Molslaboratoriet. Af Henning Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Molslaboratoriet. Af Henning Petersen"

Transkript

1 Molslaboratoriet Af Henning Petersen

2 Molslaboratoriet Af Henning Petersen Er et særtryk af artiklen side i Molsbogen 2005 En antologi Redigeret af John Clausen Forlaget Vistoft 2005 ISBN Henning Petersen

3 Molslaboratoriet af Henning Petersen En af de mest benyttede adgangsveje til Mols Bjerge bugter sig fra Fuglsøvej op gennem en snæver, skovklædt dal til den lille landsby Strandkær. Her, højt over Ebeltoft Vig, ligger to gamle stråtækte bindingsværksgårde, Nedre og Øvre Strandkærgård, og et tidligere husmandssted. Nedre Strandkærgård og husmandsstedet har nu i mere end et halvt århundrede været hjemsted for Molslaboratoriet, et feltlaboratorium for udforskning af Mols Bjerges flora og fauna og et kursussted, hvor universitetsstuderende, skoleelever og andre lærer om den spændende og forunderlige danske natur. Molslaboratoriet og det tilhørende 1,5 kvadratkilometer store naturområde ejes af Naturhistorisk Museum i Århus og fungerer som en afdeling af museet med nogle få faste medarbejdere og et vekslende antal gæsteforskere og andre medarbejdere med midlertidig tilknytning til laboratoriet. En skovfoged med ansvar for pleje af arealet, husdyrene og bygningerne har bolig i gårdens stuehus. Denne artikels forfatter har fra 1967 og indtil pensionering fra 1. april 2005 været den faste videnskabelige medarbejder og daglige leder af Molslaboratoriet. Molslaboratoriets oprindelse Oprindelsen til Molslaboratoriet går tilbage til Det år fik Naturhistorisk Museum overdraget retten til at benytte Nedre Strandkærgårds jorder til naturhistorisk forskning. Det skete som led i Strandkærfredningen, en af de første områdefredninger i Mols Bjerge. Gårdens ejer var på det tidspunkt Ellen Dahl, født Dinesen, gift med højesteretssagfører Knud Dahl, København. Hun var datter af godsejer og forfatter Wilhelm Dinesen og søster til forfatterne Thomas Dinesen og Karen Blixen. 3

4 Ellen og Knud Dahl. Ellen Dahl havde i 1924 købt Nedre Strandkærgård af arkitekt Egil Fis cher, kendt på egnen for den store sommerhusudstykning ved Femmøller Strand og de karakteristiske stråtækte bindingsværkshuse. Indtil samme år havde gården tilhørt den kendte molboslægt Dam. I 1938 erhvervede Ellen Dahl også husmandsstedet. Egil Fischer var arkitekt på det smukke sommerhus, hun fik opført på området i Allerede i forbindelse med købet af gården var der i overensstemmelse med Egil Fischer og Danmarks Naturfredningsforening blevet tinglyst servitutter, som skulle sikre området mod bebyggelse og ødelæggelse af naturværdierne. Vistnok foranlediget af uenighed mellem Egil Fischer og Ellen Dahl om tolkningen af den tidligere aftale blev der gennemført en egentlig fredning af det 150 ha store område. Det blev den før omtalte Strandkærfredning fra Følgende citat fra fredningsdeklarationens indledende afsnit beskriver i datidens lidt højstemte sprog klart fredningens baggrund og formål: Den mig tilhørende Ejendom rummer baade store Naturskønheder og betydelige naturvidenskabelige og kulturhistoriske Værdier, hvorfor det er mit ønske, at den nuværende Tilstand saa vidt muligt bevares i Fremtiden, saaledes at Efter-verdenen her vil kun ne se dels et typisk og smukt Hedelandskab, dels en typisk Hedegaard, saaledes som denne har set ud og er blevet drevet fra vore Forfædres Tid. Det er endvidere mit Ønske, at Arealerne skal staa til Raadig hed for Videnskaben, og at der kan være Lejlighed for Forskere til at følge Floraens og Faunaens Udvik ling. Det bestemmes i deklarationen, at der ikke må opdyrkes mere end de 65 tdr. land (godt 30 ha), som allerede var under plov på fredningstidspunktet, men fremsynet som fredningen var skulle hidtil udyrkede områder kunne opdyrkes, så længe som det samlede dyrkede areal ikke oversteg de 65 tdr. land. Derved blev det muligt at studere planters og dyrs udvikling på arealer, som veksler mellem kultur- og naturtilstand. 4

5 Det blev overladt til Naturhistorisk Museum i Århus at varetage den ret til naturhistorisk forskning, som var indeholdt i Strand kærfredningen. Offentliggørelsen af dette fine tilbud skete d. 10. maj 1941 ved indvielsen af et nyt moderne naturhistorisk museum i de bygninger i Universitetsparken, hvor museet stadig har til huse. Det var den nyudnævnte museumsdirektør Harald M. Thamdrup, der på museets vegne kunne takke Ellen Dahl for den fantastiske mulighed for at supplere det ny museums fremragende udstillinger af udstoppede dyr, spritpræparater og dioramaer med et stykke rigtig, levende natur, tilmed et af de smukkeste og naturhistorisk mest interessante områder i landet. Baggrunden for, at Naturhistorisk Museum fik denne mulighed for forskning på området og den senere donation af ejendommen, hang utvivlsomt sammen med, at Ellen Dahl og hendes mand var kendt for at støtte udviklingen af dansk videnskab og i særdeleshed etableringen af det andet danske universitet i Århus. De var også aktive i Danmarks Naturfredningsforening og havde gode relationer til professorer og andre ledende naturvidenskabelige forskere, som kæmpede for bevarelsen af den danske natur. Nedre Strandkærgård. Ca. 1940

6 På modtagersiden var Harald Thamdrup en særdeles visionær museumsleder, som ønskede at skabe et museum, der lagde vægt på sammenhænge i naturen, og som klart adskilte sig fra den støvede forestilling, mange forbandt med et museum. Hovedinteressen var fagområdet økologi, dvs. naturhistorie som kvantitativ videnskab, som søger at forklare planternes og dyrenes antal og udbredelse i forhold til deres miljø og beskrive organismernes funktion i naturen. Thamdrup havde selv drevet økologisk forskning, først med doktordisputatsen over undersøgelser af slikkrebs i vadehavet, og sidst i trediverne med undersøgelser af de danske heders økologi udført fra et mobilt laboratorium indrettet i en beboelsesvogn. Med hans interesse for naturens store husholdning var forskningsmuligheden på Mols, og hvad dermed fulgte, som en appelsin i turbanen for det ny naturhistoriske museum. Fra feltlaboratorium i storstuen til moderne forskningsstation Ud over adgangen til at drive forskning på arealet stillede Ellen Dahl også gårdens storstue til rådighed for forskerne. Her blev der med midler bevilget af bl.a. Carlsbergfondet indrettet et primitivt laboratorium med seks arbejdspladser og fire sovepladser, som kunne tages i brug i sommeren Dermed var Molslaboratoriet en realitet. Der var straks fra første færd stor interesse blandt forskerne for at benytte denne mulighed for at udforske områ dets righoldige flora og fauna og de økologiske sammenhænge i det særprægede landskab. Tretten videnskabs mænd (forskere omtales konsekvent som videnskabsmænd i den tids skriftlige kilder!) med forskellige specialer var allerede den første sommer i fuld gang med at undersøge områdets geologi og dets flora og fauna. Sovepladserne måtte suppleres med telte opslået i gårdens have. 6

7 Med baggrund i den store interesse lykkedes det allerede inden den følgende sommer at få finansieret og opført en tilbygning, som betød en radikal forbedring af laboratorie- og opholdsmulighederne. Der var nu i sommeren 1943 plads til ti medarbejdere og særlige rum til specialapparater og til forsøg ved konstant temperatur. Laboratoriet var udstyret med en del på den tid avanceret udstyr, bl.a. til måling af klimatiske og andre miljøfaktorer og til kvantitativ indsamling af insekter og andre smådyr. Der var dog endnu ikke indlagt el, hvilket må have været en alvorlig hæmsko for laboratoriearbejdet. Det er da også et tilbagevendende punkt på ansøgninger om bevillinger til laboratoriet i hvert fald indtil Da den sidste forpagter af husmandsstedet, Rasmus Andersen, i 1945 måtte opsige forpagtningen på grund af sygdom, blev husmandsstedets bygning og have skænket til Naturhistorisk Museum. Det blev i de følgende år først og fremmest benyttet i forbindelse med sommerkurser for naturhistoriestuderende fra Københavns Universitet. På Molslaboratoriet blev deres boglærdom konfronteret med forholdene i naturen, og de lærte videnskabelige metoder til at undersøge landskabets geologi, vegetation og dyreliv. På baggrund af den succes, som Molslaboratoriet havde vist sig at være, både hvad angår vigtige forskningsresultater og for undervisningen af biologi- og geologistuderende, overdrog Ellen Dahl i 1951, ti år efter aftalen om den videnskabelige brugsret til området, Nedre Strandkærgård og den største del af gårdens jorder (ca. 120 ha) som gave til Naturhistorisk Museum. To år senere begyndte en ny fase: hvor Molslaboratoriet hidtil hovedsageligt kun havde været i brug om sommeren og var relativt primitivt udstyret, blev det fra 1953 et veludstyret helårslaboratorium, især indrettet til videnskabelige undersøgelser af jordbundsorganis- 7

8 Molslaboratoriet. (Forf. foto) mernes økologi. Forudsætningen herfor var en større tilbygning til husmandsstedet og ansættelsen i 1952 af dr. phil. Christian Overgaard Nielsen som fast videnskabelig medarbejder. Overgaard var blevet internationalt anerkendt efter sin doktordisputats fra 1949 om de jordlevende rundormes økologi og andel i jordens energi- og stofomsætning, og det nyindrettede laboratorium blev under hans ledelse et aktivt forskningsmiljø, hvor adskillige forskere fra både Danmark og udlandet udførte forskning af høj kvalitet under kortere eller længere ophold på Molslaboratoriet. Gårdens landbrugsdrift blev i slutningen af halvtredserne mere og mere vanskelig at få til at svare sig økonomisk. Museet havde ikke mulighed for at dække de årlige underskud. Det endte derfor med, at landbrugsdriften blev nedlagt i Dermed måtte Strandkærfredningens intention om bevarelsen af et traditionelt hedebrug opgives. Omlægningen betød, at gårdens stuehus, stalde og øvrige avlsbygninger nu blev ledige til brug for Molslaboratoriets forsknings- og kursusvirksomhed. Kostal- 8

9 den blev ombygget til to undervisningslokaler, svinestalden til mindre laboratorier, og hestestalden til værksted. Disse ombygninger faldt sammen med et forventet større behov for benyttelsen af Molslaboratoriet, idet der netop i 1960 blev oprettet biologiske og geologiske faggrupper ved Aarhus Universitet. Hidtil hav de det kun været muligt at studere de naturhistoriske fag ved Københavns Universitet. Naturhistorisk Museums direktør, H. M. Thamdrup, blev nu tillige professor i zoologi ved Aarhus Universitet. En af de mest markante personligheder, som blev ansat under de ny naturhistoriske faggrupper, var adfærdsforskeren Erik Tetens Nielsen. Han havde i en årrække været leder af en forskningsafdeling i Florida, som undersøgte stikmygs forekomst og adfærd. Fra 1962 fik han arbejdsplads i den tidligere svinestald på Molslaboratoriet, hvorfra han fortsatte studier af mygs og andre insekters adfærd med særlig vægt på deres døgnrytmer. Sidst i tresserne indrettede han sit eget laboratorium i sin villa i Femmøller. Han blev kendt i det ganske land gennem det morsomme interview, som den kendte radiovært Christian Krüger havde med ham og hans livlige, syngende fårekyllinger og sin medvirken i Lieberkinds tv-udsendelser. Fra 1973 levede han som aktiv pensionist hos sin datter i Florida, hvor han døde i I 1962 blev der oprettet et Institut for Jordbundsbiologi ved Aarhus Universitet med hjemsted på Molslaboratoriet. Chr. Overgaard blev udnævnt til professor og leder af instituttet. Allerede i 1964 fratrådte Chr. Overgaard imidlertid denne stilling til fordel for en ansættelse som professor ved Københavns Universitet. Professoratet var nu ledigt, men blev fra 1965 til 1970 benyttet som et gæsteprofessorat. Tre fremtrædende britiske jordbundsbiologer, Amyan Macfadyen, John E. Satchell og Brian O Connor, var efter tur ansat i perioder på hhv. to, et halvt og et år. Forfatteren til denne artikel blev ansat i 1967, bl.a. med den opgave at være vært for de kommende gæsteforskere. 9

10 Professor Thamdrup og den skotske professor C. H. Gimingham leder ekskursion (foto P. Gjelstrup) Jeg skulle også med min ekspertise i små jordbundsleddyr deltage i et forskningsteam af hovedsagelig udenlandske forskere med arbejdsplads på Molslaboratoriet, som i en periode fra arbejdede sammen om en stor undersøgelse af bøgeskovens økologi med forsøgsområde i Hestehaveskoven ved Kalø. I 1972 blev Institut for Jordbundsbiologi nedlagt til fordel for et bredere økologisk og genetisk institut placeret i Århus. Min stilling som museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, senere seniorforsker og daglig leder af Molslaboratoriet, fortsatte som hidtil, indtil jeg blev pensioneret i Personalets størrelse har svinget meget afhængig af bevillinger fra forskningsfonde og andre kilder til finansiering af forskning og formidling. Molslaboratoriet har dog altid været en meget lille institution, men forskningen har også i de senere år i høj grad profiteret af undersøgelser udført af forskere fra Naturhistorisk Museum, Aarhus Universitet og mange andre forskningsinstitutioner i ind- og udland. Det skal 10

11 heller ikke glemmes, at studerende med deres specialeeller Ph.D.-projekter har bidraget væsentligt til den store viden, der i tidens løb er blevet samlet om områdets naturhistorie. Undersøgelser af bl.a. insekter og planter fore taget af dygtige amatører skal også fremhæves som en værdifuld kilde til viden om stedets flora og fauna. Forskning på Molslaboratoriet På trods af de primitive forhold og begrænsede hjælpemidler blev der allerede i de første år udført fremragende naturhistorisk forskning, som beredte vejen for udviklingen af den forskningsgren, som betegnes terrestrisk økologi, altså landjordens økologi, som søger at forklare sammenhængene mellem planters og dyrs forekomst og funktion i forhold til levevilkårene i naturen. Økologien er tværvidenskabelig. En dyrearts økologi kan f.eks. kun forstås fuldt ud i sammenhæng med de fysiske og kemiske påvirkninger og i vekselvirkning med andre dyr, planter og mikroorganismer. Mens kendskabet til havets og ferskvandets økologi på det tidspunkt var ret udviklet, havde der ikke hidtil været megen opmærksomhed på landjordens økologi. Det ønskede forskerne bag Molslaboratoriet at råde bod på, og det lykkedes så godt, at undersøgelserne fra disse første år blev anerkendt internationalt som pionerarbejder, som stadig den dag i dag citeres i den videnskabelige faglitteratur. Mange af de forskere, som var pionerer på deres felter i Molslaboratoriets første år, blev senere professorer ved danske eller udenlandske universiteter. Hvad nytte har vi af forskningen? Som det fremgår af det følgende, blev de forskningstemaer, som blev dyrket på Molslaboratoriet i det første årti, i grove træk fortsat og udviklet igennem hele la- 11

12 boratoriets eksistens. Skønt der er glidende overgange mellem de enkelte temaer, og den økologiske forskning netop søger efter sammenhænge, kan man dog groft opdele emnerne i nogle båse. Primært har der været tale om grundforskning, dvs. forskning, som stræber efter at udvide vort kendskab til og forståelse af vore omgivelser uden direkte sigte på praktisk anvendelighed. Hvad nytte er det til? er et hyppigt stillet spørgsmål, når man får lejlighed til at fortælle menigmand om forskningen på Molslaboratoriet. Hvis den kritiske tilhører ikke skulle være tilfreds med, at resultaterne måske er interessante og medvirker til at øge den indsigt, vi har i naturens sammenhænge, kan man med god samvittighed pege på, at praktisk anvendelige metoder og produkter ikke udvikles ud af ingenting, men ud fra en bred viden om de grundlæggende naturvidenskabelige forhold. Hvordan skulle man f.eks. kunne vide, om vores brug af naturen er bæredygtig, hvis man ikke har et grundigt kendskab til, hvordan relativt uforstyrrede landskaber fungerer? Hvordan udvikle mere effektive og skånsomme metoder til landbrugsproduktion uden kendskab til processerne i jorden og deres sammenhæng med bakteriers, svampes og jordbundsdyrs biologi? Som det senere vil fremgå, har forskningen på Molslaboratoriet også haft sådanne samfundsrelevante perspektiver af grundforskningen for øje, og specielt i de seneste år har der været lagt mange kræfter i at deltage i større nationale og internationale forskningsprogrammer med direkte sigte på miljøbeskyttelse og landskabspleje. Økologi på artsniveau Et fundamentalt emne for den økologiske forskning drejer sig om at beskrive og forklare de enkelte arters mulighed for at opretholde bestande på deres levested under de betingelser, som findes der igennem året og fra år til 12

13 år. Der kræves ikke alene, at artens individer det være sig en plante, et dyr eller en mikroorganisme kan tåle forholdene på det sted, hvor dens individer befinder sig, men også, at de kan producere tilstrækkeligt med afkom, så at de følgende generationer er sikret. Ud fra viden om arternes reaktion på de påvirkninger, de udsættes for på deres levested, forsøger forskeren at forklare de forskellige arters tilknytning til bestemte miljøtyper. Fra Molslaboratoriets første år var edderkoppers og insekters afhængighed af mikroklimaet et centralt punkt på forskningsprogrammet. Ved mikroklimaet forstås de temperatur-, fugtigheds-, vind- og lysforhold, som måles, der hvor organismen lever, og som kan være meget anderledes end det klima, vi som mennesker oplever. Undersøgelserne var oftest en kombination af artens fore komst i naturen sammenholdt med mikroklimatiske målinger og laboratorieforsøg, hvor reaktionen hos individer af den pågældende art over for en enkelt klimatisk faktor blev testet. For at nævne et enkelt eksempel på de Storm P-apparater, der blev konstrueret til disse forsøg, blev et såkaldt temperaturorgel eller temperatur-præferensapparat benyttet til at bestemme, i hvilket temperaturinterval en dyreart foretrak at opholde sig. Apparatet bestod af en lang rende af metal lukket foroven af en glasplade. Renden blev i den ene ende nedkølet med kuldeblanding af is og salt og i den anden ende opvarmet af kogende vand. Derved opstod en jævn ændring af temperaturen på langs af renden. Dyr, som blev sat ned i renden, ville efter en tid finde det sted i renden, hvor temperaturen passede dem bedst. Ofte var der god sammenhæng mellem temperaturforholdene på den lokalitet, hvor arten levede, og den foretrukne temperatur. Et af de bedste eksempler på denne type forskning fra de første år var Edwin Nørgaards undersøgelser af flere forskellige edderkoparters biologi. Med fine temperaturfølere kunne han f.eks. måle temperaturen inde i en 13

14 bestemt edderkoparts (Theridion saxatile) frithængende rede og fandt ud af, at edderkoppen flytter æggene ud af reden, når temperaturen bliver for høj, og tilbage i reden, når temperaturen uden for reden bliver for lav. Derved sikres æggene optimale temperaturforhold. Børge Schjøtz-Christensen undersøgte over en lang årrække fra fyrrerne til tresserne billerne i ørkenagtige pletter af fint flyvesand dækket af den stive græsart sandskæg. Han var ved hjælp af en kombination af feltiagttagelser og laboratorieforsøg i stand til at forklare, hvorledes nogle billearter kunne leve under de ekstreme temperatur- og fugtighedsforhold, der karakteriserer disse områder. For nøje at kunne følge løbebillepopulationer over flere år indhegnede han et mindre område med galvaniserede jernplader. På den måde afgrænsede han en lukket population, hvor indvandring og udvandring var forhindret. Billerne i indelukket blev indfanget og nummereret individuelt med et system af fine mærker på forbryst og dækvinger udført med en glødetråd. Ved at indfange billerne gang på gang kunne han ret præcist gøre rede for billebestandens overlevelse og produktion af ny individer. Denne undersøgelse resulterede i en doktordisputats publiceret i Førnævnte undersøgelser over enkeltarters økologi indeholdt studier af dyrenes adfærd. Adfærdsforskningen blev yderligere styrket med ansættelse af Erik Tetens Nielsen (omtalt ovenfor), som fortsatte sine studier af bl.a. myggenes sværmning assisteret af datteren Hedvig Tetens Nielsen. Han blev stærkt optaget af studiet af samspillet mellem de endogene fysiologiske mekanismer, det biologiske ur, og de ydre omstændigheder, dvs. temperaturen og tusmørkets begyndelse, som sætter adfærden i gang. Hans foretrukne forsøgsdyr blev løvgræshopper og fårekyllinger. Tetens arbejdede i de første år meget sammen med adfærdsbiologen Hans Dreisig fra Københavns Univer- 14

15 sitet, som under længere besøg hvert år siden først i tresserne har benyttet Molslaboratoriets område til adfærdsstudier af en lang række insekter. Det blev til mange timers natarbejde, da han flere somre i træk studerede sankthansormens lyssignalering. De senere år har han især undersøgt, hvorledes humlebier søger nektar, så at de får så meget som muligt ud af den energi, de bruger på at flyve fra blomst til blomst. Organismernes samspil Som beskrevet ovenfor kan den økologiske forskning fokusere på de enkelte plante- eller dyrearters forhold til deres omgivelser. En anden type økologisk forskning prøver at studere naturen eller dele af den som større helheder, hvor de enkelte arter indgår sammen med andre i plante- eller dyresamfund, og hvor organismerne i samspil med de fysiske og kemiske miljøbetingelser under et sammenfattes som økosystemer. Undersøgelser af hedens eller bøgeskovens økologi eller forskellige jordbundes økologi falder ind under denne type forskning, hvor der lægges vægt på det indbyrdes samspil mellem mange forskellige arter og mellem dem og de fysisk-kemiske miljøfaktorer. Jordbundens økologi var fra første færd et højt prioriteret forskningsemne på Molslaboratoriet. Thamdrup havde i årene før Molslaboratoriets oprettelse studeret en midegruppe, pansermiderne, som er særdeles talrigt repræsenteret i bl.a. hedejord. Senere kom hans forskning især til at dreje sig om regnormenes betydning i jordbunden. En studerende fra Københavns Universitet, Torkel Weis-Fogh, fik i midten af fyrrerne universitetets guldmedalje på en afhandling om de små jordlevende miders og springhalers økologi på det lavtliggende overdrev Sletten. Det arbejde bliver stadig citeret som en 15

16 pionerindsats inden for jordbundsøkologien. Weis-Fogh skiftede senere forskningsretning og blev en verdenskendt insektfysiolog med professorsæde ved universitetet i Cambridge. Den, der ydede mest til jordbundsbiologiens udvikling på Molslaboratoriet, var utvivlsomt førnævnte Christian Overgaard Nielsen. Han udviklede bl.a. nye og langt mere effektive metoder end hidtil kendt til at uddrive mikroskopiske rundorme og de noget større hvide børsteorm, enchytræer, fra jorden, således at man kunne få en realistisk bedømmelse af deres antal og vægt (biomasse) i jorden. Han beregnede antallet af rundorme til 20 millioner pr. kvadratmeter i en gødet græsmark og op til 10 millioner pr. kvadratmeter på overdrev på Molslaboratoriets område. Med fine metoder, oprindeligt udviklet på Carlsberglaboratoriet til måling af gærcellers stofskifte, kunne han i laboratoriet måle rundormenes forbrug af ilt og derfra beregne, hvor meget kvælstof jordens rundormefauna kunne omsætte. Det blev f.eks. beregnet, at rundormenes kvælstofomsætning udgjorde ca.10% af en rugafgrødes samlede kvælstofforbrug. Da rundormenes vægt kun udgør i størrelsesordenen 1% af den samlede jordbundsfaunas vægt, kunne han slutte, at dyrene i jorden har overordentlig stor betydning for planternes forsyning af næringsstoffer. Overgaards forskning er et eksempel på, at økologiske undersøgelser kan udvikle sig til forskning i organismesamfunds og økosystemers funktion. Hovedvægten lægges på de processer, som dyr, planter og mikroorganismer deltager i. Man taler om økosystemets stofskifte, der kan beskrives som strømme af energi og stof fra led til led i fødekæderne, altså f.eks. i simpleste fald fra plante til planteæder til rovdyr. Molslaboratoriet har, også efter Overgaards tid på laboratoriet, fortsat denne type økologisk forskning. Det kulminerede med, at et helt team 16

17 af økologer fra laboratoriet sammen med forskere fra adskillige andre institutioner deltog i den tidligere nævnte store undersøgelse i Hestehaveskoven ved Rønde. Naturen er dynamisk Sammenligner man gamle fotografier fra trediverne eller halvtredserne med fotos taget de samme steder på Molslaboratoriets område, får man et stærkt indtryk af, at naturen selv i et fredet område ændrer sig dramatisk, hvis den får lov at ligge uden menneskelige indgreb. Den naturlige vegetation i et område som Mols Bjerge er en blandet løvskov domineret af eg, og uden afgræsning, slåning, rydning eller evt. til tider kortvarig opdyrkning vil heder, enge og overdrev i det lange løb forsvinde og blive erstattet af skov. Mols Bjerges nøgne hedebakker, som er så slående på de gamle fotografier, skyldes mange hundrede års ekstensiv husdyrgræsning, dyrkning og udpining af jorden. Igennem lange perioder var dyrkningsformen det såkaldte græsmarksbrug, hvor små agre lå spredt i større områder af braklagt jord. På den dårligste jord blev hver ager dyrket i 2-3 år, hvorefter den blev opgivet og fik lov at hvile i otte til mere end 20 år. Det såkaldte nulstillingsprojekt er en undersøgelse af, hvad der sker med flora og fauna, når et hedeområde bliver opdyrket en kort periode og derefter overladt til spontan indvandring af planter og dyr fra omgivelserne. Forsøget var tænkt som en efterligning af græsmarksbrugets opdyrkning af små agre, og vi håbede på, at en grundig mangeårig undersøgelse af planternes og forskellige dyregruppers udvikling på arealet ville give en dybere forståelse for ændringerne i denne landskabstype. Forsøget startede i 1979 med rydning af buske og træer. Det følgende år blev området grønthøstet, fræ- 17

18 set, harvet og tilsået med vinterrug. Rugdyrkningen blev gentaget endnu et år, hvorefter marken fik lov at ligge brak, så at planter og dyr frit kunne indvandre fra de omgivende hedearealer. Hvert år derefter indtil blev planternes og en række smådyrs udbredelse på arealet undersøgt. Lektor Esbern Warncke, Aarhus Universitet, og museumsinspektører fra Naturhistorisk Museum, Peter Gjelstrup, Toke Skytte, Nina Rehfeldt samt denne artikels forfatter var de hovedmedvirkende ved denne undersøgelse. Landskabspleje Strandkærfredningen blev i 1984 ved en kendelse fra Overfredningsnævnet en del af den store fredning af Mols Bjerge. Nogle af de værdier, man ønskede at bevare ved fredningen, f.eks. de åbne hede- og overdrevsarealer, ville i det lange løb ændres til skov, medmindre der blev gjort en aktiv indsats for at pleje landskabet. Dets åbne karakter skyldes jo som beskrevet ovenfor den lange historie som agerland. Det var naturligt, at Molslaboratoriet på baggrund af dets mangeårige økologiske forskning deltog i mere anvendelsesorienterede undersøgelser, der sigtede på at udvikle og teste metoder til at bevare en ønsket tilstand af landskabet med dets flora og fauna. Husdyrgræsning var en plejemetode, som forekom mindre kunstig og måske også mindre bekostelig end f.eks. en gentagen rydning og slåning af vegetationen. Der blev først i halvfjerdserne anskaffet en mindre bestand af skotsk Gallowaykvæg. Det er en hårdfør gammel kvægrace med en særlig god appetit på og evne til at fordøje de seje og næringsfattige hede- og overdrevsplanter. En lille flok får af den islandske race, der fra Grønland var sendt på dyrskue i Danmark, blev reddet fra slagtedøden, hvorefter de og deres efterkommere fik lov til at afgræsse Molslaboratoriets hedeområder indtil

19 Tre fotos, der viser vegetationens udvikling omkring fru Dahls sommerhus. Ca (foto Ellen Dahl) Ca (foto H. M. Thamdrup) 2001 (forf. foto) 19

20 Museumsinspektør Nina Rehfeldt undersøger planternes dækningsgrad på nulstillingsområdet. (forf. foto) Det blev en vigtig opgave for Molslaboratoriets skovfogeder, Flemming Ejlersen og efterfølgeren Lars Haugaard, at sørge for den bedst mulige græsningspleje med hensyntagen til såvel landskabets udvikling og forskningen. Husdyrgræsningens virkning på vegetationen er blevet undersøgt igennem mere end 25 år af biolog Rita Merete Buttenschøn og dyrlæge Jon Buttenschøn ved årlige opmålinger af et stort antal afmærkede felter i græssede og ugræssede områder. De fandt bl.a. ud af, at en let græsning med kvæg fik antallet af plantearter pr. arealenhed til gradvis at øges i forhold til ugræssede områder, mens fåregræsningen ikke øgede artstætheden. Med et stort statsfinansieret forskningsprojekt Husdyrgræsningens langtidseffekt på hede-, overdrevs- og skovøkosystemer i samarbejde med flere andre danske forskningsinstitutioner i årene blev virkningen af husdyrgræsning på den vilde fauna (mus, fugle, insekter og jordbundsdyr) undersøgt af forskere fra Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet. Det viste sig, at græsning gennem længere tid kunne have positiv virkning på nogle dyregrupper og arter og negativ virkning på andre. Det viser, at græsningen skal varieres 20

21 og evt. kombineres med andre metoder, hvis både en rig flora og en rig fauna skal bevares. Klimaændringers virkning på heder Globale temperaturstigninger som følge af øget indhold af kuldioxid i atmosfæren har gjort sig gældende igennem de sidste 100 år. Betydningen af klimaændringen for sjældne og sårbare naturtyper domineret af lave buske, f.eks. lyngheder, er blevet undersøgt i perioden ved to forskningsprojekter støttet af EU med deltagelse af 11 danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Undersøgelsen var baseret på et eksperiment udført i naturen, hvor temperatur og nedbør ændres ved hjælp af gardiner, der automatisk rulles over 20 kvadratmeter store forsøgsfelter. Temperaturen øges i felter, hvor reflekterende gardiner trækkes over felterne om natten og derved hindrer udstrålingen. Felter, som udsættes for tørke, er forsynet med plastgardiner, som trækkes over felterne, når det regner. Et forsøgsområde med tre varmefelter, tre tørkefelter og tre kontrolfelter blev opstillet på Molslaboratoriets område i Ved det seneste af de to projekter, VULCAN-projektet, var samme opstilling også etableret i fem andre lande i Europa: Italien, Spanien, Ungarn, Holland og Wales. Museumsinspektør Peter Gjelstrup og jeg selv deltog med faunaundersøgelser på alle disse lokaliteter. Referenceområde og værksted for naturhistorisk forskning og formidling Som det fremgår af det foregående, har Molslaboratoriet med dets varierede område igennem mere end tres år været af overordentlig stor betydning for naturhistorisk og økologisk forskning og formidling. En meget væsentlig 21

Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014

Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014 Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014 Faciliteter...1 Omsætning 2013 - Budget 2014...2 Medarbejderstatus...2 Indhold...3 Mission...3 Aktiviteter...3 Overnatning...4 Grejbank...4 Igangværende projekter...4

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 02043.01 Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01 Fredningen vedrører: Næs Stubhave e Domme Taksations kom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer 13-05-1953 DEKLARATIONER>

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Afgørelse i sagen om udskiftning og udvidelse af et sommerhus ved Fuglsø Strand, Ebeltoft Kommune

Afgørelse i sagen om udskiftning og udvidelse af et sommerhus ved Fuglsø Strand, Ebeltoft Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-121/700-0012 03-132/700-0012 kpa

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Sandbjerg Gods og Aarhus Universitet gennem 50 år

Sandbjerg Gods og Aarhus Universitet gennem 50 år 40235_sandbjerg gods 14/07/04 9:29 Side 17 Kapitel I Sandbjerg Gods og Aarhus Universitet gennem 50 år Af Hans Fink Med virkning fra 1. september 1954 fik Aarhus Universitet overdraget ejendomsretten til

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Den Europæiske Nationalparkdag

Den Europæiske Nationalparkdag Indbydelse til Den Europæiske Nationalparkdag Lørdag d. 24. maj 2014 Kom og deltag i et eller flere af de 14 gratis arrangementer rundt om i Nationalpark Mols Bjerge Den Europæiske Nationalparkdag 2014

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2015 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening er en sammenslutning af de to tidligere foreninger Jydsk

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

TM 44 Seminar om Hedepleje

TM 44 Seminar om Hedepleje TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl.

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Forløb 8 Heden - hedebonden Natur/teknik historie Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning Fag: Natur/teknik- historie Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Årstid: Forår, sommer, efterår

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

FORTÆLLERHOLDET. Med venlig hilsen JAN GRUWIER LARSEN

FORTÆLLERHOLDET. Med venlig hilsen JAN GRUWIER LARSEN 0 LOG 2 SKATA DAG FOE 13-14 E L L Æ T O F K S I O T S I H U T A N S U H A A M U E S U M FOTÆLLEHOLDET fra Naturhistorisk Museum, Aarhus foredrag for alle Program for 2013 2014 Fortællerholdet fra Naturhistorisk

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2011 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

Molskroen Femmøller Strand

Molskroen Femmøller Strand Molskroen Femmøller Strand Molskroen er en væsentlig del af den regulerede ferie- og haveby, som den kendte arkitekt Egil Fischer (1878-1963) skabte i 1920 erne. Kroen er også den første af de planlagte

Læs mere