Planforhold. - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager

Transkript

1 Planforhold - Fagnotat Ny bane Hovedgård - Hasselager

2 Revideringsdato Resume af Ændringer Udført Kontrolleret Godkendt ændringer markeret Endelig Nej LOE/ANF JBN JBN Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Planforhold Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 3 Lovgrundlag 9 4 Baggrund og metode Baggrundsinformation om projektet Metode Vurdering 14 5 Eksisterende forhold Vandplaner Natura 2000-planer Råstofplaner De regionale vækst- og udviklingsstrategier Kommuneplaner Kommuneplanrammer Kommuneplanretningslinjer Lokalplaner Sektorplaner 29 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Kommuneplan Lokalplaner Konsekvensvurdering for anlægsfasen 42 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kommuneplan Lokalplaner Konsekvensvurdering for driftsfasen 52 8 Kumulative effekter alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen Referencer 56

4 12 Bilag 58

5 1 Indledning Som led i et politisk forlig af 14. januar 2014 mellem den daværende regering (S, SF og R), DF og Ø skal der etableres en ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning forventes at blive ca. 23 km lang og løber fra Hovedgård nord for Horsens til Hasselager syd for Aarhus. Der er afsat 3,3 mia. kr. til projektet. Den nye strækning vil reducere baneafstanden mellem Horsens og Aarhus med ca. seks kilometer. Ny bane Hovedgård - Hasselager vil også aflaste den 29 km lange strækning, der løber over Skanderborg, ved at øge kapaciteten mellem Aarhus og Trekantområdet. Det giver mulighed for flere afgange og højere hastigheder. Den nye strækning vil skære seks minutter af rejsetiden. Derfor er strækningen en forudsætning for planen for at reducere rejsetiden mellem Danmarks største byer, og den vil gøre det muligt at køre mellem Odense og Aarhus på kun en time. Projektet for Ny bane Hovedgård - Hasselager gennemgår en VVM-lignende proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Dette fagnotat for planforhold er et bilag til VVM-redegørelsen, som udgives i forbindelse med den VVMlignende proces. VVM-redegørelsen har til formål at skabe overblik over projektets samlede miljøpåvirkninger. VVM-redegørelsen og de 15 tilhørende fagnotater danner grundlag for inddragelse af offentligheden i en høringsfase, og senere sammen med høringsnotatet for politisk beslutning om projektet. Fagnotatet beskriver de eksisterende forhold vedrørende planforhold og vurderer de konsekvenser som anlæg af en ny bane vil have i forhold til planmæssige aspekter. Dette sammenholdes med 0-alternativet, som er den situation, hvor den nye bane ikke anlægges. Der er udarbejdet tre forslag til linjeføring for den nye bane, et vestligt forslag, over Stilling-Solbjerg Sø vest for Solbjerg, et centralt forslag mellem Solbjerg Sø og Solbjerg samt et østligt forslag øst for Solbjerg. Fra Hovedgård går linjeføringen i hovedforslaget gennem Hovedskov. Hertil er der udarbejdet en alternativ linjeføring øst om skoven, sydøstligt alternativ. De tre lineføringsforslag og det sydøstlige alternativ vurderes ligeværdigt i VVMredegørelsen. Den centrale linjeføring for Ny bane Hovedgård - Hasselager undersøges med mulighed for etablering af en station ved Solbjerg. Konsekvenserne af en station ved Solbjerg beskrives i dette fagnotat i forhold til planmæssige aspekter. Planforhold 5 Indledning

6 2 Ikke-teknisk resumé Planforhold omfatter de bindinger i arealanvendelsen, der er gældende i medfør af lokal- og kommunalplanlægningen. I kommuneplanerne findes retningslinjer og kommuneplanrammer for udvikling i det åbne land og for byudvikling. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattet af kommuneplanrammer, mens øvrige områder i det åbne land reguleres med retningslinjer. I byområderne, hvor der er udlagt kommuneplanrammer, kan arealer også være omfattet af lokalplaner. Lokalplaner er en detaljeret plan, der beskriver udviklingen for et bestemt område og skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. I Tabel 1 er opgjort antallet af kommuneplanrammer og lokalplaner, der påvirkes af linjeføringerne i henholdsvis anlægs- og driftsfasen. De påvirkede kommuneplanrammer omfatter hovedsageligt erhvervsområder og enkelte boligområder samt et område til rekreation og fritidsområde, og de påvirkede lokalplaner omfatter erhverv. Anlægsfase Driftsfase Kommuneplanrammramme Lokalplan Kommuneplan- Lokalplan Vestlig linjeføring Central linjeføring Østlig linjeføring Tilvalg station i Solbjerg Sydøstligt alternativ Sydøstligt alternativ/vestlig Sydøstligt alternativ/central Sydøstligt alternativ/østlig Tabel 1. Antal berørte kommuneplanrammer og lokalplaner i henholdsvis anlægsfase og driftsfase. Der bliver berørt flest kommuneplanrammer og lokalplaner på Central linjeføring. For alle linjeføringer, tilvalget station i Solbjerg og Sydøstligt alternativ vurderes, at kommuneplanrammernes og lokalplanernes formål stadig kan opfyldes, og at anlægsprojektet vil medføre en ubetydelig påvirkning af planforholdene i anlægsfasen. I driftsfasen vurderes for alle linjeføringer, tilvalg station i Solbjerg og Sydøstligt alternativ, at kommuneplanrammernes og lokalplanernes formål stadig kan opfyldes. Planforhold 6 Ikke-teknisk

7 For alle linjeføringer, tilvalget station i Solbjerg og Sydøstligt alternativ ligger en del af én erhvervsejendom inden for et større erhvervsområde, rammeområde ER og lokalplan 5, ved Hasselager. For Central linjeføring, Sydøstligt alternativ/central linjeføring og tilvalget station i Solbjerg etableres indenfor lokalplan 764, Boligområde, baneanlæg og et regnvandsbassin i lokalplanens delområde II med formålet at bevare naturområdet. Påvirkningen af planforholdene vurderes at være ubetydelig for alle linjeføringerne. For tilvalget station i Solbjerg anlægges stationen på % af kommuneplanområde BO for boligområde. Stationen anlægges dog på den del af rammeområdet, der er lavtliggende og vådt, og ikke udnyttes til boliger. Arealindgrebet vil være permanent, men kommuneplanrammens formål vurderes fortsat at kunne opfyldes, og påvirkningen af planforholdene vurderes at være mindre. Jernbaner udlægges sædvanligvis ikke med særskilte rammer i kommuneplanen. Anlægget vurderes i udgangspunktet at kunne etableres i overensstemmelse med bestemmelserne for de kommuneplanrammer, der berøres af linjeføringerne. Det vurderes, at der kun i mindre omfang efterfølgende kan være behov for at ændre på kommuneplanrammer, da den permanente arealinddragelse de fleste steder ikke strider imod de berørte kommuneplanrammers formål. Kommuneplanens retningslinjer for arealinteresser er et udtryk for prioriteringer i forbindelse med planlægning og sagsbehandling. I de områder, der er udpeget i forbindelse med retningslinjer, skal de omfattede interesser søges sikret. Der vil være behov for en tæt dialog med de respektive kommuner omkring koordinering ved krydsninger mellem banen og planlagte infrastrukturanlæg med retningslinjer; Bering-Bedervejen, forlængelse af Herredsvejen til Hovvejen og letbane Aarhus - Skanderborg. Baneanlægget gennemføres ved en anlægslov. I den forbindelse fastsættes bestemmelser for anlægget, som kommer til at være hævet over bestemmelserne i de lokalplaner, der berøres af strækningsanlægget. Det vurderes generelt, at påvirkningerne af planforhold i anlægsfasen er begrænsede. Det skyldes, at de fleste midlertidige påvirkninger på planforholdene er af så lille og/eller er af så kortvarig karakter, at det ikke har betydning for formålsbestemmelserne i kommuneplanrammer eller lokalplaner. I landsbyen Vedslet bliver et areal på under 0,5 ha af et rammeområde for boligområde afskåret ved Vestlig linjeføring og kan herefter ikke anvendes til byudvikling. Ellers udelukkes planlagt byudvikling ikke. I Skanderborg Kommune pågår der overvejelser om iværksættelse af planlægning, der muliggør at Hørning og Blegind vokser i retning af hinanden. Der eksisterer dog endnu ikke vedtagne planer derom. Vestlig linjeføring vil løbe Planforhold 7 Ikke-teknisk

8 imellem de to byer og begrænse en evt. fuldstændig sammenvoksning af de to byer. I forbindelse med efterfølgende lokalplanplanlægning eller revision af gældende lokalplaner vil kommunerne skulle respektere anlægslovens udlæg til jernbane. Planforhold 8 Ikke-teknisk

9 3 Lovgrundlag I dette kapitel gennemgås lovgrundlaget for de planer, der behandles i fagnotatet. I forbindelse med hvert lovkompleks oplistes endvidere de planer, der i medfør af den pågældende lovgivning behandles i de efterfølgende kapitler. Miljømålsloven og skovloven Miljømålsloven er bl.a. en implementering af vandrammedirektivets bestemmelser i dansk lovgivning. Loven opstiller virkemidler til sikring af, at målet om god tilstand opnås i både overfladevand og grundvand. I første planperiode blev vandplanerne for perioden udarbejdet. Vandplanerne indeholder målsætninger for vandområdernes kvalitet, og kommunens handleplaner indeholder tiltag til opnåelse af målene. Vandområdeplanerne dækker anden planperiode og indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Miljømålsloven er desuden rammen omkring udpegning af de internationale naturbeskyttelsesområder EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsar-områder. EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder benævnes samlet Natura 2000-områder. I Danmark er de udpegede Ramsarområder omfattet eller sammenfaldende med udpegede EU-fuglebeskyttelsesområder. Iht. miljømålsloven skal der desuden udarbejdes Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesområder, der ikke er omfattet af skovloven. Skovloven rummer tilsvarende bestemmelser der fastlægger, at der skal udarbejdes Natura 2000-planer for de skovområder, der er omfattet af skovloven. Råstofloven Inden for graveområderne og interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må opføres større anlæg, ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke [1]. Regionen er den ansvarshavende myndighed og udpeger graveområder samt interesseområder igennem en råstofplan. Graveområderne er præcise afgrænsninger, mens interesseområdernes udpegninger kan have mere flydende grænser. Planloven Planloven [2] har til formål at sikre, at den fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om Planforhold 9 Lovgrundlag

10 landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Regionerne har pligt til at udarbejde regionale udviklingsplaner, der skal beskrive den ønskede fremtidige udvikling i regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur, miljø, rekreative forhold, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Herunder skal udviklingsplanen redegøre for sammenhængen med den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur. Planloven fastlægger ligeledes kravene til kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner. Kommuneplaner fastsætter de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og udgør grundlaget for al fysisk planlægning i kommunen. Kommuneplanen er således den bærende, afgørende og oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer med videre kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i kommune og lokalområde. Kommunerne har i medfør af planloven pligt til at udarbejde og vedligeholde en kommuneplan, som dækker hele kommunens areal. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Kommuneplanerne revideres hvert fjerde år. I kommuneplanerne findes retningslinjer og rammer for byudvikling og for udvikling i det åbne land. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattet af kommuneplanrammer, mens det åbne land reguleres med generelle retningslinjer. Lokalplaner er med udgangspunkt i kommuneplanrammerne en mere detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen styrer den fremtidige udvikling i et område og giver borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for det område, som en lokalplan dækker. Planforhold 10 Lovgrundlag

11 4 Baggrund og metode 4.1 Baggrundsinformation om projektet Projektet omhandler en ca. 23 km ny, dobbeltsporet bane fra Hovedgård til Hasselager. Banen bliver elektrificeret og bygges med mulighed for at køre op til 250 km/t. Der er udarbejdet tre forslag til linjeføring for Ny bane Hovedgård - Hasselager. De tre forslag til linjeføring indgår ligeværdigt i VVM-redegørelsen. På den første del af strækningen fra Hovedgård og frem til vest for Torrild går forslagene til linjeføring gennem Hovedskov og Vedslet. På denne strækning er der en alternativ linjeføring øst om Hovedskov og øst om Assendrup og Vedslet, kaldet Sydøstligt alternativ. Det sydøstlige alternativ kan anvendes i kombination med alle tre forslag til linjeføring. Herefter forløber de tre forslag til linjeføring således: Vestlig linjeføring (rød) forløber vest for Solbjerg og passerer Stilling-Solbjerg Sø på en bro. Linjeføringen passerer tæt forbi Hvilsted samt øst om Virring og vest om Blegind. Den vestlige linjeføring er ca. 23,6 km lang. Central linjeføring (blå) forløber gennem Solbjerg by tæt ved Gl. Århusvej. Linjeføringen passerer gennem Solbjerg mellem byen og Sol- Planforhold 11 Baggrund og metode

12 bjerg Sø og passerer tæt forbi byerne Hvilsted og Tiset. Den centrale linjeføring er med ca. 23,4 km det korteste af de tre forslag. Østlig linjeføring (grøn) forløber umiddelbart øst for Solbjerg, hvor den passerer vest om Astrup Kirke. Linjeføringen passerer tæt forbi byerne Ravnholt og Tiset. Den østlige linjeføring er med ca. 24,7 km det længste af de tre forslag. De tre forslag til linjeføring sluttes til den eksisterende bane syd for Aarhus ved Hasselager. Den centrale linjeføring undersøges både med og uden etablering af station i Solbjerg. Med en station vil der fra Solbjerg Hovedgade etableres adgang til en forplads ved stationen. Det eksisterende stisystem i området omlægges og tilpasses stationen. Der etableres perroner med en længde på 240 meter med mulighed for en senere udvidelse op til 400 meter lange perroner. Eksisterende veje og stier, som forslagene til linjeføring går på tværs af, føres over eller under den nye bane. Enkelte steder kan det være nødvendigt at omlægge eksisterende veje. Banen passerer landskabets terrænforskelle på dæmning eller i afgravning. Der etableres landskabsbroer, hvor terræn- og miljøforhold nødvendiggør det. De steder, hvor banen passerer landskabet i terræn, vil tracebredden være ca. 20 meter. På nogle strækninger vil banen passere i afgravninger op til 15 meter dybe, og på andre strækninger på dæmninger med en højde op til 15 til 20 meter, og banens bredde vil variere alt efter om banen forløber i terræn, afgravning eller på dæmning. 4.2 Metode Dette fagnotat beskriver planforhold i forbindelse med etablering af Ny bane Hovedgård - Hasselager. Planforhold omfatter de bindinger i arealanvendelsen, der er gældende i medfør af kommunal- og lokalplanlægningen, sektorplaner, Natura 2000-planer, vandplaner samt råstofplaner og den regionale udviklingsplan. I gennemgangen af de eksisterende forhold vil fokus ligge på kommuneplaner og lokalplaner fra Horsens, Odder, Skanderborg og Aarhus kommuner. Horsens Kommunes Kommuneplan 2013 blev vedtaget den 31. oktober 2013 [3]. Odder Kommunes Kommuneplan blev vedtaget den 12. august 2013 [4]. Skanderborg Kommunes Kommuneplan 13 blev vedtaget den 24. april 2013 [5]. Aarhus Kommunes Kommuneplan 2013 blev vedtaget den 23. oktober 2013 [6]. Kommuneplanerne er under revision. De nye kommuneplaner forventes vedtaget i 2016/2017. Gældende kommuneplanrammer og lokalplaner samt forslag til nye lokalplaner er kortlagt på baggrund af PlansystemDK [7]. Planforhold 12 Baggrund og metode

13 I fagnotatet præsenteres kun de kommuneplanrammer og lokalplaner, der ligger inden for undersøgelseskorridoren, og som kan blive berørt af projektet. Desuden kortlægges arealudpegninger til kommuneplanernes retningslinjer. Idet en del plantemaer for retningslinjer drejer sig om beskyttelsesinteresser for natur, kultur, landskab mv., henvises der flere steder til mere uddybende vurderinger i de øvrige fagnotater. Efterfølgende vil en række planmæssige emner kort blive præsenteret i dette fagnotat med henvisning til andre fagnotater. Det drejer sig blandt andet om de statslige vandplaner [8], Vandområdeplaner [9], Natura 2000-planer [10], den Regionale vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland [11] samt Råstofplan 2016 for Region Midtjylland [12]. Der er desuden udarbejdet en række plandokumenter i henhold til anden sektorlovgivning. Disse øvrige sektorplaner er beskrevet kortfattet, men omtales og behandles i øvrigt i relevant omfang i de relevante respektive fagnotater. Desuden er der i lovgivningen fastlagt arealbindinger som bygge- og beskyttelseslinjer, fredskov og udpegede arealfredninger. Disse arealbindinger omtales og behandles alene i de relevante respektive fagnotater. Kortlægning af de eksisterende forhold bliver gennemført inden for en 600 m bred undersøgelseskorridor for hver af de tre idéer til linjeføringer: Vestlig, Central og Østlig linjeføring (Figur 1), som starter i Tvingstrup syd for Hovedgård og slutter ved Hasselager ved Aarhus. Følgende kortmateriale er anvendt til kortbilagene: Danmarks Miljøportal: Natura 2000-planer; Geodatastyrelsen: DTK/Kort200 (marts 2016); PlansystemDK: Kommuneplanrammer, vedtaget (marts 2016); PlansystemDK: Kommuneplantillæg, vedtaget (marts 2016); PlansystemDK: Lokalplan, vedtaget (marts 2016); PlansystemDK: Lokalplan, forslag (marts 2016) PlansystemDK: Retningslinjer til kommuneplaner; Naturstyrelsen.dk (Miljøgis): Statslige vandplaner , Vandområdeplaner (marts 2016); Regionale vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland, marts 2016 [11]; Råstofplanen for Region Midtjylland, marts 2016 [12]. Planforhold 13 Baggrund og metode

14 Figur 1. Oversigt over tre forslag til linjeføring: Vestlig linjeføring (rød), Central linjeføring (blå), Østlig linjeføring (grøn) samt Sydøstligt alternativ (lilla), der er beliggende på en del af strækningen mod syd Vurdering Vurderingen af projektets påvirkning af planforhold tager afsæt i beskrivelsen af eksisterende forhold i kapitel 5 og sammenholdes med anlægsbeskrivelsen og arealplaner. Påvirkningerne er, hvor det er relevant, vurderet hhv. ubetydelig, mindre, moderat eller væsentlig. Skalaen anvendes såvel for negative som for positive effekter. Vurderingerne er beskrevet i kapitel 6.1 for påvirkninger i anlægsfasen og kapitel 7.1 for driftsfasen. For at bestemme påvirkningen anvendes erfaringer, eksisterende viden, beregninger, modellering og sund fornuft. Vurderingerne baseres på en kombination af kriterierne grad af forstyrrelse, vigtighed, sandsynlighed og varighed/reversibilitet. Planforhold 14 Baggrund og metode

15 5 Eksisterende forhold Kapitlet præsenterer først de nationale og regionale planer. Dernæst omtales forhold i kommuneplaner og lokalplaner. 5.1 Vandplaner De statslige vandområdeplaner [9] udgør planen for, hvordan man kan forbedre det danske vandmiljø for både overfladevand og grundvand samt sikre renere vand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. De administrative rammer for den praktiske gennemførelse af vandrammedirektivet er de såkaldte vanddistrikter, der igen er opdelt i hovedvandoplande. En vandområdeplan indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Kommunerne skal vedtage handleplaner, som sikrer opnåelsen af målene i vandområdeplanerne. Der henvises til Fagnotat Natur og overfladevand [13] samt Fagnotat Grundvand og drikkevand [14], hvor der findes en fyldestgørende beskrivelse og vurdering af projektets påvirkning på vandmiljøet i projektets anlægs- og driftsfase. 5.2 Natura 2000-planer Natura 2000 er en samlet betegnelse for et internationalt netværk af naturområder i EU og omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder. I Danmark ligger alle Ramsarområder i fuglebeskyttelsesområder. For hvert Natura 2000-område foreligger en liste med det såkaldte udpegningsgrundlag bestående af naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlagene. For hvert Natura 2000-område er der vedtaget en Natura 2000-plan. Natura 2000-planerne [10] er samlede planer for, hvordan Danmarks internationale naturområder bevares. De enkelte Natura 2000-planer indeholder målsætninger og retningslinjer, som skal udmøntes i konkrete handleplaner. Det er kommunerne, der udarbejder handleplanerne. Nuværende Natura planer er gældende i perioden [15]. Kommunerne skal i relevant omfang revidere Natura 2000-handleplanerne for at gennemføre Natura planernes indsatsprogram [10]. I kommuneplanerne skal der i medfør af planlovens 11a, stk. 3 foreligge retningslinjer for Natura 2000-områderne. Planforhold 15 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

16 Myndighederne skal administrere Natura 2000-områderne særligt restriktivt for at sikre, at der ikke sker en forringelse af vilkårene for de planter og dyr samt naturtyper, der er grundlag for udpegningerne. Der henvises til fagnotat om Natur og overfladevand [13], hvori det konkluderes, at der ingen påvirkning er af Natura 2000-områder i hhv. anlægs- og driftsfasen. 5.3 Råstofplaner Råstofplaner skal muliggøre, at råstofindvinding i regionen så vidt muligt sker på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde. Den gældende Råstofplan er Råstofplan 2016 [12]. Råstofplanen viser regionens udlæg af graveområder og interesseområder. Graveområder er områder, hvor råstofindvinding kan finde sted i planperioden. Interesseområder er områder, hvor der ifølge tilgængelig geologisk viden er en forventning om, at der findes råstoffer af et sådant omfang og kvalitet, at de på sigt kan indgå i råstofforsyningen. Råstofplanen angiver retningslinjer, der skal sikre, at råstofindvinding kun finder sted inden for de udlagte graveområder samt, at råstofindvinding ikke hindres i interesseområder. Ny bane Hovedgård - Hasselager vil ikke berøre grave- og/eller interesseområder, og vurderes således ikke at være i konflikt med Råstofplan 2016 for Region Midtjylland. I forhold til råstofforbruget til anlægsprojektet henvises til Fagnotat Affald og ressourcer med en uddybende beskrivelse samt vurdering af råstofforbruget [16]. 5.4 De regionale vækst- og udviklingsstrategier Regionerne skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, som skal vise de veje, de regionale parter vil gå for at skabe en attraktiv region med udvikling, vækst og beskæftigelse. Region Midtjylland har som vision at skabe en attraktiv, bæredygtig vækstregion. Vækst- og udviklingsstrategi skal sætte retning for den regionale indsats [11]. Et af hovedpunkterne i strategien er at styrke og udbygge den kollektive trafik. Regionen vil skabe udvikling og en bedre sammenhæng mellem byerne og deres opland. Regionen ønsker at det skal være nemmere, at komme rundt i regionen. Regionen vil skabe strukturer, der gør det attraktivt at leve og arbejde i hele regionen. Målet frem til 2025 er at etablere velbyggede veje og jernbaner, og at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Samtidig ønsker regionen at nedsætte CO 2 udledningen med 20 % i Planforhold 16 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

17 Regionen er således interesseret i samarbejde med regionens kommuner om at etablere et sammenhængende, hurtigt og energieffektivt trafiknet i regionen. En ny banestrækning mellem Hovedgård og Hasselager vurderes at være i overensstemmelse med den regionale udviklingsstrategi for Region Midtjylland. 5.5 Kommuneplaner Kommuner har i medfør af planlovens 11 pligt til at udarbejde og vedligeholde en kommuneplan. Kommuneplanen fastlægger for en periode på 12 år de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes arealanvendelse og udvikling i såvel byerne som i det åbne land. Kommuneplanerne revideres hvert fjerde år. De fire kommuners kommuneplaner er gældende i planperioden Kommuneplanerne er under revision. De nye kommuneplaner forventes vedtaget i 2016/2017 og vil gælde for planperioden De gældende kommuneplaner for de fire kommuner er: - Horsens Kommune: Kommuneplan 2013 som blev vedtaget den 31. oktober 2013 og som gælder for planperioden [3]. - Odder Kommune: Kommuneplan som blev vedtaget den 12. august 2013 [4]. - Skanderborg Kommune: Kommuneplan 13 som blev vedtaget den 24. april 2013 [5]. - Aarhus Kommune: Kommuneplan 2013 som blev vedtaget den 23. oktober 2013 [6]. Kommuneplanen er den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. I kommuneplanerne findes rammer og retningslinjer for byudvikling samt udvikling i det åbne land. Generelt er byområder og enkelte bynære rekreative områder omfattet af kommuneplanrammer, mens øvrige områder i det åbne land reguleres med retningslinjer. Kommuneplanrammer og arealudpegninger til retningslinjer fremgår af bilag Kommuneplanrammer I kommuneplanerne er rammer for lokalplanlægningen, også kaldet kommuneplanrammer, beskrevet. Kommuneplanrammerne omhandler konkrete områder af kommunen og fastlægger den overordnede arealanvendelse og bestemmelser for indholdet af en eventuel lokalplan for det konkrete område for at sikre en sammenhængende bystruktur og kommunens overordnede mål for byudviklingen. Ifølge planloven [2] kan der ikke lokalplanlægges for områder, Planforhold 17 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

18 der ikke er opstillet kommuneplanrammer for. Der skal derfor fastsættes rammer for alle områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner. I nedenstående afsnit præsenteres de kommuneplanrammer, der forekommer inden for undersøgelseskorridorerne. Følgende typer rammer bliver berørt af undersøgelseskorridorerne: boligområde, blandet bolig og erhverv, rekreation og fritid, erhvervsområde, offentlige formål samt tekniske anlæg. Rammerne er oplistet for de fire kommuner Horsens, Odder, Skanderborg og Aarhus for de tre forslag til linjeføringer (Tabel 2, Tabel 3, Tabel 4) og for Sydøstligt alternativ (Tabel 5). Stationering Kommune Side af Linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Horsens Vest og øst samt på linjeføring GE.L Boligområde Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.B.12 Boligområde Horsens Vest (kun et meget begrænset område) GE.2.B.5 Boligområde Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.D.3 Offentligt formål Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.D.2 Offentligt formål Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.B.3 Boligområde Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.B.13 Boligområde Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.F.1 Rekreativt område Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.D.1 Offentligt formål Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.B.1 Boligområde Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.C.1 Centerområde Horsens Vest (udfletningsanlæg) GE.2.B.2 Boligområde Horsens Vest GE.25.L. Blandet bolig og erhverv Horsens Øst og på linjeføring GE.19.L.2. Blandet bolig og erhverv Horsens Vest GE.19.L.1. Blandet bolig og erhverv Aarhus Øst LB Blandet bolig og erhverv Aarhus Øst LB Blandet bolig og erhverv Skanderborg Øst LB.05.BE.01 Blandet bolig og erhverv Skanderborg Øst LB.05.BE.03 Boligområde Aarhus Vest (udfletningsanlæg) ER Erhverv Aarhus Vest og udfletningsanlæg vest ER Erhverv Aarhus Vest (udfletningsanlæg) erhverv Blandet bolig og BL Aarhus Øst GK Rekreation/ fritidsformål Aarhus Øst, vest og på linjeføring ER Erhverv Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Vest (meget tæt på Blandet bolig og BL linjeføring) erhverv Aarhus Vest BL Blandet bolig og erhverv Aarhus Vest BO Boligområde Planforhold 18 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

19 Stationering Kommune Side af Linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Aarhus Vest RE Rekreation/ fritidsformål Aarhus Øst RE Rekreation/ fritidsformål Aarhus Øst og på linjeføring ER Erhverv Aarhus Vest TA Teknisk Anlæg Aarhus Vest ER Erhverv Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Øst og på linjeføring ER Erhverv Aarhus Vest RE Rekreation/ fritidsformål Aarhus Vest RE Rekreation/ fritidsformål Aarhus Vest og på linjeføring ER Erhverv Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Vest og på linjeføring BO Boligområde Aarhus Øst ER Erhverv Aarhus Øst ER Erhverv Aarhus På linjeføring ER Erhverv Aarhus Øst ER Erhverv Tabel 2. Kommuneplanrammer ved Vestlig linjeføring. Planforhold 19 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

20 Stationering Kommune Side af Linjeføring Plan nr. Horsens Odder Se Vestlig linjeføring i Tabel 2. Skanderborg Aarhus Øst LB Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Øst og på linjeføring BO Boligområde Aarhus Øst BL Blandet bolig og erhverv Aarhus Øst og på linjeføring BO Boligområde Aarhus Øst OF Offentlige formål Aarhus Øst og på linjeføring BL Blandet bolig og erhverv Aarhus Øst og på linjeføring CE Centerområde Aarhus Øst CE Centerområde Aarhus Øst og på linjeføring RE Rekreation/- fritidsformål Aarhus Øst BL Blandet bolig og erhverv Aarhus Øst BL Blandet bolig og erhverv Aarhus Øst og på linjeføring BO Boligområde Aarhus Øst BO Boligområde Aarhus Vest og på linjeføring GK Rekreation/- fritidsformål Aarhus Øst ER Erhverv Aarhus Øst CE Centerområde Aarhus Øst OF Offentlige formål Aarhus Øst ER Erhverv Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Øst og på linjeføring GK Rekreation/- fritidsformål Aarhus Øst TA Teknisk anlæg Aarhus Øst LB Blandet bolig og erhverv Aarhus Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel 2. Tabel 3. Kommuneplanrammer ved Central linjeføring. Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Horsens Odder Se Vestlig linjeføring i Tabel 2. Skanderborg Aarhus Øst og vest og på linjeføring GK Aarhus Vest LB Aarhus Øst og på linjeføring LB Aarhus Vest LB Generel anvendelse Rekreation/fritidsformål Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv Aarhus Øst BO Boligområde Aarhus Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel 2. Tabel 4. Kommuneplanrammer ved Østlig linjeføring. Planforhold 20 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

21 Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Horsens Se Vestlig linjeføring st i Tabel Blandet bolig og Horsens Vest GE.19.L erhverv Horsens, Odder, Skanderborg, Aarhus Tabel 5. Kommuneplanrammer for Sydøstligt alternativ. Se den valgte videre linjeføring i Tabel 2, Tabel 3, Tabel Kommuneplanretningslinjer Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Arealer udpeget til anvendelsen af vandløb og søer skal sikre de respektive rekreative interesser, f.eks. sejlads, fiskeri samt badevandsområder. Anvendelse af vandløb, søer og kystvande omfatter Stilling-Solbjerg Sø, der ligger inden for undersøgelseskorridoren for Vestlig og Central linjeføring ved ca. st til For en uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende Anvendelse af vandløb, søer og kystvande henvises til Fagnotat Natur og overfladevand [13] og Fagnotat Kulturhistorie og rekreative interesser [17] Lavbundsareal og potentielle vådområder I kommuneplanerne udpeges lavbundsarealer og potentielle vådområder med mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen. Lavbundsarealerne kan ses på kortet i bilag 3. Potentielle vådområder omfatter arealer, der reserveres til genopretning eller nyetablering af vådområder i lavbundsarealer. Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, anlæg, jorddeponering med videre, hvis det forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Inden for arealer udpeget til genopretning af vådområder må der ikke gives tilladelse til byggeri og anlæg med videre, som kan hindre, at det naturlige vandstandsniveau og de naturgivne strømningsforhold kan genskabes. Genopretning af vådområder i lavbundsarealer skal ske på baggrund af en særlig vurdering af potentialet for naturgenopretning og virkninger på omgivelserne. Lavbundsarealer og potentielle lavbundsarealer findes indenfor undersøgelseskorridorerne for Vestlig, Central og Østlig linjeføring. Et stort antal lavbundsområder ligger i undersøgelseskorridoren fra st til For en uddybende beskrivelses samt vurderinger vedrørende lavbund og potentielle lavbundsarealer henvises til Fagnotat Natur og overfladevand [13] Naturbeskyttelsesområde Naturområderne omfatter eksisterende natur såsom heder, overdrev, enge, strandenge, moser, vandhuller og vandløb, der efter naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet mod tilstandsændringer. Se naturbeskyttede områder på kortet i bilag 3. Potentielle naturområder er landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, dvs. jordbehandles hvert eller med få års mellemrum, men hvor der er Planforhold 21 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

22 et kommunalt ønske om, at naturindholdet øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan ses på kortet i bilag 3. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er større sammenhængende områder af særlig betydning for plante- og dyrelivet. Tilstanden af disse områder må ikke ændres. Områder udpeget som potentielle naturområder skal bevares og om muligt forbedres som levesteder for vilde dyr og planter. Inddragelse af arealer i de potentielle naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal undgås. Der er registret et stort antal naturbeskyttelsesområder inden for undersøgelseskorridorerne for Vestlig, Central og Østlig linjeføring samt Sydøstligt alternativ. Der henvises til Fagnotat Natur og overfladevand [13], hvor der findes en uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende naturbeskyttelse i anlægs- og driftsfasen Økologiske forbindelser Naturområderne er forbundet af økologiske forbindelser (spredningskorridorer), der giver mulighed for, at planter og dyr kan leve og spredes gennem det åbne land. Se økologiske forbindelser på kortet i bilag 3. De økologiske forbindelser skal søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer spredningskorridorerne, skal anlæggene indrettes med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. De potentielle naturområder skal friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder. Der er registreret et antal områder og potentielle områder med økologiske forbindelser inden for undersøgelseskorridorerne for Vestlig, Central og Østlig linjeføring samt Sydøstligt alternativ. Der henvises til Fagnotat Natur og overfladevand [13], hvor der findes en uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende økologiske forbindelser i hhv. anlægs- og driftsfasen Eksisterende trafikanlæg Emnet behandles i Fagnotat Trafikale forhold [18], hvor der findes en uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende planlagte trafikanlæg i anlægs- og driftsfasen Teknisk anlæg Vestlig, Central og Østlig linjeføring krydser 400 kv el-luftledninger. Frihøjden under ledningerne skal eventuelt sikres. Sydøstligt alternativ krydser flere steder 400 kv el-luftledninger, og det er nødvendigt med enkelte justeringer af el-luftledningen. Emnet behandles i Fagnotat Anlægsbeskrivelse [19], hvor Planforhold 22 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

23 der findes en uddybende beskrivelse og en beskrivelse af de nødvendige tiltag i forhold til el-luftledningerne. Undersøgelseskorridorerne for Vestlig, Central og Østlig linjeføring samt Sydøstligt alternativ berører ikke andre tekniske anlæg ifølge kommuneplanretningslinjerne for de respektive kommuner Planlagte trafikanlæg Planlagte trafikanlæg er reservation af arealer til planlagte nye veje, omfartsveje, jernbaner, stier og lignende i kommuneplanerne. Der findes enkelte planlagte trafikanlæg, der ligger inden for undersøgelseskorridorerne, bl.a. jernbane, vej og stisystemer. Der er tale om etablering af en sti omkring Stilling-Solbjerg Sø, Bering-Bedervejen, Hovvejens forlængelse samt letbanestrækning langs Skanderborgvej. Langs de nordlige og sydlige breder af Stilling-Solbjerg Sø er der med retningslinjer reserveret areal til stianlæg, som vist i Figur 2. Den planlagte sti krydses af Vestlig linjeføring. Figur 2. Stianlæg langs Stilling-Solbjerg Sø (gul linje) reserveret med kommuneplanretningslinje [20]. Der er alene foretaget reservation med retningslinje i kommuneplanerne. Den konkrete linjeføring er under skitsering og forhandling mellem forslagsstilleren Danmarks Naturfredningsforening og lodsejerne [21]. Der er fastlagt en forbindelse mellem Herredsvejen i Skanderborg Kommune og Hovvejen i Aarhus Kommune, som vist i Figur 3. Forbindelsens beliggenhed er omtrent sammenfaldende med Vestlig linjeføring på vejens østligste tredjedel op mod Hovvejen. Detailprojektering mv. kan tidligst påbegyndes i 2019, idet vejen ikke er omfattet af anlægsprogrammet [22]. Bering-Bedervejen skal, når den bliver realiseret, forbinde Oddervej i sydøst med Østjyske Motorvej og Torshøjvej i nordvest. Der er gennemført en VVM Planforhold 23 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

24 for flere linjeføringer. Byrådet har den 25. maj 2016 vedtaget den nordlige linjeføring (linjeføring A), der forløber som vist i Figur 3 og dermed krydser linjeføringerne ved Overballe/Ingerslev. Der reserveres areal til vejen i kommuneplanen via vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 43 for linjeføring A til en 2+1 vej, men det forventes, at den i første omgang anlægges som en tosporet vej. Kommuneplantillæg for Bering-Bedervejen blev vedtaget d. 28. september 2016 [23]. Det videre arbejde afventer, at finansieringen nøjere afklares, men detailprojektering mv. kan tidligst påbegyndes i 2019, idet vejen ikke er omfattet af anlægsprogrammet [22]. Figur 3. Kommuneplanlagt vejforbindelser fra Herredsvejen i Skanderborg Kommune til Hovvejen i Aarhus Kommune (Vestlig rød linje) og Bering-Bedervejen ( Nordlig rød linje). Vestlig, Central og Østlig linjeføring er markeret med hhv. rød, blå og grøn linje. En fremtidig etape af Aarhus Letbane til Skanderborg langs Skanderborgvej er fastlagt med retningslinje og arealreservation i kommuneplanen. Strækningen betegnes Letbaneudbygning C (3. etape) og skal forløbe i niveau med Skanderborgvej, som vist i Figur 4. Planlægningen for Etape C er ikke iværksat, og den forventes tidligst realiseret i 2025 [24]. Letbanen vil således skulle føres over Ny bane Hasselager Hovedgård. Desuden planlægges en transitterminal med Parkér & Rejs-anlæg i Hasselager, der bliver centralt omstigningssted fra bil, regional- og fjerntog til letbane. Planforhold 24 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

25 Figur 4. Letbaneudbygning C: Banegårdspladsen - Hasselager (mørk grå signatur) krydser linjeføringerne for Ny bane Hasselager - Hovedgård på Hovedvejen. Broen over Stilling-Solbjerg Sø etableres, så der efterfølgende kan besluttes at etablere en sti. Banedanmark, Skanderborg og Aarhus kommune har en tæt dialog omkring samspillet mellem banen og krydsningen med de øvrige planlagte kommunale infrastrukturprojekter Bevaringsværdigt landskab Bevaringsværdige landskaber udgør karakteristiske og oplevelsesrige landskabsformer, bl.a. ådale og bakkelandskaber. Udpegninger skal sikre at bevare typiske landskabsformer, at der tages særlig hensyn til landskabet samt at større byggerier så vidt muligt undgås. Byudvikling og vejanlæg kan være med til at ændre landskabets karakter. Denne form for ændringer kan betyde, at de naturlige sammenhænge i landskabet forsvinder. Se de bevaringsværdige landskaber i området på kortet i bilag 4. I undersøgelseskorridorerne for Vestlig, Central og Østlig linjeføring er der registeret et antal områder, som er klassificeret som bevaringsværdigt landskab. Der henvises til Fagnotat Landskab og visuelle forhold [25], hvor der findes en uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende det bevaringsværdige landskab i anlægs- og driftsfasen Specifik geologisk bevaringsværdi Områder med specifikke geologiske særpræg, bl.a. terrænformer eller synlige aflejringer/blotninger, udpeges med henblik på den geologiske oprindelse og tilblivelsesproces, f. eks. istidslandskabet med Søhøjlandet, hvilket giver et Planforhold 25 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

26 stort og varieret landskab af geologisk værdi, som afspejler landskabets geologiske processer, der fandt sted under og efter den sidste istid. Udpegninger skal sikre hensynstagen til specifikke geologiske bevaringsværdier ved planlægning og opførelse af større byggerier, og at der ved råstofindvinding og skovrejsning ikke sker en sløring af de geologiske dannelser. De udpegede områder fremgår af kortet i bilag 4. I undersøgelseskorridoren er der registeret områder med specifik geologisk bevaringsværdi. Ved st til for Vestlig, Central og Østlig linjeføring samt for hele Sydøstligt alternativ ligger hele undersøgelseskorridoren inden for område med specifik geologisk bevaringsværdi Det Midtjyske Søhøjland (Horsens Kommune). Ved st til for Vestlig linjeføring ligger hele undersøgelseskorridoren inden for område med specifik geologisk bevaringsværdig Pilbrodalen (Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune). Der henvises til Fagnotat Landskab og visuelle forhold [25], hvor der findes en uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende specifikke geologiske bevaringsværdier i anlægs- og driftsfasen Særligt værdifuldt landbrugsområde De særligt værdifulde landbrugsområder er områder, der er værdifulde for såvel planteavl, husdyrbrug samt frugt- og grønsagsproduktion. Disse områder skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift og dermed så vidt muligt forbeholdes landbrugsproduktion. Som udgangspunkt skal der i disse områder ikke planlægges eller etableres anlæg og andet, der på væsentlige måder begrænser mulighederne for landbrugets drift. Der er registreret særlige værdifulde landbrugsområder i undersøgelseskorridorerne for Vestlig, Central og Østlig linjeføring, specielt i den sydlige del indtil Stilling-Solbjerg Sø. Sydøstligt alternativ ligger i særligt værdifuldt landbrugsområde. Der henvises til Fagnotat Befolkning og menneskers sundhed [26], hvor der findes en uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende særligt værdifulde landbrugsområder i hhv. anlægs- og driftsfasen Værdifuldt kulturmiljø Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område bestående af bygninger, anlæg, natur m.v., der ved dets fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturmiljø består af enkeltelementer eller mere komplekse strukturer med en historisk tidsdybde. Udpegningen af værdifulde kulturmiljøer skal bevare den lokale kulturhistorie og øge bevidstheden om bevaringsværdierne. Udpegningerne skal være et dialogredskab og en synliggørelse af, at kulturmiljøværdierne skal inddrages i forbindelse med planlægning og projektering og dermed sikre, at nødvendigt byggeri, tekniske anlæg m.v. sker med respekt for de fælles værdier, der ligger i kulturmiljøerne. Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer Planforhold 26 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

27 skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Se udpegede værdifulde kulturmiljøer i bilag 5. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal ske med respekt og hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. Få områder med værdifuldt kulturmiljø er registreret indenfor undersøgelseskorridorerne for Vestlig, Central og Østlig linjeføring. Der henvises til Fagnotat Kulturhistorie og rekreative interesser [17], hvor der findes en uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende værdifuldt kulturmiljø i anlægs- og driftsfasen Kulturhistorisk bevaringsværdi De kulturhistoriske udpegninger i det åbne land omfatter blandt andet herregårdsmiljøer, kirker, landsbyer, møller samt forskellige forhistoriske bopladser, gravhøje med videre, som knytter sig til enkeltelementer eller strukturer i landskabet. I byerne er udpeget kulturhistorisk interessante byområder, industrianlæg, jernbanetracéer med tilhørende stationsbygninger og lignende. Inden for disse udpegninger skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri, etableres anlæg eller foretages andre indgreb, der ødelægger eller i væsentlig grad forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Ændringer i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal ske med respekt for de kulturhistoriske værdier. Der er registret få lokaliteter med kulturhistorisk bevaringsværdi inden for undersøgelseskorridoren. Ved st vest for Vestlig, Central og Østlig linjeføring og ved st vest for Vestlig linjeføring. For en uddybende beskrivelses samt vurderinger vedrørende kulturhistorisk bevaringsværdi henvises til Fagnotat Kulturhistorie og rekreative interesser [18] Skovrejsningsområde Udpegninger af skovrejsningsområder skal sikre mulighed for statslig, kommunal men også privat skovrejsning, og dermed bevare og forbedre den biologiske mangfoldighed, beskytte og forbedre grundvand, samt rekreative interesser. Skovrejsning skal tilgodese eksisterende natur samt landskabelige og kulturhistoriske interesser og anses ikke som arealreservation (hvis et udpeget skovrejsningsområde endnu ikke er beplantet). Se kortet i bilag 4 for en oversigt over skovrejsningsområder. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er for at forhindre konflikter og forringelse mht. landskabelige, geologiske, naturmæssige eller byplanmæssige hensyn. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kortet i bilag 4. Planforhold 27 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

28 Der er registreret udpegede skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, inden for undersøgelseskorridorerne for Vestlig, Central og Østlig linjeføring samt Sydøstligt alternativ. For en uddybende beskrivelse samt vurderinger vedrørende kulturhistorisk bevaringsværdi henvises til fagnotaterne Kulturhistorie og rekreative interesser [18], Natur og overfladevand [13], samt Landskab og visuelle forhold [26]. 5.6 Lokalplaner Lokalplanen er en detaljeret plan, der beskriver udviklingen for et bestemt område. Lokalplanen udarbejdes af byrådet og skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Lokalplanen er direkte retsligt bindende for ejere og brugere af fast ejendom. Lokalplanerne kan ses i bilag 2. De gældende lokalplaner for kommunerne Horsens, Odder, Skanderborg og Aarhus er oplistet i nedenstående tabeller for Vestlig linjeføring (Tabel 6), Central linjeføring (Tabel 7), Østlig linjeføring (Tabel 8) og Sydøstligt alternativ (Tabel 9). Stationering Kommune Side af Linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Horsens Vest T-51 Bolig Horsens Vest (udfletningsanlæg) H-91 Bolig Horsens Vest (udfletningsanlæg) H-93 Offentlige formål Horsens Vest (udfletningsanlæg) H-18 Bolig Horsens Vest (udfletningsanlæg) H-65 Bolig Skanderborg Øst 28,-Hørning Bolig Aarhus Vest (udfletningsanlæg) 411_T Erhverv Aarhus Vest (udfletningsanlæg) 411 Erhverv Aarhus Øst og på linjeføring 5 Erhverv Aarhus Øst 5_T Erhverv Aarhus Vest 0-K_1 Erhverv Aarhus Vest 956 Blandet bolig og erhverv Aarhus Vest 59 Blandet bolig og erhverv Aarhus Øst 359 Erhverv Aarhus Vest 51 Bolig Aarhus Vest 32 Bolig Tabel 6. Lokalplaner for Vestlig linjeføring. Planforhold 28 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

29 Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Horsens Odder Skanderborg Se Vestlig linjeføring i Tabel Aarhus Vest 884 Bolig Aarhus Øst og på linjeføring 764 Bolig Aarhus Øst (tæt på linjeføring) 931 Centerområde Aarhus Øst 42 Erhverv Aarhus Øst 692 Blandet bolig og erhverv Aarhus Vest S_1 Bolig Aarhus Øst 384 Teknisk anlæg Aarhus Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel 6. Tabel 7. Lokalplaner for Central linjeføring. Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Horsens Odder Skanderborg Se Vestlig linjeføring i Tabel Aarhus Vest 874 Bolig Aarhus Øst 483 Bolig Aarhus Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel 6 Tabel 8. Lokalplaner for Østlig linjeføring. Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Horsens Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel Horsens, Odder, Skanderborg, Aarhus Se den valgte videre linjeføring. Tabel 9. Lokalplaner for Sydøstligt alternativ. 5.7 Sektorplaner Sektorplaner er en samlet betegnelse for planer, der er for detaljerede til at kunne indgå i kommuneplanen og for omfattende til at høre under lokalplaner. Spildevandsplaner og klimatilpasningsplaner er sådanne sektorplaner. De kommunale spildevandsplaner er samlede planer for bortskaffelse af spildevand i kommunen, og planen udfærdiges i henhold til miljøbeskyttelseslovens regler herom. Planerne giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunerne og belyser de miljømæssige konsekvenser heraf samt de økonomiske konsekvenser for kloakforsyningen. Endelig er spildevandsplanen det retlige grundlag for tilslutninger af eksisterende og nye ejendomme til offentlig kloak. Planerne omfatter områder i det åbne land og byudviklingsområder. Klimatilpasningsplaner indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Der er ikke konkrete Planforhold 29 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

30 krav til, hvad omfanget af indsatsen skal være. Klimatilpasningsplanerne indarbejdes direkte i eller som tillæg til kommuneplanerne. Kommunerne har skullet udfærdige klimatilpasningsplaner siden 2013, hvor staten og KL indgik en aftale om kommunernes økonomi. Der henvises til Fagnotat Klimatilpasning [27], hvor der findes en fyldestgørende beskrivelse og vurdering af projektets påvirkning på spildevand og klimatilpasning i projektets anlægs- og driftsfase. Planforhold 30 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

31 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger I de følgende afsnit gennemgås projektets påvirkninger under anlægsfasen i relation til de planlægningsmæssige forhold. Påvirkningerne omfatter både arealinddragelsen til det permanente anlæg og midlertidige arealinddragelser i forbindelse med arbejdsarealer, arbejdspladser og adgangsveje. Dette fagnotat behandler de planlægningsmæssige forhold i henhold til kommuneplanrammer og lokalplaner, mens de øvrige beskrevne forhold i afsnittet om eksisterende forhold behandles i andre fagnotater. 6.1 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Kommuneplan Kommuneplanens retningslinjer for arealinteresser er et udtryk for prioriteringer i forbindelse med planlægning og sagsbehandling. Arealudpegninger i forbindelse med retningslinjer er altså ikke forbudszone, men områder hvori der er arealinteresser, som skal søges sikret. Arealinddragelserne til arbejdsarealer midlertidigt i anlægsfasen vurderes generelt at have en mindre påvirkning end de permanent inddragne arealer, idet de efter anlægsperioden retableres til den oprindelige anvendelse og således efterfølgende kan anvendes til de kommuneplanlagte formål Vestlig linjeføring Midlertidige arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Vestlig linjeføring er beskrevet i Tabel 10 og vist ved Hasselager i Figur 5. Planforhold 31 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

32 Stationering Kommune Side af Linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Midlertidig arealanvendelse m bred arbejdsvej langs banen. Arbejdsareal for etablering af vejbro og hævning af Vedsletvej. Ca. 0,1 ha inddrages. 10 m bred arbejdsvej langs Lykkegårdsvej. En mindre del af Birkemosevej 32 anvendes til arbejdsareal for etablering af støttevæg og en større del af Birkemosevej 9 og 15 anvendes til arbejdsareal. Og 10 m brede arbejdsveje langs banen samt ca m 2 arbejdsareal på Jegstrupvej nr m bred arbejdsvej på et ca. 50 m langt stykke langs eksisterende bane. 10 m bred arbejdsvej langs eksisterende bane. 10 m bred arbejdsvej langs banens østlige side. 10 m bred arbejdsvej langs bane. 10 m bred arbejdsvej langs 100 m af banen i sydlig del af rammeområdet. 10 m bred arbejdsvej langs banen og et ca. 0,3 ha arbejdspladsareal ved Hovedvejen, samt adgangsvej fra Elmegårdsvej Horsens Horsens Horsens Vest (kun et meget begrænset område) Vest (udfletningsanlæg) Øst og på linjeføring GE.2.B.5 GE.2.D.3 GE.19.L.2. Aarhus Øst LB Aarhus Øst, vest og på linjeføring ER Boligområde Offentligt formål Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv Erhverv Aarhus Vest ER Erhverv Aarhus Vest (meget tæt på linjeføring) BL Aarhus Øst RE Aarhus Øst og på linjeføring ER Blandet bolig og erhverv Rekreation/ fritidsformål Erhverv Aarhus Vest ER Erhverv Aarhus Øst og på linjeføring ER Erhverv 10 m bred arbejdsvej langs banen. Tabel 10. Midlertidigt arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Vestlig linjeføring. Planforhold 32 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

33 Figur 5. Midlertidigt og permanent påvirkede arealer inden for kommuneplanens rammeområder i Hasselager. (Arealanvendelse for baneanlæg: rød = baneanlæg, gul = vejanlæg, olivengrøn = arbejdsvej og areal, rød skravering = udsætning af overskudsjord). Der vil være mindre midlertidige arealindgreb til arbejdsveje og arbejdspladsarealer inden for elleve kommuneplanrammer. Det vurderes, at kommuneplanrammernes formål stadig kan opfyldes, og de midlertidige arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringerne er ubetydelig Central linjeføring Midlertidige arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Central linjeføring er beskrevet i Tabel 11 og vist ved Solbjerg i Planforhold 33 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

34 Figur 6. Planforhold 34 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

35 Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Midlertidig areal anvendelse m bred arbejdsvej omkring tilfartsveje. Arbejdsareal for etablering af vejbro og hævning af Vedsletvej. Ca. 0,1 ha inddrages. 10 m bred arbejdsvej syd for nyt forløb for Fastrupvej 10 m bred arbejdsvej langs Fastrupvej samt tre arbejdspladsarealer på 350, 250 m 2 og m 2 10 m bred arbejdsvej berører området meget lidt i den vestlige afgræsning 10 m bred arbejdsvej ved omlægning af Fastrupvej berører den sydlige del. 10 m bred arbejdsvej berører området meget lidt i den vestlige afgræsning. 10 m bred arbejdsvej berører marginalt boligområdets vestlige afgrænsning. 10 m bred arbejdsvej langs banen Horsens Odder Se Vestlig linjeføring i Tabel 10 Aarhus Øst BO Boligområde Aarhus Aarhus Vest Øst (meget tæt på traceet) BO og BO BO Boligområde Boligområde Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Øst CE Centerområde Aarhus Øst RE Rekreation Aarhus Øst og på traceet BO Aarhus På traceet BL Boligområde Blandet bolig og erhverv Aarhus Vest GK Rekreation Aarhus Øst BL Blandet bolig og erhverv Aarhus Øst CE Centerområde Aarhus Øst ER Erhvervsområde 10 m bred arbejdsvej langs banen og omkring tilfartsvej samt arbejdspladsareal 1500 m 2 10 m bred arbejdsvej langs banen 10 m bred arbejdsvej langs banen samt langs Solbjerg Hedevej 10 m bred arbejdsvej langs Solbjerg Hedevej Aarhus Øst CE Centerområde 10 m bred arbejdsvej langs Solbjerg Hedevej Aarhus Øst ER Erhvervsområde 10 m bred arbejdsvej langs banen Planforhold 35 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

36 Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Midlertidig areal anvendelse m bred arbejdsvej omkring tilkørselsveje Aarhus Øst GK og GK Rekreation Aarhus Øst GK Rekreation Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Vest GK Rekreation Aarhus Øst TA Teknisk anlæg Arbejdspladsareal m 2 ved Solbjerg Hovedgade (heraf berører kun 60m GK) 10 m bred arbejdsvej langs banen 10 m bred arbejdsvej langs banen 10 m bred arbejdsvej langs banen til Aarhus Se Vestlig linjeføring i Tabel 10 Tabel 11. Midlertidigt arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Central linjeføring. Planforhold 36 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

37 Figur 6. Arealindgreb til baneanlæg og arbejdspladsarealer inden for kommuneplanrammer ved Central linjeføring omkring Solbjerg. (Arealanvendelse for baneanlæg: rød = baneanlæg, gul = vejanlæg, olivengrøn = arbejdsvej og areal, rød skravering = udsætning af overskudsjord). Der vil være mindre midlertidige arealindgreb til arbejdsveje og arbejdspladsarealer inden for 29 kommuneplanrammer. Det vurderes, at kommuneplanrammernes formål stadig kan opfyldes, og de midlertidige arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringerne er ubetydelig. Planforhold 37 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

38 Tilvalg station i Solbjerg Station i Solbjerg vil medføre midlertidige arealindgreb jf. Tabel 12. Arealindgrebene er vist i Figur 7. Planforhold 38 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

39 Stationering Midlertidig areal-anvendelse 10 m bred arbejdsvej langs bane i den vestlige del af det rekreative område. Arbejdsvej og arbejdsområder ligger midt over boligområdet Tabel 12. Kommune Side af Linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Aarhus Øst RE Rekreation Aarhus Øst og på traceet BO Boligområde Midlertidigt arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved tilvalg station i Solbjerg. Figur 7. Arealindgreb for tilvalg station i Solbjerg (Arealanvendelse for baneanlæg: rød = baneanlæg, gul = vejanlæg, olivengrøn = arbejdsvej og -areal, rød skravering = udsætning af overskudsjord). Der vil være midlertidige arealindgreb til arbejdsveje og arbejdspladsarealer inden for to kommuneplanrammer ved anlæg af station i Solbjerg. Det vurderes, at kommuneplanrammernes formål stadig kan opfyldes, og de midlertidige arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringerne er ubetydelig Østlig linjeføring Midlertidige arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Østlig linjeføring er beskrevet i Tabel 13. Planforhold 39 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

40 Stationering Kommune Horsens Odder Skanderborg Aarhus Aarhus Side af Linjeføring Plan nr. Se Vestlig linjeføring i Tabel 10. Øst og vest og på linjeføring Øst og på linjeføring GK LB Generel anvendelse Midlertidig arealanvendelse Rekreation/- fritidsformål Blandet bolig og erhverv 10 m brede arbejdsveje på begge sider af banen og arbejdspladsarealer ved Tisetvej og Ravnholtvej. 10 m bred arbejdsvej langs banen i vestlig del af rammeområdet Aarhus Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel 10. Tabel 13. Midlertidigt arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Østlig linjeføring. Der vil være mindre midlertidige arealindgreb til arbejdsveje og arbejdspladsarealer inden for 12 kommuneplanrammer. Det vurderes, at kommuneplanrammernes formål stadig kan opfyldes, og de midlertidige arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringerne er ubetydelig Sydøstligt alternativ Sydøstligt alternativ medfører ingen arealindgreb inden for rammeplanområder. Ved fortsættelse med de tre linjeføringer vil der være mindre midlertidige arealindgreb til arbejdsveje og arbejdspladsarealer inden for otte kommuneplanrammer for Vestlig linjeføring, 29 kommuneplanrammer for Central linjeføring og ni kommuneplanrammer for Østlig linjeføring. Det vurderes, at kommuneplanrammernes formål stadig kan opfyldes, og de midlertidige arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs alternativerne er ubetydelig Lokalplaner Baneanlægget gennemføres ved en anlægslov. I den forbindelse fastsættes bestemmelser for anlæggets midlertidige arealer, som kommer til at være hævet over bestemmelserne i de lokalplaner, strækningsanlægget gennemløber. Efter anlægsarbejdernes afslutning går anvendelsen af de midlertidige arbejdsarealer tilbage til den oprindelige anvendelse og kan herefter anvendes til formål fastlagt i lokalplanen Vestlig linjeføring Midlertidige arealindgreb inden for lokalplanområder ved Vestlig linjeføring er beskrevet i Tabel 14. Planforhold 40 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

41 Stationering Kommune Aarhus Aarhus Side af linjeføring Vest (udfletningsanlæg) Øst og på linjeføring Plan nr. 411_T Aarhus Vest 59 Generel anvendelse Erhverv 5 Erhverv Aarhus Øst 359 Erhverv Blandet bolig og erhverv Midlertidigt arealindgreb 10 m bred arbejdsvej på et ca. 50 m langt stykke langs eksisterende bane. En mindre del af Birkemosevej 32 anvendes til arbejdsareal for etablering af støttevæg og en større del af Birkemosevej 9 og 15 anvendes til arbejdsareal. Og 10 m brede arbejdsveje langs banen. 10 m bred arbejdsvej langs 100 m af banen i sydlig del af rammeområdet. 10 m bred arbejdsvej langs banen og et ca. 0,3 ha arbejdspladsareal ved Hovedvejen, samt adgangsvej fra Elmegårdsvej. Tabel 14. Midlertidigt arealindgreb inden for lokalplanområder ved Vestlig linjeføring. Der vil være mindre midlertidige arealindgreb til arbejdsveje og arbejdspladsarealer inden for fire lokalplanområder. Det vurderes, at lokalplanernes formål stadig kan opfyldes, og de midlertidige arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringerne er ubetydelig Central linjeføring Midlertidige arealindgreb inden for lokalplanområder ved Central linjeføring er beskrevet i Tabel 14. Planforhold 41 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

42 Stationering Midlertidigt arealindgreb Arbejdspladsareal 250 m 2, som ligger i det sydøstlige hjørne af boligområdet. 10 m bred vej ved Solbjerg Hedevej samt et kort stykke parallelt med banen. 10 m bred vej ved Solbjeg Hedevej samt langs banen. 10 m bred vej omkring tilfartsvej. 10 m bred arbejdsvej krydser område for teknisk anlæg på ca. 8 m længde Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Aarhus Vest 884 Boligområde Aarhus Øst 931 Centerområde Aarhus Øst 42 Erhvervsområde Aarhus Vest S_1 Boligområde Aarhus Øst 384 Teknisk anlæg Aarhus Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel 14. Tabel 15. Midlertidigt arealindgreb inden for lokalplanområder ved Central linjeføring. Der vil være mindre midlertidige arealindgreb til arbejdsveje og arbejdspladsarealer inden for ni lokalplanområder. Det vurderes, at lokalplanernes formål stadig kan opfyldes, og de midlertidige arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringen er ubetydelig Tilvalg station i Solbjerg Anlæg for station i Solbjerg medfører ingen yderligere midlertidige arealindgreb inden for lokalplanlagte områder end Central linjeføring Østlig linjeføring Der vil være samme mindre midlertidige arealindgreb til arbejdsveje og arbejdspladsarealer inden for de samme fire lokalplanområder, som ved Vestlig linjeføring Sydøstligt alternativ Sydøstligt alternativ medfører ingen midlertidige arealindgreb inden for lokalplanområder. Ved fortsættelse med de tre linjeføringer vil der være mindre midlertidige arealindgreb til arbejdsveje og arbejdspladsarealer inden for fire lokalplanområder for Vestlig linjeføring, ni lokalplanområder for Central linjeføring og fire lokalplanområder for Østlig linjeføring. Det vurderes, at lokalplanernes formål stadig kan opfyldes, og de midlertidige arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs alternativerne er ubetydelig. 6.2 Konsekvensvurdering for anlægsfasen Antallet af kommuneplanrammer og lokalplaner, som påvirkes af linjeføringerne i anlægsfasen, er opgjort i Tabel 16. Planforhold 42 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

43 De påvirkede kommuneplanrammer omfatter hovedsageligt erhvervsområder og enkelte boligområder samt områder til rekreation og fritidsområde, og de påvirkede lokalplaner omfatter erhverv. Kommuneplanramme Lokalplan Vestlig linjeføring 11 4 Central linjeføring 29 9 Østlig linjeføring 12 4 Tilvalg Station i Solbjerg 2 0 Sydøstligt alternativ 0 0 Sydøstligt alternativ/vestlig 8 4 Sydøstligt alternativ/central 29 9 Sydøstligt alternativ/østlig 9 4 Tabel 16. Antal berørte kommuneplanrammer og lokalplaner i anlægsfasen. Der bliver berørt flest kommuneplanrammer og lokalplaner på Central linjeføring. Det vurderes for alle linjeføringer, tilvalget station i Solbjerg og Sydøstligt alternativ, at kommuneplanrammernes og lokalplanernes formål stadig kan opfyldes, og at anlægsprojektet vil medføre en ubetydelig påvirkning af planforholdene i anlægsfasen. Det vurderes generelt, at påvirkningerne af planforhold i anlægsfasen er begrænsede. Det skyldes, at de fleste midlertidige påvirkninger på planforholdene er af så lille og/eller er af så kortvarig karakter, at det ikke har betydning for formålsbestemmelserne i kommuneplanrammer eller lokalplaner. Planforhold 43 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

44 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger Kapitlet beskriver påvirkninger af planforhold i driftsfasen for banen, dvs. varige påvirkninger forårsaget af banens anlæg og drift. I forbindelse med etableringen af ny bane og nye broer inddrages arealer permanent til sporareal, terrænreguleringer og justerede vejforløb. I driftsfasen kan der ske yderligere påvirkninger af kommuneplanrammeområder og lokalplaner i form af f.eks. støj og vibrationer. Håndtering af støj i forbindelse med projektet beskrives i Fagnotat Støj og vibrationer [28]. 7.1 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kommuneplan De permanente arealinddragelser i driftsfasen vurderes generelt at have en større påvirkning end de midlertidigt inddragne arealer, idet de ikke kan retableres til den oprindelige anvendelse Vestlig linjeføring Permanente arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Vestlig linjeføring er beskrevet i Tabel 17. Planforhold 44 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

45 Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel Anvendelse Permanent arealindgreb Horsens Horsens Vest (kun et meget begrænset område) Øst og på linjeføring GE.2.B.5 GE.19.L.2. Boligområde Blandet bolig og erhverv Eksisterende baneareal udvides med 4 m. I vestlig del af området hæves Vedsletvej og føres over banen. Landbrugsejendommen Vedsletvej nr. 9 totaleksproprieres. Ca. 0,7 ha inddrages. Udvidelse af eksisterende baneareal med op til 30 m og etablering af regnvandsbassin Aarhus Øst, vest og på linjeføring ER Erhverv Aarhus Vest TA Teknisk Anlæg Aarhus Vest ER Erhverv Aarhus Vest RE Aarhus Aarhus Vest og på linjeføring Øst og på linjeføring ER ER Rekreation/ Fritidsformål Erhverv Erhverv En stor produktionsbygning og to mindre erhvervsbygninger fra erhvervsejendom på Birkemosevej 9 og 15 eksproprieres. Udvidelse af baneareal med ca. 20 m ned mod Hovedvejen. Eksisterende baneareal udvides med ca. 5 m. Udvidelse af baneareal med ca. 6 m. Udvidelse af baneareal med ca. 6 m. Eksisterende baneareal udvides med ca. 20 m. Tabel 17. Permanente arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Vestlig linjeføring. De permanente arealinddragelser sammenholdt med kommuneplanrammerne fremgår af Figur 5. Der vil være mindre permanente arealindgreb til baneanlæg og enkelte vejanlæg inden for otte kommuneplanrammer. Rammeområde ER er et større erhvervsområde ved Hasselager, hvor dele af én erhvervsejendom nedlægges. Det vurderes, at kommuneplanrammernes formål stadig kan opfyldes, og arealindgrebene er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringen er ubetydelig. I landsbyen Vedslet bliver et areal på under 0,5 ha. af rammeområde GE.19.L.2 afskåret og kan herefter ikke anvendes til byudvikling. Ellers udelukkes planlagt byudvikling ikke. I Skanderborg Kommune pågår der overvejelser om iværksættelse af planlægning, der muliggør at Hørning og Blegind vokser i retning af hinanden. Der Planforhold 45 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

46 eksisterer dog endnu ikke vedtagne planer derom. Vestlig linjeføring føres imellem de to byer og vil begrænse en evt. fuldstændig sammenvoksning af de to byer Central linjeføring Permanente arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Central linjeføring er beskrevet i Tabel 18. Planforhold 46 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

47 Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel Anvendelse Permanent arealindgreb Horsens Odder Skanderborg Aarhus Aarhus Se Vestlig linjeføring i Tabel 17. Øst, vest og på linjeføring Øst og på linjeføring BO BO Boligområde Boligområde Nyt baneanlæg i SV af området. Nyt baneanlæg og vej i NØ af området. Vejanlægget for hævning af Fastrupvej berører en mindre del af boligområdet Aarhus Vest BO Boligområde Aarhus Øst CE Centerområde Ny vej berører boligområde marginalt ved den sydlige og østlige afgrænsning. Nyt forløb for Fastrupvej inddrager en del af området Aarhus Aarhus Vest (og meget tæt på linjeføring) Øst, Vest og på linjeføring RE BO Rekreation Boligområde Nyt baneanlæg berører den vestlige og den sydlige ende af arealet marginalt. Nyt baneanlæg berører den vestlige, centrale og nordlige del af boligområdet Aarhus Øst, vest og på linjeføring GK Rekreation Nyt baneanlæg og ny vej berører den østlige og centrale del af det rekreative område Nyt baneanlæg og ny vej ligger i den vestlige og nordlige del af centerområdet Ny vej omkring Søvang berører boligområdet marginalt Aarhus På linjeføring CE Centerområde Aarhus vest BO Boligområde Aarhus på GK Rekreation Aarhus øst TA Teknisk anlæg Nyt baneanlæg og ny vej berører det rekreative område i den vestlige rand. Ny vej berører en lille del af tilkørselsvej til teknisk anlæg Aarhus Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel 17. Tabel 18. Permanent arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Central linjeføring. Der vil være mindre permanente arealindgreb til baneanlæg og enkelte vejanlæg inden for 19 kommuneplanrammer. Rammeområde ER er et stør- Planforhold 47 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

48 re erhvervsområde ved Hasselager, hvor dele af én erhvervsejendom nedlægges. Det vurderes, at kommuneplanrammernes formål stadig kan opfyldes, og at arealindgrebene er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringen er mindre. Planlagt byudvikling udelukkes ikke med linjeføringen Tilvalg station i Solbjerg Permanente arealindgreb for tilvalg Station i Solbjerg er vist i Tabel 19. Stationering Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel Anvendelse Permanent arealindgreb Vejanlæg berører området marginalt i den vestlige afgræsning af det rekreative område. Stationsanlæg ligger i boligområdet. Boligområdet på ca. 3,5 ha reduceres med 40-50% Aarhus Øst RE Rekreation Aarhus Øst og på traceet BO Boligområde Tabel 19. Permanent arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved tilvalg Station i Solbjerg. Der anlægges station på % af kommuneplanområde BO for boligområde. Stationen anlægges dog på den del af rammeområdet, der er lavtliggende og vådt, og ikke udnyttes til boliger. Arealindgrebet vil være permanent, men kommuneplanrammens formål vurderes fortsat at kunne opfyldes, og påvirkningen af planforholdene vurderes at være mindre. Kommuneplanramme RE berøres marginalt af permanent arealindgreb, og påvirkningen vurderes at være ubetydelig Østlig linjeføring Permanente arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Østlig linjeføring er beskrevet i Tabel 20. Planforhold 48 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

49 Stationering Kommune Side af Linjeføring Plan nr. Generel Anvendelse Permanent arealindgreb Horsens Odder Skanderborg Aarhus Aarhus Se Vestlig linjeføring i Tabel 14. Øst og vest og på linjeføring Øst og på linjeføring GK LB Rekreation/- fritidsformål Blandet bolig og erhverv Rammeområdet gennemskæres af banen i en bredde af m. Desuden areal til forlægning af Tisetvej og Ravnholtvej mod syd, et regnvandsbassin og adgangsveje langs banen. I vestlig del af rammeområdet anlægges banen i en bredde af m Aarhus Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel 14. Tabel 20. Permanente arealindgreb inden for kommuneplanrammer ved Østlig linjeføring. Der vil være mindre permanente arealindgreb til baneanlæg og enkelte vejanlæg inden for ti kommuneplanrammer, herunder et område til rekreation/fritidsformål, som gennemskæres af baneanlægget. Påvirkningen af de rekreative interesser er vurderet i Fagnotat Kulturhistorie og rekreative interesser [17]. Rammeområde ER er et større erhvervsområde ved Hasselager, hvor dele af én erhvervsejendom nedlægges. Det vurderes, at kommuneplanrammernes formål stadig kan opfyldes, og arealindgrebene er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringen er ubetydelig. Planlagt byudvikling udelukkes ikke med linjeføringen Sydøstligt alternativ Sydøstligt alternativ medfører ingen arealindgreb inden for rammeplanområder. Ved fortsættelse med de tre linjeføringer vil der være mindre permanente arealindgreb til baneanlæg og enkelte vejanlæg inden for seks kommuneplanrammer for Vestlig linjeføring, 17 kommuneplanrammer for Central linjeføring og otte kommuneplanrammer for Østlig linjeføring, herunder et område til rekreation/fritidsformål, som gennemskæres af baneanlægget (se Østlig linjeføring). Planlagt byudvikling udelukkes ikke med linjeføringen Lokalplaner Baneanlægget gennemføres ved en anlægslov. I den forbindelse fastsættes bestemmelser for anlægget, som kommer til at være hævet over bestemmelserne i de lokalplaner, strækningsanlægget gennemløber. De permanente arealinddragelser til Ny bane Hovedgård - Hasselager bevirker, at de permanent inddragne arealer ikke vil kunne anvendes til det oprindelige formål fastlagt i lokalplanen. Planforhold 49 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

50 Vestlig linjeføring Permanente arealindgreb inden for lokalplanrammer ved Vestlig linjeføring er beskrevet i Tabel 21. I forbindelse med efterfølgende lokalplanlægning eller revision af gældende lokalplaner vil kommunerne skulle respektere anlægslovens udlæg til jernbane. Stationering Kommune Aarhus Side af linjeføring Øst og på linjeføring Plan nr. Aarhus Vest 59 Generel anvendelse 5 Erhverv Aarhus Øst 359 Erhverv Blandet bolig og erhverv Tabel 21. Permanente arealindgreb inden for lokalplanrammer ved Vestlig linjeføring. Permanent arealindgreb Udvidelse af eksisterende baneareal med op til 30 m. Mindre arealindgreb på Birkemosevej 32 til etablering af støttemur. En stor produktionsbygning og to mindre erhvervsbygninger fra erhvervsejendom på Birkemosevej 9 og 15 eksproprieres. Eksisterende baneareal udvides med ca. 5 m. Eksisterende baneareal udvides med ca. 20 m. Der vil være mindre permanente arealindgreb til baneanlæg og enkelte vejanlæg inden for tre lokalplanområder. Lokalplanområde 5 er et større erhvervsområde ved Hasselager, hvor dele af én erhvervsejendom nedlægges. Det vurderes, at lokalplanernes formål stadig kan opfyldes, og de permanente arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringen er ubetydelig Central linjeføring Permanente arealindgreb inden for lokalplanrammer ved Central linjeføring er beskrevet i Tabel 22. Planforhold 50 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

51 Stationering Midlertidigt arealindgreb Der etableres baneanlæg og et regnvandsbassin i planens delområde II, der er udlagt til naturområde. Nye vejanlæg ved Solbjerg Hedevej langs 100 m strækning samt ca. 100 m parallelt med banen (Solbjerg Hovedgade). Nye vejanlæg ved Solbjerg Hedevej. Et meget kort stykke langs banen overlapper marginalt med lokalplanområde 42. Nye vejanlæg ved Søvangsvej ligger marginalt ind over boligområde S_1 ved den østlige afgrænsning af begge delområder af S_1. Adgangsvejen til teknisk anlæg ændres Kommune Side af linjeføring Plan nr. Generel anvendelse Aarhus Øst 764 Boligområde Aarhus Øst 931 Centerområde Aarhus Øst 42 Erhvervsområde Aarhus Vest S_1 Boligområde Aarhus Øst 384 Teknisk anlæg Aarhus Se Vestlig linjeføring (st ) i Tabel 14. Tabel 22. Permanente arealindgreb inden for lokalplanrammer ved Central linjeføring. Der vil være mindre permanente arealindgreb til baneanlæg og enkelte vejanlæg inden for otte lokalplanområder. Indenfor lokalplan 764 Boligområde etableres baneanlæg og et regnvandsbassin i lokalplanens delområde II, som har formålet at bevare naturområdet. Lokalplanområde 5 er et større erhvervsområde ved Hasselager, hvor dele af én erhvervsejendom nedlægges. Det vurderes, at lokalplanernes hovedformål stadig kan opfyldes, og de permanente arealindgreb er så små, at påvirkningen af planforholdene langs linjeføringen er mindre Tilvalg Station i Solbjerg Station i Solbjerg berører lokalplan 764 med samme arealindgreb som ved Central linjeføring Østlig linjeføring Der vil være samme permanente arealindgreb til baneanlæg og enkelte vejanlæg inden for de samme tre lokalplanområder som ved Vestlig linjeføring Sydøstligt alternativ Sydøstligt alternativ medfører ingen arealindgreb inden for lokalplanområder. Ved fortsættelse med de tre linjeføringer vil der være samme permanente arealindgreb til baneanlæg og enkelte vejanlæg inden for de samme tre lokal- Planforhold 51 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

52 planområder for Vestlig linjeføring, otte lokalplanområder for Central linjeføring og tre lokalplanområder for Østlig linjeføring. 7.2 Konsekvensvurdering for driftsfasen Antallet af kommuneplanrammer og lokalplaner, der påvirkes af linjeføringerne i driftsfasen er opgjort i Tabel 23. De påvirkede kommuneplanrammer omfatter hovedsageligt erhvervsområder og enkelte boligområder samt et område til rekreation og fritidsområde, og de påvirkede lokalplaner omfatter erhverv. Kommuneplanramme Lokalplan Vestlig linjeføring 8 3 Central linjeføring 19 8 Østlig linjeføring 10 3 Tilvalg Station i Solbjerg 2 0 Sydøstligt alternativ 0 0 Sydøstligt alternativ/vestlig 6 3 Sydøstligt alternativ/central 17 8 Sydøstligt alternativ/østlig 8 3 Tabel 23. Antal berørte kommuneplanrammer og lokalplaner i driftsfasen. I driftsfasen vurderes for alle linjeføringer, tilvalg station i Solbjerg og Sydøstligt alternativ, at kommuneplanrammernes og lokalplanernes formål stadig kan opfyldes. For alle linjeføringer, tilvalget station i Solbjerg og Sydøstligt alternativ ligger en del af én erhvervsejendom inden for et større erhvervsområde, rammeområde ER og lokalplan 5, ved Hasselager. For Central linjeføring, tilvalget Station i Solbjerg og Sydøstligt alternativ/central linjeføring etableres baneanlæg og et regnvandsbassin indenfor lokalplan 764, der udlægger området til boligområde og har til formål at bevare et naturområde i lokalplanens delområde II. Påvirkningen af kommuneplanrammer vurderes at være ubetydelig for alle linjeføringerne. For tilvalget station i Solbjerg anlægges stationen på % af kommuneplanområde BO for boligområde. Stationen anlægges dog på den del af rammeområdet, der er lavtliggende og vådt, og ikke udnyttes til boliger. Arealindgrebet vil være permanent, men kommuneplanrammens formål vurderes fortsat at kunne opfyldes, og påvirkningen af planforholdene vurderes at være mindre. Planforhold 52 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

53 8 Kumulative effekter I forbindelse med et specifikt anlægsprojekt kan nogle påvirkninger vurderes at være mindre væsentlige, men hvis der foregår lignende påvirkninger fra andre nærliggende projekter, kan de måske tilsammen skabe en væsentlig miljøpåvirkning, den såkaldte kumulative effekt. Afhængig af om og hvornår de enkelte planlagte trafikanlæg, der ligger inden for undersøgelseskorridorerne, bl.a. jernbane, vej og stisystemer. Der er tale om etablering af en sti omkring Stilling-Solbjerg Sø, Bering-Bedervejen, Hovvejens forlængelse samt letbanestrækning langs Skanderborgvej, skal anlægges kan der være tale om kumulativ effekt med den nye bane. Broen over Stilling-Solbjerg Sø etableres så der er plads til, at der kan anlægges en sti langs bredderne af søen. Banedanmark og de respektive kommuner Skanderborg og Aarhus holder en tæt dialog omkring samspillet mellem banen og krydsningen med de øvrige planlagte kommunale infrastrukturprojekter. Planforhold 53 Kumulative effekter

54 9 0-alternativet 0-alternativet er jernbanens trafikale situation, hvis Ny bane Hovedgård - Hasselager ikke bliver anlagt. 0-alternativet bruges som reference til miljøvurdering af alle fagemner for de foreslåede linjeføringer. Naboprojekter på den eksisterende strækning så som Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia - Aarhus og Signalprogrammet (ERTMS) forudsættes at blive udført. Trafiksituationen i 0-alternativet er fremskrevet til år I dag kører dagligt cirka 130 persontog mellem Horsens og Aarhus på den eksisterende strækning over Skanderborg. Rejsetiden er i dag mellem 28 og 31 minutter afhængig af togets standsningsmønster. Uden en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager vil al togtrafik fortsat skulle køre ad den eksisterende bane. Rejsetiden vil være omtrent som i dag. I 2030 vil der dagligt køre cirka 150 persontog på strækningen. Planforhold 54 0-alternativet

55 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen VVM-redegørelsen skal i henhold til VVM-bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Undersøgelserne vedrørende planforhold vurderes at være dækkende på det nuværende stadie af projektet med de data og informationer, der er tilgængelige. Planforhold 55 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen

56 11 Referencer [1] Miljøministeriet, Bekendtgørelse af lov om råstoffer LBK nr. 124 af 26/01/2017, [2] Miljøministeriet,»LBK nr af 23/11/2015. Bekendtgørelse om lov om planlægning,«2015. [Online]. Available: [3] Horsens Kommune,»Kommuneplan 2013,«2013. [Online]. Available: mange_farver/oplevelser_i_mange_farver.htm. [4] Odder Kommune,»Kommuneplan ,«2013. [Online]. Available: [5] Skanderborg Kommune,»Skanderborg Kommunes Kommunplan 2013,«2013. [Online]. Available: 3/. [6] Aarhus Kommune,»Aarhus Kommuneplan 2013,«2013. [Online]. [7] PlansystemDK, [Online]. Available: [8] Miljø-og Fødevareministeriet,»Vandområdeplaner,«2015a. [Online]. Available: [9] Miljø- og Fødevarerministeriet, Vandområdeplaner , 2015b. [10] Miljø- og Fødevareministeriet,»Natura 2000-planer,«2015b. [Online]. Available: [11] Region Midtjylland,»Regional vækst- og udviklingsstrategi ,«2016. [Online]. Available: [12] Region Midtjylland,»Råstofplan 2016,«2016. [Online]. Available: [13] Atkins/Niras, Natur og overfladevand - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager, 2017, Banedanmark. [14] Atkins/Niras, Grundvand og drikkevand - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager, 2017, Banedanmark. [15] Miljø- og Fødevareministeriet,»Natura 2000-planerne ,«2015d. [Online]. Available: planer/natura-2000-planer /. [16] Atkins/Niras, Affald og ressourcer - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager, 2017, Banedanmark. [17] Atkins/Niras, Kulturhistorie og rekreative interesser - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager, 2017, Banedanmark. [18] Atkins/Niras, Trafikale forhold - Fagnotat. Ny bane Hovevedgård - Planforhold 56 Referencer

57 Hasselager, 2017, Banedanmark. [19] Atkins/Niras,»Anlægsbeskrivelse - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager,«Banedanmark, [20] Danmarks Miljøportal, [Online]. Available: [21] Aarhus Kommune,»REFERAT-af-Det-Groenne-Raads-moede-den-18-- marts-2015-med-rettelse-fra-12--maj-2015.pdf,«2015. [Online]. Available: Miljoe/Natur-og-Miljoe/Politik-indgangen/Det-Groenne-Raad/Referater- 2015/REFERAT-af-Det-Groenne-Raads-moede-den-18--marts med-rettelse-fra-12--maj-2015.pdf. [22] Aarhus Kommune,»Anlægsprogram ,«2015. [Online]. Available: am aspx. [23] Aarhus Kommune,»Bering-Beder Vejen. Kommunplantillæg nr. 43 til kommuneplan Vedtaget 28.september 2016«. [24] Midttrafik,»SAMSPIL Vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland,«2014. [Online]. Available: [25] Atkins/Niras, Landskab og visuelle forhold - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager, 2017, Banedanmark. [26] Atkins/Niras, Befolkning og menneskers sundhed - Fagnotat. Ny bane Hovegård - Hasselager, [27] Atkins/NIRAS, Klimatilpasning - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager, 2017, Banedanmark. [28] Atkins/Niras, Støj og vibrationer - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager, Planforhold 57 Referencer

58 12 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Kommuneplanrammer Lokalplaner Vand og natur Landskab Kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger Planforhold 58 Bilag

59 Bilag 1 Kommuneplanrammer Planforhold 59 Bilag

60 Bilag 1 Kommuneplanrammer Planforhold 60 Bilag

61 Bilag 2 Lokalplaner Planforhold 61 Bilag

62 Bilag 2 Lokalplaner Planforhold 62 Bilag

63 Bilag 3 Vand og natur Planforhold 63 Bilag

64 Bilag 3 Vand og natur Planforhold 64 Bilag

65 Bilag 4 Landskab Planforhold 65 Bilag

66 Bilag 4 Landskab Planforhold 66 Bilag

67 Bilag 5 Kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger Planforhold 67 Bilag

68 Bilag 5 Kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger Planforhold 68 Bilag