1. ÅRSPRØVEPROJEKT. Skrevet af: Pernille Niemann Studienummer: Lea Christiansen Studienummer: 30205

Transkript

1 1. ÅRSPRØVEPROJEKT Skrevet af: & Pernille Niemann Studienummer: Lea Christiansen Studienummer: Københavns Pædagogseminarium Klasse: Y - September 05 Januar 09 Vejleder: Trine Ankerstjerne Dato: Torsdag den 8. Juni

2 INDHOLDFORTEGNELSE Indledning..3 Problemformulering 3 Afgrænsning..4 Metode...4 Opgavens opbygning..4 Hovedbegreber 5 Teori & Praksis - Medfødt intelligens og påvirkning fra kultur og miljø.5 - MI-Teorien 7 eller 10 intelligenser? Indlæring med det legende element med fokus på de mange intelligenser..7 - Børns mange intelligenser og kompetenceudvikling i pædagogisk praksis 9 - Pædagogens rolle med fokus på de mange intelligenser 11 Analyse.12 Diskussion og vurdering...13 Konklusion..14 Perspektivering..14 Litteraturliste..15 2

3 MI-TEORIEN I PÆDAGOGISK PRAKSIS INDLEDNING Der findes mange definitioner og forståelser af ordet intelligens. Nogle opfatter et menneskes intelligens som den totale sum af alle dets mentale egenskaber og færdigheder. Andre definerer det som evnen til at tænke abstrakt. Andre igen mener, at intelligens er et udtryk for i hvor høj grad man behersker de færdigheder som ens eget samfund ser op til. - Citat fra Mensa Danmark hjemmeside. ( Vi har begge været i øvelsespraktik på institutioner med børn i fritidshjems alderen. Pernille har været på Kildevældparkens Legeplads der fungerer som værested, primært for etniske minoritets børn som ikke er tilknyttet et fritidshjem eller en SFO. Lea har været i praktik på Fritidshjemmet Nord der primært har børn fra Strandvejsskolen. På baggrund af vores oplevelser i vores øvelsespraktikker, har vi opdaget en fælles interesse for børns indlæring af nye kompetencer hvad enten det er sociale, faglige eller kreative kompetencer etc. En oplagt teoretiker indenfor dette område er Howard Gardner. Vi synes, at hans teori om menneskets mange intelligenser lyder interessant. Vi formoder, at hans teori vil kunne bruges i pædagogisk praksis. Vi vil derfor undersøge om teorien kan omsættes til praksis i arbejdet med udvikling af børns kompetencer. PROBLEMFORMULERING På baggrund af ovenstående indledning opstod følgende problemformulering: Hvilken nytte kan pædagoger drage af Howard Gardner s teori om de mange intelligenser, i arbejdet med børns kompetenceudvikling og intelligensstimulering, hvis man antager at alle børn indlærer nye kompetencer forskelligt? AFGRÆNSNING Målgruppen vi beskæftiger os med i denne opgave vil være børn fra et almindeligt fritidshjem, Fritidshjemmet Nord, og børn som kommer på Kildevældsparkens Legeplads, i aldersgruppen 6-10 år. (Det var i disse institutioner vi var i vores øvelsespraktikker.) 3

4 Vi vil primært beskæftige os med Howard Gardner s teori om de mange intelligenser og hvordan man som pædagog kan benytte den, når man sigter efter at opstille alsidige aktiviteter hvor alle kan deltage. Vores fokus vil være børns indlæring af nye kompetencer hvad enten det er faglige, sociale eller kreative kompetencer. METODE Opgaven bygges primært over Howard Gardner s MI-teori og sekundært om indlæring, og hvordan man via ovenstående udvikler nye eller videreudvikler eksisterende kompetencer. Derfor har vi valgt at benytte os af Howard Gardner s teorier samt teori om indlæring. Vi har valgt Howard Gardner da vi anser ham for at være en af de mest nytænkende og banebrydende indenfor emnet. Udover teori har vi valgt at inddrage vores egne erfaringer fra pædagogisk praksis. Dette gøres da vi mener, at vores eksempler kan understøtte den udvalgte teori. Kort om Howard Gardner Howard Gardner er født i Han er en amerikansk psykolog med speciale i udviklings- og neuropsykologi. Howard Gardner er Professor of Education ved Harvard University og Professor of Neurology ved Boston University School of Medicine. To værker karakteriserer hans tidlige forskning, dels The Shattered Mind fra 1976 og dels Frames of Mind: The Theory of Multiple Intelligences fra Den sidste, hvor han præsenterer teorien om de 7 intelligenser, har gjort ham verdenskendt. OPGAVENS OPBYGNING Vi lægger ud med et afsnit om medfødt intelligens og dennes påvirkning af kultur og miljø. Derefter redegør vi for Howard Gardner s MI-teori. Herefter følger et afsnit om indlæring med det legende element med fokus på de mange intelligenser samt et eksempel fra pædagogisk praksis. Desuden skriver vi et afsnit om børns mange intelligenser og kompetenceudvikling i pædagogisk praksis inklusiv egen pædagogisk empiri. I det efterfølgende afsnit redegør vi for pædagogens rolle med fokus på børns mange intelligenser. Dernæst vil vi objektivt forsøge at afdække vores problemformulering i forhold til vores valgte teorier, og herefter vil vi subjektivt vurdere brugbarheden af analysens resultater samt diskutere vores egne meninger og holdninger 4

5 med henblik på at finde svar på vores problemformulering. I vores konklusion vil vi give svar eller bud på svar på problemformuleringen. Vores opgave rundes af med et perspektiverings afsnit. HOVEDBEGREBER Intelligens er defineret som en persons medfødte muligheder for intellektuel udvikling i.flg. Psykologisk-Pædagogisk Ordbog. Vi finder ovenstående definition rigtig, dog mener vi også at intelligens bør anskues som et begreb med mange dimensioner. Indlæring og læring disse begreber sidestilles ofte og defineres i Psykologisk Pædagogisk Ordbog som følgende: læring - mere eller mindre varig ædfærdsændring som et resultat af erfaringer, kundskaber og øvelse ved eget valg af aktiviteter, arbejder og opgaver; ligger tæt op ad begrebet indlæring, som betegner de ædfærdsændringer, der finder sted som resultat af direkte påvirkning af andre, især forældre og lærere og pædagoger. MI-teorien er en forkortelse brugt i denne opgave der betegner Howard Gardner s teori om multiple intelligences /de mange intelligenser. Vi finder følgende definition fra Psykologisk Pædagogisk Ordbog rammende for begrebet kompetence. Kompetence kvalifikation, viden, kundskab, færdighed; evnen til at udføre en opgave; klare krav i fx en social situation TEORI & PRAKSIS Medfødt intelligens og påvirkning af kultur og miljø Ifølge Howard Gardner starter barnet sin tilværelse med nogle medfødte kompetencer for at oprette tilknytning til sine voksne. Barnet evner at opfatte omgivelserne omkring menneskeansigtets øjne og mund. Det er her følelser og stemninger kommer til udtryk og kan aflæses. Dette gør barnet i stand til at danne en tilknytning til én eller få voksne. 5

6 Mennesket er den eneste art der underviser sit afkom, og gennem dette samspil med voksne og gennem læring udvikles en viljestyring af opmærksomheden. Dette gør mennesket i stand til at indlære nye kompetencer gennem hele livet. Mennesket har få intelligenser, men tusinder af kompetencer. Uanset i hvilket miljø og kultur man vokser op i fødes man med de samme intelligenser, men hver af os udvikler tusinder af kompetencer afhængig af det miljø og den kultur man vokser op i. Det ses tydeligt hvis man ser på forskellene mellem et barn der vokser op i en europæisk storby og et barn der vokser op i afrikansk landsby. Dog er det forskelligt fra individ til individ hvilke kompetencer man udvikler selvom man fødes i samme kultur og miljø vi ligner hinanden meget mere med hensyn intelligenser end med hensyn til kompetencer. Intelligenserne danner strukturen for kombinationen af de kompetencer vi udvikler. (Hansen, 2005, s ) MI-Teorien - Syv eller ti intelligenser? Som tidligere nævnt har vi valgt at bruge Howard Gardner s teori om menneskets mange intelligenser. I 1983 brød Howard Gardner med den traditionelle opfattelse af, at mennesket kun har én intelligens. Han har fremsat teorien om at menneskets intelligens består af 7 individuelle intelligenser (oprindeligt). De oprindelige 7 intelligenser ifølge Howard Gardner s teori fra 1983 (siden udvidet til 8 intelligenser i starten af 1990 erne og senere kommer en 9. intelligens op til debat) er: 1. Den intrapersonelle intelligens også kaldet selv-klog er at man er opmærksom på egne følelser, behov og tanker - at have selvindsigt og bruge den i sine handlinger. 2. Den interpersonelle intelligens også kaldet menneske-klog er at man har evnen til at indleve sig i andre menneskers problemstillinger og situationer at kunne indgå i et socialt samspil med andre 3. Den krops-kinæstetiske intelligens også kaldet krops-klog er evnen til at bevæge eller bruge kroppen, eller dele af den, til at opleve verden fysisk og sanseligt. Evnen til at udvikle og have kontrol over kroppens kommunikative egenskaber samt udviklingen af specialiserede og/eller automatiserede bevægelser. 4. Den sproglige intelligens også kaldet sprog-klog er evnen til at bruge sprog til at udtrykke sig på en effektiv og funktionel måde. 5. Den logisk-matematiske intelligens også kaldet tal-klog er evnen til at kunne tænke både logisk og abstrakt. Evnen til at lave beregninger i livet og lave nye hypoteser. 6

7 6. Den rummelige intelligens også kaldet billede-klog er evnen til at danne indre billeder af genstande og verden generelt og bruge disse indre billeder til for eksempel problemløsning. 7. Den musikalske intelligens også kaldet musik-klog er evnen til at kunne skelne mellem forskellige toner og forskellige rytmer, samt genkende lyde og lydmønstre. 8. Den naturalistiske intelligens også kaldet natur-klog er evnen til at kunne begå sig i naturen, genkende naturens mønstre hvad er giftigt og hvad er ikke etc. 9. Den eksistentielle intelligens diskuteres fortsat. Den kaldes også livsklog evnen til at forholde sig til de store spørgsmål i livet filosoferen om liv og død, rigtig og forkert, samt ondt og godt. (Ringsted, 2003, s.64-65) Desuden tales der om en primær intelligens som går forud for Howard Gardner's mange intelligenser nemlig den viljestyrede opmærksomhed. De, der ikke lærer noget, er de samme, der aldrig har lært at styre deres egen opmærksomhed. (Hansen et al, 2005, s.29) Alle mennesker besidder de førnævnte mange intelligenser. Det er dog forskelligt hvor mange af disse og hvilke af disse der er bedst udviklet fra individ til individ. Indlæring med det legende element med fokus på de mange intelligenser I forlængelse af Howard Gardner s MI-teori er vi blevet opmærksomme på, at begrebet læring også bærer en stor betydning for stimulering af de mange intelligenser samt udviklingen af kompetencer. Derfor uddybes begrebet i dette afsnit. Ifølge Knud Illeris er al læring afhængigt af de samspilsprocesser der finder sted mellem individet og dets materielle og sociale omgivelser, der direkte eller indirekte er forudsætninger for de indre læreprocesser. De indre læreprocesser henviser til de psykiske processer individet gennemgår i læringssituationer og kan føre til resultatet af læreprocessen betegnet som det der er lært eller den ændring der har fundet sted. Der er stor forskel på hvordan mennesker indlærer. Derfor er det afgørende at indlæringen sker via den bedst fungerende kanal. (Brørup et al, 2003, s.108). Som tidligere nævnt har alle mennesker en forskellig intelligens-profil, om man vil. Derfor er det uhensigtsmæssigt hvis læringen kun foregår på for eksempel et auditivt-sprogligt plan, da de auditivt-sprogligt svage børn kan have brug for at sproget suppleres med visuelle og taktile informationer og værktøjer. Den danske folkeskole er oftest tilrettelagt mest hensigtsmæssigt for de auditivt-sprogligt stærke børn. Dette bevirker at de sprogligt svage børn ofte oplever nederlag og fortvivlelse i 7

8 forbindelse med læring i folkeskolen. I dette tilfælde vil det være gunstigt hvis læreren benyttede sig af Howard Gardner s MI-teori og differentierede undervisningen. (Illeris, 2006, s.13-15) Dette har Lea oplevet på sit tidligere arbejde hvor hun indgik i et indskolings-projekt. I dette indskolings-projekt arbejdede lærer og pædagog side om side i matematik og dansk såvel som i musik og idræt. Et eksempel på hvordan matematik kunne gøres interessant på en legende måde var for eksempel det at hoppe tal. Tallene blev lagt ud på gymnastiksalens gulv, hvorefter børnene sammen med læreren og pædagogen blev bedt om at stille sig på deres yndlings tal. Herefter gik det på tur mellem både børn, lærer og pædagog at bestemme hvor meget eller hvor lidt der skulle lægges til eller trækkes fra det tal man stod på. Det vil sige at hvis man havde valgt at stå på nummeret 12 og der skulle lægges 4 til, så skulle man hoppe hen til tallet 16 osv. En anden oplevelse fra indskolings-projektet var hvordan børnene i en dansk time skulle genfortælle et kapitel fra deres læsebog Nisserne i Ådal ved at lave dukketeater. Dette hjalp alle børnene, specielt de sprogligt svage, til at forstå og huske teksten fra bogen. For eksempel i dansk fik de sprogligt stærke børn ekstra opgaver i form af frivillig ekstra læsning. Når disse børn havde læst for eksempel Bo elsker fodbold skulle de skrive en boganmeldelse. Denne boganmeldelse var i form af en skabelon som læreren havde udarbejdet. På skabelonen skulle børnene udfylde følgende rubrikker: Læst af, Bogens titel, Hvor mange stjerner skal den have ud af 5 stjerner og derefter var der en rubrik hvor børnene i deres egne ord skulle skrive et kort referat af den læste bog. Alle boganmeldelserne blev hængt op på klassens opslagstavle så de andre børn kunne blive inspireret til at læse flere bøger. Ovenstående oplevelser er gode eksempler på hvordan man som lærer eller pædagog kan differentiere undervisningen ved at inddrage det legende element og samtidigt have MI-teorien for øje. Børns mange intelligenser og kompetenceudvikling i pædagogisk praksis Howard Gardner s MI-teori blev introduceret i Danmark i Siden har mange skoler og pædagogiske institutioner først i specialområdet og siden i normalområdet - brugt MI-teorien 8

9 som inspirationsgrundlag for deres pædagogiske praksis. Dette kommer til udtryk i, at man i praksis vægter de musiske og de praktiske fag på lige fod med de boglige fag. På denne måde tilrettelægger man pædagogiske aktiviteter eller undervisning således at samtlige intelligenser stimuleres på en gang. (Hansen, 2005, s.38) I praksis har vi selv erfaret, at man ved at planlægge en tur til Eksperimentarium eller ved at opstille et malerforløb i værkstedet kan tilgodese samtlige børn og deres intelligenser, uanset hvilke kompetencer de besidder. På en tur til Eksperimentarium erfarede Pernille, at der var aktiviteter der tiltalte samtlige børn. Ved at afprøve mange af de forskellige aktiviteter Eksperimentarium udbyder, indlærer børnene nye kompetencer gennem leg. De udforskede og afprøvede mange af deres intelligenser ved f.eks. at arbejde sammen om at bygge en dæmning, opleve en orkan og et jordskælv. Derved lærte de om naturen og dennes fænomener på sjov og spændende måde altså fik de stimuleret deres naturalistiske intelligens.. F.eks. blev deres musikalske og kropslige intelligenser stimuleret via hop en sang på den musikalske hinkerude. Deres eksistentielle intelligens stimuleredes bl.a. via udstillingen Dig og Mig som omhandler hvordan mennesker ser ud, fungerer, er skabt af skellet og muskler, hvorfor vi dør, etc. De fik afprøvet deres logisk-matematiske og rummelige intelligenser via sjove og underholdende udfordringer, der skulle løses med hånden og omtanke f.eks. Pak-kasse -øvelsen. Under samtlige aktiviteter stimuleredes børnenes sproglige intelligens ved at læse instruktionerne og hjælpe hinanden til at forstå instruktionerne, samt fortælle om deres oplevelser til hinanden og andre. Samtidigt har alle disse lege/aktiviteter stimuleret børnenes interpersonelle og intrapersonelle intelligenser. Lea opstillede i sin øvelsespraktik et malerprojekt. Her opstod erfaringen om stimulans af samtlige intelligenser også. Malerprojektet hed Afrikas Dyr. Børnene der deltog i dette malerprojekt fik deres naturalistiske, sproglige og rummelige intelligens stimuleret i og med de skulle tegne, male og beskæftige sig med emnet, Afrikas dyr og natur, ved at læse og kigge i natur- og dyre- bøger. Stimuleringen af deres logisk-matematiske intelligens skete ved, at børnene skulle beregne størrelsesforhold på dyr i forhold til omgivelserne på billedet. Nogle af børnene blev så fordybet i projektet, at der udviklede 9

10 sig en leg hvor et barn pegede på et af dyrene på billedet og et andet barn skulle derefter agere som det udvalgte dyr og dets lyd. Dette stimulerede børnenes musiske og kropslige intelligenser. Der opstod mange samtaler under malerforløbet, der omhandlede børnenes undren og spørgsmål omkring hvorfor elefanten har en lang snabel eller hvorfor kun fugle kan flyve. Dette tyder på at deres eksistentielle intelligens er blevet stimuleret. Under hele forløbet fik samtlige børn stimuleret deres interpersonelle og intrapersonelle intelligenser f.eks. i kraft af gruppearbejde, alene arbejde, og de mange samtaler der opstod undervejs i forløbet. Fælles for begge ovenstående praksis eksempler er, at børnene både har fået stimuleret deres mange intelligenser samt udviklet nye og videreudviklet eksisterende kompetencer indenfor det kreative og faglige felt. Derudover er børnenes sociale kompetencer blevet styrket, ved at de skulle samarbejde omkring diverse aktiviteter samt det at de har kommunikeret med hinanden. Via samarbejde og kommunikation opnår børnene en social kompetence der gør dem i stand til at indleve sig i andres behov, ønsker, interesser og kompetencer. De sociale, faglige og kreative kompetencer er betydningsfulde for barnets videre færden gennem livet. Pædagogens rolle med fokus på de mange intelligenser MI-teorien giver pædagogen særlig mulighed for refleksion over egen praksis i arbejdet med børn, og dermed mulighed for at forbedre handling og planlægning i praksis. Det tydeliggøres i teorien, at jo flere intelligenser pædagogen formår at bringe i spil hos barnet, hvad enten det er i matematik undervisningen, på tur til Eksperimentarium eller i et værkstedsforløb, des flere faglige, sociale og/eller kreative kompetencer tillærer barnet sig. Det er primært pædagogen der skaber rammerne for aktiviteter. Det er pædagogens ansvar, at udtænke et forløb/en aktivitet som han/hun mener, vil være udbytterigt, udfordrende og udviklende for de deltagende børn og deres mange intelligenser. Pædagogen kan på den ene side vælge at planlægge den givne aktivitet på basis af børnenes egne ønsker eller interesser, men på den anden side kan pædagogen også vælge at være fuldstændig styrende i aktivitetens planlægning. Ligegyldigt hvordan ideen til aktiviteten er blevet til, er det væsentligt at pædagogen har gjort sig nogle tanker om aktivitetens forløb og formål før den påbegyndes. Det er ydermere vigtigt, at pædagogen tænker det legende element ind i aktiviteten, da de fleste børn 10

11 indlærer nye kompetencer og ny viden hurtigere og bedre gennem leg. Pædagogen skal planlægge en aktivitet der indbyder til nysgerrighed og en lyst til at eksperimentere og udforske nyt territorium. Som voksen er pædagogen en rollemodel for børnene. Det er derfor vigtigt at pædagogen deltager aktivt i den givne aktivitet hvad enten det er en tur til Eksperimentarium eller et værkstedsforløb. Børnenes primære identifikationsmodel er pædagogen, og dernæst hinanden. De er meget optaget af hvad denne gør og hvordan denne gør dette. Pædagogen skal være lydhør overfor børnenes tanker, ideer og følelser. Pædagogen skal være nærværende, engageret og yde støtte og opbakning når børnene møder forhindringer. En god måde at yde støtte på er at gå i dialog med barnet, stille spørgsmål og komme med forslag eller for eksempel forsøge at vende problemstillingen på hovedet. Pædagogen skal skabe et udfordrende samt trygt miljø hvor børnene kan få stimuleret deres mange intelligenser, samt udvikle nye og videreudvikle allerede eksisterende kompetencer. (Brørup et al, 2003 samt Hansen et al, 2005 samt Ringsted et al, 2003) ANALYSE I dette afsnit vil vi forsøge at afdække vores problemformulering i forhold til de valgte teorier. Problemformuleringen lød som følgende: Hvilken nytte kan pædagoger drage af Howard Gardner s teori om de mange intelligenser, i arbejdet med børns kompetenceudvikling og intelligensstimulering, hvis man antager at alle børn indlærer nye kompetencer forskelligt? Pædagogen kan bruge Howard Gardner s MI-teori til at tilrettelægge aktiviteter hvor der tages højde for samtlige børns behov for stimulering af deres mange intelligenser. Det er pædagogens ansvar at sørge for at aktiviteten kan stimulere på flere niveauer så alle børn bliver udfordret på det niveau de befinder sig på. Det er ydermere pædagogens ansvar at skabe spændende, udfordrende samt trygge rammer for aktiviteten så alle børn føler at de kan bidrage til aktiviteten med deres deltagelse. Som barn skal man kunne føle sig tryg ved at vove sig ind i aktiviteten, hvad enten aktiviteten er af faglig, kreativ eller social karakter. Denne tryghed skal barnet forsynes med af pædagogen, som sammen med barnet går på opdagelse i menneskets 11

12 mange intelligenser og udvikling. Desuden skal barnet have en oplevelse af at alle lærer forskelligt og der ikke er en rigtig eller en forkert måde at indlære nye kompetencer og færdigheder. Pædagogen kan ved hjælp af dialog, respekt for det enkelte barn og engagement hjælpe barnet til at stimulere sine mange intelligenser og hjælpe det til at opdage dets kundskaber og evner. DISKUSSION & VURDERING Da det primært er børnenes auditive-sproglige og logisk-matematiske intelligenser, der stimuleres i den danske folkeskole, mener vi, at pædagoger bør sætte en ære i at tilbyde alsidige aktiviteter, der formår at stimulere samtlige intelligenser. På den anden side mener vi også, at man som pædagog skal give børnene plads til at udforske deres intelligenser og udvikle deres kompetencer på egen hånd og på egne præmisser. Vi synes, at dette er vigtigt da det også giver børnene mulighed for at afprøve deres evner og kompetencer i fællesskab med jævnaldrende. Vi mener, der er aspekter af for eksempel sociale kompetencer, børnene kun kan lære af hinanden ikke af voksne. En anden årsag til fri leg er børnenes valg af aktiviteter, enten fælles eller alene, kan være et redskab til at bearbejde kompetencer. Dette kan illustreres ved at barnet for eksempel vælger at bruge sin rummelige intelligens via det at tegne til at styrke eller udvikle sin sproglige intelligens ved at tegne bogstavformede figurer. At nogle intelligenser er bedre udviklet end de andre intelligenser gælder til stadighed når man er voksen. Som pædagog har man også nogle primære intelligenser og er derfor tilbøjelig til at tilrettelægge aktiviteter som i højere grad inddrager disse intelligenser end de øvrige. Hvilket betyder at de børn med en intelligensprofil lignende pædagogens har bedre mulighed for at blive af den givne aktivitet end de børn med anderledes intelligensprofiler. Derfor mener vi, at det er vigtigt at man er opmærksom på sin egen intelligensprofil. Eventuelt med dette for øje kunne man sammensætte både pædagog- og lærer-teams efter intelligensprofiler, så teamet som helhed formår at kunne stimulere samtlige intelligenser. Da vi mener, det er meget vigtigt for børnenes intelligens- og kompetenceudvikling, at vi skaber institutioner, der sikrer alle børns optimale udviklingsmuligheder. 12

13 KONKLUSION Hvilken nytte kan pædagoger drage af Howard Gardner s teori om de mange intelligenser, i arbejdet med børns kompetenceudvikling og intelligensstimulering, hvis man antager at alle børn indlærer nye kompetencer forskelligt? Vi mener, at man som pædagog kan drage stor nytte af at anvende Howard Gardner s MI-teori i arbejdet med børns kompetenceudvikling. Inddragelsen af MI-teorien i den pædagogiske praksis kan have den positive effekt, at flere børn vil erfare langt flere succes oplevelser i hverdagen. Ved at sætte sig ind i det enkelte barns intelligensprofil og dets kompetencer kan pædagoger opnå et bedre indblik i hvorledes man kan tilrettelægge aktiviteter hvor flere kan deltage og flere vil opleve at kunne bidrage og få et stort udbytte deraf. Således vil der forhåbentligt blive færre og færre børn der tabes på gulvet. Med dette mener vi, at der vil være færre panelbørn og færre rastløse børn, der laver ballade, da de enten ikke tiltales af de tilbudte aktiviteter eller har dårlige erfaringer fra tidligere og dermed en følelse af ikke at kunne bidrage med noget positivt. Vi er klar over at dette med garanti kræver en stor indsats fra pædagogernes side. Det er uden tvivl et stort stykke arbejde, men udbyttet vil højst sandsynligt overgå anstrengelserne ved at opstarte et sådant arbejde. PERSPEKTIVERING I retrospekt ærgrer vi os over at vi ikke kom i gruppe med én, der havde sin øvelsespraktik i en børnehaveklasse. Vi synes, at det kunne have været spændende at undersøge hvordan teorien om de mange intelligenser kunne integreres i den danske folkeskole mere dybdegående udover de sparsomme erfaringer Lea har gjort sig ved sit tidligere arbejde i indskolings-projektet. Efter at have skrevet denne opgave er vi enige om, at vi begge vil bestræbe os på at være opmærksomme på de mange intelligenser i fremtiden. Vi vil forsøge at benytte os af MI-teorien i vores fremtidige praksis. 13

14 LITTERATURLISTE Primær litteratur Brørup, Mogens et al, 2003, Den nye Psykologi Håndbog, Nordisk Forlag A/S, 2.udgave, 6.oplag, kap.5 & 6. Hansen, Mogens et al, 2005, Perspektiver på de mange intelligenser, Roskilde Universitetsforlag, 1.udgave, 2.oplag. Illeris, Knud, 2006, Læring, Roskilde Universitetsforlag, 2.reviderede udgave, s Ringsted, Susanne et al, 2003, Plant et værksted Grundbog om æstetisk-skabende virksomhed, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave, 5.oplag, kap. 8 & s Sekundær litteratur Andersen, Jytte, 2000, Det gemmer sig i blyanten, Gyldendal, 3.oplag. Internetsider htm nym/eav/pdf/vuu_digitalerum_psykologi_sociologi.pdf+howard+gardner+p%c3%a6d agogik&hl=da&gl=dk&ct=clnk&cd=