Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel (A) vedrørende ældrebofællesskaber

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Administration NOTAT Til Henrik Appel (A) Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel (A) vedrørende ældrebofællesskaber Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (A) har i mail den 22. februar 2017 stillet spørgsmål til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om ældrebofællesskaber Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Birgitte Bo Christensen Spørgsmål 1. Hvor mange ældre bofællesskaber er der i Kbh kommune? 2. Hvor mange er på vej? 3. Kender forvaltningen behovet for hvor mange bofællesskaber der er brug for? 4. Hvordan er lovgivningen på området - hvor meget kan Kbh kommune gøre for at fremme processen? Svar 1. Hvor mange ældre bofællesskaber er der i Kbh kommune? Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har kendskab til følgende eksisterende seniorbofællesskaber der ligger i almene boligforeninger: Eksisterende familieboligfællesskaber m.v. i København Seniorbofællesskabet Midgården i Mjølnerparken Mjølnerparken 48 og 50, 2200 København N. to opgange, som rummer 18 individuelle boliger. Seniorbofællesskabet i Gröningshave J.C. Christensens Gade 5, 2300 København S. 15 individuelle boliger med fællesrum og tagterrasse Havnestadens Seniorbofællesskab Sambo Erik Eriksens Gade 4, 2300 København S Boligselskab: AKB 15 individuelle boliger med fællesrum og tagterrasse Sjællandsgade 40, H København N Telefon Mobil GU52@suf.kk.dk EAN nummer

2 Utterslevhuse Seniorbofællesskab Ruten, 2700, Brønshøj Boligselskab: SAB 16 individuelle boliger Seniorbofællesskabet Druehaven Druehaven 39 42, 2500 Valby Boligselskab: 3B For seniorer fyldt 50 To opgange med 5 almene og 9 medejerboliger (medejerboligerne er baseret på et større indskud 20 % mod normalt 2 % - og beboerne står selv for den indvendige vedligeholdelse, både økonomisk og praktisk) Dertil kommer de seniorbofællesskaber, som ligger privat regi, men som forvaltningen ikke har kendskab til. 2. Hvor mange er på vej? Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har kendskab til følgende kommende seniorbofællesskaber der ligger i almene boligforeninger: Seniorbofællesskaber på vej Seniorbofællesskab Tikøbsgade Boligselskab: Domea Forventet indflytning ultimo 2017 For seniorer, der er fyldt 55 år Sølund Seniorbofællesskab (sammen med plejecenter og ungdomsboliger) Boligselskab: SAB Ca. 30 seniorboliger Forventet indflytning i første kvartal 2021 For seniorer, der er fyldt 50 år Sundholmsvej Seniorbofællesskab Boligselskab: 3B Forventet indflytning 2021/2022 For seniorer, der er fyldt 50 år med ønske om at deltage i et tolerant og forpligtende fællesskab. Etableres af 3B sammen med initiativtagere fra foreningen Gay & Grey Side 2 af 5

3 Klosteret, Strandvejen 91, Seniorbofællesskab (sammen med plejecenter) Forventet indflytning primo boliger for seniorer Endvidere er forvaltningen bekendt med, at der i Brønshøj Husum lokaludvalg er påbegyndt dialog omkring etablering af seniorbofællesskaber. 3. Kender forvaltningen behovet for hvor mange bofællesskaber der er brug for? Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke kendskab til undersøgelser, der kortlægger det konkrete behov for seniorbofællesskaber specifikt i Københavns Kommune. Ældre Sagen har i et fremtidsstudie fra 2010 spurgt danskere, mellem 50 og 84, år, hvad de forventer sig af fremtiden. Undersøgelsen er blevet opdateret i De ældre blev spurgt hvordan de helst ville bo, hvis de fik svært ved at klare sig selv. 12 % svarede at de helst ville bo i bofællesskab. Ønsket er størst i aldersgruppen år, hvor 19 % helst ville bo i bofællesskab, og lavest i aldersgruppen år, hvor kun 1 % helst ville bo i bofællesskab. 4. Hvordan er lovgivningen på området - hvor meget kan Kbh kommune gøre for at fremme processen? Seniorbofællesskaber eller ældreboligfællesskaber kan oprettes i rent privat regi eller inden for rammerne af almenboligloven af almene boligorganisationer som: Almene ældreboligfællesskaber Disse boliger opføres som almene ældreboliger med kommunal grundkapital - og er typisk målrettet borgere med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Boligerne skal, efter kommunal anvisning, udlejes til ældre, der har behov for boliger af den pågældende art. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har anvisningsret og pligt til ældreboligerne, og forvaltningen har dermed mulighed for at målrette boligerne til særlige målgrupper. Ved svigtende udleje, skal Sundheds- og Omsorgsforvaltningen afholde tomgangslejen. Ansvaret for etablering af nybyggede almene ældreboligfællesskaber er forankret i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Moderniseringsplanen Side 3 af 5

4 omfatter ikke opførelsen af nye ældreboliger, og der skal dermed bevilges finansiering af grundkapital, med henblik på udbud, såfremt der skal etableres nybyggede almene ældreboligfællesskaber. I forbindelse med udarbejdelsen af udbygningsplanen for plejeboliger, der forelægges til budgetforslag 2018, undersøger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvordan et antal eksisterende almene ældreboliger kan omdannes til et/flere ældrebofællesskaber. Dette vil ikke forudsætte kommunal grundkapital, men evt. budgetmidler til etablering af fællesarealer/servicearealer til bofællesskabet. Denne løsning kan dog medføre højere husleje, da der tilføres fællesarealer, som indgår i boligarealet. Almene familieboligfællesskaber for ældre (seniorbofællesskab) Disse boliger er typisk målrettet borgere der er fyldt 50 år. Boligerne opføres af en almen boligorganisation som almene familieboliger. Boligerne etableres dermed som støttet byggeri med kommunal grundkapital, men kommunen har ikke anvisningspligt og beboerne er ikke visiteret til boligerne. Boligorganisationen fastlægger reglerne for indflytning og venteliste mv. typisk i samarbejde med den interesserede beboergruppe. Ved svigtende udleje, skal den almene afdeling afholde tomgangslejen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i forbindelse med plejecenterbyggerierne på Sølund og Klosteret i samarbejde med boligorganisationerne og Teknik- og Miljøforvaltningen indarbejdet familieboligfællesskaber for ældre (seniorbofællesskaber). Boligerne opføres som almene familieboliger. Den kommunale grundkapital til disse boliger finansieres via Teknik- og Miljøforvaltningens budgetramme til almene familieboliger og ikke via Sundheds- og Omsorgsforvaltningens moderniseringsplan. Det er indenfor kommuneplanen (hvor det fremgår, at 20 % af de nybyggede boliger i kommunen skal være almene boliger) muligt, at reservere midler til familieboligfællesskaber for ældre i forbindelse med udbud af grundkapital til almene familieboliger. Udbud af grundkapital til almene familieboliger er forankret i Teknik og Miljøudvalget. Typisk etableres familieboligfællesskaber for ældre, der ikke ligger integreret med nye plejecentre, på initiativ af interesserede borgergrupper. Det er Teknik- og Miljøforvaltningen der er indfaldsvinklen for disse borgergrupper. Kommunens handlemuligheder i forhold til etablering af bofællesskaber er dermed følgende: Side 4 af 5

5 Kommunen kan sammen med et alment boligselskaber etablere nybyggede almene ældreboligfællesskaber. Det vil kræve, at der tilføres budgetmidler (kommunal grundkapital) til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens budgetramme. Det er ligeledes muligt i samarbejde med boligselskaberne at omdanne eksisterende almene ældreboliger til ældreboligfællesskab. Det vil kræve, at der tilføres budgetmidler til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens budgetramme til etablering af fællesarealer/servicearealer tilknyttet bofællesskabet. Endelig har kommunen mulighed for at tage initiativ til nybyggede seniorbofællesskaber, som så opføres af et alment boligselskab. Det vil kræve, at der reserveres midler i Teknik- og Miljøforvaltningens budgetramme til familieboligfællesskaber for ældre i forbindelse med udbud af grundkapital til almene familieboliger. Både sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen og de respektive borgmestre er løbende i dialog med de almene boligselskaber og private aktører om etablering af bofællesskaber og andre alternative boformer. Hanne Baastrup /Per Christensen Side 5 af 5