ØLSHØJ GIM RAPPORT FOR 27-STANDSNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 RAPPORT FOR 27-STANDSNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 RAPPORT FOR 27-STANDSNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museum konstaterede 2. september 2011 forstyrrelser af fortidsminder på marken ved Ølshøj nord for Blistrup i forbindelse med et udført drænarbejde (se fig. 1). Der blev givet et mundtligt påbud til forpagteren Carsten Vestergaard om øjeblikkeligt at standse jordarbejdet ved Ølshøj. Også ejeren af ejendommen, Christina Clark, blev mundtligt informeret om dette. Der blev konstateret koncentrationer af trækul og brændte sten nærmest Ølshøj, som tydeligt viste, at fortidsminder i form af kogestensgruber var blevet berørt af anlægsarbejdet i strid med Museumsloven kap. 8, 27. Efter denne lov har den der står for anlægsarbejdet pligt til straks at indstille jordarbejdet således at fortidsminderne ikke berøres. Kulturarvsstyrelsen sendte en skriftlig standsning i brev af 9/9 2011, hvor den anlægsansvarlige blev pålagt at standse den del af jordarbejdet, der berørte de registrerede fortidsminder og at jordarbejdet først ville kunne genoptages, når en eventuel arkæologisk undersøgelse var gennemført (jfr. Museumsloven 27 stk. 3). På trods af det mundtlige påbud kunne Gilleleje Museum efterfølgende konstatere, at der alligevel var blevet pløjet henover stedet med fortidsminderne, hvilket komplicerede museets arbejde på stedet. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk undersøgelse af de påtrufne fortidsminder. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 9/9 2011, som besluttede, at den anlægsansvarlige ikke skulle have udgifter til undersøgelsen, hvis udgifter ville blive dækket af Kulturarvsstyrelsen. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted september Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Gravemaskinen blev ført af Jimmy NN fra entreprenørfirmaet Flemming W. Sørensen. Amatørarkæologerne Hanne og Preben Pejtersen bistod med detektorafsøgning. Undersøgelsen fandt sted omkring den netop nedgravne vandledning. Undersøgelsen var delt i to: dels et felt omkring ledningen mod øst, hvor der var konstateret brændte sten og trækul i fladen, som muligvis var opgravet i forbindelse med ledningsgravningen, dels i form af en korsbalk i det dødishul mod vest, hvor man i 1800-tallet i forbindelse med tørvegravning havde fundet et yngre bronzealders depotfund. Korsbalken i dødishullet blev gravet lagvis og løbende afsøgt med metaldetektor for at se, om der i fylden var bevaret rester af bronzedepotfundet. Prøvegrøfter og udgravningsfelt blev indmålt 1:100 i forhold til skel (se fig. 2).

3 Udvalgte profiler blev opmålt 1:20. Alle anlæg blev snittet og beskrevet 1:20. Trækulsprøver blev udtaget til C14-analyse. Fund og trækulsprøver blev henført til kontekstnummer og siden x- nummereret. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Kulstof 14-dateringerne blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen) v. Tomasz Goslar. ANLÆGSBESKRIVELSER Aflejringer i dødishul Dødishullet har i oldtiden været en lille sø, som gradvist er forsumpet. I yngre bronzealder foretog man en votivhenlæggelse af et lurpar og et hængekar, som blev fundet under tørvegravning i Tørvegraven blev siden fyldt op med forhåndenværende materiale, så der i dag er ca. 110 cm ned til bunden af tørveaflejringerne. Under disse findes kompakte lag af slam, som må være aflejret i hullets søperiode. Ingen steder er den oprindelige sumptørv bevaret i mere end 10 centimeters tykkelse. Der er dermed næppe bevaret nogen dele af bronzealderens votivhenlæggelser in situ. Detektorafsøgningerne gav da heller ikke noget resultat af betydning (fig. 11). Nederst i opfyldningslagene fandtes et lag med en del keramikskår fra store fade (se fig. 13), som meget vel kan stamme fra midten af 1800-tallet og stammer måske fra finderne Christian Hansen og hans kone Karen Andersdatters gård. Længere oppe i aflejringerne ses et markant lag af håndstore sten, som måske har været en art vandafledende faskine (se profiltegning fig. 10). Under udgravningen var mosehullet nogenlunde vandfrit, men nogle år fremtræder det som en lille sø. Det medførte, at forpagteren havde en sag med Gribskov Kommune om, hvorvidt hullet var at betragte som et 3-hul (dvs. som man ikke kan pløje p.gr. af stående vand ). Trækulsholdige gruber/kogestensgruber an. a-d I udgravningsfeltet mod øst, ganske tæt på dobbelt-jættestuen Ølshøj fandtes en koncentration af trækulholdige anlæg, anl. a-d (se plantegning fig. 3 og foto fig. 4-7). Anlæggene lå inden for 5 meter og der blev udvidet omkring dem for at se, om de var dele af en større sammenhæng. Undergrunden bestod af rent sand, så alle anlæggene var meget udviskede og tre af dem (anl. a-c) var helt overfladiske. Anl. d havde dog en vis substans med en dybde på ca. 10 cm og indeholdt ud over trækul enkelte håndstore ildskørnede sten, der antydede, at det kunne være en oppløjet kogestensgrube. Der var ingen tegn på forstyrrede anlæg omkring nedgravningen til den nys nedlagte vandledning, så de ildskørnede sten og trækul, der var iagttaget i pløjejorden er snarest oppløjet materiale fra anl. a-d. Fra to af anlæggene kunne udtages egnet materiale til C14-datering: Datering af anlæggene: To af de trækulholdige anlæg blev dateret (se fig. 8-9). Anl. a blev dateret til /- 30 BP, svarende til e.kr., dvs. ældre germansk jernalder. Anl. d blev dateret til /- 30 BP, svarende til e.kr., dvs. yngre germansk jernalder. Det ser således ud til, at der er en reel tidsforskel mellem de to anlæg, selv om en samtidighed ikke kan udelukkes (eventuelle forskelle i træets egenalder samt et lille overlap). Løsfund fra pløjejorden I pløjejorden omkring undersøgelsesområdet fandtes to skrabere, hvoraf den ene er lavet på en blok (se fig ) samt to flintafslag. De stammer muligvis fra den senneolitiske boplads, der gennem fund af en fladehugget flintdolk er konstateret på stedet og hvis hellekistebegravelse stadig kan ses som sekundærgrav i Ølshøj. Alternativt kan flinten også stamme fra de mennesker, der i tragtbægerkulturen byggede jættestuen samt de øvrige, nu sløjfede, megalitter i området (se fig. 1).

4 KONKLUSION Undersøgelsen gav en koncentration af sodsværtede helt udpløjede anlæg, som muligvis kan have været kogestensgruber. To af anlæggene er C14-daterede til hhv. ældre og yngre germansk jernalder. Dateringerne er overraskende, i og med at denne periode ikke er konstateret i området før. Dette sætter imidlertid områdets særlige karakter i relief: I Tragtbægerkultur har området åbenbart haft en særlig betydning, idet man valgte at lægge en klynge af megalitgrave (såvel dysser som jættestuer, hvilket indebærer et vist tidsspand). Også i senneolitikum har området været benyttet, dels til begravelse (hellekiste som sekundærbegravelse), dels som bosættelse (fund af dolk og aflang skraber). I yngre bronzealder periode IV-V havde området en markant opblomstring, da stedet tilsyneladende har været et høvdingesæde (Ludshøj-graven, talrige lokaliteter med daterede kogestensgruber, ualmindeligt stort bopladsområde ved Persano samt stort bopladsområde ved Jydebjerggård (se fig. 1). Ved Ølshøj har dette høvdingesæde givet sig udtryk i ovenstående votivfund, som ved sit lurpar virkelig skiller sig ud. Fra jernalderen er undersøgt en bebyggelse mod øst ved Epholm (se fig. 1) med en hustomt, som desværre ikke er dateret nærmere. De nye dateringer til germansk jernalder viser, at man også i denne periode har haft et godt øje til stedet. Hvordan anlæggene end skal tolkes, kan det muligvis opfattes som andet end almindelige bopladsspor, evt. fortæring af kød ved særlige lejligheder. Om det har været de mange gravhøjes tilstedeværelse, der har givet stedet en særlig aura, som har kunnet bibeholdes gennem årtusinder, eller der har været andre i dag ikke synlige attraktioner, kan ikke afgøres. Undersøgelsen har endvidere vist, at dødishullet, hvor bronzealderens votivfund blev fundet, stort set er gravet i bund i forbindelse med 1800-tallets tørvegravning og yderligere dele af votivfundet ikke kan forventes fra stedet. Gilleleje 25. januar 2012 Tim Grønnegaard arkæolog, Gilleleje Museum En af Blistrup-lurerne

5 OVERSIGTSKORT Topografisk oversigtskort med fortidsminder Fig. 1 : To ildgruber, C14-dateret til hhv. ældre og yngre germansk jernalder. GIM 3578 Hustomt og store lertagningsgruber, jernalder. GIM 3427 Boplads yngre bronzealder med bopladsgruber og kogestensgruber. GIM 3976 Overfladefund af fladehugget flintdolk (senneolitikum) og aflang skraber. Gravhøje fra oldtiden, fortrinsvis megalitgrave fra tragtbægerkultur, heraf en med efterbegravelse i form af hellekiste fra senneolitikum er markeret med rød rund signatur. Bronzealder-depotfund fra yngre bronzealder med lurpar og hængekar er markeret med grøn firkant.

6 GOM 4044 FELTOVERSIGT Feltoversigt Fig. 2 Med rødt er markeret udgravningsfelt og prøvegrøfter. Til venstre ses korsbalk i dødishul, hvori er fundet depotfund fra yngre bronzealder. Bruddet i grøften svarer til der, hvor ejerens dræn er anlagt. Til venstre ses udgravningsfelt omkring det anlagte dræn, hvor der i pløjejorden var fundet opgravede ildskørnede sten. Heri fandtes anlæg a-d.

7 PLANTEGNING Plantegning af udgravningsfelt Anl. a-d er angivet med brunt. Vådmark er angivet med blåt. Fig. 3

8 ANL. a-d Afgravning af udgravningsfelt. Anl. d ses i forgrunden i fladen. Fig. 4 Fig. 5 Grube anl. d i snit, lagbeskrivelse 1 Sortgråt sodsværtet muldblandet sand med enkelte håndstore ildskørnede sten. Trækulsprøve udtaget til C14-analyse. 2 Brungult sand (undergrund). Herover: Udgravningsfeltet med anl. a-d i fladen, set fra SV. Fig. 6 Tv.: Udgravningsfeltet med den nyligt nedgravne vandledning i fladen, set fra SV. Fig. 7

9 C14-DATERINGER Kulstof 14-dateringerne fra kalibreret. Fig. 8 Kulstof 14-dateringerne er indsat på tidstavlen. Fig. 9

10 PRØVEGRØFT I DØDISHUL Profil i dødishul, lagbeskrivelse 1 Pløjelag. 2 Gråbrun muld (nedre muldlag). 3 Gult ler (nyere tids opfyldning). 4 Lag med håndstore sten (faskine/dræn?). Laget bliver tyndere mod syd. 5 Gult siltet sand. 6 Gråbrunt tørveblandet silt. 7 Hvidt sand (formentlig bund af tørvegraverhorisont). 8 Brun tørvemuld (evt. rest af oprindelig tørv fra oldtiden). 9 Mørkegråt siltet sand (formentlig gl. søbund). Fig. 10 Detektorafsøgning af flade i prøvegrøft gennem dødishul (H. Pejtersen). Fig. 11 Profilgrøft gennem dødishul, set fra SØ. Fig. 12

11 GENSTANDSFOTOS Keramik fra opfyldningslag i dødishul efter tørvegravning. Fig. 13 x4 Skraber, lavet på blok. Overfladefund fra pløjejorden omkring undersøgelsesområdet. Fig. 15 x3 Skiveskraber. Overfladefund fra pløjejorden omkring undersøgelsesområdet. Fig. 14

12 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Anl. a (trækulskoncentration) Trækul Trækulsprøve til C14-datering. 2 Anl. d (trækulskoncentration) Trækul Trækulsprøve til C14-datering. 3 Pløjejord omkring undersøgelsesområde Flint Skiveskraber. 4 Pløjejord omkring undersøgelsesområde Flint Skraber lavet på blok. 5 Pløjejord omkring undersøgelsesområde Flint 2 flintafslag, det ene med mosepatina. 6 Ældste opfyldningslag efter tørvegravning Keramik i dødishul store skår fra store fade. Formentlig midten af 1800-tallet.