ANBEFALINGER I FORHOLD TIL KOMMENDE BEBYGGELSE...

Transkript

1 Gribskov Kommune Center for Byer, Ejendomme og Erhverv Rådhusvej Helsinge Att: Pernille Vitt Meyling (pvmey@gribskov.dk) J. nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Undersøgelse af beskyttede paddearter på Bavne Ager Eng i Gilleleje. Feltarbejde: John Frisenvænge og Kåre Fog Tekst: John Frisenvænge og Kåre Fog Dato: 1. udgave 20. juni Kortene indeholder materiale fra Geodatastyrelsen. Indhold: 1. INDLEDNING SAMMENFATNING RESULTATER Paddeforekomst Beskrivelse af vådområdet Områdets forhistorie Øvrige landområder på matriklen ANBEFALINGER I FORHOLD TIL KOMMENDE BEBYGGELSE NATURPLEJE... 9 BILAG 1. OVERSIGTSKORT BILAG 2. ØKOLOGISKE FORBINDELSER AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma med speciale i biologi og natur. Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning, planlægning og naturpleje. Firmaet beskæftiger i dag ca. 20 eksperter. Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/lars Briggs, Univate by Symbion, Njalsgade 76, 2300 Kbh S, lb@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, lb@amphi.dk, Amphi Consult v/peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse, pr@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,

2 1. Indledning Habitatdirektivets artsbeskyttelse sikrer en generel beskyttelse af særlige dyre- og plantearter opført på Habitatdirektivets bilag IV (såkaldte bilag-iv arter). Beskyttelsen indebærer forbud mod følgende indgreb mod bilag-iv arterne: a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Især punkt (a), (b) og (d) er relevante i forhold til byudviklingsprojekter. Flere af disse særligt beskyttede arter (bilag-iv arter) findes i Gribskov Kommune. Det gælder f.eks. markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø, som alle lever i og omkring Gilleleje. Byudviklingsområdet Bavne Ager i Gilleleje omfatter et moseområde, hvor der i forbindelse med afgrænsning af 3-området er fundet padder. Området er en del af matr. nr. 3d Fjellenstrup by, Gilleleje. Ved en besigtigelse er der fundet haletudser af brune frøer (spidssnudet frø eller butsnudet frø) og lille vandsalamander. Amphi Consult har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse af ynglende padder for at fastslå, om der forekommer bilag-iv arter i området. 2. Sammenfatning Der blev fundet yngleforekomst af spidssnudet frø. Stor vandsalamander blev ikke fundet, og det anses for mindre sandsynligt at denne art yngler i det normalt meget lavvandede vådområde. Umiddelbart vurderes det undersøgte område ikke at have noget større potentiale for forekomst af markfirben. Der er ingen stendiger eller soleksponerede skrænter, og de tørre dele af området vurderes at være opdyrket indtil for få år siden. Træbestanden er præget af buske og mindre birke- og poppeltræer. Der kan potentielt forekomme rastende flagermus i evt. spættehuller i poppeltræer. Der blev ikke under besigtigelsen set nogen hulheder i områdets træer, men sådanne kan være svære at se pga. bladdække. Der forventes imidlertid ikke at være væsentlige rasteforekomster af flagermus i områdets træbestand. Den væsentligste funktion i forhold til bilag-iv arter er således som yngle- og rasteområde for spidssnudet frø. Dette omfatter såvel søen som tilgrænsende arealer, navnlig de fugtigste. Søen ligger i en lavning i terrænet. Ved bebyggelse af tilgrænsende områder skal det bl.a. sikres, at byggeri, kloakering og dræning ikke mindsker tilførslen af regnvand til vådområderne. Samtidig skal der friholdes tilstrækkelige arealer med naturlig vegetation som levested for spidssnudet frø og andre padder. Særligt de fugtige områder i umiddelbar tilknytning til ynglestedet vurderes at have betydning for overlevelsen af 2

3 spidssnudede frøer i perioden efter de forvandler sig fra haletudse. Der skal desuden sikres spredningskorridorer til andre grønne områder. Det skal tilføjes, at de senere års byudvikling i området har reduceret omfanget af grønne områder, som kan være levesteder for spidssnudet frø. Det er derfor vigtigt at bevare sammenhængen med de tilbageværende grønne områder. Dette gælder især bevoksningsbæltet langs sydsiden af bebyggelsen nord for vådområdet. Søen påvirkes af tilgroning med rørsump, som omfatter en meget stor del af vandfladen. Vi fremsætter to forskellige forslag til midlertidig rydning af rørsumpen; det ene forslag indebærer samtidig en uddybning af søområdet med cm. Under alle omstændigheder er det vigtigste, at der efterfølgende sker en regelmæssig pleje af vegetationen. 3

4 3. Resultater Søen på Bavne Ager Eng blev undersøgt den 6/ Der blev desuden gennemført et kort besøg den 15/6 for at vurdere behov og muligheder for naturpleje. Lokalitetsnumre henviser til oversigtskort (se kortbilag). 3.1 Paddeforekomst I det primære søområde (lokalitet 1) blev der fundet haletudser af brune frøer, hvoraf nogle var i færd med at forvandle sig til frøer. I en udtørret vandsamling i mosepartiet øst for søen (lokalitet 2) fandtes nyforvandlede brune frøer. Disse har enten forvandlet sig på stedet inden udtørringen eller spredt sig fra lokalitet 1. Der fandtes haletudser af både spidssnudet frø (bilag-iv art) og butsnudet frø. Desuden blev der fundet larver af lille vandsalamander. Vanddybden var ved besøget omkring cm over store dele af lokalitet 1, med mindre områder med op til 40 cm vanddybde. Det vurderes, at den aktuelle vanddybde pga. det varme og solrige vejr i de foregående uger var lavere end normalt for tidspunktet. Da frøhaletudserne allerede var begyndt at forvandle sig, forventes tørken ikke at have betydning for spidssnudet frøs ynglesucces. Fortsat tørt vejr kan dog godt påvirke frøernes efterfølgende overlevelse og spredning. Skiftet til mere ustadigt og skyet vejr senere i juni forventes derfor at være positivt for bestanden. Det vurderes som mindre sandsynligt, at stor vandsalamander yngler på stedet. Dels blev der ikke fundet larver af denne art ved en ret grundig eftersøgning, selv om der fandtes en del larver af lille vandsalamander. Dels foretrækker stor vandsalamander dybere søer med frit vand og undervandsvegetation. 3.2 Beskrivelse af vådområdet Det undersøgte område i kanten af Gilleleje omfatter et lavtliggende fugtigt område, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens (NBL) 3. Området er i den vejledende naturtyperegistrering opdelt i tre dele (de to vestligste sø og den østligste mose ). Det primære ynglested for spidssnudet frø er en lavvandet sø (lokalitet 1) med en overflade på godt 2000 m². Søen er præget af tilgroning med Tagrør, Bredbladet Dunhammer og lidt pilekrat. Ved besøget var vådområdet opdelt i flere dele med forskellig vegetation. Der var et mindre område med lav solåben vegetation i den centrale del af søen. Nord og syd herfor var der partier der var tilgroet med tæt rørsump, nogle steder af Tagør, andre steder af Bredbladet Dunhammer. Mod syd og øst var der krat af pil i kanten af vådområdet. Mod øst er det mest Gråpil; mod syd er det mest Båndpil, som efterhånden vil blive til store træer og påvirke området med skygge. Lige vest for den centrale del med solåben vegetation var et område med lav våd/fugtig vegetation, dels af Toradet Star, dels af Rørgræs og Ferskenpileurt. 4

5 Selvom vandstanden i juni 2018 var usædvanligt lav, tyder den store udbredelse af rørsumpen på, at søen også normalt bliver meget lavvandet i løbet af sommeren. Det vurderes, at udtørrede dele af søen og de tilgrænsende moseområder har betydning som levested for spidssnudet frø sommer og efterår. Fugtige områder i tæt tilknytning til ynglesteder har særligt stor betydning for de nyforvandlede frøer i perioden efter disse går på land. Figur 1. Vådområde nr. 1. Den centrale, lavvandede del, med pilekrat og dunhammer i baggrunden. I kratbevoksningen øst for den lavvandede sø fandtes et lille udtørret vandhul (2). Et område med grønalger viser, at der har været vanddække i foråret. Vandhullet var præget af opvækst af træer. Det kan ikke udelukkes, at der er mindre ynglebestande af spidssnudet frø i dette også. Der blev fundet en helt forvandlet brun frø på stedet. Kratbevoksningen øst for lokalitet 1 består i øvrigt af tjørn m.m., som er blevet noget overskygget at poppel og pil. Jordbunden er p.t. dækket af indtørrede grønalger og andemad, dvs. området har været oversvømmet tidligere på året. Sydkanten af denne kratbevoksning afgrænses af et levende hegn af høje poppeltræer. Træbevoksningen vest for området består for en stor del af æbletræer. 3.3 Områdets forhistorie Gamle luftfotos viser, at det nuværende moseområde var dyrkede marker i 1954 og før. Der var nogle grøftsystemer, som formentlig havde afløb enten mod øst eller mod nord. I 1995 og frem var dele af området åbenbart blevet lettere fugtige, men der stod ikke vand. Denne situation varede frem til luftfotoet fra 2006, da der pludselig er store oversvømmelser i området, samtidig med at der ses omfattende byggeri. Åbenbart er en fraførende rørledning blevet afbrudt ved byggeriet. Dette kan være sket ved anlæg af byggeriet 5

6 Baunehøj øst for jernbanen, eller det kan være sket ved anlæg af vejen Bavne Agre. I dag anes rester af en grøft lige øst for vådområdet, langs nordsiden af poppelhegnet. I denne grøft ligger henkastet en stor drænslange, hvis oprindelige funktion er uvis. Det viser dog, at der er eller har været et stort vandledende rør på dette sted. Konklusionen er, at vådområdet kun har eksisteret siden 2006, og at der tidligere har været dyrkede marker på stedet. I 2006 er der, uvist hvordan, ændret på nogle rørsystemer. Figur 2. Vådområde nr. 2. Nyligt udtørret på besøgstidspunktet. 3.4 Øvrige landområder på matriklen Foruden sø- og moseområdet omfatter det undersøgte område mere tørre arealer. Terrænet falder jævnt mod vådområderne, hvilket fører til en naturlig samling af regnvand i disse. Mod syd findes tidligere dyrkede arealer, som nu ligger brak. Disse er bevokset med græs og urter. Især mod sydvest er vegetationen tæt og højtvoksende med præg af tidligere tiders gødskning. Mod øst er vegetationen lavere, mere spredt og mere varieret. Dette skyldes forstyrrelse af jordbunden i forbindelse med anlæg af vej og tilstødende bebyggelser. Vest for sø- og moseområdet består vegetationen til dels af en lav, ret artsrig græs- og urteflora. Dertil kommer to områder med træer og buske. Længst mod vest står en gruppe høje popler. Der sås ingen hulheder, men det kan ikke udelukkes at flagermus kan raste i evt. spættehuller. Det samme gælder for en række popler øst for vådområdet. 6

7 4. Anbefalinger i forhold til kommende bebyggelse De følgende anbefalinger kan sikre, at der ved disponering af bebyggelse, planlægning og i anlægsfase tages hensyn til bilag IV-arter i området for at sikre bestanden, jf. habitatbekendtgørelsen. Det antages i det følgende, at 3-beskyttet område friholdes for byggeri. Påvirkning af naturområder: o Det skal sikres, at byggeri, anlæg af befæstede arealer og etablering af drænsystemer ikke reducerer tilstrømningen af regnvand til vådområderne. Dette har bl.a. betydning, da terrænet skråner ned mod vådområderne fra syd, så en væsentlig del af vandføringen kan skyldes tilløb af regnvand. o Ved kloakering og byggemodning nedgraves installationer i dybe udgravninger som normalt fyldes med sand efter endt arbejde. Dette vil som regel medføre utilsigtet dræning i de nye jordlag langs nedgravede installationer. Det er meget vigtigt for de beskyttede padder, at byggemodning og kloakering ikke medfører dræning i området, som sænker det øverste grundvand og tømmer sø- og moseområdet helt eller delvist for vand. Dette vil være i strid med naturbeskyttelseslovens regler, uanset om det måtte ske utilsigtet. Derfor anbefales det, at der etableres lerpropper i alle udgravninger til installationer, for at forhindre utilsigtet dræning af naturområderne. Det er særligt vigtigt at der etableres lerpropper de steder, hvor byggemodningen er nærmest naturområderne. Derudover er det afgørende, at drændybde for eventuelle omfangsdræn omkring ny bebyggelse hæves over eksisterende terræn, de steder hvor bebyggelsen lægges nær vandhuller. Dette kan mest oplagt gøres ved at hæve terrænkoten væsentligt på de bebyggede områder i forhold til de våde naturområder. Det er vigtigt at påfyld i forbindelse med terrænhævning under bebyggelsen ikke vil påvirke udstrækningen af de naturbeskyttede naboområder, på grund af skråningsanlæg. Det kan derfor være nødvendigt at anlægge terrænmure mellem naturområder og byggefelter. o Byggeri må ikke medføre en væsentlig skyggepåvirkning af vådområder og naturområder. En sådan skyggevirkning vil sænke temperaturen i søen og formindske, insektlivet der bl.a. er fødekilde for padderne. Omfang og drift af naturområder: o Der skal bevares grønne områder med naturlig vegetation tæt på ynglestedet, som levesteder for spidssnudet frø og andre padder. o Der skal bevares spredningskorridorer mellem ynglestedet og andre grønne områder, så der samlet opretholdes et tilstrækkeligt areal med levesteder for spidssnudet frø. Disse korridorer har også til formål at sikre forbindelse med andre ynglebestande af spidssnudet frø og dermed opretholdelse af forekomsten på langt sigt. Se principiel kortskitse i Bilag 2. o Det skal sikres, at ubebyggede arealer udenfor 3-områderne i et tilstrækkeligt omfang plejes som natur og ikke f.eks. omdannes til græsplæner. En hensigtsmæssig pleje af naturgræsarealer er slåning 2 gange årligt primo juni og ultimo august. Vegetationen bør desuden etablere sig ved naturlig indvandring og ikke udsås. Dette giver den mest varierede vegetation og dermed også større variation og omfang af insekter og andre smådyr. Dertil kommer andre tiltag som fremmer 7

8 naturkvaliteten, herunder forbud mod udsætning af fisk og andefodring i søen samt forbud mod gødskning og sprøjtning. Anlægsfase: Det anbefales at afskærme anlægsområder nær vådområder med paddehegn ved anlægsarbejde i sommerperioden. Det skal ligeledes sikres, at frøernes mulighed for vandring mod ynglestedet i vandringsperioden om foråret ikke påvirkes af f.eks. udgravninger og intensive anlægsaktiviteter. Dette vil især være relevant, hvis arealer nordvest for vådområderne bebygges. Placering og tidspunkt for opsætning og nedtagning af paddehegn tilpasses paddernes årsrytme, så hegnene ikke i sig selv forhindrer frøers mulighed for at yngle eller opsøge levesteder. Figur 3. Midlertidigt paddehegn (opsat på Helsinge Station i 2013). Proaktiv naturpleje: Da der må forventes i det mindste i perioder at forekomme frøer i hele det bevoksede område, vil byggeri medføre en øget dødelighed for bestanden. Det anbefales at optimere ynglestedet gennem naturpleje hurtigst muligt for at gøre bestanden mere robust overfor øget dødelighed og tab af perifere levesteder. Monitering: Da den aktuelle bestandsstørrelse af spidssnudet frø ikke er kendt, kan det ikke angives hvor store arealer med egnede levesteder, der skal friholdes for byggeri for at opretholde bestanden på det nuværende niveau. Det anbefales at foretage en registrering af denne ved optælling af frøæg om foråret. Bestanden af spidssnudet frø og vandstandsforholdene bør desuden følges ved årlig overvågning i anlægsperioden. 8

9 Implementering af tiltag til sikring af spidssnudet frø: De nævnte tiltag vil kun delvist kunne implementeres i forbindelse med planlægning. I lokalplanlægen kan der disponeres friarealer og sættes rammer for disse, som muliggør opretholdelse af deres funktion som levesteder og spredningskorridorer. Via byggelinjer kan der sikres tilstrækkelig afstand mellem byggefelter og frøernes levesteder. Vi anbefaler, at der skal være mindst 15 m afstand imellem 3-områder og byggezoner. Denne bufferzone skal plejes som de øvrige naturområder. Der kan desuden i forbindelse med tilladelser stilles vilkår om etablering af paddehegn i anlægsfase og andre tiltag som skal mindske den direkte eller indirekte påvirkning af områdets funktion som yngle- og rasteområde for spidssnudet frø. En hensigtsmæssig drift af friarealer kan f.eks. sikres gennem krav om tilvejebringelse af en kommunalt godkendt plejeplan. Naturpleje af søen bør gennemføres tidligst muligt og helst inden anlægsarbejderne påbegyndes. De skitserede plejetiltag forudsætter dispensation i forhold til NBL Naturpleje Den 3-beskyttede sø er i kraftig tilgroning med Bredbladet Dunhammer og Tagrør. Der er desuden partier med pilekrat. Fortsat tilgroning vil betyde, at søen kan miste sin funktion som yngleområde for spidssnudet frø. Det vil samtidig betyde, at området får ringe æstetisk værdi og ringe værdi som nærrekreativt område. Det er ofte på tale at forhindre tilgroning af vådområder ved at oprense dem. Dette er nødvendigt, hvis der på søbunden er ophobet næringsrigt slam, som giver dårlig vandkvalitet. Men det er der ikke tale om her. Jordbunden er overalt fast ler uden noget indhold af slam eller tørv, bortset måske fra et lag på ca. 5 cm af rådnende dunhammerblade og alger. Vi ser to muligheder for at forhindre tilgroning. Mulighed A er man med en gravemaskine rydder rørsumpvegetationen og de øverste ca. 5 cm af rådnende plantemateriale. Derved fås også en del af dunhammer-rødderne med. Materialet transporteres ud til siden af vådområdet og lægges i en bunke til kompostering. Når det efter 1-2 år er blevet mørt, snittes og findeles det, og spredes i området. Dette forhindrer ikke, at der straks igen gror ny rørskov op, især tagrør, da tagrørenes rødder ofte går flere meter ned i jorden. Det skal således ses som et start-indgreb, som gør det muligt efterfølgende at holde vegetationen nede ved regelmæssig slåning - det første år skal det nok slås to eller tre gange, derefter 1-2 gange årligt. Det er vigtigt at det afslåede materiale med dets indhold af plantenæring rives sammen og fjernes fra vådområdet. Mulighed B er at man forsøger at fjerne flere plantenæringsstoffer. Den tidligere dyrkede jord har et forhøjet indhold af gødningsstoffer, især fosfat, i pløjelaget, dvs. ned til cm dybde. Man kan således nedsætte vegetaitonens frodighed ved at bortgrave de øverste cm af lerjorden. Hvis man gør det, vil der stadig blive brug for 9

10 vegetationspleje fremover, men plejeindsatsen behøver ikke at være så intensiv, og resultatet vil æstetisk set blive bedre. Det areal, hvor det øverste jordlag skal bortgraves, er skønsvis 1700 m². Med en gravedybde på cm giver det m3 jord. Denne jord skal så indplaceres et andet sted på matriklen og kan eventuelt anvendes i byggeriet. Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede ligger en jordvold/jordbunke nær vådområdet. Jorden kan uden videre anses for at være uforurenet og behandles lige som andet jord, der opgraves ved byggeriet. Dette tiltag betyder så samtidig, at vanddybden uddybes med cm, forudsat uændrede afvandingsforhold. Dette kan måske være ønskeligt. Både ved mulighed A og mulighed B bør det undgås at bortgrave den relativt lave, fugtige vegetation lige vest for vådområdets centrale del, især vegetationen af Toradet Star. Derved sikres en mulighed for, at Toradet Star og andre relativt lave sumpplanter kan overtage de områder, der i dag er dækket af høj rørskov. Det er også muligt at kombinere mulighed A og B, således at der på et mindre område kun afgraves de øverste ca. 5 cm af rådnende plantemateriale. Her vil der så fremover blive tilgroet fladvand, som kan sikre ynglemulighed for padder og måske vandfugle. I øvrigt er der stort behov for, at der allerede nu lægges en detaljeret plan for områdets fremtidige vegetation. Det kan f.eks. være attraktivt selektivt at bevare tjørne og æbletræer, og at bevare den landskabeligt attraktive græskile vest for vådområdet. Dette kan kombineres med at der herved sikres levemuligheder for spidssnudet frø udenfor yngletiden. Overslag over omkostninger ved naturpleje: På længere sigt vil udgiften til tiltag A eller B blive mindre end udgiften til nødvendig træfældning samt efterfølgende vegetationspleje. Tiltag A i sig selv kan formentlig ordnes på en dag, og vil da koste små kr før moms. Tiltag B vil kræve flere arbejdsdage og vil måske et sted omkring kr før moms. Dette forudsætter, at disse tiltag udføres på den tørre årstid, i sensommeren eller det tidlige efterår, hvor jorden er tør at køre på, og hvor der ikke er padder i vandet. 10

11 Bilag 1. Oversigtskort Bilag 1: Oversigtskort

12 Bilag 2. Økologiske forbindelser Principiel fremstilling af økologiske forbindelser mellem ynglestederne indenfor lokalplanområdet og yngle- og levesteder udenfor lokalplanområdet, som skal opretholdes, for at bestanden af spidssnudet frø kan overleve på langt sigt. Den grønne cirkel symboliserer behov for at opretholde levesteder for frøerne tæt på ynglested. Bilag 2: Økologiske forbindelser