Tværkommunalt Konkretiseringsmøde
|
|
- Kirsten Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Tværkommunalt Konkretiseringsmøde Nordjysk Platform for Innovative Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond. Side 1
2 2 Agenda : Velkommen og indledning : Præsentation og kvalificering af fokusområder ved kommuner : Vurdering og prioritering af fokusområde(r) - Grundlag for kommunale prioriteringer - Fælles prioriteringsgrundlag : Frokost : Endelig prioritering : Forberede undersøgelsesdesign. Hvad er det vi ikke ved? : Bemandingsplan for fremadrettede aktiviteter. 31. Oktober 2013 Side 2 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
3 3 Hvor er vi? 1. April September Oktober April STRATEGI 2. OPERATIONALISERING OMRÅDE UDFORDRING FOKUS DEFINITION AF FOKUSOMRÅDE UNDERSØGEL -SESDESIGN UNDER- SØGELSE Behov Økonomi Marked ANALYSE/PER SPEKTIV- SKIFTE KRAV+ STATUS VÆRKTØJ TIL DIALOG MODELUDVIKLING MODELUDVIKLING 22. April August August December MARKEDSDIALOG 4. INNOVATIVT UDBUD FORMIDLE DIALOG UDVIKLING LØSNINGS- KATALOG UDBUDS- FORBEREDELSE VURDERINGS- KRITERIER UDBUD MODELUDVIKLING MODELUDVIKLING 31. Oktober 2013 Side 3 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
4 4 Operationalisringsfasen Formål at skabe en dyb forståelse for det problem, vi ønsker at løse med henblik på at kunne stille de rigtige krav til markedet. Det er nu, vi bliver bevidste om alt det vi ikke ved! Det handler om at skabe det rigtige udgangspunkt for at sætte retning. Det kan opleves som en lang og sej proces, og at vi ikke bevæger os hurtigt nok frem! DEFINITION AF FOKUSOMRÅDE UNDERSØGELSESDESI GN UNDERSØGELSE ANALYSE/PER SPEKTIV- SKIFTE KRAV+ STATUS VÆRKTØJ TIL DIALOG Arbejdsgrupper undersøger 31. Oktober: Operationaliserin gs-møde 27. november: 9. december: Præsentationsworkshop Planlægningsworkshop januar: Midtvejsundersøgelse s-workshop 3 og evt. 4.marts: Debriefingsworkshop 31. marts: Kravspecificerin gs-workshop 22. april: 31. Oktober 2013 Side 4 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
5 5 Formål med konkretiseringsworkshoppen At få valgt det eller de fokusområde(r), som skal danne grundlag for udviklingen af Nopii modellen fremadrettet. At gennem erfaring med udvælgelsesprocessen at skabe input til Nopii modellen. At forberede de kommende undersøgelsesaktiviteter. 31. Oktober 2013 Side 5 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
6 6 Præsentation af fokusområder Medicingivning: Jammerbugt Kommune Inkontinens: Vesthimmerlands Kommune Demente i eget hjem: Aalborg Kommune 31. Oktober 2013 Side 6 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
7 7 MEDICINGIVNING PROBLEMETS KERNE At borgerne får daglige besøg for at hjælpe med at påminde og/eller doserer, samt give, medicinen til borgeren. Nogle borgere får ikke andre typer hjælp end til medicingivning, så hvis borgeren kunne klarer det selv, vil det måske være besøg hver 14.dag frem for dagligt. Det kan samtidig opleves som en indgribende i borgerens hverdagsliv at skulle have hjælp ind i sit hjem til at tage sin medicin. Der bruges mange personaleressourcer til medicinadm. og medicingivning. Den sygeplejefaglige kvalitet afhænger af kontinuitet, sammenhæng og professionel håndtering af medicinen i dagligdagen. Der er procedurer og retningslinjer for, at personalet har mulighed for at håndtere medicinen korrekt. På trods af etablerede arbejdsrutiner sker der utilsigtede hændelser i håndteringen, hvormed borgernes helbredsmæssige tilstand kan blive påvirket og offentlige ressourcer belastes yderligere af følgeomkostninger til fx indlæggelser og/eller genindlæggelser pga medicinfejl. Side 7
8 8 MEDICINGIVNING PROBLEMETS RELEVANS Hjælpen mindsker borgerens autonomi og selvhjulpenhed Borgeren skal være i sit hjem for at modtage hjælp, og indrette sine gøremål/liv efter det. Afhængighed af støtte fra andre giver forringet livskvalitet, samtidig med at det er ufleksibelt for borgeren. Hele opgaven overtages ofte af personale, hvilket kan være med til at fratage borgers ansvar og kontrol i forhold til egenomsorg/funktions niveau. Dette kan medføre at borgere bliver dårligere på andre områder. Offentlige omkostninger kan reduceres Kommunen har væsentlige sygepleje og plejeudgifter relateret til medicingivning: dosering, huske at give det, dokumentation og giver det til borgere. Borgere får som regel støtte til medicin ifm. planlagt besøg indeholdende andre ydelser, men der foretages også besøg, hvor borgere udelukkende får hjælp til medicin. En reduktion i disse besøg vil spare transporttid og udgifter. Netop medicin ophældning sker af højkompentente medarbejdere. Fejl er sundhedsskadelige og omkostningstunge Fejl i medicinen skal minimeres, da disse fejl betyder timeressourcer på dokumentation, fejlidentificering og uhensigtsmæssig medicinering af borgere. UTH kan føre til lægebesøg og sygehusindlæggelser og i værste fald kan en fejl være fatal og ende i dødsfald. Fejlmedicinering medfører udgifter til den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundheds- og sygehusvæsnet. Der bruges unødvendige ressourcer i forhold til få opklaret evt. fejl med egen læge. Tid personale og læge ville kunne anvendes på andet. 97 % af alle indberettede UTH er på handicap- og ældreområder går på, at medarbejdere har glemt at give medicin. Mere alvorlige tilfælde er forkert medicin, eller at der er byttet om på medicin. (UTH registreres dog næsten kun på plejecentrene og ikke i hjemmeplejen) Undgå overmedicinering Det kræver meget viden om de forskellige præparater. Dette viser hvor vigtigt det er, at processen omkring medicin-håndtering er effektiv og præcis. Struktur og rammer med minimering af fejl til følge kan også være med til at sikre, at borgerne får den bedste medicin. Dette med henblik på at undgå overmedicinering og få borgerne til at leve godt med mindst mulig mængde af medicin. Side 8
9 9 MEDICINGIVNING PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Opgjorte kommunale tal og beregningsgrundlag: Aalborg driftsudgifter i hjemmepleje: 21.5 mio kr. Fordelt på borgere = kr/borger Procentdel plejekrævende borgere: borgere/ indbyggere= 1,0 % Thisted: timer x 578,5 kr.(fritvalgspris personlig pleje) = 8.3 mio kr. Fordelt på 664 borgere i hjemmeplejen = kr./borger. Procentdel plejekrævende borgere: 664 borgere/44.494= 1,5% Gennemsnitlig plejeomkostning (Aalborg/Thisted): Kr./borger Gennemsnitlig procentdel plejekrævende borger af indbyggertal (Aalborg/Thisted): 1,25 % Jammerbugt: 1300 borgere Vesthimmerland: Hælder medicin op til 406 borgere og sikre medicingivning hos 373 borgere (der regnes gennemsnitlig med plejeydelse til 400 borgere) Side 9
10 10 MEDICINGIVNING PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Gennemsnitlig plejeomkostning (Aalborg/Thisted): Kr./borger Gennemsnitlig procentdel plejekrævende borger af indbyggertal (Aalborg/Thisted): 1,25 % Kommune Indbyggertal Vægtning i forhold til indbyggertal Antal borgere, der modtager pleje Plejeomkostning i hjemmeplejen hvis antal borgere ikke er opgjort, er antal beregnet ud fra den beregnede gennemsnitlig procentdel plejekrævende borgere. Hvis plejeomkostning ikke er angivet er den beregnet ud fra gennemsnitlige plejeomkostning beregnet fra Thisted og Aalborg. Frederikshavn ,6 Beregnet: 760 borgere 8,6 mio Hjørring Beregnet: 822 borgere 9,3 mio. Jammerbugt ,7 mio. Rebild ,8 Beregnet: 361 borgere 4,1 mio. Thisted (Mindst indbyggertæthed) ,2 664 borgere 8,3 mio Vesthimmerlands borgere 4,5 mio. Aalborg (størst indbyggertæthed) I alt omkostninger , ,5 mio 71 mio Tal på omkostninger som følge af fejll? Side 10
11 11 MEDICINGIVNING PROBLEMETS INFLUERING PÅ BORGERNES LIVSKVALITET PROBLEMETS INFLUERING PÅ OFFENTLIGE RESSOURCER Borgeren skal være i sit hjem for at modtage hjælp, og indrette sine gøremål/liv efter det. Afhængighed af støtte fra andre giver forringet livskvalitet, samtidig med at det er ufleksibelt for borgeren Borgere får medicin af en årsag, og fejl eller mangler i deres lægeordinerede medicin kan have kraftige virkninger på borgernes fysiske og psykiske tilstand. Manglende medicin på et nøglepunkt i hverdagen kan betyde udad-reagerende adfærd, stærke smerter eller andre mere alvorlige virkninger. Den helbredsmæssige tilstand bliver derfor påvirket, når medicinen ikke bliver givet som ordineret. Dette har stor påvirkning på livskvaliteten, da sygdom, smerter og fejlmedicinering påvirker ting som sanser, humør og social adfærd. Kommunale poster, der belastes af problemet: Medarbejderressourcer: dosering, givning Medarbejdserressourcer: dokumentation, overvågning, oprettelse af fejl Lægebesøg (bl.a. øget personaleressourcer) Indlæggelser (bl.a øget personaleressourcer) Arbejdsmiljø og sygefravær Side 11
12 12 MEDICINGIVNING PRIMÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET 1) Borgere som skal have hjælp til at huske at tage medicinen på de rigtige tidspunkter (primært demente) 2) Borgere som selv kan huske at tage medicinen og kun skal have hjælp til dosering/tagning. Målgruppen for problemstillingen findes inde på områdecentrene, i hjemmeplejen og på bofællesskaber samt institutioner. Det er ældre, handicappede, social psykiatriske beboere, demente og senhjerneskadede mennesker. De demente glemmer at tage deres medicin, hvis de ikke får besøg af hjemmesygeplejersken. Ydermere kan manglende hjælp til dosering gøre, at de tager for lidt/meget og dermed kræver yderligere pleje og måske indlæggelse. Det er en målgruppe, hvor funktionsniveauet har meget at sige både fysisk og psykisk. Nogle har end ikke mulighed for rent fysisk at putte pillerne i munden. På samme tid er det ikke alle i målgruppen, der er bevidst om vigtigheden af deres medicin, og at de tager den til tiden i den rigtige mængde. Ydermere kan der være borgere, der er utrygge ved at deres medicin evt. pga. skiftende præparatnavne, ændringer af medicin - hvilket medfører at flere borgere/pårørende end nødvendigt beder om hjælp til opgaven. Borgere kan være autoritetstro i forhold til egen læge/ sygehus som sætter opgaven (evt. medicinadm.) i gang, fordi borgeren har en midlertidig funktionsnedsættelse borgere ønsker herefter ikke at tage opgaven retur. Problemet opleves både i forhold til dosering, administration, og det at tage sin medicin både ift. fysiske og psykiske barriere. Borgeren er afhængig af hjælp fra andre. Det er ufleksibelt for borgeren Side 12
13 13 MEDICINGIVNING SEKUNDÆR OG TERTIÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Plejepersonale og adm. personale (visitator) Apotekerne, sygehus, egen læge Pårørende Tidskrævende i forhold til adm. procedurer (indskrivning af medicinskema i journal), i forhold til udredning af evt. fejl, i forhold til dosering, i forhold til at berolige borgere, der ikke kan forstå at der skiftes i præparatnavn, farver, styrke ect. De pårørende og netværket omkring borgeren har en interesse i at føle sig tryg omkring den service, som plejepersonalet leverer til borgeren. Hvis der sker fejl eller utilsigtede hændelser mistes trygheden og troværdigheden omkring de leverede serviceydelser. Pårørende har et stort ansvar ift. korrekt medicinhåndtering, hvilket kan være en mental byrde at skulle huske på, at borgeren skal have medicin og samtidig have ansvaret for rigtig dosering. Medarbejderne bruger mange ressourcer på at administrere, dosere og give medicin, hvormed deres tidsmæssige forbrug og mentale byrde, vil kunne minimeres. Apotekerne vil opnå en til eller afgang af økonomisk indtjening afhængig af løsningen. Side 13
14 14 MEDICINGIVNING MÅLET MED AT ADRESSERE PROBLEMET Øge sundhedsfaglig kvalitet Øge sikkerheden for korrekt dosis samt og at borgeren får taget sin medicin på det korrekte tidspunkt. Skabe et enklere overblik over præparater Gøre borgerne mere selvhjulpne spare offentlige ressourcer og minimere fejl. Målet er, at flere borgere selv har mulighed for at administrere deres medicin. Dette indebærer, at de selv kan tage medicinen, huske at tage det, finde det. Derved forebygges fejl og utilsigtede hændelser. Støtte i forhold til borgerens egenomsorg. Det vil være muligt at spare timeressourcer på disse opgaver sammen med de opgaver, der relaterer sig til fejl og mangler. Minimerer antallet af besøg. Side 14
15 15 INKONTINENS PROBLEMETS KERNE Borgere kan ikke klare toiletbesøg og hygiejne selv og har behov for hjælp dertil Grundet nedsat psykisk eller fysisk funktionsniveau, er der forskellige grunde til inkontinens problemer samt udfordringer i selv at mestre personlig hygiejne med understregning af nedre toilette. Årsager til brug af ble kan være tarmsygdomme eller dårlige afføringsmønstre med ufrivillig afgang af afføring, ufrivillig vandafgang ved stillingsskift, manglende fornemmelse af en fyldt blære, lille blærekapacitet, forstørret blærehalskirtel (hos mænd), slap eller nedsunken blære (pga. børnefødsler), behandling med vanddrivende medicin, blærebetændelse, skader i nervesystemet og demens. Borgeren har behov for hjælp til at få udskilt urin og afføring og til at opretholde et højt niveau af personlig hygiejne. Ble/bind anvendes som et hjælpemiddel med henblik på at borgeren undgår vådt tøj og møbler, nysgerrige blikke og snak fra andre, sikres en fuld nats søvn, samt undgår lugtgener. Kvaliteten af behandlingen er mangelfuld Borgere får ikke skiftet ble, så ofte som der er behov for. Undersøgelser viser, at en stor del af plejehjemsbeboerne benytter inkontinenshjælpemidler, selvom en del af beboerne godt kunne undgå det, hvis deres inkontinens behandles, og den personlige pleje i højere grad understøtter den enkelte beboers ønsker og behov. Side 15
16 16 INKONTINENS PROBLEMETS KERNE Hjælpemidler er ikke gode nok Hjælpemidler er ikke individuelt tilpasset. Hjælpemidler er stigmatiserende (der er mangler til især yngre demente og ældre i alle aldre) Eksempelvis sklerose- og prostatacancer-ramte og lignende, som i en tidlig alder bliver inkontinent, mangler alternativer til eksempelvis en ble/bind, da det ikke er attraktivt at skulle bruge det dagligt som ung. Et mere usynligt og praktisk alternativ efterspørges. Mangelfuld forebyggende indsats Der er mangel på viden blandt personale. Det kræver mange personaleressourcer at holde sig opdateret. og få inkontinens sygeplejerskens viden udbredt til hele området distrikter, borger og pårørende. Der mangler målrettet forebyggelse af problemet. Inkontinente ældre ydstyres ofte med en ble, uden det undersøges om der er/var andre løsninger. Lægerne er ikke så villige til at lave en udredning og mange borgere bliver ikke udredt for deres inkontinens. Der er en stigende efterspørgsel efter udredning. (Aalborg har erfaring med at adressere problemet med udredning og træning) Det er en sygdom, der er meget tabubelagt. Side 16
17 17 INKONTINENS PROBLEMETS RELEVANS Mangelfuld behandlingskvalitet resulterer i følgesymptomer, der reducerer borgerens livskvalitet og øger offentlige omkostninger. For borgere som anvender et blehjælpemiddel gælder, at manglende bleskift kan resultere i hudproblemer og evt. infektion i bleregionen oftest svampeinfektioner pga. det fugtige miljø. Der er dermed forøget risiko for sygdomsforløb og hyppigere indlæggelser. Dette især hvis problemstillingen drejer sig om afføringsinkontinens. For borgere, som har mange fysiske lidelser som gør, at de har svært ved selv at udføre opgaven, kan det være svært for at udføre instrukser korrekt, føle/mærke hvornår man skal på toilet. Det kan resultere i dårlig blæretømning, med risiko for urinvejsinfektioner til følge, og det kan være svært at opretholde en ordentlig siddestilling, især i forhold til at kvittere afføring. Mangelfuld tømning af tarmen kan betyde mange små uheld med afføring i løbet af dagen. Erfaringer fra kommuner viser endvidere, at beboere på plejehjem ofte ikke har et individuelt tilpasset hjælpemiddel og anvender bleer, der ikke passer. Det resulterer i lækager, irriteret hud og deraf forringet livskvalitet for borgeren. Når borgere bliver udstyret med ble, bliver de mindre selvhjulpne. Det påvirker borgerens værdighed og selvrespekt ikke selv at kunne opretholde opgaverne omkring nedre toilette, og det kan have store konsekvenser for borgerens fysiske, psykiske og sociale velbefindende, ikke at kunne klare opgaverne selv, og at miste kontrol over kroppen. Mangelfuld forebyggende indsats og tabu, gør borgerne dårligere og forøger omkostninger omkring behandling. Mange danskere både mænd og kvinder lider af inkontinens, og lidelsen er særlig udbredt blandt den ældre del af befolkningen. Kun få søger hjælp, fordi det blandt andet er meget tabubelagt. Det vurderes, at kun procent af kvinder med inkontinens søger hjælp hos lægen. Det hindrer en forebyggende indsats, og gør det svært at sætte ind med behandling tidligt i forløbet. Det koster i det lange løb. Sygdommen har af samme grund heller ikke samme fokus som andre folkesygdomme. Det vurderes, at der er et stort forbedringspotentiale ift. at forebygge inkontinens hos kommunens borgere. Borgerne stigmatiseres og det gør, at de bliver dårligere. Offentlige ressourcer er pressede Økonomisk tungt område. Både i direkte plejeomkostninger og følgesymptomer. Følgesymptomer medfører ekstra udgifter for kommunen til vask, hudprodukter, pleje mm. Offentlige budgetter bliver stadig strammere. Der opleves en stigning i antallet af borgere med inkontinens Arbejdsmiljøet for personale kan forbedres. Side 17
18 18 INKONTINENS PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Opgjorte kommunale tal og beregningsgrundlag: Aalborg driftsudgifter i hjemmepleje: 57 mio kr. Fordelt på 1200borgere = kr./borger Procentdel plejekrævende borgere: xxx borgere/ indbyggere= 0,6% Aalborg udgifter til hjælpemidler: 13 mio kr. Fordelt på 3807 borger = kr./borger Thisted: timer x 578,5 kr. (fritvalgspris personlig pleje) = 46 mio kr. Fordelt på 1047 borgere i hjemmeplejen = kr./borger. Procentdel plejekrævende borgere: 1047 borgere/44.494= 2,4% Gennemsnitlig plejeomkostning (Aalborg/Thisted): Kr./borger Gennemsnitlig procentdel plejekrævende borger af indbyggertal (Aalborg/Thisted): 1,6 % Anvendt gennemsnit til hjælpemiddel udgifter baseret på Aalborg: Kr./borger Jammerbugt: 909 borgere Vesthimmerland: 500 borgere. Bleskift = 5 min, Sengetøj/tøj skift=15min. Side 18
19 19 INKONTINENS PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Gennemsnitlig plejeomkostning (Aalborg/Thisted): Kr./borger Gennemsnitlig procentdel plejekrævende borger af indbyggertal (Aalborg/Thisted): 1,6 % Anvendt gennemsnit til hjælpemiddel udgifter baseret på Aalborg: Kr./borger Kommune Indbygger-tal Vægtni ng i forhol d til indbyg gertal Antal borgere, der får bevilget ble Plejeomkostning i hjemmeplejen (hvis antal borger eller udgift ikke er opgjort, er tal beregnet ud fra kommunens indbyggertal og den gennemsnitlige plejekrævende borgerprocent samt omkostning pr borger fra Thisted og Aalborg.) Hjælpemiddel omkostninger (hvis antal borger eller udgift ikke er opgjort, er tal beregnet ud fra kommunens vægtning og den gennemsnitlige omkostning pr borger fra Aalborg.) Samlede omkostninger Frederikshavn ,6 Beregnet: 972 borgere Hjørring beregnet:1.052 borgere 44 mio 3,8 mio 47,8 mio 48 mio 4,1 mio 52,1 mio Jammerbugt borgere 42 mio 2,4 mio 44,4 mio Rebild ,8 Beregnet:462 borgere 21 mio 1,9 mio 22,9 mio Thisted (Mindst indbyggertæthed) , borgere 46 mio 2,9 mio 48,9 mio Vesthimmerlands borgere 23 mio 2,4 mio 25,4 mio Aalborg (størst indbyggertæthed) I alt omkostninger , mio 13 mio 70 mio 281 mio 30,5 mio 311,5 mio Side 19
20 20 INKONTINENS PROBLEMETS INFLUERING PÅ BORGERNES LIVSKVALITET Værdighed og social liv reduceres Borgeren bliver stigmatiseret Etik og værdighed Dårlig hygiejne og inkontinens påvirker borgernes selvrespekt, selvoprettelse og livskvalitet. Inkontinens kan have store konsekvenser for den enkelte og kan i værste fald resultere i social isolation og fysisk inaktivitet og dermed forringet livskvalitet. Hæmmer borgerens livsudfoldelser, og får dem til at isolere sig. Inkontinens er tabubelagt danskere lider af ufrivillig vandladning. Mange af dem må bruge ble eller katetre for at klare sig igennem hverdagen. Det er forbundet med både besvær og bliver af de fleste også opfattet som flovt. Sundhed og velbefindende reduceres Dårlig nedre hygiejne kan påvirke borgernes sundhedstilstand. Specielt ældre mennesker bliver meget syge af f.eks. blærebetændelse med risiko for udvikling af en psykotisk tilstand, som kan være tilbagevendende, hvis borgeren ikke sikres sufficient blæretømning. Inkontinens kombineret med mangelfuld hygiejne kan resultere i hudproblemer til stor gene for borgeren. Det har stor betydning for borgerens velbefindende, at tarmfunktionen er velfungerende. Når man udstyres med et hjælpemiddel mister man funktioner. PROBLEMETS INFLUERING PÅ OFFENTLIGE RESSOURCER Medarbejder ressourcer Personale med spidskompetencer til vidensdeling Visiteret tid til personlig hygiejne og bleskift i hjemmeplejen Medarbejder ressourcer på områdecentrene går til hygiejne, toiletbesøg, bleskift, vask Medarbejder ressourcer i bofællesskaber og på institutioner går til hygiejne, toiletbesøg, bleskift, vask Tid til udredning og bevilling Tid til dokumentation Udgifter til lønomkostninger til inkontinensa Udgifter relateret til behandling og forebyggelse Udgifter til vask, hudprodukter Udgifter til inkontinens artikler Udgifter til medicin ved sygdom Udgifter til stort forbrug af antibiotika Større mængder af affald Udgifter relateret til følgesymptomer Omkostninger ved hyppigere lægebesøg: omkostninger til lægen, udgifter til transport Omkostninger ved indlæggelser og genindlæggelser Hjem versus arbejdsplads Giver borgeren pladsproblemer til lagerkapacitet Side 20
21 21 INKONTINENS PRIMÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Der er 2 muligheder: 1) Borgere med inkontinensproblemer og evt. bruger ble. Forslag til specificering: Inden for ældre-, handicap og senhjerneskadede området. (ældre er særligt belastet af sygdommen) Yngre borgere samt mænd, da der ikke findes gode alternativer til bleer og lignende pt. til disse grupper. 2) Borgere med begyndende inkontinens problemer (forebyggelse) Borgere som endnu ikke har erkendt problemet og som ikke bruger ble. Disse borgere har ofte en dårlig nedre hygiejne og oplever de samme følgevirkninger, såsom tilbagevendende blærebetændelse og lettere problemer med at holde på vandet. 1) Borgere med inkontinensproblemer og evt. bruger ble. Lugtgener Hyppige indlæggelser Fare for dehydrering De kan føle det som en hemsko at skulle bruge nuværende hjælpemidler og måske også er flove over at bruge dem. 2) Borgere med begyndende inkontinens problemer (forebyggelse) Det er ikke værdigt og meget tabubelagt at være inkontinent og skulle søge hjælp hertil. Side 21
22 22 INKONTINENS SEKUNDÆR OG TERTIÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Pårørende Omgangskreds Plejepersonale, Læger, Administrativ personale Plejepersonale, Læger, adminstrativt personale: Der er stigende efterspørgsel efter udredning Indlæggelser der evt. kan forebygges. Pårørende og omgangskreds: Etisk dilemma hvis borgeren ikke selv tager emnet op Pårørende og omgangskreds vil opleve at borgeren trækker sig tilbage fra sociale aktiviteter Det kan være pinligt og akavet for både borgeren og pårørende, når det gælder emnet inkontinens. Det kan være svært for pårørende at få taget hul på emnet. Det kan ikke forventes at de pårørende skal kunne tackle opgaven omkring nedre toilette, og det er svært for borgeren selv at skulle bede om hjælp hertil. Tilbagevendende sygdom tærer på både borger og pårørende, og pårørende kan risikere at skulle bruge meget tid omkring sygdomsforløb, hvormed der kan være tabt arbejdsfortjeneste Ubehaget ved at bo sammen med en inkontinent ægtefælde, øget vasketøj, social fobi. Side 22
23 23 INKONTINENS MÅLET MED AT ADRESSERE PROBLEMET At forbedre behandling af inkontinens. At gøre borgerne mere selvhjulpne og øge selvværd og livskvalitet At finde løsninger, hvormed borgerne selv kan klare toiletbesøg efter individuelle behov og har mulighed for at varetage toiletbesøg og personlig hygiejne selv. At skabe offentlige besparelser Med de rette produkter og plejerutiner kan udgifterne til inkontinens nedbringes, f.eks. ved eliminere unødvendigt produktforbrug (f.eks. bleer) og ekstraarbejde, spare på vasketøjet og hudbehandlingerne?? At forebygge inkontinensproblematikker Primær profyllakse (forebyggelse) Sekundær profyllakse (forebyggelse) Tertiær profyllakse (forebyggelse) Ev.t fokus på de kommende ældre Mere ensartet udredning Randers Kommune har på et år sparet kr. ved at uddanne 60 nøglepersoner på inkontinensområdet, etablere en åben inkontinensklinik i Randers Sundhedscenter samt ved at lave indkøbsaftaler og skifte leverandør af hjælpemidler. Udover at tænke nyt i forhold til, hvordan personalet på områdecentrene arbejder med inkontinente borgere, så har Randers Kommune også stor fokus på at undgå, at borgerne overhovedet ender i en situation, hvor det er nødvendigt at bruge ble. Side 23
24 24 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS KERNE Demens forefindes i forskellige grader, og for nogle borgere kommer det i etaper. Demens giver borgerne problemer med de daglige opgaver og med at opretholde et hjem og en dagligdag: Demente oplever forstyrrelser i såvel korttidshukommelse som langtidshukommelse. Demente kan have problemer med at genkende ting som kaffemaskinen, vaskemaskinen, og hvordan de skal betjenes. Eller opgaver som at låse eller åbne døre, støvsuge, handle ind, osv. Borgere med demens går ofte hjemmefra og har besvær med at finde hjem igen, hvilket er en hyppig problematik for kommunen. Demente kan ofte ikke finde ting i hjemmet, fordi de glemmer hvor de har lagt dem. Utryghed er en stor problemstilling, da borgere glemmer hvor døre leder hen, hvornår personer skulle komme og besøge dem, og hvad de laver det pågældende sted. Forebyggelse En stor udfordring inden for dette område er at identificere borgere i de første stadier af demens, for at kunne sætte hjælpen ind på det rigtige tidspunkt. Den første opgave er derfor at finde måder hvorpå den forebyggende indsats, udover medicinering, kan blive sat i værk på det rigtige tidspunkt. På nuværende tidspunkt er der allerede i Thisted Kommune igangsat kompetenceudvikling af medarbejdere i visitationen og hjemmeplejen, så identificering og forebyggelse på demensområdet bliver optimeret. Det er fagligheden hos medarbejderne, der kommer i kontakt med borgerne, der skal være i top for at gøre dette muligt. Udfordringerne og problemerne i dagligdagen er dermed en stort psykisk belastning for medarbejdere, pårørende og borgeren selv, når demente befinder sig i eget hjem. Antallet og andelen af ældre er stigende og heraf også antallet af demente. Det stadigvæk stigende antal demente, som ønsker at blive i eget hjem. Der efterspørges hjælpermidler, som kan understøtte dette. Side 24
25 25 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS RELEVANS Borgerne er mest trygge ved at blive i eget hjem og plejehjemspladser til demente er omkostningstunge Borgere med begyndende demens, samt lettere grad af demens, oplever stor tryghed i at være i vante omgivelser i deres eget hjem. Forvirringen over at skulle flytte i nye omgivelser, hvor alle rutiner skal lægges om, kan påvirke sygdomsforløbet. Derfor er det i borgernes interesse at blive i eget hjem så lang tid som muligt. Demente i eget hjem kræver ekstra omsorg, pleje og tilsyn af hjemmeplejen. Hvis indsatsen/hjælpen kommer tidligere, kan flere borgere blive i eget hjem længere og man kan udsætte tidspunktet, hvor det kunne blive aktuelt med plejehjemsplads. Det bliver relevant at se på, hvordan det vil være muligt at udbygge og forbedre funktionsniveauet hos demente. Borgere med demens i varierende grad findes også på områdecentrene. Demenspladserne er de dyreste på centrene, hvormed incitamentet for at bibeholde demente i eget hjem længst muligt bliver forstærket. Ydermere er der mulighed for at overføre eventuelle løsninger på problemstillingerne, de demente oplever i hverdagen til områdecentrene, hvor dementes hverdag om muligt kan blive mere selvhjulpen. Borgere med demens oplever livskvalitet ved at kunne klare sig selv, være noget for andre og kunne varetage de helt basale gøremål i deres dagligdag. Hjemlige rammer betyder vante omgivelser, som understøtter struktur og rutiner i hverdagen. Strukturen og omgivelserne giver borgerne tryghed og sikkerhed, og hjælper dem til at kunne fungere omkring gøremålene. Side 25
26 26 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS RELEVANS Tidlig indsats med ny teknologi er vigtig, da velfærdsteknologi kan lette arbejdet fremover og øge den demente borgers livskvalitet. Det vigtigt at ny velfærdsteknologi indføres tidlig i sygdommen, da det letter arbejdet fremover. Borgere, som er meget demente er svære at oplære i nye teknologi (eksempelvis skylle-tørre toiletter) og de føler det utrygt at bruge ny teknologi. Med andre ord skal de være bekendte med teknologien FØR de er hårdt ramt af sygdommen. Yderligere vil træning og stimulering øge borgernes chancer for at klare sig selv længst mulig, og af den vej øge livskvaliteten. Jo mere demente borgerne er, jo mere plejekrævende vil de være. Derfor vil ny teknologi, der kunne øge mulighederne for at klare dagligdagen selv og være med til at stimulerer og aktivere borgerne, så de fastholder deres færdigheder, være en besparelse for kommunen. Borgeren er utryg ved ikke at kunne klare dagligdagens gøremål. Det må formodes, at redskaber til at håndtere dagligdagens gøremål og aktiviteter vil forbedre den dementes livskvalitet. Sygdommen påvirker også pårørendes livskvalitet og har store offentlige omkostninger Der er store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med sygdommen. Det er ikke kun borgeren, der rammes af demens som bliver berørt af sygdommen, men i høj grad også pårørende og plejepersonale. Pårørende til demente kræver også pleje, da det er svært for familien at kapere et demens sygdomsforløb, og det at kunne rumme en dement i eget hjem. Derved bliver denne gruppe af borgere i hjemmepleje regi hurtigt et omkostningstungt område. Hvis demente borgere har mulighed for at varetage flere af dagligdagsopgaverne selv og fungere bedre i eget hjem, vil det derfor være muligt at nedsætte den nødvendige visiterede tid til denne borgergruppe. Stigende problematik Det er en voksende problematik og behovet for skærmet pladser er stigende. (I Jammerbugt Kommune har man udvidet med 15 pladser over det sidste år fra 58 pladser til 73 pladser) Der diagnosticeres flere yngre personer med demens og eftersom levealderen er stigende, bliver der flere ældre med demens, samt de lever længere. Side 26
27 27 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Opgjorte kommunale tal og beregningsgrundlag: På landsplan er der demente borgere pt., og antallet er stigende. Ifølge Regionen er der diagnosticeret 659 borgere i 2011 og 699 borgere i Mellem borgere er kendte i plejen. Resten støttes via pårørende. Omkostninger knyttet til problemet: Personaleressourcer til støtte/guidning/pleje af borgeren med demens Personale med spidskompetencer til videns deling Udredning og bevilling i forhold til hjælpemidler (gps, måtter ect.) Indlæggelser og genindlæggelser Dokumentation Støtte/uddannelse til pårørende Praktisk bistand og personlig pleje af demente Håndtere de relativt mange hjemmeplejekald og nødkald, de dement i egen bolig foretager, fordi de er utrygge og ikke kan klare hverdagens gøremål. Demente der falder eller forvolder andre skade En stor del af de borgere, der udviser tegn på demens, er ikke diagnosticeret, så det er ikke muligt at sætte tal på. På samme tid er der ingen driftsomkostninger i budgettet for hjælpemidler, der omhandler dette område. Derudover er der ingen visiteret timer specificeret på demenssymptomer eller lidelser, hvormed det ikke er muligt at estimere omkostninger hertil. Områdecentrene har demenspladser, men udgifterne til dette indgår ikke I fokusområdet, da de ikke er en del af målgruppen. Side 27
28 28 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Kommune Indbygg er-tal Vægtning Antal borgere, der får hjælp pga. demens Plejeomkostning i hjemmeplejen Hjælpemiddel omkostninger Samlede omkostninger Frederikshavn ,6 Ikke opgjort??? Hjørring Ikke opgjort??? Jammerbugt Ikke opgjort??? Rebild ,8 Ikke opgjort??? Thisted (Mindst indbyggertæthed) ,2 Ikke opgjort??? Vesthimmerlands Ikke opgjort??? Aalborg (størst indbyggertæthed) ,4 Ikke opgjort??? I alt omkostninger??? Side 28
29 29 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS INFLUERING PÅ BORGERNES LIVSKVALITET PROBLEMETS INFLUERING PÅ OFFENTLIGE RESSOURCER Borgeren oplever det utrygt og som nederlag, at der er færre og færre opgaver de selv kan løse. Manglende kontrol over eget liv og tab af funktionsniveau Kan opleve magtovergreb Forandringer og nye ting bliver hurtigt kilden til usikkerhed og forvirring for borgere med demens. Væsentligt øget ressourcer på pleje, hjælpemidler, dokumentation og øvrige tilbud, der er i kommunen (aflastning, aktivitetscenter ect.) Øget lægekontakt (udredning, medicinændring, pårørende kontakt) Adm. arbejde i forhold til udarbejdelse af værgemål Visiteret tid: tilsyn, medicingivning, besøg Hjemmepleje løntimer: ekstra besøg, kontakt med pårørende, huske opgaver, struktur, holde styr på borgeren, forebygge forvirring hos borgeren. Demenskoordination Områdecenterpladser til demente Udgifter på centrene til ting som flugtmåtter og gps Side 29
30 30 DEMENTE I EGET HJEM PRIMÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Borgere med begyndende eller mild grad af demens, der bor i eget hjem Borger med demens i eget hjem Borgere med begyndende demens har brug for at blive aktiveret og stimuleret også socialt for at de bibeholder og vedligeholde deres evner og så de kan fortsætte med at løse en lang række opgaver alene, eller uden så meget hjælp. Borgere med begyndende demens oplever en øget psykisk belastning grundet ændringer i deres adfærd som opfattes som uhensigtsmæssig. De kan f.eks. opleve pludselig at befinde sig et sted, som de ikke erindrer at ville være, eller de kan lige pludselig ikke finde hjem derfra. Derudover kan de have svært ved at fungere i hjemmet, da det kan være problematisk at opretholde struktur i dagligdagen. Dette kan komme tilsyne i f.eks. hygiejne, søvnrytme, huske at slukke for komfuret, tage tøj på og vaske tøj. Særligt for målgruppen er også, at de kan have svært ved at erkende deres sygdomstegn. Derfor befinder de sig ofte i et følelsesmæssigt stadie præget af krise og sorg over deres situation. Indgribende på livsførelsen Angst og usikkerhed i forhold til situationen Afhængighed af andre Side 30
31 31 DEMENTE I EGET HJEM SEKUNDÆR OG TERTIÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Pårørende. Plejepersonale, læge, adm.personale Pårørende Pårørende bliver kraftigt påvirket af at have et familiemedlem med demens. At være pårørende (uformel plejer) til en dement kan være særdeles udfordrende og stressende. Det kan være meget svært at have tillid til, om vedkommende kan være alene. De kan blive utrygge eller nervøse ved at efterlade den demente alene hjemme, fx når de skal på arbejde mv.. med tanke på de skader, den demente kan forvolde på sig selv og andre. Der bruges meget tid på at tackle problemstillingerne omkring et dement familiemedlem. Denne belastning kan i værste fald gå ud over de pårørendes arbejde, som også kommer til syne i statistikken fremlagt af Jammerbugt kommune omkring tabt arbejdsfortjeneste. Plejepersonale, læge, adm. personale Behov for opdatering i forhold til sygdomsforløb, herunder ny medicin Større pres på kommunens tilbud Håndtering af pårørendes afmagt Lovgivning kan være en barriere i forhold til den hjælp, der er behov for her og nu Side 31
32 32 DEMENTE I EGET HJEM MÅLET MED AT ADRESSERE PROBLEMET Øge borgernes selvhjulpenhed samt aflaste de pårørende. For begges vedkommende vil det øge deres livskvalitet og hvis velfærdsteknologi skal lykkes hos demente, skal det indføres i de tidlige stadier af sygdommen Andre hjælpeforanstaltninger end de nuværende kendte. Målet er at demente borgere får mulighed for at opretholde deres funktionsniveau så lang tid som muligt, og derved have mulighed for at være i eget hjem i længere tid. Den ønskede effekt heraf er, at timeressourcer brugt på denne målgruppe i hjemmeplejen og visitationen kan reduceres. Derudover ønskes den psykiske belastning for pårørende og borgeren reduceret med forbedringer i livskvalitet og socialt samvær. Side 32
33 33 Bearbejdning og prioritering 31. Oktober 2013 Side 33 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
34 34 Indledende prioritering I har indledende prioriteret ud fra kommunale kriterier disse er interessante at tage den bevidsthed med videre! Vi skal nu finde frem til en fælles forståelse af muligheder og barrierer for de forskellige fokusområder - og vurdere disse. Hvilke overvejelser ligger til grund for prioriteringer? Jammer bugt Hjørring Thisted Vesthimmer -land Aalborg Frederikshavn Rebild Samlet Medicingivning ?? 10 Inkontinens ?? 8 Demente i eget hjem ?? Oktober 2013 Side 34 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
35 35 Sandsynlighed/potentiale Med udgangspunkt i den viden, vi har nu, skal vi lave en fælles prioritering. Ukvalificeret, men nødvendig. Fremadrettet arbejder vi os dybere ned i forståelsen af problemet (potentialet) og indsigten i mulighederne (sandsynligheden). 31. Oktober 2013 Side 35 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
36 POTENTIALET VED AT LØSE PROBLEMET 100% Demente i eget hjem Omk.? Hjælpemidler: 30,5 mio. Inkontinens Omk. 311,5 mio. Plejeressourcer 28 mio. 50% Simplificeret tværkommunal prioriteringsgrundlag til Nopii Medicin Omk. 71 mio. 0% 0% 50% 100 % SANDSYNLIGHED FOR AT FINDE EN LØSNING
37 37 Vurdering af fokusområdernes sandsynlighed for realisering. Hvor stor er sandsynligheden for at løse problemstillingen og komme frem til en løsning, der kan realisere et interessant potentiale? -Hvilke muligheder - er der fx allerede oplagte dialogpartnere markedet? -Hvad giver projektet medvind? -Hvilke barrierer? -Hvad giver projektet modvind? 31. Oktober 2013 Side 37 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
38 38 Vurdering af fokusområdernes potentiale. Hvor stort et økonomisk potentiale vurderes der at kunne realiseres, ved at løse problemstillingen? -Hvor mange borgere kunne gøres selvhjulpne (se evt. på omkostning pr borger)? -Hvilke ydelser kunne skæres ned? 31. Oktober 2013 Side 38 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
39 39 Tværkommunal prioritering Deles i 3 grupper Placer fokusområderne på akserne. Præsentation og endelig vurdering 31. Oktober 2013 Side 39 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
40 POTENTIALET VED AT LØSE PROBLEMET 100% Hjælpemidler: 30,5 mio. Plejeressourcer 28 mio. 50% Demente i eget hjem Omk.? Inkontinens Omk. 311,5 mio. Medicin Omk. 71 mio. 0% Samlet tværkommunalt billede! Hvor mange projekter skal vi køre og hvilke? 0% 50% 100 % SANDSYNLIGHED FOR AT FINDE EN LØSNING
41 41 MARKEDSMODNINGSFONDEN Støtter innovative indkøb Ansøgningsfrist: 15 januar og 25 april Hvad kan man få tilskud til? Offentlige aktører som kommuner og regioner kan få tilskud til at dække udgifter forbundet med faserne op til selve købet af innovative løsninger fx til interne timer og eksterne omkostninger. Faserne dækker opgaver som behovsafdækning, markedsdialog og analyse, valg af udbudsform samt selve udformning og gennemførelse af udbud. Markedsmodningsfonden kan ikke støtte selve indkøbet 31. Oktober 2013 Side 41 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
42 42 VALGT FOKUSOMRÅDE(R): FORBEREDELSE AF UNDERSØGELSESDESIGN Side 42 Konkretiseringsmøde
43 UNDERSØGELSE AF BEHOV OG ØKONOMI Vi kender nu problemets indhold og omfang - og hvilke mål, vi søger at opnå. Hvad er det vi ikke ved, i forhold til at kunne efterspørge en løsning? 3 grupper! Definere spørgsmål i hver gruppe på henholdsvis: Økonomisk analyse: Brugerbehov: _ Markedet:
44 44 Plan fremadrettet 2. OPERATIONALISERING DEFINITION AF FOKUSOMRÅDE UNDERSØGELSESDESIGN UNDERSØGELSE ANALYSE/PERS PEKTIV-SKIFTE KRAV+ STATUS VÆRKTØJ TIL DIALOG Arbejdsgrupper undersøger 31. Oktober: Operationaliserings -møde 27. november: 9. december: januar: Planlægningsworkshop Midtvejsundersøgelsesworkshop 3 og evt. 4.marts: Debriefingsworkshop 31. marts: Kravspecificerings -workshop 22. april: Præsentations -workshop MODELUDVIKLING 2. december: Evaluerings/modelud viklings-workshop 4. april: Evaluerings/model udviklingsworkshop 31. Oktober 2013 Side 44 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
45 45 Plan fremadrettet Bemanding Brugerundersøgelse Økonomisk analyse Markedsscreening Kommunikation og dialog med erhvervslivet 31. Oktober 2013 Side 45 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
46 46 Tak for i dag og på gensyn den 9. december 31. Oktober 2013 Side 46 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
47 47 Den innovative indkøbsproces 1. Strategisk problemstilling 2. Operationalisering af udfordringer 3.Markedsdialog 4.Innovativt udbud 5.Innovativt indkøb/opi 6. Implementering og effekt 1. Potentiale?!! $! Problem Problem forståelse prioritering og fokus Behovs- & system forståelse Potentielle funktionskrav og omkostnings-analyse (økonomisk reference model) Dialog med markedet og kvalificering Indledende markedsforståelse udbud Konsortie dannelser OPIprojekter Vurderingskriterier Svar på Business case og effektberegning er Valg af løsning/sa Funktionsudbud marbejdsmodel Udvikling? Implementeri ng. Effekt måling Potential e 31. Oktober 2013 Side 47 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL
Socialdirektørkredsen 12. August 2014
1 NOPII - Nordjysk Platform for Innovative Socialdirektørkredsen 12. Ved/Projektleder Charlotte Schjødt Jensen & Proces konsulent Malene Timm-Andersen Side 1 2 Formål med indlæg Input på NOPII modellen
Læs mereNOPII Nordjysk Platform for Innovative Indkøb
1 NOPII Nordjysk Platform for Innovative Indkøb PPI Indlæg den 20. november 2014 Charlotte Schjødt Jensen Projektleder for NOPII Projektet Projektleder og udbudskonsulent Side 1 2 NOPII projektets formål
Læs mereResume af beslutningsgrundlag for valg af tværkommunal problemstilling i Nopii
1 Resume af beslutningsgrundlag for valg af tværkommunal problemstilling i Nordjysk Pla-orm for Innova3ve Indkøb Projektet bliver gennemført med 8lskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske
Læs mereIntelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund
Intelligent medicinhåndtering Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund Intelligent medicinhåndtering fra medicinhåndtering til medicinmestring Formål Reducere tid til medicinhåndtering (økonomi)
Læs mereNopii Scope og undersøgelsesdesign for fokusområdet Medicin
1 Nopii Scope og undersøgelsesdesign for fokusområdet Medicin Nordjysk Platform for Innovative Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond. Side
Læs mereNOPII Projektet Nordjysk Platform for Innovative Indkøb
1 NOPII Projektet Nordjysk Platform for Innovative Indkøb Side 1 2 NOPII projektets formål Udvikle en ny praksis for tværkommunale innovative indkøb på sundheds-, ældre- og handikapområderne, som stimulerer
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereNOPII Nordjysk Platform for Innovative Indkøb
NOPII Nordjysk Platform for Innovative Indkøb NOPII projektets formål Udvikle en ny praksis for tværkommunale innovative indkøb på sundheds-, ældre- og handikapområderne, som stimulerer virksomhedernes
Læs mereTabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Læs mereØkonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4
Økonomisk baseline Formålet med den økonomiske baseline er at fremvise de økonomiske aspekter af medicinhåndteringen i kommunerne. I afsnittet beskrives de kommunale ressourcer tid og udgifter - forbundet
Læs mereTværkommunalt strategiseminar
1 Tværkommunalt strategiseminar Nordjysk Platform for Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond. Side 1 2 Agenda 09.00-09.10: Velkommen ved Charlotte
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereEVALUERING AF INDSATSER UNDER VÆRDIGHEDSPULJEN 2019
EVALUERING AF INDSATSER UNDER VÆRDIGHEDSPULJEN 2019 Indhold Indledning...2 1 Styrke fællesskaber, der forebygger ufrivillig ensomhed...3 1.1 Indsats...3 1.2 Økonomi...3 1.3 Effekt og betydning for borgerne...3
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDer blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.
Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.
1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt
Læs mereTIM totalløsning til intelligent medicinhåndtering
TIM totalløsning til intelligent medicinhåndtering Baggrund, status og fremtiden Marianne Thougaard Sundheds -,Ældre- og Handicap Forvaltningen Hjørring Kommune Bent Sørensen Ældre- og Handicapforvaltningen
Læs mereVelfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering. BioMed konference 12. juni 2014
Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering BioMed konference 12. juni 2014 Agenda Hjørrings kommunes tilgang til velfærdsteknologi Casen intelligent medicinhåndtering Hvis velfærdsteknologi er
Læs mereHandleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:
BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat
Læs mereStrategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017
Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Social- og Sundhedsudvalget, november 2017 Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Den Nationale Demenshandlingsplan
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereÅben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet
Hjørring Kommune Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. 11:45 Mødested: R-122 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt.
Læs mereDemenspolitik i Vesthimmerlands Kommune
Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk
Læs mereNOrdjysk Platform for Innovative Indkøb (NOPII) Test og udvikling af TIM (Totalløsning til Intelligent Medicinhåndtering)
NOrdjysk Platform for Innovative Indkøb (NOPII) Test og udvikling af TIM (Totalløsning til Intelligent Medicinhåndtering) NOPIIs formål NOrdjysk Platform for Innovative Indkøb 1. Udvikle en ny praksis
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.
Læs merePsykisk pleje og omsorg
Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Læs mereKOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018
KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: TENA Identifi Dato: 28.05.14 Rettet af: RAP Version: 1 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde TENA Identifi Marianne
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse
Læs mereSide 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling
Læs mereBornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...
Læs mereDemenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008
Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:
1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som
Læs mereNOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning
NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel
Læs mereEn værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereVelfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen
Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereDemensstrategi. Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr Sags nr
Demensstrategi Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr. 480-2016-169551 Sags nr. 480-2015-102393 Indhold Forord...2 Demensvenlig kommune...3 Værdiudsagn i demensindsatsen...4 Handlingsplan...5 Nordfyns
Læs mereDagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1
Dagcenter 1. januar 2019 Indsatstype Dagcenter Indsatsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Serviceloven 83, stk. 1 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for
Læs mereÆldre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig
Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mereAktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sønderborg Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 16.932.000 kr. Tilskud bedre
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling
Læs mereÅrsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune
Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden
Læs mereDemenspolitik Jammerbugt Kommune
Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret
Læs mereSUF MED s Budgetønsker til Budget Tidlig indsats 2. Sygeplejerskerne 3. Plejecentrene 4. Udredning og rehabilitering 5.
SUF MED s Budgetønsker til Budget 2019 1. Tidlig indsats 2. Sygeplejerskerne 3. Plejecentrene 4. Udredning og rehabilitering 5. SOSU 1. Tidlig Indsats Vi er blevet bekendt med at Arbejdsmiljø København
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre Formålet med hjælpen Hvem kan få hjælp? Der er to formål med hjælpen: - at du får den
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereKvalitetsstandarder. Serviceloven 192 og lov om almene boliger mv. 54. Visitering til pleje- og ældreboliger
Kvalitetsstandarder Serviceloven 192 og lov om almene boliger mv. 54 Visitering til pleje- og ældreboliger Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Indholdsfortegnelse: Værdigrundlag og politiske mål Side
Læs mereContinence Management
Continence Management Livskvalitet Fokus på det giver sund økonomi Definition Urininkontinens er klagen over enhver form for ufrivillig vandladning (International Continence Society 2005) 2 Continence
Læs mereMedicingivning / Medicinadministration
Medicingivning / Medicinadministration Ydelsestype Medicingivning / Medicinadministration (6) Ydelsens ydelsen ydelsen er ifølge Vejledning om hjemmesygepleje: At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereYDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET
YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehusets juridiske ramme udgør for botilbuddets vedkommende Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet
Læs mereIndsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mereInspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016
Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 ** -henvisning sker til bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen Overordnet værdighedspolitik. Indledning
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereVelfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap
Velfærdsteknologi Sundhed, Ældre og Handicap VELFÆRDSTEKNOLOGI I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune vil vi i samarbejde mellem borgere og medarbejdere skabe rammerne for et godt liv for vores borgere.
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed
Læs mereKvalitetsstandarder. Servicelovens 192 og lov om almene boliger mv. 54. Visitering til pleje- og ældreboliger
Kvalitetsstandarder Servicelovens 192 og lov om almene boliger mv. 54 Visitering til pleje- og ældreboliger Godkendt i Byrådet den 28. september 2010 Indholdsfortegnelse: Værdigrundlag og politiske mål
Læs mereVærdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord
Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Hvidovre Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.880.000 kr. Tilskud
Læs mereUdvalget for Social omsorg
Udvalgsmedlemmer Udvalgsformand Hans Jørgen Hansen (V) Daniel Toft Jakobsen (A) Bent Poulsen (V) Hanne Grangaard (A) Birgit Jakobsen (K) Administrativ organisation Chef for Social omsorg Steen Dall-Hansen
Læs mereKvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvordan søges om sygepleje?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage sygepleje?... 3 5.0 Indhold...
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereVærdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Formålet med hjælpen Der er to formål med hjælpen: - at du får den nødvendige hjælp
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs mereFOLKESYGDOMMEN man ikke taler om
FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereSocial og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget
Social og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget 2019-2022 I 1000 kr. Regnskab 2017 Opr. 2018 Basisbudget 2019 BF 2019 2020 Ændringer 2021 2022 SSU s beslutning 2440 Weekendvagt ændring fra hver 2.
Læs mereÅrsrapport Kontinensklinikken
Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Kvinde i midt 50 erne beskriver urinlækager ved host, nys og fysisk
Læs mere"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46
Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte
Læs mereTENA Identifi. Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner
Implementeret velfærdsteknologi TENA Identifi Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner www.tena.dk Sammen gør vi en
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereNotat: Oversigt over udfordringer opsamlet under de enkelte fokusområder
Sag: 14/8879 Notat: Oversigt over udfordringer opsamlet under de enkelte fokusområder Kort beskrivelse af indhold: I dette notat opstilles de enkelte forslag til en første formulering af fokusområder.
Læs mereSkylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune
Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune Skylle-tørretoiletter Vi har i Hillerød kommune ikke tal (kvantitativ undersøgelse) klar for 2016 dette med hensyn til udbredelse og økonomi. Toiletter med
Læs mereÅben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet
Åben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: R-122 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse
Læs merePillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje
Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår
Læs mereNotat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereKvalitetsstandard for Odder Kommune
Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter
Læs mere