Molslaboratoriet. Af Henning Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Molslaboratoriet. Af Henning Petersen"

Transkript

1 Molslaboratoriet Af Henning Petersen

2 Molslaboratoriet Af Henning Petersen Er et særtryk af artiklen side i Molsbogen 2005 En antologi Redigeret af John Clausen Forlaget Vistoft 2005 ISBN Henning Petersen

3 Molslaboratoriet af Henning Petersen En af de mest benyttede adgangsveje til Mols Bjerge bugter sig fra Fuglsøvej op gennem en snæver, skovklædt dal til den lille landsby Strandkær. Her, højt over Ebeltoft Vig, ligger to gamle stråtækte bindingsværksgårde, Nedre og Øvre Strandkærgård, og et tidligere husmandssted. Nedre Strandkærgård og husmandsstedet har nu i mere end et halvt århundrede været hjemsted for Molslaboratoriet, et feltlaboratorium for udforskning af Mols Bjerges flora og fauna og et kursussted, hvor universitetsstuderende, skoleelever og andre lærer om den spændende og forunderlige danske natur. Molslaboratoriet og det tilhørende 1,5 kvadratkilometer store naturområde ejes af Naturhistorisk Museum i Århus og fungerer som en afdeling af museet med nogle få faste medarbejdere og et vekslende antal gæsteforskere og andre medarbejdere med midlertidig tilknytning til laboratoriet. En skovfoged med ansvar for pleje af arealet, husdyrene og bygningerne har bolig i gårdens stuehus. Denne artikels forfatter har fra 1967 og indtil pensionering fra 1. april 2005 været den faste videnskabelige medarbejder og daglige leder af Molslaboratoriet. Molslaboratoriets oprindelse Oprindelsen til Molslaboratoriet går tilbage til Det år fik Naturhistorisk Museum overdraget retten til at benytte Nedre Strandkærgårds jorder til naturhistorisk forskning. Det skete som led i Strandkærfredningen, en af de første områdefredninger i Mols Bjerge. Gårdens ejer var på det tidspunkt Ellen Dahl, født Dinesen, gift med højesteretssagfører Knud Dahl, København. Hun var datter af godsejer og forfatter Wilhelm Dinesen og søster til forfatterne Thomas Dinesen og Karen Blixen. 3

4 Ellen og Knud Dahl. Ellen Dahl havde i 1924 købt Nedre Strandkærgård af arkitekt Egil Fis cher, kendt på egnen for den store sommerhusudstykning ved Femmøller Strand og de karakteristiske stråtækte bindingsværkshuse. Indtil samme år havde gården tilhørt den kendte molboslægt Dam. I 1938 erhvervede Ellen Dahl også husmandsstedet. Egil Fischer var arkitekt på det smukke sommerhus, hun fik opført på området i Allerede i forbindelse med købet af gården var der i overensstemmelse med Egil Fischer og Danmarks Naturfredningsforening blevet tinglyst servitutter, som skulle sikre området mod bebyggelse og ødelæggelse af naturværdierne. Vistnok foranlediget af uenighed mellem Egil Fischer og Ellen Dahl om tolkningen af den tidligere aftale blev der gennemført en egentlig fredning af det 150 ha store område. Det blev den før omtalte Strandkærfredning fra Følgende citat fra fredningsdeklarationens indledende afsnit beskriver i datidens lidt højstemte sprog klart fredningens baggrund og formål: Den mig tilhørende Ejendom rummer baade store Naturskønheder og betydelige naturvidenskabelige og kulturhistoriske Værdier, hvorfor det er mit ønske, at den nuværende Tilstand saa vidt muligt bevares i Fremtiden, saaledes at Efter-verdenen her vil kun ne se dels et typisk og smukt Hedelandskab, dels en typisk Hedegaard, saaledes som denne har set ud og er blevet drevet fra vore Forfædres Tid. Det er endvidere mit Ønske, at Arealerne skal staa til Raadig hed for Videnskaben, og at der kan være Lejlighed for Forskere til at følge Floraens og Faunaens Udvik ling. Det bestemmes i deklarationen, at der ikke må opdyrkes mere end de 65 tdr. land (godt 30 ha), som allerede var under plov på fredningstidspunktet, men fremsynet som fredningen var skulle hidtil udyrkede områder kunne opdyrkes, så længe som det samlede dyrkede areal ikke oversteg de 65 tdr. land. Derved blev det muligt at studere planters og dyrs udvikling på arealer, som veksler mellem kultur- og naturtilstand. 4

5 Det blev overladt til Naturhistorisk Museum i Århus at varetage den ret til naturhistorisk forskning, som var indeholdt i Strand kærfredningen. Offentliggørelsen af dette fine tilbud skete d. 10. maj 1941 ved indvielsen af et nyt moderne naturhistorisk museum i de bygninger i Universitetsparken, hvor museet stadig har til huse. Det var den nyudnævnte museumsdirektør Harald M. Thamdrup, der på museets vegne kunne takke Ellen Dahl for den fantastiske mulighed for at supplere det ny museums fremragende udstillinger af udstoppede dyr, spritpræparater og dioramaer med et stykke rigtig, levende natur, tilmed et af de smukkeste og naturhistorisk mest interessante områder i landet. Baggrunden for, at Naturhistorisk Museum fik denne mulighed for forskning på området og den senere donation af ejendommen, hang utvivlsomt sammen med, at Ellen Dahl og hendes mand var kendt for at støtte udviklingen af dansk videnskab og i særdeleshed etableringen af det andet danske universitet i Århus. De var også aktive i Danmarks Naturfredningsforening og havde gode relationer til professorer og andre ledende naturvidenskabelige forskere, som kæmpede for bevarelsen af den danske natur. Nedre Strandkærgård. Ca. 1940

6 På modtagersiden var Harald Thamdrup en særdeles visionær museumsleder, som ønskede at skabe et museum, der lagde vægt på sammenhænge i naturen, og som klart adskilte sig fra den støvede forestilling, mange forbandt med et museum. Hovedinteressen var fagområdet økologi, dvs. naturhistorie som kvantitativ videnskab, som søger at forklare planternes og dyrenes antal og udbredelse i forhold til deres miljø og beskrive organismernes funktion i naturen. Thamdrup havde selv drevet økologisk forskning, først med doktordisputatsen over undersøgelser af slikkrebs i vadehavet, og sidst i trediverne med undersøgelser af de danske heders økologi udført fra et mobilt laboratorium indrettet i en beboelsesvogn. Med hans interesse for naturens store husholdning var forskningsmuligheden på Mols, og hvad dermed fulgte, som en appelsin i turbanen for det ny naturhistoriske museum. Fra feltlaboratorium i storstuen til moderne forskningsstation Ud over adgangen til at drive forskning på arealet stillede Ellen Dahl også gårdens storstue til rådighed for forskerne. Her blev der med midler bevilget af bl.a. Carlsbergfondet indrettet et primitivt laboratorium med seks arbejdspladser og fire sovepladser, som kunne tages i brug i sommeren Dermed var Molslaboratoriet en realitet. Der var straks fra første færd stor interesse blandt forskerne for at benytte denne mulighed for at udforske områ dets righoldige flora og fauna og de økologiske sammenhænge i det særprægede landskab. Tretten videnskabs mænd (forskere omtales konsekvent som videnskabsmænd i den tids skriftlige kilder!) med forskellige specialer var allerede den første sommer i fuld gang med at undersøge områdets geologi og dets flora og fauna. Sovepladserne måtte suppleres med telte opslået i gårdens have. 6

7 Med baggrund i den store interesse lykkedes det allerede inden den følgende sommer at få finansieret og opført en tilbygning, som betød en radikal forbedring af laboratorie- og opholdsmulighederne. Der var nu i sommeren 1943 plads til ti medarbejdere og særlige rum til specialapparater og til forsøg ved konstant temperatur. Laboratoriet var udstyret med en del på den tid avanceret udstyr, bl.a. til måling af klimatiske og andre miljøfaktorer og til kvantitativ indsamling af insekter og andre smådyr. Der var dog endnu ikke indlagt el, hvilket må have været en alvorlig hæmsko for laboratoriearbejdet. Det er da også et tilbagevendende punkt på ansøgninger om bevillinger til laboratoriet i hvert fald indtil Da den sidste forpagter af husmandsstedet, Rasmus Andersen, i 1945 måtte opsige forpagtningen på grund af sygdom, blev husmandsstedets bygning og have skænket til Naturhistorisk Museum. Det blev i de følgende år først og fremmest benyttet i forbindelse med sommerkurser for naturhistoriestuderende fra Københavns Universitet. På Molslaboratoriet blev deres boglærdom konfronteret med forholdene i naturen, og de lærte videnskabelige metoder til at undersøge landskabets geologi, vegetation og dyreliv. På baggrund af den succes, som Molslaboratoriet havde vist sig at være, både hvad angår vigtige forskningsresultater og for undervisningen af biologi- og geologistuderende, overdrog Ellen Dahl i 1951, ti år efter aftalen om den videnskabelige brugsret til området, Nedre Strandkærgård og den største del af gårdens jorder (ca. 120 ha) som gave til Naturhistorisk Museum. To år senere begyndte en ny fase: hvor Molslaboratoriet hidtil hovedsageligt kun havde været i brug om sommeren og var relativt primitivt udstyret, blev det fra 1953 et veludstyret helårslaboratorium, især indrettet til videnskabelige undersøgelser af jordbundsorganis- 7

8 Molslaboratoriet. (Forf. foto) mernes økologi. Forudsætningen herfor var en større tilbygning til husmandsstedet og ansættelsen i 1952 af dr. phil. Christian Overgaard Nielsen som fast videnskabelig medarbejder. Overgaard var blevet internationalt anerkendt efter sin doktordisputats fra 1949 om de jordlevende rundormes økologi og andel i jordens energi- og stofomsætning, og det nyindrettede laboratorium blev under hans ledelse et aktivt forskningsmiljø, hvor adskillige forskere fra både Danmark og udlandet udførte forskning af høj kvalitet under kortere eller længere ophold på Molslaboratoriet. Gårdens landbrugsdrift blev i slutningen af halvtredserne mere og mere vanskelig at få til at svare sig økonomisk. Museet havde ikke mulighed for at dække de årlige underskud. Det endte derfor med, at landbrugsdriften blev nedlagt i Dermed måtte Strandkærfredningens intention om bevarelsen af et traditionelt hedebrug opgives. Omlægningen betød, at gårdens stuehus, stalde og øvrige avlsbygninger nu blev ledige til brug for Molslaboratoriets forsknings- og kursusvirksomhed. Kostal- 8

9 den blev ombygget til to undervisningslokaler, svinestalden til mindre laboratorier, og hestestalden til værksted. Disse ombygninger faldt sammen med et forventet større behov for benyttelsen af Molslaboratoriet, idet der netop i 1960 blev oprettet biologiske og geologiske faggrupper ved Aarhus Universitet. Hidtil hav de det kun været muligt at studere de naturhistoriske fag ved Københavns Universitet. Naturhistorisk Museums direktør, H. M. Thamdrup, blev nu tillige professor i zoologi ved Aarhus Universitet. En af de mest markante personligheder, som blev ansat under de ny naturhistoriske faggrupper, var adfærdsforskeren Erik Tetens Nielsen. Han havde i en årrække været leder af en forskningsafdeling i Florida, som undersøgte stikmygs forekomst og adfærd. Fra 1962 fik han arbejdsplads i den tidligere svinestald på Molslaboratoriet, hvorfra han fortsatte studier af mygs og andre insekters adfærd med særlig vægt på deres døgnrytmer. Sidst i tresserne indrettede han sit eget laboratorium i sin villa i Femmøller. Han blev kendt i det ganske land gennem det morsomme interview, som den kendte radiovært Christian Krüger havde med ham og hans livlige, syngende fårekyllinger og sin medvirken i Lieberkinds tv-udsendelser. Fra 1973 levede han som aktiv pensionist hos sin datter i Florida, hvor han døde i I 1962 blev der oprettet et Institut for Jordbundsbiologi ved Aarhus Universitet med hjemsted på Molslaboratoriet. Chr. Overgaard blev udnævnt til professor og leder af instituttet. Allerede i 1964 fratrådte Chr. Overgaard imidlertid denne stilling til fordel for en ansættelse som professor ved Københavns Universitet. Professoratet var nu ledigt, men blev fra 1965 til 1970 benyttet som et gæsteprofessorat. Tre fremtrædende britiske jordbundsbiologer, Amyan Macfadyen, John E. Satchell og Brian O Connor, var efter tur ansat i perioder på hhv. to, et halvt og et år. Forfatteren til denne artikel blev ansat i 1967, bl.a. med den opgave at være vært for de kommende gæsteforskere. 9

10 Professor Thamdrup og den skotske professor C. H. Gimingham leder ekskursion (foto P. Gjelstrup) Jeg skulle også med min ekspertise i små jordbundsleddyr deltage i et forskningsteam af hovedsagelig udenlandske forskere med arbejdsplads på Molslaboratoriet, som i en periode fra arbejdede sammen om en stor undersøgelse af bøgeskovens økologi med forsøgsområde i Hestehaveskoven ved Kalø. I 1972 blev Institut for Jordbundsbiologi nedlagt til fordel for et bredere økologisk og genetisk institut placeret i Århus. Min stilling som museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, senere seniorforsker og daglig leder af Molslaboratoriet, fortsatte som hidtil, indtil jeg blev pensioneret i Personalets størrelse har svinget meget afhængig af bevillinger fra forskningsfonde og andre kilder til finansiering af forskning og formidling. Molslaboratoriet har dog altid været en meget lille institution, men forskningen har også i de senere år i høj grad profiteret af undersøgelser udført af forskere fra Naturhistorisk Museum, Aarhus Universitet og mange andre forskningsinstitutioner i ind- og udland. Det skal 10

11 heller ikke glemmes, at studerende med deres specialeeller Ph.D.-projekter har bidraget væsentligt til den store viden, der i tidens løb er blevet samlet om områdets naturhistorie. Undersøgelser af bl.a. insekter og planter fore taget af dygtige amatører skal også fremhæves som en værdifuld kilde til viden om stedets flora og fauna. Forskning på Molslaboratoriet På trods af de primitive forhold og begrænsede hjælpemidler blev der allerede i de første år udført fremragende naturhistorisk forskning, som beredte vejen for udviklingen af den forskningsgren, som betegnes terrestrisk økologi, altså landjordens økologi, som søger at forklare sammenhængene mellem planters og dyrs forekomst og funktion i forhold til levevilkårene i naturen. Økologien er tværvidenskabelig. En dyrearts økologi kan f.eks. kun forstås fuldt ud i sammenhæng med de fysiske og kemiske påvirkninger og i vekselvirkning med andre dyr, planter og mikroorganismer. Mens kendskabet til havets og ferskvandets økologi på det tidspunkt var ret udviklet, havde der ikke hidtil været megen opmærksomhed på landjordens økologi. Det ønskede forskerne bag Molslaboratoriet at råde bod på, og det lykkedes så godt, at undersøgelserne fra disse første år blev anerkendt internationalt som pionerarbejder, som stadig den dag i dag citeres i den videnskabelige faglitteratur. Mange af de forskere, som var pionerer på deres felter i Molslaboratoriets første år, blev senere professorer ved danske eller udenlandske universiteter. Hvad nytte har vi af forskningen? Som det fremgår af det følgende, blev de forskningstemaer, som blev dyrket på Molslaboratoriet i det første årti, i grove træk fortsat og udviklet igennem hele la- 11

12 boratoriets eksistens. Skønt der er glidende overgange mellem de enkelte temaer, og den økologiske forskning netop søger efter sammenhænge, kan man dog groft opdele emnerne i nogle båse. Primært har der været tale om grundforskning, dvs. forskning, som stræber efter at udvide vort kendskab til og forståelse af vore omgivelser uden direkte sigte på praktisk anvendelighed. Hvad nytte er det til? er et hyppigt stillet spørgsmål, når man får lejlighed til at fortælle menigmand om forskningen på Molslaboratoriet. Hvis den kritiske tilhører ikke skulle være tilfreds med, at resultaterne måske er interessante og medvirker til at øge den indsigt, vi har i naturens sammenhænge, kan man med god samvittighed pege på, at praktisk anvendelige metoder og produkter ikke udvikles ud af ingenting, men ud fra en bred viden om de grundlæggende naturvidenskabelige forhold. Hvordan skulle man f.eks. kunne vide, om vores brug af naturen er bæredygtig, hvis man ikke har et grundigt kendskab til, hvordan relativt uforstyrrede landskaber fungerer? Hvordan udvikle mere effektive og skånsomme metoder til landbrugsproduktion uden kendskab til processerne i jorden og deres sammenhæng med bakteriers, svampes og jordbundsdyrs biologi? Som det senere vil fremgå, har forskningen på Molslaboratoriet også haft sådanne samfundsrelevante perspektiver af grundforskningen for øje, og specielt i de seneste år har der været lagt mange kræfter i at deltage i større nationale og internationale forskningsprogrammer med direkte sigte på miljøbeskyttelse og landskabspleje. Økologi på artsniveau Et fundamentalt emne for den økologiske forskning drejer sig om at beskrive og forklare de enkelte arters mulighed for at opretholde bestande på deres levested under de betingelser, som findes der igennem året og fra år til 12

13 år. Der kræves ikke alene, at artens individer det være sig en plante, et dyr eller en mikroorganisme kan tåle forholdene på det sted, hvor dens individer befinder sig, men også, at de kan producere tilstrækkeligt med afkom, så at de følgende generationer er sikret. Ud fra viden om arternes reaktion på de påvirkninger, de udsættes for på deres levested, forsøger forskeren at forklare de forskellige arters tilknytning til bestemte miljøtyper. Fra Molslaboratoriets første år var edderkoppers og insekters afhængighed af mikroklimaet et centralt punkt på forskningsprogrammet. Ved mikroklimaet forstås de temperatur-, fugtigheds-, vind- og lysforhold, som måles, der hvor organismen lever, og som kan være meget anderledes end det klima, vi som mennesker oplever. Undersøgelserne var oftest en kombination af artens fore komst i naturen sammenholdt med mikroklimatiske målinger og laboratorieforsøg, hvor reaktionen hos individer af den pågældende art over for en enkelt klimatisk faktor blev testet. For at nævne et enkelt eksempel på de Storm P-apparater, der blev konstrueret til disse forsøg, blev et såkaldt temperaturorgel eller temperatur-præferensapparat benyttet til at bestemme, i hvilket temperaturinterval en dyreart foretrak at opholde sig. Apparatet bestod af en lang rende af metal lukket foroven af en glasplade. Renden blev i den ene ende nedkølet med kuldeblanding af is og salt og i den anden ende opvarmet af kogende vand. Derved opstod en jævn ændring af temperaturen på langs af renden. Dyr, som blev sat ned i renden, ville efter en tid finde det sted i renden, hvor temperaturen passede dem bedst. Ofte var der god sammenhæng mellem temperaturforholdene på den lokalitet, hvor arten levede, og den foretrukne temperatur. Et af de bedste eksempler på denne type forskning fra de første år var Edwin Nørgaards undersøgelser af flere forskellige edderkoparters biologi. Med fine temperaturfølere kunne han f.eks. måle temperaturen inde i en 13

14 bestemt edderkoparts (Theridion saxatile) frithængende rede og fandt ud af, at edderkoppen flytter æggene ud af reden, når temperaturen bliver for høj, og tilbage i reden, når temperaturen uden for reden bliver for lav. Derved sikres æggene optimale temperaturforhold. Børge Schjøtz-Christensen undersøgte over en lang årrække fra fyrrerne til tresserne billerne i ørkenagtige pletter af fint flyvesand dækket af den stive græsart sandskæg. Han var ved hjælp af en kombination af feltiagttagelser og laboratorieforsøg i stand til at forklare, hvorledes nogle billearter kunne leve under de ekstreme temperatur- og fugtighedsforhold, der karakteriserer disse områder. For nøje at kunne følge løbebillepopulationer over flere år indhegnede han et mindre område med galvaniserede jernplader. På den måde afgrænsede han en lukket population, hvor indvandring og udvandring var forhindret. Billerne i indelukket blev indfanget og nummereret individuelt med et system af fine mærker på forbryst og dækvinger udført med en glødetråd. Ved at indfange billerne gang på gang kunne han ret præcist gøre rede for billebestandens overlevelse og produktion af ny individer. Denne undersøgelse resulterede i en doktordisputats publiceret i Førnævnte undersøgelser over enkeltarters økologi indeholdt studier af dyrenes adfærd. Adfærdsforskningen blev yderligere styrket med ansættelse af Erik Tetens Nielsen (omtalt ovenfor), som fortsatte sine studier af bl.a. myggenes sværmning assisteret af datteren Hedvig Tetens Nielsen. Han blev stærkt optaget af studiet af samspillet mellem de endogene fysiologiske mekanismer, det biologiske ur, og de ydre omstændigheder, dvs. temperaturen og tusmørkets begyndelse, som sætter adfærden i gang. Hans foretrukne forsøgsdyr blev løvgræshopper og fårekyllinger. Tetens arbejdede i de første år meget sammen med adfærdsbiologen Hans Dreisig fra Københavns Univer- 14

15 sitet, som under længere besøg hvert år siden først i tresserne har benyttet Molslaboratoriets område til adfærdsstudier af en lang række insekter. Det blev til mange timers natarbejde, da han flere somre i træk studerede sankthansormens lyssignalering. De senere år har han især undersøgt, hvorledes humlebier søger nektar, så at de får så meget som muligt ud af den energi, de bruger på at flyve fra blomst til blomst. Organismernes samspil Som beskrevet ovenfor kan den økologiske forskning fokusere på de enkelte plante- eller dyrearters forhold til deres omgivelser. En anden type økologisk forskning prøver at studere naturen eller dele af den som større helheder, hvor de enkelte arter indgår sammen med andre i plante- eller dyresamfund, og hvor organismerne i samspil med de fysiske og kemiske miljøbetingelser under et sammenfattes som økosystemer. Undersøgelser af hedens eller bøgeskovens økologi eller forskellige jordbundes økologi falder ind under denne type forskning, hvor der lægges vægt på det indbyrdes samspil mellem mange forskellige arter og mellem dem og de fysisk-kemiske miljøfaktorer. Jordbundens økologi var fra første færd et højt prioriteret forskningsemne på Molslaboratoriet. Thamdrup havde i årene før Molslaboratoriets oprettelse studeret en midegruppe, pansermiderne, som er særdeles talrigt repræsenteret i bl.a. hedejord. Senere kom hans forskning især til at dreje sig om regnormenes betydning i jordbunden. En studerende fra Københavns Universitet, Torkel Weis-Fogh, fik i midten af fyrrerne universitetets guldmedalje på en afhandling om de små jordlevende miders og springhalers økologi på det lavtliggende overdrev Sletten. Det arbejde bliver stadig citeret som en 15

16 pionerindsats inden for jordbundsøkologien. Weis-Fogh skiftede senere forskningsretning og blev en verdenskendt insektfysiolog med professorsæde ved universitetet i Cambridge. Den, der ydede mest til jordbundsbiologiens udvikling på Molslaboratoriet, var utvivlsomt førnævnte Christian Overgaard Nielsen. Han udviklede bl.a. nye og langt mere effektive metoder end hidtil kendt til at uddrive mikroskopiske rundorme og de noget større hvide børsteorm, enchytræer, fra jorden, således at man kunne få en realistisk bedømmelse af deres antal og vægt (biomasse) i jorden. Han beregnede antallet af rundorme til 20 millioner pr. kvadratmeter i en gødet græsmark og op til 10 millioner pr. kvadratmeter på overdrev på Molslaboratoriets område. Med fine metoder, oprindeligt udviklet på Carlsberglaboratoriet til måling af gærcellers stofskifte, kunne han i laboratoriet måle rundormenes forbrug af ilt og derfra beregne, hvor meget kvælstof jordens rundormefauna kunne omsætte. Det blev f.eks. beregnet, at rundormenes kvælstofomsætning udgjorde ca.10% af en rugafgrødes samlede kvælstofforbrug. Da rundormenes vægt kun udgør i størrelsesordenen 1% af den samlede jordbundsfaunas vægt, kunne han slutte, at dyrene i jorden har overordentlig stor betydning for planternes forsyning af næringsstoffer. Overgaards forskning er et eksempel på, at økologiske undersøgelser kan udvikle sig til forskning i organismesamfunds og økosystemers funktion. Hovedvægten lægges på de processer, som dyr, planter og mikroorganismer deltager i. Man taler om økosystemets stofskifte, der kan beskrives som strømme af energi og stof fra led til led i fødekæderne, altså f.eks. i simpleste fald fra plante til planteæder til rovdyr. Molslaboratoriet har, også efter Overgaards tid på laboratoriet, fortsat denne type økologisk forskning. Det kulminerede med, at et helt team 16

17 af økologer fra laboratoriet sammen med forskere fra adskillige andre institutioner deltog i den tidligere nævnte store undersøgelse i Hestehaveskoven ved Rønde. Naturen er dynamisk Sammenligner man gamle fotografier fra trediverne eller halvtredserne med fotos taget de samme steder på Molslaboratoriets område, får man et stærkt indtryk af, at naturen selv i et fredet område ændrer sig dramatisk, hvis den får lov at ligge uden menneskelige indgreb. Den naturlige vegetation i et område som Mols Bjerge er en blandet løvskov domineret af eg, og uden afgræsning, slåning, rydning eller evt. til tider kortvarig opdyrkning vil heder, enge og overdrev i det lange løb forsvinde og blive erstattet af skov. Mols Bjerges nøgne hedebakker, som er så slående på de gamle fotografier, skyldes mange hundrede års ekstensiv husdyrgræsning, dyrkning og udpining af jorden. Igennem lange perioder var dyrkningsformen det såkaldte græsmarksbrug, hvor små agre lå spredt i større områder af braklagt jord. På den dårligste jord blev hver ager dyrket i 2-3 år, hvorefter den blev opgivet og fik lov at hvile i otte til mere end 20 år. Det såkaldte nulstillingsprojekt er en undersøgelse af, hvad der sker med flora og fauna, når et hedeområde bliver opdyrket en kort periode og derefter overladt til spontan indvandring af planter og dyr fra omgivelserne. Forsøget var tænkt som en efterligning af græsmarksbrugets opdyrkning af små agre, og vi håbede på, at en grundig mangeårig undersøgelse af planternes og forskellige dyregruppers udvikling på arealet ville give en dybere forståelse for ændringerne i denne landskabstype. Forsøget startede i 1979 med rydning af buske og træer. Det følgende år blev området grønthøstet, fræ- 17

18 set, harvet og tilsået med vinterrug. Rugdyrkningen blev gentaget endnu et år, hvorefter marken fik lov at ligge brak, så at planter og dyr frit kunne indvandre fra de omgivende hedearealer. Hvert år derefter indtil blev planternes og en række smådyrs udbredelse på arealet undersøgt. Lektor Esbern Warncke, Aarhus Universitet, og museumsinspektører fra Naturhistorisk Museum, Peter Gjelstrup, Toke Skytte, Nina Rehfeldt samt denne artikels forfatter var de hovedmedvirkende ved denne undersøgelse. Landskabspleje Strandkærfredningen blev i 1984 ved en kendelse fra Overfredningsnævnet en del af den store fredning af Mols Bjerge. Nogle af de værdier, man ønskede at bevare ved fredningen, f.eks. de åbne hede- og overdrevsarealer, ville i det lange løb ændres til skov, medmindre der blev gjort en aktiv indsats for at pleje landskabet. Dets åbne karakter skyldes jo som beskrevet ovenfor den lange historie som agerland. Det var naturligt, at Molslaboratoriet på baggrund af dets mangeårige økologiske forskning deltog i mere anvendelsesorienterede undersøgelser, der sigtede på at udvikle og teste metoder til at bevare en ønsket tilstand af landskabet med dets flora og fauna. Husdyrgræsning var en plejemetode, som forekom mindre kunstig og måske også mindre bekostelig end f.eks. en gentagen rydning og slåning af vegetationen. Der blev først i halvfjerdserne anskaffet en mindre bestand af skotsk Gallowaykvæg. Det er en hårdfør gammel kvægrace med en særlig god appetit på og evne til at fordøje de seje og næringsfattige hede- og overdrevsplanter. En lille flok får af den islandske race, der fra Grønland var sendt på dyrskue i Danmark, blev reddet fra slagtedøden, hvorefter de og deres efterkommere fik lov til at afgræsse Molslaboratoriets hedeområder indtil

19 Tre fotos, der viser vegetationens udvikling omkring fru Dahls sommerhus. Ca (foto Ellen Dahl) Ca (foto H. M. Thamdrup) 2001 (forf. foto) 19

20 Museumsinspektør Nina Rehfeldt undersøger planternes dækningsgrad på nulstillingsområdet. (forf. foto) Det blev en vigtig opgave for Molslaboratoriets skovfogeder, Flemming Ejlersen og efterfølgeren Lars Haugaard, at sørge for den bedst mulige græsningspleje med hensyntagen til såvel landskabets udvikling og forskningen. Husdyrgræsningens virkning på vegetationen er blevet undersøgt igennem mere end 25 år af biolog Rita Merete Buttenschøn og dyrlæge Jon Buttenschøn ved årlige opmålinger af et stort antal afmærkede felter i græssede og ugræssede områder. De fandt bl.a. ud af, at en let græsning med kvæg fik antallet af plantearter pr. arealenhed til gradvis at øges i forhold til ugræssede områder, mens fåregræsningen ikke øgede artstætheden. Med et stort statsfinansieret forskningsprojekt Husdyrgræsningens langtidseffekt på hede-, overdrevs- og skovøkosystemer i samarbejde med flere andre danske forskningsinstitutioner i årene blev virkningen af husdyrgræsning på den vilde fauna (mus, fugle, insekter og jordbundsdyr) undersøgt af forskere fra Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet. Det viste sig, at græsning gennem længere tid kunne have positiv virkning på nogle dyregrupper og arter og negativ virkning på andre. Det viser, at græsningen skal varieres 20

21 og evt. kombineres med andre metoder, hvis både en rig flora og en rig fauna skal bevares. Klimaændringers virkning på heder Globale temperaturstigninger som følge af øget indhold af kuldioxid i atmosfæren har gjort sig gældende igennem de sidste 100 år. Betydningen af klimaændringen for sjældne og sårbare naturtyper domineret af lave buske, f.eks. lyngheder, er blevet undersøgt i perioden ved to forskningsprojekter støttet af EU med deltagelse af 11 danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Undersøgelsen var baseret på et eksperiment udført i naturen, hvor temperatur og nedbør ændres ved hjælp af gardiner, der automatisk rulles over 20 kvadratmeter store forsøgsfelter. Temperaturen øges i felter, hvor reflekterende gardiner trækkes over felterne om natten og derved hindrer udstrålingen. Felter, som udsættes for tørke, er forsynet med plastgardiner, som trækkes over felterne, når det regner. Et forsøgsområde med tre varmefelter, tre tørkefelter og tre kontrolfelter blev opstillet på Molslaboratoriets område i Ved det seneste af de to projekter, VULCAN-projektet, var samme opstilling også etableret i fem andre lande i Europa: Italien, Spanien, Ungarn, Holland og Wales. Museumsinspektør Peter Gjelstrup og jeg selv deltog med faunaundersøgelser på alle disse lokaliteter. Referenceområde og værksted for naturhistorisk forskning og formidling Som det fremgår af det foregående, har Molslaboratoriet med dets varierede område igennem mere end tres år været af overordentlig stor betydning for naturhistorisk og økologisk forskning og formidling. En meget væsentlig 21

Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014

Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014 Statusnotat Molslaboratoriet juli 2014 Faciliteter...1 Omsætning 2013 - Budget 2014...2 Medarbejderstatus...2 Indhold...3 Mission...3 Aktiviteter...3 Overnatning...4 Grejbank...4 Igangværende projekter...4

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Løgfrøen ved Sevel Skovby

Løgfrøen ved Sevel Skovby Afrapportering for projektet Løgfrøen ved Sevel Skovby Pleje af eksisterende vandhuller og etablering af nye vandhuller i området ved Sevel Skovby og Ryde Bavnehøj Reference nr.: 2014-A-68 Projektansvarlig:

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet om fredninger. Rasmus Thougaard Svendsen. Erfamøde om fredninger, Vejen d. 29.

Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet om fredninger. Rasmus Thougaard Svendsen. Erfamøde om fredninger, Vejen d. 29. Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet om fredninger Rasmus Thougaard Svendsen Erfamøde om fredninger, Vejen d. 29. oktober 2014 1 Natur- og Miljøklagenævnet Klagemyndighed for afgørelser truffet på

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Landzonetilladelse til anvendelse af to byninger på Bigården til helholdsvis bolig og garage/udhus, Stavnsholt Gydevej 70, 3460 Birkerød

Landzonetilladelse til anvendelse af to byninger på Bigården til helholdsvis bolig og garage/udhus, Stavnsholt Gydevej 70, 3460 Birkerød Landzonetilladelse Landzonetilladelse til anvendelse af to byninger på Bigården til helholdsvis bolig og garage/udhus, Stavnsholt Gydevej 70, 3460 Birkerød AH Holding af 15. maj 2002 Aps. har den 25. marts

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Knebel Menighedsråd 8256@sogn.dk Den 3. november 2010 Dokument nr.: 108358/10 Sagsbeh.:

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Skov Olesens Plantage

Skov Olesens Plantage Skov Olesens Plantage Skov Olesens Plantage er beliggende sydøst for Hammerum nærmere bestemt Langelundvej, ca. 3 km øst for Hauge. (Se kort). Klik på emnerne for beskrivelse: Plantagens historie og mindestenen

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Østjysk. naturkalender 2011

Østjysk. naturkalender 2011 Østjysk naturkalender 0 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen året rundt Med støtte fra Friluftsrådet og Dansk Magisterforening har vi i år mulighed for at omdele Østjysk Naturkalender

Læs mere

Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009

Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede arealer i Jammerbugt Kommune Formål: At få indblik i omfanget

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere