Referat Kommunalbestyrelsen kl. 16:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Referat Kommunalbestyrelsen kl. 16:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

2 Kommunalbestyrelsen Punkter på åbent møde: 293. Åbningsbalance primo Godkendelse af årsregnskab for 1/ / Lejerbo Brovst Godkendelse af årsregnskab for 1/ / for Lejerbo, Pandrup med tilhørende afdelinger Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 2 - renovering af tag og vinduer Salg af areal til boligformål ved Østre Hovensvej Vedtagelse af planstrategi og strategi for agenda 21 efter høringsfase EU-udbud for indkøb af affaldsbeholdere til dagrenovation og papir Endelig vedtagelse af Lokalplan samt kommuneplantillæg nr Lokalplanforslag og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20. Boligområde i Pandrup Forslag til lokalplan for boligområde ved Revlingestien i Aabybro Idefase for Vand- og Naturplaner Tillægsbevilling på specialområdet Børnehavegruppe på Skipper Clements vej i tilknytning til Aabybro Børnehave Forslag til tilskudsmodel for haller i Jammerbugt Kommune Ansøgning om overførselsadgang for folkeoplysningsområdet Budgetopfølgning på ældreområdet Jammerbugt Sundhedshus og Sundhedsafdelingen Overførselsindkomster pr Praksisundersøgelser De politiske målsætninger for beskæftigelsesområdet for Tilskud til pasning af egne børn 71 Punkter på lukket møde: 314. Udbud af ejendomme Afbud: Henry Kronborg (V) Susanne Hjorth Hansen (A)

3 Kommunalbestyrelsen Åbningsbalance primo / Nina Lundtoft Beslutningstema Aflæggelse af åbningsbalance og videregivelse til den kommunale revision. Sagsbeskrivelse Indledning Jammerbugt Kommune består fra 1. januar 2007 af følgende sammenlagte kommuner: Pandrup Kommune Aabybro Kommune Brovst Kommune Fjerritslev Kommune Disse 4 kommuners aktiver, gæld og egenkapital er optaget i Jammerbugt Kommunes regnskab. Herudover har kommunen pr. 1. januar fra tidligere Nordjyllands Amt fået tildelt en nettoformue på 26,6 mio. kr., heraf udgør: aktiver 25,0 mio. kr., bestående af institutionen Tofthøj, 2 boenheder i henholdsvis Aabybro og Brovst og Materielgaarden i Pandrup incl. maskiner. gælden 16,4 mio. kr., svarende til nettoresultatet af aktiver og passiver på kan området. kontant kompensation på 14,7 mio. kr. Heraf har Jammerbugt Kommune modtaget 7,2 mio. kr. i Når der foreligger endelig opgørelse på delingsaftalen fra det tidligere Nordjyllands Amt vil der skulle foretages en værdiregulering over egenkapitalen Værdireguleringen vil ikke have et væsentligt omfang. Se orienteringssag om godkendt delingsaftale. Desuden er der optaget et tilgodehavende på 15,5 mio. kr., som følge af kommunens andel af formue i Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter (Kommuneforsikring). Jammerbugt Kommune har modtaget 15,6 mio. kr. i Jammerbugt Kommune skal i alt modtage 17,7 mio. kr. Restbeløbet på 2,1 mio. kr. modtager kommunen i Regnskabspraksis Som det fremgår af lovgrundlaget skal der pr. 1. januar 2007 udarbejdes åbningsbalance. I den forbindelse skulle forskelle i regnskabspraksis i de

4 Kommunalbestyrelsen 4 sammenlagte kommuner ensrettes og sammenholdes med de nye krav til ensartede principper. Der er sket fastlæggelse af ny regnskabspraksis for Jammerbugt Kommune, og denne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 20. september Af den godkendte regnskabsspraksis fremgår, at feriepengeforpligtelser optages i åbningsbalancen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har imidlertid, som følge af vanskeligheder forbundet med indregning af skyldige feriepenge, primo oktober meddelt, at det vil være frivilligt, at indarbejde skyldige feriepenge i såvel åbningsbalancen som regnskabet for Skyldige feriepenge er således ikke medtaget i åbningsbalancen, og vil heller ikke blive det ved afslutningen af årsregnskabet for Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Åbningsbalancen, der er medsendt som bilag udviser en egenkapital 781,4 mio. kr. og er udarbejdet pr. 28. november Egenkapitalen i åbningsbalancen består af en negativ finansiel egenkapital på 470,8 mio. kr. Den negative egenkapital består blandt andet af: langfristet gæld 357,5 mio. kr. ikke afdækkede pensionsforpligtelser på 142,3 mio. kr. kortfristede gældsforpligtelser er på i alt 96,9 mio. kr. Heri indgår 81,7 mio. kr. som er mellemregninger mellem gamle kommuner og Jammerbugt Kommune. De 81,7 mio. kr. er modsvaret i Jammerbugt Kommunes regnskab og gælden er således udlignet. et tilgodehavende på 146,8 mio. kr., som bl.a. består af deponering på 33,9 mio. kr., indskud i Landsbyggefond på 57,5 mio. kr., og aktier og andelsbeviser på 24,2 mio. kr. øvrige tilgodehavender på 14,8 mio. kr. Den brugerfinansierede egenkapital udgør 254,1 mio. kr., og består primært af tekniske anlæg, som udgør 236,9 mio. kr. Den skattefinansierede egenkapital udgør 998,1 mio. kr. Heraf udgør grunde og bygninger 884,0 mio. kr. Ændrede principper for værdifastsættelsen for tekniske anlæg på forsyningsområdet er harmoniseret og dermed ensartet fastsat, hvilket har medført en værdiforringelse på 318,3 mio. kr. Den væsentligste værdifastsættelse på forsyningsområdet er foretaget af firmaet Orbicon i systemet Dakar. Ændrede principper for værdifastsættelse af bygninger har medført en værdiforøgelse på 432,0 mio. kr. Åbningsbalancen fremgår af bilag 1. Valg af it-system til anlægskartotek De sammenlagte kommuner har anvendt forskellige anlægsmoduler til

5 Kommunalbestyrelsen 5 registrering af fysiske aktiver, hvorfor det ikke har været muligt elektronisk at sammenlægge anlægskartoteker fra forskellige systemer. Der er nu som it-system til anlægskartotek anvendt Aktiv, der er et moderniseret it-system, som er fuldt integreret med kommunens økonomisystem. Det skal nævnes, at arbejdet med at udarbejde åbningsbalancen for Jammerbugt Kommune har været meget omfattende og har strakt sig over det meste af Bag åbningsbalancen i bilag 1 ligger en meget omfattende dokumentation, som overdrages til Revisionen. Ledelsespåtegning Åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 skal aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, og er som den foreligger tilsendt revisionen ultimo november måned. Revisionen skal påtegne åbningsbalancen og skal endvidere inden udgangen af januar måned 2008 afgive en beretning om revisionen af åbningsbalancen til kommunalbestyrelsen. Den politiske godkendelse af åbningsbalancen skal inden 15. marts 2008 sendes til Tilsynet sammen med de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende revisionens bemærkninger til åbningsbalancen. Ved kommunalbestyrelsens endelige afgørelse, som skal ske inden 15. marts 2008, vil åbningsbalancen kunne betragtes som endelig. Indtil dette tidspunkt vil åbningsbalancen anses som udkast. Ledelsespåtegning fremgår af bilag 2 Retsgrundlag I henhold til bestemmelser i budget- og regnskabssystem for kommuner skal der pr. 1. januar 2007 udarbejdes en åbningsbalance indeholdende Jammerbugt Kommunes aktiver, gæld og egenkapital. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller: at åbningsbalancen aflægges af kommunalbestyrelsen og videregives til revisionen. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud

6 Kommunalbestyrelsen 6 Bilag: Balance pr. 1. januar 2007 LEDELSESPÅTEGNING.doc Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Kurt Mølgaard (V) Tilbage til toppen

7 Kommunalbestyrelsen Godkendelse af årsregnskab for 1/ / Lejerbo Brovst / Lone Person Beslutningstema Godkendelse af årsregnskab for 1/ / for Lejerbo, Brovst med tilhørende afdelinger. Sagsbeskrivelse Lejerbo, Brovst fremsender årsregnskab med tilhørende revisionprotokollat for Lejerbo, Brovst med tilhørende afdelinger. I h.t. bestemmelserne i bekg. om drift af almene boliger skal kommunalbestyrelsen føre et generelt tilsyn med almene boligorganisationer. De primære opgaver i det regnskabsmæssige tilsyn er at påse, at regnskabsmaterialet indsendes rettidigt og i overensstemmelse med de fastsatte regler, påse, om de økonomiske forhold og driften er i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende lovgivning mv., foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet for at sikre, at drift og økonomi er forsvarlig og opfylder gældende regler. Fællessekretariatet har gennemgået årsregnskabet efter vejledende retningslinier. Regnskabet skal være modtaget inden 6 måneder efter regnskagsårets afslutning. Regnskabet er rettidigt modtaget den 31. oktober Regnskabet for boligorganisationen udviser et driftsoverskud på kr. Overskuddet er overført til arbejdskapitalen som herefter udgør kr. Regnskabet for afdeling 446-0, Rørsangervej m.fl. udviser et underskud på kr. Årets resultat skyldes primært negativ driftspåvirkning på tab ved lejeledighed og tab ved fraflytninger. Årets underskud forventes afviklet over højest 3 år som beskrevet i lovgivningen. Der er ekstraordinært henlagt kr. til forøget imødegåelse af tab hos nuværende og fraflyttede boligtagere. Regnskabet for afdeling 629-2, Toftevej udviser et underskrud på kr. Årets resultat skyldes primært negativ driftspåvirkning på tab ved lejeledighed og tab ved fraflytninger. Årets underskud forventes afviklet over højest 5 10 år. Dette er muligt, hvis det skønnes påkrævet for boligernes videreførsel. Desuden afvikles tidligere års underskud på kr. over højest 3 år.

8 Kommunalbestyrelsen 8 Det har været nødvendigt at gennemføre en midlertidig lejenedsættelse på samtlige lejemål i afdeling som en forsøgsordning. Regnskabet ligger til gennemsyn i fællessekretariatet. Retsgrundlag Bekg. om drift af almene boliger mv. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at regnskabet godkendes. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Kim Bennike (O) Afbud Bilag: Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Tilbage til toppen

9 Kommunalbestyrelsen Godkendelse af årsregnskab for 1/ / for Lejerbo, Pandrup med tilhørende afdelinger / Lone Person Beslutningstema Godkendelse af årsregnskab for 1/ / for Lejerbo, Pandrup med tilhørende afdelinger. Sagsbeskrivelse Lejerbo, Pandrup fremsender årsregnskab med tilhørende revisionsprotokollat for Lejerbo, Pandrup med tilhørende afdelinger. I h.t. bestemmelserne i bekg. om drift med almene boliger skal kommunalbestyrelsen føre et generelt tilsyn med almene boligorganisationer. De primære opgaver i det regnskabsmæssige tilsyn er at påse, at regnskabsmaterialet indsendes rettidigt og i overensstemmelse med de fastsatte regler, påse om de økonomiske forhold og driften er i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende lovgivning mv., foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet for at sikre, at drift og økonomi er forsvarlig og opfylder gældende regler. Fællessekretariatet har gennemgået regnskabet efter vejledende retningslinier. Regnskabet skal være modtaget inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabet er rettidigt modtaget den 24. oktober Regnskabet for boligorganisationen udviser et underskud på kr. der er overført til boligorganisationens arbejdskapital. hvor der modregnes i tidligere års overskud. Regnskabet for afdeling Saltum Midtby udviser et underskud på kr. Årets resultat skyldes primært større udgifter til renholdelse end forventet. Årets underskud forventes afviklet over højest 3 år som beskrevet i lovgivningen. Regnskabet for afdeling Gl. Industrivej udviser et underskud på kr. som forventes afviklet over højest 3 år som beskrevet i lovgivningen. Regnskabet for afdeling Fælledvej m.fl. udviser et overskud på kr. som anvendes til henlæggelse til planlagt og periodisk vedligeholdelse og

10 Kommunalbestyrelsen 10 fornyelse. Regnskabet for afdeling Møllevej udviser et underskud på kr. som forventes afviklet over højest 3 år som beskrevet i lovgivningen. Regnskabet ligger til gennemsyn i fællessekretariatet. Retsgrundlag Bekg. om drift af almene boliger mv. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at regnskabet godkendes. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Kim Bennike (O) Afbud Bilag: Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Tilbage til toppen

11 Kommunalbestyrelsen Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 2 - renovering af tag og vinduer / Lone Person Beslutningstema Godkendelse af fritagelse for dispositionsfondsforpligtelsen ved udamortisering af lån samt kommunens regaranti på 50% af lån på kr. støttet af Landsbyggfonden. Sagsbeskrivelse Domea fremsender på vegne af Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 2 skrivelse om, at Landsbyggefonden har meddelt, at ovennævnte renovering kan gennemføres uden kapitaltilførsel, men alene finansieres med lån støttet af Landsbyggefonden som særlig driftsstøtte. Dette under forudsætning af, at afdelingen fritages for dispositionsfondsforpligtelsen ved udamortisering af lån. Renoveringen er budgetteret til kr. Der anmodes om godkendelse af fritagelse for dispositionsfondsforpligtelsen samt godkendelse af skema A som viser en udgift på kr. Arbejderne kan således gennemføres uden huslejestigning. Retsgrundlag Regulativ om særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden, 4, 3 og Lov om almene boliger mv. 80, stk. 4. Økonomi og finansiering Godkendelsen vil ikke indebære kommunal støtte udover 50% regaranti overfor Landsbyggefonden som garanterer den støttede belåning. Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen, at skema A godkendes med en udgift på kr., at kommunen yder en regaranti på 50% overfor Landsbyggefonden, at afdelingen fritages for dispositionsforpligtelsen ved udamortisering af lån. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt.

12 Kommunalbestyrelsen 12 Kim Bennike (O) Afbud Bilag: Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Tilbage til toppen

13 Kommunalbestyrelsen Salg af areal til boligformål ved Østre Hovensvej / Hans Vium Beslutningstema Godkendelse af salgsprospekt inkl. kravspecifikationer/udbudskrav, samt godkendelse af salg af kommunal jord til privat byggemodning for nyt boligområde ved Østre Hovensvej. Sagsbeskrivelse På foranledning af, at Kommunalbestyrelsen har ønsket at sætte arealet til salg for privat gennemførelse af byggemodning af et boligområde, er Drift- og Anlægsafdelingen samt Planteamet i Teknik og Miljøforvaltningen blevet bedt om at komme med oplæg til salgsprospekt og kravspecifikationer/udbudskrav. Der foreligger nu et oplæg til nærmere godkendelse. Arealet er ca. 8,8 ha og beliggende ved Østre Hovensvej /Thomasmindevej/ Kattedamsvej. Der er nogle restriktioner/forhold, som påvirker størrelsen af det endelige salgsbare areal: afstand fra Kattedamsvej p.g.a. trafikstøj, beplantningbælte mellem udstykningen og Kattedamsvej, vejudlæg til fremtidig vejudvidelse, dels af Østre Hovensvej, Thomasmindevej og muligheden for etablering af rundkørsel i krydset Thomasmindevej/Østre Hovensvej, skovbyggelinie fra skovbrynet (fredsskov), som ligger umiddelbart øst for Østre Hovensvej, nødvendigheden af etablering af forsinkelsesbassin til regnvand. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Jammerbugt Kommune vil skulle afholde udgifter til bl.a. annoncering, landinspektør til afsætning og verificering af arealets eksakte størrelse, udstykningsomkostninger for hovedarealet, diverse handels- og skødeomkostninger, samt udgifter for etablering og vedligeholdelse af beplantningsbælte mellem udstykningen og Kattedamsvej. Udgifterne finansieres af salgsindtægten for arealet. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling

14 Kommunalbestyrelsen 14 Drift- og Anlægschefen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at salgsprospektmaterialet inkl. kravspecifikationer godkendes, og at arealet annonceres til salg medio januar Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Erik Ingerslev foreslår, at kommunen udarbejder en bæredygtig lokalplan og står for salget af grundene, alternativt inden udbud udarbejder lokalplan. Afbud Bilag: Aftaletekst Annonce om byudvikling ved Østre Hovensvej Dagsordenkort - Østre Hovensvej Folder om byudvikling ved Østre Hovensvej redigeret efter ØK Kravspecifikation overfor bydende Kommunalbestyrelsen, den Godkendt med 23 stemmer for og 2 imod (F og B) Tilbage til toppen

15 Kommunalbestyrelsen Vedtagelse af planstrategi og strategi for agenda 21 efter høringsfase / Ida Rytter Jensen Beslutningstema Endelig godkendelse af planstrategi og strategi for agenda 21. Sagsbeskrivelse Efter en lang proces med inddragelse af Udviklingsforum, interesseorganisationer og en række arbejdsgrupper, debatter og høringer er planstrategien nu klar til endelig vedtagelse. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af de mange debatter formuleret tre visioner: Jammerbugt kommune er et attraktivt sted at leve og være Jammerbugt kommune bevarer og udvikler de særlige naturværdier Jammerbugt Kommune hæver kompetenceniveauet I forløbet har der være en del flere emner fremme, og visionerne her er et udtryk for en prioritering af de emner, der har været i spil. Prioriteringen har i høj grad været foretaget af de mange borgere, som har været involveret i forløbet, og der har været stor opbakning til de valgte strategier. Planstrategi og strategi for agenda 21 har været i høring i juni-september Debatmøderne og høringssvarene er generelt en opbakning til den strategi, som Jammerbugt Kommune skal arbejde efter i de kommende år, og Udviklingsafdelingen finder på den baggrund ikke anledning til at justere eller ændre på planstrategiens visioner eller de indsatsområder, som er udpeget i planstrategien. Der er indkommet høringssvar fra en bredt sammensat gruppe, der omfatter organisationer, råd og myndigheder repræsenteret i Grønt Råd, skoleelever fra Jetsmark Centralskole, idrætsforbundet og flere enkeltpersoner. Desuden deltog ca. 80 personer i debatmødet i Skovsgaard den , hvor hvert tema i planstrategien og strategien for agenda 21 blev kommenteret og uddybet. De fremsatte synspunkter i høringsfasen er meget positive overfor temaerne i strategierne og underbygger strategiernes indhold ved bl.a. at foreslå flere helt konkrete projekter og målsætninger. Der lægges op til en fortsat dialog om at udvikle Jammerbugt Kommune og at

16 Kommunalbestyrelsen 16 værne om kommunens naturgivne- og de kulturskabte ressourcer. Der fremsættes flere konkrete eksempler på, hvordan Jammerbugt Kommune i samarbejde med private aktører og andre myndigheder kan arbejde med temaerne i konkrete projekter og i den kommende planproces, som planstrategien lægger op til. Høringssvarne bekræfter dermed kommunalbestyrelsen i at tænke i større helheder på tværs af traditionelle sektorer og fagopdelinger, og det viser, at en proces med prioritering af dialogen fremmer lysten til at deltage aktivt i kommunens og lokalsamfundets udvikling. På agenda 21-området er der en række konkrete forslag til nogle mål og indsatser. Udviklingsafdelingen finder her, at forslagene er meget konstruktive, og vurderer at de meget fint kan indgå i de videre arbejde med at omsætte planstrategien til handlinger. Det anbefales, at planstrategien og strategi for agenda 21 vedtages i sin foreliggende form, og at der først i 2008 udarbejdes konkrete handlingsplaner for, hvordan Jammerbugt Kommune konkret skal arbejde med de enkelte temaer, og hvordan helhedsplanproces i organiseres med en fortsat høj grad af borger- og interessentinvolvering. I bilag ses de indkomne høringssvar. Retsgrundlag Planloven Økonomi og finansiering Ingen Høring/borger- og brugerinvolvering Høring og borgerinvolvering har været en del af processen hidtil, og strategierne lægger op til, at involverede borgere, udviklingsforum, grønt råd m.fl. fortsat involveres og inddrages i den kommende proces med at omsætte strategier til mere konkrete planer og projekter. Indstilling Udviklingsafdelingen indstiller, at planstrategi og strategi for agenda 21 vedtages endeligt og at høringssvarerne indgår i den kommende proces for udarbejdelse af handlingsplaner for gennemførelse strategierne i samarbejde med bl.a. udviklingsforum, og at der udarbejdes en handlingsplan for hvordan de mange emner implementeres, og herunder hvordan Udviklingsforum og borgere inddrages i den videre proces. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt.

17 Kommunalbestyrelsen 17 Kim Bennike (O) Afbud Bilag: Samlet oversigt over høringssvar til planstrategi og strategi for agenda 21 i 2007 Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Tilbage til toppen

18 Kommunalbestyrelsen EU-udbud for indkøb af affaldsbeholdere til dagrenovation og papir / Tom Hansen Beslutningstema I forbindelse med harmoniseringsplanen for affaldsordninger besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2007, at kommunen skal anskaffe containere til indsamling af dagrenovation og papir. Der har været gennemført EU-udbud for indkøb af affaldsbeholdere, og Teknik- og Miljøudvalget skal afgøre, hvem der skal tildeles leverancen. Sagsbeskrivelse Som led i harmoniseringen af affaldsordningerne skal der bruges en større antal containere. Det drejer sig om: Beholderstørrelse Antal, stk. Antal option (papircont. til Brovst) 140 l l l l l l med papirindkast og lås /800 l 175 I alt Optionen vedr. papircontainere til tidl. Brovst Kommune har baggrund i, at Renovest ejer de containere, der anvendes til papirindsamling i dag, og det er uvist, om Renovests containere er til rådighed på kort og langt sigt. Da der er tale om et indkøb til anslået knap kr. 6 mio. (excl. option, men incl. klargøring og udbringning af containerne i 2007), skal indkøbet i EU-udbud. Kommunens rådgiver COWI har stået for udbuddet. Ni leverandører har rekvireret udbudsmaterialet. Som kriterium for valg af leverandør er valgt laveste pris. Tilbuddene er åbnet den 28. august 2007, hvorfor tilbuddene først vil blive præsenteret på mødet den 30. august Indkøbet kan finansieres via affaldsfondens saldo (primo 2007 kr. 7,2 mio.), via leasing eller lån. Forsyningsafdelingen peger på en leasing-model over

19 Kommunalbestyrelsen 19 fem år. Den årlige leasing-afgift modsvares helt eller delvis af borgernes betaling af containerleje, alt afhængig af, hvilken tilbagebetalingstid, Kommunalbestyrelsen fastsætter i budget 2008 og senere. En leasingmodel har i øvrigt den fordel, at affaldsfondens saldo kan anvendes til andre tiltag i de kommende år. Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 21. juni 2007 godkendt, at Teknikog Miljøudvalget får overdraget kompetencen til at træffe beslutning om de fremtidige indsamlingsordninger. Retsgrundlag Da indkøbet overstiger EU s tærskelværdi for varekøb, er der gennemført EUudbud. Økonomi og finansiering Ved en leasing-model kan første leasingafgift med fordel betales i En sådan betaling er der ikke dækning for i budget Der vil med denne løsning være en tidsforskydning i udgifter/indtægter, fordi de første lejeindtægter først indløber i 2008 denne manko kan finansieres midlertidigt af affaldsfonden. Kommunens økonomistab er ansvarlig for indhentning af leasingtilbud og oprettelse af leasingaftale, der i øvrigt ikke belaster kommunens låneramme. Leasingaftaler af en sådan størrelse skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Høring/borger- og brugerinvolvering I forbindelse med harmoniseringsplanen er der gennemført en brugerundersøgelse om bl.a. holdningen til, hvorvidt borgerne eller kommunen skal eje affaldsbeholderne. Samlet set er borgerne delt fifty-fifty i spørgsmålet om kommunalt ejerskab eller selveje. Indstilling Forsyningsafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget på baggrund af de indkomne tilbud og præsentationen af disse beslutter at leverancen tildeles til tilbuddet med den laveste pris, under forudsætning af, at tilbuddet er konditionsmæssigt. Forsyningsafdelingen indstiller endvidere, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at indkøbet af containere finansieres via en leasingmodel med en tilbagebetaling over fem år. Teknik- og Miljøudvalget den Godkendt. Indkøbet af containere finansieres via en leasingmodel med en tilbagebetaling over fem år. Der skal gives en tillægsbevilling til første rate, der evt. skal betales i 2007, hvis leasingtilbuddene viser, at det er fordelagtigt for kommunen.

20 Kommunalbestyrelsen 20 Forsyningsafdelingen den Det kan oplyses, at det ikke er nødvendigt med en tillægsbevilling i Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Kim Bennike (O) Afbud Bilag: Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Tilbage til toppen

21 Kommunalbestyrelsen Endelig vedtagelse af Lokalplan samt kommuneplantillæg nr / Kathrine Brix Mørk Beslutningstema Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan , Vindmøller ved Saltum Kær. Forslag til lokalplan samt kommuneplantillæg har været i 8 ugers offentlig høring fra den 25. september til den 20. november Sagsbeskrivelse Nordjyllands Amt vedtog i december 2006 Regionplantillæg nr for sanering af eksisterende møller samt opsætning af erstatningskapacitet i det tidligere Nordjyllands Amt. Regionplantillægget er i forbindelse med kommunalreformen ophøjet til landsplandirektiv, og jf. Planlovens rammestyringsprincip, skal kommunerne arbejde for den overordnede planlægning. KL og Miljøministeriet opfordrer i brev af 11. januar 2007 (vedlagt som bilag) kommunerne til straks at gå i gang med planlægningsarbejdet for vindmøller. KL og Miljøministeriet har efterfølgende i april og august henvendt sig til kommunen for at indhente oplysninger om status på planlægningsarbejdet. Jammerbugt Kommune har i januar 2007 modtaget en ansøgning om opstilling af to vindmøller i Saltum Kær, hvorfor lokalplanarbejdet er igangsat jf. Planlovens 13, stk. 3. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg har været fremlagt for offentligheden i 8 uger. I løbet af de 8 uger er der i alt indkommet 13 indsigelser og bemærkninger (vedlagt som bilag). De indkomne indsigelser og bemærkninger er oplistet i skema (vedlagt som bilag), hvori de enkelte indsigelser er kommenteret. Der er indkommet to tekniske bemærkninger fra henholdsvis Nyfors og Vejdirektoratet. Disse bemærkninger er tilføjet lokalplanen. De øvrige indsigelser omhandler alle emner som værdiforringelse, erstatning, øget støj- og skyggegener, lavfrekvent støj samt ønsket om anden placering af de to vindmøller. Indsigelserne er kommenteret i ovennævnte skema. Retsgrundlag Lov om Planlægning, LBK nr. 813 af 21/ , 13, stk. 3; 27, stk Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod 1) kommuneplanen, 2) regler eller beslutninger efter 3 og 5 j, 3) offentliggjorte forslag til regler efter 3 og 5 j, jf. 22 a, stk.1, 4) en vandplan eller en Natura 2000-plan, j f. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør

22 Kommunalbestyrelsen 22 af samme lovs 36, stk. 3, 5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller 6) en råstofplan, jf. 5 a i lov om råstoffer. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse. 27. Efter udløbet af fristen efter 24, stk. 3, kan regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jf. dog 3, stk. 4, og 28, 29, 29a og 29 b. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Der er foretaget høring jf. Planlovens 24. Der er afholdt informationsmøde i Sdr. Saltum Forsamlingshus den 6. november Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen vedtager lokalplanforslag nr samt kommuneplantillæg nr. 19 endeligt med de tekniske rettelser, der fremgår af skema med indsigelser. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Ejler Winkel (T) Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Kim Bennike (O) Afbud Bilag: Bemærkning fra Erling S. Olesen Bemærkning fra Vejdirektoratet Bemærkninger fra Nyfors vedr. lokalplan Vindmøller ved Saltum Brev fra Miljøministeriet og KL Indsigelse fra Anne Schouw Indsigelse fra Erik og Anne Mette Knudsen Indsigelse fra Torben Bergmos

23 Kommunalbestyrelsen 23 Indsigelse mod kæmpevindmøller ved Saltum Kær, Fra Erik V. Larsen Indsigelse mod vindmøller fra Hanna, Torben og Andreas Kjeldgård Indsigelse til lokalplan for vindmøller for Saltum Kær, fra Holger Davidsen Indsigelse til lokalplan for vindmøller ved Saltum Kær, fra Peter Falborg, Jane Borup, Kronborg Lundgaard og Poul Borup Indsigelse vindmøller, Borgerforeningen Indsigelse vindmøller, Mette Petersen og Mads Jørgensen Kort til dagsorden Skema med indsigelser og bemærkninger Svarbrev fra Hjørring Kommune Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Tilbage til toppen

24 Kommunalbestyrelsen Lokalplanforslag og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20. Boligområde i Pandrup / Ingerlise Eriksen Beslutningstema Godkendelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan for (tidligere) Pandrup Kommune. Godkendelse af Forslag til Lokalplan nr for et boligområde ved Klostergade og Skolevej i Pandrup. Sagsbeskrivelse Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 er udarbejdet for at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanen og den efterfølgende lokalplanlægning. Område 1.G.03 er i kommuneplanen udlagt som en ca. 90 m bred grøn kile mellem Skolevej og Kvorupvej. Jf. kommuneplanen skal område 1.G.03 i en lokalplan udlægges til offentligt grønt område i landzone. Kommuneplantillæg nr. 20 udlægger den del af område 1. G.03, der ligger ved Skolevej og Pandrup Markvej til boligområde 1.B.10 som henholdsvis boligområde og fællesareal. Den nordligste del af område 1.B.10 udlægges til et ca. 38 m bredt fællesareal i landzone. Den resterende del (ca. 52 m trs bredde) udlægges til boligformål i byzone. Forslag til Lokalplan nr for et boligområde ved Klostergade og Skolevej i Pandrup omfatter et ca. 4.2 ha. stort landzoneareal af henholdsvis matr.nr. 11 a, 40 f, 12 b og 12 bv Den nordlige Del, Jetsmark, der overføres til byzone og sikrer mulighed for at der kan opføres maks. 39 nye boliger, overvejende som åben-lavt byggeri. Af de 39 boliger kan maks. 10 boliger indrettes til tæt-lavt byggeri eller helt eller delvis indgå som åben-lavt byggeri. Ca. 1 ha. udlægges som fællesareal. Den resterende del af matr.nr. 40 f sikres mulighed for at der kan opføres 4 åben-lave boliger inkl. den eksist. bolig, under forudsætning af at dele af bebyggelsen fjernes. Forslag til Lokalplan omfatter desuden et eksisterende boligområde i landzone langs Skolevej, som iflg. kommuneplanen skal overføres til byzone. Det eksisterende boligområde i byzone, der bl.a. indeholder 10

25 Kommunalbestyrelsen 25 andelsboliger, og er omfattet af Lokalplan 116, indgår ligeledes i lokalplanen, idet områdets fællesareal inddrages til henholdsvis vejadgang og en byggegrund. Dette område gives andel i det nye fællesareal. Lokalplan 116 vil efterfølgende blive aflyst. Endelig omfatter Lokalplan dele af vejene Klostergade og Skolevej samt mindre vejarealer af matr.nr. 11 b og 13 c Den nordlige Del, Jetsmark ved Pandrup Markvej. Lokalplan er en af de 6 lokalplaner, som Teknik- og Miljøudvalget den 5. januar 2007 besluttede, skulle udarbejdes i Retsgrundlag Lov om Planlægning 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. 16. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Stk. 3. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde. 24. Efter regionsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre den tilhørende redegørelse. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelsen af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i 17. Stk. 2. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. Stk. 3. Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. Økonomi og finansiering Ingen relevans. Lokalplanområdet er privatejet. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 og Forslag til Lokalplan nr skal i offentlig høring i 8 uger. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen sender forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 og Forslag til Lokalplan i offentlig høring fra den 8. januar 2007 til den 4. marts Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Ejler Winkel (T)

26 Kommunalbestyrelsen 26 Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Bilag: Dagsordenskort Lokalplan Lokalplanforslag nr og Kommuneplantillæg nr. 20. Boligområde ved Klostergade og Skolevej i Pandrup Lokalplanlægning for et boligområde nord for Klostergade i Pandrup Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Tilbage til toppen

27 Kommunalbestyrelsen Forslag til lokalplan for boligområde ved Revlingestien i Aabybro / Jesper Runge Madsen Beslutningstema Godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan for (tidligere) Aabybro Kommune samt Forslag til Lokalplan for boligområde ved Revlingestien i Aabybro Sagsbeskrivelse Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 er udarbejdet for at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanen og den efterfølgende lokalplanlægning. Område B 1.9 er i kommuneplanen udlagt til boligområde med højst 40 boliger. Dette antal vil blive overskredet med udlægget af fire boliger i Lokalplan Kommuneplantillæg nr. 6 udlægger området som er omfattet af Lokalplan til et nyt boligområde med mulighed for at etablere fire boliger i området. Forslag til Lokalplan for et boligområde ved Revlingestien i Aabybro omfatter et ca. 0,4 ha stort areal i byzone. Arealet er en del af matr. nr. 38 eb Aaby by, Aaby. Lokalplan giver mulighed for at bygge enten fire boliger som dobbelthuse (tæt/lav) eller to boliger som parcelhuse (åben/lav). Ud mod Kattedamsvej er der udlagt et ca m 2 stort areal til rekreativt område, hvor der er mulighed for at etablere en fremtidig stiforbindelse over/under Kattedamsvej. Lokalplan er et resultat af en beslutning i det tidligere Aabybro Byråd. Retsgrundlag Planloven LBK 813 af 21. juni Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større byggeeller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. 16. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Stk. 3. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde. 24. Efter regionsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre den tilhørende redegørelse. Ved

28 Kommunalbestyrelsen 28 offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelsen af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i 17. Stk. 2. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. Stk. 3. Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. 48. Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Stk. 2. Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange den pågældende del af ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan udnyttes på rimelig måde som selvstændig ejendom, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget af kommunen. Stk. 3. Overtagelsespligten efter stk. 1 og 2, 1. pkt., påhviler dog kun kommunen, hvis det pågældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme. Økonomi og finansiering Da en del af ejendommen er udlagt til offentlig sti, kan ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen overtager denne del af området jf. planlovens 48 Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 og Forslag til Lokalplan nr skal i offentlig høring i 8 uger. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen sender forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 og Forslag til Lokalplan i offentlig høring fra den 8. januar 2008 til den 4. marts Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Ejler Winkel (T) Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Bilag: Dagsordenskort vedr. LP Forslag til Lokalplan boligområde ved Revlingestien

29 Kommunalbestyrelsen 29 Kommunalbestyrelsen, den Godkendt. Tilbage til toppen

30 Kommunalbestyrelsen Idefase for Vand- og Naturplaner / Henrik Damsgaard Beslutningstema Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til at nedenstående oplæg (hvis fulde ordlyd er vedhæftet som bilag) godkendes for efterfølgende at blive sendt til Miljøministeriet: Indspil til idéfase for vandplaner Indspil til idéfase for naturplaner Følgebrev til Miljøministeriet med uddrag af opfordringer fra ovennævnte indspil Limfjordsrådets rapport Sagsbeskrivelse Miljøministeriet har indledt første fase i udarbejdelsen af vand- og naturplaner med en Idéfase. I idéfasen kan kommune og andre interessenter indsende viden, ideer og forslag til miljøcentrenes videre arbejde med planerne. Vand- og naturplanerne skal foreligge i 2009, og de vil danne grundlag for de kommunale handleplaner, der skal foreligge i I Teknik- og Miljøforvaltningen er der nedsat en styregruppe samt to tværgående arbejdsgrupper for hhv. naturplaner og vandplaner. Arbejdsgruppernes opgave er at levere de faglige bidrag, medens styregruppen skal koordinere indsatsen samt sikre en sammenhæng med den øvrige planlægning. Deadline for indspil til idéfasen er d. 22. december De to arbejdsgrupper har udarbejdet oplæg til de to faglige indspil fra Jammerbugt Kommune. Derudover har grupperne i samarbejde udfærdiget et følgebrev til Miljøministeriet, hvori nogle af kommunens mere politiske opfordringer til Ministeriet er beskrevet. De to faglige indspil og følgebrevet findes i bilag. I det følgende præsenteres de væsentligste punkter fra de tre oplæg. Vandplaner Vandløb De fysiske forhold i vandløbene er den væsentligste faktor for manglende målopfyldelse. Mange af vandløbene i Jammerbugt Kommune er afvandingskanaler ved landvindingslag. Karakteristisk for disse er et lille eller manglende fald, hvilket gør det vanskeligt at opnå god økologisk tilstand. Vedligeholdelsen af de kommunale vandløb skal evalueres. Grødeskæring kan medvirke til manglende målopfyldelse og give anledning til øget udvaskningen af næringsstoffer til Limfjorden/Nordsøen.

31 Kommunalbestyrelsen 31 Vandløbene i dele af Jammerbugt Kommune er stærkt påvirkede af okker, hvilket gør det vanskeligt at opnå god økologisk tilstand. Limfjorden Tilstanden i Limfjorden er i høj grad betinget af afstrømningen af næringsstoffer fra oplandet. Tiltag til at opnå god økologisk tilstand i Limfjorden er derfor primær koncentreret i oplandet. En omlægning af muslingefiskeriet til f.eks. lineopdræt kan have flere positive effekter. Mindre ødelæggelse af de naturlige stenrev, der har stor betydning for blandt andet ålegræs. Reduktion af næringsstof indholdet i Limfjorden, hvilket giver bedre muligheder for blandt andet vækst af ålegræs. Spildevand i det åbneland I oplandet til vandløb, der vurderes ikke at have en acceptabel tilstand, skal Jammerbugt Kommune registrere spildevandudledningen fra ejendomme i det åbne land. De ejendomme, der udleder spildevand direkte til vandløb eller søer, skal have etableret forbedret rensning. Når der foreligger et bedre datagrundlag om tilstanden i vandløbene skal det vurderes, om der er grundlag for at udtage områder eller udpege nye hvor det vurderes, at det er spildevand fra husstande, der hindrer målopfyldelse. Ved vurderingen skal også indgå næringsstoffernes påvirkningen af vandløbene og slutrecipienten. Ved miljøtilsyn på virksomheder udenfor kloakopland, skal der være øget fokus på reduktion af udledning af miljøfremmede stoffer fra produktionen. Kloak og kommunale renseanlæg Regnvandsbetingede afløb er belastende for vandløbene og kan være medvirkende til manglende målopfyldelse. Antallet af og påvirkningen fra regnhændelser skal reduceres, ved at flere kloakoplande separatkloakeres og / eller ved at etablere bassiner. Disse ændringer af kloaksystemet er meget omkostningskrævende. Effekten bør derfor vurderes og indsatsen prioriteres. Regnvand fra separat kloakeret opland kan også være et problem for især små vandløb. Det kan medvirke til manglende målopfyldelse i vandløbet grundet den hydrauliske påvirkning men også ved tilledning af miljøfremmede stoffer. Bortskaffelse af overfladevand på alternative måder ved nedsivning, overrisling af våde enge eller lignende kan også være problematiske. Grundvand Indsatsen for sikring / forbedring af grundvandet er langsigtet. Tidshorisonten er mellem 5 og 50 år fra indsatsen iværksættes til der kan påvises en virkning på grundvandet. For indvindingsoplandet til de almene vandværker styres indsatsen gennem de indsatsplaner, der udarbejdes for de almene vandværker. Disse planer skal koordineres med vandplanerne. Vandplanerne koordinerer indsatsen for grundvandet på arealer udenfor indvindingsoplandene.

32 Kommunalbestyrelsen 32 Landbrug Den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug udelukker ikke uacceptabel påvirkning af grundvand og overfladevand. Det kan derfor være nødvendigt, for at kunne opfylde målsætningen i forbindelse med vandplanerne, at pålægge husdyrbrug yderligere restriktioner i forhold til drift og udbringning. Der bør fastsættes en nitratklasse for de resterende kystnære områder langs Limfjorden. Både for at sikre en ensartethed i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug, men også for at sikre reduktion af kvælstofudledningen til Limfjorden. Ved godkendelse af husdyrbrug skal der med baggrund i ammoniakdeposition på ejendommens tagarealer og de gårdnære befæstede arealer stilles krav til næringsstofreduktion ved udledning gennem dræn til vandløb. Konkrete projekter Opdræt af muslinger på line eller kunstige banker sikrer en positiv udvikling af miljøtilstanden i Limfjorden, samt giver mulighed for udvikling af lokale erhverv ved drift af produktionsanlæg, høst og forarbejdning af muslinger. Bag pumpe-/digelag i oplandet til Limfjorden skal det undersøges, om der er mulighed for etablering af våde enge eller lavvandede laguner. I visse tilfælde kan der dannes laguner ved at afgrave jord fra arealer bag diget og benytte jorden til at hæve og forstærke diget. Økonomi Indsatsen for sikring af god økologisk tilstand i Limfjorden og Nordsøen er en tværgående opgave der kræver en fælles indsats fra alle kommuner i oplandet til de to vandoplande. Det er ikke i materialet defineret, om opgørelse af kosteffektivitet skal ske for hver kommune- eller for hvert vanddistrikt. Limfjordsrådets rapport. Limfjordsrådet har udarbejdet en rapport om udviklingen i Limfjorden med ideer og forslag til idéfasen. Rapporten er udarbejdet på baggrund af faglige input fra kommunerne i oplandet til Limfjorden. Natura 2000 planer Datagrundlag Kommunen vil gerne opfordre til, at miljøcentrenes store arbejde med at indsamle data for områderne fortsættes, således at der udvikles et solidt fagligt grundlag for fremover at træffe kvalificerede afgørelser i og omkring Natura 2000 områderne. Kommunen har et ønske om, at indsatsplanerne bliver så detaljerede, præcise og konkrete som muligt. Miljøcentrene besidder en viden og en ekspertise, som bør udnyttes til at udstikke klare retningslinjer for kommunernes fremtidige arbejde. Kommunen kan levere data om den biologiske kvalitet af kommunens vandløb i løbet af de kommende måneder. Vi kan i løbet af planperioden muligvis levere data om udbredelse af visse særligt truede arter (Løgfrø og

33 Kommunalbestyrelsen 33 Stor Vandsalamander) i kommunen. Endelig kan vi oplyse om udførte plejeopgaver i 2007, samt potentielle konflikter med vandløbsmålsætninger og fredningsbestemmelser indenfor Natura 2000 områderne. Regler og støtteordninger for landbrug Kommunen opfordrer til klarere retningslinier i husdyrsager. Konkret foreslås udlæg af bufferzoner omkring Natura 2000 områderne med mål og retningslinjer for både ammoniakfordampning fra ejendommene og drift af arealerne. Derudover er en omlægning af støtteordninger et nødvendigt værktøj i arbejdet med ekstensivering af landbrugsdrift i og omkring Natura 2000 områderne. Borgere og erhverv Kommunen vil gerne opfordre til, at der skabes forståelse for planerne hos borgere og erhverv. Planernes indhold bør formidles til både lodsejere og øvrige borgere. Der bør udarbejdes redegørelser for om naturplanen kan komme i konflikt med en rekreativ udnyttelse af områderne, og for hvorledes planerne vil indvirke på borgere og erhvervslivs materielle vilkår (dyrkningsmuligheder, støtteordninger mm). Konkrete projekter Kommunen har en række forslag til konkrete projekter, som vurderes at kunne forbedre naturtilstanden eller besøgsværdien i de forskellige Natura 2000 områder. Forslagene er bl.a.: Vådengsprojekt ved Ulvedybet, vådengsprojekt indenfor dæmningen øst for Attrup, genopretning af naturlige vandstandsforhold i Ejstrup skydeterræn, udsætning af vildokser i Ejstrup skydeterræn, genslyngning af del af Svenstrup Å, stiforløb langs foden af Lienskrænten. Kommunen vurderer, at der skal ske en naturgenopretning i Store Vildmose, hvis højmoseområderne skal opnå en gunstig bevaringsstatus. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at det er en kompliceret og ressourcekrævende opgave, der forudsætter statslige midler. Fælles for Vand- og naturplaner Gennemførelse af planer. I forbindelse med den kommende lovgivning skal det mere klart defineres hvilke værktøjer kommunerne kan benytte i forbindelse med handleplanerne. Der bør etableres støtteordninger som incitament til ekstensivering af landbrugsdriften for at kunne gennemføre handleplanerne. Kommunerne bør have mulighed for at opkøbe eller ekspropriere arealer, der ønskes udlagt med brak eller en bestemt dyrkningsform, for at reducere næringsstofbelastning eller vil den kommende lovgivning give andre muligheder. Datagrundlag Overvågningen af vand- og naturområderne bør fortsættes for at sikre et godt datagrundlag til den kommende planproces, herunder også for kommunens

34 Kommunalbestyrelsen 34 valg af de mest omkostningseffektive tiltag. Regler og støtteordninger for landbrug Planerne bør indeholde mål, der klart beskriver hvor stor en landbrugspåvirkning der kan accepteres, hvis målene skal nås. Derudover bør landbrugsstøtten omlægges, så den i højere grad kan understøtte de aktiviteter, der følger af handleplanerne. Fordeling af midler Det forventes, at kommunerne tildeles de nødvendige midler til de projekter, der skal udføres for at nå målsætningerne. Der bør anvendes en fordelingsmodel for tildeling af midler til kommunerne, som følger den indsats, der kræves for at opnå de nationale mål der følger af EU direktivet. Retsgrundlag EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle). EF-Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter). Vandrammedirektivet (Dir. om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. 2000/60/EF.) Miljømålsloven (Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Lov nr af 22/ ). Økonomi og finansiering Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre de økonomiske konsekvenser af planerne. Høring/borger- og brugerinvolvering Borgere og brugere har mulighed for at indsende egne ideer og forslag til Vand- og Naturplanerne. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at de tre udkast til hhv. vandplaner, naturplaner og følgebrev videresendes til Miljøministeriet, samt at Limfjordsrådets rapport godkendes. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Ejler Winkel (T) Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt.