Svendborg Kommunes Integrationspolitik

Transkript

1 Svendborg Kommunes Integrationspolitik 1

2 Formål: Indhold: Kommunens ansatte skal møde borgerne med professionalisme, myndighed og respekt, så alle bevarer værdigheden og den personlige integritet. Professionalisme: Ingen særbehandling, men individuelle tilbud for at sikre lige muligheder. Myndighed: Tydelige krav om borgerens deltagelse i uddannelse og arbejdsliv og forventning om aktivt medborgerskab. Respekt: Det professionelle møde er præget af gensidig respekt og fleksibilitet. Uanset etnicitet og kultur skal alle borgere mødes med samme muligheder og samme krav. Det omfatter blandt andet Pligt til aktiv forældredeltagelse i børns dagtilbuds- og skolehverdag. Pligt til aktiv indsats for at opnå og fastholde selvforsørgelsesstatus. Ret til deltagelse i lokalsamfundets tilbud. Ret til vejledning og rådgivning om muligheder og krav. Svendborg kommune erkender, at ikke alle i udgangspunktet har samme muligheder for at indgå på lige fod i fællesskabet. Det gælder både for danskere og medborgere af anden etnicitet eller kultur. I alle disse forhold gælder det, at det enkelte menneske bør mødes, hvor det er, og støttes med de ressourcer, der er fornødne og bestemt af gældende lovgivning. Svendborg kommunes integrationspolitik sigter mod at grundfæste og virkeliggøre oplevelsen af medborgerskab. På denne basis vil vi sikre lige muligheder og stille lige krav til alle borgere samtidig med, at vi anerkender forskellighed. Det danske samfunds demokratiske værdier er grundlaget for borgernes aktive deltagelse i alle dele af samfundslivet. Blandt disse danske kerneværdier er accepten af ligestilling uanset køn og etnicitet, borgernes grundlovssikrede demokratiske rettigheder, herunder religionsfrihed, og respekten for kulturel mangfoldighed. Svendborg Kommunes Integrationspolitik har til formål at fremme integrationen i kommunen. Integrationspolitikken skal sikre en sammenhængende og gennemsigtig kommunal integrationsindsats inden for og på tværs af de enkelte direktørområder. Vision: Muligheder, ret og pligt Svendborg Kommune respekterer den enkelte borgers integritet uanset etnisk og kulturel baggrund og forventer samtidig, at alle deler rettigheder og pligter. For at øge og sikre sammenhængskraften mellem alle dele af samfundslivet i Svendborg kommune, skal integrationen mellem kommunens borgere - uanset etnisk og kulturel baggrund være et centralt opmærksomhedspunkt og medtænkes på alle niveauer i organisationen. Integrationsprocessen udvikles i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde og skal føre frem til, at borgernes muligheder og deltagelse i tilbud og aktiviteter ikke bestemmes af etnicitet eller kultur. Sammenhængskraft Svendborg Kommunes Integrationspolitik skal bidrage til at øge sammenhængskraften og mindske afstanden mellem kommunens borgere. Medborgerskab Gennem sin integrationspolitik støtter Svendborg Kommune sine borgere med den indsats, der skal til for at nedbryde barrierer for den enkeltes aktive medborgerskab. 2 3

3 Svendborg Kommunes Integrationspolitik fungerer som kommunens overordnede ramme på tværs af direktørområder. Direktørområdet Børn & Unge har udarbejdet nogle integrationspolitiske fokusområder, der skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem denne rammes vision og mål og det konkrete praktiske arbejde inden for direktørområdets respektive afdelinger. Handleplaner og mål er sat af de enkelte afdelinger og har været forelagt chefgruppen i Børn & Unge til godkendelse. Integrationspolitikkens fokusområder på direktørområdet Børn & Unge sikrer sammenhæng med Svendborg Kommunes overordnede integrationspolitik og Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. I Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 står: Formålet er at opnå sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med særlige behov jfr. servicelovens 19 stk. 2 Børn med anden etnisk baggrund end dansk er ingen homogen gruppe. Nogle er født her, har dansk statsborgerskab og taler dansk som deres andet modersmål på samme niveau som en etnisk dansker. Andre er kommet hertil for nylig som flygtninge med krig og voldsomme oplevelser i bagagen. Mange af børnene med anden etnisk baggrund end dansk er ligestillet med etnisk danske børn. De har ingen særlige behov. MEN der er børn i denne gruppe, som, analogt med grupper af etniske danske børn, har særlige behov. For de professionelle pædagoger, lærere, sagsbehandlere, konsulenter m.fl. er udfordringen i deres daglige praksis i mødet med familierne med anden etnisk baggrund end dansk, at flere sprog er at betragte som en resurse, og at kendskab til flere kulturer er en kompetence i sig selv. Fokuspunkterne peger samtidig på de generelle udfordringer i arbejdet med forældre og børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der har ikke tidligere været tradition for, i samme grad som for danske forældre, at indskrive 0-3 årige børn i dagtilbud; først fra barnets fyldte 3 år, hvor der er en lovgivning på området, har vi set 100 procent indskrivning. Mange forældre behersker ikke det danske sprog i tilstrækkelig krav til at kunne kommunikere med dagtilbud og skole via de elektroniske kommunikationskanaler. Familieafdelingens traditionelle indsatser er ikke altid anvendelige i familier med anden etnisk baggrund m.v. Derfor har de enkelte afdelinger sat FOKUS med handleplaner og mål på udfordringerne, fokuspunkter som skal være med til at sikre, at arbejdet inden for Børn & Unge området lever op til Svendborg Kommunes Integrationspolitik og til Den Sammenhængende Børn og Unge Politik. For alle børn og familier med anden etnisk baggrund end dansk gælder, at både børn og forældre har dansk som deres andet sprog, at børnene er vokset op i familier med andre kulturelle værdier og normer og med en hverdag i hjemmet, hvor der tales flere sprog. 4 5

4 Dækningsgrad på dagtilbud for børn med anden etnisk baggrund end dansk Statusredegørelse marts 2013 Afdækning af målgruppen 0-3 år etniske minoritetsbørn med andet modersmål end dansk Handleplan Iværksættelse af kampagner rettet mod forældregrupperne med fokus på oplysning om, hvilken rolle dagtilbuddene kan spille for børnenes skolegang, udvikling og læring. I samarbejde med dagtilbuddene inddrages SIR som aktør med det formål at sprede viden om vigtigheden af småbørns dansksproglige udvikling. Dækningsgraden skal løftes fra de nuværende 59 procent til procent over en 4-årig periode Ved at sætte fokus på etniske minoritetsbørn i alderen 0-3 år sikres et integrationspolitisk opmærksomhedspunkt, der kan være medvirkende til at nedbryde senere barrierer for den enkeltes muligheder for en plads på uddannelses- og arbejdsmarkedet, og dermed en plads i samfundet som aktiv medborger Forskningen har påvist, at der er en sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og senere uddannelsesmæssig succes. Ifølge en benchmark-undersøgelse fra 2010 ved KL var dækningsgraden for børn med anden etnisk baggrund end dansk i Svendborg 100 %, mens den for 0-3 år var 59 %. Ved en lokal tilsvarende undersøgelse foretaget i 2014 kan det påvises, at dækningsgraden på dagtilbud for 0-3 årige børn med anden etnisk baggrund end dansk er steget til 67,5 %, hvilket betyder, at målet er nået jfr. ovenstående. Perspektivering: Ønsker man at gennemføre kampagner rettet mod de familier, der fortsat ikke har deres små børn indskrevet i dagtilbud, har en række kvalitative interviews med tilfældigt udvalgte familier peget på følgende diversitet i årsagen hertil: A. Flere familier bor under samme tag, og bedstemoder passer barnet. B. integrationslovens krav forhindrer modtagelse af offentlig forsørgelse i form af friplads/delvis friplads, hvorfor moderen vælger at passe barnet derhjemme. C. Tradition for og tro på at pasning er bedst i hjemmet indtil barnet er større. 6 7

5 Digitalisering af børns indskrivning i skole Statusredegørelse marts 2014 Hvor mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk indskrev deres barn til børnehaveklasse digitalt 2014? Handleplan Der udarbejdes en plan for, hvordan det sikres, at forældregrupperne fremover anvender den digitale indskrivning ved deres børns overgang fra dagtilbud til skole. 55 procent af forældre med anden etnisk baggrund end dansk indskriver deres kommende skolebørn digitalt ved skoleåret 2015 Følgende tal viser, hvor langt digitaliseringen er nået på dette område: Ved indskrivning til skolernes børnehaveklasser 2014 var der 45 børn med anden etnisk baggrund end dansk, der skulle starte i børnehaveklasse ud af i alt 528 børn. 43 af de 45 børn var indskrevet i skolen digitalt. Ved de 16 af disse børns indskrivning havde forældrene fået hjælp fra kommunes ansatte. Se bilag for uddybning. Perspektivering: Årsager til barrierer for brug af IT ved indskrivning: Manglende forståelse for/viden om vigtigheden af dialogen med dagtilbuddet. Behersker ikke dansk på et tilstrækkeligt niveau til at kunne læse og forstå instruktioner Mangler IT færdigheder, manglende adgang til PC, manglende overskud psykisk/fysisk. I Svendborg Kommunes overordnede digitaliseringsstrategi er et af fokusområderne, at Kommunen skal have fuld digital kommunikation med borgerne. For at leve op til formålet i Svendborg kommunes Integrationspolitik om at sikre en sammenhængende og gennemsigtig kommunal integrationsindsats inden for (og på tværs af) de enkelte direktørområder, er der sat fokus på at sikre, at forældrene dels får viden om digitaliseringskravet, dels også får vejledning i, hvordan den digitale indskrivning foregår. 8 9

6 Digitalisering af skole/hjem samarbejdet Statusredegørelse 2013 En opgørelse over hvor mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk, der anvender FORÆLDREINTRA i dag, målt over en defineret periode. Handleplan For at opfylde målet fastsat i kvalitetskontrakten udarbejder den enkelte skole en konkret handleplan, der indeholder et særligt opmærksomhedspunkt rettet mod grupper forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Jf. kvalitetskontrakten Platformen SKOLEINTRA indeholder FORÆLDREINTRA, og denne kommunikationsform er på vej til at erstatte den papirbårne kommunikationsform mellem skolen og forældrene. Kommunens integrationspolitiske vision er, at kommunen støtter sine borgere med den indsats, der skal til for at nedbryde barrierer for borgerens aktive medborgerskab. Det er langt fra alle forældre med anden etnisk baggrund end dansk, der er bekendt med den nye digitale kommunikationsplatform. Det er derfor nødvendigt, hvis skolerne skal leve op til Svendborg Kommunes Integrationspolitiske formål og vision, at den enkelte skole udarbejder en handleplan, der konkret beskriver, hvordan de vil nå de opstillede mål i digitaliseringsstrategiens og integrationspolitikkens fokusområder. Ved Svendborg Kommunes skolevæsen er elever med anden etnisk baggrund end dansk fordelt på følgende skoler: Tved Skole med 22.5 %, Ørkildskolen 14 % i afdelingen BYEN og 25 % i afdeling ØST, Nymarkskolen 16.8 % og Vestre Skole med 6.2 %. De tre førstnævnte skolers mål og handleplaner for digitalisering af skole/hjem samarbejdet indgår i dette materiale. Det er karakteristisk for alle tre skolers statusopgørelser i 2014, at skolerne har en udfordring i forhold til at få forældre med anden etnisk baggrund end dansk med i denne nye digitale kommunikationsform hjem og skole imellem. På Tved skole med 324 elever og en andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk på 22,5 % svarende til 73 elever er der 25 elevers forældre med anden etnisk baggrund end dansk, der brugte digital kommunikation med skolen mindre end en gang om ugen, og 12 af disse forældre anvendte kun forældreintra 1-5 gange inden for samme periode. På Ørkildskolen med 701 elever og en andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk på henholdsvis 14 % i BYEN svarende til 98 elever og 25 % i ØST svarende til 125 elever har 31 elevers forældre med anden etnisk baggrund end dansk slet ikke været logget ind, målt over en periode over 90 dage, mens 40 elevers forældre med anden etnisk baggrund end dansk har været logget ind mindre end 10 gange målt over samme periode. På Nymarkskolen er der 719 elever og andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk udgør 16.8 % svarende til 120 elever. Ved en undersøgelse gennemført i august 2014 blandt 397 elever, hvoraf 67 havde anden etnisk baggrund end dansk kunne følgende påvises: 35 af de 67 elevers forældre med anden etnisk baggrund end dansk svarende til 52 % anvendte digital kommunikation (forældreintra) i begrænset omfang, nemlig 0-5 gange målt over en afgrænset periode. Sammenholdes dette tal med etniske danske forældres brug af den digitale kommunikationsform, var det således kun 11 procent af de etniske danske forældre, der benyttede den digitale kommunikation i lige så ringe grad. Nymarkskolens undersøgelse påviser i øvrigt ligeledes følgende: I nogle klasser er der tilsvarende en stor gruppe elevers forældre med etnisk dansk baggrund, der ligeledes anvender den digitale kommunikationsplatform yderst begrænset. Sagt på en anden måde, der er også blandt grupper af etniske danske forældre en ringe grad af brugen af digital kommunikation. Alle tre skoler har iværksat handleplaner med konkrete opmærksomhedspunkter rettet mod forældrenes digitale kommunikation med skolen. Undervisning i brug af forældreintra med tolk Cafemøder Guide til personale i digital skole/hjem samarbejde Internetcafe på skolen Telefontolkning ved første trepartsamtale her gøres opmærksom på forældreintra 10 11

7 Børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk og deres brug af fritidstilbud Brug af fritidstilbud Integrationsprocesser foregår i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde. Statusredegørelse juni 2013: Surveyundersøgelse på Tved skole, Nymarkskolen, Ørkildskolen, Vestre Skole. Handleplan SIR inddrages som aktør ved iværksættelse af kampagner rettet mod forældregrupper med det formål at oplyse om betydningen af børns brug af fritidstilbud procent flere børn med anden etnisk baggrund end dansk benytter Svendborg Kommunes fritidstilbud i år Direktørområdet Børn og Unge besluttede at undersøge, hvordan børn med anden etnisk baggrund end dansk bruger forenings- og fritidstilbuddene i vores kommune. I 2012 gennemførtes således en analyse af børn og unges forenings- og fritidsdeltagelse. Analysen bestod af en spøgeskemaundersøgelse, gennemført på fire af de af kommunens skoler, hvor elever med anden etnisk baggrund end dansk var en del af elevklientellet. Undersøgelsen omfattede børn/unge fra samtlige klasser på de fire skoler, og den dokumenterer elevernes deltagelse i fritids- og foreningstilbud i Svendborg Kommune. Integrationsprocesser udvikles i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde og skal føre frem til, at borgeres muligheder og deltagelse i tilbud og aktiviteter ikke bestemmes af etnicitet og kultur Svendborg kommunes integrationspolitik

8 Status 2013 Pigerne: Der er generelt ikke markante forskelle på etniske danske piger og piger med anden etnisk baggrund end dansk, hvad angår spredning i deres deltagelse i de forskellige tilbud. Men det er værd at bemærke, at piger med anden etnisk baggrund end dansk bruger VÆRESTEDET og lektiecafeerne 75 % mere end etniske danske piger. (Siden denne undersøgelse blev gennemført, er pigernes brug af VÆRESTEDET stort set ophørt. (Status primo 2014). 75 procent flere etniske danske piger går til ridning og musik end piger med anden etnisk baggrund end dansk. Hvad angår dans og boldspil derimod, er pigerne med anden etnisk baggrund end dansk og etniske danske piger lige flittige brugere. For pigerne med anden etnisk baggrund end dansk gælder, at pigerne på 4-6 klassetrin er de mest aktive brugere. Her er 87,1 % aktive, hvorimod antallet falder for grupperne 1-3 klasse til 63,8 % og for 7-10 klasse til 61.7 % Drengene: For drengene er der heller ikke generelt markante forskelle på etniske danske drenge og drenge med anden etnisk baggrund end dansk, hvad angår spredningen i deres deltagelse i de forskellige tilbud. Men det er værd at bemærke, at drenge med anden etnisk baggrund end dansk deltager 50 % mindre i idræt/svømning/fitness/ multimotion end etnisk danske drenge. De går 60 % mere til kampsport end de etnisk danske drenge, og de bruger værestedet og biblioteket 50 % mere end de etnisk danske drenge. Hvad angår boldspil, er drengene med anden etnisk baggrund end dansk og etnisk danske drenge lige flittige brugere. Konklusion på undersøgelsen Generelt kan konkluderes, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk er aktive brugere af forenings- og fritidstilbud. Både drenge og piger bruger en relativt bred vifte af forskellige tilbud, dog må det bemærkes, at de unge piger med anden etnisk baggrund end dansk fra 7-10 klassetrin bruger fritidstilbuddene væsentligt mindre end de etniske danske piger. Desuden anvender piger såvel som drenge med anden etnisk baggrund VÆRESTEDET og lektiecafeerne i større udstrækning end de etnisk danske børn og unge. Analyser fra Svendborg Kommune omhandlende børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk og deres brug af foreningstilbud har påvist, at forskellen mellem etniske danske børn og unge deltagelse og børn og unges (med anden etnisk baggrund end dansk) deltagelse er langt mindre end den landsdækkende undersøgelse for alle befolkningsgrupper. Forskellene er godt på vej til at være elimineret. Dog er der stadig enkelte grupper af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke er en del af foreningsfællesskabet. Se bilagsmaterialets kvalitative undersøgelse fra Hømarkskolen 2010 For at leve op til målsætningen i det integrationspolitiske fokusområde omhandlende børns brug af fritidsaktiviteter skal være løftet med 15 procent i 2015 foreslås følgende: Perspektivering: Der indledes et samarbejde med HELHEDS- PLANENS sekretariat med henblik på at nå ud til de børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, der endnu ikke deltager i foreningsfællesskaber. Baggrundsbeskrivelse: I Svendborg udgør flygtningefamilier en relativt stor andel af kommunens etniske minoritetsborgere. Forældres tab og traumer fra krigsoplevelser påvirker deres børn, og denne påvirkning er et vilkår, børnene vokser op med. Derfor er det af afgørende betydning, at dette opvækstvilkår medtænkes som en vigtig dimension i Familieafdelingens og PPR s arbejde med børnene, og at dette særlige vilkår medtænkes i PPR og Familieafdelingens samarbejde med disse særligt udsatte familier. PPR og Familieafdelingens dialog med familier med anden etnisk baggrund end dansk stiller derfor krav om særlige interkulturelle kompetencer for at sikre kvaliteten i samarbejdet: Svendborg Kommunes Integrationsråd inddrages som aktør med henblik på at løfte opgaven frem mod målet. PPR og Familieafdelingen Opmærksomhed på barnets flerkulturelle kontekst / opvækstvilkår (kriser og konflikter i familien eller i barnet som følge af flygtninge-/ indvandrerstatus, stigmatisering, marginalisering). Fokus på et alternativt og tilpasset samarbejde med forældrene ud fra deres vilkår og baggrund for at forstå systemet: Sprog, kultur, begrebsverden, forestillinger om psykologisk tilgang til barnets problematikker. Kvalitet i dialogen (tid, tolkning, tydelighed, personlig relation, vægtning af skriftlighed/ mundtlighed mv.) Inddragelse af Interkulturelt Team i tilfælde, hvor der kan være brug for teamets ekspertise i interkulturel kommunikation, konfliktløsning og processer. For drenge anden etnisk baggrund end dansk gælder, at drengene på 4-6 klassetrin er mest aktive brugere. Her er 88,1 % aktive, hvorimod antallet falder for grupperne 1-3 klasse til 67 3 %, og for 7-10 klasse til 80 %

9 PPR Statusredegørelse februar 2013 Opgørelse af antal indstillinger til PPR omhandlende børn med anden etnisk baggrund end dansk, hvor der foregår tværfagligt samarbejde. Handleplan Dagtilbudsledelsen inddrager Interkulturelt Team i KIM møder og i arbejdet med de tværfaglige grupper. 2. Analyse og vurdering af undersøgelsesmetoder og interventionsformer udviklet i udredning/testning af etniske minoritetsbørn med andet modersmål end dansk.(herunder børn af familier med PTSD) I forlængelse af den seneste PISA undersøgelse og dens resultater samt en nylig afsluttet undersøgelse omhandlende børns dansk sproglige udvikling, har sprogforskere påpeget, at fokus i arbejdet med flygtningebørn bør flyttes fra symptombehandling til afhjælpning /behandling af de bagvedliggende årsager til det enkelte barns/elevs manglende sproglige og almene udvikling jf. Svendborg Kommunes integrationspolitiske vision: Kommunen skal støtte sine borgere med den indsats, der skal til, for at nedbryde barriere for den enkeltes muligheder for aktivt medborgerskab. Som det fremgår af KVALITETSTANDARDEN for PPR s arbejde, føres statistik ift. Konsultative henvendelser og indstillinger. Vedr. indstillinger, hvor PPR har journalføring, da specificeres ift. alle indstillinger og indstillinger for børn/unge med anden etnisk baggrund. Fra august 2013 frem til juli 2014 var der 350 indstillede sager fra dagtilbud & skole. Heraf var de 34 med anden etnisk baggrund end dansk, svarende til 9.7 %. PPR ønsker fokus på Interkulturelt Teams deltagelse på KIM møder for at sikre det tværfaglige arbejde. Ved en undersøgelse i februar 2014 blandt dagtilbudslederne fremkom følgende data: Der var afholdt 67 KIM møder i 2013, der har været 17 sager med børn med anden etnisk baggrund end dansk på KIM møder, og ved de 12 sager deltog Interkulturelt Team. Handleplanens punkt 2 og 3 er ikke behandlet. Der er således heller ikke målt på det tredje mål. Der vil sættes fokus på opfyldelse af mål 2 og mål 3 i Synliggørelse af PPR s arbejde gennem oplæg f.eks.for Svendborg Integrationsråd 1. Interkulturelt Team deltager ved opstart på KIM møder og tværfaglige møder, så tilstrækkelig viden og efterfølgende handlinger sikres. 2. Interkulturelt Team konsulteres i forbindelse med konsultative forløb og ved indstillinger for børn med anden etnisk baggrund end dansk Interkulturelt Team inddrages ved afslutning. 3. PPR anvender de udvalgte undersøgelsesmetoder og interventionsformer 16 17

10 Familieafdelingen Statusredegørelse februar 2013 En opgørelse over antal familier med anden etnisk baggrund end dansk med tab og krigstraumer, som Familieafdelingen har iværksat foranstaltninger for. Handleplan Beskrivelse af iværksatte foranstaltninger/indsatser. Desuden gennemføres en beskrivelse af indsatser i etniske danske familier med henblik på at afdække forskelle i metoder og effekt En synliggørelse og en afdramatisering af Familieafdelingens arbejde gennem oplæg i relevante sammenhænge, eksempelvis oplæg for Svendborg Kommunes Integrationsråd Ultimo 2014 En kortlægning af hvilke indsatser, der virker/ikke virker og en beskrivelse af hvorfor, jfr. kvalitetsstandarder på området Børn og Unge med særlige behov. Familier med anden etnisk baggrund end dansk, med tab og krigstraumer, udgør en målgruppe for Familieafdelingens indsatser. Kulturmøder mellem fagfolk og familier kræver særlige kompetencer hos de professionelle, som ifølge Svendborg Kommunes Integrationspolitiske mål og vision skal møde borgerne med professionalisme, myndighed og respekt, så alle bevarer værdigheden og den personlige Integritet. Der er fra 2012, med indføring af model for effektmålinger, nu en mulighed for at sætte et særligt fokus på, hvilke indsatser/foranstaltninger rettet mod udsatte grupper af familier med anden etnisk baggrund end dansk, der anvendes; hvilke der virker, og hvilke foranstaltninger/indsatser/ tilbud, der eventuelt ikke anvendes over for disse familier. I 2013 var iværksat foranstaltninger i 19 flygtningefamilier med tab og traumer. Familieafdelingen arbejder i forhold til barnet, men for at kunne forstå og sætte ind over for barnet er det afgørende at vurdere på hele familiens situation, hvilket peger på et udbygget tværfagligt samarbejde omkring kommunens flygtningefamilier. Generelt kan der peges på helhedsorienterede indsatser. En involvering af flere aktører og flere indsatser samtidigt kan derfor være nødvendig for at få et gennembrud i arbejdet i familierne Pædagogisk Friplads Familier med anden etnisk baggrund end dansk, herunder flygtningefamilierne, udgør langt den største gruppe, der modtager socialpædagogisk friplads. Ud af 34 sager er 85 % familier med anden etnisk baggrund. Forældrepålæg. Som modsætning til incitamentet ved de socialpædagogiske fripladser kan også forældrepålæg benyttes. Forældrepålægget kan i sidste instans benyttes over for de familier, hvor kun det økonomiske incitament fungerer. Nøddeknækkeren - Case Manager Funktion er en helhedsorienteret tværfaglig indsats Anbringelse Sprog og kulturbaggrund kan problematisere anbringelse. Familieafdelingen er opmærksom på, at i visse tilfælde er denne foranstaltning ikke hensigtsmæssig. I stedet anvendes kontaktpersoner og familierådgivere. Familiekonsulenter Der er ansat to familiekonsulenter. I november 2014 har de to konsulenter tilsammen 22 sager. Der tilbydes en kortvarig helhedsorienteret og praktisk og pædagogisk støtte rettet mod familien. Der arbejdes med Koordination og tværfagligt samarbejde omkring barn og familie. Familieafdelingen har været aktiv i en række fora på Integrationsområdet: 1. Oplæg for Svendborg Integrationsråd. 2. Løbende dialog med Interkulturelt Team. 3. Nøddeknækkeren er en del af helhedsplanen

11 svb