Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen

Transkript

1 Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen NOTAT Titel: Bidrag til miljøscreening af lokalplanområde syd for Tølløse vedrørende bilag IV arter. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge og Martin Hesselsøe Dato: 1. udgave 8/ Indhold: 1. INDLEDNING BESIGTIGELSE OG VURDERING Bilag IV padder Andre bilag IV arter LOKALITETSGENNEMGANG Sø Sø Sø Sø Sø Sø Sø Muligheder for forbedring af søerne ved naturpleje FORSLAG TIL AFSNIT I SCREENINGSSKEMA... 6 BILAG 1. OVERSIGTSKORT... 9 AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3, boks 102, 2100 Kbh Ø, mh@amphi.dk, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, lb@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,

2 1. Indledning Amphi Consult har i september 2012 besigtiget og vurderet et område i den sydlige del af Tølløse i forhold til planlagt nybyggeri. Den planlagte bebyggelse udgør en udvidelse af en nyere bebyggelse i udkanten af Tølløse. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for bebyggelsen gennemfører Holbæk Kommune en indledende vurdering af projektets påvirkning af miljø- og naturforhold ( miljøscreening ). Miljøscreeningen gennemføres i henhold til de kriterier, som fremgår af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Amphi Consults bidrag vedrører den del af miljøscreeningen, som angår dyrearter omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse (såkaldte bilag IV arter). 2

3 2. Besigtigelse og vurdering Lokalplanområdet er besigtiget den 28/ Det må indledningsvist understreges, at man ikke på denne årstid kan kortlægge ynglesteder for bilag IV arter. Nogle af arterne er fortsat aktive på denne årstid, men det er sædvanligvis helt tilfældigt hvor man finder arterne i slutningen af september. Besigtigelsen har således alene fokuseret på en vurdering af områdets potentiale for de beskyttede arter, samt en vurdering af projektets konsekvenser i forhold til eventuelle forekomster. Eventue kortlægning af bilag IV arternes ynglesteder skal gennemføres i perioden marts-juli. 2.1 Bilag IV padder Ud fra kendskab til den regionale udbredelse af bilag IV arter, kan der tænkes følgende forekomster af særligt beskyttede padder i området: spidssnudet frø, stor vandsalamander og evt. løgfrø. Alle paddearterne yngler i vandhuller. Vandhullerne i lokalplanområdet er alle mere eller mindre tilgroede og skyggede. Dette er formentlig årsagen til, at et par af vandhullerne ikke var markeret som vådområde på kortet, og at et vandhul ikke var registreret som beskyttet sø på miljøportalen. Ved besigtigelsen var vandstanden meget lav. Det antages at vandstanden er væsentlig højere om foråret, hvorved nogle vandhuller kan have oversvømmede randzoner udenfor pilekrattene. Dette vil muliggøre æglægning af brune frøer, herunder spidssnudet frø. En nabo til området fortalte ved besigtigelsen, at der er gedder i den største sø. De fleste søer er forbundet via rørledninger. Dette giver fisk mulighed for at spredes mellem søerne. Disse søer er derfor mindre egnede eller uegnede som ynglested for stor vandsalamander og løgfrø. Ifølge bebyggelsesplanen vil søer og andre bevoksninger blive friholdt for bebyggelse. De kommende byggegrunde anlægges hvor der i dag er dyrket mark uden særlig værdi som levested for padder (dog bortset fra evt. løgfrø). 2.2 Andre bilag IV arter Foruden visse paddearter omfatter beskyttelsen af bilag-iv arter bl.a. også krybdyrarten markfirben og alle danske arter af flagermus. De kommende byggegrunde er i dag dyrket mark uden særlig værdi som levested for markfirben. Der forekommer ikke egnede levesteder for denne art indenfor lokalplanområdet. Indenfor det kommende lokalplanområde sås ved besigtigelsen ingen større træer med potentiale som rastesteder for flagermus. Bevoksningerne omkring vandhullerne omfatter primært mindre træer. Forekomst af enkelte rastende flagermus i f.eks. piletræer er mulig. Disse bevoksninger vil imidlertid indgå i de naturprægede friarealer, så planen vil ikke påvirke potentielle rasteområder for flagermus. 3

4 3. Lokalitetsgennemgang På kortbilaget vises de søer og andre vådområder som blev besøgt ved besigtigelsen. Lokalitet 1-4 ligger indenfor planområdet, mens de øvrige lokaliteter ligger tæt på dette, i den tilstødende bebyggelse mod nord. 3.1 Sø 1 En stærkt tilgroet mergelgrav el. lign. I den vestlige del ses et ca. 150 m² stort område med åben vandflade. Afgrænsningen er uklar, da det meste af bredden er dækket af grene fra piletræer. På besøgstidspunktet var vandfladen dækket af andemad. Syd for dette sås et højere beliggende område med bevoksning af Bredbladet Dunhammer. Da vandstanden var meget lav på besøgstidspunktet antages det at sidstnævnte om foråret udgør en lavvandet randzone til den dybere sø. På høje og lave målebordsblade dækker søpolygonen begge områder, ca. 300 m². Øst for søfladen forløber en grøft gennem resten af det træbevoksede område. På trods af den kraftige tilgroning kan det ikke udelukkes, at brune frøer herunder spidssnudet frø yngler i søen. Lokaliteten fremgår ikke af den vejledende udpegning beskyttet. Dette må umiddelbart anses som en mangel. 3.2 Sø 2 Større sø med stejle bredder og blankt vandspejl. Dele af bredden skygges af piletræer, mens andre dele har en smal bræmme med rørsumpvegetation. Ifølge lokale oplysninger er der gedder i søen. Forekomst af ynglende padder ud over skrubtudse er mindre sandsynligt, om end der kan være egnede æglægningssteder for frøer hvor en grøft løber ud i søen fra øst. Dette sted var som også grøften - ved besøget tørt, men der kan ved højere forårsvandstand være en lavvandet randzone omkring den vestlige del af grøften. 3.3 Sø 3 Et lille temporært vandhul der er forbundet til Sø 2 med en grøft. Vandhullet er kraftigt skygget af store træer. Ved besøget var lokaliteten tør. Aktuelt forventes ingen ynglende padder, men stedet fungerer sandsynligvis som levested for frøer udenfor yngletiden. 3.4 Sø 4 En udvidelse på en grøft, skygget af piletræer. Ved besøget var lokaliteten udtørret. På sydsiden af grøften sås en bevoksning af dunhammer, der formentlig udgør en lysåben lavvandet randzone om foråret. Yngleforekomst af padder er mulig om end ikke særlig sandsynlig. 3.5 Sø 5 En større sø (mergelgrav el. lign.) med et stærkt tilgroet og overskygget vandspejl. Forekomst af ynglende padder er mulig, men bestandene forventes at være små. 4

5 3.6 Sø 6 Et kunstigt forsinkelsesbassin til regnvand. Ved besøget stod cm vand, men bassinet er formentlig tørt det meste af tiden. Muligheden for yngleforekomst af padder anses derfor for meget lav. 3.7 Sø 7 En lavning på en bakke, formentlig en gammel råstofgrav. Lavningen var tør ved besøget, men forekomst af dunhammer viser at vand forekommer på andre årstider. Lokaliteten er meget tilgroet med pil, roser, slåen og andre buske. 3.8 Muligheder for forbedring af søerne ved naturpleje I de fleste tilfælde vil man ved pleje af vandhullerne kunne øge såvel deres værdi som ynglested for padder som deres generelle naturmæssige og rekreative værdi. Sø 1-5 indgår i et delvist rørlagt vandløbssystem, og forekomst af fisk må forventes i alle søer og grøfter. Muligheden for at afbryde forbindelserne imellem søerne eller udforme overløb så spredning af fisk vanskeliggøres bør overvejes i forbindelse med en evt. naturpleje af søerne. Sø 7 ligger isoleret på en bakke, uden direkte forbindelse til de andre søer. Ved rydning af krattet ville der derfor kunne etableres et paddevandhul uden fisk. 5

6 Ikke relevant påvirkning Ikke væsentlig påvirkning Indgår i planen Forhold skal vurderes Udløser miljøvurdering 4. Forslag til afsnit i screeningsskema I det følgende præsenteres forslag til tekst i de dele af Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer som vedrører bilag IV arter. Den angivne tekst i skemaet kan samtidig læses som en konklusion på observationer og vurderinger i dette notat. Miljøparametre Bemærkninger Planteliv Påvirker planen plantelivet i området? Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper Er der registreret nogle bilag IV-arter inden for eller i nærheden af området? x x Bebyggelsen etableres på intensivt dyrket mark. De naturprægede friarealer vil sammen med bebyggelsens haver bidrage til større variation. Der foreligger ikke eksisterende oplysninger om bilag IV arter i området eller andre særligt beskyttede arter. Området er gennemgået af biolog med henblik på nærmere vurdering af planen i forhold til bilag IV arterne. Gennemgangen er udført udenfor bilag IV arternes yngletid (september 2012). På denne årstid er det ikke muligt at fastlægge forekomsten af disse arter. På baggrund af den gennemførte besigtigelse anses det imidlertid for sandsynligt, at et eller flere vandhuller indenfor lokalplanområdet er ynglested for spidssnudet frø. Pga. tilgroningsgrad af vandhullerne og udbredt forekomst af fisk (bl.a. gedder) vurderes det, at en eventuel bestand må være lille. Forekomst af stor vandsalamander, løgfrø og andre bilag IV padder er meget lidt sandsynligt pga. tilgroning og forekomst af fisk. Søerne anses ikke som egnede for bilag IV insekter. VURDERING I DET FØLGENDE ER KUN BASERET PÅ UDLEVERET KORTSKITSE DATERET OKTOBER VI HAR IKKE 6

7 HAFT ADGANG TIL LOKAPLANUDKASTETS BESTEMMELSER, OG HAR DERFOR IKKE UDFØRT VURDERINGERNE PÅ DET JURIDISKE GRUNDLAG FOR PLANEN: I følge det aktuelle planforslag (skitse af bebyggelsesplan dateret oktober 2011) vil søerne og de øvrige eksisterende grønne områder indgå som en del af større, naturprægede friarealer indenfor lokalplanområdet. Det vurderes, at den planlagte bebyggelse på de dyrkede arealer udenom søerne ikke vil skade potentielt forekommende bilag IV arter. Denne vurdering baseres bl.a. på det forhold, at bebyggelsen placeres med stor afstand til søerne (>15 meter). Det forudsættes, at plejen af de grønne arealer omkring bebyggelsen sikrer hensyn til eventuelle beskyttede arter ved at målsætte arealerne som naturarealer med ekstensiv drift. Dette bør fremgå af lokalplanens bestemmelser. Yderligere forudsættes det, at søerne ikke tilstandsændres i forbindelse med projektet. Dvs. anlægsarbejdet må ikke påvirke søernes vandstand, og udledning af overflade- og kloakvand til søerne skal undgås. Hvis projektet mod forventning medfører behov for tilstandsændring af søerne, så skal hensyn til eventuelle bilag IV arter håndteres i forbindelse med den nødvendige dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Det vurderes at trafikken på de nye veje ind i området vil være yderst begrænset, da der ikke bliver mulighed for gennemkørsel. Dermed reduceres risikoen for trafikdrab af eventuelle beskyttede padder til et minimum. For at reducere barriereeffekten af de nye veje for beskyttede arter forudsættes det, at vejene så vidt muligt anlægges uden kantsten med lokal afledning af overfladevand. Alternativt forudsættes anvendelse af skrå kantsten (45 ), hvor den laveste side af kantstenen vendes mod vejbanen. Dette bør fremgå af lokalplanens bestemmelser. Der er ikke potentielt egnede levesteder for markfirben indenfor lokalplanområdet, og lokalplanen vurderes derfor ikke at kunne påvirke denne art, såfremt den forekommer i nærheden. 7

8 Det vurderes yderligere at planen i sin nuværende form vil ikke medføre fældning af træer, der er egnede som rasteområder for flagermus. På den baggrund vurderes det, at planen ikke kan skade områdets økologiske funktion for bilag IV arter. 8

9 Bilag 1. Oversigtskort Vådområder angives med blå signatur. Rammen for den kommende bebyggelse angives med rød indramning. Grå signatur angiver eksisterende bebyggelse der er nyere end grundkortet. Bilag 1: Oversigtskort

10