Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Transkript

1 Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt på Jobindsats.dk, side 7 Nøgletal, side 9 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Et centralt formål med Jobindsats.dk er at give det enkelte jobcenter mulighed for at sammenligne sig med andre. Benchmarking er et vigtigt redskab, da det giver mulighed for at vurdere om udviklingen i egen kommune er unik eller om andre kommuner, der ligner en selv, har samme udfordringer. Der er flere prædefinerede muligheder for benchmarking på Jobindsats.dk. Vælger man på Jobindsats.dk data for et enkelt Jobcenter får man automatisk adgang til en oversigt over nabokommuner, kommuner med samme befolkningstal, jobcentre i samme beskæftigelsesregion og ikke mindst jobcentre med samme rammevilkår. analyse af kommunernes rammevilkår. Analysen er udarbejdet af SFI og KORA i Forskningsleder hos KORA og medforfatter til rapporten Jacob Nielsen Arendt fortæller om analysen: Vi har foretaget en analyse af alle årige og de forhold hos dem, som vi ved har betydning for deres arbejdsmarkedssituation. Det er blandt andet uddannelse, alder, køn, civilstand, oprindelsesland, helbredsoplysninger etc. Udover befolkningens karakteristika er der også taget højde for det lokale arbejdsmarked, fx andelen af ufaglærte job i kommunen, ledigheden på det regionale arbejdsmarked etc., siger han. Netop jobcentre med samme rammevilkår er det bedste bud, forskningen kan give på, hvem det er relevant at sammenligne sig med. Nabokommuner eller kommuner med samme befolkningstal kan have forskellige rammevilkår og kan derfor være mindre relevante at sammeligne indsats, resultater og udfordringer med. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået udarbejdet en ny Alle disse oplysninger om befolkningens sammensætning og de regionale arbejdsmarkedsforhold indgår i en statistisk model med henblik på at beregne, hvor mange dage en gennemsnitsborger i et givent jobcenter i løbet af et år kan forventes at modtage en given ydelse. Har to jobcentre omtrent samme forventede antal dage på en ydelse pr. borger, har de samme rammevilkår. Udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Redaktør: Klaus Langager Side 1/9

2 At jobcentre har omtrent samme rammevilkår betyder ikke, at jobcentrene i samme klynge er ens og ligner hinanden med hensyn til uddannelsessammensætning, aldersammensætning mv. Samme rammevilkår betyder, at den samlede tyngde af de udfordringer, som jobcentrene står overfor, er den samme. Men selv om kommunerne står over for en udfordring af samme størrelse, kan årsagerne og den krævede indsats altså være vidt forskellige. Udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ansvarshavende redaktør: Klaus Langager Side 2/9 Nr. 19, 6. januar 2014

3 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk På Jobindsats.dk har jobcentre kunnet sammenligne egen beskæftigelsesindsats med indsatsen i andre jobcentre med samme rammevilkår siden Netop det at kunne sammenligne sin egen indsats med andre er en af grundtankerne bag Jobindsats.dk. Da den enkelte kommunes rammevilkår og kommunernes rammevilkår indbyrdes udvikler sig over tid, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opdateret datagrundlaget til opgørelse af jobcentre med samme rammevilkår, de såkaldte klynger. For en række kommuner har opdateringen af rammevilkårerne ikke ændret væsentligt på rangeringen i forhold til tidligere opgørelser. Det drejer sig hovedsageligt om de kommuner, der tidligere har haft relativt gunstige henholdsvis relativt vanskelige rammevilkår. Det har de efter opdateringen fortsat. Andre kommuner, der ligger tæt på gennemsnittet, kan have flyttet sig mere. Klyngerne af kommuner med samme rammevilkår er sammensat ud fra afvigelsen til medianen på ydelsen. Opdatering af datagrundlaget, der opgør og sammenholder kommunernes rammevilkår er derfor nødvendigt for at rammevilkårerne afspejler den aktuelle strukturelle situation i de enkelte kommuner og kommunerne imellem. Opdateringen sker på baggrund af en ny forskningsundersøgelse gennemført af SFI og KORA i I den nye undersøgelse estimeres, hvor mange dage en gennemsnitsborger i en kommune kan forvente at modtage en given ydelse på baggrund af blandt andet befolkningens sammensætning på køn, alder, uddannelse, civilstand, etnicitet, boligform i kommunen etc. Desuden indgår efterspørgselsforholdene på det regionale arbejdsmarked i estimaterne. Det betyder konkret, at klyngerne tæt på medianen bliver store fordi der kun er små forskelle mellem kommunerne i deres rammevilkår. På kontanthjælpsområdet ligger der fx 19 jobcentre i den klynge, hvor antallet af dage på kontanthjælp er 0-10 pct. over medianen. Omvendt er klyngerne langt fra medianen relativt små og har også en større spredning i forhold til det forventede antal dage på kontanthjælp for kommunens borgere. Vanskelige rammevilkår betyder et forventet stort antal dage på overførselsindkomst for kommunens borgere. Gunstige rammevilkår betyder omvendt gennemsnitlig få forventede dage på overførselsindkomst pr. borger i disse kommuner. Udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ansvarshavende redaktør: Klaus Langager Side 3/9 Nr. 19, 6. januar 2014

4 Udover at opdatere datagrundlaget for at kunne fastlægge hvilke kommuner, der har samme rammevilkår, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ændret sammenligningsgrundlagene, således at det enkelte jobcenter fremover skal sammenligne sig med forskellige klynger og kommuner alt afhængig af hvilken ydelse, der betragtes. Fremover vil der således være forskellige klynger/sammenligningsgrundlag på følgende områder: - Dagpenge - Kontanthjælp - Sygedagpenge - Permanente ydelser - Alle ydelser under et Kommunerne i klyngen for kontanthjælp er de samme som for revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp, ligesom kommunerne i klyngen for permanente ydelser er de samme for ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Ændringerne bevirker, at kommunerne generelt vil opleve, at de skal sammenligne sig med andre kommuner end tidligere. Dels på grund af den generelle opdatering af kommunernes rammevilkår dels fremadrettet på grund af, at der er forskellige sammenligningsgrundlag inden for de enkelte ydelsesområder. Ydelsesspecifikke klyngeinddelinger gør sammenligninger af beskæftigelsesindsatserne mere operationelle, da det er forskelligartede udfordringer/rammevilkår kommunerne står overfor inden for de enkelte ydelsesgrupper. Ved at have ydelsesspecifikke klyngeinddelinger tages der dermed højde for, at man sammenligner sig med de kommuner, det er relevant at sammenligne sig med på det specifikke ydelsesområde. Udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ansvarshavende redaktør: Klaus Langager Side 4/9 Nr. 19, 6. januar. 2014

5 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats På Jobindsats.dk kan man se hver enkelt kommunes besparelsespotentiale. Opgørelserne findes under venstremenupunktet styringsværktøjer. Besparelsespotentialet viser, hvor mange penge en kommune potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem 16 og 66 år på offentlige forsørgelsesydelser til det niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. I forbindelse med SFI og KORAs forskningsanalyse Kommunernes rammevilkår i beskæftigelsesindsatsen er beregningen af kommunernes besparelsespotentiale ændret. befolkningen på køn, alder, uddannelsesniveau, etnicitet civilstand, boligform etc. samt forhold på det regionale arbejdsmarked, som fx andelen af ufaglærte job, pendlingsomfang, brancher med faldende beskæftigelse siden 2008 etc. Med udgangspunkt i resultaterne i forskningsundersøgelsen beregnes besparelsespotentialet endvidere på baggrund af kommunens rammevilkår inden for de forskellige ydelsesområder. Det kan illustreres med et eksempel fra Københavns jobcenter/kommune. Den ændrede opgørelsesmetode er udarbejdet i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL). Det nye består i, at besparelsespotentialet i den enkelte kommune ikke længere opgøres i forhold til de øvrige jobcentre med samme rammevilkår. Potentialet opgøres fremadrettet i forhold til de forventede resultater, som jobcentret ifølge SFI og KORAs forskningsanalyse kunne opnå givet kommunens rammevilkår. Jobcentret bliver så at sige sammenlignet med sig selv eller rettere sammenlignet med det, man kunne forvente af jobcentret på baggrund af sammensætning af Udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ansvarshavende redaktør: Klaus Langager Side 5/9 Nr. 19, 6. januar. 2014

6 Tabel 1. Københavns Jobcenters besparelsespotentiale, 4. kvt kvt. 13 Fuldtidspersoner Forudsagte Potentiel Besparelses- i pct. af fuldtidspersoner reduktion af potentiale befolkningen i pct. af antal (i mio. kr.) befolkningen fuldtidspersoner A-dagpenge 3,76 3, ,2 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 6,04 5, ,8 Sygedagpenge 1,68 1, ,5 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 4,32 5, ,7 I alt 15,80 15, ,5 Kilde: Jobindsats.dk Tabellen viser, at ud fra de estimerede rammevilkår for Københavns kommune er der et besparelsespotentiale på tre af fire hovedydelsesområder. Med udgangspunkt i de estimerede rammevilkår på dagpengeområdet vil forventeligt 3,70 pct. af Københavns kommunes årige (opgjort i fuldtidspersoner) modtage dagpenge i seneste rullende årsperiode. Imidlertid modtog 3,76 pct. af Københavns kommunes årige rent faktisk dagpenge i seneste rullende årsperiode. Der er således et besparelsespotentiale på dagpengeområdet i Københavns kommune på 0,06 procentpoint svarende til 215 fuldtidspersoner eller 23,2 mill. kr årligt. Forskningsundersøgelsen behandler kontanthjælp, revalidering og forrevalidering under et og der beregnes derfor kun ét samlet potentiale for disse tre ydelser. Det samme gør sig gældende for ledighedsydelse, fleksjob og ledighedsydelse. Tilsvarende beregninger kan foretages på de øvrige ydelser, hvor der tages udgangspunkt i undersøgelsens estimater for den enkelte ydelse. Udgivet af Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering Redaktør: Klaus Langager Side 6/9 Nr. 19, 6. januar. 2014

7 Nyt på Jobindsats.dk Nye målinger siden sidste nyhedsbrev Siden sidste nummer af nyhedsbrevet fra september 2013 er Jobindsats.dk udvidet med flere nye målinger mv.: 1. Nye klynger. På baggrund af en ny forskningsanalyse af kommunernes rammevilkår er grundlaget for hvilke kommuner og jobcentre, der er relevante at sammenligne sig med, ændret. Sammenligningsgrundlaget bliver fremover beregnet ud fra, hvor mange dage en gennemsnitsborger i et givent jobcenter kan forventes at modtage en given ydelse i løbet af et år, og der vil være forskellige sammenligningsgrundlag/klynger på dagpenge, kontanthjælpsområdet, sygedagpenge, permanente ydelser og alle ydelser under et. Se nyhed af 8. januar Ny beregning af besparelsespotentialet. På Jobindsats.dk er beregningen af kommunernes besparelsespotentiale under venstremenupunktet styringsværktøjer ændret. Potentialet beregnes nu ydelse for ydelse og opgøres i forhold til de forventede resultater, som jobcentret ifølge den nye forskningsanalyse kunne opnå. Se nyhed af 8. januar Nyt ministermål, der viser samarbejdsgraden mellem virksomheder og jobcentre på kommuneniveau. Se nyhed af 10. januar Målinger på vej Inden for de kommende måneder forventes Jobindsats at blive opdateret med de målinger, der er nævnt nedenfor: 1. På baggrund af e-indkomst bliver der offentliggjort en ny mobilitetsmåling, der opgør antallet af jobåbninger. Jobåbninger angiver antallet af gange en person er påbegyndt et job i en virksomhed, som de ikke tidligere har fået løn i. 2. Under venstremenupunktet Ressourceforløb bliver der offentliggjort målinger, der viser aktiveringsomfanget af modtagere af ressourceforløbsydelse. 3. Der udvikles et styringsværktøj med nøgletal til brug for løbende opfølgning på reformen af førtidspension og fleksjob. Det nye styringsværktøj indeholder nøgletal for ressourceforløbsydelse, førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. 4. Målinger vedrørende den midlertidige Arbejdsmarkedsydelse for personer, der opbruger dagpengeretten efter 31. december Der vil komme nye målinger, der viser udviklingen i kontanthjælp, herunder målinger for samtaler, for de nye indsatser i henhold til kontanthjælpsreformen som nyttejobs og mentortilbud samt for de nye visitationskategorier. 6. Målinger vedrørende uddannelseshjælp til de unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse. Udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ansvarshavende redaktør: Klaus Langager Side 7/9 Nr. 19, 6. januar. 2014

8 7. Som en del af tilbudsformatet er Jobrotation indarbejdet således, at det fremgår hvor mange, der har været i jobrotation i hhv. privat og offentlig virksomhed. Der bliver lagt en nyhed på Jobindsats.dk, når de nye målinger er tilgængelige. Udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ansvarshavende redaktør: Klaus Langager Side 8/9 Nr. 19, 6. januar. 2014

9 Nøgletal 3. kvartal kvartal 2013 Procentvis ændring i forhold til 3. kvartal 2013 Antal fuldtidspersoner - a-dagpenge ,2% - kontanthjælp mv ,7% - sygedagpenge ,2% - ledighedsydelse ,6% - fleksjob ,3% - ressourceforløb ,0% - førtidspension ,3% - efterløn ,2% Forsørgelsesudgifter i alt ,9% Oktober 2013 September 2013 Procentvis ændring i forhold til oktober 2012 Andel personer der mangler et aktivt tilbud 4 - a-dagpenge 3,8 3,7-33,0% - kontant- og starthjælp 8 7,8 11,6% Andel personer der mangler en jobsamtale til tiden 5 - a-dagpenge 9,1 10 7,4% - kontant- og starthjælp 9,6 8,4 6,2% 1) Ledigheden opgøres her som bruttoledighed, altså inkl. aktivering. 2) Tallene omfatter kontanthjælp, forrevalidering og revalidering. 3) Målingen viser forsørgelsesudgifter opgjort i faste priser for a-dagpenge, kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse, førtidspension og efterløn. 4) Målingen viser andelen af ydelsesmodtagere, hvor minimumskravet til et aktivt tilbud ikke er overholdt den 2. uge af måneden, jf. lovens krav. 5) Målingen viser andelen af ydelsesmodtagere, hvor minimumskravet til afholdelse af jobsamtaler ikke er overholdt den 2. uge af måneden, jf. lovens krav. Udgivet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ansvarshavende redaktør: Klaus Langager Side 9/9 Nr. 19, 6. januar. 2014