FREMTIDENS SOCIAL- PÆDAGOGISKE STØTTE

Transkript

1 FREMTIDENS SOCIAL- PÆDAGOGISKE STØTTE Januar 2018 Inspirationskatalog Den 9. november 2017 afholdte Helsingør Kommune på vegne af KKR Hovedstaden en konference om Fremtidens socialpædagogiske støtte. Emnet specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand (SEL 85) var udvalgt som en særlig videndelingsaktivitet i hovedstadsregionens Udviklingsstrategi i Rammeaftale En central tendens i hovedstadsregionen og på landsplan er, at kommunerne i højere grad end tidligere etablerer indsatser i borgerens eget hjem med afsæt i Servicelovens 85. I perioden 2009 til 2015 er antallet af mennesker, der modtager socialpædagogisk støtte således steget med 72 procent. Flere kommuner oplever større effekt af indsatserne for flere målgrupper, når der etableres udvidet, specialiseret og fleksibel støtte i borgerens eget hjem frem for på eksempelvis et botilbud. Kommunerne oplever blandt andet, at det giver et bedre grundlag for at arbejde målrettet med borgernes sociale mobilitet og støtter dem i at kunne leve et mere selvstændigt liv i vante opgivelser. I dette katalog kan du finde inspiration i gode erfaringer fra praksis og anbefalinger til den socialpædagogiske støtte bl.a. tilgange og metoder. Dette inspirationskatalog kan bidrage til at forstå, hvor kommunerne står i dag i forhold til den socialpædagogiske støtte for mennesker med specialiserede behov, og hvad de fremtidige skridt kan være inden for området. Indhold En vigtig brik i at skabe sammenhængende indsatser 2 Fleksible og individuelt tilrettelagte indsatser 3 Nutidens og fremtidens socialpædagogiske støtte 4 Gruppebaseret støtte 5 Brug af peer-støtte i socialpædagogisk vejledning 6 Gode præmisser for at unge mennesker kan komme sig 7 1

2 Hvad vil det sige at tænke rehabiliterende? Vide (og tro på) at mennesker kommer sig alle med psykiske vanskeligheder kan komme sig! Støtte borgerne i at finde håb, mening og muligheder for sig selv. Holde op med at være ekspert - det er borgeren, der er ekspert på sit liv! Borgers livshistorie er vigtig at få frem og tage udgangspunkt i. Blive bedre til at stille spørgsmål og ikke at komme med løsninger! Afgive magt - ellers kan borgerne aldrig blive mægtige! Skabe relationer og rum, der giver mulighed for roller, som understøtter positiv identitetsdannelse. Gå fra borgeren som modtager til medskaber af ydelserne. Put borgeren og ikke metoden i centrum. Hav fokus på borgers muligheder, erfaringer, evner og ikke borgers symptomer og begrænsninger. - Tonie Rasmusen, Rudersdal Kommune Kilde: Tonie Rasmussen, Rudersdal Kommune En vigtig brik i at skabe sammenhængende indsatser Der er i gennem de seneste år sket en nærmest eksplosiv stigning i antallet af borgere, der tildeles socialpædagogisk støtte i eget hjem. Stigningen er størst blandt unge under 30 år. Gennemsnitsalderen for modtagere af socialpædagogisk støtte var i år, og to tredjedele var på førtidspension. En tredjedel havde også kontakt til behandlingspsykiatrien, og blandt dem var skizofreni, depression og misbrugsrelaterede lidelser de mest udbredte (Kilde: Momentum). Der er flere forklaringer på stigningen bl.a. et generelt højere tempo og flere krav til den enkelte på især arbejdsmarkedet, men en del af stigningen i socialpædagogisk støtte hænger også sammen med et større fokus på rehabilitering i kommunerne. Kommunerne skifter i disse år fokus væk fra den mere kompenserende tilgang, hvor fokus i højere grad lå på rettigheder og i mindre grad på udvikling. I stedet fokuserer kommunerne på rehabilitering i samarbejde med den enkelte borger og hans eller hendes netværk. Dette kræver også flere individuelt tilrettelagte indsatsforløb, og her er den socialpædagogiske støtte ofte en vigtigt brik i at skabe sammenhængende indsatser. I hele landet ses en tendens i retning af at udvikle nye former for støtte, hvor støtten udvikles tæt på hverdagen, fritidslivet og arbejdslivet for den enkelte borger. Det giver god mening for borgeren og særligt for de unge. Samtidig er det en rigtig god investering - et godt liv med selvhjulpenhed og selvforsørgelse kan betale sig for den enkelte borger og for samfundsøkonomien. Kommunerne de seneste år haft et fokus på at udvikle området, herunder at udbrede gode erfaringer og metoder for nu og i fremtiden at kunne målrette indsatserne til borgernes behov. 2

3 Recovery At komme sig foregår i hverdagslivets forskellige arenaer... Recovery handler om at udvikle måder at håndtere psykiske problemer på og ikke mindst de sociale konsekvenser (kilde: Jensen, Topor, Borg 2011). Recovery handler om livsprocesser frem for resultater det handler om personlig og social recovery. Recovery handler ikke om at blive rask, men om recovery af et liv Hvad fremmer recovery? Fleksible og individuelt tilrettelagte indsatser 87 % af det, som afgør effekten af et indsatsforløb for en borger med psykiske vanskeligheder, handler om andre faktorer end de professionelle indsatser. Disse faktorer kan eksempelvis være parathed hos borgerne, borgerens motivation, netværk, erfaringer, økonomi, styrker, og meget mere (kilde: Bruce Wampold, amerikansk forsker/2015). De store vendepunkter er udenfor de professionelle indsatser fx arbejde og deltagelse i frivillighed. De professionelle kan støtte op og bevidne udviklingen. Hvad er så opskriften på en effektfuld socialpædagogisk støtte? En effektfuld socialpædagogisk støtte er ikke kvælende omsorg, men derimod støtte til at turde springe ud i ting, støtte til at prøve nye ting af, tryghed i relationer, så man som borger kan teste vanskelige følelser fx håndtering af vrede. Derudover opleves følgende væsentligt i tilrettelæggelsen af den socialpædagogiske støtte: Fleksibilitet - væsentligt at kunne skrue op og ned for indsatsen i forhold til den aktuelle tilstand. Forventninger - en forventning om, at borger kan og vil bidrage meningsfuldt. Krav - stille krav til borgeren og til de opgaver, som borgerne løser. Det giver ligeværdighed og mening. Håb og tro på fremtidens muligheder. - Komme ud af fastlåsthed i tænkning og handling. Tilknytning til personer og betydningsfulde fællesskaber. - Uddannelse, arbejde, fysisk aktivitet er eksempler på aktiviteter, som giver adgang til nye roller, mestringsoplevelser og muligheder for at bidrage. (Gen)opbygning af en positiv identitet. - Adgang til værdsatte roller. Meningsfuld tilværelse og selvstændighed/handlekraft. Mulighed for at afprøve og fejle i støttende, udviklingsnærende og omsorgsfulde omgivelser. - Tonie Rasmussen, Rudersdal Kommune Samtidig har det stor betydning, at borger og den professionelle har tid til at opbygge en bæredygtig relation over en længere periode. Fordi kendskabet til hinanden betyder, at det bliver muligt at spejle sig på en konstruktiv måde og fastholde blikket på den udvikling som løbende finder sted også når det er en svær periode. 3

4 Virtuel bostøtte Virtuel bostøtte er støtte, der gives til borgeren over web-cam, skype for business eller lignende, evt. suppleret med apps til smartphones. Borgeren og den professionelle kan bruge virtuel bostøtte som et fleksibelt og tryghedsskabende redskab, som bl.a. giver mulighed for: Tryghed og større kontinuitet med flere, kortere samtaler. Bostøtte på farten (ferie, uddannelse osv.). Samtaler på borgerens præmisser og under borgerens kontrol. Tryghed i udfasning. Bostøtte til isolerede borgere. Virtuel bostøtte giver mulighed for at tilpasse støtten til den enkelte borgers behov. Virtuel bostøtte er et supplerende redskab til individuel og gruppebaseret støtte og kan være med til at forbedre kvaliteten og effekten af den samlede bostøtte for den enkelte borger. Kilde: virtuelbostoette.dk Nutidens og fremtiden socialpædagogiske støtte Socialpædagogisk støtte er en kerneopgave i Serviceloven ( 85). Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Traditionelt har støtten primært været tilrettelagt som individuel støtte fra en professionel til en borger. De senere år har flere kommuner i landet opnået gode resultater med at udvikle tilgange og metoder for på bedste vis at kunne målrette støtten til den enkelte borgers behov. Flere kommuner har således gjort sig forskellige erfaringer med forskellige kombinationer af individuel støtte, gruppebasseret støtte og virtuel bostøtte. Typisk er der ikke tale om et enten eller! Erfaringerne viser, at den enkelte borgers recovery-proces i mange tilfælde kan styrkes ved at kombinere forskelle metodiske tilgange til den socialpædagogiske støtte. Flere kommuner, heriblandt Hjørring Kommune, har gjort sig gode erfaringer med at anvende virtuel bostøtte, som et supplerende redskab. Erfaringerne er bl.a. at nogle borgere er lettede over ikke at skulle have øjenkontakt med en professionel - nogle ting er nemmere at få fortalt, hvis det er over en skærm. Virtuel bostøtte gør også, at nogle borgere, der ellers ville have tilbøjelige til at aflyse pga. rod i huset eller sygdom, godt kan overskue et virtuelt møde. På den måde kan de professionelle holde fast i kontakten med borgeren med virtuel bostøtte. Virtuel bostøtte giver de professionelle et ekstra redskab til at støtte borgerne, herunder et større fleksibilitet i forhold til hvornår borgeren har behov for støtten. Hvis man som kommune vil forsøge sig med virtuel bostøtte er det dog vigtigt, at de professionelle klædes ordentlig på til at føle sig trygge med de tekniske aspekter. Men også at borgerne er trygge. Derfor bør der også prioriteres tid til at tage ud til borgeren og hjælpe med at komme i gang med det tekniske udstyr. 4

5 7 gode råd - når du skal i gang med gruppebaseret støtte 1. Grundtanken - grupper er et middel til at nå noget - og ikke et mål i sig selv. Kilde: Behnke & Jensen Gruppebaseret støtte Flere kommuner har gjort sig erfaringer med gruppebaseret socialpædagogisk støtte, som et relevant supplement til den individuelle støtte. Erfaringerne er gennemgående, at gruppebaseret støtte som udgangspunkt ikke er én fast model, men særligt tilrettelagte forløb, der er målrettet de konkrete borgere, der indgår i gruppen. Flere kommuner har gode erfaringer med at invitere borgeren til en forsamtale inden han eller hun skal påbegynde et forløb med gruppebaseret støtte. Under forsamtalen kan der bl.a. introduceres til gruppeforløbet, således at borgeren møder op med rette forventninger. Samtidig bør der gennem dialogen med borgeren findes frem til, hvilke aktuelle behov og ønsker borgeren har, således at gruppeforløbet kan sammensættes på en måde der skaber størst mulig sammenhæng mellem borgerens mål, drømme og håb. Sammensætningen af gruppen afhænger af de konkrete borgere. For nogle borgere har det en stor betydning at være i et gruppeforløb med en tydelig fællesnævner, mens det for andre ikke er ligeså betydningsfuldt. Her er det også afgørende, hvordan man som socialpædagogisk vejleder præsenterer gruppeforløbet. Erfaringen er dog, at der som minimum bør være tre borgere i en gruppe og helst seks til otte, da det typisk giver en bedre dynamik. Erfaringsmæssigt opleves det mest hensigtsmæssigt at være to gruppeledere frem for en. Gruppelederens rolle er som det primære at facilitere gruppeforløbet og dialogen mellem deltagerne, men også at støtte op om det, der optager gruppen. Det opleves vanskeligt at håndtere konflikter i gruppen eller øvrige svære situationer på en god og hensigtsmæssig måde, hvis der kun er en gruppeleder. Det opleves som en væsentlig forudsætning for gruppeforløbet, at der tales om dagligdagen frem for sygdom, diagnose eller vanskeligheder. Gruppebaseret støtte bør som udgangspunkt ikke tage udgangspunkt i et værested eller et botilbud, men i borgernes livshistorier, drømme, håb m.v. Erfaringerne er desuden, at borgeren i forbindelse med et gruppeforløb har stor glæde af at evaluere sig selv eksempelvis via Recovery-stjernen (se boksen til højre) eller et spørgeskema med mulighed for at score sig selv i forhold til, hvordan pågældende selv oplever at udvikle sig eller oplever potentialer til at udvikle sig. Evalueringen opleves at bidrage til at give empowerment til borgeren. 2. Planlægning - Hav styr på hvordan den gruppebaserede støtte skal foregå hav en tjekliste med punkter, der er nødvendige at gøre sig overvejelser om forinden fx åbne/lukkede grupper, fordele/ulemper ved sammensætningen. 3. Rammen - Hvad er de faglige overvejelser? Hvilke metoder vil i anvende? Hvilken rolle tager vi som fagprofessionel? 4. Processer - Forming, norming, storming, performing disse fire faser skal alle grupper igennem. 5. Undring - Stil spørgsmål vær nysgerrig. Lad gruppen reflektere sammen. 6. Evaluering - Reflektér med borger og kollega hvad er godt, hvad er skidt og hvad kan blive bedre? 7. Gå bare i gang! - Behnke & Jensen (materialesamling Styr på livet ) Recovery-stjernen Recovery-stjernen er et redskab, der kan bidrage til at give et helhedsblik over menneskers recovery-proces. Udgangspunktet er, at recovery er en rejse opdelt i faser, og hvor redskabet kan være hjælpsomt til at få et billede af, hvor man er på 5 sin rejse.

6 Hvad er peerstøtte? Socialstyrelsen definerer peerstøtte på denne måde: "Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery". Begrebet er forholdsvis nyt i dansk sammenhæng, og derfor er der heller ikke enighed om, hvilken betegnelse der anvendes. Der bruges forskellige betegnelser på en peerstøttemedarbejder fx: recovery-coach recovery-underviser medarbejder med brugererfaring recovery-mentor peer-støttemedarbejder. Peer-støtte kan være forankret i civilsamfundet eller i professionelle organisationer. Der er forskningsmæssigt belæg for, at mennesker, der har haft psykiske vanskeligheder og oplevet recoveryprocesser, kan udgøre en unik og virksom ressource i en recovery-understøttende indsats. På Socialstyrelsens hjemmeside (link) kan der downloades en inspirationsguide til udvikling og implementering af peer-støtte. Kilde: Foto fra konference om Fremtidens socialpædagogiske støtte Brug af peer-støtte i socialpædagogisk vejledning At ansætte personer, der selv har haft psykiske vanskeligheder inde på livet, er ikke nyt. Det nye er, at peer-støtter i stigende grad ansættes på formelle vilkår, både som frivillige, som ansatte på særlige vilkår og som medarbejdere på almindelige vilkår. Flere kommuner og regioner har gjort sig gode erfaringer med at ansætte peerstøtter på baggrund af deres erfaringer som psykiatribrugere og brugere i psykosociale tilbud. Det anses som en væsentlig kompetence, som almindelige ansatte medarbejdere ikke har. Erfaringen er dog, at det er vigtigt at afklaret følgende: Hvad kan man bruge peer-støttefunktionen til hvor supplerer og beriger den? Hvad er peer-faglighed og hvad er den ikke? Derudover er der forskellige fordele og hensyn at tage alt efter om peer-støtterne er forankret i civilsamfundet eller er ansat af en kommune eller region. Peer-støtter forankret i civilsamfundet er ikke, tilsvarende støtter ansat i kommunalt eller regionalt regi, underlagt visitation, tilgange, serviceniveauer mv., samtidigt kan disse peer-støtter fange borgere, der ikke selv har en erkendelse af, at de har behov for støtte. Det frivillige kan og skal aldrig erstatte det offentlige, men opleves at være et rigtig godt supplement. Generelt opleves peer-støtternes styrke og kompetence at bidrage med den viden og de erfaringer, som de har opnået gennem et forløb med psykisk sårbarhed, herunder at anvende denne viden i forhold til både borgere og professionelle. Ulempen og risikoen er, at peer-støtterne hurtigt kan blive taget for givet, blive tildelt rutineog driftsopgaver, som det øvrige almindelige ansatte medarbejdere ikke kan nå, og dermed får de ikke mulighed for at udfolde deres erfaringsbaserede kompetencer. Forskningen viser konkret, at inddragelse af peer-støtter har positiv effekt for de borgere, der modtager støtten, såvel som for peer-støtte medarbejderne. 6

7 Gode præmisser for at unge mennesker kan komme sig Broen er et afklaringstilbud i Helsingør Kommune for unge i alderen år med psykiske lidelser, som har erfaringer med at skabe gode og effektfulde præmisser for, at de unge mennesker kan komme sig. Tilbuddet består både af et botilbud og socialpædagogisk støtte til unge i eget hjem. Fleksibiliteten i indsatsforløbet opleves som en af hovedårsagerne til, at det ofte er effektfuldt. Den unge visiteres typisk til en pakke fx på op til 12 timers støtte pr. måned. Men støtten effektueres fleksibelt ud fra et princip om gynger og karruseller, således at der gives støtte ud fra, hvad den unge har brug for. Det betyder i praksis, at der kan være flere støttetimer i en periode og færre i andre. Derudover arbejdes der ud fra en sammenhængstankegang med henblik på, at der er så få professionelle omkring den unge som muligt. Således varetager tilbuddet også eksempelvis mentorfunktionen for den unge i forhold til beskæftigelse m.v., således at det ikke er en anden person, der skal fungere som mentor. Tilbuddet arbejder i stor grad med meningsskabelse af, hvor den unge vil hen i sit liv, omskrive den unges historie med fokus på den unges egne erfaringer og hvordan de kan bringes i spil i forhold til den unges drømme og håb for livet. Derudover arbejdes der med krisebearbejdning. Målet er at afgive magt og at give den unge magt over egen tilværelse. Få den unge væk fra offerrollen, således at systemet ikke opleves som en fjende eller noget der ikke er hjælpsomt. Der er fokus på, hvordan den unge kan blive mere selvstændig og uafhængig af støtte. Tilbuddet målretter og skræddersyer løsningerne til de unges konkrete behov med udgangspunkt i et samlet billede af den unges livssituation. Eksempelvis kan det i perioder give for meget negativ energi hos den unge at skulle klare praktiske gøremål i hjemmet med en vejleder, og det kan bevirke, at den unge ikke har overskud til at varetage sit arbejde. I det samlede perspektiv opleves det vigtigere, at den unge fastholder arbejdet. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at den unge i en periode får bevilliget hjemmehjælp til nogle praktiske gøremål i hjemmet. De fleksible og utraditionelle løsninger kræver et tæt samarbejde mellem tilbuddet og sagsbehandlerne i kommunen. KKR Hovedstaden Find os på webben: Tak til Helsingør Kommune, der afholdt konferencen om Fremtidens socialpædagogiske støtte den 9. november Mere viden Fælleskommunalt Sekretariat for det Specialiserede Socialområde Gå ind på Konference om Fremtidens socialpædagogiske støtte og find følgende fra konferencen: Program Oplægsholdernes præsentationer LINK til konferencen Endelig er Broens udgangspunkt et aktivt fravalg af de særlige tilbud i kommunen, med fokus på, at det er det almindelig samfund der skal findes løsninger i. - Broen, Helsingør Kommune 7