Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 4/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den fjerde resultatrapport for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet for Rapporterne indgår som bilag til de kvartalsvise afrapporteringer til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, hvor der følges op på budgetmålene og investeringsstrategien Investering i selvforsørgelse. Datagrundlaget er først og fremmest baseret på tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle statistikdatabase Jobindsats.dk., dog suppleret med tal fra fagsystemerne (sygedagpengesystemet, workbase mm) da tallene fra jobindsats.dk typisk kommer med en forsinkelse på 1-2 måneder. Tallene fra fagsystemerne angiver de aktuelle udviklingstendenser, men vil ikke kunne sammenlignes direkte med tallene fra jobindsats.dk og de budgetterede tal. I oversigtstabellen nedenfor er i overskrifter vist de målsætninger og områder hvor der følges op og en kort status på den aktuelle udvikling. Herefter følger en nærmere gennemgang af de forskellige områder og målsætninger. Målsætning/område Sygedagpenge Maksimalt 98 fuldtidspersoner på langvarige sygedagpenge (over 52 uger) Maksimalt 605 fuldtidspersoner på korterevarende sygedagpenge (5-52 uger) Kontanthjælp/uddannelseshjælp Maksimalt fuldtidspersoner på kontanthjælp/uddannelseshjælp A-dagpenge Antal personer med mistet dagpengeret Status personer med mistet dagpengeret Job på særlige vilkår Antallet af personer på langvarig ledighedsydelse reduceres til 0 ved udgangen af 2015 Jobrotation Antal arbejdspladser omfattet af jobrotation Antal etablerede jobrotationsforløb Effektmåling kontant/uddannelseshjælp Selvforsørgelsesgrader for personer i aktivering fordelt på aktører og visitationskategori Mentorer Udviklingen i forbrug af mentorer Status Antallet fortsat under det forventede men antallet af langvarige sager er stigende Antallet af sager i 1. halvår lidt over det forventede Antallet af personer ligger under det forventede Ingen konkret målsætning Ingen konkret målsætning Antallet af personer ligger over det forventede Ingen konkret målsætning Ingen konkret målsætning Ingen konkret målsætning Forbruget forventes at blive lidt højere end den udmeldte ramme fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 Sygedagpenge Langvarige sager (varighed over 52 uger) I 2014 er der budgetteret med 98 langvarige sygedagpengesager, hvilket er 15 mere end i I budgettet er der således flyttet midler fra de kortere sager til de langvarige sager, dels med henblik på et mere realistisk budget for de langvarige sager, dels med henblik på et stærkere fokus på de korterevarende sager, jf. afsnittet om de korte sager nedenfor. Det seneste år har givet væsentlige resultater i form af en reduktion af de langvarige sager. Fra maj 2013 til juni 2014 er antallet af langvarige sager registreret i jobindsats.dk således reduceret fra 142 til 88, jf. figur 1 nedenfor. Det seneste tal fra juli 2014 viser en lille stigning i antallet af sager til 93. Der er dog fortsat et antal langvarige sager under det budgetterede antal på 98. Ses på de aktuelle tal fra sygedagpengesystemet er der dog en tendens til stigning i de langvarige sager, jf. figur 1 nedenfor. Fra juli til oktober er de langvarige sager således steget fra 116 til 146. Der er derfor behov for et fortsat fokus på de langvarige sager for at fastholde den gode udvikling der sås i første halvdel af året. Figur 1. Udviklingen i langvarige sygedagpengesager over 52 uger forudsat faktisk KMD Kilde: Jobindsats.dk

3 Korte sager (varighed mellem 5 og 52 uger) Investeringsstrategien har fra 2014 også et fokus på de korterevarende sager. En tidlig indsats på sygedagpengeområdet er nødvendig for at muliggøre en tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked. Desuden udgør de korterevarende sager (særligt sager med varighed mellem 27 og 52 uger) fødekæden for de langvarige sager, og det er derfor også nødvendigt at have løbende overblik over sagsudviklingen indenfor denne type af sager. Der er i 2014 budgetteret med 605 sager med en varighed mellem 5 og 52 uger. De korte sager på sygedagpengeområdet er præget af sæsonudsving med et større antal sager efterår og vinter. Budgettet for 2014 er derfor periodiseret med udgangspunkt i fordelingen af sager på måneder i Som det ses af figur 2 nedenfor lå antallet af korte sager i juli 2014 på niveau med det budgetterede for måneden. Der har været tale om et faldende antal sager i de seneste måneder, hvilket svarer til det forventede. For hele året forventes det på nuværende tidspunkt at antallet af sager vil holde sig indenfor det budgetterede. Det skal dog bemærkes, at sygedagpengereformen medfører en usikkerhed om udviklingen i det fremtidige antal sager. En del af personerne på sygedagpenge vil overgå til jobafklaringsforløb efter 22 uger på sygedagpenge, men det er usikkert hvor mange der vil være tale om. Ses på de aktuelle tal fra sygedagpengesystemet (KMD) viser de som forventet en stigning i oktober måned, idet efterårsmånederne som regel har et større antal personer på sygedagpenge i forhold til sommermånederne Figur 2. Udviklingen i korte sygedagpengesager mellem 5 og 52 uger korr. Budget faktisk KMD 400 Kilde: Jobindsats og KMD

4 Kontanthjælp (inklusiv uddannelseshjælp) I 2014 var der i det oprindelige budget budgetteret med fuldtidspersoner i kontanthjælp. Som følge af kontanthjælpsreformen (og i mindre grad førtidspensionsreformen og forkortelsen af dagpengeperioden) samt ændringer i konjunkturerne er der sket væsentlige ændringer i budgettet i forbindelse med 1. forventet regnskab for Der budgetteres nu med fuldtidsmodtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i Sidstnævnte gruppe udgør ca. ¼ af den samlede gruppe. Selvom uddannelseshjælp er en ny ydelse fra 2014 indgår udgifterne som en del af kontanthjælpsudgifterne 1. Aktiviteterne for kontanthjælp er derfor opgjort inklusiv uddannelseshjælp, selvom det er muligt at skille de to typer af aktiviteter og ydelser. Som det ses af nedenstående figur 3 (linjen faktisk ) har det samlede antal kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere været faldende siden januar. De faktiske tal fra juli 2014, der er de seneste tilgængelige i jobindsats.dk, viser fuldtidspersoner. Det faktiske antal er således faldet med 146 fuldtidspersoner, svarende til 7 procent fra januar til juli Til sammenligning er antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i klyngekommunerne faldet med 4 procent i samme periode. I forhold til det budgetterede tal på fuldtidspersoner ligger det faktiske tal nu et pænt stykke under. Faldet gør sig både gældende indenfor kontanthjælpsgruppen og gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere. Det største fald har kunnet ses indenfor kontanthjælpsgruppen, men denne tegner sig også for ¾ af den samlede gruppe. Ses på de aktuelle tal fra workbase viser de ligeledes et fortsat fald i antallet af ydelsesmodtagere. Fra januar 2014 til oktober 2014 er det samlede antal modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp således faldet fra personer til personer. Et fald på 235 personer, svarende til godt 10 pct. 1 Der er i den autoriserede kontoplan oprettet grupperinger til uddannelseshjælp under funktionen Kontanthjælp og aktivering.

5 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 Figur 3. Udviklingen i antal modtagere af kontant- og uddannelseshjælp korrigeret budget faktisk workbase oprindeligt budget Kilde: Jobindsats og workbase

6 A-dagpenge I nedenstående figur 4 er vist antallet af personer der har mistet dagpengeretten i de pågældende måneder. Som det ses har antallet det seneste ¾ år ligget på omkring personer pr. måned med mistet dagpengeret. Figur 4. Antal personer med opbrugt dagpengeret pr. måned I figur 5 nedenfor er vist status 3 måneder efter afsluttet ophør af dagpenge for første kvartal af Tallene er vist som andele i procent for henholdsvis personer i Frederiksberg Kommune og landet som helhed. Som det ses er det i såvel Frederiksberg som landet som helhed ca. halvdelen af personerne der er overgået til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, efter at retten til dagpenge er ophørt. I tallene indgår også et mindre antal personer der er overgået til særlig uddannelsesydelse, der var overgangsordningen inden den midlertidige arbejdsmarkedsydelse blev indført. Andelen er lidt højere for landet som helhed end for Frederiksberg. Til gengæld er en lidt højere andel af de der har mistet dagpengeretten i Frederiksberg i beskæftigelse når der sammenlignes med landet som helhed. I Frederiksberg er 26 procent af personerne i beskæftigelse 3 måneder efter endt dagpengeret. På landsplan er tallet 23 procent. En større andel af personerne er på landsplan overgået til sygedagpenge efter ophør af dagpengeretten. På landsplan er det 7 procent, hvor det i Frederiksberg kun er 2 procent. Til gengæld er der en højere andel af personer der i Frederiksberg ikke har nogen ydelse eller indkomst efter ophør på dagpenge. I Frederiksberg er tallet 11 procent, hvor det for landet som helhed kun er 7 procent. Endelig er der 11 procent der er overgået til en af de øvrige ydelser (efterløn, jobrotation, seniorjob mm) efter endt dagpengeret, både i Frederiksberg og i landet som helhed.

7 Figur 5. Status 3 måneder efter ophør af dagpenge. Andele i procent FK Hele landet 10 0 Job på særlige vilkår (ledighedsydelse og fleksjob) I investeringsstrategien er der fra 2014 som led i projektet Job på særlige vilkår fastsat en målsætning om at antallet af langvarige ledighedsydelsessager med varighed over 52 uger skal reduceres til 0 i løbet af en to-årig periode. For så vidt angår 2014 er det ensbetydende med en målsætning om at der ultimo året maksimalt må være 22 personer på ledighedsydelse som har været på ydelsen i mere end 52 uger. I nedenstående figur 6 er vist antal personer der har været på ledighedsydelse i mere end et år sammenholdt med det budgetterede antal. I august 2014 var der 46 personer indenfor denne varighedskategori. Antallet af personer på ledighedsydelse i over 52 uger har været stigende de seneste måneder. Antallet af personer ligger over det budgetterede, og også over antallet for samme periode sidste år. Der er således behov for et yderligere fokus på området, hvis målsætningen om reduktion i antallet af langvarige sager skal opfyldes. Det skal bemærkes, at reformen af førtidspension og fleksjob der trådte i kraft i 2013 har ændret på forudsætningerne for projektet. Det har vist sig, at et noget større antal personer end forventet er blevet visiteret til et fleksjob. Tilsvarende er der blevet visiteret færre personer til et ressourceforløb end oprindelig forventet. Det større antal personer visiteret til et fleksjob vil også have en afsmittende effekt på antallet af personer på ledighedsydelse, idet det kan være vanskeligt at finde et fleksjob til alle de visiterede personer.

8 Figur 6. Ledighedsydelse - sager med varighed over 52 uger budget 2014 faktisk 2013 faktisk Kilde: Jobrotation Jobrotationsprojektet der startede op i 2013 fortsætter i Som figur 7 nedenfor viser, er der fortsat en stigning i antallet af besatte årsværk. Der er nu lidt flere besatte årsværk indenfor det offentlige område, hvilket indikerer, at det er blevet vanskeligere at finde nye deltagere og arbejdspladser i den private sektor. Der er også fortsat en stigning i antallet af arbejdspladser der indgår i projektet. Der er på nuværende tidspunkt 92 arbejdspladser omfattet af jobrotationsprojektet, fordelt med 66 offentlige arbejdspladser og 26 private, jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Antal arbejdspladser omfattet af jobrotation Oktober 2014 Antal arbejdspladser offentlige 66 private 26 i alt 92

9 120 Figur 7. Udviklingen i besatte årsværk i jobrotationsprojektet offentlige private i alt 20 0 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 Effektmåling på kontanthjælpsområdet (incl. uddannelseshjælp for unge) Som led i arbejdet med effekt foretages løbende målinger af selvforsørgelsesgrader for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp. Helt konkret måles der på hvor mange ydelsesmodtagere der 3 måneder efter afsluttet forløb er selvforsørgende (dvs. at borgeren ikke længere har en sag i workbase i Frederiksberg). Målingen er foretaget på aktørniveau og på visitationskategori (henholdsvis jobparate/uddannelsesparate og aktivitetsparate). Nedenstående figur 8 viser resultatet af målingerne for borgere der har afsluttet et forløb i 2. kvartal af De lyseblå søjler med et U forrest står for modtagere af uddannelseshjælp, og de mørkeblå søjler med et K forrest, står for modtagere af kontanthjælp. Der er tale om i alt 217 personer der har afsluttet et tilbud i 2. kvartal af Heraf er de 61 personer på uddannelseshjælp, og 156 personer er kontanthjælpsmodtagere. Der er vist resultater for aktører med minimum 10 personer der har afsluttet et forløb. Samlet set er der tale om en relativt stor population. Opdelt på de enkelte aktører er der imidlertid ofte tale om ret små populationer, og der er derfor en vis usikkerhed knyttet til de konkrete tal for den enkelte aktør. Det skal bemærkes at fraflytninger fra kommunen vil forøge selvforsørgelsesgraderne. Hvis en borger der har været i et forløb i Frederiksberg efterfølgende er fraflyttet kommunen vil det tælle med som en selvforsørgende, idet den pågældende borger jo ikke længere optræder i workbase i Frederiksberg Kommune.

10 Figur 8. Selvforsørgelsesgrader, 2. kvt Som det ses af figuren ovenfor er der stor forskel på selvforsørgelsesgraderne for personerne i de forskellige kategorier. De uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp som har været i et tilbud hos F86 eller hos andre aktører har de største selvforsørgelsesgrader. Her er det minimum 80 pct. af personerne der ikke længere har en sag i workbase. En del af disse personer har selvsagt påbegyndt en uddannelse, hvilket er intentionen for de der er visiteret uddannelsesparate. Det faldende antal åbenlyst uddannelsesparate (der indgår i gruppen af uddannelsesparate) viser desuden at nogle af disse, som er blevet mødt med krav om aktivering i nytteindsats, efter en tid på ydelsen har valgt ikke længere at søge om at modtage uddannelseshjælp. For kontanthjælpsmodtagerne er det gruppen af jobparate, der har været i et tilbud hos F86 der udviser de største selvforsørgelsesgrader. Her er det godt halvdelen af personerne der er selvforsørgende efter afslutningen af tilbuddet. Blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere der har været i et tilbud hos andre aktører er selvforsørgelsesgraderne mindre, men varierer noget. Generelt skal sammenligningerne på tværs af aktører gøres med forsigtighed, da der kan være forskel på borgernes ressourcer og forudsætninger i de enkelte grupper. Som det fremgår af den yderste højre kolonne er den samlede selvforsørgelsesgrad for alle grupperne beregnet til 31. Det svarer stort set til den samlede selvforsørgelsesgrad for tilbud der blev afsluttet i 1. kvartal, der blev beregnet til 30. Forbrug af mentorer På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets møde 24/3 2014, sag nr. 26 blev der nærmere redegjort for implementeringen af kontanthjælpsreformen, herunder tilrettelæggelse af mentorindsatsen. Udvalget besluttede, at der fremlægges status på brugen af mentorer gennem de kvartalsvise resultatrapporter.

11 Nedenfor i tabel 2 ses forbruget på mentorordninger efter september måned. Som det ses, har der i de første 9 måneder været et forbrug på 7,4 mio. kr. svarende til 75 pct. af det korrigerede budget 2. Forbruget har været stigende henover året. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt en øvre ramme for kommunerne som der kan hjemtages refusion for. For Frederiksberg er rammen fastsat til t. kr., hvilket er lidt mindre end det budgetterede. Udgifter under rammen kan der hjemtages refusion af (50 pct.). Tabel 2. Forbrug af mentorer kr. Korr. budget forbrug september forbrugspct. mentor for én person mentorer for flere personer Udgifter uden refusion ramme I alt Besparelsespotentiale Jobindsats.dk offentliggør hvert kvartal et besparelsespotentiale pr. kommune/jobcenter, der viser hvordan jobcentrets forsørgelsesydelser har udviklet sig, i forhold til hvad rammevilkårene tilsiger at jobcentrets udgifter skulle være. Nedenstående tabel 3 viser den seneste opgørelse af besparelsespotentialet efter 2. kvartal Det samlede potentiale er beregnet til -24,2 mio. kr. Dvs. at Frederiksbergs udgifter var 24,2 mio. kr. lavere end rammevilkårene tilsagde, og at Frederiksberg således klarede sig bedre end hvad de objektive faktorer forudsagde. Som det ses er det på kontanthjælpsområdet at Frederiksberg ligger lavere end forventet ud fra de objektive faktorer. Omvendt har Frederiksberg lidt højere udgifter på A-dagpenge og de permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) end forventet. I den forrige opgørelse efter 4. kvartal 2013 blev det negative besparelsespotentiale beregnet til - 8,3 mio. kr. Samlet set er udviklingen således gået i den rigtige retning med et voksende negativt besparelsespotentiale. Det er på kontanthjælpsområdet at udviklingen i det seneste kvartal har været positiv, hvor udviklingen på A-dagpenge har trukket en smule i den anden retning. 2 Budgettet er korrigeret i forbindelse med 3. forventet regnskab for 2014

12 Tabel 3. Besparelsespotentiale Frederiksberg jobcenter Forsørgelsesydelse 3. kvartal kvartal 2014 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,04 2, ,5 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 3,05 3, ,9 Sygedagpenge 1,28 1, ,4 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 4,37 4, ,8 I alt 11,73 12, ,2