Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Transkript

1 Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Fortolkninger og holdninger udtrykt i rapporten repræsenterer ikke Europa-Kommissionens synspunkter, men alene forfatternes. Standard Eurobarometer 78 / Efterår 2012 TNS Opinion & Social

2 Indholdsfortegnelse Forord Unionsborgerskab... 3 Forventninger til EU... 3 Rettigheder som borger i EU... 4 Positive resultater ved EU... 5 Åbenhedsindeks Lissabontraktaten Information om Europæiske anliggender Kendskab Nyhedskilder Information om EU Sociale medier

3 Forord Denne rapport indeholder en analyse af Eurobarometer 78, der blev gennemført i november Denne rapport præsenterer resultaterne fra en af de seneste danske meningsmålinger, som indgår i EU s Eurobarometer-undersøgelser. Mindst fire gange om året gennemføres nationale undersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af borgerne i de 27 EU-lande får stillet en række enslydende spørgsmål. Eurobarometer-undersøgelserne gennemføres under ledelse af TNS Opinion. TNS Opinion fungerer som overordnet koordinator for Eurobarometeret og har kontakt til deres nationale afdelinger, som indsamler data i hvert EU-land. Herudover udformes en rapport med de samlede resultater på tværs af EU. Denne rapport kan findes via følgende link: Svarene til denne rapport blev indsamlet i efteråret 2012 (fra november) blandt personer på 15 år eller derover og bosiddende i Danmark. Rapporten præsenterer de centrale konklusioner for området unionsborgerskab. I det omfang det er relevant, bliver materialet nedbrudt på socio-demografiske variabler, sammenlignet med tidligere undersøgelser eller præsenteret med resultater på tværs af EU27. Det er håbet, at informationerne i rapporten vil udgøre et supplerende statistisk informationsmateriale for de mange diskussioner om danskernes forhold til EU og det europæiske samarbejde. Denne rapport repræsenterer ikke Europa-Kommissionens holdninger. De fortolkninger og synspunkter, der bliver udtrykt i rapporten, repræsenterer alene forfatterens synspunkter. TNS Gallup A/S Synne Nygård Senior Research Executive 2

4 1. Unionsborgerskab Dette afsnit belyser danskernes holdninger til unionsborgerskab. Først analyseres, hvad danskerne og øvrige EU borgere forventer sig af EU. Dernæst oplevelserne af hvad det vil sige at være borger i EU. Herefter analyseres, hvilke rettigheder man som EU borger gerne vil vide mere om. Endelig analyseres områder der opfattes som positive resultater ved EU. Forventninger til EU Når danskerne bliver spurgt om, hvad de forventer sig af EU, er svaret ofte relateret til økonomiske emner, såsom at bekæmpe den finansielle krise (47 %, figur 1). Af disse nævner 21 % specifikt økonomisk stabilitet /hjælp i krisen/støtte til bankerne, og 13 % nævner tematikken vedrørende beskæftigelse/jobskabelse/unge i arbejde. Dernæst handler det for danskernes vedkommende om ledelse af og samarbejde i EU i bred forstand (29 %), idet 21 % af de danskere, der nævner dette, peger specifikt på samarbejde og solidaritet imellem medlemslandene. Denne holdning er stærkest repræsenteret blandt danskere med en stærk politisk interesse. Danskernes forventninger til EU er på niveau med øvrige EU borgere. Det område hvor danskernes forventninger er markant anderledes end i det øvrige EU, er miljørelaterede emner, hvor 9 % af danskerne nævner miljø imod kun 2 % i det samlede EU. Figur 1 QD1 Når det drejer sig om EU, hvad forventer du dig så af den? (Åbent spørgsmål, der efterfølgende er kodet) Økonomien og bekæmpelse af krisen Ledelse af og samarbejde i EU Borgerrettigheder Miljø/energi EU i forhold til resten af verden Uddannelse/forskning Ud af EU/Euro-samarbejdet Andet Intet Ved ikke 12% 12% 2% 5% 8% 3% 4% 2% 1% 7% 13% 11% 10% 13% EU Danmark 28% % 3

5 Rettigheder som borger i EU 2013 er året for European Year of Citizens, hvor omdrejningspunktet er de rettigheder, der følger med som borger i EU (se mere på Der opfordres til en dialog imellem alle de politiske niveauer, civilsamfundet samt erhvervslivet, hvor EU rettighederne kan debatteres, og der kan bygges en vision om EU Hvordan forholder danskerne og de andre EU borgere sig til det at være borger i EU? Og hvordan forholder de sig til de rettigheder de har som EU-borgere? Af figur 2 ses det, at danskerne i højere grad end det øvrige EU føler sig som EU-borgere. En forklaring på dette kan måske være, at Danmark har været en del af EU siden og har en relativt resultatorienteret og pragmatisk tilgang til EU-medlemsskabet. Danskerne har også større selvsikkerhed med hensyn til, om hvorvidt de mener at kende deres rettigheder som EU borgere. Afstanden mellem EU-borgeres kendskab til deres rettigheder samt ønsket om at vide mere om disse er større end for danskerne. Samtidig ses det, at danskernes ønsker om at vide mere om rettighederne er på højde med EU s borgere generelt (64 % - 62 %). De 64 % udgør en mindre andel end i maj 2012, hvor 69 % danskerne gerne ville vide mere om deres rettigheder som borgere i EU. Figur 2 QD2 For hvert af følgende udsagn bedes du fortælle, i hvor høj grad de stemmer overens med din egen mening. (Svar: Ja, helt bestemt + Ja, i nogen grad) Du føler, at du er borger i EU 63% 74% Du ved, hvad dine rettigheder er som borger i EU Du vil gerne vide mere om dine rettigheder som borger i EU EU Danmark 45% 62% 62% 64% Personer der ønsker at vide mere om deres rettigheder som borger i EU (64 % af danskerne), ønsker hovedsageligt at vide mere om det at arbejde (37 %), modtage lægehjælp (32 %) og bo (27 %) i andre EU lande. Denne information er også den mest efterspurgte i EU generelt, omend der her ses højere niveauer for arbejde og flytning til andre EU lande (figur 3) end der gør i Danmark. Det er særligt de unge danskere, i alderen år, der ønsker information om at bo, arbejde og studere i andre EU lande. Sammenlignet med resultaterne fra maj 2012, er der i november % -point færre danskere, der ønsker at bo i et andet EU land, et fald der er sammenfaldende med, at krisen stadig kradser i andre dele af EU. 4

6 Figur 3 QD3 Hvilke af dine rettigheder som borger i EU vil du gerne vide mere om?(sammenlagt svar: først og dernæst) Det at arbejde i andre EU-lande Det at modtage lægehjælp i andre EU-lande Det at bo i andre EU-lande Fordelen ved at kunne få konsulær beskyttelse fra Det at købe varer i andre EU-lande Det at købe serviceydelser i andre EU-lande Det at studere i andre EU-lande Valgret i andre EU-lande Andet Ingen Ved ikke 3% 1% 4% 3% EU Danmark 1 13% 1 17% 14% 16% 10% 14% 12% 23% 27% 32% 32% 32% 31% 37% Positive resultater ved EU Det mest positive, der er kommet ud af EU-medlemsskabet, er fred blandt EUmedlemslandene, vurderer 64 % af danskerne (figur 4). Den fri bevægelighed af personer, varer og tjenesteydelser inden for EU og EU's politiske og diplomatiske indflydelse i resten af verden, fremhæves også af danskerne som positive resultater ved EU. Når danskernes opfattelse sammenlignes med det øvrige Europa, er der størst afstand med hensyn til, om man ser EU s politiske og diplomatiske indflydelse i resten af verden som noget positivt, der er kommet ud af EU (forskel på 17 procentpoint). Euroen er også et emne, der adskiller danskerne og det øvrige EU, idet afstanden her er på hele 16 procentpoint. 5

7 Figur 4 QD4 Hvilket af følgende synes du er det mest positive, der er kommet ud af EU? (Sammenlagt svar: først og dernæst) Fred blandt EU-medlemslandene Den fri bevægelighed af mennesker, varer og EU's politiske og diplomatiske indflydelse i resten Velfærdsniveauet (dvs. sundhedsvæsen, Udvekslingsprogrammer for studerende såsom EU's økonomiske magt Den fælles landbrugspolitik Euroen Andet Ingen Ved ikke 20% 18% 24% 22% 22% 20% 13% 11% 11% 25% 1% 1% 13% 7% 5% 2% EU Danmark 37% 50% 52% 56% 64% Åbenhedsindeks Et åbenhedsindeks er en beregning baseret på, i hvilken udstrækning man ser tvprogrammer, læser bøger og magasiner på et andet EU sprog, besøger andre EU-lande, omgås folk fra andre EU-lande, eller via internet køber produkter eller tjenester fra et andet EU-land. Åbenhedsindekset har tre niveauer; stærk, medium og svag. 42 % af danskerne vurderes ud fra deres svar på de nævnte parametre til at tilhøre kategorien stærk, hvilket er på niveau med Sverige og Holland. Alder er en væsentlig faktor i denne sammenhæng, idet andelen af danskere, der tilhører denne kategori, falder med alderen. Totalt for hele EU tilhører 13 % denne kategori. 6

8 Figur 5 C3 Internationalt åbenhedsindeks I Figur 6 præsenteres danskernes resultater for de forskellige parametre. Det at se tvprogrammer på et andet sprog end ens eget, samt det at besøge et andet EU-land, er aktiviteter mange danskere tager del i (91 % - 76 %). 7

9 Figur 6 QD5 Har du inden for de sidste 12 måneder...? Set TV-programmer på et andet sprog end dit 88% 3% Besøgt et andet EU-land 4 27% 24% Plejet social omgang med folk fra et andet EU-land 48% 10% 42% Læst en bog, en avis eller et magasin på et andet 45% 8% 47% Brugt internettet til at købe produkter eller tjenester 37% 53% Ja, ved flere lejligheder Ja, én gang Nej Det at man som borger i EU har ingen/ mindre grænsekontrol når man rejser i udlandet, billigere kommunikationsomkostninger når man bruger mobiltelefon i et andet EU-land og bedre forbrugerrettigheder når man køber produkter eller tjenester i et andet EU-land, er noget danskerne har haft gavn af som EU borgere (figur 7). Således angiver danskerne i større omfang end Europas gennemsnit at have haft gavn af billigere kommunikationsomkostninger ved brug af mobiltelefonen i andre EU-lande (44 %), billigere flybilletter og bredere udvalg af flyselskaber samt muligheden for at kunne få lægehjælp i et andet EU-land (23 %). Figur 7 QD6 Kan du for hver af følgende ting, der er opnået i EU, sige mig, hvorvidt det er noget, du har haft gavn af? Ingen/ mindre grænsekontrol når man rejser i udlandet Billigere kommunikationsomkostninger når man bruger mobiltelefon i et andet EU-land Bedre forbrugerrettigheder når man køber produkter eller tjenester i et andet EU-land Billigere flybilletter og bredere udvalg af flyselskaber 20% 26% 2 26% 28% 41% 44% 54% At kunne få lægehjælp i et andet EU-land 12% 23% Øgede rettigheder for flypassagerer i EU 17% 15% At arbejde i et andet EU-land 11% At bo i et andet EU-land 11% At studere i et andet EU-land 5% EU Danmark I det samlede EU har 11 % haft gavn af det at arbejde i et andet EU land, og den tilsvarende andel for Danmark er 9 %. Figur 8 illustrerer, hvilke befolkninger der er mest mobile i denne henseende. Slovakkerne er sammen med polakkerne det folkefærd, hvor den største andel har erfaring med at arbejde i andre EU lande. Danskerne ligger på niveau med briterne, rumænerne, svenskerne og spanierne. 8

10 Figur 8 QD6 Kan du for hver af følgende ting, der er opnået i EU, sige mig, hvorvidt det er noget, du har haft gavn af? At arbejde i et andet EU-land 9

11 2. Lissabontraktaten Dette afsnit omhandler Lissabontraktaten og dens muligheder. Lissabontraktaten trådte i kraft i december Med den blev "Europæiske borgerinitiativer" introduceret. Med initiativet får én million EU-borgere mulighed for at bede Europa-Kommissionen om at fremsætte initiativer af interesse for borgerne inden for EU's kompetenceområder. Af figur 9 fremgår det, at det er overvejende usandsynligt at danskerne, eller EU borgere generelt, vil gøre brug af mulighederne under Europæiske borgerinitiativer. For danskernes vedkommende ses det, at sandsynligheden falder med alderen. Cyprioter er det folkeslag i EU, der i størst omfang vurderer det som en sandsynlighed, med hele 43 %. Figur 9 QD7 Hvor sandsynligt er det, at du vil gøre brug af mulighederne under "Europæiske borgerinitiativer"? EU27 4% 17% 35% 34% 10% Danmark 4% 14% 38% Meget sandsynligt Sandsynligt i nogen grad Ikke særligt sandsynligt Slet ikke sandsynligt Ved ikke Hvilke områder det er mest sandsynligt, at de ville bruge et borgerinitiativ til, er meget forskelligt, når man sammenligner Danmark med det øvrige EU. Miljøet, som danskerne ser som det mest sandsynlige område kommer på en sjetteplads i det øvrige EU (figur 10). Således er danskernes top tre miljøet, beskæftigelse og uddannelse. Top tre i det øvrige EU er beskæftigelse, uddannelse og EU-borgernes grundlæggende rettigheder på en delt tredje plads, sammen med pension/efterløn. Figur 10 QD8 Og hvis du skulle gøre brug af muligheden, uanset om det er sandsynligt eller ej, hvilke af følgende områder er det så mest sandsynligt, at du ville bruge Europæiske borgerinitiativer til? 40% 4% Miljøet Beskæftigelse Uddannelse EU-borgernes grundlæggende rettigheder Forbrugerbeskyttelse Energi Kriminalitet Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indvandring EU-borgernes mobilitet Terrorisme Pension/efterløn Skat Landbrug Udvidelsen af EU Problemer med den nationale regering Sport Andet Ved ikke 13% 13% 12% 13% 6% 12% 11% 10% 8% 10% 6% 7% 7% 12% 4% 5% 1% 2% 10% 15% EU Danmark 16% 16% 1 24% 22% 20% 23% 22% 20% 22% 20% 28% 37% 35% 38% 35% 10

12 3. Information om Europæiske anliggender Dette afsnit omhandler, hvilke typer af medier man benytter sig af, når man søger nyheder om indenrigs- og europæisk politik. Desuden omhandler det de holdninger, man kan have til internet generelt, hvilke typer af internetsider man stoler, og hvilke sider man forventer vil kunne give nyttige oplysninger om EU. Afslutningsvis ses der på, i hvilket omfang man mener, at medierne dækker EU-stof, og om sagerne har en positiv eller negativ vinkel. Kendskab Af figur 11 fremgår det, at danskerne ser sig selv som mere oplyste om europæiske anliggender end en gennemsnits dansker i befolkningen. Det er typisk mænd, der mener, at de er forholdsvis velinformeret om EU, hvor imod kvinder i højere grad svarer ikke særlig velinformeret. Figur 11 QE1/2 I hvilket omfang mener du, at ( ) generelt er velinformeret om europæiske anliggender? Befolkningen i Danmark 5% 3 51% 4% 1% Dig selv 6% 45% 44% 4% 1% Meget godt informeret Forholdsvis velinformeret Ikke særlig velinformeret Slet ikke informeret Ved ikke Nyhedskilder Danskerne får størstedelen af nyhederne om indenrigspolitik fra tv (89 %). Trykte medier, internet og radio ligger på 48 % - 50 %. For nyheder om europæisk politik er den vigtigste kilde ligeledes tv, på samme niveau som for indenrigspolitik (89 %). Andelene for trykte medier, internet og radio ligger på mellem 41 % og 43 %. De danskere, der søger nyheder om indenrigspolitik på internet, benytter i størst omfang informationshjemmesider (avisers eller nyhedsmagasiners hjemmesider osv.) (89 %). De danskere der benytter internetsider til at søge efter nyheder om Europa-politik bruger ligeledes informationshjemmesider (avisers eller nyhedsmagasiners hjemmesider osv.) (84 %). Danskernes holdning til internettet er, at de stoler mere på myndighedernes og det offentliges hjemmesider end på andre hjemmesider (72 %). 13 % af danskerne stoler lige så meget på myndighedernes og det offentliges hjemmesider som på andre hjemmesider, mens kun 1 % slet ikke stoler på det, man finder på internettet. 11

13 Information om EU Når danskerne søger oplysninger om EU, dets politik og dets institutioner, bruger de ikke overraskende internet og tv som informationskilder i over halvdelen af tilfældene (58 % og 54 %). I EU er tv den mest benyttede kilde (49 %), efterfulgt at internet (33 %). Noget af forklaringen på forskellen og de lavere andele i EU kan være, at 20 % i det samlede EU svarer, at de aldrig søger den slags oplysninger sammenlignet med13 % af danskerne. I øvrigt er adgangen til internet højere i Danmark end i EU i gennemsnit, idet 27 procentpoint flere bruger internet dagligt i Danmark end i det samlede EU. Ligeledes ville danskerne finde det nyttigt at kunne finde oplysninger om EU på myndighedernes og det offentliges hjemmesider (regeringens hjemmesider osv.) (69 %) og informationssider (avisers eller nyhedsmagasiners hjemmesider osv.) (60 %). Generelt set mener mellem 53 % og 62 % af danskerne, at man i Danmark taler tilpas meget om EU i medierne, se figur 12. Der er for alle medier sket en udvikling fra for lidt til tilpas siden det samme spørgsmål blev stillet i november Figur 12 QE10 Generelt set, mener du så, at man i Danmark taler for meget, tilpas eller for lidt om EU...? TV Radio Pressen Internettet % 4% 1% 2% 2% 2% 1% 1% 47% 53% 45% 54% 53% 60% 55% 62% 20% 13% 34% 2 For meget Tilpas For lidt Ved ikke 41% 34% 31% 27% 34% 32% 18% 16% 12% 3% 2% Danskerne mener, at man i Danmark fremstiller EU på en neutral måde i TV (66 %), i radio (63 %), i pressen (60 %) og på nettet (53 %). 12

14 Sociale medier Figur 13 viser det samlede EU og danskernes holdninger til sociale online netværk, fra 2011 til Over halvdelen af danskerne erklærer sig helt enige i alle de opstillede udsagn. Mest kendetegnende for sociale onlinenetværk er ifølge danskerne, at de kan gøre folk interesserede i politik. I aldersgruppen år er hele 95 % af denne opfattelse. Sociale medier repræsenterer også en god og moderne måde at udtrykke sin mening om politiske emner. Alle de positive egenskaber til trods mener en stigende andel danskere, at oplysninger om politiske emner fra sociale onlinenetværk ikke er troværdige. Denne holdning er mest udtalt blandt de årige og generelt blandt mænd. Forklaringen på de generelt mindre andele helt enig i det samlede EU ligger blandt andet i de forholdsvis store andele ved ikke -svar på mellem %. Det samme gælder for den danske befolkning i alderen 55 år eller ældre (22-30 % ved ikke). Andelen af ved ikke for denne aldersgruppe var i 2011 på mellem 33 og 42 %, hvilket understreger den hastige udvikling inden for sociale medier. Figur 13 QE13 Ligegyldigt om du selv deltager i sociale onlinenetværk eller ej (sociale netværkssider, blogs, videosider), er du så fuldstændig enig, tilbøjelig til at være enig, tilbøjelig til at være uenig eller fuldstændig uenig i følgende udsagn? [Helt enig] Sociale onlinenetværk kan gøre folk interesserede i politik Sociale onlinenetværk er en god måde at udtrykke sin mening om politiske emner Sociale onlinenetværk er en moderne måde at holde sig orienteret om politik Oplysninger om politiske emner fra sociale onlinenetværk er ikke troværdige 47% 50% 47% 50% 47% 50% 40% 43% 51% 55% 6 72% 64% 66% 62% 66% EU EU Danmark 2011 Danmark