CYKELSTI DØNNEVÆLDE- HELSINGE GIM UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 CYKELSTI DØNNEVÆLDE- HELSINGE UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gribskov Kommune Team Vej og Park anlægger en ny cykelsti fra Dønnevælde til Helsinge (fig. 1). Gilleleje Museum ønskede at overvåge anlægsarbejdet i muldafrømningsfasen, idet en stor del af anlægsområdet var hidtil uomgravet terræn og der var derfor risiko for, at arbejdet ville berøre hidtil ukendte fortidsminder. Overvågningen fandt sted løbende gennem anlægsarbejdet (jfr. overvågningsrapport). På seks områder af cykelsti-tracéet blev der påtruffet fortidsminder, der krævede en udvidet undersøgelse. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en samlet undersøgelse af disse fortidsminder. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 4/ og af bygherre (Gribskov Kommune v. Torsten Forsberg) i mail af 11/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden 26/ til 11/ Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, lejlighedsvis afløst af cand. mag. Kjartan Langsted. Ansvarlig leder var mus. insp. Liv Appel. Gravemaskinen blev ført af bygherres entreprenør, som for den sydlige stræknings vedkommende var entreprenørfirmaet Flemming W. Sørensen og på den nordlige strækning var to forskellige firmaer. Gilleleje Museum var i løbende telefonisk kontakt med entreprenørerne, så det kunne afklares hvilke dage og tidspunkter der blev rømmet muld af, så Museet kun behøvede at være til stede, når der var en reel mulighed for at støde på fortidsminder. Således var det i vidt omfang muligt at undgå gold ventetid/spildtid, idet arkæologen i de mellemliggende perioder kunne varetage andre opgaver på Museet. Det blev på forhånd aftalt med entreprenørerne, hvilke strækninger Museet var interesseret i at følge. Lavtliggende områder, som udgjorde ca. 25 % af det samlede anlægstracé, blev nedprioriteret, idet risikoen for fortidsminder blev vurderet lav. Disse lavtliggende strækninger blev afgrænset med landmålerstokke, så entreprenøren vidste, hvor han ikke behøvede museal deltagelse. Overvågningen søgte i videst muligt omfang at blande sig udenom den egentlige arbejdsgang. Dog stod Museets arkæolog iflg. aftale med bygherre under muldafrømningen foran maskinen og styrede fladeafrensningen, som af iagttagelsesmæssige årsager må være mere omhyggelig end det normalt er nødvendigt ved anlægsarbejder. Endvidere blev der nogle steder gravet 5-10 cm mere muld af, end entreprenøren ellers ville have gjort, for at nå toppen af råjorden, uden hvilken man ikke kan udtale sig med sikkerhed, om der er fortidsminder eller ej. Områder med fortidsminder blev opmålt enten med totalstation eller manuelt 1:100 i forhold til de stationsnumre, der af landmåleren var skrevet på nedbankede pæle langs tracéet. Opmålingerne blev

3 efterfølgende digitaliseret. Der blev ikke udvidet uden om påtrufne fortidsminder al undersøgelse foregik inden for cykelstiens tracé. Påtrufne anlæg blev bogstavnummereret (a, b, c.. o.s.v.). Alle anlæg blev snittet og beskrevet 1:20. Der blev så vidt muligt udtaget trækulsprøver til C14-analyse fra de enkelte anlæg samt andre naturvidenskabelige prøver, hvor det var relevant. Trækulsprøver og fund blev først henført til anlægsnummer og siden x-nummereret (se fundliste). Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Kulstof 14-dateringerne blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory v. Tomasz Goslar (fig ). Makrofossilanalysen blev foretaget af cand. scient. Annine Moltsen NOK (Natur og Kultur). ANLÆGSBESKRIVELSER Se oversigtskort over de enkelte undersøgelsesområder på fig. 2. Område 1 (se oversigt fig. 3) Grube fra maglemosekultur På siden af en mindre bakkeskråning ned mod et mindre vådområde fandtes en cirkelrund grube 75 cm i diameter, anl. a (se fig. 4-5). Gruben var spidsbundet, 20 cm dyb og havde en sort sodsværtet fyld, der først ledte tankerne hen på en kogestensgrube. Imidlertid havde denne grube ingen egentlige kogesten bortset fra enkelte stumper af ildskørnede sten. Derimod var der et 2-3 cm tykt lag af brændt sammenkittet organisk materiale af meget let, porøs art (fig. 37). Et sådant lag har jeg ikke tidligere observeret i andre sammenhænge, derfor blev trækul fra anlægget sendt til C14- datering. Resultatet var i sandhed overraskende: f. kr., svarende til en tidlig del af maglemosekultur. Det er dermed, så vidt vides, det ældste anlæg, som hidtil er undersøgt i museets ansvarsområde. Det brændte organiske materiale blev sendt til makrofossilanalyse hos Annine Moltsen, NOK (Natur & Kultur). Prøven bestod af løse klumper af sammenbrændt organisk materiale. Der var gennemgåede to typer af klumper: 1) Sammenbrændt groft organisk materiale bestående af fragmenter af strå, parallelnervede blade fra græsser, star og siv, hvoraf hovedparten var relativt brede. I disse prøver sås på overfladen frø fra arter af star, der forsigtigt blev sorteret fra. Des sås desuden frø fra siv, men da frø fra siv er meget tyndvæggede og skrøbelige, var det ikke muligt, at udtage dem uden de gik i stykker. I disse klumper var det organiske materiale overvejende horisontalt orienteret, og der sås kun meget lidt grundmasse af amorft organisk materiale. 2) I disse klumper var det forkullede materiale meget findelt, og fragmenterne meget smalle, stedvist sås en noget opboblet grundmasse, hvor de fine fragmenter var indlejret. Prøven indeholdt lidt fragmenter af strå, en del fragmenter af stængler fra mosser og et enkelt fragment af et insekt, formentlig en puppe. Der blev sikkert identificeret få fragmenter af rødder, men det var ikke muligt at se, om de øvrige fragmenter var fine rødder eller nerver fra græsblade. I begge klumper blev der fundet få forkullede hår. Der blev fundet et forkullet aksled formentlig fra star, tre frø fra Almindelig star, 31 frø fra andre arter af star, enkelte frø fra siv og et fragment af en puppe. Fragmenter af strå og blade samt mosser er typiske for tørv og dyrefækalier, men både i dyrefækalier og tørv ses dog ofte en langt større mængde af amorft organisk materiale. En af de ting der klart adskiller dyrefækalier og tørv er de underjordiske dele, som kun forekommer i et fåtal i

4 dyrefækalierne. På den anden side var der et enkelt fragment af en puppe, som er mere typisk for dyrefækalier. Endelig vil tørv indeholde jernforbindelse (myremalm), der som regel giver rødlige udfældninger når det opvarmes. 1)-klumperne har helt sikkert ikke været igennem et dyr, det ligner mere hø eller toppen af vegetationen fra et vådt område. Der er således umiddelbart to muligheder: 1) At klumperne med findelt materiale er dyrefækalier og de grovere dele er rester af strøelse eller foder. 2) At de findelte klumper er tørv og de grovere klumper er det øverste af tørvelaget, hvor resterne af vegetationen ikke er blevet nedbrudt. Der var intet andet i prøven der kan forklare hvorfor materialet er blevet brændt. Dog må plantematerialet enten have været vådt eller brændt under iltfattige forhold, da det meget brandbare materiale ellers næppe ville være blevet forkullet, men brændt helt bort. Dette leder frem til en tredje mulighed, nemlig at det våde hø kan have været anvendt i forbindelse med madlavning. Afbrænding af våde plantedele vil give en del røg, så det kunne være rester fra rygning. En anden mulighed er, at man har pakket kødet ind i det våde blade, og det materiale der har ligget nederst er derved kun er blevet forkullet. I givet fald kunne det amorfe brændte materiale være brændt fedt. Evt. vil en fedtsyreanalyse af de findelte klumper kunne afgøre, om det er brændt fedt. Område 2 (se oversigt fig. 6) Over en strækning på 100 m fandtes div. fortidsminder: Mulig kogestensgrube (anl. h) 120 cm stor grube, 10 cm dyb med en del håndstore ildskørnede sten, formentlig kogestensgrube (se fig. 7-8). Udateret. Stolpepar (anl. i og j) Her fandtes to stolpehuller (anl. i og j, se fig. 9-11), som efter al sandsynlighed har udgjort et par i en form for konstruktion. Hullerne lå med 1,5 meters indbyrdes afstand. De var begge cm dybe og med tydeligt stolpespor. Ud over trækul indeholdt anl. i et par klumper brændt ler. Der er dermed ingen tvivl om tolkningen som stolpehuller. Hullerne lå orienteret N-S og den mest umiddelbart logiske tolkning er et sæt tagbærende stolper i et øst-vestliggende hus. Der kunne imidlertid, trods ihærdig fladeskovling, ikke ses nogen makkere til disse stolper hverken mod øst eller vest, så tolkningen kunne ikke verificeres (anl. k mod vest matchede ikke de andre stolpehuller i dybde). Måske har stolpehullerne udgjort en alternativ konstruktion i tilknytning til en nærliggende bebyggelse. Datering: Trækul fra stolpesporet i anl. i blev C14-dateret. Resultatet var e. kr., dvs. ældre germansk jernalder. Mulige stolpehuller (anl. l, m, n) I en koncentration fandtes tre mulige stolpehuller (anl. l-n), hvoraf kun anl. l havde et dybde (18 cm) og et indhold af trækul, der kunne berettige tolkningen. Ovnlignende anlæg (anl. o) I kanten af tracéet fandtes et rundt anlæg, 170 cm i diameter (anl. o, se fig ). Anlægget bestod af en 15 cm tyk koncentration af brændt ler, stedvis i form af 5-8 cm store klumper, formentlig brændt lerklining (fig. 39). Mod vest i anlægget fandtes en koncentration af cm store sten, som ikke var synligt ildskørnede. De så ud til at have været en del af konstruktionen. Hvad

5 anlægget har været brugt til, kan ikke afgøres; måske har det været en form for ovn. Anlægget er ikke dateret nærmere, men er formentlig oldtid. Område 3 (se oversigt fig. 15) Inden for en strækning af 45 m fandtes div. fortidsminder: Grube (anl. p) 120 cm lang og 12 cm dyb grube med spr. trækul og spr. nister af brændt ler (fig. 16). Det er derfor næppe en kogestensgrube. Datering: formentlig oldtid. Grube (anl. q) 120 cm lang og 24 cm dyb med enkelte trækulsnister (fig. 17). Fylden har oldtidskarakter. Anl. r-u Div. stolpehulslignende anlæg, som dog ikke kunne verificeres i snit. Mulige stolpehuller (anl. v-w) Med 60 cm s afstand lå to mulige stolpehuller (anl. v og w), som begge var ca. 20 cm dybe og dermed med en vis rimelighed kunne tolkes som stolpehuller (fig. 18). Anl. w havde to cm store sten i fylden, som måske kan have været stenskoning til en stolpe. Anl. v indeholdt et sprængstykke fra en sten fra anl. w, hvilket yderligere knytter dem sammen. Grube (anl. x) 50 cm dyb rundbundet grube, der indeholdt et stykke tegllignende brændt ler. Muligt stolpehul (anl. y) 25 cm dybt stolpehulslignende anlæg. Område 4 (se oversigt fig. 22) To koncentrationer af fortidsminder inden for en strækning af 100 m. Mulig kogestensgrube med keramikkoncentration (anl. b) Anlægget var forstyrret af et stærkstrømskabel. Det indeholdt i toppen en koncentration af ildskørnede sten, så det umiddelbart lignede en kogestensgrube, men nedenunder kom en markant koncentration af keramik, dog kun sideskår, som muligvis alle kunne stamme fra samme kar, formentlig fra jernalder (fig. 38). P.gr. af forstyrrelsen var det svært at afgøre, om kogestensgruben havde noget med hinanden at gøre eller blot tilfældigvis lå på samme sted. Måske kan kogestenene efter brug være fyldt oven i den grube, hvor også keramikken lå? Bund af kogestensgrube (anl. c) Bund af grube med trækul og enkelte håndstore ildskørnede sten. Formentlig bund af kogestensgrube (fig ). Kogestensgrube? (anl. d) Bunden af en grube med et fladedækkende lag af cm store sten (fig ). Stenene virkede ikke umiddelbart ildskørnede, men en tolkning som kogestensgrube virker mest nærliggende.

6 Kogestensgrube (anl. e) Anl. e er en 140 cm lang oval, meget regulær kogestensgrube med et bundlag af trækul, hvorpå lå en del håndstore ildskørnede sten (fig ). I opfyldningslaget herover fandtes et keramikskår. Datering: Trækul fra kogestensgrubens nederste lag er C14-dateret. Resultat: e. kr., dvs. ældre germansk jernalder. Kogestensgrube (anl. f) Anl. f er en 170 cm lang meget regulær kogestensgrube med et bundlag af trækul, hvorpå lå en del håndstore ildskørnede sten (fig ). Datering: Trækul fra kogestensgrubens nederste lag er C14-dateret. Resultat: e. kr., dvs. overgangen yngre romersk- ældre germansk jernalder. Område 5 Området har en nordlig og en sydlig del med fortidsminder: Nordlige del: Kogestensgrube (anl. g) I kanten af tracéet fandtes en 180 cm lang aflang badekarformet regulær kogestensgrube, anl. g. Gruben er typisk med et trækullag i bunden, hvorpå der ligger et markant lag håndstore ildskørnede sted. Toppen af undergrunden under gruben er ildpåvirket, hvilket viser, at der med sikkerhed har stået åben ild i gruben. Datering: Trækul fra kogestensgrubens nederste lag er C14-dateret. Resultat: e. kr., dvs. yngre romersk jernalder. Grubens badekarform havde på forhånd dateret den til jernalder, idet der ikke hidtil er fundet nogen rektangulære kogestensgruber med ældre datering. Sydlige del: Kogestensgrube (anl. ø) I anten af tracéet fandtes en kogestensgrube, anl. ø. Den havde et trækullag i bunden og herover en del håndstore ildskørnede sten. Datering: Trækul fra kogestensgrubens nederste lag er C14-dateret. Resultat: e. kr., dvs. yngre romersk jernalder. Bund af kogestensgrube (anl. æ) Dette anlæg kunne kun ses i snit i tracéets kant: en 140 cm lang, 10 cm dyb grube med trækulsnister. Det kunne ikke afgøres med sikkerhed, om det var bunden af en kogestensgrube. Område 6 Bund af kogestensgrube? (anl. å) Rund grube, 70 cm i diameter og 10 cm dyb, hvor bunden er dækket af trækul, men der er ingen ildskørnede sten. Der er dog formentlig tale om bunden af en kogestensgrube. Datering: Trækul fra grubens bundlag er C14-dateret. Resultat: f. kr., dvs. midten af førromersk jernalder.

7 KONKLUSION På undersøgelsen fandtes inden for 6 forskellige områder fortidsminder, der er undersøgt nærmere. Særligt må fremhæves en grube C14-dateret til ældre maglemosekultur (anl. a). Gruben indeholdt et lag brændt organisk materiale, som er makrofossilanalyseret. Indholdet tyder på, at gruben har været anvendt til madlavning, hvor et stykke kød har været pakket ind i blade og fedtet sivet ned i grubens bund. Gruben er så vidt vides det ældste anlæg, der er undersøgt i museets område. Cykelstitracéet har givet et værdifuldt tværsnit gennem landskabet fra nord til syd, og kulstof 14- dateringerne fra kogestensgruber, gruber og stolpehuller tegner et meget klart og interessant billede: samtlige dateringer ligger indenfor jernalderen og som det fremgår af fig. 43 er dateringerne yngre, efterhånden som man kommer nordpå. Længst mod syd ned mod Helsinge er en grube dateret til midten af førromersk jernalder ( f. kr.) m mod nordøst kommer to dateringer fra e. kr., dvs. yngre romersk jernalder. 1 km mod nord herfor kommer en datering til e. kr., dvs. overgangen yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder. På den nordligste del af strækningen er to dateringer fra e. kr., dvs. ældre germansk jernalder. Det ser således ud til, at der i løbet af jernalderen sker en gradvis ekspansion ind i landet, som det også er dokumenteret andre steder i museets område. Landskabet omkring Dønnevælde er karakteriseret ved mange bølgende bakker med mellemliggende mindre vådområder, der såvel transport- som landbrugsmæssigt ikke umiddelbart appellerer til længerevarende jernalderbebyggelse. På undersøgelsen er fundet et stolpepar dateret til ældre germansk jernalder, der tilsyneladende står alene, som en alternativ struktur. Hertil er undersøgt et ovnlignende anlæg med brændt lerklining. Undersøgelsen har endvidere endnu engang bekræftet, at de badekarformede kogestensgruber udelukkende kan henføres til jernalder. Gilleleje 5. juli 2012 Tim Grønnegaard Gilleleje Museum

8 OVERSIGTSKORT Cykelstitracéet er indsat på et topografisk kort. Fig. 1

9 OVERSIGT UNDERSØGELSESOMRÅDER Områderne med fortidsminder er indrammet med rødt på luftfotoet. Fig. 2 Hvert fortidsmindeområde har et nummer, som beskrives særskilt i beretningen.

10 OMRÅDE 1 Område 1 indsat på kort med halvmeterkurver. Fig. 3 Formodet udstrækning af vådmark i oldtiden er markeret med blåt. Anl. a er et ildsted C14-dateret til ældre maglemosetid ( f.kr.). Anl. a, lagbeskrivelse 1 Sort sodsværtet muld med enkelte stumper af ildskørnede sten. 2 Gult siltet ler (undergrund). Fig. 5 Tv.: Anl. a i fladen, set fra Ø. Fig. 4

11 OMRÅDE 2 Oversigtskort område 2 Fig.6 Fra højre: Anl. h (mulig kogestensgrube). Anl. i og j (stolpehuller). Anl. k (muligt stolpehul). Anl. l, m, n (mulige stolpehuller). Anl. o (ovnlignende anlæg). Anl. h, snit. Lagbeskrivelse 1 Pløjelag. 2 Brun sandet muld med en del håndstore ildskørnede sten samt spr. trækul. Trækulsprøve udtaget til C14. 3 Gult leret sand m. en del 4-10 cm store sten (undergrund). Fig. 8 Anl. h (kogestensgrube?) i fladen, set fra V, markeret med rødt. Fig. 7

12 OMRÅDE 2 Stolpehuller anl. i og j, lagbeskrivelse Fig. 9 1 Mørk gråbrunt leret muld med en del trækulsnister, enkelte små klumper og nister af brændt ler. Nederst heri og omkring laget ligger cm store sten, som muligvis kan have været stolpeskoning. Formentlig stolpespor. Trækulsprøve udtaget til C14. Trækul herfra dateret til e.kr. (ældre germansk jernalder). 2 Grågult, let muldblandet ler (opfyldning omkring stolpe). 3 Grågult sandet ler (undergrund). 4 Gråbrunt leret muld m. en del trækulsnister + spr. nister af brændt ler. En enkelt håndstor sten. Trækulsprøve udtaget til C14. 5 Lyst gulgråt let muldblandet ler. Anl. i (stolpehul) i snit, set fra Ø. Fig. 10 Fladeskovling. Anl. n i forgrunden i fladen. Fig. 12 Stolpehuller anl. i og j i fladen, set fra Ø. Fig. 11

13 OMRÅDE 2 Anl. o, lagbeskrivelse Fig Pløjelag (brun muld). 2 Koncentration af rødbrændt ler, stedvis i form af 5-8 cm store klumper, muligvis brændt lerklining, evt. ovnkappe. Prøve udtaget af dette brændte ler. NB! Ingen trækul indgik i laget cm store sten, ikke ildskørnede. Ligger koncentreret. Formentlig del af en struktur. 4 Brungråt muldblandet ler (nedre muldlag). Anl. o i snit, set fra S. Fig. 14

14 OMRÅDE 3 Område 3 med diverse anlægsspor. Fig. 15 Anl. p, lagbeskrivelse Fig Gråbrunt leret muld m. spr. trækul. Trækulsprøve udtaget til C14. 2 Gult ler (undergrund). Anl. q, lagbeskrivelse Fig Homogent brungråt leret muld m. enkelte trækulsnister (heraf ingen egnede til C14). Fylden har oldtidskarakter. 2 Gult ler (undergrund). Fig. 18 Anl. v og w, lagbeskrivelse 1 = anl. v. Brungråt leret muld m. spr. trækulsnister og spr. nister af br. ler. Indeholdt et sprængstykke af en sten, der så ud til at have en tvilling i anl. w. 2 Brungråt leret muld m. spr. trækulsnister og spr. nister af br. ler. Indeholdt cm store sten, der evt. kan have været stenskoning til en stolpe. En af disse ser ud til at være et stykke af den samme sten, som fandtes i anl. v, hvilket tyder på, at de er samtidige. 3 Gult ler (undergrund).

15 OMRÅDE 3 Anl. x, lagbeskrivelse Fig. 19 Anl. y, lagbeskrivelse Fig Mørkt brungråt leret muld m. spr. trækulsnister og enkelte nister af br. 1 Mørkt brungråt leret muld. ler i den øverste del. NB: indeholdt et stykke brændt ler, der muligvis 2 Gult ler (undergrund). er tegl. 2 Gult ler (undergrund). Anl. z, lagbeskrivelse Fig. 21 x1 Mørkt brungråt leret muld med en del trækulsnister, en del nister af rødbrændt ler + en 10 cm stor klump af brændt ler, hertil en tand fra kio (ikke hjemtaget). Trækulsprøve udtaget til C14. I de opgravede jordbunker fra anl. z fandtes et stykke jern, så gruben er muligvis fra nyere tid? 2 Gult ler (undergrund).

16 OMRÅDE 4 Område 4 Fig. 22 Anl. b: Mulig kogestensgrube med tilknyttet koncentration af keramik. Anl. c-f: Kogestensgruber.

17 OMRÅDE 4 Anl. c (kogestensgrube) lagbeskrivelse 1 Muldlag (brunt leret muld). 2 Sort sodsværtet leret muld med enkelte håndstore ildskørnede sten. Trækulsprøve udtaget til C14. 3 Kompakt grågult ler (undergrund). Fig. 23 Anl. b og c i fladen (anl. b i forgr.). Fig. 24 Anl. d (kogestensgrube) lagbeskrivelse 1 Gråt muldblandet ler m. spr. trækul. Fladedækkende lag af cm store sten (ildsk.?). Trækulsprøve udtaget til C14. 2 Som c 3. Fig. 25 Anl. d i fladen. Fig. 26

18 OMRÅDE 4 Anl. e (kogestensgrube) lagbeskrivelse 1 Gråt leret muld. Heri fandtes et keramikskår. 2 Sort sodsværtet leret muld med talrige trækulsnister. Trækulsprøve udtaget til C14. Umiddelbart herpå ligger en del håndstore ildskørnede sten. 3 Kompakt grågult ler (undergrund). Fig. 27 Anl. e i fladen. Fig. 28 Anl. f (kogestensgrube) lagbeskrivelse 1 Gråt leret muld med. Nederst heri talrige cm store ildsk. Sten. 2 Sort, meget trækulholdig leret muld. Trækulsprøve udtaget til C14. 3 Grågult sandet ler (undergrund) Fig. 29 Anl. f i snit. Fig. 30

19 OMRÅDE 5 Område 5 Fig. 31 Anl. g (kogestensgrube). Anl. æ (kogestensgrube?) Anl. ø (kogestensgrube)

20 OMRÅDE 5 Anl. g (kogestensgrube), lagbeskrivelse. Fig Sortbrun muld med en del trækulsnister. 2 Sort sodsværtet muld med talrige trækulsnister. Trækulsprøve udtaget til C14. 3 Brungråt leret grus m. en del håndstore sten (undergrund). Under kogestensgruben er toppen af undergrunden ildpåvirket. På billedet til højre ses anl. g i fladen. Anl. æ (kogestensgrube?) lagbeskrivelse 1 Sortbrun muldblandet ler med trækulsnister. 2 Ler (undergrund). Fig. 33 Anl. ø (kogestensgrube), lagbeskrivelse 1 Pløjelag. 2 Lysebrun muld (nedre muldlag). 3 Lysebrun til brun muldblandet ler med enkelte træulsnister. 4 Sortbrunt muldblandet ler med talrige trækulsnister.. 5 Ler (undergrund). Fig. 34

21 OMRÅDE 6 Område 6, plantegning Anl. å: (grube/kogestensgrube?) Fig. 35 Anl. å (kogestensgrube??), lagbeskrivelse 1 Gråbrun til sort muldbl. ler. I bunden store mængder trækul. 2 Lysegult ler med jernudfældninger (undergrund). Fig. 36

22 GENSTANDSFOTOS x1 Grube anl. a. 3-4 cm store klumper af x3 Grube anl. b. Keramik. Sideskår, muligvis alle fra samme brændt organisk materiale, muligvis tørv. forrådskar. Jernalder. Gruben er C14-dateret til ældre maglemosekultur. Fig. 38 Fig. 37 x15 Anl. o (ovnlignende grube med brændt lerklining). Klumper af brændt lerklining. Fig. 39 x19 Grube anl. z. Brændt lerklining. Fig. 40

23 C14-DATERINGER OG TIDSTAVLE De kalibrerede C14-dateringer fra. Fig. 41 De forskellige faser afspejlet af C14- dateringerne er indsat på tidstavlen. Fig. 42

24 OVERSIGT DATERINGER Oversigtskort over C14-dateringer. Fig. 43 Som det fremgår bliver jernalderdateringerne gradvist yngre, jo længere man kommer ind i landet (maglemosedateringen som en markant undtagelse).

25 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Kogestensgrube anl. a Brændt organisk materiale Solderest klumper 2-3 cm store af brændt organisk materiale, muligvis tørv. 2 Kogestensgrube anl. a Trækul Solderest 3 Kogestensgrube anl. b Keramik Ca. 30 sideskår (oldtid), muligvis alle fra samme kar. 4 Kogestensgrube anl. b Trækul 5 Kogestensgrube anl. c Trækul 6 Kogestensgrube anl. d Trækul 7 Kogestensgrube anl. e Keramik Et sideskår, oldtid. 8 Kogestensgrube anl. e Trækul 9 Kogestensgrube anl. f Trækul 10 Kogestensgrube anl. g Trækul 11 Kogestensgrube anl. h Trækul 12 Stolpehul anl. i, lag 1 Brændt ler To små klumper brændt ler. 13 Stolpehul anl. i Trækul 14 Stolpehul anl. j Trækul 15 Anl. o (grube med brændt lerklining) Brændt lerklining Ca. 90 fragmenter, heraf en del med grenindtryk. 16 Grube anl. p Trækul 17 Grube anl. x Trækul

26 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 18 Grube anl. x Brændt ler/tegl? Klump af brændt ler, 7 x 5 cm, muligvis tegl. 19 Grube anl. z Brændt lerklining 10 klumper (2-6 cm store) af brændt ler, formentlig lerklining. 20 Grube anl. z Trækul 21 Grube anl. æ Trækul 22 Kogestensgrube anl. ø Trækul Lag 2 (bedst til C14). 23 Kogestensgrube anl. ø Trækul Lag 2/3 (næstbedst til C14). 24 Kogestensgrube anl. å Trækul 25 Kogestensgrube anl. å Slagge Solderest Ca. 20 små klumper af lerslaggeagtigt materiale.