1. Beskrivelse af området

Transkript

1 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 1. Beskrivelse af området I følgende tabel ses hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden vises budgetbeløbene for 2016: Servicerammen Udenfor servicerammen Mio. kr. Udgift Indtægt Netto Udgift Indtægt Netto 1.1 Særlige dagtilbud og særlige klubber -1,6-0,8-2,4 0,0 0,0 0,0 1.2 Døgninstitutioner opholdssteder m.v. 40,3-25,2 15,1 0,0 0,0 0,0 1.3 Sociale formål (merudgiftskompensationer m.v.) 0,0 0,0 0,0 20,5-10,6 9,9 1.4 Plejefamilier/opholdssteder handicappede børn og unge 19,8 0,0 19,8 0,0 0,0 0,0 1.5 Forebyggende foranstaltninger handicappede børn og unge 22,1 0,0 22,1 0,0 0,0 1.6 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 6,9 0,0 6,9 5,0 0,0 5,0 1.7 Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager 0,0 0,0 0,0 0,0-5,1-5,1 i alt 87,5-26,0 61,5 25,5-15,7 9,8 Servicerammen Tabel 1 viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for 87,5 mio. kr. i Der forventes indtægter for 26,0 mio. kr., hvilket giver en samlet nettoudgift på 61,5 mio. kr Særlige dagtilbud og særlige klubber Udførerdelen på Børnehaven Lucernevej. Udgifter til køb af pladser konteres hos Børn og Skole Døgninstitutioner, opholdssteder m.v. Døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, samt børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det drejer sig om de døgnpladser, der købes på Børnecenter Randers og pladser der købes ved regionen eller andre kommuner Plejefamilier/opholdssteder handicappede børn og unge Tilbud med forskellige formål, tyngde og indsats inden for de mere vedvarende foranstaltninger såsom plejefamilier, private opholdssteder samt de tilhørende ydelser Forebyggende foranstaltninger handicappede børn og unge Lettere foranstaltninger for handicappede børn, såsom aflastning af familier med handicappede børn, støtte- og kontaktpersoner, udredninger af børn m.m Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov tilbyder kommunen uddannelse og undervisning for personer med særlige behov. Målgrupperne er primært ud-

2 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge viklingshæmmede. Dvs. personer med varigt og betydeligt nedsatte funktionsevner, personer som har pådraget sig en varig ikke fremadskridende hjerneskade samt unge årige med særlige behov, som ikke kan profitere af det eksisterende uddannelsessystem. Randers kommune driver Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). Udgifterne budgetteret under servicerammen er bevilget efter serviceloven. Udenfor servicerammen Tabellen viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for 25,5 mio. kr. i Der forventes indtægter for 15,7 mio. kr., hvilket giver en samlet nettoudgift på 9,8 mio. kr Sociale formål (merudgiftskompensationer m.v.) Nødvendige merudgifter i forbindelse med handicappede børn f.eks. udgifter til hjælpemidler, særlige fritidsforanstaltninger, særlig transport, hjemmepasningsordning m.m. Desuden vedrører det dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer deres børn i hjemmet som følge af barnets nedsatte funktionsevne Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov tilbyder kommunen uddannelse og undervisning for personer med særlige behov. Målgrupperne er primært udviklingshæmmede, dvs. personer med varigt og betydeligt nedsatte funktionsevner, personer som har pådraget sig en varig ikke fremadskridende hjerneskade samt unge årige med særlige behov, som ikke kan profitere af det eksisterende uddannelsessystem. Randers kommune driver Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). Udgifterne budgetteret udenfor servicerammen er bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 1.7 Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager Staten yder refusion af udgifter på enkeltsager, der overstiger et grænsebeløb, der reguleres årligt. 2. Budgetmål i 2016 Ved byrådets godkendelse af budgetproceduren for blev det den 31. marts 2014 besluttet, at der skal udvikles færre, mere præcise og effektorienterede målsætninger for de respektive serviceområder. De effektorienterede målsætninger skal være politisk forankret, og der skal arbejdes effektbaseret både i forhold til visionspolitikker, aftaler og budget for herigennem at bidrage til en realisering af byrådets vision I dette afsnit angives effektmål for bevillingsområdet. Efter behov kan effektmålene også suppleres af produktions- og aktivitetsmål. Effektmålene skal betragtes som en første version, der løbende vil blive udviklet og justeret efterhånden som yderligere viden om effekten af indsatsen opnås. Hovedformålet med målstyringen er at blive i stand til at tilbyde de bedst mulige ydelser til borgerne ydelser som vi ved virker. Udgangspunktet er en fælles vision for Social og Arbejdsmarked og en række målgruppespecifikke effektmål, som afspejler centralt formulerede nationale visioner og mål på området samt Randers Kommunes Politik for borgere med særlige behov, Psykiatriplanen, Hjemløsestrategien og den kommende Handicapplan. Visionen på social- og arbejdsmarkedsområdet er: 2

3 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Visionen udtrykker, hvordan vi gennem sociale indsatser vil skabe en ramme for alle borgeres liv, som giver dem muligheder for at være aktive medborgere og udnytte deres personlige ressourcer. En sådan ramme indebærer både muligheder for at deltage i fællesskabet og muligheder for at opnå et selvstændigt liv. Målsætningerne omsætter visionen i handling. Gennem systematisk ledelsesforankring af målsætningerne på socialområdet sikres en omsætning af visionen til handling på alle niveauer i organisationen. Målsætningerne fremgår af følgende tabel. Målgruppe Effektmål Effekt-indikator Baseline opgørelser Fælles mål for udsatte børn og unge: Fælles mål for hjemløse: Fælles mål for borgere med misbrug: Fælles mål for borgere med hjerneskade, borgere med sindslidelser og borgere med udviklingshæmning: Færre udsatte unge begår kriminalitet (2020) Større kontinuitet i anbringelser af udsatte børn og unge (2020) Udsatte børn og unge skal opnå et højere uddannelsesniveau (2020) Færre unge hjemløse i Danmark (2020, med særlig 6-by aldersafgrænsning) Større effekt af misbrugsbehandlingen (2020) Større effekt af alkoholbehandlingen (2020, endnu ikke operationaliseret) Færre narkorelaterede dødsfald (2020) Større effekt af misbrugsbehandlingen til unge hashmisbrugere Flere borgere med hjerneskade, sindslidelser eller udviklingshæmning, kommer i uddannelse eller i arbejde (6-by) Andel af udsatte unge, der modtager en strafferetlig afgørelse inden det fyldte 18. år Sammenbrud som andel af samlet antal anbringelser i året Andelen af 25-årige, der tidligere i livet har fået en social foranstaltning, som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse Antal hjemløse i alderen år (SFI's hjemløsetælling) Andelen af afsluttede forløb endt med stoffrihed eller reduktion (pct.) Afventer operationalisering Antal narkorelaterede dødsfald Andel årige i misbrugsbehandling med hash som hovedstof, der afslutter deres behandling som stoffri eller med reduktion Andel af borgere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Andel af borgere i ikkeordinært job 9 % 10 % 2,4 % 5,1 % 28 % 31 % % 40 % 51 % * 5 50 % 28 % 44 % Borgere med sindslidelse 3 % Borgere med erhvervet hjerneskade: 1 % Borgere med udviklingshæmning: 4 % Borgere med sindslidelse 10 % Borgere med erhvervet hjerneskade: 7 % Borgere med udviklingshæmning: 19 % 3

4 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Andel af borgere der deltager i aktivitet på vej mod beskæftigelse *:Oplysning udeladt af diskretionshensyn ved færre end 4 narkorelaterede dødsfald. Borgere med sindslidelse: 3 % Borgere med erhvervet hjerneskade: 1 % Borgere med udviklingshæmning: 3 % I 2015 er der udviklet evalueringskoncepter for, hvordan og hvor ofte der skal laves opfølgning på de forskellige borgerrettede resultat- og effektmål på socialområdet. Endvidere er der i 2015 gennemført en række baselinemålinger, som vil udgøre sammenligningsgrundlaget for fremtidige målinger i Målstyringsarbejdet i 2016 vil have fokus på at gennemføre og justere evalueringskoncepter, således at der bliver indsamlet systematisk og kvalificeret viden om effekten af den indsats, der ydes i forhold til socialområdets målgrupper. I takt med at målinger gennemføres, etableres således et vidensgrundlag, som kan bidrage til at optimere den sociale indsats i Randers Kommune. 3. Tal og forudsætninger Nedenfor vises en række overordnede budgettal på driften. 3.1 Hovedtal på driften Følgende tabel viser udviklingen på driftssiden fra regnskab 2014 og frem til 2019: Drift mio. kr. (netto, 2016 PL) Regnskab Budget Budget Særlige dagtilbud og særlige klubber 0,6-2,4-2,4-2,4-2,4-2,4 1.2 Døgninstitutioner opholdssteder m.v. 1,3 14,9 10,0 10,0 10,0 10,0 1.3 Sociale formål (merudgiftskompensationer m.v.) 13,4 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 1.4 Plejefamilier/opholdssteder handicappede børn og unge 21,2 19,5 19,8 19,8 19,8 19,8 1.5 Forebyggende foranstaltninger handicappede børn og unge 19,5 19,0 22,1 22,1 22,1 22,1 1.6 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 13,7 17,5 11,9 11,9 11,9 11,9 I alt 69,7 78,4 71,3 71,3 71,3 71,3 Faldet i budget fra 2015 til 2016 skyldes hovedsageligt en permanent flytning af budget fra børn til voksne på 3,1 mio. kr. og en tilpasning af refusion af særligt dyre enkeltsager mellem børn og voksne på 3,5 mio. kr. 3.2 Ændringer over år 4

5 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Nedenstående tabel viser, med udgangspunkt i 2015, ændringerne til budget 2016 og overslagsårene Mio. kr. Ændring til 2016 Ændring til 2017 Ændring til 2018 Ændring til 2019 Udgangspunkt ,0 65,0 65,0 65,0 Rammereduktion 1 % -0,7-0,7-0,7-0,7 3. budgetopfølgning 2014 til bev ,1-3,1-3,1-3,1 Budgetopf ,3 1,3 1,3 1,3 Demografi -1,0-1,0-1,0-1,0 I alt 61,5 61,5 61,5 61,5 3.3 Budgetforudsætninger Tildelingsmodel Budget 2016 Årspladser Pris pr. plads Budget kr. Døgninstitutioner, opholdssteder m.v. 13, Plejefamilier/opholdssteder handicappede børn og unge 39, Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven) 40, Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (LAB-loven) 21, Demografi Der er indarbejdet en demografimodel som opdateres og reguleres årligt i forhold til de faktiske borgere, der modtager tilbud, så der til en hvis grad tages højde for andelen af personer i de forskellige aldersgrupper og den gennemsnitlige omkostning i disse aldersgrupper. Modellen er indarbejdet under Voksne med særlige behov (bevillingsområde 4.2). 4. Nøgletal, takster m.m 4.1 Nøgletal I de følgende 2 tabeller ses udviklingen i forbrug og priser i forhold til årspladser til handicappede børn i Forbruget af årspladser var noget lavere i december 2014 end året før. Samtidig steg den gennemsnitlige døgnpris, hvilket betød stort set uændrede udgifter til anbringelser samlet set. 5

6 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Forbrug af årspladser handicappede børn Der er udarbejdet nøgletal, der viser 6-byernes udgifter pr. helårsplads til børn og unge. Det fremgår af analysen jf. nedenstående tabeller, at Randers Kommunes udgift pr. helårsplads til familie-/netværkspleje og døgninstitutioner er relativt lav sammenlignet med de øvrige kommuners udgifter til disse tilbud. Til gengæld er Randers Kommunes udgifter blandt de højeste, når det gælder de sociale opholdssteder. 6

7 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på type anbringelsessteder - regnskab kr. pr. helårsplads Anbragt af sociale årsager Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Kommunale plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede institutioner Alle andre døgnanbringelser I alt (vægtet gennemsnit) Anbragt med handicap som årsag Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Kommunale plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede institutioner Alle andre døgnanbringelser I alt (vægtet gennemsnit) Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på alder - regnskab kr. pr. helårsplads Anbragt af sociale årsager Anbragt af sociale årsager Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København 0-5 årige årige årige årige årige Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige årige årige årige årige Randers Kommune har generelt de laveste udgifter pr. helårsplads til børn og unge i de forskellige aldersgrupper. Forskellen skyldes primært, at Randers Kommune har gennemført en række besparelser på området inden for de senere år samt og omlægning af egne tilbud, som har nedbragt prisen pr. plads. 7

8 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Antal anbragte - helårspladser pr årige 2014 Antal helårspladser Anbragt af sociale årsager Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Kommunale plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede institutioner Alle andre døgnanbringelser I alt Anbragt med handicap som årsag Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Kommunale plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede institutioner Alle andre døgnanbringelser I alt Det skal bemærkes, at kommunerne har forskellig praksis for kategorisering af målgrupperne. Dette forklarer delvist forskelle i antallet af anbragte inden for de forskellige kategorier. Andel af børn og unge i døgnophold, der modtager familiepleje eller netværkspleje 2014 Andel i pct. Anbragt af sociale årsager Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København 0-5 årige 93,3 94,1 97,8 74,5 99,5 81, årige 70,7 77,3 82,7 54,6 87,1 79, årige 37,8 37,8 48,9 25,6 57,6 52, årige 24,4 24,5 56,1 26, , årige 53,4 59,7 71,9 40,8 76,6 51 Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige ,7 59, årige 32,4 35,2 32, , årige 10,8 14, ,3 35, årige 18,8 17,2 23,3 0 45,7 8, årige 18,1 37,7 21,7 16,6 51,4 14,5 Tabellen viser, hvor stor en procentdel af børn og unge i døgnophold, som er i familiepleje eller netværkspleje. Procentdelen er set i forhold til pågældende aldersgruppe samt anbringelsesårsag. For en nærmere definition af anbringelsestyper henvises til Servicelovens 52, 66 og 67. Som det fremgår af tabellen anvender Randers Kommune i stort omfang familiepleje og netværkspleje til børn og unge, der har behov for døgnophold uden for hjemmet. Dette skyldes, at familiepleje ofte vurderes at være den bedste løsning for barnet eller den unge og samtidig er en billigere foranstaltning end alternative anbringelsesformer. 8

9 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 4.3 Oversigt over aftaleenheder 9

10 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden vises budgetbeløbene for 2016: Drift mio. kr. (netto, 2016 PL) Servicerammen Udenfor servicerammen Udgift Indtægt Netto Udgift Indtægt Netto 1.1 BPA Handicaphjælpere 27,8 0,0 27,8 0,0 0,0 0,0 1.2 Udlejnings-/ældreboliger 2,0-0,7 1,3 1,0-5,5-4,5 1.3 Voksen Bo 293,1-36,0 257,1 0,0 0,0 0,0 1.4 Midlertidige botilbud 16,9-11,6 5,3 0,0 0,0 0,0 1.5 Bostøtte 37,7-0,7 37,0 0,0 0,0 0,0 1.6 Kontaktperson og ledsageordning 7,7-0,2 7,5 0,0 0,0 0,0 1.7 Aktivitets- og samværstilbud 82,9-20,6 62,3 0,0 0,0 0,0 1.8 Kompenserende specialundervisning 7,4-1,5 5,9 0,0 0,0 0,0 1.9 Sociale formål 0,0 0,0 0,0 4,0-2,0 2, Alkoholbehandling og behandlingshjem 5,0-0,2 4,8 0,0 0,0 0, Behandling af stofmisbrugere 13,3-0,4 12,9 0,0 0,0 0, Øvrige udgifter 2,3 0,0 2,3 0,0 0,0 0, Øvrige sociale formål 10,0-1,0 9,0 0,0 0,0 0, Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager 0,0 0,0 0,0 0,0-6,7-6,7 I alt 506,1-72,9 433,2 5,0-14,2-9,2 Servicerammen Tabellen viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for 506,1 mio. kr. i Der forventes indtægter for 72,9 mio. kr., hvilket giver en samlet nettoudgift på 433,2 mio. kr BPA handicaphjælpere Efter servicelovens 96 yder kommuner et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Modtageren af tilskuddet skal være i stand til selv at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp Udlejningsboliger/ældreboliger Huslejeindtægter på skæve boliger administreret af boligforeninger Voksen Bo, 1.4. Midlertidige botilbud og 1.5. Bostøtte Handicap Efter servicelovens 85, 107, 108 sikrer kommunen midlertidig og længevarende bo-ophold eller bostøtte for voksne personer, der har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller som har særlige sociale problemer. I boligerne yder kommunen omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling. Randers Kommune har besluttet at indføre et nærhedsprincip på området, således at borgere på sigt skal kunne forvente altid at modtage et botil-bud i nærmiljøet, med mindre faglige hensyn taler for andet. Budgettet består af køb af pladser i tilbud, hvor Randers Kommune er driftsherre og køb af pladser i andre kommuner og regioner.

11 Psykiatri Kommunen råder over en række boliger for personer med psykiatriske lidelser, og udgifterne omfatter driften af disse. Botilbud til voksne med særlige behov er Åbo og Blommevej, hvor beboerne ud over en sindslidelse har misbrugs eller sociale problemer. Herudover dækker udgifterne også støtte i eget hjem efter servicelovens 85. Misbrug. Botilbud m.v. til personer med særlige problemer Delområdet omfatter udgifter til køb af pladser på forsorgshjem - herunder egne pladser på forsorgshjemmet Hjørnestenen i Randers. Udgifter til disse tilbud refunderes med 50 % fra staten. Under dette område henhører også køb af botilbud på Ladegården samt køb af pladser på Blå Kors samt andre alkoholrelaterede døgnophold og bostøtte Kontaktperson og ledsageordning Efter servicelovens 97 tilbyder kommunen 15 timers ledsagelse om måneden til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter servicelovens 98 og 99 skal kommunen stille kontaktpersoner og støttekontaktpersoner til rådighed for personer, som er døvblinde, personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. Der gives i vid udstrækning støtte i eget hjem til personer med psykiatriske lidelser Aktivitets- og samværstilbud Efter servicelovens 103 og 104 tilbyder kommunen beskyttet beskæftigelse til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, særlige sociale problemer eller psykiske lidelser ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Kommunen tilbyder endvidere aktivitets- og samværstilbud til målgruppen, hvor formålet er opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Randers kommune har besluttet at indføre et nærhedsprincip på området, således at borgere på sigt skal kunne forvente altid at modtage et dagtilbud i nærmiljøet med mindre faglige hensyn taler for andet Kompenserende specialundervisning Efter lov om kompenserende specialundervisning for voksne tilbyder kommunen uddannelse og undervisning for personer med særlige behov. Målgrupperne er personer over skolealderen, der ikke kan profitere af den øvrige almindelige uddannelse. Dvs. personer med varigt og betydeligt nedsatte funktionsevner, personer som har pådraget sig en varig ikke fremadskridende hjerneskade samt unge årige med særlige behov, som ikke kan profitere af det eksisterende uddannelsessystem. Derudover indeholder delområdet Center for Specialundervisning for Voksne (CSV), som drives af Randers Kommune Alkohol og behandlingshjem Efter Sundhedslovens 141, skal kommunen tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Tilbuddet skal gives inden 14 dage efter henvendelse. Budgettet består udover ambulant behandling også af længerevarende døgnbehandling ofte i private døgnbehandlingstilbud 2

12 1.11. Behandling af stofmisbrugere Efter Servicelovens 81 og 101 skal kommunen tilbyde en særlig indsats til bl.a. voksne med særlige sociale problemer herunder stofafhængighed. Konkret skal kommunen tilbyde behandling til stofmisbrugere. Tilbuddet skal gives inden 14 dage efter henvendelse. Derudover indeholder delområdet køb af pladser på socialpædagogiske opholdssteder til personer, hvor misbrug ikke er hovedproblemet Øvrige udgifter 4.2 Udgifter til landsdækkende tilbud, der er objektivt finansieret samt tilskud til kommunikationshjælpemidler Øvrige sociale formål Der ydes støtte til frivilligt socialt arbejde jvf. Lov om social service pgf. 18, almene tilskud jvf. pgf. 79 i Lov om social service samt Øvrige sociale tilskud. Midlerne uddeles hovedsageligt til frivillige organisationer og foreninger efter ansøgning til Socialudvalget. Der ydes tilskud til midlertidigt husly efter pgf. 80 i Lov om social service. Området indeholder udgifter til tinglysningsafgift pålagt kommunen i forbindelse med lån til ejendomsskatter og boligydelseslån. Der ydes tilskud til boliger til integration af udlændinge, huslejetab m.v. Udenfor servicerammen Tabellen viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for 5 mio. kr. i Der forventes indtægter for 14,2 mio. kr., hvilket giver en samlet nettoindtægt på 9,2 mio. kr. 1.1 BPA handicaphjælpere Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager 1.2. Udlejningsboliger/ældreboliger Huslejeindtægter på boliger administreret af boligforeninger, udlejet til voksne handicappede. Området er uden for rammen Voksen Bo, 1.4. Midlertidige botilbud og 1.5. Bostøtte Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager 1.7. Aktivitets- og samværstilbud Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager 1.9. Sociale formål (merudgiftskompensationer) Efter 100 i SL yder kommunen dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager Staten yder refusion af udgifter på enkeltsager, der overstiger et grænsebeløb, der reguleres årligt. 2. Det vil vi i 2016 Ved byrådets godkendelse af budgetproceduren for blev det den 31. marts 2014 besluttet, at der skal udvikles færre, mere præcise og effektorienterede målsætninger for de re- 3

13 spektive serviceområder. De effektorienterede målsætninger skal være politisk forankret, og der skal arbejdes effektbaseret både i forhold til visionspolitikker, aftaler og budget for herigennem at bidrage til en realisering af byrådets vision I dette afsnit angives effektmål for bevillingsområdet. Efter behov kan effektmålene også suppleres af produktions- og aktivitetsmål. Effektmålene skal betragtes som en første version, der løbende vil blive udviklet og justeret efterhånden som yderligere viden om effekten af indsatsen opnås. Hovedformålet med målstyringen er at blive i stand til at tilbyde de bedst mulige ydelser til borgerne ydelser som vi ved virker. Udgangspunktet er en fælles vision for Social og Arbejdsmarked og en række målgruppespecifikke effektmål, som afspejler centralt formulerede nationale visioner og mål på området samt Randers Kommunes Politik for borgere med særlige behov, Psykiatriplanen, Hjemløsestrategien og den kommende Handicapplan. Visionen på social- og arbejdsmarkedsområdet er: Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Visionen udtrykker, hvordan vi gennem sociale indsatser vil skabe en ramme for alle borgeres liv, som giver dem mulighed for at være aktive medborgere og udnytte deres personlige ressourcer. En sådan ramme indebærer både muligheder for at deltage i fællesskabet og muligheder for at opnå et selvstændigt liv. Målsætningerne omsætter visionen i handling. Gennem systematisk ledelsesforankring af målsætningerne på socialområdet sikres en omsætning af visionen til handling på alle niveauer i organisationen. Målsætningerne og baseline-målinger fremgår af følgende tabel. Målgruppe Effektmål Effekt-indikator Baseline opgørelser Fælles mål for udsatte børn og unge: Fælles mål for hjemløse: Fælles mål for borgere med misbrug: Færre udsatte unge begår kriminalitet (2020) Større kontinuitet i anbringelser af udsatte børn og unge (2020) Udsatte børn og unge skal opnå et højere uddannelsesniveau (2020) Færre unge hjemløse i Danmark (2020, med særlig 6-by aldersafgrænsning) Større effekt af misbrugsbehandlingen (2020) Andel af udsatte unge, der modtager en strafferetlig afgørelse inden det fyldte 18. år Sammenbrud som andel af samlet antal anbringelser i året Andelen af 25-årige, der tidligere i livet har fået en social foranstaltning, som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse Antal hjemløse i alderen år (SFI's hjemløsetælling) Andelen af afsluttede forløb endt med stoffrihed eller reduktion (pct.) 9 % 10 % 2,4 % 5,1 % 28 % 31 % % 40 % 51 % 4

14 Fælles mål for borgere med hjerneskade, borgere med sindslidelser og borgere med udviklingshæmning Større effekt af alkoholbehandlingen (2020, endnu ikke operationaliseret) Færre narkorelaterede dødsfald (2020) Større effekt af misbrugsbehandlingen til unge hashmisbrugere Flere borgere med hjerneskade, sindslidelser eller udviklingshæmning, kommer i uddannelse eller i arbejde (6-by) Afventer operationalisering Antal narkorelaterede dødsfald Andel årige i misbrugsbehandling med hash som hovedstof, der afslutter deres behandling som stoffri eller med reduktion Andel af borgere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Andel af borgere i ikkeordinært job Andel af borgere der deltager i aktivitet på vej mod beskæftigelse *:Oplysning udeladt af diskretionshensyn ved færre end 4 narkorelaterede dødsfald. * 5 50 % 28 % 44 % Borgere med sindslidelse 3 % Borgere med erhvervet hjerneskade: 1 % Borgere med udviklingshæmning: 4 % Borgere med sindslidelse 10 % Borgere med erhvervet hjerneskade: 7 % Borgere med udviklingshæmning: 19 % Borgere med sindslidelse: 3 % Borgere med erhvervet hjerneskade: 1 % Borgere med udviklingshæmning: 3 % I 2015 er der udviklet evalueringskoncepter for, hvordan og hvor ofte der skal laves opfølgning på de forskellige borgerrettede resultat- og effektmål på socialområdet. Endvidere er der i 2015 gennemført en række baselinemålinger, som vil udgøre sammenligningsgrundlaget for fremtidige målinger i Målstyringsarbejdet i 2016 vil have fokus på at gennemføre og justere evalueringskoncepter, således at der bliver indsamlet systematisk og kvalificeret viden om effekten af den indsats, der ydes i forhold til socialområdets målgrupper. I takt med at målinger gennemføres, etableres således et vidensgrundlag, som kan bidrage til at optimere den sociale indsats i Randers Kommune. 3. Tal og forudsætninger Nedenfor vises en række overordnede budgettal på driften. 3.1 Hovedtal på driften Nedenstående tabel viser udviklingen på driftssiden fra regnskab 2014 og frem til 2019: Drift mio. kr. (netto, 2016 PL) Regnskab Budget Budget BPA Handicaphjælpere 25,4 26,7 26,7 26,7 26,7 26,7 1.2 Udlejnings-/ældreboliger -3,4-5,2-3,2-3,4-3,7-3,7 1.3 Voksen Bo 258,6 255,2 254,7 257,6 260,6 263,8 1.4 Midlertidige botilbud 10,2-0,1 2,6 2,6 2,6 2,6 1.5 Bostøtte 39,6 33,7 37,0 37,0 37,0 37,0 5

15 1.6 Kontaktperson og ledsageordning 6,4 8,3 7,5 7,5 7,5 7,5 1.7 Aktivitets- og samværstilbud 63,1 61,1 61,8 61,8 61,8 61,8 1.8 Kompenserende specialundervisning 3,9 6,9 5,9 5,9 5,9 5,9 1.9 Sociale formål 1,6 2,0 2,0 2,0 2,0 2, Alkoholbehandling og behandlingshjem 3,7 5,8 4,8 4,8 4,8 4, Behandling af stofmisbrugere 12,1 15,4 13,0 13,0 13,0 13, Øvrige udgifter 2,6 2,3 2,3 2,3 2,3 2, Øvrige sociale formål 8,1 9,7 9,1 9,1 9,1 9,1 I alt 431,9 421,7 424,1 426,8 429,5 432,7 Ændringer over år Nedenstående tabel viser, med udgangspunkt i 2015, ændringerne til budget 2016 og overslagsårene Servicerammen Mio. kr. Ændring til 2016 Ændring til 2017 Ændring til 2018 Ændring til 2019 Udgangspunkt ,6 434,6 434,6 434,6 Rammereduktion 1 % -4,4-4,4-4,4-4,4 Demografi 4,2 7,0 10,1 13,2 Innovationsprojekt, tilbageførsel -0,5 0,0 0,0 0,0 3. budgetopfølgning permanent flytning 3,1 3,1 3,1 3,1 Budgetopfølgning 28. februar ,0-3,0-3,0-3,0 Diverse besparelser -0,1-0,1-0,1-0,1 Ændringer fra budget 2015 Innovation, udmøntning maj -0,4-0,9-0,9-0,9 Pl og øvrige ændringer 0,1 0,2 0,1 0,2 I alt 433,6 436,5 439,5 442,7 3.2 Budgetforudsætninger Tildelingsmodel Budget 2015 Årspladser Pris kr. Budget kr. Handicaphjælpere 47, Botilbud inkl. pgf , Bostøtte pgf , Ledsageordning 184, Aktivitets- og samværstilbud 474, Alkoholbehandling og behandlingshjem 131, Stofmisbrugsbehandling 222,

16 3.2.2 Demografi Der er indarbejdet en demografimodel som opdateres og reguleres årligt i forhold til de faktiske borgere, der modtager tilbud, så der til en hvis grad tages højde for andelen af personer i de forskellige aldersgrupper og den gennemsnitlige omkostning i disse aldersgrupper. Nedenstående tabel viser de beregnede demografireguleringer: kr årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Tabellen viser en merudgift på 3,2 mio. kr. i Nøgletal, takster m.m. 4.1 Nøgletal Følgende tabel viser aktivitets- og udgiftsudviklingen i perioden september 2013 til december 2014, hvor Randers Kommune er betalingsmyndighed. Antallet af personer på botilbud er stort set uændret fra 2013 til 2014, men udgiften til botilbud har været svagt faldende. På dagområdet ses et fald på 51 årspladser. Dette skyldes primært at et tidligere dagtilbud blev omdannet til klub i begyndelsen af 2014, hvorved dette tilbud ikke længere indgår i opgørelsen. af årspladser for beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Ser man på misbrugsbehandlingen er antallet af personer i behandling mindst midt på året, men svinger ellers en del. Antallet i alkoholbehandling ultimo 2013 til ultimo 2014 har dog stort set været uændret. Til gengæld er antallet af personer i stofmisbrugsbehandling steget med 7,5 %. 7

17 6-byerne har udarbejdet nøgletal vedr. borgere i alderen år inden for følgende målgrupper: udsatte borgere borgere med handicap borgere med sindslidelse Nøgletallene viser de årlige nettodriftsudgifter og enhedspriser pr. år og er alle baseret på regnskabstal for Nettodriftsudgifter er opgjort som udgifter pr. indbygger i kommunen mellem år i kr. og ikke i 1000 kr. som angivet i tabeloverskriften. Enhedspriser er opgjort som de årlige nettodriftsudgifter pr. plads. Opgørelserne omfatter alene de sager, hvor den enkelte kommune er betalingsmyndighed. Tallene er dermed ikke direkte sammenlignelige med tidligere års 6-by nøgletal. 8

18 Nettodriftsudgifter til det specialiserede socialområde år - regnskab kr. pr årige Udsatte borgere Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Boligrådgivere Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Støtte- og kontaktpersonordning Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Uvisiterede dagtilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Kvindekrisecentre Herberger Dagbehandlingstilbud - alkoholbehandling Døgnbehandlingstilbud - alkoholbehandling Ambulant- og dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere Samlede udgifter til udsatte borgere Borgere med handicap BPA Ledsageordning Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofælleskaber/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Uvisiterede dagtilbud Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud Merudgifter Samlede udgifter til borgere med handicap Borgere med sindslidelse Støtte- og kontaktpersonordning Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskab/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Uvisiterede dagtilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Merudgifter Samlede udgifter til borgere med sindslidelse Samlede udgifter for alle tre målgrupper Som det fremgår af tabellen ligger nettodriftsudgiften for de årige i Randers Kommune i den høje ende med hensyn til borgere med handicap og i den lave ende, når man betragter udgifterne til borgere med sindslidelse. Dette kan bl.a. hænge sammen med at kommunerne har forskellig praksis for kategorisering af målgrupperne. Når man ser på udgifter for alle tre mål- 9

19 grupper under ét ligger udgiften pr. indbygger i alderen år meget tæt på gennemsnittet sammenlignet med de øvrige kommuner. Enhedspris på det specialiserede socialområde, år - regnskab kr. Udsatte borgere Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Boligrådgivere Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Uvisiterede tilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Kvindekrisecentre Herberger Dagbehandlingstilbud - alkoholbehandling Døgnbehandlingstilbud - alkoholbehandling Ambulant- og dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere Borgere med handicap BPA Ledsageordning Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Uvisiterede dagtilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Merudgifter Borgere med sindslidelse Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Uvisiterede dagtilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Merudgifter Randers Kommune har generelt set relativt lave nettodriftsudgifter pr. plads sammenlignet med de andre kommuner. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med at Randers Kommune har gennemført besparelser og omlægning af tilbud på området, som har bidraget til at nedbringe den gennemsnitlige pladspris på området under ét. 10

20 4.3 Oversigt over aftaleenheder SOCIALCHEF Torben Rugholm Myndighed: Afdelingsleder Tilbud Runa Steenfeldt Drift og udvikling (Tværgående Funktioner) De Matrikelløse Voksen Bo Dagbeskæftigelse Børneområde Rusmiddelcenteret Områdeleder Anne E. Hegelund Områdeleder Lene Bruhn Christensen Områdeleder Hanna Bonde Områdeleder Jørgen Groht Områdeleder Dorte Juul Hansen Områdeleder Tine Horn 11