Springerknæ Informations- og træningsprogram

Transkript

1 Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret ved smerter fra senen lige under knæskallen. Generne skyldes, at der kommer en for stor belastning på senen og knogle/sene-overgangen. Herved kommer der små overrivninger i senen, og der opstår en irritationstilstand. Springerknæ ses hyppigst ved aktiviteter, som indebærer gentagne hop og afsæt, landinger, hurtige retningsskift eller eksplosive bevægelser. Kropsbygningen kan også have betydning, fx hvis du har kalveknæ eller er platfodet. Desuden kan hårdt underlag og dårlige sko være disponerende for udvikling af et springerknæ. Seneskader opstår som følge af et misforhold mellem styrke og belastning. Hvis muskulaturen pludseligt belastes mere end vanligt eller musklerne ikke arbejder hensigtsmæssigt sammen, opstår der et misforhold mellem muskel- og senevævets styrke. Diagnostik Diagnosen stilles på baggrund af patientens sygehistorie, den kliniske undersøgelse samt ultralydsskanning. Springerknæ i forskellige faser Generne kan inddeles i 4 faser: Du mærker smerterne efter at have dyrket sport. Du har smerter i begyndelsen af din træning, men de forsvinder igen, når du er varmet op. Smerterne vender tilbage efter træningen. Du har smerter både under træningen og i hvile. Senen kan være helt eller delvist overrevet. Side 1 af 6 Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf Mail: Ortopædkirurgisk Afdeling E Idrætsklinikken

2 Behandling Behandlingen af et springerknæ i fase 1, 2 og 3 vil typisk være aflastning fra knæbelastende aktiviteter kombineret med genoptræning. Is og udspænding Smertebehandlingen kan bestå af isbehandling og udspænding. Du kan lægge en ispose ind i et tyndt klæde og lægge denne på knæet i ca min. Hverken køling eller udspænding forbedrer skaden, men kan virke smertelindrende. Tapening I nogle tilfælde kan man have gavn af en tapening eller en aflastende strop bundet omkring senen. Generelt skal man undgå smertefulde episoder, da de er tegn på overbelastning af senen og dermed uhensigtsmæssig genoptræning Forskningen viser god effekt af øvelser, hvor senen forlænges under tung belastning (Tung langsom styrketræning). Denne type træning stimulerer bindevævsceller til at styrke muskler og især senevæv. Derfor er tung langsom styrketræning en vigtig del af genoptræningen af et springerknæ. TRÆNINGSPROGRAM Retningslinier for tung langsom styrketræning mod springerknæ 1. Træn 3 gange ugentligt. 2. Hver træning består af 2 øvelser. 3. I hver øvelse udfører du 3 sæt. 4. Du skal starte med at udføre 15 maksimale gentagelser i hvert sæt i den første uge. 5. Herefter arbejder du dig gradvist ned i gentagelser, og op i vægt, så du når 6 maksimale gentagelser efter uge Belastningen skal være så tung, at du kun lige kan gennemføre de planlagte antal gentagelser. 7. Det må godt gøre ondt MENS du laver øvelserne, men smerten må ikke blusse op efterfølgende. 8. Det er meget vigtigt, at du laver bevægelserne meget langsomt. Brug mindst 6-8 sek. på hver gentagelse (3-4 sek. opadgående og 3-4 sek. nedadgående). 9. Du kan forvente at opleve en effekt efter 3-4 uger. 10. Fortsæt træningen i mindst 12 uger og gerne længere (vedligeholdende træning). 11. Alle aktiviteter (med undtagelse af den tunge langsomme styrketræning) som resulterer i smerte, bør undgås i genoptræningsperioden. 12. Spis ikke gigtpiller (NSAID) under genoptræningsperioden. Kilde: ISMC, Bispebjerg Hospital Side 2 af 6

3 Øvelse 1 - Benpres Øvelse 2 Squat Side 3 af 6

4 ALTERNATIVT TRÆNINGSPROGRAM Retningslinjer for excentrisk hjemme-træningsprogram (hvis ikke træningscenter er mulig). 1. Der skal trænes i 12 uger. 2. Der trænes 2 x dagligt (morgen/aften) 3. Der trænes 3 gange om ugen. 4. Der udføres 3x15 gentagelser. 5. Det er OK med smerter under øvelserne, men ikke tiltagende smerter efterfølgende 6. Efterhånden som smerterne fortager sig skal belastningen øges med mere vægt. 7. Alle aktiviteter (med undtagelse af den tunge langsomme styrketræning) som resulterer i smerte, bør undgås i genoptræningsperioden. 8. Spis ikke gigtpiller (NSAID) under genoptræningsperioden. Stå på et ben på en skråkile, som vinkler ca. 25 bøj knæet langsomt til ca. 60. Stræk herefter knæet med hjælp fra det andet ben. Øvelsen gentages. Vær opmærksom på at tæerne peger ligefrem og at knæet peger ud over 2. tå. Når du kan klare dette, skal du øge belastningen af senen ved at komme vægt i en rygsæk, som du har på ryggen under udførelsen af øvelserne du skal øge vægten gradvis. Side 4 af 6

5 Som udgangspunkt skal du have lidt ondt, når du laver denne excentriske øvelse. Smerterne skal dog relativt hurtigt klinge af, efter at du er færdig med at lave øvelsen. Dine smerter under træningen må ligge i området 2-4 på en skala fra 0-10 (10 er værst tænkelige smerte, 0 er ingen smerte). VIGTIGT!! Du må ikke have ondt om aftenen eller næste morgen (dvs. ingen forværring af dine smerter i forhold til dit vanlige niveau) Andre behandlingstiltag Injektion Hvis skaden er fremskredet (fase 3) vil genoptræningen kunne suppleres med ultralydsvejledt steroidinjektion med binyrebarkhormon eller steroidinjektion kombineret med fysiologisk saltvand (HVI - High Volume Injection, se særskilt information). Steroidinjektionen gives, så genoptræningen kan foregå mere hensigtsmæssigt. Injektionen kan aldrig stå alene, men kombineres med træning. Operation I meget svære tilfælde kan operation komme på tale. Operationen foregår som en kikkertoperation, hvor formålet er at foretage en oprensning af senen for at mindske irritationen. Desuden kan der af og til også fjernes mindre knogleudbygninger svarende til knæskalsspidsen. Andre gange fjernes der mindre forkalkninger indlejret i senen. Efter operation skal man planlægge et længerevarende genoptræningsforløb. Øvrig fysisk aktivitet i genoptræningsperioden Som udgangspunkt må du ikke have smerter i forbindelse med din vanlige træning, hvilket som oftest vil betyde, at du skal have en træningspause fra Side 5 af 6

6 denne. Hvis senen er irriteret, er det en god ide at lave eller supplere med alternativ træning. Det kunne fx være: - Svømning (crawl) og løb i vand - Cykling i lavt gear og med sadlen højt belastningen øges gradvis Efterhånden som dine smerter aftager kan du gradvist genoptage de mere knæbelastende dele af din træning. Gode råd til videre træning og forebyggelse af en ny skade Træningsmængden skal gradvist øges for at opnå tilstrækkelig styrke i såvel sene som muskelvæv. Senevæv indeholder ikke blodkar og heler derfor langsommere end muskelvæv. Du kan gradvist øge dit løbetempo og fx indlægge spurter og retningsskift i din træning. Til sidst kan du også inddrage flere og flere hop/spring i træningen. Start med at hoppe i trampolin eller skumgummimadras, inden du hopper på hårdere underlag. Det er vigtigt at forebygge, at skader opstår. For de fleste idrætsgrene gælder, at en supplerende "all-round" styrketræning og udspænding er vigtig i kombination med den idrætsspecifikke træning. Side 6 af 6