet i det samlede bloktilskud til kommunerne, som fordeles efter kommunens andel af bloktilskuddet (Bloktilskudsnøgle). Følgende indkomsttyper er omfattet af sanktionslovgivningen: indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme. For at understøtte skattenedsættelse i kommunerne indgår der i Økonomiaftalen for 2019 en tilskudsordning til de kommuner, som sætter skatten ned. Tilskudsordningen beskrives i et senere afsnit. Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme samt provenu fra dødsboskat og forskerskat. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter fra øvrige skatter i forslag 2019 og overslagsårene. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag 23

26 Forventede indtægter fra øvrige skatter for perioden kr Selskabsskatter Dødsboskatter Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlige ejendomme Forskerskat I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Der forventes et samlet provenu på 835,4 mio. kr. i 2019 stigende til 918,6 mio. kr. i Sammenligning med 2018 Indtægterne for øvrige skatter stiger mere end forventet ved Det kan henføres til flere modsatrettede elementer: Flere indtægter fra selskabsskatter, som følge af opjusterede vækstskøn. Flere indtægter fra dødsboskatter i 2019 og Færre indtægter fra grundskyld, hvilket skyldes en mere dæmpet reguleringsprocent i 2019 og udskydelse af de nye ejendomsvurderinger med et år. Færre indtægter fra dækningsafgift på offentligt ejendomme og - erhvervsejendomme, som ved grundskyld kan henføres til udskydelse af de nye ejendomsvurderinger. Hertil kommer plan for aftrapning af dækningsafgift på erhvervsejendomme, hvor promillen som følge heraf falder fra 2,7 promille i 2018 til 1,9 promille i Forskel mellem forslag 2019 og kr Selskabsskatter Dødsboskatter Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlige ejendomme Forskerskat I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte indkomsttyper. 24 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag

27 Selskabsskat Selskabsskatter afregnes tre år bagud, hvilket betyder, at provenuet fra selskabsskat i forslag 2019 vedrører indkomståret I forbindelse med opgørelsen af den endelige afregning for selskabsskatter, er der som vanligt sket en viderefordeling af selskabsskatter mellem kommunerne for 2016 og tidligere år. Ud over viderefordelingen af selskabsskat sker der også en udligning af selskabsskatter mellem kommunerne. Odense er modtager af denne ordning, og indtægten medtages ved tilskud og udligning. Provenuvurderingen i 2020 til 2022 er baseret på statslige skøn over forventet vækst i selskabsskatter på landsplan. De er udarbejdet på baggrund af indberettede forventninger fra selskaber til ministeriet. Odense har fra 2018 til 2019 (indkomståret 2015 og 2016) haft en vækst i indtægter fra selskabsskatter på 16,5 pct., hvilket er mindre end væksten på landsplan, som har været på 22,7 pct. Den høje vækst på landsplan skyldes, at visse større selskaber har haft nogle gode indtjeningsmæssige år, hvilket slår igennem i væksten i de kommuner, hvor selskaberne har hjemsted eller filial. Det gælder eksempelvis to jyske kommuner og fem sjællandske kommuner. Hvis disse kommuner trækkes ud af landsgennemsnittet ligger Odense klart over landsgennemsnittet, som tilfældet har været i de to foregående år. Indtægterne fra selskabsskatter i forslag 2019 er opjusteret i forhold til 2018, hvilket skyldes forbedrede vækstskøn på kort sigt. Dødsboskat Hvis dødsboets formue har en tilstrækkelig størrelse, skal der betales dødsboskat til kommunen. I 2019 får kommunerne dødsboskat fra dødsboer tre år tidligere, dvs. indkomståret Efter at indtægterne fra dødsboskat i Odense Kommune i en del år har ligget på omkring 2,0 mio. kr. årligt, er indtægterne i de seneste år steget markant. I 2018 får Odense 7,2 mio. kr. i indtægter fra dødsboskat. I 2019 får Odense 11,4 mio. kr., og på baggrund af de personer, som allerede nu er slutlignet for indkomståret 2017, er indtægterne opgjort til 16,3 mio. kr. i Der er dog stor usikkerhed på området, hvorfor indtægterne i 2021 er budgetteret med udgangspunkt i gennemsnittet for de seneste tre år. Opjustering af indtægterne i forslag 2019 i forhold til 2018 skyldes, at indtægterne er steget mere end forventet på området. Boligaftale Boligaftalen fra maj 2017 indeholder en række elementer på ejendomsskatteområdet, som har betydning for kommunernes økonomi, eksempelvis indførsel af nyt ejendomsvurderingssystem, indførsel af indefrysningsordninger for skattestigninger og overgang til statslig opkrævning mv. Boligaftalen er omfattende og udmøntningen af den er forsinket, hvilket giver usikkerhed på en række områder. KL anbefaler derfor, at kommunerne budgetterer indtægterne fra ejendomskatte-området som tidligere år. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag 25

28 Den midlertidige indefrysningsordning Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er vedtaget af Folketinget i april Ordningen skal administreres af kommunerne i 2018 til 2020, hvorefter staten overtager ordningen og gør den permanent. Den midlertidige indefrysningsordning betyder, at kommunerne skal indefryse de årlige stigninger i grundskylden over 200 kr. pr. ejer i 2018 til Som borger kan man ikke fravælge indefrysning eller vælge at indfri lånet i perioden. Til gengæld er lånet rente- og gebyrfrit. Når ordningen gøres mere permanent og staten overtager i 2021, vil mulighederne for indfrielse mv. blive løsnet op for borgeren. Lånene er et kommunalt tilgodehavende frem til, at lånene overdrages til staten og indfries i Kommunerne har mulighed for at finansiere udlånet ved lånoptagelse. Odense har på baggrund af udsendte skattebilletter for 2. halvår 2018 opgjort et forventet tilgodehavende på 18 mio. kr. i 2019 vedr. den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld. Odense budgetterer i forvejen med en årlig nettostigning på udlånsordningen vedr. lån til betaling af ejendomsskat målrettet pensionister på 10,0 mio. kr. årligt. Der har reelt ikke været nogen stigning i de sidste 2-3 år. Det anbefales derfor, at den midlertidige indefrysningsordning kobles her på, og at beløbet tilpasses, så det svarer til et forventet årligt udlån på 18 mio. kr. Det betyder, at det forventede tilgodehavende budgetteres under balanceforskydninger, mens grundskyldsindtægterne inkl. indefrosne beløb fortsat budgetteres på indtægtssiden under øvrige skatter. Grundskyld Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en grundskyldspromille på 21,71 promille og 6,91 promille for produktionsjord, som er gældende for Folketinget har i forbindelse med skattestoppet fra 2002 lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat må stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Indtægterne i forslag 2019 er nedjusteret i forhold til Det skyldes primært to forhold: Reguleringsprocenten i 2019 er lavere end forventet i Det betyder, at indtægterne stiger mindre end forventet for de ejendomme, som betaler grundskyld af grundskatteloftværdien, sammenlignet med Skatteministeriets beslutning om at udskyde de nye ejendomsvurderinger med et år. I 2018 var der en forventning om øgede indtægter fra grundskyld som følge af indførsel af nyt vurderingssystem med nye ejendomsvurderinger. Det er udskudt et år. Det giver en niveaueffekt på indtægterne i 2019 og frem i forslag 2019 i forhold til Dækningsafgift for offentlige ejendomme Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en dækningsafgiftspromille for offentlige ejendomme på henholdsvis 10,855 promille og 8,75 promille på de forskellige typer, som er gældende for Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag

29 Nedjustering af indtægterne i forslag 2019 i forhold til 2018 skyldes primært skatteministeriets beslutning om at udskyde de nye ejendomsvurderinger med et år, hvilket også forplanter sig i de efterfølgende år Dækningsafgift på erhvervsejendomme Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i en dækningsafgiftspromille på erhvervsejendomme på 1,9 promille. I 2018 er dækningsafgiftspromillen på 2,7 promille. Forligspartierne bag 2014 og Radikale Venstre blev på et forligsmøde den 14/ enige om plan for aftrapning af dækningsafgift på erhvervsejendomme med virkning fra Ud over den årlige nedsættelse på 0,2 promillepoint blev nedsættelsen gjort afhængig af etablering af private arbejdspladser. For hver ny privat arbejdsplads der bliver etableret, skal dækningsafgiften på erhvervsejendomme nedsættes med kr. Fra 2015 til 2016 er der etableret private arbejdspladser i Odense Kommune. Omregnes dette til promillepoint svarer det til en yderligere nedsættelse på 0,6 promillepoint. Det betyder, at dækningsafgiftspromillen på erhvervsejendomme nedsættes fra 2,7 promille i 2018 til 1,9 promille i Aftrapningen på 0,2 promillepoint blev allerede indarbejdet i forbindelse med Med forslag 2019 indlægges der derfor en yderligere nedsættelse på 0,6 promillepoint. Udover nedsættelse af dækningsafgiftspromillen skyldes en nedjustering af indtægterne i forslag 2019 i forhold til 2018 Skatteministeriets beslutning om at udskyde de nye ejendomsvurderinger med et år, hvilket forplanter sig i de efterfølgende år. Forskerskat Forskerskat betales af forskere og højtlønnede medarbejdere, som rekrutteres i udlandet. Disse personer kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag af lønnen i syv år. Odense begyndte med at budgettere med forskerskat i Tidligere indgik indtægterne kun i regnskabet på indtægtssiden. I forslag 2019 budgetteres der med en årlig indtægt fra forskerskat på 7,0 mio. kr., hvilket svarer til, hvad der blev indlagt i Tilskud til skattenedsættelse Med henblik på at understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune indgår der i Økonomiaftalen for 2019 en tilskudsordning til skattenedsættelser på 250 mio. kr. Tilskudsprocenten kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2019, 50 pct. i 2020 og 2021 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr., nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune. Tilskudsordningen omfatter nedsættelser ved følgende skattetyper: indkomstskatter, grundskyld og dækningsafgift på erhvervsejendomme. Odense skal ikke søge om tilskuddet, men får det automatisk. Med nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme fra 2,7 promille i 2018 til 1,9 promille i 2019 får Odense tilskud fra ordningen. Samtidig er Odense Kommune med til at understøtte aftaleoverholdelse på landsplan i forhold til at holde skatten i ro. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag 27

30 Fuldt tilskud fra skattenedsættelsesordning kr Tilskud for nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme fra 2,7 i 2018 promille til 1,9 promille i Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Beregningen er lavet ud fra, at Odense får fuldt tilskud fra ordningen. Tilskud og udligning Kommunernes indtægter reguleres årligt i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet. Fordelingen af tilskuddet består af flere elementer: Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige indgår også på indtægtssiden. De forventede indtægter fra udligningsordninger og statstilskuddet bygger på KL s tilskudsmodel, som nu er opdateret i forhold til de sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset. For Odense er der sammenlignet med 2018 en stigning i indtægterne vedrørende tilskud og udligning på 326,9 mio. kr. i Af disse udgør det ekstraordinære finansieringstilskud 186,5 mio. kr., hvor Odense allerede havde budgetteret med 45,0 mio. kr. I 2020 og 2021 er indtægterne fra tilskud og udligning også højere end forudsat ved De primære ændringer kan tilskrives: Danmarks Statistik har opdateret statistikken vedrørende indvandreres medbragte uddannelse, inden opdateringen indgik alle indvandrere i uddannelsesstatistikken som uden uddannelse. Dette er blevet rettet, således, at indvandrere nu indgår med den faktiske uddannelse. Opdateringen medfører, at Odense Kommune har forværret sin socioøkonomiske profil i forhold til forventningen ved I fald der ses bort fra denne ændring, ville Odense Kommunes socioøkonomiske profil blive forbedret i forhold til, hvad der var forudsat ved På landsplan er kommunernes beskatningsgrundlag lavere end forudsat ved 2018, hvilket medfører, at det samlede bloktilskud til kommunerne øges, grundet det totale balanceprincip. Dette medfører, at Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning øges. Odense Kommunes beskatningsgrundlag er faldet i forhold til forventningen ved 2018, dog mindre end på landsplan. Derfor forbedres den samlede økonomi i Odense. Odense Kommune har en smule lavere befolkningsandel end forudsat ved 2018, hvilket mindsker de samlede indtægter fra tilskud og udligning. På landsplan er der kommet nye lavere skøn for overførselsudgifter. Der er på indtægtssiden en forventning om, at udgifterne til budgetgarantien og øvrige overførsler skal falde. Dette reducerer kommunernes indtægter fra tilskud og udligning, da udgifter til overførselsudgifter på landsplan svarer til indtægterne vedr. overførselsudgifter på landsplan for kommunerne. Der er ligeledes foretaget en reduktion af udgiftsbudgetterne i Odense til budgetgarantien og øvrige overførsler som følge af det nye skøn og budgetmodellen på området. Der er kommet et lavere skøn for pris- og lønfremskrivning. Dette betyder isoleret set, at det samlede bloktilskud fremskrives med mindre end forventet ved Der foretages en tilsvarende reduktion af Odense Kommunes driftsbudgetter. 28 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag

31 Disse parametre betyder, at Odense Kommune modtager mere i tilskud og udligning end forudsat ved Samtidig påvirker årets Økonomiaftale Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning positivt, da kommunerne har fået øgede midler til serviceudgifter (1,7 mia. kr.) og øgede midler til anlæg (800 mio. kr.), samt at klippekort til ekstrahjælp på ældreområdet omlægges til bloktilskuddet (380 mio. kr.). Forskel mellem forslag 2019 og kr forslag Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i Udligningsordninger og statstilskud Udligning til kommunerne baserer sig på et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen sker på baggrund af en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Udgiftsbehovet bliver beregnet på baggrund af antallet af borgere i forskellige aldersgrupperinger og kommunens socioøkonomiske profil. De beregnede skatteindtægter bliver beregnet på kommunens faktiske beskatningsgrundlag opkrævet med en landsgennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle underskud eller overskud kan betragtes som et samlet udtryk for den enkelte kommunes økonomiske situation, og det er på baggrund af denne, at kommunerne får udligning. Odense har forværret sit beskatningsgrundlag, som følge af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomster og større fradrag for pensionsindbetalinger, i forhold til forventningen ved Det betyder, at Odense får mere i udligning i 2019, 2020 og Stigningen i tilskud og udligning skal ses i sammenhæng med faldet i indtægterne på skattesiden. Samlet set forbedres Odense Kommunes samlede økonomi, da Odense Kommunes beskatningsgrundlag falder mindre end på landsplan. Odense Kommunes beregnede udgiftsbehov er opjusteret i Det beregnede udgiftsbehov er beregnet på baggrund af antallet af borgere indenfor forskellige aldersgrupperinger og Odense Kommunes socioøkonomiske profil. Begge parametre er steget i forhold til forventningen ved Enhedsprisen vedrørende de årige og årige er steget i forhold til Odense har en relativt stor andel af de årige og årige, og Odense øger derfor udgiftsbehovet mere end landsgennemsnittet. Dette øger ligeledes indtægterne fra tilskud og udligning. Odense har forværret det socioøkonomiske indeks i forhold til sidste års budget. I nedenstående tabel kan det ses, hvorledes de enkelte kriterier i det socioøkonomiske indeks har udviklet sig i forhold til 2018 og hele landet. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag 29

32 Note: =Odense har en større andel end i 2018, = Odense har en lavere andel end i = Odense modtager mere i udligning, = Odense modtager mindre i udligning. Odenses socioøkonomiske indeks er steget fra 108,0 i 2018 til 109,4 i Forværringen kan tilskrives opdateringen af statistikken vedrørende indvandreres medbragte uddannelse. I fald der korrigeres for denne ændring, vil Odense Kommunes socioøkonomiske indeks have været faldet til 107,7 i De parametre, hvor Odense har udviklet sig bedre på end landsplan og dermed isoleret set fået mindre i udligning fra er; antal udlejede beboelseslejligheder ekskl. kollegier, familier i bestemte boligtyper, Enlige over 65 år og derudover, personer med lav indkomst i tre ud af fire år, handicappede udenfor arbejdsstyrken, antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, 0-15 årige børn af enlige forsørgere og 0-17 årige børn som har flyttet kommune tre gange. Vedr. den første har Odense fået flere personer med lav indkomst, men der kommet relativt flere på landsplan. Samtidig har Odense fået færre handicappede uden for arbejdsstyrken. På landsplan har der også været et fald, dog relativt mindre end i Odense. Herudover har Odense udviklet sig lidt dårligere end landsplan og dermed isoleret set fået mere i udligning på følgende parametre; årige uden beskæftigelse over 5 pct., psykiatriske patienter og årige i arbejde med færdigheder på grundniveau. Danmarks Statistik har opdateret statistikken vedrørende indvandreres medbragte uddannelse har Odense. Det betyder, at Odense har udviklet sig dårligere end landsplan og dermed fået mere i udligning på følgende parametre årige uden erhvervsuddannelse og Børn i familier, hvor forsørgeren har lav uddannelse. Opdateringen medfører, at Odense Kommune har forværret sin socioøkonomiske profil i forhold til forventningen ved Opdateringen vedrører en datafejl og vil derfor ikke afspejle et øget udgiftspres i Odense Kommune, også selvom det socioøkonomiske indeks forværres. 30 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag

33 Kriteriet beregnet årlig nedgang i befolkningstal omhandler fald i befolkningstal, og er ikke relevant for Odense, da Odense har befolkningstilvækst. Der er ikke en direkte en-til-en sammenhæng mellem en forværret socioøkonomisk situation og et øget udgiftspres. Klippekortspulje til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere omlægges til bloktilskuddet Midlerne har tidligere været givet som en ansøgningspulje, hvor der har skullet afleveres revisorerklæring til ministeriet over, hvordan midlerne er blevet anvendt. Dette skal ikke længere gøres. Det betyder, at midlerne er frie til lokal politisk prioritering. Midlerne overgår til blokken i 2019, og der er ingen bindinger på midlerne. Midlerne indgår i det samlede økonomiske råderum, som er til politisk prioritering, hvilket følger tidligere praksis. Øvrige justeringer Dertil kommer en række øvrige justeringer af indtægtssiden: Konsekvenser af årets lov- og cirkulæreprogram (LCP) Provenu af selskabsskatter i Odense stiger mindre end på landsplan, og derfor får Odense et større tilskud fra udligningsordningen vedr. selskabsskatter. Efterregulering i 2018 af kommunal medfinansiering for aktivitetsåret 2017 på 7,4 mio. kr., hvilket reguleres på kommunens indtægtsside. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag 31

34 Forventede indtægter fra tilskud og udligning for perioden kr. Løbende priser Tilskud og udligning Udligning Landsudligning (inkl. overudligning) Udligning højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge Udligning vedr. selskabsskat Tilskud Statstilskud Betinget statstilskud Kollektiv skattesanktion Tilskud til ældreområdet Tilskud ældrepulje Tilskud dagpasningsområdet Øvrige indtægter Regionalt udviklingsbidrag Beskæftigelsestilskud Momsafregning Reservation vedr. anlægsløft Modregningsordning P-indtægter Tilskud til pulje vedr. skattenedsættelse Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Landsudligning Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager til ordningen. Kommunens strukturelle underskud eller overskud er differencen mellem beregnede udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder enhedspriser til beregning af begge indeks. 32 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag

35 Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsudvikling. Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense betyder, at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 61 pct. af det strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct. af forskellen. I 2018 er Odense Kommunes strukturelle underskud pr. indbygger på kr., mens det landsgennemsnitlige underskud er på kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager derfor tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. Udligning vedr. udlændinge Kommunerne udlignes under ét ud fra merudgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, som derefter fordeles til kommunerne ud fra befolkningstallet. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Tilskuddet er faldet i forhold til 2018, hvilket skyldes, at Odense har en mindre stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande (3,0 pct.) end på landsplan (3,5 pct.). Dermed giver det færre indtægter. Udligning vedr. selskabsskat Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter er der også en udligningsordning, der søger at udligne, at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskatteindtægter, men også kommuner med filialer mm. får del i provenuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. I 2019 opnår Odense flere indtægter fra selskabsskatter ift. 2016, en stigning på 16,5 pct. Indtægter fra selskabsskatter på landsplan steget med 22,7 pct. i samme periode, hvilket betyder, at indtægterne fra udligningsordningen stiger for Odense, da Odense har mindre vækst i selskabsskatter end på landsplan. Ses der på de samlede indtægter vedr. selskabsskatter for Odense, er der et tab i forhold til forventningen ved 2018, da Odense vækster mindre end landsplan. Tilskud Statstilskuddet og det betingede statstilskud Det samlede bloktilskud anvendes til finansiering af landsudligningen, udligningen til kommuner med højt strukturelt underskud og øvrige mindre ordninger. Den resterende del af bloktilskuddet udgør statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel. Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag 33

36 Statstilskuddet er yderligere opdelt, således, at 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne efter Finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Herudover er yderligere 1 mia. kr. gjort betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifter indenfor de aftalte rammer på 17,8 mia. kr. på landsplan. Grundet de senere års opstramninger fra regeringens side i forhold til økonomistyring i kommunerne er sanktionsmuligheden skærpet yderligere således, at staten kan foretage delvise udbetalinger af det betingede statstilskud enten kollektivt til alle kommuner eller efter individuelle kriterier til de enkelte kommuner eller som en kombination. For Odense Kommune udgør det samlede betingede statstilskud 140 mio. kr. Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede balancetilskud. Der er ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. Det ordinære statstilskud udgør 61,0 mio. kr. i Kollektiv skattesanktion I 2018 hævede kommunerne under ét skatten med 81,3 mio. kr. i 2018 og derfor sanktionerer regeringen kommunerne med 81,3 mio. kr. på landsplan, svarende til 2,8 mio. kr. i Odense. Dette finansieres i Odense Kommune ved at nedskrive den negative pulje vedrørende kollektiv skattesanktion til 1,8 mio. kr. i 2019 og frem. I fald der ikke kommer en skattesanktion i 2019, kan midlerne prioriteres til andre områder. Tilskud til ældreområdet og ældrepulje I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. Tilskud til dagpasningsområdet Der blev med Finansloven i 2012 og efterfølgende i Økonomiaftalen for 2013 afsat ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 19,6 mio. kr. i Øvrige indtægter Udviklingsbidrag til regionerne Regionerne modtager et bidrag, som angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik. I 2019 udgør udviklingsbidraget 135 kr. pr. indbygger. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige får kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. 34 Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag

37 Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge af lavere ledighed samt et lavere udgangspunkt for budgetlægningen ud fra regnskab 2017-tal. Reservationspost vedr. anlægsniveau i overslagsårene I Økonomiaftalen blev der aftalt et anlægsniveau for 2019 på 17,8 mia. kr. Det er højere, end hvad Odense budgetterede med sidste år, hvorfor reservationspuljen på 36,8 mio. kr. vedr. anlægsniveauet kan frigives i Der er stor usikkerhed om, hvorvidt kommunernes anlægsniveau kan fastholdes på 17,8 mia. kr. i de kommende år, set i forhold til andre offentlige investeringer. Der er historisk set en tilkendegivelse om et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. på landsplan. Der er derfor budgetteret ud fra et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. for 2020 til KL forventer et anlægsniveau på 17,5 mia. kr. for 2020 til Forskellen mellem et anlægsniveau på 17,5 mia. kr. og 15,5 mia. kr. lægges i en reservationspost. Den nye reservationspost udgør 70,0 mio. kr. i 2020 og frem, og vil kunne udmøntes til anlæg i 2020, hvis KL s forventninger til anlægsniveauet i 2020 realiseres ved næste års Økonomiaftale. Modregningsordning P-indtægter Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning er nedjusteret med 1,3 mio. kr. i 2020 og 2021 og herefter 10 mio. kr. årligt fra Det skyldes, at Folketinget har vedtaget en lov om modregning i kommunernes bloktilskud som følge af indtægter fra parkering. Konsekvenserne af den nye lov er nærmere beskrevet i afsnittet Modregning i bloktilskud som følge af P-indtægter. Tilskud til skattenedsættelse Med henblik på at understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune indgår der i Økonomiaftalen for 2019 en tilskudsordning til skattenedsættelser på 250 mio. kr. Tilskudsprocenten kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2019, 50 pct. i 2020 og 2021 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr., nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune. Tilskudsordningen omfatter nedsættelser ved følgende skattetyper: indkomstskatter, grundskyld og dækningsafgift på erhvervsejendomme. Odense skal ikke søge om tilskuddet, men får det automatisk. Med nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme fra 2,7 promille i 2018 til 1,9 promille i 2019 får Odense tilskud fra ordningen. Samtidig er Odense Kommune med til at understøtte aftaleoverholdelse på landsplan i forhold til at holde skatten i ro. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Med Økonomiaftalen sikres kommunerne som vanligt finansiering under ét til den kommunale service. Ligesom sidste år er det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. videreført i Tilskuddet fordeles, således at 1,5 mia. kr. gives ud fra folketal 52,7 mio. kr. for Odense og de resterende 2 mia. kr. fordeles ligeligt ud til kommuner, der har et lavere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet og til kommuner, der har et højere strukturelt underskud end landsgennemsnittet Odenses andel heraf er 133,8 mio. kr. Odense Kommunes samlede finansieringstilskud udgør 186,5 mio. kr. Det ekstraordinære finansieringstilskud er kun aftalt for Odense Kommune har budgetteret med et finansieringstilskud på 45 mio. kr. i 2020 og frem. Dette er et forsigtigt skøn for, hvor meget Odense Kommune får af den del af finansieringstilskuddet, der fordeles efter folketal. Odense modtager 52,7 mio. kr. fra denne del i Hovedtal og forudsætninger Indtægtsside - finansieringsgrundlag 35

38 Udgiftsside Odense Kommunes udgifter i 2018 til 2022 er ændret på en række områder siden vedtagelsen af 2018 og rammeudmeldingen til I forhold til rammeudmeldingen til 2019 er der endvidere nye skøn for medfinansiering af sundhedsudgifterne samt nye skøn for pris- og lønudviklingen. I forslag 2019 er de beskrevne tiltag på udgiftssiden bl.a. finansieret ved finansieringstilskuddet for 2019, opsparede midler fra tidligere år, samt effektiviseringer ved moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. De væsentligste ændringer på udgiftssiden beskrives nedenfor, og er inddelt i syv kategorier: 1. Udmøntning og tiltag i regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2. Styringsprincipper 3. Området for forsørgelses- og sikringsydelser 4. Tiltag 5. Tekniske korrektioner 6. Finansielle bevægelser 7. Samlet oversigt over udgiftstiltag i budgettet Under sidste kategori på udgiftssiden er en samlet oversigtstabel, som viser de samlede reguleringer på udgiftssiden i budgetforslaget. 1) Udmøntning og tiltag i regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med implementering af såvel nye som tidligere iværksatte initiativer i regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet kræver et vedvarende fokus i regeringen samt KL og kommunerne. Regeringen og KL er ligeledes enige om, at der i 2019 samlet kan frigøres 1 mia. kr. Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor, hvilket er afspejlet i lavere udgiftslofter for Der er også enighed om, at der er behov for at igangsætte nye initiativer, der kan understøtte den fortsatte udvikling af den kommunale service og muliggøre det samlede ambitionsniveau på 1 mia. kr. i Odense Kommune skal årligt frigøre et beløb svarende til 35,2 mio. kr., hvoraf halvdelen reduceres i kommunens bloktilskud, dvs. det er et krav, at Odense Kommune skal effektivisere for 17,6 mio. kr. årligt. Den anden halvdel kan kommunen frigøre til eget råderum. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er opdelt i tre hovedområder: Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer Bedre indkøb og øget digitalisering Det er en præmis, at Odense Kommunes bloktilskud reduceres årligt med 17,6 mio. kr., hvilket blev indlagt som en forudsætning fra Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er 36 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

39 desværre ikke særlig konkret, og dele af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet kan være vanskeligt at udmønte i Odense af flere årsager, bl.a. at der er områder, der er arbejdet med tidligere eksempelvis facility management, eller fordi beslutninger/lovgivning stadig udestår. Direktørgruppen i Odense Kommune anbefaler derfor, at Odense fremadrettet arbejder mere proaktivt med effektiviseringer. Derfor anbefaler direktørgruppen en effektiviseringsmodel, hvor effektiviseringerne i 2019 skal håndteres inden for de tre brede hovedoverskrifter af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, hvilket følger Økonomiudvalgets beslutning fra rammeudmeldingen til Fra 2020 arbejdes med en mere langsigtet effektiviseringsstrategi. Effektiviseringstilgang i 2020 og frem Fra 2020 anbefaler direktørgruppen en mere langsigtet og proaktiv effektiviseringstilgang, hvor både nye tiltag og moderniserings- og effektiviseringsprogrammet bringes i anvendelse. Det er et sundt økonomistyringsprincip, at vi holder hus med pengene. Vi skal bruge borgernes skattekroner mest effektivt, og til stadighed arbejde med produktivitetsforbedringer, omstille, optimere og prioritere kommunens drift. Derfor skal viljen til effektiviseringer også motiveres af at kunne gribe muligheder, når de opstår, hvilket kun kan lade sig gøre, når der er budgetsikkerhed i et flerårigt perspektiv. Fra 2020 anbefaler direktørgruppen Økonomiudvalget, at der arbejdes med en effektiviseringsstrategi i Odense, der som minimum tilvejebringer effektiviseringer på 0,5 pct. årligt under hensyntagen til den samlede økonomi. Disse skal dels dække krav som følge af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og dels etablere et råderum for politisk prioritering. Udgangspunktet vil være, at den samlede effektivisering fordeles via servicerammenøglen. Fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammerne for 2018 og 2019 var der aftalte initiativer med stigende indfasningsprofiler, bl.a. lønanalyse. Disse vil videreføres og bidrage i tilvejebringelsen af effektiviseringen fra 2020 og frem. Det betyder, at en del af den samlede effektivisering vil være indfriet. Direktørgruppen vil i efteråret 2018 udarbejde et forslag til en effektiviseringsstrategi, som vil indgå i rammeudmeldingen til I nedenstående afsnit beskrives håndteringen af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 2019 samt igangsatte initiativer med stigende indfasningsprofiler. Håndtering af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2019 For 2019 håndteres moderniserings- og effektiviseringsprogrammet inden for de tre brede hovedoverskrifter, og en udmøntning vil ske i udvalgenes rammer, hvilket følger bestillingen i rammeudmeldingen til Under hovedoverskriften Bedre indkøb og øget digitalisering suppleres udmøntningen med yderligere tiltag af bedre indkøb, og der skal effektiviseres for 6,9 mio. kr. indenfor følgende områder: Digital omstilling (RPA, machine learning, AI mm.) Bedre indkøb I de næste afsnit udfoldes ovenstående effektiviseringsindsatser. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 37

40 Digital omstilling (RPA, machine learning, AI mm.) En digital omstilling kan frigøre ressourcer fra f.eks. gentagende opgaver til mere værdiskabende opgaver, øge kvalitet, opnå højere effektivitet samt at give et bedre beslutningsunderstøttende videns- og analysegrundlag. For at kunne realisere en stigende provenuprofil kræves en investering på 2,5 mio. kr. i 2019 stigende til 3,5 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til f.eks. licenser, kodning og anvendelse af ny teknologi mv. Omvendt bidrager den digitale omstilling til rammeoptimering på 5 mio. kr. i Endvidere er der forventning til endnu større provenu i overslagsårene, hvilke vil kvalificeres frem mod rammeudmeldingen til budget 2020, samt indgå heri kr priser 2019 og frem Digital omstilling, investering (RPA, machine learning, AI mm.) Digital omstilling effektiviseringsgevinst Provenu Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud Udmøntning af effektiviseringskravet fordeles via servicerammenøglen fra Vedtaget Fordelt på udvalg, i kr Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget I alt Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud Bedre indkøb Odense Kommune arbejder løbende systematisk med effektiviseringer og besparelser på indkøbsområdet. Besparelser på indkøbsområdet vil derfor løbende bidrage ind i moderniserings- og effektiviseringsprogrammerne. Effektiviseringerne sker inden for nedenstående principper: Kapitalisering af non-compliance på tjenesteydelser (Vikarydelser på sundhedsområdet) Indsatser i relation til udbudsgennemførelse og indgåelse af nye kontrakter (Grafiske ydelser) Øvrige indsatser/effektiviseringer på indkøbsområdet (Hoteller og konferencer, vinduespolering, vagtydelser samt mekanisk og elektronisk sikring) Nedenfor er principperne foldet ud. 38 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

41 Kapitalisering af non-compliance på tjenesteydelser Odense Kommune har indgået en kontrakt på vikarydelser til sundheds- og omsorgsområdet. Aftalen er trådt i kraft d. 1/3 2017, og i juni 2018 er compliance (anvendelsen af indkøbsaftalen) målt til 55 pct. Potentialet er beregnet ud fra, at compliance skal hæves til 70 pct. Indkøb ved andre leverandører er gennemgået, og der er foretaget prissammenligninger i forhold til aftaleleverandøren. Det samlede potentiale er beregnet ud fra denne pris-benchmark samt en målsætning om 70 pct. compliance. Udmøntning sker på baggrund af historisk indkøb på området. Fordelt på udvalg, i kr Ældre- og Handicapudvalget I alt Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud Indsatser i relation til udbudsgennemførelse og indgåelse af nye kontrakter (Grafiske ydelser) Der er gennemført udbud på grafiske ydelser, og det er resulteret i nye kontrakter på fem forskellige delområder. Der er på baggrund af stikprøver mellem ny og tidligere aftale estimeret besparelser på minimum 8 pct.. Der er en forventning om større besparelser i kontrakten, men de 8 pct. fastholdes ud fra et forsigtighedsprincip. Udmøntning fordeles på baggrund af historisk indkøb på området. Fordelt på udvalg, i kr Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget I alt Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud Øvrige indsatser/effektiviseringer på indkøbsområdet (Hoteller og konferencer, vinduespolering, vagtydelser samt mekanisk og elektronisk sikring) Odense Kommune forsøger med et nyt set-up omkring indkøb af hotel- og konferencefaciliteter at give valgfrihed til Odense Kommunes institutioner samtidigt med, at der sikres besparelser på området. Konkret vil der blive indgået rabataftaler med de leverandører, som kommunen i dag benytter mest. Dette suppleres med, at der gennemføres tilbudsindhentninger på de konkrete opgaver, så markedets bedste pris altid opnås. Der forventes 10 pct. besparelser ved tilbudsindhentningen samt rabataftaler på øvrigt indkøb. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 39

42 Endvidere er der indgået nye leverandøraftaler på området vinduespolering, vagtydelser og elektronisk sikring. Udmøntning fordeles på baggrund af historisk indkøb på området, og fordeler sig samlet set for de øvrige indsatser/effektiviseringer på indkøbsområdet som vist nedenfor. Fordelt på udvalg, i kr Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget I alt Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud Øvrige tiltag under MEP 2019 Den resterende del af effektiviseringskravet på 10,7 mio. kr. af de 17,6 mio. kr. skal findes inden for de to øvrige hovedoverskrifter i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og fordeles forholdsmæssigt imellem udvalgene via servicerammen. De to hovedoverskrifter er Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring og Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer. De brede overskrifter under de to blokke er: Kommunale regelforenklingsforslag Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats Én helhedsorienteret plan og dataunderstøttelse Statslige afbureaukratiseringsforslag Styrket ankepraksis på socialområdet Drift af ejendomsadministration It-drift, -indkøb og -strategi Vejvedligeholdelse KL har endvidere redegjort for, at Forenklingen af kommunernes rammer og styrket styring også skal ses ind i regeringens arbejde med den kommende sammenhængsreform. Udmøntning af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 2019 følger nedenstående tabel. 40 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

43 1.000 kr priser 2019 og frem Økonomiudvalget Note Bedre indkøb og øget digitalisering 960 Andel af forbrug Øvrige tiltag under MEP Andel af serviceramme By- og Kulturudvalget Bedre indkøb og øget digitalisering Andel af forbrug Øvrige tiltag under MEP Andel af serviceramme Ældre- og Handicapudvalget Bedre indkøb og øget digitalisering Andel af forbrug Øvrige tiltag under MEP Andel af serviceramme Beskæftigelses- og Socialudvalget Bedre indkøb og øget digitalisering Andel af forbrug Øvrige tiltag under MEP Andel af serviceramme Børn- og Ungeudvalget Bedre indkøb og øget digitalisering Andel af forbrug Øvrige tiltag under MEP Andel af serviceramme Investering i øget digital omstilling (RPA, machine learning, AI mm.) I alt Investering, -3,5 mio. kr. i overslagsår Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud Med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 2018 var der aftalte initiativer med stigende indfasningsprofiler heriblandt med er en klar forventning til, at løn og bogholderi vil have stigende profil, hvilket også er tilfældet i Odense Kommune. Dette beskrives i næste afsnit. Udmøntning af MEP 2018 løn og personaleadministrative opgaver I Odense Kommune blev der i forbindelse med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet 2018 besluttet at igangsætte en analyse af løn- og personaleadministrative opgaver med henblik på en effektivisering af arbejdets organisering og opgavevaretagelse. Analysen skulle som minimum frigive 2,5 mio. kr. årligt. Det økonomiske potentiale i 2018 og frem blev placeret under Økonomiudvalget i en pulje til udmøntning i forbindelse med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Analysen af løn- og personaleadministrative opgaver er nu afsluttet, og der er konstateret et større økonomisk potentiale end forudsat i Potentialet er på yderligere 2,0 mio. kr. i 2020 og 6,9 mio. kr. fra 2021 og frem, og vil blive modregnet i effektiviseringskravet fra 2020, dvs. en del af effektiviseringskravet for 2020 og frem vil allerede være indfriet. Den endelige udmøntning på løn- og personaleadministrative opgaver følger nedenstående tabel. Fordelingsnøglerne tager udgangspunkt i, hvor potentialet er i de enkelte faser: Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 41

44 1.000 kr priser Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget Investering Økonomiudvalget Periodisering, manglende provenu i 2018 og I alt Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud 2) Styringsprincipper Opdatering af den økonomiske strategi Odense Kommune har konstant et strategisk fokus på den overordnede økonomistyring. Derfor vedtog byrådet i 2014 en samlet økonomisk strategi, som indeholder både kortsigtede og langsigtede målsætninger og økonomiske styringsmodeller med konsekvenser for den samlede økonomi. Der er foretaget en generel gennemskrivning af den økonomiske strategi. Dette har resulteret i en række mindre ændringer af enten sproglig, teknisk eller forståelsesmæssig karakter. Derudover er der medtaget tre nye afsnit, som ikke tidligere har været medtaget i strategien (rammer for økonomiske investeringsmodeller, principper for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning samt principper for afledt drift). Der henvises til Økonomiudvalgssagen 15/ for en beskrivelse af tilretninger og tilføjelser. Opdateringen indgår i forslag 2019 og træder i kraft med vedtagelsen af Endvidere er afsnit om kompensation for ny og ændret lovgivning præciseret med princip for udmøntning af andre reguleringer. Overførselspulje fra 2018 til 2019 I Økonomiudvalgets forslag afsættes en overførselspulje indenfor servicerammen på 65 mio. kr. til anvendelse af budgetoverførsler i det kommende budgetår. Dette gøres for at sikre, at der i 2019 er en vis serviceramme til forventede overførsler. Selve overførslerne besluttes først sammen med årsberetningen for Overstiger det samlede mindreforbrug ved årsberetningen, hvad der er plads til indenfor servicerammen i det følgende budgetår, afgør byrådet i forbindelse med behandlingen af årsberetningen fordelingen af overførsel pr. udvalg. Resterende mindreforbrug vil i stedet blive overført til anvendelse i budgetoverslagsårene eller tilgå kassen. 42 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

45 1.000 kr Overførselspulje I alt Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud Revurdering af de konjunkturfølsomme anlægsområder Jævnfør Odense Kommunes økonomiske strategi, har Økonomiudvalget den rammesættende og strategiske rolle i forhold til de konjunkturfølsomme anlægsområder, mens By- og Kulturudvalget har den udførende og overvågende rolle. By- og Kulturudvalget revurderer derfor i deres årlige budgetbidrag indtægts- og udgiftsbudgetterne for jordforsyningsområdet og for salg af ejendomme. By- og Kulturudvalget har initiativpligten til i løbet af året at dele erfaringer fra eksempelvis salgsindtægter mv. By- og Kulturudvalget har i deres budgetbidrag jf. den økonomiske strategi revurderet budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder. Revurderingen er sket med afsæt i den aktuelle efterspørgselssituation, og på baggrund af revideret boligudbygnings- og produktionsplan. Revurderingen indeholder tre forhold: Periodisering, parcelhusgrunde: Der laves en periodisering vedr. parcelhusgrunde således, at der i 2019 sker et merforbrug på 20 mio. kr. til opkøb og byggemodning, som finansieres over et mersalg på 20 mio. kr. i Periodisering, P-pladser på havnen: Der laves en periodisering vedr. salg af p-pladser på havnen, da der er solgt 23 p-pladser i 2018 til kr., hvorfor budgettet for 2018 skal opskrives, og budgettet for skal nedskrives. Ny bevilling til townhouses: Der oprettes en anlægsbevilling til køb og byggemodning af arealer til townhouses på 9,0 mio. kr., der placeres under By- og Kulturudvalget i 2019 og Økonomiudvalget i budgetoverslagsårene. Anlægsbevillingen betyder, at produktionsplanen udviser et samlet underskud på 9 mio. kr. Dette efterfølges af en forøget indtægt via salget i 2021, der fremadrettet kan sikre et økonomisk råderum til townhouse-projekter. Revurderingen er overordnet set budgetneutral i budgetperioden, med undtagelse af ny bevilling til townhouses. I forslag 2019 er revurdering af budgetterne på de konjunkturfølsomme anlægsområder indarbejdet som følgende: Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 43

46 Jordforsyning kr priser Revideret budget på jordforsyningsområdet til 2019 Eksisterende budget på jordforsyningsområdet fra Forskel vedr. jordforsyning Udlejningsejendomme Revideret budget på udlejningsejendomme til 2019 Eksisterende budget på udlejningsejendomme fra Forskel vedr. udlejningsejendomme Likviditetspåvirkning, året Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Flytning af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder for 2019 Udover revurderingen af budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder, skal budgettet i budgetåret stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget. Det sker hvert år i forbindelse med budgetforslaget, hvor budget flyttes fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget på de konjunkturfølsomme anlægsområder for det kommende år. I forslag 2019 er der således indlagt en flytning af budgettet for 2019 som i nedenstående tabel: kr priser 2019 Økonomiudvalget: Salg af boligjord Salg af erhvervsjord Salg af jorder til ubestemte formål Byggemodning Areal- og bygningserhvervelse Markedsføring generelt Salgsindtægter vedr. P-kælder på havnen Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Sum eksisterende bevillinger under ØKU Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

47 1.000 kr priser periodisering parcelhusgrunde periodisering p-pladser på havnen Sum under ØKU, der flyttes til BKU i alt By- og Kulturudvalget: Salg af boligjord Salg af erhvervsjord Salg af jorder til ubestemte formål Byggemodning Areal- og bygningserhvervelse Markedsføring generelt Salgsindtægter vedr. P-kælder på havnen Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme Sum af overførsel fra ØKU til BKU Ny bevilling, Townhouses Det konjunkturfølsomme område under BKU i alt På samme vis laves der en flytning af grundkapitalindskud, som er tilskud til almene boliger og ungdomsboliger fra balanceforskydninger til By- og Kulturudvalget. Balanceforskydninger, ØKU: kr priser 2019 Grundkapitalindskud Balanceforskydninger, BKU: Grundkapitalindskud I alt 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Afledt drift Odense Kommunes principper for afledt drift indebærer, at afledt drift altid indtænkes og afsættes sammen med anlægsbevillingen. Formålet er at sikre, at beslutninger om nye bygninger, veje, parker eller andre kommunale anlæg tages under hensyn til finansiering af fremtidig drift, forbrugsudgifter og vedligehold. By- og Kulturudvalget har i rammeudmeldingen fået til opgave som en del af deres budgetbidrag at fastsætte størrelsen på den fremtidige ramme til afledt drift til de løbende anlægsrammer set i forhold Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 45

48 til størrelsen på rammerne. I rammeudmeldingen blev der foreløbigt afsat 0,8 mio. kr. årligt i 2019, 2020, 2021 og 1,2 mio. kr. i 2022 til afledt drift. Den fremadrettede praksis bliver, at der afsættes afledt drift på 4 pct. af rammen til de løbende anlægsrammer i året. Dette erstatter de tidligere årlige budgetbidrag, hvor man fastlagde afledt drift til de løbende anlægsrammer. Med løbende anlægsrammer på 22,6 mio. kr. i 2019 betyder det, at der afsættes 0,9 mio. kr. til afledt drift på disse rammer. Som følge heraf er der mindre justeringer i forhold til rammeudmeldingen for 2019, som er indarbejdet i budgetforslaget jf. tabellen herunder kr priser Afsat i rammeudmeldingen Opgørelse af behov for afledt drift By- og Kulturudvalgets budgetbidrag Trafikprojekter Kvarterparker Salg Behov i alt Forskel mellem rammeudmelding og behov Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet - nyt udgiftsskøn fra KL Det generelle princip for den kommunale medfinansiering er, at kommunerne skal betale en andel af regionernes udgifter til hver enkelt behandling i sygehusvæsenet og praksissektoren. Idéen er at give kommunerne et incitament til at forebygge sygdom og dermed indlæggelser. Der er ikke kommunal medfinansiering på behandlinger betalt af staten, forsikringsselskaber, patienten selv mv. I år 2018 er den nye model for kommunal medfinansiering (KMF) endeligt implementeret. Den nye model har følgende justeringer i forhold til den gamle: 1) Aldersdifferentieret medfinansiering. Fra år 2018 ændres ordningen, så den i højere grad afspejler de kommunale muligheder for forebyggelse der, hvor kommunerne i forvejen har kontakt med borgerne. Ordningen fordeler sig på fire aldersintervaller: 0 2 år, 3 64 år, år og 80 + år. 2) Regionernes indtægtsloft. Fra år 2018 vil regionernes incitament til at øge aktiviteten svækkes grundet sænkelse af aktivitetsloft. Dette sikrer, at regionerne tidligere opnår den maksimale finansiering fra KMF. Ændringen skal blandt andet sikre større fokus på kvalitet og sammenhæng i behandlingen fremfor et ensidigt fokus på produktivitet. 3) Efterregulering. Fra år 2016 tilbagebetales evt. kommunal medfinansiering udover loftet inden for egen region, og ikke på landsplan som tidligere. Dette gøres for at skabe større budgetsikkerhed samlet for kommunerne indenfor regionen. Efterreguleringen sker senest den 1/7 året efter årsafslutningen. 46 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

49 4) Én opkrævning af KMF pr. indlæggelse. Fra år 2017 baseres den kommunale medfinansiering på regionsudskrivninger i stedet for sygehusudskrivninger. Dermed betales der kun KMF én gang for en patient, som flyttes mellem sygehuse inden for én region, så længe dette er sket indenfor samme dag. Denne justering indføres for at undgå, at kommunerne risikerer at betale utilsigtet medfinansiering (dobbelt for et patientforløb). I år 2018 omlægges Landspatientregistret (LPR) fra LPR2 til LPR3, som ligger til grund for afregningen af KMF. Landspatientregistret indeholder data om danskernes kontakter til sundhedsvæsenet (primært sygehusene) grupperet med et takstsystem og med priser. En central ændring i LPR3 er, at man fjerner sondringen mellem indlæggelser og ambulante behandlinger, og i stedet beregner en takst for det samlede behandlingsforløb. Genindlæggelser inden for 12 timer er også med i det samlede patientforløb. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere konsekvenserne for Odense Kommune, men da hele den bagvedliggende logik i afregningssystemet ændres, kan man forvente en økonomisk konsekvens. Der knytter sig således en vis usikkerhed til Odense Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet for år 2018, og det vil der også for år Der er imidlertid ikke indikationer af, at den nye model rammer skævt. Odense Kommune følger derfor fortsat KL s skøn for udgifterne til KMF i år 2019 i budgettet for området. Det forudsatte udgiftsniveau for den kommunale medfinansiering af sundhed i 2019 for hele landet er 22,4 mia. kr. Skønnet for den aktivitetsbestemte medfinansiering i 2019 fastlægges ved, at der i første omgang foretages et teknisk skøn for medfinansieringsudgifterne i 2018 på landsplan. Derefter korrigeres der for virkningen af den i regionernes Økonomiaftale forudsatte regionale aktivitetsudvikling i 2018 samt for DUT-sager og ansøgningspuljer, som har en skæv profil fra Odenses relative andel af KL s udgiftsskøn på landsplan for 2019 er steget med 0,06 procentpoint, og som følge heraf sker der en budgetregulering, som angivet i tabellen nedenfor. Udgiftsniveauet følges tæt, og Chefgruppen for Sundhed har nedsat en tværgående økonomigruppe, som bl.a. har til opgave at analysere konsekvenserne af den nye model for kommunal medfinansiering kr priser Tidligere indarbejdet i Nyt skøn på medfinansiering, KL Forskel (budgetregulering) Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud Årets lov- og cirkulæreprogram Lov- og cirkulæreprogrammet (LCP) kompenserer gennem Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) kommunerne for ny, ændret og bindende sektorlovgivning, der ikke var med ved sidste års Økonomiaftale. Kommunerne kompenseres gennem en stigning i eller en reducering af det statslige bloktilskud fra 2019 og frem alt efter, om lovændringerne medfører flere eller færre opgaver til kommunerne. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 47

50 Til 2017 blev det besluttet, at der skulle være et nyt princip for udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogrammet i Odense Kommune. Princippet indebærer, at LCP-sager med DUT-kompensationer på over 2 mio. kr. i udgangspunktet udmøntes til udvalgene (både positive og negative), mens de øvrige DUT-kompensationer reguleres over kassen. Borgmesterforvaltningen anbefaler, at når DUT-kompensationen på LCP-sager er over 2,0 mio. kr. i bare ét af årene, vil udvalget få udmøntet den fulde DUT-kompensation i alle år. Undtaget for dette princip er reguleringer for forsørgelses- og sikringsydelser samt kommunal medfinansiering, som i udgangspunkt udmøntes uanset kompensationens størrelse grundet budgetmodellerne på området. Det vil dog altid bero på en politisk prioritering, hvilke sager som udmøntes. Der er i år tre LCP-sager på styringsområdet service med en DUT-kompensation, som er over 2,0 mio. kr. i mindst ét af årene. Disse sager omhandler: Databeskyttelsesforordningen, Frit valg til genoptræning og Ny forberedende grunduddannelse. På styringsområdet Særlige Driftsområder indstiller Borgmesterforvaltningen, at der udmøntes DUTkompensation på områderne omhandlende kommunal medfinansiering på sundhedsområdet grundet budgetmodellen på området. Der er i alt 4 sager, der indstilles udmøntet og de omhandler Kræftplan III, Driftsoverenskomst mellem regionsråd og selvejende hospicer, Tilskud til psykologbehandling for særligt udsatte persongrupper og Tilskud til fodterapi i praksissektoren. I aktstykket til Økonomiaftalen fremgår sammen med LCP-sagerne en række andre reguleringer, der omhandler midler, der tilføres eller fjernes fra kommunen over bloktilskuddet. Der har ikke tidligere været et tydeligt princip for håndteringen af disse midler. Til 2019 besluttes et princip for udmøntning af andre reguleringer i forbindelse med Økonomiaftalen. Princippet er, at det er op en politisk beslutning, hvordan midlerne anvendes, og at de derfor indgår i det økonomiske råderum til nye politiske prioriteringer i det kommende budget. Midlerne anvendes dermed, hvor byrådet mener, at de vil gøre mest gavn for kommunen. Det er samme tilgang, som anvendes for puljemidler, som overgår til bloktilskud. Det vil dog være sådan, at i de særlige tilfælde, hvor kommunen forpligtes til handling med økonomiske konsekvens for kommunen vil andre reguleringer på over 2 mio. kr. i indeværende år eller et af overslagsårene blive udmøntet. Princippet skal ses som en generel tilgang til håndteringen af andre reguleringer. Ligesom for kompensation for ny og ændret lovgivning, vil det dog altid bero på en politisk prioritering, hvilke sager der udmøntes. Årets lov- og cirkulæreprogram for forbedrer kassen med 13,1 mio. kr. i For hele perioden vil der grundet Odense Kommunes princip for udmøntning af DUT-kompensation ske en kasseforbedring på samlet 41,7 mio. kr. Den anbefalede prioritering af årets DUT-midler i årets lov- og cirkulæreprogram forbedrer grundlaget for DUT-kompensation vedrørende området for forsørgelses- og sikringsydelser og medfinansiering på sundhedsområdet for 2018 udmøntes i årets LCP-sag, men reguleringer fra 2019 og frem bliver udmøntet i forbindelse med forslag i budgetmodellen for området. For yderligere information om de enkelte reguleringer henvises til sagen Lov- og Cirkulæreprogram , der drøftes på Økonomiudvalgsmødet den 15/ Den endelig sag behandles i Byrådet den 5/ Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

51 3) Området for forsørgelses- og sikringsydelser - og overførselsområdet Den største økonomiske udfordring for Odense Kommune er den høje ledighed. Med en høj ledighed følger nemlig et stort udgiftspres på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Området for forsørgelses- og sikringsydelser består af to dele. Den ene del er budgetgaranti og øvrige overførsler, som omfatter blandt andet kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Den anden del er beskæftigelsestilskuddet, som er udgifter til forsikrede ledige (dagpenge). Der arbejdes med fleksible budgetmodeller på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Det understøtter en fleksibel håndtering af skiftende konjunkturer, som f.eks. udsving i antallet af ledige, ny lovgivning på området samt interne indsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen med det formål at nedbringe antallet af ledige. De fleksible budgetmodeller bidrager til at få tilpasset budgetterne løbende i forhold til ændringer i eksterne og interne forhold. Der anvendes derfor en reservationspulje for hvert område under Økonomiudvalget. For området budgetgaranti og øvrige overførsler kendes det endelige resultat ved budgetårets regnskabsaflæggelse, mens det for beskæftigelsestilskuddet endeligt kendes i august året efter budgetåret, hvor den sidste regulering af indtægterne fra staten finder sted. De to områder ses i sammenhæng, fordi der kan være stor sammenhæng mellem udviklingen i udgifterne mellem de to områder, og derfor bliver hele området for forsørgelses- og sikringsydelser 2017 opgjort i august Området for forsørgelses- og sikringsydelser Økonomien for overførselsudgifter er fortsat under pres. Udviklingen i udgifterne til budgetgaranti og øvrige overførsler kunne ikke følge udviklingen på landsplan I samme periode nærmede ledigheden i Odense Kommune sig ledigheden på landsplan. året 2017 er netop opgjort, og det viser, at det samlede område for forsørgelses- og sikringsydelser endte med et samlet minus på 27,6 mio. kr. i Det vil sige, at Odense Kommunes udgifter til området oversteg indtægterne til at finansiere området med 27,6 mio. kr. Underskuddet består af et positivt resultat på budgetgarantien og øvrige overførsler på 92,3 mio. kr. og et negativt resultat på beskæftigelsestilskuddet på 119,9 mio. kr. En af forklaringerne på, at puljerne samlet ender negativt, er at Odenses andel af udgifterne til budgetgarantien og øvrige overførsler på landsplan er steget fra 2016 til Odenses andel af de samlede udgifter på landsplan steg således fra at udgøre 4,13 pct. i 2016 til at udgøre 4,18 pct. af udgifterne i Med en stigning fra 3,52 pct. i 2016 til 3,84 pct. i 2017 udviklede særligt udgifterne til sygedagpenge sig anderledes end resten af landet. Stigningen i sygedagpengene svarer alene til ekstra udgifter for Odense Kommune på 22,1 mio. kr. i I forbindelse med vedtagelsen af 2017 blev der afsat et budgetværn på 49,4 mio. kr. i 2017 til at finansiere det forventede negative resultat på -49,4 mio. kr. (negative reservationspuljer på samlet -49,4 mio. kr. i 2017). Det endelige resultat for 2017 viser dog kun -27,6 mio. kr., som finansieres af budgetværnet. Den resterende del af budgetværnet på 21,8 mio. kr. tilgår kassen og indgår i budgetforudsætningerne i Bagudrettet har området for forsørgelses- og sikringsydelser under ét givet underskud siden 2014, hvor årets resultat var minus 27,9 mio. kr., som steg til minus 99,7 mio. kr. i 2015 for at falde til minus 63,6 mio. kr. i Om end resultatet for 2017 er bedre end for 2015 og 2016, er der fortsat et minus på området med 27,6 mio. kr. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 49

52 I 2018 forventes det endelige resultat for området at ligge på -49,7 mio. kr. I forbindelse med 2018 blev der afsat et værn på 100 mio. kr. i 2018 for at stå bedre rustet til flere økonomiske ubekendte såsom statslig midtvejsregulering på bl.a. beskæftigelsesområdet og en kommende udligningsreform mellem kommunerne. værnet kan bruges til at dække de to reservationspuljer på samlet -49,7 mio. kr. I lyset af tidligere års merforbrug og en høj ledighed i Odense Kommune følges området tæt med særskilte opfølgningssager, samt at byrådet har igangsat 14 investeringsprojekter for at nedbringe ledigheden og dermed forbedre områdets økonomi. tet for området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2019 garanti og øvrige overførsler Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har vurderet et samlet udgiftsskøn på budgetgaranti og øvrige overførsler i 2019 på 2.936,5 mio. kr., hvilket svarer til 4,09 pct. af de skønnede udgifter på landsplan. Dette holdes op i mod beregninger ud fra KL s udgiftsskøn for området, hvilke viser stort set samme forventning til udgifterne i Odense på 2.939,4 mio. kr. i 2019, når KL s skøn bliver korrigeret for investeringsprojekterne. Den forholdsvis lille forskel mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn og KL s skøn tilgår en reservationspulje vedr. budgetgaranti og øvrige overførsler under Økonomiudvalget på 2,9 mio. kr. i 2019, jf. budgetmodellen på området. Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn betyder, at udgifterne til budgetgaranti og øvrige overførsler nedreguleres med 59,3 mio. kr. i 2019 i forhold til skønnet for 2019 i Odense Kommunes skøn for udgifterne til budgetgaranti og øvrige overførsler følger KL s skøn i overslagsårene , dog korrigeret for investeringsprojekterne (som ikke indgår i KL s skøn endnu). KL s skøn for de samlede udgifter på landsplan er nedjusteret med i størrelsesordenen 2,5-3,5 mia. kr. i budgetåret og i overslagsårene. Hvis det antages, at Odenses andel af de samlede udgifter til budgetgaranti og øvrige overførsler havde været uændret fra 2018 til 2019 skulle Odense udgifter have været nedjusteres med henholdsvis 100,7 mio. kr., 113,6 mio. kr. og 138,8 mio. kr. i 2019, 2020 og 2021 siden I modsat retning trækker det, at Odense Kommunes andel af de samlede udgifter på landsplan til budgetgaranti og øvrige overførsler er steget siden sidste års skøn fra KL. Det skyldes, at KL tager udgangspunkt i regnskabstal, og at Odense Kommunes andel af udgifterne på landsplan steg fra regnskab 2016 til regnskab Den højere andel øger udgifterne med henholdsvis i 44,3 mio. kr., 53,9 mio. kr. og 48,7 mio. kr. i 2019, 2020 og 2021 fra 2018 til Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget til budgetgaranti og øvrige overførsler i overslagsårene nedreguleres således samlet med 59,8 mio. kr. i 2020, 90,1 mio. kr. i 2021 og 42,3 mio. kr. i Odense Kommune skønner, at indtægter fra bloktilskuddet falder med henholdsvis 88,5 mio. kr., 99,9 mio. kr. og 121,9 mio. kr. i 2019, 2020 og 2021, som følge af KL s lavere skøn for udgifter til budgetgaranti og øvrige udgifter på landsplan. Samlet betyder det, at ændringerne i skønnene for budgetgaranti og øvrige overførsler forværrer kassen med henholdsvis 32,1 mio. kr., 40,1 mio. kr. og 31,8 mio. kr. i 2019, 2020 og Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

53 1.000 kr Ændringer i udgifter i) Nedjusteret udgiftskøn fra KL ii) Odenses andel af udgifter stiger Ændringer i indtægter fra lavere bloktilskud Samlet kassepåvirkning Note: -=merudgift, +=mindreudgift/merindtægt. Beregning af indtægtssiden er lavet ud fra en alt andet lige betragtning. Beskæftigelsestilskuddet Staten har udmeldt beskæftigelsestilskud 2019, og Odenses tilskud udgør 370,2 mio. kr. i 2019, bl.a. på baggrund af ledighedstal fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har skønnet udgifter til 435,5 mio. kr. i Det betyder, at budgettet opjusteres med 46,6 mio. kr. i 2019 i forhold til skønnet for 2019 i Ændringen skyldes primært, at skønnet for 2019 i 2018 fulgte KL s skøn, som er væsentligt lavere end Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn. Forskellen på de forventede indtægter fra staten (korrigeret for investeringsprojekterne) og Odense Kommunes udgifter finansieres af en negativ reservationspulje vedrørende beskæftigelsestilskuddet på 78,2 mio. kr. under Økonomiudvalget, jf. budgetmodellen på området. De to reservationspuljer for 2019 skønnes til samlet -75,3 mio. kr. Til at håndtere dette afsættes et budgetværn i 2019, se afsnittet Tiltag, budgetværn kr. garanti og øvrige overførsler Beskæftigelsestilskud Samlet KL s skøn korrigeret for investeringsprojekter Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn Reservationspulje Note: -=merudgift, +=mindreudgift En del af årsagen til merbehovet skal findes i, at beskæftigelsestilskuddet beregnes med udgangspunkt i det endelige tilskud for 2017, der i sig selv var 119,9 mio. kr. under Odense Kommunes udgiftsbehov i Dermed får Odense Kommune et lavere tilskud i Dertil kommer, at ledigheden i Odense Kommune fortsat er en af landets højeste. Skønnene for udgifterne i overslagsårene følger KL s skøn for Odense Kommune. På landsplan er KL s skøn nedjusteret mærkbart, bl.a. som følge af konjunktursituationen. Det indebærer, at skønnene for Odense Kommune også nedjusteres. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 51

54 Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget nedjusteres med 35,8 mio. kr. i 2020 og 30,0 mio. kr. i 2021 og frem. De samlede reguleringer af budgetgaranti og øvrige overførsler og beskæftigelsestilskuddet fremgår af tabellen nedenfor kr garanti og øvrige overførsler Reservationspulje, ØKU Beskæftigelsestilskuddet Reservationspulje, ØKU I alt Note: -=merudgift, +=mindreudgift I regi af Sammenhængende Borgerforløb udmøntes 8,3 mio. kr. i effektivisering på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Dette er indregnet i de samlede skøn og håndteres på samme måde som investeringsprojekterne. 4) Tiltag Driftspulje på 25 mio. kr. årligt Der er i forslag 2019 afsat en pulje til varige driftsmidler på 25 mio. kr. årligt. Det giver mulighed for at prioritere udvalgte områder med et varigt løft. Puljen udmøntes som en del af budgetforhandlingerne kr Driftspulje, ØKU I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Pulje til anlægsmuligheder på 200 mio. kr. Der er i forslag 2019 afsat en pulje til engangsinvesteringer på 200 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. i hvert af budgetårene Den udmøntes som en del af budgetforhandlingerne og kan alene anvendes til anlæg. De fire gange 50 mio. kr. er finansieret dels af opsparede midler fra kassebeholdningen og dels af engangsindtægter i form af det ekstra finansieringstilskud fra Økonomiaftalen. 52 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

55 1.000 kr Pulje til anlægsmuligheder I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Tillige er der indlagt afledte driftsmidler på 2,5 mio. kr. årligt i budgettet fra 2020 og stigende til 10 mio. kr. ekstra i 2022 dvs. anlægsprojekter, der kun har begrænsede afledte driftsudgifter. Jævnfør kommunens økonomistyringsprincipper, så skal der altid afsættes afledte driftsmidler i forbindelse med beslutning om nye anlægsprojekter kr Afledt drift vedr. nye anlægsmuligheder I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud værn De senere års merforbrug på området for forsørgelses- og sikringsydelser forventes at fortsætte ind i 2018 og 2019, idet der for 2018 og 2019 forventes et merforbrug på henholdsvis 49,7 mio. kr. og 75,3 mio. kr. Derudover har Odense Kommune en udfordring med finansiering af området for de forsikrede ledige (beskæftigelsestilskuddet). Her har Odense Kommune manglet finansiering i de seneste år, og det forventes også at være tilfældet i de kommende år. Endvidere er det uklart, hvornår der bliver gennemført en udligningsreform, og i særdeleshed hvad den indeholder. I alle modellerne vedrørende indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet, fremlagt af Finansieringsudvalget, vil Odense fortsat forventes at have merudgift til forsikrede ledige. I lyset af dette etableres der et budgetværn under Økonomiudvalget til håndtering af merforbruget i 2018 på 50 mio. kr. og 100 mio. kr. i 2019 til 2022 til at dække det forventede merforbrug på område for forsørgelses- og sikringsydelser og usikkerheder forbundet med den kommende udligningsreform. værnet er reserveret på dels drift og anlæg ud fra en helhedsbetragtning af det samlede økonomiske råderum. For at tage hensyn til kommunes finansielle måltal er hovedparten af midlerne i 2020 til 2022 afsat som engangsmidler, mens den resterende del er afsat som bufferpulje på drift. På den måde reserveres der midler i kassebeholdningen, og der købes tid i forhold til om det er en strukturel udfordring, der skal håndteres. værnet er afsat for at håndtere både midlertidige og permanente stød på Odense Kommunes kassebeholdning. Dette er gjort for, at Odense Kommune står bedre rustet til at håndtere disse stød og udvise rettidig omhu i håndteringen af dem. Der blev i 2018 afsat et generelt budgetværn på 100 mio. kr. i 2018, hvoraf 50 mio. kr. nu bruges til at finansiere budgetværnet til reservationspuljerne på 50 mio. kr. i 2018, og de sidste 50 mio. kr. overgår til budgetværnet i Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 53

56 Såfremt budgetværnet ikke anvendes for de enkelte år, så vil restbeløbet indgå i det samlede politiske råderum kr værn Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Modregning i bloktilskud som følge af P-indtægter Ny lovgivning Folketinget har den 4/ vedtaget en lov om modregning i kommunernes bloktilskud som følge af indtægter fra parkering. P-indtægter omfatter betaling for parkering (P-billetter mv.) og parkeringsafgifter (P-bøder). Modregningen i kommunernes bloktilskud vil som udgangspunkt ske med 70 pct. af den enkelte kommunes brutto indtægter fra P-billetter og P-bøder. For P-bøder afregner kommunerne i forvejen 50 pct. af indtægterne til staten, og her er der således tale om en forøgelse på 20 procentpoint. På P-billetter har kommunen hidtil ikke betalt nogen afgift til staten, da indtægterne er holdt under et indtægtsloft fastsat i Modregning vil som udgangspunkt skulle ske første gang i kommunens bloktilskud i 2020 vedrørende regnskabsåret 2019, medmindre modregningen kan nedsættes jf. nedenfor. Loven træder i kraft pr. 1/ og vurderes på sigt at medføre en ekstraudgift for Odense Kommune på ca. 10 mio. kr. årligt. Som led i loven indgår mulighed for, at Økonomi- og Indenrigsministeriet efter ansøgning kan nedsætte modregningen i kommunens bloktilskud vedrørende parkeringsanlæg, der er taget i brug inden den 2/ eller tages i brug i perioden , hvis kommunen før 2/ har indgået bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlægget. Parkeringsanlægget under Thomas B. Thriges Gade vil være omfattet heraf, og det vurderes på den baggrund, at det vil være muligt at reducere modregning i kommunens bloktilskud for regnskabsårene 2019 og Det indgår pt. som en forudsætning i Odense Kommunes budget og som en væsentlig del af finansieringen af anlægsprojektet Fra Gade Til By, at det samlede parkeringsanlæg under Thomas B. Thriges Gade sælges ultimo Fra regnskabsåret 2021 vil Odense Kommune derfor umiddelbart ikke have mulighed for at reducere modregningen, hvilket derfor fra og med 2022 vil betyde en manglende indtægt for Odense Kommune på ca. 10 mio. kr. årligt. Økonomiske konsekvenser for Odense Kommune I tabellen nedenfor fremgår Odense Kommunes forventede indtægter fra P-bøder og P-billetter og kommunens mistede indtægt som følge af den nye modregningsordning. 54 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

57 1.000 kr priser Modregn P-bøder P-billetter mv. P-billetter mv. Fra Gade Til By P-indtægter i alt Modregning bloktilskud P-bøder Modregning bloktilskud P-billetter Reduktion modregning P-billetter Modregning P-billetter netto Samlet modregning bloktilskud Effekt på kassebeholdningen Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. 20 % % % Med henblik på at neutralisere indvirkningen af modregningsordningen er der i budgetforslaget afsat følgende midler i resultatopgørelsen, som reguleres på kommunens indtægtsside: Ændring ved B2019, kr Modregningsordning P-indtægter Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Analyse af mulighederne for at reducere modregningen Den nye lov og modregningsordning giver anledning til overvejelser omkring omfanget af kommunens ejerskab af P-anlæg og serviceniveauet for P-vagter i Odense Kommune samlet og under hensyn til de nye modregningsregler. By- og Kulturforvaltningen skal derfor igangsætte en undersøgelse af mulighederne for delvis salg af kommunale P-anlæg set i forhold til, at kommunen fremadrettet kun kan beholde 30 % af de løbende indtægter. Der vil skulle laves en konkret vurdering for de enkelte P-anlæg, hvor den forventede salgssum skal ses i forhold til mistede indtægter og Odense Kommunes ønske om at opretholde et vist antal billige kommunale parkeringspladser i centrum. Derudover giver stramningen i form af den yderligere statsafgift på 20 procentpoint vedrørende P- bøder og omkostningsstrukturen i aftalen med P-Nord anledning til overvejelser omkring serviceniveau i form af antal P-vagter til at håndhæve P-reglerne i Odense Kommune. By- og Kulturforvaltningen inddrager Borgmesterforvaltningen i analysen, hvorved der sikres sammenhæng mellem på den ene side P-indtægterne på styringsområdet Service under By- og Kulturudvalget og modregningen som sker i kommunens bloktilskud på indtægtssiden uden for udvalgenes ramme. Den samlede analyse og indstilling forelægges via By- og Kulturudvalget for byrådet i 1. halvår af Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 55

58 Ved fremtidige indstillinger til politiske beslutninger vedrørende P-indtægter, f.eks. i form af justering af P-taksterne og/eller justering af tidsrummet, hvor der skal betales, skal By- og Kulturforvaltningen ligeledes som led i sagsfremstillingen beskrive de samlede økonomiske konsekvenser for udvalgets egen ramme, men også afledte konsekvenser for modregningen i kommunens bloktilskud. Omstilling til Næste generation af Digital Post Den nationale kontrakt med den nuværende Digital Post-leverandør, E-boks A/S, udløber i Det samme gør kontrakterne på NemLogIn og NemID. Som erstatning er Digitaliseringsstyrelsen i gang med at gennemføre et udbud af Næste generation Digital Post (NgDP), NemLogIn3 og MitID, der skal bruges fra 2020, hvorefter de eksisterende løsninger udfases. Dvs. omstillingen til Næste generation af Digital Post, NemLogIn3 og MitID er en uundgåelig opgave for, at Odense Kommune kan fortsætte med at bruge digital post. Det påvirker alle fem forvaltninger. Historik og gevinster Odense Kommune gik i luften med de første integrationer til Digital Post i efteråret Siden er der arbejdet målrettet på at få flest mulige borgere og virksomheder på Digital Post, så vi i dag har en tilmeldingsgrad på 92,7 pct. (juni 2018). Udover at høste gevinster i form af besparelser på porto, papir, print og kuverter, har Odense Kommune qua et avanceret teknisk set-up indhøstet betydelige gevinster på de arbejdsgange, der er forbundet med at sende og modtage post, eksempelvis journalisering, kuvertering og scanning. På de første syv år med Digital Post er den årlige nettogevinst fordelt på tværs af forvaltningerne gået fra 0 til godt 10 mio. kr.; et niveau kommunen har fastholdt siden. Omkostninger Målet med omlægningen til Næste generation Digital Post, NemLogIn3 og MitID er at fastholde forvaltningernes nuværende effektiviseringsgevinster ved brug af Digital Post, NemLogIn3 og MitID. Med hensyn til Digital Post er der tale om markante omlægninger i den nationale løsning, hvilket medfører markante omstillingsomkostninger for kommunen. Der er altså tale om en større opgave med at tilpasse vore ESDH-, fagsystemer og selvbetjeningsløsninger m.v. til de nye nationale løsninger. En nødvendig opgave for, at vi fortsat kan kommunikere digitalt, sikkert, lovmedholdeligt og effektivt med borgere og virksomheder. Den enkelte kommune skal jf. KL selv afholde udgifterne til omlægningen. Det vurderes, at omstillingsomkostningerne til de tre nationale løsninger i Odense Kommune vil udgøre 16 mio. kr. og påvirke alle fem forvaltninger. Der afsættes derfor en anlægsbevilling i budgetforslaget under Økonomiudvalget på 16 mio. kr kr priser Omstilling til Næste generation Digital Post Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Tallene er pt. forbundet med nogen usikkerhed, hvorfor der vil være fokus på det i den halvårlige anlægsopfølgning. 56 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

59 Erhvervsfremme og turismefremmeindsats i Odense Kommune Erhvervsfremmetiltag Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 24/ en aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet i Danmark med virkning fra Det betyder, at der skal etableres op til syv tværkommunale erhvervshuse med fem tilhørende filialer. Aftalen betyder, at de seks regionale Vækstfora nedlægges. Dermed vil regionerne ikke længere være involveret i tiltag omkring Erhvervsfremme. De tværkommunale erhvervshuse skal finansieres dels af de midler kommunerne i dag betaler til den regionale vækstindsats, for Odense svarer det til 3,8 mio. kr. Kommunerne skal herudover også finansiere de nye erhvervshuse og udgiften til den nye digitale erhvervsfremmeplatform. Disse midler skal afsattes af de midler kommunerne i dag bruger på erhvervsfremme, svarende til 2,8 mio. kr. for Odense. Herudover vil kommunerne ifølge aftalen yderligere kunne frigøre op til 100 mio. kr. årligt som følge af konsolidering af kommunernes opgaver med basal erhvervsservice. De frigjorte midler vil kunne målrettes borgernær velfærd i kommunerne som led i Økonomiaftalen for Odenses objektive andel af 100 mio. kr. er 3,5 mio. kr. De syv tværkommunale Erhvervshuse og fem filialer skal fungere som kompetencecentre for virksomhedsvejledning. I aftalen fremgår det, at erhvervshusene skal placeres med udgangspunkt i de nuværende væksthuses placering i Aalborg, Aarhus, Odense, Haderslev, Vordingborg, Sorø og København. Filialerne placeres i Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød og Rønne. Dermed vil to erhvervshuse blive placeret i Syddanmark. Endvidere skal der nedsættes Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Denne Bestyrelse bliver meget central, da den skal reducere antallet af erhvervsklynger til nationale erhvervs- og teknologiområder. Herudover vil bestyrelsen råde over egne midler, herunder medfinansiering fra EU-strukturfondsmidler mv. Bestyrelsen vil bestå af 16 medlemmer, hvoraf de fem kommunale medlemmer (formentlig en fra hver region). De kommunale medlemmerne udpeges af KKR. Denne bestyrelse er essentiel i forhold til Odenses ambitioner om at blive og udvikle en national robotklynge og udvikle en robotcampus. Der vil også blive etableret en datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der skal give virksomhederne 24/7 adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om opstart, drift og udvikling af virksomhed mv. Platformen skal drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme, og der vil være information om den lokale kommunale erhvervsservice og statens forskellige ordninger. Den nye digitale erhvervsfremmeplatform vil finansieres af kommunerne som helhed med 25 mio. kr. årligt. Odenses andel af udgiften er 0,9 mio. kr. og vil finansieres via en reduktion af det samlede bloktilskud til kommunerne, hvilket reducerer Odenses indtægter med 0,9 mio. kr. Disse midler skal findes indenfor rammen til erhvervsfremmende aktiviteter eller indenfor den samlede økonomiske ramme i Odense. Samlet set medfører aftalen om en styrket og fokuseret erhvervsfremme, at Odense som minimum skal frigive 6,6 mio. kr. fordelt med 5,7 mio. kr. til tværkommunale erhvervshuse og 0,9 mio. kr. til digital erhvervsfremmeplatform. Af disse kan 3,8 mio. kr. frigives ved, at Odense ikke længere skal bidrage til de regionale væksthuse, da disse nedlægges. De resterende 2,8 til 6,3 mio. kr. skal findes ved, at der laves færre erhvervsfremmende aktiviteter i kommunerne, da en del af disse aktiviteter overgår til erhvervshusene, og der ikke må være overlap mellem aktiviteterne i erhvervshusene og kommunerne. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 57

60 Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen får til opgave i fællesskab at afdække, hvilke erhvervsfremmeaktiviteter Odense kommune i fremtiden skal udbyde. Fokusset vil være at identificere, hvilke områder som de nye tværkommunale erhvervshuse og klynger vil tilbyde, og som Odense derfor ikke længere skal udbyde. Arbejdet skal danne grundlag for en udmøntningssag, der vil starte i By- og Kulturudvalget medio I denne sag skal der minimum udmøntes en effektivisering på 2,8 mio. kr. på erhvervsfremmeaktiviteter og den negative pulje under Økonomiudvalget vil skulle nulstilles. Hvis der på baggrund af udmøntningssagen bliver frigjort yderligere midler, vil de indgå i den fælles politiske prioritering til Optimering af erhvervsfremme aktiviteter (negativ pulje under økonomiudvalget) Kr pl 2019 og frem Bortfald af nuværende bidrag til Regionale Væksthuse (negativ pulje under økonomiudvalget) Pulje under Økonomiudvalget vedrørende finansiering af nye tværkommunale erhvervshuse Reduktion af bloktilskuddet til digital erhvervsfremmeplatform -878 I alt 0 Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud Turismefremmeindsats Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at den kommunale turismefremmeindsats skal konsolideres i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Dette betyder, at turismefremmeindsatsen i højere grad sker i samarbejde mellem flere kommuner. Der skal være indgået aftale om etableringen af de forskellige destinationsselskaber inden udgangen af Som følge af den fælles forståelse vil der ske en reduktion fra 80 organisationer på landsplan til organisationer. Økonomiudvalget forpligtiges til at igangsætte arbejde med skabe en tværkommunal turismefremmeindsats på Fyn og eventuelt også med de andre danske storbyer. Eventyrhuset anlægsbufferpulje Der oprettes en anlægsbufferpulje under Økonomiudvalget på 20 mio. kr. i 2019 til uforudsete merudgifter i forbindelse med Eventyrhusets anlægsudgifter, der finansieres af mindreforbruget under Økonomiudvalget i 2017-regnskabet. tilpasning af Vores Bygninger og Energy Lean Projekt Vores Bygninger blev besluttet i 2013, med intention om at effektivisere 15 mio. kr. gennem kloge kvadratmeter og bedre arealudnyttelse af Odense Kommunes bygninger. Projektet forventer på sigt at finde en endnu større besparelse end først antaget, men implementering og indhøstning af besparelsen tager længere tid. Fra 2023 forventes mergevinsten at forbedre kommunens økonomi varigt med 3 mio. kr. årligt, stigende til 5 mio. kr. årligt i 2024 og fremefter. Derfor tilpasses budgettet under By- og Kulturudvalget, så det stemmer overens med forventningerne til gevinstrealiseringen. 58 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

61 1.000 kr og frem tilpasning, Vores Bygninger Mer-gevinst, Vores Bygninger I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Der sker endvidere en tidsforskydning på Energy Lean, hvor de opnåede gevinster er forsinkede som følge af forskydning af investeringerne i forhold til businesscasen. Derfor tilpasses budgettet under By- og Kulturudvalget, så budgettet stemmer overens med forventningen til indhøstning af gevinsterne kr I alt tilpasning, Energy Lean I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 5) Tekniske korrektioner Flere ledige i servicejob periodisering Med budgetforliget til 2018 afsatte forligspartierne midler til at indfri en ambition om at få skabt op imod nye servicejob i turismeerhvervet hen over de næste tre til fire år. Den ambitiøse målsætning er et bidrag til vækstpolitikkens målsætning om flere arbejdspladser i Odense. For at udmønte indsatsen bedst muligt, herunder ansætte de nødvendige medarbejdere, involvere eksterne interessenter og aftale det nærmere koncept og set-up, er det nødvendigt af forskyde idriftsættelsen af indsatsen under Beskæftigelses- og Socialudvalget kr I alt Periodisering, Flere ledige i servicejob I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Konvertering af midler under Børn- og Ungeudvalget Under Børn- og Ungeudvalget konverteres 3,7 mio. kr. vedrørende statsrefusion fra styringsområdet særlige driftsområder til styringsområdet service. Børn- og Ungeudvalgets serviceudgifter bliver således opskrevet med 3,7 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 59

62 Anlægsperiodiseringer Der kan i regi af den faseopdelte budgetlægning (KL s koordinering af kommunernes indmeldinger vedrørende 2019) opstå et behov for, at kommunerne foretager ændringer i deres anlægsportefølje, således at anlægsniveauet på landsplan overholdes. Dette skyldes målsætningen om, at kommunerne samlet set under ét overholder anlægsniveauet på landsplan ved budgetvedtagelsen, som er fastlagt i Økonomiaftalen og i loven. I forbindelse med 2. behandlingen af budgettet, kan der derfor blive indarbejdet anlægsperiodiseringer, da det er her, den faseopdelte budgetlægning kommer i spil. Effektanalyser med økonomisk potentiale I rammeudmeldingen for 2016 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle arbejdes med effektanalyser med økonomisk potentiale. Effektanalyserne skulle tilsammen bidrage med økonomisk provenu på 17 mio. kr. i 2017, 47 mio. kr. i 2018 og 97 mio. kr. i 2019 og frem. Effektanalyserne med økonomisk potentiale gav til sammen et merprovenu på 5,6 mio. kr. i 2018, 2,3 mio. kr. i 2019 og 2,4 mio. kr. fra 2020 og frem. I forbindelse med forslag 2019 tilgår dette merprovenu kassen og forbedrer det økonomiske råderum kr Nulstilling af besparelsespulje under Økonomiudvalget vedr. effektanalyser med økonomisk potentiale Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Strategimidler til kollektiv trafik flyttes fra anlæg til drift Da der i 2014 blev lagt budget til strategimidlerne for kollektiv trafik, blev en del af dem placeret på drift og en del på anlæg. Der er imidlertid størst behov for at anvende midlerne til drift (service), og derfor flyttes 4,0 mio. kr. i 2018 og 10,0 mio. kr. i 2019 fra anlægsbevillingen Strategi for den kollektive trafik i Odense fra anlæg til drift under By- og Kulturudvalget. Afsættelse af rekrutteringspulje på ældre- og sundhedsområdet På baggrund af overenskomstforlig på ældre- og sundhedsområdet træder ændringer i kraft for elevlønninger pr. 1/ og for en række øvrige lønninger pr. 1/ Den økonomiske betydning af disse ændringer for Odense Kommune er endnu ikke færdigberegnet. I KL's budgetvejledning anbefales det at reservere 0,03 pct. af den samlede lønsum fra 1/ og yderligere 0,27 pct. fra 1/ til disse lønstigninger. Der er derfor afsat en pulje under Økonomiudvalget på 0,7 mio. kr. i 2018 stigende til 16,7 mio. kr og frem. Puljen udmøntes til udvalgene når de endelige økonomiske konsekvenser af overenskomsten for Odense Kommune er kendt kr Rekrutteringspulje på ældre- og sundhedsområdet I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 60 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

63 6) Finansielle bevægelser Renter Nettorenter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af Odense Kommunes overskudslikviditet. Indtægter fra garantiprovision indgår jf. budget- og regnskabssystem for kommuner under kurstab og kursgevinster mv. I 2018 indgår under kurstab- og kursgevinster mv. en udgiftspost på ca. 17,6 mio. kr. vedrørende salget af Nature Energy, der primært består af statens andel af salgsprovenuet via modregning i kommunens bloktilskud. I tabellen nedenfor er Odense Kommunes nettorenter vist på hovedposter. Nettorenter, kr Renteindtægter mv Renter skattefinansieret gæld Renter vedrørende ældreboliger Kurstab- og kursgevinster m.v Nettorenter i alt Note: + = indtægt / - = udgift Ved budgetlægningen af Odense Kommunes nettorenter er der taget udgangspunkt i det aktuelle renteniveau og prognoser for den fremtidige renteudvikling. Renteniveauet er fortsat meget lavt, hvilket har indvirkning på renter af kommunens langfristede gæld og renter af overskudslikviditet. I forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget for 2018 er der i budgetforslaget netto lavet en mindre opjustering med i alt ca. 3,2 mio. kr. over perioden Heraf vedrører ca. 4,4 mio. kr. mindreudgifter vedrørende skattefinansieret gæld og ca. 1,2 mio. kr. reducerede renteindtægter mv. Ændring ved B2019, kr Renteindtægter mv Renter skattefinansieret gæld Kurstab- og kursgevinster mv Justering på Renter - Netto Note: + = indtægt / - = udgift Odense Kommunes kassebeholdning er ved indgangen til 2018 større end forventet sidste år ved udarbejdelsen af Samtidig er der på baggrund af aktuelle prognoser fra kommunens kapitalforvaltere foretaget en generel nedjustering af afkastniveauet af kommunens overskudslikviditet som følge af de fortsat lave obligationsrenter. Samlet set giver dette en mindre nedjustering af kommunens renteindtægter. Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 61

64 For den skattefinansierede gæld er der indarbejdet forventning om en stigning i den variable 3-mdr. rente med i alt 1 procentpoint hen over overslagsårene. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr. rente. 4,00% Renter skattefinansieret gæld 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% -1,00% DKK3M Ca. 2/3 af Odense Kommunes skattefinansierede låneportefølje er pt. med fast rente. Som følge heraf er Odense Kommune kun delvis eksponeret mod effekten af en rentestigning, hvilket er illustreret i ovenstående diagram. Gæld, lån og afdrag For 2019 og overslagsårene er der pt. ikke indarbejdet forventning om nye skattefinansierede lån. Der er ved udarbejdelsen af 2019 ikke lavet justering af budgetforudsætningerne for den skattefinansierede gæld mht. afdragsprofil i forhold til det korrigerede budget for I aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2019 er der i lighed med tidligere afsat forskellige lånepuljer. Lånepuljerne er traditionelt målrettet kommuner i en særlig vanskelig likviditetsmæssig situation, og Odense Kommune kommer derfor erfaringsmæssigt ikke i betragtning eller kun med relativt små lånedispensationer. Odense Kommune har vedrørende 2019 indsendt ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet om lånedispensation fra lånepuljen på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Økonomi- og Indenrigsministeriet bestræber sig på at besvare kommunernes låneansøgninger senest ved udgangen af august En evt. lånedispensation er betinget af, at kommunale anlægsudgifter afholdes som planlagt i 2019 og beskrevet i ansøgningen. Såfremt betingelserne er opfyldt, vil Odense Kommune ved aflæggelsen af Regnskab 2019 have mulighed for at kunne medregne en evt. lånedispensation til sin låneramme. Derved skabes plads på lånerammen til frigivelse af evt. deponerede midler vedr. indgåelse af eksterne lejemål, kommunale garantier o.l. Samlet gæld Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes gælden netto nedbragt med ca. 443 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,2 mia. kr. ved udgangen af 2022, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 0,7 mia. kr. 62 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

65 Samlet gæld, mio. kr Bruttogæld primo året 1.727, , , , ,7 Optagne lån 13,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån -119,2-110,8-110,7-110,7-110,7 Øvrige reguleringer 2,5 2,3 2,0 1,8 1,5 Bruttogæld ultimo året 1.624, , , , ,4 -heraf skattefinansieret gæld 958,1 883,8 809,4 735,5 661,3 Gældsudvikling -103,7-108,6-108,7-109,0-109,2 -heraf vedrørende skattefinansieret gæld -69,7-74,3-74,2-74,2-74,2 Note: + = gæld eller lån / - = afdrag Balanceforskydninger Balanceforskydninger omfatter nettobevægelser på kortfristede tilgodehavender/-gæld samt langfristede tilgodehavender. I nedenstående tabel er vist specifikation af de indtægter og udgifter, der indgår i budgettet på balanceforskydninger. Balanceforskydninger, kr Grundkapitalindskud i LBF - (BKU) Grundkapitalindskud i LBF - (ØKU) Odense Letbane linje 1, 15 % indskud Odense Letbane linje 1, årligt tilskud Borgeres lån til betaling af ejendomsskat Deponering vedr. lånegaranti HCA Airport Pensionsforpligtelse VandCenter Syd Frigivelse deponering salg Odense Energi Deponering salg vejbelysningsanlæg Nature Energy salg/frigivelse deponering Øvrige mindre poster Balanceforskydninger i alt Note: + = indtægt / - = udgift tet til Odense Kommunes indskud af grundkapital i Landsbyggefonden i forbindelse med opførelse af almene boliger er uændret i forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget for Ved 2019 flyttes budgettet i 2019 efter sædvanlig praksis til By- og Kulturudvalget fra Økonomiudvalget, se afsnit Styringsprincipper - Flytning af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder for Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 63

66 Ved 2019 er der ikke foretaget regulering af de eksisterende bevillinger vedrørende letbanens linje 1 i forhold til vurderingen ved budget Det er fortsat forventningen, at etableringen af letbanens linje 1 kan lade sig gøre indenfor det samlede anlægsbudget på mio. kr. (2018- prisniveau). posten på 9,3 mio. kr. i 2020 vedrører Odense Kommunes egenfinansiering på 15 pct. af kommunens andel af de frie reserver, der ikke er allokeret til Odense Letbane P/S, men fortsat er indeholdt i det førnævnte anlægsbudget. Evt. anvendelse af de frie reserver forudsætter forudgående godkendelse af bidragsyderne, herunder Odense Kommune. Odense Letbane P/S forventer i løbet af november 2018 at have et opdateret driftsbudget baseret på det endelige bud på den vindende driftskontrakt og en opdatering af passagerprognosen. Når dette foreligger, vil der blive fortaget en vurdering af, om opdateringen af driftsbudgettet giver anledning til justering af budgettet til de årlige tilskud til Odense Letbane P/S. På baggrund af foreløbige estimater fra Odense Letbane er det vurderingen, at de eksisterende bevillinger i kommunens budget under balanceforskydninger vedrørende årligt tilskud til letbanens linje 1 overstiger det fremadrettede behov, og at der derfor er mulighed for, at bevillingerne på sigt vil kunne reduceres. Odense Kommunes likviditetstab ved borgeres lån til betaling af ejendomsskat er opjusteret med 8 mio. kr. årligt i årene til 18 mio. kr. Denne regulering er foretaget med baggrund i konsekvenserne af den midlertidige indefrysningsordning vedtaget af Folketinget i april 2018, og som er nærmere beskrevet i foranstående afsnit under Indtægtssiden Øvrige skatter. Der er fortsat ikke fuld klarhed over de økonomiske konsekvenser for kommunerne ved overgangen til statslig opkrævning fra 2021, herunder afregning af kommunens lån vedrørende den eksisterende ordning og den nye midlertidige indefrysningsordning. På den baggrund er budgettet fastholdt uændret i 2021 og Der er tidligere år indarbejdet en forudsætning om deponering med 7 mio. kr. årligt vedrørende HCA Airport s lånoptagelse til finansiering af selskabets anlægsinvesteringer. Såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme, vil Odense Kommune skulle foretage deponering. I praksis vil deponering kun blive aktuelt, såfremt HCA Airport S.m.b.a. konkret optager nye lån, og såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme i det pågældende år. Uforbrugte bevillinger tilbageføres årligt til kassen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. VandCenter Syd indbetaler i perioden 2013 til 2019 samlet ca. 143 mio. kr. til Odense Kommune i forbindelse med selskabets afregning af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse. Indbetalingen fra VandCenter Syd deponeres og der frigives årligt et beløb på ca. 6 mio. kr. til kassen, der modsvarer kommunens udgifter ved udbetaling af pension til tjenestemænd ansat i VandCenter Syd. Frigivelse til kassebeholdningen af deponerede midler fra salget af Odense Energi udgør ca. 0,6 mio. kr. i 2019 og overslagsår 2020, hvorefter der ikke resterer yderligere deponerede beløb fra salget af Odense Energi. Odense Kommune har ultimo 2006 indgået aftale om overdragelse af kommunens vejbelysningsanlæg til Odense Energi (nu Energi Fyn). I henhold til aftalen foretages løbende overdragelse af nye vejbelysningsanlæg. Salgssummen deponeres i henhold til bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Lånebekendtgørelse. Ultimo 2017 udgjorde deponering ca. 145,9 mio. kr., der henstår til imødegåelse af kommunens tilbagekøbsforpligtelse ved aftalens udløb i ultimo Udbetaling af salgsprovenu fra salget af Nature Energy forventes at ske i løbet af efteråret Odense Kommunes andel af provenuet forventes at udgøre ca. 100 mio. kr., hvoraf ca. 25 mio. kr. er fri indskudskapital undtaget modregning i kommunens bloktilskud, mens de resterende ca Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

67 mio. kr. deponeres og modregnes med 20 pct. svarende til ca. 15 mio. kr. Over en 10-årig periode fra og med 2019 frigives årligt 6 mio. kr. til kassen. Ved 2018 blev afsat et værn på 100 mio. kr. for at stå bedre rustet til flere økonomiske ubekendte såsom en kommende udligningsreform mellem kommunerne samt statslige midtvejsreguleringer på bl.a. beskæftigelsesområdet. Ved 2019 er dette værn flyttet fra balanceforskydninger til driftsudgifter. I forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget for 2018 er der i budgetforslaget lavet følgende justering på balanceforskydninger jf. beskrivelsen ovenfor: Ændring ved B2019, kr Nulstilling af værn Lån til betaling ejendomsskat Balanceforskydninger Note: + = indtægt / - = udgift 7) Samlet oversigt over udgiftstiltag i budgettet Nedenfor er en oversigt over udgiftstiltag i budgettet. Oversigten er inkl. følgende byrådssager, som har økonomisk påvirkning på kommunens samlede økonomi, hvilke behandles frem mod 1. behandlingen af 2019: Frigivelse af anlægsbevilling til Fremtidens Vollsmose Infrastrukturplan, byråd den 22/ Samarbejde med og finansiering af Headspace i 2019, byråd den 22/ Nyt pris- og lønskøn fra KL for , byråd den 22/ Området for forsørgelses- og sikringsydelser, budgetregulering 2017 og 2018, byråd den 22/ Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet, byråd den 5/ Lov- og cirkulæreprogram , byråd den 5/ Renovering af gadebelysning på privat fællesvej - lånefinansiering, byråd den 5/ Udmøntning af Sammenhængende Borgerforløb, byråd den 5/ Sundt Børneliv Sammen, byråd den 5/ priser kr. 1) Udmøntning og tiltag i regi af moderniserings- og effektiviserings-programmet Nulstilling af mere effektiv lønadministration, Mep 2018 Investering lønadministration, MEP 2018 Område 2018 (2018- priser) I alt i perioden D D Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 65

68 2019 -priser kr. Effektiv lønadministration, MEP 2018 Provenu lønadministration, MEP 2018 Nulstilling af Moderniserings- og Effektiviseringsprogram 2019 Pulje til Digital omstilling, investering i MEP 2019 Negativ pulje vedr. effektiviseringsgevinst digital omstilling MEP 2019 Område 2018 (2018- priser) D D I alt i perioden D D D Bedre indkøb, MEP 2019 D Øvrige tiltag under MEP 2019 D ) Styringsprincipper Forventede overførsler indenfor servicerammen D Periodisering af de konjunkturfølsomme anlægsområder, ØKU A Periodisering af P-kælder på Havnen, ØKU A Periodisering af konjunkturfølsomme anlægsområder til BKU A Periodisering af P-kælder på Havnen til BKU A Køb og byggemodning af arealer til Townhouses, BKU A Flytning af de konjunkturfølsomme anlægsområder, ØKU A Flytning af de konjunkturfølsomme anlægsområder, BKU A Grundkapital ØKU B Grundkapital BKU B Afledt drift til de løbende anlægsrammer D Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet D LCP - Service -databeskyttelse (BYR 5/9 2018) D LCP - Særlig driftsområde (KMF) (BYR 5/9 2018) D LCP - Frit valg til genoptræning (BYR 5/9 2018) D LCP - Ny forbedrende grunduddannelse, service (BYR 5/9 2018) D Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

69 2019 -priser kr. 3) Området for forsørgelsesog sikringsydelser - og overførselsområdet Reservationspulje 2017 Efterregulering af Beskæftigelsestilskud for 2017 (BYR 22/8 2018) Reservationspulje 2017 Beskæftigelsestilskud nulstilles (BYR 22/8 2018) Reservationspuljen vedr. beskæftigelsestilskud tilgår budgetværn 2017 (BYR 22/8 2018) Reservationspulje vedr. budgetgaranti og øvrige overførsler nulstilles (BYR 22/8-2018) Reservationspuljen vedr. budgetgaranti og øvrige overførsler tilgår budgetværn 2017 (BYR 22/8 2018) Resterende beløb fra budgetværn 2017 tilføres kassen (BYR 22/8 2018) Reservationspulje 2018 vedr. midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud (BYR 22/8 2017) Reservationspulje 2018 vedr. nye udgiftsskøn for beskæftigelsestilskuddet (BYR 22/8 2018) Reservationspulje 2018 vedr. midtvejsregulering af budgetgaranti og øvrige overførsler (BYR 22/8 2017) Reservationspulje 2018 vedr. nye udgiftsskøn for budgetgaranti og øvrige overførsler (BYR 22/8 2018) model for beskæftigelsestilskud 2018 model for BG og øvrige overførsler Ny lovgivning for BG og øvrige overførsler - midtvejsreg (BYR 22/8 2018) Reservationspulje garanti Område 2018 (2018- priser) I alt i perioden D D D D D D D D D D D D D D Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 67

70 2019 -priser kr. Område 2018 (2018- priser) I alt i perioden Reservationspulje 2019 Beskæftigelsestilskud D regulering Beskæftigelsestilskud D regulering - garanti og Øvrige overførsler D ) Tiltag Pulje til anlægsmuligheder A værn, bufferpulje D værn, engangsmidler A Driftspulje D Afledt drift vedr. nye anlægsmuligheder D Omstilling til Næste generation Digital Post A Optimering af erhvervsfremme aktiviteter D Eventyrhuset Anlægsbufferpulje A Periodisering, Energy Lean D tilpasning, Vores Bygninger D ) Tekniske korrektioner Periodisering, Flere ledige i servicejob D Konvertering af midler fra Særlige driftsområder D Konvertering af midler til Service D Nulstilling af besparelsespulje vedr. effektanalyser med økonomisk D potentiale Strategimidler til kollektiv trafik fra anlæg til drift D Strategimidler til kollektiv trafik fra anlæg til drift A Rekrutteringspulje på ældre- og sundhedsområdet D ) Finansielle bevægelser Justering på renter - netto R Nulstilling af værn B Lån til betaling af ejendomsskat B Igangværende byrådssager Frigivelse af anlægsbevilling til Fremtidens Vollsmose, ØKU - (BYR ) A Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

71 2019 -priser kr. Frigivelse af anlægsbevilling til Fremtidens Vollsmose, BKU - (BYR 22/8 2018) Headspace - Samarbejde med og finansiering af headspace, BSU (BYR 22/8 2018) Headspace finansiering, BSU, ÆHU og BUU (BYR 22/8 2018) Nyt pris- og lønskøn fra KL for (BYR 22/8 2018) Skævdelingspulje jf. O.18 (Rekrutteringspuljen 0,30 pct. af den samlede kommunale lønsum) Reservationspulje 2018 vedr. opfølgning på investeringsprojekter (udbud) for budgetgarantien og øvrige overførsler (BYR 5/9 2018), ØKU Reservationspulje 2018 vedr. opfølgning på investeringsprojekter (udbud) for budgetgarantien og øvrige overførsler (BYR 5/9 2018), BSU Opfølgning på investeringsprojekter på Beskæftigelsesområdet, minijobmesser (Service); fin. Ved tilsvarende lavere udgiftsskøn under beskæftigelsestilskuddet (særlige driftsområder) - (BYR 5/9 2018), BSU Gadebelysning anlægsbevilling - (BYR 5/9 2018) Gadebelysning, låneoptagelse (BYR 5/9 2018) Gadebelysning, afdrag (BYR 5/9 2018) Gadebelysning, renter (BYR 5/) 2018) Gadebelysning, service fin. Afdrag og renter (BYR 5/9 2018) Sammenhængende Borgerforløb, udmøntning og nulstilling af pulje (BYR 5/9 2018) Sammenhængende Borgerforløb, IT drift SLA(BYR 5/9 2018) Område 2018 (2018- priser) I alt i perioden A D D D D D D D A Lån Afdrag Renter D D D Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside 69

72 2019 -priser kr. Sammenhængende Borgerforløb, Projektbudget til BSF (BYR 5/9 2018), ØKU Sammenhængende Borgerforløb, Effektivisering (BYR 5/9 2018), ÆHU, BSU og BUU Projektbudget til BSF, Sammenhængende Borgerforløb (BYR 5/9 2018), BSU Sundt Børneliv Sammen (BYR 5/9 2018), ØKU Sundt Børneliv Sammen (BYR 5/9 2018), BUU Område 2018 (2018- priser) I alt i perioden D D D D D I alt ændringer Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud, D=Drift, A=Anlæg, B=Balanceforskydninger 70 Hovedtal og forudsætninger Udgiftsside

73 Serviceudgifter og anlægsniveau Serviceudgifter I Økonomiaftalen for 2019 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i 2019 på samlet 251,0 mia. kr. ekskl. løft i servicerammen på 1,2 mia. kr., som endnu ikke er kommunefordelt. Odense Kommunes tekniske andel af servicerammen udgør 8.117,0 mio. kr. og budgetforslaget for 2019 indeholder serviceudgifter for 8.138,0 mio. kr. Det er 21,0 mio. kr. over kommunens tekniske andel af servicerammen på landsplan, men hvis løft i serviceramme på 1,2 mia. kr. medregnes, ligger Odense under den tekniske andel i Når budgettet for Odense Kommune endelig vedtages, vil serviceudgifterne herefter være kommunens serviceramme for En serviceramme, som Odense vil blive målt på i forhold til aftaleoverholdelse ved regnskabsaflæggelsen. I 2019 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for Udvalgene får med vedtagelse af budgettet et særskilt budget til serviceudgifter, benævnt Service. tet til Service skal overholdes for at sikre, at Odense Kommune samlet set ikke overskrider sin tekniske andel af servicerammen på landsplan. Overholdes servicerammen ikke, vil de enkelte udvalg blive økonomisk sanktioneret i det omfang, kommunen bliver sanktioneret af staten. Byrådet fastsætter fordelingen af sanktionen. Anlægsniveau på landsplan Der er i Økonomiaftalen forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 17,8 mia. kr. i Det er en forhøjelse af det kommunale anlægsniveau med 0,8 mia. kr. fra 17,0 mia. kr. i 2018 til 17,8 mia. kr. i I 2019 er der loft over de kommunale anlægsinvesteringer i budgettet. Heraf følger, at der er tilknyttet en sanktion på de kommunale anlægsbudgetter, hvilket medfører, at 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. Hovedtal og forudsætninger Serviceudgifter og anlægsniveau 71

74 Anlægsloftet og sanktionen stiller endnu højere krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægning. For at bidrage til overholdelse af den samlede anlægsramme på landsplan, kan det være nødvendigt at forskyde anlægsprojekter i Odense Kommune. KL har ikke udmeldt nogen fordelingsnøgle af det samlede anlægsniveau, men det samlede anlægsniveau vil indgå i den faseopdelte budgetproces, og KL vil løbende indsamle forventninger til anlægsudgifterne i I budgetforslaget har Odense Kommune bruttoanlægsudgifter på 682,3 mio. kr. svarende til 3,8 pct. af anlægsrammen. Såfremt kommunerne ikke samlet overholder udgiftslofterne for service og anlæg i 2019, kan Odense Kommune risikere at blive sanktioneret med op til 141,6 mio. kr. Drift 2019 priser (1.000 kr.) DRIFT i alt (inkl. refusioner) Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By-og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Ældre- og Handicapudvalget heraf udgifter heraf indtægter Beskæftigelses- og Socialudvalget heraf udgifter heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter heraf indtægter Hovedtal og forudsætninger Serviceudgifter og anlægsniveau

75 Anlæg 2019 priser (1.000 kr.) ANLÆG i alt Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By- og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter Balanceforskydninger 2019 priser (1.000 kr.) BALANCEFORSKYDNINGER i alt Økonomiudvalget heraf udgifter By- og Kulturudvalget heraf udgifter Renter 2019 priser (1.000 kr.) RENTER i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter Afdrag 2019 priser (1.000 kr.) AFDRAG i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter Hovedtal og forudsætninger Serviceudgifter og anlægsniveau 73

76 Udvalgenes budgettal og bemærkninger Formålet med de udvidede budgettal og -bemærkninger er at give et øget indblik og gennemsigtighed i de væsentligste hovedområder i udvalgenes økonomi. Afsnittet indeholder udspecificerede budgettal for alle udvalg. Endvidere er der for hvert udvalg en kort indflyvning til udvalgets område og udfordringer for den kommende tid suppleret med bemærkninger til udvalgets budgettabel. Materialet er opdelt i tre elementer: 1. Indledning: Kort beskrivelse af udvalgets økonomi og omkostningsdrivere, samt eventuelle nye tiltag og udfordringer i 2019 og frem. 2. Udvalgenes budgettal: For hvert udvalg er der identificeret en række hovedområder (hhv. stabsfunktioner og faglige hovedområder) med tilhørende underområder indenfor de økonomiske styringsområder Service, Særlige driftsområder og Anlæg, der samlet summerer til udvalgets budget. Tallene er opgjort for regnskab 2017, et korrigeret 2018 samt bemærkninger: Uddybning af budgettallene. Baggrund Materialet er blevet til i samarbejde med alle forvaltninger. Arbejdet med de udvidede budgetbemærkninger har belyst, at der er stor forskel mellem forvaltningerne. Specielt områderne for decentral/central administration, sekretariat, projekt og support eller stab, hvilke alle dækker over administration og betegnes forskelligt på tværs af forvaltningerne. Dette skyldes forskellig organisatorisk opbygning og opgaveportefølje i forvaltningerne, samt et ønske om, at materialet let kan udarbejdes og vedligeholdes på baggrund af kommunens kontoplansopbygning. Forskellene er beskrevet og tydeliggjort i budgetbemærkningerne. 74 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

77 Økonomiudvalgets budgettal og bemærkninger 1. Indledning Økonomiudvalget har i 2019 et driftsbudget på Service på 976 mio. kr. og et driftsbudget på Særlige driftsområder på 840 mio. kr. samt et budget på Anlæg på 188 mio. kr. Forvaltningens opgaveløsning og aktiviteter er koblet op på kerneopgaven, som hviler på tre ben, der består af: Demokratisk understøttelse, som skal forstås både som en daglig understøttelse af byråd og Økonomiudvalg samt i bred forstand, understøttelse af Odense og offentligheden i al almindelighed. Kommunale fællesopgaver, som skal ses som opgaver, der går på tværs af de fem forvaltninger i Odense Kommune. Bytransformation og vækst, som skal forstås som en bred understøttelse af den udvikling, som Odense gennemgår samt af indsatsen for at skabe vækst og arbejdspladser i byen. De store temaer i 2018/2019 Borgmesterforvaltningen arbejder med en samlet strategisk portefølje for hele forvaltningen, hvilket har til formål, at rette et fokus mod strategiske indsatser. Denne portefølje består af seks programmer: Effektledelse For at skabe koblingen mellem de politiske effektmål og medarbejdernes daglige opgaveløsning, praktiserer ledere i kommunen effektledelse. Effektledelse skaber sammenhæng mellem politiske effektmål og kerneopgaven med fokus på (tvær)faglighed, prioritering af handlinger og tid til læring. Dette indebærer blandt andet, at ledere systematisk gør brug af data, hvilket gør dem i stand til at lede og træffe beslutninger på et mere kvalificeret grundlag. Lederne forbedrer derved deres evner til at skabe forudsætningerne for, at deres medarbejdere kan skabe mest mulig effekt for borgere og virksomheder i Odense. Datadrevet demokratiunderstøttelse Dette program har til formål at sikre veldefinerede nøgletal og standarder for data, som skal sikre effektiv understøttelse af demokratiske forespørgsler. Dette skal sikre, at borgere og politikere får hurtigere og mere ensartet svar på spørgsmål, samt skabe mere gennemsigtighed i resultater og opgørelsesmetoder. RPA, Machine Learning og AI Robotic Process Automation (RPA), Machine Learning og Artificial Intelligence (AI) er alle former for digitalisering, som kan og skal bidrage til opfyldelsen af Odensemålene. Effekter skabes ved at frigøre ressourcer fra f.eks. gentagende opgaver til mere værdiskabende opgaver, øge kvalitet, opnå højere effektivitet samt at give et bedre beslutningsunderstøttende viden- og analysegrundlag. Herudover er RPA, Machine Learning og AI oplagte værktøjer, når der kigges ind i Moderniseringsog effektiviseringsprogrammet (MEP), hvor der er et vedvarende behov for rammeoptimering. IT-Sikkerhed Odense Kommune står, ligesom resten af verden, overfor alvorlige trusler fra cyberkriminelle. Forsvarets Efterretningstjeneste har i deres vurdering gældende for 2018 vurderet truslen som "Meget Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 75

78 høj", hvilket er tjenestens højeste trusselsniveau. Regeringen har her i foråret 2018 lanceret en strategi imod cyberkriminalitet, og Odense Kommune oplever jævnligt målrettede angreb imod kommunens IT-løsninger og brugere. Der er derfor i de kommende år et tvingende behov for at opruste kommunens tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger imod cyberangreb. Samtidig har kommunen påtaget sig et medansvar for borgernes sikkerhed på nettet via byrådets beslutning om en indsats imod cyberkriminalitet rettet imod børn, unge og ældre i Odense. Kommunens indsats er lanceret under overskriften "Odense imod cyberkriminalitet". Transformation, vækst og beskæftigelse Beskæftigelsesudfordringen er måske den største og vigtigste udfordring i Odense i de kommende år, og der skal arbejdes målrettet for at nedbringe ledigheden og skabe flere virksomheder og arbejdspladser. Byens vækst og transformation hænger uløseligt sammen med beskæftigelsesudfordringen, og den skal derfor kobles endnu bedre i fremtiden. Programmet skal derfor bidrage til en endnu stærkere organisatorisk og strategisk sammenkobling mellem byens vækst og beskæftigelsesudfordringen. Udover den strategiske portefølje vil Borgmesterforvaltningens arbejde og økonomi i høj grad være påvirket af følgende: En samlet plan for Vollsmose Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en samlet plan for udviklingen af Vollsmose. Den samlede plan rummer tre spor for henholdsvis de fysiske rammer, opgør med parallelsamfund samt vækst, job og integration. De tre spor skal samlet set skabe fundamentet for én samlet udviklingsplan for Vollsmose, der skal sikre, at området på langt sigt bliver et normalt boligområde. Som følge af nationale aftaler til bekæmpelse af ghettoområder og byrådets beslutninger om én samlet udviklingsplan for Vollsmose, bliver der tale om et markant tema for den kommunale forvaltning. Økonomiudvalget bliver et centralt omdrejningspunkt for det fremadrettede arbejde og direktørgruppen har det samlede administrative ansvar for arbejdet. Der vil for at sikre den nødvendige administrative understøttelse af arbejdet i de kommende år være behov for at gennemføre større omprioriteringer indenfor Økonomiudvalgets ramme. Organisationsdiagram for Borgmesterforvaltning Stadsdirektør Vækstrelationer & Partnerskaber HR & Personale IT & Digitalisering Økonomi & Effekt Transformation & Strategi 76 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

79 2. tal Nedenstående tabel viser Borgmesterforvaltningens økonomi fordelt på en række faglige hovedområder (Stabe, Tilskud m.v., Sundhed, Fællesudgifter, og Centrale reguleringspuljer) med tilhørende underområder indenfor de økonomiske styringsområder Service, Særlige driftsområder og Anlæg, der samlet summerer til udvalgets budget. Det er vigtigt at bemærke, at 2017 udelukkende indeholder totaler på Service, Særlige driftsområder og Anlæg, da det ikke er teknisk muligt at omfordele mærkningen af konti i et afsluttet regnskab, hvilket har været nødvendigt i udformningen af dette materiale. Ligeledes er det vigtigt at bemærke, at budgettet for 2018 indeholder overførsler fra kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Service Stabe IT og Digitalisering Økonomi og Effekt Transformation og Strategi HR og Personale I alt Tilskud mv. Tilskud Puljer Vækstmidler I alt Sundhed Kommunal (med)finansiering Sundhedspuljer Sundhedsudvalg Sundhedssekretariatet I alt Fællesudgifter Byråd og valg Elever Forsikringer Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 77

80 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Tjenestemandspensioner Barselsudligningsfonden Kontingenter forlig IT- og Telefoniordning Revision Teknisk overførsel til BMF's andel - MEP I alt Centrale reguleringspuljer Afledt drift Letbanen Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Forventede overførsler fra 2018 til Midler til teknologiforståelse i folkeskolerne Rekrutteringspulje til lønstigninger på ældre- og sundhedsområdet Tiltag Effektanalysen I alt Service i alt Særlige driftsområder Sundhed Kommunal (med)finansiering Sundhed i alt Fællesudgifter Tjenestemandspensioner IT- og Telefoniordning Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

81 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Fællesudgifter i alt Centrale reguleringspuljer Beskæftigelsesområdet I alt Særlige driftsområder i alt Anlæg Fællesudgifter Konjunkturfølsomme anlægsområder Anlægsudgifter i alt Note: I budgettallene er indarbejdet tiltag i budgetforslaget, godkendte byrådssager frem til 22/ og forventede godkendte byrådssager den 5/ Bemærkninger Nedenstående afsnit specificerer i større eller mindre grad de enkelte faglige hovedområder og tilhørende underområder. Stabe Det faglige område Stabe består af stabene Økonomi og Effekt, Transformation og Strategi, HR og Personale samt IT og Digitalisering. Under dette område er der inkluderet budget til driften i disse stabe. Stabenes økonomi består primært af budget til løn, men der er også budget til andre udgifter, som er knyttet op mod driften, hvilket f.eks. kan være budget til transport, rejser, kontorartikler, eksterne konsulenter, advokatbistand og IT-systemer. Fordeling af løn og andet drift i 2019 pr. stab i kr. Fordeling af løn og andet drift i 2019 i procenter Stabe Løn Andet drift IT og Digitalisering % Anden drift Økonomi og Effekt Transformation og Strategi % Løn HR og Personale Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 79

82 Tilskud m.v. Tilskud m.v. består af underområderne Tilskud, Puljer og Vækstmidler: Underområdet Tilskud har i 2019 et budget på 80,7 mio. kr. Dette underområde består af alle de tilskud, som forvaltningen udmønter eksklusiv de tilskud, som gives via vækstmidlerne. Konkret er der tale om tilskud til Erhvervsfremme/Udvikling Fyn, Beredskab Fyn, HCA-Fonden, Odense Lufthavn, Odense Cityforening, Dannevirkes Soldaterhjem og EU-kontoret. Underområdet Puljer indeholder følgende puljer fra 2019: Boligstrategiske område, HR-puljer, en pulje til fælles strategisk satsning og en pulje til uforudsete udgifter i Borgmesterforvaltningen. Vækstmidlerne indeholder budget til Vækstsekretariat, oplevelser, turisme, talent og Iværksætteri, tiltrækning, Invest in Odense samt endnu ikke disponerede vækstmidler. tet til vækstmidlerne er den tilbageværende andel af de oprindelige 100 mio. kr. Tabellen herunder giver et overblik over, hvordan vækstmidlerne afstemmes til de oprindelige 100 mio. kr. Overblik over vækstmidlerne Vækstmidlerne afstem 100 mio. (kr kr.) Afskaffelse af byggesagsgebyr Sænkning af dækningsafgift Monitorering H.C. Andersen Center for Borgernær Velfærdsteknologi Opgradering af eventforhold Tusindårsskoven til BKU Pris- og lønreguleringer Interne rokeringer Borgmesterforvaltningen Overførsler/periodiseringer Andel af fællesudgifter Borgmesterforvaltningen forlig omprioritering af vækstindsatsen Basal Erhvervsservice - genfinansiering Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

83 Vækstmidlerne afstem 100 mio. (kr kr.) Fra Ledig til Iværksætter' og 'International Community og bosætning - genfinansiering Strategisk varetagelse genfinansiering Del af velfærdsværn Borgernær velfærd Colab tilbage til Odense & CO Eventyrhus (budget flyttet til BKF) Tilpasning overflytning iværksætterstilling Bike Island Fyn 2020 og frem Centralisering udd + kontorhold ny stab Transformation & Strategi I alt Vækstmidler BMF Afstem vækstpuljen 100 mio. kr Note: Alle beløb er i priser for i pågældende år. Sundhed Sundhed er fordelt på både styringsområdet Service og Særlige driftsområder. Langt størstedelen af budgettet, på dette område, ligger under Særlige driftsområder til den kommunale (med)finansiering, som er kommunernes betaling til de regionale sygehuse. Under servicedelen ligger størstedelen af økonomien under sundhedspuljerne og Sundhedssekretariatet. Fællesudgifter Det faglige område Fællesudgifter består af budget til tværkommunale områder som forvaltningen varetager. Derfor indeholder området en bred vifte af forskellige aktiviteter: Underområdet Byråd og Valg indeholder budget til politikerudgifter, hvilket primært består af vederlag. Herudover inkluderer underområdet budget til afholdelse af valg. Underområdet Elever består af budget til elever i Odense Kommune. Disse styres i tre grupper bestående af SOSU-elever, PAU-elever og Øvrige elever. Fordelingen af disse kan ses af diagrammet herunder. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 81

84 Fordeling af elevbudgettet i 2019 i procenter 7% 32% SOS U- elever Øvrige ele ver 61% PAU-el ver Forsikringer består af et budget på 10,4 mio. kr. i 2019, hvilket indeholder forventede indtægter fra forvaltningerne på 28,5 mio. kr., som er forvaltningernes andel af arbejdsskadeforsikringen. Underområderne Tjenestemandspensioner og Barselsudligningsfonden indeholder udelukkende budget til pensioner og barsel. Kontingenter indeholder budget til betaling af diverse kontingenter, hvilket på nuværende tidspunkt kun omfatter et kontingent til KL. forliget 2018 indeholder budget til de indsatser, som blev vedtaget ved 2018 og som Borgmesterforvaltningen har ansvaret for. I 2019 har dette underområde et budget på 8,3 mio. kr., hvilket blandt andet går til bedre hjælp til ofrene for bandekriminalitet, understøttelse af en mangfoldig storby samt udvikling, modernisering og digitalisering af Odenses turismearbejde. Underområdet IT- og Telefoniordning indeholder budget til dækning af IT- og telefonibehov for alle medarbejdere i Odense Kommune. Underområdet Revision indeholder budget til revisionsomkostninger i forbindelse med regnskabsaflæggelser i hele kommunen. Centrale reguleringspuljer Det faglige område Centrale reguleringspuljer består af puljer, som Borgmesterforvaltningen administrerer via sin koordinerende rolle blandt de fem forvaltninger. Dette indeholder bl.a. afledt drift, administration af puljer til letbanen, overførselskoordinering, midler til teknologiforståelse i folkeskolerne og varetægt af et budgetværn på beskæftigelsesområdet (ligger under Særlige driftsområder). 82 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

85 Yderligere indeholder området budget og effektiviseringskrav på Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet samt Effektanalyser. Effektanalyserne består i 2019 særskilt af en udmøntningspulje vedrørende effektanalysen Sammenhængende Borgerforløb og en pulje til forsinkelser på effektanalysen IT- og kontraktområdet (monopolbruddet). Anlæg Borgmesterforvaltningens anlægsbudgetter er nærmere præciseret i anlægsoversigten, Indblik Anlæg, som indeholder samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 83

86 By- og Kulturudvalgets budgettal og bemærkninger 1. Indledning By- og Kulturudvalget har i 2019 et driftsbudget på Service på mio. kr. og et driftsbudget på Særlige driftsområder på -38 mio. kr. (lejeindtægter vedrørende almene boliger) samt et anlægsbudget på 263 mio. kr. Udvalgets område omfatter Fritid og Kultur, Drift- og Anlæg, Byudvikling, Erhverv og Bæredygtighed samt centrale stabe. Forvaltningen arbejder hver dag for bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi for byens borgere og virksomheder, samt for bedst muligt at understøtte kommunens forvaltninger i understøttelsen og udviklingen af de fysiske rammer for kommunens velfærdsudvikling. Den betydelige bytransformation har stor betydning for aktivitetsniveauet og udgiftsudviklingen i forvaltningen og til kravene for understøttelse af den samlede vækst- og velfærdstransformation, som byen er midt i. For forvaltningen medfører dette en betydelig produktivitetsstigning. Dette udspiller sig konkret i eksempelvis afledte meropgaver i forbindelse med etablering af letbanen, udviklingen i antallet af lokalplaner og byggesager, krav til udvikling af nye bolig- og erhvervsområder, private såvel som offentlige, samt i forbindelse med udviklingen af grundlaget for velfærdstransformationen, eksempelvis i forbindelse med de fremtidige fysiske rammer for skoler, daginstitutioner og ældrecentre. Denne fortsatte udvikling vil medføre et yderligere øget arbejdspres i forvaltningen, og det kan ikke udelukkes, at dette vil få konsekvenser i forhold til sagsbehandlingstider, herunder overholdelse af de af staten fastsatte servicemål på eksempelvis byggesagsbehandling, miljøsager m.m. De store temaer i 2018/2019 Byens transformation har stor betydning på flere områder. Eksempelvis har etablering af letbanens etape 1 en betydelig afledt effekt på vejprojekter- og reguleringer langs letbanens strækning, ligesom den kollektive trafik påvirkes betydeligt af gravearbejder m.m. Ligeledes har bytransformationen et betydeligt pres på behovet for udarbejdelse af nye lokalplaner og i antallet af byggesager, da der glædeligvis opleves en betydelig stigning i interessen for at investere i Odense. Dette mærkes også på de kommunalt udstykkede bolig- og erhvervsarealer, hvor der i 2016 og allerede i 2017 er konstateret et betydeligt salg af såvel bolig- som erhvervsjord, herunder i særdeleshed salget af et 55 hektar stort areal til Facebook. Dette medfører samlet set et behov for udvikling af nye områder til erhvervsjord og til boligformål, og hvor sidstnævnte skal ses i en større sammenhæng i forhold til ambitionen om en betydelig byfortætning i byen. Forvaltningen spiller og vil yderligere i de kommende år spille en væsentlig rolle i forbindelse med udviklingen af de fysiske rammer og betingelser for velfærdsområderne. Dette sker bl.a. i udviklingen af fremtidens skoler og daginstitutioner og i forbindelse med den pågående optimering af kommunens brug af bygninger (Vores Bygninger). Hertil er der til stadighed et fokus på den daglige optimering af driften af kommunens bygninger, infrastruktur og grønne arealer. Fritids- og Kulturområdet vil i de kommende år være en betydelig aktør i den samlede bytransformation, ved at understøtte den samlede transformation af byen med nye og udviklende tiltag, der understøtter ambitionen om at forvandle byen fra en stor dansk by til en dansk storby. Dette sikres bl.a. 84 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

87 ved nyskabende initiativer, events, arrangementer, forestillinger og koncerter, hvor et væsentligt element bliver partnerskaber og forskellige samarbejdsformer. Organisationsdiagram for By- og Kulturforvaltningen 2. tal kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Service Stab Ikke udmøntede reduktioner Politik og Strategi og Økonomi og Effekt Kommissioner, råd og nævn EU-projekter Projekt Vores bygninger - besparelseskrav I alt Drift og Anlæg Projekt og support Veje Grønne områder og kirkegårde Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 85

88 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Vintertjeneste Ejendomsdrift I alt Fritid og Kultur Projekt og support Kultursekretariatet Kulturmaskinen Odense Symfoniorkester Odense Bys Museer Odense Bibliotek og Borgerservice Fritid og Eliteidræt Odense Idrætspark Center for civilsamfund Museumsprojekter I alt Byudvikling Projekt og support Byfornyelse Støttet Byggeri Jordforsyning Kollektiv trafik Visiteret borgerkørsel EU-projekter I alt Erhverv og Bæredygtighed Projekt og support Vandløb og Natur Miljøforanstaltninger I alt Service i alt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

89 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Særlige driftsområder Ældreboliger Ejendomsdrift Byfornyelse Støttet byggeri Særlige driftsområder i alt Anlæg Anlægsperiodiseringer Stab Drift og Anlæg Fritid og Kultur Byudvikling Erhverv- og Bæredygtighed Anlægsudgifter i alt Note: I budgettallene er indarbejdet tiltag i budgetforslaget, godkendte byrådssager frem til 22/ og forventede godkendte byrådssager den 5/ bemærkninger Stab Politik og Strategi samt Økonomi og Effekt bidrag til at skabe sammenhæng og ensartethed i opgaveløsningen på tværs af afdelingerne. Stabens budget dækker primært løn- og øvrige administrationsudgifter. Politik og Strategi består af 3 kontorer: Digitalisering og Geodata, Kommunikation og Strategi samt Jura. Økonomi og Effekt består af 4 kontorer: Regnskab, Personale og HR, og Analyse samt Ejendomsudvikling og Salg. Under staben er der endvidere placeret: Projekt Vores bygninger arealoptimeringer med indlagt besparelsespotentiale på ca. 9 mio. kr. årligt. Vores bygninger handler om, hvordan vi i Odense Kommune organiserer os, så vi kan yde den bedste service for borgerne, skabe større social kapital og rum for nye og innovative løsninger. Vores bygninger udfordrer de faste systemer og traditionelle måder at se bygningerne på. Kommissioner, råd og nævn samt enkelte EU-projekter. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 87

90 Drift og Anlæg: 8% 5% 8% 25% 54% Ejendomsdrift Veje Gr. Områder og kirkegårde Projekt og support Vintertjeneste Drift og Anlæg varetager drifts- og anlægsopgaver på blandt andet vej-, park- og ejendomsområdet. Afdelingen består af følgende kontorer: Projekt og Support, Ejendom og Park og Vej. Projekt og Support for Projekt og support dækker løn samt administration af alle medarbejdere i Projekt og Support og Park & Vej samt administrative medarbejdere i Ejendom, hvilket drejer sig om medarbejdere i Byggeri & Vedligehold samt medarbejdere i Ejendomsadministration. Ejendom Ejendom varetager alle opgaver knyttet til kommunale bygningers administration, udvikling, drift, vedligehold, forbrug, risikostyring, rengøring, udlejning mv. Ejendom arbejder på at skabe de bedste vilkår og rammer for, hvordan vi i Odense Kommune passer på vores bygninger, og hvordan vores bygninger understøtter kerneopgaven og udviklingen i kommunen. Park og Vej Park og Vej forvalter kommunens egne grønne parker, veje, skove, natur, legepladser i det grønne og kirkegårde. Herudover er der anlægs- og fornyelsesarbejder på de offentlige arealer i Odense. Det er også i Park og Vej, at tilsynet med letbanen foregår. Veje dækker udgifter til vedligehold og reparationer af kommunale veje og bygværker på 93,8 mio.kr., renhold på 13,3 mio.kr., vandafledningsbidrag på 10,4 mio.kr. og vejbelysning på 38,0 mio.kr. samt parkeringsindtægter 12,2 mio.kr. Grønne områder og Kirkegårde dækker udgifter til vedligehold af grønne områder og naturpladser på 33,7 mio.kr. og udgifter til vedligehold af arealer og pladser på kirkegårde på 10,6 mio.kr. samt indtægter på kapel- og krematorieydelser, gravkastning og gravstedsvedligehold 5,3 mio.kr. Vintertjeneste dækker udgifter til snerydning og saltning og vedligehold af materiel. Området har fuld overførsel. Mindreforbruget i 2017 skyldes en mild vinter. 88 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

91 Ejendomsdrift dækker udgifter relateret til kommunens samlede ejendomsportefølje. tet dækker udgifter til Teknisk Service på 46,3 mio.kr., Rengøring på 127,0 mio.kr., Vedligehold af kommunale bygninger på 63,5 mio.kr. samt Ejendomsadministration på 73,2 mio. kr. Fritid og Kultur: 1% 7% 4% 10% 24% 28% Fritid og eliteidræt Kultursekretariatet Odense Bibliotekerne Odense Symfoniorkester Odense Idrætspark Kulturmaskinen Projekt og support 26% Området består af følgende områder: Projekt og support, budgettet indeholder løn og administration til fritid- og kulturchef samt sekretariatet. Kultursekretariatet, som varetager opgaver indenfor teater, musik, billedkunst, dans, udstillinger, film, kulturhuse, events m.m. Kulturmaskinen, som er et kulturhus med åbne værksteder, mødelokaler og arrangementer. Odense Symfoniorkester, som er et af Danmarks 5 landsdelsorkestre med 73 fastansatte musikere. Odense Bibliotek og Borgerservice, som omfatter hovedbibliotek, lokalbiblioteker, musikbibliotek og Historiens Hus. I 2017 blev projekt Borgernes Hus realiseret, som i Odense Banegårdscenter samler hovedbibliotek, musikbibliotek, borgerservice, Center for Civilsamfund og Odense Frivillige Center. Fritid og Eliteidræt, som stiller rammer til rådighed i form af faciliteter og tilskud til foreninger og aftenskoler, der udbyder en lang række tilbud for forskellige målgrupper. Samtidig understøttes arbejdet indenfor eliteidræt med at skabe og udvikle gode talentudviklingsmiljøer i Odense Kommune. Odense Idrætspark, som omfatter Odense idrætshal, atletikstadion, cricketstadion, Odense Stadion, Thorvald Ellegaard Arena, skøjtehaller, svømmehaller og Odense Havnebad Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 89

92 Byudvikling: 2% 2% 1% 26% 12% 57% Kollektiv trafik Visiteret Borgerkørsel Projekt og support Byfornyelse Støttet byggeri Jordforsyning Byudvikling har en nøglerolle i den samlede transformation af Odense fra stor dansk by til dansk storby med en samling af alle relevante planfunktioner. Byudvikling består af følgende kontorer: Projekt og Support, Byplan, herunder Team lokalplan og Byrum og Mobilitet, herunder Mobil i Odense. Projekt og Support for Projekt og support indeholder løn samt administration af alle medarbejdere i Projekt og Support, Byplan og Byrum og Mobilitet herunder i Mobil i Odense. Aktiviteterne spænder fra udarbejdelse af byplaner og lokalplaner til arbejde med trafik-projekter og den samlede kollektive trafik. Byplan Kerneopgaven er at planlægge de fysiske rammer for den levende by og at der skabes kvalitet i bytransformationen til gavn for borgerne i samarbejde og dialog med byens borgere, aktører og interessenter. Opgaverne er blandt andet: Kommuneplan Kommuneplantillæg (herunder VVM) Kvarterplanlægning Byrum og Mobilitet Kerneopgaven er at skabe rammerne for, at alle kan komme rundt i et Odense i udvikling, med vægt på smarte og bæredygtige mobilitetsløsninger, og levende byrum for alle. Byfornyelse dækker tilskud til finansiering af byfornyelsesaktiviteter på beboelsesejendomme. Støttet Byggeri omfatter grundkapital til almene boliger, ydelsesstøtte til almene boliger. Jordforsyning dækker udgifter til ejendomsskat samt forpagtningsindtægter. Kollektiv Trafik omfatter køb af kørsel i den kollektive trafik. Fra 2021 falder budgettet som følge af omprioritering til drift af Odense Letbane. 90 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

93 Visiteret borgerkørsel dækker udgifter til køb af kørsel til visiterede borgere (Mobil i Odense). Faldet i budgettet i 2018 skyldes et lån fra den kollektive trafik, der ophører. Erhverv og Bæredygtighed: Afdelingen Erhverv og Bæredygtighed foretager myndighedsbehandling indenfor miljø, bolig og erhverv. Erhverv og Bæredygtighed består af følgende kontorer: Erhvervskontakten, Landbrug og Natur, Industri og Klima, Byggesag for Projekt og support dækker løn samt administration af alle medarbejdere, samt aktiviteter under byggesagsbehandling, miljøbeskyttelse og erhvervskontakt samt sekretariatsfunktioner for hegnssyn og Havørred Fyn. Under byggesagsbehandling hører al sagsbehandling af alle byggesager. til byggesagsbehandling er ca. 11,4 mio.kr. Under miljøbeskyttelse hører vurderinger, tilsyn, godkendelser, klager, tilladelser, planlægning og udvikling. til miljøbeskyttelse er cirka 28,3 mio.kr. Under Erhvervskontakt hører talent og iværksætteri herunder Stjerneskibet. til Erhvervskontakten er cirka 4,2 mio.kr. Stjerneskibet kører efter hvile-i-sig-selv-princippet. for Vandløb og Natur dækker over aktiviteter til natur samt til vedligeholdelse af vandløb. for Miljøforanstaltninger dækker forvaltningens udgifter til indsats for bærbare batterier, miljøtilsyn, Danmarks Miljøportal samt udgifter til Miljøvagten. Styringsområde Særlige driftsområder mv.: På Ældreboligområdet anvendes en såkaldt 0-budgetmodel, hvor de budgetterede årlige indtægter altid matcher de årlige budgetterede udgifter herunder renter og afdrag. De årlige udsving finansieres over kassen. På området her budgetteres med beboernes betaling for husleje. Udgifter til renter og afdrag føres på kommunens statuskonti (renter og afdrag). Styringsområde Anlæg: By- og Kulturudvalgets anlægsbudgetter er nærmere præciseret i anlægsoversigten Indblik Anlæg, som indeholder samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 91

94 Ældre- og Handicapudvalgets budgettal og bemærkninger 1. Indledning Ældre- og Handicapudvalget har i 2019 et driftsbudget på Service på 2,192 mio. kr. og et driftsbudget på Særlige driftsområder på -19,6 mio. kr. Ældre- og Handicapudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af sociale og sundhedsmæssige opgaver i relation til ældre samt voksne med fysiske eller psykiske handicap eller psykiatriske lidelser. Herunder bl.a. botilbud, bostøtte, aktivitetstilbud, personlig pleje og praktisk bistand, sygepleje, plejeboliger, træning og hjælpemidler. De store temaer 2018/ demografi og sundhedsopgaver På ældre- og handicapområdet afhænger udgiftsniveauet af antallet af borgere med behov for kommunale indsatser. Samtidig påvirkes indsatsbehovet og dermed udgiftsniveauet betydeligt af regionale og nationale strategier på sundhedsområdet, så trods en aktiv aldring og sundere ældre vil det hastigt stigende antal ældre sætte sit præg på økonomien i årene, der kommer. Borgerne lever længere i dag, hvilket betyder, at de får flere kroniske sygdomme samt, at flere lever med mere end én kronisk sygdom. Derudover er der flere borgere, som udvikler demens og endelig gør den høje alder dem naturligt fysiologisk svagere. Fremover vil de borgere, som har behov for forvaltningens pleje og omsorg, opleves at have et stadigt større behov for vores indsatser. Det skyldes, at forvaltningen gennem den rehabiliterende tilgang har succes med at gøre borgerne mere selvstændige og uafhængige i længere tid. Men til den tid, hvor borgerne får brug for forvaltningens pleje og omsorg, vil der være tale om borgere med væsentlige funktionsnedsættelser, som formentlig gør pleje- og omsorgsopgaven mere kompleks og omfattende. De seneste år har det primært været i gruppen af de årige, at der har været en stor demografisk stigning relativt set. Dette til trods har forvaltningen været i stand til at reducere tilgangen af borgere, der modtager hjemmepleje. De kommende år vil der primært være en stigning i de 80+ årige, hvilket forventes at give et øget pres på udgifterne til denne målgruppe, da de ældste ældre er mere plejekrævende end de yngre. Odense har relativt flere 80+ årige borgere i gruppen af 65+ årige sammenlignet med de øvrige 6-byer, ligesom vi ligger over landsgennemsnittet i forhold til dette nøgletal. Endvidere er der udfordringer relateret til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgerne udskrives hurtigere fra sygehus. Det betyder, at kommunerne nu også skal deltage i behandlingen af borgere og ikke kun rehabilitere, hvilket giver et stigende pres på udgifterne, særligt på ældreområdet. Ældre- og Handicapudvalget har rehabilitering som bærende strategi. Det betyder, at alle borgere, gennem rehabiliteringsforløb, skal hjælpes til et hverdagsliv på egne præmisser og rehabilitering skal samtidig understøtte målet om, at skabe bedre og billigere velfærd for et voksende antal borgere. Det betyder, at det, inden for de eksisterende økonomiske rammer, er nødvendigt at flytte fokus fra de kendte konkrete indsatser til de effekter, som indsatserne har for borgerne. Indtægterne fra den øgede udskrivningsprocent har betydet, at forvaltningen i 2018 har fået tilført 39 mio. kr. Derudover blev der i budgetforliget for 2018, ligeledes afsat 21,1 mio. kr. til de udkørende hjemmeplejegrupper. 92 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

95 Ophør af finansiering Det er jo bekendt, at der med Finansloven bliver øremærket mere og mere til helt specifikke projekter i en given periode, hvorefter de overgår til bloktilskuddet: Klippekortet på plejeboliger med en finansiering på 13,3 mio. kr., ophører i 2019 og i 2020 ophører finansieringen af indsatserne fra værdighedsmilliarden på 32,0 mio. kr. I henholdsvis 2019 og 2020 overgår det til bloktilskuddet og dermed til en politisk prioritering af midlerne. Organisationsdiagram Ældre og Handicapforvaltningen Adm. direktør Økonomi og HR Politik, Strategi og Udvikling Sundhed, forebyggelse og Frivillighed Myndighed Område Nord Område Syd 2. tal kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Service Understøttende stabsfunktioner: Staben - Økonomi og HR Ledelse og drift Biler og cykler i driften Økonomi og Effekt Strategisk HR og arbejdsmiljø I alt Staben - Politik, Strategi og Udvikling Ledelse og drift Projekter med ekstern finansiering Implementering og udvikling Center for Velfærdsteknologi Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 93

96 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Politik og Strategi I alt Ældre- og Handicapchefer Ledelse og drift Pulje til uforudsete udgifter I alt Forløb fysisk funktionsnedsættelse Ledelse - og drift Udkørende grupper Genoptræningscenter I alt Forløb medfødt hjerneskade Ledelse - og drift Odense Værkstederne Støttecentre Botilbud I alt Forløb erhvervet hjerneskade Ledelse - og drift Botilbud Bjerggårdshaven Hjerneskaderådgivningen I alt Forløb vedvarende sygdomsudvikling Ledelse - og drift Udkørende grupper Lysningen (midlertidige pladser) Plejecentre/botilbud Demensteam og demenstilbud I alt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

97 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Forløb sindslidelse Ledelse - og drift Udkørende grupper Botilbud Bostøtte Center for Socialpsykiatriske dagtilbud I alt Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed Sundhed og forebyggelseschef Frivillighedsområdet Rådgivningscenter Kallerupvej Seniorhus Odense Mad og Måltid Chef for Sundhed og Forebyggelse Aktiviteter og forebyggelse PIO - Mental sundhed Odense OK Aktiv Akutteam og patientrettet forebyggelse I alt Forløb Aften/Nat Ledelse - og drift Natgruppen Aftengrupper I alt Myndighed Ledelse og lønudgifter til sagsbehandling mv Pulje ressourcetunge Mellemkommunal refusion Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 95

98 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Køb og salg på det specialiserede område Køb af egne pladser på det specialiserede område Selvejende institutioner Hjælpemiddelområdet Borgerstyret personlig assistance Vederlagsfri fysioterapi Omsorgs- og specialtandpleje Hjemmehjælp Plejevederlag og sygeplejeartikler Hospice I alt Centrale reguleringspuljer værn Provenupulje fra KUP Investeringspulje Velfærdsprocenten Modernisering og effektiviseringsprogrammet Demografireserven Lov- og Cirkulære Program Sundhedsmidler Sammenhængende borgerforløb Byrådssager - afledte konsekvenser I alt Service i alt Særlige driftsområder Statsrefusion Ældreboliger Særlige driftsområder i alt Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

99 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Anlæg Mad laves på plejecentre Velfærdsteknologi Bjørnemosen Munkehatten Anlægsudgifter i alt Note: I budgettallene er indarbejdet tiltag i budgetforslaget, godkendte byrådssager frem til 22/ og forventede godkendte byrådssager den 5/ Bemærkninger Styringsområde Service Understøttende stabsfunktioner: Ældre- og Handicapforvaltningen har centraliseret de administrative funktioner i forvaltningen. Det betyder, at der på de enkelte institutioner ikke er ansat administrativt personale. Staben Økonomi og HR: Økonomi og HR understøtter samtlige ledelsesniveauer med økonomi (indskrivninger, opkrævninger, administrationsaftaler, beregninger, bogføring, budget, regnskab, analyser, LIS, effektstyring etc.) samt HR (løn, personalerelaterede forhold, arbejdsmiljø etc.). Staben Politik, Strategi og Udvikling: Politik, Strategi og Udvikling understøtter den organisatoriske og faglige udvikling i tæt samspil med de andre afdelinger i Ældre- og Handicapforvaltningen. Indtægterne fra Værdighedsmilliarden samt midler fra Finansloven 2018 til Styrket ældrepleje og andre projekter med ekstern finansiering er placeret her, mens udgifterne er udmøntet i driften. Området vil ved regnskabsårets udgang gå i balance. Implementering og udvikling arbejder med projekter, velfærdsteknologi og udviklings- og forandringsopgaver. Opgaverne skal sikre afprøvning og implementering i driften, så vi skaber mere værdi for borgere og medarbejdere. IT-systemer, som dækker det faglige område er også forankret i afdelingen. I øjeblikket er det Én Plan og KMD Care med tilhørende snitflader til andre systemer. Politik og Strategi understøtter rådmand, udvalg og topledelsen (niveau 1 og 2) i forhold til strategisk lederunderstøttelse, juridisk rådgivning samt kommunikation. Faglige områder: Myndighed: Myndighed er ligesom driften opdelt i to geografiske områder, nemlig Nord og Syd. Begge geografier er opdelt i tre underafdelinger (team 1, 2 og 3). Myndighed Syd og Myndighed Nord varetager de Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 97

100 samme opgaver, men borgerne de møder, er fordelt efter hvor de bor. Myndighed er tværfagligt bemandet og arbejder sammen på tværs af geografierne. Eksempler på opgaver der varetages i Myndighed: Alle bevillinger til rehabiliteringsforløb, madbevillinger, taxabevillinger, bevilling af omsorgstandpleje, kropsbårne hjælpemidler, genbrugshjælpemidler samt nødkaldsbevillinger. Indgangen er borgerens fysiske indgang til Ældre- og Handicapforvaltningen. Den findes under Myndighed Syd og ligger på Dalumvej 95 B. Kontakten til de selvejende institutioner er ligeledes forankret i Myndighed (område Nord). Det samme gælder køb og salg på det specialiserede socialområde, mellemkommunal refusion på ældre-området, Provstegårdshjemmet og statsrefusion, som er forankret under Myndighedschefen. tildeling Myndigheds budgetter består dels af et budget, der kan ligestilles med en ramme, et regelstyret område, hvor udgifterne er styret af efterspørgslen/tildelingen af ydelser til borgerne, et budget, hvor andre har bevillingskompetencen f.eks. udgifter til hospice og vederlagsfri fysioterapi samt et budget, der dækker over en abonnementsordning. Myndighed bevilger plejeboliger, midlertidige og varige boformer til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Botilbuddene på det specialiserede område overgår fra 2019 til en ny budgetmodel, hvor budgettildelingen er udmålt som en takst, der er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Der arbejdes på en tilsvarende model for plejeboliger. Hjælpemiddelområdet dækker udgifter til genbrugshjælpemidler, boligindretning, støtte til handicapbiler, kropsbårne hjælpemidler, nødkald og udgifter til Center for Kommunikation og Velfærd og Hjælpemiddelservice. Hjemmehjælp dækker også udgifter til de private leverandører og pgf. 94 (tilskud til hjælp, hvor borgeren selv udpeger, hvem der skal udføre opgaven) og pgf. 95 (tilskud til hjælp, hvor borgere selv ansætter personer til at udføre opgaven). udfordringer tet på Myndighed er udfordret på flere områder, hvor Myndighed har svært ved at påvirke udviklingen, f.eks. på plejevederlag, handicapbiler, respirationsborgere mv. Der kan konstateres et kapacitetspres på autismeområdet. En tidligere kapacitetsanalyse har peget på, at Odense Kommune i 2025 mangler op i mod 30 botilbudspladser. Den mangelfulde forskning på det relativt nye autismespektrum-område gør, at sådanne prognoser er behæftet med stor usikkerhed. Der er dog en klar forventning om, at vi vil se en øget tilgang i de næste år. I 2018 åbner der 31 regionale psykiatripladser i Vejle og Esbjerg. Kommunerne skal finansiere 80 % af pladserne og der skal betales for pladserne, uanset om de er belagte eller ej. De kommuner, som bruger pladserne, betaler for den enkelte plads, mens betalingen for de tomme pladser fordeles ud på kommunerne i regionen efter befolkningstal. Samlet set er udgiften for Odense kommune 7,2 mio. kr. i 2019, hvis alle pladser er tomme, som i 2018 fordeles mellem ÆHF og BSF. 98 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

101 Ældre- og Handicapchefer: Ældre- og Handicapcheferne indgår i en strategisk chefgruppe sammen med chef for Myndighed, chef for Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed, chef for Politik, Strategi og Udvikling, Chef for Økonomi og HR samt direktøren. Udover ledelses- og budgetansvaret for egen geografi har de to Ældre- og Handicapchefer fordelt forvaltningens overordnede strategiske fokusområder på tværs af geografierne mellem sig, for at sikre den rette videndeling samt effektiv repræsentation i interne og eksterne mødefora. Ældre- og Handicapcheferne har tilsammen en pulje på 1,6 mio. kr. til uforudsete udgifter i driften og hver 0,7 mio. kr. til kompetenceudvikling indenfor egen geografi. Fysisk funktionsnedsættelse: Fakta for området Borgere der modtager Antal pr. år Hjemmehjælp Sygeplejeydelser Træning I forløb Fysisk funktionsnedsættelse leverer vi hjemmepleje, sygepleje, praktisk bistand og træning til borgerne. Borgerne i forløbet vil variere en del, fordi deres fysiske funktionsnedsættelser kan variere fra det enkle til meget komplekse. Her er både borgere, der skal have genoptræning og midlertidig støtte i hjemmet efter et brud, og borgere med komplikationer fra kroniske sygdomme. Her kan også være borgere med en kræftsygdom med behov for palliativ støtte og borgere med svære handicaps og brug for hjælp døgnet rundt. Borgerne i dette forløb vil i større eller mindre grad opleve begrænsninger i aktivitet og deltagelse. tildeling Udegruppernes budgetter er dels aktivitets- og dels rammestyret. På hjemmehjælpsområdet får grupperne afregning via forløbstakster og på trænings- og sygeplejeområdet er grupperne rammestyret. Sygeplejebudgettet er fordelt efter antal sygeplejeborgere og træningsbudgettet baserer sig på gruppernes ressourceforbrug. Grupperne har fra 2018 samlet set fået 12,9 mio. kr. til bedre bemanding og 21,1 mio. kr. til styrkelse af den rehabiliterende indsats fra budgetforliget for Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 99

102 Medfødt hjerneskade: Fakta for området Pladser Antal Aflastning 14 Socialpædagogisk botilbud/bostøtte Beskyttet beskæftigelse/ aktivitetstilbud Midlertidige botilbud 27 Længerevarende botilbud 40 I forløb Medfødt hjerneskade leverer vi indsatser til mennesker, der har en medfødt hjerneskade. Det kan f.eks. være unge udviklingshæmmede, der ønsker at leve et så selvstændigt liv som muligt. Borgerne i forløbet er typisk kendetegnet ved autisme, udviklingshæmning eller motorisk handicap, som skyldes hjerneskade. Dette kan være kombineret med ændrede kropsfunktioner som f.eks. talebesvær, ændret muskelfunktion og nedsat mental udvikling. I forløbet tilbyder vi botilbud, støttecentre og aktivitetstilbud, som f.eks. Odense Værkstederne. tildeling Botilbuddene overgår i 2019 til en ny budgetmodel, hvor budgettildelingen dels gives som en ramme og dels som en udmålt takst som er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Støttecentre og dagtilbud er rammestyrede, dvs. at de er tildelt et fast budget, som bygger på en historisk budgettildeling. Erhvervet hjerneskade: Fakta for området Pladser Antal Socialpædagogisk botilbud/bostøtte 92 Neuropædagogisk team 43,9 Rehabiliteringspladser 20 Aktivitetstilbud 51,2 Midlertidige botilbud 6 Længerevarende botilbud 10 I forløbet leverer vi indsatser til borgere, der har få eller mange og sammensatte mentale og fysiske funktionsnedsættelser på grund af en hjerneskade. Det kan både være indenfor tænkning og følelser. 100 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

103 Borgerne i forløbet er typisk kendetegnet ved blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), hjerneskade efter ulykke, godartede tumorer, forgiftningsskader, malersyndrom, skader forårsaget af rusmidler og sociale belastninger samt følger efter epilepsi. Diagnoserne kan desuden være kombineret med ændrede kropsfunktioner som f.eks. føleforstyrrelser eller lammelser. tildeling Botilbuddene overgår i 2019 til en ny budgetmodel, hvor budgettildelingen dels gives som en ramme og dels som en udmålt takst, som er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Støttecentre og dagtilbud er rammestyrede, dvs. at de er tildelt et fast budget, som bygger på en historisk budgettildeling. Vedvarende sygdomsudvikling: Fakta for området Pladser Antal Borgere der modtager Antal pr. år Plejecentre med bo- levemiljøer 541 Hjemmehjælp Traditionelle plejecentre 514 Sygeplejeydelser Demens plejecentre 185 Træning 540 Gerontopsykiatri plejeboliger 9 Midlertidige pladser 63 Øvrige 26 Dagcentre 35 Demens dagcentre 99 Forløb Vedvarende sygdomsudvikling er målrettet borgere, der gradvist forventes at få det dårligere både fysisk, psykisk og socialt på grund af sygdom. Det kan f.eks. være demens, Parkinson eller cancer. Borgerne i dette forløb får enten hjælp i eget hjem eller bor i en plejebolig. Borgerne kan på grund af sygdommen eller de psykiske følger deraf have svært ved at overskue, strukturere, forstå og tolke information. Indsatserne har fokus på fortsat deltagelse og inklusion i samfundet. Derfor støttes borgernes muligheder for at udfolde sig i hverdagslivet, ligesom der arbejdes med at forebygge aktivitetsbegrænsninger såsom at kunne tilberede sin egen mad og sociale deltagelsesbegrænsninger som f.eks. gå til gymnastik eller gå en tur med naboen. Hvor det er muligt tilpasses omgivelserne, og teknologiske løsninger indtænkes. tildeling På plejeboligområdet er budgettet fordelt på baggrund af bl.a. antallet af normerede pladser, pladstyper og antallet af servicekvadratmeter. Der arbejdes på en ny model, hvor budgettildelingen dels Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 101

104 gives som en ramme og dels som en udmålt takst, som er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Plejecentrene er blevet tildelt 20 mio. kr. til ekstra personale om aftenen. De 9,8 mio. kr. er finansieret fra værdighedsmilliarden, som kun er givet indtil udgangen af Udegruppernes budgetter er dels aktivitets- og dels rammestyret. På hjemmehjælpsområdet får grupperne afregning via forløbstakster og på trænings- og sygeplejeområdet er grupperne rammestyret. Sygeplejebudgettet er fordelt efter antal sygeplejeborgere og træningsbudgettet baserer sig på gruppernes ressourceforbrug. Udegrupperne har fra 2018 samlet set fået 12,9 mio. kr. til bedre bemanding og 21,1 mio. kr. til styrkelse af den rehabiliterende indsats fra budgetforliget for Sindslidende: Fakta for området Pladser Antal Borgere der modtager Antal pr. år Socialpædagogisk botilbud/bostøtte Beskyttet beskæftigelse/ aktivitetstilbud 216 Hjemmehjælp Sygeplejeydelser Midlertidige botilbud 41 Træning 407 Længerevarende botilbud 58 Øvrige (almene boliger) 72,4 I forløbet arbejder vi med borgere, som har en svær sindslidelse. Det kan være unge som ældre, der har brug for støtte til uddannelse, job eller et botilbud. Som del af arbejdet leverer vi varierende støtte til borgere i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse og dagtilbud, som f.eks. CSD-Odense (Center for socialpsykiatriske dagtilbud). I forløbet er der borgere, som har nedsat funktionsevne på grund af psykisk sygdom. De fleste af dem vil ikke selv kunne overskue og koordinere deres forløb. Derfor bliver forløbet koordineret af en fagperson (koordinator), der har spidskompetencer indenfor borgerens problemstillinger. tildeling Botilbuddene overgår i 2019 til en ny budgetmodel, hvor budgettildelingen dels gives som en ramme og dels som en udmålt takst, som er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Støttecentre og dagtilbud er rammestyrede, dvs. at de er tildelt et fast budget, som bygger på en historisk budgettildeling. Udegruppernes budgetter er dels aktivitets- og dels rammestyret. 102 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

105 På hjemmehjælpsområdet får grupperne afregning via forløbstakster og på trænings- og sygeplejeområdet er grupperne rammestyret. Sygeplejebudgettet er fordelt efter antal sygeplejeborgere og træningsbudgettet baserer sig på gruppernes ressourceforbrug. I 2018 er sygeplejeområdet flyttet til forløb vedvarende sygdomsudvikling, og der er ikke taget stilling til, om det skal fortsætte i Udegrupperne har fra 2018 samlet set fået 12,9 mio. kr. til bedre bemanding og 21,1 mio. kr. til styrkelse af den rehabiliterende indsats fra budgetforliget for Aften/nat: Fakta for området Borgere der modtager Antal pr. år Hjemmehjælp Sygeplejeydelser Denne forløbsenhed dækker borgere fra alle forløb. tildeling tet til Nat er rammestyret, dvs. at de er tildelt et fast budget. tet omfatter hjælp til hjemmeboende samt botilbud og plejecentre. Udegruppernes budgetter er dels aktivitets- og dels rammestyret. På hjemmehjælpsområdet får grupperne afregning via forløbstakster og på sygeplejeområdet er grupperne rammestyret. Sygeplejebudgettet er fordelt efter antal sygeplejeborgere. Udegrupperne har fra 2018 samlet set fået 12,9 mio. kr. til bedre bemanding og 21,1 mio. kr. til styrkelse af den rehabiliterende indsats fra budgetforliget for Sundhed og Forebyggelse og Frivillighed: Sundhed og Forebyggelse understøtter, koordinerer og udvikler Ældre- og Handicapforvaltningens arbejde med sundhed, forebyggelse og frivillighed. Hovedopgaverne for Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed er at arbejde med sammenhængende patientforløb for hele forvaltningen, at varetage ÆHF s opgaver i Odense Kommunes tværgående arbejde med sundhed, forebyggelse og frivillighed, at varetage ÆHF s opgaver i forhold til OUH, almen praksis, interesseorganisationer og andre lokale aktører og støtte ÆHF s repræsentanter i regionale og nationale opgaver. Sundhed og Forebyggelse er desuden driftsansvarlige for en række tilbud på sundheds- og forebyggelsesområdet. tildeling Der ingen budgetmodel til grund for tildelingen. tet bygger på en historisk budgettildeling. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 103

106 Centrale reguleringspuljer: værn: Udvalgets budgetværn er til håndtering af udefrakommende udgiftspåvirkninger i løbet af året. Provenu pulje fra KUP: Restpulje fra Kvalitets- og udviklingsplanen, som endnu ikke er udmøntet. KUP= kvalitets- og udviklingsprojekter, der skal sikre, at der skabes et provenu bl.a. gennem rehabilitering. Provenuerne er indarbejdet i driftsbudgetterne. Investeringspulje: Midler tilvejebragt ved lukning af Kragsbjergløkke. Moderniserings og effektiviseringsprogrammet: Effektiv lønadministration, bedre indkøb og øvrige tiltag. Demografireserven: Reserveres til demografiudfordringer. Effektivisering Sammenhængende borgerforløb. Lov- og cirkulæreprogram: Kræftplan IV samt fritvalg til genoptræning. Styringsområde særlige driftsområder mv.: Området dækker indtægter vedr. statsrefusion og udgifter til ældreboliger. Staten refunderer forvaltningens udgifter indenfor Serviceloven. Hvis udgiften til en borger er mellem kr. og kr. pr. år, refunderes 25% og er udgiften større end kr. pr. år, refunderes 50%. (2018-priser). 104 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

107 Beskæftigelses og Socialudvalgets budgettal og bemærkninger 1. Indledning Beskæftigelses og Socialudvalget har i 2019 et driftsbudget på Service på 712 mio. kr. og et driftsbudget på Særlige driftsområder på mio. kr. Der forventes balance i økonomien for 2019 under forudsætning af at tiltagene i 2018 sikrer balance. På Service følges økonomien tæt gennem hele året med henblik på at undgå merforbrug. Der er pres på økonomien dels som følge af kraftig udvikling i indsatser til udsatte unge og dels for imødegåelse af fortsat lovmedholdelighed. Økonomien følges tæt for at sikre balance. De særlige risikoområder, som løbende har særlig bevågenhed og som specifikt vedrører områderne under Beskæftigelses -og Socialforvaltningen. Det gælder blandt andet udgifter til domsanbragte samt foranstaltningsøkonomien, der kan variere en del fra år til år. Herudover er der stigende administrationsbidrag til Udbetaling Danmark, ligesom der skal findes løsninger på flygtningeområdet, idet bevillingen falder med 2 mio. kr. fra 2018 til 2019 (og med yderligere 2 mio. kr. fra 2019 til 2020) De store temaer 2018/2019 Udviklingen i ledigheden har udvist positive takter de seneste kvartaler. Målet er, at den positive udvikling fortsætter ind i 2019, således at ledigheden i Odense kommer på niveau med landsplan i I 2017 gennemførte Beskæftigelses- og Socialforvaltningen en større indsatsomlægning for at sikre, at ledige borgere bliver tilbudt en virksomhedsrettet indsats og bane vejen for et ordinært job. Dertil kommer, at byrådet har afsat over 72 mio. kr. til at investere i byens ledige kommer i beskæftigelse. En væsentlig opgave bliver i den forbindelse at følge investeringsprojekterne, herunder om de har den fornødne effekt. Hvis de virker, kan byrådet vælge at permanentgøre projekterne hvis ikke skal de lukkes. Det forventes, at særligt tre reformer på beskæftigelsesområdet kommer til at fylde meget i Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen Regeringen lægger med sit udspil i oktober 2017 op til en gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der skal frigøre ressourcer i landets jobcentre til at hjælpe ledige i beskæftigelse. Grundelementerne i regeringens udspil er flere ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger for virksomheder samt færre og mere enkle proceskrav, som giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte borger. Af de mere centrale elementer i udspillet kan fremhæves: Færre proceskrav til samtaleforløbet, som harmoniserer reglerne på tværs af målgrupper for på den måde at give den enkelte kommune mere frihed til at tilrettelægge den bedste indsats for den enkelte borger. Et krav til ret og pligt-tilbud, som har til formål at skabe mere frihed i tilrettelæggelsen af den individuelle indsats gennem en lempelse af reglerne for ret og pligt-tilbud. Mentorstøtte som ret og pligt-tilbud vil blive afskaffet. Mentorstøtte skal gives til borgere, der har behov for det, men ikke som et ret og pligt-tilbud. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 105

108 Regeringen lægger i sit udspil vægt på, at udspillet vil føre til flere samtaler og et tættere forløb med borgeren, hvorfor det er 6-byernes fælles opfattelse, at udspillets indarbejdede besparelsespotentiale ikke kan hentes uden en væsentlig forringelse i serviceniveauet. Regeringen har beregnet, at dets udspil indebærer, at kommunerne bliver aflastet for administrative opgaver på ca. 500 mio. kr., hvilket svarer til knap fuldtidsansatte på landsplan. De frigjorte ressourcer vil indgå i regeringens og KL s målsætning om at frigøre 1 mia. kr. årligt som led i det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram, hvoraf halvdelen frigøres til prioritering bredt i den offentlige sektor, mens den øvrige halvdel prioriteres til kommunerne. Odense Kommunes andel af de 500 mio. kr. udgør ca. 17,5 mio. kr. svarende til knap 35 jobrådgivere. En reduktion af denne størrelsesorden vil medføre væsentlige udfordringer med overholdelse af ret og pligt i de lovmæssige samtaler, foruden at gå imod regeringen og Odense Kommunes målsætning om et tættere kontaktforløb med borgeren. Forslaget skal forhandles med KL før det endelige effektiviseringsbeløb kendes. Erhvervs -og Iværksætterpakken Regeringen har i oktober 2017 indgået aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en række Erhvervs- og iværksætterinitiativer. Samlet set er målet med aftalen at gennemføre en række initiativer inden for fem områder for at styrke grundlaget for den fremtidige vækst. Pakken finansieres delvist via en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende styring gennem statslig driftsrefusion og driftslofter erstattes af en ny model, hvor statsrefusionen afskaffes og i stedet indarbejdes i budgetgarantien. Det betyder, at den enkelte kommune ikke længere får refusion pr. borger som sendes i aktivering, men kompenseres i stedet på baggrund af kommunens samlede befolkningstal. Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Dette forventes at frigøre ressourcer i den enkelte kommune som resultat af, at det bedre kan betale sig at lave en mere virksomhedsrettet indsats for den enkelte borger. Beskæftigelses - og Socialforvaltningen har, i samarbejde med 6-byerne, beregnet at aftalen forventes at betyde en merudgift for Odense Kommune på mellem 25 og 35 mio. kr. årligt, såfremt det nuværende niveau for aktivering fastholdes. Det er yderligere Beskæftigelses- og Socialforvaltningens opfattelse, at aftalen ikke vil frigøre væsentlige ressourcer for Odense kommune i det at beskæftigelsesindsatsen allerede er omlagt til en mere virksomhedsrettet indsats. Det betyder for Odense Kommune en reduktion i budgettet til beskæftigelsesindsatser på ca. 20 pct. Reduktionen vil medføre betydelig serviceforringelse i de beskæftigelsesrettede indsatser gennem blandt andet antallet af jobkonsulenter, vejledning og opkvalificering og køb ved ekstern leverandør. Bedre veje til uddannelse og job - ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) Et enigt folketing har i oktober 2017 indgået en aftale om reform af det forberedende område. Initiativerne i aftalen skal ruste flere unge uden uddannelse eller job til at komme godt videre efter grundskolen. Aftalen indebærer at en række af de nuværende forberedende tilbud lægges sammen til en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), der kommer til at vare op til to år. I lovforslaget fremgår det, at reformen skønnes at medføre kommunale merudgifter på samlet set ca. 1,4 mia. kr. Omregnet til Odense Kommune, ved brug af befolkningsandelen, svarer det til en udgift på 49 mio. kr. Et notat udarbejdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indikerer en forventet udgift på mellem 12 og 22 mio. kr. Det bør pointeres, at der stadig er stor usikkerhed omkring 106 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

109 væsentlige faktorer som elevantal og selve finansieringsmodellen. Derudover forgår der sideløbende en politisk proces omkring placeringen og skoler og institutioner. Det samlede finansieringsbehov indgår i den politiske aftale om forberedende grunduddannelse og de økonomiske konsekvenser for kommunerne forventes at falde på plads i forbindelse med at Økonomiaftalen indgås. Borgmesterforvaltningen bemærker, at bidraget har været drøftet i Beskæftigelses- og Socialudvalget den 4/ og behandlet igen den 19/ Der har sidenhen været en udvikling i ovenstående forhold. Således indgår økonomisk kompensation for den Forberedende Grunduddannelse (FGU) i årets lov- og cirkulæreprogram, som drøftes af Økonomiudvalget den 15/8 2018, og som indgår som en del af budgetgrundlaget for Ligeledes indgår udmøntningen af moderniseringsog effektiviseringsprogram 2019 i budgetgrundlaget for 2019 og i udmøntningen i Odense lægges der ikke op til effektiviseringer eller besparelser på beskæftigelsesindsatsen i den størrelsesorden som beskrevet ovenfor. Organiseringsdiagram for Beskæftigelses- og Socialudvalget 2. tal I nedenstående tabel specificeres forvaltningens budget på hhv. Service og Særlige driftsområder. Tabellen er delt op i ni fagområder med dertilhørende underområder. Service Staben kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Ledelsessekretariat Økonomi HR og personale IT og Data I alt Uddannelse Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 107

110 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Administration Myndighed Indsatser Institutioner Eksternt finansierede projekter Tilskud I alt Job Administration Myndighed Indsatser Institutioner Eksternt finansierede projekter I alt Jobrehabilitering Administration Myndighed Indsatser Institutioner Væresteder Sociallæger Bolig-sociale indsatser Eksternt finansierede projekter Tilskud I alt Virksomhed Administration Indsatser Eksternt finansierede projekter Virksomhedsindsatser I alt Ydelse Administration Myndighed Borgerserviceydelser Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

111 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret I alt Fællesudgifter Udbetaling Danmark Tværgående projekter Central overhead Lægeerklæringer Administrationsbygninger Eksternt finansierede projekter IT-systemer og indkøb af IT-udstyr Koncernledelse Øvrige fællesudgifter I alt Service i alt Særlige driftsområder garanterede områder og øvrige områder Kontanthjælp og uddannelseshjælp Kontantydelse Revalideringsydelse Integrationsydelse Integrationsprogrammet - indsatser og tilskud Sygedagpenge Jobklaringsforløb ydelse Jobklaringsforløb indsatser Ledighedsydelse Fleksjob inkl. Skånejob Ressourceforløb ydelse Ressourceforløb indsatser Førtidspension Seniorjob Beskæftigelsesindsatser Løntilskud (kontanthjælp og revalidering) EGU Boligsikring/ -ydelse Personlige tillæg/helbredstillæg Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 109

112 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Enkeltydelser Handicapkompenserende ydelser I alt Beskæftigelsestilskuddet A-dagpenge, kommunens medfinansiering Løntilskud (A-dagpenge), personlig assistance I alt garanterede områder og Beskæftigelsestilskuddet i alt Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering (ikke del af reservationspuljerne) Særlige driftsområder i alt Anm.: Grundet ændringer i kontoplanstrukturen fra 2018 kan regnskabstal for 2017 ikke indsættes på samme detaljeringsniveau som 2018 og frem, så det giver mening at sammenligne vedr. områder inden for Service. Note: I budgettallene er indarbejdet tiltag i budgetforslaget, godkendte byrådssager frem til 22/ og forventede godkendte byrådssager den 5/ Bemærkninger Styringsområdet Service Nedenstående afsnit specificerer budgetposter under styringsområdet Service. Styringsområdet Service er opdelt i syv fagområder, der hver især indeholder en række underområder. De syv fagområder er Staben, Uddannelse, Job, Jobrehabilitering, Virksomhed, Ydelse og Fællesudgifter. Fagområderne beskrives nærmere i de efterfølgende afsnit. Staben Under fagområdet Staben er budgettet fordelt mellem følgende underområder: Ledelsessekretariat Økonomi HR og personale IT og Data Fælles for ovennævnte underområder er, at budgetposten indeholder udgifter til løn og overhead. Nedenfor beskrives i korte træk, hvad budgettet anvendes til på de enkelte underområder under Staben hvilke opgaver, der løses inden for de forskellige underområder. Ledelsessekretariat Udgifter til medarbejdere, der er beskæftiget med sekretariatsbetjening, herunder: 110 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

113 Generel og faglig sekretariatsbetjening, herunder dagsordensproduktion, servicering af politikere og direktion osv. Juridisk rådgivning Sekretariatsopgaver for udvalgsformænd, ad hoc-opgaver for politikere og direktion, besvarelser af henvendelser fra borgere, generel servicering af kommunens direktion Tværgående sekretariatsopgaver Udviklings- og projektopgaver rettet mod områdets institutioner og administrative funktioner Organisatorisk udviklingsarbejde, lederudvikling, ansvars- og kompetencefordeling Intern og ekstern kommunikation Økonomi ter til medarbejdere, der er beskæftiget med økonomistyring, analyser eller effekt-understøttelse, herunder: medarbejdere Regnskabsmedarbejdere, herunder bogholderifunktioner Interne eller tværgående analyse- og udviklingsprojekter Ledelsesinformationssystem, herunder opfølgning og målstyring HR og personale Lønudgifter til medarbejdere, der er koblet til personaleadministration, herunder: Rekruttering Personalejura Lønadministration og rådgivning Kompetenceudvikling til administrative medarbejdere Arbejdsmiljø og trivsel Personalestatistik løn, sygefravær, ulykke, ligestilling MED-system servicering og understøttelse af forvaltningsudvalg Medarbejdere, der arbejder med arbejdsgangsbeskrivelser IT og Data Udgifter til medarbejdere, der kan kobles til administrativ understøttelse af IT-opgaver, samt udviklingsopgaver vedrørende IT og Digitalisering. Borgerrelaterede driftsudgifter For så vidt angår underområderne Administration, Myndighed, Tilskud, Indsatser og Institutioner, er der tale om fællesbetegnelser, der forefindes under flere fagområder. Derfor beskrives disse underområder i en generel tekst nedenstående, mens de væsentligste budgetposter på underområderne uddybes yderligere efterfølgende under hvert fagområde. Administration Omfatter lønudgifter samt overhead til administrative medarbejdere på tværs af forvaltningen. Myndighed Underområdet myndighed indeholder budgetter til myndighedssagsbehandling en opgave, der er placeret i størstedelen af områderne i forvaltningen. Området er defineret som budgetter til medarbejdere, der træffer afgørelser med udgangspunkt i lovgivning. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 111

114 Tilskud posterne dækker primært over udgifter til tilskud til aktivitets- og samværstilbud (jf. SEL 104). Herudover gives tilskud til rådgivnings- og rådgivningsinstitutioner samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål (jf. SEL 18). Indsatser Dækker over forskellige typer af indsatser på hhv. beskæftigelsesområdet og socialområdet på tværs af forvaltningen. Institutioner Underområdet indeholder forskellige typer af institutionsdrift i forvaltningen. Uddannelse På fagområdet Uddannelse er budgettet fordelt mellem budgetposter til Administration, Myndighed, Indsatser, Institutioner, Eksternt finansierede projekter og Tilskud. De største budgetposter udgøres af budget til myndighedssagsbehandling på knap 37 mio. kr. samt budget til indsatser på godt 140 mio. kr. og institutionsdrift på godt 30 mio. kr. De væsentligste budgetposter, når der ses bort fra budget til myndighedssagsbehandling, der er beskrevet ovenfor, er udgifter til Indsatser og Institutioner. Indsatser Under indsatser er følgende budgetområder indeholdt i budgettet: Kommunalt bidrag til Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn, budget til produktionsskoler samt budgetter til botilbud til midlertidigt ophold (jf. SEL 107) til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer internt og eksternt køb af pladser inden for området. Herudover udgør udgifter forbundet til Ungerådgivningen en væsentlig budgetpost på området. I Center for Familier og Unge, der er en del af fagområdet Uddannelse, udgør de største budgetposter under indsatser opholdssteder for børn og unge, tilbud og forebyggende foranstaltninger for børn og unge (støttekontaktpersoner, familiebehandling mv.) samt udgifter til sikrede døgninstitutioner for børn og unge. Ligeledes er budget til Trygheds- og Gadeplansmedarbejdere en del af budgetposten Indsatser. Institutioner Hovedparten af budgettet på institutionsområdet anvendes til behandling af stofmisbrugere (jf. SEL 101 og SUL 142), til ungdomsuddannelser for unge med særlige behov herunder STU og Bostøtte & Mentorer på kollegiet Mosegårdsvej samt til specialpædagogisk bistand til voksne (Aktivitet og Undervisning samt STU-service). Derudover udgør udgifter til Botilbud til midlertidigt ophold (jf. SEL 107) herunder Kollegiet Nyborgvej, STU Boafdelingen Brangstrup, CSV Vestfyn Kollegiet væsentlige poster i budgettet. Job På jobområdet udgøres det samlede budget på Service af budgetposter til Administration, Myndighed, Indsatser, Institutioner og Eksternt finansierede projekter. Den væsentligste budgetpost på området er uden sammenligning udgifter til myndighedssagsbehandling, men også udgifter til indsatser er en stor del af budgettet. 112 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

115 Myndighed Under jobområdet er der hovedsageligt tale om myndighedssagsbehandlere, som træffer afgørelser på baggrund af lovgivning på beskæftigelsesområdet. Sagsbehandlerne er beskæftiget med en række forskellige målgrupper herunder integration, forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. De budgetmæssige ændringer på området skyldes en midlertidig opnormering af jobrådgivere. Opnormeringen er den del af et investeringsprojekt, som har til formål at øge samtalekadencen på området. Indsatser Hovedparten af budgetposten Indsatser under fagområdet Job udgøres af det kommunale budget til løntilskud til fleks- og skånejobs. Herudover er budget til investeringsprojekt vedrørende minifleksjob placeret her. Investeringsprojektet er en del af forklaringen på afvigelsen mellem 2018 og 2019, idet størstedelen af budgettet bortfalder i Ligeledes er der på en del af budgetterne til fleks- og skånejob en faldende profil i takt med at ordningen udfases, hvilket forklarer det faldende budget ud i årene. Jobrehabilitering I Jobrehabilitering udgøres budgettet på styringsområdet Service af budgetposter til Administration, Myndighed, Indsatser, Institutioner, Væresteder, Sociallæger, Bolig sociale indsatser, eksternt finansierede projekter og Tilskud. De væsentligste budgetposter er udgifter til Myndighed, Indsatser, Institutioner og Tilskud. Myndighed Udgifterne til myndighedssagsbehandling på Jobrehabiliteringsområdet vedrører primært lønudgifter til sagsbehandlere indenfor Servicelovens område. Indsatser De største budgetposter under området er udgifter til botilbud for personer med særlige sociale problemer (jf. SEL ). Der er tale om udgifter til forsorgshjem og kvindekrisecentre. Ligeledes er udgifter til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (jf. SUL 141) placeret på området herunder både dag- og døgnbehandlingstilbud. Endvidere er behandling af stofmisbrugere (jf. SEL 101 og SUL 142) ligeledes udgifter til både dag- og døgnbehandlingstilbud placeret her. Endelig udgør en lille andel budget til mentorer for udsatte borgere. Figuren nedenfor viser det forventede udgiftsniveau i 2019 til indsatser for Odense-borgere til alkohol- og misbrugsbehandling, mens tabellen derunder viser antal personer i behandling i Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 113

116 18,2% 4,4% 0,3% Stofmisbrugsbehandling ambulant Alkoholbehandling ambulant Unge og rusmiddel ambulant 22,4% 54,8% Stofmisbrugsbehandling døgnophold Alkoholbehandling døgnophold Anm: Behandlingsområdet omfatter køb af indsatser for Odense borgere Tilbud til Odense borgere i 2017 Helårspersoner Alkoholbehandling, døgnophold 0,67 Alkoholbehandling, ambulant 118,75 Unge og rusmidler, ambulant 150,77 Stofmisbrugsbehandling, døgnophold 1,03 Stofmisbrugsbehandling, ambulant 393,45 I alt 664,67 Institutioner På området institutioner udgør de væsentligste budgetposter Botilbud for personer med særlige sociale problemer (SEL ) - budgettet dækker driften af forsorgshjemmet St. Dannesbo og driften af Krisecenter Odense, budget til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (SUL 141) drift af Alkoholbehandlingen i Bjergegade og endelig budget til behandling af stofmisbrugere (jf. SEL 101 og SUL 142) drift af Behandlingscenter, afdeling for voksne. ter til internt og eksternt salg på ovennævnte områder er endvidere placeret på underområdet Institutioner. Væresteder Området indeholder budget til drift af forvaltningens 4 væresteder samt budget til drift af forvaltningens sundhedscenter. Sociallæger Underområdet Sociallæger indeholder budget til drift af afdelingen for sociallæger. Sociallægernes kerneydelser er lægefaglig konsulentbistand til sagsbehandlere i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt til sagsbehandlere i andre kommuner. 114 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

117 Boligsociale indsatser Området dækker over budgetter til støtte- og kontaktpersonordning for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse, budgetter til akut boligformidling, budget til opsøgende team ift. udsatte borgere, budget til vedligehold af kanyleautomater, budget til værested for alkoholikere samt budget til tandlægeklinik for udsatte voksne. Tilskud Under tilskud udgør de væsentligste budgetposter, givet efter SEL 104, tilskud til dag- og natvarmestuer, Paraplyen, Kirkens Korshærs Byarbejde og Herberg samt Det Grønlandske Hus. Herudover ydes tilskud til frivilligt socialt arbejde herunder en række foreninger - jf. SEL 18, ligesom der på området er budgetteret med udgifter til stofindtagelsesrum. Virksomhed I Virksomhed udgøres budgettet på styringsområdet Service af budgetposter til hhv. Administration, Indsatser, Eksternt finansierede projekter og Virksomhedsindsatser. Virksomhedsindsatser er langt den største budgetpost på området, hvorfor den specificeres yderligere efterfølgende. Virksomhedsindsatser Den væsentligste udgift på området er lønudgifter til medarbejdere, der foretager opsøgende arbejde ift. virksomheder dels med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, men lige så væsentligt med det formål at åbne muligheder for praktikker, løntilskud og ordinære jobs. Ydelse I Ydelse udgøres det samlede budget på styringsområdet Service af budgetter til Administration, Myndighed og Borgerserviceydelser. De væsentligste budgetposter er Myndighed og Borgerserviceydelser. Myndighed tet dækker over lønudgifter til sagsbehandlere beskæftiget med ydelsessagsbehandling inden for følgende områder: Enkeltydelser, Kontanthjælp, Sygedagpenge og Tilskud til pensionister. Borgerserviceydelser tet dækker udgifter til drift af kommunens kontaktcenter. Kontaktcentret arbejder med straksafklaring ift. Borgerhenvendelser på tværs af kommunen. Ændringer i budgettet fra 2017 til 2018 skyldes, at kommunens team af borgerrådgivere er overgået til By- og Kulturforvaltningen i Fællesudgifter Fagområdet Fællesudgifter består af budgetposter til Udbetaling Danmark, Tværgående projekter, Central overhead, Lægeerklæringer, Administrationsbygninger, Eksternt finansierede projekter, ITsystemer og indkøb af IT-udstyr, udgifter til Koncernledelsen samt Øvrige fællesudgifter. Nedenfor specificeres de budgetposter, der ikke umiddelbart kan stå alene uden en forklaring. Tværgående projekter tet består af budgetposter til Mangfoldighed og Integration, International Community og bosætning. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 115

118 Central overhead posten indeholder budgetter knyttet til diverse medarbejderdrevne udgifter i hele forvaltningen. Der er blandt andet tale om udgifter til arbejdsskadeforsikringer, kontorartikler, central pulje til afholdelse af kommunom samt MED- og arbejdsmiljøuddannelser, sikkerhedsudgifter, medarbejderarrangementer fælles for forvaltningens medarbejdere, udgifter til porto, abonnementer, annoncer og IT-hardware. Administrationsbygninger posten indeholder udgifter til vagt, parkeringstilladelser, alarmer og rengøring samt budgetter til udgifter vedrørende adresserne Kochsgade og Wichmandsgade. Årsagen til faldet mellem 2017 og 2018 er, at budgetposten til husleje på Tolderlundsvej 3 bortfalder som følge af, at forvaltningen samles på færre kvadratmeter. IT-systemer og indkøb af IT-udstyr posten består udelukkende af udgifter til IT-systemer og IT-udviklingsprojekter. Koncernledelse tet indeholder lønudgifter og overhead til forvaltningens koncernledelse. Øvrige fællesudgifter De væsentligste budgetposter på området udgøres af centrale puljer, der dels har til formål at samle eventuelle udfordringer i forvaltningen, og dels har til formål at muliggøre igangsætning af udviklingsprojekter. Endvidere er det på dette område, at forvaltningen regulerer budgetterne som følge af ændringer mellem forvaltningerne besluttet på byrådet, hvorfor der vil være afvigelser mellem årene afhængigt af budgettet i denne pulje. Derudover indeholder budgettet udgifter til praksiskonsulentordningen, fælleskommunalt sekretariat, advokatbistand vedrørende regres samt udgifter til jobmesser for ledige, Rådet for Socialt Udsatte og Dialogforum Odense. Endelig er endnu ikke fordelte budgetter til investeringsprojekter en del af budgetposten, der igen vil være medvirkende til, at der er afvigelser mellem årene. Den procentvise fordeling af budgetposter på styringsområdet Service er illustreret i nedenstående figur. 116 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

119 2,3% 1,9% 1,2% -0,9% 2,5% 4,1% Indsatser Myndighed 9,0% 34,5% Fællesudgifter Centrale administrationsudgifter Tilskud 18,9% Virksomhedsindsatser Boligsociale indsatser, væresteder og sociallæger Borgerserviceydelser 26,6% Administration Institutioner Anm: Administration omfatter udgifter til administration i hele forvaltningen. Derudover er der centrale administrationsudgifter placeret i Staben Styringsområde Særlige driftsområder Særlige driftsområder er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. En ydelse kan være midlertidig eller permanent, men den gives altid på baggrund af lovgivning. Kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge er eksempler på midlertidige ydelser, mens førtidspension er et eksempel på en permanent ydelse. Derudover indgår eksempelvis også udgifter til revalidering og personer ansat i fleksjob. Endelig indeholder overførselsudgifter en række udgifter vedr. integration samt ydelser, der specifikt er rettet mod den enkelte borgers behov eksempelvis boligsikring. Der er tilknyttet en statslig refusion til mange af overførselsudgifterne. Staten refunderer således en andel direkte til kommunen. Refusion vedrørende overførselsindkomster er afhængig af borgerens varighed på ydelse. Dermed nedtrappes refusionssatsen over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge og 20 procent fra efter uge 52. Refusion af udgifter til beskæftigelsesindsatser bliver hovedsageligt refunderet med 50 procent, dog er dette afhængig af, hvilken indsats der tilbydes og til hvilken ydelsesmodtager. Skiftende konjunkturer og den samtidige påvirkning af antallet af ledige borgere medfører naturlige styringsudfordringer sammen med de kontinuerlige reformer på beskæftigelsesområdet. Det sætter derfor høje krav om en smidig og effektiv opgaveløsning til kommunens beskæftigelsesområde. På den ene side beregner Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skøn for antallet af ledige, aktiveringsindsatser, ydelser og i sidste ende et budget for hvert område, f.eks. opdelt på førtidspension, kontanthjælp, forsikrede ledige eller aktivering. På den anden side er der fra KL s side lagt et skøn for de økonomiske rammer for beskæftigelsesområdet for kommunen. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 117

120 Området reguleres med en budgetmodel, der grundlæggende tager udgangspunkt i de statslige skøn for kommunens udgifter. Herfra trækkes Beskæftigelses- og Socialforvaltningens budget. Forskellen, hvad enten den er positiv eller negativ, tilgår en reservationspulje under Økonomiudvalget. Reservationspuljen kan reguleres løbende, når Beskæftigelses- og Socialforvaltningen udarbejder en ny prognose i foråret i budgetåret, når Økonomiaftalen er indgået for det nye budgetår, ved budgetopfølgningssagen for 2. halvår, og endelig reguleres puljen ved regnskabet og ved efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Det betyder, at reservationspuljen er endelig i august året efter budgetåret. Et merforbrug finansieres af kassen, mens et mindreforbrug indgår i det kommende budget til politisk prioritering. Nedenfor er fordelingen af de budgetposter, der vedrører indkomstoverførsler illustreret samlet en budgetpost på ca. 3,4 mia. kr. for Herudover vises hvor mange fuldtidspersoner, der var tale om i % 12% 39% 41% Ikke arbejdsmarkedsparate Førtidspension og sikringsydelser Arbejdsmarkedsparate Søttet beskæftigelse Fuldtidspersoner på indkomstoverførsler mv Antal i støttet beskæftigelse Arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate Førtidspension I alt Anm.: Området for forsørgelses- og sikringsydelser følger en speciel budgetmodel og tallene vil derfor blive opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af Økonomisk Status i august Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

121 Børn- og Ungeudvalgets budgettal og bemærkninger 1. Indledning Børn- og Ungeudvalget har i 2019 et driftsbudget på service på mio. kr. og et driftsbudget på særlige driftsområder på -0,9 mio. kr., samt et budget på Anlæg på 7,7 mio. kr. Børn- og Ungeudvalgets område omfatter skoler, dagtilbud, sundhed- og forebyggelsestiltag, specialiserede socialindsatser til børn og unge samt en central forvaltning. Medarbejderne i Børn- og Ungeforvaltningen arbejder hver dag for at skabe gode børne- og ungeliv i Odense, hvor fokus både er, hvordan børnene og de unge har det i dag, og hvordan de klædes på til at træde ind i og skabe fremtiden. Flere børn og unge i byen På børn- og ungeområdet afhænger udgiftsbehovet i høj grad af udviklingen i antallet af børn og unge i aldersgruppen 0-18 år. Samtidig har udviklingen indenfor kommunens skoledistrikter og indenfor aldersgrupperne 0-5 år og 6-16 år stor betydning for planlægningen af kommunens tilbud for børn og unge. Med den seneste befolkningsprognose forventes det, at Odense Kommune får stigende befolkningstal de næste 10 år. I 2019 forventer Odense Kommune således, at næsten børn og unge i alderen 0-18 år er bosat i kommunen. Heraf forventes ca i alderen 0-5 år at danne baggrund for efterspørgslen på dagtilbudsområdet og i den skolepligtige alder 6-16 år, forventes mere end børn. Antallet af børn og unge i alderen 0-18 år forventes i den aktuelle befolkningsprognose at stige til næsten i Mere velfærd til børn og unge I Odense Kommune er den gode barndom et mål i sig selv. Børn- og Ungeforvaltningen arbejder for at ruste alle børn, med deres forskellige forudsætninger, til at blive dygtige og aktive medborgere, der kan præge fremtidens samfund. Odenses børn skal møde verden med en høj faglig og social selvtillid. De skal føle sig som betydningsfulde deltagere i det større fællesskab, hvor de kan mærke glæde ved livet. Mange mønsterbrydere skal være et kendetegn for Odense. Ligesom forebyggelsesindsatsen også er et vigtigt fokus, hvor udgangspunktet er så tidlig en indsats som muligt. Børn- og ungeområdet er med budget 2018 tildelt 63,2 mio. kr. til at understøtte disse ambitioner for de yngste børn, skolebørnene og børn i udsatte positioner. I Odense har alle børn muligheder - De store temaer Børn- og Ungeforvaltningen har i de forgangene år arbejdet indgående med de tre temaer: Sprog, Dannelse og Tidlig Indsats. Temaerne skal understøtte arbejdet med at skabe en generation med mulighed for mønsterbrud, og de skal samtidig komme alle børn til gode, så de i stigende grad bliver dygtigere, sundere og gladere børn. De tre temaer løftes af alle i Børn- og Ungeforvaltningen, og de er genkendelige i hverdagen, hvad enten man arbejder med de yngste, skolebørn, sundhed og forebyggelse, de specialiserede indsatser eller noget helt femte. De tre temaer er med til at styrke arbejdet med børn og unge på tværs af faggrupper og i et samarbejde med forældre, børn, unge og omverdenen. Sprog Et godt sprog er nøglen til læsefærdigheder og forudsætningen for at kunne blive fagligt dygtig. Børns indlæringsevner styrkes, når de bliver bedre til både tale- og skriftsprog. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 119

122 I 2017 besluttede Børn- og Ungeudvalget en politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen, og der arbejdes nu med at udmønte strategiens fokusområder. Herunder øget fokus på at følge børn og unges sproglige progression, målrettede indsatser i områder, hvor der er mange børn og unge med sproglige udfordringer, og praksisnær kompetenceudvikling i sprog for alle medarbejdere på dagtilbudsområdet. Dannelse I Odense skal børn vokse op med en tro på, at de kan. De skal tidligt lære sig selv og deres eget værd at kende. De skal mærke, at de betyder noget for fællesskabet, og de skal møde voksne, der guider dem i at blive stående på benene eller rejse sig igen, når tingene bliver svære. I 2017 vedtog Børn- og Ungeudvalget en dannelsesstrategi, der sætter retningen for dannelsesarbejdet og som fokuserer på fire karaktertræk: nysgerrighed, mod, vedholdenhed og medmenneskelighed. Tidlig Indsats Den tidlige indsats er helt central for barnets trivsel, uanset alder. Derfor er det vigtigt, at begyndende vanskeligheder og mistrivsel opdages tidligt, så børn og deres familier oplever den bedste støtte, hvis de har behov for hjælp. Når Børn- og Ungeforvaltningen arbejder med tidlige og rettidige indsatser, så handler det om, at de rette fagligheder skal samle sig om børn og familier, der har brug for lidt ekstra på det rigtige tidspunkt. Der er indsatser, der starter ved familien, når moderen er gravid, og der arbejdes med rettidighed fra børnene fødes til de bliver 18 år. Børn- og Ungeudvalget skal i løbet af 2018 beslutte og vedtage en strategi for Tidlig Indsats. Uddannelse til livet, job, muligheder og vækst Odenses Uddannelsespolitik - Din fremtid er vores fremtid er hele byens uddannelsespolitik. Uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet, faglige organisationer og kommunen har sammen udarbejdet visionen og været retningsgivende i arbejdet ved at formulere fire mål for uddannelsesområdet i Odense - Uddannelse til livet, job, muligheder og vækst. Odense vil vi gå forrest og skabe uddannelser, som udvikler vækst og velfærd, hvor Odense er med i verdenseliten til at uddanne til fremtidens automatisering, teknologi og digitalisering. Opgaven med at udmønte og omsætte Uddannelsespolitikken ligger i Børn- og Ungeforvaltningen, hvor Odense Byråd er øverste politiske organ. Dertil er Uddannelsesalliancen oprettet, der skal være med til at sikre og fastholde det bydækkende aspekt samt for at hjælpe til med at lave det set-up, der kræves for at en ambition på det her niveau kan omsættes. Børn- og Ungeforvaltningen arbejder i et 0-18 års perspektiv og har derfor en central rolle i at skabe forudsætningerne for, at målene i politikken kan realiseres. Det er i forvaltningen, at Odenses børns uddannelsesrejse begynder. Børn og unge i robotbyen Børnene i Robotbyen er et centralt element for Børn- og Ungeforvaltningens udmøntning af uddannelsespolitikkens vision. Børnene i Robotbyen er en indsats, der skal sikre, at alle børn i Odense får del i det særlige potentiale, der er for læring, når man vokser op i Odense. Det betyder blandt andet, at børn på deres læringsrejse gennem dagtilbud og skoler skal rustes til den teknologiske og digitale fremtid ved bl.a. at arbejde med STEM-færdigheder (Science, Technology, Engineering and Mathematics) og det 21. århundredes kompetencer (Evnen til samarbejde, Problemløsning og innovation, Videnskonstruktion, Kompetent kommunikation, Selvevaluering, It og læring). 120 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

123 Organiseringsdiagram for Børn- og Ungeforvaltningen Adm. direktør Politik & Strategi Økonomi & Styring Sundhed & Forebyggelse Familie & Velfærd Dagtilbud Skole Sekretariat Sekretariat Sekretariat Børn- og Ungelæger Børn- og Ungerådgivningen Pladsanvisningen & Forældrebetaling Ungdomsskolen Center for Tandpleje Børneterapien Dagplejen Odense Musikskole Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse Center for Indsatser til Børn og Unge Institutioner (18 børneinstitutioner) Almene skoler (33 skoler) SSP Specialbørnehave Specialskoler (2 skoler) Specialpædagogisk Rådgivning Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 121

124 2. tal kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Service Tværgående BUF fællesudgifter I alt Staben Politik og Strategi Økonomi og Styring I alt Skole Almindelig undervisning klassetrin Særlig undervisning Skolefritidsordning Ungdomsskole Musikskole Bidrag til staten Fællesudgifter Sekretariat I alt Dagtilbud Dagpleje Daginstitutioner Private pasningstilbud Fællesudgifter Pladsanvisning/Forældrebetaling Sekretariat I alt Sundhed og Forebyggelse Tværfaglig sundhed og forebyggelse Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

125 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Børn- og Ungelæger Odense Tandpleje Kommunikationscenter Odense Fælles udgifter Ledelsessekretariat for Sundhed og Forebyggelse I alt Familie og Velfærd Specialpædagogisk Rådgivning Børneterapien Børn- og Ungerådgivningen Handicap Børn- og Ungerådgivningen Social Indsatser Børn og Unge SSP Fælles udgifter Fællessekretariatet I alt Service i alt Særlige driftsområder Familie og Velfærd Børn- og Ungerådgivningen Handicap I alt Anlæg Børn- og unge i robotbyen Undervisningsmidler Chromebook Talent, potentiale og social mobilitet 3D scanner og printer til Tandreguleringscenter Fyn Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 123

126 1.000 kr. (i 2019 priser) Regnskab 2017 Korrigeret Anlægsudgifter i alt Note: I budgettallene er indarbejdet tiltag i budgetforslaget, godkendte byrådssager frem til 22/ og forventede godkendte byrådssager den 5/ Bemærkninger Styringsområde Service- Tværgående Fællesudgifter tet til området vedrører udgifter til tværgående områder i Børn- og Ungeforvaltningen. De største budgetposter vedrører arbejdsskadeforsikring og strategiske tiltag på området. Stab tet til området vedrører udgifter til løn og øvrig drift for de to afdelinger i Staben. Politik & Strategi Afdelingen varetager den politiske betjening af det politiske udvalg og den administrative topledelse, den tværgående strategiske udvikling af børn- og ungeområder, strategisk HR, koordinering af tværgående og strategiske processer, kvalitetsudvikling og strategisk intern og ekstern kommunikation. Økonomi & Styring Afdelingen binder opgaver vedrørende planlægning og styring af økonomiske, personalemæssige og kapacitetsmæssige ressourcer sammen og betjener de øvrige afdelinger på en række områder. Herunder tilrettelæggelse af tværgående processer, budget og regnskab, ledelsesinformation, økonomiadministration, personaleadministration og digitalisering. 124 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

127 Skole Områdets 2019 (se budgettal) Fakta for området 1,0% 5,0% 1,0% 0,5% 6,0% 14,0% 14,0% 59,0% Almindelig undervisning klassetrin Bidrag til staten Særlig undervisning Ungdomsskole Skolefritidsordning Musikskole Sekretariat Fællesudgifter Antal indmeldte elever skoleåret 2017/2018 Folkeskoler ( klasse) Specialskoler og specialklasser 834 Heraf Odense borgere 692 Heraf Borgere fra andre kommuner Ungdomsskole (Inkl. 10. klasse) Privat-, friskoler ( klasse) Efterskoler 787 Øvrige (hjemmeundervisning m.m.) Samlet antal indmeldte elever Realiseringen af folkeskolereformen er fortsat i gang, og de nye elementer i reformen bliver mere og mere en integreret del af skolens hverdag. Der er fortsat forskellige dele, der kræver opmærksomhed og udvikling. Samtidig har skolerne også taget fat i at omsætte de politisk vedtagne strategier om sprog, dannelse, tidlig indsats og digitalisering til pædagogisk praksis. Almindelig undervisning Antal indmeldte i SFO pr. september 2017 Antal indmeldte Odense Kommune har 33 almenskoler og 2 specialskoler. Dertil er der 17 fri- og privatskoler i kommunen. tet på området udgør 60 pct. af det samlede budget på skoleområdet. tet vedrører hovedsageligt drift og udvikling af kommunens skoler, som løbende har en opgave med at udvikle undervisningen, for at leve op til folkeskolens målsætninger om at: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres. Elevernes trivsel skal øges. modellerne på skoleområdet består hovedsageligt af aktivitetsbaserede modeller, som primært fastsættes på baggrund af en elev- og klassedannelse i marts måned, forud for det kommende Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 125

128 skoleår. Derudover tildeles skolerne faste budgetter primært til ledelse, administration og bygningsvedligeholdelse. Særlig undervisning tet på området vedrører kommunens udgifter til specialskoletilbud, samt indtægter fra salg af pladser til andre kommuner. Der arbejdes til stadighed med, at alle børn og unge er i meningsfyldte læringsfællesskaber. Målsætningen er, at mindst 95 pct. af eleverne fra Odense Kommune går i et alment tilbud. For de øvrige elever arbejdes der dynamisk med, at eleverne er i et specialtilbud så tæt på almenområdet som muligt og gerne i samarbejde med almenskolen. Der udvikles løbende nye tilbud, som tilgodeser dette; eksempelvis specialfleks, modtagefleks og tale/sprog-tilbud i de almene folkeskoler. Skolefritidsordning tet på området vedrører drift og udvikling af kommunens SFO-tilbud, samt indtægter fra forældrenes egenbetaling og udgifter til søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud. Der er i dag SFO for elever i 0. og til og med 3. klasse på alle folkeskoler i Odense Kommune, samt forårssfo for kommende skolebørn i perioden 1. marts til 31. juli. Pr. 1. august 2017 blev der etableret et særligt tilrettelagt SFO2 tilbud for elever i 4. klasse på folkeskolerne. Dette skete i forbindelse med nedlæggelse af de tidligere fritidsklubber. Tilbuddet har fokus på fællesskaber, motivation, læring og trivsel. Indholdet i SFO2 er traditionelle SFO- og klublignende aktiviteter, suppleret med aktiviteter i samarbejde med lokalområdets fritids- og foreningsliv. Der har været og bliver stadigvæk arbejdet intensivt med udviklingen af SFO2, som er blevet evalueret hen over foråret Denne evaluering forventes anvendt til at kvalificere og udvikle SFO2-tilbuddet yderligere. modellen for SFO er aktivitetsbaseret og skolernes budgetter reguleres på baggrund af faktiske ændringer i antallet af indmeldte børn. Ungdomsskole tet på området vedrører drift og udvikling af kommunens ungdomsskole. Pr. 1. august 2017 blev Odenses tre ungdomsskoler sammenlagt til én ungdomsskole, UngOdense. Der har været og er stadigvæk stor fokus på at udvikle og konsolidere den nye ungdomsskoles værdier og kerneydelser, herunder på at sammensmelte tre kulturer til én. Ligeledes pr. 1. august 2017 blev der som afløser for det tidligere fritids- og ungdomsklubtilbud oprettet 10 Ungdomscentre. Etableringen af disse er endnu ikke tilendebragt, idet de ikke alle er på plads i endelige fysiske rammer. Der er blevet og arbejdes stadigvæk intensivt med at udvikle ungdomscentrene, som er blevet evalueret hen over foråret Denne evaluering forventes anvendt til at kvalificere og udvikle ungdomscentrene yderligere. Formålet med ungdomscentrene er at skabe et stærkt og sammenhængende fritidspædagogisk tilbud for Odenses børn og unge i alderen år. Ungdomscentertilbuddet bygger på tanken om, at inkluderende fællesskaber, attraktive fritidstilbud og læringsaktiviteter funderet på børn og unges interesser, motivation og engagement fremmer deres trivsel, demokratiforståelse, almene dannelse 126 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

129 og sociale samt personlige kompetencer. Mange af ungdomsskolens generelle fritidsaktiviteter foregår også i ungdomscentrene, ligesom der afvikles valgfag og åben-skole-aktiviteter i samarbejde med folkeskolerne. Musikskole tet på området vedrører drift og udvikling af kommunens musikskole. Musikskolen tilbyder undervisning i musik til børn og unge op til 25 år. Musikskolen arbejder med at udvikle det tværgående samarbejde med kommunens forskellige institutioner, herunder daginstitutioner og skoler og arbejder aktivt på at udvikle og fremme det lokale musikmiljø i Odense Kommune. A.P. Møller Fonden har i 2017 bevilget 2,6 mio. kr. til, at Odense Musikskole kan opkvalificere musiklærerne på Odense Kommunes folkeskoler. Formålet er, at kunne give eleverne et større udbytte af musikundervisningen. Bidrag til staten tet på området vedrører de kommunale udgifter til tilskud til fri- og privatskoler og efterskoler. Kommunen opkræves en fast takst pr. barn/ung i tilbuddene. Taksten fastsættes årligt i forbindelse med Finansloven. Fællesudgifter tet på området vedrører udgifter til fælles møder, arrangementer m.m. på fritidsområdet, samt indtægter vedr. Enghaveskolens Børnehave (Specialbørnehave). Sekretariat tet på området vedrører løn og øvrig drift for ledelse, fagkonsulenter og sekretariatsfunktioner i Skoleafdelingen. Dagtilbud Områdets 2019 (se budgettal) Fakta for området 1,0% 1,0% 0,6% 18,0% 13,0% Daginstitutioner Dagpleje Private pasningstilbud Fællesudgifter Kommunale dagtilbud Planlægningstal 2018 Antal børneinstitutioner 18 Antal børnehuse 126 Heraf selvejende børnehuse 13 66% Sektretariat Pladsanvisning/Foræ ldre betaling Forventet antal vuggestuebørn Forventet antal børnehavebørn Forventet antal passede børn i alt Forventet antal dagplejere 387 Forventet antal dagplejebørn Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 127

130 På dagtilbudsområdet er der kommet en ny dagtilbudslov, og i 2019 vil der derfor jf. lovændringen være et øget fokus på at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer. Der vil også være et særligt fagligt fokus på implementering af nye pædagogiske læreplaner, som er det pædagogiske fundament for dagtilbuddene. Samtidig arbejder dagtilbuddene systematisk med de politisk vedtagne strategier for sprog, dannelse og tidlig indsats. Dette gælder for alle områdets tilbud for børn i aldersgruppen 0-5 år, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede børnehuse, ressourcebørnehuse samt en specialbørnehave. Størstedelen af budgettet på området er aktivitetsbestemt og budgettet tilpasses den forventede aktivitet i det enkelte år. Planlægningsgrundlaget for aktiviteten har dermed stor betydning for økonomien på området. I prognosen for antal børn i aldersgruppen 0-5 år forventes en stigning fra ca i 2019 til ca i Denne udvikling medfører et behov for at tilpasse kapaciteten i de kommunale tilbud. Dagpleje tet på området vedrører primært lønudgifter til dagplejere og indtægter fra forældrenes egenbetaling for en dagplejeplads, samt budget til udgifter vedrørende økonomiske fripladser og søskendetilskud. Endvidere indeholder budgettet udgifter til gæstepleje samt lønudgifter til ledelse og tilsynsførende dagplejepædagoger, drift af legestuer m.v. Dagplejen er inddelt i tre geografiske dagplejeområder - Nord, Syd og Vest - med i alt 387 dagplejere. Dagplejerne samles med børnene ca. hver 14. dag i lokale legestuegrupper. modellen på området består hovedsageligt af en række aktivitetsbaserede budgettildelinger, samt et antal faste budgettildelinger. I budgetmodellen indgår forventede aktivitetstal og en prisfremskrevet enhedspris. Daginstitutioner tet på området vedrører primært 18 børneinstitutioner, som hver har et forskelligt antal børnehuse, varierende i størrelse fra 30 til 125 børn. tet på området vedrører ligeledes indtægter fra forældrenes egenbetaling for en institutionsplads, samt udgifter til økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud og en række fællesudgifter vedrørende de kommunale institutioner. modellen på området består hovedsageligt af en række aktivitetsbaserede budgettildelinger, samt et antal faste budgettildelinger. I budgetmodellen indgår forventede aktivitetstal og en prisfremskrevet enhedspris. Private pasningstilbud tet på området vedrører udgifter til tilskud til private pasningstilbud. Herunder ca. 920 børn i privatinstitutioner og ca. 540 børn i privat pasning og med pasning af egne børn. Der er de senere år konstateret en stigning i antallet af børn i private pasningstilbud og dermed i kommunens udgifter til området, hvorfor området fortsat er et opmærksomhedspunkt i de kommende år. modellen på området består af en forventet aktivitet hos de private pasningstilbud, samt et tilskud pr. barn, som beregnes på baggrund af kommunens udgifter til de kommunale pasningstilbud. 128 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

131 Fællesudgifter tet på området vedrører mellemkommunale afregninger, samt en række fællesudgifter vedrørende de kommunale dagtilbud. Herunder ejendomsudgifter til eksterne lejemål og udgifter vedrørende fagsystemer. Pladsanvisning/Forældrebetaling tet på området vedrører udgifter til administration af kommunens pladsanvisning og forældrebetaling, herunder daglig anvisning af pladser i kommunens dagtilbud, vejledning af forældre og opkrævning af forældrenes egenbetaling. Sekretariat tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift for ledelse, fagkonsulenter og sekretariatsfunktion i afdelingen. Sundhed & Forebyggelse Områdets 2019 (se budgettal) Fakta for området 2% 39% 3% 1% -1% 54% Tværfaglig sundhed og forebyggelse Odense Tandpleje Kommunikationscenter Odense Børn- og ungelæger Ledelsessekretariat for Sundhed og Forebyggelse Antal medarbejdere pr. maj 2018 Børn- og Ungelæger 4 Ledelsessekretariat Sundhed og Forebyggelse og Røgfrit Odense 11 Center for Tandpleje 127 Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse inkl. adm. 180 I alt 322 Fællesudgifter Sundhed og Forebyggelse løfter opgaven for fremme af sundheden blandt alle børn og unge i alderen 0-18 år i Odense Kommune. Området dækker over de første sundhedssamtaler med forældre, der venter deres første barn, til den unge teenager, som er ved at færdiggøre folkeskolen. Hovedformålet er at fremme mental og fysisk sundhed, samt at forebygge, frem for at behandle - alt sammen gennem tidlige indsatser. Det forebyggende arbejde dækker over tandpleje, sundhedspleje, konsultationer og indsatser ift. trivsel, sanser og motorik, tilbagevenden fra længerevarende sygdomme, problemer i enten skole eller hjem samt tale-/sprog indsatser, pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. Tværfaglig sundhed og forebyggelse tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift i de tværfaglige sundhed- og forebyggelsesenheder, herunder psykologer, sundhedsplejen, ergo- og fysioterapeuter, tale-/sprogkonsulenter, familiebehandlere, sprogstøttepædagoger og professionsbachelorer i ernæring. Der arbejdes både med konsultative forløb og målrettede indsatser. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 129

132 Kommunikationscenter Odense tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift og udmøntes ud fra den besluttede fordeling af ressourcer. Kommunikationscenter Odense varetager opgaver i forbindelse med børn og unges tale-, høre- og sprogvanskeligheder. Desuden tilbydes voksne med særlige behov også intensive forløb. Børn- og Ungelæger tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. En af de vigtigste opgaver for børn- og ungelægerne er at understøtte og koordinere det tværgående sundheds- og forebyggelsessamarbejde på tværs af forvaltninger og Region Syddanmark. Odense Tandpleje tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. Tandplejen varetager kommunens opgaver i forhold til at sikre børn og unges tandsundhed gennem forebyggelse og behandling. Derudover har tandplejen tre entreprenøropgaver, hvor tandplejen som entreprenør leverer ydelser til henholdsvis Ældre- og Handicapforvaltningen og andre fynske kommuner mod betaling: Specialtandplejen, hvor borgere med psykiske og fysiske handicap behandles. Omsorgstandplejen, hvor voksne borgere, herunder pensionister, behandles. Tandreguleringscenter Fyn, hvor unge med tandreguleringsbehov behandles. Området varetages i samarbejde med andre kommuner. Fællesudgifter tet på området er udtryk for Sundhed og Forebyggelsesafdelingens budgetreguleringskonto. Ledelsessekretariatet for Sundhed og Forebyggelse tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift til den øverste ledelse og rådgivning på området. Under ledelsessekretariatet varetages udover ledelse af afdelingen også ledelsen af Odense Kommunes Vision Røgfrit Odense, som har til formål at nedbringe antallet af rygere i Odense samt en vision om, at Odense er røgfri i Projektet Vision Røgfrit Odense er placeret i Borgmesterforvaltningen. Den øvrige sekretariatsbetjening varetages af fællessekretariatet, som er placeret under Familie og Velfærd. Projekt FAMKO (Familieambulatoriet og kommunen) Under et formaliseret samarbejde med OUH i regi af sundhedsaftalerne, muliggøres grundlaget for bl.a. tidlige indsatser i relation til graviditetssamarbejdet og tidlige indsatser i form af forældreforberedelse til førstegangsfødende. FAMKO har under denne paraply særligt fokus på de allermest udsatte gravide og familier. Projektet støttes af Mærsk-donationer. Formålet er at mindske ulighed i sundhed og social ulighed ved at give sårbare gravide, småbørn og familier den bedst mulige start gennem udvidet, tværfaglig støtte på tværs af kommune, region og frivillige organisationer. 130 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

133 Familie & Velfærd Områdets 2019 (se budgettal) Fakta for området 2% 2% 2% 8% 8% -0,5% 55% Børn- og Ungerådgivningen Social Børn- og Ungerådgivningen Handicap Indsatser Børn og Unge Specialpædagogisk Rådgivning SSP Antal medarbejdere pr. maj 2018 Børneterapien 25 Center for Indsatser til Børn og Unge 232 SSP Odense 15 Sekretariatet Familie og Velfærd & Sundhed og Forebyggelse 14 22% Fællessekretariatet Specialpædagogisk Rådgivning 29 Børneterapien Børne- og Ungerådgivning Handicap 23 Fællesudgifter Børne- og Ungerådgivning Social inkl. administration 117 I alt 455 Familie og Velfærd løfter Odense Kommunes mest specialiserede socialindsatser for børn og unge i alderen 0-18 år og dækker: Myndighedssagsbehandling Sociale indsatser Specialpædagogisk Rådgivning Ergo- og fysioterapi til børn og unge med særlige vanskeligheder på disse områder SSP Specialpædagogisk Rådgivning tet på området vedrører udgifter til Pædagogisk psykologisk rådgivning, samt udgifter til anbragte børns skolegang i andre kommuner og på opholdssteder. Specialpædagogisk Rådgivning giver rådgivning og vejledning til specialbørnehaver, specialskoler og øvrige specialpædagogiske skoletilbud. Børneterapien tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. Børneterapien er et kommunalt ergo- og fysioterapeutisk tilbud rettet mod børn, der har behov for en særlig indsats i forhold til sanser og motorik både i forhold til småbørn og skolebørn. Børn- og Ungerådgivningen Handicap tet på området vedrører udgifter til foranstaltninger til handicappede børn og unge, kontante ydelser, såsom merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, samt udgifter til administration og myndighedssagsbehandling. Børn- og Ungerådgivningen Handicap har med familier at gøre, der forsørger et barn hjemme under 18 år. Barnet/den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Medarbejderne i Børn- og Ungerådgivning Handicap varetager sagsbehandling omkring barnet/den unge og familien, herunder råd og vejledning om økonomisk støtte, samt andre tilbud til barnet/den unge og familien. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 131

134 Børn- og Ungerådgivningen Social tet på området vedrører udgifter til anbringelser inkl. afledte udgifter i forbindelse med anbringelsen, samt udgifter til eksterne forebyggende foranstaltninger, administration og myndighedssagsbehandling. Børn- og Ungerådgivningen Social arbejder med børn og unge i forhold til socialt udsatte familier og iværksætter sociale hjælpeforanstaltninger. Indsatser Børn og Unge tet på området vedrører udgifter til interne forebyggende foranstaltninger, samt udgifter til administration og myndighedssagsbehandling. Center for Indsatser til Børn og Unge varetager et bredt spektrum af opgaver, der fordeler sig på fire forskellige områder: SSP Forebyggende behandling Dagbehandling Alternativ til anbringelse Anbringelser (døgnbehandling) tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. SSP Odense bygger på et kriminalpræventivt samarbejde mellem Odense Kommune, Fyns Politi og boligorganisationerne i Odense. SSP Odense arbejder med en helhedsorienteret tilgang og har til formål at opbygge netværk på tværs af institutioner og organisationer, for at gøre børn og unge mellem 0-24 år robuste overfor risikoadfærd. Dette gøres gennem forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. Fællesudgifter tet på området er udtryk for Familie og Velfærdsafdelingens budgetreguleringskonto. Beløbene i 2019 og frem vedrører hovedsageligt en stigende profil vedr. provenu fra skattestigningen. Beløbene vil blive fordelt ud til relevante decentrale enheder. Fællessekretariat tet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. Fællessekretariatet varetager generelle sekretariatsfunktioner i forhold til både Familie og Velfærd samt Sundhed og Forebyggelse og understøtter hhv. sundheds- og forebyggelseschefen og familie- og velfærdschefens arbejde. Børn- og Ungeforvaltningens forældrerådgiver er tilknyttet sekretariatet. Forældrerådgiverfunktionen skal hjælpe forældre til børn og unge med særlige behov og komplekse sagsforløb i deres dialog med Odense Kommunes forskellige afdelinger. Særlige driftsområder Familie & Velfærd tet på området vedrører udgifter på handicapområdet til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, hvor der er 50 pct. statsrefusion på udgifterne. Endvidere er budgettet vedr. refusion for særligt dyre enkeltsager placeret her. Reglerne vedr. refusion i forhold til særligt dyre enkeltsager betyder, at kommunerne får refunderet en del af deres udgifter, når en social enkeltsag overstiger et vist udgiftsniveau. Ordningen skal mindske den økonomiske belastning for kommuner med dyre sociale enkeltsager. 132 Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger

135 Anlæg Børn og Unge i robotbyen Børnene i Robotbyen er et centralt element for Børn- og Ungeforvaltningens udmøntning af uddannelsespolitikkens vision. Børnene i Robotbyen er en indsats, der skal sikre, at alle børn i Odense får del i det særlige potentiale, der er for læring, når man vokser op i Odense. Det betyder blandt andet, at børn på deres læringsrejse gennem dagtilbud og skoler skal rustes til den teknologiske og digitale fremtid ved bl.a. at arbejde med STEM-færdigheder (Science, Technology, Engineering and Mathematics) og det 21. århundredes kompetencer. Indsatsen bygger på et styrket samarbejde mellem byens virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt kommunens dagtilbud og grundskoler for at udforske og indfri byens unikke potentiale for praksisnære lærings- og uddannelsesforløb. Et systematiseret samspil skal skabe læringsmiljøer med fokus på mestring af komponenterne teknologi, digitalisering og forandringsprocesser, som præger arbejdsmarkedets vækstområder og som kommer til at fylde i fremtidens samfund generelt. Undervisningsmidler Chromebook I forbindelse med 2018 blev der afsat midler til at alle skoleelever på mellemtrinnet får en Chromebook eller tilsvarende. Der udleveres Chromebooks til skolerne i sommeren Talent, potentiale og social mobilitet I forbindelse med 2015 blev der afsat midler i årene 2015, 2016 og Grundet udskydelse af 2016-kampagnen, er der blevet overført midler til Fokusområderne i 2018 er: Høje Ambitioner: Udviklingsprojektet er afsluttet med stærke erfaringer, og metoden forankres på 10 skoler i samarbejde med Børn- og Ungerådgivningen i skoleåret 2018/19. Nære Netværk: Implementeringsprojektet er afsluttet med opfyldelse af de fastsatte mål om gennemførsel af familierådslagning. Der etableres ledelsesmæssige fokus på at fastholde metoden. Talentprojektet, skoler: Projektets første fase gennemføres i skoleåret 2017/18 og anden fase er etableret i skoleåret 2018/19 med fokus på forankring af kompetencer og metoder på de involverede skoler. Talentprojekt, fritid: Projektets første fase er gennemført med gode erfaringer om et særligt tilbud til faglige talenter og Højt begavede børn. Projektets anden fase er etableret i skoleåret 2018/19 og består ligeledes af fritidstilbud der er fokuseret på at favne og udvikle højt begavede børn på mellemtrinnet. Der etableres mindre prøvehandlinger for at afdække, hvordan de tre faglige temaer kan understøtte indsatsens vision. 3D scanner og printer til Tandreguleringscenter Fyn I forbindelse med budget 2017 blev der afsat midler til indkøb af 3D scannere til Tandreguleringscenter Fyn. Scannerne bruges til scanning af barnets mund. Ved hjælp af 3D printer laves en acrylmodel til at fremstille bøjler efter. Løsningen er næsten 100 pct. korrekt. Hovedtal og forudsætninger Udvalgenes budgettal og bemærkninger 133

136 Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder Den Økonomiske Strategi udgør rammerne for de konjunkturfølsomme anlægsområder. Områderne er kendetegnet ved at være styret af udefrakommende faktorer, som Odense Kommune ikke kan påvirke, og som spiller en meget stor rolle i budgetlægningen og økonomistyringen af områderne. Det medvirker til at øge budgetusikkerheden på områderne, og det er derfor en grundtanke bag den Økonomiske Strategi, at disse områder er knyttet til Økonomiudvalget, så der kan være opmærksomhed på områderne fra øverste strategiske niveau, ligesom Økonomiudvalget herigennem får mulighed for at træffe modforanstaltninger. Årshjul Årshjulet for de konjunkturfølsomme områder er, at By- og Kulturudvalget i dets budgetbidrag laver en revidering af budgettet samt en anbefaling af eventuelle ændringer eller nye store projekter til Økonomiudvalget. Økonomiudvalgets rolle er herefter at fastsætte den strategiske retning, herunder overordnet budget og mindste lagerbeholdninger, samt tage stilling til væsentlige konkrete muligheder og problemstillinger. Ved budgetvedtagelsen flyttes budgettet for de konjunkturfølsomme områder for det efterfølgende år fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget. Hele driften eller udførerdelen ligger hos By- og Kulturudvalget, dvs. køb, salg og byggemodning, og der styres efter den af Økonomiudvalget fastsatte lagerbeholdning. Det betyder også, at By- og Kulturudvalget har initiativpligten til i løbet af året at dele erfaringer fra eksempelvis salgsindtægter mv. med Økonomiudvalget. By- og Kulturudvalgets budgetbidrag De konjunkturfølsomme anlægsområder indeholder to underområder: Jordforsyning og udlejningsejendomme. Begge områder indgår som centrale medspillere i transformationen af Odense, hvor jordforsyningsområdet udstikker rammerne for byens fysiske udvikling. Som et led i årshjulet for jordforsyningsområdet har By- og Kulturforvaltningen revideret boligudbygning- og produktionsplanen. Revideringen af planen er sket ud fra en hensyntagen til Odense Kommunes overordnede strategi og plangrundlag, herunder principperne bag byfortætning. Jordforsyning handler ikke kun om at sikre et bredt og differentieret udbud af bolig- og erhvervsjord, men i lige så høj grad om at understøtte den igangværende bytransformation og byfortætning. Med udgangspunkt i den aktuelle efterspørgselssituation og den reviderede produktionsplan er der udarbejdet et nyt revideret budget for jordforsyningsområdet i 2019 til Samtidig er der givet et bud på budgettet for Hovedtal og forudsætninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder

137 1.000 kr priser Revideret budget på jordforsyningsområdet til 2019 Eksisterende budget på jordforsyningsområdet fra Forskel Note: - =udgift, + =indtægt Produktionsplanen udviser et samlet underskud på 9 mio. kr., hvilket kan henføres til den forøgede anlægsudgift til køb og byggemodning af arealer til townhouses jf. nedenfor. Dette efterfølges af en forøget indtægt via salget, der fremadrettet kan sikre et økonomisk råderum til townhouse projekter. I 2017 blev der solgt ca. 29 hektar erhvervsjord, heraf udgjorde salget i det nye erhvervsområde på Holkebjergvej i Højme ca. 18 hektar, og i Tietgenbyen blev der solgt ca. 8 hektar. Til tæt/lavt boligbyggeri blev der solgt arealer svarende til ca. 112 boliger i Bellinge Fælled, Skt. Klemens og Skt. Jørgens Gade/Gasværksgrunden. I 2017 blev der solgt 24 parcelhusgrunde, hvilket var en del mindre end i de foregående år. Omfanget er dog som forventet i budgettet, da lagerbeholdningen af parcelhusgrunde er yderst begrænset. Lagerbeholdningen er pr. 1/ på 15 grunde. I den kommende produktionsplan planlægges en udbygning af Bellinge Fælled, 3. etape med ca. 100 parcelhusgrunde og grunde til tæt/lav boligbebyggelse, som bliver udbudt til salg i Der er i produktionsplanen indarbejdet budget til opkøb og byggemodning af nye arealer til parcelhusgrunde med henblik på bedre at kunne imødekomme efterspørgslen. Et ønske om at øge beholdningen af parcelhusgrunde, herunder øge et differentieret udbud, har den konsekvens, at der vil ske en periodisk forskydning således, at 2019 har et merforbrug på 20 mio. kr. til opkøb og byggemodning, som finansieres over et mersalg på 20 mio. kr. i I forhold til erhvervsjord planlægges en udbygning af den resterende del af Tietgenbyen på ca. 30 ha. samt planlægning og startbyggemodning af Tietgenbyen Nord. By- og Kulturforvaltningen planlægger og styrer fortsat produktionsplanen i forhold til de fastsatte mindstebeholdninger i Odense Kommunes økonomiske strategi: Område Type Lagerbeholdning Parcelhusgrunde Storparceller Erhvervsarealer Salgbart Råjord Salgbart Råjord Salgbart Råjord 100 grunde 200 grunde 200 boliger 300 boliger 100 hektar 150 hektar Hovedtal og forudsætninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder 135

138 Udlejningsejendomme Salg af bebyggede ejendomme sker ved fortsat salg af kommunens forpagtningsboliger, 1- og 2 families ejendomme samt kommunens øvrige ejendomme. I tabellen fremgår det reviderede budget for bebyggede ejendomme, hvor indtægter ved salg af p- pladser på Odense Havn forventes i budgetårene 2019 og Der er imidlertid solgt 23 p-pladser i 2018 til kr., hvorfor budgettet for 2018 skal opskrives, og budgettet for skal nedskrives kr priser Revideret budget udlejningsejendomme til Eksisterende budget for udlejningsejendomme fra Forskel Note: - =udgift, + =indtægt By og Kulturforvaltningen har fortsat fokus på at sikre salg af bebyggede ejendomme med henblik på at skabe balance på området. Fraflytningsfrekvensen forventes årligt på ca. 10 boliger, hvilket medfører, at den samlede beholdning af boliger må påregnes udtømt frem mod Den samlede beholdning af forpagtningsboliger er på knap 90 boliger, og 1- og 2 families ejendomme er på 11 boliger. Townhouses I forbindelse med By- og Kulturudvalgets budgetbidrag 2018 blev det besluttet, at By- og Kulturforvaltningen skulle gennemføre en screening af den vestlige del af den udvidede bymidte nær letbanens første etape for mulige lokaliseringer af townhouses. Afrapporteringen er sket i forbindelse med By- og Kulturudvalgets budgetbidrag Townhouses er en boform, der særligt appellerer til børnefamilier, som gerne vil bo centralt, og dette understøtter således Odensemålene om Flere indbyggere i Odense og Borgernes indkomst skal stige. Der er tale om familievenlige boliger med en central beliggenhed, som skal udgøre et alternativ til parcelhuse og traditionelle lejligheder - og samtidig bidrage til en blandet beboersammensætning i byen. Townhouses kan understøttes med forskellige strategiske og konkrete håndtag. Kommunen kan fremme townhouses gennem den fysiske planlægning. Helhedsplaner kan i dialog med grundejere, investorer, borgere og øvrige interessenter skabe et fælles fremtidsbillede for et givet område, som følges op af konkrete lokalplaner for en/flere ejendomme. Dialogbaseret udarbejdelse og politisk fastholdelse af dette plangrundlag giver sikkerhed for både investorer og øvrige interessenter. Kommunen kan også fremme townhouses gennem strategiske og direkte opkøb, som sikrer muligheden for at fremme en bestemt boligtype (i dette tilfælde townhouses) i bestemte områder (i dette tilfælde i den udvidede bymidte/langs letbanen) og med den ønskede arkitektoniske kvalitet tilpasset til området. Kommunen kan her bidrage med gode eksempler på moderne townhouses i en bymæssig sammenhæng, der efterfølgende kan inspirere det private marked. 136 Hovedtal og forudsætninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder

139 Ovenstående taler således også ind i en større kontekst i forhold til, hvilken rolle kommunen skal påtage sig i den konkrete byudvikling for at udvikle den storby, som byrådet ønsker at skabe. Det kan f.eks. omfatte opkøb af arealer i forhold til at sikre bestemte boligtyper til bestemte målgrupper, etablere offentlige friarealer og/eller sikre den kommunale service der, hvor byudviklingen er prioriteret. Det kan således også gælde større arealer i større byomdannelsesområder. Afrapporteringen viser, at kommunen kan have en betydelig rolle, hvis byrådet ønsker det. Fra udarbejdelse af helhedsplaner til strategiske opkøb af grunde og/eller områder - alt sammen med det formål at understøtte intentionerne om udviklingen af den attraktive storby Odense. I afrapporteringen anbefales prioritering og aktivering af 5 områder, der medfører en samlet anlægsudgift på 9 mio. kr. i 2019, der er indarbejdet i produktionsplanen og budgetforslaget. Økonomiudvalgets drøftelse Økonomiudvalget har i juni drøftet den strategiske retning for området på baggrund af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag og opdatering af den Økonomiske Strategi, herunder Fastholdelse af den strategiske retning fra den økonomiske strategi. Drøftelse af parcelhuse i relation til planstrategi og kommende opdatering af planstrategi. Salgsforventninger svarende til salg af jord på ca. 32 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 49 mio. kr. i 2020 og frem (ekskl. townhouses), samt salg af udlejningsejendomme på ca. 11 mio. kr. årligt. Periodiseringen af budgettet følger retningslinjerne i den Økonomiske Strategi. Fastholdelse af niveauet for indskud i almene boliger på 15,6 mio. kr. årligt. Afrapportering af screening og nyt budget på netto 9,0 mio. kr. til townhouses/byhuse. Konsekvenserne af Økonomiudvalgets drøftelse er indarbejdet i resultatopgørelsen og budgetforslaget. Hovedtal og forudsætninger Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder 137

140 STRATEGI, STYRING OG EFFEKT Opdatering af den økonomiske strategi Odense Kommune har konstant et strategisk fokus på den overordnede økonomistyring. Derfor vedtog byrådet i 2014 en samlet økonomisk strategi, som indeholder både kortsigtede og langsigtede målsætninger og økonomiske styringsmodeller med konsekvenser for den samlede økonomi. Det er nu blevet tid til at lave en generel opdatering af den økonomiske strategi fra dels for at sikre, at den økonomiske strategi har det rette strategiske sigte eksempelvis på jordforsyningsområdet - dels for at indarbejde nye områder, som har et økonomisk og strategisk sigte såsom rammer for investeringsmodeller. Der er tre delelementer i den økonomiske strategi: De finansielle elementer og de strategiske elementer samt de konjunkturfølsomme elementer. Opdatering af den økonomiske strategi omfatter en generel gennemskrivning af strategien, herunder opdateringen af de konjunkturfølsomme anlægsområder samt indarbejdelse af nye elementer eksempelvis rammer for investeringsmodeller. Ændringer i de enkelte afsnit i den økonomiske strategi er beskrevet herunder. Derefter fremgår den samlede opdaterede økonomiske strategi. Generel opdatering og gennemskrivning Der er foretaget en gennemskrivning af den økonomiske strategi. Dette har resulteret i en række mindre ændringer af enten sproglig, teknisk eller forståelsesmæssigt karakter. Derudover er der medtaget tre nye afsnit, som ikke tidligere har være medtaget i strategien. Det gælder: 1. Rammer for økonomiske investeringsmodeller 2. Principper for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning 3. Principper for afledt drift 138 Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi

141 1.0 Odense Kommunes finansielle måltal De finansielle måltal er nøgletal, som vurderer Odense Kommunes økonomiske handlefrihed og økonomiske situation. De finansielle måltal blev opdateret i forbindelse med 2018 og der er ikke sket yderligere tilretninger i afsnittet. 2.0 Retningslinjer for den finansielle styring Retningslinjerne vedrører strategiske dispositioner omkring likviditet og gæld. Der er foretaget mindre sproglige tilretninger og præciseringer i afsnittet. 3.0 Rammer for økonomiske investeringsmodeller Afsnittet beskriver, hvilke rammer der er for investering i en ekstraordinær indsats på et område. Afsnittet er nyt og er indarbejdet som følge af Økonomiudvalgsbeslutning fra behandling af sag Rammer for investeringsmodeller på området for forsørgelses- og sikringsydelser den 28/ Der er taget udgangspunkt i sagen, hvor kriterierne fra sagen er blevet udfoldet og gjort mere generelle. 4.0 Principper for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning Principperne blev godkendt i 2017 og omhandler, hvordan Odense Kommune håndterer udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning. Afsnittet er en tilføjelse til den økonomiske strategi, og der er sket mindre sproglige tilretninger og præciseringer i afsnittet. Endvidere er afsnit om kompensation for ny og ændret lovgivning præciseret med princip for udmøntning af andre reguleringer. 5.0 Principper for afledt drift Principper for afledt drift udstikker rammerne for håndtering af de driftsudgifter såsom tabte lejeindtægter, forbrugsudgifter, vedligehold mm., der følger af beslutninger om køb og salg af ejendomme eller udvidelse af den kommunale ejendomsportefølje. Afsnittet er en konsolidering af de eksisterende principper for afledt drift, der blev besluttet med 2014, og er en ny tilføjelse til den økonomiske strategi. 6.0 Strategi for de konjunkturfølsomme anlægsområder Afsnittet beskriver Odense Kommunes strategi for det konjunkturfølsomme anlægsområde, dvs. jordforsyning og køb og salg af ejendomme. Afsnittet er særskilt drøftet på Økonomiudvalgsmøde 13/6 2018, og er undergået en større gennemskrivning med sproglige tilretninger og præciseringer. 7.0 modeller for de konjunkturfølsomme driftsområder Afsnittet beskriver, hvordan Odense Kommune strategisk arbejder med budgetmodeller på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Der er sket en ændring i overskriften, således det tydeliggøres, at det vedrører de konjunkturfølsomme driftsområder. Der er sket mindre sproglige tilretninger og præciseringer i afsnittet eksempelvis, hvornår reservationspuljerne reguleres. 0.0 Økonomisk strategi for Odense Kommune Formålet med en økonomisk strategi er, at Odense Kommune både nu og i fremtiden skal levere velfærdsløsninger, der lever op til borgerens krav om kvalitet. Den økonomiske strategi skal sikre, Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi 139

142 at der varigt er råd til at videreudvikle vores kerneydelser i en omverden, der er under konstant forandring, og hvor konjunktursituationen kraftigt kan ændre vilkårene for de økonomiske handlemuligheder. For at kunne sikre denne ambition har Odense Kommune, udover den økonomiske strategi også Effekt i Fokus, der ligeledes skal medvirke til at positive forandringer for borgere og virksomheder får mest mulig virkning ud af de kommunale ydelser og de rammer, der er til rådighed. Det er koblingen mellem den økonomiske strategi og effektuniverset, der tilsammen understøtter Byrådet i et bedre prioriteringsgrundlag. I det følgende vil elementerne i den økonomiske strategi blive udfoldet. 0.1 Elementer i den økonomiske strategi Den økonomiske strategi skal sikre balance i økonomien ved konstant at have et strategisk fokus på den helt overordnede økonomistyring, så vi gennem ansvarlig og fremadskuende styring af den samlede økonomi kan skabe finansiering til velfærdsløsningerne på kort sigt og sikre økonomisk råderum til fremtidig udvikling på langt sigt. Den økonomiske strategi indeholder både kort- og langsigtede målsætninger og styringsmodeller med konsekvenser for den samlede kommunale økonomi. Den økonomiske strategi for Odense Kommune indeholder følgende delelementer: 1. Odense Kommunes finansielle måltal 2. Retningslinjer for den finansielle styring 3. Rammer for økonomiske investeringsmodeller 4. Principper for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning 5. Principper for afledt drift 6. Strategi for de konjunkturfølsomme anlægsområder 7. modeller for de konjunkturfølsomme driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget Der er dermed tre grupper af elementer i den økonomiske strategi: De finansielle elementer (1 og 2) og de strategiske elementer (3, 4, og 5) samt de konjunkturfølsomme elementer (6 og 7). De finansielle delelementer er meget vigtige pejlemærker, da de udgør selve fundamentet for både den årlige budgetlægning og den daglige økonomistyring og de tilhørende økonomiske målsætninger vedrørende en solid og fremadskuende økonomi i balance. De strategiske delelementer indeholder økonomiske styringsmodeller på en række områder, som har et strategisk sigte. Enkelte af delelementerne er tidligere byrådsgodkendte, som blot er tilføjet i den økonomiske strategi for at lette overskueligheden og samle alle strategiske styringsmodeller i et styringsdokument. De konjunkturfølsomme delelementer indgår i den økonomiske strategi, da der her er tale om områder, hvor udefrakommende faktorer, som Odense Kommune ikke kan påvirke, spiller en meget 140 Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi

143 stor rolle i budgetlægningen og økonomistyringen. Disse områder er derfor knyttet til Økonomiudvalget, så der kan være opmærksomhed på områderne fra øverste strategiske niveau, ligesom Økonomiudvalget herigennem får mulighed for at træffe modforanstaltninger. 1.0 Odense Kommunes finansielle måltal Odense Kommunes økonomiske handlefrihed vurderes ud fra nøgletal, der giver en pejling på den økonomiske situation inklusiv den forventede udvikling i overslagsårene. Formålet er bl.a. at vise væsentlige økonomiske nøgletal, der, ved opfyldelse af målsætning/resultatkrav, kan være med til at sikre råderum til økonomisk handlefrihed. Økonomiske nøgletal økonomisk handlefrihed Målsætning/resultatkrav Resultat af ordinær drift Skal minimum give et årligt overskud på 300 mio. kr. Skal minimum give et årligt overskud på 200 mio. kr. under hensyn til opsparing. I tilfælde af stor opsparing i årene forud for budgetåret, f.eks. Skattefinansieret resultat (ekskl. plejeboliger) som følge af periodisering af anlægsporteføljen, tages der i forbindelse med budgetlægningen højde for kassebeholdningens størrelse ved vurdering af måltallet. Skal nedbringes, så udgiften til renter og afdrag kan reduceres. Skattefinansieret gæld Kassebeholdning Skal være på minimum 150 mio. kr. pr i budgetåret. Gennemsnitlig kassebeholdning Skal være på mindst 350 mio. kr.*) *) Måltal om kassebeholdning ultimo budgetåret på min. 150 mio. kr. sikrer som udgangspunkt altid, at måltal for gennemsnitlig kassebeholdning på min. 350 mio. kr. er opfyldt. 2.0 Retningslinjer for den finansielle styring Dispositioner omkring likviditet og gæld har stor økonomisk betydning for den samlede kommunale økonomi, hvorfor retningslinjer for finansiel styring er en vigtig del af kommunens samlede økonomistyring. Formålet med retningslinjerne er at: samle og samordne gældende politikker for kommunens finanser, klargøre, hvem der har kompetence indenfor de enkelte områder, klargøre målsætninger, rammer og principper for likviditetsanbringelser, lånoptagelse, omlægning af lån samt brug af finansielle instrumenter mv. I forbindelse med budgetvedtagelsen og ved regnskabsaflæggelsen foretages en afrapportering for de likvide aktiver og låneporteføljen. 2.1 Likviditet Formålet med målsætninger/resultatkrav omkring likviditet i den finansielle strategi er at: klargøre kompetence, rammer og principper for likviditetsanbringelser være i stand til at overholde betalingsforpligtelser Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi 141

144 overholde kassekreditreglen (dvs. kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 365 dage ikke må være negativ) kunne forklare afvigelser i likviditetsstyringen Målsætning/resultatkrav for likviditet Forrentning af kapitalplejeaftaler Trækningsret på kommunens hovedkonto Forrentning af indestående på anfordring Debet- og kreditrente skal være ens Aftaleindskud Modpartsrisiko Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at justere risikoprofil indenfor rammerne af den finansielle strategi på kapitalplejeaftaler. Ændring af risikoprofil må ikke overstige følgende: Merafkast på 1,25 %-point ift. indskudsbevisrenten set over en treårig periode. Mulighed for at trække op til 1 mia. kr. Det tilstræbes, at forrentningen er højere end hvad det er muligt at placere likviditet til på aftaleindlån. Det tilstræbes, at der ikke er rentemarginal mellem ind- og udlånsrente i negativ favør for Odense Kommune. I det omfang, det er muligt at opnå en bedre forrentning af bankindeståendet ved at indgå aftaleindskud, udnyttes denne mulighed i de perioder, hvor der er kortvarig overskudslikviditet. Aftaleindskud kan alene foretages blandt de 5 største og bedst ratede pengeinstitutter i Danmark. Forinden indgåelse af aftaler med pengeinstitutter o.l. foretages modpartsrisikovurdering. Den tekniske varighed (risikomålet) på den enkelte kapitalplejeaftale må ikke overstige 5 år. Obligationsandelen af danske stats- og realkreditobligationer (eller kontanter) skal udgøre mindst 75 % af den samlede investering i kapitalplejeaftalerne. Heraf 2. lags realkreditobligationer dog kun op til 15 % af den samlede investering i kapitalplejeaftalerne. Der må gennem investeringsforening investeres op til 10 % i high yield obligationer (danske og udenlandske erhvervsobligationer samt udenlandske statsobligationer ekskl. statsobligationer fra udviklingslande). Der må investeres op til 15 % i aktier (danske og udenlandske) købt i udbyttegivende investeringsforeninger. Der må gennem investeringsforening investeres op til 15 % i investment grade obligationer (danske og udenlandske erhvervsobligationer samt udenlandske statsobligationer ekskl. statsobligationer fra udviklingslande med bedre kreditvurdering end high yield obligationer). Sammensætning af porteføljen sker under hensyn til investeringens tidshorisont og indenfor lovgivningens rammer. Borgmesterforvaltningen fastsætter andel af overskydende likviditet på henholdsvis anfordringskonti og i kapitalplejeordninger. 142 Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi

145 Målsætning/resultatkrav for likviditet Etisk investeringsprofil Der investeres ikke i værdipapirer udstedt af selskaber, der overtræder eller medvirker til overtrædelse af folkeretten samt normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption. Ved forrentning af mellemværende med forsyningsvirksomhed, institutioner m.v. benyttes rentesats for indskudsbevisrenten pr. 30/6 i året for mellemværendet (den interne rente). Proceduren er også gældende ved budgetlægningen. renten på likvider samt på kapitalplejeordninger fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Der investeres endvidere ikke i selskaber, der er involveret i produktion af tobak, atomvåben eller våben, der er forbudt i henhold til internationale konventioner. Der anlægges en grøn investeringsprofil i forbindelse med investeringerne, som understøtter omstilling fra brug af fossile brændsler til bæredygtige energikilder, hvilket udelukker investering i selskaber, der udfører eftersøgning, udvinding, produktion og distribution af fossile brændstoffer (termisk kul, olie og gas). Ligeledes udelukkes selskaber, hvor mere end halvdelen af indtægterne stammer fra levering af udstyr og services til selskaber involveret i fossile brændstoffer og endvidere forsyningsselskaber, hvor mere end halvdelen af produktionen er baseret på fossile brændstoffer. Fravalget gælder ikke selskaber, der vurderes at have vilje og reel mulighed for at ændre deres forretningsmodel væk fra fossile brændstoffer. Den interne forrentning svarer til indskudsbevisrenten pr. 30/6 i året. Til budgetlægning anvendes indskudsbevisrenten pr. 30/6 i budgetlægningsåret ved forretning af mellemværender med forsyningsvirksomhed samt institutioner. Der tages udgangspunkt i det aktuelle renteniveau. 2.2 Gældspleje Formålet med resultatkravene er at: kunne sammensætte gæld således, at der sikres mindst mulig udgift til gæld se gældspleje i sammenhæng med placering af overskydende likviditet (kapitalforvaltning) have mulighed for at kunne over-/undervægte gæld med fast/variabel rente afhængig af forventninger til renteniveauet have mulighed for at kunne over-/undervægte gældsandel i euro afhængig af forventninger til valutakursudvikling og renteniveau, såfremt det vurderes relevant. Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi 143

146 En skematisk oversigt over Odense Kommunes rente- og valutastrategi: Gæld Minimum Maksimum Bemærkninger Lån, fast rente 25 % fra 5-25 år og 25 % 75 % 50 % fra 1-25 år Lån, variabel rente 25 % 75 % Fra dag-til-dag og indtil 1 år. Valuta 0 % 100 % I danske kroner og euro. Finansielle instrumenter Simple rente- og/eller valutaswapaftaler og 0 % 100 % (renter og valuta) terminsforretninger. Odense Kommunes rente- og valutastrategi vedrørende den skattefinansierede gæld er beskrevet nærmere i tabellen nedenfor. Målsætning/resultatkrav for gældpleje Rentestrategi Min. 25 % af skattefinansieret gæld skal have høj budgetsikkerhed (renten er fast i minimum 5 år af lånets løbetid). For 0 50 % af den skattefinansierede gæld fastsættes den bundne renteperiode i intervallet 0-25 år (ingen til meget høj budgetsikkerhed). Min 25 % af skattefinansieret gæld skal have lav/ingen budgetsikkerhed (renten er variabel - op til 1 år). Valutastrategi Ved indgåelse af nye låneaftaler efter den 1/ skal lånet være i danske kroner eller euro. Låneporteføljen må omlægges ved hjælp af simple rente- og /eller valutaswap-aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i den forbindelse anvendes terminsforretninger. I forbindelse med vedtagelse af årsbudget og tillægsbevillinger tager Byrådet stilling til årets finansiering, herunder lånoptagelse. renten på nye lån fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Der indhentes tilbud i forbindelse med ny låntagning, så længe det er et lovkrav. Nye lån optages med en løbetid på 25 år. Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler, der kan optimere Odense Kommunes samlede finansielle situation under hensyn til de fastlagte rammer. Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at outsource gældspleje. Borgmesterforvaltningen disponerer i henhold til fuldmagtsbemyndigelse. 3.0 Rammer for økonomiske investeringsmodeller En investeringsmodel er en ekstraordinær indsats på et område, og den udgift, der foreslås finansieret ved en investeringsmodel ligger ud over det, som med rimelighed vurderes at kunne finansieres inden for det almindelige budget i udvalget/udvalgene. 144 Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi

147 Det grundlæggende princip i en investeringsmodel er, at en investering i en øget indsats giver et afkast i form af mindreudgifter/merindtægter på et område, der som minimum svarer til investeringen. Investeringsmodellen skal dermed være med til at bidrage til at skabe et større samlet økonomisk råderum i Odense Kommune. Det er Byrådet, som på baggrund af beskrivelse af investeringsmodellen beslutter og igangsætter investeringen. Det er samtidig Byrådet, som bærer risikoen og skal finde råderum til investeringen. Hvis investeringsmodellen fejler og den økonomiske gevinst ikke indfries, vil det være råderummet i form af kassen, der i sidste ende kommer til at finansiere investeringen. Den økonomiske gevinst opgøres til enhver tid som en nettogevinst (gevinsten fratrukket investeringen). 3.1 Kriterier Følgende kriterier lægges til grund for anvendelse af økonomiske investeringsmodeller: Den eller de involverede udvalg skal udarbejde en business case med en faglig velbegrundet vurdering af den forventede økonomiske nettogevinst ved investeringsmodellen, der som minimum kan finansiere udgifterne ved investeringen. Den forventede økonomiske nettogevinst skal kunne realiseres inden for budgetperioden. Dvs. investeringsmodellen skal som minimum kunne tjenes hjem inden for fire år. Desuden skal investeringen holdes op imod kommunens serviceramme. Det skal fremgå af business casen for investeringsmodellen, hvornår i investeringsperioden den økonomiske nettogevinst forventes opnået. Hvis den forventede økonomiske nettogevinst ikke viser sig, stoppes investeringsmodellen i udgangspunktet. Der foretages systematiske opfølgninger på om den forventede økonomiske nettogevinst, herunder faglige målopfyldelse med fokus på effekt, opnås. Opfølgningen foretages af den eller de involverede udvalg/forvaltninger i samarbejde med Borgmesterforvaltningen, og indgår som en del af de halvårlige opfølgninger på økonomi samt ved regnskabsaflæggelse i de respektive udvalgssager eller i selvstændige sager ved større investeringer. Efter halvdelen af investeringsperioden (tidspunkt skal fremgå af business casen) skal der laves en midtvejsevaluering, hvor byrådet skal tage stilling til om investeringsmodellen skal fortsætte resten af investeringsperioden med samme skalering. Såfremt en investeringsmodel giver den forventede positive nettogevinst, kan det overvejes at gøre projektet permanent. Det kræver en byrådsgodkendelse. En permanentgørelse skal ses i sammenhæng med kommunens serviceramme. Det er byrådet, der skal forholde sig til prioriteringen af en eventuel mergevinst. Den kan evt. tilgå råderummet, eller helt eller delvist tilgå de involverede udvalg. 4.0 Principper for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning Lov- og cirkulæreprogrammet bliver hvert år indgået som en del af Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Det skal kompensere kommunerne for udgifter til ny og ændret lovgivning, der ikke var med ved sidste års Økonomiaftale. Princippet for udmøntning af kompensation i Odense Kommune for ny og ændret lovgivning er, at kompensation over 2 mio. kr. i udgangspunktet udmøntes til udvalgene (både positive og negative), mens de øvrige kompensationer reguleres over kassen. Bagatelgrænsen på 2 mio.kr. skal ses i sammenhæng med udvalgsrammernes størrelse, og at nogen lovgivning kompenseres med meget små beløb. Dette vil dog altid bero på en politisk prioritering. Udvalgene er stadig forpligtet Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi 145

148 til at prioritere ny og ændret lovgivning inden for udvalgets ramme, både når udvalget har fået kompensationen, og når kompensationen er udmøntet til kassen. Den politiske proces for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning fra Folketinget er, at Økonomiudvalget først præsenteres for en drøftelsessag og efterfølgende en beslutningssag om udmøntning af årets lov- og cirkulæreprogram. 4.1 Princip for udmøntning af andre reguleringer I aktstykket til Økonomiaftalen fremgår sammen med lov- og cirkulære-sagerne en række andre reguleringer. Disse andre reguleringer omhandler midler, der tilføres eller fjernes fra kommunen over bloktilskuddet, men som ikke kan henføres til ny og ændret sektorlovgivning. Andre reguleringer adskiller sig dog fra Lov- og cirkulære-midlerne på væsentlige punkter, hvor de i højere grad har lighed med puljemidler, som overgår til bloktilskud. Princip for udmøntning af andre reguleringer i forbindelse med Økonomiaftalen er, at det er op en politisk beslutning, hvordan midlerne anvendes, og at de derfor i udgangspunkt indgår i det økonomiske råderum til nye politiske prioriteringer i det kommende budget. Midlerne anvendes dermed, hvor byrådet mener, at de vil gøre mest gavn for kommunen. Det er samme tilgang, som anvendes for puljemidler, som overgår til bloktilskud. Det vil dog være sådan, at i de særlige tilfælde, hvor kommunen forpligtes til handling med økonomiske konsekvens for kommunen vil andre reguleringer på over 2 mio. kr. i indeværende år eller et af overslagsårene blive udmøntet. Princippet skal ses som en generel tilgang til håndteringen af andre reguleringer. Ligesom for kompensation for ny og ændret lovgivning, vil det dog altid bero på en politisk prioritering, hvilke sager der udmøntes. 5.0 Principper for afledt drift Afledt drift skal altid indtænkes og afsættes sammen med anlægsbevillingen. Dette betyder, at alle beslutninger om anlægsbevillinger, både om opførelse af bygninger, veje mv. samt ved salg af ejendomme, skal indeholde konkrete beslutninger om de afledte driftskonsekvenser. Der går typisk nogle år, fra en politisk beslutning om opførsel af nye bygninger til de er bygget og ibrugtaget, og dermed går der også nogle år fra beslutningen til de afledte driftskonsekvenser realiseres. I denne mellemliggende periode afsættes den afledte drift i en pulje under Økonomiudvalget, men stadig opgjort for hvert enkelt projekt. De afledte driftsmidler uddeles så én gang årligt fra puljen til de berørte områder, efterhånden som projekterne realiseres, og de afledte driftskonsekvenser dermed også er realiseret. Udmøntningen sker i forbindelse med den halvårlige økonomiopfølgning i efteråret. Afledt drift er den sidste automatikmodel, der er fastholdt i Odense Kommune. Her er det dog vigtigt at fokusere på, at modellen ikke kun er udgiftsdrivende, men at det kan forekomme at man kan reducere i den afledte drift eller spare afledt drift, eksempelvis ved bortfald af opgaver eller frasalg af ejendomme og bygninger. Sparet afledt drift skal retur til råderummet, så det kan indgå i nye prioriteringer. Det kan dels indgå i den halvårlige økonomiopfølgning i efteråret, hvor det eventuelt modregnes udmøntningen, og dels løbende tilgå kassen i politiske sager. Der er overordnet set fire områder indenfor afledt drift: 146 Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi

149 5.1 P-pladser Alle fremtidige beslutninger, som involverer oprettelse, nedlæggelse eller salg af parkeringspladser, skal indeholde og anvise en varig finansiering af de nye eller tabte parkeringsindtægter eller - udgifter. 5.2 Veje, broer, parker Ligeledes skal fremtidige beslutninger om større vej- og broprojekter indeholde beslutning om og finansiering af de fremtidige afledte driftsudgifter og vedligeholdelse. Herved sikres, at beslutningen om udformningen af anlægget sker samtidigt med og under hensyn til den afledte drift. Til de løbende anlægsrammer udløses der afledt drift til mindre trafikprojekter og etablering af kvarterparker ud fra størrelsen på de løbende anlægsrammer. Der afsættes som udgangspunkt hvert år 4 procent af størrelsen på de løbende anlægsrammer til afledt drift på disse rammer. Beløbet afsættes i sidste overslagsår i rammeudmeldingen. 5.3 Nye bygninger Beslutninger om opførsel af nye bygninger eller tilbygninger skal indeholde budget og finansiering af de afledte driftsudgifter. Herved sikres det også, at beslutningerne tages samtidigt, og dermed kan de bygge på en helhedsvurdering af byggeomkostninger og minimering af de fremtidige forbrugs- og vedligeholdelsesudgifter. Mindre til- og ombygninger udløser ikke afledt drift, men skal løses indenfor de eksisterende budgetter. Ligeledes udmøntes der ikke ny afledt drift, hvis eksisterende bygninger blot anvendes til nye formål. 5.4 Salg af udlejningsejendomme og grunde Salg af udlejningsejendomme, grunde og øvrige kommunale ejendomme skal indeholde anvisning af finansiering af den afledte drift. Dette gælder både tabte lejeindtægter samt sparet vedligehold, rengøring og forbrug mv. Herved sikres, at beslutningen om indtægter i form af salg følges ad med beslutningen og finansiering af de tabte indtægter i form af tabte lejeindtægter. Der afsættes årligt afledt drift til finansiering af tabte lejeindtægter ved salg på det konjunkturfølsomme anlægsområde. Der afsættes som udgangspunkt hvert år 4 procent af størrelsen på salgsbudgettet til afledt drift af salget. Beløbet afsættes i sidste overslagsår i rammeudmeldingen. Ved det nuværende salgsbudget svarer 4 procent af salgsrammen til 0,4 mio. kr. Ved ændringer i forventningen til salgsbudgetterne reguleres ligeledes det afsatte beløb til afledt drift. Når porteføljen er afhændet, vil der ikke længere være behov for ny afledt drift til salg på det konjunkturfølsomme anlægsområde. 6.0 Strategi for de konjunkturfølsomme anlægsområder De konjunkturfølsomme anlægsområder som løftestang for byens transformation Som et vigtigt element i at Odense kan nå sit mål om at udvikle sig til en dansk storby, satses der kraftigt på at fortætte den eksisterende by, især i de centrale byområder. Fortætningen og omdannelsen af den eksisterende by vil især finde sted langs og omkring det kommende letbaneforløb og i de centralt beliggende udtjente erhvervs- og serviceområder, som ikke mere kan eller skal tjene sine oprindelige formål. Vi vil anvende byfortætningen og byomdannelsen til at skabe et bæredygtigt storbymiljø baseret på stor tilgængelighed, tæthed og en bevaring af byens unikke kulturhistori- Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi 147

150 ske værdier. Det er også et mål at udvikle blandede bymiljøer, hvor oplevelser, livskvalitet og intensitet (kritisk masse) i den tætte by indgår som de vigtigste elementer. Endelig og ikke mindst vigtigt er det, at byfortætningen og transformationen af vores by indgår som en af de vigtige parametre i Odenses vækstdagsorden, hvor det gælder om at skabe øgede investeringer og indtægter og dermed en vækst i antallet af virksomheder og arbejdspladser. Strategien for de konjunkturfølsomme anlægsområder indeholder to underområder: Jordforsyningsområdet og udlejningsejendommene. Både sammen og hver for sig indgår de som centrale medspillere i transformationen af Odense. I byudviklingsperspektivet er jordforsyningsområdet interessant, da dette er et af Odense Kommunes vigtigste generelle styringshåndtag for den overordnede byudvikling indenfor rammerne af kommuneplanen. På jordforsyningsområdet udstikkes der rammer for byens fysiske udvikling, der gør det muligt at styre og påvirke byens transformation. Ligeledes er udlejningsejendommene et styringshåndtag, da vi igennem udviklingen og administrationen af ejendomsporteføljen skaber udviklingsperspektiver for både byens lokalområder og kommunen som helhed. 6.1 Overordnede strategiske pejlemærker Vedrørende jordforsyningsområdet: 1. Økonomiudvalget udstikker de strategiske rammer for jordforsyningsområdet En gang årligt i juni måned behandler og reviderer Økonomiudvalget de strategiske rammer på baggrund af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. 2. By- og Kulturudvalget styrer jordforsyningsområdet efter lagerbeholdningen Der skal kontinuerligt være en differentieret pulje af grunde til salg, så Odense Kommune kan tilbyde tilflyttere et bredt udvalg af bosætningsmuligheder. 3. Vi giver os selv mulighed for at hjælpe byfortætningen på vej Indenfor de givne budgetrammer gives der mulighed for opkøb og efterfølgende byggemodning og salg af bynære grunde med udviklingsperspektiv. 4. Vi påvirker byudviklingen ved hjælp af almene boliger Gennem styring og rammesætning af det kommunale grundkapitalindskud kan vi give strategisk retning til udviklingen på det almene boligområde. Vedrørende udlejningsejendommene: 5. Vi sælger 1- og 2-familiesejendommene i samme takt som nu Ved den nuværende salgstakt på 10 ejendomme om året er beholdningen udtømt ca Udviklingsejendommene skal ses i helhedsperspektiv Ved salg af udviklingsejendommene skal der tages højde for den samlede samfundsøkonomiske gevinst (f.eks. flere lokale arbejdspladser) ikke kun den umiddelbare indtægt, et salg kan generere. 7. Der lægges ikke umiddelbart op til salg af udlejningsejendommene Der pågår dog hele tiden en vurdering af rentabiliteten af porteføljen af udlejningsejendomme. Hvis en given ejendom ikke er rentabel, afhændes den. 148 Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi

151 6.2 Jordforsyningsområdets centrale placering I disse år skal Odense gennemgå en forvandling fra stor dansk by til dansk storby, og jordforsyningsområdet er en central medspiller heri. I den forbindelse er det vigtigt, at jordforsyningsstrategien er i tæt overensstemmelse med de overordnede strategier for byens udvikling, herunder samspillet mellem ønsket om øget bosætning og udbuddet af forskellige boligtyper i byen og forstæderne. Jordforsyningsområdets centrale placering i Odenses forvandling fordrer, at den politiske ledelse er i tæt berøring med de strategiske spørgsmål, det giver anledning til. Det er derfor vigtigt, at de vigtigste strategiske emner tages op politisk, og at der tilrettelægges en proces, hvor disse emner kan behandles løbende. Jordforsyningsområdet beskæftiger sig med opkøb af råjord og byggemodning og salg af grunde. Der er tre typer jord: Almindelige parcelhusgrunde, storparceller til byggeri af rækkehuse og etageejendomme samt erhvervsarealer. 6.3 Aktører på jordforsyningsområdet Det vil være en væsentlig del af strategien for jordforsyningsområdet, at der er klarhed om, hvilke aktører, der er en del af processen, og at der ligeledes er klarhed om kompetencefordelingen. Nedenfor gennemgås de væsentligste kompetencer og opgaver, der er gældende for Økonomiudvalget og By- og Kulturudvalget på jordforsyningsområdet: Aktør: Opgaver: Produkter: ØKU/ BMF BKU/ BKF Overordnet: ØKU/BMF er rammesættende Har kompetencen til at fastsætte strategiske mål for jordforsyningsområdet, både gennem den almindelige budgetproces og i forhold til sager med strategisk påvirkning, der kommer frem i løbet af året. Udmelder fireårigt indtægts- og udgiftsbudget til BKU på jordforsyningsområdet. Overordnet: BKU/BKF er udførende Har kompetencen til at lede det daglige arbejde på jordforsyningsområdet indenfor de rammer, der er udstukket af ØKU. Udarbejder opfølgninger til BKU og ØKU. Køber jord ind, byggemodner og sælger byggegrunde. Styrer efter lagerbeholdningen. Sørger for, at udbuddet af byggegrunde er differentieret ift. beliggenhed. Sørger for, at planen for boligudbygning og jordforsyning stemmer overens med de langsigtede strategier for byens udvikling (herunder byfortætningen og den overordnede kommuneplan og planstrategi) Har initiativforpligtelsen. Melder til ØKU, hvis der i løbet af året fremkommer sager, der har strategisk påvirkning af jordforsyningsområdet. - Rammeudmeldingen - ØKU s budgetforslag - Produktionsplan - BKU s særlige budgetbidrag på jordforsynings-området - Regnskab - Anlægsopfølgninger Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi 149

152 6.4 Grundlæggende principper på jordforsyningsområdet tildelingen er fireårig I budgettet for år 1 udmeldes budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder for både år 1 og overslagsårene 2, 3 og 4. I forbindelse med budgetvedtagelsen udmelder ØKU budget til BKU, og budgettet flyttes. BKF/BKU styrer efter lagerbeholdningen Odense Kommunes lagerbeholdning af råjord og salgbare grunde er et udtryk for et forsøg på at få to modsatrettede mål til at mødes: På den ene side er det i bosætnings- og tiltrækningsøjemed et mål at have et så bredt og differentieret udvalg af grunde som muligt på lager både i forhold til størrelse, beliggenhed og anvendelsesmuligheder. På den anden side er det i finansielle sammenhænge et mål at have så få midler som muligt bundet i lagerbeholdningen af råjord og salgbare grunde. Nedenstående tabel repræsenterer By- og Kulturforvaltningens bedste bud på en lagerbeholdning, fordelt på type, der udgør et kompromis mellem de to ovennævnte mål: Område: Type: Lagerbeholdning: Parcelhusgrunde Salgbart 100 grunde Råjord 200 grunde Storparceller Salgbart 200 boliger Råjord 300 boliger Erhvervsarealer Salgbart 100 hektar Råjord 150 hektar I praksis vil styringen efter lagerbeholdning foregå ved, at By- og Kulturforvaltningen så vidt muligt kontinuerligt holder beholdningen af eksempelvis parcelhusgrunde på 100 styk. Hvis By- og Kulturforvaltningen over et år forventer at sælge 60 parcelhusgrunde, vil der sideløbende foregå en proces, hvor et tilsvarende antal grunde bliver gjort klar til salg via byggemodning og udvikling af lokalplaner. Efter behov vil der ligeledes blive indkøbt råjord, der senere kan byggemodnes, om end indkøbet af råjord som udgangspunkt foregår i større klumper end byggemodningen af råjorden, hvorfor der kan ventes lidt større udsving på lagerbeholdningen af råjord. Styringsprincippet er imidlertid det samme for både salgbare grunde og råjord. 6.5 Beskrivelse af årshjulet for jordforsyningsområdet Årshjulet starter ved budgetvedtagelsen i år 0, hvor der bliver meldt budget ud for jordforsyningsområdet år 1 og overslagsårene 2, 3 og 4. Ved samme lejlighed flyttes budgettet for år 1 til By- og Kulturudvalget. I starten af år 1 vedtager Økonomiudvalget rammeudmeldingen, hvor der bestilles budgetbidrag fra udvalgene, herunder By- og Kulturudvalget, der bliver bedt om at udarbejde et særligt budgetbidrag omhandlende jordforsyningsområdet. 150 Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi

153 I foråret år 1 arbejder By- og Kulturudvalget med budgetbidraget. Der planlægges boligudbygning og udarbejdes produktionsplan, hvor By- og Kulturudvalget har ansvaret for at sikre overensstemmelse til Odense Kommunes overordnede strategier og plangrundlag, deriblandt især principperne bag byfortætningen. De erfaringer, der indtil sommeren år 1 er gjort omkring forventet resultat og efterspørgselssituationen, og det planlægningsgrundlag, der er givet i produktionsplanen, tager By- og Kulturudvalget med i et særskilt budgetbidrag på jordforsyningsområdet. I dette afsnit revurderes budgettet for år 2, 3 og 4, og der gives et bud på, hvordan budgettet for år 5 kan se ud. Økonomiudvalget behandler herefter By- og Kulturudvalgets budgetbidrag på jordforsyningsområdet i juni måned, med særlig fokus på de strategiske overvejelser jordforsyningsområdet og den generelle byudviklingsproces giver anledning til. Ved budgetvedtagelsen i efteråret år 1 bliver der meldt budget ud for jordforsyningsområdet i år 2 og overslagsårene 3, 4 og 5. Ved samme lejlighed flyttes budgettet for år 2 til By- og Kulturudvalget. 6.6 Illustration af årshjulet for jordforsyningsområdet 6.7 Byfortætning og jordforsyningsområdet Odense Kommune har mulighed for at hjælpe byfortætningen på vej. Hvis der opstår mulighed for at opkøbe et ledigt areal i bynære områder (eksempelvis en forladt industrigrund med tilhørende bebyggelse), giver jordforsyningsstrategien mulighed for dette indenfor rammerne af de eksisterende budgetter til indkøb af råjord og byggemodning. Herefter vil Odense Kommune skulle forestå nedrivning af eventuelle eksisterende bygninger og derpå byggemodne grunden til et tilsvarende niveau, som hvis der var tale om bar mark, dvs. gennem anlæg af tilkørselsveje, forsyningsledninger osv. Grunden vil derefter stykvis eller i sin helhed kunne købes af private, der derefter påbegynder nybyggeri. I princippet på samme måde, som hvis det var bar mark i udkanten af byen. Det er dog værd at bemærke i denne sammenhæng, at efterspørgslen efter hhv. bynære boliger og nybyggede boliger på bar mark ikke er 1-til-1. Med dette menes, at segmentet, der efterspørger større parcelhuse i udkanten af byen, ikke er det samme segment, der efterspørger de ofte mindre og tætliggende boliger, der kan bygges i bymidten. Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi 151

154 Det politiske aspekt af dette er, at vi gennem denne handlemulighed vil erklære os parate til at påtage os en risiko, som private investorer af forskellige årsager endnu ikke har vist sig parate til at påtage sig. Vi tager styringen og sikrer gennemførsel af projekter uafhængigt af konjunkturerne på boligmarkedet. Dette gøres ud fra en politisk betragtning om, at den overordnede byudvikling/fortætning er så vigtigt et strategisk pejlemærke, at vi er villige til at prioritere likvide midler til formålet. Disse strategiske overvejelser om byfortætning kontra nybyggeri i udkanten af byen vil derfor være en del af Økonomiudvalgets behandling af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. 6.8 Byudvikling ved hjælp af almene boliger En stor del af boligmassen i Odense Kommune udgøres af almene boliger, og dette er med til at sikre en varieret beboersammensætning på tværs af kommunens lokalområder. Sideløbende med den generelle byfortætning og udviklingen i forstæderne skal der arbejdes med de almene boligers del af byens transformation. Der eksisterer en styringsmulighed i form af den kommunale grundkapital, der ydes til byggeri af almene boliger. Gennem denne kan Odense Kommune bidrage med strategisk retning til udvikling af den almene boligsektor. De almene boligers rolle i byens transformation og grundkapitalindskuddets rolle heri behandles derfor strategisk i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag. Kommuneplanen udpeger desuden områder til fremtidig udbygning af den almene boligmasse. 6.9 Udlejningsejendommene 1- og 2-familiesejendommene I starten af 1980 erne blev det politisk besluttet, at 1- og 2-familiesejendomme skulle sælges i takt med, at de blev opsagt og fraflyttet. Beslutningen om salg blev truffet, da man ikke mente, at ejendommene kunne opfylde boligsociale formål. Der lægges op til, at denne salgstakt fortsætter, så beholdningen af 1- og 2-familieshuse er udtømt cirka ved udgangen af Udviklingsejendommene Aktuelt har kommunen ikke større udviklingsejendomme til salg, idet alle ejendomme er i brug til kommunale formål. Dette skal ses i lyset af, at kommunen i de seneste år har solgt flere større ejendomme, eksempelvis Rugårdsvej 60, Klosterbakken 12 og Klosterbakken Der arbejdes løbende med optimering af brugen af de kommunalt ejede lokaliteter/ejendomme i regi af Vores Bygninger og ejendomme frasælges på baggrund af konkret beslutning, når/hvis der ikke længere er behov for disse til løsning af de kommunale kerneopgaver. Det er stadig et princip, at alle kommunens ejendomme i udgangspunktet er til salg til markedspris, hvis der modtages et bud, der samlet set kommunal- og samfundsøkonomisk er attraktivt og vurderes at understøtte den samlede byomdannelse og dermed bidrager med nye borgere og arbejdspladser under forudsætning af, at den kommunale kerneopgave, som hidtil er løst i ejendommen, tilfredsstillende kan løses et alternativt sted. 152 Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi

155 Udlejningsejendommene Odense Kommune ejer pr. juni 2018 ca. 140 lejemål, der kan benyttes til kommunal boliganvisning. Disse bliver som udgangspunkt brugt til anvisning af bolig til personer og familier, der ikke er i stand til selv at løse deres boligproblem på en rimelig måde. Desuden har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen opnået betydelig succes med Housing First-projektet, der ligeledes trækker på porteføljen af udlejningsejendomme. Det er nødvendigvis ikke hele porteføljen af kommunale boliglejemål, som anvendes kontinuerligt til boligsocialt formål, idet der udlejes til private i det omfang, at der ikke boligsocialt er behov for boligerne på det tidspunkt, hvor de bliver ledige. Der foregår således også regulær udlejningsvirksomhed til borgere, der ikke har behov for hjælp til at finde bolig på egen hånd. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vurderer, at det aktuelle antal boliger modsvarer det samlede behov for boliger til den boligsociale indsats. Der lægges som udgangspunkt op til, at Odense Kommune ikke for nuværende afhænder hele eller dele af porteføljen af udlejningsejendomme, idet behovet for boligsociale boliger følges tæt. Der pågår dog kontinuerligt en vurdering af rentabiliteten af ejendommene, hvor der ses på ejendommenes renoverings- og investeringsbehov i forhold til markedets efterspørgsel efter denne boligtype Strategisk byudvikling Med de konjunkturfølsomme anlægsområder kan vi som kommune påvirke byens transformation og strategisk bruge disse værktøjer til dispositioner, der understøtter den retning vi gerne vil med Odense. Det er derfor, vi har en økonomisk strategi, der samler værktøjerne og sætter rammerne for området. Og det er derfor, at der hvert år skal være en strategisk drøftelse af de konjunkturfølsomme anlægsområder i Økonomiudvalget, med udgangspunkt i By- og Kulturudvalgets budgetbidrag, så der kontinuerligt er mulighed for at justere retningen og sætte nye pejlemærker for dette vigtige område. 7.0 modeller for de konjunkturfølsomme driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget Skiftende konjunkturer og den samtidige påvirkning af antallet af ledige borgere giver konstante styringsudfordringer. Hertil kommer kontinuerlige reformer på området for forsørgelses- og sikringsydelser, der med et kortere eller længere perspektiv aktivt forsøger at give ny retning ud fra samfundsmæssige hensyn. Det er i denne virkelighed, at kommunen skal løfte sin opgave på området for forsørgelses- og sikringsydelser. For at give det bedst mulige grundlag for at opnå målsætningen om færrest mulige borgere på offentlig forsørgelse er der behov for en fleksibel styring, der dels tager hensyn til de beskæftigelsespolitiske målsætninger, dels de økonomiske rammer, som er af mere teknisk karakter. På den ene side fastlægges de beskæftigelsespolitiske målsætninger i Beskæftigelses- og Socialudvalget. Disse omsættes efterfølgende til skøn for antallet af ledige, aktiveringsindsatser, ydelser og i sidste ende et budget for hvert område, f.eks. opdelt på førtidspension, kontanthjælp, forsikrede ledige eller aktivering. Det er muligt for kommunen at opnå refusioner af varierende størrelse, både på aktiveringsudgifterne og udgifterne til forsørgelse af de ledige borgere. Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi 153

156 På den anden side er indtægtssiden, som bl.a. skal finansiere udgifterne til de ledige borgere. Indtægtssiden er 2-delt: 1. Forsikrede ledige finansieres af et beskæftigelsestilskud, som udmeldes til hver kommune for hvert budgetår. I august i budgetåret sker en midtvejsregulering, og i august året efter budgetåret foretages den endelige efterregulering. Reguleringerne sker ud fra en række kriterier, bl.a. ledighedsudviklingen i de enkelte kommuner. 2. På overførselsområdet, som dækker bl.a. førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp mv., fastsættes udgifterne på landsplan hvert år med Økonomiaftalen. KL udarbejder i den forbindelse et skøn for kommunernes samlede udgifter og et kommunespecifikt skøn på udvalgte områder. Det kan forekomme, at der sker en midtvejsregulering i budgetåret, men der foretages ikke en decideret efterregulering. Der er dermed lagt et statsligt niveau, hvilket KL på baggrund heraf udmelder et skøn for kommunens økonomiske ramme for området for forsørgelses- og sikringsydelser. For at opnå den mest optimale styring skal der lokalt arbejdes ud fra retvisende budgetter, der afspejler de ambitiøse målsætninger, der er for hvert område, og som muliggør god styring og opfølgning. Samtidig skal der tages højde for de indtægter, kommunen er skønnet at have på området. Det er derfor valgt, at området reguleres med en budgetmodel, der grundlæggende tager udgangspunkt i de statslige skøn for kommunens udgifter. Herfra trækkes Beskæftigelses- og Socialforvaltningens udgiftsskøn. Forskellen, hvad enten den er positiv eller negativ, tilgår en reservationspulje under Økonomiudvalget. Reservationspuljen kan reguleres løbende. I udgangspunktet reguleres puljen, når Økonomiaftalen er indgået for det nye budgetår, samt endvidere reguleres puljen som følge af en eventuel midtvejsregulering for budgetåret. Endelig reguleres puljen ved regnskabet og ved efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Reservationspuljen kan ligeledes reguleres ved reformer på områderne eller ved andre større ændringer, som påvirker området for forsørgelses- og sikringsydelser. Det betyder, at reservationspuljen er endelig i august året efter budgetåret. Et merforbrug finansieres af kassen, mens et mindreforbrug indgår i det kommende års budget til politisk prioritering. 154 Strategi, styring og effekt Opdatering af den økonomiske strategi

157 I overslagsårene følger kommunens udgiftsskøn de på landsplan fastlagte udgiftsskøn i Økonomiaftalen, lig budgettering af medfinansiering på sundhedsområdet. Nye effektmål i udvalgene I rammeudmeldingssagen fra den 21. februar 2018 bad Økonomiudvalget alle udvalg om at fastlægge 3-6 nye udvalgsmål med tilhørende indikatorer og politiske ambitionsniveauer for de næste fire år. Udvalgene igangsatte på den baggrund arbejdet med at fastlægge nye udvalgsmål med afsæt i de otte Odensemål samt centrale temaer og effekter på hvert udvalgsområde. På kvartalsmødet i april 2018 præsenterede borgmester, rådmænd og formanden for Sundhedsudvalget de foreløbige temaer og effekter, som hvert udvalg havde fokus på i arbejdet med nye udvalgsmål, og byrådet gav input til de enkelte udvalgs videre arbejde. I løbet af maj og juni måned blev de nye udvalgsmål samt indikatorer og ambitionsniveauer vedtaget af alle udvalgene. Udvalgsmålene spiller op imod de otte Odensemål og er således en del af den samlede, politiske vision for udviklingen i Odense. Økonomiudvalget Effektmål Indikator Datakilde Kadence En moderne storby med international konkurrenceevne En moderne storby med et åbent og mangfoldigt fællesskab alle vil bidrage til En effektfuld og nytænkende kommune for borgere og virksomheder gennem digitalisering Større digital tryghed hos borgere Odense Kommune uddanner flere inden for de borgernære velfærdsområder Antal medarbejdere i robotklyngen Antal servicejob i turismeerhverv Odenseanernes oplevelse af byen Ændringen i kommunens digitaliseringsgrad via gennemførte projekter Bevidsthed om cybercrime i aldersgruppen år Frafaldsprocent for elever på det sundhedsfaglige område Seneste 12 måneder Odense Robotics Bystolthedsundersøgelsen Egen opgørelse Spørgeskemaundersøgelse Eget fagsystem Årlig Danmarks Statistik Kvartalsvis 4-årigt ambitionsniveau (2020) (+ 433,3 medarbejdere pr. år) 2018: : : : : Årlig + 6% (2021) Løbende Årlig Månedlig Ambitionsniveau fastlægges ved første måling Ambitionsniveau fastlægges ved første måling Andelen af elever, der falder fra, skal reduceres med 25% (2021) Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene 155

158 Effektmål Indikator Datakilde Kadence Dygtige engagerede medarbejdere med tid til kerneopgaven Antal sygefraværsdage pr. medarbejder Seneste 12 måneder 1 Ambitionsniveau for 2018 og fremtidige år afventer behandling i hovedudvalget By- og Kulturudvalget 4-årigt ambitionsniveau Eget fagsystem Månedlig 11,1 dage (2017) 1 Effektmål Indikator Datakilde Kadence Udvikle hele Odense med kvalitet og bæredygtighed Understøtte aktive fællesskaber og sammenhængskraften i storbyen Øget fremkommelighed Borgerperspektiv Spørgeskemaer Årlig Fagperspektiv Fagsystemer Årlig Borgerperspektiv Spørgeskemaer Årlig Fagperspektiv Fagsystemer Årlig Borgerperspektiv Spørgeskemaer Årlig 4-årigt ambitionsniveau Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på 156 Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene

159 Effektmål Indikator Datakilde Kadence Fremtidssikret udvikling og vedligehold af bygninger, veje og faciliteter Iværksættere og virksomheder vækster i Odense Kunst- og kulturliv som storbygenerator Fagperspektiv Fagsystemer Årlig Borgerperspektiv Spørgeskemaer Årlig Fagperspektiv Fagsystemer Årlig Borgerperspektiv Spørgeskemaer Årlig Fagperspektiv Fagsystemer Årlig Borgerperspektiv Spørgeskemaer Årlig 4-årigt ambitionsniveau under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene 157

160 Effektmål Indikator Datakilde Kadence Fagperspektiv Fagsystemer Årlig 4-årigt ambitionsniveau en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Ældre- og Handicapudvalget Effektmål Indikator Datakilde Kadence Borgernes uafhængighed af forvaltningen styrkes Andel af borgere, der får reduceret antal hjemmehjælpstimer fra 1. visitation til 6 måneder efter. KMD Care Kvartalsvis 4-årigt ambitionsniveau Andel i procent: 2018: 40% 2019: 42% 2020: 44% 2021: 45% Borgerens oplevelse af målopnåelse Borgerens oplevelse af målopnåelse for det aftalte delmål/retningsgivende mål ved målets afslutning. EnPlan Kvartalsvis Gennemsnitlig score: 2018: 3,5 2019: 3,7 2020: 3,9 2021: 4 Borgerens oplevelse af et godt samarbejde med forvaltningens medarbejdere Flere borgere uden tilbagefald til samme rehabiliteringsforløb Borgerens oplevelse af samarbejdet med forvaltningens medarbejdere. Andelen af borgere, der ½ år efter afsluttet forløb ikke vender tilbage i samme rehabiliteringsforløb. EnPlan EnPlan Kvartalsvis Kvartalsvis Gennemsnitlig score: 2018: 4,5 2019: 4,5 2020: 4,5 2021: 4,6 Andel i procent: 2018: 75% 2019: 76% 2020: 77% 2021: 78% 158 Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene

161 Effektmål Indikator Datakilde Kadence Styrkelse af det rummelige arbejdsmarked Andel borgere (under 65+ år), der er i job, uddannelse eller deltager i et beskæftigelsesrettet tilbud DREAM Kvartalsvis - byggende på senest tilgængelige data, som vil være ca. 4 måneder bagud 4-årigt ambitionsniveau Andel i procent: 2018: 6,9% 2019: 7,1% 2020: 7,3% 2021: 7,5% Færre forebyggelige indlæggelser Andel borgere indlagt med en forbyggelige diagnose esundhed/køs Kvartalsvis byggende på senest tilgængelige data, som vil være ca. 2 måneder bagud Andel i procent: 2018: 1,2% 2019: 1,17% 2020: 1,14% 2021: 1,1% Beskæftigelses-og Socialudvalget Effektmål Indikator Datakilde Kadence Ledigheden skal falde Hovedindikator Ledighedsprocent Danmarks Statistik Hver måned 4-årigt ambitionsniveau Ambitionen er at være på landsgennemsnittet i Det betyder på nuværende tidspunkt, at ledigheden i 2020 skal være på 4,3 %. Ambitionsniveauet baserer sig på tidligere fremskrivninger af landsledigheden fra Økonomi- og Indenrigsministeriet 1. Supplerende indikator Ledighedsprocent for dimittender Danmarks Statistik Hver måned Ambitionen er at være på den bedste blandt de fire store uddannelsesbyer. Det betyder, at dimittendledigheden med udgangen af 2021 skal være på 9,3 %. Ambitionsniveauet baserer sig på Kø- Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene 159

162 Effektmål Indikator Datakilde Kadence 4-årigt ambitionsniveau benhavns Kommunes dimittendledighed, der er den laveste blandt de fire store uddannelsesbyer 2. Flere unge får en uddannelse 8 Hovedindikator Andel unge der færdiggør en ungdomsuddannelse Supplerende indikator Andel unge der færdiggør en erhvervsuddannelse Danmarks Statistik Danmarks Statistik Årlig Årlig Ambitionen er at nå den gennemsnitlige udvikling over de seneste 10 år. Det betyder, at andelen af årige unge i Odense, der mindst har en ungdomsuddannelse med udgangen af 2021 skal være på 74,7 % 3. Ambitionen er at være på det nuværende gennemsnit i 6 byerne. Det betyder, at andelen af årige har erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse, svarende til 9,2 % 4. Ambitionen er at være på landsgennemsnittet i 2027 Flere klar til job Hovedindikator Erhvervsfrekvens Danmarks Statistik Årlig Det betyder, at erhvervsfrekvensen med udgangen af 2021 skal være på 73,5 %. Ambitionsniveauet følger forudsætninger i Finansministeriets rapport Danmarks Konvergensprogram Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene

163 Effektmål Indikator Datakilde Kadence Supplerende indikator Andel borgere der er arbejdsduelige DREAM Hver måned 4-årigt ambitionsniveau Ambitionen er at være på landsgennemsnittet i 2027 Det betyder, at andelen af arbejdsduelige (16-66 år) ved udgangen af 2011 skal svare til et niveau på 80% 6. Flere udsatte har et godt liv Hovedindikator Andel borgere der er boligplaceret og fastholder bolig KMD Stuctura og Odense Kommunes registerdata 1-2 gange årligt Ambitionen er at være på højeste niveau ved udgangen af Det betyder, at andelen af boligplacerede der fastholdes i egen bolig skal svare til 95% 7. Note: Ambitionsniveauerne viser ambitionsniveauet ved udgangen af For flere af indikatorerne vil det ikke være muligt at afrapportere på hele 2021 ved udgangen af 2021, da der er forsinkelse på data. 1 Der var i marts ledige i Odense (sæsonkorrigeret tal). Et fald til en ledighedsprocent på 4,3 pct. vil (ved den nuværende arbejdsstyrke) svare til et fald på ca. 900 fuldtidsledige til fuldtidsledige med udgangen af Der har i gennemsnit været 526 fuldtidsledige årige medlemmer af de 4 a-kasser i perioden april 2017 marts Nedbringes dimittendledigheden til 9,3 pct. svarer det til et fald fra 526 til 409 fuldtidsledige (= 117) (gns. over ét år). 3 I dag har ca ud af ca årige mindst en ungdomsuddannelse. Indfries ovennævnte ambition vil det med samme antal unge som i dag svare til at ca flere årige mindst har en ungdomsuddannelse. 4 I dag har ca ud af ca årige erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse. Indfries ovennævnte ambition vil det med samme antal unge som i dag svare til at ca. 350 flere årige har erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse. 5 Arbejdsstyrken (beskæftigede + jobparate ledige) var i 2016 på Hele befolkningen (16-64 år) var på Indfries ovennævnte ambition vil det med samme antal årige som i dag svare til at ca borgere flyttes fra at være uden for arbejdsstyrken til at være inden for arbejdsstyrken. Da antallet af årige over perioden formentlig også stiger vil antallet af borgere, der skal flyttes fra at være uden for arbejdsstyrken til at være inden for arbejdsstyrken reelt være højere. 6 Antallet af arbejdsduelige (16-66 år) var i 2017 (gns. over året). Indfries ovennævnte ambition vil det med samme antal årige som i dag svare til at ca borgere flyttes fra at være ikke-arbejdsduelige til at være arbejdsduelige. Da antallet af årige over perioden formentlig også stiger vil antallet af borgere der skal flyttes til at være arbejdsduelige reelt være højere. 7 I den 4 årige periode indikatoren dækker har der i alt været 273 boligplacerede. Af disse er de 241 fastholdt i egen bolig. Et ambitionsniveau på 95 pct. svarer til at yderligere 18 vil blive fastholdt i egen bolig (ud fra det nuværende antal boligplacerede). 8 Effektmålet deles med Børn- og Ungeudvalget. Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene 161

164 Børn- og Ungeudvalget Effektmål Indikator Datakilde Kadence Andelen af børn og unge, der angiver, at de bevæger sig, så de bliver svedige eller forpustet mindst et par gange om ugen: Skolesundhed.dk Andelen af børn og unge uden tandskader som følge af caries: TM Tand 4-årigt ambitionsniveau Indikatoren er under udarbejdelse 1. Andel børn og unge, der er fysisk sunde Andelen af børn og unge med et normalvægtigt BMI: Novax Andelen af børn og unge, der angiver at ryge: Skolesundhed.dk Årlig Der forventes en positiv udvikling i indikatoren frem mod 2021, så flere børn og unge er fysisk sunde. Børn og unge lever et liv med bedre fysisk og mental sundhed og trivsel Andelen af børn- og unge, der angiver at have drukket 5 genstande eller flere på en dag i løbet af den seneste måned: Skolesundhed.dk Andel børn, der trives mentalt Andelen af børn og unge, der angiver at have det rigtig godt eller rimelig godt i skolen, derhjemme eller med vennerne/i fritiden: Skolesundhed.dk Andelen af børn og unge, der angiver at have mindst én voksen at tale med, hvis de har det svært: Skolesundhed.dk Andelen af børn og unge, der angiver at have mindst én ven eller veninde at tale med, hvis de har det svært: Skolesundhed.dk Årlig Indikatoren er under udarbejdelse 1. Der forventes en positiv udvikling i indikatoren frem mod 2021, så flere børn og unge trives mentalt. 162 Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene

165 Effektmål Indikator Datakilde Kadence 4-årigt ambitionsniveau Andelen af børn og unge, der angiver, at de føler sig ensomme: Skolesundhed.dk Andelen af børn og unge, som oplever vanskeligheder i relation til følelser, koncentration, opførsel eller deres sociale liv i en sådan grad, at det påvirker deres dagligdag: Skolesundhed.dk Børn og unge bliver så dygtige, som de kan Andel børn, der har et alderssvarende sprog ved 3 år Andel børn, der har et alderssvarende sprog i 0. klasse Karaktergennemsnit i de bunde prøvefag ved afgangsprøven i 9. klasse Andel elever, der får minimum 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse Rambøll Sprog Rambøll Sprog Uddannelsesstatistik.dk Uddannelsesstatistik.dk Årlig Årlig Årlig Årlig Årlig stigning (afventer ny baseline pga. databrud): 2018: Ny baseline 2019: 2 procentpoint 2020: 2 procentpoint 2021: 2 procentpoint Årlig stigning (afventer ny baseline pga. databrud): 2018/19: Ny baseline 2019/20: 1 procentpoint 2020/21: 1 procentpoint 2021/22: 1 procentpoint Ambitionsniveau: Det nuværende niveau fastholdes: 2017/18: 7,1 2018/19: 7,1 2019/20: 7,1 2020/21: 7,1 Ambitionen er, at Odense Kommune i 2021 er på niveau med landsgennemsnittet. I perioden vurderes opnåelsen af ambitionsniveauet med udgangspunkt i, om Odense Kommune det pågældende år ligger hhv. under eller Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene 163

166 Effektmål Indikator Datakilde Kadence Flere unge får en uddannelse 3 Andel unge, der vurderes uddannelsesparat i 9. klasse Andel unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Uddannelsesstatistik.dk Uddannelsesstatistik.dk Årlig Årlig 4-årigt ambitionsniveau på/over landsgennemsnittet. 2017/18: 92,1 % /19: 92,2 % 2019/20: 92,3 % 2020/21: 92,5 % 2017/18: 16,3 % /19: 16,8 % 2019/20: 17,3 % 2020/21: 17,8 % 1 Indikatorerne for fysisk og mental sundhed og trivsel kan ikke konstrueres på nuværende tidspunkt, da de data, indikatorerne skal bestå af, endnu ikke er gjort tilgængelige for Odense Kommune. Når data igen er tilgængelige, vil indikatorerne hurtigst muligt blive konstrueret, så de kan indgå i effektarbejdet. På udvalgsmødet vil de delementer, som indikatorerne foreslås sammensat af, blive præsenteret 2 Faktisk måling. 3 Effektmålet deles med Beskæftigelses- og Socialudvalget. Sundhedsudvalget Effektmål Indikator Datakilde Kadence Mindre ulighed i sundhed Antallet af rygere reduceres Øget mental sundhed Andel med dårlig tandsundhed pr. børneårgang Antallet af unge rygere Unges selvvurderede trivsel Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register Skoleundersøgelsen og Ungeprofilundersøgelsen Skoleundersøgelsen udskoling og Ungeprofilundersøgelsen Årlig Årlig Årlig 4-årigt ambitionsniveau Besluttes på Sundhedsudvalgets møde 23/ Besluttes på Sundhedsudvalgets møde 23/ Besluttes på Sundhedsudvalgets møde 23/ Strategi, styring og effekt Nye effektmål i udvalgene

167 Transformation af Vollsmose og udsatte boligområder Odenses Byråd har ambitioner til fremtidens Vollsmose. Derfor har Byrådet arbejdet fokuseret med, hvordan fremtidens Vollsmose skal se ud. I forslag 2019 vil de første principper og visioner for Vollsmose og de øvrige udsatte boligområder i Odense Kommune blive præsenteret. Arbejdet med at få konkretiseret principperne og visioner til beslutninger vil fortsætte ind i Nogle af ambitionerne vil kræve, at der bliver besluttet ny lovgivning fra Folketinget. Der er allerede nu indgået flere aftaler mellem Folketingets partier og regeringen om mange initiativer. Den endelige lovgivning for aftalerne er endnu ikke besluttet, men en del af det forventes at træde i kræft fra En række økonomiske forudsætninger er derfor på nuværende tidspunkt ikke kendt i detaljer. Finansieringen af Odense Kommunes arbejde med at omsætte aftalerne fra Folketinget forventes at falde gradvist på plads i takt med, at den mere detaljerede lovgivning vedtages, og der gennemføres drøftelser om økonomi mellem regeringen og KL. I forslag 2019 er der ikke taget stilling til den samlede økonomi ved transformationen af Vollsmose og udsatte boligområder i Odense Kommune. Principper og udviklingsplan for fremtidens Vollsmose Byrådet ønsker, at Vollsmose skal blive til en velfungerende bydel. En bydel, hvor befolkningssammensætningen og de sociale normer i al væsentlighed afspejler resten af Odense. Bydelen skal have mere tryghed, mindre kriminalitet, mere sundhed, et bedre uddannelsesniveau, et rigere forenings- og fritidsliv, flere virksomheder og arbejdspladser samt en generelt bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om en meget omfattende forandring, da Vollsmose er et meget stort og komplekst boligområde. For at nå ambitionerne for Vollsmose skal der udvikles en samlet udviklingsplan for, hvordan Vollsmose skal udvikle sig i årene frem mod 2030 og hvordan Vollsmose afvikles som ghettoområde. Udviklingsplanen skal være det samlende strategiske dokument, der kombinerer forskellige strategier og udviklingsværktøjer og dermed anviser vejen til, at Vollsmose i 2030 er en velfungerende bydel. Udviklingsplanen vil rumme ambitioner, principper og konkrete værktøjer inden for tre overordnede spor; de fysiske rammer, vækst, job og integration samt opgøret med parallelsamfund i bydelen. Til at udarbejde udviklingsplanen etableres en politisk bestyrelse bestående af Økonomiudvalget og det politiske niveau fra områdets boligorganisationer. Denne bestyrelse har det overordnede ansvar for at sikre, at der udarbejdes en udviklingsplan og ansvaret for det endelige resultat. I den endelige udviklingsplan vil der være noget man skal gøre sammen som kommune og boligorganisationer, noget boligorganisationerne skal gøre selv og endeligt noget Odense Kommune skal gøre selv. Til at understøtte arbejdet etableres en administrativ styregruppe med deltagelse fra Odense Kommunes direktørgruppe samt direktørerne for områdets boligorganisationer. Endeligt etableres et fælles sekretariat til at understøtte bestyrelsen og styregruppen. Fra lovforslaget om Ét Danmark uden parallelsamfund er politisk vedtaget, er der seks måneder til at udarbejde en samlet udviklingsplan. Lovforslaget forventes at træde i kraft i december 2018 og Udviklingsplanen for Vollsmose skal derfor udarbejdes frem mod sommeren Strategi, styring og effekt Transformation af Vollsmose og udsatte boligområder 165

168 Udsatte boligområder Vollsmose er ikke det eneste udsatte boligområde i Odense og byrådet anerkender, at der er behov for et opgør med parallelsamfund i alle områder. Byrådet konstaterer dog samtidig, at udfordringerne er størst i Vollsmose og at arbejdet foreløbigt påbegyndes her. Byrådet anerkender, at der er en sammenhæng til de øvrige områder, som Byrådet vil være særlig opmærksomme på i de kommende år. Den udvikling, der vil ske i Vollsmose, må ikke have en negativ konsekvens for de øvrige fire udsatte boligområder i Odense. Problemerne må ikke flytte rundt, så man risikerer at skabe andre egentlige ghettoer i vores by. I stedet skal man forsøge at lære af de gode erfaringer, der vil ske i Vollsmose og gennemføre tilsvarende løsninger i de øvrige bydele. Byrådet ønsker ikke parallelsamfund noget sted Odense. I nedenstående figur ses en oversigt over, hvilke områder der udsatte boligområder, ghettoområder og hårdeste ghettoområder. Udsatte boligområder Ejerslykke Højstrupkvarteret Ghettoområder Solbakken Korsløkke Øst Hårdeste ghettoområder Vollsmose Statslige aftaler Der er i løbet af foråret 2018 indgået flere delaftaler mellem regeringen og de øvrige partier i Folketinget omkring tiltag, der skal gøre op med parallelsamfund i Danmark. Delaftalerne er endnu ikke udmøntet i lovgivning, hvorfor det ikke er muligt at redegøre præcis for faglige og økonomiske konsekvenser for aftalerne. Blandt andet er der indgået aftaler om bedre fordeling i daginstitutioner, obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder samt tre initiativer på undervisningsområdet. Da aftalerne ikke er endeligt lovbehandlet og først forventes vedtaget i efteråret 2018, kan der ske ændringer i rammer og retningslinjer. Fra 1. juli 2019 skal der ifølge de politiske aftaler oprettes et obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder. For Odense betyder dette, at ca. 100 børn skal optages i et obligatorisk læringstilbud eller et alment dagtilbud. Det er endnu ikke afklaret, hvordan den endelige lovgivning ser ud, og hvordan kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til implementering af det obligatoriske læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder. Når dette er afklaret skal Børn- og Ungeudvalget og Byrådet drøfte og prioritere, hvordan Odense vil implementere og finansiere det obligatoriske læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder. Fra 1/ må der ifølge de politiske aftaler højst nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution. Det betyder, at der i dag er ca. 700 børn i alderen 1-5 år i Vollsmose, som 166 Strategi, styring og effekt Transformation af Vollsmose og udsatte boligområder

169 fremadrettet skal tilbydes dagtilbudsplads i andre byområder. Børn fra de øvrige udsatte boligområder i Odense forventes at kunne fordeles i børnehusene i lokalområdet. I fremtiden vil der derfor kunne opstå et behov for nybyggeri. Det er endnu ikke afklaret, hvordan den endelige lovgivning ser ud, og hvordan kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til implementering af aftalen om bedre fordeling i daginstitutioner. Når dette er afklaret, skal Børn- og Ungeudvalget og Byrådet drøfte og prioritere, hvordan Odense kan opnå, at højst 30 procent af de nyoptagede af børn i hver daginstitution kommer fra et udsat boligområde. Herunder mulighederne for at søge om dispensation fra kravene. Med skoleåret 2019/2020 træder delaftalen på undervisningsområdet i kraft. Et af initiativerne i aftalen er, at der skal indføres obligatoriske sprogprøver i 0. klasse på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder, der har været på infrastrukturlisten inden for de seneste tre år. I Odense Kommune vil det betyde, at der skal indføres sprogtest på tre eller fire folkeskoler og tre fri- og privatskoler. Aftalen indeholder ydermere muligheden for, at kommunen kan få et statsligt påbud om at lukke folkeskoler med vedvarende dårlige resultater. I Odense er H.C. Andersen Skolen pt. udtaget af ministeriet til kvalitetstilsyn. Herudover omfatter aftalen, at familier kan blive trukket i børne- og ungeydelse, hvis et barn har mere end 15 procent ulovligt fravær i løbet af et kvartal. Når den endelige lovgivning er faldet på plads skal Børn- og Ungeudvalget og byrådet drøfte, hvordan Odense vil implementere og finansiere lovændringerne. Afrunding/Opsummering Det står klart, at Odense Kommune står overfor en større opgave i forbindelse implementeringen af byrådets udviklingsplan for Vollsmose og regeringens ghettoplan, som omhandler både den fysiske transformation af Vollsmose og delaftalerne på undervisnings- og dagtilbudsområdet. Den endelige lovgivning er endnu ikke på plads endnu, og det er derfor vanskeligt at give et præcist bud på, hvad udgifterne til den fysiske transformation og delaftalerne på undervisnings- og dagtilbudsområdet vil være. Herunder hvor stor en del af disse udgifter Odense vil blive kompenseret for af staten. De relevante udvalg og byrådet skal løbende drøfte og prioritere, hvordan Odense kan komme i mål med den fysiske transformation af Vollsmose, herunder den bedre fordeling af børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner. De tre spor fysiske rammer; job og integration; mønsterbrud og parallelsamfund er alle centrale elementer i at skabe en samlet udvikling af Vollsmose, så bydelen bliver velfungerende. Men sporene er også internt afhængige. De fysiske forandringer, der vil blive gennemført i de kommende år i Vollsmose, vil have tydelige og direkte konsekvenser for den måde vi skal arbejde med at nedbryde parallelsamfund. På samme vis vil beboersammensætningen i området få stor betydning for de beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige udfordringer. For at tiltrække nye beboere til området (eksempelvis børnefamilier) skal Vollsmose være et blandet område med nye boliger og ejerformer. Men vi ved også, at den enkelte familie kun tiltrækkes, hvis der er gode servicetilbud (skole, børnehave), gode kultur- og fritidstilbud og hvis ens nabo er i beskæftigelse. Da der er tale om en omfattende forandring, der forventeligt vil strække sig over mange år, vil området løbende ændre sig de fysiske rammer vil ændres, beboersammensætningen vil ændres og en række andre forhold vil ændre sig. Derfor vil de konkrete redskaber også løbende ændres og vi skal Strategi, styring og effekt Transformation af Vollsmose og udsatte boligområder 167

170 hele tiden sikre, at de overordnede ambitioner følges og til stadighed overveje, hvilke konkrete værktøjer, der er de rette. For alle de udsatte boligområder i Odense vil der være et arbejde med at implementere de forskellige delaftaler på børneområdet. Det betyder, at der pågår et arbejde for Børn- og Ungeudvalget og byrådet med at afklare, hvordan Odense vil implementere og finansiere lovændringerne fra delaftalerne på skoleområdet og delaftalen vedrørende obligatorisk dagtilbud for børn over 1 år bosat i et udsat boligområde. Herudover skal Børn- og Ungeudvalget og byrådet i løbet af 2019 drøfte og prioritere, hvordan de vil håndtere lovændringen omkring et loft over nyoptagede børn fra udsatte boligområder i kommunens daginstitutioner. Samlet set betyder det, at der i løbet 2019 vil ske en række ændringer for byens udsatte boligområder med det formål at omdanne disse til velfungerende bydele og øge trivslen for områdernes børn. 168 Strategi, styring og effekt Transformation af Vollsmose og udsatte boligområder

171 BILAG Gennemgang af Økonomiaftale Den 7/ indgik regeringen og KL en aftale om rammerne for kommunernes budgetlægning for Nedenfor gives der en sammenfatning af Økonomiaftalen med særlig fokus på de konkrete økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. Hovedelementer i Økonomiaftalen: Kommunernes serviceudgifter udgør i ,9 mia. kr. Kommunernes samlede serviceudgifter er fra 2018 til 2019 hævet med netto 1,2 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Kommunernes anlægsinvesteringer i 2019 udgør 17,8 mia. kr. Anlægsrammen er fra 2018 til 2019 hævet med 0,8 mia. kr. Det fælles Moderniserings- og Effektiviseringsprogram i 2019 kan frigøre 1 mia. kr. i 2019, heraf forbliver 500 mio. kr. i kommunerne til bred prioritering i den offentlige sektor. Det ekstraordinære finansieringstilskud fastsættes til 3,5 mia. kr. i Der foretages en midtvejsregulering af skønnene for indkomstoverførsler og pris og løn på 2,9 mia. kr. vedrørende Med aftalen etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser på 250 mio. kr. Ordningen omfatter alle skattetyper. Der er ingen ramme til skatteforhøjelser. Klippekortspulje til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere omlægges til bloktilskuddet. I nedenstående afsnit er en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte elementer i Økonomiaftalen samt en kort beskrivelse af konsekvenserne for Odense Kommune (med kursiv). Serviceramme og anlægsniveau for 2019 Økonomiaftalen indebærer, at kommunernes samlede serviceudgifter i 2019 udgør 251,9 mia. kr. samt reguleringer i medfør af DUT mv. Det er en forhøjelse af rammen med 1,7 mia. kr. Det skal ses i sammenhæng med at kommunerne afleverer 500 mio. kr. som følge af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet. Derfor udgør nettostigningen i forhold til 2018 kun 1,2 mia. kr. Bilag Gennemgang af Økonomiaftale 169

172 Odenses andel af forhøjelsen af servicerammen på netto 1,2 mia. kr. udgør 42,0 mio. kr. Den tekniske serviceramme for 2019 for Odense kommune er mio. kr. eksklusive forhøjelsen, som ikke fordeles på kommuneniveau. Regeringen og KL er enige om at forhøje det kommunale anlægsniveau med 800 mio. kr. fra 17,0 mia. kr. i 2018 til 17,8 mia. kr. i I rammeudmeldingen er der taget udgangspunkt i finansiering af et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. i Finansieringen i Økonomiaftalen er på 17,8 mia. kr. Derfor vil Odense frigive sin anlægsreservationspost for 2019 på 36,8 mio. kr. og samtidig får Odense yderligere finansiering for 28,0 mio. kr. Kommunernes bloktilskud mv. udgør 71,4 mia. kr. i I 2019 er 3 mia. kr. af kommunes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2019 (dvs. både ved budget og regnskab). 1 mia. kr. er gjort betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægsramme under hensyntagen til det samlede budgetterede niveau for drifts- og anlægsudgifter (dvs. kun ved budget). For at bidrage til overholdelse af den samlede anlægsramme på landsplan kan det være nødvendigt at forskyde anlægsprojekter i Odense Kommune. For nuværende budgetterer Odense Kommune med et anlægsniveau for 2019 på 3,8 pct. af anlægsrammen. Såfremt kommunerne ikke samlet overholder udgiftslofterne for service og anlæg kan Odense risikere at blive sanktioneret med op til 140 mio. kr. Lånepuljer og øvrige puljer Der afsættes en lånepulje på 250 mio. kr. målrettet investeringer med effektiviseringspotentiale. Odense Kommune søger ikke denne pulje. Derudover afsættes en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Odense Kommune søger puljen i 2019 med hensyn til eksisterende anlægsprojekter. Odense Kommune fik afslag på ansøgning til puljen i Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Endelig afsættes hvert år en lånepulje på 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde. Grundet Odense Kommunes fornuftige likviditetsmæssige situation pr. indbygger vil Odense erfaringsmæssige ikke kunne komme i betragtning i relation til disse 2 lånepuljer. Odense Kommune søgte og fik vedrørende 2018 afslag på ansøgning om lånedispensation fra lånepuljen på det ordinære anlægsområde. Særtilskudspuljen udgør 300 mio. kr. i 2019 målrettet særligt vanskeligt stillede kommuner i hele landet med fokus på demografiske udfordringer, økonomiske udfordringer og lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder samt anlæg. Odense Kommune ansøgte puljen til 2018, men kom ikke i betragtning. Odense Kommune har ansøgt puljen igen til Ekstraordinært finansieringstilskud i 2019 Regeringen og KL er igen for 2019 blevet enige om, at der fastsættes et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som et grundtilskud baseret på befolkningsandele til alle kommuner, og 2,0 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Odense Kommunes andel af det ekstraordinære engangstilskud for 2019 er 186,6 mio. kr. 170 Bilag Gennemgang af Økonomiaftale

173 Udmøntning af Modernisering- og Effektiviserings-programmet Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med implementering af såvel nye som tidligere iværksatte initiativer i regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet kræver et vedvarende fokus i regeringen samt KL og kommunerne. Regeringen og KL er enige om, at der i 2019 samlet kan frigøres 1 mia. kr. Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor, hvilket er afspejlet i lavere udgiftslofter for Regeringen og KL er endvidere enige om, at der er behov for at igangsætte nye initiativer, der kan understøtte den fortsatte udvikling af den kommunale service og muliggøre det samlede ambitionsniveau på 1 mia. kr. i Odense Kommune skal årligt frigøre et beløb svarende til 35,2 mio. kr., hvoraf halvdelen reduceres i kommunens bloktilskud, mens den anden halvdel kan kommunen frigøre til eget råderum. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er opdelt i tre hovedområder: Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer Bedre indkøb og øget digitalisering Regeringen og KL er enige om, at der samlet kan frigøres 500 mio. kr. i 2019 som følge af regelforenklinger og bedre styringsmuligheder for kommunerne. Af konkrete indsatser peger regeringen og KL blandt andre på forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats samt mulighed for at udarbejde én helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte behov. Odense Kommunes andel af regelforenkling og styrket styring udgør 17,6 mio. kr. i Derudover forventer regeringen og KL, at der kan frigøres 300 mio. kr. i 2019 som følge af kommunernes muligheder for en mere effektiv drift. Af konkrete indsatser peger regeringen og KL blandt andre på drift af ejendomsadministration samt vejvedligeholdelse. Odense Kommunes andel af mere effektiv drift og nye organiseringer udgør 10,6 mio. kr. i Sidst forventer regeringen og KL, at 200 mio. kr. i 2019 kan frigøres som følge af blandt andet øget anvendelse af automatisering samt mere effektivt indkøb. Odense Kommunes andel af bedre indkøb og øget digitalisering udgør 7,0 mio. kr. i Den videre proces med moderniserings- og effektiviserings-programmet Fra 2018 og frem er der indlagt en forudsætning om, at Odense Kommune udmønter halvdelen af MEP-programmet. Programmet er lagt ind med en negativ pulje på 17,6 mio. kr. årligt under Økonomiudvalget. Indsatserne i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er implementeret i udvalgenes rammer som en del af Økonomiudvalgets forslag Under afsnittet Tiltag i budgettet er selve udmøntningen i Odense Kommune beskrevet. Tilskudsordning til skattenedsættelse ingen ramme til skatteforhøjelse For at understøtte skattenedsættelse i de enkelte kommuner er der igen i Økonomiaftalen en tilskudsordning til skattenedsættelse. Denne gang er tilskudsordningen på 250 mio. kr. og dækker alle indkomsttyper (grundskyld, dækningsafgift og indkomstskatter). Sidste år var tilskudsordningen på 450 mio. kr. og dækkede kun nedsættelse af indkomstskatter. Tilskudsprocenten kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2019, 50 pct. i 2020 og 2021 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr. nedsættes tilskudsprocenten. Bilag Gennemgang af Økonomiaftale 171

174 Som følge af plan for aftrapning af dækningsafgift på erhvervsejendomme sænker Odense Kommune hvert år dækningsafgiften med minimum 0,2 promillepoint. Hvis Odense ikke sætter udskrivningsprocenten op, vil en del af provenutabet fra nedsættelse af promillen ved dækningsafgift på erhvervsejendomme blive dækket af tilskudsordningen i de første 4 år. Der er ikke i aftalen afsat en ramme til skatteforhøjelse, og samtidig har regeringen en ambition om at sænke skattetrykket. Hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét vil der jf. sanktionslovgivningen være en individuel skattesanktion til de kommuner, som har sat skatten op og en kollektiv skattesanktion til alle kommuner. KL vil få en central rolle i den faseopdelte budgetlægning i forhold til at koordinere evt. skattestigninger og nedsættelser, således at skatten som minimum for alle kommuner under ét holdes i ro. Hvis Odense Kommune ønsker at hæve skatten i 2019, skal der altså ikke længere indsendes en ansøgning. En eventuel individuel og kollektiv skattesanktion vil afhænge af, om andre kommuner sætter skatten ned. Kommunernes overførselsudgifter og midtvejsregulering Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,8 mia. kr. i 2019, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 10,8 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i Der foretages en midtvejsregulering af overførselsudgifterne i 2018 på 2,2 mia. kr. Midtvejsreguleringen skyldes, at der er færre borgere, som modtager offentlige overførselsindkomster, hvilket primært skyldes den positive ledighedsudvikling på landsplan. For Odense Kommune betyder midtvejsreguleringen i 2018 et fald i indtægter på ca. 77 mio. kr., som forværrer reservationspuljen for overførsler tilsvarende. I 2018 er der indlagt et budgetværn på 100 mio. kr. til at håndtere uforudsete udgifter, såsom statslig midtvejsregulering på bl.a. beskæftigelsesområdet. værnet kan bruges til at dække den negative reservationspulje i Midtvejsregulering af pris- og lønudvikling Der foretages en negativ midtvejsregulering som følge af ændrede skøn for pris- og lønudviklingen i 2018 på 700 mio. kr. Det påvirker Odense Kommunes indtægter negativt med 24,5 mio. kr. Odense Kommune følger KL s pris- og lønskøn, og udvalgenes rammer er nedreguleret i 2018, hvilket blev behandlet af byrådet den 22/ I budgetforslaget er konsekvenserne af de lavere pris- og lønskøn implementeret. Klippekortspulje til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere omlægges til bloktilskuddet Regeringen og KL er enige om at omlægges puljen til klippekort til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere på 380 mio. kr. til bloktilskuddet i 2019 med henblik på at understøtte en værdig ældrepleje. Det vil spare kommunerne for bureaukrati. Odense Kommunes andel af klippekortspuljen til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere er ca. 13,3 mio. kr. i Odense Kommune har et styringsprincip om, at når midler tildeles i form af bloktilskud, så indgår midlerne i det samlede politiske prioriteringsrum, og det vil derfor være op til en politisk prioritering, hvordan midlerne skal anvendes i Odense Kommune. 172 Bilag Gennemgang af Økonomiaftale

175 Bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem Midlerne bliver givet som en ansøgningspulje, hvor der skal afleveres revisorerklæring til ministeriet over, hvordan midlerne er blevet anvendt. Midlerne vil overgå til bloktilskuddet i 2022, hvorefter midlerne indgår i det samlede politiske prioriteringsrum. I 2019 ansøger Ældre- og Handicapforvaltningen puljen. Overgangsordning vedrørende revision af uddannelses-statistik Regeringen har tilkendegivet, at der etableres en overgangsordning for de kommuner, der fra 2019 vil blive ramt af tab som følge af en revision af uddannelsesstatistikken. Overgangsordningen vil være statslig finansieret, og kommuner med tab på revisionen af uddannelsesstatikken kompenseres fuldt ud for tabet i 2019 og Hvis en kommune forhøjer skatten for 2019 eller 2020, vil kommunens tilskud herefter bortfalde. Odense kommune vinder på revisionen af uddannelsesstatistikken og er derved ikke omfattet af overgangsordningen. Det er et opmærksomhedspunkt, at ordningen gælder de næste to år, fordi kompensationsordningen i givet fald vil indgå i konsekvensbeskrivelserne ved en kommende udligningsreform frem mod budget 2021, da der altid sammenlignes med sidste års tilskudsudmelding. Erhvervsfremmetiltag Regeringen og KL er enige om, at aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet skaber rammerne for en ny og fokuseret erhvervsfremmeindsats, hvor virksomhederne oplever en mere enkel og effektiv hjælp med høj kvalitet i ydelserne. De syv nye tværkommunale Erhvervshuse, herunder de fem filialer, vil fungere som stærke kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL. Samlet set medfører aftalen om en styrket og fokuseret erhvervsfremme, at Odense som minimum skal frigive 6,6 mio. kr. fordelt med 5,7 mio. kr. til tværkommunale erhvervshuse og 0,9 mio. kr. til Digital Erhvervsfremmeplatform. Af disse kan 3,8 mio. kr. frigives ved, at Odense ikke længere skal bidrage til de regionale væksthuse, da disse nedlægges. Minimum 2,8 mio. kr. skal findes ved, at der laves færre erhvervsfremmende aktiviteter i kommuner, da en del af disse aktiviteter overgår til erhvervshusene, og der ikke må være overlap mellem aktiviteterne i erhvervshusene og kommuner. Under afsnittet Tiltag i budgettet er håndteringen af området i Odense Kommune uddybet. Turismefremme indsats Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at den kommunale turismefremmeindsats skal konsolideres i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Dette betyder, at turismefremmeindsatsen i højere grad sker i samarbejde mellem flere kommuner. Der skal være indgået aftale om etableringen af de forskellige destinationsselskaber inden udgangen af Som følge af den fælles forståelse vil der ske en reduktion fra 80 organisationer på landsplan til organisationer. Odense Kommune forpligtiges til, at igangsætte arbejde med skabe en tværkommunal turismefremmeindsats. Det vil bero på en politisk prioritering om den tværkommunale turistfremmeindsats skal omhandle Fyn eller eventuelt med andre danske storbyer. Udvikling af den almene boligsektor I de senere år har en kombination af stigende priser og boligstørrelser både i den almene boligsektor og på boligmarkedet generelt skabt en øget efterspørgsel efter små og mellem store boliger. Dette har gjort det vanskeligt for unge, små familier og enlige at finde fodfæste på boligmarkedet. Bilag Gennemgang af Økonomiaftale 173

176 På den baggrund er regeringen og KL enige om, at der i de kommende år er behov for at øge andelen af mindre og billige boliger. Den kommunale grundkapitalindskud udgør i henhold til gældende lov 14 pct. fra Regeringen vil søge folketingets opbakning til at indføre differentieret grundkapitalindskudsmodel i 2019 og Det kommunale grundkapitalindskud vil være mellem 8-12 pct. for familieboliger afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse, således at kommuner skal indskyde færrest penge ved byggeri af små boliger og flest ved byggeri og store boliger. Regeringen vil endvidere søge folketingets opbakning til at fastsætte grundkapitalindskuddet for ungdomsboliger og ældreboliger til 10 pct. i 2019 og De to forslag kan have betydning for udgifterne til omdannelsen af Vollsmose, da grundkapitalindskuddet for alle boliger vil være mellem 8-12 pct., mens den var 10 pct. i Opgør med parallelsamfund I forbindelse med Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti blev der lavet nye kriterier for, hvornår et boligområde er et ghettoområde. Samtidig bliver udsatte boligområder også opdelt i tre kategorier; Udsatte boligområder, Ghettoområder og Hårdest ghettoområde. Der fremgår ikke i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL yderligere information omkring finansiering af opgør med parallelsamfund. Parkeringsindtægter Folketinget har vedtaget en lov om øget modregning i kommunernes bloktilskud som følge af indtægter fra parkering. P-indtægter omfatter betaling for parkering (P-billetter mv.) og parkeringsafgifter (P-bøder). Modregning vil som udgangspunkt ske med 70 pct. af kommunens bruttoindtægter fra P-billetter og P-bøder. For P-bøder afregner kommunerne i forvejen 50 pct. af indtægterne til staten, og for den del er der tale om en forøgelse på 20 pct. For Odense Kommune vil det medføre en ekstraudgift på ca mio. kr. årligt. Modregning vil som udgangspunkt skulle ske første gang i kommunens bloktilskud i 2020 vedrørende regnskabsåret 2019, med mindre modregningen kan nedsættes. De økonomiske konsekvenser for Odense Kommune er håndteret i budgetforslaget. Under afsnittet Tiltag i budgettet er håndteringen af området i Odense Kommune uddybet. 174 Bilag Gennemgang af Økonomiaftale