Forreste korsbånd OVERSIGTSARTIKEL. Michael R. Krogsgaard. Resumé

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forreste korsbånd OVERSIGTSARTIKEL. Michael R. Krogsgaard. Resumé"

Transkript

1 Forreste korsbånd OVERSIGTSARTIKEL Michael R. Krogsgaard Resumé Det forreste korsbånd har en mekanisk og en sensorisk funktion, såvel under almindelige aktiviteter som under fysisk belastning, som fx sport. I Danmark opstår der ca korsbåndsskader/år, hyppigst under sport. Diagnosen stilles oftest klinisk. Akut sutur af korsbåndet giver ikke tilfredsstillende resultat. Rekonstruktion giver mekanisk stabilitet og god knæfunktion hos 80%, men færre end 50% vender tilbage til eliteidræt på tidligere niveau. Risikoen for senere degenerativ knælidelse er doblet efter isoleret korsbåndslæsion. Korsbåndsskader hos børn har ubehandlet en særlig dårlig prognose. Proprioceptionstræning kan reducere risikoen for korsbåndsskader under fodbold. Der er dårlig evidens for de kirurgiske og rehabiliteringsmæssige behandlingsstrategier ved korsbåndsskade. Der bør iværksættes randomiserede undersøgelser og indsamles epidemiologiske data, evt. i en landsdækkende korsbåndsdatabase. I den vestlige verden er det forreste korsbånd formentlig den bevægeapparatsstruktur, som i størst omfang har betydning for menneskets livskvalitet. Et velfungerende korsbånd er en forudsætning for normal knæfunktion, både under almindelig aktivitet som gang og under store fysiske belastninger. Korsbåndsskader rammer primært unge mennesker, og følgerne præger dem ofte resten af livet. I de seneste 20 år har vi fået en stigende indsigt i korsbåndets funktion. Samtidig er der satset kraftigt på at udvikle behandlingen af korsbåndsskader. I USA foretages der årligt mere end korsbåndsrekonstruktioner og i Danmark ca Der er dog fortsat mange uafklarede spørgsmål, både af basalfysiologisk karakter og vedrørende forebyggelse og behandling af korsbåndsskader og meget få randomiserede studier. Der findes intet Cochrane-review om forreste korsbånd. Anatomi Det forreste korsbånd er ca. 11 mm i diameter og knap 4 cm langt. Det fæstner vifteformet på tibia mellem forhornene af meniskerne på et 1$3 cm elipseformet område og på femur helt bagest på indersiden af den laterale kondyl. Korsbåndsfibrene tvister 90 grader, således at de mediale fibre fra femur insererer anteriort på tibia, og de laterale insererer bagest på tibia. Den forreste (anteromediale) del strammes især ved ca. 90 graders fleksion, hvorimod den bageste (posterolaterale) del strammes under ekstension (1, 2). Det forreste korsbånd er opbygget af fascikler, der indeholder 90% type I-kollagen. Fasciklerne er gennemgående fra femur til tibia, og ved insertionerne i femur og tibia fortsætter korsbåndsfibrillerne over i kollagenfibriller i knoglevævet. Kollagen og intercellulær substans produceres kontinuerligt af fibroblaster i korsbåndet (3).

2 Den maksimale trækstyrke af forreste korsbånd er ca N (ca. 200 kg), og den kan formentlig ikke øges ved træning (4). Hvis korsbåndet udsættes for kraftigere træk, brister det (Boks 1). Korsbåndet indeholder mekanoreceptorer, dvs. nerveendeorganer, som er følsomme over for træk, tryk og accelleration. De er overvejende placeret i enderne og på overfladen af korsbåndet. Biomekanik og dynamik Den mekaniske funktion af det forreste korsbånd (ACL) Det forreste korsbånd forhindrer fremadglidning af tibia (anterior translation) ved alle grader af fleksion og er ansvarlig for mere end 85% af den forreste stabilitet i knæet. I mindre omfang forhindrer det desuden rotation og sidevaklen (varus-valgus-bevægelser) af tibia (1). Den belastning, som korsbåndet udsættes for under aktivitet, afbalanceres af muskelaktiviteten omkring knæet. Ved fleksion under belastning bliver quadricepskraften ofte større end hasemuskelkraften, og forskellen absorberes i det forreste korsbånd. Denne kraft må ikke overstige korsbåndets maksimale trækstyrke, og det forhindres ved cokontraktion, dvs. det fænomen, at når en muskel aktiveres (fx quadriceps under ekstension), så aktiveres antagonisten også (i eksemplet altså hasemusklerne). Dette muliggør, at bevægelser foretages glidende, og beskytter ligamenterne mod for kraftigt træk. Hvis cokontraktion ikke eksisterede, ville korsbåndene blive revet over ved dagligdags aktivitet. Den sensoriske funktion af ACL Funktionen af det forreste korsbånd er ikke alene mekanisk. De sensoriske input fra det forreste korsbånd udgør sammen med impulser fra andre strukturer samt synet og vestibulærapparatet de informationer, som rygmarv, hjernestamme, lillehjerne og hjerne har til rådighed, når muskel-funktionen skal koordineres. Under daglig aktivitet er koordinationen formentlig forprogrammeret, altså på forhånd tilrettelagt på baggrund af de erfaringer, der er indsamlet tidligere, bl.a. fra de sensoriske informationer. Ved overrivning af det forreste korsbånd forstyrres dette komplicerede neuromuskulære samarbejde, hvilket medfører nedsat evne til at koordinere den muskulære aktivitet omkring knæet. Dette betegnes funktionel instabilitet. Ved stimulation af de sensoriske nerver i korsbåndene kan der udløses en muskulær refleks. I hvile udløses en kontraktion i hasemuskulaturen, mens refleksen under muskelaktivitet er hæmmende, dvs. standser den igangværende aktivitet (5). Refleksen har for lang en latenstid til at kunne beskytte korsbåndet mod en akut belastning, og dens funktion er formentlig primært at opdatere de motorprogrammer, som koordinerer knæets bevægelser (5) (Fig. 1). ACL-skader I Danmark opstår der hvert år skader på forreste korsbånd, overvejende under sportsudøvelse og hos aktive personer i alderen år. Mænd skades hyppigst under fodbold og kvinder hyppigst under håndbold fulgt af basketball, volleyball og skiløb. Kvinder har 2-8 gange større risiko for korsbåndsskade end mænd (6, 7). Muligvis ændrer hormonsvingninger under den kvindelige cyklus risikoen for skade på det forreste korbånd, idet der forekommer flere skader end ventet i den ovulatoriske fase (8) og færre skader hos kvinder, som anvender p-piller (9). Hypermobile, som kan overstrække knæene (typisk grader), har ca. fem gange forøget risiko for knæskader (10).

3 Skadesmekanismer En person kan lædere sit forreste korsbånd under direkte kontakt med en anden person eller uden kontakt. Ikke-kontaktskader opstår ved, at foden står fast, imens kroppen drejer (6), eller ved hyperekstension af knæet, fx under nedslag fra hop. Korsbåndsskader under håndbold i de tre øverste divisioner i Norge er undersøgt grundigt. Man fandt 0,97 skade per spilletime. I løbet af to sæsoner fik 1,8% af kvinderne og 1,0% af mændene korsbåndsskade, men hyppigheden var størst i 1. division (4,5%). På trods af, at de fleste spilletimer blev anvendt til træning, opstod 75% af skaderne under kamp. 95% af skaderne skete uden kontakt med andre (6). Hyppige samtidige skader Artroskopisk synlige bruskskader ses hos ca. 10%, men ved MR-scanning kan der hos over 50% påvises et kraftigt knogleødem (bone bruise) i den laterale femurkondyl i månederne efter en korsbåndsskade (Fig. 2), og biopsier tyder på, at forandringerne når helt ned i brusken. Det vides ikke, om bone bruise disponerer for slidgigt, men det kan være årsagen til, at nogle patienter har meget ondt, når de støtter på knæet i månederne efter en korsbåndsskade. Meniskskader ses hos ca. 25%, hyppigst i baghornet af den laterale menisk. Skade på andre ligamenter ses hos ca. 15%. Den hyppigste kombination er skade af det forreste korsbånd og mediale kollaterale ligament. Overrivning af det posterolaterale hjørne af knæet samtidig med det forreste korsbånd har en særlig dårlig prognose. Diagnostik og behandling af akutte skader I den akutte fase er det vigtigst at erkende de tilstande, som kræver akut behandling: afrivning af det forreste korsbånd med et knoglestykke fra eminentia tibiae (Fig. 3), kombinerede skader af flere ligamenter, især det posterolaterale hjørne (som indeholder ligamenter, sener og ledkapsel, der kan briste), og indeklemt menisklæsion (aflåst knæ). Derfor bør der altid tages røntgen ved mistanke om akut forreste korsbåndsskade. Ved klinisk mistanke om samtidig ruptur af det bageste korsbånd eller det posterolaterale hjørne kan subakut MR-scanning være indiceret som led i planlægningen af operativ behandling i den akutte fase. Hos ca. 5% (og hyppigere hos børn) med akut forreste korsbåndsinstabilitet er korsbåndet ikke revet over, men eminentia tibia, som korsbåndet hæfter på, er afrevet (Fig. 3). Ved akut osteosyntese af eminentia kan korsbåndsstabiliteten reetableres i langt de fleste tilfælde. Primær sutur af det forreste korsbånd er ikke bedre end ikke-operativ behandling (11, 12). Den akutte behandling af isolerede forreste korsbåndsoverrivninger er derfor konservativ. Den akutte behandling af kombinerede skader er i modsætning hertil ofte kirurgisk. Ved en indeklemt menisklæsion med aflåsning bør menisken reponeres subakut og om muligt reinsereres (Fig. 4). Flerligamentskader bør vurderes af en ortopædkirurg i den akutte fase (dvs. inden for nogle dage), og nogle af disse skader - især i det posterolaterale hjørne af knæet - bør opereres med sutur af de beskadigede suturer og rekonstruktion af korsbåndet, idet akut behandling synes at være mere succesfyldt end senere rekonstruktion (13).

4 Optræning Principperne for rehabilitering efter overrivning af det forreste korsbånd er i vid udstrækning stadig teoretisk og empirisk baseret. Tidligere anvendtes immobilisation, fx i gips, samt aflastning. Nu ved man, at ligamenter, brusk og muskler rehabiliteres og heler bedre, samt at patienterne bliver hurtigere funktionsdygtige, hvis man tillader en vis belastning og bevægelse. I et randomiseret studie af fysioterapeutovervåget træning vs. hjemmetræning af korsbåndsskadede patienter med relativt svære knætraumer (82% havde associerede skader) fandtes ingen væsentlig forskel efter seks uger (14), mens et andet randomiseret studie viste en bedre knæfunktion efter 12 ugers funktionel træning end efter styrketræning alene (15). Forløbet efter optræning Selv om instabilitetssymptomer hyppigst udløses under sport med hyppige retningsskift under belastning, har en del patienter også instabilitetsgener under almindelig daglig aktivitet eller arbejde, på trods af at de har gennemgået et optræningsforløb (16). Andre kan genoptage deres sportsaktiviteter uden rekonstruktion af korsbåndet, men risikoen for efterfølgende at pådrage sig menisk- og bruskskader er stor (50% for meniskskade i løbet af de første fem år), og på længere sigt er under 1/3 af patienterne i stand til at dyrke knæbelastende sport (17). Diagnostik og behandling af kronisk instabilitet Kronisk instabilitet ( 6 uger efter skaden) af det forreste korsbånd kan konstateres klinisk med meget høj sensitivitet og specificitet ved Lachmanns test, dvs. udmåling af hvor meget tibia kan trækkes frem i forhold til femur med knæet flekteret 30 grader. Testen kan kvantificeres ved anvendelse af et artrometer, hvor fremadglidningen af tibia måles ved to forskellige trækstyrker (89 N og 135 N), og resultatet aflæses i mm. En forskel mellem raske og syge knæ på 3 mm anses for patologisk. Rupturer af forreste korsbånd heler i mange tilfælde til femurkondylen eller til bageste korsbånd. Derfor kan totale korsbåndsrupturer efter opheling resultere i forskellige grader af mekanisk løshed. Da en total ACL-ruptur kan påvises i den kroniske fase ved Lachmanns test med samme sikkerhed som ved MRscanning (18), er der sjældent behov for at foretage MR-scanning eller knæartroskopi for alene at konstatere, om det forreste korsbånd har været overrevet. Forreste korsbåndsinstabilitet er primært en klinisk diagnose. MR-scanning eller artroskopi kan være værdifuld i uklare tilfælde, for at visualisere associerede skader og i nogle tilfælde ved operativ planlægning. Artroskopi som diagnostisk metode er dog aldrig valideret. Rekonstruktion af ACL Ved rekonstruktion af ACL er der en stor sandsynlighed for, at knæet bliver stabilt uden knæsvigt eller instabilitetsfornemmelse, en reduceret risiko for senere at pådrage sig brusk og meniskskader og en forbedret mulighed for at kunne udføre hårdt fysisk arbejde og sport. Der er dog tale om et relativt stort kirurgisk traume og et langvarigt optræningsforløb, en risiko for blivende forreste knæsmerter og bevægeindskrænkning i knæet og 10-30%'s risiko for, at knæet ikke på længere sigt vedbliver med at være stabilt. Det er ikke muligt ud fra litteraturen at afgøre, hvor stor en andel af personer med korsbåndsskade, der bør tilbydes rekonstruktion, og hvor hurtigt det bør ske. Man kan endnu ikke vægte de faktorer, som har betydning for afgørelsen, og det vides ikke, om rekonstruktion af korsbåndet reducerer risikoen for senere slidgigt. Mange vælger at tilbyde korsbåndsrekonstruktion til patienter med høje funktionskrav til knæet, enten i forbindelse med sport eller arbejde, da sandsynligheden for, at de kan opretholde deres funktionsniveau uden rekonstruktion, er lille. Patienter med lavere funktionskrav tilbydes på et senere tidspunkt

5 rekonstruktion, hvis de har instabilitetsgener, dvs. fornemmelse af instabilitet, subluksationstilfælde af tibia (fx udløst når man står fast på foden og drejer kroppen, eller hvis man løber på ujævnt terræn) eller knæsvigt. Men der mangler randomiserede studier til at retfærdiggøre denne strategi. Om patienterne bør tilbydes et træningsforløb, før man tager stilling til behovet for rekonstruktion, kan heller ikke afgøres ud fra litteraturen. Korsbåndsinstabile patienter, som har fået reinsereret en menisklæsion, udgør et særligt problem. En reinsereret menisk er ikke så stærk som en uskadt menisk og har derfor stor risiko for at rumpere igen, så længe knæet er instabilt. Disse patienter bør formentlig alle tilbydes rekonstruktion. Et ikke-randomiseret studie tyder på, at langtidsresultaterne er bedre, hvis rekonstruktionen foretages tidligt, dvs. inden for seks uger efter skaden (19). Patientens alder er ikke afgørende for, om man tilråder rekonstruktion. Patienter i 40'erne og 50'erne med instabilitetssymptomer har mindst lige så stor glæde af rekonstruktion som yngre (20). I Danmark er der formentlig højst 25 tilfælde årligt af forreste korsbåndsoverrivning hos børn før teenagealderen. Derimod er skaden ikke så sjælden i de yngre teenageår. Børn med forreste korsbåndsinstabilitet klarer sig dårligt uden rekonstruktion, idet de hyppigt får menisk- og brusklæsioner samt degenerative forandringer i løbet af få år (21). Frygten for, at rekonstruktion af korsbåndet hos børn forstyrrer vækstzonerne på tibia og femur, har vist sig ubegrundet (22). Man vil desuagtet ofte afvente den hurtige længdevækst, som ses lige før teenagealderen, og herefter foretage korsbåndsrekonstruktion. Principperne ved rekonstruktion af isoleret ACL-skade Princippet ved alle typer af rekonstruktioner er anatomisk placering af graften på det overrevne korsbånds plads. Den placeres intraartikulært og fæstnes i borehuller i tibia og femur. Da graften placeres anatomisk, er ekstensions defekt sjælden, og rekonstruktionerne fungerer sædvanligvis nogenlunde isometrisk (dvs. de er stabile ved alle grader af fleksion af knæet). Graften kan stamme fra patienten selv (autograft) eller fra et andet menneske (allograft). Uanset hvilken graft man anvender, er den død, når den bliver sat ind, og vævet er sæde for en avaskulær nekrose. I løbet af de første måneder revaskulariseres graften, og der sker indvækst af celler. Efter en periode med celleproliferation starter genopbygning af strukturen i graften, bl.a. styret af belastningen på vævet, og graftindhelingen slutter, når graften er remodelleret. Hele denne proces tager ca. et år. Efter at graften er sat ind, sker således ret hurtigt kraftige ændringer i de mekaniske egenskaber. Den maksimale trækstyrke falder til ca. 25% efter tre måneder og stiger herefter gradvist indtil maksimum efter et år, men den når aldrig op på det oprindelige niveau. I de fleste tilfælde bliver den maksimale trækstyrke 50-75% af det normale korsbånds. Den hyppigst anvendte autograft er den midterste 1/3 af ligamentum patellae inferior, udtaget med en knogleklods ved senens tilhæftning på patella og på tibia. Graften er cirka 1 cm i diameter med en knogleklods af 2-3 cms længde i begge ender, hvilket gør, at den kan fikseres solidt knogle til knogle i begge ender. Postoperativt opstår der hyppigere smerter i den forreste del af knæet end ved brug af andre grafter, og selv om de bedres med tiden, har halvdelen på langt sigt jævnligt smerter, oftest dog i mild grad, i den forreste del af knæet (23). Arret er temmelig stort, og der er en lidt større risiko for en let, permanent bøjemangel i forhold til andre metoder. Senerne fra semitendinosus og gracilis anvendes nu i stigende omfang som graft. Fordelene er de meget små ar, en lavere hyppighed af smerter i den forreste del af knæet, og en mindre risiko for permanent bøjemangel. Det svage punkt ved denne teknik er fikseringen og indhelingen til tibia og femur. De kliniske resultater er vekslende, og teknikken for rekonstruktion med denne grafttype er fortsat under udvikling.

6 I Skandinavien har man i 20 år anvendt tractus iliotibialis som graft. Styrken er mindre end de to ovenfor nævnte. Graften sidder proksimalt naturligt fast til knoglen og fikseres distalt med kramper. Langtidsresultaterne er dog gode med varig stabilitet efter syv år (24). Ulempen er et muskelhernie lateralt på femur, hvorfor metoden ikke anvendes i USA. Hvilken af de tre nævnte grafttyper, man anvender som rutine, afhænger af, hvorledes man vægter fordele og ulemper. Syntetiske grafter og syntetiske forstærkninger anvendes ikke længere i Danmark (12, 25). I USA er allografter (dvs. væv fra andre personer) kommercielt tilgængelige og anvendes ved ca. halvdelen af alle korsbåndsrekonstruktioner. Man benytter patellasene, akillessene eller hasemuskelsener. Fordelen er, at det kirurgiske traume reduceres, og rehabiliteringen lettes formentlig også. På længere sigt bliver knæstabiliteten dog knap så god som ved anvendelse af autograft væv, og der er en risiko for overførsel af smitsomme sygdomme - ca. 1: (26). Der er ingen immunologiske problemer med metoden. Allograftvævets største berettigelse er til store skader, hvor der ikke er nok væv fra patienten selv, til at der kan foretages rekonstruktion, samt til revisionsoperationer efter tidligere rekonstruktioner, hvor patientens eget væv allerede er anvendt. Allograft væv er endnu ikke generelt tilgængeligt i Danmark. Rehabilitering efter rekonstruktion Selv om der i dag er en vis lokal variation i regiminaerne for rehabilitering efter korsbåndsrekonstruktion, bygger de alle på det accellererede optræningsforløb (27). Der er evidens for, at hurtig vægtbelastning giver bedre funktion og mindre hyppighed af smerter i den forreste del af knæet på langt sigt (28), og at såkaldt lukket kædetræning giver bedre funktion og stabilitet samt færre smerter i den forreste del af knæet end åben kædetræning (29). Resultaterne efter rehabilitering er lige gode, hvad enten træningen er foregået på en rehabiliteringsenhed eller hjemme (30). Anvendelse af en funktionelt stabiliserende bandage (firepunktsbandage) giver et lettere rehabiliteringsforløb men ingen forskel i stabilitet og funktion på længere sigt (31). Rehabiliteringen efter korsbåndsrekonstruktion tager ca. 12 måneder. Selv om det er almindeligt i USA at tillade idrætsudøvelse efter seks måneder, ved man, at muskelkraften ikke er fuldt rehabiliteret på dette tidspunkt (32) (Boks 2). Resultater Patellasenerekonstruktioner har været fulgt i længst tid, men der findes ingen opgørelser ud over ti år med de nuværende teknikker. Efter 1-2 år har 80-90% af patienterne en mekanisk løshed, som er mindre end 3 mm i forhold til den raske side, og dette tal synes at holde i langtidsstudier op til ni år efter operationen (33) % af patienterne har dog rotationsinstabilitet (24). Den kliniske tilstand vurderes som god eller fremragende (normal eller næsten normal) af omkring 80% (27, 33). Der er dog en tendens til lidt dårligere subjektivt resultat med tiden (33), og i takt med at der kommer subjektive symptomer fra de degenerative forandringer, der kan påvises ved røntgen hos op til 50% af patienterne efter år, må man forvente at resultatet forværres. Enkelte observationer tyder på, at patienter, som har fået foretaget rekonstruktion hurtigt (inden for 6-12 uger efter korsbåndsskaden) på længere sigt får færre degenerative forandringer end patienter, som først får foretaget rekonstruktion senere (23, 34). Chancen for at vende tilbage til idræt på samme niveau som før skaden er formentlig en del mindre end 50% (35). I en nylig, mere optimistisk opgørelse af rekonstruktion med tractus iliotibialis hos fodboldspillere fandt man dog, at 2/3 fortsat spillede fodbold fire år senere (24). Der er endnu ingen langtidsresultater af randomiserede studier mellem patellasene- og hasesenegrafter.

7 Senfølger Isoleret forreste korsbåndslæsion medfører, selv om korsbåndet rekonstrueres, en gange forøget risiko for slidgigtudvikling i knæet. Ved samtidig eller senere pådraget meniskruptur øges risikoen til omkring 50 gange, hvorfor det er vigtigt at undgå senere menisklæsioner (19, 34, 36). Dette kan tages til indtægt for, at de fleste korsbåndsskadede personer bør tilbydes rekonstruktion hurtigt. Forebyggelse af korsbåndsskader Svage muskler omkring knæet, dårlig muskelkoordination og nedsat co-aktivering øger risikoen for skader på det forreste korsbånd. Randomiserede studier har vist, at hyppigheden af korsbåndsskader i fodbold kan nedsættes mere end syv gange ved regelmæssig proprioceptionstræning på vippebrædt (37). Den kliniske effekt af profylaktiske knæskinner og funktionelle skinner (firepunktsbandager) har været undersøgt, og der er ingen holdepunkter for, at de i noget betydende omfang kan reducere risikoen for korsbåndsskader (38, 39). Simple, bløde knæbandager kan ved at stimulere de sensoriske nerver i hud og underhud øge den ubevidste (og bevidste) opmærksomhed over for knæet. Fremtidig udvikling Der mangler i høj grad randomiserede, kliniske behandlingsstudier og valide epidemiologiske data til støtte for valg af behandlingsstrategier. Sidstnævnte kunne på grund af strukturen i vort sundhedssystem tilvejebringes ved etablering af en landsdækkende database for korsbåndsskader og korsbåndsrekonstruktioner i Danmark. Der foregår intensiv forskning i nye graftmaterialer, bl.a. udvundet af grisetarm. Mest fascinerende perspektiver er der dog i tissue engineering. Dels kan vækstfaktorer formentlig i løbet af få år anvendes til at fremskynde indhelingen af graften ved korsbåndsrekonstruktion, og dels ser det ud til, at man i laboratoriet kan fremstille et levende korsbånd ud fra patientens egne fibroblaster og implantere det i knæet (40). Målet er naturligvis, at det forreste korsbånd og dets funktioner så let og smertefrit som muligt kan reetableres efter en korsbåndsskade. Summary Michael R. Krogsgaard: The anterior cruciate ligament. Ugeskr Læger 2002; 164: The anterior cruciate ligament (ACL) has a mechanical and a sensory function during daily activities and during strenous activity, such as sport. There are 2,500 ACL ruptures/year in Denmark, mostly occurring during sports. Usually the diagnosis can be established clinically. Acute suture of the ligament gives unsatisfactory results, but reconstruction provides mechanical stability and good knee function in 80%.

8 Less than 50% are able to return to top level sports. The long-term risk of degenerative changes in the knee is increased fold after an isolated ACL rupture. Untreated ACL ruptures have a particularly poor prognosis in children. Proprioceptive training can reduce the risk of ACL injuries in football. There is little evidence in support of treatment strategies with respect to surgery and rehabilitation after ACL injury. Randomized studies should be initiated, and in Denmark epidemiological data on ACL injuries and treatment could be registered in a national database. Reprints not available. Correspondence: Michael R. Krogsgaard, ortopædkirurgisk afdeling M, H:S Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV. Antaget den 28. august H:S Bispebjerg Hospital, ortopædkirurgisk afdeling M. Denne artikel bringes som led i Ugeskrift for Lægers serie i anledning af Bevægeapparatets Årti. Litteratur 1. Girgis FG, Marshall JL, Al Monajem ARS. The cruciate ligaments of the knee joint. Anatomical, functional and experimental analysis. Clin Orthop 1975; 106: Norwood LA Jr, Cross MJ. Anterior cruciate ligament: functional anatomy of its bundles in rotatory instabilities. Am J Sports Med 1979; 7: Dodds JA, Arnoczky SP. Anatomy of the anterior cruciate ligament: A blueprint for repair and reconstruction. Arthropscopy 1994; 10: Noyes FR, Butler DL, Grood ES, Zernicke RF, Hefzy MS. Biomechanical analysis of human ligament grafts used in knee-ligament repairs and reconstructions. J Bone Joint Surg Am 1984; 66: Dyhre-Poulsen P, Krogsgaard MR. Muscular reflexes elicited by electrical stimulation of the anterior cruciate ligament in humans. J Appl Physiol 2000; 89: Mycklebust G, Maehlum S, Engebretsen L, Strand T, Solheim E. Registration of cruciate ligament injuries in Norwegian top level team handball. Scand J Med Sci Sports 1997; 7: Loës M de, Dahlstedt LJ, Thomée R. A 7-year study on risks and costs of knee injuries in male and female youth participants in 12 sports. Scand J Med Sci Sports 2000; 10: Wojtys EM, Huston IJ, Lindenfeld TN, Hewett TE, Greenfield ML. Association between the menstrual cycle and anterior cruciate ligament injuries in female athletes. Am J Sports Med 1998; 26: Mycklebust G, Maehium S, Holm I, Bahr R. A prospective cohort study of anterior cruciate ligament injuries in elite Norwegian team handball. Scand J Med Sci Sports 1998; 8: Östenberg A, Roos H. Injury risk factors in female European football. A prospective study of 123 players during one season. Scand J Med Sci Sports 2000; 10:

9 11. Lind T, Johannsen H-V, Lauritzen J. Resultater efter primær sutur af forreste korsbåndslæsioner. Ugeskr Læger 1990; 152: Grøntvedt T, Engebretsen L, Benum P, Fasting O, Molster A, Strand T. A prospective, randomized study of three operations for acute rupture of the anterior cruciate ligament. J Bone Joint Surg Am 1996; 78: Veltri DM, Warren RF. Operative treatment of posterolateral instability of the knee. Clin Sports Med 1994; 13: Zätterström R, Fridén T, Lindstrand A, Moritz U. Early rehabilitation of acute anterior cruciate ligament injury - a randomized clinical trial. Scand J Med Sci Sports 1998; 8: Beard DJ, Dodd CA, Trundle HR, Simpson AH. Proprioception enchancement for anterior cruciate ligament deficiency. J Bone Joint Surg Br 1994; 76: Grøntvedt T, Heir S, Rossvoll I, Engebretsen L. Five-year outcome of 13 patients with an initially undiagnosed anterior cruciate ligament rupture. Scand J Med Sci Sports 1999; 9: Noyes FR, Mooar PA, Matthews DS, Butler DL. The symptomatic anterior cruciate-deficient knee. Part I: The long-term functional disability in athletically active individuals. J Bone Joint Surg Am 1983; 65: Liu SH, Osti L, Henry M, Bocchi L. The diagnosis of acute complete tears of the anterior cruciate ligament. Comparison of MRI, arthrometry and clinical examination. J Bone Joint Surg Br 1995; 77: Järvelä T, Nyyssonen M, Kannus P, Paakkala T, Järvinen M. Bone-patellar tendon-bone reconstruction of the anterior cruciate ligament. A long-term comparison of early and late repair. Int Orthop 1999; 23: Plancher KD, Steadman JR, Briggs KK, Hutton KS. Reconstruction of the anterior cruciate ligament in patients who are at least forty years old. J Bone Joint Surg Am 1998; 80: Mizuta H, Kubota K, Shiraishi M, Otsuka Y, Nagamoto N, Takagi K. The conservative treatment of complete tears of the anterior cruciate ligament in skeletally immature patients. J Bone Joint Surg Br 1995; 77-B: Pressman AE, Letts RM, Jarvis JG. Anterior cruciate ligament tears in children: an analysis of operative versus nonoperative treatment. J Pediatr Orthop 1997; 17: Järvelä T, Kannus P, Järvinen M. Anterior knee pain 7 years after an anterior cruciate ligament reconstruction with bone-patellar tendon-bone autograft. Scand J Med Sci Sports 2000; 10: Bak K, Jørgensen U, Ekstrand J, Scavenius M. Reconstruction of anterior cruciate ligament deficient knees in soccer players with an iliotibial band autograft. Scand J Med Sci Sports 2001; 11: Engström B, Wredmark T, Westblad P. Patellar tendon or Leeds-Keio graft in surgical treatment of anterior cruciate ligament ruptures. Clin Orthop Rel Res 1993; 295: Shelton WR, Papendick L, Dukes AD. Autograft versus allograft anterior cruciate ligament reconstruction. Arthroscopy 1997; 13:

10 27. Shelbourne KD, Klootwyk TE, Wilckens JH, de Carlo MC. Ligament stability two to six years after anterior cruciate reconstruction with autogenous patellar tendon graft and participation in accelerated rehabilitation program. Am J Sports Med 1995; 23: Tyler TF, McHugh MP, Gleim GW, Nicholas SJ. The effect of immediate weightbearing after anterior cruciate ligament reconstruction. Clin Orthop Rel Res 1998; 357: Bynum EB, Barrack RL, Alexander AH. Open versus closed chain kinetic exercises after anterior cruciate ligament reconstruction. Am J Sports Med 1995; 23: Beard DJ, Dodd CA. Home or supervised rehabilitation following anterior cruciate ligament reconstruction: a randomized controlled trial. J Orthop Sports Phys Ther 1998; 27: Brandsson S, Faxén E, Kartus J, Eriksson BI, Karlsson J. Is a knee brace advantageous after anterior cruciate ligament surgery? Scand J Med Sci Sports 2001; 11: Carter TR, Edinger S. Isokinetic evaluation of anterior cruciate ligament reconstruction: hamstring versus patellar tendon. Arthroscopy 1999; 15: Brandsson S, Faxén E, Kartus J, Jerre R, Eriksson BI, Karlsson J. A prospective four- to seven-year follow-up after arthroscopic anterior cruciate ligament reconstruction. Scand J Med Sci Sports 2001; 11: Gillquist J, Messner K. Anterior cruciate ligament reconstruction and the long-term incidence of gonarthrosis. Sports Med 1999; 27: Roos H, Ornell M, Gardsell P, Lohmander LS, Lindstrand A. Soccer after anterior cruciate ligament injury - an incompatible combination? Acta Orthop Scand 1995; 66: Jomha NM, Pinczewski LA, Clingeleffer A, Otto DD. Arthroscopic reconstruction of the anterior cruciate ligament with patellar-tendon autograft and interference screw fixation. J Bone Joint Surg Br 1999; 81: Caraffa A, Cerulli G, Projetti M, Aisa G, Rizzo A. Prevention of anterior cruciate ligament injuries in soccer. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 1996; 4: Garrick JG, Requa RK. Prophylactic knee bracing. Am J Sports Med 1987; 15: Beynnon BD, Pope MH, Wertheimer CM, Johnson RJ, Fleming BC, Nichols CE et al. The effect of functional knee-braces on strain on the anterior cruciate ligament in vivo. J Bone Joint Surg Am 1992; 74: Koski JA, Ibarra C, Rodeo SA. Tissue-engineered ligament: cells, matrix, and growth factor. Orthop Clin North Am 2000; 31: Tilbage

11 Tilbage

12 Tilbage Tilbage

13 Tilbage Tilbage

14 UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL

Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL Børn og unge op til 18 år, der har fået foretaget rekonstruktion af ACL, følger

Læs mere

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset DOS Symposium 28.10.2016 National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset Michael Krogsgaard Idrætskirurgisk Enhed M51 Bispebjerg-Frederiksberg

Læs mere

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.

Læs mere

Korsbåndsrekonstruktion

Korsbåndsrekonstruktion Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

I tilfælde, hvor samme patient får bilateral operation under den samme seance, skal der udfyldes 2 separate registrering skema (en for hver side).

I tilfælde, hvor samme patient får bilateral operation under den samme seance, skal der udfyldes 2 separate registrering skema (en for hver side). Alma Becic Pedersen Side 1 09-07-2012 DATA DEFINITION FOR DANSK KORSBÅNDSREGISTER Inklusionskriterier Alle patienter som har fået korsbåndsoperation og flere-ligament operationer samt revision efter korsbåndsoperation,

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation

Meniskoperation Patientinformation Meniskoperation Patientinformation Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Menisk Ydre Et knæled indeholder 2 menisker- en indre og ydre menisk Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR

ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR 1 ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR Baggrund En anterior cruciate ligament (ACL)-ruptur er en hyppig akut skade i knæleddet, der er forbundet med funktionel instabilitet i knæleddet, og uanset behandling

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

Genoptræning af knæskader

Genoptræning af knæskader Lægedage 2015 Genoptræning af knæskader v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Klinisk ræsonnering Knæ Struktur Patologi Biomekanik Externe årsager Psykosocialt Hvilken vævsstruktur er skadet?

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Forreste korsbåndsoperation Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Information vedrørende forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Knæleddets idrætsrelaterede skader.

Knæleddets idrætsrelaterede skader. Knæleddets idrætsrelaterede skader. Den sene aftenkamp er i gang, TV kamerarene snurrer, en af de første turneringskampe er i gang. Ikast-Bording er bagud mod Skovbakken. En af landets dygtigste fløjspillere

Læs mere

Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion

Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.00-17.20: Sandwich og velkomst v/ Centerchef Inge-Lis Gøthgen

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling Universitetshospital 1 Når foredraget er slut skal du vide noget om: 1. Epidemiologi 2. Konservativ behandling og resultater 3. Indikationer for kirurgisk behandling

Læs mere

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kroniske fod og ankel skader Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kompliceret dynamisk styring Koblet bevægeudslag Midtarsal ledlåsning Kompliceret

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Når kommentatorerne erklærer, at en vigtig spiller bliver skadet under en fodboldkamp, kan det være svært at gennemskue, hvad der er for en skade,

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Vi har 2 korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Objectives Distale tibia Behandling og resultater - historisk Moderne behandlingsprincipper Resultater Proksimale tibia Moderne behandlingsprincipper Mekaniske

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Styrke- og neuromuskulær træning efter ACL- rekonstruktion.

Styrke- og neuromuskulær træning efter ACL- rekonstruktion. Styrke- og neuromuskulær træning efter ACL- rekonstruktion. Mats Gran Hansen Niklas Tangen Bergseth Tine Jeanett Andersen Bacheloropgave F09s 7. Semester Modul 14 Fysioterapeutuddannelsen University College

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Børn idræt og behandling Specielle forhold

Børn idræt og behandling Specielle forhold BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige knæproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Børn idræt og behandling Specielle forhold Motivation Forældres

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Beskrivelse fagområdet Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi

Beskrivelse fagområdet Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi Beskrivelse fagområdet Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi Indledning/baggrund Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi har gennemgået en kraftig udvikling de seneste 25 år, hvor behandlingstilbudene

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

Patientinformation vedrørende korsbåndsrekonstruktion

Patientinformation vedrørende korsbåndsrekonstruktion Patientinformation vedrørende korsbåndsrekonstruktion Korsbåndenes funktion: Man har to korsbånd et forreste og et bagerste. Korsbåndenes funktion er primært at sikre, at dit knæ er stabilt ved belastning

Læs mere

KORSBÅNDSREKONSTRUKTION

KORSBÅNDSREKONSTRUKTION KORSBÅNDSREKONSTRUKTION Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 39 77 70 70 Telefax: 39 77 70 71 www.cfrhospitaler.dk Vi vil gerne med denne vejledning forberede dig på den operation og efterbehandling,

Læs mere

Behandling af forreste korsbåndsskader hos børn og unge med åbne epifyseskiver

Behandling af forreste korsbåndsskader hos børn og unge med åbne epifyseskiver Hewlett-Packard Behandling af forreste korsbåndsskader hos børn og unge med åbne epifyseskiver - artikel Cand.med John O Callaghan, KBU-læge region hovedstaden Ansvarlig for artiklen: John O Callaghan

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk KNÆET

www.furesoe-reumatologerne.dk KNÆET KNÆET Menisklæsion Menisker beskadiges især ved rotationstraumer. Baghornet af mediale menisk rammes hyppigst. Klinik: Hyppigt intermitterende aflåsninger og ansamlinger, smerter ved belastning eller smertejag

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING. PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Reference program for Ledbåndsskader i knæleddet. Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Selskab for Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi.

Reference program for Ledbåndsskader i knæleddet. Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Selskab for Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi. Reference program for Ledbåndsskader i knæleddet Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Selskab for Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi Januar 2006 Side 1 af 132 Indhold: Indledning....4 Diagnostik af ligamentskader

Læs mere

Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16

Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Degenerative meniskproblemer Hvad anbefaler Referenceprogrammet? National klinisk retningslinje for meniskpatologi i knæet (NKR-menisk) Nis Nissen

Læs mere

Rekonstruktion af forreste korsbånd

Rekonstruktion af forreste korsbånd Bristning af forreste korsbånd kan opstå ved vrid eller overstrækning i knæleddet, ved sportsaktivitet eller ulykke. Forvridningen kan medføre, at alene forreste korsbånd brister, men ofte er overrivningen

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

indgang knæ for nogle år tilbage, så findes der ingen at udvikle effektive træningsprogrammer kan halvere for at forebygge idrætsskader.

indgang knæ for nogle år tilbage, så findes der ingen at udvikle effektive træningsprogrammer kan halvere for at forebygge idrætsskader. Opvarmningsprogram forebygger Knæ- og ankelskader udgør omkring halvdelen af alle akutte skader i bold-spil. Nogle af disse skader er meget alvorlige og fører til at idrætskarrieren er slut eller i værste

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Skadesforebyggelse i eliteidrætten

Skadesforebyggelse i eliteidrætten 7-11-212 Seminar om forsknings- og udviklingsprojekter Onsdag den 31. oktober 212 Skadesforebyggelse i eliteidrætten MSc, PhD Mette Kreutzfeldt Zebis Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics,

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Patientinformation Forreste korsbåndsrekonstruktion

Patientinformation Forreste korsbåndsrekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsrekonstruktion Bristning af forreste korsbånd kan opstå ved vrid eller overstrækning i knæleddet ved sportsaktivitet eller anden ulykke. Forvridningen kan medføre,

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Træning til heste med knæledsproblemer

Træning til heste med knæledsproblemer Træning til heste med knæledsproblemer Knæleddet hos hesten er et meget kompliceret led, da det består af hele 3 led. Det er samtidigt et af de mest voluminøse i hele hestens krop. Leddet er det, som man

Læs mere

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK?

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK? LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN å ø ø ø ø LØB ER POPULÆRT 35 30 25 20 15 10 5 0 1975 1993 1998 2004 2007 2011 Andelen af den voksne Danske befolkning der

Læs mere

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Generel indledning Ved forvridning af knæleddet kan det indvendige sideledbånd og det udvendige

Læs mere

Korsbåndsrekonstruktion Semi-T

Korsbåndsrekonstruktion Semi-T Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Semi-T Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbånds rekonstruktion (Semi-T) Ved ankomsten til afdelingen vil en sygeplejerske byde dig velkommen.

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt Kontakt Fagkonsulent/ projektleder Kontakt søgespecialist NKR for behandling af meniskpatologi i knæet. Guidelines Nis Nissen / Lone

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled Ortopædkirurgisk Afdeling Kikkertoperation af knæled Du skal have foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i dit knæled. Denne pjece fortæller dig lidt om, hvad en kikkertoperation er, hvordan det foregår,

Læs mere

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn: Formålsbeskrivelse Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med knæpatienter

Læs mere

TIL EN AKTIV VINTER BAUERFEIND.COM. broschuere_winter_20151210_master_5_languages.indd 1 11.12.2015 11:23:49

TIL EN AKTIV VINTER BAUERFEIND.COM. broschuere_winter_20151210_master_5_languages.indd 1 11.12.2015 11:23:49 TIL EN AKTIV VINTER BAUERFEIND.COM broschuere_winter_20151210_master_5_languages.indd 1 11.12.2015 11:23:49 »KNÆBANDAGEN HAR GIVET MIG MULIG HEDEN FOR AT KOMME TILBAGE OP I BJERGENE«. Angelika Allmann

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet

Læs mere

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY

Læs mere

Tibiaplataeu frakturer

Tibiaplataeu frakturer Tibiaplataeu frakturer Behandling med ringfiksation Juozas Petruskevicius Overlæge, Fagområde for traumatologi Aalborg Sygehus Hvorfor ringe? Hvorfor ringe? Introduktion Definition - frakturer sv.t. proximal

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning Journal beskrivelse Basis uddannelse i ultralydsscanning Hvorfor? Dokumentation Ydelse Samarbejdspartnere Faglighed Diagnosticere, gøre status, se ændringer Systematik nedsætter fejl og måleusikkerheder

Læs mere

Basale Osteosynteseprincipper

Basale Osteosynteseprincipper Basale Osteosynteseprincipper www.traumeselskab.dk A-kursus OUH 2014 Basale osteosyntese principper Præoperativ planlægning Behandlingsmål Bløddele Knogleheling Stabilitet Fraktur reponering Forsk. Osteosyntesemetoder

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

De studerendes pris. Neuromuskulær aktivitet i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser

De studerendes pris. Neuromuskulær aktivitet i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser De studerendes pris 1 i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser Maria Højland Petersen, PT, Tanja Lærke Jensen, PT, Tine Cederkvist Viskær, PT, Mette K. Zebis, ph.d. Petersen MH, Jensen TL, Viskær

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi

Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Indledning/baggrund Fod-ankelkirurgi er én af de klassiske discipliner inden for ortopædkirurgien. Efter at have været glemt i flere decennier eller sat i baggrunden

Læs mere

Rehabilitering af konservativt behandlede skader på bagerste korsbånd - Et systematisk litteraturstudie

Rehabilitering af konservativt behandlede skader på bagerste korsbånd - Et systematisk litteraturstudie Rehabilitering af konservativt behandlede skader på bagerste korsbånd - Et systematisk litteraturstudie Rehabilitation of nonoperatively treated injuries to the posterior cruciate ligament - A systematic

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

SPORTSMEDICIN DANSK FORRESTE KORSBÅNDSSKADER GENOPTRÆNING EFTER ACL-REKONSTRUKTION. NR. 3, 3. årgang, AUGUST 1999 ISSN 1397-4211

SPORTSMEDICIN DANSK FORRESTE KORSBÅNDSSKADER GENOPTRÆNING EFTER ACL-REKONSTRUKTION. NR. 3, 3. årgang, AUGUST 1999 ISSN 1397-4211 ISSN 1397-4211 NR. 3, 3. årgang, AUGUST 1999 SPORTSMEDICIN DANSK FORRESTE KORSBÅNDSSKADER GENOPTRÆNING EFTER ACL-REKONSTRUKTION faggruppen for idrætsfysioterapi 2 Redaktionelt Det er nu to år siden, at

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

NRK for meniskpatologi i knæet

NRK for meniskpatologi i knæet NRK for meniskpatologi i knæet Specialeansvarlig overlæge Trine Torfing Muskuloskeletal sek;on, Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital NKR for meniskpatologi o Ultralydskanning 3 radiologiske

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Profylakse. Adaptation til træning. Identificering af risikofaktorer. Kongsgaard & Couppé. Kongsgaard & Couppé. Bahr et al. 2005

Profylakse. Adaptation til træning. Identificering af risikofaktorer. Kongsgaard & Couppé. Kongsgaard & Couppé. Bahr et al. 2005 Profylakse Adaptation til træning Identificering af risikofaktorer Bahr et al. 2005 1 Anerkendte risikofaktorer Øget træningsvolumen Øget intensitet Øget hårdhed på underlag Uvante belastninger Fejlstillinger

Læs mere

SPORTSMEDICIN DANSK AKTUEL BEHANDLING AF FORRESTE KORSBÅNDSSKADER ÆLDRE OG TRÆNING DIMS/FFI ÅRSMØDE 2004. NR. 1, 8. årgang, FEBRUAR 2004

SPORTSMEDICIN DANSK AKTUEL BEHANDLING AF FORRESTE KORSBÅNDSSKADER ÆLDRE OG TRÆNING DIMS/FFI ÅRSMØDE 2004. NR. 1, 8. årgang, FEBRUAR 2004 ISSN 1397-4211 NR. 1, 8. årgang, FEBRUAR 2004 SPORTSMEDICIN DANSK AKTUEL BEHANDLING AF FORRESTE KORSBÅNDSSKADER ÆLDRE OG TRÆNING DIMS/FFI ÅRSMØDE 2004 fagforum for idrætsfysioterapi 2 Redaktionelt Redaktør

Læs mere

Malleolfrakturer Instruks Hillerød A-kursus okt. 2012 o.l. Lasse Bayer

Malleolfrakturer Instruks Hillerød A-kursus okt. 2012 o.l. Lasse Bayer Malleolfrakturer Instruks Hillerød A-kursus okt. 2012 o.l. Lasse Bayer Klassifikation Lauge Hansen (SU, SA, PU, PA), mhp. at vurdere evt. ledsagende ligamentlæsioner og dermed vurdere stabiliteten af den

Læs mere

Anterior Cruciate Ligament

Anterior Cruciate Ligament 1 Anterior Cruciate Ligament Anterior Cruciate Ligament (ACL) ruptur er en hyppig traumatisk skade i knæet, ofte forbundet med funktionel instabilitet. Uanset behandlingsform er ACL-ruptur associeret med

Læs mere

Skadesforebyggende træning. Af: Samantha Sabado (stud.fys)

Skadesforebyggende træning. Af: Samantha Sabado (stud.fys) Skadesforebyggende træning Af: Samantha Sabado (stud.fys) ØVELSE 1. 2. Gå sammen parvis (2 personer) Person A står som en statue, og skal forsøge ikke at lade sig vælte, når person B skubber forskellige

Læs mere

AO Basic 2015. Principper for behandling af diafysære frakturer

AO Basic 2015. Principper for behandling af diafysære frakturer AO Basic 2015 Principper for behandling af diafysære frakturer Afgrænsning Vi kommer ind på følgende: 1.Lange rørknoglers funktion og tolerance 2.Frakturtyper og skadesmekanisme 3.Vurdering af patienten

Læs mere

Kikkertoperation i knæet Patientinformation

Kikkertoperation i knæet Patientinformation Kikkertoperation i knæet Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium/Idrætsklinikken Du har fået tilbudt eller har fået lavet en kikkertoperation

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af. Forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Rekonstruktion af. Forreste korsbånd (ACL) Patientvejledning Rekonstruktion af Forreste korsbånd (ACL) Denne patientvejledning handler om den operation, du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere