Fuck dig luder! Hvem har skylden? Mehmet Ümit Necef
|
|
|
- Morten Mogensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSIS February 2013 Fuck dig luder! Hvem har skylden? Mehmet Ümit Necef I oktober 2012 fortalte flere lærere i en folkeskole i Odense til pressen, at der var en gruppe af elever på skolen, der kan finde på at kalde deres klassekammerater og lærere for ludere, og at "Fuck dig!" er en del af hverdagssproget. Artiklen præsenterer to modstridende forklaringer, som blev fremført i pressen. Den første giver skolesystemet og lærerne skylden, mens den anden afviser kritikken og peger på forskelle i opdragelsesmetoder mellem en del nydanskere og den danske folkeskole.
2 Mehmet Ümit Necef: Fuck dig luder! Hvem har skylden? 2 I begyndelsen af oktober anmeldte Shaib Mansoor, en far til en elev på Ejerslykkeskolen i Odense, skolens leder Birgitte Sonsby for racisme. Ifølge medierne skete dette efter at Sonsby til nogle elever skulle have sagt, at hun er så skidetræt af jer muslimer, der ødelægger undervisningen (Kryger og Ahlmann-Jensen 2012). Mansoor valgte senere at trække sin anmeldelse tilbage. Det forklarede han med, at han blot ønskede at skabe debat om urimelige forhold på skolen, som ifølge ham forskelsbehandler eleverne efter hudfarve (Larsen 2012). 1 Sonsbys vredesudbrud og Mansoors politianmeldelse medførte to positive ting. Den første er, at offentligheden fra lærerne fik detaljeret kendskab til det, der foregår mellem en gruppe elever og lærerne på en række folkeskoler. Man hører ofte om problematiske tilstande mellem en gruppe elever og lærere, ikke mindst de kvindelige, men det har mest anekdotisk karakter, da lærere sjældent går til offentligheden med de alvorlige problemer, de slås med. Den seneste episode var som at stikke en nål i en betændt byld: Det, der kom ud, var ikke kønt at se på. Den anden positive udvikling er, at lærere, forældre og indvandrerpolitikere nu har taget hul på en tiltrængt diskussion om, hvorfor der opstår en række mere eller mindre ubehagelige gnidninger i folkeskolen. Her kan man øjne konturerne af to modstridende forklaringsmodeller. Uhyrlig og uacceptabel adfærd Vi begynder med, hvad en række lærere i interviews og læsebreve fortæller om deres konkrete dagligdags problemer. Lærerne fortæller, at de står mål for uhyrlig og uacceptabel adfærd. Klassekammerater og lærere bliver kaldt ludere. "Fuck dig" er en del af hverdagssproget. Trusler og verbale overfald er ikke usædvanlige. Alt dette står til at læse i en kronik, skrevet af Ejerslykkeskolens bestyrelsesformand Peter Julius på vegne af skolebestyrelsen og personale på skolen (Julius 2012). Han fortæller videre, at der dagligt er lærere, der bliver kaldt racister, fordi de for eksempel har bedt en elev om at tage fødderne ned fra en sofa eller et bord, eller fordi eleverne bliver bedt om at møde forberedt til undervisningen. Han skriver desuden, at flere lærere oplever decideret mobning fra en hård kerne af to-sprogede elever. Denne mindre gruppe af elever har ifølge Julius ingen overhovedet ingen respekt for hverken lærere eller ledere. De er nemlig ikke udstyret med de værdier, der skal til for at fungere i en på alle måder rummelig dansk folkeskole, og de er ikke opdraget til at fungere i en dansk folkeskole, hvor gensidig respekt, tillid og samarbejde er en forudsætning for, at der
3 Mehmet Ümit Necef: Fuck dig luder! Hvem har skylden? 3 kan skabes en god skole for alle. De besidder ikke de sociale kompetencer, som skal bruges i en normal skoledag. Ifølge ham er eksemplerne desværre mange, og problemet bliver større med tiden da gruppens adfærd smitter (Julius 2012) Lærer Stine Poulsen, der også var på banen i forbindelse med sagen, var mere forsigtig i sine udtalelser, men pointen var den samme. Hun fortæller til Fyens Stiftstidende, at når nye vikarer kommer til skolen, får de et chok over de ting, der kan blive sagt (Jeppesen & Ahlmann-Jensen 2012b). Men det er ikke sådan, at alle lærere på skolen hver dag bliver kaldt racist eller luder forsikrer hun. Alligevel tror hun, at vi alle føler, at det kan virke uoverkommeligt engang i mellem. Aggressiv, støjende, vulgær, hånende og/eller truende I en artikel Stine Poulsen skrev godt en måned senere, er hun noget skarpere i sine udtalelser (Poulsen 2012). Hun fremfører, at en gruppe utilpassede unge har en aggressiv, støjende, vulgær, hånende og/eller truende adfærd over for andre elever og navnlig over for lærerne. Nogle af disse elever søger fra morgenstunden at skabe konflikter og trives tilsyneladende godt i det konfliktfyldte miljø, de tilstræber at skabe. Problemet er, at en del andre elever er letpåvirkelige og følger de elever der forstyrrer. Det får den konsekvens, at de utilpassede får flyttet fokus fra undervisningen, som eleverne normalt burde koncentrere sig om, og det er både mentalt belastende og fagligt særdeles udfordrende at arbejde med dem. Hun holder sig ikke tilbage fra at bruge en dramatisk metafor, når hun beskriver sig selv og sine lærerkollegaer som samfundets yderste og glemte forpost i noget af en krigszone (Poulsen 2012). Ovenstående eksempler bør være tilstrækkelige til at demonstrere, at der mildt sagt er alvorlige kommunikationsproblemer mellem nogle elever og en del lærere. En søgning i Infomedia 2 viser, at andre, der har udtalte sig om denne problematik i interviews, artikler eller læsebreve, ikke modsiger Peter Julius og Stine Poulsen. Diskrimination og manglende respekt og anerkendelse Vi skal nu se på, hvordan andre beskriver konflikterne og dernæst i nøje sammenhæng med den særlige måde, de beskriver problemerne på forsøger at komme med en forklaring på konflikternes baggrund. Der opstod nemlig hurtigt to beskrivelses- og forklaringsmodeller. Den ene repræsenteres bedst af formand for Odense Integrationsråd, Mahmoud Daoud (2012), der kort tid efter at medierne var begyndte at omtale problemerne på Ejerslykkeskolen og andre skoler, skrev i en kronik, at der var tale om 1 Information gengiver Ritzaus telegram: Far: Skolen sorterer i danske og muslimske. 17. oktober Søgningen blev foretaget den 21. februar 2013 på bl.a. ordene Ejerslykkeskolen, Julius, Poulsen, fuck dig.
4 Mehmet Ümit Necef: Fuck dig luder! Hvem har skylden? 4 urolige elever, og at det naturligvis (ikke) er acceptabelt, når elever forstyrrer undervisningen. Han mente, at løsningen måtte være, at vi om nødvendigt (bør) gribe politisk ind og sikre at offentlige ansatte og andre professionelle i denne sammenhæng ikke italesætter deres personlige holdninger og menneskesyn over for etniske minoriteter (Daoud 2012) med direkte adresse til Birgitte Sonsbys udtalelse. På den måde kan man løse problemet i stedet for at diskriminere og skabe unødvendig konflikt Daoud (2012). Det interessante er ikke så meget det Daoud siger, men det han ikke siger. Han nævner nemlig slet ikke, hvad de pågældende urolige elever siger til deres kvindelige lærere og deres aggressive adfærd over for lærerne uanset køn som ellers indgående er blevet beskrevet i Peter Julius kronik dagen før. Eksempelvis nævner han slet ikke, at de urolige elever råber luder og fuck dig luder til de kvindelige lærere. Det nævnes heller ikke i Daouds kronik, at nogen af eleverne kalder deres lærere for racister. Når han ikke gør det, og på den måde eventuelt uforvarende forklejner problemerne, runger hans ord om, at vi må vise hinanden respekt og anerkendelse (Daoud 2012) hult. Hvis man ikke lige som Peter Julius og Stine Poulsen kalder en spade for en spade, men gentager klicheer, mister de pæne ord deres tyngde og moralske kraft. Heller ikke i et interview trykt samme dag som hans kronik nævner han, hvad de urolige elever nærmere bestemt siger til deres lærere. I første omgang forsøger journalisten at presse ham med en blødere formulering: Manglende respekt for kvindelige lærere og ledere hænger vel sammen med kultur? (Jeppesen og Ahlmann-Jensen 2012a). Daoud svarer, at han i sit arbejde har mødt utallige etnisk danske piger, der har kaldt lærere og kvinder ludere. Har de så ikke danske værdier? Det er interessant, at han ikke nævner etnisk danske drenge eller minoritetspiger, der gør det samme. Hvorvidt hans påstand passer, og hvis det gør, hvorvidt denne opførsel er køns- og etnicitetsbestemt, kræver en selvstændig videnskabelig undersøgelse. Undvigende og forklejnende Men journalisten lader ham ikke slippe så let og presser på: Men det er vel ikke rimeligt, at lærere dagligt må finde sig i at blive kaldt ludere og racister?, hvortil Daoud svarer Jeg forstår godt, at de bliver frustrerede. Senere siger han, at man (ikke) skal hænge sig i børns udtalelser. Til det kan man rimeligvis sige, at det sandelig afhænger ikke kun af børnenes alder, men især af det, de siger. I denne konkrete sammenhæng har vi at gøre med ca. 12 årige drenge, der siger fucking luder til deres lærer (Sølund 2012). Daouds svar virker ikke kun undvigende, men forklejner også problemets alvor. Det virker påfaldende, at han ikke selvstændigt og uden at blive presset af en journalist
5 Mehmet Ümit Necef: Fuck dig luder! Hvem har skylden? 5 påpeger konkrete eksempler på problematisk opførsel, som hans svar til spørgsmål tyder på, at han godt har kendskab til. Han har i hvert fald haft mulighed for at læse om dem i samme dags avis. I en leder, der henviser til Daouds kronik samme dag, skriver Fyens Stiftstidende, at det (ikke) er rigtigt, når integrationsformanden sigter skolelederen for alene at være den, der vælger ord, som skaber afstand og krænker (Fyens Stiftstidende 2012). Med henvisning til Peter Julius kronik dagen før fortsætter lederen: Skal man tro Peter Julius, møder lærerne dagligt ord som luder, racister og fuck dig og mobning og trusler er ikke usædvanligt. Kritikken virker velanbragt, for Daouds formuleringer, som er citeret ovenfor, tyder på, at han mener, at problemets rod ligger i lærernes generelle diskriminerende og konfliktskabende opførsel over for etnisk minoritetsbørn. Naturlig reaktion Også Shaib Mansoor, der meldte skolelederen Sonsby til politiet for racisme, siger i et interview direkte, at børnenes problematiske opførsel er en naturlig reaktion (Jeppesen og Ahlmann-Jensen 2012b): Journalisterne refererer Mansoor for at sige, at børnenes reaktion er en reaktion på den modstand, som de møder fra ledelsens side, og citerer ham derefter direkte for at sige: Det er jo børn, vi tale om, og jeg synes, det er en naturlig reaktion. Så vidt forklaringsmodellen, der anfører at lærerne mangler respekt og anerkendelse og udviser modstand, diskrimination og konfliktskabende adfærd over for etniske minoritetsbørn. Problemets baggrund har altså ifølge denne forklaring ikke noget med etniske minoritetsbørns kulturelle baggrund at gøre. Ingen kan bevise, at det er kultur, der gør, at nogle har problemer i skolen, siger Daoud skråsikkert (Jeppesen og Ahlmann-Jensen 2012a). At påstå det modsatte ville være at hoppe med på vognen og lave den skelnen mellem os og dem. På trods af den skråsikre afvisning kommer han alligevel uforvarende til at sige noget, der åbner op for en forklaringsmodel, der inddrager kultur: Det handler ikke om kultur og tro, men det kan handle om manglende opdragelse, at de bliver slået hjemme osv.. Derved indrømmer han altså blankt, at en mulig forklaring kan være, at børnene bliver slået hjemme (Jeppesen og Ahlmann- Jensen 2012a). Men har dette ikke noget med kultur at gøre? Har det ikke med autoritetsforhold mellem generationerne at gøre, og er det ikke en vigtig del af en bestemt gruppes kultur? Over for denne forklaringsmodel, der henviser til negative træk ved lærerne og skolen, og som ikke inddrager kultur som et mere eller mindre vigtig element i forsøg på at forklare problemet, har Peter Julius forsøgsvis fremført kulturelle forskelle som et af sine hovedargumenter: Kulturerne er forskellige. Og værdierne er også forskellige. Heldigvis, skriver han, og tilføjer: Men det er også her, man finder roden til proble-
6 Mehmet Ümit Necef: Fuck dig luder! Hvem har skylden? 6 met uden at gå nærmere ind i, hvad de kulturelle forskelle skulle bestå af. Han nøjes med at fremhæve, at de problematiske elever ikke er udstyret med de værdier, der skal til for at fungere i en på alle måder rummelig dansk folkeskole, og at hver dag bliver derfor en kamp om værdier uden at han dog uddyber, hvad de pågældende værdiforskelle består i (Julius 2012). Så vidt vides findes der ikke meget forskning om forskelle i principper, værdier og praksis i børneopdragelse mellem etniske grupper i Danmark. Indtil nu har jeg kun kunnet finde frem til sociolog ved Ålborg Universitet Marianne Skyttes Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde (2007), der ret udførligt beskriver forskelle mellem idealer og praksis omkring børneopdragelse i henholdsvis danske og etnisk minoritetsfamilier. Hendes ph.d. afhandling fra 2002 handler også om en beslægtet problematik. Den offentlige debat om nogle etnisk minoritetsbørns problematiske opførsel på Ejerslykkeskolen vil forhåbentlig give andre kulturforskere lyst til at beskæftige sig med et underbelyst felt i dansk forskning, så vi derigennem kan få et bedre indblik i hvordan de problemer, der nu er blevet italesat i den offentlige debat, bedst håndteres. Kilder: Daoud, Mahmoud 2012: Ord betyder noget. Fyens Stiftstidende, Fyens Stiftstidende 2012: Sig fy og kom videre (Leder) Jeppesen, Tore Bønke og Ahlmann-Jensen, Camilla 2012a: Det handler om opdragelse, ikke tro, Fyens Stiftstidende Jeppesen, Tore Bønke og Ahlmann-Jensen, Camilla 2012b: Vi skal løfte mere end andre. Fyens Stiftstidende, Julius, Peter 2012: En god skole er et fælles ansvar, Fyens Stiftstidende, Kryger, Helle og Ahlmann-Jensen, Camilla 2012: Skoleleder meldt for racisme. Fyens Stiftstidende, Larsen, Danni: Flere udtalelser bag racismeanmeldelse. 17. okt Downloaded den 16. december 2012 fra Poulsen, Stine 2012: Hjælp - send flere lærere, Fyens Stiftstidende, Skytte, Marianne 2002: Anbringelse af etnisk minoritetsbørn. Lund: Sociale Högskolan, Lunds Universitet. Skytte, Marianne 2007: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. København: Hans Reitzel. Sølund, Sune 2012: Skolelederen tabte hovedet og blev ufrivilligt landskendt. Politiken
7 Mehmet Ümit Necef: Fuck dig luder! Hvem har skylden? 7 Nøgleord: Ejerslykkeskolen, Birgitte Sonsby, Mahmoud Daoud, racisme, børneopdragelse
Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Vold imod Børn i Nydanske Hjem Mehmet Ümit Necef
ANALYSE April 2014 Vold imod Børn i Nydanske Hjem Mehmet Ümit Necef Nyhed: I sit meget omtalte interview med dagbladet Politiken anførte den danskpalæstinensiske digter Yahya Hassan om volden, som han
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer
Undervisningsmiljøundersøgelse:
Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Nærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 4. - 6. klasse 2009 Hold: 4., 5., 6. Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 11 Er du glad for din skole? 17 / 36.17% 26 / 55.32% Ikke
DIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?
DIALOG # 14 Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Sådan skælder du mindre ud E-bog
Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs
Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Er danskerne racister?
Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har
Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV
Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole
Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Dagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Anti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?
SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,
Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.
fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en
Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Høringssvar vedr. Køge Kommunes nye Strategi for inkluderende fællesskab i skole og SFO 18. Januar Skolebestyrelsen Ellebækskolen
Høringssvar vedr. Køge Kommunes nye Strategi for inkluderende fællesskab i skole og SFO 18. Januar 2019 Skolebestyrelsen Ellebækskolen Høringssvar vedr. Køge Kommunes nye Strategi for inkluderende fællesskab
Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold
1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som
Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
DIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Trivselsundersøgelse april 09 3.a, 3.b, 3.c, 4.a, 4.b, 4.c, 4.d, 5.a, 5.b, 5.c, 5.d, 6.a, 6.b, 6.c, 6.d, 7.a, 7.b, 7.c, 8.a, 8.b, 8.c, 9.a, 9.b, 9.c M, K Resultater i antal og
Skriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Den usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?
DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Digitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
DEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af
DIALOG # 6. Læreren og forældrene har en konflikt hvem skal involveres?
DIALOG # 6 Læreren og forældrene har en konflikt Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Trivsel vi har alle et ansvar.
Trivsel vi har alle et ansvar. På Holmsland Skole skal alle trives jo bedre trivsel, jo større glæde og læring. Vi har lavet en trivselsplan for at fremme et sundt, trygt og læringsrigt skolemiljø. Vores
Kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen
Kontakt med pressen Denne vejledning og den række værktøjer, der er knyttet til den, har til formål at støtte dig, når du er i kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen Vejledningen gælder, når
Presseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
DIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Kendelse. afsagt den 3. august Sag nr [Moren] og [Faren] mod. Ekstra Bladet
![Kendelse. afsagt den 3. august Sag nr [Moren] og [Faren] mod. Ekstra Bladet](/thumbs/102/153031890.jpg "Kendelse. afsagt den 3. august Sag nr [Moren] og [Faren] mod. Ekstra Bladet")
Kendelse afsagt den 3. august 2017 Sag nr. 17-70-01151 [Moren] og [Faren] mod Ekstra Bladet [Moren] og [Faren] har klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale i den trykte avis, på ekstrabladet.dk
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret
Undervisningsmiljøvurdering
1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,
DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen
Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer noget. På skolen gør vi vores bedste
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste
Den hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015
Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015
Er de veluddannede mere tolerante?
ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende
Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Spørgerammen for TU19
Her finder I den fælles spørgeramme, som består af 11 temaer med i alt 24 spørgsmål. Med mindre andet fremgår er svarkategorierne: 7 (i meget høj grad) - 1 (slet ikke), samt kategorien (ved ikke). Trivsel
Kendelse. afsagt den 17. december Sag nr [Klager] og [Partiet] mod. Fyens Stiftstidende
![Kendelse. afsagt den 17. december Sag nr [Klager] og [Partiet] mod. Fyens Stiftstidende](/thumbs/88/116935389.jpg "Kendelse. afsagt den 17. december Sag nr [Klager] og [Partiet] mod. Fyens Stiftstidende")
Kendelse afsagt den 17. december 2018 Sag nr. 2018-80-0153 [Klager] og [Partiet] mod Fyens Stiftstidende [Klager] har på egne vegne og på vegne af [Partiet] klaget til Pressenævnet over artiklen Demonstration
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Farvel til floskler og fordomme?
Farvel til floskler og fordomme? MIKS-konference den 8. oktober 2008 Workshop Erfaringer og fortællinger fra minoritetsboardet Helle Stenum MixConsult Minoritetsboard: succeskriterier Bidrager til at generere
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019
SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,
Effektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER
UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER Fest og alkohol som rum for dis-identifikation og opgør med stereotyper PH.D.-STUDERENDE TEMATIKKER: - Dis-identifikation - Social kontrol - Fællesskaber Muslimer
Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik
d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer
Antimobbestrategi på Sulsted skole
Antimobbestrategi på Sulsted skole - Mobning er det modsatte af fællesskab Livsglæde, engagement & tillid Sulsted skoles vision Vision Sulsted skole skal være mobbefri. Mål Sulsted skoles formål er at
Bilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Psykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Christian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever
DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Følelsesmæssige krav i kriminalforsorgen - resultater fra ph.d.-projekt
Følelsesmæssige krav i kriminalforsorgen - resultater fra ph.d.-projekt Dorte Raaby Andersen, sociolog Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning -Universitetsklinik Følelsesmæssige krav i arbejdet Hvilken
Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Hmm, hvem er Clever Consulting?
Højtbegavede børn Hmm, hvem er Clever Consulting? Talent og begavelse At være højt begavet er en anderledes måde at være i verden på, en anden måde at være sammensat eller gearet på, hvilket gør, at du
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Spørgeskema om børneopdragelse
Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 bakkeskolen 7.a, bakkeskolen 7.b, bakkeskolen 7.c, bakkeskolen 8. a, bakkeskolen 8.b, bakkeskolen 9.c, bakkeskolen 10.a M, K Ikke
FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Hvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Legen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Kendelse. afsagt den 23. maj Sag nr Foreningen Far. mod. Midtjyllands Avis
Kendelse afsagt den 23. maj 2017 Sag nr. 17-70-01121 Foreningen Far mod Midtjyllands Avis Foreningen Far har klaget til Pressenævnet over læserbrevet Et bredere perspektiv af vold i familien bragt af Midtjyllands
Thomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1
Sejr for enhver pris - eller...? Sejr for enhver pris eller? 1 Sejr for enhver pris? Udgivet af Dansk Boldspil-Union Oplag:? Layout/Dtp: DBU Grafisk Redaktion: Rie Døllner og Mikkel Minor Petersen Foto:
Rødovre Byggelegeplads d. 13 marts Livsduelighed. -robusthed, fællesskab og læring
Rødovre Byggelegeplads d. 13 marts 2018. Livsduelighed. -robusthed, fællesskab og læring Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Karakter får dig gennem uddannelser: Angela Duckworth: Unge der
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...