EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT DENMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

Transkript

1 Standard Eurobarometer European Commission EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU FORÅR 2009 Standard Eurobarometer 71 / Forår 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT DENMARK Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Fortolkninger og holdninger udtrykt i rapporten repræsenterer ikke Europa-Kommissionens synspunkter, men alene forfatternes. 1

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Executive Summary...4 The Danes Satisfaction and Expectations...4 The Danes attitude to the EU...5 Predictions for Evaluation of the social system today and tomorrow...6 Hovedkonklusioner...8 Danskernes tilfredshed og forventninger...8 Danskernes holdning til EU...9 Forudsigelser for Evaluering af det sociale system i dag og i morgen...10 Indledning...12 Kapitel 1 Danskernes tilfredshed og forventninger...12 Tilfredshed med tilværelsen...12 Den økonomiske situation...14 Mening om udviklingen...17 De vigtigste emner i Danmark lige nu...18 Konklusioner...20 Kapitel 2 Danskernes holdning til EU...21 Holdning til Danmarks medlemskab af EU...21 Demokrati i Danmark og EU...23 National eller EU beslutningskompetence...25 Europæisk integration...27 EU, globalisering og økonomi...28 Økonomisk krise...32 Konklusioner...34 Kapitel 3 Forudsigelser for EU i Forventninger om samfundet i Håb om samfundet i Konklusion...44 Kapitel 4 Evaluering af det sociale system i dag og i morgen...45 Pensioner...47 Beskæftigelsessituation...48 Konklusion...50 Tekniske specifikationer...51 Spørgeskema

3 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne fra den seneste danske meningsmåling, der indgår i EU s Eurobarometer-undersøgelser. Mindst to gange om året gennemføres der nationale undersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af borgerne i de 27 EU-lande får stillet en række enslydende spørgsmål. Eurobarometer-undersøgelserne gennemføres under ledelse af analyseinstituttet Taylor Nelson Sofres. Taylor Nelson Sofres er overordnet koordinator for Eurobarometeret og har kontakt til deres nationale afdelinger, som indsamler data i hvert EU-land. Herudover udformes en rapport med de samlede resultater på tværs af EU. Den rapport kan findes via følgende link: Svarene til denne rapport blev indsamlet sommeren 2009 fra 12. juni til 2. juli blandt personer på 15 år eller derover. Rapporten præsenterer de centrale konklusioner på følgende områder. Danskernes tilfredshed og forventninger Danskernes holdning til EU Forudsigelser for 2030 Evalueringer af det sociale system i dag og i morgen I det omfang det er relevant, bliver materialet nedbrudt på socio-demografiske variabler, sammenlignet med tidligere undersøgelser eller præsenteret med resultater på tværs af. Det er håbet, at informationerne i rapporten vil udgøre et supplerende informationsmateriale for de mange diskussioner om danskernes forhold til EU og det europæiske samarbejde. Rapporten kan bidrage til at basere diskussionerne på et solidt grundlag. Denne rapport repræsenterer ikke Europa-Kommissionens holdninger. De fortolkninger og synspunkter, der bliver udtrykt i rapporten, repræsenterer alene forfatterens synspunkter. TNS Gallup A/S Synne Nygård, Konsulent 3

4 Executive Summary This report represents the findings of the Eurobarometer survey conducted in the period from 12 June to 2 July The report illustrates the Danes attitudes to the situation in Denmark as well as their attitude and relation to the European Union. The Danes Satisfaction and Expectations - Continued strong satisfaction with life in general Overall, it s evident that the Danes are still very content with their lives. The share of well contented Danes has actually gone up a few percentage points since the last survey in December Thus, Denmark has reclaimed its top position and is again the one country in Europe whose inhabitants are most content with their lives in general. The satisfaction registers equally on the spectre of age groups and sex, even though stay-at homes and unemployed tend to be less satisfied than the remaining groups. Yet, even in these groups only a small number are dissatisfied with their lives. - Nevertheless, the financial crisis plays a part The economic situation is still positive, yet the current situation is perceived as somewhat influenced by the crisis. As an example, the Danes are rather worried about the situation of the world economy. At the same time, the Danes show some optimism with regard to the Danish economy and even more optimism when it comes to their household economy. All in all, the tendency displayed in previous reports is again confirmed; the Danes are pessimistic when it comes to matters remote, yet optimistic when it comes to matters close to home. - Employment is in focus The most evident effect of the financial crisis in the Danes minds is their focus on employment. 48% of Danes feel that the employment situation in Denmark is bad, and 40% feel it s likely to deteriorate within the next 12 months. Thus, it is a paradox that a substantially smaller number of people feel that their own personal job situation is or will be a problem within the next 12 months. Thus, as seen in previous reports, we see a tendency of worrying more about other people than one self. - The most important problems right now Both with regard to Denmark s collective problems and the citizens individual problems, economy is ranked high on the list. The economic situation and unemployment is regarded as major collective problems as well as major individual problems. However, the share regarding these issues mainly as collective problems rather than individual problems is larger. 4

5 Finally the most significant difference between the Danes and the EU citizens in general is that the environment is the focus of attention by the Danes compared to inflation which tends to be the focus of EU citizens in general. The Danes attitude to the EU - More than average enthusiasm for the EU The data describe an overall positive attitude to the EU among the Danish population compared to the EU average. The majority of Danes appreciate the membership of the European Union, and furthermore, this majority is larger than the EU-average. Thus, the Danes are generally more pleased with their EU-membership than the EU population in total. Nevertheless, the Danes are in a seventh place and thus not among the most pleased populations in the EU. At this point, however, the Danes are more pleased with their membership than both Sweden and Finland who rank lower on the list. Furthermore, the Danes have more trust in the European institutions than the EU citizens on average. More than one in two Danes have trust in each of the bodies mentioned, whereas less than 50% of the EU population overall have trust in any of the institutions in question. The Danes confidence in the EU goes so far that a majority of Danes even think that decisions within a number of areas ought to be made on EU level rather than on national level. - Confidence in the EU with regard to globalisation When it comes to the economy, the Danes confidence in the EU is rather substantial compared to the EU average. The Danes tend to have more faith in the EU as an agent in providing opportunities for using the positive potential of globalisation and safe-guarding from the negative ones. In this respect, most Danes see globalisation not as a threat, but as an opportunity. In spite of their confidence in the economic potential of the EU, most Danes don t find the EU the best suited agent for handling the consequences of the financial and economic crises, but rather point to the global G20 cooperation. - Financial crisis and confidence in own national economy To a large extent, the Danes are conscious of the fact that the Danish economy doesn t go unscathed through this crisis. In fact, they feel more than the average EU population that the crisis is affecting their economy to a larger extent. Yet, we spot a trace of confidence in the Danes national economy as more than 50% of the Danes feel that the Danish economy is doing better than both the American, the Indian, the Russian and the Brazilian economies. The degree of confidence in the Danish economy is also reflected in the fact that almost 70% perceive the Danish financial situation as good. - Areas of focus differ from the rest of the EU It is evident that the Danes stand out from other Europeans by having other issues in focus. While Europeans in general tend to point to traditional financial issues like solving the problems caused by the financial crisis, the Danes tend to focus on education, energy and the environment. 5

6 Also when it comes to deciding what needs to be the top priorities of the European integration process to further strengthen the future EU, the Danes are singled out by focusing less on the economic issues and more on the environment and the fight against changes to our climate. Predictions for General optimism On the general questions, the Danes are optimistic with regard to the development of the EU. 77% of the Danes are very or rather optimistic when it comes to the future of the EU. Only 20% think that life in 20 years will be harder for the citizens of the EU. - Specific pessimism When specifically regarding the correlation between the ways the Danes think the world will look in 20 years and how they would like it to look, there are substantial differences, though. Even though the Danes focus on the environment is again manifested in that 69% want a future society where the environment outweighs the economy, only 42% believe this will actually be the case in % want equal representation of men and women in politics, yet only 41% believe this will be achieved before The majority want more leisure time in the future instead of work, yet fewer people think it will actually be so. - Tendency to optimism despite it all Expectations and wishes clearly stand apart when it comes to solidarity and tolerance in the society of the future as well as the possibility of spending more time with the family and equal opportunities on the job market and in politics. However, with regard to these specific issues, more than every other Dane believes that the future will be as they wish for. This is yet another sign of optimism. Evaluation of the social system today and tomorrow - The majority: Faith in the social welfare system Overall, the Danes seem to have more confidence in the public social welfare system than EU citizens as a whole. Most people don t fear having to pay for the care of their parents and most regard it as likely that they will be receiving the care they need themselves. Even thought the majority of European citizens share these conceptions, the majority is somewhat larger in Denmark. When it comes to pension, we see something similar as a somewhat larger percentage of Danes feel secure in this aspect compared to the total population of the EU. - Minority: Scepticism towards public services However, we also trace some scepticism among the Danes. Even thought the majority are confident when it comes to public services, there is a relatively large minority who do not share this sentiment. 6

7 One in every five Danes expects having to pay for the care of their parents themselves and 29% don t feel confident that they ll be receiving the help they need themselves. Furthermore, 47% believe that in 2030, the social welfare system will be too expensive for the Danish society. These minorities are rather significant when considering the fact that trust and support are imperative for a social welfare system like the Danish one to work. - Employment Similarly, we see insecurity when asking directly about employment which is the area upon which the financial and economic crises have made the strongest impact on the Danes minds. 65% believe that finding a job in Denmark today is difficult. However, the insecurity doesn t seem longlived as only a few believe it will continue to be a problem in

8 Hovedkonklusioner Denne rapport præsenterer resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen gennemført mellem den 12. juni til den 2. juli. Rapporten belyser danskernes holdning til situationen i Danmark samt deres holdning og forhold til Den Europæiske Union. Danskernes tilfredshed og forventninger - Fortsat stor tilfredshed med tilværelsen Det er på det overordnede plan tydeligt, at danskerne stadig er meget tilfredse med deres tilværelse. Andelen af danskere, der er meget tilfredse, er faktisk steget nogle procent siden sidste undersøgelse i december Således har Danmark bevæget sig tilbage på en førsteplads, og er nu igen det land i Europa, hvis befolkning er mest tilfreds med tilværelsen. Tilfredsheden er generel på tværs af aldersgrupper og køn, selvom hjemmegående og arbejdsløse i mindre grad end andre grupper er meget tilfredse. Selv i disse grupper er dog kun ganske få utilfredse med tilværelsen. - Finanskrisens betydning, trods alt Vurderingen af den økonomiske situation i Danmark er fortsat positiv, selvom opfattelsen af den nuværende situation alligevel præges noget af krisen. Danskerne er eksempelvis ganske bekymrede for den verdensøkonomiske situation. Samtidig er de dog nogenlunde optimistiske hvad angår den danske økonomi og i endnu højere grad optimistiske med hensyn til deres husholdnings økonomi. Man sporer altså den samme tendens, som har gjort sig gældende i de forrige rapporter til, at danskerne er pessimistiske hvad angår det fjerne, men optimistiske med hensyn til det nære. - Fokus på beskæftigelsessituationen Den tydeligste effekt, som finanskrisen har haft på danskernes bevidsthed er fokus på beskæftigelsessituationen. 48% af danskerne mener, at beskæftigelsessituationen er dårlig i Danmark, og 40% tror, at situationen vil blive værre inden for de næste 12 måneder. Paradoksalt nok er der igen væsentligt færre der mener, at deres egen personlige jobsituation er eller vil blive problematisk inden for de næste 12 måneder altså viser tendensen til at være mere bekymret for de andre end for sig selv sig endnu engang ligesom i de tidligere rapporter. - Vigtigste problemer lige nu Både hvad angår Danmarks kollektive problemer og borgernes individuelle problemer står økonomien højt på listen. Den økonomiske situation og arbejdsløshed opfattes både som store kollektive problemer, og som store individuelle problemer. Der er dog en større andel af danskerne, der opfatter de to problemer som kollektive problemer, end som individuelle problemer. 8

9 Endelig er de mest bemærkelsesværdige forskelle mellem Danmark og EU-gennemsnittet, at danskerne har markant mere fokus på miljøområdet end europæiske borgere generelt, som igen har langt stærkere fokus på inflation. Danskernes holdning til EU - Mere end gennemsnitlig EU-begejstring Data beskriver overordnet en positiv holdning til og opfattelse af EU i den danske befolkning sammenlignet med EU-gennemsnittet. Flertallet af danskerne er glade for EU-medlemskabet, og dette flertal er derudover noget større end det fælles europæiske flertal. Danskerne er altså overordnet set gladere for deres EU-medlemskab end den samlede europæiske befolkning er. Danskerne hører dog ikke til blandt de aller mest positive i EU, idet Danmark ligger på en syvendeplads i EU hvad angår holdningen til EU-medlemskabet. Men pt. er danskerne mere tilfredse med medlemskabet end både Sverige og Finland, der er placeret lavere på denne liste. Danskerne har ligeledes større tillid til de europæiske institutioner end de europæiske borgere har samlet set. Over halvdelen af danskerne har tillid til hver af de tre nævnte institutioner, mens der ikke er 50 % af den europæiske befolkning tilsammen, der har tillid til nogen af institutionerne. Danskernes tillid til EU rækker så langt, at flertallet af danskere endog synes, at beslutninger inden for en del områder i højere grad bør tages på EU-niveau i stedet for nationalt niveau. - Tillid til EU i forhold til globalisering Økonomisk er den danske tillid til EU også ganske stor, sammenlignet med EU-borgerne som sådan. Danskerne tror i højere grad på, at EU kan være med til at give mulighed for at udnytte globaliseringens positive potentialer og til at beskytte sig mod de negative. De fleste danskere opfatter i denne sammenhæng heller ikke globaliseringen som en trussel men snarere som en mulighed. På trods af denne tillid til EU s økonomiske potentiale er det relativt set ikke EU, som flest danskere mener bedst vil være i stand til at håndtere de konsekvenser den finansielle og økonomiske krise har affødt, men derimod det globale G20 samarbejde. - Økonomisk krise og nationaløkonomisk selvtillid Danskerne er i stor udstrækning bevidste om, at den danske økonomi ikke går upåvirket gennem krisen. Faktisk mener de i højere grad end den samlede europæiske befolkning, at krisen påvirker deres nationale økonomi i stor udstrækning. Der spores dog alligevel en vis nationaløkonomisk selvtillid, idet over 50 % af danskerne mener, at den danske økonomi klarer sig bedre end både den amerikanske, indiske, russiske og brasilianske økonomi. Denne nationaløkonomiske selvtillid ses også i det ovenstående, blandt andet ved at næsten 70 % opfatter Danmarks økonomiske situation som god. 9

10 - Anderledes emnemæssigt fokus end i resten af EU Det er tydeligt, at danskerne adskiller sig fra europæerne ved at have andre ønsker til emnemæssigt fokus. Hvor europæerne i høj grad peger på traditionelle økonomiske emner som løsning på finanskriseproblemerne, har danskerne et større fokus på uddannelse, energi og miljø. Også hvad angår emner, der bør prioriteres i den europæiske integrationsindsats for at gøre EU stærkere i fremtiden, skiller danskerne sig ud ved at fokusere mindre på traditionelle økonomiske emner og i stedet pege stærkere på miljøspørgsmål og kampen mod klimaforandringer. Forudsigelser for Generel optimisme På de overordnede spørgsmål er danskerne optimistiske med hensyn til udviklingen i EU. 77 % af danskerne er meget eller forholdsvis optimistiske hvad angår EU s fremtid. Kun 20 % tror at tilværelsen om 20 år vil være mere besværlig for EU s borgere. - Specifik pessimisme Ser man mere specifikt på sammenhængen mellem, hvordan danskerne tror, at verden vil se ud om 20 år, og hvordan de ville ønske den så ud, er der dog ganske store forskelle. Selvom danskernes fokus på miljø igen viser sig ved, at 69 % ønsker et fremtidigt samfund, hvor miljø vægtes højere end økonomi, er der kun 42 % der tror på, at det rent faktisk vil være sådan i % ønsker lige repræsentation af mænd og kvinder i politik, men kun 41 % tror på at dette vil ske inden Flertallet ønsker mere fritid i fremtiden frem for arbejde, men færre tror på, at det vil ske. - Tendens til optimisme trods alt Forventninger og ønsker adskiller sig også kraftigt fra hinanden hvad angår solidaritet og tolerance i fremtidens samfund samt muligheden for at bruge mere tid på familien og ligestilling på arbejdsmarkedet og i politik. For alle disse ønsker gælder det dog, at det er over halvdelen, der tror på, at fremtiden vil forme sig som ønsket. Her er altså en vis grad af optimisme at spore. Evaluering af det sociale system i dag og i morgen - Flertallet: Tillid til velfærdssystemet Danskerne synes overordnet at have en noget større tillid til det offentlige velfærdssystem end de europæiske befolkninger samlet set. De fleste frygter ikke at skulle betale for pleje til deres forældre, og de fleste opfatter det som sandsynligt, at de selv vil få den pleje, de har brug for. Selvom flertallet af de europæiske borgere deler disse opfattelser, er flertallene noget større i Danmark. Hvad angår pension er en noget større andel af danskerne også trygge ved dette aspekt, end for så vidt angår den samlede europæiske befolkning. 10

11 - Mindretallet: Skepsis over for det offentlige Der spores dog samtidig en vis skepsis blandt danskerne. Selvom flertallet er tillidsfulde, når det kommer til den offentlige service, er der nogle relativt store mindretal, der ikke deler denne tillid. En femtedel af danskerne forventer selv at skulle betale for forældrenes pleje, og 29 % har ikke tillid til at de vil modtage den hjælp, de har brug for. Herudover tror 47 % at velfærdssystemet vil være for dyrt for samfundet i Disse mindretal er ganske store, når man tager i betragtning, at tillid og opbakning til velfærdsstaten som udgangspunkt er centralt for, at den danske model kan fungere. - Beskæftigelse Usikkerheden findes også, når der spørges direkte til beskæftigelsessituationen, som er det område, hvor den økonomiske krise har sat sig de tydeligste spor i danskernes bevidsthed. 65 % mener, at det er svært at finde et job i Danmark i dag. Nervøsiteten strækker sig dog ikke så langt ud i fremtiden, idet væsentlig færre tror, at det vil være et problem at finde et job i

12 Indledning Selvom den danske situation generelt er stabil, har den internationale finanskrise haft konsekvenser også for den danske økonomi. Den generelle opfattelse er, at Danmark befinder sig i en lavkonjunktur af endnu ukendt størrelse og varighed. Betydningen af denne lavkonjunktur kan mærkes i Danmark ved et øget antal fyringer. Arbejdsløsheden i Danmark er således stigende, men ligger dog stadig på et relativt lavt niveau. Også boligmarkedet er påvirket af den økonomiske udvikling, idet flere og flere har problemer med at sælge deres boliger. På det politiske område var de to største begivenheder i det forgangne halvår for det første indsættelsen af en ny statsminister, Lars Løkke Rasmussen, efter Anders Fogh Rasmussens afgang til fordel for posten som generalsekretær i NATO, og for det andet Europa- Parlamentsvalget den 7. juni. Ved den sidste begivenhed opnåedes en historisk høj valgdeltagelse på 59,5 %, hvilket må siges at være en markant stigning siden valget i 2004, hvor deltagelsen var på 47,9. Kapitel 1 Danskernes tilfredshed og forventninger I dette kapitel analyseres danskernes generelle tilfredshed med tilværelsen og deres vurdering af den nuværende økonomiske situation i Danmark. Der sættes også fokus på danskernes forventninger til udviklingen i den økonomiske situation samt deres holdning til udviklingen i Danmark og EU generelt. Sidst undersøger kapitlet, hvad danskerne lige nu opfatter som de største problemstillinger både for Danmark kollektivt og for dem selv personligt. Kapitlet danner baggrund for det efterfølgende kapitel, der omhandler danskeres holdning til EU. Tilfredshed med tilværelsen De økonomiske krisetendenser synes ikke at have haft nogen betydning for danskernes tilfredshed med tilværelsen. Figur 1.1 viser, at 98 % er meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse med deres tilværelse, hvilket er en smule flere end i slutningen af 2008 (EB70). Især er der sket en stigning i antallet, der er meget tilfredse fra 64 % til 70 %. Det ses ligeledes af figuren, at andelen af danskerne, der er meget tilfredse med deres tilværelse er mere end tre gange så stor som den tilsvarende andel af det samlede EU s borgere. Figur 1.1 (QA1): I det store hele, er du så meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds eller overhovedet ikke tilfreds med din tilværelse? Er du...? Danmark 70% 28% 2% 21% 56% 17% 5% 1% Danmark EB70 64% 32% 3% 1% Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Ikke særlig tilfreds Overhovedet ikke tilfreds Ved ikke Billedet fra figur 1.1 underbygges ved, at den høje tilfredshed findes hos begge køn og i alle aldersgrupper. Figur 1.2 viser, hvordan tilfredsheden med tilværelsen ser ud inden for forskellige erhvervsgrupper. Det er mellem disse grupper at tilfredsheden varierer mest. Figur 1.2 viser tydeligt, at erhvervsaktive er mere tilfredse med tilværelsen end arbejdsløse og hjemmegående. 12

13 Det er dog bemærkelsesværdigt, at den relativt lavere tilfredshed med tilværelsen hos disse grupper ikke kommer til udtryk som direkte utilfredshed, men derimod bare ved, at en større andel kun er nogenlunde tilfredse, frem for meget tilfredse, som flertallet. Figur 1.2 (QA1): I det store hele, er du så meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds eller overhovedet ikke tilfreds med din tilværelse? Er du...? i alt 70% 28% 2% Selvstændig 73% 25% 2% Højere funktionær 80% 19% 1% Øvrige fungktionærer 73% 24% 3% Arbejder (Faglært/ufaglært) 78% 22% Hjemmegående 56% 39% 5% Arbejdsløs 30% 64% 4% 2% Pensioneret 70% 27% 2%1% Studerende 75% 25% Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Ikke særlig tilfreds Overhovedet ikke tilfreds Ved ikke Figur 1.3 viser en rangordning af alle EU-landene efter befolkningernes tilfredshed med tilværelsen. Figur 1.1 viser, at danskerne er betydeligt mere tilfredse med tilværelsen end gennemsnittet af EU borgerne. Figur 1.3 viser, 21 procentpoint færre europæere end danskere er tilfredse med deres tilværelse. Figuren viser derudover, at danskerne faktisk er det europæiske folkefærd, der er allermest tilfredse med deres tilværelse. Danskerne er altså kommet tilbage på førstepladsen, og har dermed overhalet svenskerne for så vidt angår. tilfredshed siden december

14 Figur 1.3 Den økonomiske situation Dette afsnit beskriver danskernes opfattelse af den nuværende situation på forskellige økonomiske områder samt nogle af deres forventninger til fremtiden. Figur 1.4 viser, at danskerne på alle de inkluderede parametre bedømmer situationen mere positivt end EU s borgere gør i gennemsnit. Mest optimistiske er danskerne med hensyn til den danske økonomiske situation, idet 69 % her svarer, at denne er god. Det er også her, at den største forskel mellem danskerne og resten af europæerne viser sig, idet kun 20 % af den samlede europæiske befolkning til sammenligning opfatter deres nationale økonomiske situation som god. Den mest negative vurdering danskerne giver angår den verdensøkonomiske situation. Her er danskerne tæt ved at give en lige så negativ vurdering som europæerne til sammen. Hele 72 % af danskerne vurderer, at den verdensøkonomiske situation er dårlig. Den faktor, der bliver vurderet mest positivt af både danskerne og europæerne er deres egen husholdnings situation. Der synes især blandt danskerne at være en tendens til, at vurdere den nære situation en smule mere positivt end den fjerne økonomi. Således vurderes husstandens situation mere positivt end Danmarks, som vurderes mere positivt end Europas, som igen vurderes mere positivt end verdens. 14

15 Figur 1.4 (QA2a): Hvordan vil du bedømme den nuværende situation inden for følgende områder? [Danmarks] økonomiske situation 20% 69% 78% 30% 1% 2% Europas økonomiske situation 23% 47% 68% 48% 9% 5% Den verdensøkonomiske situation 15% 23% 77% 72% 5% 8% Din personlige jobsituation 52% 75% 27% 14% 21% 11% Din husstands økonomiske situation 65% 89% 33% 10% 1% 2% Beskæftigelsessituationen i [Danmark] 13% 51% 85% 48% 1% 2% Den [danske] miljøsituation 44% 64% 52% 33% 3% 4% God Dårlig Ved ikke Som man kan se i figur 1.5 er der ikke sket de store ændringer, hvis man sammenligner opfattelsen af de økonomiske situationer nu med den tilsvarende vurdering i slutningen af Overraskende er vurderingen af danskernes egne husstandes økonomiske situation faktisk blevet en smule mere positiv, idet andelen der opfatter den som god er steget fra 86 % i december 2008 til 89 % i juli Den største ændring er dog et fald på 40 procentpoint i andelen, der vurderer den danske beskæftigelsessituation som god. Her ses det altså, at krisens effekter i form af danske fyringer har sat sig tydelige spor i danskernes bevidsthed. Figur 1.5 (QA2a): Hvordan vil du bedømme den nuværende situation inden for følgende områder? (Andelen, der svarer god eller meget god Danmarks økonomiske situation 70% 69% Europas økonomiske situation 47% 54% Den verdensøkonomiske situation 24% 23% Din personlige jobsituation 78% 75% Din husstands økonomiske situation Beskæftigelsessituationen i Danmark 51% 86% 89% 91% Miljøsituationen i Danmark 67% 64% Ser man på figur 1.6, som viser mænds og kvinders respektive vurderinger, finder man også nogle væsentlige forskelle. Kvinder giver en mere negativ vurdering end mænd på alle områder, 15

16 undtagen i vurderingen af den verdensøkonomiske situation, hvor mændene i højere grad vurderer situationen negativt. Kvinder synes især at have mindre tillid til Danmarks økonomiske situation end mænd, idet 13 % flere kvinder end mænd mener, at situationen er dårlig. Også for så vidt angår. miljøsituationen i Danmark synes kvinderne at være væsentligt mere bekymrede end mændene. Figur 1.6 (QA2a): Hvordan vil du bedømme den nuværende situation efter følgende områder? (Andelen, der svarer dårlig eller meget dårlig ) Danmarks økonomiske situation Europas økonomiske situation Den verdensøkonomiske situation Din personlige jobsituation Din husstands økonomiske situation Beskæftigelsessituationen i Danmark Miljøsituationen i Danmark 13% 14% 10% 11% 23% 27% 36% 45% 43% 39% 51% 53% 74% 70% Mænd Kvinder Bekymring kan man også spore i danskernes forventninger til det kommende år. Især forventer mange (40 %), at der vil ske en forringelse af beskæftigelsessituationen i løbet af de næste 12 måneder. Paradoksalt mener kun 3 %, at deres egen personlige jobsituation vil forværres, så igen ser vi altså en tendens til personlig optimisme, men kollektiv pessimisme. Den sammen tendens gør sig gældende blandt de europæiske borgere i almindelighed. Danmarks økonomiske situation er den omstændighed, som relativt flest danskere tror vil forbedre sig i løbet af det kommende år. Samtidig med at 33 % tror, at den danske økonomi vil blive bedre, tror kun 19 % at den vil blive dårligere. Næsten lige så optimistiske er danskerne angående deres egen tilværelse i almindelighed, hvor 33 % tror på en forbedring inden for det næste år, og kun 4 % er bange for en forværring. Generelt er der dog mange der ikke forventer, at tingene vil ændre sig overhovedet i løbet af det næste år. 16

17 Figur 1.7(QA3a): Hvad er dine forventninger til det kommende år? - Vil de næste 12 måneder blive bedre, dårligere eller det samme, når det gælder? Din tilværelse i almindelighed 33% 4% 63% 27% 14% 56% 3% [Danmarks] økonomiske situation 35% 19% 44% 2% 25% 34% 36% 5% Din husstands økonomiske situation 25% 6% 68% 1% 21% 18% 58% 3% Beskæftigelsessituationen i [Danmark] 25% 40% 33% 2% 20% 44% 32% 4% Din personlige jobsituation 20% 3% 72% 5% 19% 10% 59% 12% Europas økonomiske situation 25% 27% 42% 6% 24% 28% 38% 10% Den verdensøkonomiske situation 27% 29% 38% 6% 24% 30% 36% 10% Bedre Dårligere Det samme Ved ikke Mening om udviklingen Der er ingen statistisk signifikant forskel på andelen af danskerne, der mener, at tingene går den rigtige vej i Danmark, og den andel der mener, at tingene går den forkerte vej. Det er altså ikke muligt at sige, om der er flest danskere, der mener, at det går den rigtige eller forkerte vej. Det samme gør sig gældende for opfattelsen af EU. Således er der altså nogenlunde lige mange danskere der mener, at tingene går den forkerte vej, som der er danskere, der mener, at tingene går den rigtige vej i Danmark såvel som i EU. Dette har ikke ændret sig siden december Figur 1.8 (QA8a): Synes du, at tingene på nuværende tidspunkt, går i den rigtige eller i den forkerte retning I [Danmark] 44% 10% 45% 1% EU 27 27% 18% 50% 5% I EU 40% 13% 42% 5% EU 27 34% 20% 35% 11% Går den rigtige vej Hverken/eller Går den forkerte vej Ved ikke 17

18 Der er ligeledes nogenlunde lige mange europæere der mener, at det går den rette vej og den forkerte vej i EU. -borgerne samlet er dog lidt mere skeptiske end danskerne, hvad angår udviklingen i deres eget land. Her mener halvdelen, at det går i den forkerte retning. De vigtigste emner i Danmark lige nu Den økonomiske krises plads i danskernes bevidsthed ses også tydeligt i deres prioritering af vigtige emner. Her topper arbejdsløshed og den økonomiske situation listen med henholdsvis 41 % og 36 %. Dette udgør en betydelig ændring i forhold til resultaterne i december 2008, hvor den økonomiske situation toppede listen med 38 %, og arbejdsløshed var placeret på en niendeplads med kun 6 %. Der er altså noget, der tyder på, at mens krisen i første omgang satte økonomien som sådan på dagsordenen, så er det de mere specifikke konsekvenser i form af risikoen for arbejdsløshed, der er langt fremme i danskernes bevidsthed nu. Hermed er danskerne også kommet mere på linje med de øvrige europæere end i 2008, hvor der var 20 % flere europæiske borgere, der opfattede arbejdsløshed som et af de vigtigste emner, end der var danskere. Figur 1.9 (QA4a): Hvad mener du, er de to vigtigste problemstillinger, Danmark står over for lige nu? Arbejdsløshed Den økonomiske situation Kriminalitet Sundhedssystemet Miljøbeskyttelse (Split A) Miljøet (Split B) Indvandring Uddannelsessystemet Terrorisme Stigende priser/inflation Energi Skat Forsvars-/udenrigspolitik Boligforhold Pensioner Andet Ved ikke Ingen 5% 5% 10% 9% 9% 7% 7% 5% 5% 4% 2% 2% 7% 2% 1% 2% 5% 1% 9% 1% 1% 0% 1% 0% 0% 16% 22% 14% 21% 18% 21% 36% 35% 41% 42% 49% Danmark EU 27 Også kriminalitet og sundhedssystemet opfattes dog af mange som vigtige emner. I denne seneste undersøgelse er der dog sket et væsentligt fald i andelen, der mener at sundhedssystemet er en af de vigtigste problemstillinger, fra 36 % i december 2008 til 22 %. 18

19 I lyset af de danske styrkers vedvarende indsats i Afghanistan er det interessant at bemærke, at forsvars- og udenrigspolitik af meget få danskere opfattes som et af de vigtigste emner, som Danmark står over for lige nu. De mest bemærkelsesværdige forskelle mellem Danmark og EU-gennemsnittet med hensyn til de nationale problemstillinger er, at danskerne har markant mere fokus på miljøområdet end europæiske borgere generelt, samt at disse omvendt har et langt stærkere fokus på inflation end danskerne. Figur 1.10 viser, at ligesom mange danskere opfatter den økonomiske situation som et vigtigt nationalt emne, så er der også mange der opfatter det som det største personlige problem, de har. Arbejdsløshed ligger her kun på 3.pladsen. For begge er det dog værd at lægge mærke til, at andelen der opfatter det som en stort personligt problem er noget mindre, end den andel der opfatter det som det vigtigste kollektive emne. Altså er der igen en tendens til, at der er mere tillid til den nære situation end den lidt fjernere nationaløkonomiske situation. Figur 1.10 (QA5a): Og hvad synes du selv er de to største problemer du står over for i øjeblikket? Den økonomiske situation Sundhedssystemet Arbejdsløshed Kriminalitet Miljøbeskyttelse (Split A) Miljøet (Split B) Stigende priser/inflation Intet Uddannelsessystemet Pensioner Skat Boligforhold Terrorisme Energi Indvandring Forsvars-/udenrigspolitik Andet Ved ikke 8% 5% 5% 7% 9% 9% 9% 8% 8% 6% 4% 2% 4% 3% 3% 4% 2% 1% 2% 2% 2% 1% 11% 21% 20% 17% 19% 21% 17% 16% 15% 14% 14% 15% 26% 38% Danmark EU 27 Inflationen var også i december 2008 det emne, der toppede den fælleseuropæiske liste, dog med hele 50 %. I 2008 toppede inflationen ligeledes også danskernes liste. Der er altså sket et markant fald i andelen af danskere, der mener, at inflation er det største personlige problem, de står over for. Hvor denne andel i 2008 var 32 % er den i nærværende undersøgelse faldet til 14 %, mens 19

20 denne bekymring stadig figurerer stærkt i den samlede europæiske befolkning, hvor 38 % opfatter det som deres største personlige problem. Konklusioner Danskerne er generelt stadig meget tilfredse med deres tilværelse, idet 98 % svarer, at de er meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse, og stort set ingen erklærer sig utilfredse. Dette billede bekræfter resultaterne fra de foregående undersøgelser. Tilfredsheden er således ikke faldet på trods af den økonomiske krise. Selv blandt de arbejdsløse, hvor tilfredsheden er lavest, kommer dette kun til udtryk ved en relativt lavere andel, der er meget tilfredse, og en relativt større andel, der er nogenlunde tilfredse, og ikke ved decideret utilfredshed. Selvom den økonomiske krise altså ikke har haft den store betydning for den enkeltes overordnede tilfredshed præges vurderingen af den nutidige og fremtidige situation i Danmark af krisen alligevel. Danskerne er ganske bekymrede for den globale økonomi, selvom de er nogenlunde optimistiske hvad angår Danmarks økonomi, og i endnu højere grad hvad angår deres husholdnings økonomi. Der kan altså, som i de foregående undersøgelser, spores en tendens til optimisme med hensyn til det nære og pessimisme med hensyn til det fjerne. Den største del af danskerne mener, at beskæftigelsessituationen vil forringes det kommende år, men derudover er der generelt flere optimister end pessimister, når det kommer til at vurdere de kommende 12 måneders udvikling. De bekymringer, som danskerne i størst grad gør sig, både kollektivt og individuelt vedrører økonomien og beskæftigelsen. 20

21 Kapitel 2 Danskernes holdning til EU Kapitel 2 belyser danskernes syn på EU på en række områder. Først analyseres holdningen til Danmarks medlemskab af EU og danskernes tillid til de europæiske institutioner. Herefter ses der nærmere på EU's integration, både i forhold til danskernes holdning til beslutningsniveau for en række emner, deres opfattelse af EU's præstation på forskellige områder, og deres holdninger til, hvilke emner der bør prioriteres i integrationen. Endelig analyseres danskernes opfattelse af EU s økonomi både i relation til globalisering og den omgivende verden. Holdning til Danmarks medlemskab af EU Danskerne har generelt en meget positiv holdning til EU, idet 65 % mener, at dansk medlemskab er en god ting, og 77 % mener, at Danmark har draget fordel af det, jf. figur 2.1 og 2.2. Disse tal har ikke ændret sig nævneværdigt siden december. Figur 2.1 (QA6a): I almindelighed mener du så, at Danmarks medlemskab af EU er? Danmark 65% 21% 13% 1% EU 27 53% 28% 15% 4% En god ting Hverken/eller En dårlig ting Ved ikke Figur 2.2 (QA7a): Alt taget i betragtning mener du så, at Danmark har haft fordel eller ej af sit medlemskab af EU? Danmark 77% 17% 6% EU 27 56% 31% 13% En fordel Ikke en fordel Ved ikke Det er interessant at notere, at danskernes holdning til medlemskab af EU er mere positiv end EUgennemsnittet, og at danskerne også i højere grad, end det er tilfældet i de øvrige medlemslande, mener at landet har fordele af medlemskabet. Figur 2.3 viser, at Danmark er et af de europæiske lande, hvor opfattelsen af EU-medlemskab er mest positiv, omend 6 europæiske befolkninger giver en mere positiv vurdering end den danske. Danskernes opfattelse af medlemskabet er dog mere positiv end opfattelsen i Sverige og Finland, som befinder sig lige omkring det europæiske gennemsnit. 21

22 Figur 2.3: Figur 2.4 viser, at selvom danskerne generelt er overvejende positive over for Danmarks medlemskab i EU, så er der variationer på tværs af køn og aldersgrupper. For det første har mænd en mere positiv opfattelse af EU-medlemskabet. For det andet er der en tendens til, at de yngre er mere positive end de ældre; dog med de alleryngste (15-24 år) som en markant undtagelse. I denne gruppe er der færre, der angiver, at medlemskabet er en god ting, end der er i den højeste aldersgruppe. 22

23 Figur 2.4 (QA6a): I almindelighed mener du så, at Danmarks medlemskab af EU er? Mænd 72% 18% 9% 1% Kvinder 59% 24% 16% 1% år 61% 31% 6% 2% år 73% 17% 10% år 64% 19% 15% 2% 50+ år 62% 21% 15% 2% En god ting Hverken/eller En dårlig ting Ved ikke Demokrati i Danmark og EU Figur 2.5 viser en tendens til, at danskernes tillid til den enkeltes indflydelse er størst inden for danske rammer. Hele 93 % mener, at deres stemme tæller i Danmark, samtidig med at 79 % mener, at Danmarks stemme tæller i EU. Herimod står at en noget lavere procentdel, nemlig 65 %, tror på, at deres stemme tæller i EU. Der synes således at være en relativt større tillid til demokratisk gennemslagskraft i EU igennem nationalstaten, end der er til de direkte individuelle forsøg på at få indflydelse på EU. Tilliden til muligheden for at få direkte indflydelse på EU er dog blevet højere siden december Andelen, der mener at deres stemme tæller i EU, var i december på 49 %, og er nu som sagt steget til 65 %. Denne stigning i tilliden til den europæiske vej til indflydelse stemmer godt overens med den historisk høje valgdeltagelse ved Europa- Parlaments valget den 7. juni 2009 (59,5 % i 2009 mod 47,9 % i 2004) Hvis danskerne i højere grad end før føler, at en stemme ved parlamentsvalget kan give indflydelse, kan dette være med til at forklare, hvorfor en større andel af danskerne valgte at stemme denne gang end ved tidligere valg. 23

24 Figur 2.5 (QA12): Er du tilbøjelig til at være enig eller tilbøjelig til at være uenig i hvert af de følgende udsagn? Jeg føler, at vi er mere økonomisk stabile, fordi [Danmark] er medlem af EU 43% 62% 46% 33% 5% 11% Min stemme tæller i EU 65% 31% 4% 38% 53% 9% Min stemme tæller i [Danmark] 93% 5% 2% 51% 43% 6% Jeg forstår, hvordan EU fungerer 50% 46% 4% 44% 48% 8% [Danmarks] stemme tæller i EU 79% 18% 3% 61% 30% 9% I EU bliver der taget godt hensyn til [Danmarks] interesser 56% 37% 7% 44% 41% 15% Tilbøjelig til at være enig Tilbøjelig til at være uenig Ved ikke EU's øvrige borgere synes generelt at mene, at det er sværere at få indflydelse, end danskerne gør. Kun halvdelen har tillid til, at deres stemme tæller i deres eget land, mens endnu færre (38 %) tror på deres egen indflydelse i EU. Der er dog igen noget større tillid til, at de enkelte lande kan få indflydelse i EU, end til at den enkelte persons stemme tæller. Det er derudover værd at notere, at borgerne i de andre EU-lande, hvoraf altså flertallet i modsætning til Danmark er med i Euro-zonen, i mindre grad mener, at EU giver økonomisk stabilitet, end danskerne. Samtidig mener en lidt større andel af danskere end af europæerne, at de forstår, hvordan EU fungerer. Figur 2.6 viser danskernes og europæernes tillid til tre forskellige europæiske institutioner. Danskernes tillid er højest til Den Europæiske Centralbank, som 67 % er tilbøjelige til at have tillid til. Europa-Kommissionen er den af institutionerne, som den mindste andel af danskerne har tillid til, nemlig 56 %. For alle tre institutioner gælder dog, at over halvdelen af danskerne er tilbøjelige til at have tillid til dem. Det samme gør sig ikke gældende for den samlede europæiske befolkning, hvor der for ingen af institutionerne er mere end 48 %, der har tillid til dem. Her er det derudover Europa-Parlamentet, der nyder den største anseelse, mens de to andre kun opnår 44 % af borgernes tillid. 24

25 Figur 2.6 (QA14): Fortæl mig venligst for hver af de følgende, om du er tilbøjelig til at have tillid til eller tilbøjelig til ikke at have tillid til dem. Europa-Parlamentet 63% 29% 8% 48% 36% 16% Europa-Kommissionen 56% 29% 15% 44% 34% 22% Den Europæiske Centralbank 67% 16% 17% 44% 33% 23% Tilbøjelig til at have tillid Tilbøjelig til ikke at have tillid Ved ikke National eller EU beslutningskompetence Ser man på figur 2.7 er det først og fremmest meget interessant at se, at relativt få mener, at beslutningskompetencen på de 13 områder er fordelt så godt mellem staterne og EU, at det ikke burde overvejes at ændre denne fordeling. Langt de fleste danskere mener altså, at der er behov for en ny fordeling af beslutningskompetencer, og for de fleste af de nævnte områder mener flertallet, at der i højere grad bør træffes beslutninger på europæisk niveau. Især kampen mod terrorisme og forsøg på at fremme demokrati og fred i verden mener mange bør være under fælles europæisk beslutningskompetence. Nederst i figuren ses de tre emner, som færrest danskere mener, der bør tages beslutninger om i EU, nemlig bekæmpelse af arbejdsløshed, landbrugsstøtte og beskyttelse af sociale rettigheder. For alle tre emner gælder det dog, at der ikke er en statistisk signifikant forskel på andelen af danskerne der mener, at der skal være mere EU-beslutningskompetence på området, og andelen der mener, at der skal være mindre. Det vil altså sige, at der ikke for nogen af de nævnte områder er et flertal for, at en ændring i fordelingen af beslutningskompetence skal ske i nationalt favør eller i EU s favør. 25

26 Figur 2.7 (QA16): Kan du, for hvert af følgende områder, fortælle mig, om du tror, at der i højere grad bør træffes beslutninger på europæisk niveau eller om der, omvendt i mindre grad, bør træffes beslutninger på europæisk niveau? Kampen mod terrorisme Fremmelsen af demokrati og fred i verden Kampen mod organiseret kriminalitet Sikring af vedvarende energikilder Samarbejde inden for forskning og innovation 88% 88% 86% 85% 84% 8% 1% 3% 8% 1% 3% 10% 2% 2% 9% 4% 2% 9% 4% 3% Beskyttelse af miljøet 79% 17% 2% 2% Forebyggelsen af større sundhedsproblemer 70% 23% 4% 3% Ligestilling mellem mænd og kvinder 68% 25% 4% 3% Sikring af fødevaresikkerheden 66% 29% 2% 3% Sikring af økonomisk vækst 66% 26% 4% 4% Bekæmpelse af arbejdsløshed 47% 45% 5% 3% Støtte til landbruget 47% 45% 4% 4% Beskyttelse af sociale rettigheder 46% Højere grad af beslutningstagen på europæisk niveau Ingen ændring er nødvendigt 47% 4% 3% Mindre grad af beslutningstagen på europæisk niveau Ved ikke Sammenlignet med resultaterne for den samlede europæiske befolkning ses det at, mens danskerne i højere grad går ind for fælleseuropæiske beslutninger for de emner, der står øverst i figur 2.7, end den samlede europæiske befolkning, så er de tilsvarende mere skeptiske end EUborgerne som sådan, hvad angår fælles beslutningskompetence på de emner, der er nederst i figuren. Mens 88 % af danskerne mener, at der bør være en højere grad af beslutningskompetence på EU-niveau i kampen mod terrorisme, mener 81 % af de samlede europæere det samme. Og mens 46 % af danskerne mener, at beslutninger vedrørende beskyttelse af sociale rettigheder i højere grad bør tages på EU-niveau, så er det hele 64 % af de samlede europæiske borgere, der mener det samme. I figur 2.8 ses det, hvordan danskerne vurderer EU s præstation inden for forskellige områder. Skalaen for gennemsnittene går fra 1 til 10, hvilket vil sige at 5,5 er midten af denne skala, altså det, som aggregeret må ses som en neutral vurdering. Gennemsnittene for de fleste af områderne ligger relativt tæt på midten af skalaen, der er altså ikke noget der tyder på en meget positiv eller meget negativ vurdering af EU s præstationer. Det område, hvor EU s præstationer vurderes mest positivt er samarbejde inden for forskning og innovation, men selv her er gennemsnittet kun 0,4 skalapoint over midten af skalaen. Lidt større udsving ses i bunden af figuren, hvor præstationen i arbejdsløshedsbekæmpelsen i EU vurderes af danskerne til 4,4, altså 1,1 under skalaens midtpunkt. 26

27 Figur 2.8 (QA17): Hvordan vil du, på en skala fra 1 til 10, vurdere EU s præstation inden for hvert af følgende områder? '1' betyder, at EU s præstation, på et bestemt område "slet ikke er tilfredsstillende", og '10' betyder, at EU s præstation, er "meget tilfredsstillende". Samarbejde inden for forskning og innovation 5,7 6,1 Fremmelsen af demokrati og fred i verden Kampen mod terrorisme 5,3 5,9 5,6 5,8 Sikring af vedvarende energikilder Sikring af økonomisk vækst Forebyggelsen af større sundhedsproblemer Ligestilling mellem mænd og kvinder Kampen mod organiseret kriminalitet Sikring af fødevaresikkerhed Beskyttelsen af miljøet Støtte til landbruget 4,6 5,6 5,4 5,4 5,3 5,2 5,3 5,5 5,1 5 5,1 5,3 5,1 5,2 5,1 4,9 Beskyttelsen af sociale rettigheder 4,8 4,8 Bekæmpelsen af arbejdsløshed 3,9 4,4 Gennemnsit DK Gennemsnit Den samlede europæiske befolkning er en smule mindre positiv i deres vurdering af EU s præstation end danskerne på flertallet af områderne. Især er der forskel på danskernes og europæernes vurdering af præstationen med hensyn til sikring af økonomisk vækst. Her placerer det europæiske gennemsnit sig 0,8 skalapoint under det danske gennemsnit. Den laveste vurdering finder man også blandt de samlede europæiske gennemsnit, nemlig i vurderingen af indsatsen mod arbejdsløshed, som placerer sig 0,5 skalpoint under danskernes vurdering, og 1,6 skalapoint under midten af skalaen. Europæisk integration Der er markante forskelle på, hvad danskerne og europæerne mener, der skal lægges vægt på i de europæiske institutioner. Som det ses i figur 2.9 er der væsentligt større andele af danskerne som mener, at kampen mod kriminalitet, miljøspørgsmål og kampen med klimaforandringer er vigtige for at styrke EU i fremtiden. Hvor økonomiske anliggender er det vigtigste for den europæiske befolkning som sådan, kommer dette blandt danskerne kun på en sjetteplads. Danskerne og Europæerne som sådan er dog enige om at placere indvandringsspørgsmål forholdsvist højt, og om at placere forsvars- og kulturpolitik i bunden af listen. 27

28 Figur 2.9 (QA18:A): [Europæisk integration har haft fokus på adskillige spørgsmål i løbet af de sidste år. (kun split A)] Efter din mening, hvilke aspekter burde der lægges vægt på af de europæiske institutioner i de kommende år for at styrke EU i fremtiden? Kampen mod kriminalitet Miljøspørgsmål Kampen mod klimaforandringer Indvandringsspørgsmål Social- og sundhedsspørgsmål Økonimiske anliggender Energispørgsmål Solidaritet med fattigere regioner Europæisk uddannelsespolitik Videnskabelig forskning Det indre marked Transport og energi-infrastruktur Europæisk udenrigspolitik Europæisk forsvarspolitik Kulturpolitik Ingen af disse Ved ikke Andet 1% 1% 1% 0% 1% 8% 8% 6% 7% 5% 5% 4% 13% 13% 13% 10% 10% 13% 10% 11% 23% 21% 16% 27% 25% 23% 26% 23% 22% 19% 18% 18% 33% 33% 36% 38% Danmark split A EU 27 split A Spørgsmålet er blevet stillet forskelligt til to forskellige grupper (split A og split B). A-gruppen har fået læst en introducerende tekst op før selve spørgsmålsformuleringen (markeret med firkantede parenteser i spørgsmålet ovenfor), mens B-gruppen kun har fået stillet selve spørgsmålet. Derudover var nogle af kategorierne formuleret forskelligt (eks. det indre marked (A)/ EU's indre marked (B)). For den danske stikprøve er der meget små forskelle i svarfordelingerne mellem de to grupper, kun for kategorien indvandringsspørgsmål er der en forskel på over 4 procentpoint. Denne kategori var ens formuleret for de to grupper. EU, globalisering og økonomi Som det ses af figur 2.10 synes danskerne at være rimeligt enig med resten af den europæiske befolkning i, hvad der er vigtigst for at et land kan opnå magt og indflydelse i verden. Økonomisk styrke opfattes af de fleste, både danskere og europæere, som den faktor, der er mest afgørende, selvom tallet er lidt højere for danskerne alene, end for den europæiske befolkning i alt. 28

29 Kulturel indflydelse opfattes ligeledes hos begge grupper af færrest som det mest afgørende for at opnå magt, lige så vel som militær styrke, der også kun af relativt få opfattes som den mest afgørende faktor. Figur 2.10 viser de adspurgtes første svar, det vil sige det, som opfattes som det vigtigste. På spørgsmålet om, hvad der er det vigtigste derefter ses den samme rangordning som i figur Figur 2.10 (QB1): Hvilken af følgende faktorer mener du er mest afgørende for et lands eller en gruppe af landes samlede magt og indflydelse i verden? Først? Økonomisk styrke Politisk indflydelse Militær styrke Kulturel indflydelse Andet Ingen Ved ikke 2% 4% 1% 1% 3% 5% 9% 11% 26% 23% 60% 55% Danmark I figur 2.11 vises svarene på, hvilke af de fire faktorer, der karakteriserer EU. Igen er økonomisk styrke den kategori, som flest svarer, og politisk indflydelse er den faktor, som næst flest opfatter som mest karakteriserende. En noget større andel af danskerne end europæerne som sådan opfatter politisk indflydelse som det, der karakteriserer EU mest. Det er værd at bemærke, at selvom der er god overensstemmelse imellem vurderingen af, hvad der skal til for at opnå magt, og vurderingen af EU s karakteriserende træk, så er der altså alligevel flere der mener, at EU karakteriseres af kulturel indflydelse end af militær indflydelse, selvom militær indflydelse opfattes af flere som en væsentlig magtfaktor end kulturel indflydelse. Heller ikke her er der forskel på rækkefølgen af kategorierne efter tilslutning i svarene på, hvad der først og fremmest karakteriserer EU, og svarene på hvad der derefter karakteriserer unionen. 29

30 Figur 2.11 (QB2): Og hvilke af følgende mener du karakteriserer Den Europæiske Union mest? Først? Økonomisk styrke 48% 45% Politisk indflydelse 30% 40% Militær styrke 3% 6% Kulturel indflydelse 3% 8% Andet Ingen 1% 3% Ved ikke 5% 8% Danmark Af figur 2.12 ses det, at danskerne synes at have tiltro til globaliseringens positive økonomiske potentiale, idet hele 85 % helt eller delvist er enige i, at globaliseringen er en mulighed for økonomisk vækst. På den anden side mener over halvdelen, nemlig 58 %, at globaliseringen øger den sociale ulighed. Det er altså ikke en uforbeholdent positiv holdning til globaliseringen, man finder hos danskerne, hvilket også i nogen grad bekræftes af, at 77 % mener, at globalisering nødvendiggør fælles verdensomspændende regler. Mens danskernes opfattelse af de to sidste udsagn i figur 2.12 stemmer nogenlunde overens med resten af den europæiske befolknings opfattelse, har danskerne væsentligt mere tiltro til globaliseringens økonomiske potentiale end den europæiske befolkning samlet set. 85 % af danskerne erklærer sig som sagt enige eller delvist enige i, at globaliseringen giver mulighed for økonomisk vækst. Det tilsvarende tal for hele EU s befolkning er kun 59 %. Figur 2.12 (QB3): For hvert af følgende udsagn, kan du sige mig om du er fuldstændig enig, delvis enig, delvis uenig eller fuldstændig uenig? DK - Globaliseringen er en mulighed for økonomisk vækst 41% 44% 9% 2% 4% DK - Globaliseringen øger den sociale ulighed 20% 38% 26% 10% 6% DK - Globaliseringen nødvendiggør, at man har fælles regler på verdensplan ("worldwide governance") 34% 43% 11% 7% 5% Fuldstændig enig Delvis enig Delvis uenig Fuldstændig uenig Ved ikke Den samme forskel mellem danskerne og resten af den europæiske befolkning antydes i figur Her er den danske tiltro til globaliseringens økonomiske potentiale meget større, end den samlede europæiske tiltro. 75 % af danskerne mener, at globaliseringen er en økonomisk mulighed for danske virksomheder, hvilket endda udgør en lille stigning i forhold til de 73 % i december Kun 42 % af den samlede europæiske befolkning deler denne holdning, og en lige så stor andel mener i stedet, at globaliseringen direkte er en økonomisk trussel. I den danske befolkning kan der derudover spores en tendens til, at folk med længere uddannelse i højere grad er overbevist om, at globaliseringen skal opfattes som en mulighed, mens folk med en 30

31 kortere uddannelse i lidt højere grad end de højtuddannede opfatter globalisering som en trussel mod den nationale økonomi. Figur 2.13 (QB4): Hvilket af følgende to forslag ligger tættest på din holdning til globaliseringen? Danmark 75% 20% 5% 42% 42% 16% EB70 73% 20% 7% Globalisering er en god mulighed for danske virksomheder fordi der bliver åbnet nye markeder op Globalisering er en trussel mod beskæftigelsen og virksomhederne i Danmark Ved ikke Danskerne har ligeledes mere tillid til EU s evne til at beskytte sine borgere mod de negative sider af globaliseringen end de europæiske borgere samlet. 75 % af danskerne erklærer sig enige i dette imod under halvdelen af Europas samlede befolkning. Der er dog sket en stærk stigning i danskernes tillid til EU på dette område siden december 2008, hvor kun 48 % af danskerne var enige i, at EU beskytter borgerne mod globaliseringen. Der er derudover en forskel på danske mænd og kvinders holdning til, om EU beskytter borgerne mod globaliseringens negative sider. Hvor 75 % af mændene mener, at det forholder sig sådan, så er det kun 57 % af kvinderne der erklærer sig enige i udsagnet. Figur 2.14 (QB5a): I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn: EU er med til at beskytte EU s borgere mod de negative sider af globaliseringen. Danmark 75% 22% 3% 47% 36% 17% EB70 48% Enig Uenig Ved ikke En tilsvarende forskel mellem danskere og europæere findes i figur 2.15, som viser svarfordelingen på spørgsmålet om, hvorvidt EU betyder, at europæere drager større fordel af globaliseringens positive følger. Således mener en stor del af danskerne, at EU har en vigtig rolle i forhold til både negativ beskyttelse mod globalisering og positiv udnyttelse af globaliseringen. 41% 11% Figur 2.15 (QB5b): I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn: Europæiske borgere drager større fordel af de positive følger af globaliseringen på grund af EU. Danmark 74% 17% 9% 54% 30% 16% EB70 73% 17% 10% Enig Uenig Ved ikke 31

32 Økonomisk krise Over 90 % af danskerne mener, at den danske økonomi påvirkes i stor udstrækning eller i nogen grad af den globale krise. Ingen angiver, at de mener, at den danske økonomi er helt upåvirket af krisen, og kun 5 % mener, at krisen ikke har nogen særlig betydning for den danske økonomi. Stort set samme billede viser sig hos den samlede europæiske befolkning. Figur 2.16 (QB6a): I hvilket omfang mener du, at den danske økonomi påvirkes af den globale økonomiske situation? Danmark 54% 39% 5% 2% 44% 41% 7%1% 7% I stor udstrækning I nogen grad Ikke i særlig høj grad Slet ikke Ved ikke Bevidstheden om krisens udgangspunkt hos danskerne ses tydeligt i figur 2.17, hvor 69 % af danskerne mener, at den europæiske økonomi klarer sig bedre end den amerikanske. Dette tal er næsten lige så høj som for den russiske økonomi (71 % svarer, at EU klarer sig bedre) og noget højere end for den brasilianske økonomi (60 % svarer, at EU klarer sig bedre), hvilket må siges at være en bemærkelsesværdig vurdering af en økonomi, der indtil for ganske nyligt blev opfattet som verdens stærkeste. Indtrykket af de kinesiske og japanske økonomier er mere positivt, her svarer henholdsvis 35 % og 19 % at disse økonomier klarer sig bedre end den europæiske. Disse resultater skiller sig noget ud fra de tilsvarende for den samlede europæiske befolkning. Her mener kun 31 % at den europæiske økonomi klarer sig bedre end den amerikanske, og kun 45 % at den klarer sig bedre end den russiske. Figur 2.17 (QB7): Ville du sige, at den europæiske økonomi klarer sig bedre, klarer sig dårligere eller klarer sig lige så godt som den økonomi? Amerikanske 69% 7% 21% 3% Japanske 34% 19% 27% 20% Kinesiske 30% 35% 18% 17% Indiske 52% 15% 14% 19% Russiske 71% 6% 9% 14% Brasilianske 60% 6% 11% 23% Klarer sig bedre Klarer sig dårligere Klarer sig lige så godt Ved ikke Figur 2.18 viser danskerne og europæernes opfattelse af, hvem der er bedst i stand til at handle effektivt over for krisens konsekvenser. Flest danskere nærer tillid til G20 som den part, der bedst er i stand til at handle effektivt i forhold til den globale økonomiske krise. Tilliden til EU s evne til at handle effektivt i denne sammenhæng er noget mindre, men dog ikke så lille som troen på, at den 32

33 danske regering kan handle effektivt i situationen. Den samlede europæiske befolkning tror i højere grad på EU s muligheder for at reagere på krisens effekter her mener 21 %, at EU er den part, der kan handle mest effektivt. Næsten lige så mange, 20 %, mener, at G20 kan handle mest effektivt. Figur 2.18 (QB8): Hvem af disse parter er, efter din mening, i stand til at handle mest effektivt over for de konsekvenser den finansielle og økonomiske krise har affødt? G20 USA 16% 20% 22% 27% Den internationale Valutafond (IMF) 14% 17% EU 16% 21% Den [danske] regering 8% 12% Ingen Andet 1% 1% 4% Ved ikke 9% 12% Danmark Der er også forskel på danskernes og den samlede europæiske befolknings opfattelse af, hvilke tiltag der bør prioriteres for at imødegå krisens effekter. Mens de fleste europæere fokuserer på traditionelle økonomiske områder som SME er og arbejdsløshedsunderstøttelse, har danskerne et overvældende fokus på uddannelses-, miljø- og energiinvesteringer. Generelt fokuserer den samlede europæiske befolkning også mere på støtte til de svageste i samfundet (arbejdsløse, fattige og pensionister) end danskerne gør, hvilket sandsynligvis skyldes, at flertallet af de europæiske borgere ikke bor i en stat med en universel velfærdsstatsmodel, hvor disse ydelser allerede er tilgængelige for alle, uanset tilknytning til arbejdsmarkedet. 33

34 Figur 2.19 (QB10): Hvilke to områder mener du, at EU skal prioritere for at hjælpe folk med at overkomme effekterne af den finansielle og økonomiske krise? Investering i uddannelse/oplæring/forskning Investering i energi og miljøet Støtte til små og mellemstore virksomheder (SME'er) Arbejdsløshedsstøtte Investeringer i infrastruktur Støtte til store virksomheder / industrier Garantere adgang til sundhedsvæsenet Støtte til de fattigste grupper Støtte til pensionister Ingen Andet Ved ikke 4% 0% 1% 1% 2% 3% 16% 18% 16% 16% 15% 15% 13% 13% 13% 20% 12% 26% 35% 31% 37% 27% 46% Danmark Konklusioner Resultaterne beskriver overordnet en positiv holdning til og opfattelse af EU i den danske befolkning sammenlignet med EU-gennemsnittet. Danskerne er generelt glade for EUmedlemskabet og har højere tillid til de europæiske institutioner end den samlede europæiske befolkning har. Som tidligere beskrevet synes mange danskere endda, at beslutninger inden for nogle specifikke områder i højere grad bør tages på EU-niveau i stedet for nationalt niveau. Økonomisk er den danske tillid til EU også ganske stor sammenlignet med EU-borgerne som sådan. Danskerne tror i højere grad på, at EU kan være med til at give mulighed for at udnytte globaliseringens positive potentialer og beskytte sig mod de negative. Dette hænger sandsynligvis også sammen med, at danskerne for en stor dels vedkommende ikke opfatter globaliseringen som truende, men nærmere som en mulighed for danske virksomheder og for den danske økonomi, og generelt har en høj grad af nationaløkonomisk selvtillid. I lyset af den relativt store tillid til EU s økonomiske formåen kan det virke paradoksalt, at flere danskere mener, at G20 er egnet til at løse de globale finanskriseproblemer end EU. Dette har dog sandsynligvis lige så meget at gøre med hvilket niveau, man mener, beslutningerne bør tages på, altså regionalt, nationalt, europæisk eller globalt, som det har at gøre med tilliden til EU. Sidst skiller danskerne sig ud fra den samlede europæiske befolkning ved at fokusere på andre emner, både i økonomisk og integrationssammenhæng. Danskerne har et relativt større fokus på miljø og klimabeskyttelse, end de andre europæiske borgere. Det kan på denne baggrund virke lidt paradoksalt, at den danske befolkning generelt har så positiv en holdning til EU, når man tager i betragtning at det EU-skeptiske parti Dansk Folkeparti fik 34

35 usædvanligt godt resultat ved Europaparlamentsvalget i juni Måske skyldes det, at spidskandidaten primært trak over personlige stemmer pga. sine personlige kvalifikationer og ikke pga. partiets EU-skeptiske linje 35

36 Kapitel 3 Forudsigelser for 2030 Kapitlet analyserer danskernes forventninger og håb til EU omkring 20 år ude i fremtiden. Indledningsvis ses der på den generelle optimisme i forhold til udviklingen. Derefter analyseres først danskernes forventninger til, hvordan EU og samfundet vil se ud i 2030, og derefter parallelt deres fremtidsønsker angående samme. EU i 2030 Langt størstedelen af danskerne er meget eller forholdsvist optimistiske hvad angår EU s fremtid, mens kun ganske få procent er meget pessimistiske. Også den samlede europæiske befolkning er ganske optimistisk, selvom andelen, der er meget optimistiske, her er noget lavere end blandt danskerne. Figur 3.1 (QF1): Ville du sige, at du er meget optimistisk, forholdsvis optimistisk, forholdsvis pessimistisk eller meget pessimistisk angående EU's fremtid? Danmark 21% 56% 16% 4% 3% 9% 55% 23% 6% 7% Meget optimistisk Forholdsvis optimistisk Forholdsvis pessimistisk Meget pessimistisk Ved ikke Omkring en tredjedel af danskerne mener hverken, at de europæiske borgeres tilværelse vil være lettere eller mere besværlig i 2030 end i dag. Til gengæld er der også væsentligt flere optimister end pessimister på dette område, idet 43 % mener, at tilværelsen vil være lettere, mens 20 % mener, at den vil være mere besværlig. Omvendt forholder det sig i den samlede europæiske befolkning, hvor der er 32 %, der mener, at tilværelsen vil være mere besværlig, mens kun 28 % mener, at den vil være lettere i Også her mener omkring en tredjedel (30 %), at tilværelsen for de europæiske borgere på dette punkt ikke vil være anderledes i år 2030 end den er nu. Figur 3.2 (QF2): Prøv at forestille dig Den Europæiske Union i Vil de europæiske borgeres tilværelse sammenlignet med i dag være? Danmark 43% 20% 33% 4% 28% 32% 30% 10% Lettere Mere besværlig Hverken lettere eller mere besværlig Ved ikke Forventninger om samfundet i 2030 Danskerne er splittede på spørgsmålet om, hvorvidt der vil lægges mest vægt på økonomi eller miljø i Der er dog en tendens til, at lidt flere mener, at det er økonomien, der vil blive lagt vægt på i det fremtidige samfund. Blandt alle europæere er der en større andel, der tror, at vægten vil forblive, som den er nu, end der er blandt danskerne. Samtidig gør den samme tendens sig gældende i den samlede europæiske befolkning som i den danske, at kun lidt flere tror, at vægten vil blive lagt på økonomi, end der tror, at vægten vil blive lagt på miljø. 36

37 Figur 3.3 (QF3): Tror du, at borgerne i Den Europæiske Union i 2030 vil leve i et samfund, hvor der lægges størst vægt på økonomi eller miljø? Danmark 44% 42% 10% 1% 3% 33% 31% 23% Økonomi Miljø Begge vil være lige vigtige Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke Også på spørgsmålet om, hvorvidt vægten vil ligge på solidaritet eller individualisme i 2030 er danskerne splittede med nogenlunde lige store andele på hver side, hvilket ses af figur 3.4. Igen tror ganske få dog på, at der ikke er noget, der vil ændre sig i denne vægtning. Også her er en langt større andel af den samlede europæiske befolkning af denne mening end af danskerne. De europæiske borgere hælder derudover i lidt højere grad til at tro, at vægten vil ligge på solidaritet end individualisme. Figur 3.4 (QF4): Tror du, at vi i EU i 2030 vil leve i et samfund, hvor der lægges størst vægt på solidaritet eller individualisme? 5% 8% Danmark 43% 44% 8% 1% 4% 35% 31% 18% 6% 10% Solidaritet, at støtte andre Individualisme Begge vil være lige vigtige Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke I figur 3.5 som fremstiller svarfordelingen på spørgsmålet om, hvorvidt der vil blive lagt størst vægt på arbejde eller fritid i fremtiden, ses lidt mere markante forskelle på danskerne og europæerne. Selvom nogenlunde lige store andele i begge grupper mener, at arbejde vil være det, der lægges størst vægt på, er der en ganske stor andel af danskerne, nemlig 39 %, som tror, at der vil blive lagt mest vægt på fritid. I modsætning hertil er der kun 19 % af den samlede europæiske befolkning der deler denne tro, og i stedet 23 %, som tror, at de to faktorer vil vægtes lige højt i fremtiden. Figur 3.5 (QF5): Og tror du, at vi til den tid lever i et samfund, hvor der lægges størst vægt på arbejde eller fritid? Danmark 47% 39% 10% 4% 46% 19% 23% 5% 7% Arbejde Fritid Begge vil være lige vigtige Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke 37

38 Halvdelen af de adspurgte danskere tror, at der i 2030 vil være mere vægt på individuel frihed end orden. Denne kan måske opfattes som en reaktion på debatten mellem individuel, negativ frihed og orden/sikkerhed, som er skabt i kølvandet på større beføjelser som staten igennem efterretningstjenesten har fået til at sikre orden efter 11. september. Det samme tal for den samlede europæiske befolkning er kun 30 %, altså lidt færre end den andel af europæerne, som mener, at der vil lægges størst vægt på orden. For både danskerne og europæerne som sådan gælder det, at lidt over en tredjedel mener, at orden vil få størst vægt i 2030 s europæiske samfund. Figur 3.6 (QF6): Og tror du, at folk i EU i 2030 vil leve i et samfund, hvor der lægges størst vægt på orden eller individuel frihed? Danmark 37% 50% 8% 1% 4% 35% 30% 21% 5% 9% Orden Individuel frihed Begge vil være lige vigtige Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke Danskerne tror i noget højere grad end europæerne, at der i fremtiden vil være mere tid til familien. Hvor 53 % af danskerne tror, at dette vil være tilfældet, tror 44 % af den samlede europæiske befolkning, at der i stedet vil være mindre tid til familien. Andelen af europæerne der mener, at der ikke vil ske nogen forandring, er noget større, end den tilsvarende andel blandt danskerne. Igen synes danskerne også at have mere tiltro til, at der rent faktisk vil ske forandringer end den europæiske befolkning. Figur 3.7 (QF7): Og tror du, at folk vil have mere eller mindre tid til familien? Danmark 53% 35% 10% 2% 31% 44% 17% 8% Mere tid Mindre tid Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke Et lille flertal af danskerne på 53 % tror på, at vi i 2030 vil være mere tolerante over for etniske og religiøse minoriteter. En ganske stor andel af danskerne mener dog også, at der vil være mindre tolerance om 20 år, end der er i dag. Også blandt europæerne samlet er der en større andel, der tror, at der vil blive mere tolerance, end dem som tror, at der vil blive mindre tolerance. 38

39 Figur 3.8 (QF8): Og tror du, at folk i EU i 2030 vil leve i et samfund, som er mere eller mindre tolerant over for etniske og religiøse minoriteter? Danmark 53% 37% 7% 3% 43% 31% 16% 10% Mere tolerant Mindre tolerant Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag (LÆS IKKE OP) Ved ikke Omkring 60 % af både den danske befolkning og den samlede europæiske befolkning tror på, at der i 2030 vil være fuld ligeløn for kvinder og mænd, hvilket ses af figur 3.9. Figur 3.10 viser, at færre tror på, at der i 2030 vil være lige mange kvinder og mænd i de politiske institutioner. Næsten halvdelen af europæerne tror på, at dette vil være tilfældet, mens 41 % af danskerne deler denne tro. Hele 57 % af danskerne svarer, at det sandsynligvis ikke vil være tilfældet. Figur 3.9 (QF15a): For hvert af følgende udsagn bedes du angive, hvordan du tror, det vil være i EU i 2030? Kvinder vil have den samme gennemsnitsløn som mænd ved lige kvalifikationer og erfaring Danmark 61% 37% 2% 59% 32% 9% Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Ved ikke Figur 3.10 (QF15b): For hvert af følgende udsagn bedes du angive, hvordan du tror, det vil være i EU i 2030? Der vil være lige mange kvinder og mænd i alle politiske institutioner Danmark 41% 57% 2% 49% 40% 11% Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Ved ikke Det er påfaldende, at danskerne er noget mere pessimistiske hvad angår muligheden for at der i fremtiden vil være lige mange kvinder og mænd i politiske institutioner end andre europæere. Dette kan måske have noget at gøre med den relativt vedholdende indsats i Danmark på ligestillingsområdet og det forhold, at der desuagtet endnu ikke er opnået fuld ligestilling på dette område, idet der stadigvæk er flere mandlige politikere end kvindelige i Danmark. 39

40 Håb om samfundet i 2030 Et stort flertal af danskerne ønsker, at der i 2030 vil være mest vægt på miljø frem for økonomi, mens kun 18 % håber, at det vil forholde sig omvendt. Samme tendens gør sig gældende for den samlede europæiske befolkning, men ikke nært så udtalt som hos danskerne. 40 % af europæerne ønsker, at der i 2030 vil blive lagt mest vægt på miljø, mens 22 % ønsker, at det er økonomi, der vil blive prioriteret. Men hvor der er næsten fire gange så mange danskere, der ønsker miljø frem for økonomi, som der er danskere, der ønsker det omvendt, er der blandt europæerne kun lidt under dobbelt så mange på miljøsiden end på økonomisiden. Derudover er der en langt større andel af europæere end danskere, der ønsker, at miljø og økonomi vil være lige vigtigt i det fremtidige samfund. Sammenligner man figur 3.11 med figur 3.3, altså henholdsvis om hvordan danskerne ønsker at fremtiden skal se ud sammenholdt med hvordan danskerne tror fremtiden vil se ud, viser der sig en markant forskel. Selvom 69 % ønsker at der vil blive lagt vægt på miljø, er det kun 42 % der tror, at det rent faktisk vil forholde sig sådan i Der er altså en vis tendens til fremtidspessimisme blandt danskerne hvad angår prioriteringen af miljø over økonomi. Den samme tendens gør sig gældende i den samlede europæiske befolkning, men er ikke lige så udtalt, som den er blandt danskerne, blandt andet fordi ønsket om miljøfokus ikke er nært så stort blandt europæerne som blandt danskerne. Figur 3.11 (QF9): Nu drejer det sig om dine egne håb for fremtiden og ikke, hvad du tror, der vil ske. Ønsker du, at vi i EU i 2030 har et samfund, hvor der lægges størst vægt på økonomi eller miljø? Danmark 18% 69% 10% 1% 2% 22% 40% 30% 3% 5% Økonomi Miljø Et samfund, hvor begge dele er lige vigtigt Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke Ønsket om et fremtidigt samfund med vægt på solidaritet er stort i den samlede europæiske befolkning, men endnu større blandt danskerne alene. Her ønsker 67 % at samfundet i 2030 vil vægte solidaritet over individualisme. Igen ønsker flere europæere end danskere en ligelig vægtning imellem de to faktorer, mens færre ønsker fokus på individualisme frem for solidaritet end blandt danskerne. Ved en sammenligning med figur 3.4 ses det igen, at der er ganske store forskelle på danskernes forventninger til fremtiden i forhold til deres ønsker. Kun 43 % tror rent faktisk på, at solidaritet vil vægtes højere end individualisme i 2030 s samfund, imod de 67 %, der ønsker, at det vil forholde sig sådan. Også den samlede europæiske befolkning er pessimister på dette område, idet ønsket om vægt på solidaritet udtrykkes af en langt større andel, end troen på, at det rent faktisk vil forholde sig sådan. Omvendt er der langt flere der tror, at samfundet vil vægte individualisme, end der er, som rent faktisk ønsker denne vægtning i fremtiden. 40

41 Figur 3.12 (QF10): Ønsker du, at vi i EU i 2030 har et samfund, hvor der lægges størst vægt på solidaritet eller individualisme? Danmark 67% 22% 8% 1% 2% 58% 13% 21% 3% 5% Solidaritet, at støtte andre Individualisme Et samfund, hvor begge dele er lige vigtigt Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke 57 % af danskerne ønsker et fremtidigt samfund, hvor der lægges størst vægt på fritid frem for arbejde, mens kun 23 % ønsker, at det vil forholde sig omvendt. Den samlede europæiske befolkning er mere ligeligt delt, idet 29 % ønsker vægt på at arbejde, 33 % ønsker vægt på fritid, og 32 % ønsker en ligelig vægtning mellem de to. Der er dog noget, der tyder på, at danskerne heller ikke her tror, at fremtiden vil forme sig som de ønsker det. Der er faktisk flere danskere, der tror, at vægten vil lægge på arbejdet frem for fritiden, end der tror, at det vil forholde sig omvendt. Dette står altså i kontrast til ønskerne om fremtiden, hvor flest ønsker vægt på fritid. 47 % tror, at der vil være vægt på arbejde frem for fritid i samfundet anno Der er igen en lignende tendens i den samlede europæiske befolkning, som dog ikke er lige så udtalt, blandt andet fordi en større andel end hos danskerne både tror og ønsker, at de to vil blive vægtet ligeligt i fremtiden. Figur 3.13 (QF11): Og ønsker du et samfund, hvor der lægges størst vægt på arbejde eller fritid? Danmark 23% 57% 17% 1% 2% 29% 33% 32% 3% 3% Arbejde Fritid Et samfund, hvor begge dele er lige vigtigt Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke På spørgsmålet om orden versus individuel frihed er størstedelen af danskerne på den individuelle friheds side. 58 % ønsker, at det vil blive lagt mere vægt på dette end på orden. Her er europæerne mere ligeligt fordelt i deres ønsker, idet 29 % angiver ønske om vægt på orden, 35 % på individuel frihed og 28 % der ønsker, at de to skal vægtes ligeligt. På dette spørgsmål er der noget mere overensstemmelse mellem forventninger og ønsker. Her både tror og ønsker den største andel af danskerne, at fokus vil være på individuel frihed. Der er dog næsten 10 % flere, der tror, at der vil blive lagt vægt på orden, end der ønsker, at det er her, vægten vil blive placeret. For europæerne samlet er den største andel faktisk placeret på orden forventningsmæssigt, mens den største andel er placeret på individuel frihed hvad angår ønsker for fremtiden. Forskellene er dog ikke så store, mens 29 % ønsker en fremtidig vægtning af orden, tror 35 % på, at det vil komme til at forholde sig sådan. 41

42 Figur 3.14 (QF12): Og ønsker du, at vi i EU i 2030 har et samfund, hvor der lægges størst vægt på orden eller individuel frihed? Danmark 28% 58% 10% 1% 3% 29% 35% 28% 3% 5% Orden Individuel frihed Et samfund, hvor begge dele er lige vigtigt Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke Ikke overraskende ønsker 90 % et fremtidigt samfund, hvor der er mere tid til familien, mens kun 2 % ønsker et fremtidigt samfund, hvor der er mindre tid til familien. Selvom lidt flere europæere ønsker mindre tid til familien, ønsker langt størstedelen, nemlig 78 %, at der vil være mere tid til familien. Her ses ganske store procentuelle forskelle til tallene i figur 3.7, som viser hvordan danskerne tror, at det vil forholde sig i 2030 hvad angår tid til familien. Selvom det også her er flertallet, der peger på mere tid, er dette flertal dog langt mindre. Hvor 90 % af danskerne ønsker, at der vil være mere tid til familien i 2030, er det kun 53 % af danskerne der rent faktisk tror, at dette bliver tilfældet i fremtidens samfund. Og omvendt. Hvor kun 2 % ønsker mindre tid til familien, er der hele 35 % der tror, at udviklingen alligevel vil gå i den retning. For europæerne er de procentuelle forskelle igen ikke lige så store, men tendensen er tydeligt den samme. Her ønsker 78 % et fremtidigt samfund med mere tid til familien, mens kun 31 % tror på, at det er der, samfundet vil bevæge sig hen. Figur 3.15 (QF13): Og ønsker du et samfund, hvor folk har mere eller mindre tid til familien? Danmark 90% 2% 6% 2% 78% 7% 11% 4% Mere tid Mindre tid Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag Ved ikke Også tolerance over for minoriteter af etnisk eller religiøs karakter ønsker langt de fleste danskere mere af i fremtiden. 82 % ønsker, at samfundet i 2030 vil være mere tolerant over for disse minoriteter. Der er dog en tiendedel af den danske befolkning, der ønsker en lavere grad af tolerance i fremtiden. Der er derudover en klar men ikke kraftig tendens til, at højreorienterede danskere i højere grad end venstreorienterede ønsker mindre tolerance i fremtidens samfund. 6 % af dem, der angiver sig selv som venstreorienterede ønsker, at fremtidens samfund er mindre tolerant over for etniske og religiøse minoriteter, mens det tilsvarende tal for dem, der angiver sig selv som højreorienterede er 13 %, altså lidt mere end dobbelt så mange. En tilsvarende tiendedel af den samlede europæiske befolkning går ind for en lavere grad af tolerance i fremtidens samfund, hvilket dog også her er et meget lille mindretal sammenlignet med de 73 %, der ønsker øget tolerance. 42

43 Der er dog igen væsentlig diskrepans mellem ønsker og forventninger, både blandt danskere og europæere, hvilket ses hvis man sammenligner figur 3.16 med figur 3.8. Selvom den største andel af både europæere og danskere tror, at vi vil blive mere tolerante i fremtiden, er denne andel henholdsvis hos danskerne og europæerne 53 % og 43 %, altså langt lavere end andelene for, hvor mange der ønsker øget tolerance over for etniske og religiøse minoriteter i fremtiden. Figur 3.16 (QF14): Og ønsker du, at vi i EU i 2030 har et samfund, som er mere eller mindre tolerant over for etniske og religiøse minoriteter? Danmark 82% 10% 5% 3% 73% 10% 12% 5% Mere tolerant Mindre tolerant Ingen forandring, det samme som i vores samfund i dag (LÆS IKKE OP) Ved ikke Flertallet af danskere og europæere ønsker afgjort ligeløn for mænd og kvinder, der er dog nogen forskel på flertallets størrelse. Hvor 83 % af danskerne afgjort ønsker ligeløn, er det kun 56 % af den samlede europæiske befolkning, der nærer samme ønske til fremtidens samfund. Omvendt ønsker 12 % af europæerne ikke ligeløn mellem kønnene, mens dette tal kun er 3 % blandt danskerne. Til sammenligning er der kun 61 % af danskerne, der rent faktisk tror på, at der vil være ligeløn i 2030, hvorimod 37 % ikke mener, at det er sandsynligt, at dette vil være tilfældet. Her er der altså igen en betydelig uoverensstemmelse mellem danskernes forventninger og ønsker angående fremtidens samfund. Mere overensstemmelse er der i den samlede europæiske befolkning, hvor 59 % tror, at der vil være ligestilling på lønområdet i 2030, mens næsten tilsvarende 56 % afgjort ønsker, at samfundet vil udvikle sig sådan. Figur 3.17 (QF16a): Og ønsker du i EU i 2030 et samfund, hvor Kvinder vil have den samme gennemsnitsløn som mænd ved lige kvalifikationer og erfaring Danmark 83% 13% 3% 1% 56% 27% 10% 2% 5% Ja, afgjort Ja, i nogen grad Nej, ikke rigtigt Nej, afgjort ikke Ved ikke Der er flere danskere der ønsker fremtidig ligeløn end der er, som ønsker at der i fremtiden vil være lige mange kvinder i politiske institutioner. 61 % af danskerne svarer, at de afgjort ønsker, at der vil være lige mange mænd og kvinder i alle politiske institutioner. 48 % af europæerne ønsker det samme, hvilket også er mindre end de 56 % der afgjort ønsker ligeløn. På dette spørgsmål er 43

44 andelen af danskere og europæere, der er imod lige forhold blandt mænd og kvinder tættere på hinanden, nemlig henholdsvis 14 % og 17 %. Der er igen færre danskere der tror på, at et lige antal mænd og kvinder i politik rent faktisk vil være virkeligheden i 2030, end der er danskere der ønsker at dette vil være tilfældet. Hvor kun 14 % ikke ønsker lige antal mænd og kvinder i de politiske institutioner, er der 57 % der tror, at det sandsynligvis heller ikke vil være sådan, dansk politik ser ud i år Den samlede europæiske befolkning tror her i højere grad på, at samfundet i fremtiden vil se ud, som de ønsker det, idet 49 % tror, at der vil være lige mange mænd og kvinder i politik, og næsten tilsvarende 48 % afgjort ønsker at dette vil være tilfældet. Figur 3.18 (QF16b): Og ønsker du i EU i 2030 et samfund, hvor Der vil være lige mange kvinder og mænd i alle politiske institutioner Danmark 61% 23% 12% 2% 2% 48% 29% 14% 3% 6% Ja, afgjort Ja, i nogen grad Nej, ikke rigtigt Nej, afgjort ikke Ved ikke Konklusion Danskerne synes at være generelt optimistiske hvad angår EU s udvikling, i hvert tilfælde angiver 77 % at de er meget optimistiske eller forholdsvist optimistiske hvad angår denne udvikling. Kun 20 % tror, at tilværelsen for de europæiske borgere i 2030 vil være mere besværlig end den er i dag. Det er dog ikke på alle specifikke områder at der er stor tiltro til, at tingene vil bevæge sig i den ønskede retning i de næste 20 år dog at være noget mindre. Selvom den største andel ønsker at miljø vægtes højere end økonomi, er der flest der tror, at det vil komme til at forholde sig omvendt. Det samme gælder for vægtningen mellem arbejde og fritid, hvor flest ønsker fritid, mens den største andel tror på at arbejde vil blive vægtet højt. Selvom mange ønsker solidaritet over individualisme, er der langt færre der tror på, at dette vil blive virkeligheden i samfundet anno Sidst ønsker flertallet et samfund hvor mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret i politik, men kun lidt over 40 % tror på denne udvikling. Omvendt kan der også spores optimisme på visse områder. Den største andel ønsker at samfundet vil vægte individuel frihed over orden, og det er ligeledes dette, den største andel tror, vil ske i fremtiden. 9 ud af 10 danskere ønsker mere tid til familien i fremtiden, og over halvdelen tror på, at samfundet vil se sådan ud i % ønsker, at vi i fremtiden er mere tolerante, og også her tror over halvdelen af danskerne på, at dette vil ske i fremtiden. Et stort flertal på 83 % ønsker ligeløn til mænd og kvinder i 2030, og 61 % tror også, at dette er sandsynligt. Overordnet er billedet altså et af optimisme, i højere grad blandt danskerne end blandt europæerne som sådan. På det mere specifikke plan synes der dog at være lidt mere blandede tendenser. 44

45 Kapitel 4 Evaluering af det sociale system i dag og i morgen Kapitlet fokuserer på, hvordan borgerne vurderer det sociale system, med særligt fokus på ældres forhold i form af pleje og pensioner. Sidst i kapitlet analyseres borgernes opfattelse af beskæftigelsessituationen i Danmark nu og i Langt størstedelen af danskerne betaler ikke eller forventer ikke at skulle betale for deres forældres pleje. 73 % angiver, at de hverken har betalt, betaler eller forventer at skulle betale for denne pleje selv. Et lidt mindre flertal af den samlede europæiske befolkning svarer det samme, nemlig 57 %. Forskellen mellem disse to tal skyldes sandsynligvis delvist forskellene mellem de europæiske velfærdssystemer, der opererer med forskellige grader af egenbetaling/brugerbetaling, og forskellige kriterier for, hvem der har ret til offentlige ydelser. Den universelle danske velfærdsmodel taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt, at over en femtedel af danskerne dog alligevel forventer at skulle betale for deres forældres pleje i fremtiden. Dette kan for eksempel skyldes manglende tillid til, at det danske velfærdssystem fortsat vil fungere som det gør i dag eller et ønske om at anvende private frem for offentlige plejeordninger. Figur 4.1 (QI1a): Angående betaling af pleje. Har du allerede betalt, betaler du på nuværende tidspunkt eller forventer du, at du en dag at skal betale for hjemmepleje eller institutionel pleje (plejehjem) for en eller begge af dine forældre? Venligst nævn alle svar, der gælder. Ja, du har allerede betalt Ja, du betaler på nuværende tidspunkt Ja, du forventer at skulle betale i fremtiden Nej, ingen af disse Ved ikke 3% 9% 1% 7% 1% 6% Danmark 22% 24% 57% 73% Kun 24 % af danskerne har fuld tillid til, at de vil modtage den hjælp, de har behov for. Yderligere 45 % mener dog, at det er sandsynligt. I alt 69 % har altså en eller anden grad af tillid til, at de vil modtage tilstrækkelig hjælp. Der er dog modsat 29 % der ikke opfatter det som sandsynligt, at den fornødne hjælp vil blive tilbudt dem. De samlede europæiske befolkninger nærer lidt større mistillid til de sociale systemer, idet 35 % her ikke opfatter det som sandsynligt, at de vil modtage den fornødne hjælp. Der er dog også her et flertal, der har en eller anden grad af tillid til systemet, i alt 53 %. 45

46 Figur 4.2 (QI2): Tror du at du vil få tilstrækkelig hjælp, hvis du får behov for det? Danmark 24% 45% 21% 8% 2% 12% 41% 25% 10% 12% Ja, bestemt Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Nej, bestemt ikke Ved ikke Danskerne opfatter tilsyneladende i høj grad den danske velfærdsmodel som en succes, der kan fungere som model for andre lande hele 79 % tilslutter sig denne påstand. Samtidig erklærer 57 % sig uenige i, at velfærdssystemet er for dyrt for det danske samfund. 59 % mener ligeledes, at dækningen er tilstrækkelig bred. Selvom der således er flertal på den velfærds-positive side på alle tre parametre, er det værd at lægge mærke til, at der er henholdsvis 37 % og 36 % der mener, at velfærdssystemet ikke leverer bred nok dækning og at det er for dyrt for samfundet. Dette må siges at være ganske betragtelige mindretal, når det angår samfundets fundamentale omfordelingsprincipper. Figur 4.3 (QJ1a): Fortæl mig venligst om du tror hver af følgende passer på det danske sociale velfærdssystem? Vores sociale velfærdssystem Leverer tilstrækkelig bred dækning 59% 37% 1% 3% Kan fungere som model for andre lande 79% 17% 4% Er for dyrt for det danske samfund 36% 57% 1% 6% Passer meget godt Passer meget dårligt Ingen Ved ikke Endnu flere mener at velfærdsstaten i 2030 vil være for dyr for samfundet, nemlig 47 %. 44 % er af den modsatte holdning. Omkring halvdelen tror, at velfærdssystemet i 2030 vil være tilstrækkeligt udbygget, mens 43 % er af den modsatte holdning. Blandt de europæiske borgere i alt er der endnu flere, 57 %, der tror, at velfærdssystemerne vil være for dyre i Kun 36 % mener dog, at systemerne vil være tilstrækkeligt udbygget til den tid. Den samlede europæiske befolkning er altså mere pessimistisk end danskerne, hvad angår muligheden for at skabe et omfattende og udbygget velfærdssystem, som kan finansieres af samfundet på en økonomisk forsvarlig måde. 46

47 Figur 4.4 (QJ2a): Nu skal det handle om det danske sociale velfærdssystem i Tror du, at vores sociale velfærdssystem i 2030 vil være Tilstrækkeligt udbygget 51% 43% 6% For dyrt for det danske samfund 47% 44% 9% Ja, bestemt Nej, sandsynligvis ikke Ved ikke Pensioner Et stort flertal af danskerne på 73 % føler sig meget trygge eller ret trygge med hensyn til deres fremtidige pension. Her er der en markant forskel til den samlede europæiske befolkning, hvor kun 39 % føler sig tilsvarende trygge. Mere end en femtedel af de europæiske borgere føler sig slet ikke trygge med hensyn til pension, imod kun 6 % af danskerne. Der er altså noget der tyder på, at den danske model på dette område skaber mere tryghed for danskerne, end de andre europæiske velfærdsmodeller i gennemsnit gør for deres borgere. Figur 4.5 (QJ3): Når du i øjeblikket tænker på din fremtidige pension, ville du så sige, at du føler dig? Danmark 25% 48% 19% 6% 2% 7% 32% 35% 22% 4% Meget tryg Ret tryg Ret utryg Slet ikke tryg Ved ikke Hvis det danske pensionssystem dog alligevel skulle have brug for at blive reformeret foretrækker den største andel at forhøje pensionsbidraget for ikke at skulle arbejde længere end de allerede skal. Der er dog også 31 %, der angiver, at de hellere vil forblive længere tid på arbejdsmarkedet frem for at betale mere eller modtage mindre. Den mindst populære af de tre løsninger er således at modtage lavere pensionsydelser til gengæld for at fastholde pensionsalderen. Den samme rangordning af løsningerne genfindes hos den samlede europæiske befolkning, bortset fra, at der er flere, der ønsker en kombination af de tre muligheder, end der ønsker at modtage mindre pensionsydelser. Her er der derudover hele 14 % som ikke foretrækker nogen af de tre løsninger eller en kombination af dem overhovedet. 47

48 Figur 4.6 (QJ4): Hvis du skulle vælge mellem de følgende muligheder, der er rettet mod at sikre det danske pensionssystem, hvilken ville du så synes, var den mest acceptable for dig? Arbejde og bidrage i længere tid 21% 31% Fastholde pensionsalderen og forhøje dit pensionsbidrag 30% 40% Fastholde den nuværende pensionsalder og acceptere at du vil modtage mindre 14% 12% En kombination af alle tre 11% 16% Ingen af disse 2% 14% Ved ikke 2% 7% Danmark Omkring halvdelen af danskerne angiver, at der er en høj grad af langtidsstabilitet i deres husstand, hvor de har et overblik over, hvad de skal de næste 1-2 år. 31 % har overblik over de næste seks måneder, men 18 % angiver, at deres situation ikke tillader langtidsplanlægning overhovedet. Denne type ustabilitet er dog langt mere udbredt på overordnet europæisk niveau, hvor hele 35 % angiver, at de ikke kan planlægge, men tager én dag ad gangen. Her er det kun 31 %, der mener, at de er i en situation, der muliggør langtidsplanlægning. Figur 4.7 (QJ6): Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst den situation, din husstand befinder sig i? Danmark 18% 31% 49% 1% 35% 29% 31% 1% 4% Din nuværende situation tillader ikke at lægge nogen planer for fremtiden, du tager én dag ad gangen. Du ved godt, hvad du skal de næste seks måneder Du har et lang-tidsoverblik over, hvad din husstand skal i løbet af de næste 1 til 2 år Andet Ved ikke Beskæftigelsessituation 65 % af danskerne er i et eller andet omfang enige i, at det er svært at finde et godt job i Danmark, selvom man er kvalificeret. Kun 31 % erklærer sig i modsætning hertil uenige. For den samlede europæiske befolkning er der en endnu større andel på 80 %, der mener, at det er svært at finde et godt job i deres eget land selv med de rette kvalifikationer. Her er det således kun 17 %, som ikke mener, at det er et problem. 48

49 Figur 4.8 (QJ7a): Kan du fortælle mig om du er fuldstændig enig, tilbøjelig til at være enig, tilbøjelig til at være uenig eller fuldstændig uenig i de følgende udsagn? Det er svært at finde et godt job i Danmark, selvom man har de rigtige kvalifikationer Danmark 27% 38% 21% 10% 4% 42% 38% 14% 3% 3% Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke De fleste af danskerne mener dog ikke, at det er nødvendigt at skifte job ofte for at blive på arbejdsmarkedet, det er kun 32 % der er af denne holdning. I den samlede europæiske befolkning mener 45 %, at det er nødvendigt at skifte job ofte. Her erklærer kun 13 %, det vil sige halvt så stor en andel som af danskerne, at de er helt uenige i, at dette skulle være et problem. Figur 4.9 (QJ7b): Kan du fortælle mig om du er fuldstændig enig, tilbøjelig til at være enig, tilbøjelig til at være uenig eller fuldstændig uenig i de følgende udsagn? Det er nødvendigt at skifte job med få års mellemrum for at blive på arbejdsmarkedet Danmark 9% 23% 38% 26% 4% 15% 30% 34% 13% 8% Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Bliver de bedt om at se fremad til 2030 mener flertallet af danskerne ikke, at det vil være svært at få et job, hvis man har gode kvalifikationer til den tid. Selvom mange af danskerne altså opfatter dette som en udfordring på nuværende tidspunkt, tror langt færre, at dette problem vil være til stede i En tilsvarende tendens gør sig gældende i den samlede europæiske befolkning, hvor færre tror, at det vil være et problem at få arbejde om 20 år end nu. Man kan dog dårligt tale om decideret optimisme her, idet der trods troen på forbedring stadig er over 50 % af de europæiske borgere, der tror, at det vil være svært at få job til den tid. Den større grad af enighed om, at det er svært at få job nu skyldes sandsynligvis den økonomiske krise, hvor fokus i øjeblikket er på den stigende arbejdsløshed i mange lande. Selvom den danske arbejdsløshed stiger fra et historisk lavpunkt, og således ikke kan siges at være særligt høj på nuværende tidspunkt, er der noget der tyder på, at udviklingen alligevel har betydning for muligheden for at finde nyt arbejde, og at den sætter sig spor i danskernes bevidsthed. Figur 4.10 (QJ8a): Nu skal det handle om beskæftigelsessituationen i Danmark i Tror du, at i 2030? Det vil være svært at finde et godt job i Danmark, selvom man har de rigtige kvalifikationer Danmark 35% 56% 9% 54% 27% 19% Ja, afgjort Nej, afgjort ikke Ved ikke 49

50 Flertallet af danskerne tror heller ikke, at behovet for at skifte job jævnligt vil være et problem i % mener ikke, at dette vil være en nødvendighed for at kunne holde sig på arbejdsmarkedet til den tid. Her er den samlede europæiske befolkning også af en lidt anden holdning, idet den største andel, 42 % mener, at det også til den tid vil være nødvendigt med hyppige jobskift. Det er næsten lige så stor en andel, som de 45 %, der mener, at det samme er en nødvendighed i dag. Hos danskerne er der også nogenlunde lige så stor en andel, der mener, at det er et problem i dag, som der mener, at det vil være et problem i fremtiden. Figur 4.11 (QJ8b): Nu skal det handle om beskæftigelsessituationen i Danmark i Tror du, at i 2030? Det vil blive nødvendigt at skifte job med få års mellemrum for at blive på arbejdsmarkedet Danmark 35% 56% 9% 42% 36% 22% Ja, afgjort Nej, afgjort ikke Ved ikke Konklusion Overordnet synes danskerne at have en højere grad af tillid til det offentlige velfærdssystem end de andre europæiske befolkninger. De fleste frygter ikke at skulle betale for pleje til deres forældre, og de fleste opfatter det som sandsynligt, at de selv vil få den pleje, de har brug for. Selvom flertallet af de europæiske borgere deler disse opfattelser, er flertallene noget større i Danmark. Hvad angår pension er en noget større andel af danskerne også trygge ved dette aspekt end for så vidt angår den samlede europæiske befolkning. Når det er sagt, så er danskerne ikke helt uden skepsis. En femtedel af danskerne forventer selv at skulle betale for forældrenes pleje, og 29 % har ikke tillid til at de vil modtage den hjælp, de har brug for. Selvom begge holdninger kun haves af et mindretal, er disse mindretal ganske store, når man tager i betragtning at tillid og opbakning til velfærdsstaten er ganske central for, at den danske model kan fungere. Et andet skeptisk moment er, at 47 % tror at velfærdssystemet vil være for dyrt for det danske samfund i 2030, sandsynligvis på grund af den vækst, der i mange år er set i den offentlige sektor. Den økonomiske krise har sat sig spor i danskernes opfattelse af beskæftigelsessituationen nu og om 20 år. Hvor mange opfatter det som svært at få et job nu, er der en del færre der tror, at det vil være et problem i 2030, sandsynligvis fordi den nuværende situation opfattes som exceptionel. 50

51 EUROBAROMETER 71.3 TECHNICAL SPECIFICATIONS Between the 12 th of June and the 6 th of July 2009, TNS Opinion & Social, a consortium created between TNS plc and TNS opinion, carried out wave 71.3 of the EUROBAROMETER, on request of the EUROPEAN COMMISSION, Directorate-General for Communication, Research and Political Analysis. The EUROBAROMETER 71.3 covers the population of the respective nationalities of the European Union Member States, resident in each of the Member States and aged 18 years and over (16 years and over in Austria). The basic sample design applied in all states is a multi-stage, random (probability) one. In each country, a number of sampling points was drawn with probability proportional to population size (for a total coverage of the country) and to population density. In order to do so, the sampling points were drawn systematically from each of the "administrative regional units", after stratification by individual unit and type of area. They thus represent the whole territory of the countries surveyed according to the EUROSTAT NUTS II (or equivalent) and according to the distribution of the resident population of the respective nationalities in terms of metropolitan, urban and rural areas. In each of the selected sampling points, a starting address was drawn, at random. Further addresses (every Nth address) were selected by standard "random route" procedures, from the initial address. In each household, the respondent was drawn, at random (following the "closest birthday rule"). All interviews were conducted face-to-face in people's homes and in the appropriate national language. As far as the data capture is concerned, CAPI (Computer Assisted Personal Interview) was used in those countries where this technique was available.

52 ABBREVIATIONS COUNTRIES INSTITUTES N FIELDWORK POPULATION INTERVIEWS DATES 15+ BE Belgium TNS Dimarso /06/ /07/ BG Bulgaria TNS BBSS /06/ /06/ CZ Czech Rep. TNS Aisa /06/ /06/ DK Denmark TNS Gallup DK /06/ /07/ DE Germany TNS Infratest /06/ /07/ EE Estonia Emor /06/ /07/ IE Ireland TNS MRBI /06/ /07/ EL Greece TNS ICAP /06/ /07/ ES Spain TNS Demoscopia /06/ /07/ FR France TNS Sofres /06/ /06/ IT Italy TNS Infratest /06/ /07/ CY Rep. of Cyprus Synovate /06/ /06/ LV Latvia TNS Latvia /06/ /06/ LT Lithuania TNS Gallup Lithuania /06/ /06/ LU Luxembourg TNS ILReS /06/ /07/ HU Hungary TNS Hungary /06/ /07/ MT Malta MISCO /06/ /06/ NL Netherlands TNS NIPO /06/ /07/ AT Austria Österreichisches Gallup-Institut /06/ /07/ PL Poland TNS OBOP /06/ /07/ PT Portugal TNS EUROTESTE /06/ /07/ RO Romania TNS CSOP /06/ /06/ SI Slovenia RM PLUS /06/ /06/ SK Slovakia TNS AISA SK /06/ /06/ FI Finland TNS Gallup Oy /06/ /07/ SE Sweden TNS GALLUP /06/ /07/ UK United Kingdom TNS UK /06/ /06/ TOTAL /06/ /07/

53 For each country a comparison between the sample and the universe was carried out. The Universe description was derived from Eurostat population data or from national statistics offices. For all countries surveyed, a national weighting procedure, using marginal and intercellular weighting, was carried out based on this Universe description. In all countries, gender, age, region and size of locality were introduced in the iteration procedure. For international weighting (i.e. EU averages), TNS Opinion & Social applies the official population figures as provided by EUROSTAT or national statistic offices. The total population figures for input in this post-weighting procedure are listed above. Readers are reminded that survey results are estimations, the accuracy of which, everything being equal, rests upon the sample size and upon the observed percentage. With samples of about 1,000 interviews, the real percentages vary within the following confidence limits: Observed percentages 10% or 90% 20% or 80% 30% or 70% 40% or 60% 50% Confidence limits ± 1.9 points ± 2.5 points ± 2.7 points ± 3.0 points ± 3.1 points