Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2017

Transkript

1 Sagsnr.: 2015/ Dato: 25. april 2017 Titel: Miljøvurdering Kommuneplan 2017 Sagsbehandler: Jørgen Krog Planlægger Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2017 Indhold Indledning... 2 Miljøvurdering af forslag til kommuneplan Lovgrundlag... 2 Miljøvurderings fokus... 3 Miljøvurderingens detaljeringsniveau... 3 Ikke teknisk resume... 4 Overordnet miljøvurdering... 6 Miljøvurdering af retningslinjer... 7 Retningslinjer for Grønt Danmarkskort... 7 Retningslinjer for Kulturmiljøer i byerne... 8 Retningslinjer for Turistpolitiske overvejelser... 9 Retningslinjer for Byzoneudlæg i Torup Retningslinjer for Byzoneudlæg i Kregme Retningslinjer for Byzoneudlæg ved Industriområde Nord Bilag

2 Indledning Forslag til Kommuneplan er den tredje kommuneplan for Halsnæs Kommune. Arbejdet med kommuneplanen startede med offentliggørelse af Plan- og Agenda 21 Strategi for Halsnæs Kommune i Forslaget til Kommuneplan 2017 består grundlæggende af en videreførsel af de gældende udpegninger, retningslinjer og rammer fra Kommuneplan 2009 og Kommuneplan Kommuneplan 2017 er den første kommuneplan siden kommunalreformen i 2007, som indeholder alle de gamle regionplanretningslinjer og udpegninger, idet vandtemaerne endelig blev en del af kommuneplanen med vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 4 i Kommuneplan 2017 indeholder tre nye temaer: Grønt Danmarkskort, Kulturmiljøer i byerne og Turistpolitiske overvejelser samt tre nye arealudlæg til byzone: Et mindre areal til boliger i Torup, et mindre areal til boliger i Kregme og et større areal til erhverv i Frederiksværk. Miljøvurdering af forslag til kommuneplan 2017 Halsnæs kommune har udarbejdet en miljøvurdering af relevante dele af forslaget til kommuneplan Miljøvurderingen fremlægges i offentlig høring samtidig med forslaget til Kommuneplan 2017 som er i offentlig høring fra juli til midten af september Lovgrundlag Forslaget til Kommuneplan for Halsnæs Kommune skal miljøvurderes i henhold til Lov nr. 425 af 18. maj 2016 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Formålet med loven er at fremme en bæredygtig udvikling, og at integrere miljøhensyn ved udarbejdelse og vedtagelse af blandt andet planer og programmer. Det er kun krav om miljøvurdering af planer og programmer, der er udarbejdet på baggrund af lovgivning. Det betyder, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering i forbindelse med udarbejdelse af en plan eller et program, der fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, og som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Nogle typer af planer og programmer skal altid miljøvurderes. Andre planer skal kun miljøvurderes, hvis de forventes af kunne påvirke miljøet væsentligt jf. lovens 8. Det gælder fx de fleste lokalplaner. Det er myndigheden, der vurderer og afgører om en plan kan antages af have væsentlige påvirkninger af miljøet. Afgørelsen træffes blandt andet på baggrund af en miljøscreening af planen eller programmet, hvor en lang række miljøparametre vurderes. Der anvendes et meget bredt miljøbegreb i forbindelse med miljøvurderingen. De miljøparametre der skal vurderes er derfor ikke alene de klassiske tekniske miljøparametre som støj, trafik, forurening mv., men også hensyn til svage grupper, sundhed, materielle goder med mere. Hvis der er tale om en revision af en eksisterende plan eller program er det alene ændringerne, der skal miljøvurderes. Det betyder, at miljøvurderingen kun skal omfatte ændringerne i forhold til Kommuneplan Ved miljøvurderingen af forslaget til Kommuneplan 2017 er det alene er de dele, der sætter rammer for fremtidige anlægs tilladelser, der skal miljøvurderes. 2

3 Miljøvurderingens fokus I forbindelse med udarbejdelse af forslaget til Kommuneplan 2017 for Halsnæs kommune har det været meget klart, hvilke afsnit, der har været væsentlige ændringer i. De er løbende blevet vurderet i forhold til, om de indeholder ændringer der vurderes at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet og derfor skal miljøvurderes. Efterfølgende er de miljøparametre, der vurderes at skulle indgå i miljøvurderingen blevet identificeret. På den baggrund er der blevet udpeget følgende emner til at indgå i miljøvurderingen. Retningslinjer for Grønt Danmarkskort Retningslinjer for kulturmiljøer i byerne Retningslinjer for turistpolitiske overvejelser Retningslinjer for byzoneudlæg i Torup Retningslinjer for byzoneudlæg i Kregme Retningslinjer for byzoneudlæg i Frederiksværk Indenfor de enkelte emner er det blevet afgrænset, hvilke miljøparametre der skal indgå i miljøvurderingen. Afgrænsningen har været i høring hos nabokommunerne og andre relevante myndigheder. Ingen af myndighederne havde bemærkningerne til de valgte emner eller valg af miljøparametre. Miljøvurderingens detaljeringsniveau Forslaget til Kommuneplan 2017 fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i kommunen. Derfor skal kommuneplanen også miljøvurderes på dette overordnede niveau. Det betyder, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have indvirkning på miljøet og hvilke forhold, der bør inddrages i forbindelse med den nærmere planlægning. 3

4 Ikke-teknisk resume Halsnæs Kommune har foretaget en miljøvurdering af forslag til kommuneplan Ved en gennemgang af ændringerne i planen i forhold til den tidligere kommuneplan er det udpeget, hvilke dele og områder, der skal miljøvurderes, og det er fastlagt hvilke påvirkninger, der skal miljøvurderes for. Grønt Danmarkskort Med kommuneplanen er de naturområder, hvor der lever flest forskellige dyr og planter, blevet sikret bedre. Der er også sikret en sammenhæng mellem områderne i stort omfang, så dyrene og planterne har lettere ved at sprede sig. Områderne fungerer sammen med andre naturområder i kommunen, og nabokommunerne, og vil på længere sigt være med til at sikre, at der stadig er mange forskellige dyre- og plantearter i Halsnæs Kommune. Det vurderes, at sikringen af disse områder ikke vil have nogen væsentlige og negative miljøkonsekvenser tværtimod. Kulturmiljøer i byerne 10 forskellige bebyggelser rundt omkring i kommunen bliver fremover sikret bedre. Bebyggelserne er på hver deres måde særlige og giver nogle gode oplevelser for dem, der går en tur i dem. Sikringen betyder, at bebyggelsens særlige værdier ikke så let kan blive ødelagte i forbindelse med nybyggeri, ombygninger og andre ændringer i områderne. I alle områderne er der også set på, hvor de gode steder er, når man går en tur. Hvor kan man for eksempel se ud over landskabet, eller hvor har man nogle gode oplevelser af den måde husene ligger på og områderne mellem dem. Det vurderes, at det ikke vil have negative konsekvenser for miljøet, at disse 10 bebyggelser sikres bedre i fremtiden. Turistpolitiske overvejelser Med kommuneplanen er der lavet en gennemgang af de muligheder, der ses for at udvikle turismen i kommunen. Der er både set på muligheder for at udvikle turismen indenfor nogle emner eller indenfor nogle geografiske områder. Der er også set på overnatningsmulighederne og hvordan disse kan udvikles. Lynæs Havn og aktiviteterne omkring denne er et sted, der er store muligheder for at udvikle. Det samme gælder den nordlige del af havnen i Hundested samt den historiske bymidte i Frederiksværk. Det vurderes ikke, at nogle af de turistmæssige tiltag vil have væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Når nogle af planerne bliver mere konkrete, vil de skulle vurderes igen ud fra de konkrete planer. Byzoneudlæg Torup Ved Torup er der udlagt et mindre nyt område til boliger. Der vil over en længere årrække kunne etableres op mod 60 boliger. Arbejdet med muligheden for de nye boliger er sket i samarbejde med lokalrådet i Torup Torup Ting. Der er valgt et område, der ligger tæt på midten af Torup og som vil kunne være med til at styrke landsbyen og dens butikker og skole. Området vil ikke være særlig synligt, når man ser Torup udefra, og omfatter kun meget små områder, hvor man skal tage hensyn til for eksempel landskabet. 4

5 En udpegning af et nyt byzoneområde i Torup vurderes at være positivt for byen, og vurderes ikke at have nogen væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Byzoneudlæg Kregme Ved Kregme er der udlagt et mindre område til nye rækkehus-boliger. Over en kortere årrække vil der kunne bygges cirka 70 boliger. Det nye område ligger som en naturlig udvidelse af området syd for Kregme, hvor der allerede sker en byudvikling. Området er ikke særlig synligt, når man ser Kregme udefra, da området ikke ligger frit ud i landskabet, men lægger sig tæt op af de eksisterende boliger. En udpegning af et nyt byzoneområde i Kregme vurderes at være positivt for området, og vurderes ikke at have nogen væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Byzoneudlæg Frederiksværk Ved Frederiksværk er der udlagt et større nyt område til erhvervsbyggeri. Der er ikke flere tomme grunde til nyt erhvervsbyggeri i Frederiksværk, og derfor er der opstået et behov for et nyt område, hvor nye erhverv kan placere sig eller andre kan flytte ud og udvide. Området er placeret lige ved siden af det eksisterende erhvervsområde Industriområde Nord, og vil kunne fungere i sammenhæng med det. Det nye område ligger ret langt fra bolig- og sommerhusområder, så der ikke er nogle naboer tæt på, der vil kunne blive generet af de nye erhverv, og så erhvervet har mulighed for at udvikle sig. En endelig fastlæggelse af anvendelsen i forhold til virksomhedstyper vil ske i en senere lokalplan. Området kan ses udefra, når man kommer fra Hundested mod Frederiksværk med både bil og tog. Det vil også kunne ses fra sommerhusområdet Evetofte, der ligger nordvest for det nye erhvervsområde. Da området er meget fladt, vil man dog se det nye område på baggrund af det gamle, så det vil ikke virke så dominerende. En udpegning af et nyt byzoneområde til erhverv ved Frederiksværk vurderes at være positivt for erhvervslivet i Frederiksværk-området. Konsekvenserne for miljøet og naturen vurderes ikke at være væsentlig men dog negativ. 5

6 Overordnet miljøvurdering Forudsætninger og 0-alternativ Byudvikling mv. er udtryk for udvikling og aktivitet i Halsnæs Kommune, der som udgangspunkt er ønsket. Men uanset hvor eksempelvis nye boliger, arealer til detailhandel eller fritidsanlæg placeres, vil de medføre ny og øget aktivitet, der uundgåeligt vil medføre miljøpåvirkninger. Samtidig betyder Halsnæs Kommunes nærhed til mange arbejdspladser i Hillerød og Storkøbenhavn at kommunen på mange måder er en bosætningskommune, hvor mange pendler til arbejde i en anden kommune. Reelt fungerer hele hovedstadsområdet som et integreret marked for arbejdspladser og boliger og væksten i bosætning og transport er stor i hele hovedstadsområdet. Alternativet til vækst i Halsnæs kommune er således ikke at undgå at etablere boliger, detailhandel, fritidsanlæg for helt at undgå miljøpåvirkning. Hvis væksten ikke foregår i Halsnæs Kommune vil den blot foregå et andet sted i hovedstadsregionen. Det er således ikke relevant at opstille et 0-alternativ for Halsnæs Kommune, da alternativet til vækst og ændringer i Halsnæs Kommune er at væksten vil ske andre steder i hovedstadsområdet. Derfor tager miljøvurderingen af forslag til Kommuneplan 2017 udgangspunkt i at formålet i høj grad er at pege på parametre, der bør indgå i den nærmere planlægning, således at det kan sikres at kommunen kan udvikle sig uden det der sker væsentlige negative påvirkninger af miljøet. Kommuneplanens udpegning af Grønt Danmarkskort betyder, at de væsentligste og mest artsrige naturområder sikres bedre, og at der gennem forbindelseskorridorer er sikret adgang mellem flest af disse områder i det åbne land. Halsnæs Kommune har allerede i dag mange naturområder, som der rigtig mange steder er sikret sammenhæng imellem med økologiske forbindelser, fredninger eller åbent land. 6

7 Miljøvurdering af retningslinjer og rammer Retningslinjer skal principiel miljøvurderes i det omfang de sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser. I miljøvurderingen gengives retningslinjerne ikke detaljeret. For en detaljeret gennemgang af retningslinjerne henvises til hovedstrukturen i forslaget til Kommuneplan Ved de nye byzoneudlæg miljøvurderes de tilhørende rammer også. Grønt Danmarkskort Forslaget til Kommuneplan 2013 indeholder et nyt tema, hvori Grønt Danmarkskort udlægges. Retningslinjerne for Grønt Danmarkskort har til formål: At udpege arealer, hvor uforstyrrede og ubrudte natursammenhænge skal bevares og søges forbedret, At sikre, at arealerne udpeget i Grønt Danmarkskort normalt skal friholdes for byudvikling og tekniske anlæg, At indsatsen for at forbedre vilde dyr og planters levesteder skal have særlig prioritet indenfor de udpegede områder i Grønt Danmarkskort, At arealer udpeget i Grønt Danmarkskort kan anvendes til at understøtte klimahensyn f.eks. bedre vandmiljø. 7

8 Det udpegede Grønt Danmarkskort. I forslag til Kommuneplan 2017 kan der zoomes i kortet. Miljømål Formålet med retningslinjerne er at sikre de særligt værdifulde og artsrige naturområder bedre og give mulighed for at gøre dem endnu bedre gennem naturvedligehold. Formålet er desuden at hindre, at disse områder anvendes til byudvikling, tekniske anlæg, som vil kunne medføre en forringelse af områdernes naturværdi og af deres værdi som levested for de mange plante- og dyrearter, der er knyttet til områderne. Vurdering Det vurderes, at Grønt Danmarkskort vil understøtte en yderligere sikring af de naturværdier og artsrige områder, vi har i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune rummer store naturområder, og for såvel dyre- som plantelivet og borgerne i Halsnæs Kommune vil det være positivt, at naturområderne blev styrket. Udpegningen af Grønt Danmarkskort vil også have den konsekvens, at der bliver nogle udviklingsbegrænsninger i forhold til byggeri og anlæg. Da arealerne, der er udpeget til Grønt Danmarkskort i stort omfang er sammenfaldende med Natura2000-områder, fredede områder og 3-beskyttede områder, vurderes de reelle begrænsninger dog at være meget små og af underordnet betydning for de samlede udviklingsmuligheder i Halsnæs Kommune. At områderne vanskeligere kan udnyttes til byggeri og anlæg gør også, at de bedre vil kunne beskyttes mod forurening af jorden, ligesom de geologiske forhold vil være mindre udsatte for påvirkninger. Hvis områderne udpeget i Grønt Danmarkskort med tiden udtages af landbrugsdrift og friholdes fra andre aktiviteter, vil de med tiden også kunne være med til at sikre en bedre grundvandskvalitet og flere rene og upåvirkede søer, vandløb og vådområder. En styrkelse af de mest natur- og artsrige naturområder i kommunen vurderes samlet set at have en positiv effekt og give værdi til kommunen og borgerne samt de mange turister. Overvågning Overvågningen sker gennem konkret sagsbehandling i områderne i forhold til landzonesager, lokalplanlægning med mere samt gennem anden relevant sagsbehandling f.eks. efter Naturbeskyttelsesloven. Overvågningen sker også gennem naturforvaltningen af arealerne af de respektive myndigheder. Kulturmiljøer i byerne Der er udpeget 10 kulturmiljøer i byerne. Disse supplerer de siden Kommuneplan 2009 udpegede landskabskulturmiljøer. De 10 kulturmiljøer omfatter Spodsbjerg fyr og landskab, Lynæs, Stærekasserne i Kregme, Arresødal, Bakkegaderne i Frederiksværk, Strandvejen/Prøvestenen, Kikhavn, Frederiksværk bymidte og krudtværket, Brederød og Liseleje. I tilknytning til udpegningen er området beskrevet, vist med billeder, ligesom områdernes svagheder er oplistet for, at man kan have fokus på forhold, man skal have opmærksomhed på. Endelig er angivet, hvad det er vigtigt at sikre. 8

9 Afsnittet understøttes af et mindre afsnit om sikring af bygningsarv, som er mere generelt men tager udgangspunkt i kulturmiljøerne. Miljømål Formålet med retningslinjerne er at sikre sammenhængende bebyggelser og bebyggelsesstrukturer og den helhed den optræder i herunder at angive områdets svagheder mod ændringer og angive de forhold, det er vigtigt at sikre på lang sigt. Vurdering Udpegningen af kulturmiljøer i byerne vurderes overordnet at være positivt for såvel beboerne i de udpegede områder, borgerne i kommunen i almindelighed og turisterne. Udpegningerne vil sikre nogle værdifulde bygningsmæssige sammenhænge og være med til at fastholde bidder af kulturhistorien gennem den fortælling, som de udpegede områder kan vise og fortælle. For enkelte grundejere kan udpegningen have den negative konsekvens, at der bliver nogle grænser for, hvad man kan på sin ejendom, idet man ikke kan bygge nyt eller måske udvikle et antal grunde, hvis det går imod værdierne i det enkelte kulturmiljøområde. Men begrænsningerne vil være mindre end ved fredning eller udpegning som bevaringsværdig bebyggelse, da det er strukturerne og sammenhængene mere end de enkelte bygningers detaljer, der sikres. Flere af udpegningerne vil understøtte områder, der er interessante i forhold til en turismemæssig udvikling som f.eks. Kikhavn, Lynæs, Liseleje, Spodsbjerg og Frederiksværk bymidte. Overvågning Overvågning af retningslinjerne for kulturmiljøer i byerne sker i forbindelse med behandlingen af byggesager, evt. landzonesager og ved udarbejdelse af lokalplaner. Overvågningen vil også ske ved sager om større ændringer i strukturen i området f.eks. vejog stianlæg og lignende. Turistpolitiske overvejelser De turistpolitiske overvejelser indeholder dels en status for turismen i Halsnæs Kommune i 2017, samt en overordnet plan for den langsigtede udvikling af turismen både med udgangspunkt i aktivitetstyper og geografiske lokaliteter. De turistpolitiske overvejelser udlægger ikke i sig selv områder til nye aktiviteter eller lignende, men er en samlet beskrivelse af de retninger, udviklingen ønskes at gå i, i de kommende år samt, hvordan denne udvikling kan understøttes gennem f.eks. overnatningsmuligheder. Konkrete turismeaktiviteter på en lokalitet vil om nødvendigt først kunne ske efter konkret planlægning med tilhørende screening med mere. Miljømål Formålet med de turistpolitiske overvejelser er at fastlægge en overordnet plan for den langsigtede udvikling af turismeerhvervet i Halsnæs Kommune. Formålet er desuden, at den overordnede plan, understøtter og er udgangspunktet for al konkret (større) turismeplanlægning i kommunen. Vurdering Fastlæggelsen af de overordnede turistudviklingsmål i Halsnæs Kommune vurderes overordnet 9

10 set at være positive, idet de fastlægger nogle udviklingsmål, der kan styrke de indsatser på turismeområdet, der gøres, ligesom de kan bruges som ledesnor for turismeerhvervet bredt. En positiv udvikling af turismeerhvervet med udgangspunkt i lokale muligheder, lokale attraktioner og lokale steder vil styrke det samlede turismeerhverv og en masse bagvedliggende erhverv, der nyder godt af en øget aktivitet på området. Udviklingen af turismeerhvervet vil også give fordele for kommunens borgere, der vil kunne få bedre faciliteter, flere aktiviteter og f.eks. også flere spisesteder. En større udvikling af turismeerhvervet vil kunne medføre mere trafik både generelt men også specifikt omkring de enkelte lokaliteter. Hovedparten af trafikken vil være personbiler, men der vil også kunne forventes øget kørsel i sæsonen med f.eks. varer. Den øgede trafik generelt i forbindelse med turisterhvervet forventes at komme gradvist over en længere årrække, og vil derfor ikke virke særlig synlig og vurderes ikke at have nogen målbar negativ betydning. Konkrete projekter, der kan forventes at medføre en større trafikvækst over en kortere periode, vil typisk også være projekter, der skal lokalplanlægges. I den forbindelse vil der blive screenet for de trafikale konsekvenser, og om nødvendigt udarbejdet en miljørapport og gjort forskellige tiltag for at mindske konsekvenserne heraf. Overvågning Overvågningen varetages i forbindelse med lokalplanlægning for større konkrete projekter eller områder samt ved den almindelige sagsbehandling ved f.eks. landzonesager, byggesager og sager efter Naturbeskyttelsesloven. Overvågningen omfatter også spørgsmålet, om et turismetiltag er omfattet af de turistpolitiske overvejelser eller kræver en ændring/tillæg til denne. 10

11 Byzoneudlæg Torup Kommuneplan 2017 udlægger et areal på cirka 5 ha i den sydøstlige del af Torup landsby til byzone med henblik på at bygge boliger. Området er rammelagt i kommuneplanramme 10.B6. Området er et mindre byområde til omkring 60 boliger, der tjener til at styrke landsbyen over en længere årrække frem til 2029, og har således alene lokal betydning for landsbyen og området omkring denne. Området er i dag landzone og drives landbrugsmæssigt. Udlægget er sket i et tæt samarbejde med Torup Ting, der er lokalråd for Torup landsby. Som kompensation planlægges for at tilbageføre et byzoneområde på cirka 4,5 ha ved Høje Tøpholm i Hundested og et byzoneområde på cirka 0,5 ha på Hanehoved i Frederiksværk. Nedenfor ses kort over det nye byzoneudlæg i Torup markeret med gul kant. Med rød skravering er det eksisterende byzoneområde angivet. Miljømål Området er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde og som område, hvor skovrejsning er uønsket. En lille del mod syd på under 0,5 ha er desuden udpeget som værdifuldt kulturmiljø, mens det nordvestlige område er omfattet af kirkebyggelinjen fra Torup Kirke. Hele området er udpeget til at have drikkevandsinteresser, men er ikke et OSD-område. 11

12 Udpegningerne er alle lavet for at sikre specielle landskabs- eller ressourcemæssige forhold indenfor de konkrete temaer, men der er i den forbindelse ikke foretaget en konkret vurdering af hver eneste mindre del af udpegningerne. Vurdering Det særligt værdifulde landbrugsområde er udlagt for at sikre de mest værdifulde landbrugsjorde. Rammeområde 10.B6 omfatter samlet cirka 5 ha, hvoraf omkring 0,9 ha udgøres af eksisterende landbrugsbygninger, have med mere. Det reelle landbrugsareal udgør ikke et stort sammenhængende område med ideelle dyrkningsforhold for store maskiner - kun den sydligste del af området kan indgå i et sådant større område. At ændre anvendelsen af rammeområdet vurderes at være af underordnet betydning for det overordnede hensyn med at sikre værdifulde sammenhængende landbrugsjorde. Der ønskes ikke skovrejsning i området, da skove vil være med til at sløre landskabet herunder strukturen omkring Grønnessegård som beskrevet nedenfor. For det konkrete område vurderes det ikke at have betydning, at området udlægges til boligformål, da det ligger integreret i den eksisterende landsbystruktur og derfor ikke vil sløre de omgivende landskaber, også fordi området har et eksisterende beplantningsbælte eller bebyggelse langs størstedelen af områdets afgrænsning mod det åbne land. Et boligområde vil sløre landskabet mindre end en massiv skov, da det er lavere og mere åbent. Kulturmiljøområdet A2 Grønnessegård er udpeget for at sikre oplevelsen af udflytningen i tallet med de tre landsbystrukturer Hågendrup, Tømmerup og Sverkilstrup samt godset Grønnessegård. Kulturmiljøområdet omfatter ikke Torup, men grænser op til det. At ændre anvendelsen for rammeområde 10.B6 fra landbrug til boligbebyggelse vurderes ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for kulturmiljøområdet, da landsbyerne, godset og strukturen omkring disse stadig er lige så synlige som nu, og ikke påvirkes af den ændrede anvendelse. Det er desuden kun en meget lille flig af det samlede kulturmiljøområde, der berøres. Kirkebyggelinjen omfatter et område med radius 300 meter omkring Torup Kirke, indenfor hvilken der ikke må bygges bygninger højere end 8,5 meter. Hensynet hermed er at sikre kirkens synlighed i nærområdet som pejlemærke og historisk betydende bygning for lokalsamfundet. Rammeområde 10.B6 er kun omfattet i det nordvestlige hjørne, og det skal ved konkret planlægning sikres, at der ikke bygges således, at hensynet til kirken skades. Det nye boligområde ligger sådan i forhold til veje og stier i og omkring Torup, at det ikke vil skygge for indsynet til kirken fra det omkringliggende landskab. Udpegningen af området til at have drikkevandsinteresser, vurderes ikke at have betydning for anvendelsesændringen, da boliganvendelsen ikke vurderes at medføre potentiel større risiko for drikkevandet end den hidtidige anvendelse. Området trafikbetjenes via Sverkilstrupvejen, som har forbindelse direkte til Amtsvejen - rute 16 - og derfra mod Hundested og Frederiksværk. Desuden betjenes Torup af Torupvejen mod vest, Hågendrupvejen mod sydøst og Haldvejen mod nord. Der er station på Lokaltogs Frederiksværkbanestrækning med tog mod Hundested og Frederiksværk/Hillerød hver halve time i dagtimerne og ellers hver time. Det vurderes, at den eksisterende infrastruktur giver Torup gode forbindelser i alle retninger. I forhold til naboerne er der i rammerne indlagt en zone mod den eksisterende bebyggelse mod nord, som ikke bebygges og vil sikre et åbent landskabsstrøg helt ind til Sverkilstrupvejen. Der arbejdes med muligheden for at inddrage Torup Ting mest muligt i forbindelse med den videre 12

13 planlægning af området, således at området vil få en så god sammenhæng med landsbyen i øvrigt og være med til at understøtte den. Overvågning Overvågningen sker primært i forbindelse med den kommende lokalplanlægning for området og efterfølgende gennem sagsbehandling af byggesager. 13

14 Byzoneudlæg Kregme Kommuneplan 2017 udlægger et areal på cirka 2,5 ha i den sydøstlige del af Kregme til byzone med henblik på at bygge boliger. Området er rammelagt i kommuneplanramme 6.B9. Et mindre område umiddelbart syd for ramme 6.B9 er udlagt som ramme 6.B10 til en bolig i landzone en erstatningsbolig for en eksisterende bolig på samme ejendom, der nedrives. Området er et mindre byområde, der tjener til at afrunde et større byudviklingsområde omkring Kregme, der har været under udbygning i de sidste 10 års tid. Udlægget er af mindre omfang, og har således primært lokal betydning for Kregme og området omkring denne. Området er i dag landzone og drives landbrugsmæssigt. Udlægget er sket i et tæt samarbejde med ejer og nabo. Som kompensation planlægges for at tilbageføre et byzoneområde på cirka 2,5 ha på Hanehoved i Frederiksværk. På kortet nedenfor ses det nye byzoneudlæg i Kregme vist med gult. Med rød skravering er det eksisterende byzoneområde vist. Miljømål Området er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde, som værdifuldt landskab, som kirkeomgivelsesområde (Kregme Kirke) og som område, hvor skovrejsning er uønsket. Hele området er udpeget til at have drikkevandsinteresser, men er ikke et OSD-område. 14

15 Udpegningerne er alle lavet for at sikre specielle landskabs- eller ressourcemæssige forhold indenfor de konkrete temaer, men der er i den forbindelse ikke foretaget en konkret vurdering af hver eneste mindre del af udpegningerne. Vurdering Udpegningen som værdifuldt landskab tager udgangspunkt i de lavtliggende hævede havbundsområder, som udgør store moseområder med omkringliggende åbne landbrugsarealer. Oplevelsen af landskabet og af kanten mellem by og landskab vil ikke blive forstyrret af det nye byzoneudlæg. Set udefra ligger området meget lidt synligt på grund af eksisterende bebyggelse og ligger med Kregme by som baggrund. Fra Kregme er der stadig fin mulighed for at se ud over landskabet, og netop det område, der her er tale om, giver ikke noget særligt godt kik ud over landskabet i dag på grund af bebyggelse, terræn med mere. Området er udpeget som kirkeomgivelsesområde, da de har særlig betydning for oplevelsen af kirken og samspillet mellem kirke og landskab/landsbymiljø. Det vurderes ikke, at byzoneudlægget vil have betydning for denne oplevelse, da terrænet ved kirken ligger 12 meter højere end i det nye boligområde. Byzoneudlægget ligger heller ikke således, at man hindres indsyn til kirken fra veje og stier mod Kregme. Det særligt værdifulde landbrugsområde er udlagt for at sikre de mest værdifulde landbrugsjorde. Rammeområde 6.B9 omfatter cirka 2,5 ha, hvoraf omkring 1 ha udgøres af eksisterende landbrugsbygninger, bolig og have med mere. Det reelle landbrugsareal udgør ikke et stort sammenhængende område med ideelle dyrkningsforhold for store maskiner. At ændre anvendelsen af rammeområdet vurderes at være af underordnet betydning for det overordnede hensyn med at sikre værdifulde sammenhængende landbrugsjorde. Kirkebyggelinjen omfatter et område med radius 300 meter omkring Kregme Kirke, indenfor hvilken der ikke må bygges bygninger højere end 8,5 meter. Hensynet hermed er at sikre kirkens synlighed i nærområdet som pejlemærke og historisk betydende bygning for lokalsamfundet. Rammeområde 6.B9 er kun omfattet i det nordvestlige hjørne, og det skal ved konkret planlægning sikres, at der ikke bygges således, at hensynet til kirken skades. Det nye boligområde ligger sådan i forhold til veje og stier i og omkring Kregme, at det ikke vil skygge for indsynet til kirken fra det omkringliggende landskab. Desuden ligger kirken væsentlig højere end det omgivende landskab - herunder det nye byzoneudlæg. Udpegningen af området til at have drikkevandsinteresser, vurderes ikke at have betydning for anvendelsesændringen, da boliganvendelsen ikke vurderes at medføre potentiel større risiko for drikkevandet end den hidtidige anvendelse. Udpegning som området, hvor skovrejsning er uønsket, vurderes ikke at have betydning for anvendelsesændringen, da boligområdet vil have en vis grad af åbenhed. Desuden vil området udefra ikke fremstå anderledes, da det ses mod en bebygget baggrund, og området er i dag afgrænset mod det åbne land med et levende hegn henholdsvis bebyggelse og haveanlæg. Området trafikbetjenes via Frederikssundsvej - rute hvorfra der er nem adgang mod Frederikssund og Hillerød. Fra Kregme er det desuden nemt at komme nordpå mod Frederiksværk. Der er regional buslinje med 30/60 minutters drift på Frederikssundsvej mod Frederikssund hhv. Frederiksværk/Helsinge. Der er station på Lokaltogs Frederiksværkbanestrækning med tog mod Frederiksværk og Hillerød hver halve time i dagtimerne og ellers hver time cirka en km fra området. Det vurderes, at den eksisterende infrastruktur også kan betjene det nye byzoneudlæg uden andet end en mindre ombygning af tilslutningen til en rundkørsel. 15

16 Overvågning Overvågningen sker primært i forbindelse med den kommende lokalplanlægning for området og efterfølgende gennem sagsbehandling af byggesager. Nedenfor ses kort over kompensationsarealer for byzoneudlæg til boligformål. 16

17 Byzoneudlæg Frederiksværk Kommuneplan 2017 udlægger et areal på cirka 20 ha lige vest for det eksisterende erhvervsområde Industriområde Nord i Frederiksværk til byzone med henblik på at erhvervsbyggeri. Området er rammelagt i kommuneplanramme 3.E5. Området er et større erhvervsområde, der tjener til at skabe ny erhvervsrummelighed i Frederiksværk, idet den eksisterende rummelighed reelt er opbrugt. Området tænkes udviklet over en længere årrække, der vil række ud over planperioden i Udlægget er set i regionalt perspektiv af mindre omfang, og har primært lokal betydning for den fortsatte udvikling af erhvervslivet i Frederiksværk-området. Området er i dag landzone og drives landbrugsmæssigt til græsning og dyrkning. Udlægget sker her for at opnå god synergi og en fysisk sammenhæng med eksisterende erhvervsområder. Som kompensation planlægges for at tilbageføre et byzoneområde til erhverv på cirka 20 ha i den nordøstlige del af Ullerup erhvervsområde ved Hundested. På kortet nedenfor ses det nye byzoneudlæg ved Industriområde Nord i Frederiksværk vist med gult. Med rød skravering er det eksisterende byzoneområde vist. Desuden er 3-området (engen) vist. 17

18 Miljømål Området er udpeget som værdifuldt landskab, som værdifuldt kulturlandskab, som lavbundsområde og som område, hvor skovrejsning er uønsket. Der er ingen drikkevandsinteresser i området. Udpegningerne er alle lavet for at sikre specielle landskabs- eller ressourcemæssige forhold indenfor de konkrete temaer, men der er i den forbindelse ikke foretaget en konkret vurdering af hver eneste mindre del af udpegningerne. I områdets sydøstlige del afkaster Arrenakke Å, der er et 3-beskyttet vandløb, en åbeskyttelseslinje dette omfatter dog kun en mindre del af vandløbet og hovedparten af beskyttelsesområdet består af et udbygget erhvervsområde. Lige vest for udlægget ligger et område med 3-beskyttet natur eng. Nedenfor ses udlægget i relation til naturbeskyttelsesinteresserne. Her ses, at hovedparten af åbeskyttelseslinjen omfatter fuldt udbyggede erhvervsområder. Vurdering Værdifuldt landskab og værdifuldt kulturlandskab Udpegningen til værdifuldt landskab og til et værdifuldt kulturlandskab er sket for at beskytte de landskabelige sammenhænge og struktur omkring det gamle havområde Brødemose Sund. 18

19 Landskabet stammer fra istiden, hvor en række høje bakkeøer lå i havet i det område, der i dag er Halsnæs. Den egentlige kystlinje lå noget længere mod øst og kan stadig ses i dag som ryggen i Frederiksværk by og videre såvel nordover som sydover derfra. Efter istiden hævede landet sig, og de meget lavbundede områder i sundet var også udsat for sandfygning, hvorfor sundet lukkede til. I landskabet kan man i dag stadig flere steder se de tidligere kystskrænter, bakkeøer og de lave plane tidligere havområder imellem. Imidlertid er meget af landskabet gennem årene blevet sløret af bebyggelse og bevoksning. Således er de tre nærmeste bakkeøer i dag bebygget med sommerhusområderne Melby Enghave og Evetofte samt med boligområdet Hanehoved. Kystskrænten mod øst er skjult bag det store bolig- og erhvervsområde Enghaven. Mod nord er en stor del af det oprindelige sund skjult af Brødemose Skov men mellem bakkeøerne og Enghaven kan man stadig i dag tydeligt se de flade lave områder, der engang har opdelt de højereliggende landskabsdele. En udvidelse af Industriområde Nord vil ske på en mindre del af det gamle Brødemose Sund og dermed påvirke beskyttelsesinteresserne for værdifuldt landskab og værdifuldt kulturlandskab. Halsnæs Kommune har derfor vurderet udlæggets påvirkning af udpegningsgrundlaget for beskyttelserne. Der vil blive holdt en afstand mellem det nye arealudlæg og sommerhusområderne på de to bakkeøer ved Evetofte og Melby Enghave på mindst 450 meter. Samtidig placeres det nye arealudlæg i et hjørne i forhold til de eksisterende erhvervsområder, således at det ikke stritter markant ud i det gamle Brødemose Sund. Visuelt vil det nye arealudlæg blive oplevet set fra det åbne land med eksisterende erhvervsområder som baggrund og vil ikke skygge for oplevelsen af et bagvedliggende åbent eller markant landskab. Den visuelle oplevelse af det gamle Brødemose Sund som adskillelsen mellem de højereliggende områder og mellem disse og den moderne Enghavebebyggelse vil stadig være meget tydelig i landskabet, især når man kommer kørende fra vest mod Frederiksværk. Det nye arealudlæg får en knækket kant mod det åbne land, hvilket visuelt vil være med til at opbløde oplevelsen af udlægget, da det ikke kommer til at fremstå som en lang massiv mur af grønt. Det er derfor Halsnæs Kommunes vurdering, at de værdifulde landskabelige helheder stadig vil kunne opleves. Udpegningerne for værdifuldt landskab og kulturhistorie vil blive reduceret svarende til udlægget. Lavbundsområde og klima Udpegningen af et område som lavbundsområde tager typisk udgangspunkt i et områdes mulighed for at blive genoprettet som vådområde. Det er i dette tilfælde ikke aktuelt, da det hverken vil være muligt eller ønskeligt at genoprette Brødemose Sund. Men arealet kan også anvendes på anden vis nemlig til midlertidig oversvømmelse ved kraftige regnhændelser for at undgå overbelastning af kloaksystemet eller for at undgå oversvømmelser steder, hvor det ikke er ønskeligt. Området, hvor det nye arealudlæg tænkes placeret, er dog ikke forudsat anvendt i en klimaindsats for at hindre virkningen fra kraftige regnhændelser. I området i sig selv er der flere mindre områder, som er i risiko for at blive oversvømmet ved kraftige regnhændelser (100 års hændelser). Det vil derfor kunne være relevant at udlægge arealer til at optage dette vand indenfor området i forbindelse med dets disponering herunder også vejvand, tagvand og vand fra belagte arealer. Det er dog især området omkring det 3-beskyttede engareal og et område vest for banen (udenfor udlægget), som ligger lavest og dermed mest velegnet til oversvømmelse. Men den totale højdeforskel i området er kun en meter. Det er Halsnæs Kommunes vurdering, at svækkelsen af udpegningsgrundlaget for lavbundsområdet i det konkrete område er af underordnet betydning for den samlede udpegning. 19

20 Det er Halsnæs Kommunes vurdering, at de klimamæssige forhold kan håndteres indenfor området. 3 beskyttet engareal og vandløb Både engarealer og vandløbet (Arrenakke Å) ligger udenfor det udlagte byudviklingsområde, men grænser umiddelbart op til det. Arealudlægget vil ikke direkte påvirke de naturbeskyttede områder, men det skal sikres, at engarealet ikke tørlægges i forbindelse med dræning omkring byggeri i det nye erhvervsområde. Åbeskyttelseslinje Det sydøstlige hjørne af arealudlægget er omfattet af åbeskyttelseslinjen i forhold til Arrenakke Å. Beskyttelsen omfatter cirka 270 meter af åen langs arealudlægget og yderligere cirka 560 meter syd for arealudlægget. Åen syd og nord for denne strækning er ikke pålagt åbeskyttelseslinje. Af de beskyttede arealer er langt hovedparten bebygget med boliger eller erhvervsbygninger, og har været det igennem op til 50 år. Åbeskyttelseslinjen har derfor her reel meget lille værdi. Åbeskyttelseslinjen i området vil blive søgt ophævet i forbindelse med den nærmere planlægning for området. Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen gælder for hele Halsnæs Kommune på nær en lille smule af Arrenæs. Al planlægning i kommunen vil derfor skulle ske indenfor kystnærhedszonen, hvorfor der altid vil være en vurdering af det planlagtes betydning for oplevelsen af kysten og kystlandskabet. Arealudlægget ligger 1 km fra det nærmeste hjørne af Roskilde Fjord og over 3 km fra Kattegatkysten. I forhold til Roskilde Fjord kysten er området ikke synligt fra vandet eller kysterne, da der mellem kysten og arealudlægget er et ældre bebygget område med dels boliger mod vest (dette område ligger desuden noget højere) og erhverv mod syd. Den anvendelse, der planlægges for, vil ikke være synlig fra eller på nogen måde visuelt kunne påvirke oplevelsen af kysterne og kystlandskabet. Trafikale forhold Der er gode vejforbindelser mod Hillerød/Frederikssund og Hundested via rute 16. Der vil være mulighed for at etablere busstop i forbindelse med såvel krydset ved Industrivej som ved jernbaneoverkørslen på Hundestedvej, hvor der kan skabes stiforbindelse mod Hanehoved trinbræt og det nye erhvervsområde - formentlig med en niveaufri krydsning af Hundestedvej. Derved vil der være gode kollektive trafikforbindelse til erhvervsområdet. Der vil være cirka 15 minutters kørsel til Hundested Havn, hvorfra der kan udskibes gods. Krydset Hundestedvej/Industrivej/Hanehovedvej vil skulle ombygges til at klare trafikstigningen, idet det nye erhvervsområde skal kobles til Hundestedvej gennem den eksisterende infrastruktur. Støj m.m. I forbindelse med lokalplanlægningen for området, skal den nærmere placering af forskellige virksomhedstyper fastlægges i forhold til de omkringliggende boligområder. Det er i forhold til støj, lugt, støv og andre mulige gener. Den inddeling vil ikke ske i forbindelse med byzoneudlægget i kommuneplanen, da det skal tænkes sammen med andre forhold i en mere konkret anvendelse af området. Det er sat som krav i områdets ramme. Naturmuligheder i kompensationsarealet En del af det areal, der tilbageføres til landzone ved Ullerup er udpeget som en del af Grønt Danmarkskort, da det har en stor naturværdi og indeholder nogle vigtige arter. Ved at tilbagefø- 20

21 re arealet til landzone (og samtidig fastholde den samlede erhvervsrummelighed i kommunen) øges muligheden for at pleje og udvikle området som et værdifuldt naturområde. Overvågning Overvågningen sker primært i forbindelse med den kommende lokalplanlægning for området og efterfølgende gennem sagsbehandling af byggesager. Ved den konkrete lokalplanlægning vil der også blive gået mere i detaljen med hensyn til randzoner til beplantning omkring Arrenakke Å, mod engområdet og mod det åbne landskab i øvrigt, ligesom der vil blive arbejdet med klimaløsninger i forhold til regnvand. Nedenfor ses kompensationsarealet for byzoneudlæg til erhverv. (Det kan se ud som om, der stadig vil være en tynd byzonestrimmel langs banen mod nord det vil ikke være tilfældet.) Bilag Høringsbrev Samlet screeningsoversigt med de udvalgte parametre for miljøvurderingen 21