Fremtiden hvordan sikrer man sig en dynamisk plan Henrik Züricho, Sønderborg Kommune Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune

Transkript

1 Fremtiden hvordan sikrer man sig en dynamisk plan Henrik Züricho, Sønderborg Kommune Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune

2 Drift af planerne Grundvandsbeskyttelse skal leve i hverdagen Der er handlinger beskrevet i planen det bør følges op, at disse handlinger bliver gennemført Der skal sættes tid og midler af til at sikre fremdriften i grundvandsbeskyttelsen. Der skal følges op på, om vandværkerne leverer deres del Kommunen skal gøre sig klart, hvilke opgaver den har ansvaret for, og sikre at disse opgaver bliver gennemført Eksempler: Overvågning, skærpet tilsyn, information og kampagner. Et årligt møde med koordinationsforum i kommunen vs Møder efter behov - det er en beslutning den enkelte kommune træffer Der er oftest ikke afsat midler til drift af grundvandsbeskyttelse i kommunerne. Finansieringen afhænger af vandselskaberne. Kommunen skal naturligvis sikre sig, at vandselskaberne har finansiering på plads til de handlinger, der er beskrevet i grundvandsbeskyttelsesplanerne.

3 Revision I vejledningen står: Kommunerne er imidlertid omfattet af en almindelig forvaltningsretlig pligt til at holde kommunens indsatsplanlægning a jour, når der opstår situationer, som på væsentlig måde påvirker grundlaget for indholdet i en vedtagen indsatsplan. Vi forslår, at man gør status over indsatsplanerne hver 4-6 år, og reviderer hvis nødvendigt. Praksis har vist, at forudsætninger for planerne ændrer sig, og der derfor er brug for at gentænke/revidere planerne. Der er ikke, som tingene ser ud lige nu, finansiering af arbejdet med at revidere indsatsplaner.

4 Proces ved revision af gældende planer Vi mener, at man ved revision skal gennemføre en fuld planproces, som den er beskrevet i loven og vejledningen Vi tænker, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre diverse analyser forud for revisionen - i stil med basisanalysen forud for en vandplan Jupiter databasen indeholder værdifuld data fra vandværksboringer mm. - udtræk med tidsserier for nøgle-stoffer Måske er der beregninger af udvaskning af f.eks. NO3. Disse data skal også sammenstilles Vi tænker ikke, at en revision af en gældende plan kræver yderligere grundvandskortlægning. Dog kan en ny statslig beregning af f.eks. Indvindingsoplande, BNBO eller indsatsområder gøre en revision nødvendig

5 Nye indvindingsområder Hvem kortlægger en ny ressource? - Skal et vandværk, der anlægger en ny kildeplads uden for OSD selv bekoste en grundvandskortlægning? - Nej. Indtil 2020 er det Miljøstyrelsen, der foretager den supplerende grundvandskortlægning, hvis der ligger en indvindingstilladelse (kommunerne). Staten beregner indvindingsoplande og BNBO (og FI, IO og PFI) - Foreløbig indtil 2020 Det er i Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand forudsat, at der i 2020 tages politisk stilling til, hvorvidt opgaven med grundvandskortlægning skal videreføres. Både statens og kommunernes grundlag for at arbejde med grundvandsbeskyttelse forsvinder efter 2020 som reglerne er p.t.

6 Anbefalinger At kommunerne arbejder målrettet med at gøre status over grundvandsbeskyttelsen f.eks. hvert 4 eller 6. år. Hvis der identificeres et behov revideres planerne At kommunerne forud laver en dataanalyse af bl.a. grundvandskemi i Jupiter og andre overvågningsdata (f.eks. pejlinger og beregnede udvaskninger) for at foretage en vurdering af grundvandsmagasinernes kemiske udvikling At kommunerne i samarbejde med vandforsyningerne vurderer, om den hidtidige indsats er tilstrækkelig, eller om der skal ske noget andet / mere. - Kriterierne for, hvornår der er behov for indsats bør være beskrevet i indsatsplanen At vi arbejder for, at en fremadrettet finansiering af grundvandskortlægning og grundvandsbeskyttelsesplaner sikres