Kommune- og Miljøplan

Transkript

1 Kommune- og Miljøplan Rammer for lokalplanlægning

2 Hvad er en kommuneplan? I henhold til Lov om Planlægning skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur for hele kommunen og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. Herunder hører udbygningen i kommunen med boliger, arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Rammerne fastlægger bestemmelser for indholdet af de lokalplaner, der er en forudsætning for at påbegynde større bygge- og anlægsarbejder. Disse bestemmelser drejer sig især om, hvad et område må bruges til, og hvor meget og hvor højt der må bygges. Men der kan også fastsættes andre typer af bestemmelser, fx om størrelsen af friarealer og parkeringsarealer, hensyntagen til trafkstøj, bevaring af bebyggelse m.v. Kommuneplanen gælder for 12 år, men hvert 4. år skal byrådet vedtage en planstrategi. Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres og i hvilket omfang. Hvordan gennemføres kommuneplanen? Kommuneplanen er grundlaget for at planlægge i Odense Kommune. Byrådet har pligt til at sørge for, at kommuneplanens bestemmelser bliver gennemført. For at sikre kommuneplanens bestemmelser bliver der udarbejdet lokalplaner. Det kan fx være nødvendigt for at sikre arealer til offentlige formål (veje, institutioner m.m.). Der skal udarbejdes lokalplan, før der igangsættes større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, men den kan godt stramme kommuneplanens rammebestemmelser, fx gennem fastsættelse af lavere bebyggelsesprocenter. Ny strategi vedtaget hvert 4. år. Byrådet skal senest udgangen af 2007 offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal bl.a. indeholde en beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres eller forlænges for en ny 4-års periode. I den forbindelse bliver der en offentlig debat, hvor der er mulighed for at fremsætte ideer og forslag til ændringer af strategien. Byrådet kan i forbindelse med vedtagelsen foretage ændringer af strategien. Kommuneplanen vil så blive revideret som beskrevet i strategien. Der blive mulighed for at stille ændringsforslag til den nye kommuneplan inden byrådets endelige vedtagelse. Ændringer, der ikke er nævnt i strategien, forudsætter to offentlighedsfaser inden byrådets endelige vedtagelse. Mindre ændringer af kommuneplanen Inden næste revision af kommuneplanen er det muligt at foretage justeringer af kommuneplanen, når der bliver udarbejdet lokalplaner for bygge- eller anlægsprojekter. Disse tillæg til den gældende kommuneplan bliver behandlet og vedtages af byrådet samtidig med de nye lokalplaner. Forord Kommuneplanen er revideret og godkendt af byrådet den 2. februar Kommuneplantillæg, der er vedtaget i planperioden , er indarbejdet i rammehæftet. Den nye kommuneplan består af et hovedstrukturhæfte og et rammehæfte. Et samlet billede af kommuneplanen fås ved at læse både hovedstrukturen og rammehæftet. Hovedstrukturhæftet beskriver de overordnede mål, initiativer og retningslinier for udviklingen i hele kommunen. Rammehæftet beskriver retningslinier for den mere detaljerede planlægning samt rammer for lokalplanlægningen for hvert af de 12 områder, kommunen er opdelt i. Tryk: Kopicentralen,Odense Kommune Layout: Odense Kommune, Byplan- og Miljøafdelingen Udgivet af: Odense Kommune Februar

3 Kommune- og Miljøplan Rammedelen Indhold Indledning ! Kommuneplanens rammeopbygning Side Korup Næsby Bellinge Tarup Bolbro 0 Stige Bymidten 2 7 Dalum Hjallese 5 1 Højby Seden 3 Vollsmose Syd-Øst 4 Fraugde Generelle bestemmelser ! Anvendelse ! Butiksarealer ! Parkerings- og friarealnormer! Kolonihaver ! Bevaring ! Veje og stier ! Kvarterplaner ! Bebyggelsesregulerende bestemmelser ! Jordforurening ! Støj ! Restarealer landbrug ! Vand ! Klage ! Henvisninger Område 0 - Bymidten Område 1 - Skibhuskvarteret - Skibhusene -Vollsmose - Stige Ø Område 2 - Hunderup - Munkebjerg - Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Område 3 - Åsum - Seden - Bullerup - Agedrup Område 4 - Rosengård - Holluf Pile - Tornbjerg - Fraugde Område 5 - Hjallese - Højby - Lindved - Skt. Klemens Område 6 - Bellinge - Dyrup - Højme Område 7 - Sanderum - Dalum - Elmelund Område 8 - Bolbro - Højstrup - Tarup - Pårup - Åløkke - Villestofte Område 9 - Korup - Ejlstrup - Blommenslyst - Ubberud Område 10- Næsby - Næsbyhoved-Broby - Allesø Område 11- Stige - Søhus - Anderup - Lumby Bevaringsværdige bygninger

4 Indledning Dette hæfte er en del af Odense Kommunes Kommune- og Miljøplan 2004, som blev vedtaget af Odense Byråd den 2. februar 2005 og er gældende til Kommuneplanen består af to dele: Hovedstukturen angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen. Hovedstrukturen indeholder målsætninger og strategier for f.eks. byvækst og omdannelse og herunder målsætninger for udbygning med erhverv, boliger, service, grønne områder og trafiknettet. Rammerne, som er grundlaget for lokalplanlægning, bestemmer hvad de enkelte arealer kan anvendes til og hvordan og hvor meget, der må bygges. Fortegnelse over bogstavskodernes betydning og signaturforklaring for rammekort: Signaturforklaring B BK C D DK H Boligområder Boligområder - kolonihaver Centerområder Etageboligområder Etageboligområder - kolonihaver Havneområder Rammerne består dels af generelle rammer og dels af konkrete rammer for de enkelte delområder. Kommuneplanens rammeopbygning Kommunen er opdelt i 12 kommuneplanområder. For hvert af områderne gælder et sæt konkrete rammebestemmelser. De konkrete rammebestemmelser er oplistede i skemaform for det enkelte kommuneplanområde. I første kolonne er angivet områdenummer og anvendelse, i anden kolonne er angivet antal etager, i tredie kolonne er angivet byggemulighed ved bebyggelsesprocent eller bebygget del af grundarealet, i fjerde kolonne er angivet supplerende bestemmelser til de generelle anvendelsesbestemmelser. Herudover gælder et sæt generelle rammebestemmelser, som gælder for alle kommuneplanområder. De generelle rammebestemmelser indeholder anvendelsesbestemmelser for de forskellige områdetyper, normer for udlæg af friarealer, parkering, rammer for butiksarealer, støjbestemmelser for udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse, beskyttelse af grundvandsinteresser, definitioner på etageantal og beregning af bygningsrumfang, bestemmelser om udlæg af veje og stier. Sammen med de konkrete rammer findes et rammekort, som viser rammeområderne for de enkelte lokalområder. Disse rammekort viser kun rammeområderne i byzonen. Bag i hæftet findes 12 strukturkort, som viser alle rammeområderne for de 12 kommuneplanområder. HK EA EB EBK EC S SU F FB FK G GK J JK JN LB Havneområder - kolonihaver Industriområder Lettere industriområder Lettere industriområder - kolonihaver Kontor- og serviceområder Serviceområder Service - uddannelse Friarealer Friarealer - boldbaner Friarealer - kolonihaver Arealer der friholdes for bebyggelse Muligt byggefelt Bynære landskaber Bynære landskaber - kolonihaver Jordbrugsområder Jordbrugsområder - kolonihaver Jordbrugsområder med særlige naturhensyn Landsbyområder Parkeringsredegørelse Ikke yderligere bebyggelse Byzone / Landzone Byzonegrænse bortfalder 4

5 Indledning Beskrivelse af kommuneplanområdet Rammedelens indledende beskrivelse af hvert kommuneplanområde er vejledende med hensyn til områdets fysiske struktur. Hvor der er anført retningslinier for den fremtidige bebyggelse-, trafik- og landskabsstruktur, skal der tages udgangspunkt i disse i den efterfølgende lokalplanlægning. Bevaringsværdige bygninger I et tillæg bag i hæftet findes en oversigt over bygninger med en bevaringsværdi på 1 til 4. Rammer for lokalplanlægning - hvad er det? I rammerne deles kommunen op i områder til boliger, erhverv, centre, service, friarealer eller jordbrug. For hvert enkelt område er der fastlagt bestemmelser for det fremtidige byggeri. I nogle områder fastlægges desuden særlige krav om friarealer, parkeringsforhold, støjafskærmning mv. Der kan ikke udarbejdes lokalplaner, der går ud over disse bestemmelser, uden ændring af kommuneplanen, men bestemmelserne kan eventuelt indsnævres og detaljeres. Byomdannelsesområde Ved Odense Havn er der udpeget et byomdannelsesområde i henhold til Planlovens bestemmelser. Det har nogle særlige retsvirkninger. Området er vist i kommuneplanens hovedstrukturdel med angivelse af rækkefølge for omdannelsen. Ved udarbejdelse af lokalplanforslag indtræder en særlig overgangsperiode, hvor støjende virksomheder kan støje op til 5 db(a) mere end de vejledende støjgrænser i en periode op til 8 år. Udpegning af byomdannelsesområdet og udarbejdelse af lokalplan skal ske i dialog med virksomhederne, og der skal udarbejdes en støjhandlingsplan. For lugt og støv gælder tilsvarende overgangsbestemmelser. Af andre væsentlige retsvirkninger kan nævnes mulighed for at give påbud eller kræve revision af miljøgodkendelser efter Miljøbeskyttelsesloven og mulighed for at kræve oprettelse af grundejerforening i byomdannelsesområdet. Retsvirkninger og fremgangsmåde er beskrevet i vejledningen Ekstern støj i byomdannelsesområder. Områdeinddelingen er vist på rammekortene. Hvert område er, ud over kommuneplannummeret, betegnet med et bogstav (anvendelseskode) samt et nummer. Lokalplaner Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur og rammerne for lokalplanlægningen. Ved ændret anvendelse og ny bebyggelse er lokalplanen bindende for ejere, lejere og brugerne af de ejendomme, som lokalplanen omfatter. Eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter Hvor der tidligere er vedtaget en lokalplan eller byplanvedtægt, gælder bestemmelserne heri fortsat. En tidligere lokalplan eller byplanvedtægt kan ændres ved en ny lokalplan i overensstemmelse med kommuneplanen. Områder uden lokalplan eller byplanvedtægt Hvis der ikke er vedtaget lokalplan eller byplanvedtægt for et område, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og i kommuneplanen. 5

6 Følgende rammebestemmelser gælder for alle områder. (Bestemmelserne gælder, såfremt andet ikke er nævnt særskilt i de konkrete rammer for de enkelte områder) Anvendelse Boligområder - B Lav boligbebyggelse Områderne skal anvendes til boligformål i form af lav boligbebyggelse med varierende bebyggelsesformer. Bebyggelsesformerne omfatter fritliggende énfamiliehuse, forskellige former for tæt/ lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse, dobbelthuse og lignende. Der kan udlægges areal til erhvervsformål og offentligt formål, som naturligt kan indpasses i boligområderne uden nævneværdig gene for omgivelserne. Erhverv omfatter butikker til lokal forsyning, servicevirksomheder og mindre fremstillingsvirksomheder m.m. For erhverv og offentligt formål gælder ved etablering, udvidelse og ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges nævneværdigt. Der forudsættes endvidere tilpasning til omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold sådan, at områdets præg af boligområde ikke ændres nævneværdigt. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt, etableres butikker til lokal forsyning. Dagligvarebutikker må max. være 300 m 2 og udvalgsvarebutikker må max. være 250 m 2. Bolig/serviceområder - BS Området skal anvendes til bolig- og serviceformål. Der kan udlægges areal til mindre butikker til områdets lokale forsyning, kontorer, boligformål, offentlige formål og mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne. Butikker må kun etableres i stueetagen. Dagligvarebutikker må max. være 300 m 2 og udvalgsvarebutikker må max. være 250 m 2. I BS-områder som ligger inden for afgrænsning af butiksområdet i bymidten må dagligvarebutikker max. være 500 m 2 og udvalgsvarebutikker må max. være 250 m 2. Boligetagearealet skal fastholdes. Ved større nybyggerier i centerområdet i bymidten skal det tilstræbes, at boligandelen mindst udgør 60% af etagearealet for området som helhed. Det skal tilstræbes, at boliger ikke alene orienteres ensidigt mod nord. Bestemmelserne gælder, såfremt andet ikke er nævnt særskilt i de konkrete rammer for de enkelte områder. Centerområder - C Området skal anvendes til centerformål. Der kan udlægges areal til butikker, kontorer, boligformål, offentlige formål og mindre erhvervsvirksomheder, der ikke er til gene for omgivelserne. Butiksstørrelser, se de konkrete rammer. Det skal tilstræbes, at boliger ikke alene orienteres ensidigt mod nord. Etageboligområder - D Områderne skal anvendes til boligformål, især etageboliger. Der kan udlægges areal til boligformål, beboerhuse, offentlige formål og mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt, etableres mindre butikker til områdets lokale forsyning. Dagligvarebutikker må max. være 300 m 2 og udvalgsvarebutikker må max. være 250 m 2. Det skal tilstræbes, at boliger ikke alene orienteres ensidigt mod nord. Erhvervsområder - Industriområder - EA Områderne skal anvendes til erhvervsformål. Områderne må kun anvendes til fremstillingsvirksomheder, større lager- og transportvirksomheder samt miljøtunge anlæg. Butikker må kun opføres i sammenhæng med den pågældende virksomhed for salg af egne produkter og må max. have 200 m 2 salgsareal. Der kan udlægges areal til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, og som ikke kan indpasses i et hovedcenter eller bydelscenter. Særligt pladskrævende varegrupper er grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer, som for eksempel biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper må max. være 5000 m 2. Eksisterende virksomheder kan fortsætte som hidtil. Der må ikke opføres boliger i områderne. Lettere industriområder - EB Områderne skal anvendes til erhvervsformål. Områderne må kun anvendes til lettere industri-, håndværks-, lager- og transportvirksomhed samt til servicefunktioner, der ikke stiller særlige krav til omgivelserne. 6

7 Butikker må kun opføres i sammenhæng med den pågældende virksomhed for salg af egne produkter og må max. have 200 m 2 salgsareal. Der kan udlægges areal til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, og som ikke kan indpasses i et hovedcenter eller bydelscenter. Særligt pladskrævende varegrupper er grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer, som for eksempel biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper må max. være 5000 m 2. Eksisterende virksomheder kan fortsætte som hidtil. Der kan kun undtagelsesvis opføres boliger i områderne og kun, såfremt det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens forsvarlige drift. Kontor- og serviceområder - EC Områderne skal anvendes til erhvervsformål og forbeholdes ikke-forurenende virksomheder og kontor- og serviceerhverv. Eksisterende virksomheder kan fortsætte som hidtil. Der kan udlægges areal til offentlige formål. Butikker må kun opføres i sammenhæng med den pågældende virksomhed for salg af egne produkter og må ikke have mere end 200 m 2 salgsareal. Der kan kun opføres boliger i tilknytning til en virksomhed. Friarealer - F Områderne skal anvendes til friareal som park, idrætsanlæg, kolonihaver mv. Havneområder - H Områderne skal anvendes til havneformål. Der må ikke åbnes mulighed for bebyggelse til andre formål end industri-, værksteds-, håndværks-, handelsog oplagsvirksomhed. Endvidere kan der opføres bebyggelse til offentlige formål med naturlig tilknytning til havneområdet. Virksomhederne skal fortrinsvis have naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen. Der kan ikke ske yderligere udnyttelse/bebyggelse af Odense Havn, før kloakering af det pågældende rammeområde er afsluttet. kontorer og andre serviceerhverv, som ikke er til gene for omgivelserne. Der kan i mindre omfang indpasses boliger, som har tilknytning til serviceområdet. De med F markerede områder må kun anvendes til friareal. De med FB markerede områder må kun anvendes til boldbaner (idrætsformål). På arealerne må kun opføres bebyggelse, som er nødvendig for områdets brug som friareal eller boldbane. Universitetsområdet - SU Områderne skal anvendes til offentlige uddannelsesog undervisningsformål og privat og offentlig serviceformål med direkte tilknytning hertil. Det er eksempelvis universitetsafdelinger, kontorer og anlæg i tilknytning hertil, idrætsanlæg og mindre serviceerhverv i direkte tilknytning til uddannelsessteder til servicering af disse. Der kan indrettes butikker til universitetsområdets lokale forsyning, dagligvarebutikker må max. være 300 m 2 og udvalgsvarebutikker må max. være 250 m 2. Landsbyområder - LB Lokalplanlægning for området skal sikre: at området anvendes til jordbrugsformål! at landsbyens anvendelse fastlægges til blandet bolig, erhverv, landbrugsturisme og jordbrugsformål samt mindre butikker til områdets daglige forsyning og offentlige institutioner! at eksisterende bebyggelse, beplantning og gadeforløb søges bevaret! at ny bebyggelse samt om- og tilbygninger gives en placering, udformning og materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition! at nye boliger holdes i en passende afstand fra eksisterende landbrug, således at miljø- og nabokonflikter undgås! at indpasning af erhverv sker uden genevirkning i forhold til omgivelserne! at eksisterende gårdmiljøer kan anvendes, opdeles og/eller inddrages til andet formål med henblik på at udnytte/bevare landbrugets overflødige bygninger. Serviceområder - S Områderne skal anvendes til offentlige og private serviceformål. Det er fx skoler, institutioner, idrætsanlæg, 7

8 Bynære landskaber - G Områderne udlægges til bynært landskab. Det vil sige til bymæssige rekreative formål samt jordbrugsformål. Udnyttelsen af arealerne skal ske med særlig hensyn til naturen og de rekreative og fredningsmæssige interesser. Der kan i områderne indpasses rekreative aktiviteter som legepladser, kolonihaver, ridebaner, boldbaner og lignende. Der må ikke gives tilladelse til råstofindvinding. Jordbrugsområder - J Der fastlægges ikke generelle rammer for disse områder. Jordbrugsområder med særlige naturhensyn - JN Der fastlægges ikke generelle rammer for disse områder. Butiksarealer Butiksarealer - Centerområder Kommunens centerstruktur består af 2 hovedcentre:! Bykernen, hvor der må opføres m 2 butiksareal. Der kan opføres 3 udvalgsvarebutikker på op til 2000 m 2.! Hovedcenter SØ, hvor der må opføres m 2 butiksareal inden for lokalplan nr bydelscentre: Vollsmose m 2 Skibhus m 2 Næsby m 2 Tarup m 2 Bolbro m 2 Dalum m lokalcentre: Seden Nord, Seden Syd, Agedrup, Slåenhaven, Kochsgade, Tornbjerg, Trællebjerg, Holluf Pile, Hjallese, Folkebo, Ørnfeltvej, Skt. Klemens, Sanderum, Villestofte, Kirkendrup, Søhus, Skibhusvej/Sandhusvej, Havnen, hvor der max. må opføres/indrettes m 2 butiksareal inklusiv eksisterende butiksareal til lokal forsyning. Bellinge, Dyrup, Højby og Korup, hvor der maksimalt må opføres/indrettes m 2 butiksareal, eksklusiv eksisterende butiksareal til lokal forsyning. Butiksarealer uden for centerområder Uden for centerområder kan der i B-boligområder, BS-bolig/serviceområder og D-etageboligområder, opføres/indrettes butikker til områdets lokale forsyning. Større dagligvarebutikker på max m 2 til lokal forsyning kan tillades, når det sker på baggrund af en egentlig planlægning i hvert enkelte tilfælde. I planlægningen skal der indgå en vurdering af: - Butikkens naturlige opland - Miljøforhold - støj og trafik - Tilgængelighed for alle trafikarter - adgangsforhold - Arkitektur - indpasning i bymiljøet. Pladskrævende butikker Uden for centerområder kan der i EA-industriområder og EB-lettere industriområder opføres/indrettes butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper på over 500 m 2 etageareal, dog max m 2 etageareal, såfremt disse ikke kan indpasses i den centrale del af byen eller i bydelscentre. Der skal ved planlægning for disse butikker med særlig pladskrævende varegrupper sikres god tilgængelighed for især den kollektive trafik og biler. Parkerings- og Friarealnormer Parkeringsnormer Lav boligbebyggelse I områder med parcelhuse på små grunde, rækkehuse, gårdhuse og lignende skal der udlægges mindst 1½ parkeringsplads pr. bolig. En del af parkeringsarealet kan udlægges som fælles parkering. Etageboligområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Parkeringsarealet skal om muligt udlægges som fælles parkering. Centerområder Der udlægges parkeringsareal til mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Parkeringsarealet skal om muligt udlægges som fællesparkering for flere ejendomme. I bykernen dog mindst 1 parkeringsplads pr. 125 m 2 etageareal uanset anvendelse. 8

9 Bolig/serviceområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal uanset anvendelse. I bykernen dog 1 parkeringsplads pr. 125 m 2 etageareal. Lettere industriområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal uanset anvendelse. Kontor- og serviceområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal uanset anvendelse. Serviceområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal uanset anvendelse. I bykernen dog 1 parkeringsplads pr. 125 m 2 etageareal. Parkeringsarealet skal om muligt udlægges som fællesparkering. Friarealnormer Arealer markerede med F må kun anvendes til friareal. På arealerne må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets brug som friareal. I nye boligområder skal der udlægges fælles friarealer til lokal- og kvarterparker, svarende til henholdsvis 55 m 2 og 110 m 2 pr. boligenhed. Ved ungdomsboliger mindre end 50 m 2 skal der udlægges 25 m 2 pr. boligenhed til lokalpark. Der skal udlægges fælles friareal, når der opføres flere end 4 tæt-lav boliger og flere end 8 åben-lav boliger. Ved indretning af boliger i eksisterende bygninger skal udlæg af friareal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Kravet til udlæg af kvarterpark gælder ikke i ældre boligområder. I områder, som er udlagt til centerformål, erhvervsformål og serviceformål skal der udlægges opholdsarealer til virksomhedens ansatte. Størrelse og placering fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen/byggesagsbehandlingen. Kolonihaver Kolonihaver ligger for de flestes vedkommende i F-områder, men de kan også ligge i G, J og JN- områder. Alle kolonihaver ejet af Odense Kommune er - bortset fra 3 kolonihaveområder, som er udlagt til havneformål - af byrådet meddelt varige. Varige kolonihaver ligger inden for de nævnte rammeområder og betegnes med et K. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvis uden tilladelse fra byrådet. Tilladelsen må kun meddeles, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet sted i kommunen, og der tilvejebringes et erstatningsareal. Bevaring Bevaringsværdige bygninger Med henblik på at værne om kommunens ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi og sikre, at bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af planloven, byfornyelsesloven, byggeloven m.fl., har Odense Kommune i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen foretaget en registrering af alle bygninger fra før 1940 og klassificeret bygningerne efter bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor 1 repræsenterer den højeste bevaringsværdi. Klassificeringen fremgår af SAVE-registret, der blev oprettet i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneatlas Odense I fra 1996 og Kommuneatlas Odense II fra Bygninger, der er registreret med bevaringsværdi på 1-4, udpeges i kommuneplanen som bevaringsværdige med de to retsvirkninger, som følger heraf. Dels betyder det, at bygningen ikke må nedrives, før der er taget positiv stilling hertil og dels betyder det, at der kan opnås økonomisk tilskud til forbedringer efter Byfornyelsesloven. Oversigt over bygninger med bevaringsværdi på 1-4 findes i et tillæg bag i hæftet. 9

10 Bevaringsværdige sammenhænge Foruden bygningsregistreringen indeholder Kommuneatlas en række registreringer af bevaringsværdige sammenhænge. Registreringerne omhandler såvel overordnede landskabstræk, Odense bys profil, bebyggelsesmønstre, bebyggelser, udsnit og dele samt de mindre stationsbyers og landsbyers samlede bebyggelser. Kommune- og lokalplanlægningen samt byggesagsbehandlingen skal sikre, at bevaringsværdige sammenhænge løbende forbedres. Planerne anvendes til inspiration og som udgangspunkt for forvaltningens forhandlinger i forhold til omdannelse, nyt byggeri og anlægsarbejder. Planerne er ikke bindende for borgerne. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 2 etager incl. udnyttelig tagetage Veje og stier Vejplan Langs det udpegede trafikvejnet skal det sikres, at ændringer i arealanvendelse og/eller bebyggelse ikke medfører gener for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på trafikvejnettet. 1½ eller 2 etager plus udnyttelig tagetage 2 Stiplan Der skal sikres et trafiksikkert net af stier- i princippet som vist på strukturkortet. 2½ Kvarterplaner Byrådet har i 1980 erne og 1990 erne tiltrådt følgende kvarterplaner:! Skt. Jørgensgade-kvarteret! Vesterbro-kvarteret! Georgsgade-kvarteret! Ejby Møllevej-kvarteret! Langegade-kvarteret! Godthåbsgade-kvarteret! Jagtvej-kvarteret! Roersvej-kvarteret! Store Glasvej-kvarteret! Skibhusvej-kvarteret Kvarterplanerne har været retningsgivende for byfornyelsen og for udviklingen i de ældre byområder. Kvarterplanernes programmer er for en stor del gennemført, men kan stadig have aktualitet. Etageantal angivet med et tal er inklusiv udnyttelig tagetage (de 2 øverste figurer). Etageantal angivet med et tal +, er eksklusiv udnyttelig tagetage (nederste figur). Etagehøjder Ved angivelse af maksimal bygningshøjde i antal etager er der tale om normalt forekommende etagehøjder på 3-4 m. Bygningers rumfang Rumfanget beregnes af den del af bygningen, der er over færdigt terræn, herunder kviste, fremspring, skorstene m.m. Eventuel nedsættelse af bygningshøjden Byggelovgivningens bestemmelser om højde- og afstandsforhold kan betyde nedsættelse af bygningshøjden i forhold til kommuneplanen. I de senere år er udarbejdet: - Helhedsplan for Glasvej-kvarteret Kvarterplan for Odense bymidte Byomdannelse Odense havn

11 Jordforurening Jordforurening Lokalplaner skal indeholde oplysninger om kortlagte jordforureninger (vidensniveau 1 og 2) inden for planens område. Samtidig skal i planen gøres opmærksom på, at der skal søges tilladelse hos amtet før ændring af arealanvendelsen til bolig, børneinstitution, offentlige legeplads, rekreative områder, alment tilgængeligt område, kolonihaveområde eller sommerhusgrund. Der må ikke foretages ændret anvendelse eller byggeog anlægsarbejder på ejendomme, som er kortlagt på vidensniveau 1 og 2, før der er indhentet tilladelse hos Fyns Amt. Støj Hensyntagen til støj fra eksisterende eller planlagte veje Ved arealudlæg til støjfølsom bebyggelse som boliger og støjfølsomme institutioner skal det sikres, at støjniveauet ikke overstiger 55 db(a) fra eksisterende og planlagt vejtrafik. For liberale erhverv mv. er grænseværdien dog 60 db(a). Hvor særlige forhold taler for det - f.eks. i forbindelse med sammenhængende byfornyelse, ændret anvendelse af bestående bygninger eller udfyldning af huller i karrébebyggelsen - vil bestemmelserne kunne fraviges. Ved støjfølsom bebyggelse (f. eks. boliger og plejehjemsbebyggelse) skal det dog sikres, at støjnive- auet ved mindst en facade og på de udendørs opholdsarealer ikke overstiger 55 db(a). Det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum må samtidig ikke overstige 30 db(a), ligesom bebyggelsen i øvrigt bør indrettes, så støjniveauet minimeres. Hensyntagen til støj fra eksisterende eller planlagte jernbaner Ved arealudlæg til støjfølsom bebyggelse som boliger og støjfølsomme institutioner må støjniveauet ved bebyggelsen ikke overstige 60 db(a) fra eksisterende eller planlagte jernbaner. For liberale erhverv mv. er grænseværdien dog 65 db(a). Det maksimale støjniveau målt som spidsværdi under passage af det mest støjende tog må ikke overstige 85 d(b)a ved ny støjfølsom arealanvendelse. Ved særlige forhold kan bestemmelserne fraviges, jf. afsnit om vejtrafik. Vibrationer fra togtrafik må ikke overstige en grænse på 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau) ved støjfølsom anvendelse. Miljøbelastede byomdannelsesområder Ved lokalplanlægning for et miljøbelastet område udpeget som byomdannelsesområde skal lokalplanens redegørelse indeholde oplysninger om, hvordan det sikres, at miljøbelastningen bringes til ophør. Oplysningerne om virksomhederne skal så vidt muligt tilvejebringes i dialog med virksomhederne. Redegørelsen bør endvidere gøre rede for trafikforholdene - herunder trafikstøj - støv, lugt, vibrationer og andre miljøforhold. Problemer med støv, lugt og vibrationer/lavfrekvent støj bør kunne løses indenfor en kort overgangsperiode. Hensyntagen til støj fra eksisterende og planlagte erhvervsområder Ved arealudlæg til støjfølsom arealanvendelse eller erhverv skal der foretages en vurdering af støjbelastningen fra eksisterende og planlagte erhvervsområder. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj bør overholdes. Konsekvensområder for støjende rekreative anlæg, lufthavne samt virksomheder. Inden for dokumenteret konsekvensområde omkring skydebaner, motorsportsbaner, militære anlæg og Odense Lufthavn må der ikke placeres støjfølsom arealanvendelse. Inden for tilnærmet konsekvensområder omkring skydebaner, motorsportsbaner, militære anlæg og Odense Lufthavn samt konsekvensområde for støjende virksomhed forudsætter placering af støjfølsom arealanvendelse nærmere dokumentation for, at miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er overholdt. Støjkonsekvensområder, som fremgår af strukturkortene bag i hæftet er gengivet i overensstemmelse med Regionplanen. Nye støjende anlæg Ved lokalisering af nye støjende anlæg skal foretages en vurdering af den støjbelastning, anlæggene påfører eksisterende eller planlagte støjfølsomme områder. 11

12 Risikovirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav Inden for konsekvensområder omkring risikovirksomhed eller virksomhed med særlige beliggenhedskrav må der ikke etableres hhv. risiko eller forureningsfølsom arealanvendelse, med mindre det godtgøres at være risiko- eller miljømæssigt forsvarligt og Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er overholdt. Støj fra vindmøller Støjen fra vindmøller skal overholde Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Ved nabobeboelse i det åbne land må den samlede støj fra vindmøller ved de udendørs opholdsarealer ikke overstige 45 d(b)a. Ved støjfølsom anvendelse, fx. boligområder, må støjen fra vindmøller ikke overstige 40 d(b)a. Der må ikke opføres nye enkeltliggende boligejendomme eller udlægges nye støjfølsomme arealer nærmere end henholdsvis 300 m og 400 m fra eksisterende og planlagte vindmøller, og støjnormerne på henholdsvis 45 d(b)a og 40 d(b)a (samlet støjbidrag) skal overholdes ved den udendørs opholdsarealer. (Støjkonsekvensområder og vindmølleomåder). Restarealer landbrug Restarealer Ved bebyggelse af nye byzonearealer skal det sikres, at der ikke bliver restarealer tilbage fra landbrugsejendomme. Vand Grundvandsbeskyttelse Inden for 300 m fra almene boringer og de særligt sårbare områder gælder, at der ved placering af virksomheder, der oplagrer, anvender eller fremstiller olie- og kemikalieprodukter, skal etableres afværge- og overvågningssystemer, hvis omfang afpasses efter lokaliteten og de truede grundvandsresursers mængde og kvalitet. Særligt grundvandstruende virksomheder bør ikke placeres her. Vandløb og biotoper I nye erhvervsområder skal der fastsættes regler for bevaring af eksisterende hegn og biotoper samt bebyggelsens omfang og placering. Der vil blive taget hensyn til vandløbene i henhold til Lov om Naturbeskyttelse. Klage Der kan klages over! forbud mod udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgeplan, og! forbud mod bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggede og ubebyggede arealer i strid med kommuneplanens rammedel (Planlovens 12). Der kan dog kun klages over retlige spørgsmål (Planlovens 58-62). Henvisninger Der henvises i øvrigt til følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen:! Vejledning nr. 3/1984: Trafikstøj i boligområder! Vejledning nr. 1/ udgave: Støj og vibrationer fra jernbaner! Vejledning nr. 1/1995: Støj fra skydebaner! Vejledning nr. 3/ udgave: Støj fra motorsportsbaner! Vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder! Vejledning nr. 3/2003 Ekstern støj fra byomdannelsesområder! Regionplan for Fyns Amt (støjbestemmelser i landzone) 12