Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Transkript

1 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Referat 6. februar 2018 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Indkaldelse Søren P. Rasmussen Karsten Lomholt Henrik Bang Ib Carlsen Kasper Langberg Martin Vendel Nielsen Mette Schmidt Olsen Fra forvaltningen deltog: Bjarne Holm Markussen Anne Søgaard Andersen Leif Holst Mette Ringius Lene Magnussen (punkt 4) Anne Foersom Marianne Thorsager Christensen Katrine Lindegaard (ref.)

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Introduktion (Orientering) 3 2 Beskæftigelsesplan status på 3. kvartal 2017 (Orientering) 4 3 Fastlæggelse af resultatniveauer for mål i Beskæftigelsesplan 2018 (Beslutning) 7 4 Genforelæggelse: Kommissorium for udarbejdelse af Ungepolitik (Drøftelse) 9 5 Udmøntning af integrationspris (Beslutning) 11 6 Kommende sager 12 7 Meddelelser 13 2

3 Punkt 1 Introduktion (Orientering) Resumé Som led i at sikre den bedst mulige opstart for de nye fagudvalg introduceres Beskæftigelsesog Integrationsudvalget til udvalget områder på dette møde. Indstilling Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling På mødet vil forvaltningen orientere om beskæftigelsesområdet, herunder beskæftigelsesplan, aktiv beskæftigelsesindsats og kommunal økonomistyring. Udvalget opfordres til at stille uddybende spørgsmål undervejs. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil i løber af de kommende måneder blive introduceret til bl.a følgende områder: Indsatsen for de forsikrede ledige Ungeindsats for ikke forsikrede og flygtninge Indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Indsats for sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb Det rummelige arbejdsmarked Virksomhedsservice Lovgrundlag Ikke relevant. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 6. februar 2018 Taget til efterretning. 3

4 Punkt 2 Beskæftigelsesplan status på 3. kvartal 2017 (Orientering) Resumé Forvaltningen fremlægger status for tredje kvartal på mål i Beskæftigelsesplan 2017 til orientering for udvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at status for mål i Beskæftigelsesplan 2017 tages til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen har lavet status for målene i beskæftigelsesplanen for tredje kvartal Status består af et oversigtsark samt en kort uddybning af status for de enkelte mål (bilag). Der blev fastsat otte mål med resultatniveauer samt en række følgemål. Den foreløbige status viser en positiv udvikling for størstedelen af målene. Dog ses der, med den valgte målemetode, en negativ udvikling for unge under 30 år med akademisk baggrund og langtidsledige. Begge mål viser en stigning frem for et fald. Det er særlig markant for unge under 30 år med en akademisk uddannelse på a-dagpenge, hvor status viser en stigning på 17,5 pct. Til sammenligning oplever klyngen af sammenlignelige kommuner dog en stigning på 30,6 pct. Ses der på udviklingen i de seneste måneder, er der sket et fald igen og der er i november ,4 pct. færre unge under 30 år med en akademisk baggrund end i november 2016 (det svarer til et fald på 1 fuldtidsperson). Herunder følger oversigt over mål og følgemål. Indsatsområde: Unge Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp. Målet er et fald på 10 pct. (ca. 30 fuldtidspersoner) i antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp fra 2016 til 2017 (rullende år). Status viser et fald på 1,7 pct. (5 fuldtidspersoner) i perioden 4kv kv 2017 i forhold til 1kv kv Klyngen har i samme periode haft en stigning på 2,2 pct. Udviklingen i Lyngby-Taarbæk Kommune fra november 2016 til november 2017 viser et fald på 4,8 pct., svarende til 14 fuldtidspersoner. Antallet af unge ledige akademikere. Målet er et fald på 15 pct. (ca. 10 fuldtidspersoner) i antallet af forsikrede unge ledige under 30 år med en akademisk uddannelsesbaggrund fra 2016 til 2017 (rullende år). Status viser en stigning på 17,5 pct. (11 fuldtidspersoner) i perioden 4kv kv 2017 i forhold til 1kv kv I klyngen har der i samme periode været en stigning på 30,6 pct. Fra november 2016 til november 2017 har der i Lyngby-Taarbæk Kommune været et fald på 1,4 pct., det svarer til et fald på 1 fuldtidsperson. Der er sat to følgemål for unge, der påbegynder henholdsvis uddannelse og beskæftigelse. De to følgemål er opdateret på jobindsats.dk til og med april 2017 og er derfor ikke blevet opdateret siden sidste status. I 2017 har der været en væsentlig større tilgang af unge ledige akademikere i juli og august end samme periode året før. Den stigende tilgang har medført et øget fokus på målgruppen og jobcentret har igangsat en intensiveret indsats, hvor dimittenderne indkaldes til et inspirationsmøde senest fem uger efter første ledighedsdag. Indsatsen har særlig fokus på virksomhedsplaceringer, jobsøgningsstrategier, geografisk og faglig mobilitet samt arbejdsmarkedets forventninger til nyuddannede. Derudover får dimittenderne tilknyttet en virksomhedskonsulent som personlig jobformidler, der varetager det videre kontaktforløb. 4

5 Indsatsområde: Langtidsledighed Antallet af langtidsledige personer. Målet er, at antallet af langtidsledige skal falde med 30 pct. (48 personer) fra december 2016 til december Status viser en stigning på 6,9 pct. (11 personer) fra december 2016 til september Klyngen har i perioden en stigning på 52,5 pct., stigningen afspejler formentlig de ændrede optjeningsregler for de forsikrede ledige og kan skyldes ændret visitationspraksis på området for ikkeforsikrede ledige. De nye regler om fleksibel optjening og dermed forlængelse af dagpengeretten betyder, at antallet af personer, der opbruger dagpengeretten falder og at flere af dem fortsat tæller som langtidsledige. Jobcentret har fremrykket indsatsen for de langtidsledige fra 18 til 12 måneders ledighed. De langtidsledige får tilknyttet en virksomhedskonsulent som personlig jobformidler. Indsatsen er individuelt tilpasset og handler om at skabe jobåbninger i virksomhederne til den ledige kandidat - herunder med fokus på ansættelse i småjobs. Forvaltningen forventer således, at antallet af personer der opbruger dagpengeretten fortsat vil falde og dermed påvirke antallet af langtidsledige i en negativ retning. Indsatsområde: Borgere i kanten af arbejdsmarkedet Antallet af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i mere end 12 måneder. Målet er, at antallet af forløb, hvor borgere modtager forsørgelsesydelse i mere end 12 måneder skal falde med 1,5 pct. fra oktober 2016 til oktober Det svarer til et fald på ca. 9 forløb. Fra oktober 2016 til august 2017 ses et fald på 0,7 pct. (4 forløb). Udviklingen i klyngen viser et fald på 2,7 pct. I Lyngby-Taarbæk Kommune har der været en stigning i de langvarige sygedagpenge-, jobafklarings- og ressourceforløb, mens der har været et fald på 6,8 pct. (19 forløb) i de langvarige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er målet, at antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. fra december 2016 til december Det svarer til et fald på ca. 18 fuldtidspersoner. Fra december 2016 til september 2017 har der i Lyngby-Taarbæk Kommune været et fald på 2,5 pct. (9 fuldtidspersoner). Klyngen har i perioden haft et fald på 11,2 pct. Det kan skyldes ændret visitationspraksis, jf. stigningen i klyngens langtidsledige (mål 3). Der er sat seks følgemål: Antallet af borgere på sygedagpenge. Status er 407 fuldtidspersoner i september Antallet af borgere på jobafklaringsforløb. Status er 90 fuldtidspersoner i september Antallet af borgere på ledighedsydelse. Status er 60 fuldtidspersoner i september Antallet af borgere på ressourceforløb. Status er 93 fuldtidspersoner i september Antallet af borgere på uddannelseshjælp (aktivitetsparate). Status er 91 fuldtidspersoner i september Antallet af tilkendte førtidspensioner (rullende år). Status viser en tilgang på 45 tilkendelser i perioden 4kv2016-3kv2017. Indsatsområde: Integration Andel af virksomhedsrettede forløb for borgere omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse. Målet er, at minimum 50 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse, skal være i virksomhedsrettet tilbud (gennemsnit i 2017). Status for 3. kvartal 2017 er et gennemsnit på 49,7 pct. Samarbejdsaftaler med virksomheder om integration af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Målet er at der skal indgås syv nye samarbejdsaftaler. Der er i 2017 indgået 2 nye samarbejdsaftaler med virksomheder om integration af flygtninge og familiesammenførte. Den ene aftale er indgået med Lyngby Håndværkerforening, som omfatter 70 medlemsvirksomheder. 5

6 Der er sat et følgemål på antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet og som modtager integrationsydelse. Status er 117 fuldtidspersoner i september Der var i 3. kvartal 2017 i gennemsnit ca. 270 borgere omfattet af integrationsprogrammet. Indsatsområde: Virksomhedssamarbejde Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud. Målet er, at andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige i aktivering minimum skal være 60 pct. i Status er en andel på 58,3 pct. i september Der er sat et følgemål på antallet af samarbejder mellem virksomheder og jobcentret i Lyngby-Taarbæk Kommune. Status er at jobcenteret i Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med 335 virksomheder, heraf 123 i Lyngby-Taarbæk Kommune. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 6. februar 2018 Taget til efterretning. Bilag Status på Beskæftigelsesplan kvartal Oversigt over status 3. kvartal

7 Punkt 3 Fastlæggelse af resultatniveauer for mål i Beskæftigelsesplan 2018 (Beslutning) Resumé Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2017 Beskæftigelsesplan 2018, herunder målene for Det fremgik af sagen, at resultatniveauerne for de enkelte mål i planen ville blive fastsat primo Forvaltningen har nu lavet forslag til resultatniveauer, som forelægges til godkendelse. Indstilling Forvaltningen foreslår, at resultatniveauer for mål i Beskæftigelsesplan 2018 godkendes. Sagsfremstilling Forvaltningen har lavet notat om fastlæggelse af resultatniveauer i Beskæftigelsesplan 2018 (bilag). Notatet indeholder en gennemgang af mål samt begrundelse for det foreslåede resultatniveau for hvert af målene. Følgende forhold har blandt andet indgået som baggrund for de foreslåede resultatniveauer: Forventningen om fortsat stigende beskæftigelse og deraf også forventning om faldende ledighed, jf. skøn fra Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udviklingen i 2017 i forhold til antal personer på ydelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Igangsatte indsatser i Lyngby-Taarbæk Kommune for målgrupperne, som forventes at få flere borgere i job eller uddannelse. De enkelte mål og forslag til resultatniveau er listet herunder: Mål 1 (ministermål): Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse skal falde med 5 pct. fra oktober 2017 til oktober Det svarer til et fald på ca. 168 fuldtidspersoner. (Status viser et fald fra oktober 2016 til oktober 2017 på 3,4 pct.) Mål 2: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november Det svarer til et fald på ca. 14 fuldtidspersoner. (Status viser et fald fra november 2016 til november 2017 på 4,8 pct.) Mål 3: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og med akademisk uddannelsesbaggrund skal falde med 3 pct. fra november 2017 til november Det svarer til et fald på ca. 2 fuldtidspersoner. (Status viser et fald fra november 2016 til november 2017 på 1,4 pct.) Mål 4 (ministermål): Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være 60 pct. i (Status viser en andel på 57,7 pct. fra januar til oktober 2017) Mål 5 (ministermål): 40 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i ustøttet beskæftigelse i gennemsnit over månederne i (Status viser en andel på 36,2 pct. fra januar til oktober 2017) Mål 6: 52 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som modtager integrationsydelse skal være i virksomhedsrettet forløb i gennemsnit over månederne i (Status viser en andel på 50,2 pct. fra januar til november 2017) Mål 7 (ministermål): Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november Det svarer til ca. 5 fuldtidspersoner. (Status viser en stigning fra november 2016 til november 2017 på 5,7 pct.) 7

8 Mål 8 (ministermål): Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 7 pct. fra november 2017 til november Det svarer til ca. 23 fuldtidspersoner. (Status viser et fald fra november 2016 til november 2017 på 6,2 pct.) Mål 9 (ministermål): Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Målet er et ministermål, hvor der er endnu ikke udviklet et central måleredskab, som kan danne grundlag for at fastsætte et resultatmål. Følgemål Udover ovenstående ni mål med resultatniveauer er der vedtaget en række følgemål, hvor udviklingen i 2018 følges. Ved følgemålene skal der ikke fastlægges resultatniveauer. Følgemålene er: Følgemål a: Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse i mere end 52 uger Følgemål b: Antallet af borgere i virksomhedsrettede forløb Følgemål c: Samarbejdsgraden mellem virksomheder og jobcenter Lyngby-Taarbæk Følgemål d: Overblik over virksomheder, som jobcentret samarbejder med om integration Følgemål e (ministermål): Andelen af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har ordinære løntimer Følgemål f: Andel sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere Følgemål g (ministermål): Andelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har ordinære løntimer Den godkendte Beskæftigelsesplan 2018 er vedlagt (bilag), og vil blive opdateret med beslutning om resultatniveauer. Lovgrundlag Det følger af Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kommunerne skal udarbejde en beskæftigelsesplan. Økonomi Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 6. februar 2018 Udsat til næste møde i udvalget. Bilag Resultatniveauer for Beskæftigelsesplan notat Beskæftigelsesplan 2018 uden resultatniveauer 8

9 Punkt 4 Genforelæggelse: Kommissorium for udarbejdelse af Ungepolitik (Drøftelse) Resumé Forvaltningen er blevet bedt om, i forlængelse af fagudvalgsbeslutningerne i august og september, at udarbejde et kommissorium til en kommende ungepolitik til godkendelse på december mødet. Kommissoriet vil indeholde baggrund, formål og emner som politikken skal beskæftige sig med. Samtidig redegøres der kort for tilblivelsen af politikken. Indstilling Forvaltningen foreslår, at input til kommissorium for den kommende ungepolitik drøftes. Sagsfremstilling Den 22. juni 2017 behandlede Kommunalbestyrelsen en anmodningssag om Tilbud til unge. Sagen blev oversendt til Børne- og Ungdomsudvalget møde den 17. august 2017 og Kultur- og fritidsudvalget møde den 21. september Udvalgene besluttede, at der til udvalgsmøderne i december skulle forelægges et oplæg til kommissorium til en kommende ungepolitik. Forvaltningen har udarbejdet forslag til kommissorium for den kommende ungepolitik. Kommissorium Baggrund for udarbejdelsen af en ungepolitik er, at for mange unge falder fra deres ungdomsuddannelse, og at et voksende antal unge har problemer med den mentale sundhed, alkohol og misbrug. Derfor er det bl.a. nødvendigt at kommunen tager bedre hånd om sårbare unge. Formålet med ungepolitikken er, at skabe et tydeligt og fælles afsæt for arbejdet med unge i Lyngby-Taarbæk Kommune. Målruppen for politikken er unge i kommunen i alderen år. Politikken skal bl.a.: Være med til at understøtte at de unge fastholdes i en ungdomsuddannelse Have fokus på at flere unge tager en erhvervsuddannelse Understøtte at unge kommer videre med en kompetencegivende uddannelse eller i beskæftigelse Komme bredt rundt om den unges liv og derved tage højde for skole og fritid Have fokus på at der er attraktive ungemiljøer i byen Have fokus på de unges mentale sundhed herunder alkohol og misbrugsvaner. Politikken skal blive til i et tæt samarbejde med de unge, og ved involvering af politikere og fagprofessionelle fra kommunen og ungdomsuddannelserne. Arbejdet vil tage afsæt i tilgængelig data på området og ved indhentning af erfaringer fra andre kommuner, erhvervslivet, forskningen m.v. Politikken skal være med til at belyse og nytænke hvilke målrettede indsatser, der skal igangsættes for og med de unge i fremtiden. Processen omkring tilblivelsen af politikken forankres i Børne- og Ungdomsudvalget. Politikken forventes politisk godkendt i efteråret Proces Forvaltningen vil fremlægge kommissoriet til endelig godkendelse i januar. Herefter vil den kommende proces blive tilrettelagt og forelagt Børne- og Ungdomsudvalget. 9

10 Lovgrundlag Serviceloven 19 stk. 2 beskriver at Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børne- og ungepolitik. Det er ikke lovpligtigt at have en specifik ungepolitik. Økonomi I forlængelse af budget (salgspuljen) er der afsat 0,5 mio. kr. til SSP-indsats og ungepolitik i 2018 og 2019 (i alt 1,0 mio. kr.) på Børne- og Ungdomsudvalgets område. Ressourcerne til ungepolitikken holder sig inden for denne ramme. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget, den 5. december 2017 Udsat. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 5. december 2017 Udsat. Kultur- og Fritidsudvalget, den 7. december 2017 Udsat. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. Børne- og Ungdomsudvalget, den 7. december 2017 Udsat. Henrik Bang (Ø) var fraværende. Istedet deltog Henrik Brade Johansen (B). Supplerende sagsfremstilling Sagen blev udsat i december 2017, med henvisning til at de nye udvalg og medlemmer får mulighed for at drøfte sagen inden der udarbejdes kommissorium. For at understøtte drøftelsen i fagudvalgene og sikre relevante input til udarbejdelse af kommissoriet anbefaler forvaltningen, at der tages afsæt i følgende hjælpespørgsmål: Hvad er formålet med politikken? Hvem er målgruppen for ungepolitikken? Hvordan ønskes processen tilrettelagt og hvem skal involveres? Alle input fra fagudvalg noteres og indgår i forvaltningens videre arbejde med kommissoriet. Fagudvalgene vil på møderne i marts forelægges et samlet udkast til kommissorium for Ungepolitik til godkendelse. Social- og Sundhedsudvalget, den 6. februar 2018 Anbefalet, at sagen sendes tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med henblik på yderligere kvalificering. (C) tog forbehold. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 6. februar 2018 Drøftet med de faldne bemærkninger. 10

11 Punkt 5 Udmøntning af integrationspris (Beslutning) Resumé Integrationsrådet i Lyngby-Taarbæk Kommune har på møde den 30. november 2017 behandlet et forslag om indførelse af en årlig integrationspris i kommunen. Det foreslås, at prisen skal bestå af et beløb på kr., som finansieres af Integrationsrådets pulje. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der indføres en årlig integrationspris i Lyngby-Taarbæk Kommune. Sagsfremstilling I Lyngby-Taarbæk eksisterer der mange initiativer og aktiviteter, der har til formål at fremme integrationen af flygtninge og indvandrere i kommunen. Det drejer sig både om aktiviteter i regi af de frivillige foreninger, men også i regi af de virksomheder, som ansætter flygtninge. Endvidere er der ligeledes enkeltpersoner, som gør en stor indsats for at inkludere kommunens nye medborgere i lokalsamfundet. På denne baggrund har Integrationsrådet fremlagt et forslag om at indføre en årlig integrationspris med det formål at udtrykke offentlig anerkendelse af en enestående, nytænkende og værdifuld indsats på integrationsområdet. Integrationsprisen skal gå til en enkeltperson, arbejdsplads, organisation eller forening, der på en nytænkende og værdigfuld måde har igangsat og etableret særlige initiativer og aktiviteter med det formål at fremme integration og mangfoldighed i kommunen. Forvaltningen har derfor udarbejdet et udkast til et sæt regler og kriterier for uddeling af integrationsprisen, som er godkendt af Integrationsrådet ved Integrationsrådets møde den 30. november Disse regler og kriterier forelægges nu til politisk godkendelse. Det foreslås at integrationsprisen fastsættes til kr., som finansieres via Integrationsrådets pulje. Til sammenligning kan det nævnes, at Frivillighedsprisen består af kr. og et ur, samt at Handicapprisen består af en kurv, blomster og et kunstværk udført af personer med handicap. Lovgrundlag Der er ikke lovhjemmel på området. Økonomi Integrationsprisen på kr. årligt vil blive finansieret af Integrationsrådets pulje. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 6. februar 2018 Anbefalet, dog således at prisen evalueres efter en periode på to år. Endvidere anbefalet, at Kommunalbestyrelsens medlemmer generelt ikke indstiller kandidater til denne og lignende priser, og at dette indarbejdes i kriterierne for prisen. Bilag Regler og kriterier for uddeling af Integrationsprisen i Lyngby - revideret 11

12 Punkt 6 Kommende sager Resumé Udvalget orienteres om kommende sager, der er planlagt til behandling. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Listen over sager på vej er et planlægningsredskab for kommende møder. Forvaltningen bemærker, at de nævnte sager kan flytte datoer, nye sager kan komme til og varslede sager kan blive uaktuelle og udgå. Følgende sager er planlagt til det kommende møde: Skærpet fokus på a-dagpengemodtageres rådighed for arbejdsmarkedet Virksomhedspraktik og løntilskud som virkesomhedsrettet aktivering Orientering om nye rammer for mentorordning. Lovgrundlag Det er valgfrit for kommunerne, om udvalget skal orienteres om kommende sager. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 6. februar 2018 Taget til efterretning. 12

13 Punkt 7 Meddelelser Sagsfremstilling 1. Virksomhederne er nøglespillere, når samfundets udfordringer skal løses Den 14. december 2017 meddelte regeringen i en pressemeddelelse, at regeringen opretter et nyt råd for virksomheders samfundsansvar. Det nye råd er en sammenlægning af to eksisterende råd; Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst. Rådet forventes konstitueret i begyndelsen af Det nye råd skal sætte fokus på de muligheder, som FN s verdensmål rummer for virksomhederne herunder virksomhedernes ansvar for at inkludere udsatte mennesker på arbejdsmarkedet. Link til Pressemeddelelse 0raad%20for%20virksomhedernes%20samfundsansvar.aspx Regeringens handlingsplan for FN s verdensmål (bilag) 2. Tilsagn om satspuljen Håndholdt indsats i ressourceforløb Forvaltningen har modtaget endeligt tilsagn om satspuljen "Håndholdt indsats i ressourceforløb (bilag). Der er i alt givet tilsagn på Kr , som dækker udgifterne til ansættelse af en koordinerende sagsbehandler i projektperioden til Målgruppen for puljen er alle borgere i ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere, der arbejder med ressourceforløb. Formålet er at give sagsbehandlere mere tid til en håndholdt indsats over for borgere i ressourceforløb, så borgere i ressourceforløb ikke oplever passive perioder eller stilstand i deres ressourceforløb. I vurderingen af ansøgningen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) lagt særlig vægt på følgende forhold: Lyngby- Taarbæk Kommune har et stærkt fokus på, at borgerne får en virksomhedsrettet indsats med henblik på lønnede timer. Det vægtes positivt, at borgeren allerede ved opstart tildeles en fast virksomhedskonsulent, der er med til at sikre fokus på den beskæftigelsesrettede andel af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Derudover er der lagt vægt på, at koordinerende sagsbehandlers rolle i projektperioden er velbeskrevet, herunder at koordinerende sagsbehandler selv er mentor og følger op på den virksomhedsrettede indsats. 3. Nye dagpengeregler for selvstændige og atypisk beskæftigede For at imødekomme et arbejdsmarked præget af nye beskæftigelsesformer har et bredt flertal i Folketinget den 20. december 2017 vedtaget nye dagpengeregler for selvstændige og atypisk beskæftigede. Med de nye dagpengeregler bliver det muligt at kombinere forskellige typer beskæftigelse ved opgørelsen af, om man har ret til dagpenge, og hvad man kan få i dagpenge. F.eks. kan en person, som både driver sin egen virksomhed og er ansat i en anden virksomhed som lønmodtager, nu anvende begge typer af beskæftigelse til at optjene ret til dagpenge og til beregning af dagpengesats. De nye dagpengeregler træder i kraft den 1. oktober Link til Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 13

14 4. Rådighedstilsyn med dagpengemodtageres jobsøgning For at sikre at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, har STAR udviklet et registerbaseret rådighedstilsyn, som gør det muligt at følge jobsøgningen blandt dagpengemodtagere samt understøtter a-kassernes rådighedsarbejde. Alle dagpengemodtageres jobsøgning inddeles således i tre smileykategorier: Grøn smiley: 1,5 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om uge Lysegrøn smiley: Færre end 1,5 jobsøgninger om ugen Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning Smileyordningen er tilgængelig via STAR s hjemmeside og her er det nemt at få et overblik over jobsøgningen blandt dagpengemodtagere i de enkelte a-kasser. Link: 5. Nyhedsbrev fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden Nyhedsbrev fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden december 2017 (bilag). 6. Beskæftigelsesindsats i forbindelse med letbane projektet I lyset af Kommunalbestyrelsens godkendelse af letbanen torsdag den 25. januar 2018 vil Lyngby-Taarbæk Kommune tage initiativ til samarbejde med letbanens parter til gavn for den lokale beskæftigelse. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 6. februar 2018 Taget til efterretning Bilag Regeringens handlingsplan for FN's verdensmål Tilsagnsbrev - Håndholdt indsats i ressourceforløb Nyhedsbrev fra det regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden_December

15 Center for Arbejdsmarked Den 22. januar 2018 Status på beskæftigelsesplan kvartal Indsatsområde unge Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Unge Mål 1: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med 10 pct. -10% 4kv16-3kv17-1,7% 2,2% -4,1% -3,6% Mål 2: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og med akademisk baggrund skal falde med 15 pct. -15% 4kv16-3kv17 17,5% 30,6% 8,8% 9,4% Følgemål a: Andelen af unge på ydelse, som begynder i uddannelse - apr-17 0,7% - 1,3% 1,4% Følgemål a: Andelen af unge på ydelse, som begynder i beskæftigelse - apr-17 0,0% - 8,1% 7,6% Mål 1: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med 10 pct. Målet er et fald på 10 pct. (ca. 30 fuldtidspersoner) i antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp fra (rullende år). Status viser et fald på 1,7 pct. (5 fuldtidspersoner) i perioden 4kv2016-3kv2017 i forhold til 1kv2016-4kv2016. Klyngen har oplevet en lille stigning i perioden, mens Østdanmark og Hele landet har et lidt større fald end Lyngby-Taarbæk Kommune. Den seneste udvikling viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune har haft et fald på 4,8 pct. fra november 2016 til november 2017 (14 fuldtidspersoner). Nedenfor ses udviklingen i antallet af helårspersoner på a-dagpenge og uddannelseshjælp i Lyngby- Taarbæk Kommune. Der har i perioden 1kv2016-4kv2016 til 4kv2016-3kv2017 været en stigning på a- dagpenge på 1,5 pct. (2 fuldtidspersoner) og et fald på uddannelseshjælp på 4,4 pct. (7 fuldtidspersoner). Der har i perioden været et fald for a-kasser tilhørende LO og andre 1, mens der for de akademiske a- kasser har været en stigning, jf. mål 2. Hele landet 200 Mål 1: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp LTK A-dagpenge LTK Uddannelseshjælp Figuren nedenfor viser udviklingen i antallet af a-dagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere både i Lyngby-Taarbæk Kommune og klyngen (indekseret). Som det ses af figuren har både Lyngby- Taarbæk Kommune og klyngen haft en stigning i antallet af a-dagpengemodtagere, stigningen i klyngen er 1 Fx Kristelig A-kasse og ASE 1

16 betragteligt større end i Lyngby-Taarbæk kommune. Center for Arbejdsmarked Den 22. januar ,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 Mål 1: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp (indeks, 2014=100) LTK A-dagpenge Klyngen A-dagpenge LTK Uddannelseshjælp Klyngen Uddannelseshjælp For gruppen af unge uden uddannelse stilles fortsat pålæg om at søge uddannelse. For de unge, der ikke er umiddelbart uddannelsesparate, har ungeindsatsen i stigende grad fokus på at den nærmeste vej til et realistisk uddannelsesvalg ofte går via en snusepraktik i den pågældende branche. Mål 2: Antallet af unge ledige akademikere skal falde med 15 pct. Målet er et fald på 15 pct. (ca. 10 fuldtidspersoner) i antallet af forsikrede unge ledige med en akademisk uddannelsesbaggrund fra 2016 til 2017 (rullende år). Status viser en stigning på 17,5 pct. (11 fuldtidspersoner) i perioden 4kv2016-3kv2017 i forhold til 1kv2016-4kv2016. I 2017 har der har været en væsentlig større tilgang af ledige i juli og august end samme periode året før, hvilket bidrager til stigningen i det samlede antal helårspersoner i den nyeste måling. Da målet opgøres i rullende år vil stigningen i dette kvartal også fremadrettet påvirke målingen Mål 2: Udviklingen i antallet af påbegyndte forløb for unge under 30 år på a-dagenge og med akademisk uddannelsesbaggrund Udviklingen på månedsbasis som er tilgængelig frem til november 2017 viser, at antallet af unge akademikere er faldende i september og oktober. Derudover har mange af de afsluttede a-dagpengeforløb 2

17 Center for Arbejdsmarked Den 22. januar 2018 i august og september haft en varighed på få uger, hvilket kan tyde på, at det primært er nyledige, der i de følgende måneder er kommet i job. Klyngen har oplevet en stigning på 30,6 pct. Østdanmark og Hele landet har oplevet en stigning på henholdsvis 8,8 pct. og 9,4 pct. Stigningen i Klyngen skyldes primært udviklingen i Gentofte og Rudersdal Kommune. Jobcentret har fokus på en tidlig og intensiv indsats for unge ledige a-dagpengemodtagere med en længerevarende uddannelse herunder dimittender. Dimittenderne indkaldes til et inspirationsmøde senest fem uger efter første ledighedsdag. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt for dimittender at opnå det første job. Samtidig er der evidens for, at særligt virksomhedspraktik er et godt redskab for at få dimittender i varig beskæftigelse. Indsatsen har derfor særlig fokus på virksomhedsplaceringer, jobsøgningsstrategier, geografisk og faglig mobilitet samt arbejdsmarkedets forventninger til nyuddannede. Derudover får dimittenderne tilknyttet en virksomhedskonsulent som personlig jobformidler, der varetager det videre kontaktforløb. Nedenfor er vist udviklingen i antallet (fuldtidspersoner) af ledige i henholdsvis Lyngby-Taarbæk Kommune og Klyngen. Som det ses af figuren, har Lyngby-Taarbæk Kommune haft en større stigning i starten af det seneste kvartal (juli og august 2017) i forhold til resten af klyngen. Den seneste udvikling viser desuden et fald på 1,4 pct. fra november 2016 til november 2017 svarende til en fuldtidsperson Mål 2: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og med akademisk uddannelsesbaggrund i LTK og Klyngen (indeks, jan-16=100) Lyngby-Taarbæk Klyngen Bemærkninger til følgemål Unge som begynder i uddannelse eller beskæftigelse De to følgemål er opdateret på jobindsats.dk til og med april 2017, dvs. der ikke er nye data siden status på beskæftigelsesplanen for 2. kvartal Indsatsområde langtidsledighed Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Langtidsledige (jobparate) Mål 3: Antallet af langtidsledige skal falde med 30 pct. - A-dagpenge sep-17 7,5% 28,2% 20,5% 15,1% - Kontanthjælp sep-17 5,8% 97,1% 0,5% 5,3% - I alt -30% sep-17 6,9% 52,5% 10,5% 10,4% Mål 3: Antallet af langtidsledige personer skal falde med 30 pct. Målet er, at antallet af langtidsledige 2 skal falde med 30 pct. (48 personer) fra december 2016 til december Hele landet 2 Målingen opgør antal personer a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) og 3

18 Center for Arbejdsmarked Den 22. januar Status for 3. kvartal 2017 viser en stigning på 6,9 pct. (11 personer) fra december 2016 til september Hele landet har oplevet en stigning på 10,4 pct. og Østdanmark en stigning på 10,5 pct. Klyngen har i samme periode haft en stigning på 52,5 pct., hvor der for jobklare kontanthjælpsmodtagere (inklusiv uddannelseshjælp og integrationsydelse) er en stigning på 97,1 pct. Stigningen skyldes bland andet Egedal, Gentofte og Rudersdal, hvor der er stigninger på henholdsvis 161,5 pct., 246,9 pct. og 222,2 pct. i jobklare kontanthjælpsmodtagere (inklusiv uddannelseshjælp og integrationsydelse). De store stigninger kan være udtryk for at kommunerne i forskellige tempi har ændrert flygtningenes status fra aktivitetsparat til jobparate i forlængelse af den ny lovgivning på området. Status for 3. kvartal viser en stigning i antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere på 7,5 pct. Hele landet har oplevet en stigning på 15,1 pct. og Klyngen en stigning på 28,2 pct. De nye regler om fleksibel optjening og dermed forlængelse af dagpengeretten har betydet, at antallet af personer, der opbruger dagpengeretten falder og at flere af dem fortsat vil tælle som langtidsledige. De nyeste tal fra juni 2017 på jobindsats.dk viser, at antallet af personer der i det første halvår af 2017 opbrugte dagpengeretten er det laveste siden 2013, hvor den afkortede dagpengeperiode blev indført. Ledige har siden 2. januar 2017 haft mulighed for at forlænge dagpengeperioden, hvis de har haft arbejde i dagpengeperioden. Også i Lyngby- Taarbæk Kommune er antallet af personer der opbruger dagpengeretten faldet. I det første halve år af 2017 har 1,8 person i gennemsnit opbrugt dagpengeretten om måneden, mod i gennemsnit 7 personer om måneden I Indsatsområde - borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Mål 4: Antallet af forløb, hvor borgere modtager ydelse i mere end 12 måneder skal falde med 1,5 pct. -1,5% aug-17-0,7% -2,7% -1,3% 0,4% Mål 5: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. -5% sep-17-2,5% -11,2% -5,5% -5,2% Følgemål b: Antallet af borgere på sygedagpenge - sep Følgemål c: Antallet af borgere på jobafklaringsforløb - sep Følgemål d: Antallet af borgere på ledighedsydelse - sep Følgemål e: Antallet af borgere på ressourceforløb - sep Følgemål f: Antallet af borgere på uddannelseshjælp (aktivitetsparate) - sep Følgemål g: Antallet af tilkendte førtidspensioner (rullende år) - 4kv16-3kv17 45 Hele landet Mål 4: Antallet af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i mere end 12 måneder skal falde med 1,5 pct. Målet er, at antallet af forløb, hvor borgere modtager forsørgelsesydelse 3 i mere end 12 måneder skal falde med 1,5 pct. fra oktober oktober Det svarer til et fald på ca. 9 forløb. Fra oktober 2016 til august 2017 ses et fald på 0,7 pct. (4 forløb). Sygedagpenge, jobafklaringsforløb og ressourceforløb er steget i perioden, stigningen er på henholdsvis 4,3 pct. (4 forløb), 13,3 pct. (6 forløb) og 8,2 pct. (7 forløb). De langvarige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som udgør en udfordring i alle kommuner, har haft det største fald på 6,8 pct., det svarer til 19 forløb. Som en del af budgetinitiativerne på BIU s område for budgettet blev det besluttet at iværksætte en tværfaglig indsats med det formål at bringe særligt de langvarige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i hel eller delvis beskæftigelse. Det tværfaglige indsatsteam består af en medarbejder fra Center for Socialindsats, en virksomhedskonsulent og tre koordinerede sagsbehandlere med en lav sagsportefølje, som derfor også kan fungere som mentorer. Den tværfaglige indsats planlægges integrationsydelse med visitationskategorien "Jobparat" eller uddannelseshjælp og integrationsydelse med visitationskategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. 3 Kontanthjælp (aktivitetsparat), uddannelseshjælp (aktivitetsparat), sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse. 4

19 Center for Arbejdsmarked Den 22. januar 2018 i tæt samarbejde med borgeren og med afsæt i borgerens udfordringer og ressourcer. Målet for indsatsen er en øget tilknytning til arbejdsmarkedet enten via virksomhedspraktik, løntilskud eller hel eller delvis ansættelse med ordinære timer. 11 borgere er kommet i selvforsørgelse, jf. sag på beskæftigelses- og Integrationsudvalgsmøde den 5. december Derudover har jobcentret fra den 1. august 2017 ansat en personlig jobformidler i forbindelse med satspuljemidlerne Flere skal med en indsats for aktivitetsparate borgere med en lang forsørgelseshistorik, hvor målet er at sikre hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for at langvarige ydelsesmodtagere i kanten af arbejdsmarkedet ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, men i stedet udvikler evnen til at varetage et job helt eller delvist. For alle målgrupper betyder det at jobcentret tilrettelægger forløb, der styrker borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettede tilbud i ordinære virksomheder evt. tilknyttet en mentor eller ved anden form for støtte og/eller ved at tilgodese borgerens skånebehov. For sygemeldte borgere med stress, angst og depression har jobcentret indgået et samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet (IBBIS) er en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats med fokus på at få borgere i ordinært arbejde og løber frem til medio Borgeren tilknyttes en beskæftigelseskonsulent som varetager de lovpligtige opfølgningssamtaler og den arbejdsfastholdende indsats, såfremt borger er sygemeldt fra job. For de borgere der er sygemeldt fra ledighed, ydes der hjælp og sparring til at komme i varig, ordinær beskæftigelse. Derudover arbejder Jobcentret med en tidlig og forebyggende indsats for de ledige, der vurderes at være i risiko for at blive langvarigt sygemeldte på grund af helbredsmæssige udfordringer. Målgruppen er borgere på sygedagpenge og a-dagpengemodtagere. Målet for indsatsen er at forkorte borgerens samlede ledighedslængde og sygefravær ved at iværksætte en tidlig og tværgående indsats. Mål 5: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. Det er målet, at antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. fra december 2016 til december Det svarer til et fald på ca. 18 fuldtidspersoner. Fra december 2016 til september 2017 har der i Lyngby-Taarbæk Kommune været et fald på 2,5 pct. (9 fuldtidspersoner), i Klyngen har der været et fald på 11,2 pct., mens der i Østdanmark og Hele landet har været et fald på henholdsvis 5,5 pct. og 5,2 pct. Det større fald i Klyngen, Østdanmark og Hele landet kan hænge sammen med en ændret visitationspraksis i forhold til flygtninge jf. målet om langtidsledighed. 5

20 600 Mål 5: Udviklingen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Center for Arbejdsmarked Den 22. januar Fuldtidspersoner Fanø Gribskov Hedensted Lyngby-Taarbæk Odder Rebild Rudersdal Bemærkninger til følgemål Antallet af personer på sygedagpenge er faldet fra juni 2017 til juli 2017 og har siden ligget på ca. 405 fuldtidspersoner. Antallet af personer på sygedagpenge afhænger blandt andet både af sæson og beskæftigelsesgraden. Indsatsen har fokus på tidlig og tæt opfølgning samt arbejdsfastholdelse. Antallet af jobafklaringsforløb steg i første halvår af 2017, men der har fra august 2017 til september 2017 været et fald. Antallet er i september måned på 90 fuldtidspersoner. Indsatsen har i den forløbende periode lagt vægt på at øge andelen i virksomhedsrettede forløb. 6

21 Center for Arbejdsmarked Den 22. januar 2018 Fra juni 2017 til september 2017 er antallet af personer på ledighedsydelse faldet. I september er niveauet på 60 fuldtidspersoner. Antallet på ledighedsydelse afhænger blandt andet af hvor mange der løbende tilkendes og bliver berettiget til et fleksjob og samtidig af, at der sker en aktiv jobrettet indsats. I de første tre kvartaler af 2017 har der i gennemsnit været 94 fuldtidspersoner på ressourceforløbsydelse, hvilket også svarer til niveauet i september 2016 på 93 fuldtidspersoner. Der prioriteres en høj andel i virksomhedsrettede forløb med henblik på f.eks. at blive i stand til at varetage et fleksjob. I 2017 har der været en afgang fra ressourceforløb på 15 personer. Heraf har 9 ændret målgruppe: To har fået ordinært job, en har fået fleksjob, to er visiteret til fleksjob, fire har fået tilkendt førtidspension. Antallet af aktivitetsparate borgere på uddannelseshjælp er faldet fra juni 2017 til juli Centret har tilknyttet en virksomhedskonsulent til også at betjene ungeteamet især med fokus på at få aktivitetsparate unge i job eller uddannelse via virksomhedsrettede forløb. I perioden 4. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 har 45 borgere fået tilkendt førtidspension. Antallet af tilkendelser ligger lidt højere i denne periode end den foregående periode. Der har i 2017 desuden været behandlet ni ansøgninger vedr. førtidspension, som borgere selv har rejst. Der er givet afslag på alle ni ansøgninger. Klager over afgørelsen er videresendt til Ankestyrelsen. I de færdigbehandlede sager har kommunen fået medhold. 7

22 Center for Arbejdsmarked Den 22. januar 2018 Indsatsområde Integration Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Integration Mål 6: 50 pct. af borgerne omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse skal være i virksomhedsrettet forløb i gennemsnit over månederne i % sep-17 49,7% 37,4% 35,2% 34,8% Mål 7: Samarbejdsaftaler med nye virksomheder om integration af flygtninge og familiesammenførte 7 sep-17 2 Følgemål h: Borgere omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse - sep Hele landet Mål 6: 50 pct. af borgerne omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse skal være i virksomhedsrettet forløb Målet er, at minimum 50 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse skal være i virksomhedsrettet tilbud (gennemsnit i 2017). Status for 3. kvartal 2017 er et gennemsnit på 49,7 pct. Klyngen har i perioden haft et gennemsnit på 37,4 pct., mens Østdanmark og Hele landet har haft et gennemsnit i perioden på henholdsvis 35,2 pct. og 34,8 pct. 60,0% Mål 6: Andelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse, som er i virksomhedsrettet forløb 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 Gennemsnit 2017 Mål Lyngby-Taarbæk Kommune har stort fokus på at flygtninge får en tidlig og varig tilknytning til det danske arbejdsmarked blandt andet gennem virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt ordinære ansættelser. Samtalerne i jobcentret handler derfor om at afdække borgerens arbejdserfaring, sproglige kompetencer og uddannelsesbaggrund, for herigennem at screene borgerne til åbne stillinger inden for brancher, der har rekrutteringsbehov og hvor det samtidig ikke er et krav, at borgeren kan tale eller skrive dansk. Virksomhedsindsatsen lægger samtidig stor vægt på at åbne dørene for pladser til integrationsuddannelsen (IGU). Lyngby-Taarbæk Kommune har aktuelt 11 IGU forløb i gang. Mål 7: Der skal indgås mindst 7 nye samarbejdsaftaler med virksomheder om integration af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er pr. 3. kvartal 2017 indgået to nye samarbejdsaftaler med virksomheder om integration af flygtninge og familiesammenførte Jobcentret har stort fokus på at opdyrke samarbejde med virksomheder som har viljen og evnen til at 8

23 Center for Arbejdsmarked Den 22. januar 2018 hjælpe flygtninge med at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det er som udgangspunkt virksomheder, der oplever et stort rekrutteringsbehov og hvor der er gode muligheder for kompetenceudvikling. På nuværende tidspunkt er der indgået to nye aftaler med henholdsvis Lyngby Håndværkerforening og Needhelp.nu. Lyngby Håndværkerforening består af 70 håndværksvirksomheder og har i 2017 vundet prisen som Årets virksomhed i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bemærkninger til følgemål Antallet af fuldtidspersoner omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse (frem til juni 2016 også kontanthjælp) er faldet siden februar 2017 med en mindre stigning i juni 2017, så der i september er 117 fuldtidspersoner. Der var i 3. kvartal 2017 i gennemsnit 270 borgere under integrationsprogrammet og jobcenteret er opmærksom på, at foretage den lovpligtige opfølgning, så flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet og fortsætter i danskuddannelsen. Indsatsområde Virksomhedssamarbejde Mål 8: Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal være minimum 60 pct. i 2017 Målet er, at andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige i aktivering minimum skal være 60 pct. i Status er en andel på 58,3 pct. i september Både klyngen, Østdanmark og Hele landet ligger markant under andelen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Samarbejde med virksomhederne Mål 8: Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal være minimum 60 pct i % sep-17 58,3% 38,7% 40,5% 41,0% Følgemål I: Samarbejde mellem virksomheder og jobcententer i Lyngby-Taarbæk - 3. kvartal Lyngby-Taarbæk Kommune har således stort fokus på at fastholde en aktivlinje i beskæftigelsesindsatsen og herunder i endnu højere grad at øge omfanget af virksomhedsrettet indsats for alle grupper af borgere på midlertidig forsørgelse. Baggrunden er, at det er det redskab, som har den største jobeffekt for alle målgrupper. Hele landet 9

24 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Mål 8: Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud Center for Arbejdsmarked Den 22. januar 2018 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 Andel i virksomhedsrettet aktivering Mål Bemærkninger til følgemål I 3. kvartal 2017 havde jobcenteret i Lyngby -Taarbæk Kommune samarbejde med virksomheder, heraf 123 i Lyngby-Taarbæk Kommune og 212 i andre kommuner fx København, Gladsaxe og Gentofte. Samarbejdet kan være aftaler om virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation mv. 4 Kilde: KLV-lister, STAR 10

25 Status for beskæftigelsesplan 2017 Status Østdanmark Mål Måned LTK Klyngen Unge Mål 1: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med 10 pct. -10% 4kv16-3kv17-1,7% 2,2% -4,1% -3,6% Mål 2: Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og med akademisk baggrund skal falde med 15 pct. -15% 4kv16-3kv17 17,5% 30,6% 8,8% 9,4% Følgemål a: Andelen af unge på ydelse, som begynder i uddannelse - apr-17 0,7% - 1,3% 1,4% Følgemål a: Andelen af unge på ydelse, som begynder i beskæftigelse - apr-17 0,0% - 8,1% 7,6% Hele landet Langtidsledige (jobparate) Mål 3: Antallet af langtidsledige skal falde med 30 pct. - A-dagpenge sep-17 7,5% 28,2% 20,5% 15,1% - Kontanthjælp sep-17 5,8% 97,1% 0,5% 5,3% - I alt -30% sep-17 6,9% 52,5% 10,5% 10,4% Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Mål 4: Antallet af forløb, hvor borgere modtager ydelse i mere end 12 måneder skal falde med 1,5 pct. -1,5% aug-17-0,7% -2,7% -1,3% 0,4% Mål 5: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. -5% sep-17-2,5% -11,2% -5,5% -5,2% Følgemål b: Antallet af borgere på sygedagpenge - sep Følgemål c: Antallet af borgere på jobafklaringsforløb - sep Følgemål d: Antallet af borgere på ledighedsydelse - sep Følgemål e: Antallet af borgere på ressourceforløb - sep Følgemål f: Antallet af borgere på uddannelseshjælp (aktivitetsparate) - sep Følgemål g: Antallet af tilkendte førtidspensioner (rullende år) - 4kv16-3kv17 45 Integration Mål 6: 50 pct. af borgerne omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse skal være i virksomhedsrettet forløb i gennemsnit over månederne i % sep-17 49,7% 37,4% 35,2% 34,8% Mål 7: Samarbejdsaftaler med nye virksomheder om integration af flygtninge og familiesammenførte 7 sep-17 2 Følgemål h: Borgere omfattet af integrationsprogrammet og på integrationsydelse - sep Samarbejde med virksomhederne Mål 8: Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal være minimum 60 pct i % sep-17 58,3% 38,7% 40,5% 41,0% Følgemål I: Samarbejde mellem virksomheder og jobcententer i Lyngby-Taarbæk - 3. kvartal

26 Beskæftigelsesplan 2018 forslag til resultatniveauer for mål Mål i Beskæftigelsesplan 2018 blev politisk godkendt af Kommunalbestyrelsen den 21. december I forbindelse med godkendelse af målene blev det besluttet at fastlægge resultatniveauerne for målene i starten af Dette notat indeholder forvaltningens forslag til resultatniveauer for de enkelte mål. Forslag til resultatniveauer skal ses ud fra: Forventning om fortsat stigende beskæftigelse og deraf også forventning om faldende ledighed på baggrund af skøn fra Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udviklingen i 2017 i forhold til antal personer på ydelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Igangsatte indsatser i Lyngby-Taarbæk Kommune for målgrupperne, som forventes at få flere borgere i job eller uddannelse. For hvert mål fremlægges udviklingen i de seneste år i tal og/eller grafisk samt forslag til resultatniveau med en kort begrundelse. Mål 1: Flere i beskæftigelse (ministermål) Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse skal falde med 5 pct. fra oktober 2017 til oktober Det svarer til et fald på ca. 168 fuldtidspersoner. Status på udviklingen fra 2016 til 2017 I perioden oktober 2016 til oktober 2017 har der været et fald på 3,4 pct., svarende til 117 fuldtidspersoner. Fra januar 2017 til oktober 2017 har der været et fald på 4,4 pct., svarende til et fald på 152 fuldtidspersoner Mål 1: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i LTK Lyngby-Taarbæk 1

27 Mål 1: Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse (indeks, jan-17=100) jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 Lyngby-Taarbæk Klyngen Begrundelse for et fald på 5 pct. fra 2017 til 2018 Forvaltningen foreslår et fald fra oktober 2017 til oktober 2018 på 5 pct. Prognosen 1 for bruttoledige 2 i Lyngby-Taarbæk Kommune viser et fald fra ultimo 2017 til ultimo 2018 på 3,8 pct. Derudover forventes der et fortsat fald i antallet af førtidspensionister, da færre borgere får tilkendt førtidspension end der er borgere, der afgår fra ordningen, fx til folkepension. Prognosen viser, at beskæftigelsen fortsat vil stige i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvilket kan betyde en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere. Et fald i antallet af borgere på nogle ydelser kan således betyde en stigning i andre ydelser. Eksempelvis vil et fald i borgere på ledighedsydelse ofte hænge sammen med en stigning i borgere i fleksjob. I et vist omfang er der således tale om forbundne kar mellem de forskellige ydelser. Opgørelse teknisk Målet opgøres som udviklingen i antal fuldtidspersoner fra oktober 2017 til oktober Følgende ydelser indgår i målingen: arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Mål 2: Flere unge i job eller uddannelse Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november Det svarer til et fald på ca. 14 fuldtidspersoner. Status på udviklingen fra 2016 til 2017 Fra november 2016 til november 2017 har der været et samlet fald i antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og på uddannelseshjælp på 4,8 pct. Det svarer til et fald på 14 fuldtidspersoner. 1 RAR Hovedstaden, fremskrevet på baggrund af prognosen fra Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet. 2 A-dagpengemodtagere og jobklare på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. 2

28 Faldet dækker over et fald på a-dagpenge på 3,6 pct. og et fald på uddannelseshjælp på 5,8 pct. Klyngen har oplevet en stigning i perioden på 0,4 pct Mål 2: Antallet af fuldtidspersoner under 30 år på A-dagpenge eller uddannelseshjælp Lyngby-Taarbæk Mål 2: Antallet af fuldtidspersoner under 30 år på A-dagpenge eller uddannelseshjælp (jan-16=100) LTK A-dagpenge LTK Uddannelseshjælp Klyngen A-dagpenge Klyngen Uddannelseshjælp Begrundelse for et fald på 5 pct. fra 2017 til 2018 Forvaltningen foreslår et fald på 5 pct. fra november 2017 til november Forventningen er således et fortsat fald i det samlede antal unge. For de unge a-dagpengemodtagere er der en forventning om et fortsat fald særligt på baggrund af en forstærket indsats for dimittender som typisk er under 30 år. Det er desuden forventningen, at unge a-dagpengemodtagere både med og uden langvarig uddannelse har gode jobmuligheder på baggrund af den stigende beskæftigelse, den forstærkede virksomhedsrettede indsats samt den skærpede rådighedsforpligtelse. For unge på uddannelseshjælp handler hovedsporet i indsatsen fortsat om at motivere unge til at påbegynde en ordinær uddannelse det gælder både de uddannelsesparate og de 3

29 aktivitetsparate. For nogle unge går vejen dog over et afklarende og udviklende forløb i en virksomhed. Forventningen er således, at et fald i antallet af unge på uddannelseshjælp kan fastholdes, men skønnet er, at faldet bliver mindre stejlt, da hovedparten af målgruppen udgøres af aktivitetsparate unge, som har væsentlige andre problemer og derfor har en længere vej til at blive selvforsørgende via uddannelse eller job. Opgørelse teknisk Målet opgøres som udviklingen i antal fuldtidspersoner fra november 2017 til november Mål 3: Flere unge i job eller uddannelse Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og med akademisk uddannelsesbaggrund skal falde med 3 pct. fra november 2017 til november Det svarer til et fald på ca. 2 fuldtidspersoner. Status på udviklingen fra 2016 til 2017 Fra november 2016 til november 2017 har der været et fald på 1,4 pct., svarende til 1 fuldtidsperson. Klyngen har i perioden haft en stigning på 9,5 pct Mål 3: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år på a-dagpenge med akademisk uddannelsesbaggrund Lyngby-Taarbæk 4

30 Mål 3: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år på a-dagpenge med akademisk uddannelsesbaggrund (Indeks, jan-16=100) Lyngby-Taarbæk Klyngen Begrundelse for et fald på 3 pct. fra 2017 til 2018 Forvaltningen foreslår et fald på 3 pct. fra november 2017 til november Udviklingen og indsatsen for unge forsikrede ledige, som er nævnt under mål 2, gælder også for de unge med en akademisk uddannelsesbaggrund. For denne gruppe er der dog også nogle særlige udviklingstendenser, som kan spille ind: Prognosen er, at kandidatproduktionen overstiger efterspørgslen i de kommende år og udflytningen af statslige arbejdspladser kan på den ene side øge antallet af jobsøgende på det storkøbenhavnske arbejdsmarked, men omvendt også skabe jobåbninger til nyuddannede i andre regioner. De unge skal derfor mødes med forventninger om at stå bredt til rådighed både fagligt og geografisk. Samtidig har indsatsen fokus på en tidlig kontakt til de unge højtuddannede dimittender, hvor den enkelte bliver tilknyttet en virksomhedskonsulent fra jobcentret, der er med til at åbne døre hos virksomhederne og som understøtter den unge i at søge bredt. Der er således fokus på at de unge højtuddannede dimittender hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet enten via job eller virksomhedspraktik. Opgørelse teknisk Målet opgøres som udviklingen i antal fuldtidspersoner fra november 2017 til november Mål 4: Samarbejde med virksomhederne (ministermål) Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være 60 pct. i Status på udviklingen i 2017 I 2017 (januar-oktober) har borgere i virksomhedsrettet tilbud udgjort 57,5 pct. af det samlede antal ledige borgere i tilbud. Lyngby-Taarbæk Kommune har en højere andel i virksomhedsrettet aktivering sammenlignet med klyngen, hvilket afspejler det forstærkede fokus på den virksomhedsrettede indsats. 5

31 Mål 4: Andel af personer i virksomhedesrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 Lyngby-Taarbæk Klyngen Begrundelse for en andel på 60 pct. i virksomhedsrettet tilbud i 2018 Forvaltningen foreslår at minimum 60 pct. af borgerne er i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal borgere i tilbud. Forvaltningen peger på, at det strategiske fokus fortsat skal være at fastholde aktivlinjen i beskæftigelsesindsatsen især i form af de virksomhedsrettede forløb. Baggrunden er, at virksomhedspraktik og løntilskud har den højeste jobeffekt for alle målgrupper. Der er således stort ledelsesmæssigt fokus på at følge udviklingen tæt og herunder at øge omfanget i 2018 sammenlignet med Mål 5: Jobrettet integration for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (ministermål) 40 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i ustøttet beskæftigelse i gennemsnit over månederne i Status på udviklingen i 2017 Fra januar 2017 til oktober 2017 har der i gennemsnit været 36,2 pct. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ustøttet beskæftigelse. 6

32 Mål 5: Andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 Lyngby-Taarbæk BR Hovedstaden Hele landet Begrundelse for en andel på 40 pct. i 2018 Forvaltningen foreslår, at 40 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i ustøttet beskæftigelse i gennemsnit over månederne i Implementering af paradigmeskiftet Job Først i integrationsindsatsen har givet en mere tydelig og arbejdsmarkedsrettet tilgang. Tilgangen er fulgt op af en investering i den virksomhedsrettede indsats i form af virksomhedskonsulenter, som alene arbejder med målgruppen af borgere omfattet af integrationsloven. Virksomhedskonsulenterne opbygger og vedligeholder et tæt samspil med virksomheder, hvor der er gode jobmuligheder og hvor det er muligt at starte i støttet eller ustøttet beskæftigelse uden forudgående danskkundskaber og kombineret med danskundervisning evt. på arbejdspladsen. Dette skal ses i sammenhæng med at hovedparten af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vurderes jobparate fra starten med forventning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig har mange virksomheder ordinære jobåbninger, som ikke stiller krav til danskkundskaber i den første periode. Indsatsen handler således om rekruttering til ordinære jobåbninger, men også om at benytte virksomhedspraktik som trædesten til et ordinært job. Virksomhedspraktik er en effektiv metode til at øge kendskabet til det danske arbejdsmarked og understøtter samtidig udviklingen af arbejdsmarkedsdansk. Lyngby-Taarbæk Kommune indgår desuden i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at fremme antallet, der kommer i gang med Integrationsgrunduddannelsen (IGU). Opgørelse teknisk Målet opgøres som en andel af de årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har fået opholdsgrundlag fra 2004 og fremefter. Beskæftigelse defineres her som ustøttet beskæftigelse. Selvforsørgelse via ordinær uddannelse regnes ikke med i målingen, sådan som ministermålet opgøres på jobindsats.dk. 7

33 Mål 6: Jobrettet integration for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge 52 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, skal være i virksomhedsrettet forløb i gennemsnit over månederne i Status på udviklingen i 2017 Fra januar 2017 til november 2017 har i gennemsnit 50,2 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge på integrationsydelse været i virksomhedsrettet forløb. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Mål 6: Andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge på integrationsydelse i virksomhedsrettet tilbud 0% jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Lyngby-Taarbæk Klyngen Begrundelse for at 52 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i virksomhedsrettet forløb Forvaltningen foreslår, at 52 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge på integrationsydelse skal være i virksomhedsrettet forløb i gennemsnit i Det er et ambitiøst mål, da et stigende antal af de, der fortsat modtager en ydelse, består af familiesammenførte og aktivitetsparate, som typisk har en længere vej til at deltage på arbejdsmarkedet. Omvendt er deltagelse i en virksomhedsrettet aktivitet den mest effektive jobindsats for alle målgrupper hvilket også er indbygget i integrationslovens krav til virksomhedsrettet aktivitet. For opnåelse af målet henvises i øvrigt til begrundelsen under Mål 5 vedr. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse. Opgørelse teknisk Målet opgøres som antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som modtager integrationsydelse og er i virksomhedsrettet forløb, ud af det samlede antal. Andelen opgøres som et gennemsnit hen over månederne i 2018 for at udjævne udsving pr. måned. Mål 7: Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse (ministermål) Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 5 pct. fra november 2017 til november Det svarer til ca. 5 fuldtidspersoner. 8

34 Status på udviklingen i 2017 I starten af 2017 var der en stigning i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere efter et fald i store dele af I november 2017 er der 93 jobparate fuldtidspersoner på kontanthjælp, hvilket er det laveste niveau i Dette er en stigning på 5,7 pct. i forhold til november Mål 7: Udviklingen i antallet af jobparate fultidspersoner på kontanthjælp Lyngby-Taarbæk Mål 7: Udviklingen i antallet af jobparate fuldtidspersoner på kontanthjælp (indeks, jan-17=100) 80 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Lyngby-Taarbæk Klyngen Begrundelse for et fald på 5 pct. fra november 2017 til november 2018 Forvaltningen foreslår et fald på 5 pct. i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere fra november 2017 til november Målet skal ses i lyset af, at antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere i november 2017 ligger på et relativt lavt niveau. Det lave niveau skal fastholdes ved at de nyledige jobparate kontanthjælpsmodtagere fortsat mødes med en tilgang om at ret- og pligt følges ad i form af et krav om, at nyledige straksaktiveres i nytteindsats eller et andet virksomhedsrettet forløb på en helt almindelig arbejdsplads. Den aktive deltagelse er en betingelse for at modtage kontanthjælp. Samtidig rådgives den enkelte løbende i forhold til at 9

35 udarbejde CV og optimere deres jobsøgning. Indsatsen håndteres udelukkende af tre virksomhedskonsulenter, hvoraf to fungerer som personlige jobformidlere for den enkelte herunder også de langvarigt ledige. Opgørelse teknisk Målet opgøres som udviklingen i fuldtidspersoner fra november 2017 til november Mål 8: Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse (ministermål) Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med 7 pct. fra november 2017 til november Det svarer til ca. 23 fuldtidspersoner. Status på udviklingen i 2017 Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har fra november 2016 til november 2017 haft et fald på 6,2 pct. svarende til 22 fuldtidspersoner. I november 2017 er der 333 aktivitetsparate fuldtidspersoner på kontanthjælp, hvilket er det laveste siden juli Mål 8: Udviklingen i antallet af aktivitetsparate fultidspersoner på kontanthjælp Lyngby-Taarbæk 3 Det er ikke muligt at sammenligne længere tilbage, grundet databrud i forbindelse med at en række borgere overgik til integrationsydelse. 10

36 Mål 8: Udviklingen i antallet af aktivitetsparate fuldtidspersoner på kontanthjælp (indeks, jan-17=100) jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Lyngby-Taarbæk Klyngen Begrundelse for et fald på 7 pct. fra november 2017 til november 2018 Forvaltningen foreslår et fald på 7 pct. i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra november 2017 til november De aktivitetsparate borgere mødes med en tværfaglig, rehabiliterende indsats afpasset efter hvilke barrierer, som den enkelte har for at deltage på arbejdsmarkedet. Lyngby-Taarbæk Kommune har investeret i et Tværfagligt Indsatsteam (TIT). Teamet består af en medarbejder fra Center for Social Indsats, en virksomhedskonsulent og tre koordinerede sagsbehandlere fra Center for Arbejdsmarked. De koordinerende sagsbehandlere har et lavt sagsantal og fungerer således også som mentorer. Ved behov tilkøbes intensiv økonomisk rådgivning i et privat rådgivningsfirma. Derudover har Lyngby-Taarbæk Kommune søgt og fået bevilget satspuljemidler til at finansiere en ekstra virksomhedskonsulent, i projektet Flere skal med, målrettet kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget ydelse i minimum 5 år. Opgørelse teknisk Målet opgøres som udviklingen i antal fuldtidspersoner fra november 2017 til november Mål 9: Bekæmpelse af social bedrageri (ministermål) Målet er et ministermål, hvor der er endnu ikke udviklet et centralt måleredskab, som kan danne grundlag for at fastsætte et resultatmål, i stedet følges udviklingen i forbindelse med de kvartalsvise opfølgninger på beskæftigelsesplanen. Den fælles Dataenhed blev etableret i 2015 og fik til opgave at benytte registersamkøring til at forbedre rammerne for, at kommunerne kan forebygge og reducere alle typer af fejludbetalinger og snyd med offentlige ydelser. Dataenheden samarbejder med KL og kommunerne omkring at styrke kontrolindsatsen på ansøgningstidspunktet (kontroltrin 1), i forhold til den løbende opfølgning (kontroltrin 2) samt i sager om snyd med offentlige ydelser (kontroltrin 3). 11

37 Dataenheden har siden 2015 leveret registersamkørte sager (kontroltrin 3) til kommunernes kontrolenheder inden for ydelsesområderne kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads. I foråret 2017 begyndte dataenheden at arbejde med, hvorledes man kunne styrke kommunernes kontrolindsats (kontroltrin 1 og 2) Formålet med projektet er at udvikle en løsning, der sikrer: at kommunernes løbende og årlige opfølgning i kontanthjælpssager bliver automatiseret (kontroltrin2) at kommunerne kun skal behandle sager, hvori der er sket hændelser, som vil kunne have en betydning for udbetalingen af kontanthjælpen at kommunerne kan afmelde indkomst- og flytte adviser en så tidlig kontrolindsats som muligt, idet sagsopfølgningen foretages ugentligt og dermed i umiddelbar forlængelse af en relevant begivenhed, f.eks. fordi borger er kommet i arbejde, har ændret sin civilstand eller erhvervet en bil eller lignende ensartet sagsbehandling i den enkelte komme og kommunerne imellem Rent teknisk er forskellen, at ydelsesmedarbejderne i dag manuelt skal slå op i diverse it-systemer med henblik på at fastslå, hvorvidt betingelserne for at udbetale kontanthjælp er til stede (kontroltrin 2) dvs. 10 opfølgningen vil blive automatiseret med den nye løsning. Projektet har kørt i 15 pilotkommuner i tre måneder, og evalueringen af dette forventes at være færdig i februar Herefter er det planen, at der vil være kick-off i kommunerne i løbet af andet kvartal Lyngby-Taarbæk Kommune vil tilslutte sig systemet, når det bliver udrullet. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke forslag til, hvorledes man kan måle effekten af den nye kontrolmetode. Man afventer oplæg fra dataenheden vedrørende kontroltrin 1 dvs. at indbygge automatisk kontrol ved ansøgningstidspunktet. Følgemål i 2018 Udover ovenstående ni mål med resultatniveauer er der vedtaget en række følgemål, hvor udviklingen i 2018 følges. Der drejer sig om følgende: Følgemål a: Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse i mere end 52 uger Følgemål b: Antallet af borgere i virksomhedsrettede forløb Følgemål c: Samarbejdsgraden mellem virksomheder og jobcenter Lyngby-Taarbæk Følgemål d: Overblik over virksomheder, som jobcentret samarbejder med om integration 12

38 Følgemål e (ministermål): Andelen af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har ordinære løntimer Følgemål f: Andel sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere Følgemål g (ministermål): Andelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har ordinære løntimer 13

39 Lyngby-Taarbæk Kommunes Beskæftigelsesplan 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Arbejdsmarkedet i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Vidensbyen Lyngby-Taarbæk... 3 Fem fokusområder i den tværkommunale beskæftigelsesindsats... 4 Nøgletal for udviklingen på arbejdsmarkedet Oversigt: Lokale mål for indsatsen i Indsatsområde: Flere i beskæftigelse Indsatsområde: Flere unge i job eller uddannelse Indsatsområde: Samarbejde med virksomhederne Indsatsområde: Jobrettet integration for flygtninge og familiesammenførte Indsatsområde: Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Indsatsområde: Bekæmpelse af socialt bedrageri Bilag A Oversigt over mål for Beskæftigelsesplan

40 1. Indledning Beskæftigelsesplan 2018 fremlægger Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi og mål for beskæftigelsesindsatsen. Lyngby-Taarbæk Kommune har opstillet mål og resultatniveauer for indsatsen i Målene er fastsat med udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018 samt udfordringer for den lokale beskæftigelsesindsats i Lyngby-Taarbæk Kommune. I de senere år er der politisk vedtaget en række store og gennemgribende reformer på beskæftigelsesområdet. Reformerne sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen og markante pejlemærker for indsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune er trukket frem herunder. Indsats som virker: Fokus på at benytte redskaber og indsatser, som har høj effekt i forhold til at ledige borgere kommer i job. Det betyder, at jobcenteret har en aktiv tilgang i beskæftigelsesindsatsen med fokus på at benytte virksomhedsrettede forløb i ordinære virksomheder. Det betyder også hyppige samtaler mellem borger og rådgiver og fokus på opkvalificering og uddannelse med jobperspektiv. Borgerinddragelse afgørende: Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder ud fra kommunens fælles Principper for god borgerbetjening, som betyder at indsatser og initiativer sker i samarbejde med borgere og virksomheder. Således inddrages borgerne i valg og tilrettelæggelse af den indsats, som sættes i gang og med det formål at forløbet giver mening for den enkelte og deraf har en større effekt i forhold til at komme i beskæftigelse. Sagsbehandlerens jobrettede mindset er afgørende for succes: Resultaterne fra Beskæftigelsesindikatorprojektet viser, at der er en stærk sammenhæng mellem sagsbehandlerens generelle jobrettede mindset og tro på den enkelte borgers jobchancer og borgerens faktiske succes med at komme i enten beskæftigelse eller uddannelse. Samtidig viser det, at hvert sagsbehandlerskift reducerer aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres chance for at finde beskæftigelse med 22 pct. Der er således fokus på at minimere sagsbehandlerskift og samtidig sagsbehandlernes måde at tænke, kommunikere og handle på i mødet med borgerne. Hurtigt tilbage i job eller uddannelse: Offensiv strategi for at få borgere uden andre problemer end ledighed hurtigst muligt tilbage i arbejde eller i gang med uddannelse og forebygge langvarig ledighed. Tidlig tværfaglig indsats for borgere med komplekse problemer: Helhedsorienteret og tværfaglig indsats for borgere med komplekse problemer og som er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det handler om fortsat fokus på en tidlig forebyggende indsats i et samspil på tværs af social-, sundheds-, familie- og beskæftigelsesområdet med det formål at borgeren rehabiliteres til at deltage på arbejdsmarkedet. Flygtninge og familiesammenførte hurtigt i job eller uddannelse: Et nyt paradigme for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats blev besluttet i august 2016 og betyder, at alle nyankomne 2

41 flygtninge og familiesammenførte bliver mødt med klare krav og forventninger om straks at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Virksomhedsservice i fokus: Høj prioritering af virksomhedsservice og med fokus på at formidle ledig arbejdskraft til jobåbninger i virksomhederne samt at udvikle nye former for samspil og partnerskaber med virksomhederne om den lokale beskæftigelsesindsats. 2. Arbejdsmarkedet i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af arbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen. Det betyder, at den lokale indsats for at få ledige Lyngby-Taarbæk borgere i job eller uddannelse foregår på tværs af kommunegrænser og i tæt samspil med både virksomheder og andre kommuner i Hovedstadsområdet. Vidensbyen Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Kommune er karakteriseret ved at have mange virksomheder med en høj andel af højtuddannet og specialiseret arbejdskraft samt flere store og tungtvejende uddannelsesinstitutioner her i blandt DTU. I tråd hermed understøtter Lyngby-Taarbæk Kommune en fortsat udvikling af Lyngby-Taarbæk som vidensby blandt andet i regi af foreningen Lyngby-Taarbæk Vidensby. Foreningen sætter rammerne for et formaliseret samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og byens erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og boligorganisationer. Formålet er at forvalte Lyngby-Taarbæks styrkepositioner med henblik på at skabe vækst og udvikling. En erhvervsstruktur i hastig udvikling og med fokus på videnserhverv Der er godt virksomheder (p-enheder) registreret i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor omkring 1700 af dem har mere end én ansat. Med kommuneplanstrategien GRØNT LYS+ er det besluttet, at der skal arbejdes for en by-fortætning, der muliggør tiltrækning af flere virksomheder til området. Grundlaget skabes gennem en mere intensiv udnyttelse af eksisterende erhvervsområder ved for eksempel at åbne mulighed for en omdannelse til kontorerhverv. Desuden sker en løbende udvikling af nye erhvervs- og boligområder i de stationsnære områder primært langs Helsingørmotorvejen, hvor der især er fokus på at tiltrække virksomheder med fokus på viden, uddannelse og forskning. Nye virksomheder i disse brancher vil være et aktivt bidrag til den videre udvikling af Lyngby-Taarbæk som en stærk, international vidensby. En arbejdsstyrke med mange højtuddannede Kommunen har en erhvervsfrekvens på ca. 77 pct., det vil sige andelen af de årige borgere, som er erhvervsaktive (indgår i arbejdsstyrken). Byens stærke uddannelsesmiljø afspejler sig i sammensætningen af arbejdsstyrken, hvor 25 pct. af kommunens borgere mellem år har en lang videregående uddannelse (LVU). Tilsvarende har 19 pct. af borgerne en mellemlang uddannelse (MVU). Den relativt høje andel af højtuddannede i Lyngby-Taarbæk har også betydning for sammensætningen af ledighed, hvor AC ere udgør knap 40 pct. af den samlede gruppe af ledige dagpengemodtagere. 3

42 Mange arbejdspladser inden for handel og service Lyngby-Taarbæk Kommune er ligeledes karakteriseret ved at være en aktiv handelsby og der er en høj jobomsætning inden for handel- og serviceområdet. Alene Lyngby Storcenter er Nordsjællands største detailarbejdsplads med ca ansatte, 5,4 mio. besøgende og en omsætning på 1,7 mia. kroner (DGO d. 18. januar 2017). Det er særlig inden for dette område, hvor der er gode betingelser for ordinære jobåbninger og for at etablere småjobs og jobcentret har således et bredt samarbejde med lokale butikker, caféer og restauranter. Fem fokusområder i den tværkommunale beskæftigelsesindsats Det følger af beskæftigelsesreformen, at kommunerne skal samarbejde på tværs og drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i Kommunekontaktrådene (KKR) under Kommunernes Landsforening. KKR har i juni 2016 sat en politisk ramme for det tværkommunale samarbejde inden for fem fokusområder: 1) Virksomhedsrettede indsatser 2) Borgerrettede indsatser 3) Sikre kvalificerede medarbejdere 4) Aktiv beskæftigelsesindsats for flygtninge 5) Dokumentation af effekt af indsats. Inden for hvert fokusområde igangsættes løbende initiativer på tværs af kommunerne. Eksempelvis indgår Lyngby-Taarbæk Kommune i Hovedstadens Rekrutteringsservice, hvor kommunerne i hovedstadsområdet samarbejder i forhold til at formidle ledig arbejdskraft til jobåbninger inden for blandt andet bygge- og anlægsområdet, men også andre fagområder. Ligeledes indgår Lyngby-Taarbæk Kommune i det tværkommunale samarbejde Hovedstadens Jobrotations Service. Lyngby-Taarbæk Kommune indgår i det nationale beredskab Jobservice Danmark, som er én indgang for virksomhederne til at rekruttere ledig arbejdskraft på tværs af jobcentre, herunder også indgang for virksomheder, som ønsker at ansætte flygtninge eller familiesammenførte. I løbet af 2018 forventes de fem fokusområder justeret med et nyt toårigt sigte på baggrund af kommunernes status på de nuværende anbefalinger. Nøgletal for udviklingen på arbejdsmarkedet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør løbende nøgletal for udviklingen på arbejdsmarkedet. I afsnittet herunder trækkes de væsentligste punkter frem fra opgørelsen i september 2017 for Hovedstaden. Stigende beskæftigelse inden for privat service, bygge- og anlæg samt industri Beskæftigelsen i Hovedstaden har de seneste år været stigende. Fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017 er lønmodtager beskæftigelsen steget med 2,2 pct. Det svarer til godt flere fuldtidsbeskæftigede. 4

43 De relative største stigninger i beskæftigelsen har været inden for bygge- og anlæg (stigning på 6,7 pct.), erhvervsservice (4,3 pct.), kultur og anden service (4,0 pct.) samt information og kommunikation (3,4 pct.). Forventningen er, at frem til udgangen af 2018 vil der være en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på knap fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 2,8 pct. i forhold til Stigningen vil især være inden for områderne: privat service (stigning på 4,3 pct.), bygge- og anlæg (stigning på 5,8 pct.) og industri (stigning på 3,1 pct.). Især er det inden for privat service der antalsmæssigt forventes at blive skabt flest job i alt flere jobs. En stigende arbejdsstyrke Ledigheden i Hovedstaden er steget med 3,0 pct. det seneste år (marts 2016 til april 2017). Stigningen hænger blandt andet sammen med, at der er kommet flere jobklare integrationsydelsesmodtagere, da integrationsydelsesmodtagere pr. 1. oktober 2016 som udgangspunkt skal visiteres jobklare. Forventningen er, at der vil være fald i ledigheden frem mod ultimo 2018 i forhold til 2017 i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Forventningen er et fald på ca. 4 pct. for Lyngby-Taarbæk Kommune. Tilsvarende fald forventes i Hovedstadsregionen (fald på 5 pct.). I juli 2017 var den faktiske bruttoledigheden 3,0 pct. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Tilsvarende var ledigheden på landsplan 4,1 pct. Det er også forventningen at arbejdsstyrken vil fortsætte med at stige svarende til en stigning på 2,3 pct. på landsplan fra ultimo 2016 til ultimo 2018 og 2,6 pct. for Hovedstadsområdet. Forventningen for Lyngby- Taarbæk Kommune er en stigning i arbejdsstyrken på 2,1 pct. i perioden. 5

44 Figuren opdateres i begyndelsen af 2018 med nyeste tal fra 2017 Antal fuldtidspersoner, Lyngby-Taarbæk Kommune, 2016 Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Sygedagpenge Integrationsydelse Forrevalidering Revalidering Uddannelseshjælp Kontanthjælp Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse Kontantydelse A-dagpenge Oversigt: Lokale mål for indsatsen i 2018 Beskæftigelsesministeren ønsker på baggrund af en positiv udvikling på arbejdsmarkedet, hvor flere inden for de seneste år har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, at der i 2018 er fokus på beskæftigelsesindsatsen og opkvalificeringsmulighederne, så virksomhederne får adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges. Ligeledes ønsker beskæftigelsesministeren, at kommunerne sætter ind med en styrket indsats imod socialt bedrageri og fejludbetalinger af ydelser. Beskæftigelsesministeren har udmeldt 5 nationale mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Med afsæt i de nationale mål har Lyngby-Taarbæk Kommune valgt at opsætte en række lokale mål og resultatniveauer. De lokale mål tager afsæt i en række lokale udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Lyngby-Taarbæk. Nedenfor skitseres de lokale mål for indsatsen i I bilag A er en samlet oversigt med målene. 6

45 4. Indsatsområde: Flere i beskæftigelse Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder målrettet for, at ledige kommer hurtigst muligt i job eller uddannelse. Nedenfor skitseres mål og strategi for det kommende år i forhold til alle borgere. Mål og strategier for unge, kontanthjælpsmodtagere og flygtninge og familiesammenførte vil blive udfoldet i selvstændige afsnit, der beskriver indsatsområderne for de specifikke målgrupper. MÅL 1 Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse skal falde med X pct. fra 2017 til Følgemål Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. A-dagpengemodtagere Beskæftigelsesreformen fra 2015 satte nye rammer for indsatsen for ledige dagpengemodtagere. Indsatsen handler om hyppige samtaler i de første seks måneder af ledighedsforløbet, tæt samspil med A-kasserne samt virksomhedsrettet aktivering tidligt i ledighedsforløbet for de borgere, som er under 30 år eller over 50 år. Strategien for a-dagpengeområdet har et hovedspor, som sætter den overordnede retning for indsatsen for alle ledige. Dertil kommer en række sideløbende indsatser for udvalgte målgrupper. Herunder gennemgås først hovedspor og dernæst de sideløbende indsatser. Hovedspor: Intensivt kontaktforløb med hyppige og intensive jobsamtaler I de første seks måneder deltager den ledige borger i det intensive og fælles kontaktforløb. Det handler om månedlige samtaler i jobcenteret samt mulighed for to fælles samtaler mellem a-kasse, borger og jobcenter. Det intensive kontaktforløb handler om at skabe progression i samtalerne og med fokus på at den ledige hurtigt kommer i job. I samtalerne er der derfor fokus på den lediges CV, ansøgninger og brede jobsøgning både geografisk og fagligt. Sideløbende handler kontaktforløbet om i tæt samspil med den ledige og a- kasserne at afklare den ledige til relevant aktivt tilbud. For ufaglærte ledige, ledige med forældede kompetencer og kortuddannede er der særligt fokus på at motivere den ledige til opkvalificering eller uddannelse med henblik på at forbedre muligheder på arbejdsmarkedet. Dette sker i tæt samarbejde med a-kasser, hvor fælles samtaler danner et godt afsæt for denne drøftelse. Hovedspor: Virksomhedsrettet aktivitet Hurtigt i kontaktforløbet sætter jobcenteret fokus på muligheden for virksomhedspraktik og løntilskud, som effektive redskaber til at få et job. Herunder også mulighed for et bredere jobperspektiv både fagligt og geografisk i forhold til jobåbninger. Alle ledige tilknyttes en virksomhedskonsulent, der sammen med arbejdsmarkedsrådgiverne, vejleder den ledige til selv at åbne døre i virksomhederne til ordinær ansættelse eller et samarbejde om eksempelvis en virksomhedspraktik eller et løntilskud. 7

46 For ledige som er i risiko for langtidsledighed igangsætter jobcenteret et intensivt forløb inden for de første otte uger af ledighedsperioden. Forløbet er et virksomhedsrettet forløb og består af tre individuelle samtaler samt intensiv indsats for at finde ordinært job, virksomhedspraktik eller løntilskud. Efter tre måneder skal borgere under 30 år og over 50 år i aktivt tilbud. Borgere mellem 30 år og 50 år skal i virksomhedsrettet aktivitet senest efter 6 måneder. Hovedsporet for virksomhedsrettet indsats er virksomhedspraktik eller privat løntilskud (som dog først kan sættes i gang efter 6 måneders ledighed) enten ved at borgeren selv finder en plads, eller ved at pladsen findes af jobcenterets virksomhedskonsulenter. Der vil være en tæt opfølgning på progression i forløbet, når den ledige er i aktivt tilbud. Er den ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud, vil der være samtaler med den ledige kandidat og virksomhed undervejs i forløbet med henblik på at understøtte ordinær ansættelse efter endt forløb eks via kortere uddannelsesforløb eller anden opkvalificering. Hovedspor: Personlig jobformidler tilknyttes Ledige med et års ledighed tilknyttes en personlig jobformidler. Formålet med den personlige jobformidler er at give den ledige en individuel og intensiv indsats, hvor jobsøgningen målrettes områder, hvor der er gode jobmuligheder. I samarbejde med den ledige kontakter den personlige jobformidler virksomheder med henblik på ordinær ansættelse, virksomhedspraktik eller løntilskud. For ledige med kort eller ingen uddannelse eller som har forældede kompetencer er der særligt fokus på fortsat at motivere til jobrettet uddannelse eller anden opkvalificering for at forbedre mulighederne på jobmarkedet. Sideløbende indsats for unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse For unge under 25 år er der ret og pligt til uddannelse. Dette håndteres med et uddannelsespålæg, hvor den unge tilbydes vejledning i Ungdommens Uddannelsesvejledningen eller henvises til e-vejledning eller anden mere specialiseret vejledning. Hvis den unge ikke medvirker i forhold til at påbegynde et fremadrettet uddannelsesforløb indberetter jobcenteret dette til A-kassen med anmodning om, at A- kassen foretager en rådighedsvurdering. Sideløbende indsats for ledige borgere under 30 år For unge under 30 år skal der ifølge Lov om aktiv beskæftigelsesindsats påbegyndes et aktiveringsforløb senest efter 3 måneders ledighed. For årige uden en kompetencegivende uddannelse vil der være fokus på at skræddersy forløb, der kan føre til, at den ledige opnår formel erhvervskompetence fx som voksenlærling, i uddannelsesforløb eller ved at kombinere virksomhedspraktik og løntilskud med kompetencegivende kurser. Jobcenteret har her et samspil med VEU centre lokalt blandt andet om afklaring af realkompetencer og om test og kurser i forhold til læse-, skrive- og regnefærdigheder samt om ordblindhed. Sideløbende indsats for ledige AC ere Lyngby-Taarbæk Kommune har en høj andel af ledige akademikere. Lyngby-Taarbæk Kommune varetager indsatsen for denne målgruppe i tæt samspil med akademiker a-kasserne. Indsatsen består konkret i, at de 8

47 ledige AC ere har et fast forløb med to arbejdsmarkedsrådgivere og tre virksomhedskonsulenter, som har erfaring med denne målgruppe. Her følger de en tilrettelagt proces med fokus på virksomhedsrettet indsats og at få åbnet døre i virksomhederne til målgruppen. Virksomhedskonsulenterne har tæt kontakt med lokale virksomheder om at skabe jobåbninger til højtuddannede ledige herunder blandt andet i samspil med Vidensbyen. Ligeledes er der fokus på at etablere samarbejde med jobcentre og virksomheder i de dele af landet, som mangler højtuddannet arbejdskraft. Der er særskilt fokus på unge dimittender og herunder at sikre at de hurtigt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Denne indsats er uddybet i afsnit om indsats for unge. Sideløbende indsats for ledige med forældet eller manglende uddannelse I nogle brancher kan konsekvensen af langtidsledighed kombineret med den aktuelle arbejdsmarkedssituation være, at den lediges uddannelse reelt er utilstrækkelig eller forældet. Her kan der være behov for at kombinere den virksomhedsrettede aktivering med målrettet opkvalificering og kompetenceløft jf. indsatsen beskrevet for de unge under 30 år uden en erhvervsuddannelse. Lyngby- Taarbæk Kommune har særligt fokus på at udnytte lovgivningens muligheder i forhold til uddannelsesløft af ledige kandidater og gøre brug af de regionale puljer til jobrettet opkvalificering. Ligeledes er der tæt samspil med a-kasserne i forhold til at motivere den ledige kandidat til uddannelse samtidig med at den lediges eget ansvar for at deltage aktivt i opkvalificerende forløb understøttes. Sideløbende forebyggende indsats for ledige med handicap og handicappede i erhverv For personer med handicap skal integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet primært ske på ordinære vilkår, eventuelt med kompensation f.eks. i form af arbejdspladsindretning og personlig assistance. Når ansættelsen på almindelige vilkår ikke kan lade sig gøre, skal ansættelse på særlige vilkår fremmes. Lyngby- Taarbæk Kommune samarbejder med virksomhederne i forhold til at understøtte, at personer med handicap sikres mulighed for at deltage på og bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere Indsatsen for jobparate borgere på kontanthjælp tager afsæt i den enkelte borger og indsatsen tilrettelægges ud fra individuelle hensyn til den enkelte. Der er to hovedspor i indsatsen en ungeindsats og en voksenindsats. Unge uden uddannelse skal i uddannelse jf. afsnit om ungeindsatsen. Indsatsen for voksne har fokus på kortest mulig vej til selvforsørgelse og er beskrevet i afsnittet om kontanthjælpsindsatsen. Flygtninge og familiesammenførte på integrationsydelse Lyngby-Taarbæk Kommune har skabt gode resultater med en konsekvent jobrettet tilgang, hvor nye flygtninge og familiesammenførte modtages som jobparate og hvor der allerede fra første samtale er fokus på at få borgeren ud på arbejdsmarkedet. De (få) flygtninge og familiesammenførte, der har dokumenteret helbredsproblemer eller andre barrierer, får tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Indsatsen for flygtninge og familiesammenførte er nærmere beskrevet i afsnittet om den jobrettede integrationsindsats. 9

48 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for at forebygge at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, men i stedet udvikler arbejdsevnen til at varetage et job helt eller delvist. Begrebet borgere i udkanten af arbejdsmarkedet dækker over forskellige målgrupper og forløbstyper herunder jobafklaringsforløb, ressourceforløb, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ledige fleksjobbere. Fælles for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er, at de har komplekse problemer ud over ledighed og har brug for en særlig indsats, der går på tværs af områder inden for social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet. Borgere med komplekse problemer tilbydes helhedsorienteret støtte med henblik på at bringe den enkelte borger tættere på arbejdsmarkedet. Borgere på kontanthjælp samt borgere i ressourceforløb får tildelt en koordinerende sagsbehandler, der er tovholder i den helhedsorienterede indsats og skal støtte borgeren i at gennemføre de aftalte indsatser. Den tværfaglige indsats planlægges i tæt samarbejde med borgeren med afsæt i borgerens udfordringer og ressourcer og kan blandt andet handle om virksomhedspraktik, mentorstøtte, vejledningsforløb hos ekstern leverandør, sundhed og behandlingsmæssige tilbud eller tilbud på socialområdet. Ny servicelov skaber mulighed for en større sammenhæng mellem social- og beskæftigelsesområdet, idet der åbnes op for muligheder for en tidlig forebyggende og tidsbegrænset indsats med fokus på rehabilitering til arbejdsmarkedet. Et væsentligt fokusområde i indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er tæt samarbejde med borgeren, herunder at inddrage borgeren i valg af indsats med henblik på at sikre, at det giver mening for borgeren og deraf har større effekt i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tværfaglig belysning af sager på det rehabiliterende team Det rehabiliterende team blev nedsat som led i førtidspensions- og fleksjobreformen fra januar Teamet består af repræsentanter med fagligheder, som går på tværs af områderne: beskæftigelse, sundhed, social og uddannelse. Derudover sidder der også en repræsentant typisk læge fra Socialmedicinsk Enhed i Region Hovedstaden. Teamet behandler sager om ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpengesager (kategori 3), fleksjob og førtidspension og har til opgave at belyse en sag fra alle vinkler og komme med forslag til den fortsatte indsats for at hjælpe borgeren videre i forhold til rehabilitering til arbejdsmarkedet. Individuelt tilrettelagte ressourceforløb og ressourceværksted Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at etablere individuelt tilrettelagte ressourceforløb for borgere med betydelig nedsat arbejdsevne og med det formål at udvikle borgernes arbejdsevne frem mod en rehabilitering til arbejdsmarkedet. Et ressourceforløb skræddersys til borgeren i forhold til problematikker og behovet for indsatser. Indsatsen tilrettelægges helhedsorienteret i samspil med social- og sundhedsområdet. Indsatsen skal om muligt være tidlig og have forebyggende karakter. 10

49 Lyngby-Taarbæk Kommune har etableret en række gruppeforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet med henblik på at skabe motivation og ejerskab til de indsatsplaner, der udarbejdes og de indsatser der iværksættes. Forløbene faciliteres af en fast underviser, som sammen med borgerne, deres sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter tilrettelægger undervisningen, således at forløbene bliver relevante og tilpasset præcist de borgere, der deltager. De fleste borgere føler sig mere parate til at starte i praktik efter et gruppeforløb. Styrket indsats for borgere med psykiske vanskeligheder En betydelig del af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har psykiske vanskeligheder/sårbarheder og flere har svære psykiske lidelser. De psykiske udfordringer er ofte en stor barriere for at komme i job. Indsatsen for denne gruppe af borgere skal derfor i særlig grad skræddersys individuelt, være helhedsorienteret og med tæt personlig opfølgning og støtte. Indsatsen handler blandt andet om koordination med det regionale psykiatriske sundhedssystem og herunder egen læge. For nogle borgere handler det om at starte op i behandling og for andre handler samspillet om koordination af øvrig indsats parallelt med et igangværende behandlingsforløb. Det handler også om fokus på overgange når borgere udskrives fra behandling i regionale tilbud det sker blandt andet ved tilknytning af en udskrivningskoordinator som yder mentorstøtte allerede mens borger er indlagt. Lyngby-Taarbæk Kommune indgår i et tværsektorielt samarbejde om IBBIS integreret behandling og beskæftigelses indsats til sygedagpengemodtagere med depression, angst, tilpasningsreaktion, udbrændthed og stress. Indsatsen består af et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden og en række kommuner, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune, og kører i perioden april 2016 til juli Virksomhedsrettet indsats også for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer den virksomhedsrettede indsats højt for alle målgrupper af ledige, herunder også for de borgere, som har komplekse problemer og har længerevarende ledighedsforløb bag sig. Den virksomhedsrettede indsats handler blandt andet om et tæt samarbejde med lokale virksomheder, som er motiveret for at modtage borgere med komplekse problemer og den vej rundt løfte et socialt ansvar i den lokale beskæftigelsesindsats. Borgerne deltager i virksomhedspraktik med intensiv mentorstøtte og sideløbende med andre indsatser. Målet er, at borgerne får udviklet deres arbejdsevne og kommer tættere på arbejdsmarkedet enten i løntilskud, fleksjob eller ordinært arbejde. Samarbejdet med virksomhederne kan være formaliseret i en partnerskabsaftale om et virksomhedscenter. Fokus på at etablere fleksjob Der er fortsat behov for at understøtte udviklingen af det rummelige arbejdsmarked og skabe jobåbninger til borgere med væsentlig nedsat arbejdsevne. På den baggrund har jobcenteret et forstærket fokus på at åbne døre i virksomhederne til fleksjobbere. Det sker igennem en tæt og offensiv kontakt til virksomhederne i forhold til at vejlede om mulighederne og matche konkrete jobåbninger med ledige fleksjobbere. 11

50 Jobcenteret har en styrket aktiv indsats for borgere på ledighedsydelse med henblik på at sikre, at borgerne bevarer kontakten til arbejdsmarkedet. Indsatsen for ledige fleksjobbere indeholder elementer som: Hyppig opfølgning og sparring om jobsøgning Deltagelse i gruppeforløb, jobsøgningscafeer mv. Styrke opsøgende virksomhedsindsats til fleksjob Krav om tidlig virksomhedsrettet aktivering Tværgående sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsats Revalidering som redskab til borgere med nedsat arbejdsevne Jobcenteret har fokus på at udnytte de muligheder redskabet revalidering giver for målgruppen af borgere med midlertidigt nedsat arbejdsevne, der har behov for enten længerevarende virksomhedsoptræning eller uddannelsesopkvalificering inden de kan genindtræde på det ordinære arbejdsmarked. Revalidering kan være vejen til at få blandt andet sygemeldte og nedslidte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Formålet er med revalidering er, at borgerne genoptrænes f.eks. gennem forløb i en virksomhed eller omskoles til, hurtigst muligt, at kunne genindtræde på det ordinære arbejdsmarked og forsørge sig selv. Under forløbet modtager borgeren støtte og vejledning fra jobcenteret samt økonomisk forsørgelse. Antallet af revalideringsforløb har været faldende igennem de senere år, fordi det i mange tilfælde er muligt at igangsætte tilsvarende indsatser inden for rammer af andre dele af beskæftigelseslovgivningen. In house forløb om job og sundhed Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer udvikling af indsatser til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet højt. På den baggrund blev der i slutningen af 2015 igangsat et forløb målrettet borgere, der havde mangeartede problemstillinger herunder af kulturel og sundhedsmæssig karakter. Forløbet går på tværs af beskæftigelse og sundhed/genoptræningsområdet. Formålet er, at borgerne gennem gruppebaseret sundhedspædagogiske forløb, kombineret med skånsom praktik i en virksomhed og tæt vejledning fra sundheds og beskæftigelsesfagligt medarbejdere, opnår udvikling af funktionsniveau og arbejdsevne med henblik på at opnå ordinære timer eller fleksjob. Tidlige og hyppige samtaler samt virksomhedsrettet indsats for sygemeldte borgere Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer en tidlig indsats for sygemeldte borgere højt. Det følger af sygedagpengereformen, at borgere, som er sygemeldte mere end otte uger, skal følges i et tæt og intensivt kontaktforløb. Jobcenteret har fra start af fokus på, hvordan den sygemeldte borger kan vende tilbage til arbejdet og herunder også mulighederne for at anvende delvis raskmelding, som et centralt redskab i indsatsen, for at forebygge at borgere mister sit job. For sygemeldte, som er i arbejde, rykker jobcenteret ud med råd og vejledning i forhold til at fastholde medarbejdere på arbejdspladsen. Denne indsats er intensiveret i 2016 ved ansættelse af en fastholdelseskonsulent, som har opgaven med at understøtte at sygemeldte borgere ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. For sygemeldte, som ikke er i arbejde, vil der være fokus på at åbne døre i virksomhederne evt. gennem virksomhedscentre til virksomhedspraktik og optræning af arbejdsfunktioner. Sygemeldte, som har brug 12

51 for en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, overgår til et jobafklaringsforløb med fokus på rehabilitering og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Fokus på borgere i risiko for langtidsledighed grundet flere sygdomsperioder Jobfokus Lyngby-Taarbæk Kommune oplever en anseelig andel forsikrede ledige, der i deres ledighedsperiode sygemeldes. En forholdsvis stor andel af denne målgruppe vandrer mellem ydelser og optællinger har vist, at det drejer sig om 145 forløb i For at imødekomme denne udvikling har jobcentret investeret i en tværfaglig indsats med en medarbejder fra sygedagpenge og en virksomhedskonsulent fra de forsikrede ledige. Indsatsen har tre hovedfokus: 1) Forebyggelse af langtidssygemelding 2) Tidlig kontakt ved skift i ydelseskategori 3) Fastholdelse af raskmelding Indsatsen bygger på borgerinddragelse og borgeren er selv med til at opsøge relevante virksomheder og andre aktiviteter, der kan understøtte borgerens vej til beskæftigelse. Udslusningskoordinator samarbejde med Kriminalforsorgen Jobcenter Lyngby-Taarbæk har et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen i forhold til de borgere, som afsoner eller har afsonet en dom i fængsel. Udslusningskoordinatoren er placeret i jobcenteret og indsatsen består i et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen om borgerens tilbagevenden til job eller uddannelse efter endt afsoning. Samarbejdet iværksættes under borgerens afsoning og fortsætter efter endt afsoning i forbindelse med det efterfølgende tilsyn med borgeren, som Kriminalforsorgen iværksætter. Indsatsen handler også om at forebygge tilbagefald til kriminalitet og koordinerer i overgange. 5. Indsatsområde: Flere unge i job eller uddannelse Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for, at alle unge uden en kompetencegivende uddannelse tager en uddannelse, og at unge med en uddannelse hurtigst muligt kommer i job. I dette afsnit skitseres mål og strategi for indsats for unge mellem 18 og 30 år, som er i kontakt med jobcenteret. MÅL 2 Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med X pct. fra 2017 til Det svarer til et fald på ca. X personer. MÅL 3 Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og med akademisk uddannelsesbaggrund skal falde med X pct. fra 2017 til Det svarer til et fald på ca. X personer. 13

52 Den unges historik og baggrund er bestemmende for indsatsen. Unge, som henvender sig til Lyngby-Taarbæk Kommune for at søge om forsørgelse, screenes i forhold til baggrund og historik og den videre indsats for den unge fastsættes på baggrund heraf. Indsats for unge med en kompetencegivende uddannelse (ikke forsikrede ledige) Unge som har en kompetencegivende uddannelse bliver vurderet i forhold til, om den unge er jobparat eller aktivitetsparat og indsatsen fastsættes på baggrund heraf. For jobparate unge er forventningen, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt jobsøgende. De unge jobparate straksaktiveres i nytteindsats Ungepatruljen og sideløbende med det, kan de unge få støtte til aktiv jobsøgning eksempelvis igennem individuel sparring på CV og jobsøgning. Jobcenteret har fokus på at opfordre den unge til at søge job inden for et større geografisk område og herunder områder både geografisk og branchemæssigt med jobåbninger. For aktivitetsparate unge med en uddannelse møder jobcenteret den unge med en helhedsorienteret indsats og med det formål, at den unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet enten helt eller delvist. Elementerne i den helhedsorienterede indsats er blandt andet tilknytning af mentor, praktikforløb i ordinære virksomheder samt koordineret indsats med social- og sundhedsområdet eksempelvis behandling for sygdom og/eller misbrug. Indsats for åbenlyst uddannelsesparate unge Åbenlyst uddannelsesparate mødes med forventningen om at påbegynde en uddannelse og motiveres til at finde et job frem til uddannelsesstart. Den enkelte unge modtager uddannelsespålæg og støttes i en uddannelsesplan med vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Sideløbende bliver den unge henvist til nytteindsats frem til uddannelsesstart. For nogle af de unge er det relevant at tilknytte en mentor fra det frivillige mentorkorps. Indsats for uddannelsesparate unge Uddannelsesparate unge mødes med forventninger om, at de skal blive klar til at starte i uddannelse inden for ca. et år. Den enkelte unge modtager uddannelsespålæg, og der lægges en uddannelsesplan i samarbejde med den unge, Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcenteret. Samtidig iværksættes en forberedende eller brobyggende uddannelsesindsats med fokus på at afdække og løfte det grundlæggende kompetenceniveau hos den unge og støtte den unge i et videre uddannelsesforløb. Afdækningen handler blandt andet om screening for læse-, skrive- og regnevanskeligheder samt ordblindhed. Denne gruppe af unge får tilknyttet en virksomhedskonsulent, som hjælper med at åbne døre hos virksomheder, som kan inspirere den unge til at starte på og ikke mindst færdiggøre en uddannelse. Derudover får den unge også tilbud om at få en mentor tilknyttet fra det frivillige mentorkorps. Indsats for aktivitetsparate unge uden en uddannelse Aktivitetsparate unge uden en uddannelse mødes med helhedsorienteret støtte til at kunne blive klar til at gå i gang med en uddannelse. De unge modtager uddannelsespålæg, og der tilrettelægges en uddannelsesplan. Planen er målrettet uddannelse, men indeholder de nødvendige klargørende skridt på 14

53 vejen herunder bl.a. etablering af virksomhedsrettede forløb, der kan være med til at afklare den unge i forhold til uddannelse. For at sikre en helhedsorienteret uddannelsesrettet indsats tildeles den unge en koordinerende sagsbehandler. Den unge får også tilknyttet en mentor fra jobcenterets interne mentorkorps. I nogen tilfælde giver det mening at den unge deltager i specialiserede forløb hos ekstern leverandør. Indsats for unge dimittender med længerevarende uddannelse Lyngby-Taarbæk Kommune har en specialiseret indsats for ledige med længerevarende uddannelse og herunder for unge dimittender. Målet med indsatsen er, at hjælpe unge dimittender i gang med det første job efter endt uddannelse. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at opnå det første job og på denne baggrund er der stort fokus på allerede inden for de første 13 uger at få den unge ud på arbejdsmarkedet f.eks. via virksomhedspraktik. Den unge tilknyttes en virksomhedskonsulent, der er med til at åbne døre hos virksomhederne og som kan understøtte den unge i at søge bredt både geografisk og fagligt. Derudover har jobcentret et bredt samarbejde med andre kommuner, øvrige samarbejdspartnere og a- kasser om eksempelvis fælles rekrutteringsindsatser inden for områder med mange jobåbninger. Internt mentorkorps Jobcentret har et internt mentor korps for unge, som understøtter de unge aktivitetsparate under 30 år. Mentorstøtten er en personlig støtte for at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, job eller uddannelse. Mentorstøtten kan handle om hjælp i forhold faglige og sociale udfordringer, som den unge møder undervejs, f.eks. støtte til at omgås kolleger/studiekammerater/lærere eller en særlig hjælp til at huske de daglige arbejdsopgaver. Herudover kan det være hjælp til at komme op om morgenen og møde på uddannelsen eller på arbejdspladsen, støtte til at kontakte jobcentret eller lægen mv. Det kan også være støtte til at fjerne praktiske hindringer for at personen kan begynde et arbejde/en uddannelse, f.eks. hjælp til indskrivning på studie, jobsøgning, besøg på virksomheden og skolen inden start, eller hjælp med at benytte offentlig transport mv. Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og frivillige for at fastholde unge i uddannelse En af de store udfordringer i ungeindsatsen er, at for mange unge falder fra uddannelsen igen. Jobcenteret arbejder tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne om at udvikle nye metoder til at understøtte unges uddannelsesforløb og fastholde dem i uddannelse. Det kan blandt andet handle om udvikling af forskellige metoder til efterværn i overgangen til uddannelse og i den første tid på uddannelsesinstitutionen. Lyngby-Taarbæk Kommune etablerede i 2012 et frivilligt mentorkorps for unge, som er uddannelsesparate men har behov for ekstra støtte, til at komme i gang med og til at fastholde en uddannelse. Mentorkorpset arbejder således for at understøtte de unge - både i svære overgange samt undervejs i uddannelsesforløbet. Herunder kan det frivillige mentorkorps fortsætte med efterværn, hvor lovgivningen ikke rummer samme mulighed for at forsætte eller igangsætte efterværn. 15

54 Straksaktivering i nytteindsats Jobcenteret straksaktiverer unge, som er åbenlyst uddannelsesparate, og unge jobparate i ungepatruljen, hvor de unge i samarbejde med Nationalmuseet og Lyngby-Taarbæk Kommune gør nytte ved at vedligeholde grønne områder indtil uddannelsesstart eller til de unge har fundet et arbejde. Ungepatruljen benyttes også til at motivere unge, der ikke er motiveret til uddannelse, men ikke har andre problemer end ledighed, til at gå i uddannelse. Nytteindsats i Lyngby-Taarbæk Kommune er etableret som enkeltpladser på kommunens arbejdspladser eller i projekterne Ungepatruljen eller Brede Park. Det er afgørende for Lyngby-Taarbæk Kommune, at nytteindsats sker i overensstemmelse med de intentioner, som ligger bag, herunder at nytteindsats skal forkorte ledighedsforløbet, ikke skal være konkurrenceforvridende og ikke kan erstatte driftsarbejde, men løse ekstraordinære samfundsnyttige opgaver. Borgere som deltager i nytteindsats får desuden tilbud om hjælp til aktiv jobsøgning herunder mulighed for individuel sparring på CV og ansøgninger. Styrket uddannelsesrettet indsats for unge mellem år Den uddannelsesrettede indsats for de årige skal fortsat udvikles. Fokus herfor er blandt andet, at styrke den uddannelsesrettede indsats for den modne unge-gruppe, hvor nogle har erfaringer fra arbejdsmarkedet i forvejen. I denne sammenhæng skal indsatsen blandt andet rettes mod afdækning af realkompetencer og at udnytte de muligheder som findes for uddannelse eksempelvis inden for erhvervsuddannelse for voksne eller voksenlærlingeordningen. 6. Indsatsområde: Samarbejde med virksomhederne Lyngby-Taarbæk Kommune har et solidt virksomhedsrettet perspektiv i aktiv-indsatsen. Det handler om fortsat at udbrede samarbejdet med virksomhederne om rekruttering til ordinære jobåbninger samt samarbejdet via eksempelvis virksomhedspraktik, løntilskud og fleksjob. Herunder skitseres mål og strategi for det kommende år i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. MÅL 4 Andelen af personer i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være X pct. i Følgemål Antallet af personer i virksomhedsrettet forløb. Samarbejdsgrad mellem virksomheder og jobcenter Lyngby-Taarbæk følges. 16

55 Lyngby-Taarbæk Kommune har sat en strategisk ramme for virksomhedsservice Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer samarbejdet med virksomhederne om den lokale beskæftigelsesindsats højt. Samarbejdet handler blandt andet om, at formidle ledig arbejdskraft til ordinære jobåbninger i virksomhederne. Ligeledes handler samarbejdet i høj grad også om at få borgere med andre problemer ud over ledighed tilbage i job gennem udviklingsforløb på ordinære virksomheder. Den strategiske ramme for virksomhedssamarbejdet handler blandt andet om at markedsføre jobcenterets service til virksomhederne samt at udvide samarbejdet til at omfatte flere private virksomheder i lokalområdet. I den forbindelse har jobcenteret udarbejdet tre servicepakker, som beskriver den service, som virksomhederne kan modtage fra jobcenteret inden for rekruttering, udplacering og opkvalificering samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Virksomhedshotline direkte kontakt til en virksomhedskonsulent Jobcenter Lyngby-Taarbæk har et virksomhedsberedskab, hvor virksomhederne kan komme i direkte kontakt med en virksomhedskonsulent i jobcenteret. Kontakten sker på telefon (virksomhedstelefon) eller mail: rekruttering@ltk.dk. Jobcenteret har servicemål om at besvare henvendelser hurtigst muligt og altid inden for 24 timer og herunder er der høj prioritet af de sager, som handler om at finde en medarbejder til en ledig stilling. Her kan jobcenteret tilbyde at formidle relevante kandidater inden for kort tid. Samarbejde på tværs af kommuner om rekruttering og opkvalificering Jobcenter Lyngby-Taarbæk indgår i det nationale beredskab om Jobservice Danmark, som er én indgang for virksomhederne til at rekruttere arbejdskraft på tværs af jobcentre. Jobcenter Lyngby-Taarbæk samarbejder desuden med kommuner i hovedstadsområdet om Hovedstadens Rekrutteringsservice, som er én indgang for virksomheder til at formidle arbejdskraft. Derudover har jobcentret løbende implementeret de IT-understøttende redskaber fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der letter virksomhedernes ansøgning om og jobcentrenes sagsbehandling af støttet og ustøttet arbejdskraft på tværs af kommunegrænserne som f.eks. VITAS og JobAG (kommer i december 2017). VITAS er en landsdækkende digital løsning, der sikrer virksomhederne en hurtig behandling af ansøgninger om støttet arbejdskraft både lokalt og på tværs af jobcentrene. JobAG sikrer virksomhederne en nem og hurtig udsøgning af ledige kandidater samtidig med at virksomhederne kan rette henvendelse til deres lokale jobcenter eller mere bredt, hvis de har stillinger, som de ønsker besat hurtigst muligt. Ligeledes indgår Jobcenter Lyngby-Taarbæk i det tværkommunale samarbejde om Hovedstadens Jobrotationsservice. Enheden bistår med råd og vejledning til virksomheder i forbindelse med jobrotationsprojekter. 17

56 Herudover er der fortsat fokus på udviklingen af samarbejdet med andre kommuner herunder kommuner som har virksomheder, der efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Jobcenteret indgår på tilsvarende vis i et netværk med andre kommuner i forhold til samarbejde om at skabe jobåbninger til flygtninge og familiesammenførte. Jobcenter Lyngby-Taarbæk tilbyder rekrutteringsservice Jobcenter Lyngby-Taarbæk tilbyder service om at finde ledige kandidater til jobåbninger i virksomheder. Formidlingen sker hurtigt og professionelt og inden for kort tid. Vores ambition er at finde relevante ledige kandidater hurtigst muligt og inden fra 72 timer fra den første henvendelse om jobåbningen. Tæt samarbejde med virksomheder om det rummelige arbejdsmarked Jobcenter Lyngby-Taarbæk har et tæt samarbejde med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen i forhold til at få ledige borgere i job gennem brug af blandt andet virksomhedspraktik, løntilskud samt fleksjob. For nogle virksomheder etableres samarbejdet ad hoc på initiativ af enten virksomhed eller jobcenteret ved en opsøgende kontakt. For andre virksomheder er der indgået formaliserede partnerskabsaftale om at etablere et virksomhedscenter. Virksomhedscentrene benyttes til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. De virksomheder, som har indgået aftale med jobcenteret om et virksomhedscenter, får en fast virksomhedskonsulent tilknyttet og der er tæt opfølgning samt mindre frikøb af medarbejdertimer på virksomheden til mentor. Virksomheden stiller typisk to til fire pladser til rådighed til virksomhedspraktik for ledige borgere. Tæt samarbejde mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet Det giver god mening at have et tæt samarbejde mellem erhvervsområdet og beskæftigelsesområdet i kommunen i forhold til at understøtte, at virksomheder i lokalområdet også får den arbejdskraft, de har behov for. Lyngby-Taarbæk Kommune indgår som en del af arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet, hvor virksomhedernes rekruttering af medarbejdere i høj grad sker på tværs af kommunegrænser. Det tætte samarbejde handler derfor om, at jobcenteret får skabt kontakter til de lokale virksomheder og herunder især i forhold til nye virksomheder, som etablerer sig i Lyngby-Taarbæk. Formålet er, at udbrede kendskabet til den service, som virksomhederne kan få fra jobcenteret og ligeledes at få skabt kontakter til virksomhederne i forhold til at åbne døre til ordinære jobs og samarbejde inden for det rummelige arbejdsmarked. Lyngby-Taarbæk Kommune har blandt andet etableret Erhvervskontakten, som er én indgang for virksomheder til at søge information og få vejledning inden for både erhvervs- og beskæftigelsesområdet. 18

57 7. Indsatsområde: Jobrettet integration for flygtninge og familiesammenførte Lyngby-Taarbæk Kommune har skabt gode resultater med en konsekvent jobrettet tilgang, hvor flygtninge og familiesammenførte allerede fra første samtale mødes af en virksomhedskonsulent. Virksomhedskonsulenten samarbejder med virksomheder inden for forskellige brancher, hvor der er gode jobmuligheder og hvor det ikke altid er nødvendigt, at man kan tale dansk, når man starter i job. Herunder skitseres mål og strategi for det kommende år i forhold til at styrke den beskæftigelsesrettede integration af flygtninge og familiesammenførte. MÅL 5 X pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i beskæftigelse i december MÅL 6 X pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, skal være i virksomhedsrettet tilbud i gennemsnit i Følgemål Overblik over virksomheder som jobcentret samarbejder med om integration. Job først alle er jobparate til en start og fokus på at formidle til ordinære jobåbninger Nye flygtninge og familiesammenførte vurderes jobparate til en start, når de bliver boligplaceret i Lyngby- Taarbæk Kommune. En af de første dage efter boligplaceringen deltager borgeren i samtale i jobcenteret med en virksomhedskonsulent. Formålet med samtalen er at afklare borgens CV, herunder sproglige kompetencer, erfaringer i forhold til arbejdsmarkedet fra hjemlandet, uddannelsesbaggrund mv. For flygtninge med uddannelsesbeviser fra hjemlandet har jobcenteret tæt samarbejde med eksempelvis Styrelsen for Videregående Uddannelse i forhold til at få rådgivning og udtalelser om flygtninge og familiesammenførtes medbragte uddannelser. Jobcenteret lægger ved samtalen vægt på vejene ind på det danske arbejdsmarked. Det er den enkeltes eget initiativ og opsøgende indsats, der skal fremmes samtidig med et fokus på at benytte de samarbejdspartnere jobcenteret har på området fx samarbejde med virksomheder, som har et stort rekrutteringsbehov af arbejdskraft. Jobcenteret har fokus på at opdyrke samarbejde med virksomheder, som har et stort rekrutteringsbehov og deraf mange jobåbninger. Det er virksomheder, som ikke vægter de formelle kompetencer til en start og hvor borgeren ikke behøver at kunne tale og skrive dansk. Det er særligt virksomheder inden for privat service (rengøring og vedligeholdelse), restauranter og dagligvarebutikker. Det er ligeledes virksomheder, 19

58 hvor der er gode muligheder for videre kompetenceudvikling i forhold til at indgå i virksomhedernes eget uddannelsesprogram eller via et IGU forløb (Integrationsgrunduddannelse). Flygtninge og familiesammenførte med komplekse problemer Flygtninge og familiesammenførte, som har behov for en tværfaglig og koordineret indsats som følge af sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, får tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Indsatsen handler om at koordinere på tværs af områder, herunder behandling af borgeren i regionale tilbud (hvis dette er relevant), køb af specialiserede forløb hos private aktører (med og uden virksomhedsrettet indsats), virksomhedsrettet indsats samt mentor. For aktivitetsparate borgere foregår den virksomhedsrettede indsats typisk i virksomhedscentre på helt almindelige private eller offentlige virksomheder, hvor virksomhederne har særlige forudsætninger for at modtage borgere, som har skånebehov på grund af personlige, sociale, helbredsmæssige samt kulturelle og sproglige forhold. Uddannelsesvejen for de unge mellem 18 og 25 år Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med Knord om forløb med modtageklasser for unge flygtninge og familiesammenførte. Hovedsporet for de unge er at starte op i forløb i modtageklasse med henblik på at blive i stand til at påbegynde SU-berettiget uddannelse. Et udviklingsspor for samarbejdet med skolerne er, at koble et praktikforløb på forløbet på Knord. Praktikforløbene kunne eksempelvis være inden for brancher, hvor de unge har uddannelsesønsker og som forberedelse til et evt. studiejob, når de starter i SU-berettiget uddannelse. Unge, som har et midlertidig opholdsgrundlag grundet tidsbegrænset beskyttelsesstatus, kan ikke optages på uddannelse, der ligger over grundskole niveau (eks. HF, gymnasie, erhvervsskole eller videregående uddannelse), da skolerne ikke modtager statsligt tilskud for denne gruppe af unge. For disse unge handler indsatsen om hurtigst muligt at komme i selvforsørgelse via et virksomhedsrettet forløb. For de unge, som er mindre motiveret for at indgå i forløbet på Knord har jobcenteret ligeledes fokus på hurtigt at justere indsatsen til et jobrettet fokus. Det kan handle om at starte i virksomhedspraktik i brancher med gode jobmuligheder og hvor der også er mulighed for et erhvervsrettet uddannelsesforløb på virksomheden. Det kan også være i forhold til at starte op I IGU forløb. IGU (IntegrationsGrundUddannelse) samt brancherettede forløb Integrationsgrunduddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Ansættelsen er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked eller til ordinær uddannelse. Et IGU-forløb aftales direkte mellem flygtningen og virksomheden og dermed som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige myndigheder. Jobcenteret vil dog have en betydelig rolle i forhold til at finde kandidater, formidle til danskundervisning samt udbetale uddannelsesgodtgørelse. Jobcenteret ser potentiale for at understøtte implementering for IGU forløb, som et væsentligt redskab i beskæftigelsesindsatsen og herunder foregår drøftelser med blandt andet Knord om at lave uddannelsesforløb, der kombinerer sprog og erhvervsrettet uddannelse i forhold til detailhandelsområdet. 20

59 Efter aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er Jobcenter Lyngby-Taarbæk blevet tovholder jobcenter for IGU forløb i Skatteministeriet. Tilsvarende er de andre ministerier fordelt ud på de øvrige jobcentre i hovedstadsområdet. Derudover har Lyngby-Taarbæk Kommune i oktober 2017 givet tilsagn om at indgå i en trepartsaftale om integrationsuddannelsen (IGU) sammen med arbejdsmarkedets parter og syv andre kommuner fra Region Hovedstaden, ligesom Lyngby-Taarbæk Kommune også har givet tilsagn om et tæt samarbejde med parterne i forbindelse med at LO Hovedstaden har fået godkendt midler fra Region Hovedstaden til et bredt samarbejde om virksomhedsrettet integration. Danskundervisning sideløbende med virksomhedsrettet indsats Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med Sprogcenter Hellerup om danskundervisning for borgere bosiddende i kommunen. Danskundervisning kan foregå efter forskellige modeller, som tilpasses borgerens øvrige virksomhedsrettede aktiviteter. Danskundervisningen kan eksempelvis foregå ude på virksomheden eller på forskellige tidspunkter på dagen. Et udviklingsspor er at udvikle brancherettede spor for danskundervisning, hvor virksomhedsrettede forløb inden for brancher med gode jobmuligheder kobles med danskundervisning, som er målrettet inden for brancherne. Dette kunne ud over det nævnte inden for detailhandel eksempelvis også være inden for social- og sundhedsområdet, hvor der i årene fremover kan være udfordringer med at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft. Det kan ligeledes være relevant inden for serviceområdet. 8. Indsatsområde: Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at få flere personer på kontanthjælp i beskæftigelse. De nyledige jobparate kontanthjælpsmodtagere bliver mødt med tydelige krav og forventninger til at stå til rådighed og for de langtidsledige og aktivitetsparate har jobcentret investeret i målrettede strategier, der skal øge antallet af personer, der kommer i hel eller delvis beskæftigelse. I dette afsnit skitseres mål og strategi for indsats for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. MÅL 7 Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med X pct. fra december 2017 til december Det svarer til et fald på XX personer. Følgemål Andelen af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs, følges. Andel sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere følges. 21

60 MÅL 8 Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med X pct. fra december 2017 til december Det svarer til et fald på XX personer. Følgemål Andelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs, følges. Indsatsen for borgere på kontanthjælp tager afsæt i den enkelte borger og indsatsen tilrettelægges ud fra individuelle hensyn til den enkelte. Der er to hovedspor i indsatsen en ungeindsats og en voksenindsats. Unge uden uddannelse skal i uddannelse jf. afsnit om ungeindsatsen. Indsatsen for voksne har primært fokus på job og med mulighed for jobrettet uddannelse for de ledige, som er ufaglærte eller har forældede kompetencer eller har behov for løft eller særlig støtte for at komme tilbage i job. Screening og visitation sætter rammer for den videre indsats Efter informationsmøde visiteres borgeren til første samtale, hvor borgeren vurderes som enten jobparat eller aktivitetsparat. Visitationen benyttes dynamisk og kommer der ny viden om borgerens forhold, kan det være nødvendigt at ændre vurderingen. Straksaktivering og fokus på hurtigt at komme i job Jobparate kontanthjælpsmodtagere mødes med en klar forventning om at være aktivt jobsøgende, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og arbejde for deres ydelse. Alle jobparate straksaktiveres i nytteindsats i tre måneder. Nytteindsats kombineres med tilbud om individuel sparring, hvor borgerne sideløbende får støtte til aktiv jobsøgning. Samtidig screenes borgeren for eventuelle læse-, skrive og regnevanskeligheder. Herefter tilrettelægges et mere individuelt forløb, hvor indsatsen blandt andet handler om virksomhedspraktik, løntilskudsjob og realkompetencevurdering. Ved alle samtaler har jobcenteret fokus på at formidle viden om konkrete jobåbninger samt motivere den ledige i at søge bredt både fagligt og geografisk. Personlig jobformidler særlig indsats for jobklare borgere med længerevarende ledighed Jobcenteret har med implementering af kontanthjælpsreformen ansat to personlige jobformidlere. De personlige jobformidlere kombinerer den virksomhedsrettede indsats med en tæt kontakt til den enkelte borger, som har været ledig igennem længere tid. Indsatsen handler om hjælp til at finde konkrete jobåbninger og åbne for et bredere perspektiv på borgerens egne jobmuligheder. De personlige jobformidlere tager kontakt til lokale virksomheder for at åbne dørene til ordinære jobs og/eller virksomhedsrettede aktive tilbud målrettet den enkelte ledige. 22

61 Vejledning om rådighedsforpligtelse og sanktioner for jobparate kontanthjælpsmodtagere Jobcentret har - i lyset af Ankestyrelsens praksisundersøgelser lagt ekstra stor vægt på kommunens vejledningsforpligtelse i forhold til at informere kontanthjælpsmodtagere grundigt om deres forpligtelse til at stå til rådighed. Fra kontanthjælpsmodtagerne henvender sig om at søge økonomisk bistand betones det både skriftligt og mundtligt, at ret og pligt hænger sammen, og at det får økonomiske konsekvenser, hvis aftaler med jobcentret brydes. Den meget grundige vejledning har mærkbart forbedret rådigheden for de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som dermed ikke er i tvivl om konsekvenserne, hvis de ikke lever op til deres forpligtelser. Samtidig er vejledningen en forudsætning for at jobcentrets eventuelle sanktioner ikke efterfølgende underkendes i Ankestyrelsen. En supplerende faktor til den forbedrede rådighedsadfærd hos de jobparate kontanthjælpsmodtagere er en konsekvent borgerinddragelse og virksomhedsrettet aktiveringsstrategi. Strategien betyder en høj grad af aktivering i individuelt tilrettelagte virksomhedspraktikker, som tager udgangspunkt i borgernes kompetencer og arbejdsmarkedets behov. De reelle jobmuligheder i forlængelse af praktikkerne giver mening for borgeren og har derfor en markant motivationsfremmende effekt på den aktive deltagelse. For virksomhedskonsulenterne, som håndterer indsatsen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere, er det helt afgørende at vedligeholde og udvikle det gode samarbejde med de private virksomheder, som samarbejder med jobcentret. Virksomhederne er derfor aldrig i tvivl om, hvem i jobcentret, som er deres kontaktperson, hvis de oplever, at en borger ikke lever op til aftalen ved at udeblive eller at melde afbud med ikke gyldige begrundelser. I sådanne tilfælde bliver borgeren konsekvent sanktioneret. Hvis der er grund til at tro, at den negative adfærd vil fortsætte, afbrydes det pågældende virksomhedsforløb og i stedet henvises borgeren til det rådighedsfremmende kommunale tilbud, Brede Park, hvor personalet er trænet i at udfordre tvivlsomme begrundelser for udeblivelser. En negativ adfærd med gentagne aftalebrud eller afvisning af rimelige tilbud om praktik eller job giver jobcentret mulighed for at vurdere, at borgeren reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og at afslutte borgerens sag i jobcentret. I disse tilfælde forpligter Aktivloven jobcentret til i afgørelsen at beskrive, hvordan borgeren kan stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet igen. Det kan i praksis være ved at rette personlig henvendelse til jobcentret eller at møde i aktivering på Brede Park. Det er et såkaldt åbent tilbud, der giver den ledige mulighed for at stille sig til rådighed igen. Med den seneste kontanthjælpsreform indførtes en yderligere skærpelse af rådighedskravet som giver kommunen mulighed for at lukke for ydelsen i op til tre måneder, hvor borgeren kun kan få udbetalt hjælp for de dage, hvor der dokumenteres fremmøde i et tilbud eller på Jobcentret. Det har endnu ikke i Jobcenter Lyngby-Taarbæk været nødvendigt at bringe det skærpede rådighedskrav i anvendelse, idet borgernes adfærd hidtil har kunnet reguleres via de mindre indgribende tiltag. 23

62 Jobcentrets sanktionsgrad for de jobparate kontanthjælpsmodtagere ligger på baggrund af den beskrevne praksis med en relativt lav andel. Sanktionsgraden vil være et løbende følgemål, som opgøres ved den kvartalsvise status på beskæftigelsesplanen. Tværfagligt Indsatsteam TIT. Lyngby-Taarbæk Kommune har investeret i en målrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere med sammensatte problemer (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere). Målet for indsatsen er, at borgerne får en øget tilknytning til arbejdsmarkedet enten via virksomhedspraktik, løntilskud, hel eller delvis ansættelse med ordinære timer. Det er en tværfaglig indsats og i teamet indgår en medarbejder fra Center for Social Indsats, en virksomhedskonsulent og tre koordinerede sagsbehandlere fra Center for Arbejdsmarked. De koordinerende sagsbehandlere fungerer ligeledes som mentorer. Den tværfaglige indsats planlægges i tæt samarbejde med borgeren og med afsæt i borgerens ønsker, udfordringer og ressourcer. Tilgangen bygger således videre på det konsekvente fokus på borgerinddragelse, som jobcentret har indarbejdet i de forløbne år og som bl.a. forudsætter, at der arbejdes med at skabe en tæt og tillidsfuld relation, som bygger på en udtalt respekt for borgerens eget perspektiv. Flere skal med I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 er der afsat 262,5 mio kr. til et toårigt initiativ Flere skal med. Formålet med initiativet er, at aktivitetsparate borgere, der har været fem år eller mere i kontanthjælpssystemet, opnår hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Lyngby-Taarbæk Kommune har fået puljemidler til ansættelse af en personlig jobformidler. Projektet løber i perioden august 2017 til august 2019 og består i en særlig tilrettelagt indsats, der tager udgangspunkt i en helhedsorienteret og individuel tilgang. 8. Indsatsområde: Bekæmpelse af socialt bedrageri Beskæftigelsesministeren har udmeldt et særskilt beskæftigelsespolitisk mål omkring bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der nedsat en kontrolgruppe på tre medarbejdere, der arbejder målrettet på at bekæmpe socialt bedrageri. Kontrolgruppen er en del af 4K samarbejdet og samarbejder på tværs af alle centre og i særdeleshed med ydelsesområdet. Derudover har ydelsesafdelingen konstant fokus på at sikre, at borgerne modtager de ydelser, som de er berettiget til. Her er ydelsesafdelingen afhængig af et samarbejde med bl.a. jobcentret og Center for Social Indsats i forhold til at modtage løbende information om borgerens status. Nedenfor skitseres mål og strategi for det kommende år i forhold til bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger. MÅL 9 Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. 24

63 I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger, og senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der allerede etableret en tværfaglig arbejdsgruppe i forvaltningen om socialt bedrageri og fejludbetalinger. Gruppen vil blive inddraget i forhold til at fastsætte nærmere mål og strategier for at styrke Lyngby-Taarbæk Kommunes indsats for bekæmpelse socialt bedrageri og fejludbetalinger. 25

64 Bilag A Oversigt over mål for Beskæftigelsesplan 2018 MÅL 1: Flere i beskæftigelse Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse skal falde med X pct. fra Følgemål: Flere i beskæftigelse Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. MÅL 2: Flere unge i job eller uddannelse Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med x pct. MÅL 3: Flere unge i job eller uddannelse Antallet af unge under 30 år på a-dagpenge med en akademisk uddannelsesbaggrund skal falde med X pct. fra Det svarer til et fald på X personer. MÅL 4: Samarbejde med virksomhederne Andelen af personer i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være X pct. i Følgemål: Samarbejde med virksomhederne Antallet af personer i virksomhedsrettet forløb. Samarbejdsgrad mellem virksomheder og jobcenter Lyngby-Taarbæk følges. MÅL 5: Jobrettet integration for flygtninge og familiesammenførte X pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i beskæftigelse i december MÅL 6: Jobrettet integration for flygtninge og familiesammenførte X pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, skal være i virksomhedsrettet tilbud i gennemsnit i Følgemål: Jobrettet integration for flygtninge og familiesammenførte Overblik over virksomheder som jobcentret samarbejder med om integration. MÅL 7: Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med X pct. fra december 2017 til december Det svarer til et fald på XX personer. Følgemål: Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Andelen af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs, følges. Andel sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere følges. MÅL 8: Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med X pct. fra december 2017 til december Det svarer til et fald på XX personer. 26

65 Følgemål: Flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Andelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har supplerende indtægt i form af ordinære timer og småjobs, følges. MÅL 9: Bekæmpelse af socialt bedrageri Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. 27

66 Regler og kriterier for uddeling af Integrationsprisen i Lyngby-Taarbæk Formål Lyngby-Taarbæk s Integrationspris er indstiftet af Integrationsrådet i Lyngby-Taarbæk. Den tildeles for at udtrykke offentlig anerkendelse overfor enkeltpersoner, arbejdspladser eller foreninger, der har igangsat og etableret særlige initiativer og indsatser med det formål at fremme integration og mangfoldighed, og som derigennem kan være rollemodel for andre. 1. Uddeling af prisen Integrationsprisen i Lyngby-Taarbæk Kommune uddeles én gang om året i forbindelse med den årlige Kulturfestival. Prisen består af 5.000,- kr. Med prisen følger et diplom med beskrivelse og begrundelse for tildelingen. 2. Hvem kan modtage Integrationsprisen Foreninger, virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner kan komme i betragtning til Integrationsprisen, hvis de har gjort en særlig indsats på integrationsområdet i Lyngby- Taarbæk Kommune. Den kan også deles mellem flere personer. Integrationsprisen i Lyngby-Taarbæk kan almindeligvis ikke tildeles samme modtager mere end én gang. 3. Kriterier Integrationsprisen i Lyngby-Taarbæk uddeles for at udtrykke offentlig anerkendelse af modtagerens enestående, nytænkende og værdifulde indsats, som har medvirket til at forbedre integrationen i Lyngby-Taarbæk. Endvidere lægges der vægt på, at modtageren af prisen bidrager til at opfylde nogle af nedenstående kriterier: At modtageren har været med til: At udvise mod, stort personligt engagement og nytænkning i indsatsen for integration og mangfoldighed i Lyngby-Taarbæk At bidrage til en solid og velkendt integrationsindsats, som fortjener belønning

67 At finde og fastholde gode initiativer i den løbende indsats for integration og mangfoldighed i Lyngby-Taarbæk At skabe ligeværdighed og lige muligheder for alle borgere uanset etnisk baggrund At deltage aktivt i lokalsamfundet At inspirere og inddrage borgere fra minoritetsgrupper i mangfoldighedsarbejdet og dermed øget engagementet i området At fremme samarbejde og netværk mellem borgere, organisationer og andre aktører omkring en helhedsorienteret integrationsindsats 4. Indstilling og udvælgelse af kandidater Integrationsrådet indkalder gennem pressen kandidater til Integrationsprisen i Lyngby- Taarbæk Alle borgere kan indstille en kandidat. Kandidater kan indstilles via et skema på kommunens hjemmeside: Indstillingen til prisen skal være ledsaget af fyldestgørende oplysninger om den/de indstillede kandidater samt en klar motivering for indstillingen. Integrationsrådet modtager alle indkomne forslag og udpeger den endelige vinder af Integrationsprisen. Vedtaget af Integrationsrådet d

68 Handlingsplan for FN s verdensmål Danmarks opfølgning på FN s verdensmål for bæredygtig udvikling MARTS 2017

69

70 Handlingsplan for FN s verdensmål Danmarks opfølgning på FN s verdensmål for bæredygtig udvikling MARTS 2017

71 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 4

72 5 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Indhold Et frit, rigt og trygt Danmark 7 Vi skal løfte i fælleskab 8 Sammenhængende indsats for bæredygtig udvikling og global udvikling verdensmål Danmarks ramme for handling 12 Regeringens prioriteter 14 Prioritet 1 Vækst og velstand 14 Prioritet 2 Mennesker 15 Prioritet 3 Miljø og klima 16 Prioritet 4 Fredelige og trygge samfund 17 Vi følger fremskridt 18 Bilag. FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling 22

73 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 6 BOKS 1 - DE 17 VERDENSMÅL Afskaffe alle former for fattigdom i verden. Reducere ulighed i og mellem lande. Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bære dygtige. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. Sikre, bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af bio diversitet. Sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi, til en overkommelig pris. Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. Revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene. Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.

74 7 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Et frit, rigt og trygt Danmark Regeringen vil yde et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene ved at følge op nationalt og internationalt. Visionen er at fastholde et frit, rigt og trygt samfund i Danmark og at gøre en forskel i verden omkring os. Vi skal give Danmark videre til vores børn og børnebørn, som et friere, rigere og mere trygt land. Forudsætningen er vækst og velstand. For uden vækst er mulighederne små. Udviklingen skal ikke alene være til gavn for de få, men give bedre muligheder for alle. Vi skal være et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet samt have et rigt og varieret plante- og dyreliv. Danmark skal være et trygt og sikkert land, hvor der værnes om de grundlæggende frihedsrettigheder med personlig frihed og den enkeltes ansvar, vores åbne demokrati og høje gensidige tillid. Vi skal sikre danske interesser og påvirke den globale udvikling i en mere stabil og bæredygtig retning gennem et stærkt internationalt engagement. Handlingsplanen sætter rammen for regeringens tilgang og prioriteter for opfølgningen på verdensmålene. Det er regeringens ambition, at handlingsplanen også skal udgøre et afsæt for handling og partnerskaber på tværs af det danske samfund. De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Verdens lande vedtog i 2015 i FN 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende 17 verdensmål. Verdensmålene er universelle, gensidigt afhængige og balancerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling økonomisk, social og miljømæssig. Verdensmålene har i kraft af deres universalitet både en national og en international dimension. Det skaber indbyrdes koblinger mellem verdensmålene og lokale perspektiver. Med 2030-dagsordenen og de 17 verdensmål har verdens ledere forpligtet sig til en bred politisk og universel dagsorden, som alle har ansvaret for at løfte dagsordenen og verdensmålene repræsenterer sammen med især den globale klimaaftale fra COP21 i Paris i december 2015 og handlingsplanen for finansiering af udvikling fra Addis Ababa, Etiopien i juli 2015 det internationale samfunds konsensus om den overordnede retning for en global bæredygtig udvikling frem mod 2030 en verden i balance uden fattigdom og i bæredygtig udvikling, hvor kommende generationer skal have mindst lige så gode muligheder for et godt liv, som vi har i dag. De 17 verdensmål fremgår af boks 1 og er nærmere beskrevet i bilaget. Danmark er allerede blandt de lande, som er allerbedst rustet til at bidrage til den globale opnåelse af verdensmålene. Danmark er globalt i front, når det gælder at fremme bæredygtig udvikling i dets tre dimensioner økonomisk, social og miljømæssig. Det er vi i kraft af en bæredygtig økonomisk vækst, høj beskæftigelse, et højt velstandsniveau, ligestilling mellem kønnene, et højt socialt velfærdsniveau, en effektiv miljøbeskyttelse, høj energieffektivitet og udnyttelse af vedvarende energi, høj grad af frihed, stor tillid til hinanden og et åbent demokrati med respekt for menneskerettighederne. Vi har en lang tradition for et stærkt internationalt engagement og medansvar for at bidrage til bæredygtig udvikling, fred og sikkerhed, menneskerettigheder, ligestilling og til at bekæmpe fattigdom i verden.

75 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 8 Vi skal løfte i fællesskab Regeringen vil yde et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene ved at følge op nationalt og internationalt. Handlingsplanen sætter rammen for regeringens tilgang og prioriteter for opfølgningen på verdensmålene. Handlingsplanen danner afsæt for handling og partnerskaber på tværs af det danske samfund. Regeringen vil bidrage til at understøtte virksomhedernes engagement i verdensmålene med øje for både nye forretningsmuligheder og øgede forventninger til lokal og global bæredygtighed. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs opfølgning på regionalt og globalt plan.

76 9 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Partnerskaber kan bidrage til innovation og nye løsninger til fordel for verdensmålene og Danmark. Alle aktører på tværs af samfundet opfordres således til at engagere sig og bidrage til opnåelsen af verdensmålene i Danmark og internationalt. Regeringen vil, hvor det er relevant, inddrage den private sektor, forsknings- og vidensinstitutioner, civilsamfundet samt kommuner og regioner i gennemførelsen af verdensmålene. Mange aktører i det danske samfund er allerede engageret i opfølgningen på verdensmålene det gælder alle fra kommuner, virksomheder, investorer til civilsamfundet, forskning og uddannelsesinstitutioner. Det har stor værdi for opfølgningen i Danmark og internationalt. For i fællesskab kan vi skabe resultater. Alle ideer, viden, erfaring, offentlig og privat kapital skal bringes i spil, hvis vi skal udnytte de muligheder og løse de udfordringer, som verdensmålene er udtryk for. For opfølgningen på verdensmålene kan ikke løftes af regeringen alene. Det kræver partnerskaber. Samtidig er det heller ikke kun et spørgsmål om finansiering, men i høj grad også om effektivitet i brug af midlerne. Derfor vil regeringen bygge videre på det brede engagement i det danske samfund. Verdensmålene kan ses som pejlemærker for en udvikling, hvor forventninger til lokal og global ansvarlighed og bæredygtighed i stigende grad vil påvirke virksomhedernes vækstvilkår, og hvor det forventes, at nye markeder og forretningsmuligheder vil opstå. Regeringen tror på, at erhvervsliv og investorer har en forretningsmæssig interesse i at arbejde strategisk med verdensmålene, som rummer gode muligheder for nye partnerskaber. Samtidig anerkender regeringen, at der ligger en opgave i at få verdensmålene konkretiseret for virksomhederne. Regeringens indsats vil fokusere på både nye forretningsmuligheder for virksomhederne og respekt for internationale standarder og retningslinjer for ansvarlig virksomhedsdrift, som danske virksomheder har arbejdet aktivt for at integrere i deres strategi og kerneforretning. Regeringen vil arbejde for, at der på regionalt og globalt plan følges op på verdensmålene. Vi vil arbejde for en ambitiøs opfølgning i EU, som integrerer verdensmålene i relevante interne og eksterne politikker i EU, med vægt på områder, hvor EU har kompetencen til opfølgning. Derudover støtter Danmark en opdatering af en række andre væsentlige politikker og strategier, således at verdensmålene integreres i EU s centrale strategiske planer og politikker fremadrettet. Det omfatter blandt andet Europa 2020-strategien og EU s udviklingspolitik i form af den Europæiske Konsensus for Udviklingspolitik. Som det første tiltag er verdensmålene afspejlet i EU s globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Endvidere vil regeringen arbejde for, at der følges op i andre relevante regionale og internationale fora, herunder Nordisk Ministerråd og institutioner som FN, OECD og de internationale finansielle institutioner.

77 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 10 Sammenhængende indsats for bæredygtig udvikling og global udvikling Regeringen vil understøtte sammenhængende politikker for bæredygtig udvikling og global udvikling. Lovforslag og andre tiltag vil blive vurderet i forhold til verdensmålene, i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige. Regeringen vil arbejde for samme tilgang i EU s opfølgning på verdensmålene. Regeringen vil årligt lave en fremdriftsrapport på Danmarks efterlevelse af verdensmålene. Globaliseringen og integrationen af verdensøkonomien indebærer globale værdikæder, hvorfor bæredygtig udvikling ikke kan gennemføres i et land alene. Det er derfor afgørende at vurdere summen af de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser på tværs af lande. Det kræver globale løsninger og internationalt samarbejde. Det er en løbende proces, som indebærer integration af de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtighed, og hensynet til at kommende generationer skal have mindst lige så gode muligheder for et godt liv, som vi har i dag. I Danmark integrerer vi allerede i dag en vurdering af økonomiske, sociale, miljømæssige, og ligestillingsmæssige aspekter på flere niveauer og måder. Blandt andet indgår der i lovforslag og andre forslag, som forelægges Folketinget, en gennemgang af økonomiske og statsfinansielle konsekvenser samt miljømæssige og ligestillingsmæssige konsekvenser, når de påvirker et givent område væsentligt. Endvidere indgår hensynet til global udvikling og udviklingslande i Lissabon-traktaten for den Europæiske Union, hvor sammenhæng i politik for udvikling anerkendes som et fælles ansvar for ikke at hindre global udvikling og i stedet fremme politikker, som er gensidigt understøttende og som understøtter fælles interesser med udviklingslandene. Den danske indsats i forhold til global udvikling og udviklingslande har hidtil været defineret af en særskilt handlingsplan, som nu integreres i opfølgningen på verdensmålene. Regeringen vil understøtte sammenhængende politikker for national og global bæredygtig udvikling. Danmarks indsats skal være sammentænkt og helhedsorienteret på tværs af politikområder, så den bedst muligt indtænker hensyn til bæredygtighed, global udvikling og udviklingslande. Re-

78 11 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING geringen vil derfor løbende indtænke bæredygtig udvikling i de politiske tiltag. Lovforslag og andre tiltag, som forelægges til Folketingets beslutning, samt planer og programmer udarbejdet af regeringen vil blive vurderet i forhold til verdensmålene, i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige. Det vil i praksis betyde, at lovforslag og andre tiltag i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige, vil indeholde en vurdering af de sociale konsekvenser samt konsekvenserne for global udvikling og udviklingslande i tillæg til de økonomiske og miljømæssige konsekvenser samt konsekvenser for ligestilling og regioner, herunder landdistrikterne. Der vil blive udarbejdet en konkret model for sådanne vurderinger. Afvejningen af de enkelte hensyn er politisk, og vil blandt andet afhænge af de specifikke forslag og politikker. Økonomi Politiske initiativer vil kunne påvirke forskellige verdensmål samtidigt og nogle gange i forskellig retning. Målet om at skabe flere gode arbejdspladser og dermed højere beskæftigelse (mål 8) kan i visse tilfælde påvirke de umiddelbart opgjorte indkomstforskelle (mål 10) negativt. Det vil naturligvis ikke forhindre regeringen i at søge at skabe flere arbejdspladser og dermed øge beskæftigelsen til gavn for de, der flyttes ud af ledighed. Regeringen vil bidrage til det samlede løft i EU. EU s samlede engagement og aftryk i verden er væsentligt større end Danmarks alene. Den største effekt opnås derfor gennem EU s politikker og tiltag, da vi herved opnår, at hele EU og medlemsstaterne indtænker hensyn til bæredygtighed, global udvikling og udviklingslande. Regeringen vil arbejde for at styrke sammenhængende politikker for bæredygtighed og global udvikling i forbindelse med EU s opfølgning på verdensmålene. Vi vil have fokus på vurderinger af de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser samt konsekvenser for ligestilling, regioner, herunder landdistrikter, global udvikling og udviklingslande i EU s politikker og tiltag. Afvejningen af de enkelte hensyn vil, som på nationalt niveau, afhænge af de specifikke forslag og politikker og er politisk dagsordenen om bæredygtig udvikling og verdensmålene bygger på menneskerettighederne, og menneskerettighederne er ligeledes reflekteret i det generelle princip om ikke-diskrimination og målsætningen i 2030-dagsordenen om ikke at lade nogen tilbage (leave no one behind). Det betyder, at verdensmålene og menneskerettighederne er forbundet på en gensidigt understøttende måde, hvor menneskerettighederne kan vejlede opfølgningen på verdensmålene, ligesom verdensmålene kan bidrage til realisering af menneskerettighederne. Bæredygtighed Social Miljø

79 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING verdensmål Danmarks ramme for handling Opfølgningen vil omfatte alle 17 verdensmål frem mod Handlingsplanen fremhæver et begrænset antal prioriteter. Danmarks internationale opfølgning på verdensmålene er beskrevet i Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi og vil indgå i kommende strategier på det udenrigspolitiske område. Danmarks opfølgning er et bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene. Prioriteterne i handlingsplanen er således sat med udgangspunkt i det globale ambitionsniveau i verdensmålene og under hensyntagen til den danske kontekst. Regeringen vil følge op på alle 17 verdensmål frem mod Verdensmål 16 om fred, retfærdighed og institutioner er essentiel for fremme af bæredygtig udvikling, mens verdensmål 17 om partnerskaber udgør midlerne til at levere de afgørende resultater. Verdensmål 16 og 17 er således grundlæggende verdensmål, som går på tværs i alle Danmarks indsatser. Handlingsplanen fremhæver samtidig et begrænset antal prioriteter for Damarks nationale og internationale opfølgning. De udvalgte prioriteter repræsenterer rammen for Danmarks opfølgning på verdensmålene og skal medvirke til at sætte en fælles retning. Prioriteterne er identificeret på grundlag af to faktorer, dels Danmarks eksisterende styrkepositioner indenfor blandt andet bæredygtig vækst og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund, ligestilling mellem kvinder og mænd samt et solidt udviklingssamarbejde, og dels en

80 13 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING vurdering af behovet for at gøre en ekstra indsats på få udvalgte områder. Der vil i denne handlingsplan hovedsageligt være fokus på den nationale opfølgning, da væsentlige dele af den internationale opfølgning er beskrevet i den udviklingspolitiske og humanitære strategi og vil indgå i kommende strategier på det udenrigspolitiske område. Regeringen vil, hvor det er relevant, integrere opfølgningen på verdensmålene i det løbende politiske arbejde for herved at understøtte forankring og en effektiv opfølgning. En tilsvarende opfølgning på regionalt og kommunalt niveau vil yderligere styrke den brede forankring af dagsordenen i Danmark. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af denne handlingsplan, idet de berørte områder stort set henhører under Færøernes og Grønlands kompetence. Statistisk rapportering og status for opfølgningen i Færøerne og Grønland kan indgå som særskilte afsnit i Danmarks rapportering til FN. Danmark generelt i hus med verdensmålene Danmark er generelt i hus i forhold til at give et solidt bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene. Ifølge flere internationale analyser af blandt andet Sustainable Development Solutions Network (SDSN) og OECD ligger Danmark i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at realisere verdensmålene. SDSN, som har det nok største vurderingsgrundlag, placerer Danmark som nummer to i verden i forhold til at kunne nå verdensmålene i sin rapport fra 2016 SDG Index & Dashboards Global Report. Analyserne fremhæver adskillige danske styrkepositioner inden for blandt andet verdensmålene om fattigdom (1), sundhed (3), ligestilling (5), vand og sanitet (6), energi (7), økonomisk vækst og beskæftigelse (8), industrialisering, innovation (9), ulighed (10), fred, retfærdighed og institutioner (16) og partnerskaber (17). De internationale analyser peger også på enkelte udfordringer for Danmark, herunder niveau for investeringer (9), affaldshåndtering (12) og forurening i byer (15). En række af verdensmålene indeholder relative målsætninger om reduktion af fattigdom, ulighed og arbejdsløshed. Disse målsætninger vurderes i mindre grad relevante for Danmark, fordi vi begynder fra et i forvejen lavt niveau for fattigdom, ulighed og arbejdsløshed. Målsætningerne i verdensmålene skal ses i forhold til konteksten. Danmark ligger i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at realisere verdensmålene.

81 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 14 Regeringens prioriteter I det følgende beskrives regeringens udvalgte prioriteter for opfølgning på verdensmålene. For at understrege verdensmålenes indbyrdes sammenhæng grupperes prioriteterne inden for centrale pejlemærker, som afspejler de tilsvarende pejlemærker i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling det er Vækst og Velstand (Prosperity), Mennesker (People), Miljø og Klima (Planet) og Fredelige og Trygge Samfund (Peace).

82 15 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Prioritet 1 Vækst og velstand Regeringen vil prioritere at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i hele Danmark. For med vækst og velstand kan vi mere. Det er forudsætningen for, at familierne får økonomisk tryghed og jobsikkerhed og for at investere i og udvikle vores velfærd. Vi vil føre en vækstskabende og ansvarlig økonomisk politik, som målrettet styrker grundlaget for vækst gennem fortsatte reformer og vækstinitiativer, herunder konkurrencedygtige vækstvilkår for erhvervslivet og fremtidssikringen af det danske arbejdsmarked. Det er afgørende for at forbedre produktiviteten, tiltrække investeringer og skabe flere private jobs. Vi har i det danske samfund et stærkt udgangspunkt, som et af de rigeste lande i verden med høj beskæftigelse, lav ledighed, en høj grad af lige muligheder og små forskelle mellem rig og fattig sammenlignet med andre lande. Danmark er også en lille åben økonomi dybt afhængig af handel og et tæt økonomisk samkvem med verden omkring os, som vi historisk har draget nytte af, og som giver nye muligheder for øget velstand. Regeringen vil arbejde for, at indsatsen sker med øje for integration af de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtighed. Målsætning Indikator Verdensmål 1. Den økonomiske vækst i Danmark skal øges. BNP-bidrag af nye tiltag Beskæftigelsen i hele Danmark skal styrkes. Beskæftigelsesbidrag af nye tiltag Rammevilkårene for erhvervslivet (herunder for iværksættere) skal styrkes, så det bliver billigere og nemmere at drive virksomhed ved blandt andet at sikre konkurrencedygtig erhvervsbeskatning, forenkle regler og forbedre infrastruktur. Lettelse af erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet. 8, 9 4. Forskningsmiljøerne skal styrkes og levere løsninger, der bliver solgt på markederne. Forskning på 1 pct. af BNP At sikre et effektivt skattesystem og skattepolitik, der giver incitament til at arbejde og forbedre familiernes økonomi, og som er mere enkelt og konkurrencedygtigt for erhvervslivet. Nettovirkningen af diskretionære skattetiltag. 1, 8, Flere flygtninge skal i arbejde. Beskæftigelsesfrekvens for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. 4, 5, 8 7. Fremme partnerskaber og investeringer i udviklingslande, der kan bidrage til at skabe bæredygtig vækst og udvikle den private sektor både i udviklingslande og i Danmark. 8. EU skal bruge handelspolitikken til at sikre åbne markeder og et handelssystem, der understøtter global vækst, herunder i de mindst udviklede lande. 9. Fremme kvinder og mænds lige muligheder for deltagelse på arbejdsmarkedet Mobilisering af total og privat kapital gennem Danidas erhvervsplatform. a. Antal nye EU-frihandelsaftaler. b. Indeks over (registrerede) indførte handelshindringer i verden. Kvinder og mænds arbejdsmarkedsdeltagelse. 1, 6, 7, 8, 9, 11,12,13,15, 17 1, 2, 3, 8, 10 5, 8

83 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 16 Prioritet 2 Mennesker Den personlige frihed og den enkeltes ansvar er kerneværdier i det danske samfund. Det enkelte menneske skal have frihed til at skabe et godt liv for sig selv og sine nærmeste. En vigtig forudsætning for den enkeltes frihed er ligestilling mellem kønnene. Danmark er et foregangsland i forhold til at sikre ligestilling, og regeringen vil arbejde for at fastholde denne position. Regeringen vil også prioritere at hjælpe flere danskere fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, fordi det giver et bedre liv og flere muligheder. Vi vil skabe god velfærd, sikre at unge får et godt afsæt i livet og give de mennesker, som er langt fra at kunne deltage på arbejdsmarkedet, bedre muligheder for at bidrage med de ressourcer de har. Danmark har et enestående velfærdssamfund med lige muligheder i form af fri adgang til uddannelse og sundhed, hvor den enkelte både har rettigheder og pligter, hvor de sociale og økonomiske skel er små, og hvor vi passer på vores børn, drager omsorg for vores ældre og tager os af hinanden, hvis vi bliver ramt af ulykke eller bliver syge, uanset social baggrund eller familiemæssig situation. Vores skattesystem danner fundamentet for en bæredygtig finansiering af velfærden i Danmark. Danske løsninger på samfundsudfordringer er efterspurgt uden for landets grænser og bidrager til at skabe værdi i andre landes bæredygtige udvikling og for dansk eksport. Målsætning Indikator Verdensmål 10. Styrket ligestilling i uddannelse mellem piger og drenge, herunder at reducere kønsforskelle i trivsel og karakterer. 11. Styrket faglighed, kvalitet og relevant indhold i uddannelser for at løfte alle børn og unges udvikling. a. Drenge og pigers karaktergennemsnit i folkeskolens afgangsprøve. b. Resultat af national trivselsmåling. Tal for kompetencedækning i folkeskolen. 4, 5, 8 4, Styrket indsats for fagligt svage elever. Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk og matematik. 4, Øget andel af unge i grundskolen, der får en erhvervsuddannelse. Andel af unge der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. 4, 8, Fortsat udvikling af et godt sundhedsvæsen og en værdig ældrepleje, blandt andet gennem fokus på sammenhængende patientforløb og patientinddragelse. 15. Styrket indsats over for kroniske og livstruende sygdomme, herunder kræft, KOL, diabetes type 2, demens og den ældre medicinske patient. 16. Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, herunder personer med handicap. 17. Fremme af en virksom indsats til voksne og børn udsat for vold i nære relationer. 18. Øget trivsel for børn og unge samt udvikling og læring for alle børn i dagtilbud. 19. Opretholdelse af Danmarks rolle som aktiv international fortaler for ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. a. Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse og patientoplevet inddragelse. b. Brugertilfredshedsundersøgelser om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem. a. 5-års overlevelse efter kræft og akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL og diabetes type 2. b. Forebyggelige genindlæggelser blandt ældre. a. Den samlede beskæftigelsesfrekvens. b. Andelen af personer med handicap i uddannelse eller beskæftigelse. Opfølgning på indsatsen i den nationale enhed mod vold i nære relationer. a. Andel af elever, der trives i folkeskolen, erhvervs- og gymnasiale uddannelser. b. Opfølgning på implementering af en styrket pædagogisk læreplan. En markant og synlig dansk indsats i EU og FN , 8, 10 5, , 4, 5, 10, 16

84 17 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Prioritet 3 Miljø og klima Danmark skal være et foregangsland inden for grøn omstilling, bæredygtig brug af naturressourcer og energieffektivitet. Vores førerposition er skabt over årtier med et højt ambitionsniveau, som vi skal fastholde, for det skylder vi de kommende generationer. Vi vil fortsætte en ambitiøs grøn omstilling på en bæredygtig og effektiv måde, hvor hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet til miljø og klima. Udledninger af drivhusgasser skal fortsat falde. Set i lyset af Danmarks andel af de samlede emissionsudledninger og af miljøudfordringernes grænseoverskridende karakter er det afgørende, at der findes internationale løsninger. Danmark vil derfor arbejde for, at der også sættes fart på den grønne omstilling globalt. Livscyklusperspektiver bør i højere grad indgå i beslutningsgrundlaget for offentlige investeringer. Vi skal fortsat forebygge og begrænse forureningen med stoffer, der er skadelige for menneskers helbred og trivsel. Vi skal arbejde for en fortsat udvikling af hele Danmark, og at de danske byer fastholder deres førerposition inden for bæredygtighed, blandt andet ved at rammerne for fysisk planlægning understøtter en god balance mellem hensynet til både vækst og udvikling og til natur og miljø. Vi vil også fortsat arbejde for en stærk fødevareproduktion med fokus på bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Danmark skal have et rigt og varieret plante- og dyreliv med balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen. Vi vil fremme danskernes mulighed for at kunne nyde en rig og mangfoldig natur. Vi vil prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten og understøtte, at mere af Danmarks vigtige natur plejes, så der skabes bedre vilkår for truede dyre- og plantearter, og der er mere urørt skov og dyrerige naturparker i Danmark. Vi vil også beskytte Danmarks havmiljø til gavn for både fisk og fiskere. Målsætning Indikator Verdensmål 20. Standse tilbagegangen for biologisk mangfoldighed. Bevaringsstatus for habitat naturtyper og arter (Habitatdirektivet). 21. Beskytte vand- og havmiljø. a. Tilstand for vandmiljøet (Vandrammedirektivet). b. Fiskebestande, der udnyttes erhvervsmæssigt på en måde, så de generelt efterlever MSY-princippet. 12, 14, 15 6, Forebygge og begrænse forurening med skadelige stoffer. 23. Fastholde Danmarks førerposition med at udvikle bæredygtige og levedygtige byer. 24. Fremme af cirkulær økonomi, herunder bedre (gen) anvendelse af ressourcer og forebyggelse af affald. a. Udvikling af luftkvalitet og sundhedseffekter af luftforurening i Danmark. b. Antal stoffer vurderet for hormonforstyrrende egenskaber og andel, der som følge heraf er omfattet af EU-regulering. a. Kommuner med agenda 21 plan og klimatilpasningsplan. b. Genanvendelsesprocent for husholdningsaffald. a. Ressourceproduktivitet (DMC/BNP som erstattes af RMC/BNP). b. Genanvendelse af totalaffald (ekskl. jord og mineralsk affald) (Eurostat). 3, 8, 9, 11,12 11,13 9, 12, Bæredygtige virksomheder og produkter. a. Antal virksomheder omfattet af standarder for bedst tilgængelig teknologi efter IE-direktivet. b. Samlede produktion af grønne varer og tjenesteydelser i Danmark. 26. Bæredygtige fødevarer. a. Madspild fra husholdninger. b. Ressourceproduktivitet i fødevaresektoren. 2, 8, 9, 12 2, Indfri Danmarks forpligtelse for reduktioner i ikke-kvotesektoren i 2020 og Bidrage til fælles EU-mål om 27 pct. vedvarende energi og mindst 27 pct.energieffektiviseringer i Fremskrivning af CO2-udvikling i ikke-kvotesektoren ift niveau. VE-andel, udvikling i energiforbrug i forhold til en i 2007 fastlagt baseline for det fremskrevne energiforbrug. 7, 13 7, Regeringen har et nationalt mål for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit eget energibehov dækket af vedvarende energi. VE-andelen opgøres efter EU-metoden, hvor VE-andelen opgøres i forhold til det udvidede endelige energiforbrug. 7, 13

85 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 18 Prioritet 4 Fredelige og trygge samfund Danmark er internationalt anerkendt for at være et af de lande, hvor borgerne har størst tillid til hinanden og til myndighederne. Den gensidige tillid er med til at gøre Danmark til et fredeligt og trygt land, hvor den enkelte har frihed og muligheder, hvor vi passer godt på hinanden og hvor de offentlige myndigheder beskytter og understøtter det enkelte menneskes frihed og aktive deltagelse i samfundet. Regeringen vil derfor fortsat prioritere at fremme tillid, sikkerhed og tryghed i Danmark. Vi vil også prioritere, at Danmark bevarer et effektivt, ansvarligt og inddragende demokrati og myndighedsapparat. Det er en forudsætning for at kunne føle sig tryg og i stand til at udleve den personlige frihed, at det enkelte menneske kan færdes frit i alle dele af landet. Vi skal sætte håndfast ind imod kriminalitet og terror. Sikkerhed og retssikkerhed skal gå hånd i hånd. Indsatsen for Danmarks og borgernes sikkerhed skal fortsat gå hånd i hånd med beskyttelse af retssikkerheden. Vi har et stærkt internationalt engagement for at sikre danske interesser og for at påvirke den globale udvikling i positiv retning. Det gør vi blandt andet ved at arbejde for en international retsorden baseret på grundlæggende værdier som demokratiske retsstatsprincipper og menneskerettigheder. Samtidig skal et stærkt forsvar garantere Danmarks og de øvrige dele af Rigsfællesskabets suverænitet. Målsætning Indikator Verdensmål 30. Fastholde Danmarks position blandt verdens mindst korrupte lande. Korruption måles ved Transparency international rangliste Værne om ytringsfriheden. Ytringsfrihed måles ved Freedom House frihedsscore Fremme af et velfungerende og tilstedeværende politi. 33. Der skal slås hårdt ned på rocker- og bandemedlemmers kriminalitet. 34. Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme, radikalisering og terror. Tilførsel af ressourcer ifm. politiets flerårsaftale ( ). Der følges op på initiativerne i aftalen om Bandepakke III - Bander bag tremmer. Regeringen fastholder et styrket fokus på bekæmpelse af ekstremisme, radikalisering og terror Fremme af en international retsorden baseret på grundlæggende værdier som demokratiske retsstatsprincipper, menneskerettigheder og ligestilling. 36. Bidrage til beskyttelse af sårbare mennesker og øget modstandsdygtighed i udviklingslandene. 37. Fremme international stabilitet og sikkerhed gennem bidrag til internationale militære operationer og freds- og stabiliseringsopgaver. Regeringens internationale indsats, herunder kandidatur til FN s Menneskerettighedsråd Disponeringen af udviklingsbistanden vil bidrage til at øge modstandsdygtigheden i udviklingslandene. Øget stabilitet og sikkerhed i områder med danske militære og ikke-militære bidrag

86 19 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Vi følger fremskridt Regeringen vil måle fremskridt i Danmarks status på grundlag af et sæt nationale indikatorer. Regeringen vil hvert år oversende en fremdriftsrapport til Folketingets orientering. Regeringen vil hvert fjerde år præsentere status for opfølgning på handlingsplanen til drøftelse i Folketinget. Danmarks Statistik vil årligt foretage en statistisk rapportering til FN. Regeringen opfordrer ikke-statslige aktører til også at redegøre for deres bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene. Bæredygtig udvikling er en langsigtet proces, og det er vigtigt at følge fremskridt og udfordringer i opfølgningen. Derfor vil vi i Danmark rapportere status for den danske opfølgning på verdensmålene både i Danmark og internationalt. Nationale indikatorer Regeringen vil måle fremskridt i Danmarks status på verdensmålene på grundlag af de skitserede nationale indikatorer i handlingsplanen, som dækker de for Danmark væsentligste dele af de 17 verdensmål. Indikatorerne er udvalgt på grundlag af datatilgængelighed og datakvalitet i Danmark. Indikatorerne vil frem mod 2030 kunne vise udsving mellem de enkelte år. Målet er dog, at der over tid konstateres en positiv udvikling på indikatoren. Rapportering Regeringen vil hvert år oversende en fremdriftsrapport for handlingsplanen til Folketingets orientering. Hvert fjerde år vil regeringen præsentere en redegørelse for status på handlingsplanen til drøftelse i Folketinget. Fremdriftsrapporten vil blandt andet kunne indeholde en kort redegørelse for fremskridt på grundlag af de nationale indikatorer, mens redegørelsen i tillæg hertil vil kunne indeholde tiltag til at nå målene samt eventuelle forslag til justeringer i Danmarks handlingsplan og øvrige opfølgning. Regeringens redegørelse vil danne grundlag for Danmarks præsentation af status ved FN s Politiske Højniveauforum for Bæredygtig Udvikling de såkaldte frivillige nationale reviews. Danmark vil søge at gennemføre tre præsentationer i FN frem mod Første præsentation vil være ved mødet i FN s Politiske Højniveauforum i Præsentationen vil bygge på vejledning fra FN s generalsekretær herom.

87 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 20 Regeringens arbejde med opfølgning på verdensmålene vil blive koordineret i den interministerielle gruppe for verdensmålene, der har alle ministerier som medlemmer. De enkelte ministerier har ansvar for opfølgningen på verdensmålene inden for deres respektive ansvarsområder. Den interministerielle gruppe mødes efter behov og minimum en gang årligt med henblik på at drøfte status for Danmarks opfølgning. Organiseringen af regeringens opfølgning vil med handlingsplanens lancering blive forankret i Finansministeriet, som også bliver formand for den interministerielle gruppe. Danmark vil årligt udarbejde en statistisk rapportering på grundlag af FN s globale indikatorer til brug for FN s årlige fremskridtsrapport for verdensmålene. Ansvaret for rapportering vil ligge hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er, som ved al anden statistikproduktion, fagligt uafhængig og har mandat til at indhente data fra andre nationale myndigheder. Første statistiske rapportering vil være i 2017 forud for FN s Politiske Højniveauforum for Bæredygtig Udvikling. Regeringen vil også bidrage til monitorering af fremskridt i andre relevante fora, herunder i FN-, EU- og nordisk regi. Det forventes at ske på grundlag af eksisterende indikatorer og rapportering. Derudover er en række danske institutioner engageret i at styrke de tværgående metoder og data, der anvendes til monitorering af verdensmålene, herunder Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, som i FN har ledet et arbejde med at identificere et geografisk metodegrundlag, der kan understøtte de globale mål og indikatorer, og det Danske Institut for Menneskerettigheder, som har udviklet et værktøj til at styrke opfølgningen på verdensmålene på grundlag af menneskerettighederne. Opfølgningen på verdensmålene er en proces, der involverer en lang række aktører nationalt Regeringen vil måle fremskridt i Danmarks status på verdensmålene på grundlag af et sæt nationale indikatorer. og internationalt. Regeringens mål er derfor at inddrage flest mulige i en bred debat om verdensmålenes forankring i og deres potentiale for Danmark. Regeringen opfordrer eksterne aktører til at redegøre for deres bidrag til opnåelsen af verdensmålene på den for dem mest relevante vis. På denne måde kan disse vigtige bidrag og perspektiver blive en integreret del af Danmarks opfølgning, indgå i vurderinger af status for Danmarks opfølgning og ikke mindst bidrage til at dele viden og erfaringer samt danne grundlag for udvikling af partnerskaber på tværs af det danske samfund. Danmarks rapportering vil basere sig på slutdokumentet for 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og FN-generalsekretærens vejledning om opfølgning og review. Regeringen opfordrer til, at alle relevante fora engagerer sig i opfølgningen på verdensmålene inden for de for dem relevante områder. Eksisterende fora for dialog vil som udgangspunkt danne grundlag for regeringens dialog om Danmarks opfølgning på verdensmålene med samfundsmæssige aktører. Dialogforum for Vækst og Samfundsansvar bliver en af de centrale platforme for drøftelsen af særligt erhvervslivets engagement i verdensmålene. Udviklingspolitisk Råd vil beskæftige sig med Danmarks opfølgning inden for dansk udviklingssamarbejde og udviklingspolitik. Derudover kan Kontaktudvalget for Europas 2020-strategi også være et relevant forum for drøftelse af opfølgningen på verdensmålene i EU-regi. På tilsvarende vis kan andre dialogfora også være relevante. Blandt andet vil det nye initiativ, der udvikles på basis af erfaringerne fra Global Green Growth Forum (3GF) - afhængig af partnernes tilslutning - kunne fungere som en accelerator for at levere på udvalgte grønne dele af verdensmålene.

88 21 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

89 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 22 BILAG FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

90 23 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 1. Afskaffe alle former for fattigdom i verden Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Et enkelt delmål er formuleret således, at landene skal stræbe efter at halvere antallet af mennesker, der lever under nationale fattigdomsgrænser. Regeringen anser fattigdom som et bredere fænomen end den relative mangel på økonomiske ressourcer og opererer ikke med en officiel fattigdomsgrænse. Et andet delmål omhandler indførelse af systemer og tiltag for social beskyttelse som omfatter alle, herunder særligt fattige og sårbare mennesker. Danmark har en veludbygget ramme for social beskyttelse, som består af et overførselssystem, der sikrer alle et forsørgelsesgrundlag og en række serviceydelser. Der tilbydes hjælp til socialt og psykisk udsatte borgere, og uddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse ses som en vigtig forudsætning for at forbedre den enkeltes levevilkår, både økonomisk og socialt. Et delmål omhandler lige adgang for kvinder og mænd til ressourcer og ydelser, særligt for de fattigste og mest udsatte. Kvinder og mænd har i Danmark lige adgang til økonomiske ressourcer. På internationalt niveau efterlever Danmark den internationale målsætning om at yde minimum 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand (siden 1978). Derudover støtter Danmark aktivt mobiliseringen af private investeringer i udviklingslandene, igennem blandt andet Investeringsfonden for Udviklingslande, og øgning af udviklingslandenes egne ressourcer til udvikling gennem styrkelse af skattesystemer og den offentlige økonomistyring. Som opfølgning på regeringens strategiske ramme for økonomisk diplomati fra 2014 er der inden for udviklingssamarbejdet taget initiativ til myndighedssamarbejder mellem myndigheder i Danmark og en række lande, herunder udsendelse af vækstrådgivere til prioriterede lande. Danmark har en veludbygget ramme for social beskyttelse, som består af et overførselssystem, der sikrer alle et forsørgelsesgrundlag og en række serviceydelser.

91 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Stoppe sult, opnå fødevare sikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug Danske producenter af fødevarer og fødevareteknologi har en lang tradition for effektiv produktion og for fødevarer af høj kvalitet, der er efterspurgt internationalt. Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Et enkelt delmål omhandler produktivitet i landbruget. Dansk landbrugs produktivitet og indtjening ligger i et globalt perspektiv blandt de højeste i verden. Dansk landbrug er i høj grad lykkedes med at integrere landbrugsproduktion og miljøhensyn. Danmark har for eksempel i løbet af de sidste 30 år reduceret udledningen af næringsstoffer fra landbruget i meget stor udstrækning, og Danmark har været i stand til at fremme en bæredygtig praksis i forhold til beskyttelse af natur og miljø. I december 2015 blev der inden for rammerne af EU s fælles landbrugspolitik vedtaget en Fødevare- og Landbrugspakke, der de kommende år vil forbedre landbrugets rammevilkår. Fødevare- og Landbrugspakken indeholder en lang række initiativer vedrørende bæredygtighed, øget råvaregrundlag, styrket konkurrenceevne samt udvikling af fremtidens fødevareproduktion, der samlet skal bidrage til yderligere styrkelse af landbrugets bæredygtighed, produktivitet og indtjening. Et andet delmål omhandler bæredygtig fødevareproduktion. Danske producenter af fødevarer og fødevareteknologi har en lang tradition for effektiv produktion og for fødevarer af høj kvalitet, der er efterspurgt internationalt. Fødevare- og Landbrugspakken indeholder, som nævnt ovenfor, en række initiativer, der blandt andet skal styrke udviklingen af fremtidens fødevareproduktion. Delmålene om udryddelse af sult og fejlernæring, herunder væksthæmning, er meget brede og vurderes primært rettet mod situationen i udviklingslandene. Der forventes ikke at være børn under 5 år, som oplever væksthæmning på grund af fejlernæring eller unge piger og gravide kvinder, som ikke får dækket deres næringsbehov i Danmark. Fejlernæring omfatter fedme og overvægt, og målet vurderes at være ambitiøst. Danmark står som andre industrialiserede lande over for betydelige udfordringer, når det kommer til at imødegå uhensigtsmæssige madvaner. Danmark støtter den internationale indsats gennem blandt andet FN s Fødevareprogram og tilsluttede sig i 2012 konventionen om fødevarehjælp i humanitære situationer. Derudover støtter Danmark udvikling af landbrugssektoren gennem udviklingssamarbejdet, herunder Landbrugsinvesteringsfonden og sektorsamarbejder med en række lande om at udvikle deres landbrugssektor. Det bidrager til kommercielle muligheder for danske virksomheder, når bæredygtige løsninger bliver en god forretning.

92 25 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 3. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle alders grupper Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet er en essentiel del af det danske velfærdssamfund, og Danmark har fokus på økonomisk og faglig bæredygtighed og kvalitet, der sikrer det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der er sat otte nationale mål for sundhedsvæsenet, som skal sikre, at alle aktører i sundhedsvæsenet arbejder i en tydelig og fælles retning mod højere kvalitet i hele landet. Mødredødeligheden og dødelighed hos børn under fem år i Danmark er blandt den laveste i verden. Danmark har en aktiv politik for forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme med fokus på tidlig opsporing og større inddragelse af patienter og pårørende i beslutninger om behandlingen. Danmark har ligeledes en aktiv politik for at undervise og informere om sund livstil med hensyn til kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet med henblik på at forebygge livstilssygdomme. Delmålet om kroniske sygdomme passer godt til Danmarks egne målsætninger på området. Danske initiativer har været i gang igennem en længere årrække, og Danmark begynder derfor fra et i forvejen lavt niveau for kroniske sygdomme, hvorfor delmålet vurderes at være mindre relevant i en dansk sammenhæng. Reguleringen af luftforurening og kemikalier sker i høj grad gennem EU, og der er fra dansk side indført en række tiltag for at nedbringe luftforureningen fra de vigtigste kilder og for at reducere befolkningens udsættelse for problematiske kemikalier. En udfordring er grænseoverskridende forurening og kemikalier i produkter produceret uden for EU, hvorfor en international indsats er nødvendig. Kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er en vigtig prioritet i dansk udviklingspolitik og bygger i høj grad på dansk praksis på området, herunder i forhold til seksualundervisning i folkeskolen og adgang til fri abort. I international sammenhæng er Danmark en stærk og aktiv fortaler for disse rettigheder. Bekæmpelse af smitsomme sygdomme, herunder hiv/aids, støttes blandt andet gennem en række internationale organisationer. Derudover støtter Danmark opbygning og styrkelse af nationale sundhedssystemer i udvalgte prioritetslande. Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet er en essentiel del af det danske velfærdssamfund.

93 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Sikre alle lige adgang til kvalitets uddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring Der er gratis adgang til uddannelse for alle kvinder og mænd i Danmark uden hensyn til økonomisk, social og etnisk status, handikap eller køn. Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Der er gratis adgang til uddannelse for alle kvinder og mænd i Danmark uden hensyn til økonomisk, social og etnisk status, handikap eller køn. Med de seneste reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og de gymnasiale ungdomsuddannelser er der fokus på styrkelse af kvalitet, gennemførelse, gode faglige resultater og trivsel for alle, piger såvel som drenge. Der arbejdes blandt andet på at øge andelen af elever, som er gode til læsning og matematik. Næsten alle børn er indskrevet i dagtilbud, og der er pasningsgaranti i et alderssvarende dagtilbud fra barnet er 26 uger og indtil skolestart. Det er vurderingen, at der er en række udfordringer i forhold til at sikre bedre veje til en ungdomsuddannelse for alle unge samt at sikre lige muligheder for drenge og piger i uddannelsessystemet. Det ses blandt andet ved kønsforskelle i trivselsmålinger, karakterer, frafald og uddannelsesvalg. De videregående uddannelser søger at understøtte studerende fra uddannelsesfremmede hjem gennem en række tiltag, blandt andet brobygningsforløb, særlige frafaldsindsatser, særlige indsatser for studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse foruden de grundlæggende skattefinansierede uddannelser og et SU-system. Det danske uddannelsessystem har en lang tradition for at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Der er i fagene og i hele skolens virke grundlag for at udvikle viden og færdigheder for bæredygtig udvikling, fred, menneskerettigheder, globale og interkulturelle kompetencer og globalt medborgerskab. Relevante undervisningsmaterialer og inspiration hertil deles løbende på blandt andet ministeriets Læringsportal (EMU) og hjemmesiden med læringsmateriale om verdensmålene ( Uddannelse i udviklingslandene støttes gennem dansk udviklingssamarbejde, herunder med fokus på pigers og marginaliserede børns uddannelse, specielt i skrøbelige stater. Den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi prioriterer brede partnerskaber om innovation og løsning af samfundsmæssige udfordringer, hvor også viden og kompetencer i forskningsmiljøet inddrages.

94 27 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 5. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Der er i Danmark høj grad af ligestilling mellem kønnene sammenlignet med internationale standarder, og diskrimination på grundlag af køn er forbudt. Regeringen skal desuden ifølge loven hvert år forelægge en redegørelse samt perspektiv- og handlingsplan for ligestilling for Folketinget. Der er etableret et uafhængigt klageorgan for ligestillingssager og lovgivning på en række specifikke områder. Vold mod kvinder og børn er strafbart efter straffeloven. Det samme gælder menneskehandel og seksuel udnyttelse. Der arbejdes løbende inden for integrations-, sundheds-, og socialsystemet med at styrke de forebyggende, behandlende og støttende indsatser, f.eks. gennem handlingsplaner, der er rettet mod forskellige typer af vold: vold i familien, på gaden, på arbejdspladsen, seksuel vold samt bekæmpelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter i etniske minoritetsmiljøer. Danmark har endvidere en række lovgivningsinitiativer for at forebygge tvangsægteskaber, herunder er alderskravet for ægteskabssammenføringer hævet fra 18 til 24 år. Kvinder og mænd har en meget høj arbejdsmarkedsdeltagelse. Dagtilbud og infrastruktur er veludbygget og med til at fremme en høj erhvervsfrekvens og et sammenhængende familie- og arbejdsliv for begge køn. Danmark har siden 2012 haft lovgivning om måltal og politikker for at fremme en ligelig kønsmæssig sammensætning af ledelsen i de største danske virksomheder og statslige virksomheder og institutioner. Der vil i 2017 blive foretaget en evaluering af reglerne. Danmark er internationalt i front i kampen for ligestilling og kvinder og pigers rettigheder, og kvinder og pigers rolle i udvikling står centralt i dansk udviklingspolitik. Danmark er også en stærk international fortaler for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, hvor indsatsen hviler på en anerkendelse af, at retten til at bestemme over egen krop og egen seksualitet er en fundamental menneskeret. Danmark er en stærk international fortaler for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, hvor indsatsen hviler på en anerkendelse af, at retten til at bestemme over egen krop og egen seksualitet er en fundamental menneskeret.

95 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle Danmark er globalt førende inden for effektivitet i vandforsyning og udnyttelse af spildevand gennem levering af intelligente, bæredygtige og effektive vandløsninger. Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark har ikke særlige udfordringer i forhold til at sikre universel og lige adgang til sikkert og billigt drikkevand samt sanitet. I Danmark baseres drikkevand på rent grundvand med en minimal behandling. Danmark har en lang tradition for integreret planlægning af vandressourcer, blandt andet via efterlevelse af EU regulering. I de danske søer og vandløb er der sket en forbedring i miljøtilstanden, og det danske badevand er af meget høj kvalitet. Der bliver lagt vægt på omtanke i brugen af pesticider og kemikalier med henblik på at passe på grundvandet og drikkevandet samt beskytte forbrugerne. Generelt er tilstanden blevet væsentligt forbedret i det danske vandmiljø igennem de seneste årtier. Der er sket en betydelig styrkelse af spildevandsrensning, og landbruget har markant nedsat udledningen af næringsstoffer. Danske vandområder påvirkes imidlertid fortsat af diffus forurening (næringsstoffer, organisk stof og pesticider) fra landbruget samt punktvis forurening (næringsstoffer, organiske og kemiske forureninger) fra byers spildevand, industri og akvakultur. Danmark har lang erfaring med beskyttelse og restaurering af vandrelaterede økosystemer og arbejder på at beskytte og genoprette vandrelaterede økosystemer med afsæt i gennemførelsen af EU s vandlovgivning. EU s vandrammedirektiv fastsætter de overordnede målsætninger, som god tilstand i vandløb, søer, hav og grundvand. Prisfastsættelse af vand bidrager til at skabe øget bevidsthed hos borgere og virksomheder om forbrug med omtanke. Danmark har regulering om adgang til ordentlige sanitære forhold i offentlige og private bygninger, herunder forhold for handikappede. Der arbejdes kontinuerligt med kloakrenovering, heriblandt særligt i forhold til håndtering af store regnskyl. Danmark har ikke særlige udfordringer i forhold til sanitet, idet den nødvendige infrastruktur er på plads, men der er et vedvarende behov for at udbygge og vedligeholde den samlede værdi af kloaknettet, som anslås at være ca. 330 mia. kr. Danmark er globalt førende inden for effektivitet i vandforsyning og udnyttelse af spildevand gennem levering af intelligente, bæredygtige og effektive vandløsninger. Internationalt støtter Danmark sikring af vandressourcer og vandforsyning i udviklingslande, blandt andet via samarbejde med en række globale og regionale organisationer, herunder verdens største netværksorganisation for vand, Det Globale Partnerskab for Vand (Global Water Partnership)

96 29 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 7. Sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi, til en overkommelig pris Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Målet er primært rettet mod forholdene i udviklingslandene. Delmålene passer godt til Danmarks egne målsætninger om øget andel af vedvarende energi i energiforbruget og forbedring af energieffektivitet. Det danske energiforbrug har holdt sig mere eller mindre stabilt siden 1990, på trods af at økonomien i samme periode er vokset med over 40 pct. En af de væsentligste grunde er en forbedret energieffektivitet. Danmark har i global sammenhæng en meget høj andel af vedvarende energi i energiforbruget og kan derfor vise, at den grønne omstilling kan realiseres i praksis. Mulig fremtidig forbedring skal derfor også ses i lyset af Danmarks høje udgangspunkt på disse områder. Danmark er internationalt anerkendt for høj energieffektivitet og integration af vedvarende energi i energisystemet, hvilket har medvirket til udvikling af førende danske teknologiske løsninger inden for området. Energiteknologi udgør godt 11 pct. af den danske vareeksport. Desuden har Danmark en stærk forskningsbase i bæredygtige energiløsninger og deltager i forskellige internationale forskningsindsatser i regi af blandt andet det Internationale Energiagentur, i EU og i bilaterale forskningssamarbejder. Under programmet for Energiteknologisk Udvikling og Demonstration (EUDP) støttes projekter til fremme af nye energiteknologier. Udenlandske virksomheder og universiteter kan deltage i EUDP-projekter og modtage støtte. Hovedansøger skal være en dansk virksomhed. Danmark fremmer udbygning af bæredygtig energi i udviklingslandene gennem udviklingssamarbejdet, herunder gennem rentefrie lån fra Danida Business Finance, Klimainvesteringsfonden, og internationale programmer og initiativer som SE4ALL. Danmark er internationalt anerkendt for høj energieffektivitet og integration af vedvarende energi i energisystemet, hvilket har medvirket til udvikling af førende danske teknologiske løsninger inden for området.

97 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle Danmark har igennem mange år udviklet et stærkt arbejdsmarked med vægt på lige vilkår for mænd og kvinder og et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark arbejder for at øge den strukturelle økonomiske vækst gennem reformer, der styrker produktiviteten og øger arbejdsudbuddet varigt. Danmark er et foregangsland i forhold til at afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbrug og miljøbelastning og har gennem de seneste 25 år afkoblet en række miljøparametre fra den økonomiske vækst, blandt andet indenfor luft, energiforbrug, drivhusgasemissioner, og materialeanvendelse. Der arbejdes løbende på at forbedre ressourceeffektiviteten i både produktion og forbrug og med at udbrede miljøteknologiske løsninger inden for blandt andet landbrugs-, miljøog energiområdet. Arbejdsmarkedets parters autonomi samt ansvar for fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster har bidraget til et dynamisk arbejdsmarked med høje standarder for arbejdstagerrettigheder og anstændigt arbejde. Danmark har igennem mange år udviklet et stærkt arbejdsmarked med vægt på lige vilkår for mænd og kvinder og et sundt og sikkert arbejdsmiljø. En aktiv arbejdsmarkedspolitik understøtter et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked. Mange danske virksomheder arbejder strategisk med deres samfundsansvar, og dansk erhvervsliv har en stærk global position i ansvarlig og bæredygtig virksomhedspraksis. Det er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar, men lovkrav i årsregnskabsloven betyder imidlertid, at de største danske virksomheder har pligt til at afgive en redegørelse for samfundsansvar. Over tid er kravene til rapportering blevet mere specifikke, og udviklingen har bevæget sig fra rapportering om menneskerettigheder og klima i 2011 til også at omfatte miljø i 2015, og fremover til også at omfatte medarbejderforhold og korruption. Fremme af en bæredygtig økonomisk vækst, som skaber beskæftigelse, er en vigtig prioritet i dansk udviklingssamarbejde. Danmark fremmer vækst og beskæftigelse gennem større integration af udviklingslande i den globale økonomi, bedre rammebetingelser for den private sektor, og partnerskaber der mobiliserer kompetencer, kapital og ressourcer fra dansk erhvervsliv og institutionelle investorer til udviklingslandene.

98 31 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 9. Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark har et godt udgangspunkt i kraft af en udbygget og effektiv infrastruktur, løbende tiltag til at øge modstandsdygtigheden over for klimarelateret påvirkning, en teknologisk avanceret industri og højt niveau i forskning og innovation. En god, sammenhængende og bæredygtig infrastruktur skal tilgodese de mange forskellige behov, der er. Infrastrukturen må derfor sammentænkes og udvikles på flere niveauer, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Danmark har flere programmer, der støtter innovation og udbredelse af nye grønne teknologier og forretningsmodeller i virksomhederne. Derudover samarbejder Danmark også internationalt om udbredelse af cirkulær økonomi. Danmark arbejder løbende på at udbrede miljøteknologier både igennem danske støtteordninger inden for forskning og udvikling samt udbredelsen af den bedst tilgængelige teknologi jævnfør EU reguleringen på området. Danmark er langt fremme i forhold til miljøteknologisk innovation og har udviklet en betydelig sektor inden for dette område. Internationalt arbejder Danmark for at styrke udviklingslandenes adgang til finansiering til bæredygtig infrastruktur, økonomisk vækst og bredere samfundsløsninger, samtidig med at dansk eksport af systemløsninger søges fremmet eksempelvis inden for vand, vind, energi, og sundhed. Danmark er langt fremme i forhold til miljøteknologisk innovation og har udviklet en betydelig sektor inden for dette område.

99 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Reducere ulighed i og mellem lande Danmark er et af verdens mest lige lande, blandt andet baseret på et progressivt skattesystem, overførselsindkomster og et udbygget velfærdssamfund, samt ligestilling mellem kvinder og mænd. Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark er et af verdens mest lige lande, blandt andet baseret på et progressivt skattesystem, overførselsindkomster og et udbygget velfærdssamfund, samt ligestilling mellem kvinder og mænd. Potentialet for forbedringer er derfor relativt begrænset og vil have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. I Danmark måles oplevet diskrimination hvert andet år på en række parametre, og der er et ligebehandlingsnævn. Danmark arbejder for en velforvaltet migration, der kan maksimere fordele og minimere udfordringer ved migration og bidrage til udvikling i oprindelses- og bestemmelseslandene. Et centralt element heri er håndtering af ulovlig migration, herunder sikring af oprindelseslandes forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere. Internationalt arbejder Danmark gennem udviklingssamarbejdet for at skabe lige muligheder gennem indsatser for blandt andet kvinder og pigers rettigheder, uddannelse, fremme af økonomisk vækst og jobskabelse samt mobilisering af ressourcer til udvikling fra blandt andet øgede skatteindtægter, og nationale og internationale private kilder. Danmark støtter internationalt, at udviklingslandene opnår en øget repræsentation og stemme til internationale økonomiske og finansielle institutioner. Danmarks handelspolitik varetages gennem EU, og EU giver særlig god markedsadgang til de mindst udviklede lande i form af told- og kvotafri adgang til EU s markeder for alle varer med undtagelse af våben. De laveste mellemindkomstlande har også privilegeret adgang til EU s markeder.

100 33 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 11. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark er førende inden for byplanlægning og danske kompetencer inden for byløsninger og energieffektive bygninger er efterspurgt internationalt. Stort set alle borgere i Danmark har adgang til boliger, som har en høj standard og adgang til basale services såsom vand, sanitet og elektricitet. Danske byer er generelt trygge, og infrastruktur og transportsystemer, herunder de offentlige, er velfungerende. I Danmark er den fysiske planlægning siden 1970 erne foregået decentralt, og offentligheden er blevet inddraget i beslutningsprocessen. I dag er det kommunerne, som inden for overordnede statslige interesser planlægger, hvordan de danske byer og landskaber skal udvikle sig. Alle forslag kommer i høring eller offentlig debat. Danmarks udfordringer med klimatilpasning relaterer sig primært til sikring mod oversvømmelser som følge af skybrud, den lange kystlinje og stigende grundvandsspejl. Risikostyringsplanerne bliver revideret hvert sjette år og implementeres ved, at der fastsættes passende mål for, hvordan udvalgte risikoområder bliver sikret mod oversvømmelser fra hav og en enkel åstrækning. Danske kommuner har alle lavet klimatilpasningsplaner, og de gennemfører en række klimatilpasningstiltag for at imødegå oversvømmelser. Luftforureningen i Danmark er faldet betydeligt siden målingerne startede i Forbedringer af den danske luftkvalitet fremgår både af målinger og modelberegninger, som offentliggøres hvert år. Det forventes, at den nuværende revision af NEC og en fremtidig revision af luftkvalitetsdirektivet vil bidrage til fortsatte reduktioner af helbredsomkostningerne. Der et i stigende grad fokus på de hastigt voksende byer i udviklingslandene i dansk udviklingssamarbejde. Fra dansk side arbejder man inden for udviklingssamarbejdet med sektorsamarbejdsprojekter om blandt andet luftforurening og affald. Offentligheden har ret til at færdes og opholde sig på strande, klitter, udyrkede arealer, skove og ad veje og stier i det åbne land. Samtidig har byerne mange grønne områder og byrum med adgang for alle. Staten har igennem mere end 25 år indgået partnerskaber med kommuner, vandværker og borgere m.fl. og har etableret nye bynære skove og andre naturområder. I henhold til den politiske aftale om en naturpakke vil der blive arbejdet for endnu bedre tilgængelighed til naturen med flere stier, fugletårne m.v. i naturskønne områder. Danmark har et velfungerende lovkompleks og et effektivt tilsyn, der beskytter bygningskulturarv, fortidsminder i landskabet og andre kulturværdier. Danmark er førende inden for byplanlægning og danske kompetencer inden for byløsninger og energieffektive bygninger er efterspurgt internationalt.

101 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer Danmark er et foregangsland, når det gælder afkobling af økonomisk vækst fra ressourceforbrug og miljøbelastning. Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark arbejder på en lang række forskellige politikområder for at opnå en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer. En betydelig del af den danske indsats for bæredygtig produktion og forbrug følger af EU regulering. Danmark er et foregangsland, når det gælder afkobling af økonomisk vækst fra ressourceforbrug og miljøbelastning. Danmark har igennem de sidste 25 år afkoblet en række miljøparametre fra den økonomiske vækst. Danmark har som land med en stor økonomisk aktivitet et stort forbrug af naturressourcer. I 2014 brugte den danske økonomi 113,2 mio. tons materielle ressourcer på hjemmemarkedet, såsom biomasse, fossile energibærere, metalliske og ikke-metalliske mineraler. Hver dansker forbruger ca. 20 ton pr. år. Danmark er blevet betydeligt bedre til at få værdi ud af naturressourcerne, og den udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Danmark er blandt de lande i verden, som deponerer mindst affald på lossepladsen og arbejder målrettet for at fremme mere cirkulær økonomi, hvor materialerne i produkter kan genanvendes i stedet for at blive til affald. Miljømærkninger, herunder Svanen og Blomsten, Ø-mærket og det økologiske spisemærke, bidrager til overgangen til cirkulær økonomi. Danmark har generelt et velfungerende affaldshåndteringssystem og indtager en førerposition inden for bekæmpelse af madspild. Danmark har i mange år gennemført en målrettet indsats for sikker håndtering af kemikalier og affald, inklusive industrielle kemikalier og pesticider/biocider, samt at tilvejebringe viden om kemiske stoffer, herunder om deres effekter og udbredelsesveje. Danmark har også været meget aktiv i forhold til at påvirke kemikalie-lovgivning og forvaltningen i EU og globalt. Mange danske virksomheder arbejder strategisk med deres samfundsansvar, og dansk erhvervsliv har en stærk global position i ansvarlig og bæredygtig virksomhedspraksis. Det er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar, men lovkrav i årsregnskabsloven betyder imidlertid, at de største danske virksomheder har pligt til at afgive en redegørelse for samfundsansvar. Danmark har med afsæt i EU s vejledende mål om grønne indkøb igangsat en række initiativer, som sikrer, at Danmark er blandt de lande, der er længst fremme med grønne offentlige indkøb.

102 35 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 13. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark har ratificeret klima-aftalen fra Paris (COP21). Blandt Danmarks prioriteter i en balanceret implementering af aftalen er en vedvarende forøgelse af ambitionsniveauet over tid, støtte til og samarbejde om udviklingslandenes transformation til lavemissionsudvikling og tilpasning til og modstandsdygtighed overfor klimaforandringer, samt mobilisering af den private sektors klimainvesteringer. Grundet geografien står Danmark nationalt overfor en række udfordringer særligt i forhold til oversvømmelser, som adresseres gennem en række indsatser på kommunalt, nationalt og EU niveau, herunder anvendelse af avancerede geografiske højdemodeller. Det nationale mål for Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund, der er uafhængig af fossile brændsler. Samtidig er Danmark godt på vej til at overopfylde sit 2020-klimamål for de ikke kvotebelagte sektorer og parat til påtage sig et ambitiøst 2030-mål for videre reduktion af disse udledninger. Danmark bakker op om EU s klimamål på mindst 40 pct. reduktion i udledning af drivhusgasser i 2030, EU s målsætning for vedvarende energi på mindst 27 pct. i 2030, samt EU s vejledende mål for energieffektivisering på mindst 27 pct. i Danmark bidrager løbende med finansiering til udviklingslandenes klimaindsatser blandt andet gennem bilateral støtte og støtte til relevante institutioner, klimafonde og finansieringsinitiativer. Danmark forventer at fortsætte denne støtte blandt andet som en del af opfyldelsen af ilandenes kollektive målsætning om at mobilisere USD 100 mia. årligt i offentlig og privat finansiering til ulandenes klimaindsatser. Danmark støtter en række institutioner, klimafonde, og finansieringsinitiativer, og bidrager dermed til fælles målet om USD 100 mia. årlige bidrag til klimafinansiering i udviklingslande. Derudover bidrager Danmarks myndighedssamarbejde med en række udviklingslande til kapacitetsopbygning i landene og som katalysator for øget privat klimafinansiering. Det nationale mål for Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund, der er uafhængig af fossile brændsler.

103 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer Danmark arbejder aktivt for bæredygtig udnyttelse af havområder. De danske havområder beskyttes gennem en lang række indsatser, herunder EU s Vandrammedirektiv og Havstrategidirektiv. Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark arbejder aktivt for bæredygtig udnyttelse af havområder. De danske havområder beskyttes gennem en lang række indsatser, herunder EU s Vandrammedirektiv og Havstrategidirektiv. Ydermere vedtog Danmark havstrategiloven i 2010, og i forlængelse heraf kom Danmarks havstrategi i Begge har til formål at sikre et godt havmiljø, som udstukket i EU s havstrategidirektiv. Målet er at sikre, at Danmark opnår den rette balance mellem brug og påvirkning af havet, samtidig med at vi sikrer et sundt hav. Fiskeri adresseres gennem den nye fælles fiskeripolitik i EU. I december 2013 blev den nye fælles EU fiskeripolitik vedtaget, hvilket skabte et stærkere fundament for et mere bæredygtigt fiskeri og bedre ressourceudnyttelse i fremtiden. Stadig flere bestande udnyttes inden for de niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Denne udvikling er en klar målsætning for den fælles fiskeripolitik. I de kommende år fortsættes udrulningen af den fælles fiskeripolitik. Landingsforpligtelsen (forbud mod udsmid af fangst, discard ), en økosystembaseret fiskeriforvaltning og et øget regionalt samarbejde er en del af den reformerede fælles fiskeripolitik. Danmark støtter kystfiskere gennem en særlig frivillig ordning, som gør skånsomt kystfiskeri mere attraktivt. Flere delmål omhandler reduktion af forurening af havene, herunder forsuring og havaffald. En betydelig del af indsatsen bygger på internationale aftaler og EU aftaler. For at kunne adressere nationale og internationale udfordringer er der behov for internationalt samarbejde om at løse udfordringerne. Da marint affald i de danske havområder og på danske strande også stammer fra nationale og international haverhverv, er det afgørende med en global indsats for at nå målet. Danmark har forpligtet sig til at nå målet om at reducere mængderne af marint affald inden Der er p.t. mangel på viden om marint affald, men der pågår arbejde med at kortlægge og fastsætte referenceniveauer, som forventes færdigt i 2020.

104 37 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 15. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark arbejder løbende for beskyttelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer og skove, samt biodiversitet gennem national lovgivning og EU-direktiver og gennem en række internationale Rio-konventioner vedrørende klima, biodiversitet og ørkendannelse. Danmark er et landbrugsland, hvor ca. 2/3 af arealet dyrkes. Arealet af åbne naturtyper er faldet betydeligt i det sidste århundrede, men er nu relativt stabilt på omkring 10 pct. af Danmarks territorium. Skovarealet har været jævnt stigende gennem flere hundrede år, og er det fortsat. Skove dækker i dag knap 15 pct. af landets areal, og den danske skovlov har blandt andet til formål at fremme bæredygtig skovdrift og at øge skovarealet. Danmarks nationale skovprogram kortlægger udfordringer og muligheder på skovområdet. Programmet er p.t. under revision. Som lille land med tæt befolkning og intensiv arealudnyttelse arbejder Danmark til stadighed med at optimere udnyttelsen af ressourcer og arealer på en bæredygtig og miljøvenlig måde. En stor del af de danske naturarealer under EU s habitatdirektiv er i en ikke-gunstig tilstand. Det gælder blandt andet mange skove, enge, og kystnaturtyper. En væsentlig ramme for dansk naturpolitik er EU s naturdirektiver og EU s forordning om bekæmpelse af invasive arter. Habitatdirektivet fra 1992 har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsageligt gennem udpegning og forvaltning af særlige bevaringsområder. Naturpakken fra 2016 består af en række initiativer på naturområdet, der skal styrke biodiversiteten. Naturpakken indeholder blandt andet en indsats for udlæg af ny biodiversitetsskov. Der afsættes endvidere midler til indsatser, der skal skabe mere sammenhæng i naturen og bedre vilkår for dyr og planter i det åbne land. Der er også indsatser, der skal motivere flere landmænd til at pleje naturen. Endelig er der afsat flere midler til en styrket indsats for reduktion af kvælstofudvaskningen til miljøet fra landbruget. EU Vandrammedirektivet og dansk implementering heraf giver retning og sætter ambitionsniveauet for en indsats omkring beskyttelse af akvatiske økosystemer. Som opfølgning på EU s forordning om invasive arter er der iværksat en kampagne for bekæmpelse af invasive arter, og man arbejder parallelt hermed på en national handlingsplan. Globalt er Danmark aktiv i FN s Biodiversitetskonvention og bakker op om den internationale aftale om adgang til og udnyttelse af genetiske ressourcer en aftale som både skal beskytte biodiversitet og sikre retfærdig udbyttedeling, samt deltager i internationalt samarbejde om bekæmpelse af handel med truede dyr og planter under CITES-konventionen. Danmark arbejder løbende for beskyttelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer og skove, samt biodiversitet gennem national lovgivning og EU-direktiver og gennem en række internationale Rio-konventioner vedrørende klima, biodiversitet og ørkendannelse.

105 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer Danmark er blandt verdens mindst korrupte lande, og forbrydelser som korruption og organiseret kriminalitet bliver efterforsket med den grundighed, som forbrydelserne påkræver. Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Danmark arbejder for at skabe fredelige og inkluderende samfund national og internationalt. Danmark er blandt verdens mindst korrupte lande, og forbrydelser som korruption og organiseret kriminalitet bliver efterforsket med den grundighed, som forbrydelserne påkræver. Retssystemet i Danmark er velfungerende og har fokus på retssikkerhed, og en effektiv og transparent forvaltning og lovgivningsproces, som blandt andet giver privatpersoner og medier mulighed for at søge aktindsigt. Alle fødsler i Danmark registreres, og i den forbindelse registreres barnet i Det Centrale Personregister, som er et register, der indeholder grundlæggende personoplysninger om de registrerede personer. Også personer, der tilflytter Danmark fra udlandet, registreres efter nærmere fastsatte betingelser i Det Centrale Personregister. Danmark er en markant global forsvarer for international retsorden, fred, menneskerettigheder, og demokrati i internationale fora, og det er tillige vigtige prioriteter i det danske udviklingssamarbejde. Danmark støtter i den forbindelse konfliktforebyggelse, samt freds- og statsopbygning i skrøbelige og konfliktramte lande, herunder ved at arbejde for at adressere de underliggende årsager. Endvidere arbejder Danmark for en bredere og mere repræsentativ deltagelse af udviklingslande i internationale organisationer, herunder i FN og Verdensbanken.

106 39 DANMARKS OPFØLGNING PÅ FN S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 17. Revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene Dansk politik er på linje med målet, og der vil være et vedvarende arbejde med at realisere ambitionerne i målet. Resultatet af konferencen om udviklingsfinansiering i Addis Ababa i 2015 er en integreret af 2030-dagsordenen og skitserer sammen med verdensmål 17 midlerne til realisering af målene. Målet omfatter tiltag vedr. finansiering, teknologi, kapacitetsopbygning, handel og systemiske emner, såsom nationalt ejerskab, makroøkonomisk stabilitet, og et ligeværdigt multilateralt handelssystem. Danmark har længe været kendt som et foregangsland for partnerskaber for bæredygtig udvikling på grundlag af Danmarks stærke tradition for offentlige, offentlig-private og brede partnerskaber med mange forskellige aktører både nationalt og internationalt. Danmark har levet op til FN s målsætning om at yde minimum 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand siden Da udviklingsbistand langt fra er nok til at understøtte udvikling, arbejder Danmark for at mobilisere ressourcer til udvikling, offentlige og private, nationale og internationale, samt mobilisere ressourcer, der samtidig bringer ny viden, kompetencer, teknologi og innovation med sig. Danmark støtter blandt andet udvikling af udviklingslandenes lokale skattesystemer og arbejder gennem en række erhvervsrettede instrumenter, heriblandt Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), Klimainvesteringsfonden (KIF) og Landbrugsinvesteringsfonden (DAF), samt den nye Verdensmålsfond, for at øge private investeringer og inklusiv, bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Endvidere støtter Danmark kapacitetsudvikling og bedre rammevilkår for vækst og udvikling, som en integreret del af udviklingssamarbejdet gennem blandt andet myndighedssamarbejde, innovationsfaciliteter og i samarbejde med lokale partnere og internationale organisationer. Danmark arbejder for en bedre integration af udviklingslandene i verdenshandelen. Internationalt støtter Danmark, at udviklingslandene opnår en øget repræsentation og stemme til internationale økonomiske og finansielle institutioner. Danmarks handelspolitik varetages gennem EU, og EU giver særlig god markedsadgang til de mindst udviklede lande i form af told- og kvotafri adgang til EU s markeder for alle varer med undtagelse af våben. De laveste mellemindkomstlande har også privilegeret adgang til EU s markeder. Danmark arbejder både nationalt og gennem EU for sammenhængende politikker, der bedst muligt indtænker hensyn til bæredygtighed og udviklingslande. Gennem Danmark Statistiks indsatser bidrager Danmark til at opbygge statistisk kapacitet i udviklingslande til monitorering af verdensmålene. Danmark har længe været kendt som et foregangsland for partnerskaber for bæredygtig udvikling på grundlag af Danmarks stærke tradition for offentlige, offentlig-private og brede partnerskaber med mange forskellige aktører både nationalt og internationalt.

107 Marts 2017 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Tlf. : Løbe nr. 2016/17:8 ISBN (trykt version) ISBN (digital version) Design, omslag: Datagraf Communications Design: Datagraf Communications Publikationen kan hentes på

108 Lyngby-Taarbæk Kommune Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk Tilsagn om tilskud fra Beskæftigelsesministeriets pulje Håndholdt indsats i ressourceforløb CVR STAR har modtaget ansøgninger, som samlet overstiger puljens bevilling. På grund af dette har det været nødvendigt at foretage en prioritering af ansøgningerne. I udvælgelsen er der særligt lagt vægt på en helhedsvurdering af ansøgningerne jf. kriterierne for tildeling af tilskud i puljeopslaget Linnea Salling Dahllöf AFA Ansøgningen om tilskud til projekt Håndholdte ressourceforløb er imødekommet. Tilskuddet udgør i alt ,00 kr. Vurdering af ansøgningen Det vurderes, at projektet lever op til kriterierne for støtte. I vurderingen af ansøgningen blev der særligt lagt vægt på følgende forhold: Kommunen har et stærkt fokus på, at borgerne får en virksomhedsrettet indsats med henblik på lønnede timer. Det vægtes positivt, at borgeren allerede ved opstart tildeles en fast virksomhedskonsulent, der er med til at sikre fokus på den beskæftigelsesrettede andel af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Derudover er der lagt vægt på, at koordinerende sagsbehandlers rolle i projektperioden er velbeskrevet, herunder at koordinerende sagsbehandler selv er mentor og følger op på den virksomhedsrettede indsats. Budgettet illustrerer udgifter for kr. til ekstern leverandør kr. til frikøb af projektleder. Tilskuddet fra STAR kan ikke anvendes til at dække disse budgetposter, hvorfor tilsagnet er nedskrevet med et tilsvarende beløb. Ansøger bedes indsende revideret budget, hvor der tages højde for ovenstående ændring.

109 Tilskudsperioden Tilskuddet skal anvendes i perioden og kan kun anvendes til at dække de udgifter, som fremgår af det godkendte budget. Betingelser for tilskuddets anvendelse Der er knyttet en række betingelser til tilsagnet, som fremgår af vedlagte bekendtgørelse. Det gælder bl.a.: - At det er en forudsætning for tilskuddet, at materiale, resultater mv., der er udviklet i forbindelse med projektet, er til fri disposition for STAR. - At STAR straks skal underrettes, hvis der sker ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for tilsagnet, og/eller hvis de vilkår, hvorunder tilskuddet er givet, i øvrigt ikke vil kunne overholdes. - At STAR under særlige omstændigheder kan nedsætte et tilskud helt eller delvis eller kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt - At STAR har adgang til at indhente dokumentation for afholdte udgifter i op til 5 år efter projektets afslutning. Kommunen forpligter sig til at deltage i to workshops samt bidrage til den fælles eksterne evaluering af puljen. Af vedlagte bilag til tilsagnsbrevet fremgår retningslinjer for anvendelse af tilskuddet. Udbetaling Tilskuddet vil blive udbetalt bagudrettet på baggrund af regnskaber, som skal indsendes 1. september Delregnskabet/delregnskabet skal være ledelsespåtegnet. Det endelige regnskab skal være revisionspåtegnet og omfatte det samlede tilskud for hele projektperioden. Forud for kommende udbetalinger skal projektet indsende følgende: Ledelsespåtegnet regnskab for de afholdte udgifter. Forud for sidste udbetaling skal der indsendes et revisionspåtegnet regnskab for den samlede projektperiode. Statusrapport Evt. reviderede/revideret budget for den resterende projektperiode Krav til regnskab og revision Kravene til opstilling af regnskabet og kravene til revision af det endelige projektregnskab fremgår af kapitel 4 og 5 i den vedlagte bekendtgørelse. Heraf fremgår bl.a.: - At projektregnskabet skal dateres og underskrives af projektets ledelse - At revisor i forbindelse med det endelige regnskab skal efterprøve, om tilskudsbetingelserne er opfyldt, dvs. om bestemmelserne i vedlagte bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under STAR og vilkårene i tilsagnsskrivelsen er opfyldt.

110 - At revisor skal forsyne det reviderede projektregnskab med en påtegning, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen. Revisors vurdering og konklusion vedrørende forvaltningsrevision skal fremgå af revisionsberetningen. Det skal fremgå, at revisor har efterprøvet, at tilskuddet er anvendt til formålet, og at tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed. Hvilke frister skal overholdes? Fristen for indsendelse af ledelsespåtegnet delregnskab og statusrapport den 1. september 2018 Det revisionspåtegnede regnskab for det samlede tilskud skal indsendes senest 1. august 2019 sammen med en slutrapport (tre måneder efter projektperiodens afslutning). Skabelonerne for status- og slutrapport findes på star.dk. Regnskab og afrapportering skal sendes til styrelsen via tilskudsportalen. Underskrift og bekræftelse Tilsagnet er bindende, når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har modtaget accept af tilsagnet via tilskudsportalen. Ved bekræftelse af tilsagnet forpligter I jer til at gennemføre projektet i overensstemmelse med den godkendte aktivitetsbeskrivelse, tilsagnsbrevet og de betingelser som i øvrigt gælder ved modtagelse af tilskud fra puljen, herunder vedlagte bekendtgørelse og bilag. Spørgsmål Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til Linnea Salling Dahllöf på telefonnummer eller til lsd@star.dk. Med venlig hilsen Jakob Heltoft Kontorchef, Kontor for Arbejdsmarkedsfastholdelse

111 D E C E M B E R Indsatsen for at få personer med handicap i job Rådet satte på sit møde den 11. december fokus på vigtigheden af, at både medarbejdere i jobcentret og kommunen samt borgeren selv kvalificeres til at arbejde med funktions- og jobprofiler og dermed se på muligheder frem for problemer ift. fastholdelse på arbejdsmarkedet. Vi tog udgangspunkt i bl.a. erfaringerne fra Projektet Mening og Mestring, og anbefalingerne fra det nationale Beskæftigelsesråd, BER. Danske Handicaporganisationers projekt Mening og Mestring, hvor bl.a. Frederiksberg Kommune deltog, har arbejdet med at forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet for borgere med kognitive vanskeligheder. Læringen af projektet kan også bruges i indsatsen for borgere med andre funktionsnedsættelser. Læs mere om projektet og evalueringen af det HER. Materialet kan bl.a. give god inspiration til arbejdet med borgere der har funktionsnedsættelser, og vi opfordrer kommunerne til at prioritere indsatsen for denne gruppe, der ikke bare er til gavn for den enkelte men også bidrager til at øge beskæftigelsen Dermed bakker RAR også op om BERs anbefalinger til Beskæftigelsesministeren om initiativer for borgere med handicap Anbefalingerne indgår i en række forslag vedr. bekæmpelse af mangel på arbejdskraft. Forslagene kan ses HER Indsatsen for at få flere folkeskoleelever til at vælge erhvervsuddannelse Rådet drøfter løbende rekrutteringssituationen vores fokus her og nu er, at de ledige afklares og evt. opkvalificeres til job inden for mangelområder. Men vi må også se på det lidt længere sigt, hvor det er afgørende, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. RAR Hovedstaden har derfor udarbejdet en oversigt med eksempler på initiativer for at få flere folkeskoleelever til at vælge en erhvervsuddannelse. Oversigten giver et godt indblik i de mange forskelligartede initiativer, der tages i kommuner og erhvervsskoler ift. eleverne i folkeskolen. Vi vil tage udgangspunkt i materialet i vores dialog med kommuner og uddannelsesinstitutioner om indsatsen i 2018, og vi opfordrer alle til at søge inspiration i materialet, der kan findes her RAR Hovedstaden takker de kommuner og erhvervsskoler, der har valgt at bidrage til oversigten. Akademikerdag RAR Sjælland og RAR Hovedstaden samlede den 5. december jobcentre, erhvervsafdelinger i kommunerne, Væksthuse samt a-kasser og interesseorganisationer for at dele viden og eksempler på initiativer, der fremmer matchet mellem ledige akademikere og virksomheder. Vi kvitterer for den brede interesse for tværgående samarbejde. Rådene vil samle op på konferencen i starten af 2018 og drøfte mulige konkrete initiativer. Oplæggene fra dagen kan ses på RAR Hovedstadens hjemmeside. Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse Med trepartsaftalen er der bl.a. enighed om styrket samarbejde og koordination mellem aktørerne på området. Der afsættes 25 mio. årligt i aftaleperioden. RAR-modellen er i øjeblikket ved at blive udviklet af regeringen og arbejdsmarkedets parter. 1